Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (3. december 1998) - L 129

1998/1 SF L 129Skriftlig fremsættelseFolketinget3. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (3. december

1998)

Erhvervsministeren

(Pia Gjellerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om

betalingskort m.v. (Opkrævning af gebyr for betalingstransaktioner i

den ikke-fysiske handel, regler om Konkurrencestyrelsens mulighed for at

gribe ind over for urimelige priser og avancer, revisionsklausul, hvorefter §

20 i efteråret 2001 skal tages op til revision).

(Lovforslag nr. L 129).

Lovforslaget er et resultat af langvarige

drøftelser mellem forskellige interessenter om muligheden for at kunne

benytte Dankortet og de fleste andre kort, der anvendes af danskere i

Danmark, til betalinger i forbindelse med Internethandel m.v. Lovforslaget

indeholder to hovedelementer.

For det første er der indført en sondring i

lovens ' 20 mellem fysisk handel, med traditionel anvendelse af

betalingskort - og al anden handel. Med lovændringen bliver det muligt

for kortudsteder i forbindelse med al anden handel at opkræve gebyr hos

betalingsmodtageren for drift og udvikling af betalingssystemer.

Denne del af lovforslaget har til formål at sikre,

at de fordele, der er forbundet med elektronisk handel, kan komme det danske

samfund til gode her og nu.

Handel via Internettet har i dag et langt mindre omfang i

Danmark end i andre lande. En af årsagerne til, at Danmark på

dette område er bagefter udviklingen i andre lande, er udformningen af

den nugældende ' 20 i betalingskortloven. Efter denne bestemmelse

må omkostningerne ved driften af et betalingskortsystem ikke

Læs alt

pålægges betalingsmodtagerne, det vil sige forretningerne. Det

har betydet, at Dankortet, der er så langt det mest udbredte

betalingskort i Danmark, ikke anvendes til betalinger via Internettet.

Bestemmelsen var velbegrundet, da den blev indført

i 1984. På det tidspunkt ønskede man at fremme udviklingen af

pengeinstitutternes Dankort-system, som kunne finansieres gennem de

besparelser, pengeinstitutterne samtidig opnåede. Betalingskortlovens

' 20 har

således i høj grad medvirket til den helt dominerende stilling,

Dankortet har opnået som betalingskort i Danmark.

I dag er Dankortet udbredt til næsten alle

husstande, og Dankortet kan anvendes i langt de fleste forretninger. Der er

således ikke længere besparelser at opnå for

pengeinstitutterne, som kan finansiere en videreudvikling af systemet, f.eks.

til brug for elektronisk handel. Betalingskortlovens ' 20 stiller sig derfor i dag

hindrende i vejen for en videreudvikling af Dankortsystemet eller udviklingen

af nye betalingskortsystemer til brug for de nye handelsformer, som derfor

ikke bliver stillet til rådighed for forbrugere og danske virksomheder

i samme omfang som i udlandet.

Ved at det nu bliver muligt for kortudstederne at

opkræve gebyrer fra betalingsmodtagerne i forbindelse med de nye

handelsformer, f.eks. handel via Internettet, er der åbnet op for, at

Dankortet og andre betalingskortsystemer kan anvendes som betalingsmiddel

på Internettet. Hermed er der skabt forudsætninger for, at der

også i Danmark kan komme gang i internethandel og andre nye

handelsformer til gavn for forbrugerne og dansk erhvervsliv.

Betalingsmodtagerne vil kunne afkræve

kortindehaveren, det vil sige kunden, et gebyr, der svarer til det gebyr,

betalingsmodtageren selv betaler til kortudstederen. Det er dog en

forudsætning, at kunden udtrykkeligt bliver gjort opmærksom

herpå i forvejen. Herved vil omkostningerne ved forskellige

betalingsmåder blive mere synlige, og dette vil styrke konkurrencen om

betalingsformidling.

Ved overgangen fra et reguleret, monopolpræget

marked til et frit, konkurrencepræget marked, er det fundet

hensigtsmæssigt at indføre regler, der sikrer, at der i

overgangsfasen ikke bliver opkrævet urimelige gebyrer.

Der er i ' 20 a indført en bestemmelse, der giver en

udvidet mulighed for at gribe ind over for alle aktører, der

måtte opkræve urimelige vederlag og gebyrer. Bestemmelsen

må anses for nødvendig, indtil der er skabt fuld og reel

konkurrence på betalingskortmarkedet.

Det er fundet hensigtsmæssigt at placere både

tilsynet efter ' 20 og indgrebsbeføjelsen efter ' 20 a hos

Konkurrencestyrelsen med Konkurrenceankenævnet som rekursinstans. I

forbindelse med tilsynet skal Konkurrencestyrelsen én gang om

året udarbejde en rapport til erhvervsministeren om udviklingen i

vilkår og priser på betalingskortmarkedet.

Med ændringen af ' 20 er der således

skabt basis for en udvikling af internethandel og andre nye handelsformer i

Danmark, men indtil videre vil det fortsat gælde, at der ikke kan

pålægges forretningerne gebyrer ved anvendelse af betalingskort i

forbindelse med traditionel fysisk handel.

Det er imidlertid samfundsøkonomisk mest

hensigtsmæssigt på sigt at stræbe mod en situation, hvor

forholdene på betalingskortmarkedet lige som på andre

områder bestemmes af aktiv og virksom konkurrence.

Det andet hovedelement i loven er derfor en

revisionsklausul, hvorefter ' 20 skal revideres senest 1. november 2001.

Det følger af bemærkningerne til

revisionsbestemmelsen, at hvis de fulde forudsætninger for reel

konkurrence er til stede, når loven skal revideres, så vil

' 20 være overflødig, også for så vidt

angår den almindelige fysiske handel. I bemærkningerne er der

givet en udførlig opregning af, hvilke forudsætninger for reel

konkurrence der skal være til stede for at ophæve ' 20. Det er

forventningen, at der kan skabes de nødvendige forudsætninger i

perioden frem til efteråret 2001.

Der nedsættes et panel af væsentlige

interessenter på området. Det anses for at være

hensigtsmæssigt, at centrale interessenter dels giver deres vurdering

af de indhøstede erfaringer med den opdelte ' 20, dels på grundlag

af de indhøstede erfaringer drøfter de tekniske,

konkurrenceretlige og øvrige problemstillinger, som skal løses

med henblik på at skabe fuld og reel konkurrence på markedet.

Panelets hovedopgave bliver at følge udviklingen og

give deres vurdering af, om forudsætningerne for fuld konkurrence er

til stede. Disse drøftelser kan bl.a. ske på baggrund af

Konkurrencestyrelsens årlige rapport til erhvervsministeren. Panelet

vil således indgå i den samlede vurdering af

konkurrencesituationen på betalingskortmarkedet, når loven skal

revideres.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets

bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter