Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland

2000/1 LSF 7Lovforslag som fremsatFinansministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

finansministeren (Mogens Lykketoft)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statens

tjenestemænd i Grønland

(Ændring af reglerne om tjenestemandsretten,

afskedigelse af åremålsansatte m.v.)

§ 1

I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 574 af 5. august 1991, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 14 udgår »i staten, folkeskolen og

folkekirken«.

2.

I § 21, stk. 4, ændres »underretten« til:

»kredsretten«

3.

I § 28 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på

åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved

åremålets udløb.«

4.

§ 30 ophæves.

5.

§ 31, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

6.

I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4«

Læs alt

til: »stk. 3-5«.

7.

I § 32 indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en

åremålsstilling ydes længst til åremålets

udløb.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

8.

I § 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr.

1, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.

9.

I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres

»stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

10.

I § 33, stk. 3, ændres to steder

»§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.

11.

Kapitel 8 ophæves.

12.

Kapitel 9 ophæves.

13.

I § 47, stk. 1 og 3, udgår »i staten,

folkeskolen og folkekirken«.

14.

§ 48 affattes således:

»§ 48. Finansministeren nedsætter en

tjenestemandsret for statens tjenestemænd i Grønland, der

består af en formand og en stedfortræder for denne samt otte

andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en

sekretær.

Stk. 2.

Landsdommeren i Grønland er formand.

Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en

stedfortræder for formanden. Udpegningen gælder indtil

udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 65

år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for

at kunne udpeges.

Stk. 3.

Finansministeren beskikker otte dommere og

stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for

disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 45

nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for

en periode af 5 år.

Stk. 4.

Har centralorganisationerne ikke, senest 1 måned

før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det

nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker

arbejdsministeren den eller de manglende.

Stk. 5.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 6.

Afgår en af finansministeren eller

arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet

af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af

perioden. Var den afgåede dommer beskikket efter indstilling fra

centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter

indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en

måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders

fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning

fra finansministeren.«.

15.

Efter § 48 indsættes:

»§ 48 a. I den enkelte sags behandling deltager

tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand

samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses

stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter

indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til

§ 48, stk. 4, eller stk. 6, 3. pkt.

§ 48 b.

For tjenestemandsrettens formand, dommere og

stedfortrædere gælder de i lov om rettens pleje i Grønland

fastsatte inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2.

De dommere, som skal deltage i

pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse,

om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3.

Indsigelser mod en dommers habilitet bør

så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen

om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle

omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen

påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af

retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes

afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst

spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i

afgørelsen.«.

16.

§ 49, stk. 3 affattes således:

»Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan ikke indbringes

for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de

almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende

centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i

stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten.«.

17.

I § 49 c indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i

parternes adgang til at lade møde for sig i tjenestemandsretten ved

rettergangsfuldmægtig.«.

18.

§§ 49 d 49 j ophæves, og i stedet

indsættes:

»§ 49 d. Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk,

men kan sættes andetsteds, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt.

§ 49 e.

Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til

tjenestemandsretten.

Stk. 2.

Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå

påstanden støttes, og angivelse af de dokumenter og andre

beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

§ 49 f.

Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af

klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at

afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader

sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter reglerne om

forkyndelse i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2.

Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå

påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil

påberåbe sig.

§ 49 g.

Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling

finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2.

Under forberedende retsmøder beklædes

retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3.

Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen

på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes

indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4.

De forberedende retsmøder afholdes for lukkede

døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade

andre end partsrepræsentanterne at overvære

retsmøderne.

§ 49 h.

For domsforhandlingen gælder med de

fornødne tilpasninger reglerne om domsforhandling af civile retssager

i 1. instans i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2.

Domsforhandlingen foregår for åbne

døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden

i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 49 i.

Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående

rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og

retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de

dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De

afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2.

Afgørelsen træffes efter

stemmeflertallet.

Stk. 3.

Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden,

hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

§ 49 j.

Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde

ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke

indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 49 k.

Bestemmelserne i lov om rettens pleje i

Grønland om virkningen af en parts udeblivelse og om adgangen til

genoptagelse af civile retssager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom,

finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af

tjenestemandsretten.

Stk. 2.

Tjenestemandsrettens formand eller dennes

stedfortræder kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 49

g, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden

ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en

genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej

vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for

genoptagelse.

§ 49 l.

Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter

reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse af

domme.

Stk. 2.

Forlig indgået for tjenestemandsretten og

beslutninger efter § 49 g, stk. 3, kan fuldbyrdes efter reglerne i

lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig, der er

indgået for en ret.

Stk. 3.

Reglerne i lov om rettens pleje i Grønland

vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der

fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for

indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af tjenestemandsrettens

domme, kendelser og beslutninger.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

For tjenestemænd, hvis

åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens

ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt

afsked.

Stk. 3.

Indtil der med virkning fra den 1. juli 2003 er

foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til

tjenestemandsretten, forbliver de nu siddende medlemmer og

stedfortrædere i virksomhed.

Stk. 4.

Afgår den af landsdommeren udpegede

stedfortræder inden 1. juli 2003, udpeges en anden efter reglerne i

§ 48, stk. 2 i lov om statens tjenestemænd i Grønland,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

Stk. 5.

Afgår en beskikket eller udpeget dommer eller

stedfortræder i øvrigt inden 1. juli 2003, beskikkes en anden

for den resterende del af perioden efter reglerne i § 48, stk. 6, i

lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 14.

Stk. 6.

De ved lovens ikrafttræden verserende sager for

tjenestemandsretten skal færdigbehandles efter reglerne i §§ 49

c-49 j i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 17 og 18.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål

Nærværende forslag til lov om ændring af

lov om statens tjenestemænd i Grønland, der fremsættes

samtidig med forslag til ændring af lov om en tjenestemandsret for

Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i

Grønland, har til formål dels at bringe reglerne om

tjenestemandsretten i overensstemmelse med de regelsæt, der

gælder for Tjenestemandsretten og den kommunale tjenestemandsret, og

som foreslås gennemført for tjenestemandsretten for

Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i

Grønland, dels at skabe parallelitet mellem de regler, der

gælder for tjenestemænd i henhold til tjenestemandsloven, og de

regler, der gælder for statens tjenestemænd i

Grønland.

2. Oversigt over lovforslaget

Forslaget om ændring af reglerne om

tjenestemandsretten indebærer

ændring af reglerne om udpegning/beskikkelse af

dommerne

at der indføres udtrykkelige bestemmelser om

dommernes og stedfortrædernes habilitet

at der indføres mere detaljerede regler om

procesmåden ved tjenestemandsretten

lempelse i adgangen for tjenestemænd til at

indbringe sager, der hører under tjenestemandsretten, for de

almindelige domstole.

Endvidere indebærer forslaget, at tjenestemænd

ansat på åremål omfattes af de almindelige regler om

afskedigelse af tjenestemænd, og der foreslås enkelte

ændringer af mere redaktionel karakter, herunder tilpasning til den

aktuelle fordeling af områder mellem staten og hjemmestyret.

3. Afskedigelse af tjenestemænd på åremål

I henhold til § 30 i lov om statens

tjenestemænd i Grønland kan tjenestemænd ansat på

åremål kun afskediges uden ansøgning, hvis afskedigelsen

er begrundet i helbredsmæssige årsager, disciplinære

forhold m.v. eller opnåelse af den pligtige afgangsalder.

Der kan imidlertid også være behov for at

kunne afskedige åremålsansatte tjenestemænd af samme grunde

som varigt ansatte tjenestemænd. For eksempel kan der vise sig behov

for at nedlægge stillingen, og også åremålsansatte

kan vise sig at være - eller blive - uegnede til at varetage

stillingen, og der kan opstå samarbejdsvanskeligheder i løbet af

ansættelsesperioden.

Det foreslås derfor at ophæve § 30,

så åremålsansatte tjenestemænd bliver omfattet af de

almindelige for tjenestemænd gældende afskedigelsesregler,

herunder reglerne om diskretionær afsked.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 4.

Ændringen foreslås alene at få virkning

for åremålsansættelser, der påbegyndes efter lovens

ikrafttræden.

En tilsvarende ændring blev gennemført i lov

om tjenestemænd ved lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af

tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love.

(Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen,

ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af

åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk

indfødsret m.v.).

4. Kirkens tjenestemænd

Kapitel 9 i loven indeholder særbestemmelser om

kirkens tjenestemænd.

I henhold til lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i

Grønland udgør Grønland et selvstændigt stift

inden for den danske folkekirke, og biskoppen ansættes og afskediges

ved kongelig resolution. Men bortset herfra er kirken i Grønland

overgået til Grønlands hjemmestyre, jf. landstingsforordning nr.

2 af 30. marts 1982 om kirken i Grønland. Da reglerne om

udnævnelse af biskoppen er fastsat i nævnte lov, og de

almindelige ansættelsesretlige forhold for biskoppen er reguleret ved

lov om statens tjenestemænd i Grønland, foreslås det at

ophæve kapitel 9.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 12.

5. Tjenestemandsretten

Ved lov nr. 346 af 2. juni 1999 gennemførtes en

ændring af lov om tjenestemænd, hvorved der bl.a. skete en

ændring i reglerne om Tjenestemandsretten med henblik på at

sikre, dels at retten med den fornødne sikkerhed lever op til kravene

til en uafhængig og upartisk domstol i artikel 6 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention dels paralleliteten til Arbejdsretten. Samtidig

gennemførtes tilsvarende ændringer i lov om en kommunal

tjenestemandsret, da der hidtil havde været overensstemmelse mellem

reglerne om de to tjenestemandsretter.

I foråret 2000 anmodede Grønlands hjemmestyre

om, at der søges gennemført en række ændringer i

lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes

tjenestemænd i Grønland, hvilket bl. a. vil bringe det

gældende regelsæt for denne tjenestemandsret i overensstemmelse

med reglerne på det statslige og det kommunale område.

Nærværende forslag til lov om ændring af lov om statens

tjenestemænd i Grønland, der fremsættes samtidig med

forslag til ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands

hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, har bl. a.

til formål at skabe parallelitet mellem de fire

tjenestemandsretter.

I henhold til § 48 i lov om statens

tjenestemænd i Grønland består tjenestemandsretten af en

formand og en stedfortræder for denne samt otte andre medlemmer og

stedfortrædere for disse.

Landsdommeren i Grønland er formand. Landsdommeren

udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en

stedfortræder for formanden.

Finansministeren udpeger fire medlemmer og

stedfortrædere for disse, og de forhandlingsberettigede

centralorganisationer udpeger i forening fire medlemmer og

stedfortrædere for disse. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges

for 3 år ad gangen.

For at tjenestemandsretten i lov om statens

tjenestemænd i Grønland som hidtil med de nødvendige

tilpasninger kan stemme overens med reglerne om Tjenestemandsretten i

tjenestemandsloven, foreslås det, at

reglerne om udpegning af medlemmer og

stedfortrædere til tjenestemandsretten i lov om statens

tjenestemænd i Grønland ændres

betegnelsen »medlem« ændres til »dommer«

der indføres regler om dommeres habilitet

der indføres mere detaljerede regler om

procesmåden.

Efter forslaget er landsdommeren i Grønland fortsat

formand for tjenestemandsretten, og landsdommeren udpeger som hidtil blandt

landsrettens fuldmægtige en stedfortræder for formanden. Med

henblik på at sikre stedfortræderens uafhængighed

foreslås det imidlertid, at den pågældende udpeges for

resten af sin embedsperiode som fuldmægtig i stedet for som hidtil for

3 år.

Det foreslås, at de dommere og stedfortrædere,

der efter gældende regler udpeges af finansministeren og de

forhandlingsberettigede centralorganisationer, fremtidig beskikkes af

finansministeren. Halvdelen af dommerne og stedfortræderne for disse

beskikkes efter fælles indstilling fra centralorganisationerne. Det

forudsættes, at centralorganisationerne alene indstiller det

nødvendige antal dommere og stedfortrædere, og at

finansministeren følger indstillingerne.

Funktionsperioden for de dommere og stedfortrædere,

der beskikkes af finansministeren, foreslås fastsat til 5 år i

stedet for som hidtil 3 år.

Hvis centralorganisationerne ikke i tide foretager de

nødvendige indstillinger, beskikker arbejdsministeren de manglende

dommere og stedfortrædere. Det forudsættes, at arbejdsministeren

ved beskikkelsen tager hensyn til, at der ved sammensætningen af

tjenestemandsretten er tilsigtet en ligelig repræsentation af

arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14.

Der har ikke hidtil været bestemmelser om,

hvornår et medlem eller en stedfortræder i tjenestemandsretten

skal vige sit sæde på grund af speciel inhabilitet. Da

tjenestemandsretten imidlertid har status som domstol, bør der

være udtrykkelige bestemmelser herom.

Det foreslås derfor, at de i lov om rettens pleje i

Grønland fastsatte inhabilitetsregler for dommere skal gælde for

tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 15.

Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan

ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog

anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende

centralorganisation har afslået at indbringe en sag om

overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler m.v. for

tjenestemandsretten, jf. § 49, stk. 3, 2. pkt., i den

gældende lov.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse,

således at det er tilstrækkeligt, at tjenestemanden

godtgør, at centralorganisationen ikke agter at indbringe sagen for

tjenestemandsretten. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 53,

stk. 3, i lov om tjenestemænd og til § 11, stk. 2, i lov

om Arbejdsretten.

Efter § 49, stk. 3, 3. pkt., gælder der en

tidsfrist for tjenestemandens anlæggelse af sag ved de almindelige

domstole i disse tilfælde. En sådan sag skal anlægges inden

6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget meddelelse om den

endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af

centralorganisationen eller tjenestemandsretten.

Der er ikke i arbejdsretsloven fastsat nogen frist for

lønmodtageres sagsanlæg ved de almindelige domstole om

påståede løntilgodehavender, hvor den

pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation

ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Efter Finansministeriets opfattelse er det ikke

nødvendigt at opretholde den særlige frist for

tjenestemænds sagsanlæg ved de almindelige domstole. Hertil

kommer, at det efter den gældende bestemmelse er uklart, hvornår

fristen begynder at løbe. På den baggrund foreslås det, at

bestemmelsen ophæves. Tilsvarende ændring gennemførtes i

lov om tjenestemænd og lov om en kommunal tjenestemandsret ved lov nr.

346 af 2. juni 1999.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 16.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke administrative eller

økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser

og ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Forslaget har været i høring hos:

Grønlands hjemmestyre, rigsombudsmanden i Grønland,

landsdommeren i Grønland, De grønlandske kommuners

Landsforening, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Akademikernes

Centralorganisation, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes

Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Kommunernes

Landsforening.

Lovforslagets konsekvenser i

hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

-

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

-

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 2

Ændringen bringer bestemmelsens sprogbrug i

overensstemmelse med sprogbrugen i lov om rettens pleje i

Grønland.

Til nr. 3 og 4

Ændringerne betyder, at åremålsansatte

bliver omfattet af de almindelige regler om afskedigelse af

tjenestemænd.

Der henvises til pkt. 3 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelsen i lovens § 31, stk. 2, om, at

enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få

skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden, foreslås ophævet, da

tilsvarende regel følger af forvaltningslovens kapitel 6, og

forvaltningsloven er sat i kraft i Grønland, for så vidt

angår sager om grønlandske anliggender, der er eller har

været under behandling af rigsmyndigheder. Da

ansættelsesmyndigheden er en rigsmyndighed, vil betingelsen for at

benytte forvaltningsloven altid være opfyldt.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring som

følge af denne lovs § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Bestemmelsen, der svarer til den ændring, der er

gennemført i lov om tjenestemænd, har betydning i de

tilfælde, hvor en åremålsansat, der ikke har krav på

tilbagegangsstilling, afskediges, fordi åremålsstillingen

nedlægges, uden at der anvises den pågældende en i forhold

til åremålsstillingen passende stilling.

Det er i overensstemmelse med almindelige regler om

tidsbegrænset ansættelse, at alle gensidige forpligtelser

bortfalder ved periodens udløb, hvis andet ikke er aftalt.

Til nr. 8 og 9

Der er tale om redaktionelle ændringer som

følge af denne lovs § 1, nr. 7.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring som

følge af denne lovs § 1 nr. 5.

Til nr. 11

Da det grønlandske skolevæsen har været

et hjemmestyreanliggende siden 1. januar 1980, er ansatte i

skolevæsenet ikke statstjenestemænd og dermed ikke omfattet af

loven.

Til nr. 12

Da biskoppen i Grønland er den eneste

tilbageværende folkekirketjenestemand i den grønlandske kirke,

og pågældendes forhold er reguleret dels ved anden lov dels ved

reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, kan

bestemmelserne ophæves.

Der henvises til pkt. 4 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 13

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 14

Forslaget vedrører udpegning og beskikkelse af

dommere til tjenestemandsretten.

Der henvises til pkt. 5 i de almindelig

bemærkninger.

Til nr. 15

Den foreslåede § 48 a vedrører

tjenestemandsrettens sammensætning ved den enkelte sags behandling.

Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 48, stk. 6, med de

ændringer, der følger af forslaget om, at dommerne fremover

beskikkes.

Den foreslåede § 48 b indeholder regler om

speciel inhabilitet for tjenestemandsrettens dommere.

Der henvises til pkt. 5 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 16

Forslaget vedrører en tjenestemands adgang til at

indbringe sager, der hører under tjenestemandsretten, for de

almindelige domstole.

Forslaget indebærer, at det er tilstrækkeligt,

at tjenestemanden kan godtgøre, at centralorganisationen ikke agter at

indbringe sagen for tjenestemandsretten, og samtidig ophæves den

hidtidige 6-måneders-frist for tjenestemandens anlæggelse af sag

ved de almindelige domstole.

Der henvises til pkt. 5 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 17 og 18

De foreslåede bestemmelser omhandler

procesmåden ved tjenestemandsretten. De svarer med de nødvendige

tilpasninger til procesmåden ved Arbejdsretten, som er udarbejdet med

retsplejeloven som forbillede

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2001.

I stk. 2 foreslås det, at de nye regler

om afskedigelse af åremålsansatte under

åremålsansættelsen alene får virkning for

åremålsansættelser, der påbegyndes efter lovens

ikrafttræden.

I stk. 3 foreslås det, at de nu siddende

medlemmer og stedfortrædere i tjenestemandsretten, som er udpeget for

perioden indtil udgangen af juni 2003 forbliver i virksomhed, indtil der med

virkning fra 1. juli 2003 er foretaget udpegning og beskikkelse efter de nye

regler.

I stk. 4 og 5 stilles forslag om, hvorledes

udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere skal ske, hvis de

pågældende afgår inden 1. juli 2003.

Bestemmelsen i stk. 6 om behandlingen af

verserende sager i tjenestemandsretten svarer til overgangsbestemmelsen i

§ 8, stk. 6, i lov nr. 346 af 2. juni 1999 om ændring af

tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love.

(Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen,

ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af

åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk

indfødsret m.v.).

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 14.

Behandling af sager om overtagelse af en stilling uden

for en tjenestemands hidtidige ansættelsesområde efter § 13,

stk. 2 og 3, eller om overtagelse af et andet passende

arbejdsområde uden for en tjenestemands tidligere

ansættelsesområde efter § 13, stk. 4, sker ved det i

lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 13

omhandlede nævn.

1.

I § 14 udgår »i staten, folkeskolen og

folkekirken«.

§ 21.

- - -

Stk. 4.

Enhver ansat har pligt til at give møde under

forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring

som vidne, underkastes foranstaltning efter kriminallovens § 85. Hvis et

vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive

forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre ved underretten

på det sted, hvor forhørene afholdes eller den

pågældende bor.

Stk. 5

. - - -

2.

I § 21, stk. 4, ændres »underretten« til:

»kredsretten«

§ 28.

Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning

med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog

ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden

som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er

uskikket til at forblive i stillingen.

3.

I § 28 indsættes som stk. 2.

»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på

åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved

åremålets udløb.«

§ 30.

Tjenestemænd ansat på åremål kan

kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i

helbredsmæssige årsager eller i forhold som nævnt i

§ 28, 2. pkt., eller § 29. I øvrigt ophører

ansættelsen ved åremålets udløb.

4.

§ 30 ophæves.

§ 31.

- - -

5.

§ 31, stk. 2, ophæves.

Stk. 2.

Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan

forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3

. - - -

§ 32.

En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i

forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen

nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog

stk. 3 og 4.

6.

I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4«

til: »stk. 3-5«.

Stk. 2. - - -

§ 32.

- - -

Stk. 2

. Den, der modtager rådighedsløn efter

stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 13 og 14.

Stk. 3

. - - -

7.

I § 32 indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en

åremålsstilling ydes længst til åremålets

udløb.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 32.

- - -

Stk. 4.

Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at

udbetaling af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller

delvis til den, der

8.

I § 32, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr.

1, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.

1) opnår ansættelse, som efter § 3 i lov om pension

til statens tjenestemænd m.v. i Grønland medregnes i

pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr.

1,

2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end

tjenestemandsvilkår inden for det i § 3 a, stk. 1, i lov om

pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland nævnte

område eller

3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en

opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den

pågældende var beskæftiget som ansat i staten, og hvori

staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Stk. 5

. - - -

§ 32.

- - -

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende

anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1.

juli 1971 gældende regler.

9.

I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres

»stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

§ 33.

- - -

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 26, stk. 2, 2. pkt.,

§ 31, stk. 3, samt § 32 gælder ikke for

tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en

udtalelse fra finansministeren, jf. § 31, stk. 3, i tilfælde,

hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til

pension efter kapitel 1 og 5 i lov om pension til statens tjenestemænd

m.v. i Grønland.

10.

I § 33, stk. 3, ændres to steder

»§ 31, stk. 3« til: »§ 31, stk. 2«.

Kapitel 8

11.

Kapitel 8 ophæves.

Særbestemmelser om skolevæsenet i

Grønland

§ 35.

Under forhør i forbindelse med

disciplinærundersøgelser mod en tjenestemand i

skolevæsenet har enhver, der er ansat ved skolevæsenet, samt

medlemmer af skoledirektionen, skoleudvalg og

forældrerepræsentanter pligt til at give møde og afgive

forklaring.

§ 36.

Finansministeren fastsætter regler om

tjenestefrihed og nedsat tjenestetid i anledning af læreres videre

uddannelse.

Kapitel 9

12.

Kapitel 9 ophæves.

Særbestemmelser om kirkens

tjenestemænd.

§ 37

. Bestemmelserne i §§ 11 a-13, stk. 1, og

§ 13 a, og § 15, stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for

kirkens tjenestemænd.

Stk. 2

. For så vidt angår kirkens

tjenestemænd fastsætter kirkeministeren efter indhentet udtalelse

fra Lønningsrådet de regler og træffer de

afgørelser, der nævnes i § 5, stk. 8, og § 6,

stk. 2.

Stk. 3

. Kirkeministeren fastsætter, i hvilket omfang

bestemmelsen i § 8, stk. 1, finder anvendelse i kirken.

Stk. 4

. Bestemmelser i henhold til stk. 2 og 3

fastsættes efter forhandling med finansministeren.

§ 37 a

. Såfremt kirken i Grønland overgår

fra staten til Grønlands hjemmestyre eller en kommune, tilbydes de

under kirken ansatte tjenestemænd fra overgangstidspunktet

ansættelse som tjenestemænd under den nye styrelse med

løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til de

for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i

staten gældende.

Stk. 2

. Såfremt en tjenestemand i kirken ved overgangen

til hjemmestyret eller en kommune ikke måtte ønske at

overgå til ansættelse under hjemmestyret eller en kommune,

fortsætter han sin tjeneste under kirken, således at

ansættelsesforholdet til staten opretholdes.

Stk. 3.

De i stk. 2 nævnte

statstjenestemænd, der opretholder ansættelsesforholdet til

staten, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller

pension som følge af kirkens overgang til anden styrelse.

Stk. 4

. De i stk. 2 nævnte statstjenestemænd

kan i indtil 5 år efter overgangstidspunktet søge

ansættelse under den nye styrelse på vilkår som

anført i stk. 1.

Stk. 5

. Vedkommende styrelse under hjemmestyret eller kommunen

refunderer fra kirkens overgang staten lønninger og andre pligtige

ydelser til de i stk. 2 nævnte tjenestemænd. Endvidere

indbetales pensionsbidrag efter derom gældende regler.

§ 38

. En tjenestemand i kirken har pligt til i stedet for

eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre

midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere

end hans egen.

Stk. 2.

Kirkeministeren kan bestemme, at en præst, der

udnævnes til en anden stilling, og hvis hidtidige stilling på

grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved nabopræsten, skal

forblive i denne stilling, indtil genbesættelse kan ske, dog

højst i 6 måneder.

§ 39

. En tjenestemand i kirken har pligt til at underkaste sig

sådanne forandringer i hans tjenesteforretningers og

ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer

tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke

længere kan anses for passende for ham.

§ 40

. Disciplinærsager mod præster kan af

kirkeministeren henvises til undersøgelse eller afgørelse for

provsteretten, der består af landsdommeren og vicebiskoppen. Sager, der

påkendes ved provsteretten, påankes direkte til

Højesteret.

Stk. 2

. Ved behandlingen af sager for provsteretten finder

reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om beskikkelse af bisidder

anvendelse.

Stk. 3

. Ved anvendelse af § 22, stk. 4, og § 24

sidestilles undersøgelse ved provsteretten med tjenstligt

forhør.

§ 47.

Lønningsrådet består af de i henhold

til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 51

beskikkede og valgte medlemmer, der i sager vedrørende denne lov

suppleres med et medlem repræsenterende

Grønlandsadministrationen og et medlem med særligt kendskab til

Grønlandstjenesten, som repræsenterer de i § 45

nævnte centralorganisationer. De supplerende medlemmer beskikkes af

finansministeren, for organisationsrepræsentantens vedkommende efter

indstilling fra centralorganisationerne.

13.

I § 47, stk. 1 og 3, udgår »i staten,

folkeskolen og folkekirken«.

Stk. 2

. - - -

Stk. 3

. Lønningsrådets beskikkelse, valg og

beslutninger sker i øvrigt som fastsat i § 51, stk. 4-6, i

lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

14.

§ 48 affattes således:

§ 48.

Finansministeren nedsætter en tjenestemandsret for

statens tjenestemænd i Grønland, der består af en formand

og en stedfortræder for denne samt otte andre medlemmer og

stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

»§ 48. Finansministeren nedsætter en tjenestemandsret

for statens tjenestemænd i Grønland, der består af en

formand og en stedfortræder for denne samt otte andre dommere og

stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

Stk. 2.

Landsdommeren i Grønland er formand.

Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en

stedfortræder for formanden.

Stk. 3.

Finansministeren udpeger fire medlemmer og

stedfortrædere for disse.

Stk. 4.

De i § 45 nævnte centralorganisationer

udpeger i forening fire medlemmer og stedfortrædere for disse.

Stk. 5.

Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for 3

år ad gangen.

Stk. 6

. - - -

Stk. 2.

Landsdommeren i Grønland er formand.

Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en

stedfortræder for formanden. Udpegningen gælder indtil

udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 65

år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for

at kunne udpeges.

Stk. 3.

Finansministeren beskikker otte dommere og

stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for

disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 45

nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for

en periode af 5 år.

Stk. 4.

Har centralorganisationerne ikke, senest 1 måned

før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det

nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker

arbejdsministeren den eller de manglende.

Stk. 5.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 6.

Afgår en af finansministeren eller

arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet

af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af

perioden. Var den afgåede dommer beskikket efter indstilling fra

centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter

indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en

måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders

fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning

fra finansministeren.«.

15.

Efter § 48 indsættes:

§ 48.

- - -

Stk. 6.

I den enkelte sags behandling deltager retsformanden

eller dennes stedfortræder, to af de af finansministeren udpegede

medlemmer eller disses stedfortrædere samt to af de af

centralorganisationerne udpegede medlemmer eller disses

stedfortrædere.

»§ 48 a. I den enkelte sags behandling deltager

tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand

samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses

stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter

indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til

§ 48, stk. 4, eller stk. 6, 3. pkt.

§ 48 b.

For tjenestemandsrettens formand, dommere og

stedfortrædere gælder de i lov om rettens pleje i Grønland

fastsatte inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2.

De dommere, som skal deltage i

pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse,

om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3.

Indsigelser mod en dommers habilitet bør

så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen

om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle

omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen

påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af

retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes

afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst

spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i

afgørelsen.«.

§ 49.

- - -

16.

§ 49, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan

ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog

anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende

centralorganisation har afslået at indbringe en sag som nævnt i

stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten. En sådan sag skal

anlægges inden 6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget

meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er

afvist af centralorganisationen eller tjenestemandsretten.

Stk. 4

. - - -

»Sager, der hører under tjenestemandsretten, kan ikke indbringes

for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de

almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende

centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i

stk. 1, nr. 1, for tjenestemandsretten.«.

§ 49 c.

Sager som nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1,

kan anlægges af og mod finansministeren eller en eller flere af de i

§ 45 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere

anlægges af vedkommende minister efter forhandling med

finansministeren.

17.

I § 49 c indsættes som

stk. 3:

Stk. 2.

Sager som nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2,

kan anlægges af finansministeren mod en eller flere af de i § 45

nævnte centralorganisationer. Centralorganisationerne kan ved

tjenestemandsretten anlægge sag mod vedkommende minister om, hvorvidt

en sag om overtrædelse af § 11, stk. 1, hører under

tjenestemandsretten.

»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i

parternes adgang til at lade møde for sig i tjenestemandsretten ved

rettergangsfuldmægtig.«.

§ 49 d.

Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk, men kan

sættes uden for Nuuk, når retten skønner det

hensigtsmæssigt.

Stk. 2.

Retsbog føres efter kapitel 2,

§§ 2 4, i lov om rettens pleje i Grønland.

18.

§§ 49 d 49 j ophæves, og i stedet

indsættes:

»§ 49 d. Tjenestemandsretten har sit sæde i Nuuk, men

kan sættes andetsteds, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt.

§ 49 e.

Sag anlægges ved, at den ene part til

tjenestemandsretten indgiver en anmodning i to eksemplarer om

tjenestemandsretsafgørelse.

Stk. 2.

Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af

anmodningen til den anden part og indkalder samtidig svarskrift i to

eksemplarer fra denne. Svarskriftet indgives til retten inden for en af

sekretæren fastsat frist. Når svarskrift er modtaget, sender

sekretæren et eksemplar af svarskriftet til modparten. Yderligere

skriftveksling finder som regel ikke sted.

Stk. 3.

Med henblik på foretagelse af

forligsmægling eller indhentelse af yderligere udtalelser fra parterne

kan disse indkaldes til et forberedende retsmøde, hvor retten kan

beklædes af formanden eller dennes stedfortræder alene.

§ 49 f.

Retten kan, om det findes fornødent, lade

stævning forkynde for en af parterne efter reglerne i kapitel 2,

§§ 9-12, i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2.

Den, mod hvem sagen anlægges, skal møde

for tjenestemandsretten.

Stk. 3.

Udebliver indstævnte trods forkyndelse efter

stk. 1, finder kapitel 2, §§ 10 og 11, i lov om rettens pleje i

Grønland tilsvarende anvendelse. Udeblivelsesdom kan afsiges af

formanden eller dennes stedfortræder uden tilkaldelse af rettens

øvrige medlemmer.

§ 49 g.

I retten til at lade møde ved

rettergangsfuldmægtig for tjenestemandsretten gælder ingen

indskrænkninger for parterne. I hvilket omfang en part er berettiget

til at deltage i forhandlingerne for retten ved hjælp af flere

fuldmægtige, afgør retten, ligesom retten træffer

afgørelse om, hvem der foruden parterne og

rettergangsfuldmægtigene bør have adgang til

retsmøderne.

§ 49 h.

Formanden eller dennes stedfortræder

afgør ved kendelse de tvistigheder, som under vidneførslen

eller syns- og skønsoptagelse opstår for retten.

§ 49 e.

Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til

tjenestemandsretten.

Stk. 2.

Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå

påstanden støttes, og

4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at

påberåbe sig.

§ 49 f.

Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af

klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at

afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader

sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter reglerne om

forkyndelse i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2.

Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå

påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil

påberåbe sig.

§ 49 g.

Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling

finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2.

Under forberedende retsmøder beklædes

retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3.

Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen

på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes

indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4.

De forberedende retsmøder afholdes for lukkede

døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade

andre end partsrepræsentanterne at overvære

retsmøderne.

§ 49 h.

For domsforhandlingen gælder med de

fornødne tilpasninger reglerne om domsforhandling af civile retssager

i 1. instans i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2.

Domsforhandlingen foregår for åbne

døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden

i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 49 i.

Om procesmåden i øvrigt gælder med

de nødvendige tilpasninger de for borgerlige sager, der behandles ved

Grønlands Landsret, gældende grundsætninger i kapitel 2 og

kapitel 3, afsnit B og D, i lov om rettens pleje i Grønland.

§ 49 i.

Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående

rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og

retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de

dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De

afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

§ 49 j.

Domme afsagt af tjenestemandsretten kan fuldbyrdes

efter reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse

af domme. Forlig indgået for tjenestemandsretten kan fuldbyrdes efter

reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig,

der er indgået for en ret.

Stk. 2.

Afgørelsen træffes efter

stemmeflertallet.

Stk. 3.

Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden,

hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

§ 49 j.

Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde

ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke

indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 49 k.

Bestemmelserne i lov om rettens pleje i

Grønland om virkningen af en parts udeblivelse og om adgangen til

genoptagelse af civile retssager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom,

finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af

tjenestemandsretten.

Stk. 2.

Tjenestemandsrettens formand eller dennes

stedfortræder kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 49

g, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden

ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en

genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej

vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for

genoptagelse.

§ 49 l.

Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter

reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om tvangsfuldbyrdelse af

domme.

Stk. 2.

Forlig indgået for tjenestemandsretten og

beslutninger efter § 49 g, stk. 3, kan fuldbyrdes efter reglerne i

lov om rettens pleje i Grønland om fuldbyrdelse af forlig, der er

indgået for en ret.

Stk. 3.

Reglerne i lov om rettens pleje i Grønland

vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der

fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for

indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af tjenestemandsrettens

domme, kendelser og beslutninger.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

For tjenestemænd, hvis

åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens

ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt

afsked.

Stk. 3.

Indtil der med virkning fra den 1. juli 2003 er

foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til

tjenestemandsretten, forbliver de nu siddende medlemmer og

stedfortrædere i virksomhed.

Stk. 4.

Afgår den af landsdommeren udpegede

stedfortræder inden 1. juli 2003, udpeges en anden efter reglerne i

§ 48, stk. 2 i lov om statens tjenestemænd i Grønland,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

Stk. 5.

Afgår en beskikket eller udpeget dommer eller

stedfortræder i øvrigt inden 1. juli 2003, beskikkes en anden

for den resterende del af perioden efter reglerne i § 48, stk. 6, i

lov om statens tjenestemænd i Grønland, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 14.

Stk. 6.

De ved lovens ikrafttræden verserende sager for

tjenestemandsretten skal færdigbehandles efter reglerne i

§§ 49c-49j i lov om statens tjenestemænd i Grønland, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 17 og 18.

Lignende dokumenter