Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001) - L 152
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (31. januar
2001)
Kulturministeren
(Elsebeth Gerner Nielsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til Museumslov.
(Lovforslag nr. L 152).
Museernes grundlæggende
opgave er at give befolkningen adgang til kultur- og naturarven, herunder at
belyse den kultur- og naturhistoriske udvikling i Danmark og i verden omkring
os. Den informationsteknologiske udvikling og globaliseringen giver det
danske samfund og dansk kultur nye muligheder og nye udfordringer, som
museernes skal bidrage til at udnytte og finde svar på.
Det overordnede formål med loven er at give museerne
bedre vilkår for at løse disse opgaver, samt for at
videreudvikle rollen som moderne videns- og oplevelsescentre, der bidrager
til samfundets uddannelsesmæssige og kulturelle udvikling. Loven er
således et element i regeringens indsats i tilknytning til udviklingen
af informations- og videnssamfundet. Ved en ændring af
formålsbestemmelsen er der lagt vægt på museernes indsats i
et kulturelt mangfoldigt samfund.
Lovforslaget har følgende hovedpunkter:
1. Skærpede krav til museumsfaglig kvalitet og
standard for at der kan ydes statstilskud til museets drift.
Den kommende museumsstyrelse vil ved en løbende
kvalitetsvurdering påse, at museerne opfylder betingelserne for
statsanerkendelsen. Kvalitetsvurderingen vil have karakter af
rådgivning, men vil, såfremt det konstateres, at et
statsanerkendt museum ikke har rettet op på alvorlige mangler i
Læs alt
varetagelsen af ansvarsområdet, kunne danne grundlag for en fratagelse
af statsanerkendelsen.
Som noget nyt understreges det i loven, at det er en
betingelse for modtagelse af tilskud, at museerne tilstræber
størst mulig tilgængelighed for handicappede samt formidler til
børn og unge. Dette skal bl.a. ses i lyset af kulturministerens
handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen, der blev offentliggjort
i november 1999, samt i lyset af regeringens børnekulturpolitiske
redegørelse, der blev fremlagt i oktober 1999.
Det er intentionen, at landets museer skal spille en aktiv
rolle for at give børn de bedst mulige kulturelle vilkår og
muligheder. Børn skal opleve museerne som en del af deres kultur, og
det enkelte museum under hensyn til dets karakter må vurdere sin
virksomhed i relation til børn.
Det tilstræbes, at museerne gøres mere
tilgængelige for handicappede ved at der skabes størst mulig
fysisk tilgængelighed, tilgængelig formidling og
tilgængelighed til udvalgte dele af samlingerne for alle personer med
handicap.
Disse elementer vil indgå i museumsstyrelsens
kvalitetsvurdering og ved vurderingen af, om der kan ydes statsligt
tilskud.
Som følge af de skærpede kvalitetskrav vil
det økonomiske grundlag for de statsanerkendte museer blive styrket.
Loven indeholder følgende elementer, der alle har til formål at
styrke museernes økonomi:
Minimum for det ikke-statslige tilskud til det enkelte museum vil
blive forhøjet fra de nuværende 750.000 kr. til 1,2 mio. kr. i
2004. Der etableres en overgangsordning, således at det nye
minimumsgrundlag skal været nået i 2004.
Der etableres en midlertidig ophjælpningspulje på 1,0
mio. kr. årligt i 2002-2004 for at lempe overgangen for visse museer,
der i dag modtager et relativt beskedent ikke-statsligt tilskud.
Der gennemføres en særlig løsning, således
at der ved fastsættelse af minimum kan tages hensyn til museer på
små øer.
Maksimum for det ikke-statslige tilskud, der kan udløse et
statstilskud, forhøjes fra det nuværende 1,9 mio. kr. til 2,2
mio. kr. for det enkelte museum. Dette indebærer en højere
statslig andel af tilskuddet til større museer.
Det indgår i lovens økonomiske grundlag, at
den statslige bevilling til tilskudsformål vil blive forhøjet
under hensyn til de ovennævnte forslag.
2. Der sker ved loven en tydeliggørelse af de tre
museumskategoriers særlige egenskaber (kulturhistoriske museer,
kunstmuseer og naturhistoriske museer). Det betones, at museerne skal
samarbejde inden for de enkelte kategorier og mellem kategorierne.
Der etableres en hovedmuseumsfunktion for det
naturhistoriske område, samt en mulighed for at beskytte
usædvanlige naturhistoriske genstande i forbindelse med foretagelse af
jordarbejder. Endelig bliver bestemmelsen om naturhistoriske fund af
enestående karakter, såkaldt danekræ, præciseret
således, at den er parallel med ordningen for danefæ.
3. Ved loven etableres en ordning, som tilskynder til en
inddragelse af museerne i den fysiske planlægning og til, at
konsekvenserne for kulturarven af et påtænkt anlægsarbejde
belyses så tidligt som muligt.
Inddragelsen af museerne i den fysiske planlægning
skal medvirke til, at museerne kan gøre opmærksom på
tilfælde, hvor kulturarven er truet af planlagte projekter, og at
f.eks. arealer, hvor der er kendte og væsentlige fortidsminder under
jordoverfladen, i videst muligt omfang friholdes for anlægsaktiviteter,
skovrejsning mv.
Tilsvarende vil inddragelsen af museerne i
planlægningen af konkrete jordarbejder på landjorden skabe bedre
mulighed for, at arbejderne tilrettelægges, så de ikke
berører kulturarven. Dette kan fx ske i forbindelse med placering af
byggefeltet eller ved friholdelse af afgrænsede arealer for
dybdepløjning.
Det forventes, at et større hensyn til kulturarven
i den fysiske planlægning og i tilrettelæggelsen af anlægs-
og jordarbejder vil betyde, at behovet for arkæologiske udgravninger
mindskes. Det er således en målsætning, at de samlede
samfundsøkonomiske omkostninger til sikring af bevaringsværdier
i jorden bliver mindsket.
4. Loven indeholder en omlægning af
finansieringsprincipperne for den arkæologiske
undersøgelsesvirksomhed, således at det som udgangspunkt vil
være den anlægsansvarlige - f.eks. en bygherre, en lodsejer,
eller en gårdejer - der skal finansiere gennemførelsen af en
eventuelt nødvendig arkæologisk undersøgelse.
Formålet med omlægningen er, at der i
tilknytning til såvel offentlige som private jordarbejder skal
etableres et økonomisk incitament for den anlægsansvarlige til
at inddrage museerne så tidligt som muligt i anlægsprocessen. En
tidlig inddragelse vil også kunne medvirke til at mindske risikoen for
standsning af arbejder på grund af fund af væsentlige
bevaringsværdier.
Det er således forudsat i ordningen, at en offentlig
eller privat anlægsansvarlig vil kunne indhente en udtalelse fra et
museum om risikoen for at ødelægge væsentlige
bevaringsværdier ved det pågældende jordarbejde.
Kulturministeriet vil fortsat finansiere
arkæologiske undersøgelser i en række tilfælde,
bl.a. når udgravninger er forårsaget af almindelig dyrkning af
landbrugsafgrøder og almindelig skovdrift.
Den foreslåede finansieringsordning vil endvidere
blive kombineret med en målrettet tilskudsordning, der kan tage hensyn
til situationer, hvor udgiften til arkæologiske undersøgelser i
forbindelse med anlægsarbejder må anses for uforholdsmæssig
stor.
Omlægningen af finansieringsprincipperne vil
således ikke medføre en mindskelse af det statslige
økonomiske engagement i den arkæologiske
undersøgelsesvirksomhed.
5. Der oprettes en museumsstyrelse, der som udgangspunkt
vil overtage alle museumsnævnets nuværende opgaver samt de
opgaver, som Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat løser i
dag. Hertil kommer de registeropgaver, som løses af de to hovedmuseer,
Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst samt evt. visse opgaver af
administrativ karakter fra Kulturministeriets departement.
Baggrunden for at etablere en museumsstyrelse er bl.a.
ønsket om at styrke fagligheden i betjeningen af ministeren og
forvaltningen på området. Det er således forudsat at
museumsstyrelsen vil medvirke til at fremme helhedstænkning og
fleksibilitet samt styrke tværgående initiativer og
udviklingsprojekter.
6. Efter drøftelser med Amtsrådsforeningen
foreslås det, at det fremover vil være amternes opgave at drive
museumsrådene, der har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet
i det pågældende amt.
7. Som følge af omorganiseringen af den statslige
marinarkæologiske registrerings- og undersøgelsesvirksomhed
overføres anmeldelsespligten vedrørende den
marinarkæologiske kulturarv fra naturbeskyttelsesloven til
museumsloven.
På vegne af miljø- og energiministeren
foreslås en ændring naturbeskyttelsesloven som følge af
den nævnte opgaveoverførsel. Endvidere foreslås en
præcisering af hjemmelsgrundlaget for beskyttelsen af den
marinarkæologiske kulturarv samt en mulighed for at dispensere for
alderskriteriet på 100 år i naturbeskyttelseslovens § 14.
Der er i forbindelse med loven tilstræbt
sammenhæng mellem de to lovgivningskomplekser og en
tydeliggørelse af ansvars- og kompetencefordelingen mellem de
statslige myndigheder.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Om et zoologisk anlæg er omfattet af fritagelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7 Landsskatteretten · 7. maj 2014
- Forslag til Museumslov Retsinformation · 2. februar 2001
- Forslag til Lov om ændring af museumsloven (Udvikling af museumsområdet m.v.) Retsinformation · 11. oktober 2012
- Bekendtgørelse af museumsloven Retsinformation · 15. juli 2025
- Tillægsbetænkning over Forslag til museumslov Retsinformation · 25. juni 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om museumsloven (Gennemførelse af en museumsreform) Retsinformation · 8. november 2024