Skriftlig fremsættelse (30. marts 2000) - L 256, L 257, L 258, L 259, L 260
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (30. marts 2000)
Arbejdsministeren (Ove Hygum):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.
(Lovforslag nr. L 256).
Forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
(Lovforslag nr. L 257).
Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
(Lovforslag nr. L 258).
Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre. (Sammenlægning af AMU-centre
m.m.).
(Lovforslag nr. L 259).
Forslag til lov om børnepasningsorlov.
(Lovforslag nr. L 260).
I forbindelse med finansloven for 2000 blev der
indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale
Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne om en voksen- og
efteruddannelsesreform. Enhedslisten har efterfølgende tilsluttet sig
aftalen.
Af aftaleteksten fremgår det bl.a., at parterne er
enige om at gennemføre en reform af voksen- og efteruddannelserne og
enige om, at det offentlige har et overordnet ansvar for at sikre relevante
videre- og efteruddannelsestilbud til alle. Finansieringen bør
imidlertid i højere grad end i dag prioriteres imod de kortuddannede,
og virksomhederne må tage en større del af ansvaret for
finansieringen af indsatsen for de bedre uddannede.
Læs alt
Det fremgår tillige af aftaleteksten, at reformen
skal udmøntes gennem en række lovforslag fra regeringen i
løbet af foråret 2000, og at følgende overordnede
principper styrer omlægningen:
Det offentlige har et overordnet ansvar for at sikre relevant videre-
og efteruddannelsestilbud til alle.
Der etableres bedre sammenhænge og mest mulig gensidig
anerkendelse mellem tilbuddene henholdsvis inden for voksen- og
efteruddannelserne og mellem voksen- og efteruddannelserne og
grunduddannelserne.
Der skal være bedre muligheder for at deltage i forberedende
voksenundervisning op til niveau for folkeskolens afgangsniveau.
Undervisningen skal tilrettelægges fleksibelt og tage udgangspunkt i
den enkeltes forudgående kvalifikationer og arbejdssituation.
Der etableres en fremtidssikret platform for varetagelsen af de
arbejdsmarkedspolitiske mål med voksen- og efteruddannelse, der bl.a.
sikrer, at her og nu behov på arbejdsmarkedet fortsat tilgodeses.
Den offentlige finansiering målrettes i højere grad
kompetencegivende uddannelser for kortuddannede. Flere kortuddannede skal
opkvalificeres til faglærte, blandt andet for at tage højde for
de kommende års mindre ungdomsårgange. Der skal samtidig sikres
mulighed for, at kortuddannede kan kvalificeres gennem efteruddannelse, der
giver anerkendt kompetence med jobfunktioner for øje.
Godtgørelsessystemerne lægges om til et mere enstrenget
og overskueligt system, hvor der i forhold til den enkelte uddannelse alene
ydes lønrefusion/godtgørelse efter et regelsæt.
Der sker en tættere sammenknytning af ansvaret for indhold og
prioritering af uddannelserne og ansvaret for finansiering af
uddannelserne.
De lovforslag, som aftaleteksten tilkendegiver vil blive
fremsat, er dels de 5 lovforslag, som jeg hermed fremsætter, dels en
række lovforslag, som samtidig fremsættes af
undervisningsministeren.
Princippet om en tættere sammenknytning af ansvaret
for indhold og prioritering af uddannelserne og ansvaret for finansieringen
af uddannelserne er udmøntet i forslaget til Lov om bestyrelse for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.
Med loven etableres der en bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering med beføjelser til at indstille til arbejds-
og undervisningsministrene om anvendelse af statens tilskud til den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats til og med
erhvervsuddannelsesniveau, herunder tilskud til godtgørelse m.v.
Uddannelserne, der er omfattet af parternes
beføjelser efter loven, er arbejdsmarkedsuddannelserne,
erhvervsuddannelserne for voksne, deltidsuddannelse og enkeltfag efter lov om
åben uddannelse samt grunduddannelse for voksne.
Statens tilskud til uddannelserne ydes med fuld
dækning til uddannelser, der er formelt kompetencegivende, idet der dog
er opretholdt en deltagerbetaling på social- og sundhedsuddannelserne,
merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse for voksne,
deltidsuddannelser på erhvervsuddannelsesniveau og enkeltfag herfra,
samt på enkeltfag ved fodterapeutuddannelsen. Der kan efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering fastsættes
aktivitetslofter på enkelte uddannelser, der giver formel kompetence, i
særlige tilfælde.
Til uddannelser, der giver anerkendt kompetence, ydes der
hel eller delvis dækning af udgifterne, idet der efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan gives nedsatte
statstilskud til grupper af uddannelser.
Der ydes fuld dækning af udgifterne til Individuel
Kompetenceafklaring på AMU og kompetenceafklarende forløb som
led i en grundlæggende voksenuddannelse indenfor fastsatte rammer.
Bestyrelsen vil have en række
effektiviseringsmuligheder indenfor voksen- og efteruddannelsesindsatsen og
vil herudover kunne indstille til arbejds- og undervisningsministrene, at
der, hvis behovet overstiger statens tilskud, opkræves et
arbejdsgiverbidrag fra alle arbejdsgivere. Dette bidrag fastsættes ved
særskilt lov.
Bestyrelsen udmelder bevillingsrammerne til området
for anerkendte uddannelser til Efteruddannelsesudvalgene, der fordeler
bevillingerne til uddannelsesstederne. Efteruddannelsesudvalgene reduceres
som følge heraf fra ca. 50 til max. 15. Uddannelsesstederne kan
omdisponere de udmeldte bevillinger inden for max. 15 % af rammen.
Som en følge af etableringen af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og den beslutnings- og
kompetencestruktur, som lovforslaget indebærer, er det
nødvendigt at ændre den eksisterende lovgivning på
arbejdsmarkedsuddannelsesområdet.
Princippet om omlægning af
godtgørelsessystemerne til et mere enstrenget og overskueligt system,
hvor der kun er mulighed for at modtage godtgørelse et bestemt sted
fra til en bestemt uddannelse, er udmøntet dels i forslaget til Lov
om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, dels i forslaget til Lov om børnepasningsorlov
(som omtales nedenfor).
I forslaget til Lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse foreslås der indført
et godtgørelsessystem, som i vidt omfang ligner det, der kendes ved
deltagelses i arbejdsmarkedsuddannelser i dag. Godtgørelsen kan ydes
til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige
erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Godtgørelsen tager sit udgangspunkt i højeste dagpengesats, og
den ydes som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller arbejdsmulighed.
Godtgørelse kan ydes til de uddannelser, der er omfattet af forslaget
til Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om
Efteruddannelsesudvalg, og det vil først og fremmest sige
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag på erhvervsuddannelserne.
Forslaget til Lov om
arbejdsmarkedsuddannelser indeholder - udover en tilpasning til den
ændrede beslutnings- og kompetencestruktur - forslag til en forbedret
praksis for godkendelse af udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, der sikrer
en mere effektiv udnyttelse af uddannelseskapaciteten og en styrkelse af
kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Målet med det nye
godkendelseskoncept er, at de faglige og pædagogiske kvalifikationer
kan bevares, styrkes og udbygges hos den enkelte udbyder, og at
undervisningen spredes på færre uddannelsessteder med deraf
følgende mindre overlap og færre aflysninger. AMU-centre og
erhvervsskoler, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser ved
lovens ikrafttræden, bevarer denne godkendelse.
Forslaget om ændrede udbudsregler hænger
sammen med et forslag om gennemførelse af en decentral
entreprenørordning. Ordningen medfører, at private kan få
adgang til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser i rammer, der på den ene
side sikrer kvaliteten, og på den anden side giver sådanne
frihedsgrader, at en privat udbyders særlige kompetencer vil kunne
udnyttes i videst muligt omfang.
Videre foreslås det at styrke indsatsen for de
læse- og regnesvage ved udvidelse af området for Individuel
Kompetenceafklaring til at omfatte undervisningsforberedelse til
arbejdsmarkedsuddannelserne.
De foreslåede ændringer i Lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre indebærer, at det bliver nemmere at
sammenlægge to eller flere AMU-centre samt et AMU-center og en
erhvervsskole, hvis skolernes bestyrelser ønsker det.
For at sikre at økonomiske forhold ikke skal hindre
sammenlægninger af AMU-centre, vil arbejdsministeren i en
overgangsperiode kunne yde et økonomisk tilskud til centre, der
ønsker at indgå i en sammenlægning. Tilskuddet kan ydes i
form af en kompensation i forbindelse med aftrapning eller bortfald af
grundtilskud, ligesom der kan ydes tilskud til ekstraordinære udgifter
i forbindelse med sammenlægningen. Tilskuddene vil også kunne
ydes ved sammenlægning mellem et AMU-center og en erhvervsskole under
forudsætning af, at institutionen videreføres som et AMU-center,
og at den ene af de sammenlagte institutioner er et AMU-center.
Som en konsekvens af, at der fremover kun skal kunne ydes
godtgørelse fra en bestemt ordning til en bestemt uddannelse,
foreslås det endelig, at bestemmelserne om uddannelsesorlov
afskaffes. Dette sker ved fremsættelse af forslaget til Lov om
børnepasningsorlov, som overfører de nuværende
bestemmelser om børnepasningsorlov så godt som uændret fra
Lov om orlov, mens alle bestemmelser om uddannerlsesorlov er fjernet.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og
bemærkningerne, skal jeg på regeringens vegne anbefale
lovforslagene til Tingets velvillige behandling
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg Retsinformation · 9. august 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre (Sammenlægning af AMU-centre m.m.) Retsinformation · 9. august 2000
- Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 9. august 2000
- Skriftlig fremsættelse (10. november 2000) - L 86 Retsinformation · 10. november 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (Gennemførelse af ændringsdirektivet om rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger m.v.) Retsinformation · 17. december 2010
- Skriftlig fremsættelse (10. november 2000) - L 104 Retsinformation · 10. november 2000