Cirkulære om udsættelse af tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til aftjening af værnepligt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om udsættelse af
tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til aftjening
af værnepligt
(Til de værnepligtsadministrerende
statsamtmænd, forsvarets og redningsberedskabets
værnepligtsadministrerende myndigheder samt
Militærnægteradministrationen)
Efter aftale med forsvarsministeren fastsættes:
1. Indledning
1.1.
Efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, kan en
værnepligtig få udsat pligten til at møde for session
indtil udgangen af det år, hvori han fylder 25 år.
Efter lovens § 27 kan udskrevne værnepligtige
gives udsættelse med møde til den første samlede tjeneste
indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når
de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller
af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.
Efter lovens § 28 kan udsættelse med
møde til den første samlede tjeneste efter det tidspunkt, der
er nævnt i lovens § 27, kun gives værnepligtige, der
godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres
eller deres pårørendes velfærd. Udsættelsen gives
for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de nævnte forhold
stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 3 år. I det
omfang, det er nødvendigt for at imødekomme forsvarets og
redningsberedskabets behov for værnepligtige med særlig
uddannelse eller livsstilling, jf. lovens § 24, gives udsættelse
for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de nævnte forhold
stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 6 år, jf. lovens
Læs alt
§ 28, stk. 3.
Afgørelser efter lovens § 28 træffes af
vedkommende myndighed, jf. cirkulærets afsnit 2, og normalt efter de
retningslinier, som følger af cirkulærets afsnit 4-8 på
grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Betingelserne
for udsættelse i medfør af lovens § 28 er skærpet i
forhold til de i lovens § 27 opstillede betingelser for
udsættelse.
Afgørelse om udsættelse efter lovens
§§ 27 og 28 kan af den værnepligtige indbringes for
Værnepligtsnævnet. Afgørelsen kan ikke indbringes senere
end 4 uger fra det tidspunkt, da den er meddelt den værnepligtige.
Der kan endvidere efter lovens § 30 a gives
udsættelse til værnepligtige, som efter hjemsendelse fra den
første samlede tjeneste genindkaldes, såfremt de godtgør,
at udsættelsen som anført i lovens § 27 af hensyn til deres
uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for
dem.
Afgørelse om udsættelse med genindkaldelse i
medfør af lovens § 30 a træffes af vedkommende myndighed,
jf. cirkulærets afsnit 2, efter de samme retningslinier som
afgørelse om udsættelse med indkaldelse til den første
samlede tjeneste i medfør af lovens § 27.
Cirkulæret indeholder retningslinier for det
skøn, der skal udøves ved afgørelsen af, om
udsættelse kan gives.
1.2.
Definitioner m.v.:
1) »Statsamtmand« forstås som angivet i § 1 i
bekendtgørelse om session og indkaldelse til værnepligtstjeneste
m.v.
2) Ved »tjeneste« forstås værnepligtstjeneste.
3) Ved »sessionstidspunkt« forstås det halvår, hvori den
værnepligtige har pligt til at møde for session.
4) Ved »mødetidspunkt« forstås datoen for den
værnepligtiges pligt til at møde til aftjening af
værnepligt.
5) Ved »udsættelse« forstås, at vedkommende myndighed efter
ansøgning ændrer et sessions- eller mødetidspunkt til et
senere sessionshalvår, henholdsvis en senere
indkaldelsesmåned.
6) Ved »indkaldelsesmyndighed« forstås de myndigheder, der er
nævnt i pkt. 2.2 - 2.7.
7) Værnepligtsloven citeres i dette cirkulære efter
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 23. december 1998.
1.3.
Cirkulæret angår ikke
Værnepligtsnævnets kompetence i sager efter lovens § 29 om
fritagelse for værnepligtstjeneste, jf. lovens § 30,
stk. 3.
1.4.
Cirkulæret angår ikke indkaldelsesmyndighedens
kompetence til midlertidigt at hjemsende en værnepligtig.
2. Kompetencefordeling
2.1.
Statsamtmanden træffer afgørelse om udsættelse
af sessionstidspunktet.
2.2.
Forsvarets Værnepligt og Rekruttering (FVR) behandler
sager om udsættelse af et eventuelt mødetidspunkt, når det
endnu ikke er bestemt, om og i bekræftende fald hvor en
værnepligtig skal gøre tjeneste. Dog vil
Militærnægteradministrationen behandle sager vedrørende de
værnepligtige, der før fordelingstidspunktet er overført
til civil værnepligt.
Eksempel: En værnepligtig udskrives af
en session den 1. april til evt. indkaldelse i det kommende års
første halvår. Han søger FVR om udsættelse den 15.
juli, da han i mellemtiden er optaget på en uddannelsesinstitution.
Udsættelsessagen stilles i bero, indtil det er afgjort, om han skal
indkaldes. Dette afgøres, når FVR i september foretager
fordelingen til det kommende forårs indkaldelseshold. Skal han
indkaldes, afgøres udsættelsessagen af vedkommende
indkaldelsesmyndighed. Skal han ikke indkaldes, bortfalder sagen.
2.3.
Forsvarets Værnepligt og Rekruttering træffer
afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for
værnepligtige, der er bestemt til tjeneste ved forsvaret.
2.4.
Forsvarets operative kommandoer træffer afgørelse
om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der
efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genindkaldes.
2.5.
Beredskabsstyrelsen træffer afgørelse om
udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der er
bestemt til tjeneste ved redningsberedskabet.
2.6.
Militærnægteradministrationen træffer
afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for
værnepligtige, der er overført til civilt arbejde
(militærnægtertjeneste).
2.7.
Militærnægteradministrationen træffer efter
indhentet udtalelse fra Mellemfolkeligt Samvirke afgørelse om
udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der har
fået tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse
af bistandsarbejde i udviklingslande.
2.8.
Indenrigsministeriet afgør, om en person er omfattet af
bekendtgørelse nr. 1020 af 13. december 1994 om fritagelse for
værnepligt for ansatte ved internationale organisationer m.v.
3. Udsættelse med session
3.1.
Det påhviler den værnepligtige at godtgøre, at
betingelserne for udsættelse er opfyldt.
Såfremt den værnepligtige ikke kan
tilvejebringe dokumentation for, at betingelserne for udsættelse er
opfyldt, kan udsættelse dog gives indtil udgangen af næste
sessionshalvår med henblik på, at manglende dokumentation
tilvejebringes.
Statsamtmanden kan efter ansøgning ændre
sessionsmødedatoen inden for sessionshalvåret, uden at nogen
udsættelsesgrund er godtgjort.
3.2.
Et sessionstidspunkt kan i almindelighed kun udsættes af
de grunde, der nævnes i afsnit 5 og 6.
3.3.
Et sessionstidspunkt kan udsættes i indtil 2 år ad
gangen, jf. dog pkt. 3.4.
3.4.
Førstegangsudsættelse af sessionstidspunktet kan
gives indtil ca. 1 år før en uddannelses afslutning, dog
længst i 3 år. Yderligere udsættelse kræver
dokumentation for, at den værnepligtige aktivt deltager i
uddannelsen.
3.5.
Har en værnepligtig givet urigtige eller
ufuldstændige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for
en tidligere sag om ændring af et sessionstidspunkt, kan statsamtmanden
tage hensyn hertil ved skønnet over behovet for dokumentation af hans
oplysninger til brug for en senere sag.
4. Udsættelse med indkaldelse til den
første samlede tjeneste
4.1.
Det påhviler den værnepligtige at godtgøre, at
betingelserne for udsættelse er opfyldt.
Udsættelse kan dog gives indtil udgangen af
næste indkaldelseshalvår med henblik på, at manglende
dokumentation tilvejebringes.
Medmindre forholdene taler imod det, kan ansøgning
om ændring af mødetidspunkt i indtil 6 måneder
(»udskydelse«) efter omstændighederne imødekommes, selvom
sædvanligt udsættelsesgrundlag ikke foreligger.
Eksempler: Oplyser den værnepligtige at
have planlagt påbegyndelse af en uddannelse uden at dokumentere
optagelse på denne, kan mødetidspunktet udsættes indtil
næste indkaldelseshalvårs udløb. Det har betydning for
gymnasie-, hf-elever og lign., som i umiddelbar fortsættelse af
skoletiden agter at påbegynde en videregående uddannelse. Den,
der har søgt optagelse på en erhvervsuddannelse, kan få
tilsvarende udsættelse til afklaring af, om han er optaget på
uddannelsen. Ved grunduddannelsens afslutning kan gives tilsvarende
udsættelse med henblik på, at aftale om praktikplads bliver
indgået.
4.2.
Udsættelse efter lovens § 27 med møde til
den første samlede tjeneste gives som hovedregel indtil 2 år ad
gangen, jf. dog pkt. 5.6. Udsættelse kan dog gives for nogle få
måneder udover den for udsættelsesgrunden normale periode,
når grunden ventes at bortfalde kort efter periodens udløb,
eller med henblik på opfyldelse af en indgået
værnepligtsaftale.
4.3.
Udsættelse efter lovens § 28 med møde
til den første samlede tjeneste gives for indtil 1 år ad gangen
og kan gives for sammenlagt højst 3 år. I det omfang, det er
nødvendigt for at imødekomme forsvarets og redningsberedskabets
behov for værnepligtige med særlig uddannelse eller livsstilling,
jf. lovens § 24, gives udsættelse for indtil 1 år ad gangen
og kan gives for sammenlagt højst 6 år, jf. lovens § 28,
stk. 3.
4.4.
Fastsættelse af udsættelsesperioden sker alene
under hensyntagen til udsættelsesgrunden og ikke til
mødetidspunkter, jf. dog pkt. 8.4 og 8.5.
4.5.
Har en værnepligtig givet urigtige eller
ufuldstændige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for
en tidligere udsættelsessag, kan indkaldelsesmyndigheden tage hensyn
hertil ved skønnet over behovet for dokumentation af hans oplysninger
til brug for en senere sag.
4.6.
Samtidig med, at udsættelse meddeles,
pålægges den værnepligtige at underrette vedkommende
myndighed, hvis udsættelsesgrunden bortfalder før periodens
udløb.
5. Uddannelse
5.1.
Ved skønnet over, om og for hvilken periode
uddannelsesmæssige grunde bør medføre udsættelse,
skal vægten lægges på,
- om den værnepligtige på mødetidspunktet er under
uddannelse, jf. pkt. 5.2,
- om uddannelsen er kompetencegivende, jf. pkt. 5.3,
- om tidsforbruget til undervisning og forberedelse svarer til en
normal arbejdsdag eller en væsentlig del heraf, jf. pkt. 5.4,
- om han er uden anden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. pkt.
5.5, og
- de i pkt. 5.6 angivne tidsmæssige forhold.
5.2.
Den værnepligtige skal dokumentere, at han på
mødetidspunktet er under uddannelse, jf. dog pkt. 4.1.
Ses en uddannelse ikke at kunne færdiggøres
inden for det tidsrum, hvor den værnepligtige i henhold til
værnepligtslovens § 28 længst kan meddeles udsættelse,
bør indkaldelsesmyndigheden indhente en tilkendegivelse om,
hvornår den pågældende har til hensigt at indpasse
værnepligtstjenesten i uddannelsesforløbet.
Eksempler: Der må kræves
eksamenstilmelding, attest for bestået deleksamen eller anden
erklæring fra uddannelsesstedet eller attesteret uddannelsesaftale.
Ønsker om en uddannelsesfri periode (»sabbatår«) før
eller under et uddannelsesforløb kan ikke begrunde udsættelse
eller opretholdelse af en udsættelse, der allerede er bevilget af
hensyn til den pågældende uddannelse.
5.3.
Uddannelsen skal være alment studie- eller
erhvervskompetencegivende.
Ansættelse på prøve el. lign. samt
deltagelse i uddannelser, som kun er kvalificerende i den type virksomhed
eller arbejdsplads, hvor uddannelsen finder sted, er normalt ikke
udsættelsesgrund.
Uddannelser, der omfattes af en særlig
uddannelsesplan, men som ikke afsluttes med udstedelse af et bevis, kan i
særlige tilfælde begrunde udsættelse.
Højskoleundervisning og -ophold, som ikke afsluttes
med en offentlig anerkendt eksamen, er normalt ikke udsættelsesgrund,
medmindre opholdet har betydning for optagelse på en uddannelse, jf.
pkt. 5.6.
I tvivlstilfælde om, hvorvidt en uddannelse kan
begrunde udsættelse, må vægt lægges
på,
- om der foreligger en særlig plan for
uddannelsesforløbet,
- lønnens størrelse,
- uddannelsens varighed,
- om der udstedes et bevis ved afslutningen af uddannelsen,
- om uddannelsen åbner mulighed for etableringslån i
henhold til særlig lovgivning m.v., og
- om det er nødvendigt, at uddannelsen gennemføres inden
mødetidspunktet.
Eksempler: Jordbrugsuddannelser, som
afsluttes med udstedelse af f.eks. »det grønne bevis« til
landmænd, er udsættelsesgrund. Det samme gælder visse
edb-uddannelser. Undervisning efter lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri
ungdomsuddannelse er udsættelsesgrund.
5.4.
Det gennemsnitlige daglige tidsforbrug, der behøves til
gennemførelse af den normerede uddannelse, skal svare til en normal
arbejdsdag. Det kræves dog ikke, at uddannelsen foregår i
dagtimerne.
Uddannelsesforløb med skiftende teoretiske og
praktiske uddannelsesperioder begrunder udsættelse også i
praktikperioderne.
Eksempler: Udsættelse kan ikke gives
under hensyn til deltagelse i visse specialarbejderkurser, brevskolekurser,
hf-enkeltfagskurser med ugentligt timetal på under 23, merkonomstudiet,
HD-uddannelsen og finansdiplomstudiet, som alle beslaglægger et mindre
ugentligt timetal, og som oftest er kombineret med igangværende
fuldtidserhvervsarbejde. Udsættelse til deltagelse i
hf-enkeltfagskursus kan normalt højst gives i 2 år.
Forberedelse til og deltagelse i hf- samt studenter- og
lærereksamen på aftenskole er tilstrækkeligt
tidskrævende til, at udsættelse kan gives.
En kontorelevaftale kan normalt give udsættelse i 2
år, mens deltagelse i merkonom-, HD- eller cand. merc. aud.-studiet
normalt ikke kan give udsættelse. Studerer den værnepligtige til
cand. merc. aud., cand. merc. eller cand. oecon. på fuld tid, er der
tale om uddannelser, som i sig selv berettiger til udsættelse.
5.5.
Udsættelse forudsætter i almindelighed, at den
værnepligtige ikke har anden erhvervskompetencegivende uddannelse.
Ligger en videregående uddannelse i en
tidsmæssigt umiddelbar og fagligt naturlig forlængelse af den
afsluttede, kan udsættelse dog gives af hensyn til den
videregående uddannelse, der som hovedregel ikke må være
lønnet.
Har en værnepligtig fået
stipendiestøtte til fortsat praktisk uddannelse eller til studieophold
i udlandet, kan udsættelse gives, når muligheden for at
opnå disse ydelser vil gå tabt, hvis den værnepligtige skal
gøre tjeneste forinden.
Eksempler: Udsættelse gives af hensyn
til erhvervelse af højere handelseksamen, maskinmester- og
skibsføreruddannelse, diplomingeniøruddannelse samt
videreuddannelse på gartnerfagets driftslederkursus.
Udsættelse til formaliseret videreuddannelse
på universiteter eller på højere læreanstalter
gives, når formålet overvejende er forskning med sigte på
opnåelse af Ph.D.-grad eller erhvervsforskeruddannelse.
Påbegyndelse af civilingeniørstudiet i
umiddelbar fortsættelse af en diplomingeniøruddannelse kan
begrunde udsættelse.
Kombination af uddannelserne kok/tjener begrunder
udsættelse.
Har en værnepligtig en faglig uddannelse, der har en
naturlig forbindelse til diplomingeniøruddannelsen, kan adgangsgivende
supplerende uddannelse til denne uddannelse begrunde udsættelse.
5.6.
Førstegangsudsættelse gives for højst 1
år. Foreligger en behørigt attesteret uddannelsesaftale, kan
udsættelse dog gives, indtil uddannelsen er afsluttet.
Udsættelse kan gives for den periode, der
medgår til erhvervelse af adgangsgivende kompetence, når den
værnepligtige har til hensigt umiddelbart efter periodens afslutning at
påbegynde en uddannelse.
Eksempler: Til erhvervelse af adgangsgivende
kvalifikationer med henblik på optagelse på videregående
uddannelse kan udsættelse gives i den nødvendige periode.
Nærmere oplysninger herom fremgår af publikationen »Uddannelses-
og erhvervsvalget«, udgivet af Rådet for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning under Arbejdsministeriet.
Søfarende, der ønsker eksamen fra
søfartsskole eller navigationsskole før værnepligtstiden,
kan få udsættelse for at opnå den af disse uddannelser
krævede sejlererfaring.
6. Ophold i udlandet
6.1.
Den, der har fast bopæl i og ernærer sig i udlandet,
eller som godtgør at have mulighed for varigt at bosætte og
ernære sig der, kan få udsættelse i 1 år ad gangen.
Indkaldelsesmyndigheden skal vejlede om fremgangsmåden ved indgivelse
af ansøgning om yderligere udsættelse.
6.2.
Midlertidigt ophold i udlandet kan ikke begrunde
udsættelse, medmindre opholdet har et uddannelsesmæssigt
formål, der, hvis uddannelsen foregik i Danmark, ville begrunde
udsættelse efter afsnit 5, eller opholdet skyldes deltagelse i
særligt betydningsfulde kunstneriske eller konkurrenceidrætslige
arrangementer.
Eksempler: Dokumentation for deltagelse i OL
eller Europa- og Verdensmesterskaber er udsættelsesgrund.
Værnepligtige, der af erhvervsmæssige grunde
opholder sig uden for landets grænser i længere perioder
(søfarende, langturschauffører, luftfartspersonale), men som
har bopæl i Danmark, kan få udsættelse til et tidspunkt,
som afpasses under hensyn til ansættelsesstedets oplysninger om de
pågældendes ankomst til Danmark.
Midlertidigt udlandsophold i forbindelse med praktikophold
kan i særlige tilfælde begrunde udsættelse, selvom opholdet
ikke har tilknytning til en formaliseret uddannelse som nævnt i afsnit
5. Det samme gælder offentligt støttede udlandsophold i
studieøjemed.
7. Helbreds- og familiemæssige forhold
7.1.
En værnepligtigs helbredsmangler er ikke
udsættelsesgrund.
Er en værnepligtig af helbredsmæssige grunde
afskåret fra at give møde ved forsvaret på det fastsatte
mødetidspunkt, og er hindringen ikke bortfaldet senest 10. dag efter
mødedagen (for værnepligtige indkaldt til redningsberedskabet
eller militærnægtertjeneste senest 3. dag), fastsætter
indkaldelsesmyndigheden nyt mødetidspunkt. Samtidig underrettes den
værnepligtige om retten til fornyet sessionsbedømmelse og om
statsamtmandens ret til at tilsige ham til en sådan.
Bemærkning: Efter
værnepligtsloven afgøres betydningen af en værnepligtigs
helbredsmangler af en session, der i givet fald erklærer ham uegnet
eller begrænset egnet.
Af hensyn til forsvarets og redningsberedskabets
uddannelsesprogrammer kan værnepligtige, der på grund af sygdom
ikke er mødt senest 10. dagen henholdsvis 3. dagen efter
mødedagen, ikke modtages til tjeneste. Det nye mødetidspunkt
bliver som hovedregel næste mødehold ved den tjenestegren,
indkaldelsesordren lyder på. For fastsættelse af nyt
mødetidspunkt har de sædvanlige udsættelsesgrunde ikke
betydning. Den værnepligtige må søge udsættelse,
hvis det nye tidspunkt ikke passer ham.
Er en til civilt arbejde indkaldt værnepligtig
på grund af sygdom ikke mødt senest 3. dagen efter
mødedagen, vil Militærnægteradministrationen normalt
fastsætte en ny mødedato afpasset efter sygdommens forventede
varighed.
7.2.
Den værnepligtiges nærmeste
pårørendes socialt eller lægeligt begrundede alvorlige
problemer kan medføre udsættelse i indtil 1 år ad
gangen.
7.3.
Værnepligtige, der har forældreorlov (kap. 4 i
lovbekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1999), kan på dette
grundlag få udsættelse i indtil et halvt år.
7.4.
Der kan normalt gives udsættelse i indtil et halvt
år efter fødslen af et barn, hvortil den værnepligtige er
fader, når den værnepligtige er samboende med barnets moder.
8. Økonomiske grunde, beskæftigelses- og
erhvervsforhold
8.1.
Udsættelse på grund af økonomiske forhold kan
kun gives, hvor indkaldelsen indebærer fare for varig forringelse af
den værnepligtiges økonomi. Udsættelse forudsætter
normalt dokumentation i form af regnskab, hvoraf såvel aktiver som
passiver skal fremgå, eller årsopgørelse fra
skattevæsenet.
Udsættelse gives i indtil 1 år. Taler ganske
særlige forhold ved periodens udløb derfor, kan yderligere
udsættelse gives.
Gæld stiftet efter det tidspunkt, hvor den
værnepligtige af sessionen eller af den indkaldende myndighed er oplyst
om indkaldelsen, kan normalt ikke begrunde udsættelse.
Eksempel: Da tilbagebetaling af
studiegæld stilles i bero under tjenesten, giver sådan gæld
ikke adgang til udsættelse.
8.2.
Risiko for, at en værnepligtig mister sit arbejde ved
indkaldelse eller står uden arbejde ved hjemsendelsen, er ikke
udsættelsesgrund, jf. dog pkt. 8.3 og 8.4. I forbindelse med afslaget
skal indkaldelsesmyndigheden orientere den værnepligtige om de
relevante regler i lov om værnepligtsorlov.
8.3.
Det forhold, at en værnepligtig har fået arbejde
eller tilbud herom, er ikke udsættelsesgrund, medmindre arbejdet har
relation til en uddannelse, jf. pkt. 5.6.
Det forhold, at ansættelse i en periode berettiger
til - evt. forhøjet - arbejdsløshedsunderstøttelse, er
ikke udsættelsesgrund.
8.4.
Virker den værnepligtige i, eller har han fået
tilbud om, en særligt betydningsfuld stilling, og har ansættelse
i stillingen i en periode før tjenesten afgørende betydning for
hans fremtid, kan udsættelse gives, når han godtgør, at
der er tale om en enestående chance, som ikke kan ventes at komme
igen.
Muligheden for betydelig engangsfortjeneste eller store
fortjenester i en kortvarig periode kan begrunde udsættelse, når
det må antages, at muligheden går tabt, hvis den
værnepligtige skal gøre tjeneste som bestemt i
indkaldelsesordren.
Udsættelsesperioden fastsættes på
grundlag af dokumentation for, hvornår den værnepligtige kan
møde, og under hensyn til mødetidspunkt for den
pågældende tjeneste.
Udsættelse kan gives til værnepligtige, der
ernærer sig som professionelle sportsudøvere på baggrund
af kontraktretlige forpligtelser, herunder tidspunktet for kontraktens
indgåelse og muligheden for fortjeneste. Udsættelse kan gives i
indtil 1 år. Taler forhold ved udsættelsesperiodens udløb
derfor, kan yderligere udsættelse gives.
8.5.
Hensyn til arbejdsgiverbehov for den værnepligtiges
arbejdskraft er ikke udsættelsesgrund. Det samme gælder hensyn
til drift af den værnepligtiges egen virksomhed.
Forhold omkring indtræden i eller overtagelse af en
virksomhed kan dog begrunde udsættelse, når virksomheden er den
værnepligtiges eller hans nærmeste families eksistensgrundlag, og
aftjening af værnepligt som angivet i indkaldelsesordren vil
påføre virksomheden alvorlig skade. Har overtagelsen fundet sted
efter det tidspunkt, hvor den værnepligtige af sessionen eller den
indkaldende myndighed er oplyst om indkaldelsen, kan der gives
udsættelse i tilfælde, hvor det godtgøres, at der er tale
om et enestående tilbud, der ikke kan forventes at komme igen eller i
tilfælde, hvor der er tale om velfærdstruende forhold.
Udsættelsesperioden fastsættes under hensyn
til, at en egnet afløser for den værnepligtige kan findes. Kan
virksomheden ikke økonomisk bære en afløser, og kan den
ikke fortsat drives uden den værnepligtiges personlige medvirken, kan
yderligere udsættelse gives for indtil et år ad gangen.
Medfører indkaldelse risiko for varig forringelse af den
værnepligtiges økonomi, kan udsættelse dog gives med
henblik på, at virksomheden kan konsolidere sig. Pkt. 8.4, 3. stk.,
finder tilsvarende anvendelse.
Eksempler: Hensynet til elever på en
skole og klientel ved en institution, hvor den værnepligtige er ansat,
er ikke udsættelsesgrund.
Hensynet til drift af landbrugsejendom, værksted,
servicevirksomhed el. lign., der tilhører den værnepligtige selv
eller hans nærmeste pårørende, kan begrunde
udsættelse.
9. Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1999.
Samtidig ophæves Indenrigsministeriets
cirkulære nr. 7 af 9. januar 1996 om udsættelse af tidspunktet
for værnepligtiges møde for session og til aftjening af
værnepligt.
Indenrigsministeriet, den 15. oktober
1999
Thorkild Simonsen
/E. H. Petersen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VÆRNEPLIGTSLOVEN (ÆNDRING AF REGLERNE OM UDELUKKELSE AF STRAFFEDE VÆRNEPLIGTIGE, DELVIS ÆNDRING AF VÆRNEPLIGTSNÆVNETS FUNKTION OG SAMMENSÆTNING M.V.) Retsinformation · 14. januar 1998
- Cirkulære om sessionernes forretningsgang (Til de værnepligtsadministrerende statsamtmænd og sessionsmedlemmerne) Retsinformation · 3. januar 2004
- Cirkulære om behandlingen af sager om udelukkelse fra værnepligtstjeneste Retsinformation · 28. oktober 1999
- Rapport om undersøgelse af 90 værnepligtssager fra 2 statsamter og Overpræsidiet J.nr. 2003-1145-980 Retsinformation · 25. februar 2005
- Cirkulære om registrering af værnepligtige m.fl. (Til de værnepligtsadministrerende myndigheder m.fl.) Retsinformation · 24. januar 1991
- Forslag til Lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd og fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt særlige forhold) Retsinformation · 30. april 2025