Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række
møder.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Henvendelser, som udvalget har modtaget vedrørende
flere elementer i voksen- og efteruddannelsesreformen, er alle blevet omdelt
som bilag på lovforslag nr. L 256.
Herefter indstiller et flertal
(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det
Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede
ændringsforslag.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres, Det
Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) anser
alle 11 lovforslag (L 250-L 260) for et samlet lovkompleks, der
udmønter regeringens finanslovaftale for 2000 med venstrefløjen
og CD om en reform af voksen- og efteruddannelsen (VEU-reformen). I
konsekvens heraf vil flertallet stemme imod alle de nævnte 11
lovforslag i VEU-reformen og vil stemme hverken for eller imod de
ændringsforslag, der er stillet af forligskredsen.
Læs alt
Flertallet ønsker at pointere, at livslang
læring er fremtidens nøgleord. Den enkelte skal forny og udvikle
sine kvalifikationer gennem hele livet til gavn for samfundet, virksomhederne
og individet. Et voksen- og efteruddannelsessystem med et varierende tilbud
af høj kvalitet er afgørende for, at danske virksomheder kan
klare sig tilfredsstillende på det internationale marked. Uddannelse
skal derfor i stigende grad være en del af arbejdslivet, så
arbejdskraften kan følge den teknologiske udvikling og bidrage til at
skabe den øgede velstand, der ligger i fremtidens muligheder.
Voksen- og efteruddannelse er imidlertid forbundet med
høje omkostninger i form af midlertidigt produktionstab,
godtgørelse, dækning af undervisningsomkostninger m.v. Derfor er
det afgørende, at voksen- og efteruddannelsessystemet bliver nemt at
anvende, samt at tilbudene bedst muligt lever op til virksomheders og
medarbejderes forventninger og behov, hvad angår indhold og
kvalitet.
Flertallet bifalder de intentioner, der ligger bag de
fremsatte lovforslag til en reform af voksen- og efteruddannelsessystemet,
men det fremsatte lovkompleks løser ikke de grundlæggende
problemer i det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem. Lovkomplekset
bevarer i høj grad det eksisterende system som en række
overlappende systemer, hvilket specielt mindre virksomheder vil have
uforholdsmæssigt store omkostninger ved at gennemskue og dermed at
anvende.
Regeringen har tilsyneladende haft samme intentioner som
flertallet, men flertallet må beklageligvis konstatere, at regeringen
med finanslovaftalen og det fremsatte lovkompleks ikke får skabt den
nødvendige gennemskuelighed, enkelhed og samling af voksen- og
efteruddannelsessystemet.
Reformens vægtning af indsatsen for de kortuddannede
Flertallet kan bifalde målsætningen om at
forbedre efteruddannelsesindsatsen for de kortuddannede og ønsker
hermed at pointere, at på dette område er der brug for at
forbedre indsatsen, både hvad angår generelle og mere
specialiserede kompetencer.
Vejen til en bedre indsats på dette område
burde imidlertid gå gennem en effektivisering af den samlede voksen- og
efteruddannelsesindsats. Det fremsatte lovkompleks er desværre i
høj grad baseret på et omfordelingsprincip, hvor der kun gives
tilskud op til et vist kompetenceniveau, hvorefter udgifterne finansieres
kollektivt.
Lovkomplekset satser meget ensidigt på den
såkaldte »skubeffekt« og i meget ringe grad på »trækeffekten« .
Flertallet finder det positivt, at lovkomplekset tilgodeser ønsket om
og behovet for specielt øget fokus på udvikling af læse-,
skrive- og regnefærdigheder, men lovkomplekset afspejler klart, at
forligsparterne synes at glemme, at et videnssamfund ikke alene etableres ved
et »skubsystem«, hvor
der er fokus på at få de kortuddannede op på et
højere niveau. Et videnssamfund etableres i lige så høj
grad ved et »træksystem«, hvor de bedst uddannede tilsvarende får
mulighed for at blive endnu dygtigere. Flertallet havde således
ønsket, at en samlet voksen- og efteruddannelsesreform også
ville forbedre mulighederne for efteruddannelse på de højere
læreanstalter væsentligt.
Dertil kommer, at da en del af udgifterne finansieres
gennem en skat på arbejdskraft via Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering (AUF), må der forventes en nedskæring af
anvendelsen af voksen- og efteruddannelsessystemet på de områder,
hvor der er hel eller delvis brugerfinansiering. Dette vil flytte ressourcer
til de kortuddannede fra andre grupper på arbejdsmarkedet, hvilket
yderligere hindrer » trækeffekten«.
Voksenuddannelsessystemet
Forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. L
250, er en del af det fundament, som voksen- og efteruddannelsesreformen skal
hvile på. Flertallet ønsker at pointere, at lovforslagets match
eller parallelitet mellem det ordinære kompetencesystem og det
foreslåede voksenuddannelsessystem på ingen måde er klar.
Det er således ikke sandsynliggjort af undervisningsministeren, at
niveauet for en videregående voksenuddannelse vil matche niveauet for
en kort videregående uddannelse, at en diplomuddannelse vil matche
niveauet for en mellemlang videregående uddannelse eller en
bacheloruddannelse, eller at en masteruddannelse vil matche niveauet for en
kandidatuddannelse. Flertallet ønsker i den forbindelse at betone
vigtigheden af, at voksen- og efteruddannelsesreformen ikke kommer til at
devaluere niveauerne i det ordinære uddannelsessystem samt for
eksisterende voksen- og efteruddannelser.
Dertil kommer, at lovkomplekset på ingen måde
forholder sig klart til adgangen til og vekselvirkningen mellem det
ordinære kompetencesystem og det foreslåede parallelle
voksenuddannelsessystem. Vurderingen af dette er ifølge
undervisningsministeren de enkelte uddannelsesinstitutioners ansvar, og det
er ikke klart, hvorledes den enkeltes kompetencer vurderes, herunder
både erhvervserfaring og den formelle uddannelse. Samtidig må det
frygtes, at kompetencevurderingen administrativt vil være til stor
byrde for de enkelte uddannelsesinstitutioner. Derudover tilgodeser
lovkomplekset kun i meget begrænset omfang, at efter- og
videreuddannelse kan tages på private institutioner. Endelig mener
flertallet, at det er kritisabelt, at Undervisningsministeriet ved
fremsættelse af lovkomplekset ikke har et overblik over, hvorledes de
mange eksisterende efter- og videreuddannelsestilbud passer ind i det
foreslåede voksenuddannelsessystem.
Forberedende voksenundervisning
Flertallet finder det væsentligt, at der
igangsættes en indsats for læsesvage og talsvage voksne.
Flertallet hilser derfor forslag til lov om forberedende voksenundervisning,
jf. L 252, velkommen, idet der gennem denne del af lovkomplekset sikres et
øget tilbud om uddannelse inden for de nævnte områder.
Desværre må flertallet konstatere, at lovkomplekset med sin meget
centralistiske fastsættelse af indholdet af den forberedende
voksenundervisning sandsynligvis rammer forbi målgruppen. Flertallet
mener, at der ved den forberedende voksenundervisning burde være
mulighed for at etablere et indskolings- eller trampolinforløb, der
naturligt leder målgruppen ind til kurser dels i læsning,
stavning og skriftlig fremstilling, dels i talforståelse, regning og
basale matematiske begreber. Det er således velkendt, at det er uhyre
svært for målgruppen at tilmelde sig eksamensforberedende
undervisning i de nævnte fag.
Derudover ønsker flertallet at pointere, at det
forventede efteruddannelsesbehov blandt underviserne ikke synes dækket
af lovforslaget om forberedende voksenundervisning. Flertallet ønsker
også at påpege, at udbud af forberedende voksenundervisning
fører til en ændring af den fastsatte kvoteordning for
daghøjskolerne, idet daghøjskoler med et stort udbud af
forberedende voksenuddannelse belønnes, mens mindre
daghøjskoler risikerer at skulle afgive kvoteelever. Endelig finder
flertallet det kritisabelt, at eksisterende daghøjskoleforløb i
høj grad skal erstattes af den forberedende voksenundervisning.
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering
Flertallet må klart tage afstand fra den del af
lovkomplekset, der vedrører oprettelse af Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering (AUF) med tilhørende bestyrelse, jf. L
256.
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering baseres på
et kollektivt opkrævet arbejdsgiverbidrag beregnet ud fra antallet af
beskæftigede i den enkelte virksomhed, hvorved AUF-bidraget alene kan
betragtes som en beskatning af arbejdskraft. Flertallet vurderer, at et
kollektivt opkrævet AUF-bidrag er problematisk, idet der ikke etableres
en forbindelse mellem forbrug og finansiering af voksen- og
efteruddannelsesindsatsen. Det er således en stor misforståelse
at tro, at et kollektivt bidrag kan forsvares med, at arbejdsmarkedets parter
selv deltager i administrationen af ordningen. På
efterspørgselssiden vil beslutningstageren i stort set alle
tilfælde være den enkelte virksomhed, hvis forbrug ikke vil
påvirke virksomhedens AUF-bidrag.
Flertallet finder, at de virksomheder, der fortrinsvis
benytter sig af private voksen- og efteruddannelsestilbud med fuld
brugerbetaling eller offentlige tilbud med delvis brugerbetaling, vil blive
ramt af AUF-bidraget, idet disse virksomheder kommer til at finansiere
både eget forbrug og andres forbrug på samme tid. Flertallet
frygter derfor, at der sammenlagt vil blive skåret ned på voksen-
og efteruddannelsesindsatsen i disse fortrinsvis mindre virksomheder, idet
AUF-bidraget pr. medarbejder ikke kan påvirkes.
Endvidere mener flertallet, at AUF-bidraget alt andet lige
vil forrykke forholdet mellem arbejdskraft og kapital således, at det
bliver mindre attraktivt at basere produktion på arbejdskraft. Det vil
således udelukkende være AUF-bidraget, der er årsag til
denne ændring, selvom arbejdskraftens produktivitet reelt stadig vil
være den samme, idet AUF-bidraget kunstigt vil gøre det dyrere
for virksomheden at beskæftige folk. Samlet set må der forventes
et samfundsøkonomisk tab. Den med AUF-bidraget foreslåede metode
til finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen vil i forhold til
efterspørgslen virke forvridende frem for kvalificerende og er derfor
et skridt i den forkerte retning.
Lovkomplekset angiver, at statens bidrag til voksen- og
efteruddannelsesindsatsen ikke reguleres i forhold til pris- og
lønudviklingen. Flertallet må derfor forvente, at en stigende
andel af udgifterne skal finansieres af AUF-bidraget, givet at de samlede
udgifter til voksen- og efteruddannelse ikke falder. I den forbindelse finder
flertallet det relevant at pointere, at lovforslaget åbner mulighed
for, at nye udgiftsområder vil blive lagt ind under AUF.
Givet at statens bidrag til voksen- og efteruddannelse i
AUF-regi uundgåeligt vil falde, finder flertallet, at der reelt ikke er
tale om en valgmulighed for AUF-bestyrelsen med hensyn til at foreslå
opkrævning af AUF-bidrag. Lovkomplekset placerer AUF-bestyrelsen i
praksis repræsentanterne for arbejdsgiversiden i en situation, hvor
de enten kan vælge at anbefale en øget beskatning af
virksomhederne eller en reduktion i voksen- og efteruddannelsesaktiviteten.
Flertallet finder, at dette er en urimelig situation at bringe
AUF-bestyrelsen i, hvilket ikke kan forventes at bidrage til at bevare et
godt klima mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Mekanismerne i
lovforslaget vil således i praksis fra begyndelsen være
bestemmende for udfaldet. Flertallet mener, at der i stedet for den
foreslåede metode til finansiering af voksen- og
efteruddannelsesindsatsen burde vælges en model baseret på
statstilskud kombineret med direkte brugerfinansiering. Derved sikres billig
adgang til generelt kvalitetsbringende kurser, mens der for andre kursers
vedkommende vil være en direkte sammenhæng mellem finansiering og
forbrug, hvorved en skævvridning i forhold til det foreslåede vil
kunne mindskes. Denne model bakkes op i størsteparten af de modtagne
høringsbidrag.
Muligheden for sammenlægning af uddannelsesinstitutioner
Lovkomplekset indeholder et forslag om, at der åbnes
mulighed for, at AMU-centre kan sammenlægges, såfremt det ikke er
hensigtsmæssigt at drive flere selvstændige enheder.
Lovkomplekset indeholder endvidere muligheder for, at AMU-centre kan
slås sammen med erhvervsskoler.
Flertallet finder, at det er positivt, at disse muligheder
tilvejebringes. Imidlertid vurderes det som et problem, at en
sammenlægning af AMU-centre med erhvervsskoler kun kan finde sted,
såfremt den nye institution videreføres som et AMU-center. Dette
vil ikke altid være det mest ønskelige. Derudover vil en
sammenlægning ikke ifølge lovkomplekset løse problemerne
med overlappende uddannelsestilbud.
Afsluttende bemærkninger
Flertallets vurdering er, at forslagene ikke samlet set
afhjælper de grundlæggende problemer inden for voksen- og
efteruddannelsesområdet. Lovkomplekset forsøger således at
omfordele voksen- og efteruddannelsesindsatsen i stedet for at forbedre den.
En voksen- og efteruddannelsesreform burde tage udgangspunkt i bedst mulig
ressourceudnyttelse på grundlag af en finansieringsmodel med
større sammenhæng mellem efterspørgsel og finansiering.
Samtidig burde reformen sikre de bedste muligheder for voksen- og
efteruddannelse, uanset nuværende uddannelse og fagligt og
erhvervsmæssigt niveau. Endelig burde voksen- og
efteruddannelsesreformen fokusere på mulighederne for bedre
koordination mellem forskellige uddannelsesinstitutionstyper, eksempelvis ved
hjælp af øget fokus på institutionssammenlægninger,
hvor det måtte være hensigtsmæssigt.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S,
SF, CD, RV og EL):
Til § 50
1) Stk. 1 affattes således:
»
Der er frit optag på
uddannelser, der er formelt kompetencegivende, og på individuel
kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, jf. dog stk. 3.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Da individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan
være en væsentlig forudsætning for deltagelse i en formelt
kompetencegivende uddannelse eller for et optimalt resultat af uddannelsen,
foreslås det, at der som udgangspunkt ikke fastsættes rammer for
deltagelse i individuel kompetenceafklaring. Dermed undgås det, at
deltagelse i en formelt kompetencegivende uddannelse afskæres, fordi
deltageren ikke kan optages på en individuel kompetenceafklaring efter
§ 3, nr. 3.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med
det samtidig hermed stillede ændringsforslag til lovforslag nr. L 256,
forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og
om Efteruddannelsesudvalg.
Poul Erik Dyrlund (S)
fmd.
Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)
Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Andreasen (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg Retsinformation · 9. august 2000
- Betænkning over Forslag til lov om børnepasningsorlov Retsinformation · 10. august 2000
- Betænkning over Forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Retsinformation · 10. august 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre (Sammenlægning af AMU-centre m.m.) Retsinformation · 9. august 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v. (Konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og efteruddannelsesreformen m.m.) Retsinformation · 13. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 15. januar 1999