Forslag til Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. november 2000 af
forsvarsministeren (Hans Hækkerup)
Forslag
til
Lov om forsvarets formål, opgaver og
organisation m.v.
Kapitel 1
Forsvarets formål
§ 1.
Det militære forsvar skal bidrage til at fremme
fred og sikkerhed.
§ 2.
Forsvaret udgør et væsentligt
sikkerhedspolitisk middel og har til formål
1) at forebygge konflikter og krig,
2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte
eksistens og integritet og
3) at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for
menneskerettighederne.
Kapitel 2
Forsvarets opgaver
§ 3.
Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde
med allierede styrker kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt
forsvar af NATO´s område i overensstemmelse med Alliancens
strategi.
§ 4.
Forsvaret skal kunne konstatere og afvise
krænkelser af dansk suverænitet og varetage
myndighedsopgaver.
Læs alt
§ 5.
Forsvaret skal kunne deltage i tillidsskabende og
stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det
forsvarsmæssige område med lande uden for NATO med særlig
vægt på de central- og østeuropæiske lande.
§ 6.
Dansk forsvar skal med militære midler kunne
bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.
§ 7.
Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere
bestemmelse og forhandling med vedkommende ministre kunne løse andre
opgaver.
§ 8.
Forsvaret skal råde over styrker af hæren,
søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft,
udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse
de i §§ 3 til 7 nævnte opgaver. Hjemmeværnet deltager som en
del af forsvaret i løsningen af de opgaver, der påhviler de tre
værn.
Kapitel 3
Forsvarets organisation m.v.
§ 9.
Forsvarsministeren er højeste ansvarlige myndighed
for forsvaret.
§ 10.
Forsvarsministeren fastsætter størrelsen,
sammensætningen og organisationen af hæren, søværnet
og flyvevåbnet, herunder styrker m.v. til løsning af
internationale opgaver, samt af organer til støtte for forsvaret.
§ 11.
Forsvarschefen har under ansvar over for
forsvarsministeren kommandoen over hæren, søværnet og
flyvevåbnet samt de organer til støtte for forsvaret, der ikke
henhører direkte under Forsvarsministeriet.
Stk. 2.
Forsvarsstaben bistår forsvarschefen ved
løsning af de opgaver, der påhviler denne. Chefen for
Forsvarsstaben er stedfortræder for forsvarschefen.
Stk. 3.
Forsvarschefen og Forsvarsstaben udgør
Forsvarskommandoen.
§ 12.
Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra
forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over militære styrker
m.v., der indsættes til løsning af opgaver i henhold til
§§ 5 og 6, til chefen for den pågældende internationale
styrke eller mission.
Stk. 2.
Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra
forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over militære styrker
m.v., der indsættes til løsning af opgaver i NATO-regi, jf.
§ 3, til NATO´s øverstkommanderende for Den Fælles
Forsvarsstyrke i Europa (SACEUR) eller til NATO´s øverstkommanderende
for De Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet (SACLANT).
Stk. 3.
Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra
forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over de militære
styrker til chefen for Forsvarets Operative Styrker.
Kapitel 4
Forsvarets Efterretningstjeneste
§ 13.
Forsvarets Efterretningstjeneste er underlagt og virker
under ansvar over for forsvarsministeren.
Stk. 2.
Forsvarets Efterretningstjenestes opgave er at
indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af
betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder m.v. i
udlandet.
Kapitel 5
Andre bestemmelser
§ 14.
Forsvarsministeren fastsætter bestemmelser om
fremmede orlogs- og statsfartøjers og militære
luftfartøjers adgang til dansk område.
§ 15.
Forsvarsministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om forsvarets
udøvelse af politimyndighed til søs og i luften.
§ 16.
Der må ikke oprettes private sammenslutninger af
personer, der organiseres, uddannes eller udrustes til militær
virksomhed.
§ 17.
Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan
forsvarsministeren
1) uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i
grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden
kommunikation,
2) regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk
søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes
sejlads og
3) regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden
for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.
Stk. 2.
Under de forhold, der er nævnt i stk. 1,
skal borgerne mod fuld erstatning stille deres ejendom til rådighed for
landets forsvar efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
Erstatningen fastsættes efter tilsvarende regler, som er indeholdt i
beredskabsloven.
§ 18.
Overtrædelse af § 16 straffes efter
straffelovens § 114, stk. 2.
Stk. 2.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af
§ 17, stk. 1, nr. 2 og 3, kan fastsættes straf af
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 3 år for overtrædelse
af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3.
Den, der undlader at efterkomme forbud eller
påbud udstedt i medfør af § 17, stk. 1, nr. 2 eller 3,
straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 3 år.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 19.
Loven træder i kraft den 1. marts 2001.
Stk. 2.
Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets
formål, opgaver og organisation m.v. ophæves.
§ 20.
Frem til den 1. juli 2001 kan i forskrifter, der
udfærdiges i medfør af § 17, stk. 1, nr. 2 og 3,
tillige fastsættes straf af hæfte for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2.
Frem til den 1. juli 2001 kan den, der undlader at
efterkomme forbud eller påbud udstedt i medfør af § 17,
stk. 1, nr. 2 eller 3 tillige straffes med hæfte.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 909
af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
henvises til Folketingstidende 1993/1994 sp. 88, 384, 2455 og 2998 samt
tillæg A sp. 5, tillæg B sp. 53 og 97 og tillæg C sp.
35.
Lovforslaget tilsigter at afløse lov nr. 909 af 8.
december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., der
nu i syv år har udgjort grundlaget for dansk forsvars
opgaveløsning. Lovforslaget er baseret på anbefalingerne i
beretningen "Fremtidens Forsvar", der blev udgivet i december 1998
af Forsvarskommissionen af 1997. I kommissoriet for Forsvarskommissionen af
1997 var det bl.a. bestemt, at Forsvarskommissionen skulle komme med
anbefalinger til ændringer af gældende lov. Kommissionens
beretning og anbefalinger kan således bidrage til uddybning af de
hensyn, der ligger til grund for lovforslaget.
Den gældende lov nr. 909 af 8. december 1993 om
forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. afløste den
tidligere lovgivning om forsvarets organisation fra 1982 som ændret i
1990 og trådte i kraft den 1. januar 1994. Loven blev udarbejdet og
vedtaget først og fremmest i konsekvens af den forudgående
sikkerhedspolitiske udvikling. En af nyskabelserne i loven var, at forsvarets
formål og overordnede opgaver blev fastlagt i loven. Det havde indtil
da ikke været tilfældet.
Forsvarets formål og opgaver vil fortsat
spænde fra dialog, samarbejde og konfliktforebyggelse til krisestyring
og egentlige forsvarsopgaver inden for NATO´s område. De internationale
og sikkerhedspolitiske perspektiver og forventninger samt den
risikoopfattelse, der lå til grund for NATO´s strategiske koncept fra
1991 og den danske forsvarslov fra 1993, er yderligere blevet bekræftet
i årene siden 1993. NATO´s nye strategiske koncept, som blev vedtaget
på NATO-topmødet i Washington i april 1999, afspejler denne
udvikling og beskriver Alliancens nye opgaver.
Den sikkerhedspolitiske udvikling siden begyndelsen af
1990erne, herunder NATO´s tilpasning og udvidelse, betyder, at Danmark i dag
nyder godt af en sikkerhedsgeografisk placering, der indebærer tryghed
nærmest uden fortilfælde. Den høje grad af sikkerhed vil
tillade en prioritering af de ressourcer, som er nødvendige for at
sikre evnen til at kunne bidrage til den indirekte sikkerhed. Forberedelse af
det direkte forsvar af dansk territorium og nærområde i
samarbejde med allierede styrker og forstærkninger kan under de
eksisterende omstændigheder tillægges relativ mindre betydning
til fordel for bidrag til NATO´s reaktionsstyrker samt deltagelse i
internationale operationer og i andre former for internationalt
samarbejde.
Opgaverne i tilslutning til et egentligt
territorierelateret forsvar i NATO-regi har ikke længere den tidligere
aktualitet, idet der ikke umiddelbart kan identificeres nogen direkte
militær trussel mod dansk territorium. Derimod vurderes der fortsat at
være betydeligt behov for at bidrage til i internationalt regi at
modvirke ustabilitet og konflikt.
De egentlige forsvarsopgaver må imidlertid i
overensstemmelse med Atlantpagtens artikel 5 fastholdes som en uadskillelig
del af formålet med dansk forsvar. Efter Atlantpagtens artikel 5 er
deltagerne enige om, at et væbnet angreb mod én eller flere af
deltagerne skal betragtes som et angreb mod dem alle. Hver af deltagerne skal
derfor i tilfælde af et væbnet angreb bistå det angrebne
deltagerland ved i samarbejde med de øvrige deltagerlande at foretage
nødvendige skridt til genoprettelse og opretholdelse af det
nordatlantiske områdes sikkerhed. Evnen til at varetage de egentlige
forsvarsopgaver er endvidere en forudsætning for, at dansk forsvar kan
påtage sig opgaver i forbindelse med internationale aktiviteter og
samarbejdsaktiviteter på det forsvarsmæssige område til
støtte for bevarelse eller etablering af fred.
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser for staten i indeværende eller nærmest
følgende finansår. Ligeledes vurderes forslaget ikke at have
økonomiske konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser og forholdet til
EU-retten
Der skønnes ikke at være væsentlige
miljømæssige konsekvenser som følge af lovforslaget,
ligesom lovforslaget ikke ses at indeholde EU-retlige aspekter.
Hørte myndigheder
Lovforslaget har været i høring hos
Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet,
Miljø- og Energiministeriet, Statsansattes Kartel,
Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes
Centralorganisation, Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel,
Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets
Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps og Forsvarets
Bygningstjeneste.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
Konsekvenser/mindreudgifter
Negative
Konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Nej
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget ses ikke at rumme EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1,
stk. 1.
Dansk forsvars formål og opgaver tager udgangspunkt
i et bredt sikkerhedsbegreb. Forsvaret bidrager til at fremme fred og
sikkerhed gennem opretholdelse af en krigsforebyggende evne og deltagelse i
konfliktforebyggende og konfliktløsende operationer i international
sammenhæng.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1,
stk. 2.
Forsvarets krigsforebyggende evne skal fortrinsvis ses i
relation til dansk forsvars muligheder i tilfælde af en større
europæisk krise, mens forsvarets deltagelse i konfliktforebyggende og
konfliktløsende operationer primært relaterer sig til de
udvidede danske sikkerhedspolitiske mål og interesser. Opretholdelse af
en effektiv krigsforebyggende evne forudsætter, som hidtil, dansk
medlemskab af NATO samt aktiv og afbalanceret dansk deltagelse i Alliancens
fælles forsvarsindsats, herunder muligheden for rettidigt at kunne
tilvejebringe de militære styrker, som i samarbejde med allierede
effektivt kan sikre dansk suverænitet samt nationens fortsatte
eksistens.
Til § 3
Bestemmelsen er en omformulering af gældende lovs
§ 1, stk. 4, og skal ses i relation til § 2, nr. 1 og 2.
Løsning af krisestyrings- og de kollektive
forsvarsopgaver inden for alliancen har sammenhæng med den
fredsmæssige suverænitetshævdelse og er forbundet med det
militære forsvars rolle som den institution, der skal gøre det
muligt for samfundet at opretholde egen eksistens og integritet.
Nøglebegrebet er evnen til i samarbejde med allierede rettidigt at
kunne tilvejebringe en militær kapacitet, der er afpasset i forhold til
omgivelsernes kapaciteter, og som derved forebygger krig, muliggør
krisestyring og ultimativt et effektivt, kollektivt forsvar i NATO-regi. Den
krigsforebyggende effekt er i sidste ende baseret på en troværdig
forsvarsevne, der for Danmarks vedkommende må ses i relation til
samarbejdet med NATO-allierede. Opgaven omfatter ligeledes dansk forsvars
deltagelse i krisestyring og forsvar i andre dele af allianceområdet i
medfør af Atlantpagtens artikel 5 og i overensstemmelse med NATO´s
strategi. En vigtigt del af opgaveløsningen er fremskaffelse af
rettidig og nøjagtig efterretningsmæssig viden. Forsvaret er en
del af det samlede totalforsvar.
Til § 4
Bestemmelsen er ny, relaterer sig til § 2, nr. 2, og
har til formål at lovfæste de opgaver vedrørende
suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse, som forsvaret
udøver inden for Danmarks område.
Til § 5
Bestemmelsen afløser sammen med § 6
gældende lovs § 1, stk. 3, og skal ses i sammenhæng med
§ 2, nr. 1 og 3.
Forsvarets deltagelse i og bidrag til konfliktforebyggelse
og fremme af en fredelig udvikling i verden sigter mod at fremme
åbenhed, tillid og stabilitet samt at fjerne grundlaget for, at et land
uopdaget kan sætte sig i stand til eller uforvarende kan opfattes at
udgøre en direkte militær trussel mod et andet land. Opgaverne
omfatter dialog og samarbejde på det militære område,
primært i form af østsamarbejde, hvor dansk forsvar bl.a.
deltager i udviklingen af et stadigt tættere partnerskab med de
øst- og centraleuropæiske lande, samt gennemførelse og
verifikation af aftaler på våbenkontrol- og
nedrustningsområdet. For NATO har aktiviteter under Partnerskab for
Fred i forbindelse med dette opgavekompleks særlige dimensioner. Disse
er dels knyttet til Alliancens bestræbelser på at bistå de
lande, der har udtrykt ønske om medlemskab af NATO, med at forbedre
deres muligheder for optagelse i Alliancen, dels knyttet til muligheden for
at kunne gennemføre operationer til støtte for bevarelse eller
etablering af fred i NATO-regi med deltagelse af styrker fra lande, der ikke
er medlemmer af alliancen.
Til § 6
Bestemmelsen afløser sammen med § 5
gældende lovs § 1, stk. 3, og skal ses i sammenhæng med
§ 2, nr. 1 og 3.
Løsningen af konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver sigter mod en
generel styrkelse af international fred og sikkerhed gennem evnen til at
deltage i militære operationer, der gennemføres for at
opnå kontrol med eller at bilægge konflikter, der normalt kun
indirekte er forbundet med dansk sikkerhed.
Det forhold, at aktørerne i det internationale
system er villige og i stand til at bidrage med styrker til løsning af
sådanne opgaver, er en grundlæggende forudsætning for at
opretholde et velfungerende og regelbundet internationalt system.
Bestemmelsen giver mulighed for, at forsvaret kan deltage i løsningen
af et bredt spektrum af opgaver til støtte for bevarelse eller
etablering af fred og i forskellige multilaterale sammenhænge, herunder
FN, OSCE og NATO. Bestemmelsen ændrer ikke ved, at der forud for
deltagelse i visse internationale opgaver skal indhentes samtykke fra
Folketinget i overensstemmelse med grundlovens § 19.
Til § 7
Bestemmelsen er ny, og giver forsvarsministeren
bemyndigelse til i samarbejde med respektive ministre at fastsætte
nærmere bestemmelser for art og omfang af forsvarets varetagelse af
andre opgaver end de i §§ 3 til 6 nævnte. Samarbejdet med
respektive ministre skal sikre, at en overtagelse af løsningen af
visse opgaver er præcis og sker i en fælles forståelse af
rækkevidde, begrænsninger m.v.
Forsvarets andre opgaver falder sædvanemæssigt
inden for et meget bredt spektrum og har det til fælles, at opgavernes
løsning enten er en hensigtsmæssig følge af den
virksomhed, som det militære forsvar i øvrigt udfører,
eller er et udtryk for, at samfundets civile ressourcer på det
pågældende område ikke er tilstrækkelige eller ikke
er så egnede som forsvarets ressourcer. Der er tale om varetagelse af
eller deltagelse i offentlige tjenester og om forskellige former for
permanent eller lejlighedsvis opgaveløsning.
Forsvaret har siden 1. januar 1996 haft ansvaret for
Statens Istjeneste og har siden 1. januar 2000 haft ansvaret for den
statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse
samt den statslige maritime forureningsbekæmpelse til søs.
Forsvaret udøver fiskeriinspektion ved
Færøerne og Grønland og yder bistand til de lokale
samfund.
Forsvaret bidrager til eftersøgnings- og
redningstjenesten.
Forsvaret udfører ammunitionsrydning m.v. og yder
efter anmodning bistand til politiet, Told og Skat, redningsberedskabet,
Sygehusvæsenet mfl.
Forsvaret samarbejder med og støtter det
øvrige totalforsvar. Totalforsvaret er et samarbejde mellem forsvaret,
politiet, redningsberedskabet og det civile beredskab, som udgør de
fire totalforsvarskomponenter. Med henblik på at optimere indsatsen i
tilfælde af katastrofe, krise eller krig, herunder sikre effektiv og
afbalanceret ressourceudnyttelse, koordineres den samlede indsats mellem
civile og militære myndigheder i totalforsvarssamarbejdet.
Det er hensigten, at bestemmelsen sikrer en
videreførelse af disse opgaver.
Til § 8
Bestemmelsens 1. punktum svarer indholdsmæssigt til
gældende lovs § 1, stk. 5.
Løsningen af forsvarets opgaver kan
nødvendiggøre indsats af styrker af alle tre værn med et
kort varsel. Forsvaret skal således kunne
udruste og uddanne enheder til forskelligartede opgaver,
støtte enheder logistisk i en længere periode og over
større afstande samt
indgå i kommandostrukturer i rammen af internationale
organisationer.
De overordnede opgaver for dansk forsvar sammenholdt med
Danmarks geografi og placering indebærer, at forsvaret skal være
sammensat således,
at Danmarks suverænitet kan hævdes, og landets eksistens
kan sikres,
at der inden for rammen af NATO´s integrerede militære
samarbejde kan ydes effektiv modstand mod angreb på dansk område
og gennemføres et effektivt egentligt forsvar af Danmark,
at der kan udføres effektiv efterretningsvirksomhed,
overvågning og varsling,
at der kan opretholdes et afpasset beredskab, og
at der kan gennemføres uddannelse og foretages en effektiv
styrkeopbygning.
Bestemmelsens 2. punktum er ny og lovfæster
hjemmeværnets deltagelse i løsningen af forsvarets opgaver inden
for rammerne af lov om hjemmeværnet, der fastsætter nærmere
bestemmelser om hjemmeværnets organisation m.v.
Til § 9
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til
gældende lovs § 2, idet der er foretaget en sproglig
præcisering. Bestemmelsen fastslår, at forsvarsministeren er
højeste ansvarlige myndighed for forsvaret.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 og
fastslår, at forsvarsministeren fastsætter organisationen af
hæren, søværnet og flyvevåbnet m.v.
Til § 11
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til
gældende lovs § 4, idet der i stk. 1 er foretaget en
præcisering. Bestemmelsen har til formål at regulere
ansvarsfordelingen mellem forsvarsministeren, forsvarschefen og
Forsvarsstaben.
Til § 12
Bestemmelsen svarer med en ændring af stk. 1
til gældende lovs § 5.
Ad stk. 1 og 2. Beslutning om danske styrkers
indsættelse i internationalt regi træffes i hvert enkelt
tilfælde af den danske regering. Ved afgivelse af styrker m.v., der
indsættes til løsning af opgaver, hvor de pågældende
styrker er bemyndiget til at anvende militære magtmidler mod fremmed
stat ud over selvforsvar, vil Folketingets samtykke forudgående blive
indhentet i overensstemmelse med grundlovens § 19, stk. 2.
Specielt til stk. 1 bemærkes, at sådanne
afgivelser normalt arrangeres efter aftale mellem Danmark og de relevante
parter. De dele af forsvarschefens kommando, som vedrører styrkernes
operative anvendelse og visse logistiske forhold, kan delegeres inden for
definerede rammer. Begrænsninger i de danske styrkers anvendelse vil
fremgå af mandatet til styrken samt af aftalen vedrørende den
konkrete operation. Således fastlægges styrkens detaljerede
opgave og myndighed, herunder mulighed for magtanvendelse, ligesom der
normalt sættes begrænsninger for styrkens geografiske anvendelse.
Det forudsættes, at ændringer i sådanne vilkår for
afgivelsen af styrker alene kan finde sted efter nærmere forhandling
mellem de relevante parter og danske myndigheder. I de tilfælde, hvor
dele af forsvarschefens kommando måtte være delegeret,
opretholdes fuld national kommando blandt andet med henblik på at
sikre, at styrkerne alene anvendes i overensstemmelse med den indgåede
aftale. Det vil yderligere gennem instruktion til den danske kommandohavende
for de afgivne styrker blive sikret, at den kommandohavende kan
forelægge ordrer m.v., som efter dennes opfattelse kan være i
strid med aftalen om afgivelse, for nationale danske myndigheder. Ansvaret
for administrative forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil
forblive et nationalt anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen
overdrages jurisdiktionskompetence over personellet til chefen for den
pågældende internationale styrke eller mission.
I de tilfælde, hvor Danmarks sikkerhed er truet, vil
de afgivne styrker umiddelbart kunne hjemkaldes. I andre situationer vil
styrkerne først kunne hjemkaldes efter udløbet af et efter
omstændighederne rimeligt varsel, medmindre helt afgørende
forudsætninger for afgivelsen måtte briste.
I forhold til gældende bestemmelse er
indsættelse af styrker ikke begrænset til opgaver under FN og
OSCE. Også eventuelle opgaver i lignende regi vil være
dækket af bestemmelsen.
På denne baggrund er den foreslåede ordning
ikke omfattet af den særlige bestemmelse i grundlovens § 20.
Særligt vedrørende stk. 2
bemærkes, at ved afgivelse af styrker til NATO i forbindelse med NATO´s
eventuelle rolle som udførende organisation finder det oven for under
stk. 1 anførte tilsvarende anvendelse. Også hvor NATO ikke
fungerer som udførende organisation, herunder ved egentlige
forsvarsmæssige foranstaltninger, kan delegation af forsvarschefens
kommando alene ske, for så vidt angår de dele af kommandoen, der
vedrører styrkernes operative anvendelse og visse logistiske forhold,
idet der via de fast etablerede godkendelses-, kommando- og
konsultationsprocedurer inden for NATO udøves effektiv national
kontrol med de afgivne styrkers anvendelse m.v. Ansvaret for administrative
forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil forblive et nationalt
dansk anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages
jurisdiktionskompetence over personellet til NATO-myndigheder.
Jurisdiktionsspørgsmål afgøres efter "Overenskomst
mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende status for
deres styrker".
Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende lov
og giver forsvarschefen mulighed for efter forsvarsministerens bemyndigelse
at delegere dele af sin kommando over de militære styrker til Chefen
for Forsvarets Operative Styrker.
Til § 13
Bestemmelsen er ny og har til formål at
lovfæste Forsvarets Efterretningstjenestes organisatoriske placering og
opgaver. Der tilsigtes ikke med bestemmelsen en ændring af de
nugældende forhold, som de er fastsat ved forsvarsministerens
direktiver til tjenesten.
Forsvarets Efterretningstjeneste er som nævnt i
bestemmelsen underlagt forsvarsministeren og virker direkte under ansvar over
for denne. Forsvarsministeren udsteder bestemmelser for tjenestens virksomhed
og opgaveløsning og varetager på regeringens vegne den
overordnede kontrol med tjenesten. Forsvarschefen prioriterer inden for
rammerne af gældende bestemmelser Forsvarets Efterretningstjenestes
løsning af militære opgaver.
Som nævnt i bestemmelsen har Forsvarets
Efterretningstjeneste til opgave at indsamle, bearbejde og formidle
informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed,
herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til
løsning af internationale opgaver. Forsvarets Efterretningstjeneste
skal endvidere kunne tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag
for totalforsvaret. Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod
forhold i udlandet, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste indhenter
militære, politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige
informationer af betydning for danske sikkerhedsinteresser. Disse
informationer indhentes over et bredt spektrum af muligheder, herunder
elektronisk efterretningsindhentning, ligesom Forsvarets
Efterretningstjeneste samarbejder med udenlandske partnere.
Efter forsvarsministerens bestemmelse leder og
kontrollerer Forsvarets Efterretningstjeneste på forsvarschefens vegne
den militære sikkerhedstjeneste, herunder sikkerhedstjeneste i relation
til private virksomheders arbejde på forsvarsområdet.
Forsvarets Efterretningstjeneste orienterer løbende
forsvarsministeren om virksomheden, herunder om samarbejdet med udenlandske
partnere.
Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne, der er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, vil
i overensstemmelse med hidtidig praksis blive holdt orienteret om Forsvarets
Efterretningstjenestes forhold samt om væsentlige omstændigheder
af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske
spørgsmål, som er af betydning for Forsvarets
Efterretningstjenestes virksomhed.
Til § 14
Suverænitetsopgaven omfatter overvågning og
suverænitetshævdelse i form af kontrol af fremmede
orlogsfartøjers og andre statsskibes samt militære
luftfartøjers adgang til de danske og de nordatlantiske dele af
rigsfællesskabets territorium og tilstødende områder for
at kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet.
Bestemmelsen skaber entydig hjemmel inden for et område, der
traditionelt har været reguleret ved kgl. anordning, senest kongelig
anordning nr. 224 af 16. april 1999 om fremmede orlogsfartøjer og
militære luftfartøjers adgang til dansk område under
fredsforhold. Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med
adgangen til at regulere sejlads og lufttrafik under krig eller andre
ekstraordinære forhold, jf. lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 2
og 3, som svarer til gældende lovs § 7.
Til § 15
Bestemmelsen er ny og skal erstatte kgl. anordning af 2.
oktober 1940 angående politimyndighed for søværnets skibe
og luftfartøjer. Forsvaret tillægges i medfør af
bestemmelsen bemyndigelse til at udøve politimyndighed til søs
og i luften. Politiet har generel hjemmel til at udøve
politimyndighed, men råder ikke over skibsmateriel til
egenhændigt og i alle situationer at kunne udøve denne til
søs. Det er således hensigtsmæssigt, at forsvaret i
forbindelse med sin øvrige opgavevaretagelse til søs kan
udøve politimyndighed. Forsvaret assisterer og støtter
endvidere så vidt muligt politiet til søs og i luften, jf.
bemærkningerne til § 7. Det er hensigten efter forhandling med
Justitsministeriet at fastsætte nærmere bestemmelser om
forsvarets udøvelse af politimyndighed til søs og i luften med
hjemmel i denne lov.
Til § 16
Bestemmelsen svarer med en sproglig præcisering til
gældende lovs § 6.
Bestemmelsen stammer fra lov nr. 276 af 18. juni 1951 og
blev indsat i forlængelse af oprettelsen af hjemmeværnet i 1948.
Hensigten var og er fortsat at gøre det ulovligt at oprette private
militære grupper, sammenslutninger m.v. uden for forsvarets, herunder
hjemmeværnets, organisation. Deltagelse i en ulovlig militær
organisation eller gruppe straffes efter straffelovens § 114,
stk. 2, med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder fængsel i indtil 2 år. Samme strafferamme
fastsættes, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, for de
tilfælde, hvor oprettelsen af en ulovlig militær organisation
ikke kan sidestilles med deltagelse, og hvor gerningsindholdet i
straffelovens § 114, stk. 2, således ikke er opfyldt.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 7 og
har til formål at regulere forsvarsministerens beføjelser under
krig eller andre ekstraordinære forhold.
Til § 18
Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til
gældende lovs § 8.
Ad stk. 1. Denne bestemmelse har til hensigt at
sikre, at overtrædelser af lovforslagets § 16 om oprettelsen af en
ulovlig militær organisation kan straffes efter straffelovens
§ 114, stk. 2.
Ad stk. 2 og 3. Da formentlig ikke alle forhold, der
omfattes af lovforslagets § 17, vil kunne straffes efter straffelovens
§ 110c, er en selvstændig straffebestemmelse, som svarer til
strafferammen i straffelovens § 110c, medtaget. Det følger af lov
nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., at idømmelse af
hæfte afskaffes fra 1. juli 2001 og erstattes af idømmelse af
fængsel indtil 4 måneder. Lovforslagene er justeret i
overensstemmelse hermed.
Ad stk. 4. Der er alene tale om en sproglig
ændring af bestemmelsen. Det kollektive bødeansvar efter
stk. 4 omfatter ikke overtrædelse af stk. 1, idet der i disse
tilfælde alene vil være tale om et personligt strafansvar for
deltagere i den ulovlige sammenslutning.
Til § 19
Loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001.
Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og
organisation m.v. ophæves samtidig hermed.
Til § 20
Der er her tale om en overgangsbestemmelse som
følge af, at loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001
og lov nr. 432 af 31 maj 2000 først ophæver hæftestraf 1.
juli 2001.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Retsinformation · 2. juni 2017
- Skriftlig fremsættelse (29. november 2000) - L 126, L 127 Retsinformation · 29. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forsvarsloven med henblik på en præcisering af forsvarets formål Retsinformation · 13. januar 2017
- 1990 BR 2 BERETNING OVER CSCE (KONFERENCEN OM SIKKERHED OG SAMARBEJDE I EUROPA) NR 2 1990-91, 1. SAMLING Retsinformation · 18. december 1990
- 1990 BR 7 BERETNING VEDRØRENDE INSTITUTIONER I EN NY SIKKERHEDSORDNING NR 7 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1991
- Forslag til folketingsbeslutning om uafhængig dansk udenrigspolitik Retsinformation · 22. februar 2000