Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af retsplejeloven
(Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere
mv.)
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910
af 27. september 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 a, stk. 2
og 3, affattes således:
»Stk. 2.
Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren
beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun
afsættes
ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse
bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den
pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 3.
Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand),
en landsdommer og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til
justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske
Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til
justitsministeren fra Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab
eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.«
2.
§ 1 a, stk. 4,
Læs alt
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
3.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes som 3.
punktum:
»Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når
særlige forhold taler herfor.«
4.
I
§ 55
indsættes efter »midlertidigt
beskikkede dommere«: »og sagkyndige retsmedlemmer«.
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2.
Lovens § 1,
nr. 3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter lovens
ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget vedrører følgende hovedpunkter:
Den Særlige Klageret består i dag af tre medlemmer – en
højesteretsdommer, en landsdommer og en byretsdommer. I sager bl.a. om
genoptagelse af straffesager består Klageretten af yderligere to personer,
hvoraf den ene skal være advokat og den anden universitetslærer i
retsvidenskab
eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Det foreslås, at
Klageretten også i sager om klager over dommeres adfærd mv. skal bestå af
samtlige fem medlemmer.
En klage over en dommer mv. skal efter de gældende regler
indgives til Klageretten inden 4 uger, efter at klageren er blevet bekendt
med
det forhold, som giver anledning til klagen. Det foreslås at give Klageretten
mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en fristoverskridelse og
behandle en klage, der indgives efter udløbet af 4-ugers fristen.
Efter de gældende regler kan der indgives klage til Den
Særlige Klageret eller til vedkommende retspræsident over dommere,
justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt
beskikkede
dommere. Det foreslås, at der skal være samme adgang til at klage over
sagkyndige retsmedlemmer, f.eks. søkyndige dommere i søsager og
børnesagkyndige
dommere i visse sager om prøvelse af en afgørelse om foranstaltninger for
børn
og unge.
2. Gældende ret
2.1.
Efter
retsplejelovens § 1 a, stk. 1, behandler Den Særlige Klageret sager
om:
–
begæringer om
genoptagelse af en straffesag,
–
kæremål vedrørende
udelukkelse af en forsvarer i en straffesag,
–
klager over dommere,
retsassessorer, dommerfuldmægtige mv., der henvises til Klageretten fra en
retspræsident,
–
sager om suspension,
disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom af dommere,
retsassessorer,
dommerfuldmægtige mv.,
–
sager i øvrigt om
afsked uden ansøgning af og om ændring af tjenestested for retsassessorer,
dommerfuldmægtige mv., og
–
sager om afsættelse
af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Klageretten består af tre medlemmer, som skal være en
højesteretsdommer (Klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer,
jf. retsplejelovens § 1 a, stk. 3. I sager om genoptagelse af
straffesager og udelukkelse af en forsvarer, men ikke f.eks. i sager om
klager
over dommeres adfærd mv., består Klageretten endvidere af to personer, hvoraf
den ene skal være advokat og den anden universitetslærer i retsvidenskab
eller
anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse, jf. retsplejelovens
§ 1
a, stk. 4.
2.2.
Efter
retsplejelovens § 48 kan en dommer, der gør sig skyldig i forsømmelse
eller skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke giver grundlag for en
straffesag mod den pågældende, eller som i øvrigt udviser utilbørligt eller
usømmeligt
forhold, meddeles en advarsel af vedkommende retspræsident, jf.
retsplejelovens
§ 47 b, stk. 2. En sådan sag kan rejses ved klage eller af
vedkommende retspræsident af egen drift. Hvis en klage findes uegnet til
afgørelse efter denne bestemmelse, kan den henvises til Den Særlige Klageret,
der herefter behandler sagen. Det kan f.eks. være sager, hvor der er tvivl om
de faktiske omstændigheder, eller hvor klagen angår grovere forhold fra den
pågældende dommers side.
Efter retsplejelovens § 49, stk. 1, kan enhver,
der anser sig for krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en
dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, klage over den
pågældende dommer til Den Særlige Klageret.
Hvis justitsministeren finder, at en dommer må antages at
have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren
uværdig
til den agtelse og tillid, som dommerhvervet forudsætter, kan ministeren
efter
retsplejelovens § 49, stk. 2, bede Rigsadvokaten indbringe en sag
herom for Klageretten.
Klageretten kan alene tage stilling til, om klageren er
blevet krænket af dommeren som følge af dennes handlemåde og opførsel under
sagen. Klageretten kan ikke tage stilling til dommerens behandling af sagen i
øvrigt, herunder prøve rigtigheden af dommerens afgørelse af den pågældende
sag.
Anvendelsesområdet for retsplejelovens § 48 og § 49
er efter bestemmelsernes formulering til dels sammenfaldende (utilbørligt
eller
usømmeligt forhold), men det synes forudsat i forarbejderne, at § 48
tager
sigte på mindre graverende forhold (FT-Tidende 1997-98, Tillæg A, side 867).
Findes en klage over en dommer begrundet, kan Klageretten
udtale sin misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Har
dommeren udvist et forhold af graverende karakter, eller er dommeren
tidligere
ved Klageretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren
afsættes, jf. retsplejelovens § 49, stk. 6.
Efter retsplejelovens § 50 kan en dommer suspenderes
af Klageretten, når der er rejst straffesag mod den pågældende, eller når
dommeren må antages at have gjort sig skyldig i et utilbørligt forhold
omfattet
af § 49, samt når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af
åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede.
Af retsplejelovens § 49 a fremgår, at spørgsmål om
afsættelse af en dommer mod dennes ønske på grund af vedvarende åndelig eller
legemlig sygdom afgøres efter reglerne i § 49 med de fornødne lempelser.
Klageretten træffer i sager om klager over dommere
afgørelse ved dom, og retsplejelovens almindelige regel om, at domme skal
begrundes, jf. § 218, stk. 1, må antages også at gælde for domme,
der
afsiges af Klageretten.
Efter retsplejelovens § 55 finder retsplejelovens §§ 48,
49 og 50 tilsvarende anvendelse med hensyn til justitssekretærer,
retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere, men
således at det i disse tilfælde er Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til
at indbringe sagen for Den Særlige Klageret. Retsplejelovens § 49 a
finder
ikke anvendelse for disse grupper, men for så vidt angår justitssekretærer,
retsassessorer
og dommerfuldmægtige indeholder retsplejelovens § 54 regler om
afskedigelse.
Derimod omfatter reglerne ikke klager over sagkyndige
retsmedlemmer, f.eks. de særligt sagkyndige medlemmer, der tiltræder retten i
søsager, eller de børnesagkyndige dommere i visse sager om prøvelse af en
afgørelse om foranstaltninger for børn og unge, f.eks. anbringelse af et barn
uden for hjemmet.
2.3.
Efter
retsplejelovens § 49, stk. 1, skal en klage over en dommer indgives
til Klageretten inden 4 uger, efter at klageren er blevet bekendt med det
forhold, som giver anledning til klagen. Det er i Klagerettens praksis
antaget,
at der ikke er hjemmel til at se bort fra en overskridelse af klagefristen,
og
en klage, der er indgivet efter udløbet af 4-ugers fristen, afvises således
af
Klageretten, uanset baggrunden for fristoverskridelsen.
3. Lovforslagets udformning
3.1.
Retsplejelovens regler om Den Særlige Klagerets behandling af klager over
dommere mv. er senest ændret i 1998 (lov nr. 402 af 26. juni 1998), hvor
klagefristen til Klageretten blev forlænget fra 14 dage til 4 uger, og hvor
den
hidtidige regel om, at private, der ønskede at klage over en dommer, skulle
klage til Klageretten gennem Rigsadvokaten, blev ophævet, således at private
nu
kan klage direkte til Klageretten, jf. punkt 2.2 ovenfor.
Der har i den senere tid været rejst spørgsmål i den
offentlige debat om Klagerettens behandling af sager om klager over dommere,
herunder med hensyn til Klagerettens sammensætning i disse sager.
Justitsministeriet
har i lyset heraf drøftet med Klagerettens formand, Den Danske Dommerforening
og Domstolsstyrelsen, om der er behov for at ændre retsplejelovens regler om
Klagerettens behandling af klager over dommere mv. med henblik på at sikre
den
mest hensigtsmæssige og tidssvarende behandling af disse sager.
Lovforslaget er udformet på baggrund af disse drøftelser. I
forbindelse med drøftelserne er der også blevet rejst visse mere tekniske
spørgsmål om behandlingen af klager over dommere mv., herunder den nærmere
afgrænsning mellem retsplejelovens § 48 om sager, der som udgangspunkt
behandles af vedkommende retspræsident, og retsplejelovens § 49 om
sager,
der indbringes direkte for Den Særlige Klageret. Justitsministeriet finder,
at
disse spørgsmål bør overvejes af Retsplejerådet som led i rådets igangværende
arbejde med en generel reform af den civile retspleje.
3.2.
Som anført
ovenfor under punkt 2.1, består Klageretten i dag af tre medlemmer – en
højesteretsdommer, en landsdommer og en byretsdommer. I sager om genoptagelse
af straffesager og om udelukkelse af en forsvarer, men bl.a. ikke i sager om
klager over dommeres adfærd, består Klageretten endvidere af to personer,
hvoraf den ene skal være advokat, og den anden skal være universitetslærer i
retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.
Disse regler om Klagerettens sammensætning, hvorefter bl.a.
klager over dommeres adfærd alene behandles af dommere, er uændrede siden
Klagerettens etablering i 1939. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget,
at man ved udformningen af ordningen lagde vægt på i sager om klager over
dommeres adfærd at sikre den størst mulige uafhængighed og sagkundskab
(FT-Tidende 1938-1939, Tillæg A, sp. 2956).
Efter Justitsministeriets opfattelse taler det generelle
hensyn til at sikre domstolenes uafhængighed ikke i dag afgørende for, at
klager over dommeres adfærd mv. og sager om disciplinære og visse
ansættelsesmæssige
skridt mod dommere mv. alene bør behandles af dommere. Samtidig synes det at
stemme bedre med nutidig retsopfattelse vedrørende krav om uvildighed mv., at
Klageretten også i disse sager sammensættes således, at de 3 dommere
suppleres
af to personer, der ikke selv er dommere, men som besidder stor indsigt i og
viden
om retsforhold.
På denne baggrund foreslås det, at Klageretten i
alle
sager skal bestå af samtlige fem
medlemmer. Det indebærer, at de to medlemmer af Klageretten, som ikke er
dommere, fremover også skal deltage i følgende sager:
–
klager over dommere,
retsassessorer, dommerfuldmægtige mv., der henvises til Klageretten fra en
retspræsident,
–
sager om suspension,
disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom af dommere,
retsassessorer,
dommerfuldmægtige mv.,
–
sager i øvrigt om
afsked uden afsøgning og om ændring af tjenestested for retsassessorer,
dommerfuldmægtige mv., og
–
sager om afsættelse
af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2
(ændring af retsplejelovens § 1 a), og bemærkningerne hertil.
3.3.
Efter de
gældende regler skal en klage over en dommer indgives til Klageretten inden 4
uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning
til klagen, jf. punkt 2.3 ovenfor. Som nævnt er det i Klagerettens praksis
antaget, at der ikke er hjemmel til at se bort fra en overskridelse af
klagefristen, og en klage, der er indgivet efter udløbet af 4-ugersfristen,
afvises således af Klageretten uanset baggrunden for fristoverskridelsen.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør sager om klager
over dommere mv. ud fra hensynet til at sikre den bedst mulige oplysning af
sagerne som udgangspunkt behandles snarest muligt, efter at det forhold, der
klages
over, har fundet sted. 4 uger må efter Justitsministeriets opfattelse som
udgangspunkt anses for en passende frist for at overveje, om man ønsker at
klage over en dommer.
Den manglende mulighed for, at Klageretten i særlige
tilfælde kan se bort fra en fristoverskridelse og behandle en klage, der er
indgivet efter udløbet af 4-ugers fristen, kan imidlertid i enkelte tilfælde
føre til resultater, der må anses for mindre rimelige. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor en klager på grund af pludselig og alvorlig sygdom først er i
stand til at indgive en klage til Klageretten efter udløbet af
4-ugersfristen.
Justitsministeriet finder det på denne baggrund rigtigst,
at Klageretten får mulighed for efter en konkret vurdering at se bort fra en
overskridelse af den almindelige klagefrist på 4 uger, hvis særlige grunde
taler for det. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (ændring af
retsplejelovens § 49, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
Retsplejeloven indeholder også på andre områder mulighed for at dispensere
fra
fastsatte frister. Som eksempel kan nævnes retsplejelovens § 147 b,
stk. 2,
om disciplinærklager over advokater. Efter bestemmelsen kan Advokatnævnet
behandle en klage over en advokat, der er indgivet efter klagefristens udløb,
når fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet.
3.4.
Som det
fremgår af punkt 2.2 ovenfor, kan Den Særlige Klageret i dag behandle klager
over dommere, justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og
midlertidigt beskikkede dommere.
Ifølge lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af
udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
repatrieringsloven
finder retsplejelovens regler om Klagerettens kompetence i forhold til
dommere
tilsvarende anvendelse med hensyn til medlemmer af Flygtningenævnet. Herefter
kan Klageretten behandle klager over utilbørligt eller usømmeligt forhold fra
et medlem af Flygtningenævnet under udøvelsen af hvervet som medlem af
nævnet,
jf. retsplejelovens § 49. Klageretten kan endvidere efter
retsplejelovens
§ 49 a træffe afgørelse om afsættelse af et medlem af Flygtningenævnet
mod
medlemmets ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom, og
reglerne i retsplejelovens § 50 om suspension af en dommer finder
herefter
tilsvarende anvendelse med hensyn til et medlem af Flygtningenævnet.
Klageretten kan imidlertid ikke behandle klager over
sagkyndige retsmedlemmer, der i medfør af lovgivningen deltager i visse sager
med henblik på at supplere rettens juridiske sagkundskab med en fagkyndig
indsigt og ekspertise, som en juridisk dommer typisk ikke besidder.
Det drejer sig f.eks. om søkyndige dommere i søsager og
handelskyndige dommere i handelssager, der behandles ved byretten eller
landsretten, jf. retsplejelovens § 6, stk. 4 og 6, samt §§ 18
a
og 18 b, og sagkyndige dommere i visse sager, der behandles af Sø- og
Handelsretten, jf. retsplejelovens § 9 a. Nævnes kan også de sagkyndige
dommere, der medvirker i byretten og landsretten ved behandlingen af visse
sager vedrørende lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af
større
omfang, jf. retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.
Der findes også uden for retsplejeloven regler om medvirken
af sagkyndige dommere ved rettens behandling af en sag. Det gælder bl.a.
visse
sager om prøvelse af en afgørelse om foranstaltninger for børn og unge,
f.eks.
anbringelse af et barn uden for hjemmet, hvor landsretten tiltrædes af en
sagkyndig i børneforsorg og en sagkyndig i børne- og ungdomspsykiatri eller i
psykologi, jf. § 125, stk. 1, i lov om social service. Endvidere
tiltrædes retten, hvis parterne begærer det, eller retten bestemmer det, i
tvister om lejeforhold af to lægdommere, der er kendt med bolig- og
huslejeforhold, jf. lejelovens § 107.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være
naturligt, at Klageretten i forbindelse med den foreslåede bredere
sammensætning ved behandlingen af adfærdsklager mv. – og i lyset af
udvidelsen
af Klagerettens kompetence til at omfatte medlemmer af Flygtningenævnet
– også
får kompetence til generelt at behandle klager over utilbørligt eller
usømmeligt forhold mv. fra et sagkyndigt retsmedlems side. Det foreslås
derfor,
at bestemmelserne i retsplejelovens §§ 49 og 50 skal finde tilsvarende
anvendelse med hensyn til sagkyndige retsmedlemmer.
Tilsvarende bør også retsplejelovens § 48 om
vedkommende retspræsidents kompetence til på baggrund af en klage eller af
egen
drift at meddele en advarsel udstrækkes til at omfatte sagkyndige
retsmedlemmer.
Under hensyn til, at det efter retsplejelovens § 50
vil være muligt at suspendere sagkyndige retsmedlemmer, som på grund af
åndelig
eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride hvervet, og til, at
disse
er udpeget for en tidsbegrænset periode, synes der ikke at være behov for en
bestemmelse svarende til retsplejelovens § 49 a om afsættelse på grund
af
vedvarende åndelig eller legemlig sygdom for så vidt angår de sagkyndige
retsmedlemmer.
Det foreslås herefter, at retsplejelovens § 55 ændres,
således at bestemmelsen også omfatter sagkyndige retsmedlemmer. Herefter
finder
bestemmelserne i retsplejelovens §§ 48, 49 og 50 anvendelse for
sagkyndige
retsmedlemmer ligesom for justitssekretærer, retsassessorer,
dommerfuldmægtige
og midlertidigt beskikkede dommere. Det vil for alle de nævnte grupper være
Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede Rigsadvokaten indbringe
sagen for Den Særlige Klageret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til
retsplejelovens § 55), og bemærkningerne hertil.
4. Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Lovforslaget vil indebære visse merudgifter for det
offentlige til honorering af Klagerettens medlemmer. Merudgifterne, der
skønnes
at ville udgøre 0,2-0,3 mio. kr. årligt, vil blive afholdt inden for
domstolenes bevillingsmæssige rammer.
Lovforslaget har ikke herudover økonomiske eller
administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
5. Høring
Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenten for Højesteret, Præsidenterne for Østre og
Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Københavns Byret og
retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet i
Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Landsforeningen af
Beskikkede Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Det
Danske
Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling,
Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Politimesterforeningen,
Politifuldmægtigforeningen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerrådet, Forenede Danske
Motorejere, Finansrådet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk forsikring og
Pension, Det Danske Handelskammer, Dansk Industri, Dansk Handel &
Service,
Håndværksrådet, Byggeriets firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske
Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening,
Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Dansk Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund –
3 F, Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af
Statsamtsjurister,
Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Dansk retspolitisk Forening,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, Københavns
Universitet, Århus Universitet og Syddansk Universitet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2 (retsplejelovens § 1 a)
Det foreslås, at Klageretten i alle sager består af
samtlige 5 medlemmer, jf. forslaget til stk. 2, 1. pkt. og stk. 3.
Reglerne i de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 om beskikkelse mv.
af
Klagerettens medlemmer svarer til de gældende regler i retsplejelovens
§ 1
a, stk. 2-4.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 3.2.
Til nr. 3 (retsplejelovens § 49, stk. 1)
Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. indebærer, at
Klageretten efter en konkret vurdering i særlige tilfælde får mulighed for at
behandle en klage, selv om klagen først er indgivet til retten efter udløbet
af
klagefristen på 4 uger.
Bestemmelsen vil f.eks. efter Klagerettens skøn kunne
anvendes i tilfælde, hvor en klage over en dommerfuldmægtig umiddelbart inden
klagefristens udløb er sendt til den dommer, der er chef for det pågældende
embede, således at klagen først modtages af Klageretten efter udløbet af
4-ugersfristen. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i særlige tilfælde,
hvor det f.eks. på grund af klagerens pludselige og alvorlige sygdom må anses
for undskyldeligt, at klagen ikke er indgivet inden 4 uger efter det forhold,
der klages over.
Angår klagen f.eks. indholdet af et brev eller lignende fra
en dommer, hvor der ikke er tvivl om de faktiske omstændigheder, som klagen
vedrører, vil dette efter omstændighederne også kunne indgå i vurderingen af,
om der bør ses bort fra en (mindre) overskridelse af klagefristen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 3.3.
Til nr. 4 (retsplejeloven § 55)
Klager over dommere, justitssekretærer, retsassessorer,
dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere kan i dag indgives til
vedkommende retspræsident eller til Den Særlige Klageret, jf. retsplejelovens
§§ 48, 49 og 55.
Det foreslås, at der skal være samme klageadgang for så
vidt angår sagkyndige retsmedlemmer, der i medfør af lovgivningen deltager
som
sagkyndige dommere for at tilføre retten en særlig faglig indsigt og
ekspertise.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at vedkommende
retspræsident på baggrund af en klage eller af egen drift kan meddele et
sagkyndigt retsmedlem en advarsel eller henvise sagen til Den Særlige
Klageret,
såfremt den pågældende gør sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i
udførelsen af hvervet, der dog ikke er af en sådan karakter, at det efter
lovgivningen medfører straf, eller den pågældende i øvrigt udviser
utilbørligt
eller usømmeligt forhold. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at
Klageretten vil kunne behandle klager over utilbørligt eller usømmeligt
forhold
fra et sagkyndigt retsmedlems side under udøvelsen af dennes virksomhed som
sagkyndigt retsmedlem, og at retsplejelovens § 50 om suspension af en
dommer vil finde tilsvarende anvendelse med hensyn til et sagkyndigt
retsmedlem.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 3.4.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006,
jf. stk. 1.
Reglerne om behandling af klager der er indgivet efter
udløbet af klagefristen, og klager over sagkyndige dommere bør alene finde
anvendelse for så vidt angår adfærd, som den pågældende dommer mv. har udvist
efter lovens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at lovforslagets § 1,
nr.
3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter lovens
ikrafttræden.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910
af 27. september 2005, foretages følgende ændringer:
§ 1 a.
[ ]
1.
§ 1 a, stk. 2
og 3, affattes
således:
Stk. 2.
Klageretten består af 3 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren
beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun
afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets
beskikkelse bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
»Stk. 2.
Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren
beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun
afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets
beskikkelse bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 3.
De tre
medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand), en
landsdommer og en byretsdommer. Beskikkelsen sker efter indstilling til
justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske
Dommerforening.
Stk. 3.
Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand),
en landsdommer og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til
justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske
Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til
justitsministeren fra Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab
eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.«
Stk. 4.
I sager
om genoptagelse af en straffesag og i kæremål vedrørende udelukkelse af en
forsvarer tiltrædes retten desuden af to personer, hvoraf den ene skal være
advokat og udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, mens den anden skal
være universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig
videnskabelig uddannelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på
beskikkelsen
af disse medlemmer, deres afgang m.v. Beskikkelsen ophører senest ved
udgangen
af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
2.
§ 1 a, stk. 4,
ophæves.
3.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes som 3. punktum:
§ 49.
Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en
dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage
herover til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at
klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
»Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen,
når særlige forhold taler herfor.«
§ 55.
Bestemmelserne i §§ 48, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til justitssekretærer og fuldmægtige samt midlertidigt beskikkede
dommere, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede
rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret.
4.
I
§ 55
indsættes efter »midlertidigt
beskikkede dommere«: »og sagkyndige retsmedlemmer«.
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2.
Lovens
§ 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter
lovens ikrafttræden.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere m.v.) Retsinformation · 16. december 2005
- Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om nordisk vidnepligt m.v. Retsinformation · 3. juni 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om nordisk vidnepligt m.v. Retsinformation · 28. maj 1999
- 1997 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 21. juli 1998
- 1996 LSF 276 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 23. maj 1997
- 1997 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN Retsinformation · 2. juli 1998