Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.)

2006/1 LSF 64Lovforslag som fremsatKulturministeriet8. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. november 2006 af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

lov

om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og

lov om leje

(Gennemførelse

af medieaftale 2007-2010 m.v.)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.

§ 6

affattes således:

»

§ 6.

Ejere af

fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd-

og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK

A/S

og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§ 12, 31 og

38 a, herunder de regionale programmer,

der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder

programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11, stk. 3.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 gælder ikke DR’s børne- og historiekanal.

Stk. 3.

Digitale

Læs alt

radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre

digitale

radioprogrammer i anlægget.

Stk. 4.

Kulturministeren

kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i

fællesantenneanlæg

af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11, stk. 5.

Stk. 5.

Såfremt

fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,

1)

skal samtlige pakker

indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 4, og

2)

der skal være

mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i

stk. 1, 3 og 4 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse

programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris,

at

prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den

samlede pris for pakken«.

2.

Efter § 11

indsættes i kapitel 3:

»§ 11 a.

Efter

regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde tilskud

til

produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på

andre

fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og

ikke-kommercielle lokal-tv-stationer, jf. § 92 a.«

3.

I

§ 15, stk. 2,

indsættes som

3. punktum

:

»Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og

entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve

brugerbetaling for public service-ydelser.«

4.

§ 16, stk. 1, 1.

og

2. pkt

., affattes således:

»DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af

kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden),

Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger

2

medlemmer samt 2 suppleanter herfor.«

5.

§ 16, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Medlemmer

af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller EU-Parlamentet kan ikke

være medlemmer af bestyrelsen.«

6.

Efter § 16,

stk. 3, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Medlemmer

af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af

bestyrelsen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

7.

I

§ 17, stk. 1, 3. pkt.,

udgår: »og

ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion«.

8.

I

§ 17

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2.

Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s

direktion.

Stk. 3.

Bestyrelsen

ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere Lytternes og Seernes

Redaktør. Redaktøren skal rapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

9.

I

§ 18

ændres »§ 17, stk. 1,« til:

»§ 17, stk. 2 og 3,«.

10.

§ 33, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

De

regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til

programvirksomheden

med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr,

personale, lokaler og lignende.«

11.

§ 33, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

De

regionale TV 2-virksomheder kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i

selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er

uafhængige

af de regionale TV 2-virksomheder, at udøve internetbaseret

informationsvirksomhed

om det enkelte regionale område. En regional TV 2-virksomhed må ikke ved sin

deltagelse i sådanne selskaber opnå bestemmende indflydelse.«

12.

§ 36, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Medlemmer

af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet eller

kommunalbestyrelser

kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«

13.

§ 39, stk. 1,

affattes således:

»Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet, der

består af 8 medlemmer, som beskikkes af ministeren. Ministeren udpeger 7

medlemmer, herunder formand og næstformand, og Samarbejdsforum for Danske

Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem. De af ministeren udpegede

medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig

og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.«

14.

§ 39, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15.

I

§ 40

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Nævnet

afgiver herudover udtalelse om andre forhold, hvis dette er fastsat i radio-

og

fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller

lignende.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

16.

I

§ 43, stk. 1,

indsættes efter »tv-stationer«:

», jf. § 92 a«.

17.

§ 43, stk. 2-4,

ophæves.

18.

I

§ 44, nr. 4,

indsættes efter »80,«: »81,«.

19.

Overskriften til kapitel 10

affattes således:

»Licens«.

20.

§ 69

ophæves og i stedet indsættes:

»§ 69.

For

apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller -tjenester,

der

er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.

Stk. 2.

For

apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt

til

almenheden, skal der betales radiolicens.

Stk. 3.

Størrelsen

af medielicensen og radiolicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen

af

kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 4.

Kulturministeren

kan fastsætte regler om licensbetaling for selskaber m.v. (juridiske

personer).

Stk. 5.

Efter

forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om

nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan

stilles

midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne

regler

medfører.

§ 69 a.

Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens

nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle

andre

medierelaterede formål.

Stk. 2.

Kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om

betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter

af

for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den

forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og

tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens

størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan

fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 3.

Det i

stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.

Stk. 4.

DR kan

efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige

myndigheder

om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for

nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af licens,

jf. § 69.

Stk. 5.

Lovens

§ 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR’s

afgørelser

vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.«

21.

§ 70, stk. 1,

affattes således:

»Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler

det indehaveren af et apparat, der kan modtage og gengive lyd- eller

billedprogrammer, at give DR meddelelse om ihændehavelsen af apparatet.

Virksomheder, der sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive

lyd- og billedprogrammer til forbrugere, skal efter regler, der kan

fastsættes

af ministeren, give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.«

22.

Efter

§ 92 indsættes i kapitel 12:

»

§ 92 a.

Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for

anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse,

revisionskompetence og revisionens udførelse m.v. vedrørende tilskud, der

udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

Stk. 2.

Det Danske

Filminstitut henholdsvis Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere

materiale

fra tilskudsmodtagerne til brug for Rigsrevisionen til en nøjere

regnskabsgennemgang.

Stk. 3.

Afgivne

tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,

hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke

gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 4.

Udbetaling

af tilskud kan ske forskudsmæssigt.«

§ 2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 2. maj

2006 som ændret ved § 3 i lov nr. 456 af 22. maj 2006, § 5 i lov

nr.

516 af 7. juni 2006 og § 85 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 46 c, stk. 2,

indsættes efter

1. punktum:

»Uden aftale kan udlejeren dog forlange godtgørelse for udgifter,

der med rimelighed er afholdt til forbedringer, det påhviler udlejeren at

udføre efter anden lovgivning.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1,

nr. 2.

§ 4

De regionale TV 2-virksomheder kan fortsat udøve anden

virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den

hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Sådan virksomhed, der efter § 33, stk. 2 og 3, som affattet ved

§ 1,

nr. 10 og 11 i denne lov, ikke må udøves, skal dog være afviklet senest den

1.

januar 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Gennemførelse af mediepolitisk aftale

2007-2010

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre den aftale

om mediepolitikken for perioden 2007-2010, som regeringen (Venstre og Det

Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,

Socialdemokraterne

og Socialistisk Folkeparti indgik den 6. juni 2006. Lovforslaget gennemfører

de

ændringer af loven, som er nødvendige på baggrund af medieaftalen (bilag 1)

samt en mindre præcisering vedrørende Radio- og tv-nævnet’s kompetence

og en

justering af lejeloven.

Nærværende lovforslag gennemfører følgende hovedpunkter fra

medieaftalen:

Landsdækkende public service

DR

DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks førende

udbyder af public service, der via fjernsyn, radio, internet og lignende

sikrer

et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling,

oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Derfor skal DR af

demokratiske

og kulturelle grunde have de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og

pligt til at udbyde public service-indhold på alle platforme til hele

befolkningen.

DR skal i aftaleperioden etablere en digital kombineret

børne/historie-tv-kanal. Denne kanal indgår som en del af DR’s samlede

public

service-udbud og finansieres udelukkende af licensmidler. Kanalen kan, i en

overgangsperiode, indtil der er kapacitet til rådighed i det jordbaserede,

digitale tv-sendenet, distribueres alene ved hjælp af satellit- eller

kabel-tv.

Dialog og tilsyn med public service-virksomhederne

DR’s bestyrelse skal, efter drøftelse med

generaldirektøren, ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren skal

aflægge rapport til bestyrelsen om sin virksomhed.

Sammensætningen af Radio- og tv-nævnet ændres, således at

et medlem udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og

Seerorganisationer.

De gældende regler om udpegning af DR’s bestyrelse

videreføres. Dog øges antallet af medarbejdervalgte medlemmer fra 1 til 2.

Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller

EU-Parlamentet

kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Fra 2011 kan heller ikke medlemmer af

eller kandidater til kommunalbestyrelser være medlemmer af bestyrelsen.

Det skal fastsættes i DR’s kommende public

service-kontrakt, at DR skal underkaste nye public service-tjenester,

herunder

on-demand tjenester, en intern prøve (»værditest«) for at sikre, at

tjenesterne

opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. Radio- og

tv-nævnet skal afgive udtalelse om gennemførte tests.

De regionale TV 2-virksomheders public

service-virksomhed

Der afsættes en time dagligt i tidsrummet 20.00-21.00 til

regionale programmer fra de regionale TV 2-virksomheder i et kommende

multipleks sammen med ikke-kommercielt lokal-tv. Bortset fra TV 2/Bornholm

øges

de regionale TV 2-virksomheders tilskud derfor med 1,5 mio. kr. årligt.

Styrkelse af det private produktionsmiljø

De regionale TV 2-virksomheders mulighed for at udøve anden

virksomhed begrænses til udnyttelse af ledig kapacitet (udstyr, medarbejdere,

lokaler og lignende).

Der etableres en Public Service-Pulje på 75 mio. kr., hvis

formål er at støtte produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer.

Licens

Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og

dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV

2-virksomheder afskaffes den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-tv-licens

fra den 1. januar 2007 og erstattes af en medielicens. Den nuværende

radiolicens

bevares.

1.2 Gældende lov

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 410 af 2. maj 2006, er senest ændret ved lov nr. 1404 af 21. december

2005

om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny

lokalradio- og lokal -tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri

m.v.). (Folketingstidende 2005-2006, Forhandlingerne sp. 820, 2119, 2239;

Tillæg A sp. 887, 974; Tillæg B sp. 252, 387; Tillæg C sp. 180)

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Public service-virksomhed (Public

Service-Pulje)

2.1.1 Gældende ret

Hovedprincipperne bag public service-virksomhed samt

angivelsen af, hvilken programvirksomhed, der forudsættes udøvet efter disse

principper, fremgår af lovens § 10.

Det fremgår således heraf, at den samlede public

service-virksomhed via fjernsyn, radio og internet eller lignende skal sikre

den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende

nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Det

fremgår

videre, at der i udbuddet skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og

mangfoldighed,

samt at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til

informations- og ytringsfriheden. Programvirksomheden skal desuden sikre

befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat, og der skal

endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur.

Programvirksomheden skal herudover afspejle bredden i produktionen af kunst

og

kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af

kulturinteresser i det danske samfund.

Med hensyn til, hvilken programvirksomhed der indgår i den

samlede public service-virksomhed, fremgår det af lovens § 11, at DR og

de

regionale TV 2-virksomheder udøver public service-virksomhed efter de regler

i

radio- og fjernsynsloven, der er fastsat herom. Videre fremgår det af

bestemmelsen, at TV 2/DANMARK A/S’ public service-programvirksomhed i

medfør af

kulturministerens tilladelse hertil indgår i den samlede public

service-programvirksomhed. Det fremgår herudover af bestemmelsen, at også den

fjerde FM-radiokanal og nyhedsprogrammerne på den femte FM-radiokanal indgår

i

den samlede public service-virksomhed.

2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og

forslag

Ved »public service« forstås i almindelighed de

programmæssige forpligtelser, der påhviler DR og de øvrige public

service-foretagender. Der er tale om generelle rammebetingelser, som i vidt

omfang udfyldes af de pågældende foretagender.

Rammerne for public service-virksomheden findes som nævnt i

afsnit 2.1.1 i radio- og fjernsynslovens § 10.

Det er ifølge radio- og fjernsynloven DR, TV 2/DANMARK A/S

og de regionale TV 2-virksomheder, som udøver public

service-programvirksomhed.

Dertil kommer programvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal, som DR har

tilladelse til at drive i perioden 2001-2009, samt nyhedsdækningen på den

femte

FM-radiokanal.

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders public

service-forpligtelser er konkretiseret i public service-kontrakterne mellem

de

respektive foretagender og kulturministeren, i TV 2/DANMARK A/S’

tilladelse til

at udøve public service-tv-programvirksomhed samt i tilladelsen til at udøve

programvirksomhed på den femte FM-radiokanal.

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at der som noget nyt

etableres en Public Service-Pulje på i alt 75 mio. kr., som skal have til

formål at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og

tv-dokumentarprogrammer. Midlerne til puljen tilvejebringes ved et forventet

licens-merprovenu

i årene 2005 og 2006 på i alt ca. 150 mio. kr., hvoraf 75 mio. kr. anvendes

til

Public Service-Puljen.

Der er som udgangspunkt tale om en midlertidig foranstaltning,

idet puljens finansieringsgrundlag består i en engangstilførsel af et beløb

på

ca. 75 mio. kr. Det er på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at oprette et

nyt

organ, der skal administrere midlerne. Puljen vil fremgå af en særlig konto

på

finansloven.

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at midlerne skal

administreres af Det Danske Filminstitut. Kulturministeren fastsætter efter

drøftelse med aftalepartierne de nærmere retningslinier for puljens fordeling

i

en bekendtgørelse. Med henblik på at sikre, at ministeren kan udstede nærmere

regler om etablering af en Public Service-Pulje og nærmere regler om, på

hvilke

betingelser der kan ydes tilskud til de omhandlede programmer, foreslås det,

at

der indsættes en ny bestemmelse herom i radio- og fjernsynsloven.

DR’s monopol på udsendelse af public service-programmer til

den danske befolkning var et af argumenterne for etableringen af TV 2/DANMARK

midt i 80’erne. Siden har det været kritiseret, at de to foretagender

var ene

om at levere public service-radio og -tv til befolkningen. Dette forhold var

blandt andet baggrunden for en ændring af radio- og fjernsynsloven i 2000 i

forbindelse med etableringen af den fjerde og den femte FM-radiokanal. Begge

kanaler blev pålagt public service-forpligtelser, og det blev derfor

fremhævet

i lovbemærkningerne, at public service derved ikke længere er knyttet til

bestemte institutioner.

Forslaget om etablering af en Public Service-Pulje skal ses

i forlængelse heraf. Der sker således en forskydning af den offentlige

finansiering/støtte

fra at være rettet mod støtte til institutioner til i højere grad at være

støtte til programmer. DR’s og de regionale TV 2-virksomheders monopol

på

anvendelsen af licensmidlerne mindskes, og der kommer med Public

Service-Puljen

øget konkurrence på levering af public service-indhold til befolkningen.

Efter forslaget kan der ikke ydes støtte til hverken

licensfinansierede public service-foretagender eller til ikke-kommercielle

lokal-tv-stationer. Baggrunden herfor er, at DR i forvejen er forpligtet til

at

udsende de programtyper, der kan ydes støtte til, og at DR i forvejen

modtager

licens til finansiering heraf. For de regionale TV 2-virksomheder gælder

principielt samme betragtning samtidig med, at de primært udsender nyheds- og

aktualitetsprogrammer, som der ikke forudsættes ydet støtte til. For så vidt

angår de ikke-kommercielle lokal-tv-stationer er begrundelsen, at disse er

omfattet af en særlig, licensfinansieret støtteordning.

I en kommende bekendtgørelse, der udstedes i medfør af den

foreslåede bestemmelse, forventes det blandt andet at blive fastsat, at de

støttede tv-programmer skal udsendes i prime-time. Det forventes også

fastsat,

at alle andre tv-programforetagender end de ovenfor nævnte kan modtage

støtte,

forudsat at programvirksomheden retter sig mod Danmark, og at programmerne er

med dansk tale, samt at den pågældende kanal når mindst 50 pct. af de danske

hustande. Herved menes ikke blot, at 50 pct. af seerne skal have mulighed for

at se kanalen, hvis de tilslutter sig et fællesantenneanlæg eller anskaffer

satellitmodtageudstyr, men at 50 pct. af husstandene rent faktisk modtager

kanalen eller en pakke indeholdende kanalen. Der kan ikke ydes støtte til

tv-programmer, der førstegangsudsendes på »high-pay«-betalingskanaler, f.eks.

filmkanaler.

Det forventes også fastsat i den kommende bekendtgørelse,

at støtte efter Public Service-Puljen alene kan ydes til programforetagender

og

ikke til produktionsselskaber eller lignende. Baggrunden herfor er, at

ordningen

ønskes så administrativ enkel som mulig, og at produktionsselskaber under

alle

omstændigheder alligevel ville skulle have en bindende aftale med et

programforetagende, idet der i modsat fald ikke ville være sikkerhed for, at

de

støttede programmer kommer befolkningen til gode.

Det vil også, som det fremgår af medieaftale 2007-2010,

blive fastsat, at Public Service-Puljen skal evalueres i det tredje år af

aftaleperioden.

Der kan efter forslaget ydes støtte til produktion af dansk

tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Der vil i forbindelse med udarbejdelse

af

den kommende bekendtgørelse om fordeling af midlerne i puljen blive taget

stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang, der kan ydes støtte til

udviklingsomkostninger i forbindelse med de støttede programmer.

Udgangspunktet

vil dog være, at den tv-station, der søger om produktionsstøtte, har

forestået

og afholdt omkostningerne til udvikling af de pågældende programmer, men det

bør overvejes at give mulighed for, at yderligere begrundede

udviklingsomkostninger kan indgå i produktionsstøtteansøgningen.

Eventuelt tilskud fra puljen til TV 2/DANMARK A/S kan ikke

anvendes til opfyldelse af særlige forpligtelser, der i øvrigt er pålagt

selskabet for så vidt angår tv-drama og tv-dokumentar på public

service-kanalen

TV 2.

Endelig forventes der fastsat regler om andelen af støtte

til henholdsvis dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer.

Af Public Service-Puljen vil der blive anvendt 2,5 mio. kr.

til Det Danske Filminstituts administration af ordningen.

Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen skal

indhentes, inden den kan iværksættes. Baggrunden for, at ordningen skal

godkendes er, at Public Service-Puljen kan indeholde elementer af

statsstøtte.

Notifikation af puljen vil blive iværksat forud for udstedelse af

bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2,

samt bemærkningerne hertil.

2.2 DR

2.2.1 Bestyrelsen

2.2.1.1 Gældende ret

DR ledes i henhold til radio- og fjernsynslovens § 16 af

en bestyrelse på 10 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren.

Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget

udpeger

6 medlemmer, og de fastansatte i DR udpeger 1 medlem samt en suppleant

herfor.

Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget

af

Folketinget. Videre fremgår det af lovens § 16, at bestyrelsen skal

søges

sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel,

ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.

Det fremgår også af bestemmelsen, at medlemmer af

Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, samt at beskikkelserne

gælder for 4 år, og at der i tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for

den

resterede del af beskikkelsesperioden. Baggrunden for, at medlemmer af

Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, er den rolle, som

Folketingets Finansudvalg spiller i forbindelse med fastsættelsen af

indtægtsgrundlaget

for DR. Såfremt et bestyrelsesmedlem vælges til Folketinget, må vedkommende

således udtræde af bestyrelsen.

Efter lovens § 17 er bestyrelsen DR’s øverste ledelse.

Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de

bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og

bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestemmelsen fastslår

også,

at bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinier for DR’s

virksomhed og

ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.

2.2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og

forslag

I virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber,

gælder efter aktieselskabsloven særlige regler om, i hvilket omfang

medarbejderne i virksomheden skal være repræsenteret i bestyrelsen for

selskabet. Som udgangspunkt gælder, at i selskaber, der de seneste tre år har

beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til

at

vælge et antal medarbejderrepræsentanter, dog mindst 2, til selskabets

bestyrelse.

En lang række af de public service-foretagender i udlandet,

som DR kan sammenlignes med, er organiseret i selskabsform og ledes af en

bestyrelse eller et lignende organ, hvori medarbejderne er repræsenteret med

mere end én repræsentant. Som eksempel kan peges på, at public

service-foretagenderne i Sverige og Finland samt TV 2/DANMARK A/S alle har

mere

end 1 medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

DR er en stor arbejdsplads og beskæftiger et stort antal

medarbejdere. Kompleksiteten i DR’s opgaver og den geografiske spredning

gør

det i praksis umuligt for en enkelt medarbejderrepræsentant at dække

medarbejdersynspunkter

i tilstrækkeligt omfang på alle de områder, bestyrelsen beskæftiger sig med.

I henhold til medieaftale 2007-2010 foreslås det derfor, at

antallet af medarbejderrepræsentanter udvides fra 1 til 2, og at der vælges

suppleanter herfor.

Det fremgår af afsnit 2.2.1.1 om lovens § 16,

stk. 3, at medlemmer af Folketinget ikke samtidig kan være medlemmer af

DR’s bestyrelse. Det fremgår også, at baggrunden herfor er den rolle,

som

Folketingets Finansudvalg spiller i forbindelse med fastsættelsen af

indtægtsgrundlaget for DR.

Det har betydning for DR’s uafhængighed, at personer, som

er politisk opstillede, eller som er valgt til en politisk forsamling, ikke

kan

være medlem af DR’s bestyrelse. Herved sikres det, at personer, som på

den ene

eller anden måde medvirker ved den politiske stillingtagen til de vilkår og

de

budgetmæssige rammer, som skal gælde på det mediepolitiske område, og som

derved har direkte eller indirekte indflydelse på DR’s virke, ikke

samtidig

varetager en funktion som bestyrelsesmedlem hos DR. Det foreslås derfor, at

medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd og

Europa-Parlamentet

ikke kan være medlemmer af DR’s bestyrelse. Det foreslås endvidere, at

medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser med virkning fra 1.

januar 2011 ligeledes afskæres fra medlemskab af DR’s bestyrelse.

En person betragtes som kandidat fra det tidspunkt, hvor

vedkommende har indleveret anmeldelse om opstilling som kandidat til den

relevante anmeldelsesmyndighed.

Bliver et medlem af bestyrelsen medlem af eller kandidat

til en af de nævnte forsamlinger, må vedkommende udtræde af bestyrelsen. Det

følger i så fald af lovens § 16, stk. 5, at der skal udpeges et nyt

medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4-6,

samt bemærkningerne hertil.

2.2.2 Lytternes og Seernes Redaktør

2.2.2.1 Gældende ret

Ifølge radio- og fjernsynloven er DR’s generaldirektør den

øverste ansvarlige for behandling af klager over DR’s virksomhed. Dette

følger

af den i loven fastsatte kompetencedeling mellem DR’s generaldirektør og

bestyrelse, hvorefter generaldirektøren har det daglige programansvar, mens

bestyrelsen har det overordnede programansvar.

Afgørelser truffet af generaldirektøren kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed. Afgørelser i sager om god presseskik og om

genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet, ligesom der er mulighed for at

indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, hvor det er relevant.

De nærmere regler for DR’s egen klagebehandling fremgår af

Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2003 om vedtægt for DR.

I

vedtægten er det bl.a. fastsat, at DR’s generaldirektør er ansvarlig

for, at

klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse og normalt inden 4

uger

efter, at klagen er kommet frem til DR.

I sommeren 2004 besluttede DR at oprette en stilling som

Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren har direkte reference til DR’s

generaldirektør og har særligt ansvar for DR’s håndtering af klager i

principielle og vigtige programspørgsmål. Hertil kommer en bred portefølje af

ansvarsområder vedrørende programetik og henvendelser til DR.

Klagebehandlingen i DR er i dag organiseret således, at det

er de relevante programredaktioner eller direktørområder, der besvarer

programklager i første led. Men når det omhandler væsentlige brud på

DR’s programetik,

kan man klage videre til Lytternes og Seernes Redaktør, der behandler klagen

i

2. led og i den forbindelse kan indstille til generaldirektøren at ændre

DR’s

afgørelse. Hvis sagen handler om god presseskik eller genmæle (og klageren

har

retlig interesse i sagen), kan klage imidlertid rettes til Pressenævnet.

Redaktøren har også som sin opgave at arbejde for, at DR

generelt bliver bedre til at svare på kritik og henvendelser. Blandt andet

skal

samtlige nyansatte programmedarbejdere i DR have grundig introduktion til

DR’s

programetik og håndtering af klagesager. Lytternes og Seernes Redaktør har

mulighed for at tage sager op af egen drift. Endvidere skriver redaktøren

løbende en klumme på www.dr.dk/etik. Herudover aflægger redaktøren hvert

halve

år en rapport over de behandlede sager. Rapporten forelægges DR’s

direktion og

bestyrelse og offentliggøres efterfølgende på DR’s hjemmeside.

2.2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og

forslag

Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.2.2.1, hviler den

nuværende ordning i DR med Lytternes og Seernes Redaktør på en beslutning,

som

er truffet af DR, og som det også fremgår, er redaktøren ansat af og

refererer

til generaldirektøren.

Med den nuværende lovgivning ligger det inden for DR’s

almindelige ledelsesret at beslutte, om ordningen med den interne Lytternes

og

Seernes Redaktør skal opretholdes.

Etablering af redaktøren har vist sig at udgøre et

væsentligt element i tilsynet med DR. For at sikre redaktørens selvstændige

eksistens og funktion samt uafhængighed af DR’s programproduktion

forslås det,

at radio- og fjernsynsloven ændres således, at ordningen bliver permanent

ved,

at det i loven direkte fastslås, at bestyrelsen, efter drøftelse med

generaldirektøren, skal ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør, samt at

redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen.

Forslaget indebærer, at ansættelseskompetencen i praksis

overgår fra at henhøre under generaldirektøren til at henhøre under

bestyrelsen, og at Lytternes og Seernes Redaktør bliver mere uafhængig af

DR’s

direktion.

Samtidig hermed betyder forslaget, at det ikke vil være

muligt for DR at beslutte, at ordningen med en Lytternes og Seernes Redaktør

skal ophøre.

Den nærmere regulering af, hvilke opgaver Lytternes og

Seernes Redaktør skal varetage og den nærmere tilrettelæggelse af

behandlingen

af klagesager m.v. i DR, forventes reguleret i bekendtgørelsen om vedtægt for

DR.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8,

samt bemærkningerne hertil.

2.2.3 »Must Carry«

2.2.3.1 Gældende ret

Den såkaldte »must carry«-forpligtelse er reguleret i

radio- og fjernsynslovens § 6, stk. 1, hvorefter det påhviler ejere

af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de

lyd-

og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK

A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af lovens §§ 12, 31 og

38 a, herunder de regionale programmer,

der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder

programmer på den fjerde FM-radiokanal. Digitale radioprogrammer fra DR skal

alene fordeles, hvis der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.

Digitale radioprogrammer er således i henhold til

bestemmelsen alene omfattet af »must carry«-forpligtelserne, såfremt der

fordeles andre digitale radioprogrammer i fællesantenneanlægget. Digitale

tv-programmer derimod er direkte omfattet af bestemmelsens 1. punktum,

hvorefter det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der sker en

fordeling af visse lyd- og billedprogrammer, og er derfor omfattet af

fællesantenneanlæggenes »must carry«-forpligtelse.

Om digitale tv-programmer bemærkes i øvrigt særligt, at IT-

og Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 1078 af 11. december 2003 om digitale

radio- og tv-tjenester m.v. indeholder en bestemmelse, hvorefter bl.a.

digitale

tv-programmer kan konverteres til og udsendes som analoge signaler, hvis det

digitale signal samtidig udsendes. Der er heller ikke efter radio- og

fjernsynsloven noget til hinder for, at digitale tv-signaler kan konverteres

til analoge signaler, såfremt der samtidig finder digital fordeling sted.

Om digitale radioprogrammer (DAB), som er omfattet af »must

carry«-forpligtelsen, bemærkes i denne forbindelse særligt, at disse i

henhold

til lovens § 6, stk. 1, 3. punktum, skal fordeles i

fællesantenneanlægget,

hvis der fordeles andre, f.eks. udenlandske, digitale radioprogrammer.

2.2.3.2 Kulturministeriets overvejelser og

forslag

I henhold til EU-direktivet om forsyningspligt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22 om forsyningspligt og

brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester (forsyningspligtdirektivet)) kan medlemslandene alene pålægge

»must

carry«-forpligtelser, såfremt det er nødvendigt for at opfylde klart

definerede

målsætninger i almenhedens interesse. Endvidere skal forpligtelserne stå i et

rimeligt forhold til det tilsigtede mål og være transparente. Endelig gælder

efter direktivet, at »must carry«-forpligtelserne skal revurderes med jævne

mellemrum. Det følger heraf, at en udvidelse af »must carry«-forpligtelsen

skal

overvejes meget nøje.

På denne baggrund foreslås det, at den kommende kombinerede

børne- og historiekanal fra DR ikke omfattes af »must carry«-forpligtelsen.

Det

bemærkes i den forbindelse, at heller ikke de programmer, som opnår tilskud

fra

Public Service-Puljen, vil være omfattet af fællesantenneanlæggenes »must

carry«-forpligtelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1,

samt bemærkningerne hertil.

2.3 De regionale TV 2-virksomheder

2.3.1 Adgangen til at udøve anden virksomhed

2.3.1.1 Gældende ret

De regionale TV 2-virksomheder kan efter radio- og

fjernsynslovens § 33, stk. 2, udøve anden virksomhed, herunder

teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på

udnyttelse af virksomhedernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Herudover

kan de regionale virksomheder oprette nye selskaber eller indskyde kapital i

eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed eller med

henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre

virksomheder, jf. lovens § 33, stk. 3.

De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed skal i

lighed med DR’s anden virksomhed, jf. lovens § 14, stk. 2-5,

foregå

på konkurrencemæssige vilkår. Det betyder bl.a., at der ikke må anvendes

licensmidler til anden virksomhed, og at handel med varer og tjenesteydelser

mellem de regionale TV 2-virksomheder på den ene side og andre selskaber på

den

anden side, herunder fuldt ud ejede datterselskaber, skal finde sted på

konkurrencemæssige vilkår. Det samme gælder intern handel i de regionale TV

2-virksomheder, såfremt de kommercielle aktiviteter ikke finder sted i et

selvstændigt

selskab.

Der er i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1327 af 14.

december 2005 om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR’s, TV

2/DANMARK

A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og

anden

virksomhed fastsat nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem

de to typer virksomhed.

2.3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og

forslag

I overensstemmelse med medieaftale 2007-2010 foreslås, at

de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til i tilknytning til

programvirksomheden at udøve anden virksomhed begrænses til virksomhedernes

udnyttelse af deres ledige kapacitet inden for teknisk udstyr, personale,

lokaler og lignende.

Forslaget skal ses i lyset af, at de regionale TV

2-virksomheder, som hovedsagelig er finansieret ved licensmidler, som deres

primære formål har at udøve public service-virksomhed over for hele

befolkningen i virksomhedens område i tilknytning til TV 2/DANMARK A/S’

public

service-udsendelsesvirksomhed. Udøvelse af anden virksomhed bør alene ske med

henblik på en effektiv udnyttelse af den kapacitet, som de regionale TV

2-virksomheder har til rådighed i forbindelse med denne public

service-virksomhed.

De regionale TV 2-virksomheders public

service-forpligtelser er fastsat i de public service-kontrakter, som

kulturministeren har indgået med hver enkelt regional virksomhed for perioden

1. januar 2003 til 31. december 2006. De fastsatte public

service-forpligtelser

tager udgangspunkt i den lovmæssige forpligtelse for de regionale

virksomheder

til at producere nyheds- og aktualitetsprogrammer samt at tilvejebringe

øvrige

programmer fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter, jf. lovens § 31,

stk. 2.

Det er i de regionale TV 2-virksomheders public

service-kontrakter bl.a. fastsat, at for at sikre en reel landsdækning i TV

2/DANMARK A/S’s nyheds- og aktualitetsudsendelser indgås der på

forretningsmæssige vilkår nærmere aftaler mellem den enkelte regionale

virksomhed og TV 2/DANMARK A/S, hvorved den regionale virksomhed i en vis

udstrækning virker som regional leverandør til den landsdækkende virksomhed.

Det er således en del af de regionale TV 2-virksomheders public

service-virksomhed at

levere nyheds- eller aktualitetsprogrammer/-indslag til TV

2/DANMARK A/S

til udsendelse på den landsdækkende public service TV 2-kanal, herunder til

TV

2/Nyhederne og TV 2/Sporten.

Det indgår i medieaftale 2007-2010, at de programmæssige

krav i de gældende public service-kontrakter skal videreføres i de nye

kontrakter, der skal indgås med de regionale TV 2-virksomheder for perioden

1.

januar 2007 til 31. december 2010, idet TV 2/Bornholm dog fremover skal

pålægges forpligtelser i forhold til det lokale kulturliv og

medieskolevirksomhed.

Forslaget om begrænsning af anden virksomhed til ledig

kapacitet vil hermed ikke få nogen konsekvenser i forhold til sådanne

programmer/indslag, der leveres til sendefladen på TV 2 som led i de

regionale

TV 2-virksomheders public service-virksomhed.

Efter forslaget vil de regionale TV 2-virksomheder fortsat

have mulighed for på konkurrencemæssige vilkår kommercielt at udnytte ledig

kapacitet, der opstår i forbindelse med virksomhedernes public

service-virksomhed. Der kan således være tale om udleje af udstyr og

faciliteter, der i visse perioder står ledigt, eller om journalister eller

teknikere,

der nogle dage ikke kan fuldtidsbeskæftiges med opgaver i forbindelse med

public service-virksomheden. Derimod vil de regionale TV 2-virksomheder

eksempelvis ikke fremover kunne anskaffe teknisk udstyr m.v. alene med

henblik

på at udøve anden virksomhed.

Der vil med forslaget ske en styrkelse af det private

produktionsmiljø.

Som en konsekvens af begrænsningen af anden virksomhed til

udnyttelse af ledig kapacitet i tilknytning til programvirksomheden foreslås

endvidere, at de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til at oprette

nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på

at

udøve anden virksomhed eller med henblik på at indgå i samarbejde om

medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder, begrænses.

Nærmere bestemt foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder

fremover alene kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med

henblik på i samarbejde med andre af de regionale TV 2-virksomheder

uafhængige

virksomheder at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte

regionale område. Dette skal ses på baggrund af, at deltagelse i sådanne

selskaber udgør en naturlig forlængelse af de regionale TV 2-virksomheders

public

service-virksomhed.

Adgangen til at udøve anden virksomhed vil herefter alene

kunne ske i de regionale TV 2-virksomheders eget regi og ved deltagelse i

selskaber, som driver internetbaseret regional informationsvirksomhed,

herunder

regionale internetportaler.

Det foreslås endvidere, at en regional TV 2-virksomhed ved

sin deltagelse i sådanne selskaber ikke må opnå bestemmende indflydelse. En

regional TV2-virksomhed kan således ikke i et selskab indskyde midler, som

får

bestemmende indflydelse, ej heller gennem aktionæroverenskomst. Udtrykket

»bestemmende« indflydelse skal forstås i overensstemmelse med

aktieselskabslovens § 2. En regional TV2-virksomhed vil således eksempelvis

ikke kunne eje et flertal af aktierne i et aktieselskab. Såfremt to ejere af

et

selskab hver ejer 50% af selskabet, har ingen af de to ejere en bestemmende

indflydelse i selskabet. Forslaget om, at en regional TV2-virksomhed ved sin

deltagelse ikke må opnå bestemmende indflydelse skal ses i lyset af, at

hensigten

med forslaget er, at den internetbaserede regionale informationsvirksomhed

skal

drives af en flerhed af virksomheder i den pågældende region. Forslaget om,

at

et samarbejde i selskabsform alene kan ske med virksomheder, der er

uafhængige

af de regionale TV 2-virksomheder, udelukker, at en regional TV 2-virksomhed

som led i sin anden virksomhed deltager i selskaber med andre regionale TV

2-virksomheder eller virksomheder drevet af disses medarbejdere og

bestyrelsesmedlemmer.

Der vil med forslaget være skabt klarhed over de regionale

TV 2-virksomheders organisatoriske rammer i forhold til anden virksomhed.

Forslaget betyder, at de regionale TV 2-virksomheder, der i

dag har oprettet selskaber eller har ejerandele i associerede selskaber, der

driver anden virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed,

skal foretage en afvikling af disse selskaber eller ejerandele.

Der henvises til lovforslagets § 4, hvor det foreslås

at etablere en overgangsordning, hvorefter de regionale TV 2-virksomheder

fortsat kan udøve anden virksomhed efter den hidtil gældende § 33,

stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, idet sådan

virksomhed,

der som følge af ændringerne af disse bestemmelser ikke længere er mulig, dog

skal være afviklet senest den 1. januar 2011. Baggrunden for

overgangsordningen

er, at de omfattede regionale TV 2-virksomheder bør have en rimelig mulighed

for at afvikle denne virksomhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og

11, samt bemærkningerne hertil.

2.4 Radio- og tv-nævnet

2.4.1 Gældende ret

Om Radio- og tv-nævnet gælder bl.a., at kulturministeren i

henhold til radio- og fjernsynslovens § 39, stk. 1, nedsætter et

nævn, Radio- og tv-nævnet. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal

repræsentere

juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel

sagkundskab.

Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.

Nævnets medlemmer er senest udpegede for perioden 1. januar

2005 til 31. december 2008.

Efter radio- og fjernsynslovens § 39, stk. 3, kan

ministeren fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed

m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter,

der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed.

Radio- og tv-nævnet varetager en række, i loven nærmere

opregnede, opgaver på radio og tv-området. En af disse opgaver er, at Radio-

og

tv-nævnet, jf. lovens § 40, stk. 2, afgiver udtalelse om radio- og

tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.

2.4.2 Kulturministeriets overvejelser og

forslag

Således som loven i dag er indrettet, skal medlemmerne af

Radio- og tv-nævnet tilsammen repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ,

erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Med henblik på at sikre,

at

også lytternes og seernes interesser og synspunkter indgår i nævnets

bedømmelse, foreslås det, at Samarbejdsforum for Danske Lytter og

Seerorganisationer

udpeger 1 medlem, således at der pr. 1. januar 2007 er 8 medlemmer af nævnet.

Da det nævnte medlem skal repræsentere lytternes og seernes

interesser, foreslås det, at de gældende kriterier for udpegningen af

medlemmer

til Radio- og tv-nævnet kun skal gælde for de af kulturministeren udpegede

medlemmer.

Radio- og tv-nævnet

s

nuværende medlemskreds videreføres, indtil nævnets beskikkelsesperiode

udløber

den 31. december 2008. Det nye medlem indtræder i nævnet den 1. januar 2007,

og

beskikkelsen udløber den 31. december 2008, samtidig med beskikkelsesperioden

for de øvrige medlemmer. Herefter beskikkes det medlem, der udpeges af

Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, som de øvrige

nævnsmedlemmer

for 4 år ad gangen.

Radio- og tv-nævnets virksomhed finansieres i dag delvist

ved hjælp af gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og

registrering

af programvirksomhed. Gebyret indbetales som et acontobeløb, og det endelige

gebyr pr. radio- eller tv-foretagende fastsættes efter årets udgang på basis

af

det tilsyn m.v., Radio- og tv-nævnet har gennemført med det enkelte

foretagende.

Gebyrordningen omfatter bl.a. registrering af og tilsyn med kabel- og

satellitforetagenderne, tilsyn med stationerne på FM-kanalerne 4, 5 og 6 og

tilsyn med TV 2/DANMARK A/S. Gebyrordningen omfatter ikke tilladelse til

registrering af eller tilsyn med lokal programvirksomhed. Det er forudsat i

finansloven, at den årlige gebyrindtægt er på i alt 2 mio. kr.

Gebyrordningen har fungeret siden Radio- og tv-nævnets

oprettelse den 1. januar 2001, men har på grund af svingende gebyrindtægter

vist sig at være et usikkert finansieringsgrundlag. Som et led i

gennemførelsen

af medieaftale 2007-2010 foreslås det på den baggrund, at gebyrbestemmelsen i

§ 39, stk. 3, ophæves med virkning fra den 1. januar 2007, således

at

der herefter ikke længere er en delvis brugerfinansiering af Radio- og

tv-nævnets virksomhed. Mindreindtægten vil fra 1. januar 2007 blive erstattet

af licensmidler.

Samtidig med ophævelsen af § 39, stk. 3, vil de

bekendtgørelser og bestemmelser, som kulturministeren med hjemmel i

§ 39,

stk. 3, hidtil har udstedt vedrørende gebyrordningen, blive ophævet.

Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2,

skal nævnet afgive udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for

opfyldelse af public service-kontrakterne.

Af medieaftale 2007-2010 fremgår det bl.a., at DR i den

kommende public service-kontrakt vil blive forpligtet til at underkaste nye

public service-tjenester, herunder on-demand-tjenester, en intern prøve

(»værditest«)

for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale

behov

i samfundet. Det fremgår endvidere, at de foretagne tests af nye tjenester og

resultatet heraf indgår i dialogen med bl.a. lytter- og seerorganisationerne

og

forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse, inden aktiviteterne

begyndes.

Den endelige afgørelse af, om de pågældende nye aktiviteter skal iværksættes,

skal dog i henhold til medieaftale 2007-2010 træffes af DR’s bestyrelse.

I overensstemmelse med medieaftale 2007-2010 foreslås det

på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, hvorefter Radio-

og tv-nævnet udover at afgive udtalelse om radio- og tv-foretagendernes

public

service-redegørelser tillige afgiver udtalelser om andre forhold, såfremt

dette

er fastsat i de indgåede public service-kontrakter, tilladelser eller

lignende.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er først og

fremmest at tilvejebringe en hjemmel for Radio- og tv-nævnet til at afgive

udtalelse om den ovennævnte værditest. Den foreslåede bestemmelse vil

imidlertid også kunne benyttes i andre situationer eller andre sagstyper,

hvis

der i de public service-kontrakter, tilladelser eller lignende, der indgås på

radio- og fjernsynsområdet, måtte blive fastsat bestemmelser herom.

Med henblik på at sikre, at DR ikke i en uvis periode skal

stille dele af sine planlagte aktiviteter i bero, fordi DR’s beslutning

om

igangsættelse af aktiviteterne først kan træffes efter, at nævnet har afgivet

en udtalelse, er det hensigten i nævnets forretningsorden at fastsætte, at

nævnet, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, skal afgive den

pågældende udtalelse inden for en vis tidsfrist. Det er samtidig hensigten i

forretningsordenen at fastsætte, at Radio- og tv-nævnet først af egen drift

kan

tage initiativ til offentliggørelse af nævnets udtalelse på f.eks. nævnets

hjemmeside, når DR har haft en rimelig periode til at gøre sig bekendt med

indholdet af udtalelsen.

Det bemærkes, at nævnet for så vidt angår de dokumenter

m.v., som DR måtte indsende til nævnet til brug for dettes sagsbehandling i

forbindelse med udtalelsen om værditesten, skal iagttage reglerne i radio- og

fjernsynslovens § 86.

Efter lovens § 86, stk. 1, er sager og dokumenter

vedrørende DR’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i

tilknytning

hertil undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Disse undtagelser

finder ifølge forarbejderne til bestemmelsen bl.a. anvendelse i de tilfælde,

hvor dokumenter af den nævnte art beror hos offentlige myndigheder og

begæring

om aktindsigt fremsættes over for disse myndigheder. Det må forventes, at

hovedparten af de dokumenter m.v., som DR i givet fald indsender til nævnet

til

brug for dettes sagsbehandling i forbindelse med udtalelsen, vil være

undtaget

fra reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, da de typisk vil vedrøre

DR’s

programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil.

I det omfang lovens § 86 ikke finder anvendelse på

dokumenter m.v. indsendt af DR, vil de almindelige regler i

offentlighedsloven,

herunder de i loven fastsatte undtagelser fra retten til aktindsigt, finde

anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13-15,

samt bemærkningerne hertil.

2.5 Medielicens

2.5.1 Gældende ret

Licens er en afgift, der skal betales af alle, der har en

radio- eller fjernsynsmodtager opstillet. Der findes fire typer af licens;

hustandslicens, erhvervslicens, hotellicens og institutionslicens. Radio- og

fjernsynslovens kapitel 10 fastsætter rammerne for pålæggelse og betaling af

licens.

Efter lovens § 70, stk. 1, påhviler det

indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager – efter regler der kan

fastsættes af kulturministeren – at give DR meddelelse om opstilling af

et licenspligtigt

apparat. Efter samme bestemmelse skal virksomheder, der sælger eller udlejer

radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere – ligeledes efter regler

der

fastsættes af kulturministeren – give DR meddelelse om stedfundne salg

eller

lejemål.

I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1339 af 15.

december 2004 om radio- og fjernsynslicens (licensbekendtgørelsen) er der

fastsat uddybende regler om licensens størrelse, betalingspligt, til- og

afmelding, de forskellige typer af licens, licensnedsættelser og -fritagelser

samt om oplysningspligt og bødebestemmelser.

Det fremgår således bl.a. af licensbekendtgørelsens

§ 1, at der ved radio- og fjernsynsmodtagere forstås apparater, der kan

gengive lyd- eller billedprogrammer spredt ved hjælp af radio- eller

kabelanlæg. Monitorer tilknyttet andet elektronisk udstyr anses for

modtagere,

såfremt de kan gengive lyd- eller billedprogrammer, som er spredt ved hjælp

af

radio- eller kabelanlæg. Den nuværende praksis for opkrævning af licens er,

at

der alene opkræves licens for traditionelle radio- og tv-apparater, men ikke

for pc’er, håndholdte enheder eller lignende, uanset om disse har

indbygget

radio- eller tv-tunerkort.

I licensbekendtgørelsens § 3 er det fastsat, at

betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren, uanset om radio- eller

fjernsynsmodtageren er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve. Hvis

brugeren er en anden person end indehaveren, påhviler betalingspligten

brugeren. Betalingspligten indtræder uanset den nærmere benyttelse af

modtageren,

herunder hvilke kanaler man i almindelighed vælger, og uanset

antenneforholdene

for modtagning af radio- og tv-udsendelser. Licensbetalingen er dermed

uafhængig af, om ejeren af apparatet benytter sig af tilbud de fra public

service-institutioner, som finansieres af licensen, eller ej.

I bekendtgørelsens § 27 er endvidere fastsat, at

virksomheder, der sælger eller udlejer radio- og fjernsynmodtagere, herunder

auktionsledere og auktionsholdere, skal give DR Licens oplysning om hver

enkelt

køber eller lejer.

2.5.2 Kulturministeriets overvejelser og

forslag

Den teknologiske udvikling indebærer, at der kommer flere

og flere apparater i handelen, som ikke er traditionelle tv-apparater, men

som

kan benyttes til at se tv på, og som også bliver brugt til det formål. Det er

forventningen, at antallet af husstande, der afskaffer det traditionelle

fjernsynsapparat og i stedet vælger at se tv på pc eller andre apparater,

hvor

der efter de gældende regler ikke opkræves licens, vil stige stærkt i de

kommende

år.

Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og

dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV

2-virksomheder indgår det derfor i medieaftale 2007-2010, at den nuværende

farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 afskaffes og erstattes

af en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.

Ved at erstatte tv-licensen med en medielicens forhindres,

at nogle seere, nemlig dem som ser tv på et traditionelt tv, skal betale

licens, medens andre, nemlig dem, der ser tv på en pc eller lignende, ikke

skal

betale.

Af medieaftalen fremgår, at medielicensen forudsættes at

omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive

billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner.

Det fremgår tillige, at medielicensen forudsættes opkrævet

efter det »tilmeldingsprincip«, som gælder for den nuværende licensordning,

og

at den nuværende indberetningspligt for forhandlere opretholdes og udvides

til

også at omfatte de nye typer af licenspligtige apparater.

Endvidere fremgår det, at overgangen til en medielicens for

erhvervslivet skal gennemføres på en sådan måde, at erhvervets samlede

licensbetaling i faste priser holdes på 2006-niveauet, idet den nærmere

udformning

af en ny erhvervslicensordning fastlægges på baggrund af forslag udarbejdet

af

DR og repræsentanter for erhvervet i fællesskab.

Endelig fremgår det, at den nye licensordning evalueres

efter to år, dvs. i 2009, blandt andet med henblik på vurdering af

konsekvenserne for licensprovenuet.

Den foreslåede medielicens vil principielt omfatte alle

apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og

-tjenester. Det betyder, at medielicensen bl.a. vil omfatte traditionelle

tv-apparater, computere med indbygget/tilkoblet tv-tuner, computere med en

internetadgang med en vis båndbredde, der muliggør modtagelse af levende

billeder samt bærbare enheder (mobiltelefoner, PDA’er, video-IPOD’s

m.v.),

forudsat at disse kan modtage billedprogrammer og -tjenester direkte.

I forbindelse med den kommende revision af

licensbekendtgørelsen, hvor konsekvenserne af overgangen til medielicens skal

indarbejdes, og licenssatserne for de kommende fire år (2007-2010)

fastsættes,

vil det blive præciseret nærmere, hvilke typer af apparater, der er

licenspligtige,

herunder hvornår et apparat anses for at kunne modtage de pågældende

programmer

og -tjenester.

Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt i selve loven at

præcisere, at et apparat alene er licenspligtigt, hvis det er i stand til at

modtage billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden –

dvs.

som broadcastes ved hjælp af radioanlæg (jordbaseret eller via satellit)

og/eller kabelanlæg, eller som udsendes til almenheden via andre

telekommunikationsnet, herunder internettet (f.eks. streamede udsendelser).

Licenspligten vil således som udgangspunkt ikke omfatte apparater, der alene

måtte være i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, der fra

kilden udsendes »on demand« eller til en snæver modtagerkreds.

Som hidtil skal der alene betales én licens pr. hustand.

Hvis en husstand er i besiddelse af et traditionelt tv-apparat og derfor

allerede betaler farve-tv-licens, vil husstanden ikke blive berørt af

omlægningen. Derimod vil de husstande, som hverken er i besiddelse af et tv-

eller radioapparat, eller som kun er i besiddelse af et radioapparat blive

berørt, såfremt de har en pc eller en bærbar enhed, der er i stand til at

modtage billedprogrammer. Det vurderes dog, at der er tale om et relativt

begrænset antal.

For husstande som er i besiddelse af et sort/hvid fjernsyn

og derfor betaler sort/hvis-licens, vil overgangen til medielicens medføre en

stigning i licensen.

For erhvervsvirksomheder, institutioner m.v. vil der som

nævnt på baggrund af et fælles forslag fra DR og repræsentanter for erhvervet

blive fastsat en særlig ordning, der indrettes således, at erhvervets samlede

betaling

ikke kommer til at overstige det nuværende niveau. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at det forventes, at ordningen vil indebære, at den enkelte

virksomhed eller den enkelte branche kan opleve en større eller mindre årlig

licensbetaling.

Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse

for særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og

stærkt svagtseende personer m.v.) ændres ikke. Det bemærkes i den

forbindelse,

at det ikke er hensigten at foretage ændringer i studerendes mulighed for

nedsat licens. Det betyder, at udeboende studerende over 18 år skal betale

medielicens,

ligesom de hidtil har skullet betale tv-licens efter de samme regler, som

gælder for andre licensbetalere.

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at medielicensen skal

omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og

-tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner, og at medielicensen

for

husstande dækker alle licenspligtige apparater i den pågældende husstand, og

at

medielicensen vil blive opkrævet efter det »tilmeldingsprincip«, som gælder

for

den nuværende licensordning.

I overensstemmelse med medieaftalen foreslås det på den

baggrund, at den nuværende ordning med hensyn til indberetning af

licenspligtige apparater videreføres. Da antallet af licenspligtige apparater

og dermed også antallet af forhandlere med indførelsen af medielicens vil

stige, betyder ordningen, at der fremover vil blive tale om flere

indberetninger og flere indberetningspligtige.

Omfanget af den øgede administrative belastning for såvel

de forhandlere m.v., som skal indberette, som for DR, som skal behandle

indberetningerne, er det imidlertid ikke muligt at opgøre på nuværende

tidspunkt, da det bl.a. afhænger af den nærmere afgrænsning af, hvilke

apparater, der omfattes af medielicensen.

Med henblik på at minimere den administrative belastning

vil mulighederne for at forenkle indberetningsprocessen i forbindelse med en

justering af licensbekendtgørelsen blive overvejet. En forenkling kan f.eks.

bestå i indberetning direkte via DR’s hjemmeside, ved at

indberetningsperioderne

ændres fra de nuværende månedlige og ved at fastsætte en økonomisk

minimumstærskel for apparater, jf. den gældende regel for indberetning af

radioapparater.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 19-20,

samt bemærkningerne hertil.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

Af statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at den hidtidige

delvise finansiering af Radio- og tv-nævnet med gebyrindtægter foreslås

erstattet af licensmidler. Forslaget indebærer ikke øgede finanslovsudgifter.

Afskaffelse af den delvise gebyrfinansiering indeholder en

administrativ lettelse for det offentlige, idet Radio- og tv-nævnet fremover

ikke skal anvende ressourcer til at beregne og opkræve gebyrbetalinger.

Den foreslåede omlægning af licenssystemet vil have

betydning for offentlige virksomheder, institutioner m.v., idet disse er

omfattet

af erhvervslicensordningen. Da erhvervslicensen samlet set ikke vil stige i

forhold til i dag, vil der heller ikke samlet set være tale om hverken

positive

eller negative konsekvenser. Men for det enkelte erhverv kan der ske

ændringer

i det beløb, som skal betales i erhvervslicens, da der forventes visse

omlægninger i beregningen af erhvervlicensen. Omlægningen af erhvervslicensen

forventes endvidere at indebære en administrativ lettelse i forbindelse med

indberetning af licenspligtige apparater til DR.

Lovforslaget betyder en ny opgave for Det Danske

Filminstitut, idet instituttet får til opgave at administrere den foreslåede

Public Service-Pulje. Etableringen og administrationen af Public

Service-Puljen

indebærer ingen statsfinansielle konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke i sig selv økonomiske eller

administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.

4. De økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Afskaffelse af den delvise gebyrfinansiering af Radio- og

tv-nævnet medfører såvel en økonomisk som en administrativ lettelse for

erhvervslivet

m.v., idet der ikke fremover skal betales gebyrer for registrering og tilsyn

med programvirksomhed.

Den foreslåede omlægning af licenssystemet vil have

betydning for erhvervslivet. Erhvervslicensen vil samlet set ikke stige

sammenlignet med i dag, og derfor vil der samlet set heller ikke være tale om

hverken positive eller negative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Men da

der

forventes en omlægning af beregningen af erhvervslicensen, vil der for den

enkelte gruppe af erhverv kunne være økonomiske konsekvenser. Omlægningen af

erhvervslicensen forventes endvidere at indebære en administrativ lettelse i

forbindelse med indberetning af licenspligtige apparater til DR.

Etablering af Public Service-Puljen vil have positive

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der herved bliver en mulighed

for at opnå tilskud til visse programmer.

Den foreslåede begrænsning i de regionale TV

2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed betyder, at

erhvervslivets

udviklingsmuligheder forbedres.

Indførelse af medielicens og dermed en udvidelse af

indberetningsordningen for licenspligtige apparater betyder en øget

administrativ belastning for erhvervslivet, idet der fremover skal

indberettes

for flere typer af apparater.

5. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Etablering af Public Service-Puljen skal notificeres med

henblik på at sikre forenelighed med EU-retten. Notifikation vil finde sted

forud for udstedelse af bekendtgørelse om ordningen.

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkastet til dette lovforslag har været sendt i høring hos

følgende: Aller Press A/S, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd,

Beskæftigelsesministeriet, BFE, Boligselskabernes Landsforening, Bonnier

Publications A/S, Broadcast Service Danmark A/S, Bryggeriforeningen, Canal

Digital Danmark A/S, CIAC Holding/dk4, Copy-Dan, DanToto/Racing Live,

Danmarks

Lokal-Tv Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Handel & Service, Dansk

Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Magasinpresses

Udgiverforening, Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske

Dagblades Forening, DIEM, Dansk Student Tv Forening, De Samvirkende

Invalideorganisationer, Den Kristne Producentkomité, Det Berlingske Officin,

Det

Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, DR, Egmont International

Holding

A/S, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Finansministeriet,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg,

Producentforeningen, KOMM, GRAMEX, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, IT- og

Telestyrelsen, ITB IT-Brancheforeningen, ITEK - Dansk Industri,

Justitsministeriet,

Jyllandsposten, Gold FM/Klassisk FM ApS, KODA, Kommunernes Landsforening

(KL), Konkurrencestyrelsen,

Landsforeningen for Bedre Hørelse, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Lægemiddelstyrelsen,

METV - Mesopotamia TV, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling, MTG A/S, Politiken, Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, SLRTV,

Nordisk

Radioreklame/The Voice, SBS TV A/S, Socialministeriet, Radio 2, Radioerne,

Statsministeriet,

Talpa Radio ApS, TDC, Telia/Stofanet A/S, TV Midt Vest, TV SYD, TV2/Bornholm,

TV2/DANMARK

A/S, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland, TV3 A/S, Tv

Danmark

A/S, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og

Erhvervsministeriet, SAML Sammenslutningen af Medier i lokalsamfundet, Danske

Biludlejere, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SBS Radio A/S, HTSI,

Telekommunikationsindustrien i Danmark, IT-Branchen, 3.

8. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af

konsekvenserne af lovforslaget

Positive

konsekvenser-/mindreudgifter

Negative

konsekvenser-/mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Omlægning

af licenssystemet vil have positive konsekvenser for nogle offentlige

institutioner

Omlægning

af licenssystemet vil have negative konsekvenser for nogle offentlige

institutioner

Administrative

konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Radio- og

tv-nævnets administration af gebyrfinansiering ophører

Det

Danske Filminstitut skal administrere Public Service-Pulje

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

1)

Ophør af gebyrbetaling til Radio- og

tv-nævnet

2)

Mulighed for tilskud fra Public Service-Puljen

3)

Lettelser ved omlægning af licenssystemet

for visse dele af erhvervslivet

Omlægning

ved licenssystemet kan have negative konsekvenser for visse dele af

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Lettelser

ved omlægning af licenssystemet

Indberetningen

af medielicens kan have negative konsekvenser for visse dele af erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Etablering

af Public Service-Puljen skal notificeres for Europa-Kommissionen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Radio- og fjernsynsloven

Til nr. 1 (§ 6)

I henhold til medieaftale 2007-2010 skal det i en kommende

public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren fastsættes, at DR i

aftaleperioden skal etablere en kombineret børne/historie-tv-kanal. Af

medieaftale

2007-2010 fremgår videre, at den kombinerede kanal ikke skal være omfattet af

»must carry«-forpligtelserne i radio- og fjernsynsloven.

Med henblik på at gennemføre denne del af medieaftalen

foreslås en ændret affattelse af lovens § 6, således at det af

stk. 2

direkte fremgår, at DR’s børne- og historiekanal ikke er omfattet af de

»must

carry«-forpligtelser, som ejere af fællesantenneanlæg er pålagt efter den

gældende § 6, stk. 1. Der henvises herom i det hele til de

almindelige

bemærkninger afsnit 2.2.3.2.

Samtidig hermed foreslås en ændret opbygning af

bestemmelsen. Ændringen har ikke til formål at ændre på gældende ret og er

alene foretaget med henblik på at gøre bestemmelsens formulering mere

tilgængelig for lovens brugere. Den foreslåede ændring indebærer, at

bestemmelsens stk. 1-4 benyttes ved bedømmelsen af, hvorvidt et program eller

en kanal er omfattet af »must carry«-forpligtelserne, medens det

efterfølgende stk.

5 indeholder reglerne om, hvilke programmer der skal være indeholdt i de

såkaldte programpakker.

Til nr. 2 (§ 11 a)

Den foreslåede bestemmelse er ny og har til formål at

gennemføre medieaftale 2007-2010.

I henhold til medieaftale 2007-2010 forventes et

licens-merprovenu for hvert af årene 2005 og 2006 på ca. 75 mio. kr., i alt

ca.

150 mio. kr. Heraf skal de 75 mio. kr. anvendes til etablering af en Public

Service-Pulje, hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk

tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at

midlerne skal administreres af Det Danske Filminstitut.

Det fremgår videre, at der skal fastsættes nærmere

retningslinier for puljens fordeling, og at dette skal ske efter drøftelse

med

aftalepartierne.

På denne baggrund foreslås det, at Det Danske Filminstitut

efter regler fastsat af kulturministeren, kan yde tilskud til produktion af

dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på andre stationer

end

DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer.

Med hensyn til den nærmere udnyttelse af den foreslåede

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler henvises til de almindelige

bemærkninger afsnit 2.1.2.

Det bemærkes, at etableringen af Public Service-Puljen skal

notificeres for Europa-Kommissionen. Da det er usikkert, hvilken tidshorisont

der i givet fald er forbundet med en sådan notifikation, foreslås det i

lovforslagets

§ 3, at kulturministeren kan fastsætte tidspunktet for denne

bestemmelses

ikrafttræden.

Til nr. 3 (§ 15, stk. 2)

Som et led i gennemførelse af medieaftale 2007-2010

foreslås det, at det direkte i loven fastsættes, at DR bortset fra virksomhed

i

tilknytning til DR’s ensembler ikke kan kræve brugerbetaling for public

service-ydelser. Det foreslås samtidig hermed, at DR kan opkræve

entrébetaling

i forbindelse med større arrangementer for et publikum.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at DR kan opkræve

entrébetaling i forbindelse med virksomhed tilknyttet ensemblerne samt ved

arrangementer, som er initierede og arrangerede af DR og som udsendes som et

led i DR’s public service-virksomhed, herunder f.eks. Melodi Grand Prix,

sportsshows,

P3-prisen, indsamlingsshows og kammermusikkonkurrencer.

Bortset fra disse særligt undtagne situationer betyder

bestemmelsen, at DR ikke – ud over licensen – må kræve

brugerbetaling for

public service-ydelser. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke

foreligger

brugerbetaling, når DR opkræver betaling for distributionsomkostninger i

forbindelse med levering af ydelser, der sker on-demand eller på anden vis

efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der er således ikke tale om,

at DR kan opkræve betaling for indholdet af de pågældende tjenester –

tilvejebringelse af indholdet forudsættes finansieret af licensen – men

alene

for dækning af DR’s udgifter til transmission for visse

on-demand-ydelser.

Til nr. 4 (§ 16, stk. 1)

Den foreslåede ændrede formulering af radio- og

fjernsynslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. punktum, om sammensætningen

af

DR’s bestyrelse har til formål at gennemføre punktet herom i medieaftale

2007-2010. Ændringen betyder, at antallet af medarbejderrepræsentanter med

virkning fra 1. januar 2007 øges fra 1 til 2 medarbejdere, og at der skal

vælges suppleanter for disse.

Med hensyn til den nærmere begrundelse for forslaget

henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.

Til nr. 5 (§ 16, stk. 3)

Som en følge af medieaftale 2007-2010 sker der med den

foreslåede bestemmelse en udvidelse af den kreds af personer, som ikke kan

være

medlemmer af DR’s bestyrelse, fra at omfatte medlemmer af Folketinget

til at

omfatte medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd samt

EU-Parlamentet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.2.1.2.

Til nr. 6 (§ 16, stk. 4)

Som følge af medieaftale 2007-2010 foreslås det som noget

nyt, at medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser ikke kan være

medlemmer af DR’s bestyrelse.

Bestemmelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2011,

jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.2.1.2.

Til nr. 7 (§ 17, stk. 1)

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af de foreslåede

ændringer af radio- og fjernsynslovens § 17, stk. 2 og 3, jf.

nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 8 (§ 17, stk. 2 og 3)

Det foreslås, at det i et nyt stk. 2 i § 17,

fastslås, at bestyrelsen ansætter generaldirektøren og de øvrige medlemmer af

DR’s direktion. Da denne ansættelseskompetence også fremgår af den

gældende

radio- og fjernsynslov, er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Den foreslåede ændring betyder, at bestyrelsens

ansættelseskompetence udskilles fra bestyrelsens overordnede opgaver.

Med hensyn til det foreslåede § 17, stk. 3, er

der tale om en ny bestemmelse i loven. Det fremgår af medieaftale 2007-2010,

at

der skal være større uafhængighed i behandlingen af klager m.v. over

DR’s

programvirksomhed, og at dette skal ske ved, at den i DR gældende ordning med

ansættelse af en Lytternes og Seernes Redaktør skal indarbejdes i radio- og

fjernsynsloven. Det fremgår også, at bestyrelsen skal have kompetence til,

efter drøftelse med generaldirektøren, at ansætte Lytternes og Seernes

Redaktør,

og at redaktøren skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen.

De nuværende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4

og 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.2.2.2.

Til nr. 9 (§ 18)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 1, nr. 8. Forslaget indebærer, at generaldirektøren

ansætter det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen. Det betyder, at

bortset fra ansættelse af generaldirektøren, den øvrige direktion og

Lytternes

og Seernes Redaktør, sker al ansættelse af personale af generaldirektøren.

Bestemmelsens indhold er uændret i forhold til den gældende

bestemmelse.

Til nr. 10

(§ 33,

stk. 2)

Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010

foreslås det, at de regionale TV 2-virksomheders adgang til i tilknytning til

programvirksomheden at udøve anden virksomhed begrænses til virksomhedernes

udnyttelse af deres ledige kapacitet inden for teknisk udstyr, personale,

lokaler og lignende.

Der henvises til lovforslagets § 4, hvori det

foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve anden

virksomhed,

der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil

gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,

idet sådan virksomhed, der som følge af ændringerne af disse bestemmelser

ikke

længere er mulig, dog skal være afviklet senest den 1. januar 2011. De

regionale TV 2-virksomheder vil herefter være forpligtede til at afvikle

sådanne aktiviteter i eget regi, der med ændringen af lovens § 33,

stk. 2, ikke længere vil være mulige, inden den 1. januar 2011.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.3.1.2.

Til nr. 11 (§ 33, stk. 3)

Det foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fremover

alene kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i

samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV

2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det

enkelte

regionale område.

Ved »finansiel deltagelse« forstås det direkte kapitalindskud,

som deltageren har indskudt i selskabet. Begrebet omfatter således ikke

tilskud, gaver, lån eller garantiforpligtelser. Ved »ledelsesmæssig

deltagelse«

forstås, at den pågældende deltager har repræsention i selskabets

ledelsesorgan

(bestyrelsen).

Forslaget betyder som nævnt i de almindelige bemærkninger i

afsnit 2.3.1.2, at de regionale TV 2-virksomheder, der i dag har oprettet

selskaber eller har ejerandele i associerede selskaber, der driver anden

virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed, skal foretage

en afvikling af disse selskaber eller ejerandele.

Der henvises til lovforslagets § 4, hvori det

foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve anden

virksomhed,

der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil

gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,

idet sådan virksomhed, der som følge af ændringerne af disse bestemmelser

ikke

længere er mulig, dog skal være afviklet senest den 1. januar 2011. De

regionale TV 2-virksomheder vil herefter være forpligtede til at afvikle

eksisterende selskaber eller ejerandele i associerede selskaber, der driver

anden virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed, inden

den

1. januar 2011.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.3.1.2.

Til nr. 12 (§ 36, stk. 2)

Det foreslås i bestemmelsen, at medlemmer af eller

kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet samt

kommunalbestyrelser

ikke kan være medlemmer af bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed. Der

vil

herved gælde samme begrænsninger i adgangen til at være medlem af

bestyrelserne

for de regionale TV 2-virksomheder, som der gælder for så vidt angår

bestyrelsen for DR.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit

2.2.1.2.

Til nr. 13

(§ 39,

stk. 1)

Det foreslås, at Radio- og tv-nævnet udvides med 1 medlem

udpeget af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Formålet

med udpegningen af dette medlem er at styrke dialogen og tilsynet med public

service-virksomhederne. Da medlemmet repræsenterer lytternes og seernes

interesser, foreslås det, at de gældende kriterier for udpegningen af

medlemmer

til Radio- og tv-nævnet kun skal gælde for de af kulturministeren udpegede

medlemmer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.

Til nr. 14 (§ 39, stk. 3)

Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010

foreslås det, at den gældende bestemmelse om, at kulturministeren kan

fastsætte

regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering

af

programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter, der er forbundet med

Radio- og tv-nævnets virksomhed, ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit

2.4.2.

Til nr. 15 (§ 40, stk. 3)

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at DR skal lade nye

public service-tjenester, herunder on-demand tjenester, gennemgå en intern

prøve (»værditest«) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle,

demokratiske

og sociale behov i samfundet. De nærmere retningslinier for gennemførelse af

den såkaldte værditest forventes fastsat i den kommende public

service-kontrakt

mellem kulturministeren og DR for perioden 2007-2010.

Det fremgår endvidere af medieaftale 2007-2010, at de

foretagne tests af nye tjenester og resultatet heraf skal forelægges for

Radio-

og tv-nævnet til udtalelse, inden aktiviteterne begyndes. Der henvises herom

i

det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.

I henhold til lovens § 40, stk. 2 afgiver Radio-

og tv-nævnet udtalelse om radio- og fjernsynsforetagenders redegørelser for

opfyldelse af public service-kontrakterne.

Det foreslåede nye stk. 3 i § 40, har til formål at

gennemføre punktet i medieaftale 2007-2010 om, at Radio- og tv-nævnet skal

afgive en udtalelse om den værditest, som DR skal gennemføre inden

iværksættelse af nye public service-tjenester. Dette foreslås gennemført ved

at

tilvejebringe en hjemmel til, at Radio- og tv-nævnet, udover i henhold til

lovens § 40, stk. 2, at afgive udtalelse om public

service-redegørelserne, endvidere afgiver udtalelse om andre forhold, såfremt

dette er fastsat i public service-kontrakterne, tilladelser eller lignende.

Den foreslåede formulering af stk. 3 giver således

også mulighed for, at det i public service-kontrakterne, tilladelserne eller

lignende, kan fastsættes, at Radio- og tv-nævnet skal afgive udtalelse om

andre

spørgsmål end værditests.

Det er hensigten ved en kommende revision af

bekendtgørelsen om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet at fastsætte

nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med udtalelser om

henholdsvis

public service-redegørelser og om udtalelser afgivet i henhold til den

foreslåede

nye § 40, stk. 3.

De nuværende stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4

og 5.

Der henvises til indholdet af de almindelige bemærkninger i

afsnit 2.4.2.

Til nr. 16 og 17 (§ 43)

Det foreslås, at bestemmelsens stk. 2-4, hvori der er

fastsat visse betingelser forbundet med tilskud til ikke-kommercielle lokale

radio- og tv-stationer, ophæves.

Der er imidlertid i praksis tale om en redaktionel ændring,

idet det, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås, at de pågældende

regler, sammen med nogle tilsvarende regler om Public Service-Puljen, jf.

lovforslaget § 1, nr. 2, indsættes i lovens afsluttende afsnit, som

indeholder generelle bestemmelser. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets

§ 1, nr. 22.

Til nr. 18 (§ 44)

Bestemmelsen angiver, hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet

skal varetage vedrørende reklamer og sponsorering af programmer.

Bestemmelsens nr. 4 fastslår, at Radio- og tv-nævnet

træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer i

henhold til lovens § 79 om afgrænsning af sponsorering af programmer,

§ 80 om identifikation af sponsorerede programmer, § 83 om hvilke

virksomheder m.v., der ikke kan sponsorere, og § 84 om hvilke

programtyper

der ikke må sponsoreres.

Der er, med den foreslåede formulering, tale om en

præcisering af Radio- og tv-nævnets opgaver vedrørende sponsor og

sponsorerede

programmer, således at det nu direkte i loven kommer til at fremgå, at Radio-

og tv-nævnet også træffer afgørelse i sager om lovens § 81, hvorefter

indholdet og programsætningen af et sponsoreret program ikke må påvirkes af

sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller

fjernsynsforetagendets

ansvar og redaktionelle selvstændighed.

Til nr. 19 og 20 (Overskrift til kapitel 10, §§ 69 og 69

a)

I medieaftale 2007-2010 er det med henblik på at sikre en

teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og

de regionale TV 2-virksomheder besluttet at afskaffe den nuværende

farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 og erstatte den med en

medielicens.

Den nuværende radiolicens bevares.

På den baggrund foreslås det at ændre overskriften til

kapitel 10 fra »Radio- og fjernsynslicens« til »Licens«.

Med henblik på tilvejebringelse af et retsgrundlag

vedrørende en medielicens og en radiolicens foreslås endvidere en ændret

affattelse

af lovens § 69.

Vedrørende omlægning af licenssystemet henvises i øvrigt i

det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.

Til § 69

Til stk. 1

Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at apparater,

som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller -tjenester, der er

udsendt

til almenheden, skal betale medielicens.

Den foreslåede bestemmelse fastslår alene, at der for de

pågældende apparater skal betales medielicens. Spørgsmålet om, hvem

betalingspligten påhviler, er reguleret i bekendtgørelse nr. 1339 af 15.

december 2005 om radio- og fjernsynslicens. Det fremgår af bekendtgørelsens

§ 3, at betalingspligten påhviler indehaveren, uanset om apparatet er

ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve, og at betalingsforpligtelsen,

hvis

brugeren er en anden end indehaveren, påhviler brugeren. Det er ikke

hensigten

at foretage ændringer på dette punkt.

Med hensyn til hvilke apparater, der er omfattet af

bestemmelsen, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Til stk. 2

I den foreslåede bestemmelse fastslås det, at der for

apparater, der alene kan modtage og gengive radioprogrammer der er udsendt

til

almenheden, skal betales radiolicens.

Om anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse

bemærkes, at den omfatter apparater, som ikke kan modtage billedprogrammer,

men

derimod lydprogrammer. Det forhold, at apparatet tillige kan benyttes til

andre

formål end at modtage lydprogrammer såsom alarm m.v., bringer det ikke uden

for

bestemmelsens anvendelsesområde.

Vedrørende spørgsmålet om, hvem betalingspligten påhviler,

henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 69, stk. 1.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende

§ 69, stk. 1, 1. punktum, hvorefter størrelsen af afgifterne for

opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad

gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er med enkelte redaktionelle

justeringer en videreførelse af den gældende § 69, stk. 2,

hvorefter

kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af

afgiften for selskaber m.v. (juridiske personer).

Om bestemmelsens anvendelsesområde bemærkes, at denne skal

forstås i overensstemmelse med straffelovens § 26, hvorefter

bestemmelser

om strafansvar for selskaber m.v., medmindre andet er bestemt, omfatter

enhver

juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,

interessentselskaber,

foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere er

enkeltmandsvirksomheder omfattet for så vidt disse navnlig med hensyn til

deres

størrelse og organisation kan sidestilles med de øvrige nævnte selskaber.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

gældende § 69, stk. 3, hvorefter kulturministeren efter forhandling

med socialministeren kan fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af

afgifterne for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af

statskassen

til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til § 69 a

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

gældende § 69, stk. 1, 2. punktum, hvorefter afgifterne opkræves af

DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV

2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.

Det bemærkes dog, at der i overensstemmelse med indholdet

af medieaftale 2007-2010 ikke længere er tale om afgifter, men derimod om

henholdsvis medielicens og radiolicens.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

gældende § 69, stk. 4, hvorefter kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og

opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt

licens og andre skyldige beløb.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

nugældende § 69, stk. 5, hvorefter rykkergebyrer højst kan udgøre

200

kr.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

gældende § 69, stk. 6, hvorefter DR efter regler fastsat af

kulturministeren kan indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af

oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for

afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

gældende § 69, stk. 7, hvorefter reglen i lovens § 17,

stk. 4 om, at DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens

virksomhed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, finder

tilsvarende anvendelse for DR’s afgørelser vedrørende opkrævning af

licens.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til nr. 21 (§ 70)

Som en følge af medieaftale 2007-2010 og den heraf følgende

ændring af lovens § 69 og § 69 a om medielicens foreslås en

tilpasning

af lovens § 70. Den foreslåede justering består i at ændre den gældende

formulering om, at indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager skal give

DR meddelelse om opstillingen af apparatet til, at indehaveren af et apparat,

der kan modtage og gengive lyd- eller billedprogrammer, skal give DR

meddelelse

om ihændehavelsen af apparatet. Baggrunden for den foreslåede justering er,

at

der med indførelsen af medielicens jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og 20,

hvorefter også håndholdte enheder er omfattet af licensforpligtelsen, ikke

meningsfuldt kan tales om opstilling af apparatet. Istedet foreslås det, at

der

skal gives meddelelsen om ihændehavelsen af apparatet.

Til nr. 22 (§ 92 a)

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

hidtidige § 43, stk. 2-4, som fastsætter de betingelser, som er

knyttet til udbetaling af tilskud til lokal programvirksomhed i medfør af

radio- og fjernsynsloven. Samtidig hermed foreslås det, at disse regler også

skal finde anvendelse for så vidt angår tilskud til produktion m.v. af dansk

tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på andre fjernsynskanaler

end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle

lokal-tv-stationer.

I bestemmelsen foreslås det således, at kulturministeren

kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af

tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence

og revisionens udførelse m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af

lovens §§ 11 a og 43. Det foreslås videre, at Det Danske Filminstitut og

Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagerne

til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang samt at afgivne

tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,

hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller

gennemfører den forudsatte aktivitet, og at udbetaling af tilskud kan ske

forskudsmæssigt.

Til § 2

Lov om leje

Til nr. 1 (§ 46 c, stk. 2)

De såkaldte »must carry«-regler i § 6 i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed indebærer en forpligtelse for udlejere til efter nærmere

regler at fordele bestemte programmer i eksisterende fællesantenneanlæg. Der

er

ikke i de gældende regler taget udtrykkeligt stilling til, om og i givet fald

hvorledes de udgifter, som følger af den lovpligtige ændring af

antenneanlægget,

kan indregnes i antennebidraget.

For at afklare dette forhold foreslås, at udlejerens ret

til at opkræve dækning for rimelige udgifter, som følge af forbedring af

antenneanlægget eller anlæg til forsyning med elektroniske

kommunikationstjenester, ikke beror på aftale med lejeren, når det i henhold

til anden lovgivning påhviler udlejeren at foretage forbedringen. Den

foreslåede bestemmelse er således en undtagelse til hovedreglen om, at

udlejerens

mulighed for at opkræve betaling hos lejerne til dækning af

forbedringsudgifter

til de nævnte anlæg beror på aftale mellem parterne.

Det beløb, som udlejeren kan medtage i antennebidraget som

følge af forbedringen, skal opgøres i overensstemmelse med lejelovens

almindelige regler om beregning af lejeforhøjelse som følge af forbedringer.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

I henhold til det foreslåede stk. 2 foreslås det dog,

at bestemmelsen om, at medlemmer af kommunalbestyrelser ikke tillige kan være

medlemmer af DR’s bestyrelse, først træder i kraft den 1. januar 2011.

Til stk. 3

I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der

etableres en Public Service-Pulje. I de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2

er det anført, at ordningen, inden den iværksættes, skal godkendes af

Europa-Kommissionen. En sådan godkendelse skal ske via en

notificationsprocedure. Da tidshorisonten for en sådan procedure kan variere,

foreslås det derfor i lovforslagets § 2, stk. 3, at

kulturministeren

kan fastsætte tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

Til § 4

Det foreslås i lovforslagets § 4 at etablere en

overgangsordning, hvorefter de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve

anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden

efter

den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, idet sådan virksomhed, der efter § 33, stk. 2 og 3,

som affattet ved § 1, nr. 10 og 11 i denne lov, ikke må udøves, dog skal

være afviklet senest den 1. januar 2011.

Baggrunden for overgangsordningen er, at de omfattede

regionale TV 2-virksomheder bør have en rimelig mulighed for at afvikle de

aktiviteter, som med ændringerne af lovens § 33, stk. 2 og 3, ikke

længere vil være mulige.

Der kan således være tale om afvikling af selskaber

oprettet af de regionale TV 2-virksomheder eller de regionale TV

2-virksomheders ejerandele i associerede selskaber samt aktiviteter i eget

regi.

Bilag 1

Mediepolitisk aftale 2007-2010 af 6. juni 2006

Der er enighed mellem regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti om følgende:

Landsdækkende

public service-tv

DR

DR skal tilbyde public service-indhold – dvs. indhold i form af

tekst, lyd og billeder, der opfylder kulturelle, sociale og demokratiske

behov

i det danske samfund – på alle relevante teknologiske platforme. DR skal

i den

forbindelse have mulighed for at producere public service-tjenester, der er

specielt

udviklet til disse platforme.

DRs public service-virksomhed skal primært finansieres af

licensen, og der kan ikke kræves brugerbetaling for public service-ydelser.

Dette gælder dog ikke virksomhed i tilknytning til DRs ensembler.

DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks førende udbyder

af public service, der via fjernsyn, radio, internet og lignende sikrer et

bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling,

oplysning,

undervisning, kunst og underholdning. Derfor skal DR af demokratiske og

kulturelle grunde have de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og

pligt

til at tilbyde public service-indhold på alle platforme til hele

befolkningen.

Dette punkt er tidsubegrænset i forhold til aftaleperioden.

Kravene i den nuværende public service-kontrakt, herunder til

betjeningen af døve og hørehæmmede, sikring af dialog med befolkningen,

udsendelse af nyhedsprogrammer, udsendelse af undervisningsprogrammer og

–tjenester, børneprogrammer, dansk dramatik, beskyttelse af mindreårige

samt

on-line-virksomhed, videreføres. Betjeningen af handicappede tages op i

forbindelse med forhandlingerne om en ny public service-kontrakt for

2007-2010.

DR skal i aftaleperioden etablere en digital kombineret

børne/historie-tv-kanal. Denne kanal indgår som en del af DRs samlede public

service-udbud og finansieres udelukkende af licensmidler. Kanalen er ikke

omfattet

af »must carry«-forpligtelserne i radio- og fjernsynsloven. Kanalen kan

– i en

overgangsperiode indtil der er kapacitet til rådighed i det jordbaserede,

digitale tv-sendenet – distribueres alene ved hjælp af satellit- eller

kabel-tv.

Herudover skal der på de eksisterende public service-kanaler i

forbindelse med den kommende public service-kontrakt ske

–

en styrkelse af den

danske dramaproduktion

–

en styrkelse af

virksomheden i forhold til børn og unge, herunder drama rettet mod børn

–

en mærkbar øgning af

dækningen af mindre idrætsgrene,

–

en mærkbar øgning af

omfanget af programmer om kultur og dansk musik i tv.

DR skal ud over en forpligtelse i forhold til dansk kultur også

formidle europæisk kultur og historie.

DR skal have nyhedsforpligtelser – med udgangspunkt i det danske

nyhedsbillede - på de mest udbredte sprog, der anvendes af herboende

indvandrere og flygtninge. Indsatsen på dette område skal være af samme

omfang

som i 2005.

Etablering af nye public service-radio- og tv-kanaler kan kun finde

sted efter aftale med kulturministeren og aftalepartierne.

Den nærmere udformning af public service-kontrakten drøftes med

partierne bag aftalen.

TV 2/DANMARK A/S

De gældende krav i TV 2/DANMARK A/S’ tilladelse til at udøve

public service-virksomhed for så vidt angår betjening af døve og hørehæmmede

videreføres i resten af tilladelsesperioden på det nuværende niveau.

Filmpengene

DRs og TV 2/DANMARK A/S’ gældende forpligtelser i forhold til

dansk filmproduktion på hver 60 mio.kr. årligt (som gennemsnit over

aftaleperioden) skal øges med i alt 25 mio.kr. årligt i perioden 2007-2010.

DRs

forpligtelse øges med 17 mio.kr. og TV 2/DANMARK A/S’ med 8 mio.kr.

De lokale og

regionale stationer

Lokal radio- og tv

Puljen til støtte af ikke-kommercielt lokal radio og tv øges fra

de nuværende 32,8 mio.kr. til 50,8 mio.kr. årligt i aftaleperioden. De

gældende

regler for beregning af tilskud justeres med henblik på at sikre, at

lokal-tv-stationerne ikke kommer i klemme som følge af de nye regler om at

genudsendelser ikke indgår i beregningsgrundlaget. Ændringen af reglerne

finder

sted efter drøftelser med aftalepartierne.

DAB-sendemulighederne i L-båndet udbydes til lokalradioformål

snarest muligt med henblik på at fremme »den lokale stemme« i medieudbuddet,

jf. nedenfor. Arbejdet med iværksættelse af udbuddet påbegyndes i efteråret

2006.

De regionale TV

2-virksomheders public service-virksomhed

De programmæssige krav i de gældende public service-kontrakter med

de regionale TV 2-virksomheder videreføres, dog således at TV 2/Bornholm

pålægges forpligtelser i forhold til det lokale kulturliv og

medieskolevirksomhed.

Aftalepartierne er enige om, at der afsættes en time dagligt i

tidsrummet 20:00 – 21:00 til regionale programmer fra de regionale TV

2-virksomheder i en kommende multipleks sammen med græsrods-tv. De regionale

TV

2-virksomheders tilskud øges på denne baggrund med 1,5 mio.kr. årligt; dette

gælder dog ikke TV 2/Bornholm.

Replanlægning af

frekvensanvendelsen på FM-båndet

Aftalepartierne er enige om at gennemføre den allerede igangsatte

replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet.

Aftalepartierne er endvidere enige om at følge udviklingen

vedrørende analog udsendelse af radio.

Digitalisering

Digitalt tv i

Danmark udbygges ved at der som supplement til DR’s og TV

2/DANMARK’s nuværende

digitale udsendelse af public service-programmer etableres en jordbaseret,

digital tv-platform, som skal drives af en operatør (»gatekeeper«) på et

forretningsmæssigt grundlag

Der nedsættes et embedsmandsudvalg med repræsentanter for

relevante ministerier mv., der skal forberede udbuddet med udgangspunkt i

følgende overordnede retningslinier:

–

DR og TV 2/DANMARK

A/S sender DR1, DR2 og TV 2s hovedkanal som »free-tv« på grundlag af særskilt

tilladelse. De digitale sendemuligheder, der anvendes hertil, indgår ikke i

den

neden for nævnte digitale platform, men drives selvstændigt af DR og TV

2/DANMARK A/S. Når resultatet af den internationale frekvenskonference

foreligger i juni 2006, og der er klarhed over hvor mange digitale

sendemuligheder, Danmark kommer til at råde over, drøfter partierne bag

medieaftalen og den telepolitiske principaftale i fællesskab, hvordan

sendemulighederne overordnet skal fordeles mellem tv-formål og andre formål.

De

digitale sendemuligheder, som det i den forbindelse besluttes skal anvendes

til

tv-formål - bortset fra kapacitet, som det af partierne bag medieaftalen

måtte

blive besluttet at anvende til public service-formål - udbydes til en

gatekeepeer, som på forretningsmæssige vilkår driver en jordbaseret, digital

tv-platform. Der er på denne platform adgang til at udbyde betalings-tv, dvs.

kryptere programmerne.

–

Udbuddet af

gatekeeper-funktionen finder sted i form af skønhedskonkurrence.

–

Der skal i

forbindelse med udbuddet af gatekeeper-funktionen tages de fornødne

konkurrencemæssige

hensyn, blandt andet ved at foretagender, der har en stærk position på

distributionsmarkederne eller indholdsmarkederne, ikke får mulighed for at

varetage gatekeeper-funktionen alene.

–

Der skal etableres

et fast samarbejde mellem DR og TV 2/DANMARK A/S og gatekeeperen omkring

markedsføring og kundebetjening mv.

–

Der skal i

tilladelsen til gatekeeperen tages forbehold for, at der muligvis på et

senere

tidspunkt på baggrund af en politisk beslutning herom - mod kompensation -

skal

afleveres kapacitet i et nærmere fastsat omfang til DR og TV 2/DANMARK A/S,

såfremt det måtte blive besluttet at øge antallet af public service-kanaler

eller at disse skal sendes i HDTV-format.

–

Senderlandsprincippet

i medfør af tv-direktivet betyder bl.a., at kanaler, der er etableret i

Danmark,

skal overholde de danske reklameregler, medens andre kanaler skal overholde

reklamereglerne i deres respektive hjemlande, dvs. svarende til situationen i

fællesantenneanlæg.

–

Det overlades til

gatekeeperen at afgøre, i hvilket omfang der skal sendes i HDTV -format og

kanaler med henblik på mobil modtagelse.

–

Gatekeeperen skal

tilbyde et bredt og varieret programudbud, som inkluderer forskellige

kategorier

af kanaler såsom underholdningskanaler, nyhedskanaler, musikkanaler,

populærvidenskabelige kanaler og sportskanaler. Programudbuddet skal

endvidere

omfatte

–

den af DR

nyetablerede børne/historie-tv-kanal, jf. ovenfor

–

nabo-lands-tv

–

en kanal med

lokale/regionale nyhedsudsendelser som et reelt alternativ til TV 2/de

regionale

TV 2-udsendelser

–

transmissioner fra

Folketingets forhandlinger og høringer mv. (»parlaments-tv«), og

–

en kanal med

regionale udsendelser fra de regionale TV 2-virksomheder, jf. ovenfor, og

ikke-kommercielt

lokal-tv

–

Der skal etableres

et netværkssamarbejde mellem relevante ministerier, DR, TV 2/DANMARK,

gatekeeperen og branchen med henblik på at samordne informationsindsatsen

omkring

udbygningen af jordbaseret, digitalt tv og analogt stop i 2009. Der afsættes

midler hertil af licensprovenuet, jf. nedenfor.

Som led i sit arbejde skal udvalget – efter dialog med branchen -

udarbejde forskellige modeller for udbygningen, eksempelvis for så vidt angår

omfanget af kapacitet til public service-formål, herunder antallet af

sendemuligheder, evt. krav om en vis andel af »free-tv« og vedr. fordelingen

af

programudbuddet i programpakker.

Efter forslag fra embedsmandsudvalget fastsætter kulturministeren

i samarbejde med partierne bag aftalen de endelige vilkår for udbuddet, som

forestås af Radio- og tv-nævnet.

Digital radio (DAB)

udbygges

Udbygning af DAB i Danmark finder sted efter følgende overordnede

retningslinier:

–

alle DRs

landsdækkende DAB-kanaler samles i blok 1 pr. 1. januar 2007.

–

den sjette

radiokanal (Radio 100FM) samt den eller de kommende tilladelseshavere til den

femte FM-radiokanal sender i blok 2. De øvrige 3-4 landsdækkende

sendemuligheder i blok 2 udbydes på auktion (uden programmæssige krav)

snarest

muligt med henblik på, at programvirksomheden kan påbegyndes pr. 1. januar

2007

–

i blok 3 tildeles DR

én sendemulighed i hvert af de regionale områder til regional radio; de

øvrige

sendemuligheder udbydes på auktion til kommercielle radiostationer.

Programvirksomheden kan tidligst indledes, når der i Danmark og berørte

nabolande er slukket for analogt tv

–

sendemulighederne i

L-båndet udbydes til lokalradioformål snarest muligt med henblik på fremme af

»den lokale stemme« i medieudbuddet. Programvirksomheden kan indledes 1.

april

2007, når Danmark har fuld rådighed over sendemulighederne.

Udbygningen af DAB er baseret på den grundlæggende forudsætning,

at det offentlige udbyder sendemulighederne, og at det herefter er op til

aktørerne

på markedet at udnytte sendemulighederne. Det er de kommende

tilladelseshavere

selv, som finansierer såvel programvirksomheden som etableringen og driften

af

de nødvendige sendenet.

Sammenfattende indebærer den foreslåede anvendelse en samlet

reduktion af DRs DAB-kapacitet med ca. 1/3 i forhold til i dag.

DRs arkiver

digitaliseres

I forlængelse af udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003

nedsættes der en bredt sammensat arbejdsgruppe – under

Kulturministeriets

ledelse - med repræsentanter for de relevante offentlige myndigheder,

institutioner og organisationer, som får til opgave at udarbejde forskellige

forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven med

henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse heraf; herunder

digitalisering af DR’s arkiver. I forbindelse med udnyttelsen af

materialet i

arkiverne er det vigtigt at overveje de ophavsretslige problemstillinger.

Forslaget skal foreligge i løbet af 2007. Udgangspunktet er, at udgifterne

til

digitaliseringen af DR’s arkiver afholdes af DR’s egne midler,

inkl. 75 mio.kr.

af det forventede licensmerprovenu i årene 2005 og 2006 på i alt 150 mio. kr.

Dialog og tilsyn

med public service-virksomhederne

Der skal gennemføres mere uafhængighed i behandlingen af klager

mv. over DRs programvirksomhed. Dette skal ske ved, at den gældende ordning

med

ansættelse af en lytternes og seernes redaktør indarbejdes i radio- og

fjernsynsloven. Bestyrelsen skal have kompetence til – efter drøftelse

med

generaldirektøren - at ansætte lytternes og seernes redaktør, og redaktøren

skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen.

Der skal etableres en tilsvarende ordning for TV 2/DANMARK A/S.

De gældende krav til DR og TV 2/DANMARK A/S om dialog med

befolkningen om programvirksomheden præciseres, således at det bliver en

forpligtelse, at dialogen finder sted i organiseret form – f. eks. ved

regelmæssige møder med lytter- og seerorganisationerne. Der skal i de årlige

public service-redegørelser til Radio- og tv-nævnet redegøres for indsatsen

på

dette område.

Sammensætningen af Radio- og tv-nævnet ændres, således at et

medlem udpeges af Samarbejdsforum for danske lytter- og seerorganisationer.

Det stigende udbud og forbrug af nye medier medfører, at der af

hensyn til gennemsigtigheden i forhold til det private produktionsmiljø er

brug

for i de kommende public service-kontrakter med DR og de regionale TV

2-virksomheder at foretage en yderligere præcisering af DRs og de regionale

TV

2-virksomheders public service-opgaver – for DRs vedkommende navnlig i

forhold

til nettet og de nye mobile medier.

DR vil derfor i den kommende public service-kontrakt blive forpligtet

til at underkaste nye public service-tjenester, herunder on-demand tjenester,

en intern prøve (»Værditest«) for at sikre, at tjenesterne opfylder

kulturelle,

demokratiske og sociale behov i samfundet. De foretagne tests af nye

tjenester

og resultatet heraf indgår i dialogen med bl.a. lytter- og

seerorganisationerne

og forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse inden aktiviteterne

påbegyndes. Den endelige afgørelse af, om de pågældende nye aktiviteter skal

iværksættes, træffes af DRs bestyrelse.

De gældende regler for udpegning af DR’s bestyrelse videreføres.

Dog øges antallet af medlemmer udpeget af de fastansatte medarbejdere fra ét

til to. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, eller

EU-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Fra 2011 kan heller

ikke

medlemmer af og kandidater til kommunalbestyrelser være medlemmer af

bestyrelsen.

Det gældende bodssystem i forbindelse med TV 2/DANMARK A/S’ evt.

tilsidesættelse af tilladelsesvilkårene ændres, så en evt. bod beregnes på

grundlag af selskabets omsætning og ikke som nu på grundlag af overskuddet.

Der

skal samtidig ske en skærpelse af bestemmelserne vedrørende en evt. bods

størrelse.

Privatisering af

TV 2/DANMARK A/S

Aftalepartierne anerkender, at det er en præmis, at majoriteten af

aktierne i TV 2/DANMARK A/S skal sælges, så snart dette er muligt i lyset af

de

igangværende sager ved EU-Domstolen. Dette punkt er tidsubegrænset i forhold

til aftaleperioden, jf. nedenfor.

Dette indebærer, at salgsprocessen finder sted i overensstemmelse

med det forretningsmæssige grundlag, der er aftalt mellem regeringen og Dansk

Folkeparti i henhold til medieaftalen for 2002-2006, jf. også Forståelsen af

17. maj 2005. Salgsprocessen er følgelig ikke en del af nærværende

medieaftale.

Aftalepartierne bag nærværende aftale er enige om de public

service-forpligtelser og sanktionsbestemmelserne i forbindelse med

tilsidesættelse

af disse forpligtelser, der er fastsat i den gældende 10-årige tilladelse til

TV 2/DANMARK A/S (med de justeringer, der er aftalt i nærværende aftale).

Aftalepartierne bag nærværende aftale er endvidere enige om, at

disse forpligtelser og sanktionsbestemmelser kan revurderes, såfremt

udviklingen på mediemarkedet mv. giver grundlag herfor.

Aftalepartierne bag nærværende aftale er ligeledes enige om at

sikre, at TV 2/DANMARK A/S også efter udløbet af den gældende

tilladelsesperiode udøver public service-programvirksomhed i henhold til

nærmere fastlagte krav hertil.

Styrkelse af det

private produktionsmiljø

Begrænsning af de

regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed

De regionale TV 2-virksomheders mulighed for at udøve anden

virksomhed begrænses til udnyttelse af ledig kapacitet (udstyr, medarbejdere,

lokaler og lign.). Der kan således ikke anskaffes udstyr mv. alene med

henblik

på anden virksomhed.

Udlægning af

produktion til de uafhængige produktionsselskaber fra DR

Udlægningen omfatter følgende elementer:

–

Udlægning af DRs

produktion til det private produktionsmiljø øges fra de nuværende 110 mio.

kr.

årligt til 150 mio.kr. årligt. Øgningen gennemføres gradvist i løbet af

aftaleperioden. Hertil kommer de midler, der årligt anvendes til engagement i

dansk filmproduktion

–

udlægningen skal

omfatte såvel tv som radio og multimedieprodukter, og der skal udlægges

produktion inden for en bred vifte af program-/tjeneste-kategorier

–

udlicitering af

produktionsfaciliteter og lignende kan indgå i udlægningen

–

såfremt DR og

Producentforeningen finder det hensigtsmæssigt, kan der indgås aftale om, at

udlægningen gøres op i udsendelsesomfang i stedet for i penge, alternativt i

en

kombination heraf.

Etablering af en

Public Service Pulje

Der forventes et licens-merprovenu i hvert af årene 2005 og 2006

på ca. 75 mio.kr., i alt ca. 150 mio.kr.

Heraf anvendes de 75 mio.kr. til etablering af en Public Service

Pulje, hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og

tv-dokumentarprogrammer. Midlerne administreres af Det Danske Filminstitut.

Fastsættelsen af retningslinier for puljens fordeling finder sted

efter drøftelse med aftalepartierne.

De støttede tv-programmer skal udsendes i prime-time, dvs. kl.

18.30 – 23.00

Desuden vil det blive fastsat, at der ikke kan ydes støtte hverken

til licensfinansierede public service-foretagender eller til

ikke-kommercielle

lokale tv-stationer. Alle andre tv-programforetagender kan modtage støtte,

forudsat at programvirksomheden retter sig mod Danmark, og at programmerne er

med dansk tale, samt at den pågældende kanal når mindst 50 pct. af de danske

husstande. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der udsendes på

»high-pay«-betalingskanaler, f.eks. dyre filmkanaler.

Public Service Puljen skal evalueres i det tredje år af

aftaleperioden. Puljen må ikke være til hinder for DR’s varetagelse af

de

pålagte forpligtelser.

Evt. tilskud fra puljen til TV 2/DANMARK A/S kan ikke anvendes til

opfyldelse af de programmæssige forpligtelser, der i øvrigt er pålagt

selskabet

for så vidt angår tv-drama og tv-dokumentar på public service-kanalen TV 2.

EU-Kommissionens godkendelse af støtteordningen skal indhentes.

Den fjerde,

landsdækkende radiokanal

Aftalepartierne tager stilling til anvendelsen af den fjerde, landsdækkende

radiokanal, når DRs nuværende tilladelse udløber pr. 31. marts 2009.

Pirateri

Aftalepartierne er enige om, at Kulturministeriet retter

henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at få effektueret

bemærkningerne fra et flertal i Kulturudvalget i betænkningen over forslag

til

lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven

(L

38) vedrørende straffebestemmelserne for pirateri.

Den fremtidige

mediestøtte

Kulturministeriet iværksætter et udredningsprojekt, hvor én eller

flere uafhængige forskere får til opgave at udarbejde en rapport om den

fremtidige

offentlige støtte til medier (radio, tv, den trykte presse, nye medier m.v.).

med henblik på at skabe større sammenhæng i denne støtte. Kommissoriet for

udredningsprojektet fastsættes efter drøftelse med partierne bag

medieaftalen.

Økonomi

Med henblik på at

sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen

af DR og de regionale TV 2-virksomheder afskaffes den nuværende

farve-tv-licens

og sort/hvid-tv-licens fra 1. januar 2007 og erstattes af en medielicens. Den

nuværende radiolicens bevares.

Medielicensen omfatter alle apparater, der er i stand til at

modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse

mobiltelefoner.

Medielicensen dækker for husstande alle licenspligtige apparater i den

pågældende husstand.

Medielicensen holdes i perioden 2007-2010 på 2.090 kr. årligt i

faste priser, hvilket svarer til den nuværende farve-tv-licens. Licensen vil

således som udgangspunkt alene stige, svarende til den forventede pris- og

lønstigning i perioden. Dog vil licensen herudover stige med 1,0 pct. fra

2006

til 2007.

Radiolicensen vil for alle år blive fastsat, svarende til den

nuværende radiolicens.

Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse for

særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og

stærkt

svagtseende personer mv.) ændres ikke.

Medielicensen vil blive opkrævet efter det »tilmeldingsprincip«,

som gælder for den nuværende licensordning. Den nuværende indberetningspligt

for forhandlere forudsættes opretholdt og udvidet til også at omfatte de nye

typer af licenspligtige apparater.

For erhvervet vil overgangen til en medielicens blive gennemført

på en sådan måde, at erhvervets samlede licensbetaling i faste priser holdes

på

2006-niveauet. Den nærmere udformning af en ny erhvervslicensordning

fastlægges

på baggrund af forslag udarbejdet af DR og repræsentanter for erhvervet i

fællesskab.

Den nye licensordning evalueres efter to år blandt andet med

henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet.

De nye licenssatser og fordeling af licensprovenu mv. fremgår af

det økonomiske bilag til aftalen

Afskaffelse af

gebyrer

De økonomiske byrder for radio- og tv-foretagenderne lettes gennem

afskaffelse af de gebyrer, der hidtil er blevet opkrævet for tilladelse

til/registrering af programvirksomhed med henblik på medfinansiering af

Radio-

og tv-nævnet.

Øget hensyntagen

til faktisk lytning og sening ved fastlæggelse af radio-/tv-foretagendernes

betaling af vederlag til KODA/Gramex

Ophavsretsloven bør til stadighed sikre en balance mellem hensynet

til rettighedshaverne, herunder komponister, sangskrivere, musikere og

pladeselskaber, og hensynet til de brugere, herunder radio- og tv-stationer,

der i vekslende grad er afhængige af at kunne få adgang til at benytte

ophavsretsbeskyttet

materiale uden at blive pålagt urimeligt høje udgifter.

Størrelsen af vederlag for brug af ophavsrettigheder - og

kriterierne for beregning af vederlaget - fastsættes bedst ved aftale mellem

brugerne og rettighedshaverne. Dette er også tilfældet, når der spilles musik

i

radio og tv. Her er der en mangeårig tradition for, at vederlaget fastsættes

i

aftaler mellem de enkelte radio- og tv-stationer på den ene side og KODA og

Gramex på den anden; enes parterne ikke om en aftale, kan tvisten afgøres af

det uafhængige Ophavsretslicensnævn og i sidste ende af domstolene. Sådan bør

det fortsat være.

Et af de mulige beregningskriterier for vederlaget er antallet af

faktiske lyttere og seere, dvs. det faktiske forbrug af musik som for de

kommercielle stationers vedkommende indirekte også afspejles i

radio-/tv-stationens omsætning. Anvendelsen af et sådant beregningskriterium

sikrer for eksempel, at nye DAB- og internetradiokanaler med en begrænset

lytterskare ikke udløser samme vederlagskrav som kanaler med mange lyttere,

uanset om antallet af potentielle lyttere er det samme. Det er rimeligt at

lægge vægt på omsætning og antallet af faktiske lyttere og seere, når

vederlaget

til KODA og Gramex skal beregnes. Der bør derfor udarbejdes skriftlige

aftaler,

hvori KODA og Gramex anerkender, at der ved beregningen af vederlaget for

udsendelse af musik i radio og tv i ikke uvæsentligt omfang skal tages højde

for omsætning og antallet af faktiske lyttere og seere, og at disse kriterier

–

sammen med andre kriterier - skal indgå i fremtidige tariffer på området.

Aftalepartierne forventer, at parterne selv opnår enighed om

principperne for beregning af vederlag til KODA og Gramex. Partierne skal ved

udgangen af 2007 vurdere, hvorvidt aftaler, som nævnt ovenfor, indgået efter

juli 2006 i tilstrækkelig grad tilgodeser disse principper og på den baggrund

drøfte, hvorvidt der er behov for politiske initiativer, herunder muligheden

for lovgivning.

Andet

De nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven gennemføres i

folketingssamlingen 2006/2007.

Aftalen gælder for perioden den 6. juni 2006 til den 31. december

2010.

Økonomisk bilag

til mediepolitisk aftale for perioden 2007-2010

Medielicensen

holdes i perioden 2007-2010 på 2.090 kr.

årligt i faste priser, hvilket svarer til den nuværende farve-tv-licens.

Licensen vil således som udgangspunkt alene stige, svarende til den

forventede

pris- og lønstigning i perioden. Denne forventes at være 2,0 pct. i 2006 og

1,6

pct. i 2007. For årene 2008 og 2009 forudsættes pris- og lønstigningen at

være

1,6 pct. årligt. Dog vil licensen herudover stige med 1,0 pct. fra 2006 til

2007. Denne stigning skyldes, at en reduktion i licenstilførslen til TV

2/DANMARK i 2004 på 80 mio.kr., der var første trin i aftrapningen af

licenstilførsel til selskabet, af administrative hensyn ikke kom

licensbetalerne til gode i form af en licensnedsættelse i 2004, men derimod i

form af en ekstraordinær nedsættelse på ca. 1 pct. i årene 2005 og 2006.

Radiolicensen

vil for alle år blive fastsat,

svarende til den nuværende radiolicens på 320 kr. årligt.

Licenssatserne fastsættes på den baggrund i aftaleperioden som

angivet nedenfor (2006 medtaget som reference):

Kr., incl.

moms

2006

2007

2008

2009

2010

Farve-tv

1.045

S/h tv

670

Radio

160

Medielicens

1.075

1.095

1.110

1.130

Radiolicens

160

160

160

160

Note:

De anførte beløb udgør halvårlig afgift for husstande.

I faste 2006-priser svarer medielicensen for 2007-2010 til ca.

1.055 kr.

Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse for

særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og

stærkt

svagtseende personer mv.) ændres ikke.

Medielicensen vil blive opkrævet efter det »tilmeldingsprincip«,

som gælder for den nuværende licensordning. Den nuværende indberetningspligt

for forhandlere forudsættes opretholdt og udvidet til også at omfatte de nye

typer af licenspligtige apparater.

For erhvervet vil overgangen til en medielicens blive gennemført

på en sådan måde, at erhvervets samlede licensbetaling i faste priser holdes

på

2006-niveauet. Den nærmere udformning af en ny erhvervslicensordning

fastlægges

på baggrund af forslag udarbejdet af DR og repræsentanter for erhvervet i

fællesskab.

Den nye licensordning evalueres efter to år blandt andet med

henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet.

Det forventede samlede licensprovenu til fordeling fordeles på

følgende måde (2006 medtaget som reference):

Mio.kr.

(årets priser,excl. moms)

2006

2007

2008

2009

2010

Samlet

licensprovenu1)

3.515,0

3.750,0

3.830,0

3.910,0

3.980,0

Fordeling:

DR2)

3.085,0

3.268,1

3.332,7

3.407,0

3.490,3

Regionale

TV 2-virksomheder3)

390,0

408,5

415,0

421,7

428,4

Lokal

radio og tv

32,8

50,8

50,8

50,8

50,8

Mediesekretariatet4)

2,2

5,2

4,2

4,2

4,2

Mediestatistikprojekt

-

0,8

0,7

0,7

0,7

Udredning

om fremtidig mediestøtte

-

1,0

1,0

-

-

Analogt

stop, information mv.

-

10,0

20,0

20,0

-

Station

Next

5,0

5,6

5,6

5,6

5,6

1)

Baseret på DR’s skøn over udviklingen i

antal licenser. For 2006 er der tale om provenuskøn i henhold til seneste

licensaktstykke.

2)

Fsva 2006 er der tale om licenstilførsel

ifølge seneste licensaktstykke. I aktstykket indgik en »teknisk fremrykning«

af i alt 80 mio.kr. i licenstilførsel fra 2005 og 2006 til 2004 (fordelt med

40 mio.kr. hvert år). Tages der højde for denne tekniske fremrykning tilføres

DR i 2006 reelt 3.125 mio.kr. i licens.

3)

Beløbet fordeles ligeligt mellem de

regionale TV 2-virksomheder, idet TV 2/BORNHOLM dog får 1,5 mio.kr.

(2006-niv.) mindre end de øvrige regionale virksomheder. Af beløbet

forudsættes 1,5 mio.kr. årligt anvendt til regional digital

udsendelsesvirksomhed udenfor TV 2-hovedkanalen.

4)

Øgning som følge af bortfald af

gebyrindtægter (2,0 mio.kr. årligt) samt en et-årig særbevilling (1,0 mio.kr.

i 2007).

Et eventuelt merprovenu i forhold til det forventede licensprovenu

vil blive fordelt af kulturministeren, jf. radio- og fjernsynslovens

§ 69,

stk. 1, efter drøftelse med aftaleparterne. Et eventuelt mindreprovenu

vil

indebære en reduktion af licenstilførslen til DR.

DR og de regionale TV 2-virksomheder vil i kommende public

service-kontrakter for perioden 2007-2010 få fastlagt de forpligtelser, der

forudsættes finansieret ved ovenstående tilførsel af licensmidler.

Et eventuelt provenu fra udbud af sendemuligheder i aftaleperioden

anvendes til afdrag på statsgælden.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 410 af 2. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.

§ 6

affattes således:

§ 6.

Det

påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en

fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg

af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af

§§ 12, 31 og

38 a,

herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det

pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal

i medfør af § 11, stk. 3. Digitale radioprogrammer fra DR skal

alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i

anlægget.

»§ 6.

Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling

af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV

2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§12, 31 og

38 a, herunder de regionale

programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område.

Tilsvarende

gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11,

stk. 3.

Stk. 2.

Såfremt

fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 gælder ikke DR’s børne- og historiekanal.

1)

skal samtlige

pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3, og

2)

der skal være

mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i

stk. 1 og 3 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse

programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris,

at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af

den samlede pris for pakken.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal

ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal,

jf. § 11, stk. 5.

Stk. 3.

Digitale

radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre

digitale radioprogrammer i anlægget.

Stk. 4.

Kulturministeren

kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i

fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11,

stk. 5.

Stk. 5.

Såfremt

fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,

3)

skal samtlige

pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 4, og

4)

der skal være

mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i

stk. 1, 3 og 4 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse

programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris,

at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af

den samlede pris for pakken.«

2.

Efter

§ 11

indsættes i kapitel 3:

»§ 11a.

Efter regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde

tilskud til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til

udsendelse på andre fjernsynforetagender end DR, de regionale TV

2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer jf. § 92 a.«

§ 15.

DR

er en selvstændig offentlig institution.

3.

I

§ 15, stk. 2,

indsættes som

3. punktum

:

Stk. 2.

DR’s

virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem

indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte,

overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra

programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet.

»Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og

entrébetaling i forbindelse med større arrangementer kan DR ikke kræve

brugerbetaling

for public service-ydelser.«

Stk. 3 .

4.

§ 16, stk. 1, 1.

og

2. pkt

. affattes således:

§ 16.

DR ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren.

Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget

udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 1 medlem

samt 1 suppleant herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de

medlemmer, der er udpeget af Folketinget.

»DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som

beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder

formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i

DR udpeger 2 medlemmer samt 2 suppleanter herfor.«

Stk. 2 .

5.

§ 16, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3.

Medlemmer

af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

»Stk. 3.

Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd samt EU-Parlamentet

kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«

6.

Efter

§ 16, stk. 3, indsættes som nyt stykke.:

»Stk. 4.

Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer

af bestyrelsen.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 17.

Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede

programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens

virksomhed,

der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes.

Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed

og

ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.

7.

I

§ 17, stk. 1, 3. pkt.,

udgår: »og ansætter

generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion«.

8.

I

§ 17

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2.

Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s

direktion.

Stk. 3.

Bestyrelsen

ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere Lytternes og Seernes

Redaktør. Redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 2.

DR’s

afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 20, stk. 2.

Stk. 3.

DR’s

afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for

Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.

§ 18.

Generaldirektøren

har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og

økonomiske ledelse af DR. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen,

jf. § 17, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.

9.

I

§ 18,

ændres »§ 17, stk. 1,«

til: »§ 17, stk. 2 og 3,«

§ 33.

10.

§ 33, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

De regionale

TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed, herunder

teletjenestevirksomhed,

i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af

virksomhedernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

»Stk. 2.

De

regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til

programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for

teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.«

11.

§ 33, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3.

De regionale TV2-virksomheder kan oprette nye selskaber eller indskyde

kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed

eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med

andre virksomheder.

»Stk. 3

. De regionale

TV2-virksomheder kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med

henblik

på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale

TV2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det

enkelte regionale område. En regional TV2- virksomhed må ikke ved sin

deltagelse i sådanne selskaber kunne opnå bestemmende indflydelse.«

§ 36.

12.

§ 36, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Medlemmer

af Folketinget, amtsråd, Bornholms Regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke

være medlemmer af bestyrelsen.

.

»Stk. 2.

Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet

samt kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«

13.

§ 39, stk. 1,

affattes således:

§ 39.

Kulturministeren

nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet. Nævnet består af 7 medlemmer, der

skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og

mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.

»Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet,

bestående af 8 medlemmer, som beskikkes af ministeren. Ministeren udpeger 7

medlemmer, herunder formand og næstformand, og Samarbejdsforum for Danske

Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem. De af ministeren udpegede

medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig

og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.«

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til

programvirksomhed

m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter,

der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed.

14.

§ 39, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 40.

(Udelades)

15.

I

§ 40

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Nævnet

afgiver herudover udtalelse om andre forhold, såfremt dette er fastsat i

radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller

lignende.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 43.

Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til ikkekommercielle lokale radio- og

tv-stationer.

16.

I

§ 43, stk. 1,

indsættes efter »tv-stationer«:

»,jf. § 92 a«.

17.

§ 43, stk. 2-4,

ophæves.

§ 44.

Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og sponsorering

af programmer:

18.

I

§ 44, nr. 4,

indsættes efter »80,«: »81,«.

4)

Nævnet træffer

afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer, jf.

§§ 79, 80, 83 og 84.

Radio- og fjernsynslicens

19.

Overskriften til kapitel 10

affattes således:

»Licens«.

20.

§ 69

ophæves og i stedet indsættes:

§ 69.

Størrelsen

af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et

eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets

Finansudvalg. Afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere

bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre

medierelaterede formål.

»§ 69.

For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller

-tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af

afgiften for selskaber m.v. (juridiske personer).

Stk. 2.

For

apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt

til almenheden, skal der betales radiolicens.

Stk. 3.

Størrelsen

af medielicensen og radiolicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen

af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 4.

Kulturministeren

kan fastsætte regler om licensbetaling for selskaber m.v. (juridiske

personer).

Stk. 5.

Efter

forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om

nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan

stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab,

sådanne regler medfører.

§ 69 a.

Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens

nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle

andre medierelaterede formål.

Stk. 2.

Kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om

betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter

af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den

forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og

tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens

størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan

fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 3.

Efter

forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om

nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Der kan

stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab,

sådanne regler medfører.

Stk. 3.

Det i

stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.

Stk. 4.

Kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om

betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter

af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den

forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og

tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens

størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan

fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 4.

DR kan

efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige

myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som

anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af

licens, jf. § 69.

Stk. 5.

Det i

stk. 4 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.

Stk. 5.

Lovens

§ 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR’s

afgørelser

vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.«

Stk. 6.

DR kan

efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige

myndigheder

om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for

nødvendige

for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf.

stk. 1-3.

Stk. 7.

Lovens

§ 17, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for DR’s

afgørelser

vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.

21.

§ 70, stk. 1,

affattes således:

§ 70.

Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler det

indehaveren

af en radio- eller fjernsynsmodtager at give DR meddelelse om opstillingen af

apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller

fjernsynsmodtagere

til forbrugere, skal efter regler, der kan fastsættes af ministeren, give DR

meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.

»Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren,

påhviler det indehaveren af et apparat, der kan modtage og gengive lyd- eller

billedprogrammer, at give DR meddelelse om ihændehavelsen af apparatet.

Virksomheder, der sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive

lyd- og billedprogrammer til forbrugere, skal efter regler, der kan

fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om stedfunde salg eller

lejemål.«

22.

Efter

§ 92 indsættes i kapitel 12:

»

§ 92 a.

Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for

anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse,

revisionskompetence og revisionens udførelse m.v. vedrørende tilskud, der

udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

Stk. 2.

Det

Danske Filminstitut henholdsvis Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere

materiale fra tilskudsmodtagerne til brug for Rigsrevisionen til en nøjere

regnskabsgennemgang.

Stk. 3.

Afgivne

tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,

hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke

gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 4.

Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.«

§ 2

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 2.

maj 2006 som ændret ved § 3 i lov nr. 456 af 22. maj 2006, § 5 i

lov nr. 516 af 7. juni 2006 og § 85 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,

foretages følgende ændringer:

§ 46 c .

1.

I

§ 46 c, stk. 2,

indsættes efter 1.

punktum:

Stk. 2.

Har udlejeren efter aftale med

lejeren etableret eller forbedret ejendommens programforsyning eller

forsyning

med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan udlejeren forlange,

at lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med

rimelighed er afholdt. Udlejer kan forlange en passende forrentning og

afskrivning af udgifterne. Udgifter til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg

eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester

kan ikke fradrages på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf.

§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Der

kan ikke beregnes lejeforhøjelse efter § 58 for etablering og forbedring

af fællesantenner.

»Uden aftale kan udlejeren dog forlange godtgørelse for

udgifter, der med rimelighed er afholdt til forbedringer, det påhviler

udlejeren at udføre efter anden lovgivning.«

Lignende dokumenter