Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 mv.)

2000/1 LSF 79Lovforslag som fremsatKulturministeriet10. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. november 2000 af

kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004

mv.)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

551 af 20. juni 2000, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »Danmarks Radio« til: »DR« og

»Danmarks Radios« til: »DR s«.

2.

§ 1, stk. 1, affattes således:

»Følgende har ret til at sprede lyd- og

billedprogrammer som angivet i § 2:

1) DR, jf. kapitel 3.

2) TV 2, jf. kapitel 3.

3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til

programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af

kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt

område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med

tilladelsen.

4) Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at

udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed.

Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.

5) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6

har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt

område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med

Læs alt

tilladelsen.«

3.

§ 4 affattes således:

»§ 4.

Det påhviler ejere af

fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en

fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af

radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de

regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det

pågældende område. Tilsvarende gælder programmer

på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og

TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale

programmer i anlægget.

Stk. 2.

Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg

at konvertere de i stk. 1, 3. pkt. nævnte digitale programmer,

medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme

programmer.

Stk. 3.

Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler,

skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale

fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i

henhold til tilladelse efter kapitel 6.

Stk. 4.

Såfremt fordelingen af programmer i

anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de

programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke

omfattet af forpligtelsen i stk. 1.

Stk. 6.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg

af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.«

4.

Overskriften til kapitel 3 ændres til: »Public

service virksomhed mv.«

5.

I kapitel 3 indsættes efter overskriften »Public

service virksomhed mv.«:

»§ 6 a.

Den samlede public service virksomhed skal, via

fjernsyn, radio og Internet eller lign., sikre den danske befolkning et bredt

udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning,

undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes

kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der

lægges afgørende vægt på hensynet til informations-

og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges

vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal

sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog

og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i

produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer

mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.

Stk. 2.

Public service virksomhed udøves af DR og TV 2.

Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og

nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d,

i den samlede public service virksomhed.

Stk. 3.

DR s public service virksomhed finansieres gennem DR s

andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8,

stk. 2. TV 2 s public service virksomhed finansieres gennem TV 2 s andel

af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt

gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.

DR s og TV 2 s public service virksomhed

§ 6 b.

DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed

over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte

principper.

Stk. 2.

Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå

i public service programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2

påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om DR s og TV 2 s public service forpligtelser, herunder om udarbejdelse af

public service budget og public service regnskab.

Stk. 4.

Kulturministeren fastsætter en vedtægt for

henholdsvis DR og TV 2.

Stk. 5.

DR skal udsende kortbølgeprogrammer til

udlandet.

Stk. 6.

TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.

Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre

producenter.

Stk. 7.

Ved programlægningen i de regionale TV

2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt

på tilknytning til regionen.

Stk. 8.

Reklamer kan indgå i TV 2 s virksomhed efter

reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.

Public service virksomhed på den fjerde og den

femte radiokanal

§ 6 c.

Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret

public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med

præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer,

samfunds- og debatprogrammer mv.

§ 6 d.

Programvirksomheden på den femte radiokanal skal

omfatte public service nyhedsdækning. Tilladelse til denne

programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.

DR s og TV 2 s anden virksomhed

§ 6 e.

DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan

udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter

kapitel 5.

Stk. 2.

DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan

udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede

sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde

sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5

a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold.

Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted

med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.

Stk. 3.

DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder

teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik

på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige

sagkundskab mv.

Stk. 4.

DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde

kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden

virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at

indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre

virksomheder.

Stk. 5.

DR s og TV 2 s anden virksomhed, jf. stk. 1 - 4,

skal foregå på konkurrencemæssige vilkår.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den

regnskabsmæssige adskillelse mellem public service virksomheden og

anden virksomhed.«

6.

§ 7 ophæves.

7.

Efter § 7, som ophæves ved denne lovs

§ 1, nr. 6, indsættes overskrifterne: »Kapitel 4« og »DR s

organisation mv.«

8.

§ 8 affattes således:

»§ 8.

DR er en selvstændig offentlig institution.

Stk. 2.

DR s virksomhed finansieres gennem DR s andel af

licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre

ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære

reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter

på Internettet.

Stk. 3.

DR kan optage lån på almindelige

markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer,

forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af

indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse

herudover skal godkendes af kulturministeren.«

9.

§ 9 affattes således:

»§ 9.

DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som

beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder

formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i

DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges

sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer

mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig

indsigt.

Stk. 2.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt

medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 3.

Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer

af bestyrelsen.

Stk. 4.

Beskikkelserne gælder for 4 år.«

10.

§ 10, stk. 4, ophæves.

11.

I § 12, stk. 2, indsættes som 2.

punktum:

»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om

public service regnskabet til Public Service Rådet«.

12.

§ 13 affattes således:

»§ 13.

For hver af DR s regionale programvirksomheder

nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det

eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed

vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til

opgave at følge DR s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme

med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det

programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for

en periode på 4 år.

Stk. 2.

Nærmere regler for de regionale programråd

fastsættes i vedtægten for DR.«

13.

Efter § 17 ændres overskrifterne »Kapitel 4«,

»TV 2« samt »Den landsdækkende og den regionale virksomhed« til: »TV

2 s organisation mv.«

14.

§ 18 ophæves.

15.

§ 19 affattes således:

»§ 19.

TV 2 er en selvejende institution.

Stk. 2.

TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den

centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren

udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal

repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og

erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22,

stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte

medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt

suppleant herfor og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder

udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor.

Stk. 3.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt

medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 4.

Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer

af bestyrelsen.

Stk. 5.

Beskikkelserne gælder for 4 år. «

16.

§ 21 affattes således:

»§ 21.

TV 2 består, foruden af den landsdækkende

virksomhed, af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et

repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation

for det regionale kultur- og samfundsliv.

Stk. 2.

Kulturministeren kan i særlige tilfælde

godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.«

17.

§ 22 affattes således:

»§ 22.

Den overordnede ledelse af den enkelte regionale

virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale

bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed

vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer

vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin

formand.

Stk. 2.

Medlemmer af Folketinget, amtsråd og

kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3.

Bestyrelsen vælges for 4 år. I

tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for

den resterende del af valgperioden.

Stk. 4.

Bestyrelsen ansætter direktøren for den

regionale virksomhed.

Stk. 5.

Direktøren for den regionale virksomhed har det

daglige programansvar og varetager den daglige administrative og

økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren

ansætter virksomhedens personale.«

18.

I § 26, stk. 2, indsættes som 2.

punktum:

»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om

public service regnskabet til Public Service Rådet.«

19.

Efter § 33, som er ophævet, indsættes

som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Radio og tv-nævnet

§ 33 a.

Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio

og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver mv. på

radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer

Folketingets Kulturudvalg om nedsættelsen af nævnet.

Stk. 2.

Nævnet består af 7 medlemmer, der skal

repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ,

erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet

nedsættes for 4 år ad gangen.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse

fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen

fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan

træffe endelig afgørelse i sager på vegne af

nævnet.

Stk. 4.

Ministeren fastsætter regler om gebyrer for

tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er

forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed.

§ 33 b.

Radio og tv-nævnet har følgende

overordnede opgaver:

1) behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved

hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til

områder, der går ud over ét lokalt område, at

udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med

programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,

2) behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og

regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder,

at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med

programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,

3) træffe afgørelse mv. i en række sager på

lokal radio- og tv-området, jf. § 33 d,

4) træffe afgørelse mv. i en række sager på

reklame og sponsorområdet, jf. § 33 e,

5) i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der

får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den

pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen,

med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning,

6) opkræve afgifter, jf. § 42 c og § 60 a, og

7) rådgive kulturministeren om radio- og

tv-spørgsmål.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 33 c.

Radio og tv-nævnet kan afkræve en

tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift for så vidt

angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a.

Stk. 2.

Nævnet træffer afgørelse

om:

1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat

efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af

programtilladelsen, og

2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til

programvirksomhed.

Stk. 3.

Nævnet træffer endvidere afgørelse

i sager om DR´s og TV 2´s programvirksomhed udøvet ved hjælp af

jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt.

Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven

og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve

programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en

overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.

§ 33 d.

Radio og tv-nævnet har følgende opgaver

på lokal radio/tv-området:

1) Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale

nævns

a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal

programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og

b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf.

§ 55, stk. 4.

2) Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses

indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf.

§ 50, hvis sagen

a) omfatter flere lokale områder eller

b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som

udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse

til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.

3) Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer,

der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i

medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og

fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og

5.

4) Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og

tv-stationer, jf. § 60 b samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed,

jf. § 60 c.

5) Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn

omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf.

§ 56, stk. 2.

6) Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen

afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale

områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.

7) Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på

eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den

forbindelse

a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere

behandlet sag op til afgørelse,

b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere

behandlet sag op igen, og

c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i

sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været

behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende

tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i

forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale

nævn måtte have truffet i sagen.

Stk. 2.

Nævnet kan afkræve lokale nævn og

tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets

sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af

oplysninger.

§ 33 e.

Radio og tv-nævnet har følgende opgaver

vedrørende reklamer og tilskud til programmer:

1) Nævnet træffer afgørelse om radio- og

fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om

lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos

Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser

af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en

tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre

afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og

i hvilken form dette skal ske.

2) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over

for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten

til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at

påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og

at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV

2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at

udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om

genmælets indhold, form og plads.

3) Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af

§ 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter

§ 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af

produkter eller tjenesteydelser.

Stk. 2.

Kulturministeren kan beslutte at delegere andre

opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og

tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og

tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.«

20.

I § 34, stk. 1, ændres »det nævn,

der er omtalt i § 41 (Satellit- og Kabelnævnet)« til: »Radio og

tv-nævnet«.

21.

§ 35 ophæves.

22.

§ 36, stk. 3, ophæves.

23.

§ 37, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2.

Reklamer og tilskud til programmer kan indgå i

programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal

påse, at reglerne om reklamer og tilskud til programmer overholdes.

Stk. 3.

Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved

hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går

ud over ét lokalt område.«

24.

§ 38 ophæves.

25.

§ 39 affattes således:

»§ 39.

En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren

1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven,

såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er

ofte gentagne,

2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er

meddelt efter denne bestemmelse, eller

3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er

meddelt på.«

26.

I § 40 indsættes efter stk. 1, som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Radio og tv-nævnet kan dispensere fra

stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig

gældende.«

27.

§§ 41 og 42 ophæves.

28.

Efter § 42, som ophæves ved denne lovs

§ 1, nr. 27, indsættes:

»Kapitel 5 a

Landsdækkende og regional jordbaseret

programvirksomhed med særlig tilladelse

§ 42 a.

Spredning af landsdækkende og regionale

programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1,

stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og

tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR s og TV 2 s public service

virksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge

sendernet efter § 6 e, stk. 2.

§ 42 b.

Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter

udbud.

Stk. 2.

Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af

tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden mv.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i

henhold til stk. 1.

§ 42 c.

Udøvelse af programvirksomhed efter dette

kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.

Stk. 2.

Koncessionsafgiftens mindstestørrelse,

beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af

udbudsmaterialet.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

for anvendelsen af koncessionsafgifter.

§ 42 d.

Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2

og 4, § 39 og § 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser

efter dette kapitel.

29.

§ 44, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller

fjernsynsvirksomhed som eneste formål.«

30.

I § 46, stk. 2, ændres: »54« til: »73

d«.

31.

I § 49, stk. 3, ændres »det udvalg, der

er omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV)« til: »Radio og

tv-nævnet.«

32.

§ 51, stk. 4 ophæves.

33.

§ 54 ophæves.

34.

I § 55, stk. 2, nr. 6, ændres

»§ 54« til: »§ 73 d.«

35.

§ 55, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse

af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af

indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har

opsættende virkning, med mindre Radio og tv-nævnet bestemmer

andet.«

36.

§ 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen

indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn.

Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at

kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000

indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles

nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere

været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan

nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske

uden nævnets godkendelse.«

37.

§ 57, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Hvis nævnet får kendskab til forhold, som

henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet

Radio og tv-nævnet.«

38.

§§ 58 og 59 ophæves og overskriften

»Udvalget vedr. Lokal Radio og TV« udgår.

39.

§ 60 b affattes således:

»§ 60 b.

Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de

lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale

radio- og tv-stationer.

Stk. 2.

Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til

finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed, samt yde tilskud til

uddannelsesaktiviteter inden for lokal radio og tv-området.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud,

indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse,

revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales

i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio

og tv-nævnet fastsætter retningslinier for indsendelse af

ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og

revision mv.

Stk. 4.

Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere

materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en

nøjere regnskabsgennemgang.

Stk. 5.

Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan

ske forskudsmæssigt.

Stk. 6.

Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan

kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke

opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den

forudsatte aktivitet.«

40.

Efter § 60 b, som indsættes ved denne lovs

§ 1, nr. 39, indsættes som ny paragraf:

»§ 60 c.

Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til

medieskoletjenestevirksomhed.

Stk. 2.

Formålet med tilskudsordningen er at give

mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3 6, finder

tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.«

41.

I § 61, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

som nyt punktum:

»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler

om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af

licens.«

Tredje til syvende punktum bliver herefter til fjerde til

ottende punktum.

42.

I § 61 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

DR kan efter regler fastsat af kulturministeren

indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger,

herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for

afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne,

jf. stk. 1.«

43.

Efter § 64 ændres overskriften til:

»Fjernsynsvirksomhed«

44.

§ 65 affattes således:

»§ 65.

For reklamer i fjernsyn gælder følgende,

jf. dog stk. 2:

1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem

udsendelserne.

2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller

drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der

må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper

samt religiøse og politiske anskuelser.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte

tilladelseshavers daglige sendetid.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder

dog ikke reklamer i tekst-tv.«

45.

§§ 66, 67 og 68 ophæves og overskrifterne

»Programvirksomhed ved hjælp af satellit« samt »Lokal radio-

og fjernsynsvirksomhed« udgår.

46.

Efter § 68, der ophæves ved denne lovs

§ 1, nr. 45, indsættes ny overskrift: »Radiovirksomhed«

47.

§ 69 affattes således:

»§ 69.

For reklamer i radio gælder

følgende:

1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.

2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et

alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres

for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte

tilladelseshavers daglige sendetid.«

48.

I § 70 indsættes som nyt andet punktum:

»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte

nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og

reklamer for produkter til børn.«

49.

Efter § 70 indsættes som ny paragraf:

»§ 70 a.

Klager over indholdet af reklameindslag, jf.

§ 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2 samt anmodninger om udtalelse efter

§ 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet

senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til

programmer.«

50.

§§ 71 og 72 ophæves og overskriften

»Radio- og TV-Reklamenævnet« udgår.

51.

§ 73, stk. 1, affattes således:

»Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2,

§ 37, stk. 2 og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af

direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller

fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk

person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller

produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer mv., med

henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke

(logo), image, aktiviteter eller produkter.«

52.

§ 73, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er

ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den

fjerde og den femte radiokanal, gælder dette dog ikke for foretagender,

der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a

eller kapitel 6.«

53.

§ 73, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

Kulturministeren fastsætter efter indhentet

udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om

tilskud til programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes

tilskud, samt, for så vidt angår lokal radio- eller

fjernsynsvirksomhed, programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan

indgå i programvirksomheden.«

54.

Efter § 73 a indsættes som nye

bestemmelser:

»§ 73 b.

Kulturministeren nedsætter et råd, Public

Service Rådet.

Stk. 2.

Rådet består af 7 medlemmer, der

repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig

sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren,

og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og

Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter efter indhentet

udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.

§ 73 c.

Public Service Rådet har til opgave at

gennemgå public service regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde

radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal.

Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.

Stk. 2.

Rådet rådgiver ministeren i

spørgsmål om public service radio- og fjernsynsvirksomhed.«

55.

Efter § 73 c, som indsættes ved denne lovs

§ 1, nr. 54, indsættes som ny paragraf:

»§ 73 d.

DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til

programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser

på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af

kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende

programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det

pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne.

Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det

pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3

måneder.«

56.

Efter § 73 d, som indsættes ved denne lovs

§ 1, nr. 55, indsættes som ny paragraf:

»§ 73 e.

Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af

denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at

udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til

befolkningen.«

57.

I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38

eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse

bestemmelser« til: »§ 73 d eller pålæg udstedt i

medfør af denne bestemmelse«.

58.

I § 76, stk. 1, nr. 7, ændres

»§ 72, stk. 1, nr. 2« til: »§ 33 e, stk. 1, nr. 2«.

59.

§ 76, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5

a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e, og

§ 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændring:

§ 3, stk. 1, nr. 16, affattes således:

»TV 2 s landsdækkende virksomhed og de regionale

virksomheder.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 9, har virkning fra 1. januar

2004.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 15, stk. 2-5, har virkning

fra 1. januar 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2000, er senest

gennemgående revideret ved lov nr. 1208 af 27. december 1996

(Folketingstidende 1996 97, Forhandlingerne sp. 2158, 2778, 2964;

Tillæg A sp. 2020, 2066; Tillæg B sp. 164, 243, 256; Tillæg

C sp. 157).

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslagets hovedformål er at gennemføre

den aftale om mediepolitikken for perioden 2001 2004 som regeringen,

Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne indgik den 28. marts 2000.

Lovforslaget gennemfører endvidere tillægsaftale nr. 3 af 14.

marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse

af de danske DAB-frekvensressourcer.

Lovforslaget betyder således bl.a., at der

indsættes nye kapitler i loven om henholdsvis public service

virksomhed, oprettelse af et Radio og tv-nævn samt landsdækkende

og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse.

Begge de nævnte aftaler er optrykt som bilag til

lovforslaget.

Medieaftale 2001 - 2004

Hovedpunkterne i medieaftalen er følgende:

DR s og TV 2 s public service forpligtelser fastholdes og udbygges

på en række områder, herunder i forhold til børn og

unge, dansk kunst og kultur, indvandrere og flygtninge, handicappede,

undervisning samt folkeliggørelse af IT. Der skal ikke

nødvendigvis gælde samme public service krav til de to

stationer.

DR s og TV2 s on-line virksomhed skal være en del af public

service virksomheden og omfattet af de gældende regler for den

traditionelle public service virksomhed. Som supplement hertil kan DR og TV 2

som hidtil drive on-line-virksomhed på kommercielle vilkår.

Licensen stiger med 5 pct. årligt i aftaleperioden, men

forventes nedsat som følge af en ekstra indsats for at øge

licensbetalingen fra navnlig erhvervsvirksomheder. Der nedsættes en

arbejdsgruppe, der skal undersøge en omlægning af

licensopkrævningen.

Den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten

landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede

på åbne og ikke diskriminerende vilkår kan komme i

betragtning. Den fjerde, landsdækkende radiokanal skal være en

smal public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med

præsentation af dansk musik og andre musikgenrer kulturprogrammer,

debatprogrammer m.v. En kvalitetsmæssig vurdering af den samlede

programflade vil være afgørende for, hvem der får tildelt

kanalen.

Den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal

være »bred«. Eneste programmæssige krav er public service

nyhedsdækning på niveau med DR s nyhedsdækning.

Radiokanalen tildeles det foretagende, som afgiver det økonomisk set

mest fordelagtige tilbud (auktionsprincippet).

Der oprettes et selvstændigt Radio og tv-nævn.

Nævnet har bl.a. til opgave at tage stilling til, hvem der skal have

rådighed over den fjerde, landsdækkende radiokanal og femte,

næsten landsdækkende radiokanal.

Der indføres et forbud mod reklamer rettet mod børn og

reklamer for produkter til børn i reklameblokke omkring

børneudsendelser, herunder trailere i tilknytning til

børneudsendelser. Børnereklameforbuddet gælder 5 minutter

før og efter børneudsendelser.

TV 2 s udsendelse af børneprogrammer styrkes.

Puljen til forsøg med medieskoler videreføres og

udbygges.

Der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende etablering af

digitale tv-sendernet til brug for DR og TV 2.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som bl.a. skal vurdere

organiseringen og forvaltningen af lokal-tv-ordningen.

Der afsættes midler til digitalisering af et

repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV2.

Forslagene i Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse om

erfaringerne med skjult reklame gennemføres. Der indføres

mulighed for bevægelige sponsorkrediteringer dog ikke ved

børneprogrammer. DR og TV 2 underlægges som udgangspunkt samme

sanktionsregler på reklame- og sponsoreringsområdet som

øvrige radio- og tv-foretagender.

Forbuddet mod udsendelse af programmer sponsoreret af fagforeninger

eller arbejdsgiverforeninger samt religiøse bevægelser

ophæves.

Udpegning og sammensætning af medlemmer i bestyrelserne for DR

og TV 2 justeres.

DR og TV 2 pålægges at udarbejde public service

budgetter. Public service regnskaberne fra DR og TV 2 skal gennemgås af

et nyoprettet uafhængigt Public Service Råd.

Afgiften fra kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager i

networking-samarbejde, videreføres i aftaleperioden. Det forudsatte

afgiftsprovenu på 30 mio. kr. årligt anvendes til medfinansiering

af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.

TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på

etableringslån og driftslån.

Langt størstedelen af medieaftalens punkter

gennemføres ved ændringer i den gældende radio- og

fjernsynslov. Enkelte punkter gennemføres imidlertid i stedet ved

ændringer i de bekendtgørelser, som er knyttet til loven. Det

drejer sig bl.a. om dele af forslagene i Radio- og TV-Reklamenævnets

redegørelse om erfaringerne med skjult reklame, jf. nedenfor.

Public service virksomhed

Som et led i gennemførelsen af medieaftalen og i

forbindelse med udvidelsen af DR s og TV 2 s public service virksomhed til

også at omfatte on-line virksomhed er de gældende bestemmelser om

DR s og TV 2 s virksomhed redaktionelt omskrevet og restruktureret.

Det er i den forbindelse fundet rigtigst at indsætte

et nyt kapitel som indeholder fælles bestemmelser om public service

virksomhed, om DR s og TV 2 s public service virksomhed, om public service

virksomhed på den fjerde, landsdækkende og den femte,

næsten landsdækkende radiokanal, om DR s og TV 2 s anden

virksomhed samt bestemmelser om henholdsvis DR s og TV 2 s organisation

mv.

Oprettelse af et Radio og tv-nævn samt et Public Service

Råd

Det fremgår af punkt 5 i tillægsaftale nr. 3

af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om

anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at der skal oprettes et

uafhængigt Radio og tv-nævn, som skal forestå behandlingen

af ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed mv. for så

vidt angår de kommercielle radioforetagender, der udsender digital

radio.

Det fremgår videre af punkt 3 i Medieaftale 2001 -

2004, at det er Radio og tv-nævnet, som skal tage stilling til de

indkomne tilbud vedrørende programvirksomhed på den fjerde,

landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende

radiokanal.

Ud over disse opgaver skal nævnet varetage de

opgaver, som i dag varetages af de tre eksisterende nævn Satellit- og

Kabelnævnet, Radio- og TV-Reklamenævnet samt Udvalget vedr. Lokal

Radio og TV samt andre forvaltningsopgaver på radio/tv-området

som f.eks. opkrævning af koncessionsafgifter. Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for ministeren.

Det fremgår endvidere af medieaftalen, at der skal

oprettes et Public Service Råd. Rådet skal ifølge

medieaftalen sikre »revision« af DR s og TV 2 s public service

regnskaber.

Opgaven består således bl.a. i at vurdere DR s

og TV 2 s public service regnskaber med henblik på at skabe en

øget offentlig debat om de to stationers varetagelse af public service

forpligtelserne. Det foreslås endvidere, at rådet tillige

får til opgave at sikre »revision« af andre radio- og tv-foretagenders

public service regnskaber. Rådet skal afgive en udtalelse om public

service regnskaberne og kan f.eks. afholde en offentlig høring om

regnskaberne og udtalelsen. Rådet vil også kunne overveje, om der

er behov for en større grad af sammenlignelighed i den måde,

hvorpå regnskaberne udformes og komme med forslag herom.

Endelig skal rådet mindst 1 år før

udløbet af medieaftalen afgive en rapport om, hvorvidt DR, TV 2 samt

tilladelseshavere på den fjerde, landsdækkende radiokanal og den

femte, næsten landsdækkende radiokanal har levet op til public

service forpligtelserne, samt om behovet for eventuelle justeringer af

forpligtelserne for den kommende aftaleperiode.

Ændringer i reklame- og sponsorbekendtgørelsen

Gennemførelse af medieaftalen medfører

også, at der på reklame- og sponsorområdet foretages en

række justeringer af bekendtgørelse nr. 489 af 11. juni 1997 om

reklame og sponsorering i radio og fjernsyn.

I sin redegørelse af 4. november 1998 om

erfaringerne med skjult reklame anbefaler Radio- og TV-Reklamenævnet

bl.a., at reklamebekendtgørelsens bestemmelse om produktsponsorering

af præmiekonkurrencer strammes op, således at det klart

fremgår, at præmierne i sådanne programmer kun må

præsenteres på en kort og neutral måde, der ikke går

videre end den information, som er påkrævet for at

gennemføre konkurrencen. Henvender programmet med

præmiekonkurrencer sig i særlig grad til børn, må

sponsorerede præmier ikke vises. Der må alene gives neutrale

mundtlige oplysninger om deres art og beskaffenhed.

Vedrørende Radio- og TV-Reklamenævnets

redegørelse bemærkes endvidere, at den almindelige klageadgang

på reklameområdet nu foreslås udvidet til også at

omfatte sager om skjult reklame. Der henvises herom til bemærkningerne

til lovforslagets nr. 49.

Som et led i gennemførelsen af anbefalingerne i

Radio- og TV-Reklamenævnets redegørelse har Kulturministeriet

rettet henvendelse til Erhvervsministeriet med henblik på en justering

af Markedsføringslovens § 2. Baggrunden for henvendelsen er, at

det i nævnets redegørelse påpeges, at det for tiden er

tvivlsomt om skjult reklame udgør en overtrædelse af

Markedsføringsloven, og at det således også er tvivlsomt,

om denne lovs sanktionssystem kan anvendes i forbindelse med

overtrædelse af reglerne om reklamer i radio og fjernsyn.

Kulturministeren har på den baggrund foreslået, at

Markedsføringslovens § 2 justeres med henblik på en

præcisering af, at skjult reklame heller ikke er tilladt efter

Markedsføringsloven.

På yderligere to områder påtænkes

der justeringer af reklame- og sponsorbekendtgørelsen.

Medieaftalens punkt om indførelse af mulighed for

bevægelige sponsorkrediteringer (dog ikke ved børneprogrammer)

vil blive gennemført ved en ændring af bekendtgørelsen og

vil betyde, at det fremover vil være lovligt at have såvel

bevægelig billedbaggrund som bevægeligt logo ved

sponsorkrediteringen.

Udnyttelsen af den eksisterende hjemmel i lovens

§ 76, stk. 2, til at fastsætte straf i form af bøde

for overtrædelse af bl.a. forskrifter udstedt i medfør af lovens

§ 70, § 73, stk. 8, og § 75, stk. 1, vil blive

udvidet således, at også DR og TV 2 bliver omfattet af

strafbestemmelsen.

Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med

særlig tilladelse

Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at den

fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten

landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede

på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i

betragtning.

De nærmere udbudsvilkår skal aftales mellem

partierne bag den mediepolitiske aftale, og udbudsmaterialet skal godkendes

af Konkurrencestyrelsen. Det fremgår endvidere af aftalen, at Radio og

tv-nævnet tager stilling til de indkomne tilbud.

Med hensyn til den fjerde, landsdækkende radiokanal

fremgår det af aftalen, at det skal være en nuanceret public

service orienteret kanal med bl.a. klassisk musik, og at afgørelsen

af, hvem der får kanalen, skal træffes af Radio og

tv-nævnet på grundlag af en kvalitetsmæssig vurdering af

den samlede programflade.

For så vidt angår den femte, næsten

landsdækkende radiokanal fremgår det af aftalen, at det skal

være en »bred« kanal, hvor det eneste programmæssige krav er

public service nyhedsdækning på niveau med DR´s

nyhedsdækning på radioområdet. Det fremgår endvidere,

at radiokanalen skal tildeles det foretagende, som afgiver det

økonomisk set mest fordelagtige tilbud (auktionsprincippet).

Udbud af kanalerne kræver en ændring af radio-

og fjernsynsloven med henblik på, at andre end DR kan sende

landsdækkende radio samt regler om udbud, udstedelse af tilladelser og

tilsyn med programvirksomheden.

På radioområdet skal der ifølge

tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende

medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af danske digitale

radiofrekvensressourcer (DAB) udbydes kapacitet til kommercielle

radiostationer inden 1. januar 2002 med ansøgningsfrist 1. juli 2002.

Det forventes, at der på længere sigt kan udbydes kapacitet

svarende til 4-6 landsdækkende digitale radiokanaler eller kanaler, som

dækker halvdelen af Danmark. Det nye nævns opgave i forbindelse

hermed vil bestå i en kvalitativ vurdering af ansøgernes

programpolitik og evne til at opfylde kravene i udbudsmaterialet.

På tv-området kan der blive tale om udbud af

digital sendekapacitet til kommercielle tv-stationer allerede i 2001.

Afhængigt af resultatet af Telestyrelsens koordinationsforhandlinger

med nabolandene kan der blive tale om 12-18 kanaler.

Det foreslås på denne baggrund, at der

indsættes et nyt kapitel om landsdækkende og regional jordbaseret

programvirksomhed med særlig tilladelse. I den forbindelse

foreslås en række redaktionelle ændringer i kapitel 5 om

programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel. Formålet er at

gøre det muligt i det nye kapitel 5 a om de nye jordbaserede

sendemuligheder at henvise til de relevante bestemmelser i kapitel 5 og

dermed undgå at gentage disse bestemmelser i deres fulde ordlyd flere

gange i det nye kapitel.

Det nye Radio og tv-nævn vil bl.a. få til

opgave at gennemføre udbud af regionale og landsdækkende radio-

og tv-kanaler. Radio og tv-nævnet vil også være ansvarlig

for behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og

efterfølgende tilsyn med programvirksomheden.

Øvrige ændringer

Samtidig med gennemførelsen af medieaftalen og

DAB-tillægsaftalen foreslås der enkelte mindre ændringer,

hvoraf hovedparten er præciseringer i forhold til den gældende

lov. De væsentligste af disse er følgende:

Modernisering af bestemmelserne vedrørende TV 2 s regionale

virksomheder, så de afspejler TV 2 s nuværende struktur.

Lempelse af reglerne for genbeskikkelse af medlemmerne af TV 2 s

centrale bestyrelse og regionale bestyrelser.

Adgang til udpegning af suppleanter for

medarbejderrepræsentanterne til DR s bestyrelse, til TV 2 s centrale

bestyrelse og TV 2 s regionale bestyrelser.

Hjemmel til at Radio og tv-nævnet kan træffe mere

bebyrdende afgørelser i forhold til tilladelsens indehaver end den

afgørelse, som det lokale nævn tidligere måtte have

truffet i sagen.

Hjemmel til at Radio og tv-nævnet kan fastsætte

retningslinier mv. for fordeling af lokal radio/tv-puljen.

Præcisering af reglerne vedr. tilskudsordningen til

ikke-kommercielt lokal radio og tv for så vidt angår udbetaling

af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision mv.

Hjemmel til fastsættelse af bagatelgrænse for DR s

opkrævning af for lidt betalt licens som tilbagebetaling af for meget

betalt licens.

Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser

Med hensyn til lovforslagets statsfinansielle konsekvenser

bemærkes, at der på finanslovsforslaget for 2001 foreslås

afsat 5,0 mio. kr. årligt frem til 2003 til driften af Radio og

tv-nævnet og dets sekretariat. Fra 2004 finansieres nævn og

sekretariat af gebyrer.

De eksisterende puljer til henholdsvis lokal radio- og

tv-produktion og forsøg med medieskoler videreføres og

udbygges.

Afgiften fra kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager

i networking-samarbejde, videreføres i aftaleperioden. Det forudsatte

afgiftsprovenu på 30 mio. kr. årligt anvendes til medfinansiering

af tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Oprettelse af et uafhængigt Radio og tv-nævn

samt et Public Service Råd vil medføre administrative

konsekvenser for staten. Nævnet skal varetage en række

forvaltnings- og tilsynsopgaver inden for radio- og tv-området,

herunder de opgaver som i dag varetages af Satellit- og Kabelnævnet,

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt Radio- og TV-Reklamenævnet.

Public Service Rådet skal ifølge den mediepolitiske aftale sikre

»revision« af DR s og TV 2 s public service regnskaber.

Til at betjene Radio og tv-nævnet samt Public

Service Rådet skal der etableres et sekretariat.

Lovforslagets øvrige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre

væsentlige finansielle eller administrative konsekvenser for

amtskommunerne og kommunerne.

Lovforslaget indebærer, at også andre end DR

og TV 2 kan få mulighed for regional og landsdækkende radio- og

tv-virksomhed. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke

muligt at skønne over de erhvervsmæssige konsekvenser, idet

disse afhænger af den efterspørgsel, der bliver efter at

udøve denne programvirksomhed.

Lovforslaget forventes ikke at få

miljømæssige konsekvenser, og det indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag har været sendt til

høring hos Danmarks Radio, TV 2/Danmark, TV 3, TV 2/BORNHOLM, TV

2/Lorry, TV 2/Øst, TV 2/FYN, TV SYD, TV/MIDT-VEST, TV

2/ØSTJYLLAND, TV 2/NORD, Telestyrelsen, Tele Danmark A/S, Telia/Stofa

A/S, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet,

Forskningsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet,

Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Sundhedsministeriet,

Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, Bolig- og

Byministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen,

Forbrugerrådet, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og

Seerorganisationer, Dansk Journalistforbund, SMID Sammenslutningen af

medieforskere i Danmark, Fællesforeningen af Danske Antenneforeninger,

Danske Dagblades Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Dansk

Annoncørforening, Danske Film- og TV-Producenter, KODA, GRAMEX,

Copy-Dan, Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark,

FAEM-Sekretariatet, Foreningen af kommercielle Lokalradio og TV-stationer,

Den Kristne Producentkomité for Lokalradio og TV, IASTAR c/o Radio

Energy, Demokratiske Lokalstationer, Danmarks Lokal-TV Forening,

Værkstedssammenslutningen, LTV Foreningen Dansk Lokal TV, Danske

Uddannelsesmedier, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Det Danske

Filminstitut, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark LO, Dansk Industri, Dansk Handel og Service,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Konkurrencerådet,

Klagenævnet for udbud, Beredskabsstyrelsen, Rigsrevisionen, Det

Centrale Handicapråd, De samvirkende invalideorganisationer, Dansk

Døves Landsforbund, Dansk Blindesamfund, Landsforeningen for Bedre

Hørelse, Nævnet for etnisk ligestilling, Foreningen af

internetleverandører, IT Brancheforeningen, Udvalget vedr. Lokal

Radio og TV, Radio- og TV-Reklamenævnet, Satellit- og

Kabelnævnet, Børnekulturrådet, CIAC Holding A/S, Nordisk

Radio Reklame A/S, DanToto A/S, EFFO Kabel TV A/S, Main Media A/S, EldoRadio

Aps, MusikNet Aps, Recolte, ABC 2000 Aps MIR TV, Foreningen House of

Classics, Mesopotamia, Broadcast A/S, Nasco Holding, Voice of Scandinavia,

Danish Satellite TV A/S, Selskabet Pay Per View A/S, SBS Broadcast Danmark

A/S, Radio 2 A/S, ViaSat A/S, Canal Digital Danmark A/S, BFE

Brancheforeningen for forbrugerelektronik, LRK Leverandørforeningen

for radio- og telekommunikation, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk

Kunstnerråd, Det kongelige danske Videnskabernes Selskab, Akademiet for

de tekniske videnskaber, Landbrugsrådet og Idrættens

Fællesråd.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

På finanslovsforslaget for 2001 foreslås afsat

5,0 mio. kr. årligt frem til 2003 til driften af Radio og

tv-nævnet og dets sekretariat. Fra 2004 finansieres nævnet af

gebyrer.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Oprettelse af et Radio og tv-nævn med tilhørende

sekretariat og nedlæggelse af de nuværende udvalg og

nævn.

Oprettelse af et Public Service Råd.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ikke muligt at skønne over på nuværende

tidspunkt, idet det afhænger af den efterspørgsel, der bliver

efter de nye sendemuligheder.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Danmarks Radio er i almindelig daglig tale og i sin egen

præsentation overgået til alene at anvende betegnelsen DR. Det

foreslås derfor, at der foretages en ordensmæssig ændring

af lovteksten, således at den bringes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Der er tale om en udvidelse af adgangen til at sprede

programmer, idet der foreslås indsat et nyt nummer, hvoraf det

fremgår, at foretagender der efter kapitel 5 a som foreslås

indsat jf. lovforslagets nr. 28 har fået tilladelse til at udøve

programvirksomhed, tillige har mulighed for programspredning.

Den direkte anledning til ændringen er

tilvejebringelse af hjemmel til, at der kan udøves programvirksomhed

på den fjerde, landsdækkende og den femte, næsten

landsdækkende radiokanal, som det med medieaftalen blev besluttet

skulle sendes i udbud.

Gennemførelse af udbud, udstedelse af

programtilladelser og tilsyn med, at betingelserne for de udstedte

tilladelser overholdes, påhviler Radio og tv- nævnet. Der

henvises til bemærkningerne til det foreslåede kapitel 5 a i

lovforslagets nr. 19 og 28.

Der er endvidere tale om konsekvensrettelser som

følge af det foreslåede nye indhold i kapitel 3 om public

service virksomhed.

Til nr. 3

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indeholder

en konsekvensrettelse som følge af det foreslåede nye indhold i

kapitel 3 om public service virksomhed, særligt den foreslåede

§ 6 b, som indeholder public service bestemmelserne for DR og TV 2.

Bestemmelsen indeholder endvidere en udvidelse af lovens

såkaldte »must carry«-forpligtelser, dvs. regler om, hvilke radio- og

fjernsynsprogrammer der skal fordeles i fællesantenneanlæg. Det

fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 1, 1. pkt., at

det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i

anlægget sker fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved

hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 7,

stk. 1, og § 18, stk. 1, herunder de regionale programmer, der

er bestemt til modtagning i det pågældende område.

Det foreslås, at forpligtelsen på

radioområdet ikke alene skal gælde public service stationernes

radioprogrammer, men også programvirksomhed på den fjerde,

landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende

radiokanal, således som disse radiokanalers virksomhed er fastsat i de

foreslåede §§ 6 c og 6 d.

Baggrunden herfor er, at disse to radiokanaler er

underlagt visse programmæssige forpligtelser af public

servicemæssig karakter, som gør det rimeligt at sidestille dem

med public service radiovirksomhed. Ifølge medieaftalen skal den

fjerde, landsdækkende radiokanal være en nuanceret public service

orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af

rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og

debatprogrammer mv. Den femte, næsten landsdækkende radiokanal

skal være »bred«. Eneste programmæssige krav er

nyhedsdækning på niveau med DR s nyhedsdækning på

radioområdet.

Den gældende praksis, hvorefter der ikke bortset

fra vederlag i medfør af ophavsretsloven af radio- og

tv-foretagenderne over for fællesantenneanlæg kan stilles krav om

særskilt betaling for viderefordeling af de programmer, der er omfattet

af »must carry«-forpligtelserne, forudsættes videreført for

så vidt angår den fjerde, landsdækkende radiokanal og den

femte, næsten landsdækkende radiokanal. Dette kan ske ved, at et

sådant krav indgår i udbudsmaterialet og efterfølgende

fastsættes som et vilkår for programvirksomheden, jf.

lovforslagets nr. 28 ad indsættelse af § 42 b, stk. 2.

De hensyn, der ligger til grund for forslaget om at lade

programmer på den fjerde, landsdækkende radiokanal være

omfattet af »must carry«-forpligtelsen, gør sig som nævnt

ovenfor også gældende for den femte, næsten

landsdækkende radiokanal.

Forpligtelsen kan imidlertid ikke gennemføres

på samme måde i radio- og fjernsynsloven, idet den femte,

næsten landsdækkende radiokanal i modsætning til den

fjerde radiokanal netop ikke er landsdækkende, dvs. at den ikke kan

modtages overalt i landet.

Forpligtelsen til at fordele programmer på den

femte, næsten landsdækkende radiokanal giver naturligvis kun

mening for fællesantenneanlæg, der er beliggende i områder,

hvor denne kanal kan modtages.

Frekvensplanen for den femte, næsten

landsdækkende radiokanal er for tiden under udarbejdelse i

Telestyrelsen. Når dette planlægningsarbejde er afsluttet

sandsynligvis med udgangen af indeværende år skal

frekvensplanen koordineres med vore nabolande. Dette koordineringsarbejde

skønnes at tage op til 1 år.

Når frekvenskoordineringen med nabolandene er

afsluttet, vil det være muligt for Telestyrelsen at foretage en

teoretisk beregning af det forventede dækningsområde, og dermed

sandsynliggøre, inden for hvilke dele af landet, det ud fra en

række givne forudsætninger vil være muligt for husstande

at modtage radioprogrammer fra den femte, næsten landsdækkende

radiokanal.

Det foreslås derfor, at kulturministeren får

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang

der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer

på den femte, næsten landsdækkende kanal. Det er herefter

tanken at udnytte denne bemyndigelse når nabolandskoordineringen er

afsluttet og de ovennævnte beregninger er gennemført til at

fastsætte, at fællesantenneanlæg, der er beliggende i

kommuner, som fuldt ud ligger inden for kanalens beregnede

dækningsområde, vil være forpligtede til at fordele

programmer på den femte, næsten landsdækkende radiokanal i

anlæggene. Den tekniske kvalitet af den femte, næsten

landsdækkende radiokanal vil kunne variere inden for det beregnede

dækningsområde, og fordelingen i fællesantenneanlæg

vil i lighed med fordelingen af andre radiokanaler, ske i den tekniske

kvalitet, som modtageudstyret umiddelbart giver mulighed for.

Den nærmere udnyttelse af bemyndigelsen vil finde

sted efter drøftelse med Telestyrelsen.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

det foreslåede nye indhold i kapitel 3 og de strukturændringer,

som dette medfører.

Til nr. 5

Som et led i gennemførelse af medieaftalen og i

forbindelse med udvidelsen af DR s og TV 2 s public service virksomhed til

også at gælde on-line virksomhed, foreslås der indsat et

nyt indhold i kapitel 3, således at det fremover angår public

service virksomhed mv.

Hensigten med kapitlet er især at præcisere de

overordende principper for public service virksomhed, og at samle

bestemmelserne om public service virksomhederne.

ad § 6 a

Bestemmelsen indeholder de overordnede principper for

indholdet i public service virksomhed.

I stk. 1, foreslås det præciseret,

at udsendelsesvirksomheden skal afspejle bredden i produktionen af kunst og

kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af

kulturinteresser i det danske samfund, samt at befolkningens adgang til

væsentlig samfundsinformation og debat skal sikres.

Som følge af medieaftalens bestemmelse om udvidelse

af DR´s og TV 2´s public service virksomhed til også at omfatte

on-line-virksomhed foreslås det, at det understreges i radio- og

fjernsynsloven, at public service foretagendernes udbud ikke kun formidles

til den danske befolkning ved anvendelse af de hidtil kendte metoder, dvs.

ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller

fællesantenneanlæg, men også ved hjælp af andre

elektroniske kommunikationssystemer, f.eks. Internettet. Med

tilføjelse af ordene eller lign. er der i bestemmelsen åbnet

mulighed for, at formidlingen også kan ske via andre metoder end radio,

fjernsyn og Internet. Om baggrunden for at fastsætte, at public service

virksomhed også kan udøves på Internettet henvises tillige

til bemærkningerne til den foreslåede § 6 b.

Herved tages der endvidere i et vist omfang i radio- og

fjernsynsloven forskud på konvergensudviklingen, dvs. sammensmeltningen

af radio, tv, telefon, Internet og computerteknologi, som åbner for nye

former for formidling af bl.a. public service foretagenders tilbud til

befolkningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at

Forskningsministeriet og Kulturministeriet har nedsat et udvalg

vedrørende konvergens i netværkssamfundet. Udvalget har bl.a.

til opgave at overveje et samlet bud på, hvordan identificerede

strukturelle regulerings- og finansieringsmæssige problemstillinger kan

imødegås politisk, og udvalget skal opstille forslag til en

fremtidig medie- og telepolitik. Udvalget forventer at afslutte sit arbejde

med afgivelse af en redegørelse i marts måned 2001. Det må

forventes, at konvergensudviklingen på sigt vil medføre behov

for gennemgribende ændringer i bl.a. radio- og fjernsynsloven. Det vil

i den forbindelse være naturligt, at der foretages en revision af

strukturen og systematikken i den gældende lov med henblik på at

gøre loven mindre kompliceret. Dette arbejde er begyndt med forslaget

om indsættelse af et kapitel med generelle bestemmelser om public

service virksomhed.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at det

direkte i lovteksten anføres, at DR og TV 2 udøver public

service virksomhed, og at programvirksomheden på den fjerde,

landsdækkende radiokanal og nyhedsdækningen på den femte,

næsten landsdækkende radiokanal også indgår i de

samlede public service tilbud til befolkningen. Public service virksomhed er

således ikke længere knyttet til bestemte institutioner eller

medier.

ad § 6 b

Den foreslåede bestemmelse er i det

væsentligste en redaktionel sammenskrivning af de nugældende

regler i §§ 7 og 18 om henholdsvis DR s og TV 2 s public service

virksomhed.

Det fastslås i bestemmelsens stk. 1, at

DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed over for hele

befolkningen, og at dette skal ske efter de overordnede principper, som er

anført i den foreslåede § 6 a. Det fremgår af

medieaftalen, at DR s og TV 2 s public service virksomhed udvides til

også at omfatte on-line virksomhed.

Baggrunden for denne udvidelse er, at befolkningens

medievaner i de senere år har ændret sig i retning af, at

Internettet bruges på linje med radio, fjernsyn og aviser, når

det gælder adgang til f.eks. nyheder, information, debat og

underholdning. Udviklingen har betydet, at næsten alle større

medievirksomheder har internettjenester som en del af deres virksomhed, ikke

mindst inden for radio- og tv, hvor Internettet er velegnet til information

om programmer og som forum for dialog med brugerne.

Hensigten med at gøre internettjenester til en del

af både DR s og TV 2 public service forpligtelser er at sikre brugerne

adgang til danske public servicetilbud på Internettet og at sikre

public service virksomhederne den bedst mulige stilling i konkurrencen med

andre medievirksomheder. Desuden er det en forberedelse til mediernes

konvergens.

Til illustration kan der peges på, at DR s

internettjeneste - DR Online - i de senere år er blevet integreret med

programvirksomheden, idet seere og lyttere på DR Online har mulighed

for bl.a. at se og høre tidligere udsendte programmer, se de seneste

nyheder samt at søge oplysninger om programmer og om DR s virksomhed

generelt. Det er denne virksomhed, der nu gøres til en del af DR s

public serviceforpligtelse. DR s internettjeneste skal være en service

til borgerne med bl.a. nyheder, uddannelsestilbud, programrelateret

information, seerservice og debatforum.

Det forekommer imidlertid ikke hensigtsmæssigt at

fastsætte en udtømmende afgrænsning af, hvad DR s og TV 2

s public service internettjeneste skal indeholde, da udviklingen på

området er dynamisk og uforudsigelig.

Det foreslåede stk. 2 om, at de

nuværende bestemmelser om, at DR og TV 2 kan udsende sponsorerede

programmer, og at TV 2 kan udsende reklamer efter reglerne i lovens kapitel

8, er en videreførelse af de gældende regler.

Vedrørende det foreslåede stk. 3

bemærkes, at det fremgår af medieaftalen, at DR s og TV 2 s

public service forpligtelser skal præciseres og udbygges. Det er

på denne baggrund hensigten at udforme public service forpligtelserne i

DR s og TV 2 s vedtægter efter følgende retningslinjer:

Vedtægternes nuværende bestemmelser om at DR

og TV 2 er forpligtede over for hele befolkningen til at udsende radio- og

fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning,

kunst og kultur, og at der ved programlægningen skal lægges

afgørende vægt på hensynet til informations- og

ytringsfriheden samt at der i programudbudet skal tilstræbes kvalitet,

alsidighed og mangfoldighed, videreføres.

Det vil derefter blive indført i vedtægterne

dels som nye punkter, dels som en præcisering af de eksisterende at

DR og TV 2 skal

lægge særlig vægt på deres rolle som

initiativtagere til og formidlere af dansk kunst og kultur

sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og

debat

i udsendelsesvirksomheden afspejle bredden i produktionen af kunst og

kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af

kulturinteresser i det danske samfund

være med til at udvikle dansk sprog som et levende udtryk for

dansk kultur og dens vekselvirkning med andre kulturer

bidrage til at styrke dansk filmproduktion, jf. medieaftalen

medvirke til at folkeliggøre den ny informationsteknologi ved

at skabe nye programmer og informationstjenester, som kan gøre seere

og lyttere bekendt med teknologien og inspirere dem til at bruge den

tilbyde programmer og informationstjenester af høj kvalitet

til børn og unge, bl.a. for at gøre dem bevidste om de

elektroniske mediers virkemidler og dermed bedre i stand til at skelne mellem

fakta og fiktion

sikre et alsidigt udbud af danske og multikulturelle programmer og

informationstjenester rettet mod etniske minoriteter med henblik på at

fremme integrationen

sørge for at styrke handicappedes adgang til public service

tilbuddene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller

lignende af dansksprogede tv-programmer

styrke programsamarbejdet og koordineringen, således at

programmer inden for samme kategori, f.eks. nyheds- og aktualitetsprogrammer,

dansk dramatik, store sportsbegivenheder og børneprogrammer, så

vidt muligt ikke sendes på samme tid på de to stationers

tv-kanaler

tilstræbe, at programmer produceret af uafhængige

producenter udgør en væsentlig del af de dansksprogede

tv-programmer

offentliggøre retningslinjer for behandlingen af henvendelser

fra publikum, herunder klager over programmer og tjenester

i tilknytning til det årlige budget offentliggøre et

public service budget, som belyser, hvordan DR og TV 2 agter at opfylde deres

public service forpligtelser. Public service budgettet tilsendes Public

Service Rådet til orientering

i tilknytning til årsberetningen offentliggøre et public

service regnskab, som belyser, hvordan forpligtelserne er blevet opfyldt.

Public service regnskabet tilsendes Public Service Rådet med henblik

på Rådets vurdering af regnskabet.

Det vil endvidere blive indsat i vedtægten for DR,

at DR skal udsende undervisningsprogrammer og tjenester. Det

påtænkes ikke at indsætte denne forpligtelse i TV 2 s

vedtægt. Baggrunden herfor er, at TV 2 som fortrinsvis

reklamefinansieret fjernsynsvirksomhed ikke skønnes at skulle

pålægges så omfattende public service forpligtelser som det

fuldt ud licensfinansierede DR.

Efter de gældende vedtægter skal DR og TV 2

tilstræbe at gøre det muligt for Statsbiblioteket at give

publikum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se

eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser.

Bestemmelsen blev indsat i vedtægterne som følge af et punkt

herom i medieaftalen for 1997 2000.

I henhold til den mediepolitiske aftale for 2001 2004 er

der af licensmidlerne afsat 80 mio. kr. til digitalisering af et

repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV 2 i år

2004.

På denne baggrund bør det fremtidige

samarbejde mellem Statsbiblioteket og DR og TV 2 om formidling af radio- og

tv-udsendelser til den danske befolkning overvejes nærmere, herunder

hvorledes spørgsmålet kan reguleres i de to public service

foretagenders vedtægter.

Det er i første omgang hensigten at

igangsætte et udredningsarbejde med deltagelse af de involverede

parter for at finde ud af, hvorledes der mest hensigtsmæssigt kan

udvælges et repræsentativt udsnit af programarkiverne med henblik

på digitalisering. Det er tanken i det kommissorium for

udredningsarbejdet, som Kulturministeriet udarbejder, at fastsætte, at

digitaliseringen først og fremmest skal finde sted ud fra

kulturbevarings- og forskningsmæssige hensyn, men også

således, at der tages hensyn til DR s og TV 2 s muligheder for at

genanvende de digitaliserede programmer til udsendelse eller på anden

måde.

Forpligtelsen til at bidrage til at styrke dansk

filmproduktion er specifikt nævnt i Medieaftale 2001-2004. Det

fremgår heraf, at DR s og TV 2 s øgede engagement i dansk film

skal opretholdes mindst på det niveau, der blev aftalt i 1993, dvs.

henholdsvis 25 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt. Da DR s og TV 2 s

engagement i dansk film forud for indgåelsen af

hensigtserklæringen med Det Danske Filminstitut i 1993 lå

på hhv. 15 mio. kr. og 20 mio. kr., vil DR og TV 2 være

forpligtet til hver især at anvende mindst 40 mio. kr. årligt

på dansk film. Dansk film skal i denne sammenhæng forstås

som al produktion af fiktions- og dokumentarprogrammer udført hos

uafhængige filmproducenter, herunder spillefilm, kort- og

dokumentarfilm, tv-serier mv.

Såvel public service budgettet som regnskabet skal

indeholde så udtømmende og relevante oplysninger, som det er

nødvendigt for Public Service Rådets arbejde. Bl.a. skal det

specificeres, hvordan DR og TV 2 bidrager til at styrke dansk filmproduktion.

Herunder skal det i regnskabet oplyses, hvilke danske filmproduktioner, DR og

TV 2 har støttet, og den samlede årlige investering, herunder

til forkøb af visningsrettigheder, skal oplyses. Det skal endvidere

fremgå, hvilke samarbejds- og koordineringsaftaler, DR og TV 2 har

indgået.

Endelig skal det fortsat fremgå af public service

regnskabet, hvordan forskellige programtyper er fordelt på sendefladen

og på kanalerne, hvordan disse programudbud er blevet brugt af seere og

lyttere, og hvordan publikum har vurderet programmerne. Tilsvarende

oplysninger om DR s og TV 2 s mål skal indgå i public service

budgettet.

Det forudsættes, at DR og TV 2 i tilknytning til

public service-regnskaberne redegør for, hvordan stationerne har levet

op til intentionerne i medieaftalen for så vidt angår anvendelsen

af det ekstra licensprovenu, jf. punkt 16 i medieaftalen.

Det foreslås herefter i stk. 4, at

kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte vedtægterne for

DR og TV 2 ændres, således at bestyrelserne ikke længere

udarbejder forslag hertil.

Baggrunden for forslaget er, at ændringer i radio-

og fjernsynsloven med konsekvenser for vedtægten gennem de senere

år er aftalt mellem regeringen og en række af Folketingets

partier. Derved opstår der behov for vedtægtsændringer, som

bestyrelserne reelt ikke har indflydelse på. Det forekommer derfor

hensigtsmæssigt at ændre lovens tekst i overensstemmelse med de

faktiske forhold.

Det er imidlertid hensigten, at den konkrete udarbejdelse

af vedtægten skal foretages i tæt samarbejde med DR s og TV 2 s

bestyrelser, og desuden vil bestyrelserne naturligvis fortsat kunne

foreslå kulturministeren vedtægtsændringer.

Det foreslåede stk. 5 om, at DR skal

udsende kortbølgeprogrammer til udlandet er en videreførelse af

den gældende regel i den nuværende § 7, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 om,

at TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser medens øvrige

programmer fortrinsvis købes hos andre producenter samt bestemmelsen

om, at der i de regionale TV 2-virksomheders udbud af programmer og tjenester

skal lægges vægt på tilknytning til regionen, er ligeledes

en videreførelse af de gældende regler. Også de

foreslåede bestemmelser i stk. 7 og 8 om henholdsvis de

regionale TV 2-virksomheders programlægning og adgangen til at bringe

reklamer på TV 2 er en videreførelse af de gældende

regler.

ad § 6 c

I overensstemmelse med punkt 3 i medieaftalen

fastslås det i den foreslåede bestemmelse, at den fjerde,

landsdækkende radiokanal skal være en nuanceret public service

orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af

rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og

debatprogrammer mv.

Det fremgår videre af medieaftalen, at radiokanalen

skal udbydes, så alle interesserede på åbne og

ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning. Der henvises herom

til bemærkningerne til lovforslagets nr. 28, ad indsættelse af

kapitel 5 a.

ad § 6 d

I overensstemmelse med punkt 3 i medieaftalen

fastslås det i den foreslåede bestemmelse, at den femte,

næsten landsdækkende radiokanal skal omfatte public service

nyhedsdækning. Nyhedsdækningen på den femte radiokanal skal

være på niveau med DR s nuværende nyhedsdækning

på radioområdet. Tilladelse kan ikke meddeles til DR, jf. punkt 3

i medieaftalen.

Det fremgår videre af medieaftalen, at radiokanalen

skal udbydes, så alle interesserede på åbne og

ikke-diskriminerende vilkår kan komme i betragtning. Der henvises herom

til bemærkningerne til lovforslagets nr. 28, ad indsættelse af

kapitel 5 a.

ad § 6 e

Den foreslåede bestemmelse i § 6 e

regulerer DR s og TV 2 s anden virksomhed end public service virksomhed og er

en videreførelse af gældende bestemmelser i en redaktionelt

omarbejdet form.

De foreslåede bestemmelser i § 6 e,

stk. 1 og 2, er en sammenskrivning af den gældende lovs

§ 7, stk. 2 og 3, og § 18, stk. 4, om anden

programvirksomhed i forbindelse med bl.a. udsendelser til udlandet,

fremstilling af programmer, der distribueres på anden måde end

gennem udsendelser og programvirksomhed i medfør af tilladelse fra

Satellit- og Kabelnævnet. Det præciseres i den foreslåede

stk. 2, at denne gælder for DR og den landsdækkende TV 2.

Som noget nyt foreslås det, at anden virksomhed ved hjælp af

digitale sendernet kræver tilladelse efter kapitel 5 a.

Bestemmelsen som foreslås i § 6 e,

stk. 3, er identisk med den gældende lovs bestemmelser om, at

DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed

i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af

institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab mv.

Også den foreslåede bestemmelse i § 6

e, stk. 4, om at DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde

kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden

virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at

indgå i et samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre

virksomheder, er en videreførelse af bestemmelser i den gældende

lov.

Bestemmelsen i § 6 e, stk. 5,

præciserer, at DR s og TV 2 s anden virksomhed skal foregå

på konkurrencemæssige vilkår, og at der i DR s og TV 2 s

vedtægter skal fastsættes nærmere regler for den

regnskabsmæssige adskillelse af disse aktiviteter fra DR s og TV 2 s

public service virksomhed. Det betyder bl.a., at der ikke må anvendes

licensmidler til anden virksomhed, og at handel med varer og tjenesteydelser

mellem henholdsvis DR og TV 2 på den ene side og andre selskaber

på den anden side, herunder fuldt ud ejede datterselskaber, skal finde

sted på konkurrencemæssige vilkår. Det samme gælder

intern handel i henholdsvis DR og TV 2, såfremt de kommercielle

aktiviteter ikke finder sted i et selvstændigt selskab.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 5 om indsættelse af nyt indhold i kapitel 3 om

public service virksomhed mv.

Til nr. 7

I forbindelse med struktureringen af det foreslåede

nye indhold i kapitel 3 om public service virksomhed mv. foreslås det

også, at der indsættes en ny mellemoverskrift vedrørende

DR s organisation mv.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse i § 8,

stk. 1 om, at DR er en selvstændig offentlig institution, er

en videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 1, 1.

pkt.

I det foreslåede stk. 2 præciseres

det, at DR ikke kan oppebære reklameindtægter fra

programvirksomheden og public service aktiviteter på Internettet.

Forbuddet er således ikke til hinder for, at praksis med at der bringes

reklamer i f.eks. koncertprogrammer videreføres.

Forslaget til stk. 2 og 3 er i øvrigt

uændret i forhold til den gældende lovs § 8.

Til nr. 9

Det fremgår af medieaftalen, at DR s bestyrelse fra

næste valgperiode udpeges på følgende måde:

Folketingets partier udpeger 8 medlemmer, medarbejderne 2 medlemmer og

kulturministeren 3 medlemmer, herunder formanden. Bestyrelsen skal

søges sammensat, således at den samlede bestyrelse

repræsenterer mediemæssig, kulturel, erhvervsmæssig og

ledelsesmæssig indsigt.

Der er tale om en afvejning mellem hensynet til, at

bestyrelsen tilsammen repræsenterer viden på områder af

betydning for den overordnede ledelse af DR og hensynet til den

væsentlige politiske interesse, der er og må være for en

overvejende licensfinansieret radio/tv-virksomhed.

Samtidig bør medarbejderne sikres en passende

repræsentation i DR s bestyrelse, idet det er væsentligt at

inddrage medarbejdernes viden, erfaringer og synspunkter i de overordnede

beslutninger vedrørende DR s virksomhed. Efter forslaget sikres

medarbejderne, svarende til aktieselskabslovens bestemmelser, mulighed for at

lade sig repræsentere på bestyrelsesmøderne ved

suppleanter. Denne mulighed er først og fremmest tænkt udnyttet

i tilfælde af langvarigt fravær.

Efter de gældende regler udpeger kulturministeren

såvel formand som næstformand for bestyrelsen. Efter

drøftelse med partierne bag medieaftalen foreslås det, at

kulturministeren fremover alene udpeger formanden for bestyrelsen.

Bestyrelsen skal således selv blandt medlemmerne udpege en

næstformand, som beskikkes af kulturministeren.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af den foreslåede affattelse af forslaget til § 6 b,

stk. 4.

Til nr. 11

Efter de gældende regler skal programrådet

drøfte DR s programvirksomhed og kan afgive udtalelse herom til DR s

bestyrelse og direktion.

Det foreslås at udvide programrådets opgaver,

således at dette tillige kan afgive udtalelse til Public Service

Rådet, som foreslås oprettet ved lovforslagets nr. 54, om DR s

public service regnskab, med henblik på, at Public Service Rådet

får det bredest mulige grundlag for at afgive sine udtalelser

herom.

Til nr. 12.

I forbindelse etableringen af et Public Service Råd,

ad lovforslagets nr. 54, foreslås en ændret struktur

vedrørende de hidtidige amtsprogramråd, således at der

oprettes et regionalt programråd for hver af DR s 9 såkaldte

distrikter dvs. svarende til de 9 regionalradioers områder. Ordningen

kommer herved til i højere grad at svare til den ordning, som

gælder for TV 2 s vedkommende.

Det er endvidere hensigten at foretage enkelte justeringer

i vedtægterne for DR og TV 2, idet det med hensyn til udpegningen af de

centrale programråd foreslås, at medlemmer af de centrale

programråd fremover udpeges på følgende

måde:

De regionale programråd udpeger henholdsvis 9 medlemmer (DR) og

8 medlemmer (TV 2)

Lytter- og Seerorganisationer udpeger 5 medlemmer

Kulturministeren udpeger 7 medlemmer, som skal repræsentere

kunst- og kulturlivet i Danmark samt handicapinteresser.

Til nr. 13

I forbindelse med struktureringen af det foreslåede

nye indhold i kapitel 3 om public service virksomhed mv. foreslås det,

at der indsættes en ny mellemoverskrift vedrørende TV 2 s

organisation mv.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 5 om nyt indhold i kapitel 3.

Til nr. 15

Det fastslås indledningsvis i den foreslåede

bestemmelse, at TV 2 er en selvejende institution. Bestemmelsen er en

videreførelse af den nugældende lovs § 18, stk. 1, 1.

pkt.

Vedrørende det foreslåede stk. 2

bemærkes, at det fremgår af medieaftalen, at der indsættes

2 medarbejdervalgte repræsentanter i TV 2 s centrale bestyrelse fra

næste valgperiode. Efter drøftelse med partierne bag

medieaftalen foreslås det, at den ene af disse udpeges af medarbejderne

ved TV 2 s regionale virksomheder i fællesskab. Det præciseres i

øvrigt, at medarbejderrepræsentanterne vælges af de

fastansatte medarbejdere, jf. den gældende vedtægt for TV 2.

Efter de gældende regler udpeger kulturministeren

såvel formand som næstformand for bestyrelsen. Efter

drøftelse med partierne bag medieaftalen foreslås det, at

kulturministeren fremover alene udpeger formanden for bestyrelsen.

Bestyrelsen skal således selv blandt medlemmerne udpege en

næstformand, som beskikkes af kulturministeren.

Om det foreslåede stk. 3 bemærkes,

at umiddelbar genbeskikkelse ifølge den gældende lov kun kan

findes sted én gang. Bestemmelsen foreslås efter

drøftelse med partierne bag medieaftalen ophævet, da der i

særlige tilfælde kan være gode argumenter for at

genbeskikke et medlem mere end én gang. Hensynet til en passende

fornyelse af bestyrelsen taler imidlertid fortsat for, at umiddelbar

genbeskikkelse i almindelighed ikke finder sted mere end én gang.

De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5

om at medlemmer af Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen,

og at beskikkelserne gælder for 4 år, er en videreførelse

af de gældende regler.

Til nr. 16 og 17

Den hidtidige formulering af §§ 21 og 22 tager sigte

på et TV 2 under etablering. Der er intet, der tyder på en

udvidelse af antallet af regionale virksomheder under TV 2, hvorfor det

foreslås, at bestemmelserne tilpasses og forenkles, så de

afspejler TV 2 s nuværende struktur (den landsdækkende virksomhed

TV 2/DANMARK samt de 8 regionale virksomheder: TV 2/NORD, TV/MIDT-VEST, TV

2/BORNHOLM, TV 2/ØSTJYLLAND, TV SYD, TV 2/Lorry, TV 2/FYN og TV 2

ØST).

Efter forslaget åbnes der dog mulighed for, at

ministeren i særlige tilfælde kan godkende oprettelse af nye

regionale virksomheder. I givet fald vil det ske efter samme procedure som

hidtil, jf. § 21 i den nugældende lov.

De ændringer, der er foreslået

gennemført i bestemmelserne vedrørende TV 2 s centrale

bestyrelse med hensyn til udpegning af suppleanter for

medarbejderrepræsentanter samt mulighed for genbeskikkelse,

foreslås ligeledes gennemført for de regionale bestyrelser. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 15.

Til nr. 18

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

nr. 11.

Til nr. 19

Det fremgår af punkt 5 i tillægsaftale nr. 3

af 14. marts 2000 til den gældende medieaftale af 10. maj 1996 om

anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer, at der skal oprettes et

uafhængigt Radio og tv-nævn, som skal forestå behandlingen

af ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed, udstedelse af

tilladelser og efterfølgende føre tilsyn med programvirksomhed

for så vidt angår de kommercielle radioforetagender, der udsender

digital radio. I tilfælde af, at der mellem de radioforetagender, der

får rådighed over kapacitet i en DAB-blok, opstår uenighed

om forvaltningen af den pågældende multipleks, afgøres

spørgsmålet i henhold til aftalens punkt 8 af nævnet, med

mindre parterne har aftalt en opmandsløsning.

Det fremgår videre af punkt 3 i Medieaftale 2001 -

2004, at det er Radio og tv-nævnet, som skal tage stilling til de

indkomne tilbud vedrørende programvirksomhed på den fjerde,

landsdækkende radiokanal og den femte, næsten landsdækkende

radiokanal.

Det foreslås, at Radio og tv-nævnet oprettes

efter samme retningslinier, som de der hidtil har været gældende

for de tre nuværende nævn og udvalg på

radio/tv-området, nemlig Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, Radio- og

TV-Reklamenævnet samt Satellit- og Kabelnævnet. Det betyder

bl.a., at medlemmerne udpeges af ministeren for en 4-årig periode

på baggrund af de i loven fastsatte krav til medlemmernes sagkundskab,

og at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Det foreslås videre, at de tre nuværende

udvalg og nævn nedlægges i forbindelse med oprettelsen af Radio

og tv-nævnet. Disse opgaver vil fremover blive varetaget af Radio og

tv-nævnet.

De tre nuværende udvalg og nævn har

følgende opgaver:

Satellit- og Kabelnævnet

: Nævnet

træffer afgørelse om udstedelse af tilladelse til

programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel i områder,

der går ud over ét lokalt område. Endvidere fører

nævnet tilsyn og kontrol med, om programvirksomheden opfylder

lovgivningens krav f.eks. med hensyn til andelen af europæiske

programmer og beskyttelse af børn og unge. Endelig rådgiver

nævnet ministeren om programvirksomhed ved hjælp af satellit og

kabel. Nævnet har 5 medlemmer, der repræsenterer juridisk,

teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab.

Radio- og TV-Reklamenævnet

: Nævnet

træffer afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers

indhold og påtaler overtrædelse af reglerne. Endvidere

træffer nævnet afgørelse i sager om genmæle over for

oplysninger af faktisk karakter i reklameindslag. Nævnet kan afgive

udtalelse i sager om »skjult reklame«. Endelig rådgiver nævnet

ministeren om indholdet af reklamer i radio og fjernsyn. Nævnet har 3

medlemmer, der repræsenterer juridisk, reklamemæssig og

mediemæssig sagkundskab.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV:

Udvalget

træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns afslag

på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed og lokale

nævns inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed. Udvalget

træffer afgørelse i visse sager om overholdelse af lovens krav

til lokalradio- og tv-stationer om udøvelse af selvstændig

programvirksomhed. Derudover træffer udvalget afgørelse i sager

om nedsættelse af fælleskommunale nævn og i sager om

networking-programmer. Udvalget yder tilskud til ikke-kommercielle lokale

radio- og tv-stationer samt til forsøg med medieskoler. Efter

forhandling med Telestyrelsen træffer udvalget afgørelse om

fordeling af sendemuligheder på de lokale områder under

hensyntagen til de frekvensmæssige muligheder. Udvalget har efter loven

mulighed for på eget initiativ at tage en sag op til behandling, uanset

at sagen efter de almindelige regler hører under de lokale nævns

kompetence. Endelig rådgiver udvalget kulturministeren om lokal radio-

og fjernsynsvirksomhed. Udvalget har 5 medlemmer, der repræsenterer

juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab.

Radio og tv-nævnets daglige opgaver vil blive

varetaget af et særligt sekretariat, som endvidere vil fungere som

sekretariat for Public Service Rådet, jf. lovforslagets nr. 54, ad

§ 73 b og § 73 c.

ad § 33 a

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at

kulturministeren nedsætter et nævn til varetagelse af en

række opgaver på radio- og tv-området. Der henvises til

bemærkningerne ovenfor om baggrunden herfor.

Det foreslås i stk. 2, at nævnet

består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk,

økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og

mediemæssig/kulturel sagkundskab. Det er af arbejdsmæssige grunde

tanken at udpege såvel en formand som en næstformand blandt

medlemmerne.

Af hensyn til en hensigtsmæssig

tilrettelæggelse af nævnets arbejde foreslås det i

bestemmelsens stk. 3, at det i nævnets forretningsorden kan

fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan

træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.

Det vil også blive fastsat, at nævnet kan tilknytte tilforordnede

med særlig sagkundskab til sig eller til de nævnte

underudvalg.

Som eksempel kan peges på, at der kan oprettes et

særligt udvalg til at tage sig af sager på reklame- og

sponsorområdet. Det vil i givet fald være naturligt i disse sager

at tilforordne en repræsentant fra Forbrugerombudsmandsinstitutionen

med henblik på udnyttelse af den særlige ekspertise, som

institutionen er i besiddelse af. På denne måde sikres

koordination mellem administrationen af reglerne om radio- og tv-reklamer

på den ene side og Forbrugerombudsmandens administration af

Markedsføringsloven på den anden side.

Vedrørende det foreslåede stk. 4

bemærkes, at efter den gældende lovs § 36, stk. 3,

fastsætter ministeren regler om gebyrer for tilladelser efter lovens

kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel til

dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit- og

Kabelnævnets virksomhed. I henhold til bekendtgørelse nr. 874 af

9. december 1998 om radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit

eller kabel betales der et årligt gebyr for tilladelsen.

Det foreslås, at denne hjemmel udstrækkes til

at gælde alle tilladelser, som udstedes af Radio og tv-nævnet.

Der kan fastsættes forskellige gebyrsatser for forskellige former for

tilladelser. De årlige gebyrer vil blive fastsat således, at det

samlede beløb dækker nævnets samlede driftsudgifter,

herunder udgifter i forbindelse med anden virksomhed end udstedelse af

programtilladelser, f.eks. behandling af klager over reklameindslag mv.

Det skal i den forbindelse særligt bemærkes,

at langt den overvejende del af nævnets ressourcer vil blive anvendt i

forbindelse med behandlingen af sager om udstedelse af tilladelser til

programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel, behandlingen af

ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional

programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder,

udstedelsen af sådanne tilladelser samt tilsyn med programvirksomheden.

Dette gælder ikke mindst når der bliver mulighed for at udbyde de

kommende digitale radio- og tv-kanaler, medens antallet af klagesager om

f.eks. reklameindslag ikke umiddelbart forventes at stige fra det hidtidige

niveau på mellem 20 og 25 sager årligt.

Det skal endvidere bemærkes, at de klagesager som

Radio og tv-nævnet vil få til behandling for hovedpartens

vedkommende vil angå klager over den programvirksomhed, som

udøves på baggrund af de tilladelser, som Radio og

tv-nævnet udsteder.

Det er således tanken, at alle nævnets og

sekretariatets driftsudgifter på sigt skal finansieres af gebyrer. I

første omgang opkræves der imidlertid alene gebyrer for

udstedelse af tilladelser til programvirksomhed ved hjælp af satellit

og kabel. Først når der bliver frekvensmæssig mulighed for

at udbyde et større antal digitale tv-kanaler, skønnes det

muligt at finansiere nævnets driftsudgifter fuldt ud ved hjælp af

gebyrer. Indtil da vil driftsudgifterne blive dækket dels via gebyrer

for udstedelse af satellit- og kabel-tilladelser, dels via Kulturministeriets

driftsbevillinger.

ad § 33 b

Den foreslåede bestemmelse angiver i

stk. 1 nævnets opgaver i oversigtsform. Der henvises til

bemærkningerne til de enkelte opgaver i de følgende

bestemmelser.

Det foreslås i stk. 2, at nævnets

afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En

sådan bestemmelse svarer til den gældende ordning for de tre

nuværende udvalg og nævn på området, jf. de

nugældende § 42, stk. 2 og 3, § 59, stk. 9, og

§ 72, stk. 1, nr. 1 og 2.

Der er imidlertid mulighed for at indbringe Radio og

tv-nævnets afgørelse for domstolene.

ad § 33 c

Forslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer

til § 42 i den gældende lov om Satellit- og Kabelnævnets

opgaver.

ad § 33 d

Forslaget svarer med enkelte redaktionelle ændringer

til § 59 i den gældende lov om Udvalget vedr. Lokal Radio og TV´s

opgaver, bortset fra forslaget til § 33 d, stk. 1, nr. 7, litra

c), 2. punktum, der er nyt.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 7 fastslår,

at Radio og tv-nævnet uanset bestemmelsen i § 57, stk. 2, om

de lokale nævns opgaver, på eget initiativ kan tage en sag op til

behandling. Adgangen til at tage sager op på eget initiativ blev indsat

i loven ved lov nr. 1065 af 23. december 1992 om radio- og

fjernsynsvirksomhed.

I den forbindelse blev det i bemærkningerne

anført, at der var tale om en kompetence til i helt særligt

tilfælde og med henblik på at sikre en lovmæssig

forvaltning lokalt, at gå ind i sager, som i øvrigt fortsat

behandles og afgøres lokalt. Der blev i bemærkningerne peget

på, at sager kan tages op på eget initiativ i følgende

situationer: 1) tilfælde hvor et lokalt nævn synes at forholde

sig passivt over for åbenbare tilsidesættelser af gældende

bestemmelser. Her bør udvalget (nu Radio og tv-nævnet) kunne

pålægge det lokale nævn at tage sagen op til behandling og

afgørelse, hvis sagen ligger inden for det lokale nævns

kompetence og ikke tidligere har været behandlet i det lokale

nævn, 2) tilfælde hvor et lokalt nævn har truffet en

afgørelse, der synes at indebære en åbenbar

tilsidesættelse af gældende bestemmelser. Her bør udvalget

(nu Radio og tv-nævnet) kunne pålægge det lokale nævn

at genbehandle sagen som eksempel peges på, at det lokale nævn

har truffet en afgørelse, som ikke er påklaget til udvalget (nu

Radio og tv-nævnet), men som er i åbenbar modstrid med

afgørelse i tilsvarende sager, og 3) i helt ekstraordinære

tilfælde kan udvalget (nu Radio og tv-nævnet) beslutte at

overtage det lokale nævns beføjelser.

Disse bemærkninger er fortsat gældende med

hensyn til Radio og tv-nævnets muligheder for på eget initiativ

at tage sager op til behandling.

Det foreslås i denne nye bestemmelse i

stk. 1, nr. 7, litra c, at nævnet i sager, som tidligere

har været behandlet af et lokalt nævn, og som Radio og

tv-nævnet tager op på eget initiativ med henblik på at

træffe afgørelse i sagen, kan træffe afgørelser,

som er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den

afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i

sagen.

Baggrunden for forslaget er, at Folketingets Ombudsmand i

forbindelse med behandlingen af en klagesag over en af Udvalget vedr. Lokal

Radio og TV truffet afgørelse har udtalt, at således som den

gældende lovs § 59, stk. 8, nr. 3, er formuleret, har

udvalget ikke tilstrækkelig klar hjemmel til at omgøre et lokalt

nævns afgørelse til ugunst for den lokale tilladelseshaver.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har på denne baggrund rettet

henvendelse til kulturministeren med anmodning om, at der ved en kommende

revision af radio- og fjernsynsloven søges indsat en klar hjemmel for

udvalget i loven på dette punkt. Udvalget har i henvendelsen bl.a.

peget på vigtigheden af, at udvalget kan gå ind i sådanne

sager og fastsætte passende sanktioner for lovovertrædelser uden

at være absolut bundet af de lokale nævns afgørelser,

f.eks. med henblik på at sikre en vis ensartet praksis på

landsplan.

ad § 33 e

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1,

svarer til den gældende § 72, stk. 1, om det nuværende

Radio- og TV-Reklamenævns opgaver. Der er således sammenfald

mellem de opgaver, som Radio- og TV-Reklamenævnet hidtil har varetaget,

og de opgaver, som nu foreslås henlagt til det nye Radio og

tv-nævn.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår,

at kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende

reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet.

Denne bemyndigelse påtænkes anvendt,

såfremt der fastsættes retsregler med hensyn til reklamer rettet

mod børn og reklamer for produkter til børn i henhold til

lovforslagets § 1, nr. 48 om tilføjelse til lovens § 70 og

betyder, at det i givet fald kan besluttes at henlægge kompetencen til

at træffe afgørelse herom til Radio og tv-nævnet.

Som det fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets nr. 48 er der indgået en frivillig aftale med TV 2 om

begrænsning af reklameeksponeringen mod børn, og at det

forventes, at det vil være muligt at indgå tilsvarende aftaler

med andre danske tv-stationer.

Det er i den nævnte aftale bestemt, at Radio og

tv-nævnet får til opgave at følge udviklingen på

børnereklameområdet, herunder om selvreguleringen i form af

frivillige aftaler om begrænsning af reklameeksponeringen mod

børn fungerer efter hensigten. Det er i den henseende tanken at bede

nævnet om med passende mellemrum, f.eks. to gange årligt, at

underrette ministeren om hvorvidt den aftalte selvregulering fungerer. Der

henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 48.

Den hidtidige bestemmelse om Radio- og

TV-Reklamenævnets opgaver indeholdt tillige en bestemmelse om, at

klager over indholdet af reklameindslag skulle indgives til nævnet

inden 4 uger efter, at indslaget var udsendt.

Denne bestemmelse foreslås udskilt til en

selvstændig bestemmelse, og det foreslås samtidig, at

klagemulighederne udvides. Der henvises herom til lovforslagets nr. 49.

Til nr. 20

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse

af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt

Radio- og TV-Reklamenævnet.

Til nr. 21

Efter lovens § 35 kan tilladelse til

programvirksomhed ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til

lokal programvirksomhed efter kapitel 6. Formålet med bestemmelsen er

ifølge forarbejderne at sikre fuld klarhed om, inden for hvilket

regelsæt et medieforetagende i givet fald udøver sin virksomhed,

og at undgå, at der opstår tilfælde, hvor både

Satellit- og Kabelnævnet og et lokalt radio- og fjernsynsnævn kan

tænkes at være rette myndighed.

Det foreslås af regelforenklingsmæssige

grunde, at bestemmelsen i lovens kapitel 5 ophæves, og at det i stedet

i lovens § 44, stk. 1, nr. 2, hvorefter det er en betingelse

for udstedelse af en tilladelse til lokal programvirksomhed, at det

pågældende selskab mv. har radio- eller fjernsynvirksomhed som

eneste formål, i overensstemmelse med hidtidig praksis

præciseres, at formålet skal være lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed. Der tilsigtes således ingen indholdsmæssig

ændring af de gældende regler på dette punkt. Der henvises

til lovforslagets nr. 29.

Til nr. 22

Efter den gældende lovs § 36, stk. 3,

fastsætter ministeren regler om gebyrer for tilladelser efter lovens

kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og

kabelanlæg til dækning af de udgifter, der er forbundet med

Satellit- og Kabelnævnets virksomhed.

Bestemmelsen foreslås ophævet som en

konsekvens af dels nedlæggelsen af Satellit- og Kabelnævnet og

oprettelsen af Radio og tv-nævnet, dels forslaget om en hjemmel til

opkrævning af gebyrer til dækning af Radio og tv-nævnets

virksomhed, jf. lovforslagets nr. 19, ad indsættelse af § 33 a,

stk. 4.

Til nr. 23

Efter § 37, stk. 2, i den gældende lov kan

reklamer indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit efter

reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om

reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i DR s

programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede

sendernet. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp

af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over

ét lokalt område.

Efter den nugældende § 37, stk. 3, kan programmer, hvortil

der ydes tilskud, indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit

og i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i

områder, der går ud over ét lokalt område, efter

reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om

tilskud til programmer overholdes.

Det foreslås af regelforenklingsmæssige

grunde, at de to bestemmelser om henholdsvis reklamer og tilskud til

programmer skrives sammen til én bestemmelse, og at forbuddet mod, at

reklamer kan indgå i finansieringen af DR´s programvirksomhed i

medfør af tilladelse efter kapitel 5, flyttes til den foreslåede

§ 8, stk. 2, 2. pkt., ad lovforslagets nr. 8 om DR´s virksomhed

samt at forbuddet mod, at reklamer kan indgå i programvirksomhed ved

hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går

ud over ét lokalt område, udskilles i en særlig

bestemmelse.

Den foreslåede ændring er således af

redaktionel karakter, og der tilsigtes ingen indholdsmæssig

ændring af bestemmelserne.

Til nr. 24

Det fremgår af § 38 i den gældende lov,

at indehaveren af en tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af

satellit og kabel skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser

på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af

kulturministeren. Det fremgår videre, at det i forbindelse med

behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder

vedrørende udsendte reklamer, kan pålægges indehaveren at

aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør

det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare

bånd i mere end 3 måneder.

Der gælder en tilsvarende bestemmelse

vedrørende lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. den

nugældende § 54.

Det er tanken, at der skal gælde en tilsvarende

forpligtelse om optagelse og opbevaring af de udsendte udsendelser for de nye

former for programvirksomhed, jf. lovforslagets nr. 28 om indsættelse

af et nyt kapitel 5 a vedrørende landsdækkende og regional

jordbaseret programvirksomhed.

Det foreslås på denne baggrund af

ordensmæssige grunde, at bestemmelsen flyttes til lovens kapitel 9 om

forskellige bestemmelser, jf. lovforslagets nr. 55, ad § 73 d,

således at man undgår at gentage den samme bestemmelse flere

steder i loven.

Til nr. 25

Efter den gældende lovs § 39 kan en

programtilladelse inddrages, hvis indehaveren 1) ikke længere opfylder

lovens § 35 om ikke at have en tilladelse i medfør af lovens

kapitel 6 om lokal programvirksomhed, 2) overtræder loven eller

bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er

grov, eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 3)

tilsidesætter lovens § 38 om optagelse og opbevaring af bånd

af de udsendte udsendelser eller pålæg, der er meddelt efter

denne bestemmelse.

Den foreslåede affattelse af § 39 er

stort set indholdsmæssigt identisk med den gældende bestemmelse,

idet punkt 1) dog udgår som følge af forslaget om

ophævelse af lovens § 35, jf. lovforslagets nr. 21. Dertil kommer

forslag om tilføjelse af et nyt punkt om, at en programtilladelse

også kan inddrages, såfremt indehaveren af tilladelsen

tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt

på. Forslaget er en præcisering med udgangspunkt i gældende

praksis.

Til nr. 26

Efter lovens § 40 bortfalder en programtilladelse,

hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år.

Med henblik på en mere smidig administration af

området foreslås det, at der gives mulighed for, at Radio og

tv-nævnet efter ansøgning fra programtilladelsens indehaver

på baggrund af en konkret vurdering, og såfremt særlige

forhold gør sig gældende, kan beslutte at dispensere fra denne

frist.

Til nr. 27

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse

af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt

Radio- og TV-Reklamenævnet.

Til nr. 28

Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at den

fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte, næsten

landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle interesserede

på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan komme i

betragtning.

På radioområdet skal der ifølge

tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den gældende

medieaftale af 10. maj 1996 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer

udbydes kapacitet til kommercielle radiostationer inden 1. januar 2002 med

ansøgningsfrist 1. juli 2002.

Udbud af kanalerne kræver en ændring af radio-

og fjernsynsloven med henblik på, at andre end DR kan sende

landsdækkende radio samt regler om udbud, udstedelse af tilladelser og

tilsyn med programvirksomheden. Radio og tv-nævnet vil efter

lovforslaget være ansvarlig for tilrettelæggelse og

gennemførelse af udbud af regionale og landsdækkende radio- og

tv-kanaler. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

ad § 42 a

Den foreslåede bestemmelse svarer

indholdsmæssigt til bestemmelserne i lovens § 34 og § 43

vedrørende henholdsvis programvirksomhed ved hjælp af satellit

eller kabelanlæg til områder, der går ud over ét

lokalt område, og lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.

Bestemmelsen slår således fast, at det er

Radio og tv-nævnet, som meddeler tilladelse til landsdækkende og

regional jordbaseret programvirksomhed samt at DR´s og TV 2´s public service

virksomhed og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet finder

sted uden tilladelse.

ad § 42 b

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmelen til,

at der kan gennemføres udbudsforretninger om udøvelse af

programvirksomhed på radio- og fjernsynsområdet.

Sammen med det foreslåede kapitel om oprettelse af

et Radio og tv-nævn indebærer bestemmelsen, at Radio og

tv-nævnet inden for rammer fastlagt af kulturministeren tillægges

kompetencen til at tilrettelægge og gennemføre

udbudsforretninger samt forestå behandling af ansøgninger og

træffe afgørelse om tildeling af programtilladelser. Også

forpligtelsen til at føre tilsyn med, at programvirksomhed sker i

overensstemmelse med radio- og fjernsynsloven samt de vilkår, som er

meddelt samtidig med tilladelsen, skal varetages af Radio og

tv-nævnet.

Baggrunden for at foreslå at henlægge

tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger til

Radio og tv-nævnet er, at der er tale om et uafhængigt organ med

en betydelig administrativ og faglig indsigt i radio- og

fjernsynsspørgsmål. Det foreslås endvidere, at

nævnets afgørelser om tildeling af programtilladelser ikke skal

kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås også i stk. 3, at de

nærmere regler vedrørende tilrettelæggelse og

gennemførelse af udbudsforretninger på radio- og

fjernsynsområdet fastsættes af kulturministeren. Det

påtænkes i den forbindelse bl.a. at fastsætte regler om, at

Radio og tv-nævnet ved udbudsforretninger skal iagttage de nationale og

internationale regler, som forretningen måtte være helt eller

delvis omfattet af, og at nævnet i særdeleshed skal sikre, at

udbud gennemføres således, at alle interesserede har mulighed

for at gøre sig bekendt med udbuddet, og at dette gennemføres

på åbne og ikke-diskriminerende vilkår.

Det vil endvidere fremgå af reglerne, at Radio og

tv-nævnet til brug for udbud skal tilvejebringe materiale af en

sådan beskaffenhed og omfang, at interesserede kan vurdere hvilke

præmisser programvirksomheden udbydes på, og hvilke kriterier,

der indgår i den endelige afgørelse af, hvem der skal have

programvirksomheden tilbudt. Bl.a. med henblik på at sikre den lige og

frie konkurrence mellem de interesserede bør samtlige kriterier, som

vil blive inddraget ved den endelige vurdering, fremgå af

udbudsmaterialet og af offentliggørelsen af udbudsforretningen.

Baggrunden herfor er især et ønske om at sikre, at interesserede

på et fyldestgørende oplysningsgrundlag kan beslutte, om de

ønsker at indgive ansøgning om tildeling af programtilladelse,

og at der ikke sker en efterfølgende forskydning af

bedømmelsesgrundlaget. I reglerne vil der også blive nævnt

en række elementer, som det vil være naturligt at overveje i

udbudsmaterialet såsom:

Krav om samarbejde om multipleks-administration, herunder åbne

og fælles tekniske standarder ved digitalt radio og tv

En tidsmæssig minimumsudnyttelse af sendetilladelsen

Benyttelse af bestemte sendeteknikker

Udsendelser af beredskabsmeddelelser

Mulighederne for reklamefinansiering

Mulighederne for udsendelse af sponsorerede programmer

Andelen af europæiske programmer

Krav til selskabsform eller lignende

Særlige krav til programvirksomheden

Krav til minimumsbud på koncessionsafgift

Betaling af afgift for programtilladelsen (terminer og

betalingsvilkår)

Krav til ansøgeres økonomiske forhold

I forbindelse med udarbejdelsen af programtilladelse kan

kriterier og elementer fra udbudsmaterialet indarbejdes som vilkår for

tilladelsen.

Der kan fastsættes særlige regler for de

enkelte udbudsforretninger, såfremt der er behov herfor, f.eks. i

forbindelse med udbuddet af den fjerde, landsdækkende radiokanal og den

femte, næsten landsdækkende radiokanal.

Vedrørende udbud af den fjerde, landsdækkende

radiokanal følger det af medieaftalen, at denne skal være en

nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med

præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer,

samfunds- og debatprogrammer mv.

Det fremgår videre af medieaftalen, at der skal

gives mulighed for »cross-promotion«, dvs. egenreklamer for andre radio- og

tv-kanaler, som det foretagende, der får rådighed over den

fjerde, landsdækkende radiokanal, måtte drive i henhold til andre

bestemmelser i radio- og fjernsynsloven. Muligheden for »cross-promotion«

skal fremgå af de konkrete udbudsvilkår.

Endelig fremgår det af medieaftalen, at en

kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil være

afgørende for, hvem der får tildelt kanalen, og at mange lyttere

ikke er et succeskriterium for kanalen. Medieaftalens krav for tildeling af

kanalen vil blive fastsat i de regler om tilrettelæggelse og

gennemførelse af udbudsforretningen af den fjerde, landsdækkende

radiokanal, som ministeren fastsætter i medfør af den

foreslåede § 42 b, stk. 3.

Med hensyn til udbud af den femte, næsten

landsdækkende radiokanal følger det af punkt 3 i medieaftalen,

at programvirksomheden på denne radiokanal skal omfatte public service

nyhedsdækning på niveau med DR´s nuværende

nyhedsdækning på radioområdet. Det fremgår videre af

medieaftalen, at kravet om nyhedsdækning er det eneste

programmæssige krav til kanalen, der i øvrigt skal være

»bred«.

Endelig fremgår af det af medieaftalen, at den

femte, næsten landsdækkende radiokanal skal tildeles det

foretagende, som afgiver det økonomisk set mest fordelagtige tilbud

(efter det såkaldte »auktions-princip«). Medieaftalens krav for

tildeling af kanalen vil blive fastsat i de regler om tilrettelæggelse

og gennemførelse af udbudsforretningen af den femte, næsten

landsdækkende radiokanal, som ministeren fastsætter i

medfør af den foreslåede § 42 b, stk. 3.

For begge disse radiokanaler skal det fastsættes som

et vilkår, at der ikke bortset fra vederlag i medfør af

ophavsretsloven af radioforetagenderne over for

fællesantenneanlæggene kan stilles krav om særskilt

betaling for viderefordeling som følge af must carry

forpligtelserne. Det gælder ligeledes for begge kanaler, at det skal

fremgå af udbudsmaterialet og fastsættes som et vilkår, at

der for kanalernes public service virksomhed skal udarbejdes public service

budget og public service regnskab.

ad § 42c

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at

skønne over størrelsen af det provenu, som udbud af

landsdækkende og regionale sendemuligheder kan indbringe i

koncessionsafgifter.

Det følger imidlertid af medieaftalen, at 20 mio.

kr. af det forventede provenu ved udbud af den femte, næsten

landsdækkende radiokanal skal anvendes til medfinansiering af

tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer fra

2003, og at et provenu herudover skal anvendes til public service

formål efter nærmere aftale med partierne bag medieaftalen.

Fastsættelse af regler om anvendelsen af koncessionsafgift vil tage

udgangspunkt i medieaftalen og forventes drøftet med

aftalepartierne.

ad § 42 d

Det foreslås, at en række regler i lovens

kapitel 5 om programvirksomhed ved hjælp af satellit og kabel

også skal finde anvendelse for så vidt angår

landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med

særlig tilladelse efter lovens kapitel 5 a.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 36 om krav til ansøgninger om programtilladelse og om

ministerens hjemmel til fastsættelse af nærmere regler om

ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.

§ 37, stk. 1, om ministerens hjemmel til at fastsætte

regler om programvirksomheden for fjernsynsvirksomhed, herunder regler om, i

hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå

her, samt regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og

unge.

§ 37, stk. 2 og 4, om reklamer og tilskud til programmer

samt at foretagender skal identificere sig ved afslutningen af hvert

program.

§ 39 om i hvilke tilfælde Radio og tv-nævnet kan

inddrage en programtilladelse.

§ 40 om bortfald af uudnyttede programtilladelser.

Til nr. 29

Den nuværende lovs § 44, stk. 1, opregner

de betingelser, som skal være opfyldt for udstedelse af tilladelse til

lokal programvirksomhed. Det fremgår af den nuværende formulering

af lovens § 44, stk. 1, nr. 2, at det ansøgende selskab mv.

skal have radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.

Det foreslås, at bestemmelsen præciseres i

overensstemmelse med praksis, således at det klart kommer til at

fremgå af loven, at formålet skal være lokal radio-

eller fjernsynsvirksomhed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets

nr. 21, om ophævelse af lovens § 35 om, at tilladelse til

programvirksomhed ikke kan udstedes til foretagender, som har tilladelse til

lokal programvirksomhed efter kapitel 6. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til lovforslagets nr. 21.

Til nr. 30

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 33 og 55.

Til nr. 31

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse

af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt

Radio- og TV-Reklamenævnet.

Til nr. 32

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 56 om indsættelse af § 73 e, om forpligtelse

til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til

befolkningen.

Til nr. 33

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 55 om indsættelse af § 73 d. Der henvises

endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 24 ad den

nugældende § 38.

Til nr. 34

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 55 om indsættelse af § 73 d.

Til nr. 35 38

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse

af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt

Radio- og TV-Reklamenævnet.

Til nr. 39

Det fastslås i det foreslåede

stk. 1, at Radio og tv-nævnet efter indstilling fra de

lokale radio- og fjernsynsnævn kan yde tilskud til ikke-kommercielle

lokale radio- og tv-stationer. Bestemmelsen er en videreførelse af den

hidtidige regel i lovens § 60 b, stk. 1.

Det fremgår af § 60 b, 2. pkt. i den

gældende lov, at kulturministeren fastsætter regler for

fordelingen af tilskud mv. Denne hjemmel har ministeren benyttet til i

kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 606 af 19. juli 1999 om lokal radio- og

tv-virksomhed at fastsætte en række regler for tilskud til

ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.

Hovedreglerne i bekendtgørelsen er

følgende:

Tilskuddet til stationerne gives som henholdsvis basis- og

programtilskud. Basistilskuddet fordeles efter nogle objektive kriterier,

hvorimod programtilskuddet fordeles til programmer på grundlag af en

forhåndsvurdering af programansøgningerne. Der ydes et

basistilskud på 100 kr. pr. udsendt time for radiostationer og 1.000

kr. pr. udsendt time for tv-stationer. Der kan til hver radiostation

maksimalt ydes tilskud til 15 timer ugentligt og til hver tv-station

maksimalt 3 timer ugentligt. Der kan maksimalt udbetales 0,5 mio. kr.

årligt i samlet programtilskud til en enkelt radiostation og maksimalt

1,5 mio. kr. til en enkelt tv-station.

Der kan desuden ydes tilskud til uddannelsesaktiviteter

til brug for uddannelse af primært frivillige medarbejdere på de

lokale radio- og tv-stationer.

ad stk. 3-6:

Rigsrevisionen har i en række tilfælde gjort

opmærksom på, at der mangler præcise regler i lovgivningen

for en række af Kulturministeriets tilskudsordninger, herunder

bestemmelser om udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision

mv.

Det foreslås på denne baggrund, at der i

radio- og fjernsynsloven indsættes sådanne regler for

tilskudsordningen til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.

Hvis stationerne har ansat medarbejdere, og der ved

tilskud i medfør af denne lov opnås dækning af

driftsudgifter på halvdelen eller mere, kan det fastsættes i

tilsagnsbrevet, at der skal gælde løn- og

ansættelsesvilkår, der svarer til statens regler.

Det fremgår af § 34, stk. 1, i

bekendtgørelsen, at Udvalget vedr. Lokal Radio og TV fastsætter

retningslinier for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud,

regnskabsaflæggelse og revision mv. Det fremgår videre af

§ 34, stk. 2, at udvalget fastsætter en revisionsinstruks,

som revisorerne skal følge i forbindelse med revisionen af

tilskudsmodtagernes regnskaber.

I forbindelse med behandlingen af en klage til

Folketingets Ombudsmand i februar måned 2000 blev Kulturministeriet

opmærksom på, at loven ikke indeholdt en udtrykkelig hjemmel til,

at ministeren kan bestemme, at det er Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, som

fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger mv.

På denne baggrund tilkendegav ministeriet over for ombudsmanden, at man

ved førstkommende ændring af loven ville søge

tilvejebragt en sikker hjemmel, idet man var af den opfattelse, at det er

mest hensigtsmæssigt, at det er udvalget og ikke ministeren som

fastsætter sådanne retningslinier.

Det foreslås på denne baggrund, at ministeren

får udtrykkelig hjemmel til, i forbindelse med fastsættelsen af

regler om fordelingen af tilskud mv. at bestemme, at Radio og tv-nævnet

fastsætter retningslinier for indsendelse af ansøgninger,

udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision mv. samt

fastsætter en revisionsinstruks, som revisorerne skal følge i

forbindelse med revisionen af tilskudsmodtagernes regnskaber.

Til nr. 40

I henhold til den mediepolitiske aftale af 10. maj 1996

har der i perioden 1996 2000 været ydet tilskud til forsøg med

medieskoler. Puljen på 5 mio. kr. årligt er blevet fordelt af

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV efter indstilling fra de lokale radio- og

fjernsynsnævn. Medieskolerne er navnlig blevet oprettet i forbindelse

med lokale radio- og tv-stationer, båndværksteder og lignende. DR

s og TV 2 s regionale virksomheder har i særlige tilfælde

også kunnet deltage i projekter i forsøgsordningen.

Målsætningen med den hidtidige

forsøgspulje har været at etablere medieskoler, hvor borgerne

havde mulighed for at lære om de (lokale) elektroniske medier gennem

f.eks. besøg, korte kurser, længere undervisningsforløb

mv. Målgruppen har primært været børn og unge.

Det fremgår af medieaftalen, at puljen til

forsøg skal videreføres og udbygges, og at der skal

søges oprettet medieskoletjenester i hvert amt.

Det er derfor tanken i de kommende retningslinier for

puljens fordeling jf. forslaget til § 60 c, stk. 3

så vidt muligt at sikre, at der oprettes sådanne skoletjenester

over hele landet. Medieskoletjenesterne skal navnlig fokusere på

aktiviteter i forhold til folkeskoler og gymnasier. Tjenesterne skal

således både kunne modtage besøg af skoleklasser og

lærere med henblik på aktiviteter samt tilrettelægge og

tilvejebringe f.eks. undervisningsmaterialer til brug for læreres

gennemførelse af undervisning.

Uddannelsesaktiviteter til brug for uddannelse af voksne,

herunder f.eks. frivillige på lokale radio- og tv-stationer, vil

således ikke være omfattet af medieskoletjenesteordningen, men

kan i visse tilfælde støttes af lokal radio/tv-puljen jf.

lovforslagets nr. 39.

Til nr. 41

DR har gjort opmærksom på, at det vil

være hensigtsmæssigt med en såkaldt bagatelgrænse for

såvel opkrævning af for lidt betalt licens som tilbagebetaling af

for meget betalt licens. Baggrunden er, at de administrative omkostninger i

forbindelse med sådanne opkrævninger og tilbagebetalinger ofte

ikke står mål med det beløb, der henholdsvis skal

opkræves eller tilbagebetales.

Begrundelsen for at foreslå spørgsmålet

reguleret i radio- og fjernsynsloven er, at det efter drøftelse med

Justitsministeriet er Kulturministeriets opfattelse, at fastsættelse

af en sådan bagatelgrænse for opkrævning og tilbagebetaling

af licens kræver klar hjemmel i loven.

Det er i givet fald hensigten at udnytte hjemmelen til i

licensbekendtgørelsen at fastsætte, at DR Licens kan undlade at

opkræve, henholdsvis tilbagebetale beløb på under 25

kr.

Til nr. 42

DR kan i henhold til de gældende regler for licens

efter ansøgning bevilge pensionister fritagelse for radiolicens og

nedsættelse til halv fjernsynslicens, hvis pensionisten vil kunne

modtage fuldt personligt tillæg efter § 17, stk. 1, i lov om

social pension. Fritagelsen/nedsættelsen bortfalder, såfremt den

nævnte betingelse ikke længere er opfyldt. Pensionisten har pligt

til at give DR Licens meddelelse herom.

Erfaringerne viser imidlertid, at mange pensionister

glemmer at give DR Licens meddelelse, såfremt deres økonomiske

forhold ændrer sig, så de ikke længere opfylder

betingelserne for at få fritagelse/nedsættelse af licensen.

Det fremgår af punkt 2 i medieaftalen, at de

gældende regler for pensionisters licensfritagelse/-nedsættelse

opretholdes, og at der skal gives mulighed for kontrol med, at ordningen ikke

misbruges.

Det foreslås på denne baggrund, at der

indsættes en bestemmelse i loven, som giver hjemmel til i

licensbekendtgørelsen at fastsætte, at DR i kontroløjemed

kan foretage registersamkørsel med bl.a. det fælleskommunale

system for sociale pensioner for pensionister, der har fået bevilget

fritagelse for licens eller nedsat licens.

Det forudsættes, at de berørte pensionister

orienteres om registersamkøringen enten når samkøringen

finder sted eller i forbindelse med ansøgningen om

licensfritagelse/-nedsættelse.

Bestemmelsen er udformet efter drøftelse med

Datatilsynet. Det bemærkes afslutningsvis, at iværksættelse

af registersamkøringsordningen forudsætter anmeldelse til

Datatilsynet af den praktiske udformning af ordningen.

Til nr. 43

I lovforslagets nr. 44 foreslås det at samle

bestemmelserne om reklamer i fjernsyn i en (ny) bestemmelse. Det

foreslås derfor, at der indsættes en ny overskrift herom.

Til nr. 44

Den foreslåede bestemmelse indeholder en redaktionel

sammenskrivning af de gældende bestemmelser om reklamering i fjernsyn.

Der tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring af de hidtidige

bestemmelser.

Til nr. 45

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af lovforslagets nr. 44 og 47 om en ny affattelse af lovens §§ 65 og

69.

Til nr. 46

I lovforslagets nr. 47 foreslås det at samle

bestemmelserne om reklamer i radio i en (ny) bestemmelse. Det foreslås

derfor, at der indsættes en ny overskrift herom.

Til nr. 47

Der er tale om en redaktionel sammenskrivning af de

gældende regler om reklamering i radio, og der er ikke tilsigtet nogen

ændring i retstilstanden.

Til nr. 48

Kulturministeren kan efter § 70 i den gældende

lov fastsætte nærmere regler om, hvorledes reklamer kan

indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation,

placering, indhold og omfang af reklamer. Det foreslås, at ministeren i

den forbindelse får en eksplicit hjemmel til også at

fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod

børn og reklamer for produkter til børn.

Det fremgår af medieaftalen, at der skal

indføres forbud mod reklamer rettet mod børn og reklamer for

produkter til børn omkring børneudsendelser, herunder trailere

i tilknytning til børneudsendelser. Børnereklameforbuddet

gælder 5 minutter før og efter børneudsendelser.

Kulturministeren indgik imidlertid i begyndelsen af

oktober måned 2000 en frivillig aftale med TV 2 om begrænsning af

reklameeksponeringen mod børn.

Hovedpunkterne i aftalen med TV 2, der gælder for

perioden 2001-2004, er følgende:

Programmer der er rettet mod børn under 8 år, sikres

overalt i sendefladen et frirum af 1½ minuts varighed, hvor der ikke sendes

reklamer.

I de reklameblokke, der ligger op ad frirummet, må der ikke

vises reklamer, som er særlig rettet mod børn under 12

år.

I de reklameblokke, der ligger op ad programmer henvendt til

børn i alderen 8 12 år, må der ikke vises reklamer

rettet mod børn under 8 år.

Der bringes ingen reklamer rettet mod børn under 12 år

før kl. 9:30 på lørdage, søndage og

helligdage.

Ingen børneprogrammer kan sponsoreres.

Børneprogrammers studieværter og synlige

redaktører optræder ikke som reklamesøjler for

børneprogrammer.

Der sondres i aftalen med TV 2 mellem

børneudsendelser rettet til børn i aldersgruppen under 8

år og udsendelser for børn under 12 år. Ved vurderingen af

om en konkret udsendelse skal anses for at henvende sig til børn under

8 år og/eller under 12 år, skal der anlægges en

helhedsvurdering, hvori bl.a. følgende forhold skal

inddrages:

programmets indhold og form

om der medvirker børn under 8 år og/eller under 12

år

programmets sendetidspunkt

hvem der er potentielle seere i forhold til sendetidspunkt

faktiske seere, og

sprogbrugen i programmet.

Selvreguleringen medfører endvidere, at der skal

tages stilling til, hvorvidt en reklame retter sig til børn under

henholdsvis 8 år og 12 år. Ved denne stillingtagen må der

ifølge aftalen anlægges en helhedsvurdering, hvori bl.a.

elementer som produktets art og anvendelsesmuligheder samt reklamens

udformning skal tillægges betydning.

Hvis der er tale om produkter, som både anvendes af

børn under 8 år og af større børn, skal det

tillægges betydning, hvilken alder hovedparten af børnene, der

anvender produkterne, har.

Hvis der er tale om en reklame for produkter til

børn, som foregiver at være rettet til voksne, men hvor det

tydeligt fremgår af produktet eller dets emballage eller lign., at

målgruppen er børn, er disse reklamer tillige omfattet af den

aftalte begrænsning.

Det er endelig aftalt med TV 2, at Radio og

tv-nævnet, jf. lovforslagets nr. 19, vil få til opgave at

følge udviklingen på børnereklameområdet, herunder

om selvreguleringen fungerer efter hensigten. Det er i den henseende tanken

at bede nævnet om med passende mellemrum, f.eks. to gange årligt,

at underrette ministeren om, hvorvidt den aftalte selvregulering fungerer.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets nr. 19, om

Radio og tv-nævnets opgaver vedrørende reklamer og tilskud til

programmer.

Det er ministerens forventning, at det også vil

være muligt at indgå tilsvarende aftaler med andre tv-stationer

under dansk jurisdiktion.

På denne baggrund er partierne bag den

mediepolitiske aftale enige om, at der ikke på nuværende

tidspunkt er behov for at regulere spørgsmålet om

børnereklamer i radio- og fjernsynsloven.

Viser det sig imidlertid, at det ikke bliver muligt at

indgå aftaler med de øvrige tv-stationer i Danmark, der svarer

til aftalen med TV 2, eller viser det sig, at selvreguleringen ikke er

tilstrækkelig effektiv, er det tanken at udnytte den foreslåede

hjemmel til - efter drøftelse med aftalepartierne - i en

bekendtgørelse at fastsætte bindende regler vedrørende

børnereklamer. Sådanne regler kan f.eks. tage udgangspunkt i

indgåede aftaler på området eller kan fastsættes med

udgangspunkt i ordlyden i medieaftalen. Radio og tv-nævnet vil i givet

fald få henlagt kompetencen til at træffe afgørelse herom,

lovforslagets nr. 19 ad indsættelse af § 33 e, stk. 2.

Til nr. 49

Bestemmelsen i den nugældende § 71,

stk. 2, som foreslås ophævet, indeholder reglerne for

indgivelse af klager vedrørende reklamer på fjernsyn og i radio.

Bestemmelsen var placeret i tilknytning til oplistningen af, hvilke opgaver

det hidtidige Radio- og TV-Reklamenævn skulle varetage.

Det er i første omgang denne placering, som

ændres, således at bestemmelsen om indgivelse af klager

vedrørende reklameindslag nu udskilles til en selvstændig

bestemmelse. Baggrunden for denne udskillelse er, at den mere naturligt

hører hjemme i lovens kapitel om reklamer og tilskud til programmer

end sammen med oplistningen af Radio og tv-nævnets opgaver på

reklame og sponsorområdet.

Samtidig med udskillelsen og som et led i

gennemførelse af anbefalingerne i Radio- og TV-Reklamenævnets

redegørelse af 4. november 1998 om erfaringerne med skjult reklame

foreslås det, at den allerede gældende almindelige adgang til at

klage i sager om indholdet af reklamer udvides til også at gælde

sager om skjult reklame.

Udvidelsen er begrundet i, at det synes

uhensigtsmæssigt, at der er mulighed for at klage over indslag, der er

identificeret som reklame ved at være placeret i en reklameblok, uden

at der samtidig er mulighed for at klage over indslag, som ikke er

identificeret som reklame. Udvidelsen betyder, at alle kan indgive en klage

til nævnet, hvis de finder, at indholdet af reklamer er

uretmæssigt eller hvis de finder, at en udsendelse indeholder skjult

reklame.

I det foreslåede stk. 2 fastsættes

det, at kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager

vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer. Denne

bemyndigelse er tænkt anvendt, såfremt muligheden for at

fastsætte retsregler vedrørende placering af reklamer rettet mod

børn og reklamer for produkter til børn, jf. lovforslagets nr.

48, udnyttes. I givet fald vil det blive fastsat, at klager skal være

modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er

udsendt.

Til nr. 50

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse

af Satellit- og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt

Radio- og TV-Reklamenævnet.

Til nr. 51

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af forslaget om nyt indhold i kapitel 3 om DR s og TV 2 s public service

virksomhed mv., jf. lovforslagets nr. 5.

Til nr. 52

I forbindelse med lovrevisionen i 1992 blev den

nuværende bestemmelse i lovens § 73, stk. 5 om, at der ikke

må udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af

arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier

eller religiøse bevægelser, indført.

Den nuværende bestemmelse er til hinder for, at der

kan udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af bl.a.

arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller religiøse

bevægelser medmindre der er tale om lokal radiovirksomhed eller

radiovirksomhed ved hjælp af satellit eller kabelanlæg. Dette

forbud har efter regeringens opfattelse vist sig at være

uhensigtsmæssigt og vanskeligt at administrere, idet det f.eks. har

betydet, at Bille August s film »Pelle Erobreren« ikke lovligt har kunnet

vises på DR, fordi SiD har bidraget til finansieringen af filmen.

I forbindelse med den foreslåede lempelse af

sponsorreglerne bemærkes i øvrigt, at loven i § 73,

stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at indholdet og

programsætningen af et sponsoreret program ikke må påvirkes

af sponsorer på en sådan måde, at det indvirker på

radio- og tv-foretagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med

hensyn til programmerne.

Til nr. 53

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslaget om oprettelse af Radio og tv-nævnet og nedlæggelse

af Satellit og Kabelnævnet, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV samt

Radio- og TV-Reklamenævnet.

Til nr. 54

Det fremgår af punkt 12 i medieaftalen, at DR s og

TV 2 s public service regnskaber skal sikres »revision« i et uafhængigt

Public Service Råd. Det foreslås derfor, at der nedsættes

et sådant råd bestående af 7 personer, hvoraf 5 udpeges af

kulturministeren blandt kulturpersonligheder og medieforskere. 2

foreslås udpeget af lytter- og seerorganisationerne. Det

forudsættes, at de to repræsentanter udpeget af Samarbejdsforum

for Danske Lytter- og Seerorganisationer ikke samtidig er medlemmer af DR s

og TV 2 s programråd eller af et regionalt

programråd/repræsentantskab for en regional TV 2-virksomhed.

Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen.

For at give rådet så stor gennemslagskraft i

den offentlige debat som muligt skal medlemmerne udpeges blandt personer, der

er kendt for at have interesse for og indsigt i public service mediernes

indhold.

Public Service Rådets formål er at skabe

grundlag for en bred offentlig debat om public service regnskaberne. Disse

regnskaber blev indført ved lovrevisionen i 1996 og blev første

gang offentliggjort i 1998. Erfaringerne fra de tre forløbne år

peger imidlertid på, at regnskaberne ikke i tilstrækkelig grad

har bidraget til den løbende offentlige debat om DR s og TV 2 s public

service programvirksomhed.

En del af forklaringen på regnskabernes mangelfulde

indflydelse kan ligge i, at der ikke har været en central »revisor« til

at gennemgå dem og komme med en kvalificeret udtalelse om resultatet.

Det er hensigten med nedsættelsen af Public Service Rådet at

forbedre udgangspunktet for den brede debat. Med de foreslåede

udbygninger og præciseringer af public service forpligtelserne, jf.

bemærkningerne til lovforslagets nr. 5, ad nyt indhold i kapitel 3, er

det hensigten at give rådet mulighed for at analysere og vurdere,

hvordan DR og TV 2 har opfyldt deres public service forpligtelser.

Rådet skal ikke foretage en selvstændig vurdering af public

service budgetterne, der som noget nyt skal indgå i forpligtelserne,

men anvende dem i behandlingen af public service regnskaberne. Udover

regnskaber for DR og TV 2 skal rådet tillige beskæftige sig med

public service regnskaber for den fjerde, landsdækkende radiokanal og

den femte, næsten landsdækkende radiokanal.

Det er herudover hensigten, i forbindelse med revisionen

af DR s og TV 2 s vedtægter, at fastsætte, at Rigsrevisionen skal

påse, at de regnskabsmæssige oplysninger i DR s og TV 2 s public

service regnskaber er korrekte, og at der foreligger en tilfredsstillende

dokumentation for øvrige talmæssige oplysninger, der har

betydning for vurderingen af public service regnskaberne.

Rådet kan i forbindelse med sin behandling af public

service regnskaberne holde offentlige høringer, således at det

får lejlighed til at indhente meningstilkendegivelser udefra.

Mindst et år før udløbet af den

gældende aftaleperiode skal rådet afgive en rapport til

kulturministeren om behovet for eventuelle justeringer af public service

forpligtelserne for den kommende aftaleperiode.

Rådet skal efter forslaget være

rådgivende i forhold til kulturministeren og skal således ikke

have myndighed til at træffe bindende beslutninger om

programvirksomheden i DR eller TV 2 eller anden public service virksomhed.

Det er vigtigt, at rådets arbejde ikke kan opfattes som et indgreb i

mediernes selvstændighed og uafhængighed.

Et af de spørgsmål, som rådet kan

tænkes at skulle rådgive ministeren om, er anvendelsen af den del

af provenuet ved udbudet af den femte, næsten landsdækkende

radiokanal, der skal anvendes til public service formål, jf. punkt 3 i

medieaftalen.

Endelig vil rådet få til opgave at udvikle et

public service-mål, som skal være en enkel og kvantificerbar

indikator for opfyldelsen af DR s og TV 2 s public service-forpligtelser.

Public service-målet skal være et ligeværdigt måltal

til de kommercielle seer-målinger og sikre engageret fokus på

public service hos DR og TV 2.

Efter indhentet udtalelse fra Rådet fastsætter

kulturministeren en forretningsorden for rådets virksomhed.

Til nr. 55

Der henvises til lovforslagets nr. 24 om ophævelse

af den gældende lovs § 38 samt lovforslagets nr. 33 om

ophævelse af den gældende lovs § 54.

Til nr. 56

Der er tale om en videreførelse af de

gældende regler om, at kulturministeren kan fastsætte regler om,

at DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed skal udsende meddelelser af beredskabsmæssig

betydning til befolkningen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet på lokal

radio- og tv-området.

Bemyndigelsen foreslås udvidet således, at

alle radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, vil kunne forpligtes til at udsende

beredskabsmeddelelser.

Til nr. 57

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 55 ad § 73 d.

Til nr. 58

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 19 ad § 33 e.

Til nr. 59

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af lovforslagets nr. 56.

Til § 2

Det foreslås af ordensmæssige grunde at

ophæve skattefritagelsen for den ikke længere eksisterende TV

2-fond og det i den nu ophævede § 31 i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed nævnte aktieselskab, idet bestemmelserne om disse

retssubjekter er ophævet ved lov nr. 1208 af 7. december 1996 om

ændring af radio- og fjernsynsloven. De aktiviteter, der tidligere blev

udøvet i TV 2-fonden og reklameaktieselskabet, udøves nu af den

selvejende institution TV 2, der fortsat er fritaget for skattepligt.

Lovændringen vedrørende TV 2-fonden trådte i kraft den 1.

januar 1997, medens lovændringen vedrørende

reklameaktieselskabet trådte i kraft den 1. marts 1999.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2001. Baggrunden herfor er, at lovforslaget særligt tager sigte

på at gennemføre den medieaftale som regeringen, SF og

Centrum-Demokraterne indgik den 28. marts 2000 for perioden 2001 - 2004.

Det foreslås dog, at bestemmelserne

vedrørende udpegningen af bestyrelserne for DR og TV 2 først

har virkning fra henholdsvis 1. januar 2004 og 2003. Baggrunden herfor er, at

gennemførelsen af de ændrede udpegningsbestemmelser i så

fald falder tidsmæssigt sammen med den ordinære beskikkelse af

bestyrelsesmedlemmer.

Bilag 1

Medieaftale 2001-2004

Der er enighed mellem regeringen,

Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne om følgende:

1. De eksisterende public service-regler gælder fortsat, men

præciseres og udbygges, herunder i forhold til:

børn og unge

dansk kunst og kultur, herunder dansk sprog

indvandrere og flygtninge

handicappede

undervisning

folkeliggørelse af IT

DR´s og TV 2´s øgede engagement i dansk filmproduktion

opretholdes mindst på det niveau, der blev aftalt i 1993, d.v.s.

henholdsvis 25 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt.

DR og TV 2 skal udbygge programsamarbejdet og -koordineringen

DR og TV 2´s on-line-virksomhed skal være en del af public

service- virksomheden, og de gældende regler (om public

service-forpligtelser, reklameregler, regler om beskyttelse af børn og

unge m.v.) for stationernes traditionelle public service-virksomhed skal

også gælde for denne del af public service-virksomheden. Som

supplement hertil kan DR og TV 2 drive on-line-virksomhed på

kommercielle vilkår.

Der skal ikke nødvendigvis gælde samme public service

krav for DR og TV 2. Kravene præciseres ved en ændring af radio-

og fjernsynsloven i næste folketingssamling.

2. Licensen stiger som udgangspunkt med 5 pct. årligt i

aftaleperioden, men forventes nedsat som følge af en ekstra indsats

for at øge licensbetalingen fra navnlig erhvervsvirksomheder.

Der nedsættes endvidere en arbejdsgruppe, der skal

undersøge en omlægning af licensopkrævningen. En

omlægning kan gennemføres i aftaleperioden efter aftale med

aftalepartierne. Merprovenuet i forhold til det budgetterede vil blive

anvendt til en nedsættelse af licensafgifterne i aftaleperioden,

herunder til en lempelse af hotellicensen.

De gældende regler for pensionisters

licensfritagelse/-nedsættelse opretholdes. Der skal gives mulighed for

kontrol med, at ordningen ikke misbruges.

3. Den fjerde, landsdækkende radiokanal og den femte,

næsten landsdækkende radiokanal skal udbydes, så alle

interesserede på åbne og ikke-diskriminerende vilkår kan

komme i betragtning.

Programvirksomheden kan finansieres ved hjælp af reklamer. Dette

gælder dog ikke for DR. De danske reklameregler og dansk lovgivning

skal overholdes.

Hvis DR byder på den fjerde landsdækkende kanal, må

gennemsnitsomkostningerne ikke overstige gennemsnitsomkostningerne på

de øvrige radio-programflader i DR.

Den fjerde, landsdækkende radiokanal skal være en

nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik - suppleret med

præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik - kulturprogrammer,

samfunds- og debatprogrammer m.v. Der gives mulighed for »cross-promotion«.

En kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil være

afgørende for, hvem der får tildelt kanalen. Mange lyttere er

ikke et succeskriterium for kanalen.

Den femte, næsten landsdækkende radiokanal skal være

"bred". Eneste programmæssige krav er public service

nyhedsdækning på niveau med DR´s nyhedsdækning på

radioområdet, således at der sker et monopolbrud på

nyhedsformidlingen på radioområdet. DR kan således ikke

byde på denne kanal. TV 2, dagbladene og andre kan byde på

kanalen. Radiokanalen tildeles det foretagende, som afgiver det

økonomisk set mest fordelagtige tilbud (efter det såkaldte

"auktions-princip").

20 mio.kr. af det forventede provenu ved udbud af den 5. radiokanal

anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til ikke-kommercielle

lokale radio- og tv-stationer fra 2003. Et provenu herudover anvendes til

public serviceformål efter nærmere aftale med aftalepartierne,

for eksempel gennem et Public Service Råd.

De nærmere udbudsvilkår aftales mellem partierne bag denne

aftale. Udbudsmaterialet godkendes af Konkurrencestyrelsen.

Radio/tv-nævnet tager stilling til de indkomne tilbud. Kanalerne

tildeles for en begrænset årrække.

4. Der indføres forbud mod reklamer rettet mod børn og

reklamer for produkter til børn i reklameblokke omkring

børneudsendelser, herunder trailere i tilknytning til

børneudsendelser. Børnereklameforbuddet gælder 5 minutter

før og efter børneudsendelser.

5. Puljen til forsøg med medieskoler videreføres og

udbygges. Der søges oprettet medieskoletjenester i hvert amt.

6. TV 2´s udsendelse af børneprogrammer styrkes.

7. Der planlægges opbygget digitale sendernet til radio og tv til

brug for TV 2 og DR - blandt andet for at DR 2 hurtigst muligt kan komme ud

til alle. Der nedsættes en arbejdsgruppe med sagkyndige på

området, som inden for to måneder udarbejder en

redegørelse for de teknologiske valg (satellit, jordbaseret og

lysleder) og de økonomiske konsekvenser heraf, herunder for licensen.

På baggrund af redegørelsen tager aftalepartierne stilling

hertil.

8. Der nedsættes en arbejdsgruppe med sagkyndige inden for lokal

radio og tv, som vurderer den nuværende tilskudsordning og

organiseringen på lokal radio og tv-området samt anvendelsen af

sendemuligheder. På baggrund af arbejdsgruppens rapport tager

aftalepartierne stilling til eventuelle ændringer på

området.

9. Der afsættes midler til digitalisering af et

repræsentativt udsnit af programarkiverne i DR og TV 2.

10. Forslagene i Radio- og TV-reklamenævnets redegørelse

om erfaringerne med skjult reklame gennemføres. Der indføres

mulighed for bevægelige sponsorkrediteringer (dog ikke ved

børneprogrammer). DR og TV 2 underlægges som udgangspunkt samme

sanktionsregler på reklame- og sponsoreringsområdet som

øvrige radio- og tv-foretagender. Forbudet mod udsendelse af

programmer sponsoreret af fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger samt

religiøse bevægelser ophæves.

11. Fra næste valgperiode udpeges DR´s bestyrelse på

følgende måde: Folketingets partier udpeger 8 medlemmer,

medarbejderne 2 medlemmer og kulturministeren 3 medlemmer. Kulturministeren

udpeger formand og næstformand. Bestyrelsen skal søges

sammensat, således at den samlede bestyrelse repræsenterer

mediemæssig, kulturel, erhvervsmæssig og ledelsesmæssig

indsigt.

Der indsættes 2 medarbejder-valgte repræsentanter i TV 2´s

bestyrelse fra næste valgperiode.

12. DR og TV 2 pålægges at udarbejde et public service

budget. Der skal sikres "revision" af public service-regnskaberne fra DR og

TV 2 i et uafhængigt Public Service Råd. Den nærmere

udformning af revisionsordningen drøftes med aftalepartierne

13. Kommercielle lokal-tv-stationer, der deltager i

networking-samarbejde, betaler en afgift til staten. Der sigtes mod et samlet

afgiftsprovenu på 30 mio.kr. årligt. Afgiften pr. indbygger i

tilladelsesområdet fastsættes på finansloven.

Afgiftsprovenuet anvendes til medfinansiering af tilskudsordningen til

ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. De hidtil afsatte 50 mio.

kr. til dette formål fastholdes og pris- og løn-reguleres med 7

mio. kr. i 2001, 8 mio. kr. i 2002, 9 mio. kr. i 2003 og 10 mio. kr.

2004.

14. TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på

etableringslånet på 490 mio. kr. og driftslånet på 37

mio. kr.

15. I forbindelse med ændringen af radio- og tv-lovgivningen

drøftes spørgsmålet om, hvem der er omfattet af

must-carry forpligtelsen

16. Licensøkonomi (alle tal i løbende priser)

Licensen fastsættes i aftaleperioden som angivet

nedenfor:

Kr.

2000

2001

2002

2003

2004

Farve-tv

947

994

1044

1096

1151

S/h tv

609

639

671

705

740

Radio

140

147

154

162

170

Note: de anførte beløb er incl. moms og

udgør halvårlig afgift for husstande og helårlig afgift

for erhverv og institutioner.

Fordelingen af licensindtægterne vil være som

vist i nedenstående tabel:

Kr.

2000

2001

2002

2003

2004

Samlede licensindtægter:

3.074,4

3.243,2

3.420,4

3.604,3

3,797,8

Heraf reserveret til lokalmedier m.v.:

25,0

37,0

38,0

19,0

20,0

Heraf reserveret til digitalisering af arkiver:

0,0

0,0

0,0

0,0

80,0

Licensindtægter herefter:

3.049,4

3.206,2

3,382,4

3,585,3

3.697,8

Andel: DR

TV2

85,00

15,00

83,00

17,00

83,00

17,00

82,00

18,00

82,00

18,00

Ialt

100,00

100,00

100,00

100,00

100,00

Licens: DR

TV2

2.592,0

457,4

2.661,1

545,1

2.807,4

575,0

2.940,0

645,4

3.032,2

665,6

I alt

3.049,4

3,206,2

3.382,4

3.585,3

3.697,8

Note: Der er tale om anslåede

beløbsstørrelser.

Anvendelsen af det ekstra licensprovenu fremgår af

nedenstående oversigt:

Mio. kr.

2001

2002

2003

2004

Ialt

DR:

80,2

213,2

335,5

425,3

1.054,1

DAB-sendernet-landsdækkende og regionalt

5,0

10,0

15,0

15,0

45,0

DVB-sendernet med regional opdeling

10,0

13,0

19,0

19,0

61,0

Øget satsning på dansk

programproduktion

0,0

10,0

25,0

30,0

65,0

Digital programudvikling

0,0

20,0

30,0

40,0

90,0

DR Online

0,0

25,0

37,5

37,5

100,0

Pris- og lønkompensation (2,5%)

65,2

135,2

209,0

283,8

693,1

TV2:

68,7

131,3

182,6

206,2

588,8

DVB-sendernet med regional opdeling

7,0

10,0

16,0

16,0

49,0

Øget satsning på dansk

programproduktion

0,0

10,0

25,0

30,0

65,0

Digital programudvikling

0,0

20,0

30,0

40,0

90,0

Internet

0,0

25,0

37,5

37,5

100,0

Styrkelse af TV2 s børneprogrammer

60,0

60,0

60,0

60,0

240,0

Pris- og lønkompensation nye udg. (2,5%)

1,7

6,3

14,1

22,7

44,8

Lokale medier:

12,0

13,0

14,0

15,0

54,0

Forøgelse af lokal radio/tv-pulje

7,0

8,0

9,0

10,0

34,0

Forøgelse af medieskolepulje

5,0

5,0

5,0

5,0

20,0

Digitalisering af DR s og TV2 s arkiver

0,0

0,0

0,0

80,0

80,0

Anvendelse af provenu i alt

160,9

357,5

532,1

726,5

1.776,9

Bilag 2

Tillægsaftale nr. 3

til aftale af 10. maj 1996 om mediepolitikken 1997-2000

om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer

Der er

enighed mellem aftaleparterne om følgende:

Digital radiovirksomhed i form af DAB (Digital Audio

Broadcast) bør påbegyndes på permanent basis i Danmark

snarest muligt. Det er vigtigt at udnytte de fordele, der er ved den digitale

udsendelsesform, bl.a. i forhold til mobil radiomodtagning og mulighed for

nye tjenester. For at fremme den digitale radioudvikling mest muligt er det

af afgørende betydning, at der ikke bare bliver tale om

paralleludsendelse af de nuværende analoge programmer, men også

om udsendelse af nye tjenester, som udnytter de digitale muligheder. DR er et

naturligt »lokomotiv« i udviklingen af digital radio, men aftaleparterne

lægger vægt på, at der også gives andre

radioforetagender end DR adgang til at sende digital radio.

1. I første fase, hvor kun det landsdækkende

DAB-sendernet er opbygget, fordeles kapaciteten i den landsdækkende

DAB-blok (1.152 Kb/s) som følger:

det radioforetagende, som efter 1. januar 2001 får

rådighed over den fjerde, landsdækkende (analoge) radiokanal,

får rådighed over en kapacitet, der muliggør udsendelse af

bl.a. klassisk musik i god kvalitet (256 Kb/s).

DR får rådighed over resten af kapaciteten, hvilket giver

mulighed for digital udsendelse af P1, P2 Musik/Danmarks-kanalen (i det

omfang programmet for nærværende udsendes på

FM-båndet) og P3, specialprogrammerne på mellem- og

langbølge samt kapacitet til opnåelse af digital merværdi

i form af nye tjenester. Der er ikke i denne fase mulighed for udsendelse af

DR s regionalprogrammer i DAB.

2. I anden fase, når de regionale DAB-sendernet er

etableret, fordeles kapaciteten i den landsdækkende blok som

følger:

det radioforetagende, som får rådighed over den fjerde,

landsdækkende (analoge) radiokanal, bibeholder den tildelte kapacitet.

der udbydes til et kommercielt radioforetagende en kapacitet, der

giver mulighed for udsendelse af bl.a. klassisk musik (256 Kb/s).

kapaciteten til DR reduceres svarende til den kapacitet, der tildeles

det kommercielle radioforetagende efter udbud.

3. I anden fase fordeles kapaciteten i de regionale

blokke som følger:

det radioforetagende, der efter 1. januar 2001 måtte få

rådighed over en analog, næsten landsdækkende, femte

radiokanal, tildeles en kapacitet, der giver mulighed for udsendelse af

klassisk musik (256 Kb/s). Såfremt det besluttes ikke at etablere en

sådan kanal, tildeles DAB-kapaciteten et kommercielt foretagende efter

udbud.

DR får rådighed over den resterende kapacitet med henblik

på digital udsendelse af DR s regionale radioprogrammer. Endvidere

giver kapaciteten når der ikke sendes regionalprogrammer - mulighed

for udsendelse af bl.a. P2Musik og Danmarkskanalen samt for digital

merværdi i form af nye tjenester.

4. Udbud af kapacitet i den landsdækkende DAB-blok og eventuelt i

de regionale DAB-blokke foretages inden 1. januar 2002 med

ansøgningsfrist 1. juli 2002.

5. Der oprettes et uafhængigt Radio- og tv-nævn, som

forestår behandlingen af ansøgninger om tilladelse til

programvirksomhed, udstedelse af tilladelser og efterfølgende tilsyn

med programvirksomheden for så vidt angår de kommercielle

radioforetagender, der udsender digital radio.

6. De kommercielle ansøgere skal opfylde følgende krav:

Der skal være tale om foretagender, som hører hjemme i Danmark.

For så vidt angår programvirksomheden forudsættes det, at

der er daglige nyhedsudsendelser, at der i nyheds- og aktualitetsudsendelser

lægges vægt på saglighed og upartiskhed samt at der sendes

en betragtelig del af døgnets timer.

7. Tilladelser vil blive givet for en periode på 5 år ad

gangen. Tilladelserne vil blive givet på nærmere angivne

vilkår, herunder frist for påbegyndelse af

udsendelsesvirksomheden, krav til programvirksomheden (jf. punkt 6 ovenfor),

krav til samarbejde med øvrige radioforetagender (jf. punkt 8

nedenfor), samt betaling af afgift (jf. punkt 9 nedenfor).

8. De radioforetagender, som får rådighed over kapacitet i

en DAB-blok, aftaler selv etablering, finansiering og drift af de respektive

sendernet samt hvorledes den praktiske administration af kapaciteten i

DAB-blokken skal finde sted (»sendesamvirke-modellen«). I tilfælde af

uenigheder mellem parterne afgøres spørgsmålet af Radio

og tv-nævnet, med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning.

9. Kommercielle radioforetagender, som får stillet DAB-kapacitet

til rådighed, skal på sigt betale en afgift til statskassen for

adgangen til at sende landsdækkende hhv. regionale DAB-programmer. Der

opkræves dog ikke afgift før tidligst i år 2005.

10. Det

landsdækkende og de regionale sendernet skal som udgangspunkt

være fuldt udbygget og taget i brug senest 1. oktober 2002 hhv. 1.

oktober 2003, idet kulturministeren om nødvendigt kan forlænge

disse frister.

11. Højest 10 pct. af kapaciteten målt over døgnet

må anvendes til andet end broadcast-formål. Det gælder

såvel den landsdækkende som de regionale DAB-blokke og

DAB-sendemulighederne i L-båndet, jf. pkt. 13.

12. Telestyrelsen anmodes om at udarbejde en redegørelse for

DAB-sendemulighederne til lokalradioformål. Der nedsættes -

når redegørelsen foreligger - en arbejdsgruppe med deltagelse af

organisationerne på lokalradioområdet, der skal komme med

anbefalinger til fremtidens lokalradiovirksomhed.

13. På grundlag af ovennævnte redegørelse og

anbefalinger fra arbejdsgruppen vil spørgsmålet om

DAB-sendemuligheder til udsendelse af DR s regionalradioprogrammer og

lokalradioer m.v. blive drøftet. Det skal her bl.a. afklares, om der

er basis for en overflytning af DR s digitale regionalprogrammer til

frekvenser i det såkaldte L-bånd (1.500 MHz), hvorved der

frigøres kapacitet til kommercielle radioforetagender i de regionale

DAB-blokke. I givet fald vil etablering af et sendernet til udsendelse af

DAB-programmer i L-båndet samt overflytning af DR s regionalprogrammer

skulle gennemføres som en fase 3. Det kan eventuelt i denne

forbindelse overvejes, om der er grundlag for at gennemføre andre

overflytninger, således at DR i givet fald kan få rådighed

over hele den landsdækkende DAB-blok.

14. Telestyrelsen anmodes endvidere om ved den førstkommende

internationale frekvensplanlægningskonference at søge

tilvejebragt yderligere 1 landsdækkende DAB-blok.

15. Det må forventes, at analog udsendelse af landsdækkende

og regional radio ophører i løbet af 10-15 år.

16. De nødvendige lovændringer til gennemførelse af

nærværende tillægsaftale gennemføres i

folketingssamlingen 2000/2001.

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

551 af 20. juni 2000, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »Danmarks Radio« til: »DR« og

»Danmarks Radios« til: »DR s«.

2.

§ 1, stk. 1, affattes således:

§ 1.

Følgende har ret til at sprede lyd- og

billedprogrammer som angivet i § 2:

»Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som

angivet i § 2:

1) Danmarks Radio, jf. kapitel 3

1) DR, jf. kapitel 3.

2) TV 2, jf. kapitel 4,

2) TV 2, jf. kapitel 3.

3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til

programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af

kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt

område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med

tilladelsen.

3) Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til

programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af

kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt

område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med

tilladelsen.

4) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6

har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt

område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.

4) Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at

udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed.

Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.

5) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6

har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt

område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.«

Stk. 2.

Kulturministeren kan i særlige tilfælde

give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender

ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede lydprogrammer i

større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen skal ske i

overensstemmelse med tilladelsen.

§ 2.

Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter

§ 1 omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik

på

1) udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af

radioanlæg og

2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af

programmer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1.

Stk. 2.

Ved fællesantenneanlæg forstås i

denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til

fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat

beboelse.

Kapitel 2

Fordeling af programmer i

fællesantenneanlæg

§ 3.

Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og

udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af

antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af

kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at

udsendelsen eller fremføringen sker.

Stk. 2.

Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog

ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har

givet samtykke.

Stk. 3.

Fremføring i de offentlige telenet af lokale

programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til

programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der

spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de

kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til

kommuner, der grænser op til disse kommuner, jf. § 5, nr. 2.

3.

§ 4 affattes således:

§ 4.

Det påhviler ejere af

fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en

fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af

Danmarks Radio og TV 2, i medfør af § 7, stk. 1, og

§ 18, stk. 1, herunder de regionale programmer der er bestemt til

modtagning i det pågældende område. Digitale programmer fra

Danmarks Radio og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre

digitale programmer i anlægget.

»§ 4.

Det påhviler ejere af

fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en

fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af

radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de

regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det

pågældende område. Tilsvarende gælder programmer

på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og

TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale

programmer i anlægget.

Stk. 2.

Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg

at konvertere de i stk. 1, 2. pkt., nævnte digitale programmer,

medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme

programmer.

Stk. 2.

Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg

at konvertere de i stk. 1, 3. pkt. nævnte digitale programmer,

medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme

programmer.

Stk. 3.

Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler,

skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale

fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i

henhold til tilladelse efter kapitel 6.

Stk. 3.

Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler,

skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale

fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i

henhold til tilladelse efter kapitel 6.

Stk. 4.

Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet

af forpligtelsen i stk. 1.

Stk. 4.

Såfremt fordelingen af programmer i

anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de

programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Såfremt fordelingen af programmer i

anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de

programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet

af forpligtelsen i stk. 1.

Stk. 6.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg

af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.«

§ 5.

Forskningsministeren fastsætter forskrifter om

fællesantenneanlæg og om anvendelse af de offentlige telenet til

programforsyning. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om

følgende forhold:

1) Brugerindflydelse på programsammensætningen i

fællesantenneanlæg.

2) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 3.

I tilfælde, hvor lokale geografiske forhold tilsiger dette, kan kravet

om kommunernes beliggenhed i forhold til tilladelsens område

fraviges.

§ 5 a.

Forskningsministeren fastsætter forskrifter om

adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der

omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan

gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om

følgende forhold:

1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles

dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.

2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.

3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.

4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med

administrationen af § 5 a, herunder de i medfør heraf fastsatte

bestemmelser.

§ 5 b.

Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af

§§ 4, 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele

påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af

§§ 4, 5 og 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der

følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen

tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver

vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af

enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter

på områder, hvor Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om

Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i

medfør heraf.

Stk. 3.

Forskningsministeren kan ikke dispensere fra

administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne

lov.

§ 5 c.

For Telebrugernævnet, der er oprettet i

medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for

telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser om

overholdelse af regler fastsat i medfør af § 5, nr. 1.

§ 5 d.

For Teleklagenævnet, der er oprettet i

medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan

indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser, der ikke er omfattet

af § 5 c, og som er truffet i medfør af denne lovs § 5 og

§ 5 a.

§ 6.

(Ophævet)

Kapitel 3

Danmarks Radio

4.

Overskriften til kapitel 3 ændres til: »Public

service virksomhed mv.«

5.

I kapitel 3 indsættes efter overskriften »Public

service virksomhed mv.«:

»§ 6 a.

Den samlede public service virksomhed skal, via

fjernsyn, radio og Internet eller lign., sikre den danske befolkning et bredt

udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning,

undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes

kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der

lægges afgørende vægt på hensynet til informations-

og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges

vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal

sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog

og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i

produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer

mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.

Stk. 2.

Public service virksomhed udøves af DR og TV 2.

Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og

nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d,

i den samlede public service virksomhed.

Stk. 3.

DR s public service virksomhed finansieres gennem DR s

andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8,

stk. 2. TV 2 s public service virksomhed finansieres gennem TV 2 s andel

af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt

gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.

DR s og TV 2 s public service virksomhed

§ 6 b.

DR og TV 2 skal udøve public service virksomhed

over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte

principper.

Stk. 2.

Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå

i public service programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2

påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om DR s og TV 2 s public service forpligtelser, herunder om udarbejdelse af

public service budget og public service regnskab.

Stk. 4.

Kulturministeren fastsætter en vedtægt for

henholdsvis DR og TV 2.

Stk. 5.

DR skal udsende kortbølgeprogrammer til

udlandet.

Stk. 6.

TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.

Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre

producenter.

Stk. 7.

Ved programlægningen i de regionale TV

2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt

på tilknytning til regionen.

Stk. 8.

Reklamer kan indgå i TV 2 s virksomhed efter

reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.

Public service virksomhed på den fjerde og den

femte radiokanal

§ 6 c.

Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret

public service orienteret kanal med klassisk musik suppleret med

præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer,

samfunds- og debatprogrammer mv.

§ 6 d.

Programvirksomheden på den femte radiokanal skal

omfatte public service nyhedsdækning. Tilladelse til denne

programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.

DR s og TV 2 s anden virksomhed

§ 6 e.

DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan

udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter

kapitel 5.

Stk. 2.

DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan

udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede

sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde

sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5

a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold.

Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted

med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.

Stk. 3.

DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder

teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik

på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige

sagkundskab mv.

Stk. 4.

DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde

kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden

virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at

indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre

virksomheder.

Stk. 5.

DR s og TV 2 s anden virksomhed, jf. stk. 1 - 4,

skal foregå på konkurrencemæssige vilkår.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den

regnskabsmæssige adskillelse mellem public service virksomheden og

anden virksomhed.«

§ 7.

Danmarks Radio er en selvstændig offentlig

institution, der er forpligtet over for hele befolkningen til at sprede

radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning,

underholdning og kunst. Spredningen kan foregå ved hjælp af

radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg.

Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt

på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i

programudbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved

informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed

og upartiskhed. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

Danmarks Radios public service-forpligtelser.

6.

§ 7 ophæves.

Stk. 2.

Danmarks Radio kan udøve anden

programvirksomhed, herunder ved udsendelse til udlandet og ved fremstilling

af programmer til distribution på anden måde end gennem

udsendelser.

Stk. 3.

Danmarks Radio kan herudover udøve anden

programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved

hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet

ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal

udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i

medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og

opbevaring af udsendelserne på bånd.

Stk. 4.

Danmarks Radio udsender kortbølgeradio til

udlandet.

Stk. 5.

Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå

i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.

Stk. 6.

Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed,

herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller

med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr,

særlige sagkundskab m.v.

Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller

indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at

udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik

på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre

virksomheder.

Stk. 8.

Efter regler fastsat af kulturministeren er Danmarks

Radio forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig

betydning til befolkningen.

7.

Efter § 7, som ophæves ved denne lovs

§ 1, nr. 6, indsættes overskrifterne: »Kapitel 4« og »DR s

organisation mv.«

8.

§ 8 affattes således:

§ 8.

Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks

Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af

programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

»§ 8.

DR er en selvstændig offentlig institution.

Stk. 2.

Danmarks Radio kan optage lån på

almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens

investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4

pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse

herudover skal godkendes af kulturministeren.

Stk. 2.

DR s virksomhed finansieres gennem DR s andel af

licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre

ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære

reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter

på Internettet.

Stk. 3.

DR kan optage lån på almindelige

markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer,

forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af

indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse

herudover skal godkendes af kulturministeren.«

9.

§ 9 affattes således:

§ 9.

Danmarks Radio ledes af en bestyrelse på 11

medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. 1 medlem (formanden) udpeges af

kulturministeren, og 9 medlemmer udpeges af Folketinget. De fastansatte

medarbejdere i Danmarks Radio udpeger 1 medlem. Kulturministeren beskikker

næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget.

»§ 9.

DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som

beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder

formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i

DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges

sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer

mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig

indsigt.

Stk. 2.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt

medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 2.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt

medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 3.

Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer

af bestyrelsen.

Stk. 3.

Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer

af bestyrelsen.

Stk. 4.

Beskikkelserne gælder for 4 år.

Stk. 4.

Beskikkelserne gælder for 4 år.«

§ 10.

Bestyrelsen er Danmarks Radios øverste ledelse og

har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens

virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter

de almindelige retningslinjer for Danmarks Radios virksomhed og

ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af

Danmarks Radios direktion.

Stk. 2.

Danmarks Radios afgørelser i sager, der

vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed, jf. dog § 16, stk. 2.

Stk. 3.

Danmarks Radios afgørelser i sager om god

presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet

efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.

Stk. 4.

Kulturministeren fastsætter en vedtægt for

Danmarks Radio efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.

10.

§ 10, stk. 4, ophæves.

§ 11.

Generaldirektøren har det daglige programansvar

og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af

Danmarks Radio. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf.

§ 10, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.

§ 12.

Kulturministeren nedsætter et programråd.

Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.

Stk. 2.

Programrådet er et rådgivende organ, der

skal drøfte Danmarks Radios programvirksomhed, og som kan afgive

udtalelse herom til bestyrelse og direktion.

11.

I § 12, stk. 2, indsættes som 2.

punktum:

»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service

regnskabet til Public Service Rådet«.

Stk. 3.

Nærmere regler om rådets

sammensætning og virksomhed fastsættes i vedtægten for

Danmarks Radio.

12.

§ 13 affattes således:

§ 13.

For hvert amt og for Københavns og Frederiksberg

kommuner i fællesskab nedsættes et programråd efter regler,

der fastsættes af amtsrådet. Programrådet er et

rådgivende organ, som har til opgave at følge Danmarks Radios

regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om

programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er

nævnt i § 12. Medlemmer beskikkes for en periode på 4

år.

Stk. 2.

Nærmere regler for amtsprogramrådenes

virksomhed fastsættes i vedtægten for Danmarks Radio.

»§ 13.

For hver af DR s regionale programvirksomheder

nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det

eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed

vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til

opgave at følge DR s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme

med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det

programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for

en periode på 4 år.

Stk. 2.

Nærmere regler for de regionale programråd

fastsættes i vedtægten for DR.«

§ 14.

Bestyrelsen fastsætter for hvert år

budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes

kulturministeren og Folketinget til orientering.

Stk. 2.

Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og

direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte

år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren

til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

§ 15.

(Ophævet)

§ 16.

Der kan stilles midler til rådighed af statskassen

til dækning af udgifterne ved dele af Danmarks Radios virksomhed.

Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren,

bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af

den pågældende del af virksomheden.

Stk. 2.

Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i

§ 10, stk. 2, og § 11 fraviges.

§ 17.

Kulturministeren kan efter forhandling med

finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de

pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for

Tjenestemænd i Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios

forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende

livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.

Kapitel 4

TV 2

Den landsdækkende og den regionale

virksomhed

13.

Efter § 17 ændres overskrifterne »Kapitel 4«,

»TV 2« samt »Den landsdækkende og den regionale virksomhed« til: »TV

2 s organisation mv.«

§ 18.

TV 2 er en selvejende institution, der gennem

selvstændig programvirksomhed har til formål at tilvejebringe og

sprede landsdækkende og regionale fjernsynsprogrammer. Spredningen kan

foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller

fællesantenneanlæg. Ved programlægningen skal der

lægges afgørende vægt på kvalitet, alsidighed og

mangfoldighed. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder,

jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på

tilknytning til regionen. Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om TV 2 s public service-forpligtelser.

14.

§ 18 ophæves.

Stk. 2.

TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.

Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre

producenter.

Stk. 3.

Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, kan

indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. TV 2

påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8 overholdes.

Stk. 4.

Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan

udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter

kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet.

Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde

sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5

og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om

optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.

Stk. 5.

TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder

teletjenstevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med

henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige

sagkundskab m.v.

Stk. 6.

TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital

i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden

virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at

indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre

virksomheder.

Stk. 7.

Efter regler fastsat af kulturministeren er TV 2

forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til

befolkningen.

§ 15.

§ 19 affattes således:

§ 19.

TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som

beskikkes af kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne

udpeges af kulturministeren og skal tilsammen repræsentere

mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig

indsigt. De regionale bestyrelser i fællesskab, jf. § 21,

stk. 5, udpeger 2 medlemmer og medarbejderne i den landsdækkende

virksomhed 1 medlem til den central bestyrelse. Blandt medlemmerne udpeger

ministeren en formand og en næstformand.

Stk. 2.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt

medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 3.

Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer

af bestyrelsen.

Stk. 4.

Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar

genbeskikkelse kan kun finde sted én gang.

Stk. 5.

Ministeren fastsætter en vedtægt for den

samlede TV 2-virksomhed efter forslag udarbejdet af bestyrelsen.

»§ 19.

TV 2 er en selvejende institution.

Stk. 2.

TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den

centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren

udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal

repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og

erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22,

stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte

medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt

suppleant herfor og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder

udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor.

Stk. 3.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt

medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 4.

Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer

af bestyrelsen.

Stk. 5.

Beskikkelserne gælder for 4 år.«

§ 20.

Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af

TV 2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og

fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2-virksomheden.

Stk. 2.

Bestyrelsen træffer beslutning om

indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for TV 2 s

fastansatte medarbejdere.

Stk. 3.

Bestyrelsen ansætter den administrerende

direktør og andre medlemmer af direktionen for den landsdækkende

virksomhed.

Stk. 4.

Den administrerende direktør har det daglige

programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske

ledelse vedrørende den landsdækkende virksomhed. Den

administrerende direktør ansætter virksomhedens personale.

16.

§ 21 affattes således:

§ 21.

Der kan oprettes et antal regionale virksomheder. Hver

virksomhed skal omfatte én eller flere amtskommuner.

Stk. 2.

Ønskes en regional virksomhed oprettet, dannes

et repræsentantskab, der skal sammensættes med en alsidig

repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om, hvilke betingelser der i øvrigt skal være opfyldt for at

oprette en regional TV 2 virksomhed.

»§ 21.

TV 2 består, foruden af den landsdækkende

virksomhed, af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et

repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation

for det regionale kultur- og samfundsliv.

Stk. 2.

Kulturministeren kan i særlige tilfælde

godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.«

Stk. 4.

Regionale virksomheder skal godkendes af ministeren.

Ansøgning om oprettelse af en regional virksomhed indsendes af

repræsentantskabet gennem det eller de pågældende

amtsråd til den centrale bestyrelse. Ansøgningen fremsendes af

bestyrelsen til ministeren med bestyrelsens bemærkninger.

Stk. 5.

For hver enkelt af de regionale virksomheder

nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7

medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere

vælger 1 medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af

repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.

Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke

være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted

én gang.

17.

§ 22 affattes således:

§ 22.

Den regionale bestyrelse har den overordnede ledelse af

den regionale virksomhed.

Stk. 2.

Bestyrelsen ansætter en direktør.

Stk. 3.

Direktøren for den regionale virksomhed har det

daglige programansvar og varetager den daglige administration og

økonomiske ledelse. Direktøren ansætter virksomhedens

personale.

»§ 22.

Den overordnede ledelse af den enkelte regionale

virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale

bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed

vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer

vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin

formand.

Stk. 2.

Medlemmer af Folketinget, amtsråd og

kommunalbestyrelser kan ikke være medlem af bestyrelsen.

Stk. 3.

Bestyrelsen vælges for 4 år. I

tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for

den resterende del af valgperioden.

Stk. 4.

Bestyrelsen ansætter direktøren for den

regionale virksomhed.

Stk. 5.

Direktøren for den regionale virksomhed har det

daglige programansvar og varetager den daglige administrative og

økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren

ansætter virksomhedens personale.«

§ 23.

(Ophævet)

§ 24.

Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert

år budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling

af midler til hver enkelt af TV 2 s regionale virksomheder.

Stk. 2.

Regnskabet for den landsdækkende virksomhed

udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen.

Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens

bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter til

Folketinget til orientering.

Stk. 3.

Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale

virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den

centrale bestyrelse.

Stk. 4.

Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren

beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget

til orientering.

§ 25.

Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter

årligt budgettet for virksomheden.

Stk. 2.

Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af

bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt

angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor.

Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens

bemærkninger kulturministeren til godkendelse.

§ 26.

Kulturministeren nedsætter et programråd.

Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.

Stk. 2.

Programrådet er et rådgivende organ, der

skal drøfte TV 2 s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse

herom til den centrale bestyrelse og direktion.

18.

I § 26, stk. 2, indsættes som 2.

punktum:

»Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service

regnskabet til Public Service Rådet.«

Stk. 3.

Ministeren fastsætter nærmere regler om

rådets sammensætning og virksomhed.

§ 27.

Det regionale repræsentantskab er programråd

for den regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende

organ, der skal drøfte virksomheden, og som kan afgive udtalelse herom

til bestyrelse og direktør.

§ 28.

Den landsdækkende TV 2-virksomheds

afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

De regionale virksomheders afgørelser i sager,

der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

I sager om god presseskik og om genmæle kan

afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for

programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i

medieansvarslovens kapitel 5-7.

§ 29.

(Ophævet)

§ 30.

TV 2 s samlede virksomhed finansieres gennem TV 2 s

andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2

samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud,

udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2.

Den landsdækkende virksomhed kan optage

lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af

virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke

overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab.

Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.

§§ 31-33.

(Ophævet)

19.

Efter § 33, som er ophævet, indsættes

som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Radio og tv-nævnet

§ 33 a.

Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio

og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver mv. på

radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer

Folketingets Kulturudvalg om nedsættelsen af nævnet.

Stk. 2.

Nævnet består af 7 medlemmer, der skal

repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ,

erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet

nedsættes for 4 år ad gangen.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse

fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen

fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan

træffe endelig afgørelse i sager på vegne af

nævnet.

Stk. 4.

Ministeren fastsætter regler om gebyrer for

tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er

forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed.

§ 33 b.

Radio og tv-nævnet har følgende

overordnede opgaver:

1) behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved

hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til

områder, der går ud over ét lokalt område, at

udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med

programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,

2) behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og

regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder,

at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med

programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,

3) træffe afgørelse mv. i en række sager på

lokal radio- og tv-området, jf. § 33 d,

4) træffe afgørelse mv. i en række sager på

reklame og sponsorområdet, jf. § 33 e,

5) i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der

får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den

pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen,

med mindre parterne har aftalt en opmandsløsning,

6) opkræve afgifter, jf. § 42 c og § 60 a, og

7) rådgive kulturministeren om radio- og

tv-spørgsmål.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 33 c.

Radio og tv-nævnet kan afkræve en

tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift for så vidt

angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a.

Stk. 2.

Nævnet træffer afgørelse om:

1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat

efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af

programtilladelsen, og

2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.

Stk. 3.

Nævnet træffer endvidere afgørelse

i sager om DR's og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af

jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt.

Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven

og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve

programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en

overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.

§ 33 d.

Radio og tv-nævnet har følgende opgaver

på lokal radio/tv-området:

1) Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale

nævns

a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal

programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og

b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf.

§ 55, stk. 4.

2) Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses

indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf.

§ 50, hvis sagen

a) omfatter flere lokale områder eller

b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som

udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse

til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.

3) Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer,

der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i

medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og

fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og

5.

4) Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og

tv-stationer, jf. § 60 b samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed,

jf. § 60 c.

5) Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn

omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf.

§ 56, stk. 2.

6) Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen

afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale

områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.

7) Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på

eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den

forbindelse

a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere

behandlet sag op til afgørelse,

b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere

behandlet sag op igen, og

c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i

sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været

behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende

tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i

forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale

nævn måtte have truffet i sagen.

Stk. 2.

Nævnet kan afkræve lokale nævn og

tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets

sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af

oplysninger.

§ 33 e.

Radio og tv-nævnet har følgende opgaver

vedrørende reklamer og tilskud til programmer:

1) Nævnet træffer afgørelse om radio- og

fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om

lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos

Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser

af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en

tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre

afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og

i hvilken form dette skal ske.

2) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over

for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten

til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at

påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og

at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV

2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at

udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om

genmælets indhold, form og plads.

3) Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af

§ 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter

§ 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af

produkter eller tjenesteydelser.

Stk. 2.

Kulturministeren kan beslutte at delegere andre

opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og

tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og

tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.«

Kapitel 5

Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved

hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over

ét lokalt område

§ 34.

Spredning af programmer ved hjælp af satellit

eller ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der

går ud over ét lokalt område, jf. § 1, nr. 3, og

§ 2, som foranstaltes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der

hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra det

nævn, der er omtalt i § 41 (Satellit- og Kabelnævnet).

20.

I § 34, stk. 1, ændres »det nævn,

der er omtalt i § 41 (Satellit- og kabelnævnet)« til: »Radio og

tv-nævnet«.

Stk. 2.

Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes

af et fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats

myndighed, og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en

satellitkapacitet, som der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte,

eller af en radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver

ligeledes tilladelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 2. finder dog ikke anvendelse på

fjernsynsforetagender, der hører under en EFTA-medlemsstats

myndighed.

Stk. 4.

Kulturministeren kan med henblik på at opfylde

Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om,

at udøvelse af programvirksomhed, der foranstaltes af et

programforetagende, som i øvrigt har tilknytning til Danmark,

ligeledes kræver tilladelse efter stk. 1.

§ 35.

Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender, som har

tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 6.

21.

§ 35 ophæves.

§ 36.

En ansøgning om tilladelse skal give et samlet

billede af den påtænkte virksomhed og sandsynliggøre, at

det fornødne økonomiske grundlag er til stede. Oplysninger om

programplaner, ejerforhold og det økonomiske grundlag for den

påtænkte virksomhed skal være indeholdt i

ansøgningen.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter regler om gebyrer for

tilladelser til dækning af de udgifter, der er forbundet med Satellit-

og Kabelnævnets virksomhed.

22.

§ 36, stk. 3, ophæves.

§ 37.

Kulturministeren fastsætter med hensyn til

fjernsynsvirksomhed regler om programvirksomheden, herunder regler om, i

hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå

heri, og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og

unge.

23.

§ 37, stk. 2 og 3, affattes

således:

Stk. 2.

Reklamer kan indgå i programvirksomhed ved

hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver

skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke

indgå i Danmarks Radios programvirksomhed ved hjælp af satellit

eller det jordbaserede sendernet. Reklamer kan ikke indgå i

programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i

områder, der går ud over ét lokalt område.

»Stk. 2.

Reklamer og tilskud til programmer kan indgå i

programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal

påse, at reglerne om reklamer og tilskud til programmer

overholdes.

Stk. 3.

Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå

i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i

områder, der går ud over ét lokalt område, efter

reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om

tilskud til programmer overholdes.

Stk. 3.

Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved

hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går

ud over ét lokalt område.«

Stk. 4.

Foretagender der udøver programvirksomhed efter

dette kapitel skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.

§ 38.

Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder

opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler,

der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af

en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende

udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere

optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det

nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare

bånd i mere end 3 måneder.

24.

§ 38 ophæves.

25.

§ 39 affattes således:

§ 39.

En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren

»§ 39.

En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder § 35

1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven,

såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er

ofte gentagne,

2) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven,

såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte

gentagne, eller

2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er

meddelt efter denne bestemmelse, eller

3) tilsidesætter § 38 eller pålæg, der er

meddelt efter denne bestemmelse.

3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er

meddelt på.«

§ 40.

En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet

udnyttet i ét år.

26.

I § 40 indsættes efter stk. 1, som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Radio og tv-nævnet kan dispensere fra

stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig

gældende.«

§ 41.

Kulturministeren nedsætter et nævn

vedrørende programvirksomhed ved hjælp af satellit og ved

hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går

ud over ét lokalt område, Satellit- og Kabelnævnet.

27.

§§ 41 og 42 ophæves.

Stk. 2.

Nævnet består af 5 medlemmer, der skal

repræsentere juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig

sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse

fra nævnet en forretningsorden for dette.

§ 42.

Satellit- og Kabelnævnet kan afkræve en

tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift.

Stk. 2.

Nævnet træffer den endelige administrative

afgørelse:

1) Udstedelse af tilladelse til programvirksomhed.

2) Inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.

3) Påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat

efter loven.

Stk. 3.

Nævnet træffer endvidere den endelige

administrative afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2 s

programvirksomhed udøvet ved hjælp af de jordbaserede sendernet

i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk. 4. Nævnet

kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og

bestemmelse fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve

programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en

overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.

Stk. 4.

Nævnet rådgiver ministeren om

programvirksomhed ved hjælp af satellit og ved hjælp af

fællesantenneanlæg i områder, der går ud over

ét lokalt område.

28.

Efter § 42, som ophæves ved denne lovs

§ 1, nr. 27, indsættes:

»Kapitel 5 a

Landsdækkende og regional jordbaseret

programvirksomhed med særlig tilladelse

§ 42 a.

Spredning af landsdækkende og regionale

programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1,

stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og

tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR s og TV 2 s public service

virksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge

sendernet efter § 6 e, stk. 2.

§ 42 b.

Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter

udbud.

Stk. 2.

Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af

tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden mv.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i

henhold til stk. 1.

§ 42 c.

Udøvelse af programvirksomhed efter dette

kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.

Stk. 2.

Koncessionsafgiftens mindstestørrelse,

beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af

udbudsmaterialet.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

for anvendelsen af koncessionsafgifter.

§ 42 d.

Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2

og 4, § 39 og § 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser

efter dette kapitel.«

Kapitel 6

Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed

Tilladelse til programvirksomhed

§ 43.

Spredning af programmer ved hjælp af

radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt

område kan kun ske med tilladelse fra det nævn, der er omtalt i

§ 56 (det lokale radio- og fjernsynsnævn).

§ 44.

Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og

lign., hvis følgende betingelser er opfyldt:

29.

§ 44, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

1) I selskabet, foreningen el. lign. skal et flertal af bestyrelsens

medlemmer have bopæl i området.

2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have radio- eller

fjernsynsvirksomhed som eneste formål.

»2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller

fjernsynsvirksomhed som eneste formål.«

3) I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder,

bortset fra dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse.

Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har

bestemmende indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller

tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat.

Stk. 2.

Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen

for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.

Stk. 3.

Samme person kan ikke være programansvarlig for

eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af

programvirksomheden på mere end én lokal radio, henholdsvis

tv-station.

Stk. 4.

Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden

at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige

erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en

ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved

hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en

ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele

sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a,

stk. 1, nr. 3.

Stk. 5.

Kulturministeren fastsætter regler om

anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt.

Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger

§ 45.

Stk. 6.

Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til

den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 7.

Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter

stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn

overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere

efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori

tilladelsen er gældende.

§ 45.

Kommuner har ret til at få en tilladelse som

nævnt i § 43, såfremt kommunens formål med

programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og

sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at

formidle kommunal information. Tilladelsen kan begrænses til den

sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.

§ 46.

Det lokale nævn kan i særlige tilfælde

tillade, at programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter

spredes i kortere perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg

inden for det lokale område.

Stk. 2.

For tilladelser efter stk. 1 finder

bestemmelserne i §§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3, 52, 53 og

54 anvendelse.

30.

I § 46, stk. 2, ændres: »54« til: »73

d«.

§ 47.

Spredning af programmer ved hjælp af

fællesantenneanlæg kan uden tilladelse ske i anlæg, som

ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i én bygning eller en gruppe

af nærliggende bygninger.

§ 48.

I ansøgninger om tilladelse skal der gives en

beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn

kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område. Ved

behandlingen af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det

enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig

karakter.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

indholdet af ansøgninger.

§ 49.

Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der

maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn.

Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode

af 7 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En

tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som tilladelsen

vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis

kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som

har udstedt tilladelsen.

Stk. 2.

Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en

tilladelse bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves

i overensstemmelse med ansøgningen.

Stk. 3.

Nævnets afgørelse om afslag på en

ansøgning om tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om

afgørelsen af ansøgeren indbringes for det udvalg, der er

omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV).

31.

I § 49, stk. 3, ændres »det udvalg, der

er omtalt i § 58 (Udvalget vedr. Lokal Radio og TV)« til: »Radio og

tv-nævnet.«

Stk. 4.

Tilladelse til spredning af programmer ved hjælp

af radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der

kan forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om

radiokommunikation.

Stk. 5.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

udstedelsen af tilladelser.

Udøvelse af programvirksomhed

§ 50.

Tilladelsens indehaver skal udøve

programvirksomheden selvstændigt.

Stk. 2.

Programvirksomheden må ikke omfatte programmer,

der udsendes samtidig af andre radio- eller fjernsynsforetagender. Det samme

gælder programmer, der udsendes med en ubetydelig tidsforskydning.

Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der udsendes samtidig af en

anden indehaver af en tilladelse til lokal programvirksomhed, hvis dette i

det enkelte tilfælde er særligt begrundet i lokale forhold.

Stk. 3.

Programvirksomheden må, uanset en eventuel

tidsforskydning, ikke omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller

fjernsynsforetagender i medfør af et fast samarbejdsforhold om

programvirksomheden, enten mellem stationer indbyrdes eller mellem stationer

og udenforstående foretagender.

Stk. 4.

For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i

henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder

bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.

Stk. 5.

For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne

i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i

tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og

5.

§ 50 a.

Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44,

stk. 4, skal

1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og

aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i

lokalsamfundet,

2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne

derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og

3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er

omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet

af § 45.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter, for så vidt

angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4,

regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal

indgå heri.

Stk. 4.

For hvert program, der udsendes som led i

programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de

deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er én

tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i

radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved

afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55

vil blive pålagt denne tilladelseshaver.

§ 51.

Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, og

programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i

programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.

Stk. 2.

Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden

efter § 44, stk. 6.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn

og unge.

Stk. 4.

Efter regler fastsat af ministeren kan det

pålægges indehavere af en tilladelse at medvirke til udsendelsen

af meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.

32.

§ 51, stk. 4 ophæves.

§ 52.

Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om

reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8

overholdes.

§ 53.

Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for

hver udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt

omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden

måde medvirket til udsendelsen.

Stk. 2.

Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der

ved afslutningen af hvert program

1) gives oplysning om, hvem der er programleder, og

2) foretages en identifikation af lokalradioen eller

-tv-stationen.

§ 54.

Tilladelsens indehaver skal optage og i 3 måneder

opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler,

der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af

en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende

udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere

optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det

nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare

bånd i mere end 3 måneder.

33.

§ 54 ophæves.

§ 55.

En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt,

hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig

afbrydelse af programvirksomheden.

Stk. 2.

En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller

endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,

2) overtræder § 50,

3) overtræder § 50 a, stk.1, nr. 3, eller stk. 4,

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51,

stk. 4,

5) overtræder § 52 eller § 53 eller

6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er

meddelt efter denne bestemmelse

34.

I § 55, stk. 2, nr. 6, ændres

»§ 54« til: »§ 73 d«.

Stk. 3.

En tilladelse kan i øvrigt inddrages

midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse af loven,

bestemmelser fastsat efter loven eller vilkår for tilladelsen er grov,

eller overtrædelser er ofte gentagne.

Stk. 4.

Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse

af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af

indehaveren indbringes for Udvalget vedr. Lokal Radio og TV. En klage har

opsættende virkning, med mindre udvalget bestemmer andet.

35.

§ 55, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse

af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af

indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har

opsættende virkning med mindre Radio og tv-nævnet bestemmer

andet.«

Lokale radio- og fjernsynsnævn

§ 56.

Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov

derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis

forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for

radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.

36.

§ 56, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen

indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende,

at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000

indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles

nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere

været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan

nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske

uden udvalgets godkendelse.

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen

indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn.

Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at

kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen mere end 300.000

indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles

nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere

været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan

nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner, dog ske

uden nævnets godkendelse.«

Stk. 3.

Der nedsættes et fælles nævn for

fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.

Stk. 4.

Nævnet består af et ulige antal medlemmer,

mindst 5.

Stk. 5.

Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af

kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter

følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages

varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og

organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn.

Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt

på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv.

Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige

medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt.

Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne

efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og

organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale

foreningsliv, kan der vælges suppleanter.

Stk. 6.

Nævnets funktionsperiode følger den

kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter

hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende

år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken

nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et

bestående nævns funktionsperiode med henblik på

nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning

af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer

vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene

afkortes med henblik på nedsættelse af et større

fælles nævn.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for

nævnets virksomhed.

Stk. 8.

Kulturministeren kan fastsætte regler om generel

inhabilitet, for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og

fjernsynsnævn.

§ 57.

Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver

enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet

kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.

Stk. 2.

Nævnet udsteder tilladelse til

programvirksomhed. Nævnet fører tilsyn med virksomheden,

påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven

og vilkår for tilladelser og kan inddrage tilladelsen, jf.

§ 55.

Stk. 3.

Hvis nævnet får kendskab til forhold, som

efter § 59, stk. 3 og 4, henhører under Udvalget vedr. Lokal

Radio og TV, underretter nævnet udvalget.

37.

§ 57, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Hvis nævnet får kendskab til forhold, som

henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet

Radio og tv-nævnet.«

Udvalget vedr. Lokal radio og TV

§ 58.

Kulturministeren nedsætter et udvalg, Udvalget

vedr. Lokal Radio og TV.

38.

§§ 58 og 59 ophæves og overskriften

»Udvalget vedr. Lokal Radio og TV« udgår.

Stk. 2.

Udvalget består af 5 medlemmer, der skal

repræsentere juridisk, teknisk og mediemæssig sagkundskab.

Udvalget nedsættes for 4 år ad gangen.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse

fra udvalget en forretningsorden for dette.

§ 59.

Udvalget kan afkræve lokale nævn og

tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for udvalgets sager.

Udvalget kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.

Stk. 2.

Udvalget træffer afgørelse i klagesager

om lokale nævns

1) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal

programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og

2) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf.

§ 55, stk. 4.

Stk. 3.

Udvalget træffer afgørelse i sager om

tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden,

jf. § 50, hvis sagen

1) omfatter flere lokale områder eller

2) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som

udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse

til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.

Stk. 4.

Udvalget træffer afgørelse i sager om

programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i

medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og

fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og

5.

Stk. 5.

Udvalget fordeler tilskud til ikkekommercielle lokale

radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.

Stk. 6.

Udvalget træffer afgørelse i sager om

nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med

tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.

Stk. 7.

Udvalget træffer efter forhandling med

Telestyrelsen afgørelse i sager om fordelingen af sendestationer

på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige

muligheder.

Stk. 8.

Udvalget kan endvidere uanset § 57, stk. 2,

på eget initiativ tage en sag op til behandling. Udvalget kan i den

forbindelse

1) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere

behandlet sag op til afgørelse,

2) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere

behandlet sag op igen, og

3) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i

sagen.

Stk. 9.

Udvalgets afgørelser efter stk. 2-8 kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 10.

Udvalget rådgiver ministeren om lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Andet

§ 60.

Kulturministeren kan fastsætte regler om lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed.

§ 60 a.

Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af

billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale

en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes

årligt på finansloven.

Stk. 2.

Manglende indbetaling af afgiften medfører

bortfald af tilladelsen.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens

indbetaling.

39.

§ 60 b affattes således:

§ 60 b.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan efter indstilling

fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle

lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om

fordelingen af tilskud m.v.

»§ 60 b.

Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de

lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale

radio- og tv-stationer.

Stk. 2.

Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til

finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed, samt yde tilskud til

uddannelsesaktiviteter inden for lokal radio og tv-området.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud,

indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse,

revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales

i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio

og tv-nævnet fastsætter retningslinier for indsendelse af

ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og

revision mv.

Stk. 4.

Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere

materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en

nøjere regnskabsgennemgang.

Stk. 5.

Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan

ske forskudsmæssigt.

Stk. 6.

Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan

kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke

opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den

forudsatte aktivitet.«

40.

Efter § 60 b, som indsættes ved denne lovs

§ 1, nr. 39, indsættes som ny paragraf:

»§ 60 c.

Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til

medieskoletjenestevirksomhed.

Stk. 2.

Formålet med tilskudsordningen er at give

mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3 6, finder

tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.«

Kapitel 7

Radio- og fjernsynslicens

§ 61.

Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og

fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af

kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne

opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere

bestemmelse til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede

formål.

41.

I § 61, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

som nyt punktum:

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og

opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter

af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Renterne beregnes

fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med

lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for

Danmarks Radio og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om

nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til

rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab,

sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte

regler om henstand og eftergivelse af restancer.

»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om

mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af

licens.«

Tredje til syvende punktum bliver herefter til fjerde til ottende

punktum.

Stk. 3.

Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan

højst udgøre 200 kr.

42.

I § 61 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

DR kan efter regler fastsat af kulturministeren

indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger,

herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for

afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne,

jf. stk. 1.«

§ 62.

Efter regler, der fastsættes af kulturministeren,

påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give

Danmarks Radio meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der

sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere,

skal efter regler fastsat af ministeren give Danmarks Radio meddelelse om

stedfundne salg eller lejemål.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter regler om

kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt.

Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne

licensbeløb, dog minimum 500 kr.

§ 63.

Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62,

stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af

Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne

om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelsen.

Stk. 3.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som

er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1

nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold.

Stk. 4.

Finansstyrelsens afgørelser vedrørende

lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for

finansministeren.

Stk. 5.

Fogedretten træffer efter begæring

afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 62,

stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Finansstyrelsen om dels

kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om

lønindeholdelse og om en gennemført modregning.

Begæringen fremsættes over for Finansstyrelsen, som indbringer

indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i

retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6.

Afgørelse efter stk. 5 træffes af

fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7.

Fristen for begæring om indbringelse af

indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget

meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8.

Overskrides den i stk. 7 nævnte frist,

afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1

år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning

tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så

fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

Kapitel 8

Reklamer og tilskud til programmer

§ 64.

Reklamer skal klart kunne identificeres som

sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller

sig fra de ordinære udsendelser.

TV 2

43.

Efter § 64 ændres overskriften til:

»Fjernsynsvirksomhed«.

§ 65.

For reklamer udsendt i TV 2 gælder

følgende, jf. dog stk. 2 og 3:

44.

§ 65 affattes således:

»§ 65.

For reklamer i fjernsyn gælder følgende,

jf. dog stk. 2:

1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem

udsendelserne.

1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem

udsendelserne.

2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller

drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der

må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper

samt religiøse og politiske anskuelser.

2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller

drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der

må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper

samt religiøse og politiske anskuelser.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige

sendetid.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte

tilladelseshavers daglige sendetid.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder

dog ikke reklamer i tekst-tv.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder

dog ikke reklamer i tekst-tv.«

Stk. 3.

Programvirksomhed ved hjælp af

fællesantenneanlæg, jf. § 18, stk. 4, må ikke

indeholde reklamer.

Programvirksomhed ved hjælp af satellit

§ 66.

For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til

fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende,

jf. dog stk. 2:

45.

§§ 66, 67 og 68 ophæves og overskrifterne

»Programvirksomhed ved hjælp af satellit« samt »Lokal radio-

og fjernsynsvirksomhed« udgår.

1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem

udsendelserne.

2) Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller

drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der

må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper

samt religiøse og politiske anskuelser.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte

tilladelseshavers daglige sendetid.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder

dog ikke reklamer i tekst-tv.

§ 67.

For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til

radiovirksomhed ved hjælp af satellit gælder

følgende:

1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.

2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et

alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres

for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte

tilladelseshavers daglige sendetid.

Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed

§ 68.

For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til

lokal fjernsynsvirksomhed gælder følgende, jf. dog

stk. 2:

1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem

udsendelserne.

2) Der ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer

med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må

endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper og

religiøse og politiske anskuelser.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte

tilladelseshavers daglige sendetid.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder

dog ikke reklamer i tekst-tv.

46.

Efter § 68, der ophæves ved denne lovs

§ 1, nr. 45, indsættes ny overskrift:

»Radiovirksomhed«.

§ 69.

For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til

lokal radiovirksomhed gælder følgende:

47.

§ 69 affattes således:

»§ 69.

For reklamer i radio gælder følgende:

1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.

1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.

2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et

alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres

for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.

2) Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et

alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres

for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte

tilladelseshavers daglige sendetid.

3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte

tilladelseshavers daglige sendetid.«

§ 70.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler

om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler

om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer.

48.

I § 70 indsættes som nyt andet punktum:

»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om

placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til

børn.«

49.

Efter § 70 indsættes som ny paragraf:

»§ 70 a.

Klager over indholdet af reklameindslag, jf.

§ 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2 samt anmodninger om udtalelse efter

§ 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet

senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til

programmer.«

Radio- og TV-Reklamenævnet

§ 71.

Kulturministeren nedsætter et nævn

vedrørende reklame i radio og fjernsyn, Radio- og

TV-Reklamenævnet.

50.

§§ 71 og 72 ophæves og overskriften

»Radio- og TV-Reklamenævnet« udgår.

Stk. 2.

Nævnet består af 3 medlemmer, der udpeges

af ministeren for 4 år ad gangen.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter nærmere regler om

nævnets sammensætning og virksomhed.

§ 72.

Radio- og TV-Reklamenævnet har følgende

opgaver:

1) Nævnet træffer den endelige administrative

afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om

overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en

udtalelse hos Sundhedsstyrelsen. Nævnet kan påtale

overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller

indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at

offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på

hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.

2) Nævnet træffer den endelige administrative

afgørelse i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk

karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle

forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre

nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed

ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller

indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende

et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om

genmælets indhold, form og plads.

3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af

§ 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter

§ 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af

produkter eller tjenesteydelser.

4) Nævnet rådgiver ministeren om indholdet af reklamer i

radio og fjernsyn.

Stk. 2.

Klager over indholdet af reklameindslag, jf.

stk. 1, nr. 1 og 2, skal indgives til nævnet inden 4 uger efter,

at indslaget er udsendt.

§ 73.

Tilskud til programmer efter § 7, stk. 5,

§ 18, stk. 3, § 37, stk. 3, og § 51, stk. 1,

omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen

af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk

eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse

eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v.,

med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke

(logo), image, aktiviteter eller produkter.

Stk. 2.

Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til

stk. 1, skal klart kunne identificeres ved, at tilskudsgiverens navn

eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse eller

slutning, eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke

forekomme i programmet. I tekst-tv angives tilskudsgiverens navn eller

mærke (logo) dog på de enkelte tekst-tv-sider, hvortil der ydes

tilskud i henhold til stk. 1.

51.

§ 73, stk. 1, affattes således:

»Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2, § 37,

stk. 2 og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte

eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller

fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk

person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller

produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer mv., med

henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke

(logo), image, aktiviteter eller produkter.«

Stk. 3.

Indholdet og programsætningen af et program,

hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke

påvirkes af tilskudsgiveren på en sådan måde, at det

indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og

redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.

Stk. 4.

Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er

ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at

producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8

pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis

benyttes i forbindelse med rygning og lægemidler.

Stk. 5.

Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er

ydet tilskud af arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af

politiske partier eller religiøse bevægelser. Dette gælder

dog ikke for foretagender der har tilladelse til radiovirksomhed ved

hjælp af satellit eller kabelanlæg, jf. kapitel 5, eller lokal

radiovirksomhed.

Stk. 6.

Der må ikke udsendes nyheds- og

aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.

52.

§ 73, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er

ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den

fjerde og den femte radiokanal, gælder dette dog ikke for foretagender,

der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a

eller kapitel 6.«

Stk. 7.

Foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed

efter kapitel 5, og lokale radioer kan dog udsende aktualitetsprogrammer,

hvortil der er ydet tilskud.

Stk. 8.

Kulturministeren fastsætter efter indhentet

udtalelse fra Danmarks Radio, TV 2, Satellit- og Kabelnævnet og

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV nærmere regler om tilskud til

programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud,

samt, for så vidt angår lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed,

programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i

programvirksomheden.

53.

§ 73, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

Kulturministeren fastsætter efter indhentet

udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om

tilskud til programmer, herunder om hvorledes udsendelser, hvortil der ydes

tilskud, samt, for så vidt angår lokal radio- eller

fjernsynsvirksomhed, programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan

indgå i programvirksomheden.«

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 73 a.

Sager og dokumenter vedrørende Danmarks Radios

og TV 2 s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning

hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 2.

Sager og dokumenter vedrørende Danmarks Radios

og TV 2 s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning

hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.

54.

Efter § 73 a indsættes som nye

bestemmelser:

»§ 73 b.

Kulturministeren nedsætter et råd, Public

Service Rådet.

Stk. 2.

Rådet består af 7 medlemmer, der

repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig

sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren,

og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og

Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter efter indhentet

udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.

§ 73 c.

Public Service Rådet har til opgave at

gennemgå public service regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde

radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal.

Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.

Stk. 2.

Rådet rådgiver ministeren i

spørgsmål om public service radio- og fjernsynsvirksomhed.«

55.

Efter § 73 c, som indsættes ved denne lovs

§ 1, nr. 54, indsættes som ny paragraf:

»§ 73 d.

DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til

programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser

på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af

kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende

programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det

pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne.

Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det

pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3

måneder.«

56.

Efter § 73 d, som indsættes ved denne lovs

§ 1, nr. 55, indsættes som ny paragraf:

»§ 73 e.

Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af

denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at

udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til

befolkningen.«

§ 74.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at

Danmarks Radio mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal

stille optagelser af sine udsendelser til rådighed for et i

forskningsøjemed oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede

optagelser. Udgifterne ved oprettelse og drift af et sådant arkiv

afholdes af statskassen.

§ 75.

Kulturministeren fastsætter regler om, at

fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig

samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan

måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne

følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt

transmission på gratis fjernsyn.

Stk. 2.

Fjernsynsforetagender, der hører under dansk

myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et

andet EU-land eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale

med, er erklæret for at være af væsentlig

samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en

betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret

i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af

enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende

lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt

transmission af begivenhederne.

Stk. 3.

For at sikre almenhedens ret til information kan

kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i

fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af

fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre

fjernsynsforetagender under nærmere vilkår vil kunne bringe korte

nyhedsindslag om begivenhederne.

§ 75 a.

Det er ikke tilladt at fremstille, importere,

omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet

dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til

indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden

form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.

§ 76.

Med bøde straffes den, der

1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,

2) fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af

fællesantenneanlæg i strid med § 3,

3) overtræder § 4,

4) overtræder § 38 eller § 54 eller pålæg

udstedt i medfør af disse bestemmelser,

57.

I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 38

eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse

bestemmelser« til: »§ 73 d eller pålæg udstedt i

medfør af denne bestemmelse.«

5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62,

stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne

bestemmelse,

6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt.,

7) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf.

§ 72, stk. 1, nr. 2, eller

58.

I § 76, stk. 1, nr. 7, ændres

»§ 72, stk. 1, nr. 2« til:»§ 33 e, stk. 1, nr. 2«.

8) overtræder § 75, stk. 2.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5

a, § 51, stk. 4, § 63, stk. 2, § 70, § 73,

stk. 8, og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

59.

§ 76, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5

a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e, og

§ 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 76 a.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt

overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan

straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.

Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre

kreds, selv om den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.

Stk. 2.

§ 76, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 77.

Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog

fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for § 34, stk. 3,

af kulturministeren.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov nr. 421 af 15. juni 1973 om

radio- og fjernsynsvirksomhed.

§ 78.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

§ 79.

I lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven,

udgår i § 1, nr. 2 »eller fordeles«, og i § 1, nr. 2,

§ 5, stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår

»lokal«.

§ 80.

Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed, jf. § 77, stk. 2, forbliver i kraft, indtil

de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.

Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende

regler.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændring:

§ 3, stk. 1, nr. 16, affattes således:

»TV 2 s landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 9 har virkning fra 1. januar

2004.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 15 har virkning fra 1. januar

2003.

Lignende dokumenter