Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PENSIONERING AF CIVILT PERSONEL M.V. I FORSVARET (ÆNDRING AF LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE M.V.)

1997/1 LSF 180Lovforslag som fremsatFolketinget5. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i

forsvaret, som ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 26. april 1972, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4 . Loven gælder ikke for personer, som ansættes pr. 1.

april 1998 eller senere. Dog gælder loven for personer, som genansættes efter

at være fratrådt med ret til aktuel egenpension efter lovens

bestemmelser.«

2. I § 2, stk. 1 , ændres »kapitel 2-9« til:

»kapitel 2-8 samt §§ 40-44«.

3. § 5, stk. 1, 2. pkt. , ophæves.

4. I § 5, stk. 2 , ændres »lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om

tjenestemænd«.

5. § 6, stk. 3 , ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Pensionsforholdene for det ikke-tjenestemandsansatte civile personel m.v.

i forsvaret er fastlagt i lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af

civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven), som ændret ved lov nr.

138 af 26. april 1972. Loven omfatter civile funktionærer, håndværkere og

arbejdere samt tjenestemandslignende ansatte befalingsmænd og militære

mekanikere. Loven gælder dog ikke for personel, som i henhold til

overenskomst eller aftale er omfattet af pensionsordninger, hvortil staten

indbetaler pensionsbidrag.

Civilarbejderloven giver ret til pension og efterindtægt efter regler

svarende til reglerne i lov om tjenestemandspension med de afvigelser, der er

Læs alt

fastsat i civilarbejderlovens § 3. Der er således tale om en tilsagnsmæssig

pensionsordning, der ved afsked på grund af sygdom eller alder samt ved død

giver ret til samme pension og efterindtægt, som tilkommer tjenestemænd efter

tjenestemandspensionslovens regler. Ved afsked af anden utilregnelig årsag

end sygdom og alder er der dog alene adgang til en egenpension, hvis

udbetaling er udskudt til det 60. år.

Den særlige pensionsordning for civilt personel i forsvaret kan føres

tilbage til lov nr. 94 af 6. april 1906 om pensionering af civile

funktionærer, håndværkere m.fl. under Krigsministeriet.

Pr. 1. januar 1998 var der i forsvaret ansat 10.300 personer omfattet af

civilarbejderloven.

Da det mellem finansministeren og personaleorganisationerne er aftalt, at

ikke-tjenestemandsansat personale i staten som led i vedkommende overenskomst

eller aftale omfattes af fuldt udbyggede pensionsordninger, hvortil den

ansatte og staten yder bidrag, er der ikke længere særskilt grundlag for, at

civilt personel m.v. i forsvaret i fremtiden ansættes med

tjenestemandspensionsrettigheder.

Lovforslaget indebærer derfor, at civilarbejderloven ikke gælder for

personer, der ansættes pr. 1. april 1998 og senere.

Herved bliver pensionsforholdene for civilt personel m.v., som pr. 1.

april 1998 og senere ansættes i forsvaret, bragt på linie med

pensionsforholdene for det øvrige ikke-tjenestemandsansatte personale, som

ansættes i staten og folkekirken.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i pensionsretten for civilt

personel m.v., som var ansat pr. 31. marts 1998 og forbliver ansat i

civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet.

Det bemærkes, at Geodætisk Institut og Søkortarkivet, som er nævnt i

civilarbejderlovens § 1, stk. 1, er nedlagt som selvstændige institutioner og

overført til Boligministeriets ressort. Civile funktionærer, håndværkere og

arbejdere, som ved overførslen var omfattet af civilarbejderloven, og som

stadig er ansat ved Kort- og Matrikelstyrelsen under Boligministeriet, er dog

fortsat omfattet af civilarbejderloven i medfør af tekstanmærkning nr. 50 til

finanslovens § 14. Boligministeriet. Tilsvarende gælder for civilt personel

overført med Forsvarets Vejrtjeneste til Trafikministeriet henholdsvis fra

Forsvarsministeriet til Danmarks Meteorologiske Institut, jf. tekstanmærkning

nr. 52 til finanslovens § 28. Trafikministeriet, samt et antal medarbejdere

ved kystudkigsstationer overført fra søværnet til Farvandsvæsenet, jf.

tekstanmærkning nr. 84 til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.

Det bemærkes videre, at civilt personel m.v., som af helbredsmæssige

grunde eller af anden utilregnelig årsag overgår til en lavere lønnet

stilling, kan bevare retten til pension efter den hidtidige, højere

pensionslønramme, jf. tekstanmærkning nr. 60 til finanslovens § 36.

Pensionsvæsenet. Civilt personel, som afskediges som følge af forsvarsforlig

m.v., og som har været ansat i mindst 10 år, kan erhverve yderligere indtil

10 års pensionsalder efter afskedigelsens ikrafttræden, jf. tekstanmærkning

nr. 59 til finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de anførte tekstanmærkninger.

Under forudsætning af lovforslagets gennemførelse er det som led i

overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 aftalt mellem finansministeren og

centralorganisationerne, at civilt personel m.v., som pr. 1. april 1998 eller

senere ansættes i forsvaret, omfattes af pensionsbestemmelserne i vedkommende

overenskomst eller aftale, og at der indbetales 12 pct. eller 15 pct. i

samlet pensionsbidrag til vedkommende pensionsordning. Det bemærkes, at

tekstanmærkning nr. 62 til finanslovens § 12. Forsvarsministeriet herefter

ikke finder anvendelse for civilt og militært personel, der ansættes på

tjenestemandslignende vilkår pr. 1. april 1998 eller senere.

Det er desuden aftalt, at finansministeren i medfør af civilarbejderlovens

§ 2, stk. 5, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætter ændrede

pensionslønrammer for civilt personel m.v., der ikke aflønnes med en løn

svarende til den for en tjenestemandsstilling fastsatte, således at

personellet i pensionsmæssig henseende henføres til skalatrin, der svarer til

eller er fastsat på grundlag af vedkommendes aflønning. Det er ligeledes

aftalt, at der sker en fjernelse af den hidtidige afkortning i lønnen til

visse overenskomstansatte civilarbejdere.

Udgifterne til disse ændringer afholdes inden for den ved

overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 afsatte økonomiske ramme.

Lovforslaget indeholder desuden ændringer af redaktionel karakter samt

konsekvensrettelser som følge af ændringen af tjenestemandspensionsloven i

1993, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2-5.

Høring

De forhandlingsberettigede personaleorganisationer er blevet hørt om

lovforslaget.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets gennemførelse indebærer, at forsvaret i henhold til gældende

overenskomster og aftaler løbende vil skulle indbetale pensionsbidrag til

vedkommende pensionsordning for ikke-tjenestemandsansat personel, som

ansættes pr. 1. april 1998 eller senere. Derimod vil forsvaret for dette

personel ikke skulle betale bidrag til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet,

således som det er tilfældet for personel omfattet af civilarbejderloven, jf.

finanslovens § 36.12.01.

Lovforslagets gennemførelse betyder således, at staten påtager sig en

mindre fremtidig pensionsforpligtelse, og at der på langt sigt over

finanslovens § 36. Pensionsvæsenet vil skulle afholdes en faldende udgift til

pensioner i henhold til civilarbejderloven.

Administrative konsekvenser m.v.

Forslagets gennemførelse påregnes ikke at have personalemæssige

konsekvenser for den statslige administration.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,

og det har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at civilarbejderlovens anvendelsesområde afgrænses, således

at loven ikke gælder for personer, som ansættes i forsvaret med virkning fra

1. april 1998 eller senere. Ikke-tjenestemandsansat personel, som ansættes

fra dette tidspunkt, omfattes af de pensionsbestemmelser, der er aftalt i

vedkommende overenskomst eller aftale.

Civilarbejderloven foreslås dog fortsat af finde anvendelse ved

genansættelse som civilt personel m.v. i forsvaret af personer, som er

fratrådt med ret til aktuel egenpension efter civilarbejderloven.

Bestemmelsen tilsigter, at personer, som er afskediget med aktuel egenpension

på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, omfattes af

civilarbejderloven, hvis de genansættes, fordi de atter er blevet

tjenstdygtige. Ved genansættelsen inddrages pensionen, og vedkommende

fortsætter optjening af pensionsalder efter civilarbejderloven og kan senere

pensioneres efter lovens bestemmelser.

Civilt personel m.v., som var ansat pr. 31. marts 1998 og forbliver ansat

i civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet,

vil fortsat være omfattet af civilarbejderloven. Det gælder ligeledes for

civilt personel m.v., der direkte overgår fra een civilarbejderstilling i

forsvaret til en anden.

I bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 138 af 26. april 1972 om

ændring af lov om tjenestemandspension og lov om pensionering af civilt

personel m.v. i forsvaret, hvorved bestemmelsen i civilarbejderlovens § 2,

stk. 3, blev indsat, er det blandt andet anført, at civilarbejderloven ikke

giver adgang til at indrømme det af loven omfattede civile personel m.v.

tjenestefrihed, og at civilt personel m.v. i det tidsrum, det forretter

tjeneste som anført i bestemmelsen, er afskediget af forsvarets tjeneste.

Imidlertid har udviklingen siden 1972 indebåret, at såvel lovgivningen som

overenskomster og aftaler nu giver også civilt personel m.v. i forsvaret

adgang til tjenestefrihed i samme situationer og i samme omfang som andre

ansatte i staten m.v. Det gælder eksempelvis for fravær fra arbejdet i

forbindelse med graviditet, barsel og adoption, jf. ligebehandlingslovens §§

7-9, ligesom det gælder for mulighederne for tjenestefrihed i henhold til

overenskomster og aftaler. Ansættelsesforholdet for civilt personel m.v.

afbrydes således ikke i tilfælde af tjenestefrihed med eller uden løn, der

har hjemmel i lovgivningen eller i den overenskomst eller aftale, som

vedkommende ansatte er omfattet af.

Til nr. 2

Kapitel 9 i tjenestemandspensionsloven er ophævet ved lov nr. 447 af 30.

juni 1993.

Ved samme lov indsattes med virkning fra den 1. januar 1994 §§ 40-44 i

tjenestemandspensionsloven om overgangsbestemmelser for beregningen af

pensioner, der var påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993 henholdsvis

udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår i perioden indtil 31.

december 2001. §§ 40 og 42-44 i tjenestemandspensionsloven er ændret ved lov

nr. 316 af 14. maj 1997. Der er således tale om en konsekvensrettelse, der

ikke blev foretaget i forbindelse med ændringen af tjenestemandspensionsloven

i 1993.

Til nr. 3

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at tjenestemandspensionslovens

kapitel 9 er ophævet ved lov nr. 447 af 30. juni 1993.

Til nr. 4

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 5

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at § 39 i

tjenestemandspensionsloven er ophævet ved lov nr. 447 af 30. juni 1993.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)

Finansministeren (Lykketoft):

Jeg tillader mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om pensionering af civilt personel

m.v. i forsvaret. (Ændring af lovens anvendelsesområde m.v.).

(Lovforslag nr. L 180).

Formålet med lovforslaget er at ændre civilarbejderlovens

anvendelsesområde, således at loven ikke gælder for personer, der ansættes

pr. 1. april 1998 eller senere i forsvaret. Det er i overensstemmelse med

finansministerens tilkendegivelse i forbindelse med overenskomstfornyelsen

pr. 1. april 1997.

Civilarbejderloven giver ret pension og efterindtægt efter regler svarende

til tjenestemandspensionslovens. Hvis afskedigelsen ikke skyldes sygdom eller

alder, udbetales egenpensionen dog først fra det 60. år.

Under forudsætning af lovforslagets gennemførelse blev det som led i

overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 aftalt mellem Finansministeriet og

centralorganisationerne, at personer, der ansættes pr. 1. april 1998 eller

senere i forsvaret, omfattes af pensionsbestemmelserne i vedkommende

overenskomst eller aftale, og at der indbetales 12 pct. eller 15. pct. i

samlet pensionsbidrag til vedkommende pensionsordning.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i pensionsretten for

civilarbejdere, som var ansat pr. 31. marts 1998 og forbliver ansat i

civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet.

Civilarbejdere, som overgår mellem civilarbejderstillinger, eller som har

tjenestefrihed med eller uden løn i henhold til lovgivningen eller

vedkommende overenskomst/aftale, vil fortsat være omfattet af

civilarbejderloven.

Lovforslaget indeholder desuden ændringer af redaktionel karakter samt

konsekvensrettelser, der ikke blev gennemført i forbindelse med ændringen af

tjenestemandspensionsloven i 1993 (overgangsbestemmelserne i forbindelse med

omlægningen af beregningssystemet for tjenestemandspensioner).

Idet jeg henviser til lovforslagets bemærkninger, tillader jeg mig at

anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 1 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4 . Loven gælder ikke for personer, som ansættes pr. 1.

april 1998 eller senere. Dog gælder loven for personer, som genansættes efter

at være fratrådt med ret til aktuel egenpension efter lovens

bestemmelser.«

§ 1. Denne lov gælder for civile funktionærer, håndværkere og

arbejdere i det militære forsvar, ved geodætisk institut og søkortarkivet

samt disses efterlevende ægtefæller og børn.

Stk. 2. Loven omfatter ikke personer, der i henhold til

overenskomst eller aftale er berettiget til pension m.v., hvortil staten har

ydet tilskud som bidrag til pensionskasse, forsikring, opsparing eller

lignende.

Stk. 3. Samme ret til pension efter denne lov tilkommer, når der

ved ansættelsen er truffet bestemmelse herom, befalingsmænd og militære

mekanikere samt disses efterlevende ægtefæller og børn.

2. I § 2, stk. 1 , ændres »kapitel 2-9« til:

»kapitel 2-8 samt §§ 40-44«.

§ 2. Personer, der omfattes af denne lov, er med de i § 3

fastsatte afvigelser berettigede til pension og efterindtægt efter

tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd efter kapitel 2-9 i lov om

tjenestemandspension.

3. § 5, stk. 1, 2. pkt. , ophæves.

§ 5. Loven har virkning fra den 1. juli 1969. Bestemmelserne om

samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning, jf. § 2 og lov

om tjenestemandspension kapitel 9, har dog virkning fra den 1. april 1970.

4. I § 5, stk. 2 , ændres »lov om tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om

tjenestemænd«.

5. § 6, stk. 3 , ophæves.

§ 6. Bestemmelserne i § 35 i lov om tjenestemandspension finder

tilsvarende anvendelse for personer, som ved denne lovs ikrafttræden har

erhvervet pensionsalder i henhold til lov om pensionering af civile

funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m.v.

---

Stk. 3. Bestemmelserne i § 39 i lov om tjenestemandspension finder

tilsvarende anvendelse for ansatte, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1,

samt enker efter sådanne personer, såfremt pensionen efter nærværende lov er

lavere end pension beregnet efter reglerne i lov nr. 157 af 7. juni 1958 om

pensionering af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og

søværnet m.v. sammenholdt med lov nr. 81 af 12. marts 1970 om pensioner efter

tidligere tjenestemandslove m.v.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter