Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. november 2006 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
lov
om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og
lov om leje
(Gennemførelse
af medieaftale 2007-2010 m.v.)
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6
affattes således:
»
§ 6.
Ejere af
fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd-
og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK
A/S
og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§ 12, 31 og
38 a, herunder de regionale programmer,
der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder
programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11, stk. 3.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 gælder ikke DR’s børne- og historiekanal.
Stk. 3.
Digitale
Læs alt
radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre
digitale
radioprogrammer i anlægget.
Stk. 4.
Kulturministeren
kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i
fællesantenneanlæg
af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 5.
Såfremt
fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,
1)
skal samtlige pakker
indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 4, og
2)
der skal være
mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i
stk. 1, 3 og 4 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse
programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris,
at
prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den
samlede pris for pakken«.
2.
Efter § 11
indsættes i kapitel 3:
»§ 11 a.
Efter
regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde tilskud
til
produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på
andre
fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og
ikke-kommercielle lokal-tv-stationer, jf. § 92 a.«
3.
I
§ 15, stk. 2,
indsættes som
3. punktum
:
»Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og
entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve
brugerbetaling for public service-ydelser.«
4.
§ 16, stk. 1, 1.
og
2. pkt
., affattes således:
»DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden),
Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger
2
medlemmer samt 2 suppleanter herfor.«
5.
§ 16, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Medlemmer
af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller EU-Parlamentet kan ikke
være medlemmer af bestyrelsen.«
6.
Efter § 16,
stk. 3, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Medlemmer
af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
7.
I
§ 17, stk. 1, 3. pkt.,
udgår: »og
ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion«.
8.
I
§ 17
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2.
Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s
direktion.
Stk. 3.
Bestyrelsen
ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere Lytternes og Seernes
Redaktør. Redaktøren skal rapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
9.
I
§ 18
ændres »§ 17, stk. 1,« til:
»§ 17, stk. 2 og 3,«.
10.
§ 33, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
De
regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til
programvirksomheden
med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr,
personale, lokaler og lignende.«
11.
§ 33, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
De
regionale TV 2-virksomheder kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i
selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er
uafhængige
af de regionale TV 2-virksomheder, at udøve internetbaseret
informationsvirksomhed
om det enkelte regionale område. En regional TV 2-virksomhed må ikke ved sin
deltagelse i sådanne selskaber opnå bestemmende indflydelse.«
12.
§ 36, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Medlemmer
af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet eller
kommunalbestyrelser
kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«
13.
§ 39, stk. 1,
affattes således:
»Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet, der
består af 8 medlemmer, som beskikkes af ministeren. Ministeren udpeger 7
medlemmer, herunder formand og næstformand, og Samarbejdsforum for Danske
Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem. De af ministeren udpegede
medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig
og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.«
14.
§ 39, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
15.
I
§ 40
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Nævnet
afgiver herudover udtalelse om andre forhold, hvis dette er fastsat i radio-
og
fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller
lignende.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
16.
I
§ 43, stk. 1,
indsættes efter »tv-stationer«:
», jf. § 92 a«.
17.
§ 43, stk. 2-4,
ophæves.
18.
I
§ 44, nr. 4,
indsættes efter »80,«: »81,«.
19.
Overskriften til kapitel 10
affattes således:
»Licens«.
20.
§ 69
ophæves og i stedet indsættes:
»§ 69.
For
apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller -tjenester,
der
er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.
Stk. 2.
For
apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt
til
almenheden, skal der betales radiolicens.
Stk. 3.
Størrelsen
af medielicensen og radiolicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen
af
kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 4.
Kulturministeren
kan fastsætte regler om licensbetaling for selskaber m.v. (juridiske
personer).
Stk. 5.
Efter
forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om
nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan
stilles
midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne
regler
medfører.
§ 69 a.
Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens
nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle
andre
medierelaterede formål.
Stk. 2.
Kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om
betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter
af
for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og
tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens
størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan
fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3.
Det i
stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
Stk. 4.
DR kan
efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige
myndigheder
om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for
nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af licens,
jf. § 69.
Stk. 5.
Lovens
§ 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR’s
afgørelser
vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.«
21.
§ 70, stk. 1,
affattes således:
»Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler
det indehaveren af et apparat, der kan modtage og gengive lyd- eller
billedprogrammer, at give DR meddelelse om ihændehavelsen af apparatet.
Virksomheder, der sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive
lyd- og billedprogrammer til forbrugere, skal efter regler, der kan
fastsættes
af ministeren, give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.«
22.
Efter
§ 92 indsættes i kapitel 12:
»
§ 92 a.
Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for
anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse,
revisionskompetence og revisionens udførelse m.v. vedrørende tilskud, der
udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.
Stk. 2.
Det Danske
Filminstitut henholdsvis Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere
materiale
fra tilskudsmodtagerne til brug for Rigsrevisionen til en nøjere
regnskabsgennemgang.
Stk. 3.
Afgivne
tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke
gennemfører den forudsatte aktivitet.
Stk. 4.
Udbetaling
af tilskud kan ske forskudsmæssigt.«
§ 2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 2. maj
2006 som ændret ved § 3 i lov nr. 456 af 22. maj 2006, § 5 i lov
nr.
516 af 7. juni 2006 og § 85 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 46 c, stk. 2,
indsættes efter
1. punktum:
»Uden aftale kan udlejeren dog forlange godtgørelse for udgifter,
der med rimelighed er afholdt til forbedringer, det påhviler udlejeren at
udføre efter anden lovgivning.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens
§ 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1,
nr. 2.
§ 4
De regionale TV 2-virksomheder kan fortsat udøve anden
virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den
hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
Sådan virksomhed, der efter § 33, stk. 2 og 3, som affattet ved
§ 1,
nr. 10 og 11 i denne lov, ikke må udøves, skal dog være afviklet senest den
1.
januar 2011.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1 Gennemførelse af mediepolitisk aftale
2007-2010
Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre den aftale
om mediepolitikken for perioden 2007-2010, som regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Socialdemokraterne
og Socialistisk Folkeparti indgik den 6. juni 2006. Lovforslaget gennemfører
de
ændringer af loven, som er nødvendige på baggrund af medieaftalen (bilag 1)
samt en mindre præcisering vedrørende Radio- og tv-nævnet’s kompetence
og en
justering af lejeloven.
Nærværende lovforslag gennemfører følgende hovedpunkter fra
medieaftalen:
Landsdækkende public service
DR
DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks førende
udbyder af public service, der via fjernsyn, radio, internet og lignende
sikrer
et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling,
oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Derfor skal DR af
demokratiske
og kulturelle grunde have de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og
pligt til at udbyde public service-indhold på alle platforme til hele
befolkningen.
DR skal i aftaleperioden etablere en digital kombineret
børne/historie-tv-kanal. Denne kanal indgår som en del af DR’s samlede
public
service-udbud og finansieres udelukkende af licensmidler. Kanalen kan, i en
overgangsperiode, indtil der er kapacitet til rådighed i det jordbaserede,
digitale tv-sendenet, distribueres alene ved hjælp af satellit- eller
kabel-tv.
Dialog og tilsyn med public service-virksomhederne
DR’s bestyrelse skal, efter drøftelse med
generaldirektøren, ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren skal
aflægge rapport til bestyrelsen om sin virksomhed.
Sammensætningen af Radio- og tv-nævnet ændres, således at
et medlem udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og
Seerorganisationer.
De gældende regler om udpegning af DR’s bestyrelse
videreføres. Dog øges antallet af medarbejdervalgte medlemmer fra 1 til 2.
Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller
EU-Parlamentet
kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Fra 2011 kan heller ikke medlemmer af
eller kandidater til kommunalbestyrelser være medlemmer af bestyrelsen.
Det skal fastsættes i DR’s kommende public
service-kontrakt, at DR skal underkaste nye public service-tjenester,
herunder
on-demand tjenester, en intern prøve (»værditest«) for at sikre, at
tjenesterne
opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. Radio- og
tv-nævnet skal afgive udtalelse om gennemførte tests.
De regionale TV 2-virksomheders public
service-virksomhed
Der afsættes en time dagligt i tidsrummet 20.00-21.00 til
regionale programmer fra de regionale TV 2-virksomheder i et kommende
multipleks sammen med ikke-kommercielt lokal-tv. Bortset fra TV 2/Bornholm
øges
de regionale TV 2-virksomheders tilskud derfor med 1,5 mio. kr. årligt.
Styrkelse af det private produktionsmiljø
De regionale TV 2-virksomheders mulighed for at udøve anden
virksomhed begrænses til udnyttelse af ledig kapacitet (udstyr, medarbejdere,
lokaler og lignende).
Der etableres en Public Service-Pulje på 75 mio. kr., hvis
formål er at støtte produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer.
Licens
Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og
dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV
2-virksomheder afskaffes den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-tv-licens
fra den 1. januar 2007 og erstattes af en medielicens. Den nuværende
radiolicens
bevares.
1.2 Gældende lov
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 410 af 2. maj 2006, er senest ændret ved lov nr. 1404 af 21. december
2005
om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny
lokalradio- og lokal -tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri
m.v.). (Folketingstidende 2005-2006, Forhandlingerne sp. 820, 2119, 2239;
Tillæg A sp. 887, 974; Tillæg B sp. 252, 387; Tillæg C sp. 180)
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Public service-virksomhed (Public
Service-Pulje)
2.1.1 Gældende ret
Hovedprincipperne bag public service-virksomhed samt
angivelsen af, hvilken programvirksomhed, der forudsættes udøvet efter disse
principper, fremgår af lovens § 10.
Det fremgår således heraf, at den samlede public
service-virksomhed via fjernsyn, radio og internet eller lignende skal sikre
den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende
nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Det
fremgår
videre, at der i udbuddet skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og
mangfoldighed,
samt at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til
informations- og ytringsfriheden. Programvirksomheden skal desuden sikre
befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat, og der skal
endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur.
Programvirksomheden skal herudover afspejle bredden i produktionen af kunst
og
kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af
kulturinteresser i det danske samfund.
Med hensyn til, hvilken programvirksomhed der indgår i den
samlede public service-virksomhed, fremgår det af lovens § 11, at DR og
de
regionale TV 2-virksomheder udøver public service-virksomhed efter de regler
i
radio- og fjernsynsloven, der er fastsat herom. Videre fremgår det af
bestemmelsen, at TV 2/DANMARK A/S’ public service-programvirksomhed i
medfør af
kulturministerens tilladelse hertil indgår i den samlede public
service-programvirksomhed. Det fremgår herudover af bestemmelsen, at også den
fjerde FM-radiokanal og nyhedsprogrammerne på den femte FM-radiokanal indgår
i
den samlede public service-virksomhed.
2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Ved »public service« forstås i almindelighed de
programmæssige forpligtelser, der påhviler DR og de øvrige public
service-foretagender. Der er tale om generelle rammebetingelser, som i vidt
omfang udfyldes af de pågældende foretagender.
Rammerne for public service-virksomheden findes som nævnt i
afsnit 2.1.1 i radio- og fjernsynslovens § 10.
Det er ifølge radio- og fjernsynloven DR, TV 2/DANMARK A/S
og de regionale TV 2-virksomheder, som udøver public
service-programvirksomhed.
Dertil kommer programvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal, som DR har
tilladelse til at drive i perioden 2001-2009, samt nyhedsdækningen på den
femte
FM-radiokanal.
DR’s og de regionale TV 2-virksomheders public
service-forpligtelser er konkretiseret i public service-kontrakterne mellem
de
respektive foretagender og kulturministeren, i TV 2/DANMARK A/S’
tilladelse til
at udøve public service-tv-programvirksomhed samt i tilladelsen til at udøve
programvirksomhed på den femte FM-radiokanal.
Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at der som noget nyt
etableres en Public Service-Pulje på i alt 75 mio. kr., som skal have til
formål at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og
tv-dokumentarprogrammer. Midlerne til puljen tilvejebringes ved et forventet
licens-merprovenu
i årene 2005 og 2006 på i alt ca. 150 mio. kr., hvoraf 75 mio. kr. anvendes
til
Public Service-Puljen.
Der er som udgangspunkt tale om en midlertidig foranstaltning,
idet puljens finansieringsgrundlag består i en engangstilførsel af et beløb
på
ca. 75 mio. kr. Det er på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at oprette et
nyt
organ, der skal administrere midlerne. Puljen vil fremgå af en særlig konto
på
finansloven.
Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at midlerne skal
administreres af Det Danske Filminstitut. Kulturministeren fastsætter efter
drøftelse med aftalepartierne de nærmere retningslinier for puljens fordeling
i
en bekendtgørelse. Med henblik på at sikre, at ministeren kan udstede nærmere
regler om etablering af en Public Service-Pulje og nærmere regler om, på
hvilke
betingelser der kan ydes tilskud til de omhandlede programmer, foreslås det,
at
der indsættes en ny bestemmelse herom i radio- og fjernsynsloven.
DR’s monopol på udsendelse af public service-programmer til
den danske befolkning var et af argumenterne for etableringen af TV 2/DANMARK
midt i 80’erne. Siden har det været kritiseret, at de to foretagender
var ene
om at levere public service-radio og -tv til befolkningen. Dette forhold var
blandt andet baggrunden for en ændring af radio- og fjernsynsloven i 2000 i
forbindelse med etableringen af den fjerde og den femte FM-radiokanal. Begge
kanaler blev pålagt public service-forpligtelser, og det blev derfor
fremhævet
i lovbemærkningerne, at public service derved ikke længere er knyttet til
bestemte institutioner.
Forslaget om etablering af en Public Service-Pulje skal ses
i forlængelse heraf. Der sker således en forskydning af den offentlige
finansiering/støtte
fra at være rettet mod støtte til institutioner til i højere grad at være
støtte til programmer. DR’s og de regionale TV 2-virksomheders monopol
på
anvendelsen af licensmidlerne mindskes, og der kommer med Public
Service-Puljen
øget konkurrence på levering af public service-indhold til befolkningen.
Efter forslaget kan der ikke ydes støtte til hverken
licensfinansierede public service-foretagender eller til ikke-kommercielle
lokal-tv-stationer. Baggrunden herfor er, at DR i forvejen er forpligtet til
at
udsende de programtyper, der kan ydes støtte til, og at DR i forvejen
modtager
licens til finansiering heraf. For de regionale TV 2-virksomheder gælder
principielt samme betragtning samtidig med, at de primært udsender nyheds- og
aktualitetsprogrammer, som der ikke forudsættes ydet støtte til. For så vidt
angår de ikke-kommercielle lokal-tv-stationer er begrundelsen, at disse er
omfattet af en særlig, licensfinansieret støtteordning.
I en kommende bekendtgørelse, der udstedes i medfør af den
foreslåede bestemmelse, forventes det blandt andet at blive fastsat, at de
støttede tv-programmer skal udsendes i prime-time. Det forventes også
fastsat,
at alle andre tv-programforetagender end de ovenfor nævnte kan modtage
støtte,
forudsat at programvirksomheden retter sig mod Danmark, og at programmerne er
med dansk tale, samt at den pågældende kanal når mindst 50 pct. af de danske
hustande. Herved menes ikke blot, at 50 pct. af seerne skal have mulighed for
at se kanalen, hvis de tilslutter sig et fællesantenneanlæg eller anskaffer
satellitmodtageudstyr, men at 50 pct. af husstandene rent faktisk modtager
kanalen eller en pakke indeholdende kanalen. Der kan ikke ydes støtte til
tv-programmer, der førstegangsudsendes på »high-pay«-betalingskanaler, f.eks.
filmkanaler.
Det forventes også fastsat i den kommende bekendtgørelse,
at støtte efter Public Service-Puljen alene kan ydes til programforetagender
og
ikke til produktionsselskaber eller lignende. Baggrunden herfor er, at
ordningen
ønskes så administrativ enkel som mulig, og at produktionsselskaber under
alle
omstændigheder alligevel ville skulle have en bindende aftale med et
programforetagende, idet der i modsat fald ikke ville være sikkerhed for, at
de
støttede programmer kommer befolkningen til gode.
Det vil også, som det fremgår af medieaftale 2007-2010,
blive fastsat, at Public Service-Puljen skal evalueres i det tredje år af
aftaleperioden.
Der kan efter forslaget ydes støtte til produktion af dansk
tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Der vil i forbindelse med udarbejdelse
af
den kommende bekendtgørelse om fordeling af midlerne i puljen blive taget
stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang, der kan ydes støtte til
udviklingsomkostninger i forbindelse med de støttede programmer.
Udgangspunktet
vil dog være, at den tv-station, der søger om produktionsstøtte, har
forestået
og afholdt omkostningerne til udvikling af de pågældende programmer, men det
bør overvejes at give mulighed for, at yderligere begrundede
udviklingsomkostninger kan indgå i produktionsstøtteansøgningen.
Eventuelt tilskud fra puljen til TV 2/DANMARK A/S kan ikke
anvendes til opfyldelse af særlige forpligtelser, der i øvrigt er pålagt
selskabet for så vidt angår tv-drama og tv-dokumentar på public
service-kanalen
TV 2.
Endelig forventes der fastsat regler om andelen af støtte
til henholdsvis dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer.
Af Public Service-Puljen vil der blive anvendt 2,5 mio. kr.
til Det Danske Filminstituts administration af ordningen.
Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen skal
indhentes, inden den kan iværksættes. Baggrunden for, at ordningen skal
godkendes er, at Public Service-Puljen kan indeholde elementer af
statsstøtte.
Notifikation af puljen vil blive iværksat forud for udstedelse af
bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2,
samt bemærkningerne hertil.
2.2 DR
2.2.1 Bestyrelsen
2.2.1.1 Gældende ret
DR ledes i henhold til radio- og fjernsynslovens § 16 af
en bestyrelse på 10 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren.
Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget
udpeger
6 medlemmer, og de fastansatte i DR udpeger 1 medlem samt en suppleant
herfor.
Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget
af
Folketinget. Videre fremgår det af lovens § 16, at bestyrelsen skal
søges
sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel,
ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Det fremgår også af bestemmelsen, at medlemmer af
Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, samt at beskikkelserne
gælder for 4 år, og at der i tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for
den
resterede del af beskikkelsesperioden. Baggrunden for, at medlemmer af
Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, er den rolle, som
Folketingets Finansudvalg spiller i forbindelse med fastsættelsen af
indtægtsgrundlaget
for DR. Såfremt et bestyrelsesmedlem vælges til Folketinget, må vedkommende
således udtræde af bestyrelsen.
Efter lovens § 17 er bestyrelsen DR’s øverste ledelse.
Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de
bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og
bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestemmelsen fastslår
også,
at bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinier for DR’s
virksomhed og
ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.
2.2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
I virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber,
gælder efter aktieselskabsloven særlige regler om, i hvilket omfang
medarbejderne i virksomheden skal være repræsenteret i bestyrelsen for
selskabet. Som udgangspunkt gælder, at i selskaber, der de seneste tre år har
beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til
at
vælge et antal medarbejderrepræsentanter, dog mindst 2, til selskabets
bestyrelse.
En lang række af de public service-foretagender i udlandet,
som DR kan sammenlignes med, er organiseret i selskabsform og ledes af en
bestyrelse eller et lignende organ, hvori medarbejderne er repræsenteret med
mere end én repræsentant. Som eksempel kan peges på, at public
service-foretagenderne i Sverige og Finland samt TV 2/DANMARK A/S alle har
mere
end 1 medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.
DR er en stor arbejdsplads og beskæftiger et stort antal
medarbejdere. Kompleksiteten i DR’s opgaver og den geografiske spredning
gør
det i praksis umuligt for en enkelt medarbejderrepræsentant at dække
medarbejdersynspunkter
i tilstrækkeligt omfang på alle de områder, bestyrelsen beskæftiger sig med.
I henhold til medieaftale 2007-2010 foreslås det derfor, at
antallet af medarbejderrepræsentanter udvides fra 1 til 2, og at der vælges
suppleanter herfor.
Det fremgår af afsnit 2.2.1.1 om lovens § 16,
stk. 3, at medlemmer af Folketinget ikke samtidig kan være medlemmer af
DR’s bestyrelse. Det fremgår også, at baggrunden herfor er den rolle,
som
Folketingets Finansudvalg spiller i forbindelse med fastsættelsen af
indtægtsgrundlaget for DR.
Det har betydning for DR’s uafhængighed, at personer, som
er politisk opstillede, eller som er valgt til en politisk forsamling, ikke
kan
være medlem af DR’s bestyrelse. Herved sikres det, at personer, som på
den ene
eller anden måde medvirker ved den politiske stillingtagen til de vilkår og
de
budgetmæssige rammer, som skal gælde på det mediepolitiske område, og som
derved har direkte eller indirekte indflydelse på DR’s virke, ikke
samtidig
varetager en funktion som bestyrelsesmedlem hos DR. Det foreslås derfor, at
medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd og
Europa-Parlamentet
ikke kan være medlemmer af DR’s bestyrelse. Det foreslås endvidere, at
medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser med virkning fra 1.
januar 2011 ligeledes afskæres fra medlemskab af DR’s bestyrelse.
En person betragtes som kandidat fra det tidspunkt, hvor
vedkommende har indleveret anmeldelse om opstilling som kandidat til den
relevante anmeldelsesmyndighed.
Bliver et medlem af bestyrelsen medlem af eller kandidat
til en af de nævnte forsamlinger, må vedkommende udtræde af bestyrelsen. Det
følger i så fald af lovens § 16, stk. 5, at der skal udpeges et nyt
medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4-6,
samt bemærkningerne hertil.
2.2.2 Lytternes og Seernes Redaktør
2.2.2.1 Gældende ret
Ifølge radio- og fjernsynloven er DR’s generaldirektør den
øverste ansvarlige for behandling af klager over DR’s virksomhed. Dette
følger
af den i loven fastsatte kompetencedeling mellem DR’s generaldirektør og
bestyrelse, hvorefter generaldirektøren har det daglige programansvar, mens
bestyrelsen har det overordnede programansvar.
Afgørelser truffet af generaldirektøren kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed. Afgørelser i sager om god presseskik og om
genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet, ligesom der er mulighed for at
indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, hvor det er relevant.
De nærmere regler for DR’s egen klagebehandling fremgår af
Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2003 om vedtægt for DR.
I
vedtægten er det bl.a. fastsat, at DR’s generaldirektør er ansvarlig
for, at
klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse og normalt inden 4
uger
efter, at klagen er kommet frem til DR.
I sommeren 2004 besluttede DR at oprette en stilling som
Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren har direkte reference til DR’s
generaldirektør og har særligt ansvar for DR’s håndtering af klager i
principielle og vigtige programspørgsmål. Hertil kommer en bred portefølje af
ansvarsområder vedrørende programetik og henvendelser til DR.
Klagebehandlingen i DR er i dag organiseret således, at det
er de relevante programredaktioner eller direktørområder, der besvarer
programklager i første led. Men når det omhandler væsentlige brud på
DR’s programetik,
kan man klage videre til Lytternes og Seernes Redaktør, der behandler klagen
i
2. led og i den forbindelse kan indstille til generaldirektøren at ændre
DR’s
afgørelse. Hvis sagen handler om god presseskik eller genmæle (og klageren
har
retlig interesse i sagen), kan klage imidlertid rettes til Pressenævnet.
Redaktøren har også som sin opgave at arbejde for, at DR
generelt bliver bedre til at svare på kritik og henvendelser. Blandt andet
skal
samtlige nyansatte programmedarbejdere i DR have grundig introduktion til
DR’s
programetik og håndtering af klagesager. Lytternes og Seernes Redaktør har
mulighed for at tage sager op af egen drift. Endvidere skriver redaktøren
løbende en klumme på www.dr.dk/etik. Herudover aflægger redaktøren hvert
halve
år en rapport over de behandlede sager. Rapporten forelægges DR’s
direktion og
bestyrelse og offentliggøres efterfølgende på DR’s hjemmeside.
2.2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.2.2.1, hviler den
nuværende ordning i DR med Lytternes og Seernes Redaktør på en beslutning,
som
er truffet af DR, og som det også fremgår, er redaktøren ansat af og
refererer
til generaldirektøren.
Med den nuværende lovgivning ligger det inden for DR’s
almindelige ledelsesret at beslutte, om ordningen med den interne Lytternes
og
Seernes Redaktør skal opretholdes.
Etablering af redaktøren har vist sig at udgøre et
væsentligt element i tilsynet med DR. For at sikre redaktørens selvstændige
eksistens og funktion samt uafhængighed af DR’s programproduktion
forslås det,
at radio- og fjernsynsloven ændres således, at ordningen bliver permanent
ved,
at det i loven direkte fastslås, at bestyrelsen, efter drøftelse med
generaldirektøren, skal ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør, samt at
redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen.
Forslaget indebærer, at ansættelseskompetencen i praksis
overgår fra at henhøre under generaldirektøren til at henhøre under
bestyrelsen, og at Lytternes og Seernes Redaktør bliver mere uafhængig af
DR’s
direktion.
Samtidig hermed betyder forslaget, at det ikke vil være
muligt for DR at beslutte, at ordningen med en Lytternes og Seernes Redaktør
skal ophøre.
Den nærmere regulering af, hvilke opgaver Lytternes og
Seernes Redaktør skal varetage og den nærmere tilrettelæggelse af
behandlingen
af klagesager m.v. i DR, forventes reguleret i bekendtgørelsen om vedtægt for
DR.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8,
samt bemærkningerne hertil.
2.2.3 »Must Carry«
2.2.3.1 Gældende ret
Den såkaldte »must carry«-forpligtelse er reguleret i
radio- og fjernsynslovens § 6, stk. 1, hvorefter det påhviler ejere
af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de
lyd-
og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK
A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af lovens §§ 12, 31 og
38 a, herunder de regionale programmer,
der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder
programmer på den fjerde FM-radiokanal. Digitale radioprogrammer fra DR skal
alene fordeles, hvis der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.
Digitale radioprogrammer er således i henhold til
bestemmelsen alene omfattet af »must carry«-forpligtelserne, såfremt der
fordeles andre digitale radioprogrammer i fællesantenneanlægget. Digitale
tv-programmer derimod er direkte omfattet af bestemmelsens 1. punktum,
hvorefter det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der sker en
fordeling af visse lyd- og billedprogrammer, og er derfor omfattet af
fællesantenneanlæggenes »must carry«-forpligtelse.
Om digitale tv-programmer bemærkes i øvrigt særligt, at IT-
og Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 1078 af 11. december 2003 om digitale
radio- og tv-tjenester m.v. indeholder en bestemmelse, hvorefter bl.a.
digitale
tv-programmer kan konverteres til og udsendes som analoge signaler, hvis det
digitale signal samtidig udsendes. Der er heller ikke efter radio- og
fjernsynsloven noget til hinder for, at digitale tv-signaler kan konverteres
til analoge signaler, såfremt der samtidig finder digital fordeling sted.
Om digitale radioprogrammer (DAB), som er omfattet af »must
carry«-forpligtelsen, bemærkes i denne forbindelse særligt, at disse i
henhold
til lovens § 6, stk. 1, 3. punktum, skal fordeles i
fællesantenneanlægget,
hvis der fordeles andre, f.eks. udenlandske, digitale radioprogrammer.
2.2.3.2 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
I henhold til EU-direktivet om forsyningspligt
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22 om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (forsyningspligtdirektivet)) kan medlemslandene alene pålægge
»must
carry«-forpligtelser, såfremt det er nødvendigt for at opfylde klart
definerede
målsætninger i almenhedens interesse. Endvidere skal forpligtelserne stå i et
rimeligt forhold til det tilsigtede mål og være transparente. Endelig gælder
efter direktivet, at »must carry«-forpligtelserne skal revurderes med jævne
mellemrum. Det følger heraf, at en udvidelse af »must carry«-forpligtelsen
skal
overvejes meget nøje.
På denne baggrund foreslås det, at den kommende kombinerede
børne- og historiekanal fra DR ikke omfattes af »must carry«-forpligtelsen.
Det
bemærkes i den forbindelse, at heller ikke de programmer, som opnår tilskud
fra
Public Service-Puljen, vil være omfattet af fællesantenneanlæggenes »must
carry«-forpligtelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1,
samt bemærkningerne hertil.
2.3 De regionale TV 2-virksomheder
2.3.1 Adgangen til at udøve anden virksomhed
2.3.1.1 Gældende ret
De regionale TV 2-virksomheder kan efter radio- og
fjernsynslovens § 33, stk. 2, udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på
udnyttelse af virksomhedernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Herudover
kan de regionale virksomheder oprette nye selskaber eller indskyde kapital i
eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed eller med
henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre
virksomheder, jf. lovens § 33, stk. 3.
De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed skal i
lighed med DR’s anden virksomhed, jf. lovens § 14, stk. 2-5,
foregå
på konkurrencemæssige vilkår. Det betyder bl.a., at der ikke må anvendes
licensmidler til anden virksomhed, og at handel med varer og tjenesteydelser
mellem de regionale TV 2-virksomheder på den ene side og andre selskaber på
den
anden side, herunder fuldt ud ejede datterselskaber, skal finde sted på
konkurrencemæssige vilkår. Det samme gælder intern handel i de regionale TV
2-virksomheder, såfremt de kommercielle aktiviteter ikke finder sted i et
selvstændigt
selskab.
Der er i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1327 af 14.
december 2005 om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR’s, TV
2/DANMARK
A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og
anden
virksomhed fastsat nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem
de to typer virksomhed.
2.3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
I overensstemmelse med medieaftale 2007-2010 foreslås, at
de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til i tilknytning til
programvirksomheden at udøve anden virksomhed begrænses til virksomhedernes
udnyttelse af deres ledige kapacitet inden for teknisk udstyr, personale,
lokaler og lignende.
Forslaget skal ses i lyset af, at de regionale TV
2-virksomheder, som hovedsagelig er finansieret ved licensmidler, som deres
primære formål har at udøve public service-virksomhed over for hele
befolkningen i virksomhedens område i tilknytning til TV 2/DANMARK A/S’
public
service-udsendelsesvirksomhed. Udøvelse af anden virksomhed bør alene ske med
henblik på en effektiv udnyttelse af den kapacitet, som de regionale TV
2-virksomheder har til rådighed i forbindelse med denne public
service-virksomhed.
De regionale TV 2-virksomheders public
service-forpligtelser er fastsat i de public service-kontrakter, som
kulturministeren har indgået med hver enkelt regional virksomhed for perioden
1. januar 2003 til 31. december 2006. De fastsatte public
service-forpligtelser
tager udgangspunkt i den lovmæssige forpligtelse for de regionale
virksomheder
til at producere nyheds- og aktualitetsprogrammer samt at tilvejebringe
øvrige
programmer fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter, jf. lovens § 31,
stk. 2.
Det er i de regionale TV 2-virksomheders public
service-kontrakter bl.a. fastsat, at for at sikre en reel landsdækning i TV
2/DANMARK A/S’s nyheds- og aktualitetsudsendelser indgås der på
forretningsmæssige vilkår nærmere aftaler mellem den enkelte regionale
virksomhed og TV 2/DANMARK A/S, hvorved den regionale virksomhed i en vis
udstrækning virker som regional leverandør til den landsdækkende virksomhed.
Det er således en del af de regionale TV 2-virksomheders public
service-virksomhed at
levere nyheds- eller aktualitetsprogrammer/-indslag til TV
2/DANMARK A/S
til udsendelse på den landsdækkende public service TV 2-kanal, herunder til
TV
2/Nyhederne og TV 2/Sporten.
Det indgår i medieaftale 2007-2010, at de programmæssige
krav i de gældende public service-kontrakter skal videreføres i de nye
kontrakter, der skal indgås med de regionale TV 2-virksomheder for perioden
1.
januar 2007 til 31. december 2010, idet TV 2/Bornholm dog fremover skal
pålægges forpligtelser i forhold til det lokale kulturliv og
medieskolevirksomhed.
Forslaget om begrænsning af anden virksomhed til ledig
kapacitet vil hermed ikke få nogen konsekvenser i forhold til sådanne
programmer/indslag, der leveres til sendefladen på TV 2 som led i de
regionale
TV 2-virksomheders public service-virksomhed.
Efter forslaget vil de regionale TV 2-virksomheder fortsat
have mulighed for på konkurrencemæssige vilkår kommercielt at udnytte ledig
kapacitet, der opstår i forbindelse med virksomhedernes public
service-virksomhed. Der kan således være tale om udleje af udstyr og
faciliteter, der i visse perioder står ledigt, eller om journalister eller
teknikere,
der nogle dage ikke kan fuldtidsbeskæftiges med opgaver i forbindelse med
public service-virksomheden. Derimod vil de regionale TV 2-virksomheder
eksempelvis ikke fremover kunne anskaffe teknisk udstyr m.v. alene med
henblik
på at udøve anden virksomhed.
Der vil med forslaget ske en styrkelse af det private
produktionsmiljø.
Som en konsekvens af begrænsningen af anden virksomhed til
udnyttelse af ledig kapacitet i tilknytning til programvirksomheden foreslås
endvidere, at de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til at oprette
nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på
at
udøve anden virksomhed eller med henblik på at indgå i samarbejde om
medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder, begrænses.
Nærmere bestemt foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder
fremover alene kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med
henblik på i samarbejde med andre af de regionale TV 2-virksomheder
uafhængige
virksomheder at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte
regionale område. Dette skal ses på baggrund af, at deltagelse i sådanne
selskaber udgør en naturlig forlængelse af de regionale TV 2-virksomheders
public
service-virksomhed.
Adgangen til at udøve anden virksomhed vil herefter alene
kunne ske i de regionale TV 2-virksomheders eget regi og ved deltagelse i
selskaber, som driver internetbaseret regional informationsvirksomhed,
herunder
regionale internetportaler.
Det foreslås endvidere, at en regional TV 2-virksomhed ved
sin deltagelse i sådanne selskaber ikke må opnå bestemmende indflydelse. En
regional TV2-virksomhed kan således ikke i et selskab indskyde midler, som
får
bestemmende indflydelse, ej heller gennem aktionæroverenskomst. Udtrykket
»bestemmende« indflydelse skal forstås i overensstemmelse med
aktieselskabslovens § 2. En regional TV2-virksomhed vil således eksempelvis
ikke kunne eje et flertal af aktierne i et aktieselskab. Såfremt to ejere af
et
selskab hver ejer 50% af selskabet, har ingen af de to ejere en bestemmende
indflydelse i selskabet. Forslaget om, at en regional TV2-virksomhed ved sin
deltagelse ikke må opnå bestemmende indflydelse skal ses i lyset af, at
hensigten
med forslaget er, at den internetbaserede regionale informationsvirksomhed
skal
drives af en flerhed af virksomheder i den pågældende region. Forslaget om,
at
et samarbejde i selskabsform alene kan ske med virksomheder, der er
uafhængige
af de regionale TV 2-virksomheder, udelukker, at en regional TV 2-virksomhed
som led i sin anden virksomhed deltager i selskaber med andre regionale TV
2-virksomheder eller virksomheder drevet af disses medarbejdere og
bestyrelsesmedlemmer.
Der vil med forslaget være skabt klarhed over de regionale
TV 2-virksomheders organisatoriske rammer i forhold til anden virksomhed.
Forslaget betyder, at de regionale TV 2-virksomheder, der i
dag har oprettet selskaber eller har ejerandele i associerede selskaber, der
driver anden virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed,
skal foretage en afvikling af disse selskaber eller ejerandele.
Der henvises til lovforslagets § 4, hvor det foreslås
at etablere en overgangsordning, hvorefter de regionale TV 2-virksomheder
fortsat kan udøve anden virksomhed efter den hidtil gældende § 33,
stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, idet sådan
virksomhed,
der som følge af ændringerne af disse bestemmelser ikke længere er mulig, dog
skal være afviklet senest den 1. januar 2011. Baggrunden for
overgangsordningen
er, at de omfattede regionale TV 2-virksomheder bør have en rimelig mulighed
for at afvikle denne virksomhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og
11, samt bemærkningerne hertil.
2.4 Radio- og tv-nævnet
2.4.1 Gældende ret
Om Radio- og tv-nævnet gælder bl.a., at kulturministeren i
henhold til radio- og fjernsynslovens § 39, stk. 1, nedsætter et
nævn, Radio- og tv-nævnet. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal
repræsentere
juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel
sagkundskab.
Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Nævnets medlemmer er senest udpegede for perioden 1. januar
2005 til 31. december 2008.
Efter radio- og fjernsynslovens § 39, stk. 3, kan
ministeren fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed
m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter,
der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed.
Radio- og tv-nævnet varetager en række, i loven nærmere
opregnede, opgaver på radio og tv-området. En af disse opgaver er, at Radio-
og
tv-nævnet, jf. lovens § 40, stk. 2, afgiver udtalelse om radio- og
tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.
2.4.2 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Således som loven i dag er indrettet, skal medlemmerne af
Radio- og tv-nævnet tilsammen repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ,
erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Med henblik på at sikre,
at
også lytternes og seernes interesser og synspunkter indgår i nævnets
bedømmelse, foreslås det, at Samarbejdsforum for Danske Lytter og
Seerorganisationer
udpeger 1 medlem, således at der pr. 1. januar 2007 er 8 medlemmer af nævnet.
Da det nævnte medlem skal repræsentere lytternes og seernes
interesser, foreslås det, at de gældende kriterier for udpegningen af
medlemmer
til Radio- og tv-nævnet kun skal gælde for de af kulturministeren udpegede
medlemmer.
Radio- og tv-nævnet
s
nuværende medlemskreds videreføres, indtil nævnets beskikkelsesperiode
udløber
den 31. december 2008. Det nye medlem indtræder i nævnet den 1. januar 2007,
og
beskikkelsen udløber den 31. december 2008, samtidig med beskikkelsesperioden
for de øvrige medlemmer. Herefter beskikkes det medlem, der udpeges af
Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, som de øvrige
nævnsmedlemmer
for 4 år ad gangen.
Radio- og tv-nævnets virksomhed finansieres i dag delvist
ved hjælp af gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og
registrering
af programvirksomhed. Gebyret indbetales som et acontobeløb, og det endelige
gebyr pr. radio- eller tv-foretagende fastsættes efter årets udgang på basis
af
det tilsyn m.v., Radio- og tv-nævnet har gennemført med det enkelte
foretagende.
Gebyrordningen omfatter bl.a. registrering af og tilsyn med kabel- og
satellitforetagenderne, tilsyn med stationerne på FM-kanalerne 4, 5 og 6 og
tilsyn med TV 2/DANMARK A/S. Gebyrordningen omfatter ikke tilladelse til
registrering af eller tilsyn med lokal programvirksomhed. Det er forudsat i
finansloven, at den årlige gebyrindtægt er på i alt 2 mio. kr.
Gebyrordningen har fungeret siden Radio- og tv-nævnets
oprettelse den 1. januar 2001, men har på grund af svingende gebyrindtægter
vist sig at være et usikkert finansieringsgrundlag. Som et led i
gennemførelsen
af medieaftale 2007-2010 foreslås det på den baggrund, at gebyrbestemmelsen i
§ 39, stk. 3, ophæves med virkning fra den 1. januar 2007, således
at
der herefter ikke længere er en delvis brugerfinansiering af Radio- og
tv-nævnets virksomhed. Mindreindtægten vil fra 1. januar 2007 blive erstattet
af licensmidler.
Samtidig med ophævelsen af § 39, stk. 3, vil de
bekendtgørelser og bestemmelser, som kulturministeren med hjemmel i
§ 39,
stk. 3, hidtil har udstedt vedrørende gebyrordningen, blive ophævet.
Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2,
skal nævnet afgive udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for
opfyldelse af public service-kontrakterne.
Af medieaftale 2007-2010 fremgår det bl.a., at DR i den
kommende public service-kontrakt vil blive forpligtet til at underkaste nye
public service-tjenester, herunder on-demand-tjenester, en intern prøve
(»værditest«)
for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale
behov
i samfundet. Det fremgår endvidere, at de foretagne tests af nye tjenester og
resultatet heraf indgår i dialogen med bl.a. lytter- og seerorganisationerne
og
forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse, inden aktiviteterne
begyndes.
Den endelige afgørelse af, om de pågældende nye aktiviteter skal iværksættes,
skal dog i henhold til medieaftale 2007-2010 træffes af DR’s bestyrelse.
I overensstemmelse med medieaftale 2007-2010 foreslås det
på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, hvorefter Radio-
og tv-nævnet udover at afgive udtalelse om radio- og tv-foretagendernes
public
service-redegørelser tillige afgiver udtalelser om andre forhold, såfremt
dette
er fastsat i de indgåede public service-kontrakter, tilladelser eller
lignende.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er først og
fremmest at tilvejebringe en hjemmel for Radio- og tv-nævnet til at afgive
udtalelse om den ovennævnte værditest. Den foreslåede bestemmelse vil
imidlertid også kunne benyttes i andre situationer eller andre sagstyper,
hvis
der i de public service-kontrakter, tilladelser eller lignende, der indgås på
radio- og fjernsynsområdet, måtte blive fastsat bestemmelser herom.
Med henblik på at sikre, at DR ikke i en uvis periode skal
stille dele af sine planlagte aktiviteter i bero, fordi DR’s beslutning
om
igangsættelse af aktiviteterne først kan træffes efter, at nævnet har afgivet
en udtalelse, er det hensigten i nævnets forretningsorden at fastsætte, at
nævnet, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, skal afgive den
pågældende udtalelse inden for en vis tidsfrist. Det er samtidig hensigten i
forretningsordenen at fastsætte, at Radio- og tv-nævnet først af egen drift
kan
tage initiativ til offentliggørelse af nævnets udtalelse på f.eks. nævnets
hjemmeside, når DR har haft en rimelig periode til at gøre sig bekendt med
indholdet af udtalelsen.
Det bemærkes, at nævnet for så vidt angår de dokumenter
m.v., som DR måtte indsende til nævnet til brug for dettes sagsbehandling i
forbindelse med udtalelsen om værditesten, skal iagttage reglerne i radio- og
fjernsynslovens § 86.
Efter lovens § 86, stk. 1, er sager og dokumenter
vedrørende DR’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i
tilknytning
hertil undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Disse undtagelser
finder ifølge forarbejderne til bestemmelsen bl.a. anvendelse i de tilfælde,
hvor dokumenter af den nævnte art beror hos offentlige myndigheder og
begæring
om aktindsigt fremsættes over for disse myndigheder. Det må forventes, at
hovedparten af de dokumenter m.v., som DR i givet fald indsender til nævnet
til
brug for dettes sagsbehandling i forbindelse med udtalelsen, vil være
undtaget
fra reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, da de typisk vil vedrøre
DR’s
programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil.
I det omfang lovens § 86 ikke finder anvendelse på
dokumenter m.v. indsendt af DR, vil de almindelige regler i
offentlighedsloven,
herunder de i loven fastsatte undtagelser fra retten til aktindsigt, finde
anvendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13-15,
samt bemærkningerne hertil.
2.5 Medielicens
2.5.1 Gældende ret
Licens er en afgift, der skal betales af alle, der har en
radio- eller fjernsynsmodtager opstillet. Der findes fire typer af licens;
hustandslicens, erhvervslicens, hotellicens og institutionslicens. Radio- og
fjernsynslovens kapitel 10 fastsætter rammerne for pålæggelse og betaling af
licens.
Efter lovens § 70, stk. 1, påhviler det
indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager – efter regler der kan
fastsættes af kulturministeren – at give DR meddelelse om opstilling af
et licenspligtigt
apparat. Efter samme bestemmelse skal virksomheder, der sælger eller udlejer
radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere – ligeledes efter regler
der
fastsættes af kulturministeren – give DR meddelelse om stedfundne salg
eller
lejemål.
I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1339 af 15.
december 2004 om radio- og fjernsynslicens (licensbekendtgørelsen) er der
fastsat uddybende regler om licensens størrelse, betalingspligt, til- og
afmelding, de forskellige typer af licens, licensnedsættelser og -fritagelser
samt om oplysningspligt og bødebestemmelser.
Det fremgår således bl.a. af licensbekendtgørelsens
§ 1, at der ved radio- og fjernsynsmodtagere forstås apparater, der kan
gengive lyd- eller billedprogrammer spredt ved hjælp af radio- eller
kabelanlæg. Monitorer tilknyttet andet elektronisk udstyr anses for
modtagere,
såfremt de kan gengive lyd- eller billedprogrammer, som er spredt ved hjælp
af
radio- eller kabelanlæg. Den nuværende praksis for opkrævning af licens er,
at
der alene opkræves licens for traditionelle radio- og tv-apparater, men ikke
for pc’er, håndholdte enheder eller lignende, uanset om disse har
indbygget
radio- eller tv-tunerkort.
I licensbekendtgørelsens § 3 er det fastsat, at
betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren, uanset om radio- eller
fjernsynsmodtageren er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve. Hvis
brugeren er en anden person end indehaveren, påhviler betalingspligten
brugeren. Betalingspligten indtræder uanset den nærmere benyttelse af
modtageren,
herunder hvilke kanaler man i almindelighed vælger, og uanset
antenneforholdene
for modtagning af radio- og tv-udsendelser. Licensbetalingen er dermed
uafhængig af, om ejeren af apparatet benytter sig af tilbud de fra public
service-institutioner, som finansieres af licensen, eller ej.
I bekendtgørelsens § 27 er endvidere fastsat, at
virksomheder, der sælger eller udlejer radio- og fjernsynmodtagere, herunder
auktionsledere og auktionsholdere, skal give DR Licens oplysning om hver
enkelt
køber eller lejer.
2.5.2 Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Den teknologiske udvikling indebærer, at der kommer flere
og flere apparater i handelen, som ikke er traditionelle tv-apparater, men
som
kan benyttes til at se tv på, og som også bliver brugt til det formål. Det er
forventningen, at antallet af husstande, der afskaffer det traditionelle
fjernsynsapparat og i stedet vælger at se tv på pc eller andre apparater,
hvor
der efter de gældende regler ikke opkræves licens, vil stige stærkt i de
kommende
år.
Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og
dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV
2-virksomheder indgår det derfor i medieaftale 2007-2010, at den nuværende
farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 afskaffes og erstattes
af en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.
Ved at erstatte tv-licensen med en medielicens forhindres,
at nogle seere, nemlig dem som ser tv på et traditionelt tv, skal betale
licens, medens andre, nemlig dem, der ser tv på en pc eller lignende, ikke
skal
betale.
Af medieaftalen fremgår, at medielicensen forudsættes at
omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive
billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner.
Det fremgår tillige, at medielicensen forudsættes opkrævet
efter det »tilmeldingsprincip«, som gælder for den nuværende licensordning,
og
at den nuværende indberetningspligt for forhandlere opretholdes og udvides
til
også at omfatte de nye typer af licenspligtige apparater.
Endvidere fremgår det, at overgangen til en medielicens for
erhvervslivet skal gennemføres på en sådan måde, at erhvervets samlede
licensbetaling i faste priser holdes på 2006-niveauet, idet den nærmere
udformning
af en ny erhvervslicensordning fastlægges på baggrund af forslag udarbejdet
af
DR og repræsentanter for erhvervet i fællesskab.
Endelig fremgår det, at den nye licensordning evalueres
efter to år, dvs. i 2009, blandt andet med henblik på vurdering af
konsekvenserne for licensprovenuet.
Den foreslåede medielicens vil principielt omfatte alle
apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og
-tjenester. Det betyder, at medielicensen bl.a. vil omfatte traditionelle
tv-apparater, computere med indbygget/tilkoblet tv-tuner, computere med en
internetadgang med en vis båndbredde, der muliggør modtagelse af levende
billeder samt bærbare enheder (mobiltelefoner, PDA’er, video-IPOD’s
m.v.),
forudsat at disse kan modtage billedprogrammer og -tjenester direkte.
I forbindelse med den kommende revision af
licensbekendtgørelsen, hvor konsekvenserne af overgangen til medielicens skal
indarbejdes, og licenssatserne for de kommende fire år (2007-2010)
fastsættes,
vil det blive præciseret nærmere, hvilke typer af apparater, der er
licenspligtige,
herunder hvornår et apparat anses for at kunne modtage de pågældende
programmer
og -tjenester.
Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt i selve loven at
præcisere, at et apparat alene er licenspligtigt, hvis det er i stand til at
modtage billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden –
dvs.
som broadcastes ved hjælp af radioanlæg (jordbaseret eller via satellit)
og/eller kabelanlæg, eller som udsendes til almenheden via andre
telekommunikationsnet, herunder internettet (f.eks. streamede udsendelser).
Licenspligten vil således som udgangspunkt ikke omfatte apparater, der alene
måtte være i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, der fra
kilden udsendes »on demand« eller til en snæver modtagerkreds.
Som hidtil skal der alene betales én licens pr. hustand.
Hvis en husstand er i besiddelse af et traditionelt tv-apparat og derfor
allerede betaler farve-tv-licens, vil husstanden ikke blive berørt af
omlægningen. Derimod vil de husstande, som hverken er i besiddelse af et tv-
eller radioapparat, eller som kun er i besiddelse af et radioapparat blive
berørt, såfremt de har en pc eller en bærbar enhed, der er i stand til at
modtage billedprogrammer. Det vurderes dog, at der er tale om et relativt
begrænset antal.
For husstande som er i besiddelse af et sort/hvid fjernsyn
og derfor betaler sort/hvis-licens, vil overgangen til medielicens medføre en
stigning i licensen.
For erhvervsvirksomheder, institutioner m.v. vil der som
nævnt på baggrund af et fælles forslag fra DR og repræsentanter for erhvervet
blive fastsat en særlig ordning, der indrettes således, at erhvervets samlede
betaling
ikke kommer til at overstige det nuværende niveau. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at det forventes, at ordningen vil indebære, at den enkelte
virksomhed eller den enkelte branche kan opleve en større eller mindre årlig
licensbetaling.
Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse
for særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og
stærkt svagtseende personer m.v.) ændres ikke. Det bemærkes i den
forbindelse,
at det ikke er hensigten at foretage ændringer i studerendes mulighed for
nedsat licens. Det betyder, at udeboende studerende over 18 år skal betale
medielicens,
ligesom de hidtil har skullet betale tv-licens efter de samme regler, som
gælder for andre licensbetalere.
Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at medielicensen skal
omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og
-tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner, og at medielicensen
for
husstande dækker alle licenspligtige apparater i den pågældende husstand, og
at
medielicensen vil blive opkrævet efter det »tilmeldingsprincip«, som gælder
for
den nuværende licensordning.
I overensstemmelse med medieaftalen foreslås det på den
baggrund, at den nuværende ordning med hensyn til indberetning af
licenspligtige apparater videreføres. Da antallet af licenspligtige apparater
og dermed også antallet af forhandlere med indførelsen af medielicens vil
stige, betyder ordningen, at der fremover vil blive tale om flere
indberetninger og flere indberetningspligtige.
Omfanget af den øgede administrative belastning for såvel
de forhandlere m.v., som skal indberette, som for DR, som skal behandle
indberetningerne, er det imidlertid ikke muligt at opgøre på nuværende
tidspunkt, da det bl.a. afhænger af den nærmere afgrænsning af, hvilke
apparater, der omfattes af medielicensen.
Med henblik på at minimere den administrative belastning
vil mulighederne for at forenkle indberetningsprocessen i forbindelse med en
justering af licensbekendtgørelsen blive overvejet. En forenkling kan f.eks.
bestå i indberetning direkte via DR’s hjemmeside, ved at
indberetningsperioderne
ændres fra de nuværende månedlige og ved at fastsætte en økonomisk
minimumstærskel for apparater, jf. den gældende regel for indberetning af
radioapparater.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 19-20,
samt bemærkningerne hertil.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Af statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at den hidtidige
delvise finansiering af Radio- og tv-nævnet med gebyrindtægter foreslås
erstattet af licensmidler. Forslaget indebærer ikke øgede finanslovsudgifter.
Afskaffelse af den delvise gebyrfinansiering indeholder en
administrativ lettelse for det offentlige, idet Radio- og tv-nævnet fremover
ikke skal anvende ressourcer til at beregne og opkræve gebyrbetalinger.
Den foreslåede omlægning af licenssystemet vil have
betydning for offentlige virksomheder, institutioner m.v., idet disse er
omfattet
af erhvervslicensordningen. Da erhvervslicensen samlet set ikke vil stige i
forhold til i dag, vil der heller ikke samlet set være tale om hverken
positive
eller negative konsekvenser. Men for det enkelte erhverv kan der ske
ændringer
i det beløb, som skal betales i erhvervslicens, da der forventes visse
omlægninger i beregningen af erhvervlicensen. Omlægningen af erhvervslicensen
forventes endvidere at indebære en administrativ lettelse i forbindelse med
indberetning af licenspligtige apparater til DR.
Lovforslaget betyder en ny opgave for Det Danske
Filminstitut, idet instituttet får til opgave at administrere den foreslåede
Public Service-Pulje. Etableringen og administrationen af Public
Service-Puljen
indebærer ingen statsfinansielle konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ikke i sig selv økonomiske eller
administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.
4. De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Afskaffelse af den delvise gebyrfinansiering af Radio- og
tv-nævnet medfører såvel en økonomisk som en administrativ lettelse for
erhvervslivet
m.v., idet der ikke fremover skal betales gebyrer for registrering og tilsyn
med programvirksomhed.
Den foreslåede omlægning af licenssystemet vil have
betydning for erhvervslivet. Erhvervslicensen vil samlet set ikke stige
sammenlignet med i dag, og derfor vil der samlet set heller ikke være tale om
hverken positive eller negative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Men da
der
forventes en omlægning af beregningen af erhvervslicensen, vil der for den
enkelte gruppe af erhverv kunne være økonomiske konsekvenser. Omlægningen af
erhvervslicensen forventes endvidere at indebære en administrativ lettelse i
forbindelse med indberetning af licenspligtige apparater til DR.
Etablering af Public Service-Puljen vil have positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der herved bliver en mulighed
for at opnå tilskud til visse programmer.
Den foreslåede begrænsning i de regionale TV
2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed betyder, at
erhvervslivets
udviklingsmuligheder forbedres.
Indførelse af medielicens og dermed en udvidelse af
indberetningsordningen for licenspligtige apparater betyder en øget
administrativ belastning for erhvervslivet, idet der fremover skal
indberettes
for flere typer af apparater.
5. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Etablering af Public Service-Puljen skal notificeres med
henblik på at sikre forenelighed med EU-retten. Notifikation vil finde sted
forud for udstedelse af bekendtgørelse om ordningen.
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkastet til dette lovforslag har været sendt i høring hos
følgende: Aller Press A/S, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd,
Beskæftigelsesministeriet, BFE, Boligselskabernes Landsforening, Bonnier
Publications A/S, Broadcast Service Danmark A/S, Bryggeriforeningen, Canal
Digital Danmark A/S, CIAC Holding/dk4, Copy-Dan, DanToto/Racing Live,
Danmarks
Lokal-Tv Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Handel & Service, Dansk
Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Magasinpresses
Udgiverforening, Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske
Dagblades Forening, DIEM, Dansk Student Tv Forening, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Den Kristne Producentkomité, Det Berlingske Officin,
Det
Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, DR, Egmont International
Holding
A/S, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Finansministeriet,
Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg,
Producentforeningen, KOMM, GRAMEX, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, IT- og
Telestyrelsen, ITB IT-Brancheforeningen, ITEK - Dansk Industri,
Justitsministeriet,
Jyllandsposten, Gold FM/Klassisk FM ApS, KODA, Kommunernes Landsforening
(KL), Konkurrencestyrelsen,
Landsforeningen for Bedre Hørelse, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Lægemiddelstyrelsen,
METV - Mesopotamia TV, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udvikling, MTG A/S, Politiken, Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, SLRTV,
Nordisk
Radioreklame/The Voice, SBS TV A/S, Socialministeriet, Radio 2, Radioerne,
Statsministeriet,
Talpa Radio ApS, TDC, Telia/Stofanet A/S, TV Midt Vest, TV SYD, TV2/Bornholm,
TV2/DANMARK
A/S, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland, TV3 A/S, Tv
Danmark
A/S, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, SAML Sammenslutningen af Medier i lokalsamfundet, Danske
Biludlejere, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SBS Radio A/S, HTSI,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, IT-Branchen, 3.
8. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af
konsekvenserne af lovforslaget
Positive
konsekvenser-/mindreudgifter
Negative
konsekvenser-/mindreudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Omlægning
af licenssystemet vil have positive konsekvenser for nogle offentlige
institutioner
Omlægning
af licenssystemet vil have negative konsekvenser for nogle offentlige
institutioner
Administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Radio- og
tv-nævnets administration af gebyrfinansiering ophører
Det
Danske Filminstitut skal administrere Public Service-Pulje
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
1)
Ophør af gebyrbetaling til Radio- og
tv-nævnet
2)
Mulighed for tilskud fra Public Service-Puljen
3)
Lettelser ved omlægning af licenssystemet
for visse dele af erhvervslivet
Omlægning
ved licenssystemet kan have negative konsekvenser for visse dele af
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Lettelser
ved omlægning af licenssystemet
Indberetningen
af medielicens kan have negative konsekvenser for visse dele af erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet
til EU-retten
Etablering
af Public Service-Puljen skal notificeres for Europa-Kommissionen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Radio- og fjernsynsloven
Til nr. 1 (§ 6)
I henhold til medieaftale 2007-2010 skal det i en kommende
public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren fastsættes, at DR i
aftaleperioden skal etablere en kombineret børne/historie-tv-kanal. Af
medieaftale
2007-2010 fremgår videre, at den kombinerede kanal ikke skal være omfattet af
»must carry«-forpligtelserne i radio- og fjernsynsloven.
Med henblik på at gennemføre denne del af medieaftalen
foreslås en ændret affattelse af lovens § 6, således at det af
stk. 2
direkte fremgår, at DR’s børne- og historiekanal ikke er omfattet af de
»must
carry«-forpligtelser, som ejere af fællesantenneanlæg er pålagt efter den
gældende § 6, stk. 1. Der henvises herom i det hele til de
almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.3.2.
Samtidig hermed foreslås en ændret opbygning af
bestemmelsen. Ændringen har ikke til formål at ændre på gældende ret og er
alene foretaget med henblik på at gøre bestemmelsens formulering mere
tilgængelig for lovens brugere. Den foreslåede ændring indebærer, at
bestemmelsens stk. 1-4 benyttes ved bedømmelsen af, hvorvidt et program eller
en kanal er omfattet af »must carry«-forpligtelserne, medens det
efterfølgende stk.
5 indeholder reglerne om, hvilke programmer der skal være indeholdt i de
såkaldte programpakker.
Til nr. 2 (§ 11 a)
Den foreslåede bestemmelse er ny og har til formål at
gennemføre medieaftale 2007-2010.
I henhold til medieaftale 2007-2010 forventes et
licens-merprovenu for hvert af årene 2005 og 2006 på ca. 75 mio. kr., i alt
ca.
150 mio. kr. Heraf skal de 75 mio. kr. anvendes til etablering af en Public
Service-Pulje, hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk
tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at
midlerne skal administreres af Det Danske Filminstitut.
Det fremgår videre, at der skal fastsættes nærmere
retningslinier for puljens fordeling, og at dette skal ske efter drøftelse
med
aftalepartierne.
På denne baggrund foreslås det, at Det Danske Filminstitut
efter regler fastsat af kulturministeren, kan yde tilskud til produktion af
dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på andre stationer
end
DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer.
Med hensyn til den nærmere udnyttelse af den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Det bemærkes, at etableringen af Public Service-Puljen skal
notificeres for Europa-Kommissionen. Da det er usikkert, hvilken tidshorisont
der i givet fald er forbundet med en sådan notifikation, foreslås det i
lovforslagets
§ 3, at kulturministeren kan fastsætte tidspunktet for denne
bestemmelses
ikrafttræden.
Til nr. 3 (§ 15, stk. 2)
Som et led i gennemførelse af medieaftale 2007-2010
foreslås det, at det direkte i loven fastsættes, at DR bortset fra virksomhed
i
tilknytning til DR’s ensembler ikke kan kræve brugerbetaling for public
service-ydelser. Det foreslås samtidig hermed, at DR kan opkræve
entrébetaling
i forbindelse med større arrangementer for et publikum.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at DR kan opkræve
entrébetaling i forbindelse med virksomhed tilknyttet ensemblerne samt ved
arrangementer, som er initierede og arrangerede af DR og som udsendes som et
led i DR’s public service-virksomhed, herunder f.eks. Melodi Grand Prix,
sportsshows,
P3-prisen, indsamlingsshows og kammermusikkonkurrencer.
Bortset fra disse særligt undtagne situationer betyder
bestemmelsen, at DR ikke – ud over licensen – må kræve
brugerbetaling for
public service-ydelser. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke
foreligger
brugerbetaling, når DR opkræver betaling for distributionsomkostninger i
forbindelse med levering af ydelser, der sker on-demand eller på anden vis
efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der er således ikke tale om,
at DR kan opkræve betaling for indholdet af de pågældende tjenester –
tilvejebringelse af indholdet forudsættes finansieret af licensen – men
alene
for dækning af DR’s udgifter til transmission for visse
on-demand-ydelser.
Til nr. 4 (§ 16, stk. 1)
Den foreslåede ændrede formulering af radio- og
fjernsynslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. punktum, om sammensætningen
af
DR’s bestyrelse har til formål at gennemføre punktet herom i medieaftale
2007-2010. Ændringen betyder, at antallet af medarbejderrepræsentanter med
virkning fra 1. januar 2007 øges fra 1 til 2 medarbejdere, og at der skal
vælges suppleanter for disse.
Med hensyn til den nærmere begrundelse for forslaget
henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.
Til nr. 5 (§ 16, stk. 3)
Som en følge af medieaftale 2007-2010 sker der med den
foreslåede bestemmelse en udvidelse af den kreds af personer, som ikke kan
være
medlemmer af DR’s bestyrelse, fra at omfatte medlemmer af Folketinget
til at
omfatte medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd samt
EU-Parlamentet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.1.2.
Til nr. 6 (§ 16, stk. 4)
Som følge af medieaftale 2007-2010 foreslås det som noget
nyt, at medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser ikke kan være
medlemmer af DR’s bestyrelse.
Bestemmelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2011,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.1.2.
Til nr. 7 (§ 17, stk. 1)
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af de foreslåede
ændringer af radio- og fjernsynslovens § 17, stk. 2 og 3, jf.
nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 17, stk. 2 og 3)
Det foreslås, at det i et nyt stk. 2 i § 17,
fastslås, at bestyrelsen ansætter generaldirektøren og de øvrige medlemmer af
DR’s direktion. Da denne ansættelseskompetence også fremgår af den
gældende
radio- og fjernsynslov, er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Den foreslåede ændring betyder, at bestyrelsens
ansættelseskompetence udskilles fra bestyrelsens overordnede opgaver.
Med hensyn til det foreslåede § 17, stk. 3, er
der tale om en ny bestemmelse i loven. Det fremgår af medieaftale 2007-2010,
at
der skal være større uafhængighed i behandlingen af klager m.v. over
DR’s
programvirksomhed, og at dette skal ske ved, at den i DR gældende ordning med
ansættelse af en Lytternes og Seernes Redaktør skal indarbejdes i radio- og
fjernsynsloven. Det fremgår også, at bestyrelsen skal have kompetence til,
efter drøftelse med generaldirektøren, at ansætte Lytternes og Seernes
Redaktør,
og at redaktøren skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen.
De nuværende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4
og 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.2.2.
Til nr. 9 (§ 18)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 8. Forslaget indebærer, at generaldirektøren
ansætter det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen. Det betyder, at
bortset fra ansættelse af generaldirektøren, den øvrige direktion og
Lytternes
og Seernes Redaktør, sker al ansættelse af personale af generaldirektøren.
Bestemmelsens indhold er uændret i forhold til den gældende
bestemmelse.
Til nr. 10
(§ 33,
stk. 2)
Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010
foreslås det, at de regionale TV 2-virksomheders adgang til i tilknytning til
programvirksomheden at udøve anden virksomhed begrænses til virksomhedernes
udnyttelse af deres ledige kapacitet inden for teknisk udstyr, personale,
lokaler og lignende.
Der henvises til lovforslagets § 4, hvori det
foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve anden
virksomhed,
der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil
gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
idet sådan virksomhed, der som følge af ændringerne af disse bestemmelser
ikke
længere er mulig, dog skal være afviklet senest den 1. januar 2011. De
regionale TV 2-virksomheder vil herefter være forpligtede til at afvikle
sådanne aktiviteter i eget regi, der med ændringen af lovens § 33,
stk. 2, ikke længere vil være mulige, inden den 1. januar 2011.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.3.1.2.
Til nr. 11 (§ 33, stk. 3)
Det foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fremover
alene kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i
samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV
2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det
enkelte
regionale område.
Ved »finansiel deltagelse« forstås det direkte kapitalindskud,
som deltageren har indskudt i selskabet. Begrebet omfatter således ikke
tilskud, gaver, lån eller garantiforpligtelser. Ved »ledelsesmæssig
deltagelse«
forstås, at den pågældende deltager har repræsention i selskabets
ledelsesorgan
(bestyrelsen).
Forslaget betyder som nævnt i de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.3.1.2, at de regionale TV 2-virksomheder, der i dag har oprettet
selskaber eller har ejerandele i associerede selskaber, der driver anden
virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed, skal foretage
en afvikling af disse selskaber eller ejerandele.
Der henvises til lovforslagets § 4, hvori det
foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve anden
virksomhed,
der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil
gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
idet sådan virksomhed, der som følge af ændringerne af disse bestemmelser
ikke
længere er mulig, dog skal være afviklet senest den 1. januar 2011. De
regionale TV 2-virksomheder vil herefter være forpligtede til at afvikle
eksisterende selskaber eller ejerandele i associerede selskaber, der driver
anden virksomhed end internetbaseret regional informationsvirksomhed, inden
den
1. januar 2011.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.3.1.2.
Til nr. 12 (§ 36, stk. 2)
Det foreslås i bestemmelsen, at medlemmer af eller
kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet samt
kommunalbestyrelser
ikke kan være medlemmer af bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed. Der
vil
herved gælde samme begrænsninger i adgangen til at være medlem af
bestyrelserne
for de regionale TV 2-virksomheder, som der gælder for så vidt angår
bestyrelsen for DR.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.2.
Til nr. 13
(§ 39,
stk. 1)
Det foreslås, at Radio- og tv-nævnet udvides med 1 medlem
udpeget af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Formålet
med udpegningen af dette medlem er at styrke dialogen og tilsynet med public
service-virksomhederne. Da medlemmet repræsenterer lytternes og seernes
interesser, foreslås det, at de gældende kriterier for udpegningen af
medlemmer
til Radio- og tv-nævnet kun skal gælde for de af kulturministeren udpegede
medlemmer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.
Til nr. 14 (§ 39, stk. 3)
Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010
foreslås det, at den gældende bestemmelse om, at kulturministeren kan
fastsætte
regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering
af
programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter, der er forbundet med
Radio- og tv-nævnets virksomhed, ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.4.2.
Til nr. 15 (§ 40, stk. 3)
Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at DR skal lade nye
public service-tjenester, herunder on-demand tjenester, gennemgå en intern
prøve (»værditest«) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle,
demokratiske
og sociale behov i samfundet. De nærmere retningslinier for gennemførelse af
den såkaldte værditest forventes fastsat i den kommende public
service-kontrakt
mellem kulturministeren og DR for perioden 2007-2010.
Det fremgår endvidere af medieaftale 2007-2010, at de
foretagne tests af nye tjenester og resultatet heraf skal forelægges for
Radio-
og tv-nævnet til udtalelse, inden aktiviteterne begyndes. Der henvises herom
i
det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.
I henhold til lovens § 40, stk. 2 afgiver Radio-
og tv-nævnet udtalelse om radio- og fjernsynsforetagenders redegørelser for
opfyldelse af public service-kontrakterne.
Det foreslåede nye stk. 3 i § 40, har til formål at
gennemføre punktet i medieaftale 2007-2010 om, at Radio- og tv-nævnet skal
afgive en udtalelse om den værditest, som DR skal gennemføre inden
iværksættelse af nye public service-tjenester. Dette foreslås gennemført ved
at
tilvejebringe en hjemmel til, at Radio- og tv-nævnet, udover i henhold til
lovens § 40, stk. 2, at afgive udtalelse om public
service-redegørelserne, endvidere afgiver udtalelse om andre forhold, såfremt
dette er fastsat i public service-kontrakterne, tilladelser eller lignende.
Den foreslåede formulering af stk. 3 giver således
også mulighed for, at det i public service-kontrakterne, tilladelserne eller
lignende, kan fastsættes, at Radio- og tv-nævnet skal afgive udtalelse om
andre
spørgsmål end værditests.
Det er hensigten ved en kommende revision af
bekendtgørelsen om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet at fastsætte
nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med udtalelser om
henholdsvis
public service-redegørelser og om udtalelser afgivet i henhold til den
foreslåede
nye § 40, stk. 3.
De nuværende stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4
og 5.
Der henvises til indholdet af de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.4.2.
Til nr. 16 og 17 (§ 43)
Det foreslås, at bestemmelsens stk. 2-4, hvori der er
fastsat visse betingelser forbundet med tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer, ophæves.
Der er imidlertid i praksis tale om en redaktionel ændring,
idet det, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås, at de pågældende
regler, sammen med nogle tilsvarende regler om Public Service-Puljen, jf.
lovforslaget § 1, nr. 2, indsættes i lovens afsluttende afsnit, som
indeholder generelle bestemmelser. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets
§ 1, nr. 22.
Til nr. 18 (§ 44)
Bestemmelsen angiver, hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet
skal varetage vedrørende reklamer og sponsorering af programmer.
Bestemmelsens nr. 4 fastslår, at Radio- og tv-nævnet
træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer i
henhold til lovens § 79 om afgrænsning af sponsorering af programmer,
§ 80 om identifikation af sponsorerede programmer, § 83 om hvilke
virksomheder m.v., der ikke kan sponsorere, og § 84 om hvilke
programtyper
der ikke må sponsoreres.
Der er, med den foreslåede formulering, tale om en
præcisering af Radio- og tv-nævnets opgaver vedrørende sponsor og
sponsorerede
programmer, således at det nu direkte i loven kommer til at fremgå, at Radio-
og tv-nævnet også træffer afgørelse i sager om lovens § 81, hvorefter
indholdet og programsætningen af et sponsoreret program ikke må påvirkes af
sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller
fjernsynsforetagendets
ansvar og redaktionelle selvstændighed.
Til nr. 19 og 20 (Overskrift til kapitel 10, §§ 69 og 69
a)
I medieaftale 2007-2010 er det med henblik på at sikre en
teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og
de regionale TV 2-virksomheder besluttet at afskaffe den nuværende
farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 og erstatte den med en
medielicens.
Den nuværende radiolicens bevares.
På den baggrund foreslås det at ændre overskriften til
kapitel 10 fra »Radio- og fjernsynslicens« til »Licens«.
Med henblik på tilvejebringelse af et retsgrundlag
vedrørende en medielicens og en radiolicens foreslås endvidere en ændret
affattelse
af lovens § 69.
Vedrørende omlægning af licenssystemet henvises i øvrigt i
det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.
Til § 69
Til stk. 1
Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at apparater,
som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller -tjenester, der er
udsendt
til almenheden, skal betale medielicens.
Den foreslåede bestemmelse fastslår alene, at der for de
pågældende apparater skal betales medielicens. Spørgsmålet om, hvem
betalingspligten påhviler, er reguleret i bekendtgørelse nr. 1339 af 15.
december 2005 om radio- og fjernsynslicens. Det fremgår af bekendtgørelsens
§ 3, at betalingspligten påhviler indehaveren, uanset om apparatet er
ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve, og at betalingsforpligtelsen,
hvis
brugeren er en anden end indehaveren, påhviler brugeren. Det er ikke
hensigten
at foretage ændringer på dette punkt.
Med hensyn til hvilke apparater, der er omfattet af
bestemmelsen, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.
Til stk. 2
I den foreslåede bestemmelse fastslås det, at der for
apparater, der alene kan modtage og gengive radioprogrammer der er udsendt
til
almenheden, skal betales radiolicens.
Om anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse
bemærkes, at den omfatter apparater, som ikke kan modtage billedprogrammer,
men
derimod lydprogrammer. Det forhold, at apparatet tillige kan benyttes til
andre
formål end at modtage lydprogrammer såsom alarm m.v., bringer det ikke uden
for
bestemmelsens anvendelsesområde.
Vedrørende spørgsmålet om, hvem betalingspligten påhviler,
henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 69, stk. 1.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende
§ 69, stk. 1, 1. punktum, hvorefter størrelsen af afgifterne for
opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad
gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse er med enkelte redaktionelle
justeringer en videreførelse af den gældende § 69, stk. 2,
hvorefter
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af
afgiften for selskaber m.v. (juridiske personer).
Om bestemmelsens anvendelsesområde bemærkes, at denne skal
forstås i overensstemmelse med straffelovens § 26, hvorefter
bestemmelser
om strafansvar for selskaber m.v., medmindre andet er bestemt, omfatter
enhver
juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,
interessentselskaber,
foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere er
enkeltmandsvirksomheder omfattet for så vidt disse navnlig med hensyn til
deres
størrelse og organisation kan sidestilles med de øvrige nævnte selskaber.
Til stk. 5
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 69, stk. 3, hvorefter kulturministeren efter forhandling
med socialministeren kan fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af
afgifterne for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af
statskassen
til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.
Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Til § 69 a
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 69, stk. 1, 2. punktum, hvorefter afgifterne opkræves af
DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV
2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.
Det bemærkes dog, at der i overensstemmelse med indholdet
af medieaftale 2007-2010 ikke længere er tale om afgifter, men derimod om
henholdsvis medielicens og radiolicens.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 69, stk. 4, hvorefter kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og
opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt
licens og andre skyldige beløb.
Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
nugældende § 69, stk. 5, hvorefter rykkergebyrer højst kan udgøre
200
kr.
Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 69, stk. 6, hvorefter DR efter regler fastsat af
kulturministeren kan indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af
oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for
afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne.
Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Til stk. 5
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 69, stk. 7, hvorefter reglen i lovens § 17,
stk. 4 om, at DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens
virksomhed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, finder
tilsvarende anvendelse for DR’s afgørelser vedrørende opkrævning af
licens.
Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Til nr. 21 (§ 70)
Som en følge af medieaftale 2007-2010 og den heraf følgende
ændring af lovens § 69 og § 69 a om medielicens foreslås en
tilpasning
af lovens § 70. Den foreslåede justering består i at ændre den gældende
formulering om, at indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager skal give
DR meddelelse om opstillingen af apparatet til, at indehaveren af et apparat,
der kan modtage og gengive lyd- eller billedprogrammer, skal give DR
meddelelse
om ihændehavelsen af apparatet. Baggrunden for den foreslåede justering er,
at
der med indførelsen af medielicens jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og 20,
hvorefter også håndholdte enheder er omfattet af licensforpligtelsen, ikke
meningsfuldt kan tales om opstilling af apparatet. Istedet foreslås det, at
der
skal gives meddelelsen om ihændehavelsen af apparatet.
Til nr. 22 (§ 92 a)
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
hidtidige § 43, stk. 2-4, som fastsætter de betingelser, som er
knyttet til udbetaling af tilskud til lokal programvirksomhed i medfør af
radio- og fjernsynsloven. Samtidig hermed foreslås det, at disse regler også
skal finde anvendelse for så vidt angår tilskud til produktion m.v. af dansk
tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til udsendelse på andre fjernsynskanaler
end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle
lokal-tv-stationer.
I bestemmelsen foreslås det således, at kulturministeren
kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af
tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence
og revisionens udførelse m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af
lovens §§ 11 a og 43. Det foreslås videre, at Det Danske Filminstitut og
Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagerne
til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang samt at afgivne
tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller
gennemfører den forudsatte aktivitet, og at udbetaling af tilskud kan ske
forskudsmæssigt.
Til § 2
Lov om leje
Til nr. 1 (§ 46 c, stk. 2)
De såkaldte »must carry«-regler i § 6 i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed indebærer en forpligtelse for udlejere til efter nærmere
regler at fordele bestemte programmer i eksisterende fællesantenneanlæg. Der
er
ikke i de gældende regler taget udtrykkeligt stilling til, om og i givet fald
hvorledes de udgifter, som følger af den lovpligtige ændring af
antenneanlægget,
kan indregnes i antennebidraget.
For at afklare dette forhold foreslås, at udlejerens ret
til at opkræve dækning for rimelige udgifter, som følge af forbedring af
antenneanlægget eller anlæg til forsyning med elektroniske
kommunikationstjenester, ikke beror på aftale med lejeren, når det i henhold
til anden lovgivning påhviler udlejeren at foretage forbedringen. Den
foreslåede bestemmelse er således en undtagelse til hovedreglen om, at
udlejerens
mulighed for at opkræve betaling hos lejerne til dækning af
forbedringsudgifter
til de nævnte anlæg beror på aftale mellem parterne.
Det beløb, som udlejeren kan medtage i antennebidraget som
følge af forbedringen, skal opgøres i overensstemmelse med lejelovens
almindelige regler om beregning af lejeforhøjelse som følge af forbedringer.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Til stk. 2
I henhold til det foreslåede stk. 2 foreslås det dog,
at bestemmelsen om, at medlemmer af kommunalbestyrelser ikke tillige kan være
medlemmer af DR’s bestyrelse, først træder i kraft den 1. januar 2011.
Til stk. 3
I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der
etableres en Public Service-Pulje. I de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2
er det anført, at ordningen, inden den iværksættes, skal godkendes af
Europa-Kommissionen. En sådan godkendelse skal ske via en
notificationsprocedure. Da tidshorisonten for en sådan procedure kan variere,
foreslås det derfor i lovforslagets § 2, stk. 3, at
kulturministeren
kan fastsætte tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.
Til § 4
Det foreslås i lovforslagets § 4 at etablere en
overgangsordning, hvorefter de regionale TV 2-virksomheder fortsat kan udøve
anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden
efter
den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, idet sådan virksomhed, der efter § 33, stk. 2 og 3,
som affattet ved § 1, nr. 10 og 11 i denne lov, ikke må udøves, dog skal
være afviklet senest den 1. januar 2011.
Baggrunden for overgangsordningen er, at de omfattede
regionale TV 2-virksomheder bør have en rimelig mulighed for at afvikle de
aktiviteter, som med ændringerne af lovens § 33, stk. 2 og 3, ikke
længere vil være mulige.
Der kan således være tale om afvikling af selskaber
oprettet af de regionale TV 2-virksomheder eller de regionale TV
2-virksomheders ejerandele i associerede selskaber samt aktiviteter i eget
regi.
Bilag 1
Mediepolitisk aftale 2007-2010 af 6. juni 2006
Der er enighed mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om følgende:
Landsdækkende
public service-tv
DR
DR skal tilbyde public service-indhold – dvs. indhold i form af
tekst, lyd og billeder, der opfylder kulturelle, sociale og demokratiske
behov
i det danske samfund – på alle relevante teknologiske platforme. DR skal
i den
forbindelse have mulighed for at producere public service-tjenester, der er
specielt
udviklet til disse platforme.
DRs public service-virksomhed skal primært finansieres af
licensen, og der kan ikke kræves brugerbetaling for public service-ydelser.
Dette gælder dog ikke virksomhed i tilknytning til DRs ensembler.
DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks førende udbyder
af public service, der via fjernsyn, radio, internet og lignende sikrer et
bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling,
oplysning,
undervisning, kunst og underholdning. Derfor skal DR af demokratiske og
kulturelle grunde have de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og
pligt
til at tilbyde public service-indhold på alle platforme til hele
befolkningen.
Dette punkt er tidsubegrænset i forhold til aftaleperioden.
Kravene i den nuværende public service-kontrakt, herunder til
betjeningen af døve og hørehæmmede, sikring af dialog med befolkningen,
udsendelse af nyhedsprogrammer, udsendelse af undervisningsprogrammer og
–tjenester, børneprogrammer, dansk dramatik, beskyttelse af mindreårige
samt
on-line-virksomhed, videreføres. Betjeningen af handicappede tages op i
forbindelse med forhandlingerne om en ny public service-kontrakt for
2007-2010.
DR skal i aftaleperioden etablere en digital kombineret
børne/historie-tv-kanal. Denne kanal indgår som en del af DRs samlede public
service-udbud og finansieres udelukkende af licensmidler. Kanalen er ikke
omfattet
af »must carry«-forpligtelserne i radio- og fjernsynsloven. Kanalen kan
– i en
overgangsperiode indtil der er kapacitet til rådighed i det jordbaserede,
digitale tv-sendenet – distribueres alene ved hjælp af satellit- eller
kabel-tv.
Herudover skal der på de eksisterende public service-kanaler i
forbindelse med den kommende public service-kontrakt ske
–
en styrkelse af den
danske dramaproduktion
–
en styrkelse af
virksomheden i forhold til børn og unge, herunder drama rettet mod børn
–
en mærkbar øgning af
dækningen af mindre idrætsgrene,
–
en mærkbar øgning af
omfanget af programmer om kultur og dansk musik i tv.
DR skal ud over en forpligtelse i forhold til dansk kultur også
formidle europæisk kultur og historie.
DR skal have nyhedsforpligtelser – med udgangspunkt i det danske
nyhedsbillede - på de mest udbredte sprog, der anvendes af herboende
indvandrere og flygtninge. Indsatsen på dette område skal være af samme
omfang
som i 2005.
Etablering af nye public service-radio- og tv-kanaler kan kun finde
sted efter aftale med kulturministeren og aftalepartierne.
Den nærmere udformning af public service-kontrakten drøftes med
partierne bag aftalen.
TV 2/DANMARK A/S
De gældende krav i TV 2/DANMARK A/S’ tilladelse til at udøve
public service-virksomhed for så vidt angår betjening af døve og hørehæmmede
videreføres i resten af tilladelsesperioden på det nuværende niveau.
Filmpengene
DRs og TV 2/DANMARK A/S’ gældende forpligtelser i forhold til
dansk filmproduktion på hver 60 mio.kr. årligt (som gennemsnit over
aftaleperioden) skal øges med i alt 25 mio.kr. årligt i perioden 2007-2010.
DRs
forpligtelse øges med 17 mio.kr. og TV 2/DANMARK A/S’ med 8 mio.kr.
De lokale og
regionale stationer
Lokal radio- og tv
Puljen til støtte af ikke-kommercielt lokal radio og tv øges fra
de nuværende 32,8 mio.kr. til 50,8 mio.kr. årligt i aftaleperioden. De
gældende
regler for beregning af tilskud justeres med henblik på at sikre, at
lokal-tv-stationerne ikke kommer i klemme som følge af de nye regler om at
genudsendelser ikke indgår i beregningsgrundlaget. Ændringen af reglerne
finder
sted efter drøftelser med aftalepartierne.
DAB-sendemulighederne i L-båndet udbydes til lokalradioformål
snarest muligt med henblik på at fremme »den lokale stemme« i medieudbuddet,
jf. nedenfor. Arbejdet med iværksættelse af udbuddet påbegyndes i efteråret
2006.
De regionale TV
2-virksomheders public service-virksomhed
De programmæssige krav i de gældende public service-kontrakter med
de regionale TV 2-virksomheder videreføres, dog således at TV 2/Bornholm
pålægges forpligtelser i forhold til det lokale kulturliv og
medieskolevirksomhed.
Aftalepartierne er enige om, at der afsættes en time dagligt i
tidsrummet 20:00 – 21:00 til regionale programmer fra de regionale TV
2-virksomheder i en kommende multipleks sammen med græsrods-tv. De regionale
TV
2-virksomheders tilskud øges på denne baggrund med 1,5 mio.kr. årligt; dette
gælder dog ikke TV 2/Bornholm.
Replanlægning af
frekvensanvendelsen på FM-båndet
Aftalepartierne er enige om at gennemføre den allerede igangsatte
replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet.
Aftalepartierne er endvidere enige om at følge udviklingen
vedrørende analog udsendelse af radio.
Digitalisering
Digitalt tv i
Danmark udbygges ved at der som supplement til DR’s og TV
2/DANMARK’s nuværende
digitale udsendelse af public service-programmer etableres en jordbaseret,
digital tv-platform, som skal drives af en operatør (»gatekeeper«) på et
forretningsmæssigt grundlag
Der nedsættes et embedsmandsudvalg med repræsentanter for
relevante ministerier mv., der skal forberede udbuddet med udgangspunkt i
følgende overordnede retningslinier:
–
DR og TV 2/DANMARK
A/S sender DR1, DR2 og TV 2s hovedkanal som »free-tv« på grundlag af særskilt
tilladelse. De digitale sendemuligheder, der anvendes hertil, indgår ikke i
den
neden for nævnte digitale platform, men drives selvstændigt af DR og TV
2/DANMARK A/S. Når resultatet af den internationale frekvenskonference
foreligger i juni 2006, og der er klarhed over hvor mange digitale
sendemuligheder, Danmark kommer til at råde over, drøfter partierne bag
medieaftalen og den telepolitiske principaftale i fællesskab, hvordan
sendemulighederne overordnet skal fordeles mellem tv-formål og andre formål.
De
digitale sendemuligheder, som det i den forbindelse besluttes skal anvendes
til
tv-formål - bortset fra kapacitet, som det af partierne bag medieaftalen
måtte
blive besluttet at anvende til public service-formål - udbydes til en
gatekeepeer, som på forretningsmæssige vilkår driver en jordbaseret, digital
tv-platform. Der er på denne platform adgang til at udbyde betalings-tv, dvs.
kryptere programmerne.
–
Udbuddet af
gatekeeper-funktionen finder sted i form af skønhedskonkurrence.
–
Der skal i
forbindelse med udbuddet af gatekeeper-funktionen tages de fornødne
konkurrencemæssige
hensyn, blandt andet ved at foretagender, der har en stærk position på
distributionsmarkederne eller indholdsmarkederne, ikke får mulighed for at
varetage gatekeeper-funktionen alene.
–
Der skal etableres
et fast samarbejde mellem DR og TV 2/DANMARK A/S og gatekeeperen omkring
markedsføring og kundebetjening mv.
–
Der skal i
tilladelsen til gatekeeperen tages forbehold for, at der muligvis på et
senere
tidspunkt på baggrund af en politisk beslutning herom - mod kompensation -
skal
afleveres kapacitet i et nærmere fastsat omfang til DR og TV 2/DANMARK A/S,
såfremt det måtte blive besluttet at øge antallet af public service-kanaler
eller at disse skal sendes i HDTV-format.
–
Senderlandsprincippet
i medfør af tv-direktivet betyder bl.a., at kanaler, der er etableret i
Danmark,
skal overholde de danske reklameregler, medens andre kanaler skal overholde
reklamereglerne i deres respektive hjemlande, dvs. svarende til situationen i
fællesantenneanlæg.
–
Det overlades til
gatekeeperen at afgøre, i hvilket omfang der skal sendes i HDTV -format og
kanaler med henblik på mobil modtagelse.
–
Gatekeeperen skal
tilbyde et bredt og varieret programudbud, som inkluderer forskellige
kategorier
af kanaler såsom underholdningskanaler, nyhedskanaler, musikkanaler,
populærvidenskabelige kanaler og sportskanaler. Programudbuddet skal
endvidere
omfatte
–
den af DR
nyetablerede børne/historie-tv-kanal, jf. ovenfor
–
nabo-lands-tv
–
en kanal med
lokale/regionale nyhedsudsendelser som et reelt alternativ til TV 2/de
regionale
TV 2-udsendelser
–
transmissioner fra
Folketingets forhandlinger og høringer mv. (»parlaments-tv«), og
–
en kanal med
regionale udsendelser fra de regionale TV 2-virksomheder, jf. ovenfor, og
ikke-kommercielt
lokal-tv
–
Der skal etableres
et netværkssamarbejde mellem relevante ministerier, DR, TV 2/DANMARK,
gatekeeperen og branchen med henblik på at samordne informationsindsatsen
omkring
udbygningen af jordbaseret, digitalt tv og analogt stop i 2009. Der afsættes
midler hertil af licensprovenuet, jf. nedenfor.
Som led i sit arbejde skal udvalget – efter dialog med branchen -
udarbejde forskellige modeller for udbygningen, eksempelvis for så vidt angår
omfanget af kapacitet til public service-formål, herunder antallet af
sendemuligheder, evt. krav om en vis andel af »free-tv« og vedr. fordelingen
af
programudbuddet i programpakker.
Efter forslag fra embedsmandsudvalget fastsætter kulturministeren
i samarbejde med partierne bag aftalen de endelige vilkår for udbuddet, som
forestås af Radio- og tv-nævnet.
Digital radio (DAB)
udbygges
Udbygning af DAB i Danmark finder sted efter følgende overordnede
retningslinier:
–
alle DRs
landsdækkende DAB-kanaler samles i blok 1 pr. 1. januar 2007.
–
den sjette
radiokanal (Radio 100FM) samt den eller de kommende tilladelseshavere til den
femte FM-radiokanal sender i blok 2. De øvrige 3-4 landsdækkende
sendemuligheder i blok 2 udbydes på auktion (uden programmæssige krav)
snarest
muligt med henblik på, at programvirksomheden kan påbegyndes pr. 1. januar
2007
–
i blok 3 tildeles DR
én sendemulighed i hvert af de regionale områder til regional radio; de
øvrige
sendemuligheder udbydes på auktion til kommercielle radiostationer.
Programvirksomheden kan tidligst indledes, når der i Danmark og berørte
nabolande er slukket for analogt tv
–
sendemulighederne i
L-båndet udbydes til lokalradioformål snarest muligt med henblik på fremme af
»den lokale stemme« i medieudbuddet. Programvirksomheden kan indledes 1.
april
2007, når Danmark har fuld rådighed over sendemulighederne.
Udbygningen af DAB er baseret på den grundlæggende forudsætning,
at det offentlige udbyder sendemulighederne, og at det herefter er op til
aktørerne
på markedet at udnytte sendemulighederne. Det er de kommende
tilladelseshavere
selv, som finansierer såvel programvirksomheden som etableringen og driften
af
de nødvendige sendenet.
Sammenfattende indebærer den foreslåede anvendelse en samlet
reduktion af DRs DAB-kapacitet med ca. 1/3 i forhold til i dag.
DRs arkiver
digitaliseres
I forlængelse af udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003
nedsættes der en bredt sammensat arbejdsgruppe – under
Kulturministeriets
ledelse - med repræsentanter for de relevante offentlige myndigheder,
institutioner og organisationer, som får til opgave at udarbejde forskellige
forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven med
henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse heraf; herunder
digitalisering af DR’s arkiver. I forbindelse med udnyttelsen af
materialet i
arkiverne er det vigtigt at overveje de ophavsretslige problemstillinger.
Forslaget skal foreligge i løbet af 2007. Udgangspunktet er, at udgifterne
til
digitaliseringen af DR’s arkiver afholdes af DR’s egne midler,
inkl. 75 mio.kr.
af det forventede licensmerprovenu i årene 2005 og 2006 på i alt 150 mio. kr.
Dialog og tilsyn
med public service-virksomhederne
Der skal gennemføres mere uafhængighed i behandlingen af klager
mv. over DRs programvirksomhed. Dette skal ske ved, at den gældende ordning
med
ansættelse af en lytternes og seernes redaktør indarbejdes i radio- og
fjernsynsloven. Bestyrelsen skal have kompetence til – efter drøftelse
med
generaldirektøren - at ansætte lytternes og seernes redaktør, og redaktøren
skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen.
Der skal etableres en tilsvarende ordning for TV 2/DANMARK A/S.
De gældende krav til DR og TV 2/DANMARK A/S om dialog med
befolkningen om programvirksomheden præciseres, således at det bliver en
forpligtelse, at dialogen finder sted i organiseret form – f. eks. ved
regelmæssige møder med lytter- og seerorganisationerne. Der skal i de årlige
public service-redegørelser til Radio- og tv-nævnet redegøres for indsatsen
på
dette område.
Sammensætningen af Radio- og tv-nævnet ændres, således at et
medlem udpeges af Samarbejdsforum for danske lytter- og seerorganisationer.
Det stigende udbud og forbrug af nye medier medfører, at der af
hensyn til gennemsigtigheden i forhold til det private produktionsmiljø er
brug
for i de kommende public service-kontrakter med DR og de regionale TV
2-virksomheder at foretage en yderligere præcisering af DRs og de regionale
TV
2-virksomheders public service-opgaver – for DRs vedkommende navnlig i
forhold
til nettet og de nye mobile medier.
DR vil derfor i den kommende public service-kontrakt blive forpligtet
til at underkaste nye public service-tjenester, herunder on-demand tjenester,
en intern prøve (»Værditest«) for at sikre, at tjenesterne opfylder
kulturelle,
demokratiske og sociale behov i samfundet. De foretagne tests af nye
tjenester
og resultatet heraf indgår i dialogen med bl.a. lytter- og
seerorganisationerne
og forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse inden aktiviteterne
påbegyndes. Den endelige afgørelse af, om de pågældende nye aktiviteter skal
iværksættes, træffes af DRs bestyrelse.
De gældende regler for udpegning af DR’s bestyrelse videreføres.
Dog øges antallet af medlemmer udpeget af de fastansatte medarbejdere fra ét
til to. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, eller
EU-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Fra 2011 kan heller
ikke
medlemmer af og kandidater til kommunalbestyrelser være medlemmer af
bestyrelsen.
Det gældende bodssystem i forbindelse med TV 2/DANMARK A/S’ evt.
tilsidesættelse af tilladelsesvilkårene ændres, så en evt. bod beregnes på
grundlag af selskabets omsætning og ikke som nu på grundlag af overskuddet.
Der
skal samtidig ske en skærpelse af bestemmelserne vedrørende en evt. bods
størrelse.
Privatisering af
TV 2/DANMARK A/S
Aftalepartierne anerkender, at det er en præmis, at majoriteten af
aktierne i TV 2/DANMARK A/S skal sælges, så snart dette er muligt i lyset af
de
igangværende sager ved EU-Domstolen. Dette punkt er tidsubegrænset i forhold
til aftaleperioden, jf. nedenfor.
Dette indebærer, at salgsprocessen finder sted i overensstemmelse
med det forretningsmæssige grundlag, der er aftalt mellem regeringen og Dansk
Folkeparti i henhold til medieaftalen for 2002-2006, jf. også Forståelsen af
17. maj 2005. Salgsprocessen er følgelig ikke en del af nærværende
medieaftale.
Aftalepartierne bag nærværende aftale er enige om de public
service-forpligtelser og sanktionsbestemmelserne i forbindelse med
tilsidesættelse
af disse forpligtelser, der er fastsat i den gældende 10-årige tilladelse til
TV 2/DANMARK A/S (med de justeringer, der er aftalt i nærværende aftale).
Aftalepartierne bag nærværende aftale er endvidere enige om, at
disse forpligtelser og sanktionsbestemmelser kan revurderes, såfremt
udviklingen på mediemarkedet mv. giver grundlag herfor.
Aftalepartierne bag nærværende aftale er ligeledes enige om at
sikre, at TV 2/DANMARK A/S også efter udløbet af den gældende
tilladelsesperiode udøver public service-programvirksomhed i henhold til
nærmere fastlagte krav hertil.
Styrkelse af det
private produktionsmiljø
Begrænsning af de
regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed
De regionale TV 2-virksomheders mulighed for at udøve anden
virksomhed begrænses til udnyttelse af ledig kapacitet (udstyr, medarbejdere,
lokaler og lign.). Der kan således ikke anskaffes udstyr mv. alene med
henblik
på anden virksomhed.
Udlægning af
produktion til de uafhængige produktionsselskaber fra DR
Udlægningen omfatter følgende elementer:
–
Udlægning af DRs
produktion til det private produktionsmiljø øges fra de nuværende 110 mio.
kr.
årligt til 150 mio.kr. årligt. Øgningen gennemføres gradvist i løbet af
aftaleperioden. Hertil kommer de midler, der årligt anvendes til engagement i
dansk filmproduktion
–
udlægningen skal
omfatte såvel tv som radio og multimedieprodukter, og der skal udlægges
produktion inden for en bred vifte af program-/tjeneste-kategorier
–
udlicitering af
produktionsfaciliteter og lignende kan indgå i udlægningen
–
såfremt DR og
Producentforeningen finder det hensigtsmæssigt, kan der indgås aftale om, at
udlægningen gøres op i udsendelsesomfang i stedet for i penge, alternativt i
en
kombination heraf.
Etablering af en
Public Service Pulje
Der forventes et licens-merprovenu i hvert af årene 2005 og 2006
på ca. 75 mio.kr., i alt ca. 150 mio.kr.
Heraf anvendes de 75 mio.kr. til etablering af en Public Service
Pulje, hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og
tv-dokumentarprogrammer. Midlerne administreres af Det Danske Filminstitut.
Fastsættelsen af retningslinier for puljens fordeling finder sted
efter drøftelse med aftalepartierne.
De støttede tv-programmer skal udsendes i prime-time, dvs. kl.
18.30 – 23.00
Desuden vil det blive fastsat, at der ikke kan ydes støtte hverken
til licensfinansierede public service-foretagender eller til
ikke-kommercielle
lokale tv-stationer. Alle andre tv-programforetagender kan modtage støtte,
forudsat at programvirksomheden retter sig mod Danmark, og at programmerne er
med dansk tale, samt at den pågældende kanal når mindst 50 pct. af de danske
husstande. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der udsendes på
»high-pay«-betalingskanaler, f.eks. dyre filmkanaler.
Public Service Puljen skal evalueres i det tredje år af
aftaleperioden. Puljen må ikke være til hinder for DR’s varetagelse af
de
pålagte forpligtelser.
Evt. tilskud fra puljen til TV 2/DANMARK A/S kan ikke anvendes til
opfyldelse af de programmæssige forpligtelser, der i øvrigt er pålagt
selskabet
for så vidt angår tv-drama og tv-dokumentar på public service-kanalen TV 2.
EU-Kommissionens godkendelse af støtteordningen skal indhentes.
Den fjerde,
landsdækkende radiokanal
Aftalepartierne tager stilling til anvendelsen af den fjerde, landsdækkende
radiokanal, når DRs nuværende tilladelse udløber pr. 31. marts 2009.
Pirateri
Aftalepartierne er enige om, at Kulturministeriet retter
henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at få effektueret
bemærkningerne fra et flertal i Kulturudvalget i betænkningen over forslag
til
lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven
(L
38) vedrørende straffebestemmelserne for pirateri.
Den fremtidige
mediestøtte
Kulturministeriet iværksætter et udredningsprojekt, hvor én eller
flere uafhængige forskere får til opgave at udarbejde en rapport om den
fremtidige
offentlige støtte til medier (radio, tv, den trykte presse, nye medier m.v.).
med henblik på at skabe større sammenhæng i denne støtte. Kommissoriet for
udredningsprojektet fastsættes efter drøftelse med partierne bag
medieaftalen.
Økonomi
Med henblik på at
sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen
af DR og de regionale TV 2-virksomheder afskaffes den nuværende
farve-tv-licens
og sort/hvid-tv-licens fra 1. januar 2007 og erstattes af en medielicens. Den
nuværende radiolicens bevares.
Medielicensen omfatter alle apparater, der er i stand til at
modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse
mobiltelefoner.
Medielicensen dækker for husstande alle licenspligtige apparater i den
pågældende husstand.
Medielicensen holdes i perioden 2007-2010 på 2.090 kr. årligt i
faste priser, hvilket svarer til den nuværende farve-tv-licens. Licensen vil
således som udgangspunkt alene stige, svarende til den forventede pris- og
lønstigning i perioden. Dog vil licensen herudover stige med 1,0 pct. fra
2006
til 2007.
Radiolicensen vil for alle år blive fastsat, svarende til den
nuværende radiolicens.
Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse for
særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og
stærkt
svagtseende personer mv.) ændres ikke.
Medielicensen vil blive opkrævet efter det »tilmeldingsprincip«,
som gælder for den nuværende licensordning. Den nuværende indberetningspligt
for forhandlere forudsættes opretholdt og udvidet til også at omfatte de nye
typer af licenspligtige apparater.
For erhvervet vil overgangen til en medielicens blive gennemført
på en sådan måde, at erhvervets samlede licensbetaling i faste priser holdes
på
2006-niveauet. Den nærmere udformning af en ny erhvervslicensordning
fastlægges
på baggrund af forslag udarbejdet af DR og repræsentanter for erhvervet i
fællesskab.
Den nye licensordning evalueres efter to år blandt andet med
henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet.
De nye licenssatser og fordeling af licensprovenu mv. fremgår af
det økonomiske bilag til aftalen
Afskaffelse af
gebyrer
De økonomiske byrder for radio- og tv-foretagenderne lettes gennem
afskaffelse af de gebyrer, der hidtil er blevet opkrævet for tilladelse
til/registrering af programvirksomhed med henblik på medfinansiering af
Radio-
og tv-nævnet.
Øget hensyntagen
til faktisk lytning og sening ved fastlæggelse af radio-/tv-foretagendernes
betaling af vederlag til KODA/Gramex
Ophavsretsloven bør til stadighed sikre en balance mellem hensynet
til rettighedshaverne, herunder komponister, sangskrivere, musikere og
pladeselskaber, og hensynet til de brugere, herunder radio- og tv-stationer,
der i vekslende grad er afhængige af at kunne få adgang til at benytte
ophavsretsbeskyttet
materiale uden at blive pålagt urimeligt høje udgifter.
Størrelsen af vederlag for brug af ophavsrettigheder - og
kriterierne for beregning af vederlaget - fastsættes bedst ved aftale mellem
brugerne og rettighedshaverne. Dette er også tilfældet, når der spilles musik
i
radio og tv. Her er der en mangeårig tradition for, at vederlaget fastsættes
i
aftaler mellem de enkelte radio- og tv-stationer på den ene side og KODA og
Gramex på den anden; enes parterne ikke om en aftale, kan tvisten afgøres af
det uafhængige Ophavsretslicensnævn og i sidste ende af domstolene. Sådan bør
det fortsat være.
Et af de mulige beregningskriterier for vederlaget er antallet af
faktiske lyttere og seere, dvs. det faktiske forbrug af musik som for de
kommercielle stationers vedkommende indirekte også afspejles i
radio-/tv-stationens omsætning. Anvendelsen af et sådant beregningskriterium
sikrer for eksempel, at nye DAB- og internetradiokanaler med en begrænset
lytterskare ikke udløser samme vederlagskrav som kanaler med mange lyttere,
uanset om antallet af potentielle lyttere er det samme. Det er rimeligt at
lægge vægt på omsætning og antallet af faktiske lyttere og seere, når
vederlaget
til KODA og Gramex skal beregnes. Der bør derfor udarbejdes skriftlige
aftaler,
hvori KODA og Gramex anerkender, at der ved beregningen af vederlaget for
udsendelse af musik i radio og tv i ikke uvæsentligt omfang skal tages højde
for omsætning og antallet af faktiske lyttere og seere, og at disse kriterier
–
sammen med andre kriterier - skal indgå i fremtidige tariffer på området.
Aftalepartierne forventer, at parterne selv opnår enighed om
principperne for beregning af vederlag til KODA og Gramex. Partierne skal ved
udgangen af 2007 vurdere, hvorvidt aftaler, som nævnt ovenfor, indgået efter
juli 2006 i tilstrækkelig grad tilgodeser disse principper og på den baggrund
drøfte, hvorvidt der er behov for politiske initiativer, herunder muligheden
for lovgivning.
Andet
De nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven gennemføres i
folketingssamlingen 2006/2007.
Aftalen gælder for perioden den 6. juni 2006 til den 31. december
2010.
Økonomisk bilag
til mediepolitisk aftale for perioden 2007-2010
Medielicensen
holdes i perioden 2007-2010 på 2.090 kr.
årligt i faste priser, hvilket svarer til den nuværende farve-tv-licens.
Licensen vil således som udgangspunkt alene stige, svarende til den
forventede
pris- og lønstigning i perioden. Denne forventes at være 2,0 pct. i 2006 og
1,6
pct. i 2007. For årene 2008 og 2009 forudsættes pris- og lønstigningen at
være
1,6 pct. årligt. Dog vil licensen herudover stige med 1,0 pct. fra 2006 til
2007. Denne stigning skyldes, at en reduktion i licenstilførslen til TV
2/DANMARK i 2004 på 80 mio.kr., der var første trin i aftrapningen af
licenstilførsel til selskabet, af administrative hensyn ikke kom
licensbetalerne til gode i form af en licensnedsættelse i 2004, men derimod i
form af en ekstraordinær nedsættelse på ca. 1 pct. i årene 2005 og 2006.
Radiolicensen
vil for alle år blive fastsat,
svarende til den nuværende radiolicens på 320 kr. årligt.
Licenssatserne fastsættes på den baggrund i aftaleperioden som
angivet nedenfor (2006 medtaget som reference):
Kr., incl.
moms
2006
2007
2008
2009
2010
Farve-tv
1.045
S/h tv
670
Radio
160
Medielicens
1.075
1.095
1.110
1.130
Radiolicens
160
160
160
160
Note:
De anførte beløb udgør halvårlig afgift for husstande.
I faste 2006-priser svarer medielicensen for 2007-2010 til ca.
1.055 kr.
Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse for
særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og
stærkt
svagtseende personer mv.) ændres ikke.
Medielicensen vil blive opkrævet efter det »tilmeldingsprincip«,
som gælder for den nuværende licensordning. Den nuværende indberetningspligt
for forhandlere forudsættes opretholdt og udvidet til også at omfatte de nye
typer af licenspligtige apparater.
For erhvervet vil overgangen til en medielicens blive gennemført
på en sådan måde, at erhvervets samlede licensbetaling i faste priser holdes
på
2006-niveauet. Den nærmere udformning af en ny erhvervslicensordning
fastlægges
på baggrund af forslag udarbejdet af DR og repræsentanter for erhvervet i
fællesskab.
Den nye licensordning evalueres efter to år blandt andet med
henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet.
Det forventede samlede licensprovenu til fordeling fordeles på
følgende måde (2006 medtaget som reference):
Mio.kr.
(årets priser,excl. moms)
2006
2007
2008
2009
2010
Samlet
licensprovenu1)
3.515,0
3.750,0
3.830,0
3.910,0
3.980,0
Fordeling:
DR2)
3.085,0
3.268,1
3.332,7
3.407,0
3.490,3
Regionale
TV 2-virksomheder3)
390,0
408,5
415,0
421,7
428,4
Lokal
radio og tv
32,8
50,8
50,8
50,8
50,8
Mediesekretariatet4)
2,2
5,2
4,2
4,2
4,2
Mediestatistikprojekt
-
0,8
0,7
0,7
0,7
Udredning
om fremtidig mediestøtte
-
1,0
1,0
-
-
Analogt
stop, information mv.
-
10,0
20,0
20,0
-
Station
Next
5,0
5,6
5,6
5,6
5,6
1)
Baseret på DR’s skøn over udviklingen i
antal licenser. For 2006 er der tale om provenuskøn i henhold til seneste
licensaktstykke.
2)
Fsva 2006 er der tale om licenstilførsel
ifølge seneste licensaktstykke. I aktstykket indgik en »teknisk fremrykning«
af i alt 80 mio.kr. i licenstilførsel fra 2005 og 2006 til 2004 (fordelt med
40 mio.kr. hvert år). Tages der højde for denne tekniske fremrykning tilføres
DR i 2006 reelt 3.125 mio.kr. i licens.
3)
Beløbet fordeles ligeligt mellem de
regionale TV 2-virksomheder, idet TV 2/BORNHOLM dog får 1,5 mio.kr.
(2006-niv.) mindre end de øvrige regionale virksomheder. Af beløbet
forudsættes 1,5 mio.kr. årligt anvendt til regional digital
udsendelsesvirksomhed udenfor TV 2-hovedkanalen.
4)
Øgning som følge af bortfald af
gebyrindtægter (2,0 mio.kr. årligt) samt en et-årig særbevilling (1,0 mio.kr.
i 2007).
Et eventuelt merprovenu i forhold til det forventede licensprovenu
vil blive fordelt af kulturministeren, jf. radio- og fjernsynslovens
§ 69,
stk. 1, efter drøftelse med aftaleparterne. Et eventuelt mindreprovenu
vil
indebære en reduktion af licenstilførslen til DR.
DR og de regionale TV 2-virksomheder vil i kommende public
service-kontrakter for perioden 2007-2010 få fastlagt de forpligtelser, der
forudsættes finansieret ved ovenstående tilførsel af licensmidler.
Et eventuelt provenu fra udbud af sendemuligheder i aftaleperioden
anvendes til afdrag på statsgælden.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 410 af 2. maj 2006, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6
affattes således:
§ 6.
Det
påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en
fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg
af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af
§§ 12, 31 og
38 a,
herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det
pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal
i medfør af § 11, stk. 3. Digitale radioprogrammer fra DR skal
alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i
anlægget.
»§ 6.
Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling
af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV
2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§12, 31 og
38 a, herunder de regionale
programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område.
Tilsvarende
gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11,
stk. 3.
Stk. 2.
Såfremt
fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 gælder ikke DR’s børne- og historiekanal.
1)
skal samtlige
pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3, og
2)
der skal være
mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i
stk. 1 og 3 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse
programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris,
at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af
den samlede pris for pakken.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal
ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal,
jf. § 11, stk. 5.
Stk. 3.
Digitale
radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre
digitale radioprogrammer i anlægget.
Stk. 4.
Kulturministeren
kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i
fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11,
stk. 5.
Stk. 5.
Såfremt
fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,
3)
skal samtlige
pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 4, og
4)
der skal være
mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i
stk. 1, 3 og 4 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse
programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris,
at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af
den samlede pris for pakken.«
2.
Efter
§ 11
indsættes i kapitel 3:
»§ 11a.
Efter regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde
tilskud til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer til
udsendelse på andre fjernsynforetagender end DR, de regionale TV
2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer jf. § 92 a.«
§ 15.
DR
er en selvstændig offentlig institution.
3.
I
§ 15, stk. 2,
indsættes som
3. punktum
:
Stk. 2.
DR’s
virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem
indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte,
overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra
programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet.
»Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og
entrébetaling i forbindelse med større arrangementer kan DR ikke kræve
brugerbetaling
for public service-ydelser.«
Stk. 3 .
4.
§ 16, stk. 1, 1.
og
2. pkt
. affattes således:
§ 16.
DR ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren.
Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget
udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 1 medlem
samt 1 suppleant herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de
medlemmer, der er udpeget af Folketinget.
»DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som
beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder
formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i
DR udpeger 2 medlemmer samt 2 suppleanter herfor.«
Stk. 2 .
5.
§ 16, stk. 3,
affattes således:
Stk. 3.
Medlemmer
af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
»Stk. 3.
Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd samt EU-Parlamentet
kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«
6.
Efter
§ 16, stk. 3, indsættes som nyt stykke.:
»Stk. 4.
Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 17.
Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede
programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens
virksomhed,
der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes.
Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed
og
ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.
7.
I
§ 17, stk. 1, 3. pkt.,
udgår: »og ansætter
generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion«.
8.
I
§ 17
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2.
Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s
direktion.
Stk. 3.
Bestyrelsen
ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere Lytternes og Seernes
Redaktør. Redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 2.
DR’s
afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 20, stk. 2.
Stk. 3.
DR’s
afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for
Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 18.
Generaldirektøren
har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og
økonomiske ledelse af DR. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen,
jf. § 17, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.
9.
I
§ 18,
ændres »§ 17, stk. 1,«
til: »§ 17, stk. 2 og 3,«
§ 33.
10.
§ 33, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
De regionale
TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed,
i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af
virksomhedernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
»Stk. 2.
De
regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til
programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for
teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.«
11.
§ 33, stk. 3,
affattes således:
Stk. 3.
De regionale TV2-virksomheder kan oprette nye selskaber eller indskyde
kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed
eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med
andre virksomheder.
»Stk. 3
. De regionale
TV2-virksomheder kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med
henblik
på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale
TV2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det
enkelte regionale område. En regional TV2- virksomhed må ikke ved sin
deltagelse i sådanne selskaber kunne opnå bestemmende indflydelse.«
§ 36.
12.
§ 36, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Medlemmer
af Folketinget, amtsråd, Bornholms Regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke
være medlemmer af bestyrelsen.
.
»Stk. 2.
Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet
samt kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.«
13.
§ 39, stk. 1,
affattes således:
§ 39.
Kulturministeren
nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet. Nævnet består af 7 medlemmer, der
skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og
mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
»Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet,
bestående af 8 medlemmer, som beskikkes af ministeren. Ministeren udpeger 7
medlemmer, herunder formand og næstformand, og Samarbejdsforum for Danske
Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem. De af ministeren udpegede
medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig
og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.«
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til
programvirksomhed
m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter,
der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed.
14.
§ 39, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 40.
(Udelades)
15.
I
§ 40
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Nævnet
afgiver herudover udtalelse om andre forhold, såfremt dette er fastsat i
radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller
lignende.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 43.
Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til ikkekommercielle lokale radio- og
tv-stationer.
16.
I
§ 43, stk. 1,
indsættes efter »tv-stationer«:
»,jf. § 92 a«.
17.
§ 43, stk. 2-4,
ophæves.
§ 44.
Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og sponsorering
af programmer:
18.
I
§ 44, nr. 4,
indsættes efter »80,«: »81,«.
4)
Nævnet træffer
afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer, jf.
§§ 79, 80, 83 og 84.
Radio- og fjernsynslicens
19.
Overskriften til kapitel 10
affattes således:
»Licens«.
20.
§ 69
ophæves og i stedet indsættes:
§ 69.
Størrelsen
af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et
eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets
Finansudvalg. Afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere
bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre
medierelaterede formål.
»§ 69.
For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller
-tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af
afgiften for selskaber m.v. (juridiske personer).
Stk. 2.
For
apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt
til almenheden, skal der betales radiolicens.
Stk. 3.
Størrelsen
af medielicensen og radiolicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen
af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 4.
Kulturministeren
kan fastsætte regler om licensbetaling for selskaber m.v. (juridiske
personer).
Stk. 5.
Efter
forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om
nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan
stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab,
sådanne regler medfører.
§ 69 a.
Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens
nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle
andre medierelaterede formål.
Stk. 2.
Kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om
betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter
af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og
tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens
størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan
fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3.
Efter
forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om
nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Der kan
stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab,
sådanne regler medfører.
Stk. 3.
Det i
stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
Stk. 4.
Kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om
betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter
af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og
tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens
størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan
fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 4.
DR kan
efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige
myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som
anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af
licens, jf. § 69.
Stk. 5.
Det i
stk. 4 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
Stk. 5.
Lovens
§ 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR’s
afgørelser
vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.«
Stk. 6.
DR kan
efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige
myndigheder
om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for
nødvendige
for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf.
stk. 1-3.
Stk. 7.
Lovens
§ 17, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for DR’s
afgørelser
vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.
21.
§ 70, stk. 1,
affattes således:
§ 70.
Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler det
indehaveren
af en radio- eller fjernsynsmodtager at give DR meddelelse om opstillingen af
apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller
fjernsynsmodtagere
til forbrugere, skal efter regler, der kan fastsættes af ministeren, give DR
meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.
»Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren,
påhviler det indehaveren af et apparat, der kan modtage og gengive lyd- eller
billedprogrammer, at give DR meddelelse om ihændehavelsen af apparatet.
Virksomheder, der sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive
lyd- og billedprogrammer til forbrugere, skal efter regler, der kan
fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om stedfunde salg eller
lejemål.«
22.
Efter
§ 92 indsættes i kapitel 12:
»
§ 92 a.
Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for
anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse,
revisionskompetence og revisionens udførelse m.v. vedrørende tilskud, der
udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.
Stk. 2.
Det
Danske Filminstitut henholdsvis Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtagerne til brug for Rigsrevisionen til en nøjere
regnskabsgennemgang.
Stk. 3.
Afgivne
tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke
gennemfører den forudsatte aktivitet.
Stk. 4.
Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.«
§ 2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 2.
maj 2006 som ændret ved § 3 i lov nr. 456 af 22. maj 2006, § 5 i
lov nr. 516 af 7. juni 2006 og § 85 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
§ 46 c .
1.
I
§ 46 c, stk. 2,
indsættes efter 1.
punktum:
Stk. 2.
Har udlejeren efter aftale med
lejeren etableret eller forbedret ejendommens programforsyning eller
forsyning
med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan udlejeren forlange,
at lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med
rimelighed er afholdt. Udlejer kan forlange en passende forrentning og
afskrivning af udgifterne. Udgifter til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg
eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester
kan ikke fradrages på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf.
§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Der
kan ikke beregnes lejeforhøjelse efter § 58 for etablering og forbedring
af fællesantenner.
»Uden aftale kan udlejeren dog forlange godtgørelse for
udgifter, der med rimelighed er afholdt til forbedringer, det påhviler
udlejeren at udføre efter anden lovgivning.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.) Retsinformation · 15. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af medieaftale for 2011-2014 m.v.) Retsinformation · 7. oktober 2010
- Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv, ændring af »must carry«-reglerne, opkrævning af licens m.v.) Retsinformation · 26. februar 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 mv.) Retsinformation · 10. november 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Programfordeling i fællesantenneanlæg) Retsinformation · 27. april 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede »must-carry«-regler, DR’s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder, afskaffelse af radiolicensen og genindførelse af forbud mod produktplacering samt ophævelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S m.v. som led i gennemførelse af medieaftale for 2012-2014) Retsinformation · 7. februar 2013