1997 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PENSIONERING AF CIVILT PERSONEL M.V. I FORSVARET (ÆNDRING AF LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i
forsvaret, som ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 26. april 1972, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4 . Loven gælder ikke for personer, som ansættes pr. 1.
april 1998 eller senere. Dog gælder loven for personer, som genansættes efter
at være fratrådt med ret til aktuel egenpension efter lovens
bestemmelser.«
2. I § 2, stk. 1 , ændres »kapitel 2-9« til:
»kapitel 2-8 samt §§ 40-44«.
3. § 5, stk. 1, 2. pkt. , ophæves.
4. I § 5, stk. 2 , ændres »lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om
tjenestemænd«.
5. § 6, stk. 3 , ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Pensionsforholdene for det ikke-tjenestemandsansatte civile personel m.v.
i forsvaret er fastlagt i lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af
civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven), som ændret ved lov nr.
138 af 26. april 1972. Loven omfatter civile funktionærer, håndværkere og
arbejdere samt tjenestemandslignende ansatte befalingsmænd og militære
mekanikere. Loven gælder dog ikke for personel, som i henhold til
overenskomst eller aftale er omfattet af pensionsordninger, hvortil staten
indbetaler pensionsbidrag.
Civilarbejderloven giver ret til pension og efterindtægt efter regler
svarende til reglerne i lov om tjenestemandspension med de afvigelser, der er
Læs alt
fastsat i civilarbejderlovens § 3. Der er således tale om en tilsagnsmæssig
pensionsordning, der ved afsked på grund af sygdom eller alder samt ved død
giver ret til samme pension og efterindtægt, som tilkommer tjenestemænd efter
tjenestemandspensionslovens regler. Ved afsked af anden utilregnelig årsag
end sygdom og alder er der dog alene adgang til en egenpension, hvis
udbetaling er udskudt til det 60. år.
Den særlige pensionsordning for civilt personel i forsvaret kan føres
tilbage til lov nr. 94 af 6. april 1906 om pensionering af civile
funktionærer, håndværkere m.fl. under Krigsministeriet.
Pr. 1. januar 1998 var der i forsvaret ansat 10.300 personer omfattet af
civilarbejderloven.
Da det mellem finansministeren og personaleorganisationerne er aftalt, at
ikke-tjenestemandsansat personale i staten som led i vedkommende overenskomst
eller aftale omfattes af fuldt udbyggede pensionsordninger, hvortil den
ansatte og staten yder bidrag, er der ikke længere særskilt grundlag for, at
civilt personel m.v. i forsvaret i fremtiden ansættes med
tjenestemandspensionsrettigheder.
Lovforslaget indebærer derfor, at civilarbejderloven ikke gælder for
personer, der ansættes pr. 1. april 1998 og senere.
Herved bliver pensionsforholdene for civilt personel m.v., som pr. 1.
april 1998 og senere ansættes i forsvaret, bragt på linie med
pensionsforholdene for det øvrige ikke-tjenestemandsansatte personale, som
ansættes i staten og folkekirken.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer i pensionsretten for civilt
personel m.v., som var ansat pr. 31. marts 1998 og forbliver ansat i
civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet.
Det bemærkes, at Geodætisk Institut og Søkortarkivet, som er nævnt i
civilarbejderlovens § 1, stk. 1, er nedlagt som selvstændige institutioner og
overført til Boligministeriets ressort. Civile funktionærer, håndværkere og
arbejdere, som ved overførslen var omfattet af civilarbejderloven, og som
stadig er ansat ved Kort- og Matrikelstyrelsen under Boligministeriet, er dog
fortsat omfattet af civilarbejderloven i medfør af tekstanmærkning nr. 50 til
finanslovens § 14. Boligministeriet. Tilsvarende gælder for civilt personel
overført med Forsvarets Vejrtjeneste til Trafikministeriet henholdsvis fra
Forsvarsministeriet til Danmarks Meteorologiske Institut, jf. tekstanmærkning
nr. 52 til finanslovens § 28. Trafikministeriet, samt et antal medarbejdere
ved kystudkigsstationer overført fra søværnet til Farvandsvæsenet, jf.
tekstanmærkning nr. 84 til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.
Det bemærkes videre, at civilt personel m.v., som af helbredsmæssige
grunde eller af anden utilregnelig årsag overgår til en lavere lønnet
stilling, kan bevare retten til pension efter den hidtidige, højere
pensionslønramme, jf. tekstanmærkning nr. 60 til finanslovens § 36.
Pensionsvæsenet. Civilt personel, som afskediges som følge af forsvarsforlig
m.v., og som har været ansat i mindst 10 år, kan erhverve yderligere indtil
10 års pensionsalder efter afskedigelsens ikrafttræden, jf. tekstanmærkning
nr. 59 til finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.
Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de anførte tekstanmærkninger.
Under forudsætning af lovforslagets gennemførelse er det som led i
overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 aftalt mellem finansministeren og
centralorganisationerne, at civilt personel m.v., som pr. 1. april 1998 eller
senere ansættes i forsvaret, omfattes af pensionsbestemmelserne i vedkommende
overenskomst eller aftale, og at der indbetales 12 pct. eller 15 pct. i
samlet pensionsbidrag til vedkommende pensionsordning. Det bemærkes, at
tekstanmærkning nr. 62 til finanslovens § 12. Forsvarsministeriet herefter
ikke finder anvendelse for civilt og militært personel, der ansættes på
tjenestemandslignende vilkår pr. 1. april 1998 eller senere.
Det er desuden aftalt, at finansministeren i medfør af civilarbejderlovens
§ 2, stk. 5, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætter ændrede
pensionslønrammer for civilt personel m.v., der ikke aflønnes med en løn
svarende til den for en tjenestemandsstilling fastsatte, således at
personellet i pensionsmæssig henseende henføres til skalatrin, der svarer til
eller er fastsat på grundlag af vedkommendes aflønning. Det er ligeledes
aftalt, at der sker en fjernelse af den hidtidige afkortning i lønnen til
visse overenskomstansatte civilarbejdere.
Udgifterne til disse ændringer afholdes inden for den ved
overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 afsatte økonomiske ramme.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer af redaktionel karakter samt
konsekvensrettelser som følge af ændringen af tjenestemandspensionsloven i
1993, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2-5.
Høring
De forhandlingsberettigede personaleorganisationer er blevet hørt om
lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslagets gennemførelse indebærer, at forsvaret i henhold til gældende
overenskomster og aftaler løbende vil skulle indbetale pensionsbidrag til
vedkommende pensionsordning for ikke-tjenestemandsansat personel, som
ansættes pr. 1. april 1998 eller senere. Derimod vil forsvaret for dette
personel ikke skulle betale bidrag til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet,
således som det er tilfældet for personel omfattet af civilarbejderloven, jf.
finanslovens § 36.12.01.
Lovforslagets gennemførelse betyder således, at staten påtager sig en
mindre fremtidig pensionsforpligtelse, og at der på langt sigt over
finanslovens § 36. Pensionsvæsenet vil skulle afholdes en faldende udgift til
pensioner i henhold til civilarbejderloven.
Administrative konsekvenser m.v.
Forslagets gennemførelse påregnes ikke at have personalemæssige
konsekvenser for den statslige administration.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,
og det har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at civilarbejderlovens anvendelsesområde afgrænses, således
at loven ikke gælder for personer, som ansættes i forsvaret med virkning fra
1. april 1998 eller senere. Ikke-tjenestemandsansat personel, som ansættes
fra dette tidspunkt, omfattes af de pensionsbestemmelser, der er aftalt i
vedkommende overenskomst eller aftale.
Civilarbejderloven foreslås dog fortsat af finde anvendelse ved
genansættelse som civilt personel m.v. i forsvaret af personer, som er
fratrådt med ret til aktuel egenpension efter civilarbejderloven.
Bestemmelsen tilsigter, at personer, som er afskediget med aktuel egenpension
på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, omfattes af
civilarbejderloven, hvis de genansættes, fordi de atter er blevet
tjenstdygtige. Ved genansættelsen inddrages pensionen, og vedkommende
fortsætter optjening af pensionsalder efter civilarbejderloven og kan senere
pensioneres efter lovens bestemmelser.
Civilt personel m.v., som var ansat pr. 31. marts 1998 og forbliver ansat
i civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet,
vil fortsat være omfattet af civilarbejderloven. Det gælder ligeledes for
civilt personel m.v., der direkte overgår fra een civilarbejderstilling i
forsvaret til en anden.
I bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 138 af 26. april 1972 om
ændring af lov om tjenestemandspension og lov om pensionering af civilt
personel m.v. i forsvaret, hvorved bestemmelsen i civilarbejderlovens § 2,
stk. 3, blev indsat, er det blandt andet anført, at civilarbejderloven ikke
giver adgang til at indrømme det af loven omfattede civile personel m.v.
tjenestefrihed, og at civilt personel m.v. i det tidsrum, det forretter
tjeneste som anført i bestemmelsen, er afskediget af forsvarets tjeneste.
Imidlertid har udviklingen siden 1972 indebåret, at såvel lovgivningen som
overenskomster og aftaler nu giver også civilt personel m.v. i forsvaret
adgang til tjenestefrihed i samme situationer og i samme omfang som andre
ansatte i staten m.v. Det gælder eksempelvis for fravær fra arbejdet i
forbindelse med graviditet, barsel og adoption, jf. ligebehandlingslovens §§
7-9, ligesom det gælder for mulighederne for tjenestefrihed i henhold til
overenskomster og aftaler. Ansættelsesforholdet for civilt personel m.v.
afbrydes således ikke i tilfælde af tjenestefrihed med eller uden løn, der
har hjemmel i lovgivningen eller i den overenskomst eller aftale, som
vedkommende ansatte er omfattet af.
Til nr. 2
Kapitel 9 i tjenestemandspensionsloven er ophævet ved lov nr. 447 af 30.
juni 1993.
Ved samme lov indsattes med virkning fra den 1. januar 1994 §§ 40-44 i
tjenestemandspensionsloven om overgangsbestemmelser for beregningen af
pensioner, der var påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993 henholdsvis
udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår i perioden indtil 31.
december 2001. §§ 40 og 42-44 i tjenestemandspensionsloven er ændret ved lov
nr. 316 af 14. maj 1997. Der er således tale om en konsekvensrettelse, der
ikke blev foretaget i forbindelse med ændringen af tjenestemandspensionsloven
i 1993.
Til nr. 3
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at tjenestemandspensionslovens
kapitel 9 er ophævet ved lov nr. 447 af 30. juni 1993.
Til nr. 4
Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.
Til nr. 5
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at § 39 i
tjenestemandspensionsloven er ophævet ved lov nr. 447 af 30. juni 1993.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)
Finansministeren (Lykketoft):
Jeg tillader mig hermed at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om pensionering af civilt personel
m.v. i forsvaret. (Ændring af lovens anvendelsesområde m.v.).
(Lovforslag nr. L 180).
Formålet med lovforslaget er at ændre civilarbejderlovens
anvendelsesområde, således at loven ikke gælder for personer, der ansættes
pr. 1. april 1998 eller senere i forsvaret. Det er i overensstemmelse med
finansministerens tilkendegivelse i forbindelse med overenskomstfornyelsen
pr. 1. april 1997.
Civilarbejderloven giver ret pension og efterindtægt efter regler svarende
til tjenestemandspensionslovens. Hvis afskedigelsen ikke skyldes sygdom eller
alder, udbetales egenpensionen dog først fra det 60. år.
Under forudsætning af lovforslagets gennemførelse blev det som led i
overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 aftalt mellem Finansministeriet og
centralorganisationerne, at personer, der ansættes pr. 1. april 1998 eller
senere i forsvaret, omfattes af pensionsbestemmelserne i vedkommende
overenskomst eller aftale, og at der indbetales 12 pct. eller 15. pct. i
samlet pensionsbidrag til vedkommende pensionsordning.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer i pensionsretten for
civilarbejdere, som var ansat pr. 31. marts 1998 og forbliver ansat i
civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet.
Civilarbejdere, som overgår mellem civilarbejderstillinger, eller som har
tjenestefrihed med eller uden løn i henhold til lovgivningen eller
vedkommende overenskomst/aftale, vil fortsat være omfattet af
civilarbejderloven.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer af redaktionel karakter samt
konsekvensrettelser, der ikke blev gennemført i forbindelse med ændringen af
tjenestemandspensionsloven i 1993 (overgangsbestemmelserne i forbindelse med
omlægningen af beregningssystemet for tjenestemandspensioner).
Idet jeg henviser til lovforslagets bemærkninger, tillader jeg mig at
anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 1 indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4 . Loven gælder ikke for personer, som ansættes pr. 1.
april 1998 eller senere. Dog gælder loven for personer, som genansættes efter
at være fratrådt med ret til aktuel egenpension efter lovens
bestemmelser.«
§ 1. Denne lov gælder for civile funktionærer, håndværkere og
arbejdere i det militære forsvar, ved geodætisk institut og søkortarkivet
samt disses efterlevende ægtefæller og børn.
Stk. 2. Loven omfatter ikke personer, der i henhold til
overenskomst eller aftale er berettiget til pension m.v., hvortil staten har
ydet tilskud som bidrag til pensionskasse, forsikring, opsparing eller
lignende.
Stk. 3. Samme ret til pension efter denne lov tilkommer, når der
ved ansættelsen er truffet bestemmelse herom, befalingsmænd og militære
mekanikere samt disses efterlevende ægtefæller og børn.
2. I § 2, stk. 1 , ændres »kapitel 2-9« til:
»kapitel 2-8 samt §§ 40-44«.
§ 2. Personer, der omfattes af denne lov, er med de i § 3
fastsatte afvigelser berettigede til pension og efterindtægt efter
tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd efter kapitel 2-9 i lov om
tjenestemandspension.
3. § 5, stk. 1, 2. pkt. , ophæves.
§ 5. Loven har virkning fra den 1. juli 1969. Bestemmelserne om
samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning, jf. § 2 og lov
om tjenestemandspension kapitel 9, har dog virkning fra den 1. april 1970.
4. I § 5, stk. 2 , ændres »lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om
tjenestemænd«.
5. § 6, stk. 3 , ophæves.
§ 6. Bestemmelserne i § 35 i lov om tjenestemandspension finder
tilsvarende anvendelse for personer, som ved denne lovs ikrafttræden har
erhvervet pensionsalder i henhold til lov om pensionering af civile
funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m.v.
---
Stk. 3. Bestemmelserne i § 39 i lov om tjenestemandspension finder
tilsvarende anvendelse for ansatte, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1,
samt enker efter sådanne personer, såfremt pensionen efter nærværende lov er
lavere end pension beregnet efter reglerne i lov nr. 157 af 7. juni 1958 om
pensionering af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og
søværnet m.v. sammenholdt med lov nr. 81 af 12. marts 1970 om pensioner efter
tidligere tjenestemandslove m.v.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret Retsinformation · 12. oktober 1998
- Bekendtgørelse af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven) Retsinformation · 23. april 2004
- Sag om tidspunktet for tilkendelse af Forsvarets supplerende pensionslignende ydelse (aktstykke 425) i henhold til § 11 b i lov om forsvarets personel Domsdatabasen · 6. juni 2025
- Vejledning om pensionsbestemmelser Retsinformation · 31. december 1900
- Cirkulære om forskellige pensionsbestemmelser m.m. Retsinformation · 31. december 1900
- 1985 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÅREMÅLSANSÆTTELSE AF TJENESTEMÆND OG ANSATTE PÅ TJENESTEMANDSLIGNENDE VILKÅR Retsinformation · 21. maj 1988