Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse (Styrkelse af kommunernes incitamenter til udgiftsbegrænsning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den
21. november 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
byfornyelse
(Styrkelse af kommunernes incitamenter til
udgiftsbegrænsning)
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt
Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr. 1, og økonomi- og
erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til
1. behandling den 12. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren
sendte den 8. oktober 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 9.
Den 6. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne
høringssvar, og den 8. november 2002 sendte økonomi- og
erhvervsministeren et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet to spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
Læs alt
besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af økonomi- og
erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokraterne er meget optaget af by- og
boligpolitikken som en af søjlerne i fremtidens velfærdspolitik.
Socialdemokraterne mener, at det er væsentligt, at det enkelte menneske
skal have frihed til at vælge den bolig, som passer bedst i de
forskellige livsfaser.
Derfor er Socialdemokraterne også meget optaget af
at få skabt en bred vifte af forskellige typer af boliger, ligesom det
er væsentligt for Socialdemokraterne at få sikret, at den
bestående boligmasse bliver renoveret og bliver byfornyet, så
også de boliger stadig væk er tidssvarende.
Set i det lys er lovforslaget med de indbyggede
besparelser ikke just en blomst, som er groet i Socialdemokraternes have. Det
er ikke udtryk for Socialdemokraternes boligpolitiske ønsker, men det
er ikke ensbetydende med, at vi ikke er enige i princippet om mest mulig
byfornyelse for pengene. Socialdemokraterne er tilfredse med, at det med
lovforslaget er lykkedes kun at få sat tilskudsprocenten ned til
henholdsvis 60 pct. i 2003 og 50 pct. i 2004 på tabsgivende og
refusionsberettigede udgifter. Det er afgørende for ikke at få
en uholdbar opbremsning nu og her på byfornyelsen.
Tilsvarende vil Socialdemokraterne også gerne
kvittere for, at det undervejs i forhandlingerne er blevet ændret
således, at mertilsagn, der er opnået bindende tilsagn til inden
1. januar 2001, bliver holdt uden for nedsættelsen af
tilskudsprocenten. Ligesom det for Socialdemokraterne har været meget
afgørende, at der er stillet et ændringsforslag fra ministeren,
som giver mulighed for en dispensationsadgang, således at helt
utilsigtede virkninger på igangsatte projekter, specielt med hensyn til
kvarterløft bliver tilgodeset. Netop kvarterløftprojekter
bygger på en helt særlig grad af beboerinddragelse, som er
væsentlig at respektere.
Socialdemokraterne har med lovforslaget ikke bundet sig
til en bestemt model for byfornyelsen fremover. Det reformarbejde, ministeren
lægger an til fra 2004, må Socialdemokraterne selvfølgelig
nøje have drøftet igennem. Socialdemokraterne er optaget af at
få sikret de mange nye boliger, ligesom vi også er meget optaget
af, at det ikke på sigt må være på bekostning af den
bestående boligmasse.
Socialdemokraterne tror ikke på, at det private
initiativ kan løse de sociale, de sundhedsmæssige og de fysiske
problemer, som stadig eksisterer i visse af vores boligkvarterer. Derfor
håber Socialdemokraterne, at ministeren og de borgerlige partier i en
kommende reform vil forholde sig til, hvordan vi forhindrer nedbrydningen og
forslumningen i at gå hurtigere end fornyelsen.
Omkring 50.000 boliger i Danmark har stadig ikke eget
toilet. Tilsvarende har godt 140.000 boliger ikke eget bad, og langt flere
tusinde har ikke centralvarme.
Hvis man først ved selvsyn har set nogle af de
meget utidssvarende boliger, kan man ikke forestille sig, at der ikke vil
tegne sig et markant flertal for, at disse boliger bliver gjort tidssvarende.
Det er stadig væk det enkelte menneskes trivsel og velfærd, det
her drejer sig om.
De nedslidte kvarterer i vores byer bliver ikke bedre af,
at der bygges nye boliger. Der er behov for, at vi både bygger nyt og
samtidig også fastholder, at den bestående boligmasse skal
vedligeholdes, så den er tidssvarende.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det
af økonomi- og erhvervsministeren og det af Enhedslisten stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten mener, at lovforslaget skærer massivt
ned i den offentlige byfornyelsesindsats og forøger huslejen for
beboerne.
Regeringen påstår, at lovforslaget vil give
mere byfornyelse for pengene, men lovforslaget betyder reelt det modsatte.
Konsekvensen af lovforslagets overgrænse for, hvad en kommune kan bruge
på tabsgivende aktiviteter betyder, at kommunerne må lade de
værste og dårligste ejendomme blive stående, da disse er
tabsgivende for kommunen. Lovforslaget lader altså mere slum blive
stående i Danmark. Og lovforslaget har dermed som konsekvens det
modsatte af, hvad den påståede hensigt er. En anden konsekvens af
dette loft er, at kommunerne formentlig må holde op med at lave
gårdsaneringer, da disse også er tabsgivende. Dette lovforslag
viser, hvor lidt viden om byfornyelse der egentlig findes i det politiske
flertal.
Enhedslisten har stillet et ændringsforslag til
byfornyelsesloven om tilbagebetaling af byfornyelsesmidler ved
kapitalisering. Ændringsforslaget er fremsat ud fra den erfaring, at
private udlejere indkasserer en stor arbejdsfri og ubeskattet kapitalgevinst,
der er delvis finansieret af offentlige midler. Tilbagebetalingen ville
positivt kunne medvirke til at fortsætte de tiltrængte
byfornyelsesarbejder, der henstår efter de voldsomme
finanslovbesparelser.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 71
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på udlejningsejendomme og
andelsejendomme om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af
tabserstatningen, såfremt ejendommen afhændes inden for et
fastsat åremål på maksimalt 30 år til en
højere pris end den ved erstatningsfastsættelsen beregnede leje-
eller brugsværdi med tillæg af et beløb, der svarer til
ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum samt den prisstigning,
der skyldes forbedringsarbejder gennemført i samme tidsrum. Det i 1.
pkt. stillede vilkår kan ikke kræves opfyldt ved salg til
medejer, ægtefælle eller livsarving, men vil være
gældende ved de pågældendes senere afhændelse af
ejendommen inden for det fastsatte åremål.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.«
[Tilbagebetaling af tabserstatning]
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af
udvalget:
2)
I indledningen til nr. 4 ændres »affattes således« til: »ophæves, og i stedet indsættes«, og efter det foreslåede § 90, stk. 1,
indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan,
når særlige forhold taler herfor, dispensere fra de
begrænsninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3. Dispensation kan
gives til beslutninger efter kapitel 3 og 9 i
kvarterløftområder, jf. § 4 i lov nr. 1086 af 29. december 1999
om ændring af lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og
andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse.
(Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af realkreditbidrag,
alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt svage
byområder), hvortil der er afsat midler på finanslov 2000.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Dispensation fra udgiftsrammen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen omfatter udlejningsejendomme og
andelsejendomme, men ikke ejerboliger. Udmålingen af tabserstatningen
for udlejningsejendomme og andelsboligejendomme efter lov om byfornyelse sker
ud fra en driftsbetragtning, det vil sige den påvirkning af ejendommens
driftsmæssige forhold, der kan henføres til
byfornyelsesarbejderne. Erstatningen udmåles for den del af de
udførte arbejder, som ikke kan medføre lejeforhøjelse,
og som derved ikke giver anledning til forbedring af ejendommens drift.
Værdiansættelse af en ejendom på baggrund af en
driftsbetragtning kan give mulighed for kapitalisering af erstatningen,
såfremt ejendommen senere omsættes til en værdi, som ligger
over den værdiansættelse, som lå til grund for
erstatningsudmålingen.
Med henblik på at imødegå eventuel
kapitalisering af erstatningen i disse situationer foreslås det, at der
i forbindelse med salg sker en revurdering af erstatningsudmålingen i
forbindelse med det førstkommende ejerskifte efter
gennemførelse af byfornyelsesarbejderne. Såfremt der ved
førstkommende omsætning af ejendommen efter arbejdernes
afslutning opnås en pris, der udover hvad der kan henføres til
den almindelige udvikling i ejendomspriserne samt værdien af
gennemførte forbedringsarbejder i perioden overstiger den ved
erstatningsudmålingen fastsatte leje- eller brugsværdi, skal der
finde en hel eller delvis tilbagebetaling af erstatningen sted.
Forslaget omfatter ikke bortfald af løbende
støtte til værdiforøgende arbejder forbedringstilskud
idet forbedringstilskud betragtes som en støtte til lejerne og
andelshaverne, der modsvarer den manglende leje- eller
boligafgiftsindbetaling, som ejeren efter byfornyelsesloven ikke kan
opkræve hos lejerne i udlejningsejendomme.
Forslaget omfatter ikke ejerboliger, da udmåling af
tabserstatningen for ejerboliger i forbindelse med bygningsfornyelse sker
efter en formuebetragtning, hvilket vil sige på baggrund af ejendommens
værdi i handel og vandel markedsværdien før og efter
gennemførelse af byfornyelsesarbejderne.
Til nr. 2
Økonomi- og erhvervsministeren kan, når
særlige forhold taler herfor, dispensere fra de i § 90, stk. 1, nr. 3,
nævnte begrænsninger i kommunalbestyrelsens refusion af udgifter
som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16, inden for 60 pct. af
investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i 2004 og i hvert af de følgende
år, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.
Ændringsforslaget vedrører beslutninger efter
kapitel 3 og 9 i kvarterløftområder.
Som led i finanslovsaftale for år 2000 blev der
afsat 400 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i disse områder. Ved
udgangen af 2002 er dette beløb kun i begrænset omfang
udmøntet i egentlige tilsagn til konkrete projekter, men det
forventes, at kommunerne vil hjemtage bindende tilsagnsramme inden for en
kortere årrække.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Rikke Hvilshøj (V)
Ulrik Kragh (V)
nfmd. Gudrun Laub (V)
Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF)
Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF)
Tove Videbæk (KRF) Carsten Bo Jensen (S)
Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
René Skau Björnsson (S) fmd.
Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 51
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
4
Spm. 1 om udarbejdelse af ændringsforslag, der pålægger
ejere af ejendomme eller boliger, der er forbedret/istandsat, at
tilbagebetale tilskud, til økonomi- og erhvervsministeren
5
Meddelelse om revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Spm. 2 om, hvordan en mulig dispensationsadgang er tænkt udformet,
til økonomi- og erhvervsministeren
7
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
8
Svar på spm. 1 om udarbejdelse af ændringsforslag, der
pålægger ejere af ejendomme eller boliger, der er
forbedret/istandsat, at tilbagebetale tilskud, fra økonomi- og
erhvervsministeren
9
Svar på spm. 2 om, hvordan en mulig dispensationsadgang er
tænkt udformet, fra økonomi- og erhvervsministeren
10
1. udkast til betænkning
11
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse (Ændrede omprioriteringsmuligheder m.v.) Retsinformation · 3. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om individuel boligstøtte, lov om social service og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Ommærkning til almene ungdomsboliger og udvidelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner m.v.) Retsinformation · 27. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri (Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner) Retsinformation · 8. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om byfornyelse og udvikling af byer Retsinformation · 11. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) Retsinformation · 4. februar 2004
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 51 Retsinformation · 6. november 2002