Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. november 2000 af
kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004
mv.)
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
551 af 20. juni 2000, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Danmarks Radio« til: »DR« og
»Danmarks Radios« til: »DR s«.
2.
§ 1, stk. 1, affattes således:
»Følgende har ret til at sprede lyd- og
billedprogrammer som angivet i § 2:
1) DR, jf. kapitel 3.
2) TV 2, jf. kapitel 3.
3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af
kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt
område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med
tilladelsen.
4) Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at
udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed.
Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
5) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6
har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt
område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med
Læs alt
tilladelsen.«
3.
§ 4 affattes således:
»§ 4.
Det påhviler ejere af
fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en
fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af
radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de
regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det
pågældende område. Tilsvarende gælder programmer
på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og
TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale
programmer i anlægget.
Stk. 2.
Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg
at konvertere de i stk. 1, 3. pkt. nævnte digitale programmer,
medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme
programmer.
Stk. 3.
Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler,
skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale
fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i
henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 4.
Såfremt fordelingen af programmer i
anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de
programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke
omfattet af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 6.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg
af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.«
4.
Overskriften til kapitel 3 ændres til: »Public
service virksomhed mv.«
5.
I kapitel 3 indsættes efter overskriften »Public
service virksomhed mv.«:
»§ 6 a.
Den samlede public service virksomhed skal, via
fjernsyn, radio og Internet eller lign., sikre den danske befolkning et bredt
udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning,
undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes
kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der
lægges afgørende vægt på hensynet til informations-
og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges
vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal
sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.
Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog
og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i
produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer
mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
Stk. 2.
Public service virksomhed udøves af DR og TV 2.
Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og
nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d,
i den samlede public service virksomhed.
Stk. 3.
DR s public service virksomhed finansieres gennem DR s
andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8,
stk. 2. TV 2 s public service virksomhed finansieres gennem TV 2 s andel
af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt
gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.
DR s og TV 2 s public service virksomhed
§ 6 b.
DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed
over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte
principper.
Stk. 2.
Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå
i public service programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2
påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om DR s og TV 2 s public service forpligtelser, herunder om udarbejdelse af
public service budget og public service regnskab.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter en vedtægt for
henholdsvis DR og TV 2.
Stk. 5.
DR skal udsende kortbølgeprogrammer til
udlandet.
Stk. 6.
TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.
Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre
producenter.
Stk. 7.
Ved programlægningen i de regionale TV
2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt
på tilknytning til regionen.
Stk. 8.
Reklamer kan indgå i TV 2 s virksomhed efter
reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.
Public service virksomhed på den fjerde og den
femte radiokanal
§ 6 c.
Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret
public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med
præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer,
samfunds- og debatprogrammer mv.
§ 6 d.
Programvirksomheden på den femte radiokanal skal
omfatte public service nyhedsdækning. Tilladelse til denne
programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.
DR s og TV 2 s anden virksomhed
§ 6 e.
DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan
udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter
kapitel 5.
Stk. 2.
DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan
udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde
sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5
a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold.
Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted
med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.
Stk. 3.
DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik
på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige
sagkundskab mv.
Stk. 4.
DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde
kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at
indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre
virksomheder.
Stk. 5.
DR s og TV 2 s anden virksomhed, jf. stk. 1 - 4,
skal foregå på konkurrencemæssige vilkår.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den
regnskabsmæssige adskillelse mellem public service virksomheden og
anden virksomhed.«
6.
§ 7 ophæves.
7.
Efter § 7, som ophæves ved denne lovs
§ 1, nr. 6, indsættes overskrifterne: »Kapitel 4« og »DR s
organisation mv.«
8.
§ 8 affattes således:
»§ 8.
DR er en selvstændig offentlig institution.
Stk. 2.
DR s virksomhed finansieres gennem DR s andel af
licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre
ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære
reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter
på Internettet.
Stk. 3.
DR kan optage lån på almindelige
markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer,
forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af
indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse
herudover skal godkendes af kulturministeren.«
9.
§ 9 affattes således:
»§ 9.
DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som
beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder
formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i
DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges
sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer
mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig
indsigt.
Stk. 2.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt
medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3.
Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen.
Stk. 4.
Beskikkelserne gælder for 4 år.«
10.
§ 10, stk. 4, ophæves.
11.
I § 12, stk. 2, indsættes som 2.
punktum:
»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om
public service regnskabet til Public Service Rådet«.
12.
§ 13 affattes således:
»§ 13.
For hver af DR s regionale programvirksomheder
nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det
eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed
vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til
opgave at følge DR s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme
med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det
programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for
en periode på 4 år.
Stk. 2.
Nærmere regler for de regionale programråd
fastsættes i vedtægten for DR.«
13.
Efter § 17 ændres overskrifterne »Kapitel 4«,
»TV 2« samt »Den landsdækkende og den regionale virksomhed« til: »TV
2 s organisation mv.«
14.
§ 18 ophæves.
15.
§ 19 affattes således:
»§ 19.
TV 2 er en selvejende institution.
Stk. 2.
TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den
centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren
udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal
repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og
erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22,
stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte
medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt
suppleant herfor og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder
udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor.
Stk. 3.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt
medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 4.
Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen.
Stk. 5.
Beskikkelserne gælder for 4 år. «
16.
§ 21 affattes således:
»§ 21.
TV 2 består, foruden af den landsdækkende
virksomhed, af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et
repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation
for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2.
Kulturministeren kan i særlige tilfælde
godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.«
17.
§ 22 affattes således:
»§ 22.
Den overordnede ledelse af den enkelte regionale
virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale
bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed
vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer
vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin
formand.
Stk. 2.
Medlemmer af Folketinget, amtsråd og
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3.
Bestyrelsen vælges for 4 år. I
tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for
den resterende del af valgperioden.
Stk. 4.
Bestyrelsen ansætter direktøren for den
regionale virksomhed.
Stk. 5.
Direktøren for den regionale virksomhed har det
daglige programansvar og varetager den daglige administrative og
økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren
ansætter virksomhedens personale.«
18.
I § 26, stk. 2, indsættes som 2.
punktum:
»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om
public service regnskabet til Public Service Rådet.«
19.
Efter § 33, som er ophævet, indsættes
som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Radio og tv-nævnet
§ 33 a.
Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio
og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver mv. på
radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer
Folketingets Kulturudvalg om nedsættelsen af nævnet.
Stk. 2.
Nævnet består af 7 medlemmer, der skal
repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ,
erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet
nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse
fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen
fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan
træffe endelig afgørelse i sager på vegne af
nævnet.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter regler om gebyrer for
tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er
forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed.
§ 33 b.
Radio og tv-nævnet har følgende
overordnede opgaver:
1) behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved
hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til
områder, der går ud over ét lokalt område, at
udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med
programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,
2) behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og
regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder,
at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med
programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,
3) træffe afgørelse mv. i en række sager på
lokal radio- og tv-området, jf. § 33 d,
4) træffe afgørelse mv. i en række sager på
reklame og sponsorområdet, jf. § 33 e,
5) i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der
får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den
pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen,
med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning,
6) opkræve afgifter, jf. § 42 c og § 60 a, og
7) rådgive kulturministeren om radio- og
tv-spørgsmål.
Stk. 2.
Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 33 c.
Radio og tv-nævnet kan afkræve en
tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift for så vidt
angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a.
Stk. 2.
Nævnet træffer afgørelse
om:
1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat
efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af
programtilladelsen, og
2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til
programvirksomhed.
Stk. 3.
Nævnet træffer endvidere afgørelse
i sager om DR´s og TV 2´s programvirksomhed udøvet ved hjælp af
jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt.
Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven
og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve
programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en
overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
§ 33 d.
Radio og tv-nævnet har følgende opgaver
på lokal radio/tv-området:
1) Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale
nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal
programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf.
§ 55, stk. 4.
2) Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses
indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf.
§ 50, hvis sagen
a) omfatter flere lokale områder eller
b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som
udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse
til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
3) Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer,
der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i
medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og
fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og
5.
4) Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og
tv-stationer, jf. § 60 b samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed,
jf. § 60 c.
5) Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn
omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf.
§ 56, stk. 2.
6) Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen
afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale
områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
7) Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på
eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den
forbindelse
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere
behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere
behandlet sag op igen, og
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i
sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været
behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende
tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i
forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale
nævn måtte have truffet i sagen.
Stk. 2.
Nævnet kan afkræve lokale nævn og
tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets
sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af
oplysninger.
§ 33 e.
Radio og tv-nævnet har følgende opgaver
vedrørende reklamer og tilskud til programmer:
1) Nævnet træffer afgørelse om radio- og
fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om
lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos
Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser
af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en
tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre
afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og
i hvilken form dette skal ske.
2) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over
for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten
til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at
påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og
at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV
2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at
udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om
genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af
§ 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter
§ 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af
produkter eller tjenesteydelser.
Stk. 2.
Kulturministeren kan beslutte at delegere andre
opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og
tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og
tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.«
20.
I § 34, stk. 1, ændres »det nævn,
der er omtalt i § 41 (Satellit- og Kabelnævnet)« til: »Radio og
tv-nævnet«.
21.
§ 35 ophæves.
22.
§ 36, stk. 3, ophæves.
23.
§ 37, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2.
Reklamer og tilskud til programmer kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal
påse, at reglerne om reklamer og tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved
hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går
ud over ét lokalt område.«
24.
§ 38 ophæves.
25.
§ 39 affattes således:
»§ 39.
En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven,
såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er
ofte gentagne,
2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er
meddelt efter denne bestemmelse, eller
3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er
meddelt på.«
26.
I § 40 indsættes efter stk. 1, som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Radio og tv-nævnet kan dispensere fra
stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig
gældende.«
27.
§§ 41 og 42 ophæves.
28.
Efter § 42, som ophæves ved denne lovs
§ 1, nr. 27, indsættes:
»Kapitel 5 a
Landsdækkende og regional jordbaseret
programvirksomhed med særlig tilladelse
§ 42 a.
Spredning af landsdækkende og regionale
programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1,
stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og
tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR s og TV 2 s public service
virksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge
sendernet efter § 6 e, stk. 2.
§ 42 b.
Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter
udbud.
Stk. 2.
Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af
tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden mv.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i
henhold til stk. 1.
§ 42 c.
Udøvelse af programvirksomhed efter dette
kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 2.
Koncessionsafgiftens mindstestørrelse,
beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af
udbudsmaterialet.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
for anvendelsen af koncessionsafgifter.
§ 42 d.
Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2
og 4, § 39 og § 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser
efter dette kapitel.
29.
§ 44, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller
fjernsynsvirksomhed som eneste formål.«
30.
I § 46, stk. 2, ændres: »54« til: »73
d«.
31.
I § 49, stk. 3, ændres »det udvalg, der
er omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV)« til: »Radio og
tv-nævnet.«
32.
§ 51, stk. 4 ophæves.
33.
§ 54 ophæves.
34.
I § 55, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 54« til: »§ 73 d.«
35.
§ 55, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse
af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af
indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har
opsættende virkning, med mindre Radio og tv-nævnet bestemmer
andet.«
36.
§ 56, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen
indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn.
Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at
kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000
indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles
nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere
været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan
nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske
uden nævnets godkendelse.«
37.
§ 57, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Hvis nævnet får kendskab til forhold, som
henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet
Radio og tv-nævnet.«
38.
§§ 58 og 59 ophæves og overskriften
»Udvalget vedr. Lokal Radio og TV« udgår.
39.
§ 60 b affattes således:
»§ 60 b.
Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de
lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer.
Stk. 2.
Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til
finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed, samt yde tilskud til
uddannelsesaktiviteter inden for lokal radio og tv-området.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud,
indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse,
revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales
i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio
og tv-nævnet fastsætter retningslinier for indsendelse af
ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og
revision mv.
Stk. 4.
Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en
nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan
ske forskudsmæssigt.
Stk. 6.
Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan
kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke
opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den
forudsatte aktivitet.«
40.
Efter § 60 b, som indsættes ved denne lovs
§ 1, nr. 39, indsættes som ny paragraf:
»§ 60 c.
Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til
medieskoletjenestevirksomhed.
Stk. 2.
Formålet med tilskudsordningen er at give
mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3 6, finder
tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.«
41.
I § 61, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.
som nyt punktum:
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler
om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af
licens.«
Tredje til syvende punktum bliver herefter til fjerde til
ottende punktum.
42.
I § 61 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
DR kan efter regler fastsat af kulturministeren
indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger,
herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for
afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne,
jf. stk. 1.«
43.
Efter § 64 ændres overskriften til:
»Fjernsynsvirksomhed«
44.
§ 65 affattes således:
»§ 65.
For reklamer i fjernsyn gælder følgende,
jf. dog stk. 2:
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller
drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der
må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper
samt religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder
dog ikke reklamer i tekst-tv.«
45.
§§ 66, 67 og 68 ophæves og overskrifterne
»Programvirksomhed ved hjælp af satellit« samt »Lokal radio-
og fjernsynsvirksomhed« udgår.
46.
Efter § 68, der ophæves ved denne lovs
§ 1, nr. 45, indsættes ny overskrift: »Radiovirksomhed«
47.
§ 69 affattes således:
»§ 69.
For reklamer i radio gælder
følgende:
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres
for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.«
48.
I § 70 indsættes som nyt andet punktum:
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte
nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og
reklamer for produkter til børn.«
49.
Efter § 70 indsættes som ny paragraf:
»§ 70 a.
Klager over indholdet af reklameindslag, jf.
§ 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2 samt anmodninger om udtalelse efter
§ 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet
senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler om
indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til
programmer.«
50.
§§ 71 og 72 ophæves og overskriften
»Radio- og TV-Reklamenævnet« udgår.
51.
§ 73, stk. 1, affattes således:
»Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2,
§ 37, stk. 2 og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af
direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller
fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk
person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller
produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer mv., med
henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke
(logo), image, aktiviteter eller produkter.«
52.
§ 73, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er
ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den
fjerde og den femte radiokanal, gælder dette dog ikke for foretagender,
der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a
eller kapitel 6.«
53.
§ 73, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Kulturministeren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om
tilskud til programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes
tilskud, samt, for så vidt angår lokal radio- eller
fjernsynsvirksomhed, programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan
indgå i programvirksomheden.«
54.
Efter § 73 a indsættes som nye
bestemmelser:
»§ 73 b.
Kulturministeren nedsætter et råd, Public
Service Rådet.
Stk. 2.
Rådet består af 7 medlemmer, der
repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig
sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren,
og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og
Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.
§ 73 c.
Public Service Rådet har til opgave at
gennemgå public service regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde
radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal.
Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.
Stk. 2.
Rådet rådgiver ministeren i
spørgsmål om public service radio- og fjernsynsvirksomhed.«
55.
Efter § 73 c, som indsættes ved denne lovs
§ 1, nr. 54, indsættes som ny paragraf:
»§ 73 d.
DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til
programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser
på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende
programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det
pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne.
Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det
pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3
måneder.«
56.
Efter § 73 d, som indsættes ved denne lovs
§ 1, nr. 55, indsættes som ny paragraf:
»§ 73 e.
Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af
denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at
udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til
befolkningen.«
57.
I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38
eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse
bestemmelser« til: »§ 73 d eller pålæg udstedt i
medfør af denne bestemmelse«.
58.
I § 76, stk. 1, nr. 7, ændres
»§ 72, stk. 1, nr. 2« til: »§ 33 e, stk. 1, nr. 2«.
59.
§ 76, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5
a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e, og
§ 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændring:
§ 3, stk. 1, nr. 16, affattes således:
»TV 2 s landsdækkende virksomhed og de regionale
virksomheder.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 9, har virkning fra 1. januar
2004.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 15, stk. 2-5, har virkning
fra 1. januar 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2000, er senest
gennemgående revideret ved lov nr. 1208 af 27. december 1996
(Folketingstidende 1996 97, Forhandlingerne sp. 2158, 2778, 2964;
Tillæg A sp. 2020, 2066; Tillæg B sp. 164, 243, 256; Tillæg
C sp. 157).
Baggrunden for lovforslaget
Lovforslagets hovedformål er at gennemføre
den aftale om mediepolitikken for perioden 2001 2004 som regeringen,
Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne indgik den 28. marts 2000.
Lovforslaget gennemfører endvidere tillægsaftale nr. 3 af 14.
marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse
af de danske DAB-frekvensressourcer.
Lovforslaget betyder således bl.a., at der
indsættes nye kapitler i loven om henholdsvis public service
virksomhed, oprettelse af et Radio og tv-nævn samt landsdækkende
og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse.
Begge de nævnte aftaler er optrykt som bilag til
lovforslaget.
Medieaftale 2001 - 2004
Hovedpunkterne i medieaftalen er følgende:
DR s og TV 2 s public service forpligtelser fastholdes og udbygges
på en række områder, herunder i forhold til børn og
unge, dansk kunst og kultur, indvandrere og flygtninge, handicappede,
undervisning samt folkeliggørelse af IT. Der skal ikke
nødvendigvis gælde samme public service krav til de to
stationer.
DR s og TV2 s on-line virksomhed skal være en del af public
service virksomheden og omfattet af de gældende regler for den
traditionelle public service virksomhed. Som supplement hertil kan DR og TV 2
som hidtil drive on-line-virksomhed på kommercielle vilkår.
Licensen stiger med 5 pct. årligt i aftaleperioden, men
forventes nedsat som følge af en ekstra indsats for at øge
licensbetalingen fra navnlig erhvervsvirksomheder. Der nedsættes en
arbejdsgruppe, der skal undersøge en omlægning af
licensopkrævningen.
Den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten
landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede
på åbne og ikke diskriminerende vilkår kan komme i
betragtning. Den fjerde, landsdækkende radiokanal skal være en
smal public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med
præsentation af dansk musik og andre musikgenrer kulturprogrammer,
debatprogrammer m.v. En kvalitetsmæssig vurdering af den samlede
programflade vil være afgørende for, hvem der får tildelt
kanalen.
Den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal
være »bred«. Eneste programmæssige krav er public service
nyhedsdækning på niveau med DR s nyhedsdækning.
Radiokanalen tildeles det foretagende, som afgiver det økonomisk set
mest fordelagtige tilbud (auktionsprincippet).
Der oprettes et selvstændigt Radio og tv-nævn.
Nævnet har bl.a. til opgave at tage stilling til, hvem der skal have
rådighed over den fjerde, landsdækkende radiokanal og femte,
næsten landsdækkende radiokanal.
Der indføres et forbud mod reklamer rettet mod børn og
reklamer for produkter til børn i reklameblokke omkring
børneudsendelser, herunder trailere i tilknytning til
børneudsendelser. Børnereklameforbuddet gælder 5 minutter
før og efter børneudsendelser.
TV 2 s udsendelse af børneprogrammer styrkes.
Puljen til forsøg med medieskoler videreføres og
udbygges.
Der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende etablering af
digitale tv-sendernet til brug for DR og TV 2.
Der nedsættes en arbejdsgruppe, som bl.a. skal vurdere
organiseringen og forvaltningen af lokal-tv-ordningen.
Der afsættes midler til digitalisering af et
repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV2.
Forslagene i Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse om
erfaringerne med skjult reklame gennemføres. Der indføres
mulighed for bevægelige sponsorkrediteringer dog ikke ved
børneprogrammer. DR og TV 2 underlægges som udgangspunkt samme
sanktionsregler på reklame- og sponsoreringsområdet som
øvrige radio- og tv-foretagender.
Forbuddet mod udsendelse af programmer sponsoreret af fagforeninger
eller arbejdsgiverforeninger samt religiøse bevægelser
ophæves.
Udpegning og sammensætning af medlemmer i bestyrelserne for DR
og TV 2 justeres.
DR og TV 2 pålægges at udarbejde public service
budgetter. Public service regnskaberne fra DR og TV 2 skal gennemgås af
et nyoprettet uafhængigt Public Service Råd.
Afgiften fra kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager i
networking-samarbejde, videreføres i aftaleperioden. Det forudsatte
afgiftsprovenu på 30 mio. kr. årligt anvendes til medfinansiering
af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på
etableringslån og driftslån.
Langt størstedelen af medieaftalens punkter
gennemføres ved ændringer i den gældende radio- og
fjernsynslov. Enkelte punkter gennemføres imidlertid i stedet ved
ændringer i de bekendtgørelser, som er knyttet til loven. Det
drejer sig bl.a. om dele af forslagene i Radio- og TV-Reklamenævnets
redegørelse om erfaringerne med skjult reklame, jf. nedenfor.
Public service virksomhed
Som et led i gennemførelsen af medieaftalen og i
forbindelse med udvidelsen af DR s og TV 2 s public service virksomhed til
også at omfatte on-line virksomhed er de gældende bestemmelser om
DR s og TV 2 s virksomhed redaktionelt omskrevet og restruktureret.
Det er i den forbindelse fundet rigtigst at indsætte
et nyt kapitel som indeholder fælles bestemmelser om public service
virksomhed, om DR s og TV 2 s public service virksomhed, om public service
virksomhed på den fjerde, landsdækkende og den femte,
næsten landsdækkende radiokanal, om DR s og TV 2 s anden
virksomhed samt bestemmelser om henholdsvis DR s og TV 2 s organisation
mv.
Oprettelse af et Radio og tv-nævn samt et Public Service
Råd
Det fremgår af punkt 5 i tillægsaftale nr. 3
af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om
anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at der skal oprettes et
uafhængigt Radio og tv-nævn, som skal forestå behandlingen
af ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed mv. for så
vidt angår de kommercielle radioforetagender, der udsender digital
radio.
Det fremgår videre af punkt 3 i Medieaftale 2001 -
2004, at det er Radio og tv-nævnet, som skal tage stilling til de
indkomne tilbud vedrørende programvirksomhed på den fjerde,
landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende
radiokanal.
Ud over disse opgaver skal nævnet varetage de
opgaver, som i dag varetages af de tre eksisterende nævn Satellit- og
Kabelnævnet, Radio- og TV-Reklamenævnet samt Udvalget vedr. Lokal
Radio og TV samt andre forvaltningsopgaver på radio/tv-området
som f.eks. opkrævning af koncessionsafgifter. Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for ministeren.
Det fremgår endvidere af medieaftalen, at der skal
oprettes et Public Service Råd. Rådet skal ifølge
medieaftalen sikre »revision« af DR s og TV 2 s public service
regnskaber.
Opgaven består således bl.a. i at vurdere DR s
og TV 2 s public service regnskaber med henblik på at skabe en
øget offentlig debat om de to stationers varetagelse af public service
forpligtelserne. Det foreslås endvidere, at rådet tillige
får til opgave at sikre »revision« af andre radio- og tv-foretagenders
public service regnskaber. Rådet skal afgive en udtalelse om public
service regnskaberne og kan f.eks. afholde en offentlig høring om
regnskaberne og udtalelsen. Rådet vil også kunne overveje, om der
er behov for en større grad af sammenlignelighed i den måde,
hvorpå regnskaberne udformes og komme med forslag herom.
Endelig skal rådet mindst 1 år før
udløbet af medieaftalen afgive en rapport om, hvorvidt DR, TV 2 samt
tilladelseshavere på den fjerde, landsdækkende radiokanal og den
femte, næsten landsdækkende radiokanal har levet op til public
service forpligtelserne, samt om behovet for eventuelle justeringer af
forpligtelserne for den kommende aftaleperiode.
Ændringer i reklame- og sponsorbekendtgørelsen
Gennemførelse af medieaftalen medfører
også, at der på reklame- og sponsorområdet foretages en
række justeringer af bekendtgørelse nr. 489 af 11. juni 1997 om
reklame og sponsorering i radio og fjernsyn.
I sin redegørelse af 4. november 1998 om
erfaringerne med skjult reklame anbefaler Radio- og TV-Reklamenævnet
bl.a., at reklamebekendtgørelsens bestemmelse om produktsponsorering
af præmiekonkurrencer strammes op, således at det klart
fremgår, at præmierne i sådanne programmer kun må
præsenteres på en kort og neutral måde, der ikke går
videre end den information, som er påkrævet for at
gennemføre konkurrencen. Henvender programmet med
præmiekonkurrencer sig i særlig grad til børn, må
sponsorerede præmier ikke vises. Der må alene gives neutrale
mundtlige oplysninger om deres art og beskaffenhed.
Vedrørende Radio- og TV-Reklamenævnets
redegørelse bemærkes endvidere, at den almindelige klageadgang
på reklameområdet nu foreslås udvidet til også at
omfatte sager om skjult reklame. Der henvises herom til bemærkningerne
til lovforslagets nr. 49.
Som et led i gennemførelsen af anbefalingerne i
Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse har Kulturministeriet
rettet henvendelse til Erhvervsministeriet med henblik på en justering
af Markedsføringslovens § 2. Baggrunden for henvendelsen er, at
det i nævnets redegørelse påpeges, at det for tiden er
tvivlsomt om skjult reklame udgør en overtrædelse af
Markedsføringsloven, og at det således også er tvivlsomt,
om denne lovs sanktionssystem kan anvendes i forbindelse med
overtrædelse af reglerne om reklamer i radio og fjernsyn.
Kulturministeren har på den baggrund foreslået, at
Markedsføringslovens § 2 justeres med henblik på en
præcisering af, at skjult reklame heller ikke er tilladt efter
Markedsføringsloven.
På yderligere to områder påtænkes
der justeringer af reklame- og sponsorbekendtgørelsen.
Medieaftalens punkt om indførelse af mulighed for
bevægelige sponsorkrediteringer (dog ikke ved børneprogrammer)
vil blive gennemført ved en ændring af bekendtgørelsen og
vil betyde, at det fremover vil være lovligt at have såvel
bevægelig billedbaggrund som bevægeligt logo ved
sponsorkrediteringen.
Udnyttelsen af den eksisterende hjemmel i lovens
§ 76, stk. 2, til at fastsætte straf i form af bøde
for overtrædelse af bl.a. forskrifter udstedt i medfør af lovens
§ 70, § 73, stk. 8, og § 75, stk. 1, vil blive
udvidet således, at også DR og TV 2 bliver omfattet af
strafbestemmelsen.
Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med
særlig tilladelse
Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at den
fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten
landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede
på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i
betragtning.
De nærmere udbudsvilkår skal aftales mellem
partierne bag den mediepolitiske aftale, og udbudsmaterialet skal godkendes
af Konkurrencestyrelsen. Det fremgår endvidere af aftalen, at Radio og
tv-nævnet tager stilling til de indkomne tilbud.
Med hensyn til den fjerde, landsdækkende radiokanal
fremgår det af aftalen, at det skal være en nuanceret public
service orienteret kanal med bl.a. klassisk musik, og at afgørelsen
af, hvem der får kanalen, skal træffes af Radio og
tv-nævnet på grundlag af en kvalitetsmæssig vurdering af
den samlede programflade.
For så vidt angår den femte, næsten
landsdækkende radiokanal fremgår det af aftalen, at det skal
være en »bred« kanal, hvor det eneste programmæssige krav er
public service nyhedsdækning på niveau med DR´s
nyhedsdækning på radioområdet. Det fremgår endvidere,
at radiokanalen skal tildeles det foretagende, som afgiver det
økonomisk set mest fordelagtige tilbud (auktionsprincippet).
Udbud af kanalerne kræver en ændring af radio-
og fjernsynsloven med henblik på, at andre end DR kan sende
landsdækkende radio samt regler om udbud, udstedelse af tilladelser og
tilsyn med programvirksomheden.
På radioområdet skal der ifølge
tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende
medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af danske digitale
radiofrekvensressourcer (DAB) udbydes kapacitet til kommercielle
radiostationer inden 1. januar 2002 med ansøgningsfrist 1. juli 2002.
Det forventes, at der på længere sigt kan udbydes kapacitet
svarende til 4-6 landsdækkende digitale radiokanaler eller kanaler, som
dækker halvdelen af Danmark. Det nye nævns opgave i forbindelse
hermed vil bestå i en kvalitativ vurdering af ansøgernes
programpolitik og evne til at opfylde kravene i udbudsmaterialet.
På tv-området kan der blive tale om udbud af
digital sendekapacitet til kommercielle tv-stationer allerede i 2001.
Afhængigt af resultatet af Telestyrelsens koordinationsforhandlinger
med nabolandene kan der blive tale om 12-18 kanaler.
Det foreslås på denne baggrund, at der
indsættes et nyt kapitel om landsdækkende og regional jordbaseret
programvirksomhed med særlig tilladelse. I den forbindelse
foreslås en række redaktionelle ændringer i kapitel 5 om
programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel. Formålet er at
gøre det muligt i det nye kapitel 5 a om de nye jordbaserede
sendemuligheder at henvise til de relevante bestemmelser i kapitel 5 og
dermed undgå at gentage disse bestemmelser i deres fulde ordlyd flere
gange i det nye kapitel.
Det nye Radio og tv-nævn vil bl.a. få til
opgave at gennemføre udbud af regionale og landsdækkende radio-
og tv-kanaler. Radio og tv-nævnet vil også være ansvarlig
for behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og
efterfølgende tilsyn med programvirksomheden.
Øvrige ændringer
Samtidig med gennemførelsen af medieaftalen og
DAB-tillægsaftalen foreslås der enkelte mindre ændringer,
hvoraf hovedparten er præciseringer i forhold til den gældende
lov. De væsentligste af disse er følgende:
Modernisering af bestemmelserne vedrørende TV 2 s regionale
virksomheder, så de afspejler TV 2 s nuværende struktur.
Lempelse af reglerne for genbeskikkelse af medlemmerne af TV 2 s
centrale bestyrelse og regionale bestyrelser.
Adgang til udpegning af suppleanter for
medarbejderrepræsentanterne til DR s bestyrelse, til TV 2 s centrale
bestyrelse og TV 2 s regionale bestyrelser.
Hjemmel til at Radio og tv-nævnet kan træffe mere
bebyrdende afgørelser i forhold til tilladelsens indehaver end den
afgørelse, som det lokale nævn tidligere måtte have
truffet i sagen.
Hjemmel til at Radio og tv-nævnet kan fastsætte
retningslinier mv. for fordeling af lokal radio/tv-puljen.
Præcisering af reglerne vedr. tilskudsordningen til
ikke-kommercielt lokal radio og tv for så vidt angår udbetaling
af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision mv.
Hjemmel til fastsættelse af bagatelgrænse for DR s
opkrævning af for lidt betalt licens som tilbagebetaling af for meget
betalt licens.
Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser
Med hensyn til lovforslagets statsfinansielle konsekvenser
bemærkes, at der på finanslovsforslaget for 2001 foreslås
afsat 5,0 mio. kr. årligt frem til 2003 til driften af Radio og
tv-nævnet og dets sekretariat. Fra 2004 finansieres nævn og
sekretariat af gebyrer.
De eksisterende puljer til henholdsvis lokal radio- og
tv-produktion og forsøg med medieskoler videreføres og
udbygges.
Afgiften fra kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager
i networking-samarbejde, videreføres i aftaleperioden. Det forudsatte
afgiftsprovenu på 30 mio. kr. årligt anvendes til medfinansiering
af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Oprettelse af et uafhængigt Radio og tv-nævn
samt et Public Service Råd vil medføre administrative
konsekvenser for staten. Nævnet skal varetage en række
forvaltnings- og tilsynsopgaver inden for radio- og tv-området,
herunder de opgaver som i dag varetages af Satellit- og Kabelnævnet,
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet.
Public Service Rådet skal ifølge den mediepolitiske aftale sikre
»revision« af DR s og TV 2 s public service regnskaber.
Til at betjene Radio og tv-nævnet samt Public
Service Rådet skal der etableres et sekretariat.
Lovforslagets øvrige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at medføre
væsentlige finansielle eller administrative konsekvenser for
amtskommunerne og kommunerne.
Lovforslaget indebærer, at også andre end DR
og TV 2 kan få mulighed for regional og landsdækkende radio- og
tv-virksomhed. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke
muligt at skønne over de erhvervsmæssige konsekvenser, idet
disse afhænger af den efterspørgsel, der bliver efter at
udøve denne programvirksomhed.
Lovforslaget forventes ikke at få
miljømæssige konsekvenser, og det indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Høring over lovforslaget
Udkastet til dette lovforslag har været sendt til
høring hos Danmarks Radio, TV 2/Danmark, TV 3, TV 2/BORNHOLM, TV
2/Lorry, TV 2/Øst, TV 2/FYN, TV SYD, TV/MIDT-VEST, TV
2/ØSTJYLLAND, TV 2/NORD, Telestyrelsen, Tele Danmark A/S, Telia/Stofa
A/S, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet,
Forskningsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet,
Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Sundhedsministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, Bolig- og
Byministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen,
Forbrugerrådet, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og
Seerorganisationer, Dansk Journalistforbund, SMID Sammenslutningen af
medieforskere i Danmark, Fællesforeningen af Danske Antenneforeninger,
Danske Dagblades Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Dansk
Annoncørforening, Danske Film- og TV-Producenter, KODA, GRAMEX,
Copy-Dan, Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark,
FAEM-Sekretariatet, Foreningen af kommercielle Lokalradio og TV-stationer,
Den Kristne Producentkomité for Lokalradio og TV, IASTAR c/o Radio
Energy, Demokratiske Lokalstationer, Danmarks Lokal-TV Forening,
Værkstedssammenslutningen, LTV Foreningen Dansk Lokal TV, Danske
Uddannelsesmedier, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Det Danske
Filminstitut, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark LO, Dansk Industri, Dansk Handel og Service,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Konkurrencerådet,
Klagenævnet for udbud, Beredskabsstyrelsen, Rigsrevisionen, Det
Centrale Handicapråd, De samvirkende invalideorganisationer, Dansk
Døves Landsforbund, Dansk Blindesamfund, Landsforeningen for Bedre
Hørelse, Nævnet for etnisk ligestilling, Foreningen af
internetleverandører, IT Brancheforeningen, Udvalget vedr. Lokal
Radio og TV, Radio- og TV-Reklamenævnet, Satellit- og
Kabelnævnet, Børnekulturrådet, CIAC Holding A/S, Nordisk
Radio Reklame A/S, DanToto A/S, EFFO Kabel TV A/S, Main Media A/S, EldoRadio
Aps, MusikNet Aps, Recolte, ABC 2000 Aps MIR TV, Foreningen House of
Classics, Mesopotamia, Broadcast A/S, Nasco Holding, Voice of Scandinavia,
Danish Satellite TV A/S, Selskabet Pay Per View A/S, SBS Broadcast Danmark
A/S, Radio 2 A/S, ViaSat A/S, Canal Digital Danmark A/S, BFE
Brancheforeningen for forbrugerelektronik, LRK Leverandørforeningen
for radio- og telekommunikation, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Kunstnerråd, Det kongelige danske Videnskabernes Selskab, Akademiet for
de tekniske videnskaber, Landbrugsrådet og Idrættens
Fællesråd.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
På finanslovsforslaget for 2001 foreslås afsat
5,0 mio. kr. årligt frem til 2003 til driften af Radio og
tv-nævnet og dets sekretariat. Fra 2004 finansieres nævnet af
gebyrer.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Oprettelse af et Radio og tv-nævn med tilhørende
sekretariat og nedlæggelse af de nuværende udvalg og
nævn.
Oprettelse af et Public Service Råd.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ikke muligt at skønne over på nuværende
tidspunkt, idet det afhænger af den efterspørgsel, der bliver
efter de nye sendemuligheder.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Danmarks Radio er i almindelig daglig tale og i sin egen
præsentation overgået til alene at anvende betegnelsen DR. Det
foreslås derfor, at der foretages en ordensmæssig ændring
af lovteksten, således at den bringes i overensstemmelse hermed.
Til nr. 2
Der er tale om en udvidelse af adgangen til at sprede
programmer, idet der foreslås indsat et nyt nummer, hvoraf det
fremgår, at foretagender der efter kapitel 5 a som foreslås
indsat jf. lovforslagets nr. 28 har fået tilladelse til at udøve
programvirksomhed, tillige har mulighed for programspredning.
Den direkte anledning til ændringen er
tilvejebringelse af hjemmel til, at der kan udøves programvirksomhed
på den fjerde, landsdækkende og den femte, næsten
landsdækkende radiokanal, som det med medieaftalen blev besluttet
skulle sendes i udbud.
Gennemførelse af udbud, udstedelse af
programtilladelser og tilsyn med, at betingelserne for de udstedte
tilladelser overholdes, påhviler Radio og tv- nævnet. Der
henvises til bemærkningerne til det foreslåede kapitel 5 a i
lovforslagets nr. 19 og 28.
Der er endvidere tale om konsekvensrettelser som
følge af det foreslåede nye indhold i kapitel 3 om public
service virksomhed.
Til nr. 3
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indeholder
en konsekvensrettelse som følge af det foreslåede nye indhold i
kapitel 3 om public service virksomhed, særligt den foreslåede
§ 6 b, som indeholder public service bestemmelserne for DR og TV 2.
Bestemmelsen indeholder endvidere en udvidelse af lovens
såkaldte »must carry«-forpligtelser, dvs. regler om, hvilke radio- og
fjernsynsprogrammer der skal fordeles i fællesantenneanlæg. Det
fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 1, 1. pkt., at
det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i
anlægget sker fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved
hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 7,
stk. 1, og § 18, stk. 1, herunder de regionale programmer, der
er bestemt til modtagning i det pågældende område.
Det foreslås, at forpligtelsen på
radioområdet ikke alene skal gælde public service stationernes
radioprogrammer, men også programvirksomhed på den fjerde,
landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende
radiokanal, således som disse radiokanalers virksomhed er fastsat i de
foreslåede §§ 6 c og 6 d.
Baggrunden herfor er, at disse to radiokanaler er
underlagt visse programmæssige forpligtelser af public
servicemæssig karakter, som gør det rimeligt at sidestille dem
med public service radiovirksomhed. Ifølge medieaftalen skal den
fjerde, landsdækkende radiokanal være en nuanceret public service
orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af
rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og
debatprogrammer mv. Den femte, næsten landsdækkende radiokanal
skal være »bred«. Eneste programmæssige krav er
nyhedsdækning på niveau med DR s nyhedsdækning på
radioområdet.
Den gældende praksis, hvorefter der ikke bortset
fra vederlag i medfør af ophavsretsloven af radio- og
tv-foretagenderne over for fællesantenneanlæg kan stilles krav om
særskilt betaling for viderefordeling af de programmer, der er omfattet
af »must carry«-forpligtelserne, forudsættes videreført for
så vidt angår den fjerde, landsdækkende radiokanal og den
femte, næsten landsdækkende radiokanal. Dette kan ske ved, at et
sådant krav indgår i udbudsmaterialet og efterfølgende
fastsættes som et vilkår for programvirksomheden, jf.
lovforslagets nr. 28 ad indsættelse af § 42 b, stk. 2.
De hensyn, der ligger til grund for forslaget om at lade
programmer på den fjerde, landsdækkende radiokanal være
omfattet af »must carry«-forpligtelsen, gør sig som nævnt
ovenfor også gældende for den femte, næsten
landsdækkende radiokanal.
Forpligtelsen kan imidlertid ikke gennemføres
på samme måde i radio- og fjernsynsloven, idet den femte,
næsten landsdækkende radiokanal i modsætning til den
fjerde radiokanal netop ikke er landsdækkende, dvs. at den ikke kan
modtages overalt i landet.
Forpligtelsen til at fordele programmer på den
femte, næsten landsdækkende radiokanal giver naturligvis kun
mening for fællesantenneanlæg, der er beliggende i områder,
hvor denne kanal kan modtages.
Frekvensplanen for den femte, næsten
landsdækkende radiokanal er for tiden under udarbejdelse i
Telestyrelsen. Når dette planlægningsarbejde er afsluttet
sandsynligvis med udgangen af indeværende år skal
frekvensplanen koordineres med vore nabolande. Dette koordineringsarbejde
skønnes at tage op til 1 år.
Når frekvenskoordineringen med nabolandene er
afsluttet, vil det være muligt for Telestyrelsen at foretage en
teoretisk beregning af det forventede dækningsområde, og dermed
sandsynliggøre, inden for hvilke dele af landet, det ud fra en
række givne forudsætninger vil være muligt for husstande
at modtage radioprogrammer fra den femte, næsten landsdækkende
radiokanal.
Det foreslås derfor, at kulturministeren får
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang
der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer
på den femte, næsten landsdækkende kanal. Det er herefter
tanken at udnytte denne bemyndigelse når nabolandskoordineringen er
afsluttet og de ovennævnte beregninger er gennemført til at
fastsætte, at fællesantenneanlæg, der er beliggende i
kommuner, som fuldt ud ligger inden for kanalens beregnede
dækningsområde, vil være forpligtede til at fordele
programmer på den femte, næsten landsdækkende radiokanal i
anlæggene. Den tekniske kvalitet af den femte, næsten
landsdækkende radiokanal vil kunne variere inden for det beregnede
dækningsområde, og fordelingen i fællesantenneanlæg
vil i lighed med fordelingen af andre radiokanaler, ske i den tekniske
kvalitet, som modtageudstyret umiddelbart giver mulighed for.
Den nærmere udnyttelse af bemyndigelsen vil finde
sted efter drøftelse med Telestyrelsen.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
det foreslåede nye indhold i kapitel 3 og de strukturændringer,
som dette medfører.
Til nr. 5
Som et led i gennemførelse af medieaftalen og i
forbindelse med udvidelsen af DR s og TV 2 s public service virksomhed til
også at gælde on-line virksomhed, foreslås der indsat et
nyt indhold i kapitel 3, således at det fremover angår public
service virksomhed mv.
Hensigten med kapitlet er især at præcisere de
overordende principper for public service virksomhed, og at samle
bestemmelserne om public service virksomhederne.
ad § 6 a
Bestemmelsen indeholder de overordnede principper for
indholdet i public service virksomhed.
I stk. 1, foreslås det præciseret,
at udsendelsesvirksomheden skal afspejle bredden i produktionen af kunst og
kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af
kulturinteresser i det danske samfund, samt at befolkningens adgang til
væsentlig samfundsinformation og debat skal sikres.
Som følge af medieaftalens bestemmelse om udvidelse
af DR´s og TV 2´s public service virksomhed til også at omfatte
on-line-virksomhed foreslås det, at det understreges i radio- og
fjernsynsloven, at public service foretagendernes udbud ikke kun formidles
til den danske befolkning ved anvendelse af de hidtil kendte metoder, dvs.
ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller
fællesantenneanlæg, men også ved hjælp af andre
elektroniske kommunikationssystemer, f.eks. Internettet. Med
tilføjelse af ordene eller lign. er der i bestemmelsen åbnet
mulighed for, at formidlingen også kan ske via andre metoder end radio,
fjernsyn og Internet. Om baggrunden for at fastsætte, at public service
virksomhed også kan udøves på Internettet henvises tillige
til bemærkningerne til den foreslåede § 6 b.
Herved tages der endvidere i et vist omfang i radio- og
fjernsynsloven forskud på konvergensudviklingen, dvs. sammensmeltningen
af radio, tv, telefon, Internet og computerteknologi, som åbner for nye
former for formidling af bl.a. public service foretagenders tilbud til
befolkningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at
Forskningsministeriet og Kulturministeriet har nedsat et udvalg
vedrørende konvergens i netværkssamfundet. Udvalget har bl.a.
til opgave at overveje et samlet bud på, hvordan identificerede
strukturelle regulerings- og finansieringsmæssige problemstillinger kan
imødegås politisk, og udvalget skal opstille forslag til en
fremtidig medie- og telepolitik. Udvalget forventer at afslutte sit arbejde
med afgivelse af en redegørelse i marts måned 2001. Det må
forventes, at konvergensudviklingen på sigt vil medføre behov
for gennemgribende ændringer i bl.a. radio- og fjernsynsloven. Det vil
i den forbindelse være naturligt, at der foretages en revision af
strukturen og systematikken i den gældende lov med henblik på at
gøre loven mindre kompliceret. Dette arbejde er begyndt med forslaget
om indsættelse af et kapitel med generelle bestemmelser om public
service virksomhed.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at det
direkte i lovteksten anføres, at DR og TV 2 udøver public
service virksomhed, og at programvirksomheden på den fjerde,
landsdækkende radiokanal og nyhedsdækningen på den femte,
næsten landsdækkende radiokanal også indgår i de
samlede public service tilbud til befolkningen. Public service virksomhed er
således ikke længere knyttet til bestemte institutioner eller
medier.
ad § 6 b
Den foreslåede bestemmelse er i det
væsentligste en redaktionel sammenskrivning af de nugældende
regler i §§ 7 og 18 om henholdsvis DR s og TV 2 s public service
virksomhed.
Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, at
DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed over for hele
befolkningen, og at dette skal ske efter de overordnede principper, som er
anført i den foreslåede § 6 a. Det fremgår af
medieaftalen, at DR s og TV 2 s public service virksomhed udvides til
også at omfatte on-line virksomhed.
Baggrunden for denne udvidelse er, at befolkningens
medievaner i de senere år har ændret sig i retning af, at
Internettet bruges på linje med radio, fjernsyn og aviser, når
det gælder adgang til f.eks. nyheder, information, debat og
underholdning. Udviklingen har betydet, at næsten alle større
medievirksomheder har internettjenester som en del af deres virksomhed, ikke
mindst inden for radio- og tv, hvor Internettet er velegnet til information
om programmer og som forum for dialog med brugerne.
Hensigten med at gøre internettjenester til en del
af både DR s og TV 2 public service forpligtelser er at sikre brugerne
adgang til danske public servicetilbud på Internettet og at sikre
public service virksomhederne den bedst mulige stilling i konkurrencen med
andre medievirksomheder. Desuden er det en forberedelse til mediernes
konvergens.
Til illustration kan der peges på, at DR s
internettjeneste - DR Online - i de senere år er blevet integreret med
programvirksomheden, idet seere og lyttere på DR Online har mulighed
for bl.a. at se og høre tidligere udsendte programmer, se de seneste
nyheder samt at søge oplysninger om programmer og om DR s virksomhed
generelt. Det er denne virksomhed, der nu gøres til en del af DR s
public serviceforpligtelse. DR s internettjeneste skal være en service
til borgerne med bl.a. nyheder, uddannelsestilbud, programrelateret
information, seerservice og debatforum.
Det forekommer imidlertid ikke hensigtsmæssigt at
fastsætte en udtømmende afgrænsning af, hvad DR s og TV 2
s public service internettjeneste skal indeholde, da udviklingen på
området er dynamisk og uforudsigelig.
Det foreslåede stk. 2 om, at de
nuværende bestemmelser om, at DR og TV 2 kan udsende sponsorerede
programmer, og at TV 2 kan udsende reklamer efter reglerne i lovens kapitel
8, er en videreførelse af de gældende regler.
Vedrørende det foreslåede stk. 3
bemærkes, at det fremgår af medieaftalen, at DR s og TV 2 s
public service forpligtelser skal præciseres og udbygges. Det er
på denne baggrund hensigten at udforme public service forpligtelserne i
DR s og TV 2 s vedtægter efter følgende retningslinjer:
Vedtægternes nuværende bestemmelser om at DR
og TV 2 er forpligtede over for hele befolkningen til at udsende radio- og
fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning,
kunst og kultur, og at der ved programlægningen skal lægges
afgørende vægt på hensynet til informations- og
ytringsfriheden samt at der i programudbudet skal tilstræbes kvalitet,
alsidighed og mangfoldighed, videreføres.
Det vil derefter blive indført i vedtægterne
dels som nye punkter, dels som en præcisering af de eksisterende at
DR og TV 2 skal
lægge særlig vægt på deres rolle som
initiativtagere til og formidlere af dansk kunst og kultur
sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og
debat
i udsendelsesvirksomheden afspejle bredden i produktionen af kunst og
kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af
kulturinteresser i det danske samfund
være med til at udvikle dansk sprog som et levende udtryk for
dansk kultur og dens vekselvirkning med andre kulturer
bidrage til at styrke dansk filmproduktion, jf. medieaftalen
medvirke til at folkeliggøre den ny informationsteknologi ved
at skabe nye programmer og informationstjenester, som kan gøre seere
og lyttere bekendt med teknologien og inspirere dem til at bruge den
tilbyde programmer og informationstjenester af høj kvalitet
til børn og unge, bl.a. for at gøre dem bevidste om de
elektroniske mediers virkemidler og dermed bedre i stand til at skelne mellem
fakta og fiktion
sikre et alsidigt udbud af danske og multikulturelle programmer og
informationstjenester rettet mod etniske minoriteter med henblik på at
fremme integrationen
sørge for at styrke handicappedes adgang til public service
tilbuddene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller
lignende af dansksprogede tv-programmer
styrke programsamarbejdet og koordineringen, således at
programmer inden for samme kategori, f.eks. nyheds- og aktualitetsprogrammer,
dansk dramatik, store sportsbegivenheder og børneprogrammer, så
vidt muligt ikke sendes på samme tid på de to stationers
tv-kanaler
tilstræbe, at programmer produceret af uafhængige
producenter udgør en væsentlig del af de dansksprogede
tv-programmer
offentliggøre retningslinjer for behandlingen af henvendelser
fra publikum, herunder klager over programmer og tjenester
i tilknytning til det årlige budget offentliggøre et
public service budget, som belyser, hvordan DR og TV 2 agter at opfylde deres
public service forpligtelser. Public service budgettet tilsendes Public
Service Rådet til orientering
i tilknytning til årsberetningen offentliggøre et public
service regnskab, som belyser, hvordan forpligtelserne er blevet opfyldt.
Public service regnskabet tilsendes Public Service Rådet med henblik
på Rådets vurdering af regnskabet.
Det vil endvidere blive indsat i vedtægten for DR,
at DR skal udsende undervisningsprogrammer og tjenester. Det
påtænkes ikke at indsætte denne forpligtelse i TV 2 s
vedtægt. Baggrunden herfor er, at TV 2 som fortrinsvis
reklamefinansieret fjernsynsvirksomhed ikke skønnes at skulle
pålægges så omfattende public service forpligtelser som det
fuldt ud licensfinansierede DR.
Efter de gældende vedtægter skal DR og TV 2
tilstræbe at gøre det muligt for Statsbiblioteket at give
publikum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se
eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser.
Bestemmelsen blev indsat i vedtægterne som følge af et punkt
herom i medieaftalen for 1997 2000.
I henhold til den mediepolitiske aftale for 2001 2004 er
der af licensmidlerne afsat 80 mio. kr. til digitalisering af et
repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV 2 i år
2004.
På denne baggrund bør det fremtidige
samarbejde mellem Statsbiblioteket og DR og TV 2 om formidling af radio- og
tv-udsendelser til den danske befolkning overvejes nærmere, herunder
hvorledes spørgsmålet kan reguleres i de to public service
foretagenders vedtægter.
Det er i første omgang hensigten at
igangsætte et udredningsarbejde med deltagelse af de involverede
parter for at finde ud af, hvorledes der mest hensigtsmæssigt kan
udvælges et repræsentativt udsnit af programarkiverne med henblik
på digitalisering. Det er tanken i det kommissorium for
udredningsarbejdet, som Kulturministeriet udarbejder, at fastsætte, at
digitaliseringen først og fremmest skal finde sted ud fra
kulturbevarings- og forskningsmæssige hensyn, men også
således, at der tages hensyn til DR s og TV 2 s muligheder for at
genanvende de digitaliserede programmer til udsendelse eller på anden
måde.
Forpligtelsen til at bidrage til at styrke dansk
filmproduktion er specifikt nævnt i Medieaftale 2001-2004. Det
fremgår heraf, at DR s og TV 2 s øgede engagement i dansk film
skal opretholdes mindst på det niveau, der blev aftalt i 1993, dvs.
henholdsvis 25 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt. Da DR s og TV 2 s
engagement i dansk film forud for indgåelsen af
hensigtserklæringen med Det Danske Filminstitut i 1993 lå
på hhv. 15 mio. kr. og 20 mio. kr., vil DR og TV 2 være
forpligtet til hver især at anvende mindst 40 mio. kr. årligt
på dansk film. Dansk film skal i denne sammenhæng forstås
som al produktion af fiktions- og dokumentarprogrammer udført hos
uafhængige filmproducenter, herunder spillefilm, kort- og
dokumentarfilm, tv-serier mv.
Såvel public service budgettet som regnskabet skal
indeholde så udtømmende og relevante oplysninger, som det er
nødvendigt for Public Service Rådets arbejde. Bl.a. skal det
specificeres, hvordan DR og TV 2 bidrager til at styrke dansk filmproduktion.
Herunder skal det i regnskabet oplyses, hvilke danske filmproduktioner, DR og
TV 2 har støttet, og den samlede årlige investering, herunder
til forkøb af visningsrettigheder, skal oplyses. Det skal endvidere
fremgå, hvilke samarbejds- og koordineringsaftaler, DR og TV 2 har
indgået.
Endelig skal det fortsat fremgå af public service
regnskabet, hvordan forskellige programtyper er fordelt på sendefladen
og på kanalerne, hvordan disse programudbud er blevet brugt af seere og
lyttere, og hvordan publikum har vurderet programmerne. Tilsvarende
oplysninger om DR s og TV 2 s mål skal indgå i public service
budgettet.
Det forudsættes, at DR og TV 2 i tilknytning til
public service-regnskaberne redegør for, hvordan stationerne har levet
op til intentionerne i medieaftalen for så vidt angår anvendelsen
af det ekstra licensprovenu, jf. punkt 16 i medieaftalen.
Det foreslås herefter i stk. 4, at
kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte vedtægterne for
DR og TV 2 ændres, således at bestyrelserne ikke længere
udarbejder forslag hertil.
Baggrunden for forslaget er, at ændringer i radio-
og fjernsynsloven med konsekvenser for vedtægten gennem de senere
år er aftalt mellem regeringen og en række af Folketingets
partier. Derved opstår der behov for vedtægtsændringer, som
bestyrelserne reelt ikke har indflydelse på. Det forekommer derfor
hensigtsmæssigt at ændre lovens tekst i overensstemmelse med de
faktiske forhold.
Det er imidlertid hensigten, at den konkrete udarbejdelse
af vedtægten skal foretages i tæt samarbejde med DR s og TV 2 s
bestyrelser, og desuden vil bestyrelserne naturligvis fortsat kunne
foreslå kulturministeren vedtægtsændringer.
Det foreslåede stk. 5 om, at DR skal
udsende kortbølgeprogrammer til udlandet er en videreførelse af
den gældende regel i den nuværende § 7, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 om,
at TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser medens øvrige
programmer fortrinsvis købes hos andre producenter samt bestemmelsen
om, at der i de regionale TV 2-virksomheders udbud af programmer og tjenester
skal lægges vægt på tilknytning til regionen, er ligeledes
en videreførelse af de gældende regler. Også de
foreslåede bestemmelser i stk. 7 og 8 om henholdsvis de
regionale TV 2-virksomheders programlægning og adgangen til at bringe
reklamer på TV 2 er en videreførelse af de gældende
regler.
ad § 6 c
I overensstemmelse med punkt 3 i medieaftalen
fastslås det i den foreslåede bestemmelse, at den fjerde,
landsdækkende radiokanal skal være en nuanceret public service
orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af
rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og
debatprogrammer mv.
Det fremgår videre af medieaftalen, at radiokanalen
skal udbydes, så alle interesserede på åbne og
ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning. Der henvises herom
til bemærkningerne til lovforslagets nr. 28, ad indsættelse af
kapitel 5 a.
ad § 6 d
I overensstemmelse med punkt 3 i medieaftalen
fastslås det i den foreslåede bestemmelse, at den femte,
næsten landsdækkende radiokanal skal omfatte public service
nyhedsdækning. Nyhedsdækningen på den femte radiokanal skal
være på niveau med DR s nuværende nyhedsdækning
på radioområdet. Tilladelse kan ikke meddeles til DR, jf. punkt 3
i medieaftalen.
Det fremgår videre af medieaftalen, at radiokanalen
skal udbydes, så alle interesserede på åbne og
ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning. Der henvises herom
til bemærkningerne til lovforslagets nr. 28, ad indsættelse af
kapitel 5 a.
ad § 6 e
Den foreslåede bestemmelse i § 6 e
regulerer DR s og TV 2 s anden virksomhed end public service virksomhed og er
en videreførelse af gældende bestemmelser i en redaktionelt
omarbejdet form.
De foreslåede bestemmelser i § 6 e,
stk. 1 og 2, er en sammenskrivning af den gældende lovs
§ 7, stk. 2 og 3, og § 18, stk. 4, om anden
programvirksomhed i forbindelse med bl.a. udsendelser til udlandet,
fremstilling af programmer, der distribueres på anden måde end
gennem udsendelser og programvirksomhed i medfør af tilladelse fra
Satellit- og Kabelnævnet. Det præciseres i den foreslåede
stk. 2, at denne gælder for DR og den landsdækkende TV 2.
Som noget nyt foreslås det, at anden virksomhed ved hjælp af
digitale sendernet kræver tilladelse efter kapitel 5 a.
Bestemmelsen som foreslås i § 6 e,
stk. 3, er identisk med den gældende lovs bestemmelser om, at
DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed
i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af
institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab mv.
Også den foreslåede bestemmelse i § 6
e, stk. 4, om at DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde
kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at
indgå i et samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre
virksomheder, er en videreførelse af bestemmelser i den gældende
lov.
Bestemmelsen i § 6 e, stk. 5,
præciserer, at DR s og TV 2 s anden virksomhed skal foregå
på konkurrencemæssige vilkår, og at der i DR s og TV 2 s
vedtægter skal fastsættes nærmere regler for den
regnskabsmæssige adskillelse af disse aktiviteter fra DR s og TV 2 s
public service virksomhed. Det betyder bl.a., at der ikke må anvendes
licensmidler til anden virksomhed, og at handel med varer og tjenesteydelser
mellem henholdsvis DR og TV 2 på den ene side og andre selskaber
på den anden side, herunder fuldt ud ejede datterselskaber, skal finde
sted på konkurrencemæssige vilkår. Det samme gælder
intern handel i henholdsvis DR og TV 2, såfremt de kommercielle
aktiviteter ikke finder sted i et selvstændigt selskab.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 5 om indsættelse af nyt indhold i kapitel 3 om
public service virksomhed mv.
Til nr. 7
I forbindelse med struktureringen af det foreslåede
nye indhold i kapitel 3 om public service virksomhed mv. foreslås det
også, at der indsættes en ny mellemoverskrift vedrørende
DR s organisation mv.
Til nr. 8
Den foreslåede bestemmelse i § 8,
stk. 1 om, at DR er en selvstændig offentlig institution, er
en videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 1, 1.
pkt.
I det foreslåede stk. 2 præciseres
det, at DR ikke kan oppebære reklameindtægter fra
programvirksomheden og public service aktiviteter på Internettet.
Forbuddet er således ikke til hinder for, at praksis med at der bringes
reklamer i f.eks. koncertprogrammer videreføres.
Forslaget til stk. 2 og 3 er i øvrigt
uændret i forhold til den gældende lovs § 8.
Til nr. 9
Det fremgår af medieaftalen, at DR s bestyrelse fra
næste valgperiode udpeges på følgende måde:
Folketingets partier udpeger 8 medlemmer, medarbejderne 2 medlemmer og
kulturministeren 3 medlemmer, herunder formanden. Bestyrelsen skal
søges sammensat, således at den samlede bestyrelse
repræsenterer mediemæssig, kulturel, erhvervsmæssig og
ledelsesmæssig indsigt.
Der er tale om en afvejning mellem hensynet til, at
bestyrelsen tilsammen repræsenterer viden på områder af
betydning for den overordnede ledelse af DR og hensynet til den
væsentlige politiske interesse, der er og må være for en
overvejende licensfinansieret radio/tv-virksomhed.
Samtidig bør medarbejderne sikres en passende
repræsentation i DR s bestyrelse, idet det er væsentligt at
inddrage medarbejdernes viden, erfaringer og synspunkter i de overordnede
beslutninger vedrørende DR s virksomhed. Efter forslaget sikres
medarbejderne, svarende til aktieselskabslovens bestemmelser, mulighed for at
lade sig repræsentere på bestyrelsesmøderne ved
suppleanter. Denne mulighed er først og fremmest tænkt udnyttet
i tilfælde af langvarigt fravær.
Efter de gældende regler udpeger kulturministeren
såvel formand som næstformand for bestyrelsen. Efter
drøftelse med partierne bag medieaftalen foreslås det, at
kulturministeren fremover alene udpeger formanden for bestyrelsen.
Bestyrelsen skal således selv blandt medlemmerne udpege en
næstformand, som beskikkes af kulturministeren.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af den foreslåede affattelse af forslaget til § 6 b,
stk. 4.
Til nr. 11
Efter de gældende regler skal programrådet
drøfte DR s programvirksomhed og kan afgive udtalelse herom til DR s
bestyrelse og direktion.
Det foreslås at udvide programrådets opgaver,
således at dette tillige kan afgive udtalelse til Public Service
Rådet, som foreslås oprettet ved lovforslagets nr. 54, om DR s
public service regnskab, med henblik på, at Public Service Rådet
får det bredest mulige grundlag for at afgive sine udtalelser
herom.
Til nr. 12.
I forbindelse etableringen af et Public Service Råd,
ad lovforslagets nr. 54, foreslås en ændret struktur
vedrørende de hidtidige amtsprogramråd, således at der
oprettes et regionalt programråd for hver af DR s 9 såkaldte
distrikter dvs. svarende til de 9 regionalradioers områder. Ordningen
kommer herved til i højere grad at svare til den ordning, som
gælder for TV 2 s vedkommende.
Det er endvidere hensigten at foretage enkelte justeringer
i vedtægterne for DR og TV 2, idet det med hensyn til udpegningen af de
centrale programråd foreslås, at medlemmer af de centrale
programråd fremover udpeges på følgende
måde:
De regionale programråd udpeger henholdsvis 9 medlemmer (DR) og
8 medlemmer (TV 2)
Lytter- og Seerorganisationer udpeger 5 medlemmer
Kulturministeren udpeger 7 medlemmer, som skal repræsentere
kunst- og kulturlivet i Danmark samt handicapinteresser.
Til nr. 13
I forbindelse med struktureringen af det foreslåede
nye indhold i kapitel 3 om public service virksomhed mv. foreslås det,
at der indsættes en ny mellemoverskrift vedrørende TV 2 s
organisation mv.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 5 om nyt indhold i kapitel 3.
Til nr. 15
Det fastslås indledningsvis i den foreslåede
bestemmelse, at TV 2 er en selvejende institution. Bestemmelsen er en
videreførelse af den nugældende lovs § 18, stk. 1, 1.
pkt.
Vedrørende det foreslåede stk. 2
bemærkes, at det fremgår af medieaftalen, at der indsættes
2 medarbejdervalgte repræsentanter i TV 2 s centrale bestyrelse fra
næste valgperiode. Efter drøftelse med partierne bag
medieaftalen foreslås det, at den ene af disse udpeges af medarbejderne
ved TV 2 s regionale virksomheder i fællesskab. Det præciseres i
øvrigt, at medarbejderrepræsentanterne vælges af de
fastansatte medarbejdere, jf. den gældende vedtægt for TV 2.
Efter de gældende regler udpeger kulturministeren
såvel formand som næstformand for bestyrelsen. Efter
drøftelse med partierne bag medieaftalen foreslås det, at
kulturministeren fremover alene udpeger formanden for bestyrelsen.
Bestyrelsen skal således selv blandt medlemmerne udpege en
næstformand, som beskikkes af kulturministeren.
Om det foreslåede stk. 3 bemærkes,
at umiddelbar genbeskikkelse ifølge den gældende lov kun kan
findes sted én gang. Bestemmelsen foreslås efter
drøftelse med partierne bag medieaftalen ophævet, da der i
særlige tilfælde kan være gode argumenter for at
genbeskikke et medlem mere end én gang. Hensynet til en passende
fornyelse af bestyrelsen taler imidlertid fortsat for, at umiddelbar
genbeskikkelse i almindelighed ikke finder sted mere end én gang.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5
om at medlemmer af Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen,
og at beskikkelserne gælder for 4 år, er en videreførelse
af de gældende regler.
Til nr. 16 og 17
Den hidtidige formulering af §§ 21 og 22 tager sigte
på et TV 2 under etablering. Der er intet, der tyder på en
udvidelse af antallet af regionale virksomheder under TV 2, hvorfor det
foreslås, at bestemmelserne tilpasses og forenkles, så de
afspejler TV 2 s nuværende struktur (den landsdækkende virksomhed
TV 2/DANMARK samt de 8 regionale virksomheder: TV 2/NORD, TV/MIDT-VEST, TV
2/BORNHOLM, TV 2/ØSTJYLLAND, TV SYD, TV 2/Lorry, TV 2/FYN og TV 2
ØST).
Efter forslaget åbnes der dog mulighed for, at
ministeren i særlige tilfælde kan godkende oprettelse af nye
regionale virksomheder. I givet fald vil det ske efter samme procedure som
hidtil, jf. § 21 i den nugældende lov.
De ændringer, der er foreslået
gennemført i bestemmelserne vedrørende TV 2 s centrale
bestyrelse med hensyn til udpegning af suppleanter for
medarbejderrepræsentanter samt mulighed for genbeskikkelse,
foreslås ligeledes gennemført for de regionale bestyrelser. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 15.
Til nr. 18
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
nr. 11.
Til nr. 19
Det fremgår af punkt 5 i tillægsaftale nr. 3
af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om
anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at der skal oprettes et
uafhængigt Radio og tv-nævn, som skal forestå behandlingen
af ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed, udstedelse af
tilladelser og efterfølgende føre tilsyn med programvirksomhed
for så vidt angår de kommercielle radioforetagender, der udsender
digital radio. I tilfælde af, at der mellem de radioforetagender, der
får rådighed over kapacitet i en DAB-blok, opstår uenighed
om forvaltningen af den pågældende multipleks, afgøres
spørgsmålet i henhold til aftalens punkt 8 af nævnet, med
mindre parterne har aftalt en opmandsløsning.
Det fremgår videre af punkt 3 i Medieaftale 2001 -
2004, at det er Radio og tv-nævnet, som skal tage stilling til de
indkomne tilbud vedrørende programvirksomhed på den fjerde,
landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende
radiokanal.
Det foreslås, at Radio og tv-nævnet oprettes
efter samme retningslinier, som de der hidtil har været gældende
for de tre nuværende nævn og udvalg på
radio/tv-området, nemlig Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, Radio- og
TV-Reklamenævnet samt Satellit- og Kabelnævnet. Det betyder
bl.a., at medlemmerne udpeges af ministeren for en 4-årig periode
på baggrund af de i loven fastsatte krav til medlemmernes sagkundskab,
og at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.
Det foreslås videre, at de tre nuværende
udvalg og nævn nedlægges i forbindelse med oprettelsen af Radio
og tv-nævnet. Disse opgaver vil fremover blive varetaget af Radio og
tv-nævnet.
De tre nuværende udvalg og nævn har
følgende opgaver:
Satellit- og Kabelnævnet
: Nævnet
træffer afgørelse om udstedelse af tilladelse til
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel i områder,
der går ud over ét lokalt område. Endvidere fører
nævnet tilsyn og kontrol med, om programvirksomheden opfylder
lovgivningens krav f.eks. med hensyn til andelen af europæiske
programmer og beskyttelse af børn og unge. Endelig rådgiver
nævnet ministeren om programvirksomhed ved hjælp af satellit og
kabel. Nævnet har 5 medlemmer, der repræsenterer juridisk,
teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab.
Radio- og TV-Reklamenævnet
: Nævnet
træffer afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers
indhold og påtaler overtrædelse af reglerne. Endvidere
træffer nævnet afgørelse i sager om genmæle over for
oplysninger af faktisk karakter i reklameindslag. Nævnet kan afgive
udtalelse i sager om »skjult reklame«. Endelig rådgiver nævnet
ministeren om indholdet af reklamer i radio og fjernsyn. Nævnet har 3
medlemmer, der repræsenterer juridisk, reklamemæssig og
mediemæssig sagkundskab.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV:
Udvalget
træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns afslag
på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed og lokale
nævns inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed. Udvalget
træffer afgørelse i visse sager om overholdelse af lovens krav
til lokalradio- og tv-stationer om udøvelse af selvstændig
programvirksomhed. Derudover træffer udvalget afgørelse i sager
om nedsættelse af fælleskommunale nævn og i sager om
networking-programmer. Udvalget yder tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer samt til forsøg med medieskoler. Efter
forhandling med Telestyrelsen træffer udvalget afgørelse om
fordeling af sendemuligheder på de lokale områder under
hensyntagen til de frekvensmæssige muligheder. Udvalget har efter loven
mulighed for på eget initiativ at tage en sag op til behandling, uanset
at sagen efter de almindelige regler hører under de lokale nævns
kompetence. Endelig rådgiver udvalget kulturministeren om lokal radio-
og fjernsynsvirksomhed. Udvalget har 5 medlemmer, der repræsenterer
juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab.
Radio og tv-nævnets daglige opgaver vil blive
varetaget af et særligt sekretariat, som endvidere vil fungere som
sekretariat for Public Service Rådet, jf. lovforslagets nr. 54, ad
§ 73 b og § 73 c.
ad § 33 a
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at
kulturministeren nedsætter et nævn til varetagelse af en
række opgaver på radio- og tv-området. Der henvises til
bemærkningerne ovenfor om baggrunden herfor.
Det foreslås i stk. 2, at nævnet
består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk,
økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og
mediemæssig/kulturel sagkundskab. Det er af arbejdsmæssige grunde
tanken at udpege såvel en formand som en næstformand blandt
medlemmerne.
Af hensyn til en hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af nævnets arbejde foreslås det i
bestemmelsens stk. 3, at det i nævnets forretningsorden kan
fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan
træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.
Det vil også blive fastsat, at nævnet kan tilknytte tilforordnede
med særlig sagkundskab til sig eller til de nævnte
underudvalg.
Som eksempel kan peges på, at der kan oprettes et
særligt udvalg til at tage sig af sager på reklame- og
sponsorområdet. Det vil i givet fald være naturligt i disse sager
at tilforordne en repræsentant fra Forbrugerombudsmandsinstitutionen
med henblik på udnyttelse af den særlige ekspertise, som
institutionen er i besiddelse af. På denne måde sikres
koordination mellem administrationen af reglerne om radio- og tv-reklamer
på den ene side og Forbrugerombudsmandens administration af
Markedsføringsloven på den anden side.
Vedrørende det foreslåede stk. 4
bemærkes, at efter den gældende lovs § 36, stk. 3,
fastsætter ministeren regler om gebyrer for tilladelser efter lovens
kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel til
dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit- og
Kabelnævnets virksomhed. I henhold til bekendtgørelse nr. 874 af
9. december 1998 om radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit
eller kabel betales der et årligt gebyr for tilladelsen.
Det foreslås, at denne hjemmel udstrækkes til
at gælde alle tilladelser, som udstedes af Radio og tv-nævnet.
Der kan fastsættes forskellige gebyrsatser for forskellige former for
tilladelser. De årlige gebyrer vil blive fastsat således, at det
samlede beløb dækker nævnets samlede driftsudgifter,
herunder udgifter i forbindelse med anden virksomhed end udstedelse af
programtilladelser, f.eks. behandling af klager over reklameindslag mv.
Det skal i den forbindelse særligt bemærkes,
at langt den overvejende del af nævnets ressourcer vil blive anvendt i
forbindelse med behandlingen af sager om udstedelse af tilladelser til
programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel, behandlingen af
ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder,
udstedelsen af sådanne tilladelser samt tilsyn med programvirksomheden.
Dette gælder ikke mindst når der bliver mulighed for at udbyde de
kommende digitale radio- og tv-kanaler, medens antallet af klagesager om
f.eks. reklameindslag ikke umiddelbart forventes at stige fra det hidtidige
niveau på mellem 20 og 25 sager årligt.
Det skal endvidere bemærkes, at de klagesager som
Radio og tv-nævnet vil få til behandling for hovedpartens
vedkommende vil angå klager over den programvirksomhed, som
udøves på baggrund af de tilladelser, som Radio og
tv-nævnet udsteder.
Det er således tanken, at alle nævnets og
sekretariatets driftsudgifter på sigt skal finansieres af gebyrer. I
første omgang opkræves der imidlertid alene gebyrer for
udstedelse af tilladelser til programvirksomhed ved hjælp af satellit
og kabel. Først når der bliver frekvensmæssig mulighed for
at udbyde et større antal digitale tv-kanaler, skønnes det
muligt at finansiere nævnets driftsudgifter fuldt ud ved hjælp af
gebyrer. Indtil da vil driftsudgifterne blive dækket dels via gebyrer
for udstedelse af satellit- og kabel-tilladelser, dels via Kulturministeriets
driftsbevillinger.
ad § 33 b
Den foreslåede bestemmelse angiver i
stk. 1 nævnets opgaver i oversigtsform. Der henvises til
bemærkningerne til de enkelte opgaver i de følgende
bestemmelser.
Det foreslås i stk. 2, at nævnets
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En
sådan bestemmelse svarer til den gældende ordning for de tre
nuværende udvalg og nævn på området, jf. de
nugældende § 42, stk. 2 og 3, § 59, stk. 9, og
§ 72, stk. 1, nr. 1 og 2.
Der er imidlertid mulighed for at indbringe Radio og
tv-nævnets afgørelse for domstolene.
ad § 33 c
Forslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer
til § 42 i den gældende lov om Satellit- og Kabelnævnets
opgaver.
ad § 33 d
Forslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer
til § 59 i den gældende lov om Udvalget vedr. Lokal Radio og TV´s
opgaver, bortset fra forslaget til § 33 d, stk. 1, nr. 7, litra
c), 2. punktum, der er nyt.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 7 fastslår,
at Radio og tv-nævnet uanset bestemmelsen i § 57, stk. 2, om
de lokale nævns opgaver, på eget initiativ kan tage en sag op til
behandling. Adgangen til at tage sager op på eget initiativ blev indsat
i loven ved lov nr. 1065 af 23. december 1992 om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
I den forbindelse blev det i bemærkningerne
anført, at der var tale om en kompetence til i helt særligt
tilfælde og med henblik på at sikre en lovmæssig
forvaltning lokalt, at gå ind i sager, som i øvrigt fortsat
behandles og afgøres lokalt. Der blev i bemærkningerne peget
på, at sager kan tages op på eget initiativ i følgende
situationer: 1) tilfælde hvor et lokalt nævn synes at forholde
sig passivt over for åbenbare tilsidesættelser af gældende
bestemmelser. Her bør udvalget (nu Radio og tv-nævnet) kunne
pålægge det lokale nævn at tage sagen op til behandling og
afgørelse, hvis sagen ligger inden for det lokale nævns
kompetence og ikke tidligere har været behandlet i det lokale
nævn, 2) tilfælde hvor et lokalt nævn har truffet en
afgørelse, der synes at indebære en åbenbar
tilsidesættelse af gældende bestemmelser. Her bør udvalget
(nu Radio og tv-nævnet) kunne pålægge det lokale nævn
at genbehandle sagen som eksempel peges på, at det lokale nævn
har truffet en afgørelse, som ikke er påklaget til udvalget (nu
Radio og tv-nævnet), men som er i åbenbar modstrid med
afgørelse i tilsvarende sager, og 3) i helt ekstraordinære
tilfælde kan udvalget (nu Radio og tv-nævnet) beslutte at
overtage det lokale nævns beføjelser.
Disse bemærkninger er fortsat gældende med
hensyn til Radio og tv-nævnets muligheder for på eget initiativ
at tage sager op til behandling.
Det foreslås i denne nye bestemmelse i
stk. 1, nr. 7, litra c, at nævnet i sager, som tidligere
har været behandlet af et lokalt nævn, og som Radio og
tv-nævnet tager op på eget initiativ med henblik på at
træffe afgørelse i sagen, kan træffe afgørelser,
som er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den
afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i
sagen.
Baggrunden for forslaget er, at Folketingets Ombudsmand i
forbindelse med behandlingen af en klagesag over en af Udvalget vedr. Lokal
Radio og TV truffet afgørelse har udtalt, at således som den
gældende lovs § 59, stk. 8, nr. 3, er formuleret, har
udvalget ikke tilstrækkelig klar hjemmel til at omgøre et lokalt
nævns afgørelse til ugunst for den lokale tilladelseshaver.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har på denne baggrund rettet
henvendelse til kulturministeren med anmodning om, at der ved en kommende
revision af radio- og fjernsynsloven søges indsat en klar hjemmel for
udvalget i loven på dette punkt. Udvalget har i henvendelsen bl.a.
peget på vigtigheden af, at udvalget kan gå ind i sådanne
sager og fastsætte passende sanktioner for lovovertrædelser uden
at være absolut bundet af de lokale nævns afgørelser,
f.eks. med henblik på at sikre en vis ensartet praksis på
landsplan.
ad § 33 e
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1,
svarer til den gældende § 72, stk. 1, om det nuværende
Radio- og TV-Reklamenævns opgaver. Der er således sammenfald
mellem de opgaver, som Radio- og TV-Reklamenævnet hidtil har varetaget,
og de opgaver, som nu foreslås henlagt til det nye Radio og
tv-nævn.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår,
at kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende
reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet.
Denne bemyndigelse påtænkes anvendt,
såfremt der fastsættes retsregler med hensyn til reklamer rettet
mod børn og reklamer for produkter til børn i henhold til
lovforslagets § 1, nr. 48 om tilføjelse til lovens § 70 og
betyder, at det i givet fald kan besluttes at henlægge kompetencen til
at træffe afgørelse herom til Radio og tv-nævnet.
Som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets nr. 48 er der indgået en frivillig aftale med TV 2 om
begrænsning af reklameeksponeringen mod børn, og at det
forventes, at det vil være muligt at indgå tilsvarende aftaler
med andre danske tv-stationer.
Det er i den nævnte aftale bestemt, at Radio og
tv-nævnet får til opgave at følge udviklingen på
børnereklameområdet, herunder om selvreguleringen i form af
frivillige aftaler om begrænsning af reklameeksponeringen mod
børn fungerer efter hensigten. Det er i den henseende tanken at bede
nævnet om med passende mellemrum, f.eks. to gange årligt, at
underrette ministeren om hvorvidt den aftalte selvregulering fungerer. Der
henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 48.
Den hidtidige bestemmelse om Radio- og
TV-Reklamenævnets opgaver indeholdt tillige en bestemmelse om, at
klager over indholdet af reklameindslag skulle indgives til nævnet
inden 4 uger efter, at indslaget var udsendt.
Denne bestemmelse foreslås udskilt til en
selvstændig bestemmelse, og det foreslås samtidig, at
klagemulighederne udvides. Der henvises herom til lovforslagets nr. 49.
Til nr. 20
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse
af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt
Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 21
Efter lovens § 35 kan tilladelse til
programvirksomhed ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til
lokal programvirksomhed efter kapitel 6. Formålet med bestemmelsen er
ifølge forarbejderne at sikre fuld klarhed om, inden for hvilket
regelsæt et medieforetagende i givet fald udøver sin virksomhed,
og at undgå, at der opstår tilfælde, hvor både
Satellit- og Kabelnævnet og et lokalt radio- og fjernsynsnævn kan
tænkes at være rette myndighed.
Det foreslås af regelforenklingsmæssige
grunde, at bestemmelsen i lovens kapitel 5 ophæves, og at det i stedet
i lovens § 44, stk. 1, nr. 2, hvorefter det er en betingelse
for udstedelse af en tilladelse til lokal programvirksomhed, at det
pågældende selskab mv. har radio- eller fjernsynvirksomhed som
eneste formål, i overensstemmelse med hidtidig praksis
præciseres, at formålet skal være lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed. Der tilsigtes således ingen indholdsmæssig
ændring af de gældende regler på dette punkt. Der henvises
til lovforslagets nr. 29.
Til nr. 22
Efter den gældende lovs § 36, stk. 3,
fastsætter ministeren regler om gebyrer for tilladelser efter lovens
kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og
kabelanlæg til dækning af de udgifter, der er forbundet med
Satellit- og Kabelnævnets virksomhed.
Bestemmelsen foreslås ophævet som en
konsekvens af dels nedlæggelsen af Satellit- og Kabelnævnet og
oprettelsen af Radio og tv-nævnet, dels forslaget om en hjemmel til
opkrævning af gebyrer til dækning af Radio og tv-nævnets
virksomhed, jf. lovforslagets nr. 19, ad indsættelse af § 33 a,
stk. 4.
Til nr. 23
Efter § 37, stk. 2, i den gældende lov kan
reklamer indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit efter
reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om
reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i DR s
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede
sendernet. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp
af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over
ét lokalt område.
Efter den nugældende § 37, stk. 3, kan programmer, hvortil
der ydes tilskud, indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit
og i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i
områder, der går ud over ét lokalt område, efter
reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om
tilskud til programmer overholdes.
Det foreslås af regelforenklingsmæssige
grunde, at de to bestemmelser om henholdsvis reklamer og tilskud til
programmer skrives sammen til én bestemmelse, og at forbuddet mod, at
reklamer kan indgå i finansieringen af DR´s programvirksomhed i
medfør af tilladelse efter kapitel 5, flyttes til den foreslåede
§ 8, stk. 2, 2. pkt., ad lovforslagets nr. 8 om DR´s virksomhed
samt at forbuddet mod, at reklamer kan indgå i programvirksomhed ved
hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går
ud over ét lokalt område, udskilles i en særlig
bestemmelse.
Den foreslåede ændring er således af
redaktionel karakter, og der tilsigtes ingen indholdsmæssig
ændring af bestemmelserne.
Til nr. 24
Det fremgår af § 38 i den gældende lov,
at indehaveren af en tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af
satellit og kabel skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser
på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
kulturministeren. Det fremgår videre, at det i forbindelse med
behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder
vedrørende udsendte reklamer, kan pålægges indehaveren at
aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør
det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare
bånd i mere end 3 måneder.
Der gælder en tilsvarende bestemmelse
vedrørende lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. den
nugældende § 54.
Det er tanken, at der skal gælde en tilsvarende
forpligtelse om optagelse og opbevaring af de udsendte udsendelser for de nye
former for programvirksomhed, jf. lovforslagets nr. 28 om indsættelse
af et nyt kapitel 5 a vedrørende landsdækkende og regional
jordbaseret programvirksomhed.
Det foreslås på denne baggrund af
ordensmæssige grunde, at bestemmelsen flyttes til lovens kapitel 9 om
forskellige bestemmelser, jf. lovforslagets nr. 55, ad § 73 d,
således at man undgår at gentage den samme bestemmelse flere
steder i loven.
Til nr. 25
Efter den gældende lovs § 39 kan en
programtilladelse inddrages, hvis indehaveren 1) ikke længere opfylder
lovens § 35 om ikke at have en tilladelse i medfør af lovens
kapitel 6 om lokal programvirksomhed, 2) overtræder loven eller
bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er
grov, eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 3)
tilsidesætter lovens § 38 om optagelse og opbevaring af bånd
af de udsendte udsendelser eller pålæg, der er meddelt efter
denne bestemmelse.
Den foreslåede affattelse af § 39 er
stort set indholdsmæssigt identisk med den gældende bestemmelse,
idet punkt 1) dog udgår som følge af forslaget om
ophævelse af lovens § 35, jf. lovforslagets nr. 21. Dertil kommer
forslag om tilføjelse af et nyt punkt om, at en programtilladelse
også kan inddrages, såfremt indehaveren af tilladelsen
tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt
på. Forslaget er en præcisering med udgangspunkt i gældende
praksis.
Til nr. 26
Efter lovens § 40 bortfalder en programtilladelse,
hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år.
Med henblik på en mere smidig administration af
området foreslås det, at der gives mulighed for, at Radio og
tv-nævnet efter ansøgning fra programtilladelsens indehaver
på baggrund af en konkret vurdering, og såfremt særlige
forhold gør sig gældende, kan beslutte at dispensere fra denne
frist.
Til nr. 27
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse
af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt
Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 28
Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at den
fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten
landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede
på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i
betragtning.
På radioområdet skal der ifølge
tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende
medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer
udbydes kapacitet til kommercielle radiostationer inden 1. januar 2002 med
ansøgningsfrist 1. juli 2002.
Udbud af kanalerne kræver en ændring af radio-
og fjernsynsloven med henblik på, at andre end DR kan sende
landsdækkende radio samt regler om udbud, udstedelse af tilladelser og
tilsyn med programvirksomheden. Radio og tv-nævnet vil efter
lovforslaget være ansvarlig for tilrettelæggelse og
gennemførelse af udbud af regionale og landsdækkende radio- og
tv-kanaler. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
ad § 42 a
Den foreslåede bestemmelse svarer
indholdsmæssigt til bestemmelserne i lovens § 34 og § 43
vedrørende henholdsvis programvirksomhed ved hjælp af satellit
eller kabelanlæg til områder, der går ud over ét
lokalt område, og lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Bestemmelsen slår således fast, at det er
Radio og tv-nævnet, som meddeler tilladelse til landsdækkende og
regional jordbaseret programvirksomhed samt at DR´s og TV 2´s public service
virksomhed og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet finder
sted uden tilladelse.
ad § 42 b
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmelen til,
at der kan gennemføres udbudsforretninger om udøvelse af
programvirksomhed på radio- og fjernsynsområdet.
Sammen med det foreslåede kapitel om oprettelse af
et Radio og tv-nævn indebærer bestemmelsen, at Radio og
tv-nævnet inden for rammer fastlagt af kulturministeren tillægges
kompetencen til at tilrettelægge og gennemføre
udbudsforretninger samt forestå behandling af ansøgninger og
træffe afgørelse om tildeling af programtilladelser. Også
forpligtelsen til at føre tilsyn med, at programvirksomhed sker i
overensstemmelse med radio- og fjernsynsloven samt de vilkår, som er
meddelt samtidig med tilladelsen, skal varetages af Radio og
tv-nævnet.
Baggrunden for at foreslå at henlægge
tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger til
Radio og tv-nævnet er, at der er tale om et uafhængigt organ med
en betydelig administrativ og faglig indsigt i radio- og
fjernsynsspørgsmål. Det foreslås endvidere, at
nævnets afgørelser om tildeling af programtilladelser ikke skal
kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås også i stk. 3, at de
nærmere regler vedrørende tilrettelæggelse og
gennemførelse af udbudsforretninger på radio- og
fjernsynsområdet fastsættes af kulturministeren. Det
påtænkes i den forbindelse bl.a. at fastsætte regler om, at
Radio og tv-nævnet ved udbudsforretninger skal iagttage de nationale og
internationale regler, som forretningen måtte være helt eller
delvis omfattet af, og at nævnet i særdeleshed skal sikre, at
udbud gennemføres således, at alle interesserede har mulighed
for at gøre sig bekendt med udbuddet, og at dette gennemføres
på åbne og ikke-diskriminerende vilkår.
Det vil endvidere fremgå af reglerne, at Radio og
tv-nævnet til brug for udbud skal tilvejebringe materiale af en
sådan beskaffenhed og omfang, at interesserede kan vurdere hvilke
præmisser programvirksomheden udbydes på, og hvilke kriterier,
der indgår i den endelige afgørelse af, hvem der skal have
programvirksomheden tilbudt. Bl.a. med henblik på at sikre den lige og
frie konkurrence mellem de interesserede bør samtlige kriterier, som
vil blive inddraget ved den endelige vurdering, fremgå af
udbudsmaterialet og af offentliggørelsen af udbudsforretningen.
Baggrunden herfor er især et ønske om at sikre, at interesserede
på et fyldestgørende oplysningsgrundlag kan beslutte, om de
ønsker at indgive ansøgning om tildeling af programtilladelse,
og at der ikke sker en efterfølgende forskydning af
bedømmelsesgrundlaget. I reglerne vil der også blive nævnt
en række elementer, som det vil være naturligt at overveje i
udbudsmaterialet såsom:
Krav om samarbejde om multipleks-administration, herunder åbne
og fælles tekniske standarder ved digitalt radio og tv
En tidsmæssig minimumsudnyttelse af sendetilladelsen
Benyttelse af bestemte sendeteknikker
Udsendelser af beredskabsmeddelelser
Mulighederne for reklamefinansiering
Mulighederne for udsendelse af sponsorerede programmer
Andelen af europæiske programmer
Krav til selskabsform eller lignende
Særlige krav til programvirksomheden
Krav til minimumsbud på koncessionsafgift
Betaling af afgift for programtilladelsen (terminer og
betalingsvilkår)
Krav til ansøgeres økonomiske forhold
I forbindelse med udarbejdelsen af programtilladelse kan
kriterier og elementer fra udbudsmaterialet indarbejdes som vilkår for
tilladelsen.
Der kan fastsættes særlige regler for de
enkelte udbudsforretninger, såfremt der er behov herfor, f.eks. i
forbindelse med udbuddet af den fjerde, landsdækkende radiokanal og den
femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Vedrørende udbud af den fjerde, landsdækkende
radiokanal følger det af medieaftalen, at denne skal være en
nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med
præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer,
samfunds- og debatprogrammer mv.
Det fremgår videre af medieaftalen, at der skal
gives mulighed for »cross-promotion«, dvs. egenreklamer for andre radio- og
tv-kanaler, som det foretagende, der får rådighed over den
fjerde, landsdækkende radiokanal, måtte drive i henhold til andre
bestemmelser i radio- og fjernsynsloven. Muligheden for »cross-promotion«
skal fremgå af de konkrete udbudsvilkår.
Endelig fremgår det af medieaftalen, at en
kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil være
afgørende for, hvem der får tildelt kanalen, og at mange lyttere
ikke er et succeskriterium for kanalen. Medieaftalens krav for tildeling af
kanalen vil blive fastsat i de regler om tilrettelæggelse og
gennemførelse af udbudsforretningen af den fjerde, landsdækkende
radiokanal, som ministeren fastsætter i medfør af den
foreslåede § 42 b, stk. 3.
Med hensyn til udbud af den femte, næsten
landsdækkende radiokanal følger det af punkt 3 i medieaftalen,
at programvirksomheden på denne radiokanal skal omfatte public service
nyhedsdækning på niveau med DR´s nuværende
nyhedsdækning på radioområdet. Det fremgår videre af
medieaftalen, at kravet om nyhedsdækning er det eneste
programmæssige krav til kanalen, der i øvrigt skal være
»bred«.
Endelig fremgår af det af medieaftalen, at den
femte, næsten landsdækkende radiokanal skal tildeles det
foretagende, som afgiver det økonomisk set mest fordelagtige tilbud
(efter det såkaldte »auktions-princip«). Medieaftalens krav for
tildeling af kanalen vil blive fastsat i de regler om tilrettelæggelse
og gennemførelse af udbudsforretningen af den femte, næsten
landsdækkende radiokanal, som ministeren fastsætter i
medfør af den foreslåede § 42 b, stk. 3.
For begge disse radiokanaler skal det fastsættes som
et vilkår, at der ikke bortset fra vederlag i medfør af
ophavsretsloven af radioforetagenderne over for
fællesantenneanlæggene kan stilles krav om særskilt
betaling for viderefordeling som følge af must carry
forpligtelserne. Det gælder ligeledes for begge kanaler, at det skal
fremgå af udbudsmaterialet og fastsættes som et vilkår, at
der for kanalernes public service virksomhed skal udarbejdes public service
budget og public service regnskab.
ad § 42c
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at
skønne over størrelsen af det provenu, som udbud af
landsdækkende og regionale sendemuligheder kan indbringe i
koncessionsafgifter.
Det følger imidlertid af medieaftalen, at 20 mio.
kr. af det forventede provenu ved udbud af den femte, næsten
landsdækkende radiokanal skal anvendes til medfinansiering af
tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer fra
2003, og at et provenu herudover skal anvendes til public service
formål efter nærmere aftale med partierne bag medieaftalen.
Fastsættelse af regler om anvendelsen af koncessionsafgift vil tage
udgangspunkt i medieaftalen og forventes drøftet med
aftalepartierne.
ad § 42 d
Det foreslås, at en række regler i lovens
kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel
også skal finde anvendelse for så vidt angår
landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med
særlig tilladelse efter lovens kapitel 5 a.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 36 om krav til ansøgninger om programtilladelse og om
ministerens hjemmel til fastsættelse af nærmere regler om
ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.
§ 37, stk. 1, om ministerens hjemmel til at fastsætte
regler om programvirksomheden for fjernsynsvirksomhed, herunder regler om, i
hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå
her, samt regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og
unge.
§ 37, stk. 2 og 4, om reklamer og tilskud til programmer
samt at foretagender skal identificere sig ved afslutningen af hvert
program.
§ 39 om i hvilke tilfælde Radio og tv-nævnet kan
inddrage en programtilladelse.
§ 40 om bortfald af uudnyttede programtilladelser.
Til nr. 29
Den nuværende lovs § 44, stk. 1, opregner
de betingelser, som skal være opfyldt for udstedelse af tilladelse til
lokal programvirksomhed. Det fremgår af den nuværende formulering
af lovens § 44, stk. 1, nr. 2, at det ansøgende selskab mv.
skal have radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres i
overensstemmelse med praksis, således at det klart kommer til at
fremgå af loven, at formålet skal være lokal radio-
eller fjernsynsvirksomhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets
nr. 21, om ophævelse af lovens § 35 om, at tilladelse til
programvirksomhed ikke kan udstedes til foretagender, som har tilladelse til
lokal programvirksomhed efter kapitel 6. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets nr. 21.
Til nr. 30
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 33 og 55.
Til nr. 31
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse
af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt
Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 32
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 56 om indsættelse af § 73 e, om forpligtelse
til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til
befolkningen.
Til nr. 33
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 55 om indsættelse af § 73 d. Der henvises
endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 24 ad den
nugældende § 38.
Til nr. 34
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 55 om indsættelse af § 73 d.
Til nr. 35 38
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse
af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt
Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 39
Det fastslås i det foreslåede
stk. 1, at Radio og tv-nævnet efter indstilling fra de
lokale radio- og fjernsynsnævn kan yde tilskud til ikke-kommercielle
lokale radio- og tv-stationer. Bestemmelsen er en videreførelse af den
hidtidige regel i lovens § 60 b, stk. 1.
Det fremgår af § 60 b, 2. pkt. i den
gældende lov, at kulturministeren fastsætter regler for
fordelingen af tilskud mv. Denne hjemmel har ministeren benyttet til i
kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 606 af 19. juli 1999 om lokal radio- og
tv-virksomhed at fastsætte en række regler for tilskud til
ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Hovedreglerne i bekendtgørelsen er
følgende:
Tilskuddet til stationerne gives som henholdsvis basis- og
programtilskud. Basistilskuddet fordeles efter nogle objektive kriterier,
hvorimod programtilskuddet fordeles til programmer på grundlag af en
forhåndsvurdering af programansøgningerne. Der ydes et
basistilskud på 100 kr. pr. udsendt time for radiostationer og 1.000
kr. pr. udsendt time for tv-stationer. Der kan til hver radiostation
maksimalt ydes tilskud til 15 timer ugentligt og til hver tv-station
maksimalt 3 timer ugentligt. Der kan maksimalt udbetales 0,5 mio. kr.
årligt i samlet programtilskud til en enkelt radiostation og maksimalt
1,5 mio. kr. til en enkelt tv-station.
Der kan desuden ydes tilskud til uddannelsesaktiviteter
til brug for uddannelse af primært frivillige medarbejdere på de
lokale radio- og tv-stationer.
ad stk. 3-6:
Rigsrevisionen har i en række tilfælde gjort
opmærksom på, at der mangler præcise regler i lovgivningen
for en række af Kulturministeriets tilskudsordninger, herunder
bestemmelser om udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision
mv.
Det foreslås på denne baggrund, at der i
radio- og fjernsynsloven indsættes sådanne regler for
tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Hvis stationerne har ansat medarbejdere, og der ved
tilskud i medfør af denne lov opnås dækning af
driftsudgifter på halvdelen eller mere, kan det fastsættes i
tilsagnsbrevet, at der skal gælde løn- og
ansættelsesvilkår, der svarer til statens regler.
Det fremgår af § 34, stk. 1, i
bekendtgørelsen, at Udvalget vedr. Lokal Radio og TV fastsætter
retningslinier for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud,
regnskabsaflæggelse og revision mv. Det fremgår videre af
§ 34, stk. 2, at udvalget fastsætter en revisionsinstruks,
som revisorerne skal følge i forbindelse med revisionen af
tilskudsmodtagernes regnskaber.
I forbindelse med behandlingen af en klage til
Folketingets Ombudsmand i februar måned 2000 blev Kulturministeriet
opmærksom på, at loven ikke indeholdt en udtrykkelig hjemmel til,
at ministeren kan bestemme, at det er Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, som
fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger mv.
På denne baggrund tilkendegav ministeriet over for ombudsmanden, at man
ved førstkommende ændring af loven ville søge
tilvejebragt en sikker hjemmel, idet man var af den opfattelse, at det er
mest hensigtsmæssigt, at det er udvalget og ikke ministeren som
fastsætter sådanne retningslinier.
Det foreslås på denne baggrund, at ministeren
får udtrykkelig hjemmel til, i forbindelse med fastsættelsen af
regler om fordelingen af tilskud mv. at bestemme, at Radio og tv-nævnet
fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger,
udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision mv. samt
fastsætter en revisionsinstruks, som revisorerne skal følge i
forbindelse med revisionen af tilskudsmodtagernes regnskaber.
Til nr. 40
I henhold til den mediepolitiske aftale af 10. maj 1996
har der i perioden 1996 2000 været ydet tilskud til forsøg med
medieskoler. Puljen på 5 mio. kr. årligt er blevet fordelt af
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV efter indstilling fra de lokale radio- og
fjernsynsnævn. Medieskolerne er navnlig blevet oprettet i forbindelse
med lokale radio- og tv-stationer, båndværksteder og lignende. DR
s og TV 2 s regionale virksomheder har i særlige tilfælde
også kunnet deltage i projekter i forsøgsordningen.
Målsætningen med den hidtidige
forsøgspulje har været at etablere medieskoler, hvor borgerne
havde mulighed for at lære om de (lokale) elektroniske medier gennem
f.eks. besøg, korte kurser, længere undervisningsforløb
mv. Målgruppen har primært været børn og unge.
Det fremgår af medieaftalen, at puljen til
forsøg skal videreføres og udbygges, og at der skal
søges oprettet medieskoletjenester i hvert amt.
Det er derfor tanken i de kommende retningslinier for
puljens fordeling jf. forslaget til § 60 c, stk. 3
så vidt muligt at sikre, at der oprettes sådanne skoletjenester
over hele landet. Medieskoletjenesterne skal navnlig fokusere på
aktiviteter i forhold til folkeskoler og gymnasier. Tjenesterne skal
således både kunne modtage besøg af skoleklasser og
lærere med henblik på aktiviteter samt tilrettelægge og
tilvejebringe f.eks. undervisningsmaterialer til brug for læreres
gennemførelse af undervisning.
Uddannelsesaktiviteter til brug for uddannelse af voksne,
herunder f.eks. frivillige på lokale radio- og tv-stationer, vil
således ikke være omfattet af medieskoletjenesteordningen, men
kan i visse tilfælde støttes af lokal radio/tv-puljen jf.
lovforslagets nr. 39.
Til nr. 41
DR har gjort opmærksom på, at det vil
være hensigtsmæssigt med en såkaldt bagatelgrænse for
såvel opkrævning af for lidt betalt licens som tilbagebetaling af
for meget betalt licens. Baggrunden er, at de administrative omkostninger i
forbindelse med sådanne opkrævninger og tilbagebetalinger ofte
ikke står mål med det beløb, der henholdsvis skal
opkræves eller tilbagebetales.
Begrundelsen for at foreslå spørgsmålet
reguleret i radio- og fjernsynsloven er, at det efter drøftelse med
Justitsministeriet er Kulturministeriets opfattelse, at fastsættelse
af en sådan bagatelgrænse for opkrævning og tilbagebetaling
af licens kræver klar hjemmel i loven.
Det er i givet fald hensigten at udnytte hjemmelen til i
licensbekendtgørelsen at fastsætte, at DR Licens kan undlade at
opkræve, henholdsvis tilbagebetale beløb på under 25
kr.
Til nr. 42
DR kan i henhold til de gældende regler for licens
efter ansøgning bevilge pensionister fritagelse for radiolicens og
nedsættelse til halv fjernsynslicens, hvis pensionisten vil kunne
modtage fuldt personligt tillæg efter § 17, stk. 1, i lov om
social pension. Fritagelsen/nedsættelsen bortfalder, såfremt den
nævnte betingelse ikke længere er opfyldt. Pensionisten har pligt
til at give DR Licens meddelelse herom.
Erfaringerne viser imidlertid, at mange pensionister
glemmer at give DR Licens meddelelse, såfremt deres økonomiske
forhold ændrer sig, så de ikke længere opfylder
betingelserne for at få fritagelse/nedsættelse af licensen.
Det fremgår af punkt 2 i medieaftalen, at de
gældende regler for pensionisters licensfritagelse/-nedsættelse
opretholdes, og at der skal gives mulighed for kontrol med, at ordningen ikke
misbruges.
Det foreslås på denne baggrund, at der
indsættes en bestemmelse i loven, som giver hjemmel til i
licensbekendtgørelsen at fastsætte, at DR i kontroløjemed
kan foretage registersamkørsel med bl.a. det fælleskommunale
system for sociale pensioner for pensionister, der har fået bevilget
fritagelse for licens eller nedsat licens.
Det forudsættes, at de berørte pensionister
orienteres om registersamkøringen enten når samkøringen
finder sted eller i forbindelse med ansøgningen om
licensfritagelse/-nedsættelse.
Bestemmelsen er udformet efter drøftelse med
Datatilsynet. Det bemærkes afslutningsvis, at iværksættelse
af registersamkøringsordningen forudsætter anmeldelse til
Datatilsynet af den praktiske udformning af ordningen.
Til nr. 43
I lovforslagets nr. 44 foreslås det at samle
bestemmelserne om reklamer i fjernsyn i en (ny) bestemmelse. Det
foreslås derfor, at der indsættes en ny overskrift herom.
Til nr. 44
Den foreslåede bestemmelse indeholder en redaktionel
sammenskrivning af de gældende bestemmelser om reklamering i fjernsyn.
Der tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring af de hidtidige
bestemmelser.
Til nr. 45
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af lovforslagets nr. 44 og 47 om en ny affattelse af lovens §§ 65 og
69.
Til nr. 46
I lovforslagets nr. 47 foreslås det at samle
bestemmelserne om reklamer i radio i en (ny) bestemmelse. Det foreslås
derfor, at der indsættes en ny overskrift herom.
Til nr. 47
Der er tale om en redaktionel sammenskrivning af de
gældende regler om reklamering i radio, og der er ikke tilsigtet nogen
ændring i retstilstanden.
Til nr. 48
Kulturministeren kan efter § 70 i den gældende
lov fastsætte nærmere regler om, hvorledes reklamer kan
indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation,
placering, indhold og omfang af reklamer. Det foreslås, at ministeren i
den forbindelse får en eksplicit hjemmel til også at
fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod
børn og reklamer for produkter til børn.
Det fremgår af medieaftalen, at der skal
indføres forbud mod reklamer rettet mod børn og reklamer for
produkter til børn omkring børneudsendelser, herunder trailere
i tilknytning til børneudsendelser. Børnereklameforbuddet
gælder 5 minutter før og efter børneudsendelser.
Kulturministeren indgik imidlertid i begyndelsen af
oktober måned 2000 en frivillig aftale med TV 2 om begrænsning af
reklameeksponeringen mod børn.
Hovedpunkterne i aftalen med TV 2, der gælder for
perioden 2001-2004, er følgende:
Programmer der er rettet mod børn under 8 år, sikres
overalt i sendefladen et frirum af 1½ minuts varighed, hvor der ikke sendes
reklamer.
I de reklameblokke, der ligger op ad frirummet, må der ikke
vises reklamer, som er særlig rettet mod børn under 12
år.
I de reklameblokke, der ligger op ad programmer henvendt til
børn i alderen 8 12 år, må der ikke vises reklamer
rettet mod børn under 8 år.
Der bringes ingen reklamer rettet mod børn under 12 år
før kl. 9:30 på lørdage, søndage og
helligdage.
Ingen børneprogrammer kan sponsoreres.
Børneprogrammers studieværter og synlige
redaktører optræder ikke som reklamesøjler for
børneprogrammer.
Der sondres i aftalen med TV 2 mellem
børneudsendelser rettet til børn i aldersgruppen under 8
år og udsendelser for børn under 12 år. Ved vurderingen af
om en konkret udsendelse skal anses for at henvende sig til børn under
8 år og/eller under 12 år, skal der anlægges en
helhedsvurdering, hvori bl.a. følgende forhold skal
inddrages:
programmets indhold og form
om der medvirker børn under 8 år og/eller under 12
år
programmets sendetidspunkt
hvem der er potentielle seere i forhold til sendetidspunkt
faktiske seere, og
sprogbrugen i programmet.
Selvreguleringen medfører endvidere, at der skal
tages stilling til, hvorvidt en reklame retter sig til børn under
henholdsvis 8 år og 12 år. Ved denne stillingtagen må der
ifølge aftalen anlægges en helhedsvurdering, hvori bl.a.
elementer som produktets art og anvendelsesmuligheder samt reklamens
udformning skal tillægges betydning.
Hvis der er tale om produkter, som både anvendes af
børn under 8 år og af større børn, skal det
tillægges betydning, hvilken alder hovedparten af børnene, der
anvender produkterne, har.
Hvis der er tale om en reklame for produkter til
børn, som foregiver at være rettet til voksne, men hvor det
tydeligt fremgår af produktet eller dets emballage eller lign., at
målgruppen er børn, er disse reklamer tillige omfattet af den
aftalte begrænsning.
Det er endelig aftalt med TV 2, at Radio og
tv-nævnet, jf. lovforslagets nr. 19, vil få til opgave at
følge udviklingen på børnereklameområdet, herunder
om selvreguleringen fungerer efter hensigten. Det er i den henseende tanken
at bede nævnet om med passende mellemrum, f.eks. to gange årligt,
at underrette ministeren om, hvorvidt den aftalte selvregulering fungerer.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 19, om
Radio og tv-nævnets opgaver vedrørende reklamer og tilskud til
programmer.
Det er ministerens forventning, at det også vil
være muligt at indgå tilsvarende aftaler med andre tv-stationer
under dansk jurisdiktion.
På denne baggrund er partierne bag den
mediepolitiske aftale enige om, at der ikke på nuværende
tidspunkt er behov for at regulere spørgsmålet om
børnereklamer i radio- og fjernsynsloven.
Viser det sig imidlertid, at det ikke bliver muligt at
indgå aftaler med de øvrige tv-stationer i Danmark, der svarer
til aftalen med TV 2, eller viser det sig, at selvreguleringen ikke er
tilstrækkelig effektiv, er det tanken at udnytte den foreslåede
hjemmel til - efter drøftelse med aftalepartierne - i en
bekendtgørelse at fastsætte bindende regler vedrørende
børnereklamer. Sådanne regler kan f.eks. tage udgangspunkt i
indgåede aftaler på området eller kan fastsættes med
udgangspunkt i ordlyden i medieaftalen. Radio og tv-nævnet vil i givet
fald få henlagt kompetencen til at træffe afgørelse herom,
lovforslagets nr. 19 ad indsættelse af § 33 e, stk. 2.
Til nr. 49
Bestemmelsen i den nugældende § 71,
stk. 2, som foreslås ophævet, indeholder reglerne for
indgivelse af klager vedrørende reklamer på fjernsyn og i radio.
Bestemmelsen var placeret i tilknytning til oplistningen af, hvilke opgaver
det hidtidige Radio- og TV-Reklamenævn skulle varetage.
Det er i første omgang denne placering, som
ændres, således at bestemmelsen om indgivelse af klager
vedrørende reklameindslag nu udskilles til en selvstændig
bestemmelse. Baggrunden for denne udskillelse er, at den mere naturligt
hører hjemme i lovens kapitel om reklamer og tilskud til programmer
end sammen med oplistningen af Radio og tv-nævnets opgaver på
reklame og sponsorområdet.
Samtidig med udskillelsen og som et led i
gennemførelse af anbefalingerne i Radio- og TV-Reklamenævnets
redegørelse af 4. november 1998 om erfaringerne med skjult reklame
foreslås det, at den allerede gældende almindelige adgang til at
klage i sager om indholdet af reklamer udvides til også at gælde
sager om skjult reklame.
Udvidelsen er begrundet i, at det synes
uhensigtsmæssigt, at der er mulighed for at klage over indslag, der er
identificeret som reklame ved at være placeret i en reklameblok, uden
at der samtidig er mulighed for at klage over indslag, som ikke er
identificeret som reklame. Udvidelsen betyder, at alle kan indgive en klage
til nævnet, hvis de finder, at indholdet af reklamer er
uretmæssigt eller hvis de finder, at en udsendelse indeholder skjult
reklame.
I det foreslåede stk. 2 fastsættes
det, at kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager
vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer. Denne
bemyndigelse er tænkt anvendt, såfremt muligheden for at
fastsætte retsregler vedrørende placering af reklamer rettet mod
børn og reklamer for produkter til børn, jf. lovforslagets nr.
48, udnyttes. I givet fald vil det blive fastsat, at klager skal være
modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er
udsendt.
Til nr. 50
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse
af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt
Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 51
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af forslaget om nyt indhold i kapitel 3 om DR s og TV 2 s public service
virksomhed mv., jf. lovforslagets nr. 5.
Til nr. 52
I forbindelse med lovrevisionen i 1992 blev den
nuværende bestemmelse i lovens § 73, stk. 5 om, at der ikke
må udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af
arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier
eller religiøse bevægelser, indført.
Den nuværende bestemmelse er til hinder for, at der
kan udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af bl.a.
arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller religiøse
bevægelser medmindre der er tale om lokal radiovirksomhed eller
radiovirksomhed ved hjælp af satellit eller kabelanlæg. Dette
forbud har efter regeringens opfattelse vist sig at være
uhensigtsmæssigt og vanskeligt at administrere, idet det f.eks. har
betydet, at Bille August s film »Pelle Erobreren« ikke lovligt har kunnet
vises på DR, fordi SiD har bidraget til finansieringen af filmen.
I forbindelse med den foreslåede lempelse af
sponsorreglerne bemærkes i øvrigt, at loven i § 73,
stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at indholdet og
programsætningen af et sponsoreret program ikke må påvirkes
af sponsorer på en sådan måde, at det indvirker på
radio- og tv-foretagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med
hensyn til programmerne.
Til nr. 53
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse
af Satellit og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt
Radio- og TV-Reklamenævnet.
Til nr. 54
Det fremgår af punkt 12 i medieaftalen, at DR s og
TV 2 s public service regnskaber skal sikres »revision« i et uafhængigt
Public Service Råd. Det foreslås derfor, at der nedsættes
et sådant råd bestående af 7 personer, hvoraf 5 udpeges af
kulturministeren blandt kulturpersonligheder og medieforskere. 2
foreslås udpeget af lytter- og seerorganisationerne. Det
forudsættes, at de to repræsentanter udpeget af Samarbejdsforum
for Danske Lytter- og Seerorganisationer ikke samtidig er medlemmer af DR s
og TV 2 s programråd eller af et regionalt
programråd/repræsentantskab for en regional TV 2-virksomhed.
Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen.
For at give rådet så stor gennemslagskraft i
den offentlige debat som muligt skal medlemmerne udpeges blandt personer, der
er kendt for at have interesse for og indsigt i public service mediernes
indhold.
Public Service Rådets formål er at skabe
grundlag for en bred offentlig debat om public service regnskaberne. Disse
regnskaber blev indført ved lovrevisionen i 1996 og blev første
gang offentliggjort i 1998. Erfaringerne fra de tre forløbne år
peger imidlertid på, at regnskaberne ikke i tilstrækkelig grad
har bidraget til den løbende offentlige debat om DR s og TV 2 s public
service programvirksomhed.
En del af forklaringen på regnskabernes mangelfulde
indflydelse kan ligge i, at der ikke har været en central »revisor« til
at gennemgå dem og komme med en kvalificeret udtalelse om resultatet.
Det er hensigten med nedsættelsen af Public Service Rådet at
forbedre udgangspunktet for den brede debat. Med de foreslåede
udbygninger og præciseringer af public service forpligtelserne, jf.
bemærkningerne til lovforslagets nr. 5, ad nyt indhold i kapitel 3, er
det hensigten at give rådet mulighed for at analysere og vurdere,
hvordan DR og TV 2 har opfyldt deres public service forpligtelser.
Rådet skal ikke foretage en selvstændig vurdering af public
service budgetterne, der som noget nyt skal indgå i forpligtelserne,
men anvende dem i behandlingen af public service regnskaberne. Udover
regnskaber for DR og TV 2 skal rådet tillige beskæftige sig med
public service regnskaber for den fjerde, landsdækkende radiokanal og
den femte, næsten landsdækkende radiokanal.
Det er herudover hensigten, i forbindelse med revisionen
af DR s og TV 2 s vedtægter, at fastsætte, at Rigsrevisionen skal
påse, at de regnskabsmæssige oplysninger i DR s og TV 2 s public
service regnskaber er korrekte, og at der foreligger en tilfredsstillende
dokumentation for øvrige talmæssige oplysninger, der har
betydning for vurderingen af public service regnskaberne.
Rådet kan i forbindelse med sin behandling af public
service regnskaberne holde offentlige høringer, således at det
får lejlighed til at indhente meningstilkendegivelser udefra.
Mindst et år før udløbet af den
gældende aftaleperiode skal rådet afgive en rapport til
kulturministeren om behovet for eventuelle justeringer af public service
forpligtelserne for den kommende aftaleperiode.
Rådet skal efter forslaget være
rådgivende i forhold til kulturministeren og skal således ikke
have myndighed til at træffe bindende beslutninger om
programvirksomheden i DR eller TV 2 eller anden public service virksomhed.
Det er vigtigt, at rådets arbejde ikke kan opfattes som et indgreb i
mediernes selvstændighed og uafhængighed.
Et af de spørgsmål, som rådet kan
tænkes at skulle rådgive ministeren om, er anvendelsen af den del
af provenuet ved udbudet af den femte, næsten landsdækkende
radiokanal, der skal anvendes til public service formål, jf. punkt 3 i
medieaftalen.
Endelig vil rådet få til opgave at udvikle et
public service-mål, som skal være en enkel og kvantificerbar
indikator for opfyldelsen af DR s og TV 2 s public service-forpligtelser.
Public service-målet skal være et ligeværdigt måltal
til de kommercielle seer-målinger og sikre engageret fokus på
public service hos DR og TV 2.
Efter indhentet udtalelse fra Rådet fastsætter
kulturministeren en forretningsorden for rådets virksomhed.
Til nr. 55
Der henvises til lovforslagets nr. 24 om ophævelse
af den gældende lovs § 38 samt lovforslagets nr. 33 om
ophævelse af den gældende lovs § 54.
Til nr. 56
Der er tale om en videreførelse af de
gældende regler om, at kulturministeren kan fastsætte regler om,
at DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed skal udsende meddelelser af beredskabsmæssig
betydning til befolkningen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet på lokal
radio- og tv-området.
Bemyndigelsen foreslås udvidet således, at
alle radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, vil kunne forpligtes til at udsende
beredskabsmeddelelser.
Til nr. 57
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 55 ad § 73 d.
Til nr. 58
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 19 ad § 33 e.
Til nr. 59
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af lovforslagets nr. 56.
Til § 2
Det foreslås af ordensmæssige grunde at
ophæve skattefritagelsen for den ikke længere eksisterende TV
2-fond og det i den nu ophævede § 31 i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed nævnte aktieselskab, idet bestemmelserne om disse
retssubjekter er ophævet ved lov nr. 1208 af 7. december 1996 om
ændring af radio- og fjernsynsloven. De aktiviteter, der tidligere blev
udøvet i TV 2-fonden og reklameaktieselskabet, udøves nu af den
selvejende institution TV 2, der fortsat er fritaget for skattepligt.
Lovændringen vedrørende TV 2-fonden trådte i kraft den 1.
januar 1997, medens lovændringen vedrørende
reklameaktieselskabet trådte i kraft den 1. marts 1999.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2001. Baggrunden herfor er, at lovforslaget særligt tager sigte
på at gennemføre den medieaftale som regeringen, SF og
Centrum-Demokraterne indgik den 28. marts 2000 for perioden 2001 - 2004.
Det foreslås dog, at bestemmelserne
vedrørende udpegningen af bestyrelserne for DR og TV 2 først
har virkning fra henholdsvis 1. januar 2004 og 2003. Baggrunden herfor er, at
gennemførelsen af de ændrede udpegningsbestemmelser i så
fald falder tidsmæssigt sammen med den ordinære beskikkelse af
bestyrelsesmedlemmer.
Bilag 1
Medieaftale 2001-2004
Der er enighed mellem regeringen,
Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne om følgende:
1. De eksisterende public service-regler gælder fortsat, men
præciseres og udbygges, herunder i forhold til:
børn og unge
dansk kunst og kultur, herunder dansk sprog
indvandrere og flygtninge
handicappede
undervisning
folkeliggørelse af IT
DR´s og TV 2´s øgede engagement i dansk filmproduktion
opretholdes mindst på det niveau, der blev aftalt i 1993, d.v.s.
henholdsvis 25 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt.
DR og TV 2 skal udbygge programsamarbejdet og -koordineringen
DR og TV 2´s on-line-virksomhed skal være en del af public
service- virksomheden, og de gældende regler (om public
service-forpligtelser, reklameregler, regler om beskyttelse af børn og
unge m.v.) for stationernes traditionelle public service-virksomhed skal
også gælde for denne del af public service-virksomheden. Som
supplement hertil kan DR og TV 2 drive on-line-virksomhed på
kommercielle vilkår.
Der skal ikke nødvendigvis gælde samme public service
krav for DR og TV 2. Kravene præciseres ved en ændring af radio-
og fjernsynsloven i næste folketingssamling.
2. Licensen stiger som udgangspunkt med 5 pct. årligt i
aftaleperioden, men forventes nedsat som følge af en ekstra indsats
for at øge licensbetalingen fra navnlig erhvervsvirksomheder.
Der nedsættes endvidere en arbejdsgruppe, der skal
undersøge en omlægning af licensopkrævningen. En
omlægning kan gennemføres i aftaleperioden efter aftale med
aftalepartierne. Merprovenuet i forhold til det budgetterede vil blive
anvendt til en nedsættelse af licensafgifterne i aftaleperioden,
herunder til en lempelse af hotellicensen.
De gældende regler for pensionisters
licensfritagelse/-nedsættelse opretholdes. Der skal gives mulighed for
kontrol med, at ordningen ikke misbruges.
3. Den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte,
næsten landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle
interesserede på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan
komme i betragtning.
Programvirksomheden kan finansieres ved hjælp af reklamer. Dette
gælder dog ikke for DR. De danske reklameregler og dansk lovgivning
skal overholdes.
Hvis DR byder på den fjerde landsdækkende kanal, må
gennemsnitsomkostningerne ikke overstige gennemsnitsomkostningerne på
de øvrige radio-programflader i DR.
Den fjerde, landsdækkende radiokanal skal være en
nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik - suppleret med
præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik - kulturprogrammer,
samfunds- og debatprogrammer m.v. Der gives mulighed for »cross-promotion«.
En kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil være
afgørende for, hvem der får tildelt kanalen. Mange lyttere er
ikke et succeskriterium for kanalen.
Den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal være
"bred". Eneste programmæssige krav er public service
nyhedsdækning på niveau med DR´s nyhedsdækning på
radioområdet, således at der sker et monopolbrud på
nyhedsformidlingen på radioområdet. DR kan således ikke
byde på denne kanal. TV 2, dagbladene og andre kan byde på
kanalen. Radiokanalen tildeles det foretagende, som afgiver det
økonomisk set mest fordelagtige tilbud (efter det såkaldte
"auktions-princip").
20 mio.kr. af det forventede provenu ved udbud af den 5. radiokanal
anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til ikke-kommercielle
lokale radio- og tv-stationer fra 2003. Et provenu herudover anvendes til
public serviceformål efter nærmere aftale med aftalepartierne,
for eksempel gennem et Public Service Råd.
De nærmere udbudsvilkår aftales mellem partierne bag denne
aftale. Udbudsmaterialet godkendes af Konkurrencestyrelsen.
Radio/tv-nævnet tager stilling til de indkomne tilbud. Kanalerne
tildeles for en begrænset årrække.
4. Der indføres forbud mod reklamer rettet mod børn og
reklamer for produkter til børn i reklameblokke omkring
børneudsendelser, herunder trailere i tilknytning til
børneudsendelser. Børnereklameforbuddet gælder 5 minutter
før og efter børneudsendelser.
5. Puljen til forsøg med medieskoler videreføres og
udbygges. Der søges oprettet medieskoletjenester i hvert amt.
6. TV 2´s udsendelse af børneprogrammer styrkes.
7. Der planlægges opbygget digitale sendernet til radio og tv til
brug for TV 2 og DR - blandt andet for at DR 2 hurtigst muligt kan komme ud
til alle. Der nedsættes en arbejdsgruppe med sagkyndige på
området, som inden for to måneder udarbejder en
redegørelse for de teknologiske valg (satellit, jordbaseret og
lysleder) og de økonomiske konsekvenser heraf, herunder for licensen.
På baggrund af redegørelsen tager aftalepartierne stilling
hertil.
8. Der nedsættes en arbejdsgruppe med sagkyndige inden for lokal
radio og tv, som vurderer den nuværende tilskudsordning og
organiseringen på lokal radio og tv-området samt anvendelsen af
sendemuligheder. På baggrund af arbejdsgruppens rapport tager
aftalepartierne stilling til eventuelle ændringer på
området.
9. Der afsættes midler til digitalisering af et
repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV 2.
10. Forslagene i Radio- og TV-reklamenævnets redegørelse
om erfaringerne med skjult reklame gennemføres. Der indføres
mulighed for bevægelige sponsorkrediteringer (dog ikke ved
børneprogrammer). DR og TV 2 underlægges som udgangspunkt samme
sanktionsregler på reklame- og sponsoreringsområdet som
øvrige radio- og tv-foretagender. Forbudet mod udsendelse af
programmer sponsoreret af fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger samt
religiøse bevægelser ophæves.
11. Fra næste valgperiode udpeges DR´s bestyrelse på
følgende måde: Folketingets partier udpeger 8 medlemmer,
medarbejderne 2 medlemmer og kulturministeren 3 medlemmer. Kulturministeren
udpeger formand og næstformand. Bestyrelsen skal søges
sammensat, således at den samlede bestyrelse repræsenterer
mediemæssig, kulturel, erhvervsmæssig og ledelsesmæssig
indsigt.
Der indsættes 2 medarbejder-valgte repræsentanter i TV 2´s
bestyrelse fra næste valgperiode.
12. DR og TV 2 pålægges at udarbejde et public service
budget. Der skal sikres "revision" af public service-regnskaberne fra DR og
TV 2 i et uafhængigt Public Service Råd. Den nærmere
udformning af revisionsordningen drøftes med aftalepartierne
13. Kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager i
networking-samarbejde, betaler en afgift til staten. Der sigtes mod et samlet
afgiftsprovenu på 30 mio.kr. årligt. Afgiften pr. indbygger i
tilladelsesområdet fastsættes på finansloven.
Afgiftsprovenuet anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til
ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. De hidtil afsatte 50 mio.
kr. til dette formål fastholdes og pris- og løn-reguleres med 7
mio. kr. i 2001, 8 mio. kr. i 2002, 9 mio. kr. i 2003 og 10 mio. kr.
2004.
14. TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på
etableringslånet på 490 mio. kr. og driftslånet på 37
mio. kr.
15. I forbindelse med ændringen af radio- og tv-lovgivningen
drøftes spørgsmålet om, hvem der er omfattet af
must-carry forpligtelsen
16. Licensøkonomi (alle tal i løbende priser)
Licensen fastsættes i aftaleperioden som angivet
nedenfor:
Kr.
2000
2001
2002
2003
2004
Farve-tv
947
994
1044
1096
1151
S/h tv
609
639
671
705
740
Radio
140
147
154
162
170
Note: de anførte beløb er incl. moms og
udgør halvårlig afgift for husstande og helårlig afgift
for erhverv og institutioner.
Fordelingen af licensindtægterne vil være som
vist i nedenstående tabel:
Kr.
2000
2001
2002
2003
2004
Samlede licensindtægter:
3.074,4
3.243,2
3.420,4
3.604,3
3,797,8
Heraf reserveret til lokalmedier m.v.:
25,0
37,0
38,0
19,0
20,0
Heraf reserveret til digitalisering af arkiver:
0,0
0,0
0,0
0,0
80,0
Licensindtægter herefter:
3.049,4
3.206,2
3,382,4
3,585,3
3.697,8
Andel: DR
TV2
85,00
15,00
83,00
17,00
83,00
17,00
82,00
18,00
82,00
18,00
Ialt
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
Licens: DR
TV2
2.592,0
457,4
2.661,1
545,1
2.807,4
575,0
2.940,0
645,4
3.032,2
665,6
I alt
3.049,4
3,206,2
3.382,4
3.585,3
3.697,8
Note: Der er tale om anslåede
beløbsstørrelser.
Anvendelsen af det ekstra licensprovenu fremgår af
nedenstående oversigt:
Mio. kr.
2001
2002
2003
2004
Ialt
DR:
80,2
213,2
335,5
425,3
1.054,1
DAB-sendernet-landsdækkende og regionalt
5,0
10,0
15,0
15,0
45,0
DVB-sendernet med regional opdeling
10,0
13,0
19,0
19,0
61,0
Øget satsning på dansk
programproduktion
0,0
10,0
25,0
30,0
65,0
Digital programudvikling
0,0
20,0
30,0
40,0
90,0
DR Online
0,0
25,0
37,5
37,5
100,0
Pris- og lønkompensation (2,5%)
65,2
135,2
209,0
283,8
693,1
TV2:
68,7
131,3
182,6
206,2
588,8
DVB-sendernet med regional opdeling
7,0
10,0
16,0
16,0
49,0
Øget satsning på dansk
programproduktion
0,0
10,0
25,0
30,0
65,0
Digital programudvikling
0,0
20,0
30,0
40,0
90,0
Internet
0,0
25,0
37,5
37,5
100,0
Styrkelse af TV2 s børneprogrammer
60,0
60,0
60,0
60,0
240,0
Pris- og lønkompensation nye udg. (2,5%)
1,7
6,3
14,1
22,7
44,8
Lokale medier:
12,0
13,0
14,0
15,0
54,0
Forøgelse af lokal radio/tv-pulje
7,0
8,0
9,0
10,0
34,0
Forøgelse af medieskolepulje
5,0
5,0
5,0
5,0
20,0
Digitalisering af DR s og TV2 s arkiver
0,0
0,0
0,0
80,0
80,0
Anvendelse af provenu i alt
160,9
357,5
532,1
726,5
1.776,9
Bilag 2
Tillægsaftale nr. 3
til aftale af 10. maj 1996 om mediepolitikken 1997-2000
om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer
Der er
enighed mellem aftaleparterne om følgende:
Digital radiovirksomhed i form af DAB (Digital Audio
Broadcast) bør påbegyndes på permanent basis i Danmark
snarest muligt. Det er vigtigt at udnytte de fordele, der er ved den digitale
udsendelsesform, bl.a. i forhold til mobil radiomodtagning og mulighed for
nye tjenester. For at fremme den digitale radioudvikling mest muligt er det
af afgørende betydning, at der ikke bare bliver tale om
paralleludsendelse af de nuværende analoge programmer, men også
om udsendelse af nye tjenester, som udnytter de digitale muligheder. DR er et
naturligt »lokomotiv« i udviklingen af digital radio, men aftaleparterne
lægger vægt på, at der også gives andre
radioforetagender end DR adgang til at sende digital radio.
1. I første fase, hvor kun det landsdækkende
DAB-sendernet er opbygget, fordeles kapaciteten i den landsdækkende
DAB-blok (1.152 Kb/s) som følger:
det radioforetagende, som efter 1. januar 2001 får
rådighed over den fjerde, landsdækkende (analoge) radiokanal,
får rådighed over en kapacitet, der muliggør udsendelse af
bl.a. klassisk musik i god kvalitet (256 Kb/s).
DR får rådighed over resten af kapaciteten, hvilket giver
mulighed for digital udsendelse af P1, P2 Musik/Danmarks-kanalen (i det
omfang programmet for nærværende udsendes på
FM-båndet) og P3, specialprogrammerne på mellem- og
langbølge samt kapacitet til opnåelse af digital merværdi
i form af nye tjenester. Der er ikke i denne fase mulighed for udsendelse af
DR s regionalprogrammer i DAB.
2. I anden fase, når de regionale DAB-sendernet er
etableret, fordeles kapaciteten i den landsdækkende blok som
følger:
det radioforetagende, som får rådighed over den fjerde,
landsdækkende (analoge) radiokanal, bibeholder den tildelte kapacitet.
der udbydes til et kommercielt radioforetagende en kapacitet, der
giver mulighed for udsendelse af bl.a. klassisk musik (256 Kb/s).
kapaciteten til DR reduceres svarende til den kapacitet, der tildeles
det kommercielle radioforetagende efter udbud.
3. I anden fase fordeles kapaciteten i de regionale
blokke som følger:
det radioforetagende, der efter 1. januar 2001 måtte få
rådighed over en analog, næsten landsdækkende, femte
radiokanal, tildeles en kapacitet, der giver mulighed for udsendelse af
klassisk musik (256 Kb/s). Såfremt det besluttes ikke at etablere en
sådan kanal, tildeles DAB-kapaciteten et kommercielt foretagende efter
udbud.
DR får rådighed over den resterende kapacitet med henblik
på digital udsendelse af DR s regionale radioprogrammer. Endvidere
giver kapaciteten når der ikke sendes regionalprogrammer - mulighed
for udsendelse af bl.a. P2Musik og Danmarkskanalen samt for digital
merværdi i form af nye tjenester.
4. Udbud af kapacitet i den landsdækkende DAB-blok og eventuelt i
de regionale DAB-blokke foretages inden 1. januar 2002 med
ansøgningsfrist 1. juli 2002.
5. Der oprettes et uafhængigt Radio- og tv-nævn, som
forestår behandlingen af ansøgninger om tilladelse til
programvirksomhed, udstedelse af tilladelser og efterfølgende tilsyn
med programvirksomheden for så vidt angår de kommercielle
radioforetagender, der udsender digital radio.
6. De kommercielle ansøgere skal opfylde følgende krav:
Der skal være tale om foretagender, som hører hjemme i Danmark.
For så vidt angår programvirksomheden forudsættes det, at
der er daglige nyhedsudsendelser, at der i nyheds- og aktualitetsudsendelser
lægges vægt på saglighed og upartiskhed samt at der sendes
en betragtelig del af døgnets timer.
7. Tilladelser vil blive givet for en periode på 5 år ad
gangen. Tilladelserne vil blive givet på nærmere angivne
vilkår, herunder frist for påbegyndelse af
udsendelsesvirksomheden, krav til programvirksomheden (jf. punkt 6 ovenfor),
krav til samarbejde med øvrige radioforetagender (jf. punkt 8
nedenfor), samt betaling af afgift (jf. punkt 9 nedenfor).
8. De radioforetagender, som får rådighed over kapacitet i
en DAB-blok, aftaler selv etablering, finansiering og drift af de respektive
sendernet samt hvorledes den praktiske administration af kapaciteten i
DAB-blokken skal finde sted (»sendesamvirke-modellen«). I tilfælde af
uenigheder mellem parterne afgøres spørgsmålet af Radio
og tv-nævnet, med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning.
9. Kommercielle radioforetagender, som får stillet DAB-kapacitet
til rådighed, skal på sigt betale en afgift til statskassen for
adgangen til at sende landsdækkende hhv. regionale DAB-programmer. Der
opkræves dog ikke afgift før tidligst i år 2005.
10. Det
landsdækkende og de regionale sendernet skal som udgangspunkt
være fuldt udbygget og taget i brug senest 1. oktober 2002 hhv. 1.
oktober 2003, idet kulturministeren om nødvendigt kan forlænge
disse frister.
11. Højest 10 pct. af kapaciteten målt over døgnet
må anvendes til andet end broadcast-formål. Det gælder
såvel den landsdækkende som de regionale DAB-blokke og
DAB-sendemulighederne i L-båndet, jf. pkt. 13.
12. Telestyrelsen anmodes om at udarbejde en redegørelse for
DAB-sendemulighederne til lokalradioformål. Der nedsættes -
når redegørelsen foreligger - en arbejdsgruppe med deltagelse af
organisationerne på lokalradioområdet, der skal komme med
anbefalinger til fremtidens lokalradiovirksomhed.
13. På grundlag af ovennævnte redegørelse og
anbefalinger fra arbejdsgruppen vil spørgsmålet om
DAB-sendemuligheder til udsendelse af DR s regionalradioprogrammer og
lokalradioer m.v. blive drøftet. Det skal her bl.a. afklares, om der
er basis for en overflytning af DR s digitale regionalprogrammer til
frekvenser i det såkaldte L-bånd (1.500 MHz), hvorved der
frigøres kapacitet til kommercielle radioforetagender i de regionale
DAB-blokke. I givet fald vil etablering af et sendernet til udsendelse af
DAB-programmer i L-båndet samt overflytning af DR s regionalprogrammer
skulle gennemføres som en fase 3. Det kan eventuelt i denne
forbindelse overvejes, om der er grundlag for at gennemføre andre
overflytninger, således at DR i givet fald kan få rådighed
over hele den landsdækkende DAB-blok.
14. Telestyrelsen anmodes endvidere om ved den førstkommende
internationale frekvensplanlægningskonference at søge
tilvejebragt yderligere 1 landsdækkende DAB-blok.
15. Det må forventes, at analog udsendelse af landsdækkende
og regional radio ophører i løbet af 10-15 år.
16. De nødvendige lovændringer til gennemførelse af
nærværende tillægsaftale gennemføres i
folketingssamlingen 2000/2001.
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
551 af 20. juni 2000, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Danmarks Radio« til: »DR« og
»Danmarks Radios« til: »DR s«.
2.
§ 1, stk. 1, affattes således:
§ 1.
Følgende har ret til at sprede lyd- og
billedprogrammer som angivet i § 2:
»Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som
angivet i § 2:
1) Danmarks Radio, jf. kapitel 3
1) DR, jf. kapitel 3.
2) TV 2, jf. kapitel 4,
2) TV 2, jf. kapitel 3.
3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af
kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt
område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med
tilladelsen.
3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af
kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt
område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med
tilladelsen.
4) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6
har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt
område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
4) Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at
udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed.
Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
5) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6
har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt
område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.«
Stk. 2.
Kulturministeren kan i særlige tilfælde
give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender
ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede lydprogrammer i
større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen skal ske i
overensstemmelse med tilladelsen.
§ 2.
Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter
§ 1 omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik
på
1) udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af
radioanlæg og
2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af
programmer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1.
Stk. 2.
Ved fællesantenneanlæg forstås i
denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til
fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat
beboelse.
Kapitel 2
Fordeling af programmer i
fællesantenneanlæg
§ 3.
Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og
udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af
antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af
kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at
udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2.
Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog
ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har
givet samtykke.
Stk. 3.
Fremføring i de offentlige telenet af lokale
programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til
programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der
spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de
kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til
kommuner, der grænser op til disse kommuner, jf. § 5, nr. 2.
3.
§ 4 affattes således:
§ 4.
Det påhviler ejere af
fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en
fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af
Danmarks Radio og TV 2, i medfør af § 7, stk. 1, og
§ 18, stk. 1, herunder de regionale programmer der er bestemt til
modtagning i det pågældende område. Digitale programmer fra
Danmarks Radio og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre
digitale programmer i anlægget.
»§ 4.
Det påhviler ejere af
fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en
fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af
radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de
regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det
pågældende område. Tilsvarende gælder programmer
på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og
TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale
programmer i anlægget.
Stk. 2.
Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg
at konvertere de i stk. 1, 2. pkt., nævnte digitale programmer,
medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme
programmer.
Stk. 2.
Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg
at konvertere de i stk. 1, 3. pkt. nævnte digitale programmer,
medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme
programmer.
Stk. 3.
Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler,
skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale
fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i
henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 3.
Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler,
skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale
fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i
henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 4.
Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet
af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 4.
Såfremt fordelingen af programmer i
anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de
programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Såfremt fordelingen af programmer i
anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de
programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet
af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 6.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg
af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.«
§ 5.
Forskningsministeren fastsætter forskrifter om
fællesantenneanlæg og om anvendelse af de offentlige telenet til
programforsyning. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om
følgende forhold:
1) Brugerindflydelse på programsammensætningen i
fællesantenneanlæg.
2) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 3.
I tilfælde, hvor lokale geografiske forhold tilsiger dette, kan kravet
om kommunernes beliggenhed i forhold til tilladelsens område
fraviges.
§ 5 a.
Forskningsministeren fastsætter forskrifter om
adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der
omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan
gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om
følgende forhold:
1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles
dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.
2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.
3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.
4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med
administrationen af § 5 a, herunder de i medfør heraf fastsatte
bestemmelser.
§ 5 b.
Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af
§§ 4, 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele
påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af
§§ 4, 5 og 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der
følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen
tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver
vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af
enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter
på områder, hvor Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om
Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre
overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i
medfør heraf.
Stk. 3.
Forskningsministeren kan ikke dispensere fra
administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne
lov.
§ 5 c.
For Telebrugernævnet, der er oprettet i
medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for
telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser om
overholdelse af regler fastsat i medfør af § 5, nr. 1.
§ 5 d.
For Teleklagenævnet, der er oprettet i
medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan
indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet
af § 5 c, og som er truffet i medfør af denne lovs § 5 og
§ 5 a.
§ 6.
(Ophævet)
Kapitel 3
Danmarks Radio
4.
Overskriften til kapitel 3 ændres til: »Public
service virksomhed mv.«
5.
I kapitel 3 indsættes efter overskriften »Public
service virksomhed mv.«:
»§ 6 a.
Den samlede public service virksomhed skal, via
fjernsyn, radio og Internet eller lign., sikre den danske befolkning et bredt
udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning,
undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes
kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der
lægges afgørende vægt på hensynet til informations-
og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges
vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal
sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.
Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog
og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i
produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer
mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
Stk. 2.
Public service virksomhed udøves af DR og TV 2.
Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og
nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d,
i den samlede public service virksomhed.
Stk. 3.
DR s public service virksomhed finansieres gennem DR s
andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8,
stk. 2. TV 2 s public service virksomhed finansieres gennem TV 2 s andel
af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt
gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.
DR s og TV 2 s public service virksomhed
§ 6 b.
DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed
over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte
principper.
Stk. 2.
Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå
i public service programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2
påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om DR s og TV 2 s public service forpligtelser, herunder om udarbejdelse af
public service budget og public service regnskab.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter en vedtægt for
henholdsvis DR og TV 2.
Stk. 5.
DR skal udsende kortbølgeprogrammer til
udlandet.
Stk. 6.
TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.
Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre
producenter.
Stk. 7.
Ved programlægningen i de regionale TV
2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt
på tilknytning til regionen.
Stk. 8.
Reklamer kan indgå i TV 2 s virksomhed efter
reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.
Public service virksomhed på den fjerde og den
femte radiokanal
§ 6 c.
Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret
public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med
præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer,
samfunds- og debatprogrammer mv.
§ 6 d.
Programvirksomheden på den femte radiokanal skal
omfatte public service nyhedsdækning. Tilladelse til denne
programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.
DR s og TV 2 s anden virksomhed
§ 6 e.
DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan
udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter
kapitel 5.
Stk. 2.
DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan
udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde
sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5
a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold.
Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted
med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.
Stk. 3.
DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik
på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige
sagkundskab mv.
Stk. 4.
DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde
kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at
indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre
virksomheder.
Stk. 5.
DR s og TV 2 s anden virksomhed, jf. stk. 1 - 4,
skal foregå på konkurrencemæssige vilkår.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den
regnskabsmæssige adskillelse mellem public service virksomheden og
anden virksomhed.«
§ 7.
Danmarks Radio er en selvstændig offentlig
institution, der er forpligtet over for hele befolkningen til at sprede
radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning,
underholdning og kunst. Spredningen kan foregå ved hjælp af
radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg.
Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt
på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i
programudbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved
informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed
og upartiskhed. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
Danmarks Radios public service-forpligtelser.
6.
§ 7 ophæves.
Stk. 2.
Danmarks Radio kan udøve anden
programvirksomhed, herunder ved udsendelse til udlandet og ved fremstilling
af programmer til distribution på anden måde end gennem
udsendelser.
Stk. 3.
Danmarks Radio kan herudover udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved
hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet
ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal
udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i
medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og
opbevaring af udsendelserne på bånd.
Stk. 4.
Danmarks Radio udsender kortbølgeradio til
udlandet.
Stk. 5.
Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå
i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 6.
Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed,
herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller
med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr,
særlige sagkundskab m.v.
Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller
indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at
udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik
på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre
virksomheder.
Stk. 8.
Efter regler fastsat af kulturministeren er Danmarks
Radio forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig
betydning til befolkningen.
7.
Efter § 7, som ophæves ved denne lovs
§ 1, nr. 6, indsættes overskrifterne: »Kapitel 4« og »DR s
organisation mv.«
8.
§ 8 affattes således:
§ 8.
Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks
Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af
programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
»§ 8.
DR er en selvstændig offentlig institution.
Stk. 2.
Danmarks Radio kan optage lån på
almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens
investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4
pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse
herudover skal godkendes af kulturministeren.
Stk. 2.
DR s virksomhed finansieres gennem DR s andel af
licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre
ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære
reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter
på Internettet.
Stk. 3.
DR kan optage lån på almindelige
markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer,
forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af
indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse
herudover skal godkendes af kulturministeren.«
9.
§ 9 affattes således:
§ 9.
Danmarks Radio ledes af en bestyrelse på 11
medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. 1 medlem (formanden) udpeges af
kulturministeren, og 9 medlemmer udpeges af Folketinget. De fastansatte
medarbejdere i Danmarks Radio udpeger 1 medlem. Kulturministeren beskikker
næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget.
»§ 9.
DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som
beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder
formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i
DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges
sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer
mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig
indsigt.
Stk. 2.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt
medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 2.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt
medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3.
Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen.
Stk. 3.
Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen.
Stk. 4.
Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 4.
Beskikkelserne gælder for 4 år.«
§ 10.
Bestyrelsen er Danmarks Radios øverste ledelse og
har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens
virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter
de almindelige retningslinjer for Danmarks Radios virksomhed og
ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af
Danmarks Radios direktion.
Stk. 2.
Danmarks Radios afgørelser i sager, der
vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog § 16, stk. 2.
Stk. 3.
Danmarks Radios afgørelser i sager om god
presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet
efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter en vedtægt for
Danmarks Radio efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.
10.
§ 10, stk. 4, ophæves.
§ 11.
Generaldirektøren har det daglige programansvar
og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af
Danmarks Radio. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf.
§ 10, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.
§ 12.
Kulturministeren nedsætter et programråd.
Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2.
Programrådet er et rådgivende organ, der
skal drøfte Danmarks Radios programvirksomhed, og som kan afgive
udtalelse herom til bestyrelse og direktion.
11.
I § 12, stk. 2, indsættes som 2.
punktum:
»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service
regnskabet til Public Service Rådet«.
Stk. 3.
Nærmere regler om rådets
sammensætning og virksomhed fastsættes i vedtægten for
Danmarks Radio.
12.
§ 13 affattes således:
§ 13.
For hvert amt og for Københavns og Frederiksberg
kommuner i fællesskab nedsættes et programråd efter regler,
der fastsættes af amtsrådet. Programrådet er et
rådgivende organ, som har til opgave at følge Danmarks Radios
regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om
programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er
nævnt i § 12. Medlemmer beskikkes for en periode på 4
år.
Stk. 2.
Nærmere regler for amtsprogramrådenes
virksomhed fastsættes i vedtægten for Danmarks Radio.
»§ 13.
For hver af DR s regionale programvirksomheder
nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det
eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed
vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til
opgave at følge DR s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme
med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det
programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for
en periode på 4 år.
Stk. 2.
Nærmere regler for de regionale programråd
fastsættes i vedtægten for DR.«
§ 14.
Bestyrelsen fastsætter for hvert år
budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes
kulturministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 2.
Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og
direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte
år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren
til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
§ 15.
(Ophævet)
§ 16.
Der kan stilles midler til rådighed af statskassen
til dækning af udgifterne ved dele af Danmarks Radios virksomhed.
Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren,
bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af
den pågældende del af virksomheden.
Stk. 2.
Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i
§ 10, stk. 2, og § 11 fraviges.
§ 17.
Kulturministeren kan efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for
Tjenestemænd i Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios
forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende
livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.
Kapitel 4
TV 2
Den landsdækkende og den regionale
virksomhed
13.
Efter § 17 ændres overskrifterne »Kapitel 4«,
»TV 2« samt »Den landsdækkende og den regionale virksomhed« til: »TV
2 s organisation mv.«
§ 18.
TV 2 er en selvejende institution, der gennem
selvstændig programvirksomhed har til formål at tilvejebringe og
sprede landsdækkende og regionale fjernsynsprogrammer. Spredningen kan
foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller
fællesantenneanlæg. Ved programlægningen skal der
lægges afgørende vægt på kvalitet, alsidighed og
mangfoldighed. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder,
jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på
tilknytning til regionen. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om TV 2 s public service-forpligtelser.
14.
§ 18 ophæves.
Stk. 2.
TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.
Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre
producenter.
Stk. 3.
Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, kan
indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. TV 2
påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8 overholdes.
Stk. 4.
Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan
udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter
kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet.
Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde
sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5
og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om
optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.
Stk. 5.
TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenstevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige
sagkundskab m.v.
Stk. 6.
TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital
i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at
indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre
virksomheder.
Stk. 7.
Efter regler fastsat af kulturministeren er TV 2
forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til
befolkningen.
§ 15.
§ 19 affattes således:
§ 19.
TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som
beskikkes af kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne
udpeges af kulturministeren og skal tilsammen repræsentere
mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig
indsigt. De regionale bestyrelser i fællesskab, jf. § 21,
stk. 5, udpeger 2 medlemmer og medarbejderne i den landsdækkende
virksomhed 1 medlem til den central bestyrelse. Blandt medlemmerne udpeger
ministeren en formand og en næstformand.
Stk. 2.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt
medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3.
Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen.
Stk. 4.
Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar
genbeskikkelse kan kun finde sted én gang.
Stk. 5.
Ministeren fastsætter en vedtægt for den
samlede TV 2-virksomhed efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.
»§ 19.
TV 2 er en selvejende institution.
Stk. 2.
TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den
centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren
udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal
repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og
erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22,
stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte
medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt
suppleant herfor og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder
udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor.
Stk. 3.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt
medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 4.
Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen.
Stk. 5.
Beskikkelserne gælder for 4 år.«
§ 20.
Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af
TV 2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og
fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2-virksomheden.
Stk. 2.
Bestyrelsen træffer beslutning om
indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for TV 2 s
fastansatte medarbejdere.
Stk. 3.
Bestyrelsen ansætter den administrerende
direktør og andre medlemmer af direktionen for den landsdækkende
virksomhed.
Stk. 4.
Den administrerende direktør har det daglige
programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske
ledelse vedrørende den landsdækkende virksomhed. Den
administrerende direktør ansætter virksomhedens personale.
16.
§ 21 affattes således:
§ 21.
Der kan oprettes et antal regionale virksomheder. Hver
virksomhed skal omfatte én eller flere amtskommuner.
Stk. 2.
Ønskes en regional virksomhed oprettet, dannes
et repræsentantskab, der skal sammensættes med en alsidig
repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke betingelser der i øvrigt skal være opfyldt for at
oprette en regional TV 2 virksomhed.
»§ 21.
TV 2 består, foruden af den landsdækkende
virksomhed, af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et
repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation
for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2.
Kulturministeren kan i særlige tilfælde
godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.«
Stk. 4.
Regionale virksomheder skal godkendes af ministeren.
Ansøgning om oprettelse af en regional virksomhed indsendes af
repræsentantskabet gennem det eller de pågældende
amtsråd til den centrale bestyrelse. Ansøgningen fremsendes af
bestyrelsen til ministeren med bestyrelsens bemærkninger.
Stk. 5.
For hver enkelt af de regionale virksomheder
nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7
medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere
vælger 1 medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af
repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke
være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted
én gang.
17.
§ 22 affattes således:
§ 22.
Den regionale bestyrelse har den overordnede ledelse af
den regionale virksomhed.
Stk. 2.
Bestyrelsen ansætter en direktør.
Stk. 3.
Direktøren for den regionale virksomhed har det
daglige programansvar og varetager den daglige administration og
økonomiske ledelse. Direktøren ansætter virksomhedens
personale.
»§ 22.
Den overordnede ledelse af den enkelte regionale
virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale
bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed
vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer
vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin
formand.
Stk. 2.
Medlemmer af Folketinget, amtsråd og
kommunalbestyrelser kan ikke være medlem af bestyrelsen.
Stk. 3.
Bestyrelsen vælges for 4 år. I
tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for
den resterende del af valgperioden.
Stk. 4.
Bestyrelsen ansætter direktøren for den
regionale virksomhed.
Stk. 5.
Direktøren for den regionale virksomhed har det
daglige programansvar og varetager den daglige administrative og
økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren
ansætter virksomhedens personale.«
§ 23.
(Ophævet)
§ 24.
Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert
år budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling
af midler til hver enkelt af TV 2 s regionale virksomheder.
Stk. 2.
Regnskabet for den landsdækkende virksomhed
udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen.
Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens
bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter til
Folketinget til orientering.
Stk. 3.
Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale
virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den
centrale bestyrelse.
Stk. 4.
Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren
beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget
til orientering.
§ 25.
Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter
årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2.
Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt
angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor.
Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens
bemærkninger kulturministeren til godkendelse.
§ 26.
Kulturministeren nedsætter et programråd.
Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2.
Programrådet er et rådgivende organ, der
skal drøfte TV 2 s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse
herom til den centrale bestyrelse og direktion.
18.
I § 26, stk. 2, indsættes som 2.
punktum:
»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service
regnskabet til Public Service Rådet.«
Stk. 3.
Ministeren fastsætter nærmere regler om
rådets sammensætning og virksomhed.
§ 27.
Det regionale repræsentantskab er programråd
for den regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende
organ, der skal drøfte virksomheden, og som kan afgive udtalelse herom
til bestyrelse og direktør.
§ 28.
Den landsdækkende TV 2-virksomheds
afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
De regionale virksomheders afgørelser i sager,
der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
I sager om god presseskik og om genmæle kan
afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for
programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i
medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 29.
(Ophævet)
§ 30.
TV 2 s samlede virksomhed finansieres gennem TV 2 s
andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2
samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud,
udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2.
Den landsdækkende virksomhed kan optage
lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af
virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke
overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab.
Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
§§ 31-33.
(Ophævet)
19.
Efter § 33, som er ophævet, indsættes
som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Radio og tv-nævnet
§ 33 a.
Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio
og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver mv. på
radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer
Folketingets Kulturudvalg om nedsættelsen af nævnet.
Stk. 2.
Nævnet består af 7 medlemmer, der skal
repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ,
erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet
nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse
fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen
fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan
træffe endelig afgørelse i sager på vegne af
nævnet.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter regler om gebyrer for
tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er
forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed.
§ 33 b.
Radio og tv-nævnet har følgende
overordnede opgaver:
1) behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved
hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til
områder, der går ud over ét lokalt område, at
udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med
programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,
2) behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og
regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder,
at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med
programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,
3) træffe afgørelse mv. i en række sager på
lokal radio- og tv-området, jf. § 33 d,
4) træffe afgørelse mv. i en række sager på
reklame og sponsorområdet, jf. § 33 e,
5) i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der
får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den
pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen,
med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning,
6) opkræve afgifter, jf. § 42 c og § 60 a, og
7) rådgive kulturministeren om radio- og
tv-spørgsmål.
Stk. 2.
Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 33 c.
Radio og tv-nævnet kan afkræve en
tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift for så vidt
angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a.
Stk. 2.
Nævnet træffer afgørelse om:
1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat
efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af
programtilladelsen, og
2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
Stk. 3.
Nævnet træffer endvidere afgørelse
i sager om DR's og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af
jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt.
Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven
og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve
programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en
overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
§ 33 d.
Radio og tv-nævnet har følgende opgaver
på lokal radio/tv-området:
1) Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale
nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal
programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf.
§ 55, stk. 4.
2) Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses
indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf.
§ 50, hvis sagen
a) omfatter flere lokale områder eller
b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som
udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse
til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
3) Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer,
der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i
medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og
fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og
5.
4) Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og
tv-stationer, jf. § 60 b samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed,
jf. § 60 c.
5) Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn
omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf.
§ 56, stk. 2.
6) Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen
afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale
områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
7) Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på
eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den
forbindelse
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere
behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere
behandlet sag op igen, og
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i
sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været
behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende
tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i
forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale
nævn måtte have truffet i sagen.
Stk. 2.
Nævnet kan afkræve lokale nævn og
tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets
sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af
oplysninger.
§ 33 e.
Radio og tv-nævnet har følgende opgaver
vedrørende reklamer og tilskud til programmer:
1) Nævnet træffer afgørelse om radio- og
fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om
lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos
Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser
af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en
tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre
afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og
i hvilken form dette skal ske.
2) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over
for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten
til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at
påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og
at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV
2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at
udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om
genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af
§ 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter
§ 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af
produkter eller tjenesteydelser.
Stk. 2.
Kulturministeren kan beslutte at delegere andre
opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og
tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og
tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.«
Kapitel 5
Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved
hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over
ét lokalt område
§ 34.
Spredning af programmer ved hjælp af satellit
eller ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der
går ud over ét lokalt område, jf. § 1, nr. 3, og
§ 2, som foranstaltes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der
hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra det
nævn, der er omtalt i § 41 (Satellit- og Kabelnævnet).
20.
I § 34, stk. 1, ændres »det nævn,
der er omtalt i § 41 (Satellit- og kabelnævnet)« til: »Radio og
tv-nævnet«.
Stk. 2.
Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes
af et fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats
myndighed, og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en
satellitkapacitet, som der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte,
eller af en radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver
ligeledes tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Stk. 2. finder dog ikke anvendelse på
fjernsynsforetagender, der hører under en EFTA-medlemsstats
myndighed.
Stk. 4.
Kulturministeren kan med henblik på at opfylde
Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om,
at udøvelse af programvirksomhed, der foranstaltes af et
programforetagende, som i øvrigt har tilknytning til Danmark,
ligeledes kræver tilladelse efter stk. 1.
§ 35.
Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender, som har
tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6.
21.
§ 35 ophæves.
§ 36.
En ansøgning om tilladelse skal give et samlet
billede af den påtænkte virksomhed og sandsynliggøre, at
det fornødne økonomiske grundlag er til stede. Oplysninger om
programplaner, ejerforhold og det økonomiske grundlag for den
påtænkte virksomhed skal være indeholdt i
ansøgningen.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter regler om gebyrer for
tilladelser til dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit-
og Kabelnævnets virksomhed.
22.
§ 36, stk. 3, ophæves.
§ 37.
Kulturministeren fastsætter med hensyn til
fjernsynsvirksomhed regler om programvirksomheden, herunder regler om, i
hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå
heri, og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og
unge.
23.
§ 37, stk. 2 og 3, affattes
således:
Stk. 2.
Reklamer kan indgå i programvirksomhed ved
hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver
skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke
indgå i Danmarks Radios programvirksomhed ved hjælp af satellit
eller det jordbaserede sendernet. Reklamer kan ikke indgå i
programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i
områder, der går ud over ét lokalt område.
»Stk. 2.
Reklamer og tilskud til programmer kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal
påse, at reglerne om reklamer og tilskud til programmer
overholdes.
Stk. 3.
Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå
i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i
områder, der går ud over ét lokalt område, efter
reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om
tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved
hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går
ud over ét lokalt område.«
Stk. 4.
Foretagender der udøver programvirksomhed efter
dette kapitel skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.
§ 38.
Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder
opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler,
der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af
en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende
udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere
optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det
nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare
bånd i mere end 3 måneder.
24.
§ 38 ophæves.
25.
§ 39 affattes således:
§ 39.
En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
»§ 39.
En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder § 35
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven,
såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er
ofte gentagne,
2) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven,
såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte
gentagne, eller
2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er
meddelt efter denne bestemmelse, eller
3) tilsidesætter § 38 eller pålæg, der er
meddelt efter denne bestemmelse.
3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er
meddelt på.«
§ 40.
En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet
udnyttet i ét år.
26.
I § 40 indsættes efter stk. 1, som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Radio og tv-nævnet kan dispensere fra
stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig
gældende.«
§ 41.
Kulturministeren nedsætter et nævn
vedrørende programvirksomhed ved hjælp af satellit og ved
hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går
ud over ét lokalt område, Satellit- og Kabelnævnet.
27.
§§ 41 og 42 ophæves.
Stk. 2.
Nævnet består af 5 medlemmer, der skal
repræsentere juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig
sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse
fra nævnet en forretningsorden for dette.
§ 42.
Satellit- og Kabelnævnet kan afkræve en
tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift.
Stk. 2.
Nævnet træffer den endelige administrative
afgørelse:
1) Udstedelse af tilladelse til programvirksomhed.
2) Inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
3) Påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat
efter loven.
Stk. 3.
Nævnet træffer endvidere den endelige
administrative afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2 s
programvirksomhed udøvet ved hjælp af de jordbaserede sendernet
i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk. 4. Nævnet
kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og
bestemmelse fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve
programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en
overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 4.
Nævnet rådgiver ministeren om
programvirksomhed ved hjælp af satellit og ved hjælp af
fællesantenneanlæg i områder, der går ud over
ét lokalt område.
28.
Efter § 42, som ophæves ved denne lovs
§ 1, nr. 27, indsættes:
»Kapitel 5 a
Landsdækkende og regional jordbaseret
programvirksomhed med særlig tilladelse
§ 42 a.
Spredning af landsdækkende og regionale
programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1,
stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og
tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR s og TV 2 s public service
virksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge
sendernet efter § 6 e, stk. 2.
§ 42 b.
Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter
udbud.
Stk. 2.
Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af
tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden mv.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i
henhold til stk. 1.
§ 42 c.
Udøvelse af programvirksomhed efter dette
kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 2.
Koncessionsafgiftens mindstestørrelse,
beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af
udbudsmaterialet.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
for anvendelsen af koncessionsafgifter.
§ 42 d.
Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2
og 4, § 39 og § 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser
efter dette kapitel.«
Kapitel 6
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Tilladelse til programvirksomhed
§ 43.
Spredning af programmer ved hjælp af
radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt
område kan kun ske med tilladelse fra det nævn, der er omtalt i
§ 56 (det lokale radio- og fjernsynsnævn).
§ 44.
Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og
lign., hvis følgende betingelser er opfyldt:
29.
§ 44, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
1) I selskabet, foreningen el. lign. skal et flertal af bestyrelsens
medlemmer have bopæl i området.
2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have radio- eller
fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
»2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller
fjernsynsvirksomhed som eneste formål.«
3) I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder,
bortset fra dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse.
Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har
bestemmende indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller
tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat.
Stk. 2.
Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen
for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 3.
Samme person kan ikke være programansvarlig for
eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af
programvirksomheden på mere end én lokal radio, henholdsvis
tv-station.
Stk. 4.
Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden
at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige
erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en
ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved
hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en
ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele
sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a,
stk. 1, nr. 3.
Stk. 5.
Kulturministeren fastsætter regler om
anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt.
Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger
§ 45.
Stk. 6.
Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til
den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7.
Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter
stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn
overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere
efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori
tilladelsen er gældende.
§ 45.
Kommuner har ret til at få en tilladelse som
nævnt i § 43, såfremt kommunens formål med
programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og
sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at
formidle kommunal information. Tilladelsen kan begrænses til den
sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
§ 46.
Det lokale nævn kan i særlige tilfælde
tillade, at programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter
spredes i kortere perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg
inden for det lokale område.
Stk. 2.
For tilladelser efter stk. 1 finder
bestemmelserne i §§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3, 52, 53 og
54 anvendelse.
30.
I § 46, stk. 2, ændres: »54« til: »73
d«.
§ 47.
Spredning af programmer ved hjælp af
fællesantenneanlæg kan uden tilladelse ske i anlæg, som
ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i én bygning eller en gruppe
af nærliggende bygninger.
§ 48.
I ansøgninger om tilladelse skal der gives en
beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn
kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område. Ved
behandlingen af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det
enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig
karakter.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler om
indholdet af ansøgninger.
§ 49.
Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der
maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn.
Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode
af 7 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En
tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som tilladelsen
vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis
kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som
har udstedt tilladelsen.
Stk. 2.
Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en
tilladelse bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves
i overensstemmelse med ansøgningen.
Stk. 3.
Nævnets afgørelse om afslag på en
ansøgning om tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om
afgørelsen af ansøgeren indbringes for det udvalg, der er
omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV).
31.
I § 49, stk. 3, ændres »det udvalg, der
er omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV)« til: »Radio og
tv-nævnet.«
Stk. 4.
Tilladelse til spredning af programmer ved hjælp
af radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der
kan forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om
radiokommunikation.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler om
udstedelsen af tilladelser.
Udøvelse af programvirksomhed
§ 50.
Tilladelsens indehaver skal udøve
programvirksomheden selvstændigt.
Stk. 2.
Programvirksomheden må ikke omfatte programmer,
der udsendes samtidig af andre radio- eller fjernsynsforetagender. Det samme
gælder programmer, der udsendes med en ubetydelig tidsforskydning.
Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der udsendes samtidig af en
anden indehaver af en tilladelse til lokal programvirksomhed, hvis dette i
det enkelte tilfælde er særligt begrundet i lokale forhold.
Stk. 3.
Programvirksomheden må, uanset en eventuel
tidsforskydning, ikke omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller
fjernsynsforetagender i medfør af et fast samarbejdsforhold om
programvirksomheden, enten mellem stationer indbyrdes eller mellem stationer
og udenforstående foretagender.
Stk. 4.
For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i
henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder
bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.
Stk. 5.
For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne
i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i
tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6.
Stk. 6.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og
5.
§ 50 a.
Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44,
stk. 4, skal
1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og
aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i
lokalsamfundet,
2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne
derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og
3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er
omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet
af § 45.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter, for så vidt
angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4,
regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal
indgå heri.
Stk. 4.
For hvert program, der udsendes som led i
programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de
deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er én
tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i
radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved
afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55
vil blive pålagt denne tilladelseshaver.
§ 51.
Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, og
programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden
efter § 44, stk. 6.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om
programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn
og unge.
Stk. 4.
Efter regler fastsat af ministeren kan det
pålægges indehavere af en tilladelse at medvirke til udsendelsen
af meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
32.
§ 51, stk. 4 ophæves.
§ 52.
Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om
reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8
overholdes.
§ 53.
Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for
hver udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt
omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden
måde medvirket til udsendelsen.
Stk. 2.
Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der
ved afslutningen af hvert program
1) gives oplysning om, hvem der er programleder, og
2) foretages en identifikation af lokalradioen eller
-tv-stationen.
§ 54.
Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder
opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler,
der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af
en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende
udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere
optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det
nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare
bånd i mere end 3 måneder.
33.
§ 54 ophæves.
§ 55.
En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt,
hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig
afbrydelse af programvirksomheden.
Stk. 2.
En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller
endeligt, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
2) overtræder § 50,
3) overtræder § 50 a, stk.1, nr. 3, eller stk. 4,
4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51,
stk. 4,
5) overtræder § 52 eller § 53 eller
6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er
meddelt efter denne bestemmelse
34.
I § 55, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 54« til: »§ 73 d«.
Stk. 3.
En tilladelse kan i øvrigt inddrages
midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse af loven,
bestemmelser fastsat efter loven eller vilkår for tilladelsen er grov,
eller overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 4.
Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse
af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af
indehaveren indbringes for Udvalget vedr. Lokal Radio og TV. En klage har
opsættende virkning, med mindre udvalget bestemmer andet.
35.
§ 55, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse
af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af
indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har
opsættende virkning med mindre Radio og tv-nævnet bestemmer
andet.«
Lokale radio- og fjernsynsnævn
§ 56.
Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov
derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis
forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for
radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.
36.
§ 56, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen
indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende,
at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000
indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles
nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere
været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan
nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske
uden udvalgets godkendelse.
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen
indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn.
Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at
kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen mere end 300.000
indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles
nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere
været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan
nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner, dog ske
uden nævnets godkendelse.«
Stk. 3.
Der nedsættes et fælles nævn for
fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.
Stk. 4.
Nævnet består af et ulige antal medlemmer,
mindst 5.
Stk. 5.
Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af
kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter
følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages
varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og
organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn.
Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt
på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv.
Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige
medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt.
Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne
efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og
organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale
foreningsliv, kan der vælges suppleanter.
Stk. 6.
Nævnets funktionsperiode følger den
kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter
hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende
år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken
nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et
bestående nævns funktionsperiode med henblik på
nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning
af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer
vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene
afkortes med henblik på nedsættelse af et større
fælles nævn.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for
nævnets virksomhed.
Stk. 8.
Kulturministeren kan fastsætte regler om generel
inhabilitet, for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og
fjernsynsnævn.
§ 57.
Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver
enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet
kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 2.
Nævnet udsteder tilladelse til
programvirksomhed. Nævnet fører tilsyn med virksomheden,
påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven
og vilkår for tilladelser og kan inddrage tilladelsen, jf.
§ 55.
Stk. 3.
Hvis nævnet får kendskab til forhold, som
efter § 59, stk. 3 og 4, henhører under Udvalget vedr. Lokal
Radio og TV, underretter nævnet udvalget.
37.
§ 57, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Hvis nævnet får kendskab til forhold, som
henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet
Radio og tv-nævnet.«
Udvalget vedr. Lokal radio og TV
§ 58.
Kulturministeren nedsætter et udvalg, Udvalget
vedr. Lokal Radio og TV.
38.
§§ 58 og 59 ophæves og overskriften
»Udvalget vedr. Lokal Radio og TV« udgår.
Stk. 2.
Udvalget består af 5 medlemmer, der skal
repræsentere juridisk, teknisk og mediemæssig sagkundskab.
Udvalget nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse
fra udvalget en forretningsorden for dette.
§ 59.
Udvalget kan afkræve lokale nævn og
tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for udvalgets sager.
Udvalget kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 2.
Udvalget træffer afgørelse i klagesager
om lokale nævns
1) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal
programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
2) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf.
§ 55, stk. 4.
Stk. 3.
Udvalget træffer afgørelse i sager om
tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden,
jf. § 50, hvis sagen
1) omfatter flere lokale områder eller
2) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som
udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse
til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
Stk. 4.
Udvalget træffer afgørelse i sager om
programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i
medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og
fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og
5.
Stk. 5.
Udvalget fordeler tilskud til ikkekommercielle lokale
radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.
Stk. 6.
Udvalget træffer afgørelse i sager om
nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med
tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.
Stk. 7.
Udvalget træffer efter forhandling med
Telestyrelsen afgørelse i sager om fordelingen af sendestationer
på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige
muligheder.
Stk. 8.
Udvalget kan endvidere uanset § 57, stk. 2,
på eget initiativ tage en sag op til behandling. Udvalget kan i den
forbindelse
1) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere
behandlet sag op til afgørelse,
2) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere
behandlet sag op igen, og
3) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i
sagen.
Stk. 9.
Udvalgets afgørelser efter stk. 2-8 kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 10.
Udvalget rådgiver ministeren om lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed.
Andet
§ 60.
Kulturministeren kan fastsætte regler om lokal
radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 60 a.
Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af
billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale
en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes
årligt på finansloven.
Stk. 2.
Manglende indbetaling af afgiften medfører
bortfald af tilladelsen.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens
indbetaling.
39.
§ 60 b affattes således:
§ 60 b.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan efter indstilling
fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle
lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om
fordelingen af tilskud m.v.
»§ 60 b.
Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de
lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer.
Stk. 2.
Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til
finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed, samt yde tilskud til
uddannelsesaktiviteter inden for lokal radio og tv-området.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud,
indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse,
revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales
i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio
og tv-nævnet fastsætter retningslinier for indsendelse af
ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og
revision mv.
Stk. 4.
Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en
nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan
ske forskudsmæssigt.
Stk. 6.
Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan
kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke
opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den
forudsatte aktivitet.«
40.
Efter § 60 b, som indsættes ved denne lovs
§ 1, nr. 39, indsættes som ny paragraf:
»§ 60 c.
Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til
medieskoletjenestevirksomhed.
Stk. 2.
Formålet med tilskudsordningen er at give
mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3 6, finder
tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.«
Kapitel 7
Radio- og fjernsynslicens
§ 61.
Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og
fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne
opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere
bestemmelse til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede
formål.
41.
I § 61, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.
som nyt punktum:
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og
opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter
af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Renterne beregnes
fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med
lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for
Danmarks Radio og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om
nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til
rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab,
sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte
regler om henstand og eftergivelse af restancer.
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om
mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af
licens.«
Tredje til syvende punktum bliver herefter til fjerde til ottende
punktum.
Stk. 3.
Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan
højst udgøre 200 kr.
42.
I § 61 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
DR kan efter regler fastsat af kulturministeren
indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger,
herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for
afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne,
jf. stk. 1.«
§ 62.
Efter regler, der fastsættes af kulturministeren,
påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give
Danmarks Radio meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der
sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere,
skal efter regler fastsat af ministeren give Danmarks Radio meddelelse om
stedfundne salg eller lejemål.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter regler om
kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt.
Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne
licensbeløb, dog minimum 500 kr.
§ 63.
Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62,
stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af
Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne
om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelsen.
Stk. 3.
Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som
er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1
nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold.
Stk. 4.
Finansstyrelsens afgørelser vedrørende
lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for
finansministeren.
Stk. 5.
Fogedretten træffer efter begæring
afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 62,
stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Finansstyrelsen om dels
kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om
lønindeholdelse og om en gennemført modregning.
Begæringen fremsættes over for Finansstyrelsen, som indbringer
indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i
retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6.
Afgørelse efter stk. 5 træffes af
fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7.
Fristen for begæring om indbringelse af
indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget
meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 8.
Overskrides den i stk. 7 nævnte frist,
afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1
år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning
tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så
fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
Kapitel 8
Reklamer og tilskud til programmer
§ 64.
Reklamer skal klart kunne identificeres som
sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller
sig fra de ordinære udsendelser.
TV 2
43.
Efter § 64 ændres overskriften til:
»Fjernsynsvirksomhed«.
§ 65.
For reklamer udsendt i TV 2 gælder
følgende, jf. dog stk. 2 og 3:
44.
§ 65 affattes således:
»§ 65.
For reklamer i fjernsyn gælder følgende,
jf. dog stk. 2:
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller
drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der
må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper
samt religiøse og politiske anskuelser.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller
drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der
må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper
samt religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige
sendetid.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder
dog ikke reklamer i tekst-tv.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder
dog ikke reklamer i tekst-tv.«
Stk. 3.
Programvirksomhed ved hjælp af
fællesantenneanlæg, jf. § 18, stk. 4, må ikke
indeholde reklamer.
Programvirksomhed ved hjælp af satellit
§ 66.
For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende,
jf. dog stk. 2:
45.
§§ 66, 67 og 68 ophæves og overskrifterne
»Programvirksomhed ved hjælp af satellit« samt »Lokal radio-
og fjernsynsvirksomhed« udgår.
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller
drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der
må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper
samt religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder
dog ikke reklamer i tekst-tv.
§ 67.
For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
radiovirksomhed ved hjælp af satellit gælder
følgende:
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres
for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
§ 68.
For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
lokal fjernsynsvirksomhed gælder følgende, jf. dog
stk. 2:
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer
med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må
endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper og
religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder
dog ikke reklamer i tekst-tv.
46.
Efter § 68, der ophæves ved denne lovs
§ 1, nr. 45, indsættes ny overskrift:
»Radiovirksomhed«.
§ 69.
For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
lokal radiovirksomhed gælder følgende:
47.
§ 69 affattes således:
»§ 69.
For reklamer i radio gælder følgende:
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres
for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres
for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.
3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte
tilladelseshavers daglige sendetid.«
§ 70.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler
om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer.
48.
I § 70 indsættes som nyt andet punktum:
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om
placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til
børn.«
49.
Efter § 70 indsættes som ny paragraf:
»§ 70 a.
Klager over indholdet af reklameindslag, jf.
§ 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2 samt anmodninger om udtalelse efter
§ 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet
senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler om
indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til
programmer.«
Radio- og TV-Reklamenævnet
§ 71.
Kulturministeren nedsætter et nævn
vedrørende reklame i radio og fjernsyn, Radio- og
TV-Reklamenævnet.
50.
§§ 71 og 72 ophæves og overskriften
»Radio- og TV-Reklamenævnet« udgår.
Stk. 2.
Nævnet består af 3 medlemmer, der udpeges
af ministeren for 4 år ad gangen.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter nærmere regler om
nævnets sammensætning og virksomhed.
§ 72.
Radio- og TV-Reklamenævnet har følgende
opgaver:
1) Nævnet træffer den endelige administrative
afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om
overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en
udtalelse hos Sundhedsstyrelsen. Nævnet kan påtale
overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller
indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at
offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på
hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
2) Nævnet træffer den endelige administrative
afgørelse i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk
karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle
forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre
nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed
ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller
indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende
et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om
genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af
§ 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter
§ 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af
produkter eller tjenesteydelser.
4) Nævnet rådgiver ministeren om indholdet af reklamer i
radio og fjernsyn.
Stk. 2.
Klager over indholdet af reklameindslag, jf.
stk. 1, nr. 1 og 2, skal indgives til nævnet inden 4 uger efter,
at indslaget er udsendt.
§ 73.
Tilskud til programmer efter § 7, stk. 5,
§ 18, stk. 3, § 37, stk. 3, og § 51, stk. 1,
omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen
af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk
eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse
eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v.,
med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke
(logo), image, aktiviteter eller produkter.
Stk. 2.
Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til
stk. 1, skal klart kunne identificeres ved, at tilskudsgiverens navn
eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse eller
slutning, eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke
forekomme i programmet. I tekst-tv angives tilskudsgiverens navn eller
mærke (logo) dog på de enkelte tekst-tv-sider, hvortil der ydes
tilskud i henhold til stk. 1.
51.
§ 73, stk. 1, affattes således:
»Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2, § 37,
stk. 2 og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte
eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller
fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk
person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller
produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer mv., med
henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke
(logo), image, aktiviteter eller produkter.«
Stk. 3.
Indholdet og programsætningen af et program,
hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke
påvirkes af tilskudsgiveren på en sådan måde, at det
indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og
redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.
Stk. 4.
Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er
ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at
producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8
pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis
benyttes i forbindelse med rygning og lægemidler.
Stk. 5.
Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er
ydet tilskud af arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af
politiske partier eller religiøse bevægelser. Dette gælder
dog ikke for foretagender der har tilladelse til radiovirksomhed ved
hjælp af satellit eller kabelanlæg, jf. kapitel 5, eller lokal
radiovirksomhed.
Stk. 6.
Der må ikke udsendes nyheds- og
aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.
52.
§ 73, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er
ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den
fjerde og den femte radiokanal, gælder dette dog ikke for foretagender,
der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a
eller kapitel 6.«
Stk. 7.
Foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed
efter kapitel 5, og lokale radioer kan dog udsende aktualitetsprogrammer,
hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 8.
Kulturministeren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra Danmarks Radio, TV 2, Satellit- og Kabelnævnet og
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV nærmere regler om tilskud til
programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud,
samt, for så vidt angår lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed,
programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i
programvirksomheden.
53.
§ 73, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Kulturministeren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om
tilskud til programmer, herunder om hvorledes udsendelser, hvortil der ydes
tilskud, samt, for så vidt angår lokal radio- eller
fjernsynsvirksomhed, programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan
indgå i programvirksomheden.«
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 73 a.
Sager og dokumenter vedrørende Danmarks Radios
og TV 2 s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning
hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2.
Sager og dokumenter vedrørende Danmarks Radios
og TV 2 s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning
hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.
54.
Efter § 73 a indsættes som nye
bestemmelser:
»§ 73 b.
Kulturministeren nedsætter et råd, Public
Service Rådet.
Stk. 2.
Rådet består af 7 medlemmer, der
repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig
sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren,
og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og
Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.
§ 73 c.
Public Service Rådet har til opgave at
gennemgå public service regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde
radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal.
Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.
Stk. 2.
Rådet rådgiver ministeren i
spørgsmål om public service radio- og fjernsynsvirksomhed.«
55.
Efter § 73 c, som indsættes ved denne lovs
§ 1, nr. 54, indsættes som ny paragraf:
»§ 73 d.
DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til
programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser
på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende
programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det
pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne.
Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det
pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3
måneder.«
56.
Efter § 73 d, som indsættes ved denne lovs
§ 1, nr. 55, indsættes som ny paragraf:
»§ 73 e.
Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af
denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at
udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til
befolkningen.«
§ 74.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at
Danmarks Radio mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal
stille optagelser af sine udsendelser til rådighed for et i
forskningsøjemed oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede
optagelser. Udgifterne ved oprettelse og drift af et sådant arkiv
afholdes af statskassen.
§ 75.
Kulturministeren fastsætter regler om, at
fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig
samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan
måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne
følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt
transmission på gratis fjernsyn.
Stk. 2.
Fjernsynsforetagender, der hører under dansk
myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et
andet EU-land eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med, er erklæret for at være af væsentlig
samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en
betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret
i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af
enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende
lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt
transmission af begivenhederne.
Stk. 3.
For at sikre almenhedens ret til information kan
kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i
fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af
fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre
fjernsynsforetagender under nærmere vilkår vil kunne bringe korte
nyhedsindslag om begivenhederne.
§ 75 a.
Det er ikke tilladt at fremstille, importere,
omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet
dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til
indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden
form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.
§ 76.
Med bøde straffes den, der
1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,
2) fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af
fællesantenneanlæg i strid med § 3,
3) overtræder § 4,
4) overtræder § 38 eller § 54 eller pålæg
udstedt i medfør af disse bestemmelser,
57.
I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38
eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse
bestemmelser« til: »§ 73 d eller pålæg udstedt i
medfør af denne bestemmelse.«
5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62,
stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne
bestemmelse,
6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt.,
7) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf.
§ 72, stk. 1, nr. 2, eller
58.
I § 76, stk. 1, nr. 7, ændres
»§ 72, stk. 1, nr. 2« til:»§ 33 e, stk. 1, nr. 2«.
8) overtræder § 75, stk. 2.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5
a, § 51, stk. 4, § 63, stk. 2, § 70, § 73,
stk. 8, og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
59.
§ 76, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5
a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e, og
§ 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 76 a.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt
overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan
straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.
Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre
kreds, selv om den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2.
§ 76, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 77.
Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog
fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for § 34, stk. 3,
af kulturministeren.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov nr. 421 af 15. juni 1973 om
radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 78.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
§ 79.
I lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven,
udgår i § 1, nr. 2 »eller fordeles«, og i § 1, nr. 2,
§ 5, stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår
»lokal«.
§ 80.
Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed, jf. § 77, stk. 2, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.
Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende
regler.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændring:
§ 3, stk. 1, nr. 16, affattes således:
»TV 2 s landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 9 har virkning fra 1. januar
2004.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 15 har virkning fra 1. januar
2003.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR s og TV 2 s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift) Retsinformation · 31. oktober 2002
- Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR's og TV 2's programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift) Retsinformation · 27. februar 2002
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C 2/03) for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2011) 2612) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/839/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011
- Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.) Retsinformation · 8. november 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Retsinformation · 15. december 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Programfordeling i fællesantenneanlæg) Retsinformation · 27. april 2001