Spring til indhold

Retsinformation

1989 BSF 21 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF REGLERNE VEDRØRENDE POSTSPÆRRING I FORBINDELSE MED KONKURS OG BETALINGSSTANDSNING

1989/1 BSF 21Beslutningsforslag som fremsatFolketinget2. november 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring

af konkurs- og postlovgivningen efter følgende retningslinier:

1. Postspærring foretages med adressatens samtykke ved en tilførsel herom

til skifterettens protokol. (Meddelelse tilstilles postvæsenet

efterfølgende).

2. Såfremt adressaten ikke samtykker, træffer retten afgørelse efter

regler svarende til retsplejelovens kapitel 71.

3. Bortset fra forsendelser, der på grund af deres indhold har betydning

for boet, kan tilbageholdelse af breve, postkort, pakker og adresseløse

forsendelser kun ske i indtil 48 timer.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 74 (folketingsåret

1988-89, se Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 8309 og 8572 samt

tillæg A sp. 5385), idet dog bemærkningerne er tydeliggjort for såvidt angår

spørgsmålet om de seneste ændringer i postreglementets bestemmelser om

postspærring i forbindelse med konkurs. Under 1. behandling af B 74 oplyste

justitsministeren, at han ville bede formanden for Konkurslovsudvalget om en

forlods udtalelse om spørgsmålet. Denne udtalelse foreligger endnu ikke, men

må til sin tid, når den foreligger, indgå i overvejelserne om forslaget.

Når en person er gået konkurs, mister han ifølge konkurslovens § 29 retten

til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre

ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte

forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

Meningen med denne bestemmelse er klar nok. Det ville være uheldigt, om

den konkursramte ved dispositioner over sine værdier kunne modvirke hensigten

med konkursen. Bestemmelsen er imidlertid forstået således, at al post til

den konkursramte skal passere skifteretten, der så tager stilling til, i

hvilket omfang denne kan videresendes til rette adressat.

Skifteretten træffer ikke særskilt afgørelse om postspærring, men dette

kan finde sted i forbindelse med afsigelsen af konkursdekretet og uden

Læs alt

afholdelse af retsmøder. Efter de seneste ændringer i Post- og

Telegrafvæsenets reglement II, § 37, pkt. 5, litra b, underretter

skifteretten adresseposthuset om beslutningen om postspærring.

Forslagsstillerne finder dette betænkeligt ud fra almindelige

retssikkerhedsbetragtninger. Under efterforskning i straffesager forekommer

der naturligvis ofte et ønske om at foretage et brud på

meddelelseshemmeligheden ud fra den betragtning, at den mistænkte ved

samtaler eller brevveksling vil være i stand til at levere politiet

bevismateriale og være tilskyndet til at modarbejde sagens opklaring. I disse

situationer er der fastlagt meget klare betingelser i retsplejeloven for

indgrebenes foretagelse. Indgreb i meddelelseshemmeligheden i

straffeprocessuelt øjemed har stedse - og med rette - haft Folketingets

bevågenhed. Derimod synes det ikke, som om postspærring i forbindelse med

konkurs har været gjort til genstand for nøjere overvejelser ud fra

retssikkerhedsbetragtninger, uagtet at indgrebet over for de personer, der er

erklæret konkurs, må forekomme nøjagtig lige så byrdefuldt som beslutninger

herom i forbindelse med en straffesagsbehandling.

Problemet har været rejst dels af Landsforeningen til Fremme af

Retssikkerheden og dels senest i august 1988 over for Folketingets Retsudvalg

ved en henvendelse fra en person i Ebeltoft, der i maj 1988 blev erklæret

konkurs.

På denne baggrund har forslagsstillerne fundet anledning til at udarbejde

dette beslutningsforslag om ændring af konkursloven og postloven, således at

der opstilles visse retsgarantier for vedtagelse af postspærring i konkurs-

og betalingsstandsning, hvor tilsvarende problemer, om end i mindre grad, gør

sig gældende.

Tankegangen bag forslaget er, at skifteretten samtidig med afsigelse af

konkursdekretet skal tage stilling til postspærring. Det er for

forslagsstillerne utvivlsomt, at den konkursramte i langt de fleste tilfælde

kan indse det nødvendige i en postspærring og samtykker heri. Det vil således

ikke kræve yderligere ressourcer eller nærmere stillingtagen, og

forslagsstillerne har derfor anset det for tilstrækkeligt, at postspærring

etableres ved en protokoltilførsel med efterfølgende meddelelse til

postvæsenet, der således ikke af egen drift skal have mulighed for at

foretage omadressering af posten.

I de formentlig forholdsvis få situationer, hvor den konkursramtes

samtykke ikke foreligger, enten fordi det ikke kan indhentes eller kun

indhentes med risiko for tab for boet, eller fordi den konkursramte nægter at

give samtykke, behandles spørgsmålet om postspærring på samme måde som

indgreb i posthemmeligheden i øvrigt, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Nægtelse af samtykke til postspærring kan naturligvis tænkes af mange grunde,

herunder også det ubehag, der altid vil være knyttet til, at andre får adgang

til at stifte bekendtskab med indholdet af personlige meddelelser. Uanset

dette opstår der imidlertid risiko for, at undladelse af postspærring i disse

situationer vil åbne for uberettigede dispositioner over boets ejendom til

skade for kreditorerne. En sådan unddragelse vil efter omstændighederne være

strafbar. En forhindring af sådanne risici bør derfor behandles i

strafferetsplejens former.

Endelig har forslagsstillerne fundet, at der bør indsættes en tidsmæssig

begrænsning, således at forsendelser, der ikke har nogen interesse for boet,

videresendes til adressaten så hurtigt som muligt og senest 48 timer efter

modtagelsen. Modtageren kan med en sådan regel på forhånd regne med, at

forsendelser uden forbindelse med bobehandlingen når frem til den pågældende

i rimelig tid. Dette kan f.eks. være vigtigt i forbindelse med svar på

stillingsansøgninger og skriftlige meddelelser fra familie og omgangskreds.

Som bilag til forslaget er optrykt spørgsmål 1-3 til B 74 samt

justitsministerens besvarelse heraf.

Bilag

Spørgsmål nr. 1-3 fra Folketingets Retsudvalg og justitsministerens

besvarelse heraf vedrørende Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

reglerne vedrørende postspærring i forbindelse med konkurs og

betalingsstandsning (B 74, 1988-89).

Spørgsmål 1:

Kan ministeren oplyse, hvorledes fremgangsmåden er i forbindelse med

postspærring, herunder hvorvidt skifteretten selvstændigt tager stilling til

spørgsmålet i forbindelse med afsigelse af konkursdekret?

Spørgsmål 2:

Idet der henvises til ministerens tale ved 1. behandling, bedes det

oplyst, hvornår den forlods udtalelse fra Konkursudvalget, som ministeren har

aftalt med udvalgets formand, forventes at foreligge.

Spørgsmål 3:

I forlængelse af spørgsmål 2 bedes det oplyst, om det vil være muligt at

fremskynde den nævnte forlods udtalelse, således at den er Retsudvalget i

hænde i så god tid, at der kan afgives betænkning og beslutningsforslaget

andenbehandles i indeværende folketingsår.

Svar:

Ad spørgsmål 1:

Selve konkursdekretet, der er en judiciel afgørelse, giver hjemmel for

gennemførelse af postspærring, jf. konkurslovens § 29.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

»§ 29. Ved afsigelse af konkursdekretet minister skyldneren retten

til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre

ydelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på

anden måde råde over sin formue med virkning for boet.«

I forbindelse med afsigelsen af konkursdekretet træffer skifteretten

bestemmelse om, hvorvidt der skal være postspærring. Rettens afgørelse herom

har karakter af en beslutning, hvilket bl.a. indebærer, at retten til enhver

tid kan omgøre den, såfremt forholdene tilsiger dette. Postspærringen

indebærer, at post, der er stilet til skyldneren, af postvæsenet sendes til

den midlertidige bestyrer eller kurator eller til skifteretten, jf. nedenfor.

Postspærring opretholdes kun, så længe det findes påkrævet af hensyn til

boets forsvarlige behandling, og post, som boet modtager på grund af

postspærringen, vil blive videresendt til adressaten snarest muligt, såfremt

den er uden betydning for boet.

Baggrunden for, at der normalt sker postspærring i forbindelse med

konkurs, er for det første, at der kun herved kan opnås sikkerhed for, at

eventuelle værdiforsendelser som f.eks. checks eller andet indgår i boet.

Hertil kommer, at skyldnerens korrespondance bl.a. kan oplyse om hans

eventuelle finansielle dispositioner og om formuegoder, hvis eksistens

eventuelt ikke er oplyst til skifteretten. Det tilsigtes således ved

postspærring opnået, at aktiver, der tilkommer konkursboet, kommer boet til

gode.

Med virkning fra den 1. januar 1989 er der fastsat nye regler for

postvæsenets medvirken i forbindelse med postspærring (Post- og

Telegrafvæsenets reglement II, § 37, pkt. 5, litra b).

Det fremgår heraf, at skifteretten underretter adresseposthuset, når der

er truffet beslutning om postspærring. Postspærringen omfatter både

postforsendelser og pengeforsendelser, hvorimod blade og adresseløse

forsendelser udleveres til skyldneren, medmindre skifteretten i det konkrete

tilfælde har bestemt andet. Den post, der tilbageholdes, udleveres normalt

til bostyret, dvs. den midlertidige bestyrer eller kurator. Hvis

forsendelserne er mærket »personlig« eller på anden måde fremtræder

som personlig korrespondance, udleveres de dog til skifteretten, der

beslutter, om posten kan videresendes til skyldneren eller bør tilgå

bostyret.

Kopi af bestemmelserne vedlægges til orientering.

Ad spørgsmål 2:

Formanden for Justitsministeriets Konkurslovsudvalg, retspræsident Frank

Poulsen, Sø- og Handelsretten i København, har over for Justitsministeriet

tilkendegivet, at Konkurslovsudvalget vil kunne afgive forlods udtalelser

dels vedrørende reglerne om postspærring i forbindelse med konkurs, dels om

Skattelovrådets betænkning nr. 1101/1987 om skat ved konkurs og akkord samt

rådets skitse til konkursskattelov.

Udvalgets formand har endvidere oplyst, at der vil medgå nogen tid med

behandlingen af de rejste spørgsmål, og at de forlods udtalelser forventes at

foreligge i løbet af efteråret 1989. Selv om behandlingen af reglerne om

postspærring fremskyndes, vil det ikke være muligt at afgive betænkning om

spørgsmålet inden Folketingets sommerferie.

Justitsministeriet kan henholde sig hertil.

Ad spørgsmål 3:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.

Underbilag

Ad besvarelsen af spørgsmål 1.

Konkurs.

b. Konkurslovens paragraf 29 har følgende ordlyd:

»Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren retten til at

overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser,

modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte

forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for

boet.«

Skifteretten tager stilling til udlevering af den adresserede post i

forbindelse med konkursdekretets afsigelse. Dette gælder både for

postforsendelser og pengeforsendelser. Skifteretten underretter

adresseposthuset om afgørelsen ved fremsendelse af en blanket herom.

- påtegning »Personlig« el. lign.

Forsendelser, der ved påtegningen »Personlig« eller på anden

måde fremtræder som personlig korrespondance, skal dog altid udleveres til

skifteretten, der tager stilling til, om forsendelsen (post eller penge) skal

indgå i konkursboet, eller om den kan udleveres til den konkursramte.

- blade og adresseløse forsendelser.

Blade og adresseløse forsendelser udleveres til den konkursramte,

medmindre skifteretten undtagelsesvis har bestemt andet.

- kurator.

Bostyret vil normalt være en advokat, der er beskikket som kurator af

skifteretten.

Betalingsstandsning.

Ved betalingsstandsning bevarer den, der er under betalingsstandsning

(skyldneren), retten til at råde over sin formue i

betalingsstandsningsperioden.

I forbindelse med betalingsstandsning beskikker skifteretten dog et tilsyn

(normalt en advokat) for skyldneren.

Ved betalingsstandsning udleveres forsendelser efter de almindelige

udleveringsregler, medmindre skyldneren og tilsynet i forening meddeler

postkontoret andet.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter