Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2000) - L 256, L 257, L 258, L 259, L 260

1999/1 SF L 256, L 257, L 258, L 259, LSkriftlig fremsættelseArbejdsministeriet30. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2000)

Arbejdsministeren (Ove Hygum):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

(Lovforslag nr. L 256).

Forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

(Lovforslag nr. L 257).

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

(Lovforslag nr. L 258).

Forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre. (Sammenlægning af AMU-centre

m.m.).

(Lovforslag nr. L 259).

Forslag til lov om børnepasningsorlov.

(Lovforslag nr. L 260).

I forbindelse med finansloven for 2000 blev der

indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale

Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne om en voksen- og

efteruddannelsesreform. Enhedslisten har efterfølgende tilsluttet sig

aftalen.

Af aftaleteksten fremgår det bl.a., at parterne er

enige om at gennemføre en reform af voksen- og efteruddannelserne og

enige om, at det offentlige har et overordnet ansvar for at sikre relevante

videre- og efteruddannelsestilbud til alle. Finansieringen bør

imidlertid i højere grad end i dag prioriteres imod de kortuddannede,

og virksomhederne må tage en større del af ansvaret for

finansieringen af indsatsen for de bedre uddannede.

Læs alt

Det fremgår tillige af aftaleteksten, at reformen

skal udmøntes gennem en række lovforslag fra regeringen i

løbet af foråret 2000, og at følgende overordnede

principper styrer omlægningen:

Det offentlige har et overordnet ansvar for at sikre relevant videre-

og efteruddannelsestilbud til alle.

Der etableres bedre sammenhænge og mest mulig gensidig

anerkendelse mellem tilbuddene henholdsvis inden for voksen- og

efteruddannelserne og mellem voksen- og efteruddannelserne og

grunduddannelserne.

Der skal være bedre muligheder for at deltage i forberedende

voksenundervisning op til niveau for folkeskolens afgangsniveau.

Undervisningen skal tilrettelægges fleksibelt og tage udgangspunkt i

den enkeltes forudgående kvalifikationer og arbejdssituation.

Der etableres en fremtidssikret platform for varetagelsen af de

arbejdsmarkedspolitiske mål med voksen- og efteruddannelse, der bl.a.

sikrer, at her og nu behov på arbejdsmarkedet fortsat tilgodeses.

Den offentlige finansiering målrettes i højere grad

kompetencegivende uddannelser for kortuddannede. Flere kortuddannede skal

opkvalificeres til faglærte, blandt andet for at tage højde for

de kommende års mindre ungdomsårgange. Der skal samtidig sikres

mulighed for, at kortuddannede kan kvalificeres gennem efteruddannelse, der

giver anerkendt kompetence med jobfunktioner for øje.

Godtgørelsessystemerne lægges om til et mere enstrenget

og overskueligt system, hvor der i forhold til den enkelte uddannelse alene

ydes lønrefusion/godtgørelse efter et regelsæt.

Der sker en tættere sammenknytning af ansvaret for indhold og

prioritering af uddannelserne og ansvaret for finansiering af

uddannelserne.

De lovforslag, som aftaleteksten tilkendegiver vil blive

fremsat, er dels de 5 lovforslag, som jeg hermed fremsætter, dels en

række lovforslag, som samtidig fremsættes af

undervisningsministeren.

Princippet om en tættere sammenknytning af ansvaret

for indhold og prioritering af uddannelserne og ansvaret for finansieringen

af uddannelserne er udmøntet i forslaget til Lov om bestyrelse for

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Med loven etableres der en bestyrelse for Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering med beføjelser til at indstille til arbejds-

og undervisningsministrene om anvendelse af statens tilskud til den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats til og med

erhvervsuddannelsesniveau, herunder tilskud til godtgørelse m.v.

Uddannelserne, der er omfattet af parternes

beføjelser efter loven, er arbejdsmarkedsuddannelserne,

erhvervsuddannelserne for voksne, deltidsuddannelse og enkeltfag efter lov om

åben uddannelse samt grunduddannelse for voksne.

Statens tilskud til uddannelserne ydes med fuld

dækning til uddannelser, der er formelt kompetencegivende, idet der dog

er opretholdt en deltagerbetaling på social- og sundhedsuddannelserne,

merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse for voksne,

deltidsuddannelser på erhvervsuddannelsesniveau og enkeltfag herfra,

samt på enkeltfag ved fodterapeutuddannelsen. Der kan efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering fastsættes

aktivitetslofter på enkelte uddannelser, der giver formel kompetence, i

særlige tilfælde.

Til uddannelser, der giver anerkendt kompetence, ydes der

hel eller delvis dækning af udgifterne, idet der efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan gives nedsatte

statstilskud til grupper af uddannelser.

Der ydes fuld dækning af udgifterne til Individuel

Kompetenceafklaring på AMU og kompetenceafklarende forløb som

led i en grundlæggende voksenuddannelse indenfor fastsatte rammer.

Bestyrelsen vil have en række

effektiviseringsmuligheder indenfor voksen- og efteruddannelsesindsatsen og

vil herudover kunne indstille til arbejds- og undervisningsministrene, at

der, hvis behovet overstiger statens tilskud, opkræves et

arbejdsgiverbidrag fra alle arbejdsgivere. Dette bidrag fastsættes ved

særskilt lov.

Bestyrelsen udmelder bevillingsrammerne til området

for anerkendte uddannelser til Efteruddannelsesudvalgene, der fordeler

bevillingerne til uddannelsesstederne. Efteruddannelsesudvalgene reduceres

som følge heraf fra ca. 50 til max. 15. Uddannelsesstederne kan

omdisponere de udmeldte bevillinger inden for max. 15 % af rammen.

Som en følge af etableringen af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og den beslutnings- og

kompetencestruktur, som lovforslaget indebærer, er det

nødvendigt at ændre den eksisterende lovgivning på

arbejdsmarkedsuddannelsesområdet.

Princippet om omlægning af

godtgørelsessystemerne til et mere enstrenget og overskueligt system,

hvor der kun er mulighed for at modtage godtgørelse et bestemt sted

fra til en bestemt uddannelse, er udmøntet dels i forslaget til Lov

om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, dels i forslaget til Lov om børnepasningsorlov

(som omtales nedenfor).

I forslaget til Lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse foreslås der indført

et godtgørelsessystem, som i vidt omfang ligner det, der kendes ved

deltagelses i arbejdsmarkedsuddannelser i dag. Godtgørelsen kan ydes

til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige

erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Godtgørelsen tager sit udgangspunkt i højeste dagpengesats, og

den ydes som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller arbejdsmulighed.

Godtgørelse kan ydes til de uddannelser, der er omfattet af forslaget

til Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om

Efteruddannelsesudvalg, og det vil først og fremmest sige

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag på erhvervsuddannelserne.

Forslaget til Lov om

arbejdsmarkedsuddannelser indeholder - udover en tilpasning til den

ændrede beslutnings- og kompetencestruktur - forslag til en forbedret

praksis for godkendelse af udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, der sikrer

en mere effektiv udnyttelse af uddannelseskapaciteten og en styrkelse af

kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Målet med det nye

godkendelseskoncept er, at de faglige og pædagogiske kvalifikationer

kan bevares, styrkes og udbygges hos den enkelte udbyder, og at

undervisningen spredes på færre uddannelsessteder med deraf

følgende mindre overlap og færre aflysninger. AMU-centre og

erhvervsskoler, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser ved

lovens ikrafttræden, bevarer denne godkendelse.

Forslaget om ændrede udbudsregler hænger

sammen med et forslag om gennemførelse af en decentral

entreprenørordning. Ordningen medfører, at private kan få

adgang til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser i rammer, der på den ene

side sikrer kvaliteten, og på den anden side giver sådanne

frihedsgrader, at en privat udbyders særlige kompetencer vil kunne

udnyttes i videst muligt omfang.

Videre foreslås det at styrke indsatsen for de

læse- og regnesvage ved udvidelse af området for Individuel

Kompetenceafklaring til at omfatte undervisningsforberedelse til

arbejdsmarkedsuddannelserne.

De foreslåede ændringer i Lov om

arbejdsmarkedsuddannelsescentre indebærer, at det bliver nemmere at

sammenlægge to eller flere AMU-centre samt et AMU-center og en

erhvervsskole, hvis skolernes bestyrelser ønsker det.

For at sikre at økonomiske forhold ikke skal hindre

sammenlægninger af AMU-centre, vil arbejdsministeren i en

overgangsperiode kunne yde et økonomisk tilskud til centre, der

ønsker at indgå i en sammenlægning. Tilskuddet kan ydes i

form af en kompensation i forbindelse med aftrapning eller bortfald af

grundtilskud, ligesom der kan ydes tilskud til ekstraordinære udgifter

i forbindelse med sammenlægningen. Tilskuddene vil også kunne

ydes ved sammenlægning mellem et AMU-center og en erhvervsskole under

forudsætning af, at institutionen videreføres som et AMU-center,

og at den ene af de sammenlagte institutioner er et AMU-center.

Som en konsekvens af, at der fremover kun skal kunne ydes

godtgørelse fra en bestemt ordning til en bestemt uddannelse,

foreslås det endelig, at bestemmelserne om uddannelsesorlov

afskaffes. Dette sker ved fremsættelse af forslaget til Lov om

børnepasningsorlov, som overfører de nuværende

bestemmelser om børnepasningsorlov så godt som uændret fra

Lov om orlov, mens alle bestemmelser om uddannerlsesorlov er fjernet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og

bemærkningerne, skal jeg på regeringens vegne anbefale

lovforslagene til Tingets velvillige behandling

Lignende dokumenter