Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse (Styrkelse af kommunernes incitamenter til udgiftsbegrænsning)

2002/1 BTL 51Betænkning over lovforslagFolketinget28. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den

21. november 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

byfornyelse

(Styrkelse af kommunernes incitamenter til

udgiftsbegrænsning)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt

Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr. 1, og økonomi- og

erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til

1. behandling den 12. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren

sendte den 8. oktober 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 9.

Den 6. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne

høringssvar, og den 8. november 2002 sendte økonomi- og

erhvervsministeren et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet to spørgsmål til

økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

Læs alt

besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af økonomi- og

erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokraterne er meget optaget af by- og

boligpolitikken som en af søjlerne i fremtidens velfærdspolitik.

Socialdemokraterne mener, at det er væsentligt, at det enkelte menneske

skal have frihed til at vælge den bolig, som passer bedst i de

forskellige livsfaser.

Derfor er Socialdemokraterne også meget optaget af

at få skabt en bred vifte af forskellige typer af boliger, ligesom det

er væsentligt for Socialdemokraterne at få sikret, at den

bestående boligmasse bliver renoveret og bliver byfornyet, så

også de boliger stadig væk er tidssvarende.

Set i det lys er lovforslaget med de indbyggede

besparelser ikke just en blomst, som er groet i Socialdemokraternes have. Det

er ikke udtryk for Socialdemokraternes boligpolitiske ønsker, men det

er ikke ensbetydende med, at vi ikke er enige i princippet om mest mulig

byfornyelse for pengene. Socialdemokraterne er tilfredse med, at det med

lovforslaget er lykkedes kun at få sat tilskudsprocenten ned til

henholdsvis 60 pct. i 2003 og 50 pct. i 2004 på tabsgivende og

refusionsberettigede udgifter. Det er afgørende for ikke at få

en uholdbar opbremsning nu og her på byfornyelsen.

Tilsvarende vil Socialdemokraterne også gerne

kvittere for, at det undervejs i forhandlingerne er blevet ændret

således, at mertilsagn, der er opnået bindende tilsagn til inden

1. januar 2001, bliver holdt uden for nedsættelsen af

tilskudsprocenten. Ligesom det for Socialdemokraterne har været meget

afgørende, at der er stillet et ændringsforslag fra ministeren,

som giver mulighed for en dispensationsadgang, således at helt

utilsigtede virkninger på igangsatte projekter, specielt med hensyn til

kvarterløft bliver tilgodeset. Netop kvarterløftprojekter

bygger på en helt særlig grad af beboerinddragelse, som er

væsentlig at respektere.

Socialdemokraterne har med lovforslaget ikke bundet sig

til en bestemt model for byfornyelsen fremover. Det reformarbejde, ministeren

lægger an til fra 2004, må Socialdemokraterne selvfølgelig

nøje have drøftet igennem. Socialdemokraterne er optaget af at

få sikret de mange nye boliger, ligesom vi også er meget optaget

af, at det ikke på sigt må være på bekostning af den

bestående boligmasse.

Socialdemokraterne tror ikke på, at det private

initiativ kan løse de sociale, de sundhedsmæssige og de fysiske

problemer, som stadig eksisterer i visse af vores boligkvarterer. Derfor

håber Socialdemokraterne, at ministeren og de borgerlige partier i en

kommende reform vil forholde sig til, hvordan vi forhindrer nedbrydningen og

forslumningen i at gå hurtigere end fornyelsen.

Omkring 50.000 boliger i Danmark har stadig ikke eget

toilet. Tilsvarende har godt 140.000 boliger ikke eget bad, og langt flere

tusinde har ikke centralvarme.

Hvis man først ved selvsyn har set nogle af de

meget utidssvarende boliger, kan man ikke forestille sig, at der ikke vil

tegne sig et markant flertal for, at disse boliger bliver gjort tidssvarende.

Det er stadig væk det enkelte menneskes trivsel og velfærd, det

her drejer sig om.

De nedslidte kvarterer i vores byer bliver ikke bedre af,

at der bygges nye boliger. Der er behov for, at vi både bygger nyt og

samtidig også fastholder, at den bestående boligmasse skal

vedligeholdes, så den er tidssvarende.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det

af økonomi- og erhvervsministeren og det af Enhedslisten stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten mener, at lovforslaget skærer massivt

ned i den offentlige byfornyelsesindsats og forøger huslejen for

beboerne.

Regeringen påstår, at lovforslaget vil give

mere byfornyelse for pengene, men lovforslaget betyder reelt det modsatte.

Konsekvensen af lovforslagets overgrænse for, hvad en kommune kan bruge

på tabsgivende aktiviteter betyder, at kommunerne må lade de

værste og dårligste ejendomme blive stående, da disse er

tabsgivende for kommunen. Lovforslaget lader altså mere slum blive

stående i Danmark. Og lovforslaget har dermed som konsekvens det

modsatte af, hvad den påståede hensigt er. En anden konsekvens af

dette loft er, at kommunerne formentlig må holde op med at lave

gårdsaneringer, da disse også er tabsgivende. Dette lovforslag

viser, hvor lidt viden om byfornyelse der egentlig findes i det politiske

flertal.

Enhedslisten har stillet et ændringsforslag til

byfornyelsesloven om tilbagebetaling af byfornyelsesmidler ved

kapitalisering. Ændringsforslaget er fremsat ud fra den erfaring, at

private udlejere indkasserer en stor arbejdsfri og ubeskattet kapitalgevinst,

der er delvis finansieret af offentlige midler. Tilbagebetalingen ville

positivt kunne medvirke til at fortsætte de tiltrængte

byfornyelsesarbejder, der henstår efter de voldsomme

finanslovbesparelser.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(SF):

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 71

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på udlejningsejendomme og

andelsejendomme om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af

tabserstatningen, såfremt ejendommen afhændes inden for et

fastsat åremål på maksimalt 30 år til en

højere pris end den ved erstatningsfastsættelsen beregnede leje-

eller brugsværdi med tillæg af et beløb, der svarer til

ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum samt den prisstigning,

der skyldes forbedringsarbejder gennemført i samme tidsrum. Det i 1.

pkt. stillede vilkår kan ikke kræves opfyldt ved salg til

medejer, ægtefælle eller livsarving, men vil være

gældende ved de pågældendes senere afhændelse af

ejendommen inden for det fastsatte åremål.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.«

[Tilbagebetaling af tabserstatning]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af

udvalget:

2)

I indledningen til nr. 4 ændres »affattes således« til: »ophæves, og i stedet indsættes«, og efter det foreslåede § 90, stk. 1,

indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan,

når særlige forhold taler herfor, dispensere fra de

begrænsninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3. Dispensation kan

gives til beslutninger efter kapitel 3 og 9 i

kvarterløftområder, jf. § 4 i lov nr. 1086 af 29. december 1999

om ændring af lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse.

(Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af realkreditbidrag,

alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt svage

byområder), hvortil der er afsat midler på finanslov 2000.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Dispensation fra udgiftsrammen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen omfatter udlejningsejendomme og

andelsejendomme, men ikke ejerboliger. Udmålingen af tabserstatningen

for udlejningsejendomme og andelsboligejendomme efter lov om byfornyelse sker

ud fra en driftsbetragtning, det vil sige den påvirkning af ejendommens

driftsmæssige forhold, der kan henføres til

byfornyelsesarbejderne. Erstatningen udmåles for den del af de

udførte arbejder, som ikke kan medføre lejeforhøjelse,

og som derved ikke giver anledning til forbedring af ejendommens drift.

Værdiansættelse af en ejendom på baggrund af en

driftsbetragtning kan give mulighed for kapitalisering af erstatningen,

såfremt ejendommen senere omsættes til en værdi, som ligger

over den værdiansættelse, som lå til grund for

erstatningsudmålingen.

Med henblik på at imødegå eventuel

kapitalisering af erstatningen i disse situationer foreslås det, at der

i forbindelse med salg sker en revurdering af erstatningsudmålingen i

forbindelse med det førstkommende ejerskifte efter

gennemførelse af byfornyelsesarbejderne. Såfremt der ved

førstkommende omsætning af ejendommen efter arbejdernes

afslutning opnås en pris, der udover hvad der kan henføres til

den almindelige udvikling i ejendomspriserne samt værdien af

gennemførte forbedringsarbejder i perioden overstiger den ved

erstatningsudmålingen fastsatte leje- eller brugsværdi, skal der

finde en hel eller delvis tilbagebetaling af erstatningen sted.

Forslaget omfatter ikke bortfald af løbende

støtte til værdiforøgende arbejder forbedringstilskud

idet forbedringstilskud betragtes som en støtte til lejerne og

andelshaverne, der modsvarer den manglende leje- eller

boligafgiftsindbetaling, som ejeren efter byfornyelsesloven ikke kan

opkræve hos lejerne i udlejningsejendomme.

Forslaget omfatter ikke ejerboliger, da udmåling af

tabserstatningen for ejerboliger i forbindelse med bygningsfornyelse sker

efter en formuebetragtning, hvilket vil sige på baggrund af ejendommens

værdi i handel og vandel markedsværdien før og efter

gennemførelse af byfornyelsesarbejderne.

Til nr. 2

Økonomi- og erhvervsministeren kan, når

særlige forhold taler herfor, dispensere fra de i § 90, stk. 1, nr. 3,

nævnte begrænsninger i kommunalbestyrelsens refusion af udgifter

som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16, inden for 60 pct. af

investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i 2004 og i hvert af de følgende

år, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

Ændringsforslaget vedrører beslutninger efter

kapitel 3 og 9 i kvarterløftområder.

Som led i finanslovsaftale for år 2000 blev der

afsat 400 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i disse områder. Ved

udgangen af 2002 er dette beløb kun i begrænset omfang

udmøntet i egentlige tilsagn til konkrete projekter, men det

forventes, at kommunerne vil hjemtage bindende tilsagnsramme inden for en

kortere årrække.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Rikke Hvilshøj (V)

Ulrik Kragh (V)

nfmd. Gudrun Laub (V)

Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF)

Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF)

Tove Videbæk (KRF) Carsten Bo Jensen (S)

Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

René Skau Björnsson (S) fmd.

Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 51

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

4

Spm. 1 om udarbejdelse af ændringsforslag, der pålægger

ejere af ejendomme eller boliger, der er forbedret/istandsat, at

tilbagebetale tilskud, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Meddelelse om revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Spm. 2 om, hvordan en mulig dispensationsadgang er tænkt udformet,

til økonomi- og erhvervsministeren

7

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

Svar på spm. 1 om udarbejdelse af ændringsforslag, der

pålægger ejere af ejendomme eller boliger, der er

forbedret/istandsat, at tilbagebetale tilskud, fra økonomi- og

erhvervsministeren

9

Svar på spm. 2 om, hvordan en mulig dispensationsadgang er

tænkt udformet, fra økonomi- og erhvervsministeren

10

1. udkast til betænkning

11

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter