Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret

1998/1 LSF 25Lovforslag som fremsatFinansministeriet12. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 1998 af

finansministeren (Mogens Lykketoft)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om pensionering af

civilt personel m.v. i forsvaret

(Ændring af lovens anvendelsesområde m.v.)

§ 1

I lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i

forsvaret, som ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 26. april 1972,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 1 indsættes som stk. 4:

»

Stk. 4. Loven

gælder ikke for personer, som ansættes pr. 1. januar 1999 eller

senere. Dog gælder loven for personer, som genansættes efter at

være fratrådt med ret til aktuel egenpension efter lovens

bestemmelser.«

2.

I § 2, stk. 1, ændres »kapitel 2-9« til: »kapitel 2-8

samt §§ 40-44 «.

3.

§ 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

4.

I § 5, stk. 2, ændres »lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken« til:

»lov om tjenestemænd«.

5.

§ 6, stk. 3, ophæves.

Læs alt

6.

Efter § 9 indsættes:

»

§ 10.

Følgende personer er desuden omfattet af loven:

1) Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, som

den 31. marts 1973 var ansat ved Søkortarkivet i pensionsberettigede

stillinger, og som har været ansat ved Farvandsdirektoratets

søkortproduktion og ved Kort- og Matrikelstyrelsen, uden at

ansættelsen har været afbrudt.

2) Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, som

den 31. december 1988 var ansat ved Geodætisk Institut i

pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat under Bolig- og

Byministeriets ressort og ved Kort- og Matrikelstyrelsen, uden at

ansættelsen har været afbrudt.

3) Civile funktionærer, som den 31. juli 1981 var ansat ved

Forsvarets Vejrtjeneste i pensionsberettigede stillinger, og som har

været ansat ved Vejrtjenesten under Trafikministeriet, uden at

ansættelsen har været afbrudt.

4) Civilt personel, som den 31. december 1989 var ansat under

Forsvarsministeriet i pensionsberettigede stillinger, og som har været

ansat ved Danmarks Meteorologiske Institut, uden at ansættelsen har

været afbrudt.

Stk. 2.

Ved direkte overgang til ansættelse i det

militære forsvar pr. 1. januar 1999 eller senere er de af stk. 1

omfattede personer fortsat omfattet af loven.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Pensionsforholdene for det ikke-tjenestemandsansatte

civile personel m.v. i forsvaret er fastlagt i lov nr. 82 af 12. marts 1970

om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven), som

ændret ved lov nr. 138 af 26. april 1972. Loven omfatter civile

funktionærer, håndværkere og arbejdere samt

tjenestemandslignende ansatte befalingsmænd og militære

mekanikere. Loven gælder dog ikke for personel, som i henhold til

overenskomst eller aftale er omfattet af pensionsordninger, hvortil staten

indbetaler pensionsbidrag.

Civilarbejderloven giver ret til pension og

efterindtægt efter regler svarende til reglerne i lov om

tjenestemandspension med de afvigelser, der er fastsat i civilarbejderlovens

§ 3. Der er således tale om en tilsagnsmæssig

pensionsordning, der ved afsked på grund af sygdom eller alder samt ved

død giver ret til samme pension og efterindtægt, som tilkommer

tjenestemænd efter tjenestemandspensionslovens regler. Ved afsked af

anden utilregnelig årsag end sygdom og alder er der dog alene adgang

til en egenpension, hvis udbetaling er udskudt til det 60. år.

Den særlige pensionsordning for civilt personel i

forsvaret kan føres tilbage til lov nr. 94 af 6. april 1906 om

pensionering af civile funktionærer, håndværkere m.fl.

under Krigsministeriet.

Pr. 1. januar 1998 var der i forsvaret ansat 10.300

personer omfattet af civilarbejderloven.

Da det mellem finansministeren og

personaleorganisationerne er aftalt, at ikke-tjenestemandsansat personale i

staten som led i vedkommende overenskomst eller aftale omfattes af fuldt

udbyggede pensionsordninger, hvortil den ansatte og staten yder bidrag, er

der ikke længere særskilt grundlag for, at civilt personel m.v. i

forsvaret i fremtiden ansættes med

tjenestemandspensionsrettigheder.

Lovforslaget indebærer derfor, at civilarbejderloven

ikke gælder for personer, som ansættes pr. 1. januar 1999 eller

senere.

Herved bliver pensionsforholdene for civilt personel m.v.,

som pr. 1. januar 1999 eller senere ansættes i forsvaret, bragt

på linie med pensionsforholdene for det øvrige

ikke-tjenestemandsansatte personale, som ansættes i staten og

folkekirken.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i

pensionsretten for civilt personel m.v., som var ansat pr. 31. december 1998

og forbliver ansat i civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af

ansættelsesforholdet.

Under forudsætning af lovforslagets

gennemførelse blev det som led i overenskomstfornyelsen pr. 1. april

1997 aftalt mellem finansministeren og centralorganisationerne, at civilt

personel m.v., som ansættes i det militære forsvar, omfattes af

pensionsbestemmelserne i vedkommende overenskomst eller aftale, og at der

indbetales 12 pct. eller 15 pct. i samlet pensionsbidrag til vedkommende

pensionsordning. Det bemærkes, at tekstanmærkning nr. 62 til

finanslovens § 12. Forsvarsministeriet herefter ikke finder anvendelse

for civilt og militært personel, som ansættes på

tjenestemandslignende vilkår pr. 1. januar 1999 eller senere.

Det blev desuden aftalt, at finansministeren i

medfør af civilarbejderlovens § 2, stk. 5, efter indhentet

udtalelse fra Lønningsrådet fastsætter ændrede

pensionslønrammer pr. 1. april 1998 for civilt personel m.v., som ikke

aflønnes med en løn svarende til den for en

tjenestemandsstilling fastsatte, således at personellet i

pensionsmæssig henseende henføres til skalatrin, der svarer til

eller er fastsat på grundlag af vedkommendes aflønning. Det er

ligeledes aftalt, at der sker en fjernelse af den hidtidige afkortning i

lønnen til visse overenskomstansatte civilarbejdere, hvilket er

gennemført med virkning fra 1. april 1998.

Udgifterne til disse ændringer afholdes inden for

den ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 afsatte økonomiske

ramme.

Lovforslaget indeholder desuden ændringer af

redaktionel karakter samt konsekvensrettelser som følge af

ændringen af tjenestemandspensionsloven i 1993, jf.

bemærkningerne til § 1, nr. 2-5.

Lovforslaget svarer til lovforslag nr. L 180, der blev

fremsat den 5. februar 1998, jf. Folketingstidende 1997-98 tillæg A,

sp. 3477 og 3482, men bortfaldt som følge af valget til Folketinget

den 11. marts 1998; som konsekvens heraf er virkningstidspunktet i § 1,

nr. 1, dog ændret fra 1. april 1998 til 1. januar 1999. Desuden er

lovforslaget udvidet med et forslag om, at visse

tekstanmærkningshjemler vedrørende civilt personel, som

tidligere er overført til institutioner uden for det militære

forsvar, indarbejdes i loven, jf. bemærkningerne til § 1, nr.

6.

Høring

De forhandlingsberettigede personaleorganisationer er

blevet hørt om lovforslaget.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets gennemførelse indebærer, at

forsvaret i henhold til vedkommende overenskomster og aftaler løbende

vil skulle indbetale pensionsbidrag til vedkommende pensionsordning for

ikke-tjenestemandsansat personel, som ansættes pr. 1. januar 1999 eller

senere. Derimod vil forsvaret for dette personel ikke skulle betale

dækningsbidrag til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet,

således som det er tilfældet for personel omfattet af

civilarbejderloven, jf. finanslovens § 36.12.01.

Lovforslagets gennemførelse betyder således,

at staten påtager sig en mindre fremtidig pensionsforpligtelse, og at

der på langt sigt over finanslovens § 36. Pensionsvæsenet

vil skulle afholdes en faldende udgift til pensioner i henhold til

civilarbejderloven.

Administrative konsekvenser m.v.

Forslagets gennemførelse påregnes ikke at

have personalemæssige konsekvenser for den statslige

administration.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller

miljømæssige konsekvenser, og det har ingen administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at civilarbejderlovens

anvendelsesområde afgrænses, således at loven ikke

gælder for personer, som ansættes i forsvaret med virkning fra 1.

januar 1999 eller senere. Ikke-tjenestemandsansat personel, som

ansættes fra dette tidspunkt, omfattes af de pensionsbestemmelser, der

er aftalt i vedkommende overenskomst eller aftale.

Civilarbejderloven foreslås dog fortsat af finde

anvendelse ved genansættelse som civilt personel m.v. i forsvaret af

personer, som er fratrådt med ret til aktuel egenpension efter

civilarbejderloven. Bestemmelsen tilsigter, at personer, som er afskediget

med aktuel egenpension på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed,

omfattes af civilarbejderloven, hvis de genansættes, fordi de atter er

blevet tjenstdygtige. Ved genansættelsen inddrages pensionen, og

vedkommende fortsætter optjening af pensionsalder efter

civilarbejderloven og kan senere pensioneres efter lovens bestemmelser.

Civilt personel m.v., som var ansat pr. 31. december 1998

og forbliver ansat i civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af

ansættelsesforholdet, vil fortsat være omfattet af

civilarbejderloven. Det gælder ligeledes for civilt personel m.v., der

direkte overgår fra én civilarbejderstilling i forsvaret til en

anden.

I bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 138

af 26. april 1972 om ændring af lov om tjenestemandspension og lov om

pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, hvorved bestemmelsen i

civilarbejderlovens § 2, stk. 3, blev indsat, er det blandt andet

anført, at civilarbejderloven ikke giver adgang til at indrømme

det af loven omfattede civile personel m.v. tjenestefrihed, og at civilt

personel m.v. i det tidsrum, det forretter tjeneste som anført i

bestemmelsen, er afskediget af forsvarets tjeneste. Imidlertid har

udviklingen siden 1972 indebåret, at såvel lovgivningen som

overenskomster og aftaler nu giver også civilt personel m.v. i

forsvaret adgang til tjenestefrihed i samme situationer og i samme omfang som

andre ansatte i staten m.v. Det gælder eksempelvis for fravær fra

arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, jf.

ligebehandlingslovens §§ 7-9, ligesom det gælder for mulighederne

for tjenestefrihed i henhold til overenskomster og aftaler.

Ansættelsesforholdet for civilt personel m.v. afbrydes således

ikke i tilfælde af tjenestefrihed med eller uden løn, der har

hjemmel i lovgivningen eller i den overenskomst eller aftale, som vedkommende

ansatte er omfattet af.

Det bemærkes, at civilt personel m.v., som af

helbredsmæssige grunde eller af anden utilregnelig årsag

overgår til en lavere lønnet stilling, kan bevare retten til

pension efter den hidtidige, højere pensionslønramme, jf.

tekstanmærkning nr. 60 til finanslovens § 36.

Pensionsvæsenet. Civilt personel, som afskediges som følge af

forsvarsforlig m.v., og som har været ansat i mindst 10 år, kan

erhverve yderligere indtil 10 års pensionsalder efter afskedigelsens

ikrafttræden, jf. tekstanmærkning nr. 59 til finanslovens

§ 12. Forsvarsministeriet. Lovforslaget indebærer ikke

ændringer i de anførte tekstanmærkninger.

Til nr. 2

Kapitel 9 i tjenestemandspensionsloven er ophævet

ved lov nr. 447 af 30. juni 1993.

Ved samme lov indsattes med virkning fra den 1. januar

1994 §§ 40-44 i tjenestemandspensionsloven om overgangsbestemmelser for

beregningen af pensioner, der var påbegyndt udbetalt pr. 31. december

1993 henholdsvis udbetales på grundlag af en pensionsret, der

opstår i perioden indtil 31. december 2001. §§ 40 og 42-44 i

tjenestemandspensionsloven er ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997.

Der er således tale om en konsekvensrettelse, der ikke blev foretaget i

forbindelse med ændringen af tjenestemandspensionsloven i 1993.

Til nr. 3

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge

af, at tjenestemandspensionslovens kapitel 9 er ophævet ved lov nr. 447

af 30. juni 1993.

Til nr. 4

Der er tale om en ændring af redaktionel

karakter.

Til nr. 5

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge

af, at § 39 i tjenestemandspensionsloven er ophævet ved lov nr.

447 af 30. juni 1993.

Til nr. 6

Geodætisk Institut og Søkortarkivet, som er

nævnt i civilarbejderlovens § 1, stk. 1, er nedlagt som

selvstændige institutioner. Civilt personel, som ved

overførslerne til Bolig- og Byministeriets ressort var omfattet af

civilarbejderloven, og som er ansat ved Kort- og Matrikelstyrelsen, er i

medfør af tekstanmærkningshjemmel fortsat omfattet af

civilarbejderloven, jf. tekstanmærkning nr. 50 til finanslovens

§ 14. Bolig- og Byministeriet.

Tilsvarende gælder for civilt personel, som er

overført fra Forsvarets Vejrtjeneste til Trafikministeriet henholdsvis

fra Forsvarsministeriet til Danmarks Meteorologiske Institut, jf.

tekstanmærkning nr. 52 til finanslovens § 28.

Trafikministeriet.

Det er fundet hensigtsmæssigt at indarbejde de

nævnte tekstanmærkningshjemler i civilarbejderloven.

Desuden foreslås, at personer, der er omfattet af de

foreslåede bestemmelser, ved eventuel direkte overgang til

ansættelse i det militære forsvar pr. 1. januar 1999 eller senere

forbliver omfattet af civilarbejderloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering.

Lovforslaget.

§ 1.

Denne lov gælder for civile funktionærer,

håndværkere og arbejdere i det militære forsvar, ved

geodætisk institut og søkortarkivet samt disses efterlevende

ægtefæller og børn.

1.

I § 1 indsættes som stk. 4:

"Stk. 4. Loven gælder ikke for personer, som

ansættes pr. 1. januar 1999 eller senere. Dog gælder loven for

personer, som genansættes efter at være fratrådt med ret

til aktuel egenpension efter lovens bestemmelser."

Stk. 2.

Loven omfatter ikke personer, der i henhold til

overenskomst eller aftale er berettiget til pension m.v., hvortil staten har

ydet tilskud som bidrag til pensionskasse, forsikring, opsparing eller

lignende.

Stk. 3.

Samme ret til pension efter denne lov tilkommer,

når der ved ansættelsen er truffet bestemmelse herom,

befalingsmænd og militære mekanikere samt disses efterlevende

ægtefæller og børn.

§ 2.

Personer, der omfattes af denne lov, er med de i § 3

fastsatte afvigelser berettigede til pension og efterindtægt efter

tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd efter kapitel 2-9

i lov om tjenestemandspension.

2.

I § 2, stk. 1, ændres "kapitel 2-9" til:

"kapitel 2-8 samt §§ 40-44".

§ 5.

Loven har virkning fra den 1. juli 1969. Bestemmelserne

om samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning, jf.

§ 2 og lov om tjenestemandspension kapitel 9, har dog virkning fra den

1. april 1970.

3.

§ 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

4.

I § 5, stk. 2, ændres "lov om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken" til: "lov om

tjenestemænd".

§ 6.

Bestemmelserne i § 35 i lov om

tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for personer, som ved

denne lovs ikrafttræden har erhvervet pensionsalder i henhold til lov

om pensionering af civile funktionærer, håndværkere og

arbejdere ved hæren og søværnet m.v.

5.

§ 6, stk. 3, ophæves.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 39 i lov om

tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der omfattes

af bestemmelsen i stk. 1, samt enker efter sådanne personer,

såfremt pensionen efter nærværende lov er lavere end

pension beregnet efter reglerne i lov nr. 157 af 7. juni 1958 om pensionering

af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved

hæren og søværnet m.v. sammenholdt med lov nr. 81 af 12.

marts 1970 om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v.

6.

Efter § 9 indsættes:

»

§ 10.

Følgende personer er desuden omfattet af loven:

1) Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, som

den 31. marts 1973 var ansat ved Søkortarkivet i pensionsberettigede

stillinger, og som har været ansat ved Farvandsdirektoratets

søkortproduktion og ved Kort- og Matrikelstyrelsen, uden at

ansættelsen har været afbrudt.

2) Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, som

den 31. december 1988 var ansat ved Geodætisk Institut i

pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat under Bolig- og

Byministeriets ressort og ved Kort- og Matrikelstyrelsen, uden at

ansættelsen har været afbrudt.

3) Civile funktionærer, som den 31. juli 1981 var ansat ved

Forsvarets Vejrtjeneste i pensionsberettigede stillinger, og som har

været ansat ved Vejrtjenesten under Trafikministeriet, uden at

ansættelsen har været afbrudt.

4) Civilt personel, som den 31. december 1989 var ansat under

Forsvarsministeriet i pensionsberettigede stillinger, og som har været

ansat ved Danmarks Meteorologiske Institut, uden at ansættelsen har

været afbrudt.

Stk. 2.

Ved direkte overgang til ansættelse i det

militære forsvar pr. 1. januar 1999 eller senere er de af stk. 1

omfattede personer fortsat omfattet af loven.«

Lignende dokumenter