Forslag til Lov om hjemmeværnet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. november 2000 af
forsvarsministeren (Hans Hækkerup)
Forslag
til
Lov om hjemmeværnet
Kapitel 1
Opgaver og organisation m.v.
§ 1.
Hjemmeværnet deltager som en del af det
militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler
hæren, søværnet og flyvevåbnet.
Stk. 2.
Hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges
således, at de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i
nærheden af den enkeltes hjemegn.
§ 2.
Hjemmeværnet består af
Hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet,
marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet samt organer til
støtte herfor.
Stk. 2.
Hjemmeværnsledelsen består af chefen for
hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet.
Hjemmeværnsledelsen er over for forsvarsministeren ansvarlig for
hjemmeværnets samlede virke.
Stk. 3.
Hjemmeværnsstaben bistår
hjemmeværnsledelsen med løsningen af de opgaver, der
påhviler denne.
Stk. 4.
Læs alt
Hjemmeværnsledelsen og hjemmeværnsstaben
indgår i Hjemmeværnskommandoen.
§ 3.
Hjemmeværnet hører administrativt under
forsvarsministeren.
Stk. 2.
Når enheder af hjemmeværnet deltager i
værnenes øvelser, er de deltagende hjemmeværnsenheder
operativt underlagt vedkommende værnsenhed.
Stk. 3.
Når hjemmeværnet eller dele heraf under
krig eller andre ekstraordinære forhold beordres til at deltage i
løsningen af forsvarsmæssige opgaver, overtager forsvarschefen
kommandoen over de deltagende hjemmeværnsenheder.
§ 4.
Chefen for hjemmeværnet fastsætter
bestemmelser for uddannelsen i hjemmeværnet og er forsvarschefens
rådgiver i militære anliggender, der vedrører
hjemmeværnet.
Stk. 2.
Den kommitterede for hjemmeværnet er leder af
arbejdet for tilgang til hjemmeværnet og det folkelige arbejde inden
for dette. Den kommitterede virker for et godt forhold mellem
hjemmeværnet og befolkningen og fastsætter bestemmelser for
hjemmeværnets informationsvirksomhed. Den kommitterede har et antal
hjemmeværnskonsulenter til sin rådighed.
Stk. 3.
Hjemmeværnets landsråd rådgiver
hjemmeværnsledelsen vedrørende hjemmeværnets overordnede
udvikling og planlægning.
§ 5.
Sammensætningen og organisationen af
hjemmeværnet fastsættes i øvrigt af
forsvarsministeren.
Kapitel 2
Personel
§ 6.
Hjemmeværnets personel omfatter:
1) Personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i
hjemmeværnet.
2) Frivillige i hjemmeværnet.
Stk. 2.
Det i stk. 1, nr. 1 nævnte personel er
omfattet af lov om forsvarets personel.
Kapitel 3
Frivillige i hjemmeværnet
§ 7.
Som frivillige i hjemmeværnet kan optages
mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, og som
1) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2,
2) er egnede til tjeneste i hjemmeværnet,
3) er bosiddende her i landet, jf. dog stk. 2,
4) har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den
hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger optagelse, og
som
5) er værdige til den agtelse og tillid, som tjenesten
forudsætter.
Stk. 2.
Forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke
har dansk indfødsret eller ikke er bosiddende her i landet, optages
som frivillig i hjemmeværnet, når særlige
omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med
fremmed stat.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan bestemme, at personer, der er
ansat ved bestemte myndigheder og virksomheder, eller som har
mødepligt ved forsvarets øvrige myndigheder eller
redningsberedskabet, ikke eller kun under bestemte betingelser kan optages
som frivillige i hjemmeværnet.
§ 8.
Frivillige i hjemmeværnet er militært
personel og omfatter befalingsmænd og menige, der indordnes i en
rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens
nærmere bestemmelse.
Stk. 2.
Befalingsmænd omfatter personel af
officersgruppen og sergentgruppen.
§ 9.
Landet opdeles i et antal distriktsområder, for
hvilke der oprettes distriktsudvalg. Udvalgene træffer afgørelse
om optagelse af frivillige i hjemmeværnet. Udvalgenes afgørelser
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Distriktsudvalgene består af en formand og 4 til
8 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af
forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening, for distrikter, der er beliggende
i Københavns og Frederiksberg kommuner, dog efter indstilling fra
henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. For et
distriktsområde, der omfatter dele af Københavns kommune, og
andre kommuner, bestemmer forsvarsministeren, hvorledes de 4 til 8 medlemmer
indstilles.
Stk. 3.
Et distriktsområde kan inddeles i
underområder. Distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege
indtil 3 personer til at bistå sig med arbejdet.
Stk. 4.
Forsvarsministeren fastsætter de nærmere
bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.
Stk. 5.
Udgifter i forbindelse med
lægeundersøgelser og attestudstedelse, der er foretaget efter
anmodning fra et distriktsudvalg, kan godtgøres efter regler, der
fastsættes af forsvarsministeren.
§ 10.
Forsvarsministeren fastsætter regler for
1) udbetaling af ydelser m.v. til frivillige i hjemmeværnet
og
2) godtgørelse til virksomheder, institutioner m.v. til
dækning af udgifter ved ansattes deltagelse som frivillige i
virksomhedshjemmeværn.
Stk. 2.
Frivillige i hjemmeværnet, der forretter
tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, ydes løn
m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
Kapitel 4
Uddannelse af frivillige i hjemmeværnet
§ 11.
Frivillige i hjemmeværnet skal gennemgå
uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i
50 timer om året i andet og tredje år, medmindre de har
gennemgået den første samlede tjeneste som værnepligtige
efter lov om forsvarets personel eller tilsvarende uddannelse i
forsvaret.
Stk. 2.
Frivillige i hjemmeværnet, der har
gennemgået tjeneste eller uddannelse som nævnt i stk. 1,
skal gøre tjeneste i hjemmeværnet i mindst 24 timer om
året for fortsat at kunne have udleveret våben og ammunition
m.v.
Stk. 3.
Hjemmeværnet kan indgå aftale med
frivillige i hjemmeværnet om løsning af særlige opgaver
med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.
Stk. 4.
Afgørelse om, hvorvidt den enkelte frivillige
opfylder kravet om uddannelse eller tjeneste, som nævnt i stk. 1
og 2, kan træffes af den nærmest foresatte chef, hvis
afgørelse kan påklages til dennes nærmest foresatte chef.
Afgørelser vedrørende stk. 2 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 5
Pligter, rets- og straffeforhold for frivillige i
hjemmeværnet
§ 12.
En person optages som frivillig i hjemmeværnet ved
at underskrive en kontrakt, hvorefter den pågældende
skal
1) gennemgå uddannelse, jf. § 11,
2) forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære
forhold,
3) give møde i fredstid ved katastrofealarm,
4) overholde reglerne for den militære sikkerhed også efter
udtræden af hjemmeværnet,
5) opbevare og vedligeholde personlig udrustning, herunder våben,
mundering og ammunition, i overensstemmelse med de forskrifter, der er
fastsat herfor,
6) yde erstatning for tab af den udleverede udrustning eller for skade
på denne efter de almindelige erstatningsregler og
7) overholde de tjenstlige bestemmelser, der i øvrigt er fastsat
for frivillige i hjemmeværnet.
Stk. 2.
Frivillige i hjemmeværnet, der ikke er
bosiddende her i landet, må ikke opbevare våben og ammunition
på deres bopæl.
Stk. 3.
Under krig eller andre ekstraordinære forhold
kan frivillige i hjemmeværnet ikke bringe kontraktforholdet til
ophør.
Stk. 4.
Bortset fra de i stk. 2 nævnte
tilfælde kan frivillige i hjemmeværnet opsige deres kontrakt med
3 måneders varsel.
Stk. 5.
En frivillig befalingsmand skal fratræde som
befalingsmand senest med udgangen af den måned, hvori den
pågældende fylder 60 år, medmindre andet aftales i hvert
enkelt tilfælde.
Stk. 6.
Kontrakten kan af hjemmeværnet ophæves
uden varsel, hvis den frivillige ikke længere opfylder de betingelser,
der er fastsat for optagelse i hjemmeværnet, eller tilsidesætter
de pligter, der påhviler den pågældende i forbindelse med
tjenesten.
§ 13.
Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller
andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær
straffelov og militær retsplejelov.
§ 14.
Tjenstlige forseelser, der begås af frivillige,
kan afgøres med anvendelse af disciplinære midler.
Stk. 2.
Som disciplinære midler kan anvendes mundtlige
og skriftlige tilrettevisninger samt bortvisning fra uddannelsen på
skoler og kurser.
Stk. 3.
Forsvarsministeren fastsætter nærmere
regler om anvendelse af disciplinære midler og om, hvem der skal have
myndighed til at anvende disse.
§ 15.
Afgørelser efter
§ 14 skal på begæring af den, der er pålagt et
disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen.
Stk. 2.
Indbringelse af en afgørelse for
rettergangschefen har ikke opsættende virkning.
§ 16.
Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af
erstatning, herunder for tab af forsørger, samt godtgørelse for
varigt men til frivillige i hjemmeværnet, som i tjenesten rydder,
bortsprænger, fjerner eller destruerer ammunition, sprængstoffer
og lignende i fredstid, for hvis fremstilling og udlægning det danske
forsvar ikke er ansvarligt, og som omkommer eller påføres varigt
men under eller som følge af denne tjeneste.
Stk. 2.
Erstatning for tab af forsørger udbetales til
den efterladte ægtefælle, samlever eller børn under 21
år. Såfremt der ikke efterlades nogen berettiget til erstatning
for tab af forsørger, udbetales en erstatning til boet.
Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
Det er en betingelse for udbetaling af ydelser efter
stk. 1, at hændelsen ikke kan tilregnes den skadelidte som
forsætlig skadeforvoldelse på sig selv.
Stk. 4.
Størrelsen af erstatninger og
godtgørelser for varigt men fastsættes på de årlige
bevillingslove.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 17.
Loven træder i kraft den 1. marts 2001.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov nr. 231 af 26. maj 1982 om
hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts
1999.
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af lov nr. 231 af 26.
maj 1982 om hjemmeværnet er fortsat gældende, indtil de
ændres med hjemmel i denne lov.
§ 18.
I lov om forsvarets personel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 527 af 6. juli 1998, foretages følgende
ændring:
§ 1 affattes således:
»§ 1. Loven omfatter personel, der er ansat eller indkaldt til
tjeneste i det militære forsvar, samt militært personel, der er
afskediget eller hjemsendt, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 3, § 11, stk. 2 og
§§ 11 a-11 d gælder for alt personel inden for
Forsvarsministeriets område, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Loven omfatter ikke frivillige i
hjemmeværnet.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 231
af 26. maj 1982 om hjemmeværnet henvises til Folketingstidende
1981/1982 sp. 579, 920, 7079 og 7460 samt tillæg A sp. 1339,
tillæg B sp. 625 og tillæg C sp. 373.
Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 232
af 26. maj 1982 om forsvarets personel henvises til Folketingstidende
1981/1982 sp. 579, 920, 7079 og 7460 samt tillæg A sp. 1363,
tillæg B sp. 625 og tillæg C sp. 379.
Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 307
af 4. juni 1986 om ændring af lov om forsvarets personel henvises til
Folketingstidende 1985/1986 sp. 832, 1490, 11837 og 12514 samt tillæg A
sp. 1097, tillæg B sp. 1729 og 2247 og tillæg C sp. 1005.
Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 910
af 8/12 1993 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om
hjemmeværnet, lov om statens uddannelsesstøtte og lov om
værnepligtsorlov m.v. henvises til Folketingstidende 1993/1994 sp. 88,
385, 2455 og 2999 samt tillæg A sp. 31, tillæg B sp. 55 og 101 og
tillæg C sp. 39.
Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 232
af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
Københavns Kommune henvises til Folketingstidende 1996/1997 sp. 1710,
4045 og 5006 samt tillæg A sp. 1838 og 1851, tillæg B sp. 303 og
406 og tillæg C sp. 306.
Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 127
af 25. februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om
hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov henvises til
Folketingstidende 1997/1998 (1. samling) sp. 1920, 3917 og 4228 samt
tillæg A sp.2160 og 2173, tillæg B sp. 254 og tillæg C sp.
362.
Lovforslaget tilsigter en afløsning af lov om
hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999.
Med lovforslaget foreslås en justering af gældende lov som en
følge af den af Forsvarskommissionen af 1997 foreslåede
ændring af lov om forsvarets personel, jf. beretningen »Fremtidens
Forsvar«, der blev udgivet i december 1998. Forsvarskommissionens beretning
og anbefalinger kan i øvrigt bidrage til uddybning af de hensyn, der
ligger til grund for lovforslaget.
Det er regeringens opfattelse, at den udvikling, der er
sket på uddannelsesområdet i hjemmeværnet, hvor det
fastansatte militære personel i vidt omfang er overført til
samme uddannelsesstruktur som i det øvrige forsvar, giver mulighed for
større fleksibilitet mellem det fastansatte militære personel i
hjemmeværnet og i det øvrige forsvar. Sammenholdes
hjemmeværnets forhold med det øvrige forsvars forhold og
muligheder samt den sikkerhedspolitiske udvikling i øvrigt, hvor der
er en øget vægtning af det internationale engagement inden for
såvel fredsstøttende som tillidsskabende og stabilitetsskabende
aktiviteter, vurderer regeringen det hensigtsmæssigt, at
hjemmeværnets fastansatte personel kan anvendes mere fleksibelt inden
for Forsvarsministeriets område, herunder til deltagelse i
internationale operationer. For at kunne benytte denne mulighed for
udveksling mellem hjemmeværnets og det øvrige forsvars personel
og med henblik på at skabe ensartede ansættelsesvilkår
generelt for ansatte i det militære forsvar foreslås, at
både militært og civilt ansat personel i hjemmeværnet
fremover skal være omfattet af lov om forsvarets personel i lighed med
ansatte i det øvrige militære forsvar. Den foreslåede
ændring af lov om forsvarets personel til at omfatte alle civilt og
militært ansatte i hjemmeværnet betyder, at en del af
bestemmelserne i gældende lov om hjemmeværnet ikke er medtaget i
dette lovforslag. Disse bestemmelser erstattes af og er i et vist omfang
enslydende med bestemmelser i lov om forsvarets personel.
Hjemmeværnet skal fortsat kunne optage alle egnede,
som ansøger om optagelse som frivillige i hjemmeværnet.
Frivillige i hjemmeværnet vil fortsat ikke være omfattet af lov
om forsvarets personel.
Regeringen finder, at den sikkerhedspolitiske udvikling
giver hjemmeværnet mulighed for at påtage sig en række
større og mere krævende opgaver, fordi der er længere tid
til uddannelse og til at opstille enheder. Hjemmeværnet vil kunne
overtage eller deltage i visse af de opgaver, som for nærværende
påhviler værnene.
Denne ændring af opgavekomplekset får ikke
konsekvenser for frivillighedsprincippet, ligesom de tidsmæssige krav
til det personel, der varetager opgaver som hidtil, ikke ændres.
Derimod vil den faktiske deltagelse i et vist antal tjenestetimer
årligt fremover være afgørende for, om frivillige i
hjemmeværnet kan have våben og ammunition m.v. udleveret.
Af hensyn til personellets ændrede opgavekompleks er
der med lovforslaget foretaget en ændring i hjemegnsprincippet,
hvorefter det er muligt at opstille enheder, der skal virke inden for et
større geografisk område, såfremt hensynet til opgaven
taler herfor.
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser for staten i indeværende eller nærmest
følgende finansår. Ligeledes vurderes forslaget ikke at have
økonomiske konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser og forholdet til
EU-retten
Der skønnes ikke at være væsentlige
miljømæssige konsekvenser som følge af lovforslaget,
ligesom lovforslaget ikke ses at indeholde EU-retlige aspekter.
Hørte myndigheder
Lovforslaget har været i høring hos
Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet,
Miljø- og Energiministeriet, Statsansattes Kartel,
Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes
Centralorganisation, Tjenestemænds og Overenskomstsansattes Kartel,
Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets
Efterretningstjenes, Forsvarets Auditørkorps og Forsvarets
Bygningstjeneste.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
Konsekvenser/mindreudgifter
Negative
Konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Nej
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget ses ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 1, stk. 1 og fastslår, at hjemmeværnet deltager
i løsningen af værnenes opgaver som en del af det militære
forsvar.
Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 1, stk. 2, med den ændring, at formuleringen af
hjemegnsprincippet i lovforslaget er ændret, idet blandt andet ordet
»umiddelbart« er slettet fra lovteksten. Hensigten er at åbne mulighed
for, at hjemmeværnet bl.a. i forbindelse med tildeling af nye og
større opgaver - som f.eks. at overtage ansvaret for sikring af
samfundsvigtige objekter fra det øvrige forsvars lokalforsvarsenheder
- og tillige mere krævende opgaver - som at betjene større
materielsystemer - har mulighed for at opstille enheder, som skal kunne virke
inden for et større geografisk område. Der er tale om en
mulighed for at fravige det nævnte princip om opgavemæssig
tilknytning til lokalområdet af hensyn til opgavens løsning og
ud fra den betragtning, at visse opgaver ikke i det væsentligste er
afhængig af, at man er i besiddelse af et grundigt lokalkendskab. Der
er dog ikke ændret på det forhold, at der fortsat vurderes at
være en betydelig fordel ved, at den enkelte i muligt omfang
udfører opgaver så tæt på hjemegnen som muligt.
Fordelen er netop, at området, lokalbefolkningen og infrastrukturen er
kendte faktorer, hvilket kan være af stor betydning.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 2.
Ad stk. 1. Hjemmeværnets myndigheder og enheder
henføres til hjemmeværnsgrenene efter de operative opgaver.
Ad stk. 2. Bestemmelsen har til formål at
understrege, at chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for
hjemmeværnet tilsammen udgør hjemmeværnsledelsen, der
efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse forestår
hjemmeværnets ledelse dels i hjemmeværnets indre anliggender,
dels i administrative og organisatoriske spørgsmål over for
Forsvarsministeriet og værnene.
Ad stk. 3 og 4. Bestemmelsen svarer til
gældende lovs § 2, stk. 3 og 4 og fastslår dels, at
hjemmeværnsstaben bistår hjemmeværnsledelsen med
opgaveløsning, dels at hjemmeværnsledelsen og
Hjemmeværnsstaben indgår i Hjemmeværnskommandoen.
Til § 3
Ad stk. 1 og 2. Bestemmelserne svarer til
gældende lovs § 3, stk. 1 og 2 og fastslår, at
hjemmeværnet administrativt henhører under forsvarsministeren,
og at hjemmeværnsenheder, der deltager i værnenes øvelser,
operativt er underlagt vedkommende værnsenhed.
Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 3, stk. 3 med en enkelt justering af ordlyden, idet
udtrykket »truende udsigt til krig« ændres til »andre
ekstraordinære forhold«. Hensigten med bestemmelsen er at
præcisere, at kommandoen over enheder af hjemmeværnet
overgår til forsvarschefen på det tidspunkt, hvor enhederne efter
forsvarsministerens bestemmelse beordres til at deltage i løsningen af
forsvarsmæssige opgaver, det vil sige, at de pågældende
enheder aktiveres (»går på plads«) og gør sig rede til
umiddelbart at løse pålagte opgaver. Denne ordning
indebærer tillige, at forsvarschefen fastsætter de nærmere
bestemmelser for, hvorledes de således aktiverede
hjemmeværnsenheder indgår i de respektive værn.
Hjemmeværnets politienheder kan tillige aktiveres på anmodning
fra den stedlige politimester, der kan overtage kommandoen over de
således aktiverede enheder.
Til § 4
Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 4, og det er således chefen for hjemmeværnet, der
fastsætter bestemmelser om uddannelse både af hjemmeværnets
frivillige og af det fastansatte personel. Selvom fastansat personel
følger samme uddannelsesstruktur som det øvrige forsvar, er der
grundlag for særlige hjemmeværnsspecifikke uddannelser i
tillæg hertil.
Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer med en enkelt
præcisering til gældende lovs § 4, stk. 2. Til
støtte for informationsvirksomheden har den kommitterede for
hjemmeværnet en informationsorganisation. Den decentrale
informationsorganisation består af et antal informationskontorer. I
Hjemmeværnsstaben er integreret en presse- og informationsafdeling.
Ad stk. 3. Bestemmelsen er ny og har til formål
at lovfæste Hjemmeværnets landsråd. Dette er i
overensstemmelse med Forsvarskommissionens beretning af december 1998. For at
sikre frivillige i hjemmeværnet indflydelse på
hjemmeværnets overordnede udvikling og planlægning gennem
Hjemmeværnets landsråds rådgivning af
hjemmeværnsledelsen er det kommissionens opfattelse, at
hjemmeværnets rådsorganisation bør fastholdes og
udbygges.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5 og
har til formål at understrege, at forsvarsministeren fastsætter
hjemmeværnets sammensætning og organisation.
Til § 6
Hjemmeværnets personel omfatter det militære
personel og det civile personel, jf. § 6 i den gældende
hjemmeværnslov. Det militære personel inddeles i militært
personel ansat til fuld tjeneste i hjemmeværnet, frivilligt personel og
værnepligtigt personel. Både personel ansat til tjeneste i
hjemmeværnet og værnepligtige, der overføres til tjeneste
i hjemmeværnet, foreslås omfattet af lov om forsvarets personel,
hvorimod de frivilliges forhold fortsat reguleres i lov om
hjemmeværnet, jf. bemærkningerne til § 18.
Til § 7
Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til
gældende lovs § 9.
Ad stk. 1. I modsætning til gældende lov
kan optagelse i hjemmeværnet først kunne ske fra det fyldte 18.
år. Efter den nugældende lov kan optagelse ske allerede fra
begyndelsen af det kalenderår, hvori den frivillige fylder 18 år.
Ændringen skyldes, at Danmark i forbindelse med forhandlingerne om den
frivillige tillægsprotokol om børn i væbnede konflikter
til FN-konventionen om barnets rettigheder har givet tilslutning til at
arbejde for en generel aldersgrænse på 18 år for tvungen og
frivillig rekruttering til forsvaret.
Ad stk. 2. I forhold til gældende lov er det
tilføjet, at forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke er
bosiddende her i landet, optages som frivillig i hjemmeværnet,
når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke
strider med overenskomst med fremmed stat. Forsvarsministeren kan ikke
samtidig fravige kravet om, at en person, der optages i hjemmeværnet,
skal have dansk indfødsret.
Til § 8
Bestemmelsen svarer i det væsentligste til
gældende lovs § 7 med den ændring, der følger af, at
bestemmelsen alene omfatter de frivillige i hjemmeværnet. Bestemmelsen
fastslår, at de frivillige i hjemmeværnet er militært
personel.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 10 med
den ændring, at antallet af medlemmer i distriktsudvalgene er udvidet
til 4-8. Baggrunden herfor er, at visse
hærhjemmeværnsdistriktsområder dækker endog meget
store geografiske områder. For ikke at forringe den kvalitative
behandling ved distriktsudvalgene af ansøgere til hjemmeværnet
og samtidig bibeholde en lav sagsbehandlingstid vedrørende
ansøgningerne bør der åbnes mulighed for, at
distriktsudvalgets størrelse afhænger af
dækningsområdets størrelse og befolkningstætheden
heri.
Til § 10
Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 16a, idet det som nyt nr. 2 er tilføjet, at
forsvarsministeren har bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om
godtgørelse til virksomheder, institutioner m.v. til dækning af
udgifter ved ansattes deltagelse som frivillige i
virksomhedshjemmeværn. Der er tale om en lovfæstelse af en
kompetence, som i dag udøves af Hjemmeværnskommandoen i
forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med virksomheder om
oprettelse af virksomhedshjemmeværn på de pågældende
virksomheder. I forlængelse af Rapport om hjemmeværnets
fremtidige virke fra oktober 1995 blev Virksomhedshjemmeværn pr. 1.
februar 1998 oprettet som en enstrenget driftsorganisation for lands- og
landsdelsdækkende virksomheder, for på den måde at styrke
institutionen. Formålet med virksomhedshjemmeværn er at medvirke
til at sikre samfundsvigtige virksomheders fortsatte drift i krise og
krig.
Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 12, stk. 2, for frivillige i hjemmeværnet, og
fastslår, at forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af
løn m.v. til frivillige, der forretter tjeneste under krig eller andre
ekstraordinære forhold.
Til § 11
Bestemmelsen svarer med visse ændringer til
gældende lovs § 14. I modsætning til gældende lov
finder bestemmelsen alene anvendelse for frivillige i hjemmeværnet, da
militært ansatte nu gennemfører tilsvarende uddannelse som
militært ansatte i det øvrige forsvar.
Ad stk. 1. Ved tilsvarende uddannelse forstås
blandt andet den uddannelse, som konstabler og kvinder på
værnepligtslignende vilkår gennemgår.
Ad stk. 2. I stk. 2 er kravet til den
årlige tjeneste skærpet til et minimum af 24 timer årligt,
såfremt den frivillige fortsat skal kunne have våben og
ammunition udleveret. Hensigten er at undgå, at våben m.v. er
udleveret til frivillige i hjemmeværnet, som ikke er aktive i en
periode. Våbnet m.v. vil blive inddraget i denne periode og vil kunne
udleveres, såfremt den fornødne aktivitet genoptages.
Ad stk. 3. Hjemmeværnet skal overtage visse nye
og større opgaver, som stiller skærpede krav til de frivilliges
uddannelse og tjeneste både kvalitativt og kvantitativt. Bestemmelsen
i stk. 3 giver mulighed for at give grupper i hjemmeværnet
specialuddannelser og opgaver. Denne bestemmelse giver mulighed for at
uddanne hjemmeværnets frivillige til nye og større opgaver.
Hjemmeværnet vil i kraft af den længere forberedelsestid, som er
en følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, kunne påtage sig
sådanne opgaver i et vist omfang efter Forsvarsministeriets
nærmere bestemmelse. Hjemmeværnets løsning af yderligere
opgaver bør varetages af enheder eller elementer, som opstilles af
hjemmeværnet i samarbejde med de operative kommandoer.
Værnepligtige, som forbliver i forsvarets
øvrige krigsstyrke i mere end 6 år efter den første
samlede uddannelse, vil i forbindelse med påtagelse af en kontraktlig
forpligtelse som frivillig ved de enheder i hjemmeværnet, som
løser særlige opgaver, kunne fritages fra at indgå i
forsvarets øvrige mobiliseringsstyrke i kontraktsperioden.
Ad stk. 4. Vurderingen af, om den enkelte frivillige
opfylder kravet om uddannelse og tjeneste, vil kunne afgøres af
underafdelingschefen, hvis afgørelse kan ankes til distriktschefen.
Vurderingen af, om den enkelte frivillige opfyl-der kravet om minimum 24
timers tjeneste, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed
m.v.
Til § 12
Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 17, stk. 1 og regulerer kravene til frivillige i
hjemmeværnet.
Ad stk. 2. Bestemmelsen er ny og indebærer, at
frivillige i hjemmeværnet, der er bosat i udlandet, ikke må
opbevare våben og ammunition på deres bopæl. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med ændringen i § 7, stk. 2,
hvorefter forsvarsministeren i særlige tilfælde kan give
tilladelse til, at en person der ikke er bosiddende her i landet, optages som
frivillig i hjemmeværnet. Der ses ikke at være behov for at
frivillige i udlandet opbevarer våben på deres bopæl, da de
alene skal udføre opgaver i Danmark. Det ses endvidere at være
problematisk i forhold til våbenlovgivningen i udlandet at kræve,
at de frivillige i udlandet skal opbevare våben på deres
bopæl.
Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 12, stk. 1. Det er nødvendigt i forhold til de
frivillige, som ikke er omfattet af lov om forsvarets personel, at
fastslå, at der ved krig eller andre ekstraordinære forhold ikke
vil være mulighed for at bringe kontraktforholdet til ophør.
Fast personel i hjemmeværnet vil være omfattet af lov om
forsvarets personel og derfor omfattet af tilsvarende regler.
Ad stk. 4. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 17, stk. 2, 1. led.
Ad stk. 5. Bestemmelsen svarer til 2. led i
gældende lovs § 17, stk. 2, idet der er foretaget sproglige
ændringer samt tilføjet, at det skal aftales i hvert enkelt
tilfælde, såfremt en befalingsmand over 60 år skal forblive
befalingsmand.
Ad stk. 6. Bestemmelsen svarer til gældende
lovs § 17, stk. 3 og regulerer hjemmeværnets mulighed for
uden varsel at opsige kontrakten med den frivillige i hjemmeværnet.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 18 for
frivillige i hjemmeværnet. Bestemmelsen fastslår, at frivillige i
hjemmeværnet kun under krig eller andre ekstraordinære forhold er
omfattet af militær straffe- og retsplejelov.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 19 for
frivillige i hjemmeværnet og regulerer anvendelsen af
disciplinære midler i hjemmeværnet.
Til § 15
Bestemmelsen svarer med en ændring til
gældende lovs § 20. Efter den nuværende lovbestemmelse kan
afgørelser i disciplinærsager ikke indbringes for retten, men
skal på begæring af den, der er blevet pålagt et
disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen. Dette
foreslås under henvisning til grundlovens § 63 ændret,
således at der ikke længere er noget til hinder for, at
rettergangschefens afgørelser indbringes for domstolene. Indbringelse
for domstolene har ikke opsættende virkning.
Til § 16
Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende
lovs § 21a, som henviser til lov om forsvarets personel §§ 11a-11d,
idet hjemmeværnets personel bortset fra de frivillige i
hjemmeværnet fremover vil være dækket af lov om forsvarets
personel, og henvisningen til lov om forsvarets personel for dette personel
vedkommende er unødvendig. For frivillige i hjemmeværnet er det
alene bestemmelsen vedrørende ammunitionsrydning m.v. i § 11a,
stk. 4, i lov om forsvarets personel, som er relevant.
Hjemmeværnskommandoen kan opstille ammunitionsrydningssektioner til
brug for lokalforsvarsregioner. De øvrige bestemmelser i
§§ 11a-11d i lov om forsvarets personel vedrører tjeneste i
udlandet. I tilfælde af, at frivillige i hjemmeværnet på
frivillig basis lader sig udsende til international tjeneste, vil disse
indgå en midlertidig kontrakt med forsvaret. Denne kontrakt vil betyde,
at de pågældende vil være omfattet af lov om forsvarets
personel og dermed dennes erstatningsbestemmelser.
Til § 17
Loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001.
Lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999 ophæves samtidig
hermed.
Til § 18
Den gældende lov om forsvarets personel omfatter
ifølge lovens § 1 personel, der er ansat eller indkaldt til
tjeneste i det militære forsvar bortset fra hjemmeværnet, samt
militært personel, der er afskediget eller hjemsendt, idet dog lovens
§ 11, stk. 2, gælder for alt personel ansat inden for
Forsvarsministeriets område. Lovens §§ 3 og 11 a-11 d gælder
for alt personel inden for Forsvarsministeriets område bortset fra
hjemmeværnet. Personel i Forsvarsministeriets departement,
Forsvarsministeriets Regnskabssekretariat, Forsvarsministeriets
Fæstnings- og Natursekretariat (herunder Christiansø) og
Farvandsvæsenet er således kun omfattet af loven for så
vidt angår bestemmelserne i § 3, § 11, stk. 2, og
§§ 11 a-11d.
Hjemmeværnets personel har været undtaget fra
lov om forsvarets personel henset til hjemmeværnets særlige
forhold, opgaver, uddannelse m.v., og dette personels forhold har
været reguleret særskilt i lov om hjemmeværnet. En
række af bestemmelserne i lov om hjemmeværnet og lov om
forsvarets personel er dog indholdsmæssigt sammenlignelige.
For hjemmeværnets faste militære personels
vedkommende er der pr. 1. oktober 1995 indført samme personelstruktur
som i det øvrige forsvar. Overførslen til denne
personelstruktur forventes tilendebragt i 2000, og der vil derved være
skabt et ensartet ansættelsesgrundlag for det fastansatte
militære personel i hjemmeværnet, og dette personel vil herefter
i uddannelsesmæssig henseende følge samme struktur som
tilsvarende personelkategorier i det øvrige forsvar. Det skal
bemærkes, at et begrænset antal af det fastansatte miltære
personel efter eget ønske ikke overføres til den nye
personelstruktur.
For i videst muligt omfang at sikre ensartede vilkår
og mulighed for udveksling af personel mellem hjemmeværnet og det
øvrige militære forsvar og dermed sikre en hensigtsmæssig
udnyttelse af personellet, finder regeringen, at hjemmeværnets faste
militære og civile personel bør være omfattet af lov om
forsvarets personel lige som det øvrige forsvars personel.
Dette indebærer tillige den væsentlige
ændring, at hjemmeværnets faste militære og civile personel
i lighed med øvrigt militært og civilt personel i forsvaret
bliver omfattet af pligten i lov om forsvarets personel § 11 til efter
forsvarsministerens nærmere bestemmelse at forrette tjeneste uden for
landets grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der
udføres efter anmodning fra internationale organisationer.
Der vil for hjemmeværnets fastansatte militære
personel blive etableret en overgangsordning, hvor personellet inden for en
nærmere angiven frist vil få mulighed for at tilkendegive en gang
for alle, hvis de ikke ønsker at forrette tjeneste uden for landets
grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der
udføres efter anmodning fra internationale organisationer m.v.
En framelding som ovenfor anført vil ikke få
konsekvenser for det eksisterende ansættelsesforhold, men vil kunne
begrænse vedkommendes anvendelighed, jf. forsvarets formål og
opgaver.
Relevante grupper af allerede ansat civilt personel i
hjemmeværnet vil få mulighed for at fremkomme med en tilsvarende
tilkendegivelse.
Det vil endvidere fremtidigt blive gjort klart ved alle
nyansættelser i hjemmeværnet, at tjenesten også omfatter
pligt til at forrette tjeneste i udlandet, herunder tjeneste i forbindelse
med opgaver, der udføres efter anmodning fra internationale
organisationer m.v.
Der har i en årrække ikke været
værnepligtige i hjemmeværnet eller værnepligtige med
mobiliseringsfunktion i hjemmeværnet. Efter § 10 i lov om
forsvarets personel kan værnepligtige overføres til tjeneste i
hjemmeværnet. Værnepligtige, der overføres til
tjeneste i hjemmeværnet, vil være omfattet af lov om forsvarets
personel.
Frivillige i hjemmeværnet vil ikke blive omfattet af
lov om forsvarets personel, men vil fortsat være omfattet af lov om
hjemmeværnet. Frivillige i hjemmeværnet vil dog som
enkeltpersoner efter ønske kunne korttidsansættes ved tegning af
kontrakt om løsning af specifikke opgaver bl.a. i international
tjeneste og derved blive omfattet af lov om forsvarets personel.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet Retsinformation · 13. marts 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.) Retsinformation · 9. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af hjemmeværnsloven (Nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet) Retsinformation · 7. oktober 2016
- Cirkulære om Hjemmeværnets inddeling Retsinformation · 12. januar 2017
- Kundgørelse for Forsvaret B13-74 om inddeling af hjemmeværnet Retsinformation · 25. september 1997
- Fremmøde af chefer i forsvaret ved Hendes Majestæts Dronningens, Rigsfortanderens eller Hans kongelige Højhed Prinsens anmeldte ankomst til eller afrejse fra by eller flystation Retsinformation · 25. september 1997