Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om hjemmeværnet

2000/1 LSF 127Lovforslag som fremsatForsvarsministeriet29. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. november 2000 af

forsvarsministeren (Hans Hækkerup)

Forslag

til

Lov om hjemmeværnet

Kapitel 1

Opgaver og organisation m.v.

§ 1.

Hjemmeværnet deltager som en del af det

militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler

hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Stk. 2.

Hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges

således, at de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i

nærheden af den enkeltes hjemegn.

§ 2.

Hjemmeværnet består af

Hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet,

marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet samt organer til

støtte herfor.

Stk. 2.

Hjemmeværnsledelsen består af chefen for

hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet.

Hjemmeværnsledelsen er over for forsvarsministeren ansvarlig for

hjemmeværnets samlede virke.

Stk. 3.

Hjemmeværnsstaben bistår

hjemmeværnsledelsen med løsningen af de opgaver, der

påhviler denne.

Stk. 4.

Læs alt

Hjemmeværnsledelsen og hjemmeværnsstaben

indgår i Hjemmeværnskommandoen.

§ 3.

Hjemmeværnet hører administrativt under

forsvarsministeren.

Stk. 2.

Når enheder af hjemmeværnet deltager i

værnenes øvelser, er de deltagende hjemmeværnsenheder

operativt underlagt vedkommende værnsenhed.

Stk. 3.

Når hjemmeværnet eller dele heraf under

krig eller andre ekstraordinære forhold beordres til at deltage i

løsningen af forsvarsmæssige opgaver, overtager forsvarschefen

kommandoen over de deltagende hjemmeværnsenheder.

§ 4.

Chefen for hjemmeværnet fastsætter

bestemmelser for uddannelsen i hjemmeværnet og er forsvarschefens

rådgiver i militære anliggender, der vedrører

hjemmeværnet.

Stk. 2.

Den kommitterede for hjemmeværnet er leder af

arbejdet for tilgang til hjemmeværnet og det folkelige arbejde inden

for dette. Den kommitterede virker for et godt forhold mellem

hjemmeværnet og befolkningen og fastsætter bestemmelser for

hjemmeværnets informationsvirksomhed. Den kommitterede har et antal

hjemmeværnskonsulenter til sin rådighed.

Stk. 3.

Hjemmeværnets landsråd rådgiver

hjemmeværnsledelsen vedrørende hjemmeværnets overordnede

udvikling og planlægning.

§ 5.

Sammensætningen og organisationen af

hjemmeværnet fastsættes i øvrigt af

forsvarsministeren.

Kapitel 2

Personel

§ 6.

Hjemmeværnets personel omfatter:

1) Personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i

hjemmeværnet.

2) Frivillige i hjemmeværnet.

Stk. 2.

Det i stk. 1, nr. 1 nævnte personel er

omfattet af lov om forsvarets personel.

Kapitel 3

Frivillige i hjemmeværnet

§ 7.

Som frivillige i hjemmeværnet kan optages

mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, og som

1) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2,

2) er egnede til tjeneste i hjemmeværnet,

3) er bosiddende her i landet, jf. dog stk. 2,

4) har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den

hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger optagelse, og

som

5) er værdige til den agtelse og tillid, som tjenesten

forudsætter.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke

har dansk indfødsret eller ikke er bosiddende her i landet, optages

som frivillig i hjemmeværnet, når særlige

omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med

fremmed stat.

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan bestemme, at personer, der er

ansat ved bestemte myndigheder og virksomheder, eller som har

mødepligt ved forsvarets øvrige myndigheder eller

redningsberedskabet, ikke eller kun under bestemte betingelser kan optages

som frivillige i hjemmeværnet.

§ 8.

Frivillige i hjemmeværnet er militært

personel og omfatter befalingsmænd og menige, der indordnes i en

rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens

nærmere bestemmelse.

Stk. 2.

Befalingsmænd omfatter personel af

officersgruppen og sergentgruppen.

§ 9.

Landet opdeles i et antal distriktsområder, for

hvilke der oprettes distriktsudvalg. Udvalgene træffer afgørelse

om optagelse af frivillige i hjemmeværnet. Udvalgenes afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Distriktsudvalgene består af en formand og 4 til

8 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af

forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter

indstilling fra Kommunernes Landsforening, for distrikter, der er beliggende

i Københavns og Frederiksberg kommuner, dog efter indstilling fra

henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. For et

distriktsområde, der omfatter dele af Københavns kommune, og

andre kommuner, bestemmer forsvarsministeren, hvorledes de 4 til 8 medlemmer

indstilles.

Stk. 3.

Et distriktsområde kan inddeles i

underområder. Distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege

indtil 3 personer til at bistå sig med arbejdet.

Stk. 4.

Forsvarsministeren fastsætter de nærmere

bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.

Stk. 5.

Udgifter i forbindelse med

lægeundersøgelser og attestudstedelse, der er foretaget efter

anmodning fra et distriktsudvalg, kan godtgøres efter regler, der

fastsættes af forsvarsministeren.

§ 10.

Forsvarsministeren fastsætter regler for

1) udbetaling af ydelser m.v. til frivillige i hjemmeværnet

og

2) godtgørelse til virksomheder, institutioner m.v. til

dækning af udgifter ved ansattes deltagelse som frivillige i

virksomhedshjemmeværn.

Stk. 2.

Frivillige i hjemmeværnet, der forretter

tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, ydes løn

m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

Kapitel 4

Uddannelse af frivillige i hjemmeværnet

§ 11.

Frivillige i hjemmeværnet skal gennemgå

uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i

50 timer om året i andet og tredje år, medmindre de har

gennemgået den første samlede tjeneste som værnepligtige

efter lov om forsvarets personel eller tilsvarende uddannelse i

forsvaret.

Stk. 2.

Frivillige i hjemmeværnet, der har

gennemgået tjeneste eller uddannelse som nævnt i stk. 1,

skal gøre tjeneste i hjemmeværnet i mindst 24 timer om

året for fortsat at kunne have udleveret våben og ammunition

m.v.

Stk. 3.

Hjemmeværnet kan indgå aftale med

frivillige i hjemmeværnet om løsning af særlige opgaver

med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.

Stk. 4.

Afgørelse om, hvorvidt den enkelte frivillige

opfylder kravet om uddannelse eller tjeneste, som nævnt i stk. 1

og 2, kan træffes af den nærmest foresatte chef, hvis

afgørelse kan påklages til dennes nærmest foresatte chef.

Afgørelser vedrørende stk. 2 kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 5

Pligter, rets- og straffeforhold for frivillige i

hjemmeværnet

§ 12.

En person optages som frivillig i hjemmeværnet ved

at underskrive en kontrakt, hvorefter den pågældende

skal

1) gennemgå uddannelse, jf. § 11,

2) forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære

forhold,

3) give møde i fredstid ved katastrofealarm,

4) overholde reglerne for den militære sikkerhed også efter

udtræden af hjemmeværnet,

5) opbevare og vedligeholde personlig udrustning, herunder våben,

mundering og ammunition, i overensstemmelse med de forskrifter, der er

fastsat herfor,

6) yde erstatning for tab af den udleverede udrustning eller for skade

på denne efter de almindelige erstatningsregler og

7) overholde de tjenstlige bestemmelser, der i øvrigt er fastsat

for frivillige i hjemmeværnet.

Stk. 2.

Frivillige i hjemmeværnet, der ikke er

bosiddende her i landet, må ikke opbevare våben og ammunition

på deres bopæl.

Stk. 3.

Under krig eller andre ekstraordinære forhold

kan frivillige i hjemmeværnet ikke bringe kontraktforholdet til

ophør.

Stk. 4.

Bortset fra de i stk. 2 nævnte

tilfælde kan frivillige i hjemmeværnet opsige deres kontrakt med

3 måneders varsel.

Stk. 5.

En frivillig befalingsmand skal fratræde som

befalingsmand senest med udgangen af den måned, hvori den

pågældende fylder 60 år, medmindre andet aftales i hvert

enkelt tilfælde.

Stk. 6.

Kontrakten kan af hjemmeværnet ophæves

uden varsel, hvis den frivillige ikke længere opfylder de betingelser,

der er fastsat for optagelse i hjemmeværnet, eller tilsidesætter

de pligter, der påhviler den pågældende i forbindelse med

tjenesten.

§ 13.

Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller

andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær

straffelov og militær retsplejelov.

§ 14.

Tjenstlige forseelser, der begås af frivillige,

kan afgøres med anvendelse af disciplinære midler.

Stk. 2.

Som disciplinære midler kan anvendes mundtlige

og skriftlige tilrettevisninger samt bortvisning fra uddannelsen på

skoler og kurser.

Stk. 3.

Forsvarsministeren fastsætter nærmere

regler om anvendelse af disciplinære midler og om, hvem der skal have

myndighed til at anvende disse.

§ 15.

Afgørelser efter

§ 14 skal på begæring af den, der er pålagt et

disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen.

Stk. 2.

Indbringelse af en afgørelse for

rettergangschefen har ikke opsættende virkning.

§ 16.

Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af

erstatning, herunder for tab af forsørger, samt godtgørelse for

varigt men til frivillige i hjemmeværnet, som i tjenesten rydder,

bortsprænger, fjerner eller destruerer ammunition, sprængstoffer

og lignende i fredstid, for hvis fremstilling og udlægning det danske

forsvar ikke er ansvarligt, og som omkommer eller påføres varigt

men under eller som følge af denne tjeneste.

Stk. 2.

Erstatning for tab af forsørger udbetales til

den efterladte ægtefælle, samlever eller børn under 21

år. Såfremt der ikke efterlades nogen berettiget til erstatning

for tab af forsørger, udbetales en erstatning til boet.

Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Det er en betingelse for udbetaling af ydelser efter

stk. 1, at hændelsen ikke kan tilregnes den skadelidte som

forsætlig skadeforvoldelse på sig selv.

Stk. 4.

Størrelsen af erstatninger og

godtgørelser for varigt men fastsættes på de årlige

bevillingslove.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 17.

Loven træder i kraft den 1. marts 2001.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov nr. 231 af 26. maj 1982 om

hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts

1999.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af lov nr. 231 af 26.

maj 1982 om hjemmeværnet er fortsat gældende, indtil de

ændres med hjemmel i denne lov.

§ 18.

I lov om forsvarets personel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 527 af 6. juli 1998, foretages følgende

ændring:

§ 1 affattes således:

»§ 1. Loven omfatter personel, der er ansat eller indkaldt til

tjeneste i det militære forsvar, samt militært personel, der er

afskediget eller hjemsendt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 3, § 11, stk. 2 og

§§ 11 a-11 d gælder for alt personel inden for

Forsvarsministeriets område, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Loven omfatter ikke frivillige i

hjemmeværnet.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 231

af 26. maj 1982 om hjemmeværnet henvises til Folketingstidende

1981/1982 sp. 579, 920, 7079 og 7460 samt tillæg A sp. 1339,

tillæg B sp. 625 og tillæg C sp. 373.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 232

af 26. maj 1982 om forsvarets personel henvises til Folketingstidende

1981/1982 sp. 579, 920, 7079 og 7460 samt tillæg A sp. 1363,

tillæg B sp. 625 og tillæg C sp. 379.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 307

af 4. juni 1986 om ændring af lov om forsvarets personel henvises til

Folketingstidende 1985/1986 sp. 832, 1490, 11837 og 12514 samt tillæg A

sp. 1097, tillæg B sp. 1729 og 2247 og tillæg C sp. 1005.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 910

af 8/12 1993 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om

hjemmeværnet, lov om statens uddannelsesstøtte og lov om

værnepligtsorlov m.v. henvises til Folketingstidende 1993/1994 sp. 88,

385, 2455 og 2999 samt tillæg A sp. 31, tillæg B sp. 55 og 101 og

tillæg C sp. 39.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 232

af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om

Københavns Kommune henvises til Folketingstidende 1996/1997 sp. 1710,

4045 og 5006 samt tillæg A sp. 1838 og 1851, tillæg B sp. 303 og

406 og tillæg C sp. 306.

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 127

af 25. februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om

hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov henvises til

Folketingstidende 1997/1998 (1. samling) sp. 1920, 3917 og 4228 samt

tillæg A sp.2160 og 2173, tillæg B sp. 254 og tillæg C sp.

362.

Lovforslaget tilsigter en afløsning af lov om

hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999.

Med lovforslaget foreslås en justering af gældende lov som en

følge af den af Forsvarskommissionen af 1997 foreslåede

ændring af lov om forsvarets personel, jf. beretningen »Fremtidens

Forsvar«, der blev udgivet i december 1998. Forsvarskommissionens beretning

og anbefalinger kan i øvrigt bidrage til uddybning af de hensyn, der

ligger til grund for lovforslaget.

Det er regeringens opfattelse, at den udvikling, der er

sket på uddannelsesområdet i hjemmeværnet, hvor det

fastansatte militære personel i vidt omfang er overført til

samme uddannelsesstruktur som i det øvrige forsvar, giver mulighed for

større fleksibilitet mellem det fastansatte militære personel i

hjemmeværnet og i det øvrige forsvar. Sammenholdes

hjemmeværnets forhold med det øvrige forsvars forhold og

muligheder samt den sikkerhedspolitiske udvikling i øvrigt, hvor der

er en øget vægtning af det internationale engagement inden for

såvel fredsstøttende som tillidsskabende og stabilitetsskabende

aktiviteter, vurderer regeringen det hensigtsmæssigt, at

hjemmeværnets fastansatte personel kan anvendes mere fleksibelt inden

for Forsvarsministeriets område, herunder til deltagelse i

internationale operationer. For at kunne benytte denne mulighed for

udveksling mellem hjemmeværnets og det øvrige forsvars personel

og med henblik på at skabe ensartede ansættelsesvilkår

generelt for ansatte i det militære forsvar foreslås, at

både militært og civilt ansat personel i hjemmeværnet

fremover skal være omfattet af lov om forsvarets personel i lighed med

ansatte i det øvrige militære forsvar. Den foreslåede

ændring af lov om forsvarets personel til at omfatte alle civilt og

militært ansatte i hjemmeværnet betyder, at en del af

bestemmelserne i gældende lov om hjemmeværnet ikke er medtaget i

dette lovforslag. Disse bestemmelser erstattes af og er i et vist omfang

enslydende med bestemmelser i lov om forsvarets personel.

Hjemmeværnet skal fortsat kunne optage alle egnede,

som ansøger om optagelse som frivillige i hjemmeværnet.

Frivillige i hjemmeværnet vil fortsat ikke være omfattet af lov

om forsvarets personel.

Regeringen finder, at den sikkerhedspolitiske udvikling

giver hjemmeværnet mulighed for at påtage sig en række

større og mere krævende opgaver, fordi der er længere tid

til uddannelse og til at opstille enheder. Hjemmeværnet vil kunne

overtage eller deltage i visse af de opgaver, som for nærværende

påhviler værnene.

Denne ændring af opgavekomplekset får ikke

konsekvenser for frivillighedsprincippet, ligesom de tidsmæssige krav

til det personel, der varetager opgaver som hidtil, ikke ændres.

Derimod vil den faktiske deltagelse i et vist antal tjenestetimer

årligt fremover være afgørende for, om frivillige i

hjemmeværnet kan have våben og ammunition m.v. udleveret.

Af hensyn til personellets ændrede opgavekompleks er

der med lovforslaget foretaget en ændring i hjemegnsprincippet,

hvorefter det er muligt at opstille enheder, der skal virke inden for et

større geografisk område, såfremt hensynet til opgaven

taler herfor.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

konsekvenser for staten i indeværende eller nærmest

følgende finansår. Ligeledes vurderes forslaget ikke at have

økonomiske konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser og forholdet til

EU-retten

Der skønnes ikke at være væsentlige

miljømæssige konsekvenser som følge af lovforslaget,

ligesom lovforslaget ikke ses at indeholde EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder

Lovforslaget har været i høring hos

Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet,

Miljø- og Energiministeriet, Statsansattes Kartel,

Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes

Centralorganisation, Tjenestemænds og Overenskomstsansattes Kartel,

Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets

Efterretningstjenes, Forsvarets Auditørkorps og Forsvarets

Bygningstjeneste.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ses ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 1, stk. 1 og fastslår, at hjemmeværnet deltager

i løsningen af værnenes opgaver som en del af det militære

forsvar.

Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 1, stk. 2, med den ændring, at formuleringen af

hjemegnsprincippet i lovforslaget er ændret, idet blandt andet ordet

»umiddelbart« er slettet fra lovteksten. Hensigten er at åbne mulighed

for, at hjemmeværnet bl.a. i forbindelse med tildeling af nye og

større opgaver - som f.eks. at overtage ansvaret for sikring af

samfundsvigtige objekter fra det øvrige forsvars lokalforsvarsenheder

- og tillige mere krævende opgaver - som at betjene større

materielsystemer - har mulighed for at opstille enheder, som skal kunne virke

inden for et større geografisk område. Der er tale om en

mulighed for at fravige det nævnte princip om opgavemæssig

tilknytning til lokalområdet af hensyn til opgavens løsning og

ud fra den betragtning, at visse opgaver ikke i det væsentligste er

afhængig af, at man er i besiddelse af et grundigt lokalkendskab. Der

er dog ikke ændret på det forhold, at der fortsat vurderes at

være en betydelig fordel ved, at den enkelte i muligt omfang

udfører opgaver så tæt på hjemegnen som muligt.

Fordelen er netop, at området, lokalbefolkningen og infrastrukturen er

kendte faktorer, hvilket kan være af stor betydning.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 2.

Ad stk. 1. Hjemmeværnets myndigheder og enheder

henføres til hjemmeværnsgrenene efter de operative opgaver.

Ad stk. 2. Bestemmelsen har til formål at

understrege, at chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for

hjemmeværnet tilsammen udgør hjemmeværnsledelsen, der

efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse forestår

hjemmeværnets ledelse dels i hjemmeværnets indre anliggender,

dels i administrative og organisatoriske spørgsmål over for

Forsvarsministeriet og værnene.

Ad stk. 3 og 4. Bestemmelsen svarer til

gældende lovs § 2, stk. 3 og 4 og fastslår dels, at

hjemmeværnsstaben bistår hjemmeværnsledelsen med

opgaveløsning, dels at hjemmeværnsledelsen og

Hjemmeværnsstaben indgår i Hjemmeværnskommandoen.

Til § 3

Ad stk. 1 og 2. Bestemmelserne svarer til

gældende lovs § 3, stk. 1 og 2 og fastslår, at

hjemmeværnet administrativt henhører under forsvarsministeren,

og at hjemmeværnsenheder, der deltager i værnenes øvelser,

operativt er underlagt vedkommende værnsenhed.

Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 3, stk. 3 med en enkelt justering af ordlyden, idet

udtrykket »truende udsigt til krig« ændres til »andre

ekstraordinære forhold«. Hensigten med bestemmelsen er at

præcisere, at kommandoen over enheder af hjemmeværnet

overgår til forsvarschefen på det tidspunkt, hvor enhederne efter

forsvarsministerens bestemmelse beordres til at deltage i løsningen af

forsvarsmæssige opgaver, det vil sige, at de pågældende

enheder aktiveres (»går på plads«) og gør sig rede til

umiddelbart at løse pålagte opgaver. Denne ordning

indebærer tillige, at forsvarschefen fastsætter de nærmere

bestemmelser for, hvorledes de således aktiverede

hjemmeværnsenheder indgår i de respektive værn.

Hjemmeværnets politienheder kan tillige aktiveres på anmodning

fra den stedlige politimester, der kan overtage kommandoen over de

således aktiverede enheder.

Til § 4

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 4, og det er således chefen for hjemmeværnet, der

fastsætter bestemmelser om uddannelse både af hjemmeværnets

frivillige og af det fastansatte personel. Selvom fastansat personel

følger samme uddannelsesstruktur som det øvrige forsvar, er der

grundlag for særlige hjemmeværnsspecifikke uddannelser i

tillæg hertil.

Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer med en enkelt

præcisering til gældende lovs § 4, stk. 2. Til

støtte for informationsvirksomheden har den kommitterede for

hjemmeværnet en informationsorganisation. Den decentrale

informationsorganisation består af et antal informationskontorer. I

Hjemmeværnsstaben er integreret en presse- og informationsafdeling.

Ad stk. 3. Bestemmelsen er ny og har til formål

at lovfæste Hjemmeværnets landsråd. Dette er i

overensstemmelse med Forsvarskommissionens beretning af december 1998. For at

sikre frivillige i hjemmeværnet indflydelse på

hjemmeværnets overordnede udvikling og planlægning gennem

Hjemmeværnets landsråds rådgivning af

hjemmeværnsledelsen er det kommissionens opfattelse, at

hjemmeværnets rådsorganisation bør fastholdes og

udbygges.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5 og

har til formål at understrege, at forsvarsministeren fastsætter

hjemmeværnets sammensætning og organisation.

Til § 6

Hjemmeværnets personel omfatter det militære

personel og det civile personel, jf. § 6 i den gældende

hjemmeværnslov. Det militære personel inddeles i militært

personel ansat til fuld tjeneste i hjemmeværnet, frivilligt personel og

værnepligtigt personel. Både personel ansat til tjeneste i

hjemmeværnet og værnepligtige, der overføres til tjeneste

i hjemmeværnet, foreslås omfattet af lov om forsvarets personel,

hvorimod de frivilliges forhold fortsat reguleres i lov om

hjemmeværnet, jf. bemærkningerne til § 18.

Til § 7

Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til

gældende lovs § 9.

Ad stk. 1. I modsætning til gældende lov

kan optagelse i hjemmeværnet først kunne ske fra det fyldte 18.

år. Efter den nugældende lov kan optagelse ske allerede fra

begyndelsen af det kalenderår, hvori den frivillige fylder 18 år.

Ændringen skyldes, at Danmark i forbindelse med forhandlingerne om den

frivillige tillægsprotokol om børn i væbnede konflikter

til FN-konventionen om barnets rettigheder har givet tilslutning til at

arbejde for en generel aldersgrænse på 18 år for tvungen og

frivillig rekruttering til forsvaret.

Ad stk. 2. I forhold til gældende lov er det

tilføjet, at forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke er

bosiddende her i landet, optages som frivillig i hjemmeværnet,

når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke

strider med overenskomst med fremmed stat. Forsvarsministeren kan ikke

samtidig fravige kravet om, at en person, der optages i hjemmeværnet,

skal have dansk indfødsret.

Til § 8

Bestemmelsen svarer i det væsentligste til

gældende lovs § 7 med den ændring, der følger af, at

bestemmelsen alene omfatter de frivillige i hjemmeværnet. Bestemmelsen

fastslår, at de frivillige i hjemmeværnet er militært

personel.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 10 med

den ændring, at antallet af medlemmer i distriktsudvalgene er udvidet

til 4-8. Baggrunden herfor er, at visse

hærhjemmeværnsdistriktsområder dækker endog meget

store geografiske områder. For ikke at forringe den kvalitative

behandling ved distriktsudvalgene af ansøgere til hjemmeværnet

og samtidig bibeholde en lav sagsbehandlingstid vedrørende

ansøgningerne bør der åbnes mulighed for, at

distriktsudvalgets størrelse afhænger af

dækningsområdets størrelse og befolkningstætheden

heri.

Til § 10

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 16a, idet det som nyt nr. 2 er tilføjet, at

forsvarsministeren har bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om

godtgørelse til virksomheder, institutioner m.v. til dækning af

udgifter ved ansattes deltagelse som frivillige i

virksomhedshjemmeværn. Der er tale om en lovfæstelse af en

kompetence, som i dag udøves af Hjemmeværnskommandoen i

forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med virksomheder om

oprettelse af virksomhedshjemmeværn på de pågældende

virksomheder. I forlængelse af Rapport om hjemmeværnets

fremtidige virke fra oktober 1995 blev Virksomhedshjemmeværn pr. 1.

februar 1998 oprettet som en enstrenget driftsorganisation for lands- og

landsdelsdækkende virksomheder, for på den måde at styrke

institutionen. Formålet med virksomhedshjemmeværn er at medvirke

til at sikre samfundsvigtige virksomheders fortsatte drift i krise og

krig.

Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 12, stk. 2, for frivillige i hjemmeværnet, og

fastslår, at forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af

løn m.v. til frivillige, der forretter tjeneste under krig eller andre

ekstraordinære forhold.

Til § 11

Bestemmelsen svarer med visse ændringer til

gældende lovs § 14. I modsætning til gældende lov

finder bestemmelsen alene anvendelse for frivillige i hjemmeværnet, da

militært ansatte nu gennemfører tilsvarende uddannelse som

militært ansatte i det øvrige forsvar.

Ad stk. 1. Ved tilsvarende uddannelse forstås

blandt andet den uddannelse, som konstabler og kvinder på

værnepligtslignende vilkår gennemgår.

Ad stk. 2. I stk. 2 er kravet til den

årlige tjeneste skærpet til et minimum af 24 timer årligt,

såfremt den frivillige fortsat skal kunne have våben og

ammunition udleveret. Hensigten er at undgå, at våben m.v. er

udleveret til frivillige i hjemmeværnet, som ikke er aktive i en

periode. Våbnet m.v. vil blive inddraget i denne periode og vil kunne

udleveres, såfremt den fornødne aktivitet genoptages.

Ad stk. 3. Hjemmeværnet skal overtage visse nye

og større opgaver, som stiller skærpede krav til de frivilliges

uddannelse og tjeneste både kvalitativt og kvantitativt. Bestemmelsen

i stk. 3 giver mulighed for at give grupper i hjemmeværnet

specialuddannelser og opgaver. Denne bestemmelse giver mulighed for at

uddanne hjemmeværnets frivillige til nye og større opgaver.

Hjemmeværnet vil i kraft af den længere forberedelsestid, som er

en følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, kunne påtage sig

sådanne opgaver i et vist omfang efter Forsvarsministeriets

nærmere bestemmelse. Hjemmeværnets løsning af yderligere

opgaver bør varetages af enheder eller elementer, som opstilles af

hjemmeværnet i samarbejde med de operative kommandoer.

Værnepligtige, som forbliver i forsvarets

øvrige krigsstyrke i mere end 6 år efter den første

samlede uddannelse, vil i forbindelse med påtagelse af en kontraktlig

forpligtelse som frivillig ved de enheder i hjemmeværnet, som

løser særlige opgaver, kunne fritages fra at indgå i

forsvarets øvrige mobiliseringsstyrke i kontraktsperioden.

Ad stk. 4. Vurderingen af, om den enkelte frivillige

opfylder kravet om uddannelse og tjeneste, vil kunne afgøres af

underafdelingschefen, hvis afgørelse kan ankes til distriktschefen.

Vurderingen af, om den enkelte frivillige opfyl-der kravet om minimum 24

timers tjeneste, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

m.v.

Til § 12

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 17, stk. 1 og regulerer kravene til frivillige i

hjemmeværnet.

Ad stk. 2. Bestemmelsen er ny og indebærer, at

frivillige i hjemmeværnet, der er bosat i udlandet, ikke må

opbevare våben og ammunition på deres bopæl. Bestemmelsen

skal ses i sammenhæng med ændringen i § 7, stk. 2,

hvorefter forsvarsministeren i særlige tilfælde kan give

tilladelse til, at en person der ikke er bosiddende her i landet, optages som

frivillig i hjemmeværnet. Der ses ikke at være behov for at

frivillige i udlandet opbevarer våben på deres bopæl, da de

alene skal udføre opgaver i Danmark. Det ses endvidere at være

problematisk i forhold til våbenlovgivningen i udlandet at kræve,

at de frivillige i udlandet skal opbevare våben på deres

bopæl.

Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 12, stk. 1. Det er nødvendigt i forhold til de

frivillige, som ikke er omfattet af lov om forsvarets personel, at

fastslå, at der ved krig eller andre ekstraordinære forhold ikke

vil være mulighed for at bringe kontraktforholdet til ophør.

Fast personel i hjemmeværnet vil være omfattet af lov om

forsvarets personel og derfor omfattet af tilsvarende regler.

Ad stk. 4. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 17, stk. 2, 1. led.

Ad stk. 5. Bestemmelsen svarer til 2. led i

gældende lovs § 17, stk. 2, idet der er foretaget sproglige

ændringer samt tilføjet, at det skal aftales i hvert enkelt

tilfælde, såfremt en befalingsmand over 60 år skal forblive

befalingsmand.

Ad stk. 6. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 17, stk. 3 og regulerer hjemmeværnets mulighed for

uden varsel at opsige kontrakten med den frivillige i hjemmeværnet.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 18 for

frivillige i hjemmeværnet. Bestemmelsen fastslår, at frivillige i

hjemmeværnet kun under krig eller andre ekstraordinære forhold er

omfattet af militær straffe- og retsplejelov.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 19 for

frivillige i hjemmeværnet og regulerer anvendelsen af

disciplinære midler i hjemmeværnet.

Til § 15

Bestemmelsen svarer med en ændring til

gældende lovs § 20. Efter den nuværende lovbestemmelse kan

afgørelser i disciplinærsager ikke indbringes for retten, men

skal på begæring af den, der er blevet pålagt et

disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen. Dette

foreslås under henvisning til grundlovens § 63 ændret,

således at der ikke længere er noget til hinder for, at

rettergangschefens afgørelser indbringes for domstolene. Indbringelse

for domstolene har ikke opsættende virkning.

Til § 16

Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende

lovs § 21a, som henviser til lov om forsvarets personel §§ 11a-11d,

idet hjemmeværnets personel bortset fra de frivillige i

hjemmeværnet fremover vil være dækket af lov om forsvarets

personel, og henvisningen til lov om forsvarets personel for dette personel

vedkommende er unødvendig. For frivillige i hjemmeværnet er det

alene bestemmelsen vedrørende ammunitionsrydning m.v. i § 11a,

stk. 4, i lov om forsvarets personel, som er relevant.

Hjemmeværnskommandoen kan opstille ammunitionsrydningssektioner til

brug for lokalforsvarsregioner. De øvrige bestemmelser i

§§ 11a-11d i lov om forsvarets personel vedrører tjeneste i

udlandet. I tilfælde af, at frivillige i hjemmeværnet på

frivillig basis lader sig udsende til international tjeneste, vil disse

indgå en midlertidig kontrakt med forsvaret. Denne kontrakt vil betyde,

at de pågældende vil være omfattet af lov om forsvarets

personel og dermed dennes erstatningsbestemmelser.

Til § 17

Loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001.

Lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999 ophæves samtidig

hermed.

Til § 18

Den gældende lov om forsvarets personel omfatter

ifølge lovens § 1 personel, der er ansat eller indkaldt til

tjeneste i det militære forsvar bortset fra hjemmeværnet, samt

militært personel, der er afskediget eller hjemsendt, idet dog lovens

§ 11, stk. 2, gælder for alt personel ansat inden for

Forsvarsministeriets område. Lovens §§ 3 og 11 a-11 d gælder

for alt personel inden for Forsvarsministeriets område bortset fra

hjemmeværnet. Personel i Forsvarsministeriets departement,

Forsvarsministeriets Regnskabssekretariat, Forsvarsministeriets

Fæstnings- og Natursekretariat (herunder Christiansø) og

Farvandsvæsenet er således kun omfattet af loven for så

vidt angår bestemmelserne i § 3, § 11, stk. 2, og

§§ 11 a-11d.

Hjemmeværnets personel har været undtaget fra

lov om forsvarets personel henset til hjemmeværnets særlige

forhold, opgaver, uddannelse m.v., og dette personels forhold har

været reguleret særskilt i lov om hjemmeværnet. En

række af bestemmelserne i lov om hjemmeværnet og lov om

forsvarets personel er dog indholdsmæssigt sammenlignelige.

For hjemmeværnets faste militære personels

vedkommende er der pr. 1. oktober 1995 indført samme personelstruktur

som i det øvrige forsvar. Overførslen til denne

personelstruktur forventes tilendebragt i 2000, og der vil derved være

skabt et ensartet ansættelsesgrundlag for det fastansatte

militære personel i hjemmeværnet, og dette personel vil herefter

i uddannelsesmæssig henseende følge samme struktur som

tilsvarende personelkategorier i det øvrige forsvar. Det skal

bemærkes, at et begrænset antal af det fastansatte miltære

personel efter eget ønske ikke overføres til den nye

personelstruktur.

For i videst muligt omfang at sikre ensartede vilkår

og mulighed for udveksling af personel mellem hjemmeværnet og det

øvrige militære forsvar og dermed sikre en hensigtsmæssig

udnyttelse af personellet, finder regeringen, at hjemmeværnets faste

militære og civile personel bør være omfattet af lov om

forsvarets personel lige som det øvrige forsvars personel.

Dette indebærer tillige den væsentlige

ændring, at hjemmeværnets faste militære og civile personel

i lighed med øvrigt militært og civilt personel i forsvaret

bliver omfattet af pligten i lov om forsvarets personel § 11 til efter

forsvarsministerens nærmere bestemmelse at forrette tjeneste uden for

landets grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der

udføres efter anmodning fra internationale organisationer.

Der vil for hjemmeværnets fastansatte militære

personel blive etableret en overgangsordning, hvor personellet inden for en

nærmere angiven frist vil få mulighed for at tilkendegive en gang

for alle, hvis de ikke ønsker at forrette tjeneste uden for landets

grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der

udføres efter anmodning fra internationale organisationer m.v.

En framelding som ovenfor anført vil ikke få

konsekvenser for det eksisterende ansættelsesforhold, men vil kunne

begrænse vedkommendes anvendelighed, jf. forsvarets formål og

opgaver.

Relevante grupper af allerede ansat civilt personel i

hjemmeværnet vil få mulighed for at fremkomme med en tilsvarende

tilkendegivelse.

Det vil endvidere fremtidigt blive gjort klart ved alle

nyansættelser i hjemmeværnet, at tjenesten også omfatter

pligt til at forrette tjeneste i udlandet, herunder tjeneste i forbindelse

med opgaver, der udføres efter anmodning fra internationale

organisationer m.v.

Der har i en årrække ikke været

værnepligtige i hjemmeværnet eller værnepligtige med

mobiliseringsfunktion i hjemmeværnet. Efter § 10 i lov om

forsvarets personel kan værnepligtige overføres til tjeneste i

hjemmeværnet. Værnepligtige, der overføres til

tjeneste i hjemmeværnet, vil være omfattet af lov om forsvarets

personel.

Frivillige i hjemmeværnet vil ikke blive omfattet af

lov om forsvarets personel, men vil fortsat være omfattet af lov om

hjemmeværnet. Frivillige i hjemmeværnet vil dog som

enkeltpersoner efter ønske kunne korttidsansættes ved tegning af

kontrakt om løsning af specifikke opgaver bl.a. i international

tjeneste og derved blive omfattet af lov om forsvarets personel.

Lignende dokumenter