Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om udsættelse af tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til aftjening af værnepligt

Gældende CIR nr 156 af 15/10/1999CirkulæreForsvarsministeriet28. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om udsættelse af

tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til aftjening

af værnepligt

(Til de værnepligtsadministrerende

statsamtmænd, forsvarets og redningsberedskabets

værnepligtsadministrerende myndigheder samt

Militærnægteradministrationen)

Efter aftale med forsvarsministeren fastsættes:

1. Indledning

1.1.

Efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, kan en

værnepligtig få udsat pligten til at møde for session

indtil udgangen af det år, hvori han fylder 25 år.

Efter lovens § 27 kan udskrevne værnepligtige

gives udsættelse med møde til den første samlede tjeneste

indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når

de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller

af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

Efter lovens § 28 kan udsættelse med

møde til den første samlede tjeneste efter det tidspunkt, der

er nævnt i lovens § 27, kun gives værnepligtige, der

godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres

eller deres pårørendes velfærd. Udsættelsen gives

for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de nævnte forhold

stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 3 år. I det

omfang, det er nødvendigt for at imødekomme forsvarets og

redningsberedskabets behov for værnepligtige med særlig

uddannelse eller livsstilling, jf. lovens § 24, gives udsættelse

for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de nævnte forhold

stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 6 år, jf. lovens

Læs alt

§ 28, stk. 3.

Afgørelser efter lovens § 28 træffes af

vedkommende myndighed, jf. cirkulærets afsnit 2, og normalt efter de

retningslinier, som følger af cirkulærets afsnit 4-8 på

grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Betingelserne

for udsættelse i medfør af lovens § 28 er skærpet i

forhold til de i lovens § 27 opstillede betingelser for

udsættelse.

Afgørelse om udsættelse efter lovens

§§ 27 og 28 kan af den værnepligtige indbringes for

Værnepligtsnævnet. Afgørelsen kan ikke indbringes senere

end 4 uger fra det tidspunkt, da den er meddelt den værnepligtige.

Der kan endvidere efter lovens § 30 a gives

udsættelse til værnepligtige, som efter hjemsendelse fra den

første samlede tjeneste genindkaldes, såfremt de godtgør,

at udsættelsen som anført i lovens § 27 af hensyn til deres

uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for

dem.

Afgørelse om udsættelse med genindkaldelse i

medfør af lovens § 30 a træffes af vedkommende myndighed,

jf. cirkulærets afsnit 2, efter de samme retningslinier som

afgørelse om udsættelse med indkaldelse til den første

samlede tjeneste i medfør af lovens § 27.

Cirkulæret indeholder retningslinier for det

skøn, der skal udøves ved afgørelsen af, om

udsættelse kan gives.

1.2.

Definitioner m.v.:

1) »Statsamtmand« forstås som angivet i § 1 i

bekendtgørelse om session og indkaldelse til værnepligtstjeneste

m.v.

2) Ved »tjeneste« forstås værnepligtstjeneste.

3) Ved »sessionstidspunkt« forstås det halvår, hvori den

værnepligtige har pligt til at møde for session.

4) Ved »mødetidspunkt« forstås datoen for den

værnepligtiges pligt til at møde til aftjening af

værnepligt.

5) Ved »udsættelse« forstås, at vedkommende myndighed efter

ansøgning ændrer et sessions- eller mødetidspunkt til et

senere sessionshalvår, henholdsvis en senere

indkaldelsesmåned.

6) Ved »indkaldelsesmyndighed« forstås de myndigheder, der er

nævnt i pkt. 2.2 - 2.7.

7) Værnepligtsloven citeres i dette cirkulære efter

lovbekendtgørelse nr. 1088 af 23. december 1998.

1.3.

Cirkulæret angår ikke

Værnepligtsnævnets kompetence i sager efter lovens § 29 om

fritagelse for værnepligtstjeneste, jf. lovens § 30,

stk. 3.

1.4.

Cirkulæret angår ikke indkaldelsesmyndighedens

kompetence til midlertidigt at hjemsende en værnepligtig.

2. Kompetencefordeling

2.1.

Statsamtmanden træffer afgørelse om udsættelse

af sessionstidspunktet.

2.2.

Forsvarets Værnepligt og Rekruttering (FVR) behandler

sager om udsættelse af et eventuelt mødetidspunkt, når det

endnu ikke er bestemt, om og i bekræftende fald hvor en

værnepligtig skal gøre tjeneste. Dog vil

Militærnægteradministrationen behandle sager vedrørende de

værnepligtige, der før fordelingstidspunktet er overført

til civil værnepligt.

Eksempel: En værnepligtig udskrives af

en session den 1. april til evt. indkaldelse i det kommende års

første halvår. Han søger FVR om udsættelse den 15.

juli, da han i mellemtiden er optaget på en uddannelsesinstitution.

Udsættelsessagen stilles i bero, indtil det er afgjort, om han skal

indkaldes. Dette afgøres, når FVR i september foretager

fordelingen til det kommende forårs indkaldelseshold. Skal han

indkaldes, afgøres udsættelsessagen af vedkommende

indkaldelsesmyndighed. Skal han ikke indkaldes, bortfalder sagen.

2.3.

Forsvarets Værnepligt og Rekruttering træffer

afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for

værnepligtige, der er bestemt til tjeneste ved forsvaret.

2.4.

Forsvarets operative kommandoer træffer afgørelse

om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der

efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genindkaldes.

2.5.

Beredskabsstyrelsen træffer afgørelse om

udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der er

bestemt til tjeneste ved redningsberedskabet.

2.6.

Militærnægteradministrationen træffer

afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for

værnepligtige, der er overført til civilt arbejde

(militærnægtertjeneste).

2.7.

Militærnægteradministrationen træffer efter

indhentet udtalelse fra Mellemfolkeligt Samvirke afgørelse om

udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der har

fået tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse

af bistandsarbejde i udviklingslande.

2.8.

Indenrigsministeriet afgør, om en person er omfattet af

bekendtgørelse nr. 1020 af 13. december 1994 om fritagelse for

værnepligt for ansatte ved internationale organisationer m.v.

3. Udsættelse med session

3.1.

Det påhviler den værnepligtige at godtgøre, at

betingelserne for udsættelse er opfyldt.

Såfremt den værnepligtige ikke kan

tilvejebringe dokumentation for, at betingelserne for udsættelse er

opfyldt, kan udsættelse dog gives indtil udgangen af næste

sessionshalvår med henblik på, at manglende dokumentation

tilvejebringes.

Statsamtmanden kan efter ansøgning ændre

sessionsmødedatoen inden for sessionshalvåret, uden at nogen

udsættelsesgrund er godtgjort.

3.2.

Et sessionstidspunkt kan i almindelighed kun udsættes af

de grunde, der nævnes i afsnit 5 og 6.

3.3.

Et sessionstidspunkt kan udsættes i indtil 2 år ad

gangen, jf. dog pkt. 3.4.

3.4.

Førstegangsudsættelse af sessionstidspunktet kan

gives indtil ca. 1 år før en uddannelses afslutning, dog

længst i 3 år. Yderligere udsættelse kræver

dokumentation for, at den værnepligtige aktivt deltager i

uddannelsen.

3.5.

Har en værnepligtig givet urigtige eller

ufuldstændige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for

en tidligere sag om ændring af et sessionstidspunkt, kan statsamtmanden

tage hensyn hertil ved skønnet over behovet for dokumentation af hans

oplysninger til brug for en senere sag.

4. Udsættelse med indkaldelse til den

første samlede tjeneste

4.1.

Det påhviler den værnepligtige at godtgøre, at

betingelserne for udsættelse er opfyldt.

Udsættelse kan dog gives indtil udgangen af

næste indkaldelseshalvår med henblik på, at manglende

dokumentation tilvejebringes.

Medmindre forholdene taler imod det, kan ansøgning

om ændring af mødetidspunkt i indtil 6 måneder

(»udskydelse«) efter omstændighederne imødekommes, selvom

sædvanligt udsættelsesgrundlag ikke foreligger.

Eksempler: Oplyser den værnepligtige at

have planlagt påbegyndelse af en uddannelse uden at dokumentere

optagelse på denne, kan mødetidspunktet udsættes indtil

næste indkaldelseshalvårs udløb. Det har betydning for

gymnasie-, hf-elever og lign., som i umiddelbar fortsættelse af

skoletiden agter at påbegynde en videregående uddannelse. Den,

der har søgt optagelse på en erhvervsuddannelse, kan få

tilsvarende udsættelse til afklaring af, om han er optaget på

uddannelsen. Ved grunduddannelsens afslutning kan gives tilsvarende

udsættelse med henblik på, at aftale om praktikplads bliver

indgået.

4.2.

Udsættelse efter lovens § 27 med møde til

den første samlede tjeneste gives som hovedregel indtil 2 år ad

gangen, jf. dog pkt. 5.6. Udsættelse kan dog gives for nogle få

måneder udover den for udsættelsesgrunden normale periode,

når grunden ventes at bortfalde kort efter periodens udløb,

eller med henblik på opfyldelse af en indgået

værnepligtsaftale.

4.3.

Udsættelse efter lovens § 28 med møde

til den første samlede tjeneste gives for indtil 1 år ad gangen

og kan gives for sammenlagt højst 3 år. I det omfang, det er

nødvendigt for at imødekomme forsvarets og redningsberedskabets

behov for værnepligtige med særlig uddannelse eller livsstilling,

jf. lovens § 24, gives udsættelse for indtil 1 år ad gangen

og kan gives for sammenlagt højst 6 år, jf. lovens § 28,

stk. 3.

4.4.

Fastsættelse af udsættelsesperioden sker alene

under hensyntagen til udsættelsesgrunden og ikke til

mødetidspunkter, jf. dog pkt. 8.4 og 8.5.

4.5.

Har en værnepligtig givet urigtige eller

ufuldstændige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for

en tidligere udsættelsessag, kan indkaldelsesmyndigheden tage hensyn

hertil ved skønnet over behovet for dokumentation af hans oplysninger

til brug for en senere sag.

4.6.

Samtidig med, at udsættelse meddeles,

pålægges den værnepligtige at underrette vedkommende

myndighed, hvis udsættelsesgrunden bortfalder før periodens

udløb.

5. Uddannelse

5.1.

Ved skønnet over, om og for hvilken periode

uddannelsesmæssige grunde bør medføre udsættelse,

skal vægten lægges på,

- om den værnepligtige på mødetidspunktet er under

uddannelse, jf. pkt. 5.2,

- om uddannelsen er kompetencegivende, jf. pkt. 5.3,

- om tidsforbruget til undervisning og forberedelse svarer til en

normal arbejdsdag eller en væsentlig del heraf, jf. pkt. 5.4,

- om han er uden anden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. pkt.

5.5, og

- de i pkt. 5.6 angivne tidsmæssige forhold.

5.2.

Den værnepligtige skal dokumentere, at han på

mødetidspunktet er under uddannelse, jf. dog pkt. 4.1.

Ses en uddannelse ikke at kunne færdiggøres

inden for det tidsrum, hvor den værnepligtige i henhold til

værnepligtslovens § 28 længst kan meddeles udsættelse,

bør indkaldelsesmyndigheden indhente en tilkendegivelse om,

hvornår den pågældende har til hensigt at indpasse

værnepligtstjenesten i uddannelsesforløbet.

Eksempler: Der må kræves

eksamenstilmelding, attest for bestået deleksamen eller anden

erklæring fra uddannelsesstedet eller attesteret uddannelsesaftale.

Ønsker om en uddannelsesfri periode (»sabbatår«) før

eller under et uddannelsesforløb kan ikke begrunde udsættelse

eller opretholdelse af en udsættelse, der allerede er bevilget af

hensyn til den pågældende uddannelse.

5.3.

Uddannelsen skal være alment studie- eller

erhvervskompetencegivende.

Ansættelse på prøve el. lign. samt

deltagelse i uddannelser, som kun er kvalificerende i den type virksomhed

eller arbejdsplads, hvor uddannelsen finder sted, er normalt ikke

udsættelsesgrund.

Uddannelser, der omfattes af en særlig

uddannelsesplan, men som ikke afsluttes med udstedelse af et bevis, kan i

særlige tilfælde begrunde udsættelse.

Højskoleundervisning og -ophold, som ikke afsluttes

med en offentlig anerkendt eksamen, er normalt ikke udsættelsesgrund,

medmindre opholdet har betydning for optagelse på en uddannelse, jf.

pkt. 5.6.

I tvivlstilfælde om, hvorvidt en uddannelse kan

begrunde udsættelse, må vægt lægges

på,

- om der foreligger en særlig plan for

uddannelsesforløbet,

- lønnens størrelse,

- uddannelsens varighed,

- om der udstedes et bevis ved afslutningen af uddannelsen,

- om uddannelsen åbner mulighed for etableringslån i

henhold til særlig lovgivning m.v., og

- om det er nødvendigt, at uddannelsen gennemføres inden

mødetidspunktet.

Eksempler: Jordbrugsuddannelser, som

afsluttes med udstedelse af f.eks. »det grønne bevis« til

landmænd, er udsættelsesgrund. Det samme gælder visse

edb-uddannelser. Undervisning efter lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri

ungdomsuddannelse er udsættelsesgrund.

5.4.

Det gennemsnitlige daglige tidsforbrug, der behøves til

gennemførelse af den normerede uddannelse, skal svare til en normal

arbejdsdag. Det kræves dog ikke, at uddannelsen foregår i

dagtimerne.

Uddannelsesforløb med skiftende teoretiske og

praktiske uddannelsesperioder begrunder udsættelse også i

praktikperioderne.

Eksempler: Udsættelse kan ikke gives

under hensyn til deltagelse i visse specialarbejderkurser, brevskolekurser,

hf-enkeltfagskurser med ugentligt timetal på under 23, merkonomstudiet,

HD-uddannelsen og finansdiplomstudiet, som alle beslaglægger et mindre

ugentligt timetal, og som oftest er kombineret med igangværende

fuldtidserhvervsarbejde. Udsættelse til deltagelse i

hf-enkeltfagskursus kan normalt højst gives i 2 år.

Forberedelse til og deltagelse i hf- samt studenter- og

lærereksamen på aftenskole er tilstrækkeligt

tidskrævende til, at udsættelse kan gives.

En kontorelevaftale kan normalt give udsættelse i 2

år, mens deltagelse i merkonom-, HD- eller cand. merc. aud.-studiet

normalt ikke kan give udsættelse. Studerer den værnepligtige til

cand. merc. aud., cand. merc. eller cand. oecon. på fuld tid, er der

tale om uddannelser, som i sig selv berettiger til udsættelse.

5.5.

Udsættelse forudsætter i almindelighed, at den

værnepligtige ikke har anden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ligger en videregående uddannelse i en

tidsmæssigt umiddelbar og fagligt naturlig forlængelse af den

afsluttede, kan udsættelse dog gives af hensyn til den

videregående uddannelse, der som hovedregel ikke må være

lønnet.

Har en værnepligtig fået

stipendiestøtte til fortsat praktisk uddannelse eller til studieophold

i udlandet, kan udsættelse gives, når muligheden for at

opnå disse ydelser vil gå tabt, hvis den værnepligtige skal

gøre tjeneste forinden.

Eksempler: Udsættelse gives af hensyn

til erhvervelse af højere handelseksamen, maskinmester- og

skibsføreruddannelse, diplomingeniøruddannelse samt

videreuddannelse på gartnerfagets driftslederkursus.

Udsættelse til formaliseret videreuddannelse

på universiteter eller på højere læreanstalter

gives, når formålet overvejende er forskning med sigte på

opnåelse af Ph.D.-grad eller erhvervsforskeruddannelse.

Påbegyndelse af civilingeniørstudiet i

umiddelbar fortsættelse af en diplomingeniøruddannelse kan

begrunde udsættelse.

Kombination af uddannelserne kok/tjener begrunder

udsættelse.

Har en værnepligtig en faglig uddannelse, der har en

naturlig forbindelse til diplomingeniøruddannelsen, kan adgangsgivende

supplerende uddannelse til denne uddannelse begrunde udsættelse.

5.6.

Førstegangsudsættelse gives for højst 1

år. Foreligger en behørigt attesteret uddannelsesaftale, kan

udsættelse dog gives, indtil uddannelsen er afsluttet.

Udsættelse kan gives for den periode, der

medgår til erhvervelse af adgangsgivende kompetence, når den

værnepligtige har til hensigt umiddelbart efter periodens afslutning at

påbegynde en uddannelse.

Eksempler: Til erhvervelse af adgangsgivende

kvalifikationer med henblik på optagelse på videregående

uddannelse kan udsættelse gives i den nødvendige periode.

Nærmere oplysninger herom fremgår af publikationen »Uddannelses-

og erhvervsvalget«, udgivet af Rådet for Uddannelses- og

Erhvervsvejledning under Arbejdsministeriet.

Søfarende, der ønsker eksamen fra

søfartsskole eller navigationsskole før værnepligtstiden,

kan få udsættelse for at opnå den af disse uddannelser

krævede sejlererfaring.

6. Ophold i udlandet

6.1.

Den, der har fast bopæl i og ernærer sig i udlandet,

eller som godtgør at have mulighed for varigt at bosætte og

ernære sig der, kan få udsættelse i 1 år ad gangen.

Indkaldelsesmyndigheden skal vejlede om fremgangsmåden ved indgivelse

af ansøgning om yderligere udsættelse.

6.2.

Midlertidigt ophold i udlandet kan ikke begrunde

udsættelse, medmindre opholdet har et uddannelsesmæssigt

formål, der, hvis uddannelsen foregik i Danmark, ville begrunde

udsættelse efter afsnit 5, eller opholdet skyldes deltagelse i

særligt betydningsfulde kunstneriske eller konkurrenceidrætslige

arrangementer.

Eksempler: Dokumentation for deltagelse i OL

eller Europa- og Verdensmesterskaber er udsættelsesgrund.

Værnepligtige, der af erhvervsmæssige grunde

opholder sig uden for landets grænser i længere perioder

(søfarende, langturschauffører, luftfartspersonale), men som

har bopæl i Danmark, kan få udsættelse til et tidspunkt,

som afpasses under hensyn til ansættelsesstedets oplysninger om de

pågældendes ankomst til Danmark.

Midlertidigt udlandsophold i forbindelse med praktikophold

kan i særlige tilfælde begrunde udsættelse, selvom opholdet

ikke har tilknytning til en formaliseret uddannelse som nævnt i afsnit

5. Det samme gælder offentligt støttede udlandsophold i

studieøjemed.

7. Helbreds- og familiemæssige forhold

7.1.

En værnepligtigs helbredsmangler er ikke

udsættelsesgrund.

Er en værnepligtig af helbredsmæssige grunde

afskåret fra at give møde ved forsvaret på det fastsatte

mødetidspunkt, og er hindringen ikke bortfaldet senest 10. dag efter

mødedagen (for værnepligtige indkaldt til redningsberedskabet

eller militærnægtertjeneste senest 3. dag), fastsætter

indkaldelsesmyndigheden nyt mødetidspunkt. Samtidig underrettes den

værnepligtige om retten til fornyet sessionsbedømmelse og om

statsamtmandens ret til at tilsige ham til en sådan.

Bemærkning: Efter

værnepligtsloven afgøres betydningen af en værnepligtigs

helbredsmangler af en session, der i givet fald erklærer ham uegnet

eller begrænset egnet.

Af hensyn til forsvarets og redningsberedskabets

uddannelsesprogrammer kan værnepligtige, der på grund af sygdom

ikke er mødt senest 10. dagen henholdsvis 3. dagen efter

mødedagen, ikke modtages til tjeneste. Det nye mødetidspunkt

bliver som hovedregel næste mødehold ved den tjenestegren,

indkaldelsesordren lyder på. For fastsættelse af nyt

mødetidspunkt har de sædvanlige udsættelsesgrunde ikke

betydning. Den værnepligtige må søge udsættelse,

hvis det nye tidspunkt ikke passer ham.

Er en til civilt arbejde indkaldt værnepligtig

på grund af sygdom ikke mødt senest 3. dagen efter

mødedagen, vil Militærnægteradministrationen normalt

fastsætte en ny mødedato afpasset efter sygdommens forventede

varighed.

7.2.

Den værnepligtiges nærmeste

pårørendes socialt eller lægeligt begrundede alvorlige

problemer kan medføre udsættelse i indtil 1 år ad

gangen.

7.3.

Værnepligtige, der har forældreorlov (kap. 4 i

lovbekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1999), kan på dette

grundlag få udsættelse i indtil et halvt år.

7.4.

Der kan normalt gives udsættelse i indtil et halvt

år efter fødslen af et barn, hvortil den værnepligtige er

fader, når den værnepligtige er samboende med barnets moder.

8. Økonomiske grunde, beskæftigelses- og

erhvervsforhold

8.1.

Udsættelse på grund af økonomiske forhold kan

kun gives, hvor indkaldelsen indebærer fare for varig forringelse af

den værnepligtiges økonomi. Udsættelse forudsætter

normalt dokumentation i form af regnskab, hvoraf såvel aktiver som

passiver skal fremgå, eller årsopgørelse fra

skattevæsenet.

Udsættelse gives i indtil 1 år. Taler ganske

særlige forhold ved periodens udløb derfor, kan yderligere

udsættelse gives.

Gæld stiftet efter det tidspunkt, hvor den

værnepligtige af sessionen eller af den indkaldende myndighed er oplyst

om indkaldelsen, kan normalt ikke begrunde udsættelse.

Eksempel: Da tilbagebetaling af

studiegæld stilles i bero under tjenesten, giver sådan gæld

ikke adgang til udsættelse.

8.2.

Risiko for, at en værnepligtig mister sit arbejde ved

indkaldelse eller står uden arbejde ved hjemsendelsen, er ikke

udsættelsesgrund, jf. dog pkt. 8.3 og 8.4. I forbindelse med afslaget

skal indkaldelsesmyndigheden orientere den værnepligtige om de

relevante regler i lov om værnepligtsorlov.

8.3.

Det forhold, at en værnepligtig har fået arbejde

eller tilbud herom, er ikke udsættelsesgrund, medmindre arbejdet har

relation til en uddannelse, jf. pkt. 5.6.

Det forhold, at ansættelse i en periode berettiger

til - evt. forhøjet - arbejdsløshedsunderstøttelse, er

ikke udsættelsesgrund.

8.4.

Virker den værnepligtige i, eller har han fået

tilbud om, en særligt betydningsfuld stilling, og har ansættelse

i stillingen i en periode før tjenesten afgørende betydning for

hans fremtid, kan udsættelse gives, når han godtgør, at

der er tale om en enestående chance, som ikke kan ventes at komme

igen.

Muligheden for betydelig engangsfortjeneste eller store

fortjenester i en kortvarig periode kan begrunde udsættelse, når

det må antages, at muligheden går tabt, hvis den

værnepligtige skal gøre tjeneste som bestemt i

indkaldelsesordren.

Udsættelsesperioden fastsættes på

grundlag af dokumentation for, hvornår den værnepligtige kan

møde, og under hensyn til mødetidspunkt for den

pågældende tjeneste.

Udsættelse kan gives til værnepligtige, der

ernærer sig som professionelle sportsudøvere på baggrund

af kontraktretlige forpligtelser, herunder tidspunktet for kontraktens

indgåelse og muligheden for fortjeneste. Udsættelse kan gives i

indtil 1 år. Taler forhold ved udsættelsesperiodens udløb

derfor, kan yderligere udsættelse gives.

8.5.

Hensyn til arbejdsgiverbehov for den værnepligtiges

arbejdskraft er ikke udsættelsesgrund. Det samme gælder hensyn

til drift af den værnepligtiges egen virksomhed.

Forhold omkring indtræden i eller overtagelse af en

virksomhed kan dog begrunde udsættelse, når virksomheden er den

værnepligtiges eller hans nærmeste families eksistensgrundlag, og

aftjening af værnepligt som angivet i indkaldelsesordren vil

påføre virksomheden alvorlig skade. Har overtagelsen fundet sted

efter det tidspunkt, hvor den værnepligtige af sessionen eller den

indkaldende myndighed er oplyst om indkaldelsen, kan der gives

udsættelse i tilfælde, hvor det godtgøres, at der er tale

om et enestående tilbud, der ikke kan forventes at komme igen eller i

tilfælde, hvor der er tale om velfærdstruende forhold.

Udsættelsesperioden fastsættes under hensyn

til, at en egnet afløser for den værnepligtige kan findes. Kan

virksomheden ikke økonomisk bære en afløser, og kan den

ikke fortsat drives uden den værnepligtiges personlige medvirken, kan

yderligere udsættelse gives for indtil et år ad gangen.

Medfører indkaldelse risiko for varig forringelse af den

værnepligtiges økonomi, kan udsættelse dog gives med

henblik på, at virksomheden kan konsolidere sig. Pkt. 8.4, 3. stk.,

finder tilsvarende anvendelse.

Eksempler: Hensynet til elever på en

skole og klientel ved en institution, hvor den værnepligtige er ansat,

er ikke udsættelsesgrund.

Hensynet til drift af landbrugsejendom, værksted,

servicevirksomhed el. lign., der tilhører den værnepligtige selv

eller hans nærmeste pårørende, kan begrunde

udsættelse.

9. Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1999.

Samtidig ophæves Indenrigsministeriets

cirkulære nr. 7 af 9. januar 1996 om udsættelse af tidspunktet

for værnepligtiges møde for session og til aftjening af

værnepligt.

Indenrigsministeriet, den 15. oktober

1999

Thorkild Simonsen

/E. H. Petersen

Lignende dokumenter