Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

2000/1 LSF 126Lovforslag som fremsatForsvarsministeriet29. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. november 2000 af

forsvarsministeren (Hans Hækkerup)

Forslag

til

Lov om forsvarets formål, opgaver og

organisation m.v.

Kapitel 1

Forsvarets formål

§ 1.

Det militære forsvar skal bidrage til at fremme

fred og sikkerhed.

§ 2.

Forsvaret udgør et væsentligt

sikkerhedspolitisk middel og har til formål

1) at forebygge konflikter og krig,

2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte

eksistens og integritet og

3) at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for

menneskerettighederne.

Kapitel 2

Forsvarets opgaver

§ 3.

Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde

med allierede styrker kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt

forsvar af NATO´s område i overensstemmelse med Alliancens

strategi.

§ 4.

Forsvaret skal kunne konstatere og afvise

krænkelser af dansk suverænitet og varetage

myndighedsopgaver.

Læs alt

§ 5.

Forsvaret skal kunne deltage i tillidsskabende og

stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det

forsvarsmæssige område med lande uden for NATO med særlig

vægt på de central- og østeuropæiske lande.

§ 6.

Dansk forsvar skal med militære midler kunne

bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende,

fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

§ 7.

Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere

bestemmelse og forhandling med vedkommende ministre kunne løse andre

opgaver.

§ 8.

Forsvaret skal råde over styrker af hæren,

søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft,

udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse

de i §§ 3 til 7 nævnte opgaver. Hjemmeværnet deltager som en

del af forsvaret i løsningen af de opgaver, der påhviler de tre

værn.

Kapitel 3

Forsvarets organisation m.v.

§ 9.

Forsvarsministeren er højeste ansvarlige myndighed

for forsvaret.

§ 10.

Forsvarsministeren fastsætter størrelsen,

sammensætningen og organisationen af hæren, søværnet

og flyvevåbnet, herunder styrker m.v. til løsning af

internationale opgaver, samt af organer til støtte for forsvaret.

§ 11.

Forsvarschefen har under ansvar over for

forsvarsministeren kommandoen over hæren, søværnet og

flyvevåbnet samt de organer til støtte for forsvaret, der ikke

henhører direkte under Forsvarsministeriet.

Stk. 2.

Forsvarsstaben bistår forsvarschefen ved

løsning af de opgaver, der påhviler denne. Chefen for

Forsvarsstaben er stedfortræder for forsvarschefen.

Stk. 3.

Forsvarschefen og Forsvarsstaben udgør

Forsvarskommandoen.

§ 12.

Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra

forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over militære styrker

m.v., der indsættes til løsning af opgaver i henhold til

§§ 5 og 6, til chefen for den pågældende internationale

styrke eller mission.

Stk. 2.

Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra

forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over militære styrker

m.v., der indsættes til løsning af opgaver i NATO-regi, jf.

§ 3, til NATO´s øverstkommanderende for Den Fælles

Forsvarsstyrke i Europa (SACEUR) eller til NATO´s øverstkommanderende

for De Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet (SACLANT).

Stk. 3.

Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra

forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over de militære

styrker til chefen for Forsvarets Operative Styrker.

Kapitel 4

Forsvarets Efterretningstjeneste

§ 13.

Forsvarets Efterretningstjeneste er underlagt og virker

under ansvar over for forsvarsministeren.

Stk. 2.

Forsvarets Efterretningstjenestes opgave er at

indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af

betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder m.v. i

udlandet.

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 14.

Forsvarsministeren fastsætter bestemmelser om

fremmede orlogs- og statsfartøjers og militære

luftfartøjers adgang til dansk område.

§ 15.

Forsvarsministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte nærmere regler om forsvarets

udøvelse af politimyndighed til søs og i luften.

§ 16.

Der må ikke oprettes private sammenslutninger af

personer, der organiseres, uddannes eller udrustes til militær

virksomhed.

§ 17.

Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan

forsvarsministeren

1) uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i

grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden

kommunikation,

2) regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk

søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes

sejlads og

3) regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden

for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.

Stk. 2.

Under de forhold, der er nævnt i stk. 1,

skal borgerne mod fuld erstatning stille deres ejendom til rådighed for

landets forsvar efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

Erstatningen fastsættes efter tilsvarende regler, som er indeholdt i

beredskabsloven.

§ 18.

Overtrædelse af § 16 straffes efter

straffelovens § 114, stk. 2.

Stk. 2.

I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

§ 17, stk. 1, nr. 2 og 3, kan fastsættes straf af

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende

omstændigheder fængsel indtil 3 år for overtrædelse

af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3.

Den, der undlader at efterkomme forbud eller

påbud udstedt i medfør af § 17, stk. 1, nr. 2 eller 3,

straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under

skærpende omstændigheder fængsel indtil 3 år.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 19.

Loven træder i kraft den 1. marts 2001.

Stk. 2.

Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets

formål, opgaver og organisation m.v. ophæves.

§ 20.

Frem til den 1. juli 2001 kan i forskrifter, der

udfærdiges i medfør af § 17, stk. 1, nr. 2 og 3,

tillige fastsættes straf af hæfte for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2.

Frem til den 1. juli 2001 kan den, der undlader at

efterkomme forbud eller påbud udstedt i medfør af § 17,

stk. 1, nr. 2 eller 3 tillige straffes med hæfte.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Vedrørende Folketingets behandling af lov nr. 909

af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

henvises til Folketingstidende 1993/1994 sp. 88, 384, 2455 og 2998 samt

tillæg A sp. 5, tillæg B sp. 53 og 97 og tillæg C sp.

35.

Lovforslaget tilsigter at afløse lov nr. 909 af 8.

december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., der

nu i syv år har udgjort grundlaget for dansk forsvars

opgaveløsning. Lovforslaget er baseret på anbefalingerne i

beretningen "Fremtidens Forsvar", der blev udgivet i december 1998

af Forsvarskommissionen af 1997. I kommissoriet for Forsvarskommissionen af

1997 var det bl.a. bestemt, at Forsvarskommissionen skulle komme med

anbefalinger til ændringer af gældende lov. Kommissionens

beretning og anbefalinger kan således bidrage til uddybning af de

hensyn, der ligger til grund for lovforslaget.

Den gældende lov nr. 909 af 8. december 1993 om

forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. afløste den

tidligere lovgivning om forsvarets organisation fra 1982 som ændret i

1990 og trådte i kraft den 1. januar 1994. Loven blev udarbejdet og

vedtaget først og fremmest i konsekvens af den forudgående

sikkerhedspolitiske udvikling. En af nyskabelserne i loven var, at forsvarets

formål og overordnede opgaver blev fastlagt i loven. Det havde indtil

da ikke været tilfældet.

Forsvarets formål og opgaver vil fortsat

spænde fra dialog, samarbejde og konfliktforebyggelse til krisestyring

og egentlige forsvarsopgaver inden for NATO´s område. De internationale

og sikkerhedspolitiske perspektiver og forventninger samt den

risikoopfattelse, der lå til grund for NATO´s strategiske koncept fra

1991 og den danske forsvarslov fra 1993, er yderligere blevet bekræftet

i årene siden 1993. NATO´s nye strategiske koncept, som blev vedtaget

på NATO-topmødet i Washington i april 1999, afspejler denne

udvikling og beskriver Alliancens nye opgaver.

Den sikkerhedspolitiske udvikling siden begyndelsen af

1990erne, herunder NATO´s tilpasning og udvidelse, betyder, at Danmark i dag

nyder godt af en sikkerhedsgeografisk placering, der indebærer tryghed

nærmest uden fortilfælde. Den høje grad af sikkerhed vil

tillade en prioritering af de ressourcer, som er nødvendige for at

sikre evnen til at kunne bidrage til den indirekte sikkerhed. Forberedelse af

det direkte forsvar af dansk territorium og nærområde i

samarbejde med allierede styrker og forstærkninger kan under de

eksisterende omstændigheder tillægges relativ mindre betydning

til fordel for bidrag til NATO´s reaktionsstyrker samt deltagelse i

internationale operationer og i andre former for internationalt

samarbejde.

Opgaverne i tilslutning til et egentligt

territorierelateret forsvar i NATO-regi har ikke længere den tidligere

aktualitet, idet der ikke umiddelbart kan identificeres nogen direkte

militær trussel mod dansk territorium. Derimod vurderes der fortsat at

være betydeligt behov for at bidrage til i internationalt regi at

modvirke ustabilitet og konflikt.

De egentlige forsvarsopgaver må imidlertid i

overensstemmelse med Atlantpagtens artikel 5 fastholdes som en uadskillelig

del af formålet med dansk forsvar. Efter Atlantpagtens artikel 5 er

deltagerne enige om, at et væbnet angreb mod én eller flere af

deltagerne skal betragtes som et angreb mod dem alle. Hver af deltagerne skal

derfor i tilfælde af et væbnet angreb bistå det angrebne

deltagerland ved i samarbejde med de øvrige deltagerlande at foretage

nødvendige skridt til genoprettelse og opretholdelse af det

nordatlantiske områdes sikkerhed. Evnen til at varetage de egentlige

forsvarsopgaver er endvidere en forudsætning for, at dansk forsvar kan

påtage sig opgaver i forbindelse med internationale aktiviteter og

samarbejdsaktiviteter på det forsvarsmæssige område til

støtte for bevarelse eller etablering af fred.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

konsekvenser for staten i indeværende eller nærmest

følgende finansår. Ligeledes vurderes forslaget ikke at have

økonomiske konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative

konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser og forholdet til

EU-retten

Der skønnes ikke at være væsentlige

miljømæssige konsekvenser som følge af lovforslaget,

ligesom lovforslaget ikke ses at indeholde EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder

Lovforslaget har været i høring hos

Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet,

Miljø- og Energiministeriet, Statsansattes Kartel,

Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes

Centralorganisation, Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel,

Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets

Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps og Forsvarets

Bygningstjeneste.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ses ikke at rumme EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1,

stk. 1.

Dansk forsvars formål og opgaver tager udgangspunkt

i et bredt sikkerhedsbegreb. Forsvaret bidrager til at fremme fred og

sikkerhed gennem opretholdelse af en krigsforebyggende evne og deltagelse i

konfliktforebyggende og konfliktløsende operationer i international

sammenhæng.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1,

stk. 2.

Forsvarets krigsforebyggende evne skal fortrinsvis ses i

relation til dansk forsvars muligheder i tilfælde af en større

europæisk krise, mens forsvarets deltagelse i konfliktforebyggende og

konfliktløsende operationer primært relaterer sig til de

udvidede danske sikkerhedspolitiske mål og interesser. Opretholdelse af

en effektiv krigsforebyggende evne forudsætter, som hidtil, dansk

medlemskab af NATO samt aktiv og afbalanceret dansk deltagelse i Alliancens

fælles forsvarsindsats, herunder muligheden for rettidigt at kunne

tilvejebringe de militære styrker, som i samarbejde med allierede

effektivt kan sikre dansk suverænitet samt nationens fortsatte

eksistens.

Til § 3

Bestemmelsen er en omformulering af gældende lovs

§ 1, stk. 4, og skal ses i relation til § 2, nr. 1 og 2.

Løsning af krisestyrings- og de kollektive

forsvarsopgaver inden for alliancen har sammenhæng med den

fredsmæssige suverænitetshævdelse og er forbundet med det

militære forsvars rolle som den institution, der skal gøre det

muligt for samfundet at opretholde egen eksistens og integritet.

Nøglebegrebet er evnen til i samarbejde med allierede rettidigt at

kunne tilvejebringe en militær kapacitet, der er afpasset i forhold til

omgivelsernes kapaciteter, og som derved forebygger krig, muliggør

krisestyring og ultimativt et effektivt, kollektivt forsvar i NATO-regi. Den

krigsforebyggende effekt er i sidste ende baseret på en troværdig

forsvarsevne, der for Danmarks vedkommende må ses i relation til

samarbejdet med NATO-allierede. Opgaven omfatter ligeledes dansk forsvars

deltagelse i krisestyring og forsvar i andre dele af allianceområdet i

medfør af Atlantpagtens artikel 5 og i overensstemmelse med NATO´s

strategi. En vigtigt del af opgaveløsningen er fremskaffelse af

rettidig og nøjagtig efterretningsmæssig viden. Forsvaret er en

del af det samlede totalforsvar.

Til § 4

Bestemmelsen er ny, relaterer sig til § 2, nr. 2, og

har til formål at lovfæste de opgaver vedrørende

suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse, som forsvaret

udøver inden for Danmarks område.

Til § 5

Bestemmelsen afløser sammen med § 6

gældende lovs § 1, stk. 3, og skal ses i sammenhæng med

§ 2, nr. 1 og 3.

Forsvarets deltagelse i og bidrag til konfliktforebyggelse

og fremme af en fredelig udvikling i verden sigter mod at fremme

åbenhed, tillid og stabilitet samt at fjerne grundlaget for, at et land

uopdaget kan sætte sig i stand til eller uforvarende kan opfattes at

udgøre en direkte militær trussel mod et andet land. Opgaverne

omfatter dialog og samarbejde på det militære område,

primært i form af østsamarbejde, hvor dansk forsvar bl.a.

deltager i udviklingen af et stadigt tættere partnerskab med de

øst- og centraleuropæiske lande, samt gennemførelse og

verifikation af aftaler på våbenkontrol- og

nedrustningsområdet. For NATO har aktiviteter under Partnerskab for

Fred i forbindelse med dette opgavekompleks særlige dimensioner. Disse

er dels knyttet til Alliancens bestræbelser på at bistå de

lande, der har udtrykt ønske om medlemskab af NATO, med at forbedre

deres muligheder for optagelse i Alliancen, dels knyttet til muligheden for

at kunne gennemføre operationer til støtte for bevarelse eller

etablering af fred i NATO-regi med deltagelse af styrker fra lande, der ikke

er medlemmer af alliancen.

Til § 6

Bestemmelsen afløser sammen med § 5

gældende lovs § 1, stk. 3, og skal ses i sammenhæng med

§ 2, nr. 1 og 3.

Løsningen af konfliktforebyggende, fredsbevarende,

fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver sigter mod en

generel styrkelse af international fred og sikkerhed gennem evnen til at

deltage i militære operationer, der gennemføres for at

opnå kontrol med eller at bilægge konflikter, der normalt kun

indirekte er forbundet med dansk sikkerhed.

Det forhold, at aktørerne i det internationale

system er villige og i stand til at bidrage med styrker til løsning af

sådanne opgaver, er en grundlæggende forudsætning for at

opretholde et velfungerende og regelbundet internationalt system.

Bestemmelsen giver mulighed for, at forsvaret kan deltage i løsningen

af et bredt spektrum af opgaver til støtte for bevarelse eller

etablering af fred og i forskellige multilaterale sammenhænge, herunder

FN, OSCE og NATO. Bestemmelsen ændrer ikke ved, at der forud for

deltagelse i visse internationale opgaver skal indhentes samtykke fra

Folketinget i overensstemmelse med grundlovens § 19.

Til § 7

Bestemmelsen er ny, og giver forsvarsministeren

bemyndigelse til i samarbejde med respektive ministre at fastsætte

nærmere bestemmelser for art og omfang af forsvarets varetagelse af

andre opgaver end de i §§ 3 til 6 nævnte. Samarbejdet med

respektive ministre skal sikre, at en overtagelse af løsningen af

visse opgaver er præcis og sker i en fælles forståelse af

rækkevidde, begrænsninger m.v.

Forsvarets andre opgaver falder sædvanemæssigt

inden for et meget bredt spektrum og har det til fælles, at opgavernes

løsning enten er en hensigtsmæssig følge af den

virksomhed, som det militære forsvar i øvrigt udfører,

eller er et udtryk for, at samfundets civile ressourcer på det

pågældende område ikke er tilstrækkelige eller ikke

er så egnede som forsvarets ressourcer. Der er tale om varetagelse af

eller deltagelse i offentlige tjenester og om forskellige former for

permanent eller lejlighedsvis opgaveløsning.

Forsvaret har siden 1. januar 1996 haft ansvaret for

Statens Istjeneste og har siden 1. januar 2000 haft ansvaret for den

statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse

samt den statslige maritime forureningsbekæmpelse til søs.

Forsvaret udøver fiskeriinspektion ved

Færøerne og Grønland og yder bistand til de lokale

samfund.

Forsvaret bidrager til eftersøgnings- og

redningstjenesten.

Forsvaret udfører ammunitionsrydning m.v. og yder

efter anmodning bistand til politiet, Told og Skat, redningsberedskabet,

Sygehusvæsenet mfl.

Forsvaret samarbejder med og støtter det

øvrige totalforsvar. Totalforsvaret er et samarbejde mellem forsvaret,

politiet, redningsberedskabet og det civile beredskab, som udgør de

fire totalforsvarskomponenter. Med henblik på at optimere indsatsen i

tilfælde af katastrofe, krise eller krig, herunder sikre effektiv og

afbalanceret ressourceudnyttelse, koordineres den samlede indsats mellem

civile og militære myndigheder i totalforsvarssamarbejdet.

Det er hensigten, at bestemmelsen sikrer en

videreførelse af disse opgaver.

Til § 8

Bestemmelsens 1. punktum svarer indholdsmæssigt til

gældende lovs § 1, stk. 5.

Løsningen af forsvarets opgaver kan

nødvendiggøre indsats af styrker af alle tre værn med et

kort varsel. Forsvaret skal således kunne

udruste og uddanne enheder til forskelligartede opgaver,

støtte enheder logistisk i en længere periode og over

større afstande samt

indgå i kommandostrukturer i rammen af internationale

organisationer.

De overordnede opgaver for dansk forsvar sammenholdt med

Danmarks geografi og placering indebærer, at forsvaret skal være

sammensat således,

at Danmarks suverænitet kan hævdes, og landets eksistens

kan sikres,

at der inden for rammen af NATO´s integrerede militære

samarbejde kan ydes effektiv modstand mod angreb på dansk område

og gennemføres et effektivt egentligt forsvar af Danmark,

at der kan udføres effektiv efterretningsvirksomhed,

overvågning og varsling,

at der kan opretholdes et afpasset beredskab, og

at der kan gennemføres uddannelse og foretages en effektiv

styrkeopbygning.

Bestemmelsens 2. punktum er ny og lovfæster

hjemmeværnets deltagelse i løsningen af forsvarets opgaver inden

for rammerne af lov om hjemmeværnet, der fastsætter nærmere

bestemmelser om hjemmeværnets organisation m.v.

Til § 9

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til

gældende lovs § 2, idet der er foretaget en sproglig

præcisering. Bestemmelsen fastslår, at forsvarsministeren er

højeste ansvarlige myndighed for forsvaret.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 og

fastslår, at forsvarsministeren fastsætter organisationen af

hæren, søværnet og flyvevåbnet m.v.

Til § 11

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til

gældende lovs § 4, idet der i stk. 1 er foretaget en

præcisering. Bestemmelsen har til formål at regulere

ansvarsfordelingen mellem forsvarsministeren, forsvarschefen og

Forsvarsstaben.

Til § 12

Bestemmelsen svarer med en ændring af stk. 1

til gældende lovs § 5.

Ad stk. 1 og 2. Beslutning om danske styrkers

indsættelse i internationalt regi træffes i hvert enkelt

tilfælde af den danske regering. Ved afgivelse af styrker m.v., der

indsættes til løsning af opgaver, hvor de pågældende

styrker er bemyndiget til at anvende militære magtmidler mod fremmed

stat ud over selvforsvar, vil Folketingets samtykke forudgående blive

indhentet i overensstemmelse med grundlovens § 19, stk. 2.

Specielt til stk. 1 bemærkes, at sådanne

afgivelser normalt arrangeres efter aftale mellem Danmark og de relevante

parter. De dele af forsvarschefens kommando, som vedrører styrkernes

operative anvendelse og visse logistiske forhold, kan delegeres inden for

definerede rammer. Begrænsninger i de danske styrkers anvendelse vil

fremgå af mandatet til styrken samt af aftalen vedrørende den

konkrete operation. Således fastlægges styrkens detaljerede

opgave og myndighed, herunder mulighed for magtanvendelse, ligesom der

normalt sættes begrænsninger for styrkens geografiske anvendelse.

Det forudsættes, at ændringer i sådanne vilkår for

afgivelsen af styrker alene kan finde sted efter nærmere forhandling

mellem de relevante parter og danske myndigheder. I de tilfælde, hvor

dele af forsvarschefens kommando måtte være delegeret,

opretholdes fuld national kommando blandt andet med henblik på at

sikre, at styrkerne alene anvendes i overensstemmelse med den indgåede

aftale. Det vil yderligere gennem instruktion til den danske kommandohavende

for de afgivne styrker blive sikret, at den kommandohavende kan

forelægge ordrer m.v., som efter dennes opfattelse kan være i

strid med aftalen om afgivelse, for nationale danske myndigheder. Ansvaret

for administrative forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil

forblive et nationalt anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen

overdrages jurisdiktionskompetence over personellet til chefen for den

pågældende internationale styrke eller mission.

I de tilfælde, hvor Danmarks sikkerhed er truet, vil

de afgivne styrker umiddelbart kunne hjemkaldes. I andre situationer vil

styrkerne først kunne hjemkaldes efter udløbet af et efter

omstændighederne rimeligt varsel, medmindre helt afgørende

forudsætninger for afgivelsen måtte briste.

I forhold til gældende bestemmelse er

indsættelse af styrker ikke begrænset til opgaver under FN og

OSCE. Også eventuelle opgaver i lignende regi vil være

dækket af bestemmelsen.

På denne baggrund er den foreslåede ordning

ikke omfattet af den særlige bestemmelse i grundlovens § 20.

Særligt vedrørende stk. 2

bemærkes, at ved afgivelse af styrker til NATO i forbindelse med NATO´s

eventuelle rolle som udførende organisation finder det oven for under

stk. 1 anførte tilsvarende anvendelse. Også hvor NATO ikke

fungerer som udførende organisation, herunder ved egentlige

forsvarsmæssige foranstaltninger, kan delegation af forsvarschefens

kommando alene ske, for så vidt angår de dele af kommandoen, der

vedrører styrkernes operative anvendelse og visse logistiske forhold,

idet der via de fast etablerede godkendelses-, kommando- og

konsultationsprocedurer inden for NATO udøves effektiv national

kontrol med de afgivne styrkers anvendelse m.v. Ansvaret for administrative

forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil forblive et nationalt

dansk anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages

jurisdiktionskompetence over personellet til NATO-myndigheder.

Jurisdiktionsspørgsmål afgøres efter "Overenskomst

mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende status for

deres styrker".

Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende lov

og giver forsvarschefen mulighed for efter forsvarsministerens bemyndigelse

at delegere dele af sin kommando over de militære styrker til Chefen

for Forsvarets Operative Styrker.

Til § 13

Bestemmelsen er ny og har til formål at

lovfæste Forsvarets Efterretningstjenestes organisatoriske placering og

opgaver. Der tilsigtes ikke med bestemmelsen en ændring af de

nugældende forhold, som de er fastsat ved forsvarsministerens

direktiver til tjenesten.

Forsvarets Efterretningstjeneste er som nævnt i

bestemmelsen underlagt forsvarsministeren og virker direkte under ansvar over

for denne. Forsvarsministeren udsteder bestemmelser for tjenestens virksomhed

og opgaveløsning og varetager på regeringens vegne den

overordnede kontrol med tjenesten. Forsvarschefen prioriterer inden for

rammerne af gældende bestemmelser Forsvarets Efterretningstjenestes

løsning af militære opgaver.

Som nævnt i bestemmelsen har Forsvarets

Efterretningstjeneste til opgave at indsamle, bearbejde og formidle

informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed,

herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til

løsning af internationale opgaver. Forsvarets Efterretningstjeneste

skal endvidere kunne tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag

for totalforsvaret. Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod

forhold i udlandet, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste indhenter

militære, politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige

informationer af betydning for danske sikkerhedsinteresser. Disse

informationer indhentes over et bredt spektrum af muligheder, herunder

elektronisk efterretningsindhentning, ligesom Forsvarets

Efterretningstjeneste samarbejder med udenlandske partnere.

Efter forsvarsministerens bestemmelse leder og

kontrollerer Forsvarets Efterretningstjeneste på forsvarschefens vegne

den militære sikkerhedstjeneste, herunder sikkerhedstjeneste i relation

til private virksomheders arbejde på forsvarsområdet.

Forsvarets Efterretningstjeneste orienterer løbende

forsvarsministeren om virksomheden, herunder om samarbejdet med udenlandske

partnere.

Folketingets Udvalg vedrørende

Efterretningstjenesterne, der er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, vil

i overensstemmelse med hidtidig praksis blive holdt orienteret om Forsvarets

Efterretningstjenestes forhold samt om væsentlige omstændigheder

af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske

spørgsmål, som er af betydning for Forsvarets

Efterretningstjenestes virksomhed.

Til § 14

Suverænitetsopgaven omfatter overvågning og

suverænitetshævdelse i form af kontrol af fremmede

orlogsfartøjers og andre statsskibes samt militære

luftfartøjers adgang til de danske og de nordatlantiske dele af

rigsfællesskabets territorium og tilstødende områder for

at kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet.

Bestemmelsen skaber entydig hjemmel inden for et område, der

traditionelt har været reguleret ved kgl. anordning, senest kongelig

anordning nr. 224 af 16. april 1999 om fremmede orlogsfartøjer og

militære luftfartøjers adgang til dansk område under

fredsforhold. Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med

adgangen til at regulere sejlads og lufttrafik under krig eller andre

ekstraordinære forhold, jf. lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 2

og 3, som svarer til gældende lovs § 7.

Til § 15

Bestemmelsen er ny og skal erstatte kgl. anordning af 2.

oktober 1940 angående politimyndighed for søværnets skibe

og luftfartøjer. Forsvaret tillægges i medfør af

bestemmelsen bemyndigelse til at udøve politimyndighed til søs

og i luften. Politiet har generel hjemmel til at udøve

politimyndighed, men råder ikke over skibsmateriel til

egenhændigt og i alle situationer at kunne udøve denne til

søs. Det er således hensigtsmæssigt, at forsvaret i

forbindelse med sin øvrige opgavevaretagelse til søs kan

udøve politimyndighed. Forsvaret assisterer og støtter

endvidere så vidt muligt politiet til søs og i luften, jf.

bemærkningerne til § 7. Det er hensigten efter forhandling med

Justitsministeriet at fastsætte nærmere bestemmelser om

forsvarets udøvelse af politimyndighed til søs og i luften med

hjemmel i denne lov.

Til § 16

Bestemmelsen svarer med en sproglig præcisering til

gældende lovs § 6.

Bestemmelsen stammer fra lov nr. 276 af 18. juni 1951 og

blev indsat i forlængelse af oprettelsen af hjemmeværnet i 1948.

Hensigten var og er fortsat at gøre det ulovligt at oprette private

militære grupper, sammenslutninger m.v. uden for forsvarets, herunder

hjemmeværnets, organisation. Deltagelse i en ulovlig militær

organisation eller gruppe straffes efter straffelovens § 114,

stk. 2, med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder fængsel i indtil 2 år. Samme strafferamme

fastsættes, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, for de

tilfælde, hvor oprettelsen af en ulovlig militær organisation

ikke kan sidestilles med deltagelse, og hvor gerningsindholdet i

straffelovens § 114, stk. 2, således ikke er opfyldt.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 7 og

har til formål at regulere forsvarsministerens beføjelser under

krig eller andre ekstraordinære forhold.

Til § 18

Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til

gældende lovs § 8.

Ad stk. 1. Denne bestemmelse har til hensigt at

sikre, at overtrædelser af lovforslagets § 16 om oprettelsen af en

ulovlig militær organisation kan straffes efter straffelovens

§ 114, stk. 2.

Ad stk. 2 og 3. Da formentlig ikke alle forhold, der

omfattes af lovforslagets § 17, vil kunne straffes efter straffelovens

§ 110c, er en selvstændig straffebestemmelse, som svarer til

strafferammen i straffelovens § 110c, medtaget. Det følger af lov

nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., at idømmelse af

hæfte afskaffes fra 1. juli 2001 og erstattes af idømmelse af

fængsel indtil 4 måneder. Lovforslagene er justeret i

overensstemmelse hermed.

Ad stk. 4. Der er alene tale om en sproglig

ændring af bestemmelsen. Det kollektive bødeansvar efter

stk. 4 omfatter ikke overtrædelse af stk. 1, idet der i disse

tilfælde alene vil være tale om et personligt strafansvar for

deltagere i den ulovlige sammenslutning.

Til § 19

Loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001.

Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og

organisation m.v. ophæves samtidig hermed.

Til § 20

Der er her tale om en overgangsbestemmelse som

følge af, at loven foreslås at træde i kraft 1. marts 2001

og lov nr. 432 af 31 maj 2000 først ophæver hæftestraf 1.

juli 2001.

Lignende dokumenter