Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2000 af
finansministeren (Mogens Lykketoft)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om statens
tjenestemænd i Grønland
(Ændring af reglerne om tjenestemandsretten,
afskedigelse af åremålsansatte m.v.)
§ 1
I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 574 af 5. august 1991, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 14 udgår »i staten, folkeskolen og
folkekirken«.
2.
I § 21, stk. 4, ændres »underretten« til:
»kredsretten«
3.
I § 28 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på
åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved
åremålets udløb.«
4.
§ 30 ophæves.
5.
§ 31, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
6.
I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4«
Læs alt
til: »stk. 3-5«.
7.
I § 32 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en
åremålsstilling ydes længst til åremålets
udløb.«.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
8.
I § 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr.
1, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.
9.
I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.
10.
I § 33, stk. 3, ændres to steder
»§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.
11.
Kapitel 8 ophæves.
12.
Kapitel 9 ophæves.
13.
I § 47, stk. 1 og 3, udgår »i staten,
folkeskolen og folkekirken«.
14.
§ 48 affattes således:
»§ 48. Finansministeren nedsætter en
tjenestemandsret for statens tjenestemænd i Grønland, der
består af en formand og en stedfortræder for denne samt otte
andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en
sekretær.
Stk. 2.
Landsdommeren i Grønland er formand.
Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en
stedfortræder for formanden. Udpegningen gælder indtil
udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 65
år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for
at kunne udpeges.
Stk. 3.
Finansministeren beskikker otte dommere og
stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for
disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 45
nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for
en periode af 5 år.
Stk. 4.
Har centralorganisationerne ikke, senest 1 måned
før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det
nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker
arbejdsministeren den eller de manglende.
Stk. 5.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 6.
Afgår en af finansministeren eller
arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet
af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af
perioden. Var den afgåede dommer beskikket efter indstilling fra
centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter
indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en
måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders
fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning
fra finansministeren.«.
15.
Efter § 48 indsættes:
»§ 48 a. I den enkelte sags behandling deltager
tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand
samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses
stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter
indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til
§ 48, stk. 4, eller stk. 6, 3. pkt.
§ 48 b.
For tjenestemandsrettens formand, dommere og
stedfortrædere gælder de i lov om rettens pleje i Grønland
fastsatte inhabilitetsregler for dommere.
Stk. 2.
De dommere, som skal deltage i
pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse,
om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.
Stk. 3.
Indsigelser mod en dommers habilitet bør
så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen
om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle
omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen
påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af
retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes
afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst
spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i
afgørelsen.«.
16.
§ 49, stk. 3 affattes således:
»Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan ikke indbringes
for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de
almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende
centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i
stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten.«.
17.
I § 49 c indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i
parternes adgang til at lade møde for sig i tjenestemandsretten ved
rettergangsfuldmægtig.«.
18.
§§ 49 d 49 j ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 49 d. Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk,
men kan sættes andetsteds, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt.
§ 49 e.
Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til
tjenestemandsretten.
Stk. 2.
Klageskriftet skal indeholde
1) parternes navn og adresse,
2) klagerens påstand,
3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå
påstanden støttes, og angivelse af de dokumenter og andre
beviser, som klageren agter at påberåbe sig.
§ 49 f.
Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af
klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at
afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader
sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter reglerne om
forkyndelse i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2.
Svarskriftet skal indeholde
1) indklagedes påstand,
2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå
påstanden støttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil
påberåbe sig.
§ 49 g.
Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling
finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.
Stk. 2.
Under forberedende retsmøder beklædes
retten af formanden eller dennes stedfortræder.
Stk. 3.
Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen
på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes
indforståelse træffes ved beslutning.
Stk. 4.
De forberedende retsmøder afholdes for lukkede
døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade
andre end partsrepræsentanterne at overvære
retsmøderne.
§ 49 h.
For domsforhandlingen gælder med de
fornødne tilpasninger reglerne om domsforhandling af civile retssager
i 1. instans i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2.
Domsforhandlingen foregår for åbne
døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden
i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.
§ 49 i.
Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående
rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og
retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de
dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De
afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.
Stk. 2.
Afgørelsen træffes efter
stemmeflertallet.
Stk. 3.
Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden,
hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.
§ 49 j.
Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde
ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke
indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.
§ 49 k.
Bestemmelserne i lov om rettens pleje i
Grønland om virkningen af en parts udeblivelse og om adgangen til
genoptagelse af civile retssager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom,
finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af
tjenestemandsretten.
Stk. 2.
Tjenestemandsrettens formand eller dennes
stedfortræder kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 49
g, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når
1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden
ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en
genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,
2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej
vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og
3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for
genoptagelse.
§ 49 l.
Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter
reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse af
domme.
Stk. 2.
Forlig indgået for tjenestemandsretten og
beslutninger efter § 49 g, stk. 3, kan fuldbyrdes efter reglerne i
lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig, der er
indgået for en ret.
Stk. 3.
Reglerne i lov om rettens pleje i Grønland
vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der
fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for
indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af tjenestemandsrettens
domme, kendelser og beslutninger.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
For tjenestemænd, hvis
åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens
ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt
afsked.
Stk. 3.
Indtil der med virkning fra den 1. juli 2003 er
foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til
tjenestemandsretten, forbliver de nu siddende medlemmer og
stedfortrædere i virksomhed.
Stk. 4.
Afgår den af landsdommeren udpegede
stedfortræder inden 1. juli 2003, udpeges en anden efter reglerne i
§ 48, stk. 2 i lov om statens tjenestemænd i Grønland,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.
Stk. 5.
Afgår en beskikket eller udpeget dommer eller
stedfortræder i øvrigt inden 1. juli 2003, beskikkes en anden
for den resterende del af perioden efter reglerne i § 48, stk. 6, i
lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 14.
Stk. 6.
De ved lovens ikrafttræden verserende sager for
tjenestemandsretten skal færdigbehandles efter reglerne i §§ 49
c-49 j i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 17 og 18.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål
Nærværende forslag til lov om ændring af
lov om statens tjenestemænd i Grønland, der fremsættes
samtidig med forslag til ændring af lov om en tjenestemandsret for
Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i
Grønland, har til formål dels at bringe reglerne om
tjenestemandsretten i overensstemmelse med de regelsæt, der
gælder for Tjenestemandsretten og den kommunale tjenestemandsret, og
som foreslås gennemført for tjenestemandsretten for
Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i
Grønland, dels at skabe parallelitet mellem de regler, der
gælder for tjenestemænd i henhold til tjenestemandsloven, og de
regler, der gælder for statens tjenestemænd i
Grønland.
2. Oversigt over lovforslaget
Forslaget om ændring af reglerne om
tjenestemandsretten indebærer
ændring af reglerne om udpegning/beskikkelse af
dommerne
at der indføres udtrykkelige bestemmelser om
dommernes og stedfortrædernes habilitet
at der indføres mere detaljerede regler om
procesmåden ved tjenestemandsretten
lempelse i adgangen for tjenestemænd til at
indbringe sager, der hører under tjenestemandsretten, for de
almindelige domstole.
Endvidere indebærer forslaget, at tjenestemænd
ansat på åremål omfattes af de almindelige regler om
afskedigelse af tjenestemænd, og der foreslås enkelte
ændringer af mere redaktionel karakter, herunder tilpasning til den
aktuelle fordeling af områder mellem staten og hjemmestyret.
3. Afskedigelse af tjenestemænd på åremål
I henhold til § 30 i lov om statens
tjenestemænd i Grønland kan tjenestemænd ansat på
åremål kun afskediges uden ansøgning, hvis afskedigelsen
er begrundet i helbredsmæssige årsager, disciplinære
forhold m.v. eller opnåelse af den pligtige afgangsalder.
Der kan imidlertid også være behov for at
kunne afskedige åremålsansatte tjenestemænd af samme grunde
som varigt ansatte tjenestemænd. For eksempel kan der vise sig behov
for at nedlægge stillingen, og også åremålsansatte
kan vise sig at være - eller blive - uegnede til at varetage
stillingen, og der kan opstå samarbejdsvanskeligheder i løbet af
ansættelsesperioden.
Det foreslås derfor at ophæve § 30,
så åremålsansatte tjenestemænd bliver omfattet af de
almindelige for tjenestemænd gældende afskedigelsesregler,
herunder reglerne om diskretionær afsked.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 4.
Ændringen foreslås alene at få virkning
for åremålsansættelser, der påbegyndes efter lovens
ikrafttræden.
En tilsvarende ændring blev gennemført i lov
om tjenestemænd ved lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af
tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love.
(Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen,
ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af
åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk
indfødsret m.v.).
4. Kirkens tjenestemænd
Kapitel 9 i loven indeholder særbestemmelser om
kirkens tjenestemænd.
I henhold til lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i
Grønland udgør Grønland et selvstændigt stift
inden for den danske folkekirke, og biskoppen ansættes og afskediges
ved kongelig resolution. Men bortset herfra er kirken i Grønland
overgået til Grønlands hjemmestyre, jf. landstingsforordning nr.
2 af 30. marts 1982 om kirken i Grønland. Da reglerne om
udnævnelse af biskoppen er fastsat i nævnte lov, og de
almindelige ansættelsesretlige forhold for biskoppen er reguleret ved
lov om statens tjenestemænd i Grønland, foreslås det at
ophæve kapitel 9.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 12.
5. Tjenestemandsretten
Ved lov nr. 346 af 2. juni 1999 gennemførtes en
ændring af lov om tjenestemænd, hvorved der bl.a. skete en
ændring i reglerne om Tjenestemandsretten med henblik på at
sikre, dels at retten med den fornødne sikkerhed lever op til kravene
til en uafhængig og upartisk domstol i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention dels paralleliteten til Arbejdsretten. Samtidig
gennemførtes tilsvarende ændringer i lov om en kommunal
tjenestemandsret, da der hidtil havde været overensstemmelse mellem
reglerne om de to tjenestemandsretter.
I foråret 2000 anmodede Grønlands hjemmestyre
om, at der søges gennemført en række ændringer i
lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes
tjenestemænd i Grønland, hvilket bl. a. vil bringe det
gældende regelsæt for denne tjenestemandsret i overensstemmelse
med reglerne på det statslige og det kommunale område.
Nærværende forslag til lov om ændring af lov om statens
tjenestemænd i Grønland, der fremsættes samtidig med
forslag til ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands
hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, har bl. a.
til formål at skabe parallelitet mellem de fire
tjenestemandsretter.
I henhold til § 48 i lov om statens
tjenestemænd i Grønland består tjenestemandsretten af en
formand og en stedfortræder for denne samt otte andre medlemmer og
stedfortrædere for disse.
Landsdommeren i Grønland er formand. Landsdommeren
udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en
stedfortræder for formanden.
Finansministeren udpeger fire medlemmer og
stedfortrædere for disse, og de forhandlingsberettigede
centralorganisationer udpeger i forening fire medlemmer og
stedfortrædere for disse. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges
for 3 år ad gangen.
For at tjenestemandsretten i lov om statens
tjenestemænd i Grønland som hidtil med de nødvendige
tilpasninger kan stemme overens med reglerne om Tjenestemandsretten i
tjenestemandsloven, foreslås det, at
reglerne om udpegning af medlemmer og
stedfortrædere til tjenestemandsretten i lov om statens
tjenestemænd i Grønland ændres
betegnelsen »medlem« ændres til »dommer«
der indføres regler om dommeres habilitet
der indføres mere detaljerede regler om
procesmåden.
Efter forslaget er landsdommeren i Grønland fortsat
formand for tjenestemandsretten, og landsdommeren udpeger som hidtil blandt
landsrettens fuldmægtige en stedfortræder for formanden. Med
henblik på at sikre stedfortræderens uafhængighed
foreslås det imidlertid, at den pågældende udpeges for
resten af sin embedsperiode som fuldmægtig i stedet for som hidtil for
3 år.
Det foreslås, at de dommere og stedfortrædere,
der efter gældende regler udpeges af finansministeren og de
forhandlingsberettigede centralorganisationer, fremtidig beskikkes af
finansministeren. Halvdelen af dommerne og stedfortræderne for disse
beskikkes efter fælles indstilling fra centralorganisationerne. Det
forudsættes, at centralorganisationerne alene indstiller det
nødvendige antal dommere og stedfortrædere, og at
finansministeren følger indstillingerne.
Funktionsperioden for de dommere og stedfortrædere,
der beskikkes af finansministeren, foreslås fastsat til 5 år i
stedet for som hidtil 3 år.
Hvis centralorganisationerne ikke i tide foretager de
nødvendige indstillinger, beskikker arbejdsministeren de manglende
dommere og stedfortrædere. Det forudsættes, at arbejdsministeren
ved beskikkelsen tager hensyn til, at der ved sammensætningen af
tjenestemandsretten er tilsigtet en ligelig repræsentation af
arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 14.
Der har ikke hidtil været bestemmelser om,
hvornår et medlem eller en stedfortræder i tjenestemandsretten
skal vige sit sæde på grund af speciel inhabilitet. Da
tjenestemandsretten imidlertid har status som domstol, bør der
være udtrykkelige bestemmelser herom.
Det foreslås derfor, at de i lov om rettens pleje i
Grønland fastsatte inhabilitetsregler for dommere skal gælde for
tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 15.
Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan
ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog
anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende
centralorganisation har afslået at indbringe en sag om
overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler m.v. for
tjenestemandsretten, jf. § 49, stk. 3, 2. pkt., i den
gældende lov.
Det foreslås at ændre denne bestemmelse,
således at det er tilstrækkeligt, at tjenestemanden
godtgør, at centralorganisationen ikke agter at indbringe sagen for
tjenestemandsretten. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 53,
stk. 3, i lov om tjenestemænd og til § 11, stk. 2, i lov
om Arbejdsretten.
Efter § 49, stk. 3, 3. pkt., gælder der en
tidsfrist for tjenestemandens anlæggelse af sag ved de almindelige
domstole i disse tilfælde. En sådan sag skal anlægges inden
6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget meddelelse om den
endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af
centralorganisationen eller tjenestemandsretten.
Der er ikke i arbejdsretsloven fastsat nogen frist for
lønmodtageres sagsanlæg ved de almindelige domstole om
påståede løntilgodehavender, hvor den
pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation
ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.
Efter Finansministeriets opfattelse er det ikke
nødvendigt at opretholde den særlige frist for
tjenestemænds sagsanlæg ved de almindelige domstole. Hertil
kommer, at det efter den gældende bestemmelse er uklart, hvornår
fristen begynder at løbe. På den baggrund foreslås det, at
bestemmelsen ophæves. Tilsvarende ændring gennemførtes i
lov om tjenestemænd og lov om en kommunal tjenestemandsret ved lov nr.
346 af 2. juni 1999.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 16.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke administrative eller
økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser
og ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Forslaget har været i høring hos:
Grønlands hjemmestyre, rigsombudsmanden i Grønland,
landsdommeren i Grønland, De grønlandske kommuners
Landsforening, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Akademikernes
Centralorganisation, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes
Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Kommunernes
Landsforening.
Lovforslagets konsekvenser i
hovedtræk
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
-
-
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
-
-
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
-
-
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
-
-
Miljømæssige konsekvenser
-
-
Administrative konsekvenser for borgerne
-
-
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 2
Ændringen bringer bestemmelsens sprogbrug i
overensstemmelse med sprogbrugen i lov om rettens pleje i
Grønland.
Til nr. 3 og 4
Ændringerne betyder, at åremålsansatte
bliver omfattet af de almindelige regler om afskedigelse af
tjenestemænd.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Bestemmelsen i lovens § 31, stk. 2, om, at
enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få
skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden, foreslås ophævet, da
tilsvarende regel følger af forvaltningslovens kapitel 6, og
forvaltningsloven er sat i kraft i Grønland, for så vidt
angår sager om grønlandske anliggender, der er eller har
været under behandling af rigsmyndigheder. Da
ansættelsesmyndigheden er en rigsmyndighed, vil betingelsen for at
benytte forvaltningsloven altid være opfyldt.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel ændring som
følge af denne lovs § 1, nr. 7.
Til nr. 7
Bestemmelsen, der svarer til den ændring, der er
gennemført i lov om tjenestemænd, har betydning i de
tilfælde, hvor en åremålsansat, der ikke har krav på
tilbagegangsstilling, afskediges, fordi åremålsstillingen
nedlægges, uden at der anvises den pågældende en i forhold
til åremålsstillingen passende stilling.
Det er i overensstemmelse med almindelige regler om
tidsbegrænset ansættelse, at alle gensidige forpligtelser
bortfalder ved periodens udløb, hvis andet ikke er aftalt.
Til nr. 8 og 9
Der er tale om redaktionelle ændringer som
følge af denne lovs § 1, nr. 7.
Til nr. 10
Der er tale om en redaktionel ændring som
følge af denne lovs § 1 nr. 5.
Til nr. 11
Da det grønlandske skolevæsen har været
et hjemmestyreanliggende siden 1. januar 1980, er ansatte i
skolevæsenet ikke statstjenestemænd og dermed ikke omfattet af
loven.
Til nr. 12
Da biskoppen i Grønland er den eneste
tilbageværende folkekirketjenestemand i den grønlandske kirke,
og pågældendes forhold er reguleret dels ved anden lov dels ved
reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, kan
bestemmelserne ophæves.
Der henvises til pkt. 4 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 14
Forslaget vedrører udpegning og beskikkelse af
dommere til tjenestemandsretten.
Der henvises til pkt. 5 i de almindelig
bemærkninger.
Til nr. 15
Den foreslåede § 48 a vedrører
tjenestemandsrettens sammensætning ved den enkelte sags behandling.
Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 48, stk. 6, med de
ændringer, der følger af forslaget om, at dommerne fremover
beskikkes.
Den foreslåede § 48 b indeholder regler om
speciel inhabilitet for tjenestemandsrettens dommere.
Der henvises til pkt. 5 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Forslaget vedrører en tjenestemands adgang til at
indbringe sager, der hører under tjenestemandsretten, for de
almindelige domstole.
Forslaget indebærer, at det er tilstrækkeligt,
at tjenestemanden kan godtgøre, at centralorganisationen ikke agter at
indbringe sagen for tjenestemandsretten, og samtidig ophæves den
hidtidige 6-måneders-frist for tjenestemandens anlæggelse af sag
ved de almindelige domstole.
Der henvises til pkt. 5 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17 og 18
De foreslåede bestemmelser omhandler
procesmåden ved tjenestemandsretten. De svarer med de nødvendige
tilpasninger til procesmåden ved Arbejdsretten, som er udarbejdet med
retsplejeloven som forbillede
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2001.
I stk. 2 foreslås det, at de nye regler
om afskedigelse af åremålsansatte under
åremålsansættelsen alene får virkning for
åremålsansættelser, der påbegyndes efter lovens
ikrafttræden.
I stk. 3 foreslås det, at de nu siddende
medlemmer og stedfortrædere i tjenestemandsretten, som er udpeget for
perioden indtil udgangen af juni 2003 forbliver i virksomhed, indtil der med
virkning fra 1. juli 2003 er foretaget udpegning og beskikkelse efter de nye
regler.
I stk. 4 og 5 stilles forslag om, hvorledes
udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere skal ske, hvis de
pågældende afgår inden 1. juli 2003.
Bestemmelsen i stk. 6 om behandlingen af
verserende sager i tjenestemandsretten svarer til overgangsbestemmelsen i
§ 8, stk. 6, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af
tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love.
(Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen,
ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af
åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk
indfødsret m.v.).
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 14.
Behandling af sager om overtagelse af en stilling uden
for en tjenestemands hidtidige ansættelsesområde efter § 13,
stk. 2 og 3, eller om overtagelse af et andet passende
arbejdsområde uden for en tjenestemands tidligere
ansættelsesområde efter § 13, stk. 4, sker ved det i
lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 13
omhandlede nævn.
1.
I § 14 udgår »i staten, folkeskolen og
folkekirken«.
§ 21.
- - -
Stk. 4.
Enhver ansat har pligt til at give møde under
forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring
som vidne, underkastes foranstaltning efter kriminallovens § 85. Hvis et
vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive
forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre ved underretten
på det sted, hvor forhørene afholdes eller den
pågældende bor.
Stk. 5
. - - -
2.
I § 21, stk. 4, ændres »underretten« til:
»kredsretten«
§ 28.
Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning
med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog
ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden
som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er
uskikket til at forblive i stillingen.
3.
I § 28 indsættes som stk. 2.
»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på
åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved
åremålets udløb.«
§ 30.
Tjenestemænd ansat på åremål kan
kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i
helbredsmæssige årsager eller i forhold som nævnt i
§ 28, 2. pkt., eller § 29. I øvrigt ophører
ansættelsen ved åremålets udløb.
4.
§ 30 ophæves.
§ 31.
- - -
5.
§ 31, stk. 2, ophæves.
Stk. 2.
Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan
forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3
. - - -
§ 32.
En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i
forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen
nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog
stk. 3 og 4.
6.
I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4«
til: »stk. 3-5«.
Stk. 2. - - -
§ 32.
- - -
Stk. 2
. Den, der modtager rådighedsløn efter
stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 13 og 14.
Stk. 3
. - - -
7.
I § 32 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en
åremålsstilling ydes længst til åremålets
udløb.«.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 32.
- - -
Stk. 4.
Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at
udbetaling af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller
delvis til den, der
8.
I § 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr.
1, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.
1) opnår ansættelse, som efter § 3 i lov om pension
til statens tjenestemænd m.v. i Grønland medregnes i
pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr.
1,
2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end
tjenestemandsvilkår inden for det i § 3 a, stk. 1, i lov om
pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland nævnte
område eller
3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en
opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den
pågældende var beskæftiget som ansat i staten, og hvori
staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.
Stk. 5
. - - -
§ 32.
- - -
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende
anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1.
juli 1971 gældende regler.
9.
I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.
§ 33.
- - -
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 26, stk. 2, 2. pkt.,
§ 31, stk. 3, samt § 32 gælder ikke for
tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en
udtalelse fra finansministeren, jf. § 31, stk. 3, i tilfælde,
hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til
pension efter kapitel 1 og 5 i lov om pension til statens tjenestemænd
m.v. i Grønland.
10.
I § 33, stk. 3, ændres to steder
»§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.
Kapitel 8
11.
Kapitel 8 ophæves.
Særbestemmelser om skolevæsenet i
Grønland
§ 35.
Under forhør i forbindelse med
disciplinærundersøgelser mod en tjenestemand i
skolevæsenet har enhver, der er ansat ved skolevæsenet, samt
medlemmer af skoledirektionen, skoleudvalg og
forældrerepræsentanter pligt til at give møde og afgive
forklaring.
§ 36.
Finansministeren fastsætter regler om
tjenestefrihed og nedsat tjenestetid i anledning af læreres videre
uddannelse.
Kapitel 9
12.
Kapitel 9 ophæves.
Særbestemmelser om kirkens
tjenestemænd.
§ 37
. Bestemmelserne i §§ 11 a-13, stk. 1, og
§ 13 a, og § 15, stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for
kirkens tjenestemænd.
Stk. 2
. For så vidt angår kirkens
tjenestemænd fastsætter kirkeministeren efter indhentet udtalelse
fra Lønningsrådet de regler og træffer de
afgørelser, der nævnes i § 5, stk. 8, og § 6,
stk. 2.
Stk. 3
. Kirkeministeren fastsætter, i hvilket omfang
bestemmelsen i § 8, stk. 1, finder anvendelse i kirken.
Stk. 4
. Bestemmelser i henhold til stk. 2 og 3
fastsættes efter forhandling med finansministeren.
§ 37 a
. Såfremt kirken i Grønland overgår
fra staten til Grønlands hjemmestyre eller en kommune, tilbydes de
under kirken ansatte tjenestemænd fra overgangstidspunktet
ansættelse som tjenestemænd under den nye styrelse med
løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til de
for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i
staten gældende.
Stk. 2
. Såfremt en tjenestemand i kirken ved overgangen
til hjemmestyret eller en kommune ikke måtte ønske at
overgå til ansættelse under hjemmestyret eller en kommune,
fortsætter han sin tjeneste under kirken, således at
ansættelsesforholdet til staten opretholdes.
Stk. 3.
De i stk. 2 nævnte
statstjenestemænd, der opretholder ansættelsesforholdet til
staten, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller
pension som følge af kirkens overgang til anden styrelse.
Stk. 4
. De i stk. 2 nævnte statstjenestemænd
kan i indtil 5 år efter overgangstidspunktet søge
ansættelse under den nye styrelse på vilkår som
anført i stk. 1.
Stk. 5
. Vedkommende styrelse under hjemmestyret eller kommunen
refunderer fra kirkens overgang staten lønninger og andre pligtige
ydelser til de i stk. 2 nævnte tjenestemænd. Endvidere
indbetales pensionsbidrag efter derom gældende regler.
§ 38
. En tjenestemand i kirken har pligt til i stedet for
eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre
midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere
end hans egen.
Stk. 2.
Kirkeministeren kan bestemme, at en præst, der
udnævnes til en anden stilling, og hvis hidtidige stilling på
grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved nabopræsten, skal
forblive i denne stilling, indtil genbesættelse kan ske, dog
højst i 6 måneder.
§ 39
. En tjenestemand i kirken har pligt til at underkaste sig
sådanne forandringer i hans tjenesteforretningers og
ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer
tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke
længere kan anses for passende for ham.
§ 40
. Disciplinærsager mod præster kan af
kirkeministeren henvises til undersøgelse eller afgørelse for
provsteretten, der består af landsdommeren og vicebiskoppen. Sager, der
påkendes ved provsteretten, påankes direkte til
Højesteret.
Stk. 2
. Ved behandlingen af sager for provsteretten finder
reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om beskikkelse af bisidder
anvendelse.
Stk. 3
. Ved anvendelse af § 22, stk. 4, og § 24
sidestilles undersøgelse ved provsteretten med tjenstligt
forhør.
§ 47.
Lønningsrådet består af de i henhold
til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 51
beskikkede og valgte medlemmer, der i sager vedrørende denne lov
suppleres med et medlem repræsenterende
Grønlandsadministrationen og et medlem med særligt kendskab til
Grønlandstjenesten, som repræsenterer de i § 45
nævnte centralorganisationer. De supplerende medlemmer beskikkes af
finansministeren, for organisationsrepræsentantens vedkommende efter
indstilling fra centralorganisationerne.
13.
I § 47, stk. 1 og 3, udgår »i staten,
folkeskolen og folkekirken«.
Stk. 2
. - - -
Stk. 3
. Lønningsrådets beskikkelse, valg og
beslutninger sker i øvrigt som fastsat i § 51, stk. 4-6, i
lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
14.
§ 48 affattes således:
§ 48.
Finansministeren nedsætter en tjenestemandsret for
statens tjenestemænd i Grønland, der består af en formand
og en stedfortræder for denne samt otte andre medlemmer og
stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.
»§ 48. Finansministeren nedsætter en tjenestemandsret
for statens tjenestemænd i Grønland, der består af en
formand og en stedfortræder for denne samt otte andre dommere og
stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.
Stk. 2.
Landsdommeren i Grønland er formand.
Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en
stedfortræder for formanden.
Stk. 3.
Finansministeren udpeger fire medlemmer og
stedfortrædere for disse.
Stk. 4.
De i § 45 nævnte centralorganisationer
udpeger i forening fire medlemmer og stedfortrædere for disse.
Stk. 5.
Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for 3
år ad gangen.
Stk. 6
. - - -
Stk. 2.
Landsdommeren i Grønland er formand.
Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en
stedfortræder for formanden. Udpegningen gælder indtil
udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 65
år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for
at kunne udpeges.
Stk. 3.
Finansministeren beskikker otte dommere og
stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for
disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 45
nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for
en periode af 5 år.
Stk. 4.
Har centralorganisationerne ikke, senest 1 måned
før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det
nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker
arbejdsministeren den eller de manglende.
Stk. 5.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 6.
Afgår en af finansministeren eller
arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet
af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af
perioden. Var den afgåede dommer beskikket efter indstilling fra
centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter
indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en
måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders
fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning
fra finansministeren.«.
15.
Efter § 48 indsættes:
§ 48.
- - -
Stk. 6.
I den enkelte sags behandling deltager retsformanden
eller dennes stedfortræder, to af de af finansministeren udpegede
medlemmer eller disses stedfortrædere samt to af de af
centralorganisationerne udpegede medlemmer eller disses
stedfortrædere.
»§ 48 a. I den enkelte sags behandling deltager
tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand
samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses
stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter
indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til
§ 48, stk. 4, eller stk. 6, 3. pkt.
§ 48 b.
For tjenestemandsrettens formand, dommere og
stedfortrædere gælder de i lov om rettens pleje i Grønland
fastsatte inhabilitetsregler for dommere.
Stk. 2.
De dommere, som skal deltage i
pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse,
om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.
Stk. 3.
Indsigelser mod en dommers habilitet bør
så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen
om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle
omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen
påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af
retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes
afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst
spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i
afgørelsen.«.
§ 49.
- - -
16.
§ 49, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan
ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog
anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende
centralorganisation har afslået at indbringe en sag som nævnt i
stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten. En sådan sag skal
anlægges inden 6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget
meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er
afvist af centralorganisationen eller tjenestemandsretten.
Stk. 4
. - - -
»Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan ikke indbringes
for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de
almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende
centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i
stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten.«.
§ 49 c.
Sager som nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1,
kan anlægges af og mod finansministeren eller en eller flere af de i
§ 45 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere
anlægges af vedkommende minister efter forhandling med
finansministeren.
17.
I § 49 c indsættes som
stk. 3:
Stk. 2.
Sager som nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2,
kan anlægges af finansministeren mod en eller flere af de i § 45
nævnte centralorganisationer. Centralorganisationerne kan ved
tjenestemandsretten anlægge sag mod vedkommende minister om, hvorvidt
en sag om overtrædelse af § 11, stk. 1, hører under
tjenestemandsretten.
»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i
parternes adgang til at lade møde for sig i tjenestemandsretten ved
rettergangsfuldmægtig.«.
§ 49 d.
Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk, men kan
sættes uden for Nuuk, når retten skønner det
hensigtsmæssigt.
Stk. 2.
Retsbog føres efter kapitel 2,
§§ 2 4, i lov om rettens pleje i Grønland.
18.
§§ 49 d 49 j ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 49 d. Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk, men
kan sættes andetsteds, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt.
§ 49 e.
Sag anlægges ved, at den ene part til
tjenestemandsretten indgiver en anmodning i to eksemplarer om
tjenestemandsretsafgørelse.
Stk. 2.
Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af
anmodningen til den anden part og indkalder samtidig svarskrift i to
eksemplarer fra denne. Svarskriftet indgives til retten inden for en af
sekretæren fastsat frist. Når svarskrift er modtaget, sender
sekretæren et eksemplar af svarskriftet til modparten. Yderligere
skriftveksling finder som regel ikke sted.
Stk. 3.
Med henblik på foretagelse af
forligsmægling eller indhentelse af yderligere udtalelser fra parterne
kan disse indkaldes til et forberedende retsmøde, hvor retten kan
beklædes af formanden eller dennes stedfortræder alene.
§ 49 f.
Retten kan, om det findes fornødent, lade
stævning forkynde for en af parterne efter reglerne i kapitel 2,
§§ 9-12, i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2.
Den, mod hvem sagen anlægges, skal møde
for tjenestemandsretten.
Stk. 3.
Udebliver indstævnte trods forkyndelse efter
stk. 1, finder kapitel 2, §§ 10 og 11, i lov om rettens pleje i
Grønland tilsvarende anvendelse. Udeblivelsesdom kan afsiges af
formanden eller dennes stedfortræder uden tilkaldelse af rettens
øvrige medlemmer.
§ 49 g.
I retten til at lade møde ved
rettergangsfuldmægtig for tjenestemandsretten gælder ingen
indskrænkninger for parterne. I hvilket omfang en part er berettiget
til at deltage i forhandlingerne for retten ved hjælp af flere
fuldmægtige, afgør retten, ligesom retten træffer
afgørelse om, hvem der foruden parterne og
rettergangsfuldmægtigene bør have adgang til
retsmøderne.
§ 49 h.
Formanden eller dennes stedfortræder
afgør ved kendelse de tvistigheder, som under vidneførslen
eller syns- og skønsoptagelse opstår for retten.
§ 49 e.
Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til
tjenestemandsretten.
Stk. 2.
Klageskriftet skal indeholde
1) parternes navn og adresse,
2) klagerens påstand,
3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå
påstanden støttes, og
4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at
påberåbe sig.
§ 49 f.
Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af
klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at
afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader
sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter reglerne om
forkyndelse i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2.
Svarskriftet skal indeholde
1) indklagedes påstand,
2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå
påstanden støttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil
påberåbe sig.
§ 49 g.
Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling
finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.
Stk. 2.
Under forberedende retsmøder beklædes
retten af formanden eller dennes stedfortræder.
Stk. 3.
Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen
på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes
indforståelse træffes ved beslutning.
Stk. 4.
De forberedende retsmøder afholdes for lukkede
døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade
andre end partsrepræsentanterne at overvære
retsmøderne.
§ 49 h.
For domsforhandlingen gælder med de
fornødne tilpasninger reglerne om domsforhandling af civile retssager
i 1. instans i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2.
Domsforhandlingen foregår for åbne
døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden
i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.
§ 49 i.
Om procesmåden i øvrigt gælder med
de nødvendige tilpasninger de for borgerlige sager, der behandles ved
Grønlands Landsret, gældende grundsætninger i kapitel 2 og
kapitel 3, afsnit B og D, i lov om rettens pleje i Grønland.
§ 49 i.
Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående
rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og
retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de
dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De
afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.
§ 49 j.
Domme afsagt af tjenestemandsretten kan fuldbyrdes
efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse
af domme. Forlig indgået for tjenestemandsretten kan fuldbyrdes efter
reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig,
der er indgået for en ret.
Stk. 2.
Afgørelsen træffes efter
stemmeflertallet.
Stk. 3.
Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden,
hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.
§ 49 j.
Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde
ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke
indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.
§ 49 k.
Bestemmelserne i lov om rettens pleje i
Grønland om virkningen af en parts udeblivelse og om adgangen til
genoptagelse af civile retssager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom,
finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af
tjenestemandsretten.
Stk. 2.
Tjenestemandsrettens formand eller dennes
stedfortræder kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 49
g, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når
1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden
ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en
genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,
2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej
vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og
3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for
genoptagelse.
§ 49 l.
Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter
reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse af
domme.
Stk. 2.
Forlig indgået for tjenestemandsretten og
beslutninger efter § 49 g, stk. 3, kan fuldbyrdes efter reglerne i
lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig, der er
indgået for en ret.
Stk. 3.
Reglerne i lov om rettens pleje i Grønland
vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der
fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for
indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af tjenestemandsrettens
domme, kendelser og beslutninger.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
For tjenestemænd, hvis
åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens
ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt
afsked.
Stk. 3.
Indtil der med virkning fra den 1. juli 2003 er
foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til
tjenestemandsretten, forbliver de nu siddende medlemmer og
stedfortrædere i virksomhed.
Stk. 4.
Afgår den af landsdommeren udpegede
stedfortræder inden 1. juli 2003, udpeges en anden efter reglerne i
§ 48, stk. 2 i lov om statens tjenestemænd i Grønland,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.
Stk. 5.
Afgår en beskikket eller udpeget dommer eller
stedfortræder i øvrigt inden 1. juli 2003, beskikkes en anden
for den resterende del af perioden efter reglerne i § 48, stk. 6, i
lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 14.
Stk. 6.
De ved lovens ikrafttræden verserende sager for
tjenestemandsretten skal færdigbehandles efter reglerne i
§§ 49c-49j i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 17 og 18.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 7 Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love Retsinformation · 28. april 1999
- Skriftlig fremsættelse (28. april 1999) - L 240 Retsinformation · 28. april 1999
- Lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love Retsinformation · 3. juni 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland (Ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder) Retsinformation · 30. januar 2009