1989 BSF 21 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF REGLERNE VEDRØRENDE POSTSPÆRRING I FORBINDELSE MED KONKURS OG BETALINGSSTANDSNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring
af konkurs- og postlovgivningen efter følgende retningslinier:
1. Postspærring foretages med adressatens samtykke ved en tilførsel herom
til skifterettens protokol. (Meddelelse tilstilles postvæsenet
efterfølgende).
2. Såfremt adressaten ikke samtykker, træffer retten afgørelse efter
regler svarende til retsplejelovens kapitel 71.
3. Bortset fra forsendelser, der på grund af deres indhold har betydning
for boet, kan tilbageholdelse af breve, postkort, pakker og adresseløse
forsendelser kun ske i indtil 48 timer.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 74 (folketingsåret
1988-89, se Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 8309 og 8572 samt
tillæg A sp. 5385), idet dog bemærkningerne er tydeliggjort for såvidt angår
spørgsmålet om de seneste ændringer i postreglementets bestemmelser om
postspærring i forbindelse med konkurs. Under 1. behandling af B 74 oplyste
justitsministeren, at han ville bede formanden for Konkurslovsudvalget om en
forlods udtalelse om spørgsmålet. Denne udtalelse foreligger endnu ikke, men
må til sin tid, når den foreligger, indgå i overvejelserne om forslaget.
Når en person er gået konkurs, mister han ifølge konkurslovens § 29 retten
til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre
ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte
forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.
Meningen med denne bestemmelse er klar nok. Det ville være uheldigt, om
den konkursramte ved dispositioner over sine værdier kunne modvirke hensigten
med konkursen. Bestemmelsen er imidlertid forstået således, at al post til
den konkursramte skal passere skifteretten, der så tager stilling til, i
hvilket omfang denne kan videresendes til rette adressat.
Skifteretten træffer ikke særskilt afgørelse om postspærring, men dette
kan finde sted i forbindelse med afsigelsen af konkursdekretet og uden
Læs alt
afholdelse af retsmøder. Efter de seneste ændringer i Post- og
Telegrafvæsenets reglement II, § 37, pkt. 5, litra b, underretter
skifteretten adresseposthuset om beslutningen om postspærring.
Forslagsstillerne finder dette betænkeligt ud fra almindelige
retssikkerhedsbetragtninger. Under efterforskning i straffesager forekommer
der naturligvis ofte et ønske om at foretage et brud på
meddelelseshemmeligheden ud fra den betragtning, at den mistænkte ved
samtaler eller brevveksling vil være i stand til at levere politiet
bevismateriale og være tilskyndet til at modarbejde sagens opklaring. I disse
situationer er der fastlagt meget klare betingelser i retsplejeloven for
indgrebenes foretagelse. Indgreb i meddelelseshemmeligheden i
straffeprocessuelt øjemed har stedse - og med rette - haft Folketingets
bevågenhed. Derimod synes det ikke, som om postspærring i forbindelse med
konkurs har været gjort til genstand for nøjere overvejelser ud fra
retssikkerhedsbetragtninger, uagtet at indgrebet over for de personer, der er
erklæret konkurs, må forekomme nøjagtig lige så byrdefuldt som beslutninger
herom i forbindelse med en straffesagsbehandling.
Problemet har været rejst dels af Landsforeningen til Fremme af
Retssikkerheden og dels senest i august 1988 over for Folketingets Retsudvalg
ved en henvendelse fra en person i Ebeltoft, der i maj 1988 blev erklæret
konkurs.
På denne baggrund har forslagsstillerne fundet anledning til at udarbejde
dette beslutningsforslag om ændring af konkursloven og postloven, således at
der opstilles visse retsgarantier for vedtagelse af postspærring i konkurs-
og betalingsstandsning, hvor tilsvarende problemer, om end i mindre grad, gør
sig gældende.
Tankegangen bag forslaget er, at skifteretten samtidig med afsigelse af
konkursdekretet skal tage stilling til postspærring. Det er for
forslagsstillerne utvivlsomt, at den konkursramte i langt de fleste tilfælde
kan indse det nødvendige i en postspærring og samtykker heri. Det vil således
ikke kræve yderligere ressourcer eller nærmere stillingtagen, og
forslagsstillerne har derfor anset det for tilstrækkeligt, at postspærring
etableres ved en protokoltilførsel med efterfølgende meddelelse til
postvæsenet, der således ikke af egen drift skal have mulighed for at
foretage omadressering af posten.
I de formentlig forholdsvis få situationer, hvor den konkursramtes
samtykke ikke foreligger, enten fordi det ikke kan indhentes eller kun
indhentes med risiko for tab for boet, eller fordi den konkursramte nægter at
give samtykke, behandles spørgsmålet om postspærring på samme måde som
indgreb i posthemmeligheden i øvrigt, jf. retsplejelovens kapitel 71.
Nægtelse af samtykke til postspærring kan naturligvis tænkes af mange grunde,
herunder også det ubehag, der altid vil være knyttet til, at andre får adgang
til at stifte bekendtskab med indholdet af personlige meddelelser. Uanset
dette opstår der imidlertid risiko for, at undladelse af postspærring i disse
situationer vil åbne for uberettigede dispositioner over boets ejendom til
skade for kreditorerne. En sådan unddragelse vil efter omstændighederne være
strafbar. En forhindring af sådanne risici bør derfor behandles i
strafferetsplejens former.
Endelig har forslagsstillerne fundet, at der bør indsættes en tidsmæssig
begrænsning, således at forsendelser, der ikke har nogen interesse for boet,
videresendes til adressaten så hurtigt som muligt og senest 48 timer efter
modtagelsen. Modtageren kan med en sådan regel på forhånd regne med, at
forsendelser uden forbindelse med bobehandlingen når frem til den pågældende
i rimelig tid. Dette kan f.eks. være vigtigt i forbindelse med svar på
stillingsansøgninger og skriftlige meddelelser fra familie og omgangskreds.
Som bilag til forslaget er optrykt spørgsmål 1-3 til B 74 samt
justitsministerens besvarelse heraf.
Bilag
Spørgsmål nr. 1-3 fra Folketingets Retsudvalg og justitsministerens
besvarelse heraf vedrørende Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
reglerne vedrørende postspærring i forbindelse med konkurs og
betalingsstandsning (B 74, 1988-89).
Spørgsmål 1:
Kan ministeren oplyse, hvorledes fremgangsmåden er i forbindelse med
postspærring, herunder hvorvidt skifteretten selvstændigt tager stilling til
spørgsmålet i forbindelse med afsigelse af konkursdekret?
Spørgsmål 2:
Idet der henvises til ministerens tale ved 1. behandling, bedes det
oplyst, hvornår den forlods udtalelse fra Konkursudvalget, som ministeren har
aftalt med udvalgets formand, forventes at foreligge.
Spørgsmål 3:
I forlængelse af spørgsmål 2 bedes det oplyst, om det vil være muligt at
fremskynde den nævnte forlods udtalelse, således at den er Retsudvalget i
hænde i så god tid, at der kan afgives betænkning og beslutningsforslaget
andenbehandles i indeværende folketingsår.
Svar:
Ad spørgsmål 1:
Selve konkursdekretet, der er en judiciel afgørelse, giver hjemmel for
gennemførelse af postspærring, jf. konkurslovens § 29.
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
»§ 29. Ved afsigelse af konkursdekretet minister skyldneren retten
til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre
ydelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på
anden måde råde over sin formue med virkning for boet.«
I forbindelse med afsigelsen af konkursdekretet træffer skifteretten
bestemmelse om, hvorvidt der skal være postspærring. Rettens afgørelse herom
har karakter af en beslutning, hvilket bl.a. indebærer, at retten til enhver
tid kan omgøre den, såfremt forholdene tilsiger dette. Postspærringen
indebærer, at post, der er stilet til skyldneren, af postvæsenet sendes til
den midlertidige bestyrer eller kurator eller til skifteretten, jf. nedenfor.
Postspærring opretholdes kun, så længe det findes påkrævet af hensyn til
boets forsvarlige behandling, og post, som boet modtager på grund af
postspærringen, vil blive videresendt til adressaten snarest muligt, såfremt
den er uden betydning for boet.
Baggrunden for, at der normalt sker postspærring i forbindelse med
konkurs, er for det første, at der kun herved kan opnås sikkerhed for, at
eventuelle værdiforsendelser som f.eks. checks eller andet indgår i boet.
Hertil kommer, at skyldnerens korrespondance bl.a. kan oplyse om hans
eventuelle finansielle dispositioner og om formuegoder, hvis eksistens
eventuelt ikke er oplyst til skifteretten. Det tilsigtes således ved
postspærring opnået, at aktiver, der tilkommer konkursboet, kommer boet til
gode.
Med virkning fra den 1. januar 1989 er der fastsat nye regler for
postvæsenets medvirken i forbindelse med postspærring (Post- og
Telegrafvæsenets reglement II, § 37, pkt. 5, litra b).
Det fremgår heraf, at skifteretten underretter adresseposthuset, når der
er truffet beslutning om postspærring. Postspærringen omfatter både
postforsendelser og pengeforsendelser, hvorimod blade og adresseløse
forsendelser udleveres til skyldneren, medmindre skifteretten i det konkrete
tilfælde har bestemt andet. Den post, der tilbageholdes, udleveres normalt
til bostyret, dvs. den midlertidige bestyrer eller kurator. Hvis
forsendelserne er mærket »personlig« eller på anden måde fremtræder
som personlig korrespondance, udleveres de dog til skifteretten, der
beslutter, om posten kan videresendes til skyldneren eller bør tilgå
bostyret.
Kopi af bestemmelserne vedlægges til orientering.
Ad spørgsmål 2:
Formanden for Justitsministeriets Konkurslovsudvalg, retspræsident Frank
Poulsen, Sø- og Handelsretten i København, har over for Justitsministeriet
tilkendegivet, at Konkurslovsudvalget vil kunne afgive forlods udtalelser
dels vedrørende reglerne om postspærring i forbindelse med konkurs, dels om
Skattelovrådets betænkning nr. 1101/1987 om skat ved konkurs og akkord samt
rådets skitse til konkursskattelov.
Udvalgets formand har endvidere oplyst, at der vil medgå nogen tid med
behandlingen af de rejste spørgsmål, og at de forlods udtalelser forventes at
foreligge i løbet af efteråret 1989. Selv om behandlingen af reglerne om
postspærring fremskyndes, vil det ikke være muligt at afgive betænkning om
spørgsmålet inden Folketingets sommerferie.
Justitsministeriet kan henholde sig hertil.
Ad spørgsmål 3:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.
Underbilag
Ad besvarelsen af spørgsmål 1.
Konkurs.
b. Konkurslovens paragraf 29 har følgende ordlyd:
»Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren retten til at
overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser,
modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte
forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for
boet.«
Skifteretten tager stilling til udlevering af den adresserede post i
forbindelse med konkursdekretets afsigelse. Dette gælder både for
postforsendelser og pengeforsendelser. Skifteretten underretter
adresseposthuset om afgørelsen ved fremsendelse af en blanket herom.
- påtegning »Personlig« el. lign.
Forsendelser, der ved påtegningen »Personlig« eller på anden
måde fremtræder som personlig korrespondance, skal dog altid udleveres til
skifteretten, der tager stilling til, om forsendelsen (post eller penge) skal
indgå i konkursboet, eller om den kan udleveres til den konkursramte.
- blade og adresseløse forsendelser.
Blade og adresseløse forsendelser udleveres til den konkursramte,
medmindre skifteretten undtagelsesvis har bestemt andet.
- kurator.
Bostyret vil normalt være en advokat, der er beskikket som kurator af
skifteretten.
Betalingsstandsning.
Ved betalingsstandsning bevarer den, der er under betalingsstandsning
(skyldneren), retten til at råde over sin formue i
betalingsstandsningsperioden.
I forbindelse med betalingsstandsning beskikker skifteretten dog et tilsyn
(normalt en advokat) for skyldneren.
Ved betalingsstandsning udleveres forsendelser efter de almindelige
udleveringsregler, medmindre skyldneren og tilsynet i forening meddeler
postkontoret andet.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BSF 74 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF REGLERNE VEDRØRENDE POSTSPÆRRING I FORBINDELSE MED KONKURS OG BETALINGSSTANDSNING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN (POSTSPÆRRING) Retsinformation · 24. oktober 1990
- 1990 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN (POSTSPÆRRING) Retsinformation · 10. april 1991
- 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Retsinformation · 8. februar 1995
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 10. april 2003
- 1987 BSF 73 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ADRESSELØSE FORSENDELSER Retsinformation · 21. maj 1988