Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007) - L 130

2006/1 SF. L 130Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet31. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov

om ændring af konkursloven (Hurtigere

behandling af konkursboer).

(Lovforslag nr. L 130).

Formålet med lovforslaget er at sikre en hurtigere og mere

effektiv behandling af konkursboer. Bobehandlingen i forbindelse med

konkursboer skal være grundig og forsvarlig, men af hensyn til bl.a. den

konkursramte, kreditorerne og den generelle tillid til

insolvensbehandlingssystemet

er det væsentligt, at bobehandlingen ikke trækker længere ud, end det er

nødvendigt.

For at sikre en hurtigere og mere effektiv bobehandling

lægges der med lovforslaget navnlig op til, at skifteretten får en ny

tilsynsrolle i forhold til behandling af konkursboer, så det sikres, at der

føres et skærpet og løbende tilsyn med behandlingen af det enkelte konkursbo,

herunder at behandlingen af boet fremmes mest muligt, og at de enkelte

sagsbehandlingsskridt foretages, så snart det i et konkursbo er muligt og

forsvarligt.

Skifterettens opgaver i forbindelse med behandling af

konkursboer blev ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 (Rationalisering og

modernisering af konkursbehandlingen m.v.) indskrænket samtidig med, at

fordringshavernes indsigt i boets behandling blev styrket bl.a. ved en pligt

for kurator til løbende at underrette fordringshaverne om boets forhold.

Skifterettens opgaver er derfor i dag navnlig begrænset til at være

klageorgan

i det omfang, fordringshaverne er utilfredse med kurators behandling af boet,

Læs alt

og til i øvrigt at afgøre tvister, der henhører under domstolene.

Den begrænsning, der skete af skifterettens rolle ved

lovændringen i 1996, hvilede på den forudsætning, at fordringshaverne ville

deltage i bobehandlingen i et videre omfang, end det har vist sig at være

tilfældet i praksis. Konkursrådet har således undersøgt sagsbehandlingstiden

i

de sager, hvor Sø- og Handelsretten har afsagt konkursdekret i 2000 og 2001

og

vurderer, at bobehandlingen i dag ikke i alle tilfælde foregår så hurtigt og

effektivt, som det – under hensyntagen til den fornødne kvalitet i

behandlingen

– er muligt. Formålet med lovforslaget er bl.a. på denne baggrund, at

skifteretten

får pligt til at følge udviklingen i bobehandlingen og føre tilsyn med, at

boet

fremmes behørigt. Skifteretten skal derimod fortsat ikke føre et løbende

tilsyn

og en almen kontrol (”løbende forvaltningsrevision”) med kurators

bobehandling,

som skifteretten skulle før ændringen af konkursloven i 1996. Det er

endvidere

fortsat navnlig op til fordringshaverne at reagere, hvis de er utilfredse med

kurators dispositioner i forbindelse med bobehandlingen.

Lovforslaget bygger på Konkursrådets betænkning nr.

1484/2006 om hurtigere behandling af konkursboer, og lovforslaget svarer i

det

væsentlige til Konkursrådets lovudkast.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

Det er helt afgørende for en hurtig og effektiv behandling

af konkursboer, at det sikres, at skifteretten fører et reelt og løbende

tilsyn

med bobehandlingen. Det foreslås på denne baggrund, at skifteretten får nye

tilsynsbeføjelser, så skifteretten kan pålægge kurator at foretage det

nødvendige for at fremme og afslutte bobehandlingen. Skifteretten kan efter

de

foreslåede regler til enhver tid pålægge kurator at iværksætte de i

konkursloven

forudsatte sagsbehandlingsskridt og dermed at komme videre i bobehandlingen,

og

skifteretten kan pålægge kurator at udarbejde regnskab og endelig udlodning

og

dermed få bobehandlingen afsluttet. Skifteretten kan efter forslaget i øvrigt

til enhver tid afkræve kurator oplysninger om, hvorpå boet beror, og dermed

få

oplysninger om fremdriften i boets behandling og tidspunktet for boets

forventede afslutning.

Det foreslås videre, at skifteretten skal være adressat for

de redegørelser mv. for boets forhold og behandling, som kurator efter

konkursloven afgiver undervejs i behandlingen af et konkursbo. Det foreslås

endvidere at skærpe de indholdsmæssige krav til disse redegørelser mv. og til

kurators vederlagsindstillinger, så der fremover skal være oplysning om,

hvilke

opgaver kurator har varetaget gennem forløbet af bobehandlingen, og om den

tid,

der er anvendt til de enkelte opgaver, og om hvornår opgaven er udført.

Formålet hermed er at tilvejebringe det fornødne grundlag

for, at skifteretten kan udøve et effektivt tilsyn med bobehandlingens

behørige

fremme. Gennem de foreslåede ændringer får skifteretten et mere dækkende

grundlag for løbende at vurdere, om behandlingen af boet fremmes mest muligt,

og om kurators tidsforbrug forekommer rimeligt set i forhold til de opgaver,

der er varetaget.

Det foreslås præciseret, at den gældende frist for kurators

afsendelse af statusoversigt og redegørelse for de vigtigste årsager til

konkursen er en yderste frist. Materialet skal således efter forslaget

sendes,

så snart kurator har tilvejebragt de fornødne oplysninger og senest 4 måneder

efter, at konkursdekretet er afsagt. Det bør således sikres, at der ikke i

praksis forløber så lang tid som 4 måneder, hvis det klart ikke er nødvendigt

at anvende så lang tid på at udarbejde materialet.

Det foreslås, at fristerne i konkursloven for at anmelde

krav mv. i konkursboet og for at anlægge retssag om krav, som afvises af

kurator, nedsættes fra 3 måneder til 4 uger. Med nutidens stærkt forøgede

kommunikationsmuligheder – herunder navnlig udbredelsen af e-mail og

internet –

må en frist på 4 uger i begge tilfælde anses for tilstrækkelig. For så vidt

angår fristen for at anmelde krav, indebærer de nye kommunikationsmuligheder

dels en lettere adgang til bekendtgørelser om konkurs i det elektroniske

Statstidende, dels en lettere adgang til hurtig anmeldelse af krav i et

konkursbo. Overskridelse af fristen medfører ikke, at kravet fortabes, men at

det prøves på et senere møde.

Med hensyn til fristen for sagsanlæg bemærkes, at den, der

ikke kan anerkende kurators indstilling, typisk allerede på mødet for

kurators

prøvelse af fordringen vil have gjort sig dette klart, herunder hvorfor

indstillingen ikke kan anerkendes. Sådanne sagsanlæg vil endvidere i

almindelighed komme fra større kreditorer, der har overblik over deres krav

og

hurtigt vil kunne antage advokatbistand. Det foreslås desuden, at en

kreditor,

der får sit krav afvist af kurator, skal have meddelelse om fristen for

sagsanlæg.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af

konkursloven, at kurator er forpligtet til at fremme bobehandlingen mest

muligt, og at fastsættelsen af kurators vederlag skal ske ud fra en samlet

vurdering af det udførte arbejde og dermed af arbejdets kvalitet i bredere

forstand. Det kan således få betydning for vederlaget, hvis kurator på et

eller

flere punkter ikke har varetaget sine pligter på fuldt tilfredsstillende

måde,

f.eks. ved (klart) ikke at have fremmet boet uden unødigt ophold.

Det foreslås i øvrigt, at såvel skyldneren som en kreditor

skal kunne forlange, at skifteretten benytter sine tilsynsbeføjelser eller

fastsætter tidspunktet for afholdelse af afsluttende skiftesamling i boet,

hvis

det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention om behandling af sager inden for en rimelig

frist.

Formålet hermed er, at den konkursramte eller kreditorerne skal kunne

forlange,

at skifteretten benytter sine tilsynsbeføjelser eller fastsætter tidspunktet

for den afsluttende skiftesamling i boet, hvis det er nødvendigt for

behandling

af sagen inden for en rimelig frist. En lignende bestemmelse findes allerede

i

dag i retsplejeloven.

Det foreslås endvidere, at skifteretten, hvis forholdene

taler for det, og der i øvrigt er et sagligt behov i relation til en

forestående acontoudlodning, skal kunne fastsætte en frist for anmeldelser af

fordringer mv. Retsvirkningen af overskridelse af fristen er alene, at det

for

sent anmeldte krav mv. ikke får nogen betydning for en acontoudlodning, der

er

foretaget efter fristens udløb, og kreditor må i disse tilfælde afvente en

eventuel senere udlodning af dividende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter