Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001) - L 152

2000/1 SF L 152Skriftlig fremsættelseKulturministeriet31. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (31. januar

2001)

Kulturministeren

(Elsebeth Gerner Nielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til Museumslov.

(Lovforslag nr. L 152).

Museernes grundlæggende

opgave er at give befolkningen adgang til kultur- og naturarven, herunder at

belyse den kultur- og naturhistoriske udvikling i Danmark og i verden omkring

os. Den informationsteknologiske udvikling og globaliseringen giver det

danske samfund og dansk kultur nye muligheder og nye udfordringer, som

museernes skal bidrage til at udnytte og finde svar på.

Det overordnede formål med loven er at give museerne

bedre vilkår for at løse disse opgaver, samt for at

videreudvikle rollen som moderne videns- og oplevelsescentre, der bidrager

til samfundets uddannelsesmæssige og kulturelle udvikling. Loven er

således et element i regeringens indsats i tilknytning til udviklingen

af informations- og videnssamfundet. Ved en ændring af

formålsbestemmelsen er der lagt vægt på museernes indsats i

et kulturelt mangfoldigt samfund.

Lovforslaget har følgende hovedpunkter:

1. Skærpede krav til museumsfaglig kvalitet og

standard for at der kan ydes statstilskud til museets drift.

Den kommende museumsstyrelse vil ved en løbende

kvalitetsvurdering påse, at museerne opfylder betingelserne for

statsanerkendelsen. Kvalitetsvurderingen vil have karakter af

rådgivning, men vil, såfremt det konstateres, at et

statsanerkendt museum ikke har rettet op på alvorlige mangler i

Læs alt

varetagelsen af ansvarsområdet, kunne danne grundlag for en fratagelse

af statsanerkendelsen.

Som noget nyt understreges det i loven, at det er en

betingelse for modtagelse af tilskud, at museerne tilstræber

størst mulig tilgængelighed for handicappede samt formidler til

børn og unge. Dette skal bl.a. ses i lyset af kulturministerens

handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen, der blev offentliggjort

i november 1999, samt i lyset af regeringens børnekulturpolitiske

redegørelse, der blev fremlagt i oktober 1999.

Det er intentionen, at landets museer skal spille en aktiv

rolle for at give børn de bedst mulige kulturelle vilkår og

muligheder. Børn skal opleve museerne som en del af deres kultur, og

det enkelte museum under hensyn til dets karakter må vurdere sin

virksomhed i relation til børn.

Det tilstræbes, at museerne gøres mere

tilgængelige for handicappede ved at der skabes størst mulig

fysisk tilgængelighed, tilgængelig formidling og

tilgængelighed til udvalgte dele af samlingerne for alle personer med

handicap.

Disse elementer vil indgå i museumsstyrelsens

kvalitetsvurdering og ved vurderingen af, om der kan ydes statsligt

tilskud.

Som følge af de skærpede kvalitetskrav vil

det økonomiske grundlag for de statsanerkendte museer blive styrket.

Loven indeholder følgende elementer, der alle har til formål at

styrke museernes økonomi:

Minimum for det ikke-statslige tilskud til det enkelte museum vil

blive forhøjet fra de nuværende 750.000 kr. til 1,2 mio. kr. i

2004. Der etableres en overgangsordning, således at det nye

minimumsgrundlag skal været nået i 2004.

Der etableres en midlertidig ophjælpningspulje på 1,0

mio. kr. årligt i 2002-2004 for at lempe overgangen for visse museer,

der i dag modtager et relativt beskedent ikke-statsligt tilskud.

Der gennemføres en særlig løsning, således

at der ved fastsættelse af minimum kan tages hensyn til museer på

små øer.

Maksimum for det ikke-statslige tilskud, der kan udløse et

statstilskud, forhøjes fra det nuværende 1,9 mio. kr. til 2,2

mio. kr. for det enkelte museum. Dette indebærer en højere

statslig andel af tilskuddet til større museer.

Det indgår i lovens økonomiske grundlag, at

den statslige bevilling til tilskudsformål vil blive forhøjet

under hensyn til de ovennævnte forslag.

2. Der sker ved loven en tydeliggørelse af de tre

museumskategoriers særlige egenskaber (kulturhistoriske museer,

kunstmuseer og naturhistoriske museer). Det betones, at museerne skal

samarbejde inden for de enkelte kategorier og mellem kategorierne.

Der etableres en hovedmuseumsfunktion for det

naturhistoriske område, samt en mulighed for at beskytte

usædvanlige naturhistoriske genstande i forbindelse med foretagelse af

jordarbejder. Endelig bliver bestemmelsen om naturhistoriske fund af

enestående karakter, såkaldt danekræ, præciseret

således, at den er parallel med ordningen for danefæ.

3. Ved loven etableres en ordning, som tilskynder til en

inddragelse af museerne i den fysiske planlægning og til, at

konsekvenserne for kulturarven af et påtænkt anlægsarbejde

belyses så tidligt som muligt.

Inddragelsen af museerne i den fysiske planlægning

skal medvirke til, at museerne kan gøre opmærksom på

tilfælde, hvor kulturarven er truet af planlagte projekter, og at

f.eks. arealer, hvor der er kendte og væsentlige fortidsminder under

jordoverfladen, i videst muligt omfang friholdes for anlægsaktiviteter,

skovrejsning mv.

Tilsvarende vil inddragelsen af museerne i

planlægningen af konkrete jordarbejder på landjorden skabe bedre

mulighed for, at arbejderne tilrettelægges, så de ikke

berører kulturarven. Dette kan fx ske i forbindelse med placering af

byggefeltet eller ved friholdelse af afgrænsede arealer for

dybdepløjning.

Det forventes, at et større hensyn til kulturarven

i den fysiske planlægning og i tilrettelæggelsen af anlægs-

og jordarbejder vil betyde, at behovet for arkæologiske udgravninger

mindskes. Det er således en målsætning, at de samlede

samfundsøkonomiske omkostninger til sikring af bevaringsværdier

i jorden bliver mindsket.

4. Loven indeholder en omlægning af

finansieringsprincipperne for den arkæologiske

undersøgelsesvirksomhed, således at det som udgangspunkt vil

være den anlægsansvarlige - f.eks. en bygherre, en lodsejer,

eller en gårdejer - der skal finansiere gennemførelsen af en

eventuelt nødvendig arkæologisk undersøgelse.

Formålet med omlægningen er, at der i

tilknytning til såvel offentlige som private jordarbejder skal

etableres et økonomisk incitament for den anlægsansvarlige til

at inddrage museerne så tidligt som muligt i anlægsprocessen. En

tidlig inddragelse vil også kunne medvirke til at mindske risikoen for

standsning af arbejder på grund af fund af væsentlige

bevaringsværdier.

Det er således forudsat i ordningen, at en offentlig

eller privat anlægsansvarlig vil kunne indhente en udtalelse fra et

museum om risikoen for at ødelægge væsentlige

bevaringsværdier ved det pågældende jordarbejde.

Kulturministeriet vil fortsat finansiere

arkæologiske undersøgelser i en række tilfælde,

bl.a. når udgravninger er forårsaget af almindelig dyrkning af

landbrugsafgrøder og almindelig skovdrift.

Den foreslåede finansieringsordning vil endvidere

blive kombineret med en målrettet tilskudsordning, der kan tage hensyn

til situationer, hvor udgiften til arkæologiske undersøgelser i

forbindelse med anlægsarbejder må anses for uforholdsmæssig

stor.

Omlægningen af finansieringsprincipperne vil

således ikke medføre en mindskelse af det statslige

økonomiske engagement i den arkæologiske

undersøgelsesvirksomhed.

5. Der oprettes en museumsstyrelse, der som udgangspunkt

vil overtage alle museumsnævnets nuværende opgaver samt de

opgaver, som Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat løser i

dag. Hertil kommer de registeropgaver, som løses af de to hovedmuseer,

Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst samt evt. visse opgaver af

administrativ karakter fra Kulturministeriets departement.

Baggrunden for at etablere en museumsstyrelse er bl.a.

ønsket om at styrke fagligheden i betjeningen af ministeren og

forvaltningen på området. Det er således forudsat at

museumsstyrelsen vil medvirke til at fremme helhedstænkning og

fleksibilitet samt styrke tværgående initiativer og

udviklingsprojekter.

6. Efter drøftelser med Amtsrådsforeningen

foreslås det, at det fremover vil være amternes opgave at drive

museumsrådene, der har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet

i det pågældende amt.

7. Som følge af omorganiseringen af den statslige

marinarkæologiske registrerings- og undersøgelsesvirksomhed

overføres anmeldelsespligten vedrørende den

marinarkæologiske kulturarv fra naturbeskyttelsesloven til

museumsloven.

På vegne af miljø- og energiministeren

foreslås en ændring naturbeskyttelsesloven som følge af

den nævnte opgaveoverførsel. Endvidere foreslås en

præcisering af hjemmelsgrundlaget for beskyttelsen af den

marinarkæologiske kulturarv samt en mulighed for at dispensere for

alderskriteriet på 100 år i naturbeskyttelseslovens § 14.

Der er i forbindelse med loven tilstræbt

sammenhæng mellem de to lovgivningskomplekser og en

tydeliggørelse af ansvars- og kompetencefordelingen mellem de

statslige myndigheder.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale

lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter