Lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om ændring af tjenestemandspensionsloven,
tjenestemandsloven og en række andre love
(Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen,
ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte,
ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 724 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »loven om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om
tjenestemænd«.
2.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »lov om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om
tjenestemænd«.
3.
I
§ 4, stk. 1, § 6, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 24,
stk. 5, 2. pkt.,
Læs alt
ændres »67 år« til: »65
år«.
4.
I
§ 6, stk. 3, § 12, stk. 2,
og
§ 24, stk. 5, 2.
og
3. pkt.,
og
stk. 6, 2. pkt.,
ændres »67.
år« til: »65. år«.
5.
§ 19
affattes således:
»§ 19.
Personer
uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i
henhold til § 58 c i lov om tjenestemænd,
behandles i pensionsmæssig henseende
som tjenestemænd.«
6.
§ 19 a
ophæves.
7.
§ 24, stk. 3, 1. pkt.,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»For personer, som fylder 60 år senest den 30. juni 1999,
udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter
det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af
arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den
1.
juli 1999 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5
fra
den 1. i måneden efter det fyldte 65. år eller den 1. i måneden efter den
berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For
personer,
som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbetales opsat pension
beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år og
kan
udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år.«
8.
I
§ 27
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Finansministeren
kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte et andet
grundbeløbsniveau for beregningen af de beløb, der er nævnt i § 6,
stk. 3, § 12, stk. 2, § 15, stk. 1, § 24,
stk. 5, § 38, stk. 1, § 40, stk. 2, § 42 og
§ 43.«
9.
Efter §
33 indsættes i
kapitel 10:
»§ 33 a.
Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser
efter denne lov.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 2
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af
17. september 1998, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 21, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »underretten«
til: »byretten«.
2.
I
§ 28
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
For
tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets
udløb.«
3.
§ 30
ophæves.
4.
I
§ 32, stk. 1,
ændres »stk. 3 og
4« til: »stk. 3-5«.
5.
I
§ 32
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Rådighedsløn
fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
6.
I
§ 32, stk. 3, nr. 2,
der bliver
stk. 4, nr. 2, ændres »67 år« til »65 år«.
7.
I
§ 32, stk. 4, nr. 1,
der bliver
stk. 5, nr. 1, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.
8.
I
§ 32, stk. 5,
der bliver stk. 6,
ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.
9.
§ 52
affattes således:
»§ 52.
Tjenestemandsretten,
der nedsættes af finansministeren, består af en formand og en stedfortræder
for
denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en
sekretær.
Stk. 2.
Formanden
og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets
dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for
Østre Landsret blandt rettens dommere. Udpegningen gælder indtil udløbet af
den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder
betingelserne for at kunne udpeges.
Stk. 3.
Finansministeren
beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og
stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i
§ 49
nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.
Stk. 4.
Har
centralorganisationerne ikke senest en måned, før beskikkelse skal finde
sted,
foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere,
beskikker arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren den eller de
manglende.
Stk. 5.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 6.
Afgår en af
finansministeren eller arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder
i
løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af
perioden.
Var den afgåede dommer eller stedfortræder beskikket efter indstilling fra
centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter
indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en
måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages
beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.«
10.
Efter §
52 indsættes:
»§ 52 a.
I den enkelte sags behandling deltager Tjenestemandsrettens formand eller
dennes stedfortræder som retsformand, de to af præsidenten for Østre Landsret
udpegede dommere eller disses stedfortrædere samt fire af de af
finansministeren beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse
fire skal være beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller
beskikket i henhold til § 52, stk. 4 eller stk. 6, 2. pkt.
§ 52 b.
For Tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder
retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.
Stk. 2.
De dommere,
som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse,
om
der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.
Stk. 3.
Indsigelser
mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter
modtagelsen
af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under
alle
omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om
habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen
træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er
rejst
spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«
11.
§ 53, stk. 3, 2. pkt.,
affattes
således:
»En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige
domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter
at
indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten.«
12.
§ 53, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves.
13.
I
§ 54 a
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Der gælder
ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i
Tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.«
14.
§§ 54 b-54 h
ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 54 b.
Tjenestemandsretten har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i
landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
§ 54 c.
Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til Tjenestemandsretten.
Stk. 2.
Klageskriftet skal indeholde
1)
parternes navn og
adresse,
2)
klagerens påstand,
3)
en kort fremstilling
af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
4)
angivelse af de
dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.
§ 54 d.
Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til
indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med
eventuelle
bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede
efter retsplejelovens regler om forkyndelse.
Stk. 2.
Svarskriftet
skal indeholde
1)
indklagedes påstand,
2)
en kort fremstilling
af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
3)
angivelse af de
dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.
§ 54 e.
Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller
flere forberedende retsmøder.
Stk. 2.
Under forberedende
retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.
Stk. 3.
Med
parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde.
Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.
Stk. 4.
De
forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan
retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære
retsmøderne.
§ 54 f.
For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens
regler om domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.
Stk. 2.
Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden
undtagelsesvis
af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.
§ 54 g.
Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen
og
afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I
afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige
forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i
stemmeafgivningsbogen.
Stk. 2.
Afgørelsen
træffes efter stemmeflertallet.
Stk. 3.
Udkast til
dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af
de deltagende dommere.
§ 54 h.
Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen,
skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige
meninger under afstemningen.
§ 54 i.
Retsplejelovens
bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til
genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og
om
ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse
i
sager, der behandles af Tjenestemandsretten.
Stk. 2.
Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der
er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse
kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 54 e, stk. 3, er
afgjort af retsformanden, genoptages, når
1)
det må anses for
overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt
oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt
resultat,
2)
det må anses for
givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for
denne
indgribende tab, og
3)
omstændighederne i
øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.
§ 54 j.
Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om
tvangsfuldbyrdelse af domme.
Stk. 2.
Forlig
indgået for Tjenestemandsretten og beslutninger efter § 54 e,
stk. 3,
kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er
indgået for en ret.
Stk. 3.
Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme
m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse
for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af Tjenestemandsrettens
domme, kendelser og beslutninger.«
15.
Kapitel 15 a
affattes således:
»Kapitel 15 a
Ansættelse af personer uden dansk indfødsret
§ 58 c.
Personer
uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de
tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd.
Bestemmelserne om kongelig udnævnelse finder dog ikke anvendelse.«
16.
Efter §
58 c indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 15 b
Klageadgang
§ 58 d.
Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser
efter § 32.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 3
I lov om en kommunal tjenestemandsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 451 af 14. juni 1990, som ændret ved § 11 i lov
nr.
1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 1-5,
affattes således:
»Indenrigsministeren nedsætter en kommunal tjenestemandsret,
der består af en formand og 6 andre dommere.
Stk. 2.
Formanden
og de af præsidenten for Østre Landsret udpegede dommere i den
tjenestemandsret, der er nedsat i medfør af § 52 i lov om tjenestemænd,
er
tillige henholdsvis formand og dommere i den kommunale tjenestemandsret. De
for
de pågældende udpegede stedfortrædere er stedfortrædere i den kommunale
tjenestemandsret.
Stk. 3.
Indenrigsministeren beskikker to dommere og stedfortrædere for disse efter
fælles indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening,
Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser samt Hovedstadens
Sygehusfællesskab og to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles
indstilling fra de forhandlingsberettigede organisationer for kommunale
tjenestemænd,
for tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab samt for reglementsansat
personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og
selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har
indgået driftsoverenskomst med. De pågældende beskikkes for en periode af 5
år.
Stk. 4.
Er
indstilling i henhold til stk. 3 af det nødvendige antal dommere og
stedfortrædere ikke foretaget senest en måned, før beskikkelse skal finde
sted,
beskikker indenrigsministeren på egen hånd den eller de manglende.
Stk. 5.
Genbeskikkelse kan finde sted.«
2.
I
§ 1
indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke:
»Stk. 6.
Afgår en
af indenrigsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af
5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden efter
fælles indstilling fra de i stk. 3 nævnte kommunale sammenslutninger,
kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab, henholdsvis de i
stk. 3 nævnte forhandlingsberettigede organisationer. Foretages
indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller
stedfortræders fratræden, beskikker indenrigsministeren på egen hånd en
anden.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
3.
Efter § 1
indsættes:
»§ 1 a.
For
den kommunale tjenestemandsrets formand, dommere og stedfortrædere gælder
retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.
Stk. 2.
De dommere,
som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse,
om
der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.
Stk. 3.
Indsigelser
mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks og bør under
alle
omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om
habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen
træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er
rejst
spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«
4.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Den kommunale tjenestemandsret behandler sager om kollektiv
overtrædelse af bestemmelser, der svarer til § 10 i lov om tjenestemænd,
i
regulativer og vedtægter for kommunale tjenestemænd og tjenestemænd ved
Hovedstadens Sygehusfællesskab, samt i reglementerne for det
reglementsansatte
personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og
selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har
indgået driftsoverenskomst med. Retten behandler endvidere sådanne sager, jf.
1. pkt., for så vidt angår overtrædelser begået af andet personale, der er
ansat på tjenestemandslignende vilkår i kommuner, amtskommuner, kommunale
fællesskaber og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tjenestemandsretten kan alene
behandle overtrædelser, der er begået af ansatte omfattet af en
forhandlingsberettiget organisation.«
5.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2.
Den
kommunale tjenestemandsret behandler herudover sager om overtrædelse eller
fortolkning af
1)
aftaler om løn- og
andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale og
2)
sådanne bestemmelser
om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale,
som
efter tjenestemandsvedtægterne og -regulativerne træder i stedet for aftaler.
Stk. 3.
Ved
personale ansat på tjenestemandslignende vilkår (tjenestemandslignende
ansatte)
forstås i denne lov:
1)
Fast ansatte,
budgetmæssigt lønnede medarbejdere i Københavns Kommune.
2)
Medarbejdere i andre
kommuner og amtskommuner, kommunale fællesskaber og i Hovedstadens
Sygehusfællesskab ansat på tilsvarende vilkår som de medarbejdere, der er
nævnt
i nr. 1.
3)
Andre
ikkeoverenskomstansatte medarbejdere i kommuner, amtskommuner, kommunale
fællesskaber og Hovedstadens Sygehusfællesskab, der ved aftale er omfattet af
bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.
6.
I
§ 2, stk. 3,
der bliver stk. 5,
indsættes efter »de almindelige domstole«: », jf. dog stk. 7«.
7.
I
§ 2
ophæves
stk. 5
og
6,
der bliver stk. 7 og 8, og i stedet indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
En ansat
kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis den pågældende godtgør,
at vedkommende personaleorganisa-tion ikke agter at indbringe en sag som
nævnt
i stk. 2 for den kommunale tjenestemandsret.«
8.
I
§ 3, stk. 3, 1. pkt.,
ændres
»§ 1, stk. 4« til: »§ 1, stk. 3«.
9.
I
§ 3
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Kommuner,
amtskommuner, kommunale fællesskaber, selvejende dag- og døgninstitutioner,
som
kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med, samt de i
lovens § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, Hovedstadens
Sygehusfællesskab og personaleorganisationer kan af den kommunale
tjenestemandsret
ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 2, stk. 2. Boden
tilfalder den, der har anlagt sagen.«
10.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
»Sager som nævnt i § 2, stk. 1, kan anlægges af de
i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger,
kommunalbestyrelser
og Hovedstadens Sygehusfællesskab mod en eller flere forhandlingsberettigede
personaleorganisationer. Sager som nævnt i § 2, stk. 2, kan
anlægges
af og mod de i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger,
kommunalbestyrelser, Hovedstadens Sygehusfællesskab og
forhandlingsberettigede
personaleorganisationer.«
11.
I
§ 4, stk. 3,
udgår »og 5«.
12.
I
§ 4
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Der gælder
ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i den
kommunale
tjenestemandsret ved rettergangsfuldmægtig.«
13.
§§ 5-11
affattes således:
»§ 5.
Den
kommunale tjenestemandsret har sit sæde i København, men kan sættes
andetsteds
i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
§ 6.
Sag
anlægges ved indlevering af klageskrift til den kommunale tjenestemandsret.
Stk. 2.
Klageskriftet skal indeholde
1)
parternes navn og
adresse,
2)
klagerens påstand,
3)
en kort fremstilling
af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
4)
angivelse af de
dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.
Stk. 3.
Sekretæren
sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede
og
opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om
fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter
retsplejelovens regler om forkyndelse.
Stk. 4.
Svarskriftet
skal indeholde
1)
indklagedes påstand,
2)
en kort fremstilling
af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
3)
angivelse af de
dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.
§ 7.
Forberedelsen
af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere
forberedende
retsmøder.
Stk. 2.
Under
forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes
stedfortræder.
Stk. 3.
Med
parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde.
Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.
Stk. 4.
De
forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan
retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære
retsmøderne.
§ 8.
For
domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler
om
domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.
Stk. 2.
Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden
undtagelsesvis
af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.
§ 9.
Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen
og
afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I
afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige
forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i
stemmeafgivningsbogen.
Stk. 2.
Afgørelsen
træffes efter stemmeflertallet.
Stk. 3.
Udkast til
dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af
de deltagende dommere.
Stk. 4.
Dommen afsiges i et offentligt
retsmøde ved oplæsning af domsslutningen.
Stk. 5.
Dommen skal
ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger
under afstemningen.
§ 10.
Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om
adgangen
til genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom,
og
om ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende
anvendelse
i sager, der behandles af den kommunale tjenestemandsret.
Stk. 2.
Den
kommunale tjenestemandsrets formand eller dennes stedfortræder og de to
dommere, der er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller
stedfortræderne for disse kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter
§ 7, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når
1)
det må anses for
overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt
oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt
resultat,
2)
det må anses for
givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for
denne
indgribende tab, og
3)
omstændighederne i
øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.
§ 11.
Den kommunale tjenestemandsrets domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens
regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.
Stk. 2.
Forlig
indgået for den kommunale tjenestemandsret og beslutninger efter § 7,
stk. 3, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af
forlig, der er indgået for en ret.
Stk. 3.
Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme
m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse
for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af den kommunale
tjenestemandsrets domme, kendelser og beslutninger.«
§ 4
I lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte
på tjenestemandslignende vilkår, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17.
september
1998, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 1,
affattes således:
»Uanset ansættelsestiden, jf. tjenestemandspensionslovens
§ 2, vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1,
stk. 2, jf. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra
den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Det er en forudsætning, at
fratræden
ikke er sket under åremålsansættelsen af en tjenestemanden tilregnelig
årsag.«
2.
I
§ 7, stk. 3,
ændres »§ 6,
stk. 2« til: »§ 6, stk. 4«.
3.
Efter § 7
indsættes:
»§ 7 a.
Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser
efter denne lov.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 5
I lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 9. september 1993, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 8
indsættes:
»§ 8 a.
Finansministeren
kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 6
I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i
Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, foretages
følgende
ændring:
1.
Efter §
35 a indsættes i
kapitel 9:
»§ 35 b.
Finansministeren
kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 7
I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension
m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske
Fællesskabers Forsamling), som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, lov
nr. 960 af 19. december 1986 og § 50 i lov nr. 746 af 7. december 1988,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 3
indsættes:
»§ 3 a.
Finansministeren
kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 3 og 4, har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999
eller
senere.
Stk. 3.
§ 2,
nr. 6, har virkning for tjenestemænd, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller
senere.
Stk. 4.
For
tjenestemænd, hvis åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens ikrafttræden,
gælder de hidtidige regler om uansøgt afsked.
Stk. 5.
Indtil der
med virkning fra den 1. juli 1999 er foretaget udpegning og beskikkelse af
dommere og stedfortrædere til Tjenestemandsretten og Den Kommunale
Tjenestemandsret, forbliver de nu siddende medlemmer og stedfortrædere i
virksomhed.
Stk. 6.
De ved
lovens ikrafttræden verserende sager for Tjenestemandsretten og Den Kommunale
Tjenestemandsret skal færdigbehandles efter reglerne i tjenestemandslovens
§§ 54 a-54 j, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 2,
nr.
13 og 14, henholdsvis reglerne i § 1 a og §§ 3-11 i lov om en
kommunal tjenestemandsret, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs
§ 3, nr. 3 og 8-13.
Givet på Christiansborg slot, den 2. juni
1999
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Mogens Lykketoft
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love Retsinformation · 28. april 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen) Retsinformation · 13. oktober 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland Retsinformation · 4. oktober 2000
- Bekendtgørelse af lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v. Retsinformation · 24. maj 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love Retsinformation · 4. juni 1999
- 1985 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÅREMÅLSANSÆTTELSE AF TJENESTEMÆND OG ANSATTE PÅ TJENESTEMANDSLIGNENDE VILKÅR Retsinformation · 21. maj 1988