Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 50, L 51

1999/1 SF L 50, L 51Skriftlig fremsættelseMiljøministeriet29. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (27. oktober

1999)

Miljø- og energiministeren

(Svend Auken) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud

til energibesparelser m.v. i erhversvirksomheder (Brancheopdeling og

udvidelse af kredsen af tilskudsberettigede).

(Lovforslag nr. L 50).

Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud

til dækning af udgifter til kudioxidafgift i visse virksomheder med er

stort energiforbrug (Ændring af promskriteriet, bundfradrag og tilskud

til energiafgift af rumvarme og varmt vand m.v.).

(Lovforslag nr. L 51).

Lovforslagene er en del af regeringens samlede forslag til

justering af den grønne afgiftspakke for erhvervslivet. Ud over disse

lovforslag består det samlede initiativ af lovforslag fra henholdsvis

skatteministeren og arbejdsministeren. Pakken er blevet evalueret af et

udvalg under Finansministeriet, og evalueringen blev offentliggjort februar

1999. Evalueringen viser, at afgiftssystemet sikrer en meget væsentlig

miljøvirkning på en økonomisk effektiv måde, der

samtidigt tager hensyn til den internationale konkurrenceevne. Dog belastes

fremstillingserhvervene noget hårdere end forventet ved pakkens

vedtagelse, medens handels- og serviceerhvervene omvendt belastes noget

mindre end oprindeligt forudsat.

På baggrund af evalueringen agter regeringen i

hovedtræk at bibeholde den generelle opbygning af det nuværende

afgiftssystems struktur og reale satsniveau på energiområdet. For

at forbedre pakken yderligere, øge miljøvirkningen, lette den

Læs alt

administrative byrde og rette op på fordelingsvirkningen i forhold til

det oprindeligt forventede, agter regeringen imidlertid at foretage mindre

justeringer af pakken.

Justeringerne gennemføres ved mindre

ændringer i det eksisterende lovgrundlag. Samlet set er

ændringerne provenuneutrale, idet øgede udgifter finansieres ved

en omlægning af tilbageføringen af afgiftsprovenuet til

erhvervslivet. For industrien vil justeringen samlet føre til en

lempelse af omkostningerne på i størrelsesordenen 200 mill. kr.

om året.

Den samlede justering består af følgende

elementer:Aftaleordningen (Lov om statstilskud til dækning af udgifter

til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug)

justeres, så den administrative belastning ved aftalerne mindskes, mens

den miljømæssige virkning fastholdes.

For det første åbnes der mulighed for, at

virksomheder, der belastes af høje energi- og kuldioxidafgifter til

rumvarme og varmt vand, også kan opnå tilskud til dækning

af disse udgifter ved at indgå en aftale med Energistyrelsen. Dette er

en udvidelse i forhold til den gældende lov, hvor der alene kan ydes

tilskud til dækning af udgifterne til kuldioxidafgiften på tung

og/eller let proces.

For det andet fjernes bundfradraget ved udbetalingen af

tilskud til virksomheder, der har opnået aftale om

energieffektivisering på basis af en fællesaftale, som er

forhandlet mellem Energistyrelsen og en branche eller en gruppe virksomheder

med et ensartet energiforbrugsmønster. Ved at indgå

fællesaftaler, nedsættes de administrative omkostninger for

såvel Energistyrelsen som virksomhederne.For det tredje fjernes

energisynet som selvstændigt element i aftalerne. Til gengæld

lægges mere vægt på energiledelse efter særlige

retningslinier. Formålet med ændringen er at skabe grundlag for

at nedsætte de administrative omkostninger for virksomhederne ved

indgåelse af aftaler.

Lovforslaget forventes samlet set at medføre en

øget udbetaling af tilskud på i alt 25 35 mio. kr. pr.

år fordelt på 20-25 mio. kr. i tilskud til dækning af

udgifter til rumvarme m.v. og 5 10 mio. kr. som følge af bortfaldet af

bundfradraget. De administrative konsekvenser forventes afholdt inden for

Energistyrelsens nuværende rammer. Lovforslaget får ingen

administrative konsekvenser for amter og kommuner. Lovforslaget forventes at

få positive konsekvenser for erhvervslivet.

Tilskudsordningen til energibesparelser i

erhvervsvirksomheder (Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i

erhvervsvirksomheder) foreslås ændret, så der skabes rammer

for administration af en ny pulje på 175 mill. kr. årligt, der

målrettes til tilskud til energieffektivisering i industrien. Den

resterende del af puljen på 1,8 mia. kr., som blev afsat i forbindelse

med vedtagelsen af den grønne afgiftspakke i 1995, vil fortsat kunne

søges af hele erhvervslivet.

De vigtigste ændringer i forhold til den

nuværende lov er følgende:

For det første vil der for at målrette den

nye pulje mod industrien skulle skelnes mellem industrien og den

øvrige del af erhvervslivet.

For det andet åbnes der med lovforslaget op for, at

elforsyningsvirksomheder, der opererer på markedsvilkår, kan

indgå i industrielle kraftvarmeprojekter med tilskud.

For det tredje indsættes der en bemyndigelse til

ministeren om at fastsætte maksimumsgrænser for udbetaling af

tilskud.

Tilskudsordningen til renere produkter udvides med

60 mill. kr. om året, som administreres indenfor det eksisterende

lovgrundlag for ordningen. Merbevillingen gives fortrinsvis til

industrien.

Med ændringer i en række energiafgiftslove

(lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas

og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse

mineralolieprodukter mv. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.)

vil der blive foretaget en opdatering af proceslisten over energitunge

processer. Der bliver endvidere justeret på afgrænsningen mellem

rumvarme og procesenergi. Samlet forventes disse ændringer at

føre til mindreindtægter i størrelsesordenen ca. 23 mill.

kr. årligt.

ATP-loven (Lov om arbejdsmarkedets

tillægspension) ændres, således at arbejdsgivernes

refusion nedsættes svarende til 270 mill. kr. om året. Denne

ændring finansierer de øgede tilskudsmidler til industrien samt

justeringerne i øvrigt. Ændringen vil især belaste

handels- og serviceerhverv med mange beskæftigede. Men samlet vil

tilbageføringen til disse erhverv fortsat overstige de pålagte

merafgifter i den grønne afgiftspakke.

Samlet vil justeringen føre til, at den

grønne afgiftspakke bliver et endnu mere effektivt

miljøinstrument, som bidrager væsentligt til opfyldelsen af

klimamålene såvel nationalt som internationalt. I henhold til

Kyoto-protokollen skal industrilandene i år 2005 have gjort bevislige

fremskridt i retning mod at opfylde deres reduktionsforpligtelser for

perioden 2008-2012. Regeringen agter derfor senest i år 2005 at tage

afgiftssystemet op til fornyet overvejelse.

Fordelingsvirkningen vil med justeringen være bedre

i overensstemmelse med det, der blev forudsat ved pakkens vedtagelse, idet

der med justeringen bliver foretaget en omfordeling til fordel for industrien

på i størrelsesordenen 200 mill. kr. om året, ligesom

visse virksomheder, som er særligt belastede af rumvarmeafgift,

får lempet afgiftsbetalingen.

Pakken skal notificeres til Europa-Kommissionen i

medfør af EF-traktatens statsstøtteregler.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med

bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter