Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere mv.)

2005/1 LSF 39Lovforslag som fremsatJustitsministeriet27. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 2005 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af retsplejeloven

(Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere

mv.)

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910

af 27. september 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1 a, stk. 2

og 3, affattes således:

»Stk. 2.

Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren

beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun

afsættes

ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse

bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den

pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Stk. 3.

Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand),

en landsdommer og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til

justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske

Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til

justitsministeren fra Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab

eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.«

2.

§ 1 a, stk. 4,

Læs alt

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3.

I

§ 49, stk. 1,

indsættes som 3.

punktum:

»Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når

særlige forhold taler herfor.«

4.

I

§ 55

indsættes efter »midlertidigt

beskikkede dommere«: »og sagkyndige retsmedlemmer«.

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2.

Lovens § 1,

nr. 3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter lovens

ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget vedrører følgende hovedpunkter:

Den Særlige Klageret består i dag af tre medlemmer – en

højesteretsdommer, en landsdommer og en byretsdommer. I sager bl.a. om

genoptagelse af straffesager består Klageretten af yderligere to personer,

hvoraf den ene skal være advokat og den anden universitetslærer i

retsvidenskab

eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Det foreslås, at

Klageretten også i sager om klager over dommeres adfærd mv. skal bestå af

samtlige fem medlemmer.

En klage over en dommer mv. skal efter de gældende regler

indgives til Klageretten inden 4 uger, efter at klageren er blevet bekendt

med

det forhold, som giver anledning til klagen. Det foreslås at give Klageretten

mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en fristoverskridelse og

behandle en klage, der indgives efter udløbet af 4-ugers fristen.

Efter de gældende regler kan der indgives klage til Den

Særlige Klageret eller til vedkommende retspræsident over dommere,

justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt

beskikkede

dommere. Det foreslås, at der skal være samme adgang til at klage over

sagkyndige retsmedlemmer, f.eks. søkyndige dommere i søsager og

børnesagkyndige

dommere i visse sager om prøvelse af en afgørelse om foranstaltninger for

børn

og unge.

2. Gældende ret

2.1.

Efter

retsplejelovens § 1 a, stk. 1, behandler Den Særlige Klageret sager

om:

–

begæringer om

genoptagelse af en straffesag,

–

kæremål vedrørende

udelukkelse af en forsvarer i en straffesag,

–

klager over dommere,

retsassessorer, dommerfuldmægtige mv., der henvises til Klageretten fra en

retspræsident,

–

sager om suspension,

disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom af dommere,

retsassessorer,

dommerfuldmægtige mv.,

–

sager i øvrigt om

afsked uden ansøgning af og om ændring af tjenestested for retsassessorer,

dommerfuldmægtige mv., og

–

sager om afsættelse

af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Klageretten består af tre medlemmer, som skal være en

højesteretsdommer (Klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer,

jf. retsplejelovens § 1 a, stk. 3. I sager om genoptagelse af

straffesager og udelukkelse af en forsvarer, men ikke f.eks. i sager om

klager

over dommeres adfærd mv., består Klageretten endvidere af to personer, hvoraf

den ene skal være advokat og den anden universitetslærer i retsvidenskab

eller

anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse, jf. retsplejelovens

§ 1

a, stk. 4.

2.2.

Efter

retsplejelovens § 48 kan en dommer, der gør sig skyldig i forsømmelse

eller skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke giver grundlag for en

straffesag mod den pågældende, eller som i øvrigt udviser utilbørligt eller

usømmeligt

forhold, meddeles en advarsel af vedkommende retspræsident, jf.

retsplejelovens

§ 47 b, stk. 2. En sådan sag kan rejses ved klage eller af

vedkommende retspræsident af egen drift. Hvis en klage findes uegnet til

afgørelse efter denne bestemmelse, kan den henvises til Den Særlige Klageret,

der herefter behandler sagen. Det kan f.eks. være sager, hvor der er tvivl om

de faktiske omstændigheder, eller hvor klagen angår grovere forhold fra den

pågældende dommers side.

Efter retsplejelovens § 49, stk. 1, kan enhver,

der anser sig for krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en

dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, klage over den

pågældende dommer til Den Særlige Klageret.

Hvis justitsministeren finder, at en dommer må antages at

have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren

uværdig

til den agtelse og tillid, som dommerhvervet forudsætter, kan ministeren

efter

retsplejelovens § 49, stk. 2, bede Rigsadvokaten indbringe en sag

herom for Klageretten.

Klageretten kan alene tage stilling til, om klageren er

blevet krænket af dommeren som følge af dennes handlemåde og opførsel under

sagen. Klageretten kan ikke tage stilling til dommerens behandling af sagen i

øvrigt, herunder prøve rigtigheden af dommerens afgørelse af den pågældende

sag.

Anvendelsesområdet for retsplejelovens § 48 og § 49

er efter bestemmelsernes formulering til dels sammenfaldende (utilbørligt

eller

usømmeligt forhold), men det synes forudsat i forarbejderne, at § 48

tager

sigte på mindre graverende forhold (FT-Tidende 1997-98, Tillæg A, side 867).

Findes en klage over en dommer begrundet, kan Klageretten

udtale sin misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Har

dommeren udvist et forhold af graverende karakter, eller er dommeren

tidligere

ved Klageretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren

afsættes, jf. retsplejelovens § 49, stk. 6.

Efter retsplejelovens § 50 kan en dommer suspenderes

af Klageretten, når der er rejst straffesag mod den pågældende, eller når

dommeren må antages at have gjort sig skyldig i et utilbørligt forhold

omfattet

af § 49, samt når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af

åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede.

Af retsplejelovens § 49 a fremgår, at spørgsmål om

afsættelse af en dommer mod dennes ønske på grund af vedvarende åndelig eller

legemlig sygdom afgøres efter reglerne i § 49 med de fornødne lempelser.

Klageretten træffer i sager om klager over dommere

afgørelse ved dom, og retsplejelovens almindelige regel om, at domme skal

begrundes, jf. § 218, stk. 1, må antages også at gælde for domme,

der

afsiges af Klageretten.

Efter retsplejelovens § 55 finder retsplejelovens §§ 48,

49 og 50 tilsvarende anvendelse med hensyn til justitssekretærer,

retsassessorer, dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere, men

således at det i disse tilfælde er Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til

at indbringe sagen for Den Særlige Klageret. Retsplejelovens § 49 a

finder

ikke anvendelse for disse grupper, men for så vidt angår justitssekretærer,

retsassessorer

og dommerfuldmægtige indeholder retsplejelovens § 54 regler om

afskedigelse.

Derimod omfatter reglerne ikke klager over sagkyndige

retsmedlemmer, f.eks. de særligt sagkyndige medlemmer, der tiltræder retten i

søsager, eller de børnesagkyndige dommere i visse sager om prøvelse af en

afgørelse om foranstaltninger for børn og unge, f.eks. anbringelse af et barn

uden for hjemmet.

2.3.

Efter

retsplejelovens § 49, stk. 1, skal en klage over en dommer indgives

til Klageretten inden 4 uger, efter at klageren er blevet bekendt med det

forhold, som giver anledning til klagen. Det er i Klagerettens praksis

antaget,

at der ikke er hjemmel til at se bort fra en overskridelse af klagefristen,

og

en klage, der er indgivet efter udløbet af 4-ugers fristen, afvises således

af

Klageretten, uanset baggrunden for fristoverskridelsen.

3. Lovforslagets udformning

3.1.

Retsplejelovens regler om Den Særlige Klagerets behandling af klager over

dommere mv. er senest ændret i 1998 (lov nr. 402 af 26. juni 1998), hvor

klagefristen til Klageretten blev forlænget fra 14 dage til 4 uger, og hvor

den

hidtidige regel om, at private, der ønskede at klage over en dommer, skulle

klage til Klageretten gennem Rigsadvokaten, blev ophævet, således at private

nu

kan klage direkte til Klageretten, jf. punkt 2.2 ovenfor.

Der har i den senere tid været rejst spørgsmål i den

offentlige debat om Klagerettens behandling af sager om klager over dommere,

herunder med hensyn til Klagerettens sammensætning i disse sager.

Justitsministeriet

har i lyset heraf drøftet med Klagerettens formand, Den Danske Dommerforening

og Domstolsstyrelsen, om der er behov for at ændre retsplejelovens regler om

Klagerettens behandling af klager over dommere mv. med henblik på at sikre

den

mest hensigtsmæssige og tidssvarende behandling af disse sager.

Lovforslaget er udformet på baggrund af disse drøftelser. I

forbindelse med drøftelserne er der også blevet rejst visse mere tekniske

spørgsmål om behandlingen af klager over dommere mv., herunder den nærmere

afgrænsning mellem retsplejelovens § 48 om sager, der som udgangspunkt

behandles af vedkommende retspræsident, og retsplejelovens § 49 om

sager,

der indbringes direkte for Den Særlige Klageret. Justitsministeriet finder,

at

disse spørgsmål bør overvejes af Retsplejerådet som led i rådets igangværende

arbejde med en generel reform af den civile retspleje.

3.2.

Som anført

ovenfor under punkt 2.1, består Klageretten i dag af tre medlemmer – en

højesteretsdommer, en landsdommer og en byretsdommer. I sager om genoptagelse

af straffesager og om udelukkelse af en forsvarer, men bl.a. ikke i sager om

klager over dommeres adfærd, består Klageretten endvidere af to personer,

hvoraf den ene skal være advokat, og den anden skal være universitetslærer i

retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.

Disse regler om Klagerettens sammensætning, hvorefter bl.a.

klager over dommeres adfærd alene behandles af dommere, er uændrede siden

Klagerettens etablering i 1939. Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget,

at man ved udformningen af ordningen lagde vægt på i sager om klager over

dommeres adfærd at sikre den størst mulige uafhængighed og sagkundskab

(FT-Tidende 1938-1939, Tillæg A, sp. 2956).

Efter Justitsministeriets opfattelse taler det generelle

hensyn til at sikre domstolenes uafhængighed ikke i dag afgørende for, at

klager over dommeres adfærd mv. og sager om disciplinære og visse

ansættelsesmæssige

skridt mod dommere mv. alene bør behandles af dommere. Samtidig synes det at

stemme bedre med nutidig retsopfattelse vedrørende krav om uvildighed mv., at

Klageretten også i disse sager sammensættes således, at de 3 dommere

suppleres

af to personer, der ikke selv er dommere, men som besidder stor indsigt i og

viden

om retsforhold.

På denne baggrund foreslås det, at Klageretten i

alle

sager skal bestå af samtlige fem

medlemmer. Det indebærer, at de to medlemmer af Klageretten, som ikke er

dommere, fremover også skal deltage i følgende sager:

–

klager over dommere,

retsassessorer, dommerfuldmægtige mv., der henvises til Klageretten fra en

retspræsident,

–

sager om suspension,

disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom af dommere,

retsassessorer,

dommerfuldmægtige mv.,

–

sager i øvrigt om

afsked uden afsøgning og om ændring af tjenestested for retsassessorer,

dommerfuldmægtige mv., og

–

sager om afsættelse

af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2

(ændring af retsplejelovens § 1 a), og bemærkningerne hertil.

3.3.

Efter de

gældende regler skal en klage over en dommer indgives til Klageretten inden 4

uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning

til klagen, jf. punkt 2.3 ovenfor. Som nævnt er det i Klagerettens praksis

antaget, at der ikke er hjemmel til at se bort fra en overskridelse af

klagefristen, og en klage, der er indgivet efter udløbet af 4-ugersfristen,

afvises således af Klageretten uanset baggrunden for fristoverskridelsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør sager om klager

over dommere mv. ud fra hensynet til at sikre den bedst mulige oplysning af

sagerne som udgangspunkt behandles snarest muligt, efter at det forhold, der

klages

over, har fundet sted. 4 uger må efter Justitsministeriets opfattelse som

udgangspunkt anses for en passende frist for at overveje, om man ønsker at

klage over en dommer.

Den manglende mulighed for, at Klageretten i særlige

tilfælde kan se bort fra en fristoverskridelse og behandle en klage, der er

indgivet efter udløbet af 4-ugers fristen, kan imidlertid i enkelte tilfælde

føre til resultater, der må anses for mindre rimelige. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvor en klager på grund af pludselig og alvorlig sygdom først er i

stand til at indgive en klage til Klageretten efter udløbet af

4-ugersfristen.

Justitsministeriet finder det på denne baggrund rigtigst,

at Klageretten får mulighed for efter en konkret vurdering at se bort fra en

overskridelse af den almindelige klagefrist på 4 uger, hvis særlige grunde

taler for det. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (ændring af

retsplejelovens § 49, stk. 1), og bemærkningerne hertil.

Retsplejeloven indeholder også på andre områder mulighed for at dispensere

fra

fastsatte frister. Som eksempel kan nævnes retsplejelovens § 147 b,

stk. 2,

om disciplinærklager over advokater. Efter bestemmelsen kan Advokatnævnet

behandle en klage over en advokat, der er indgivet efter klagefristens udløb,

når fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet.

3.4.

Som det

fremgår af punkt 2.2 ovenfor, kan Den Særlige Klageret i dag behandle klager

over dommere, justitssekretærer, retsassessorer, dommerfuldmægtige og

midlertidigt beskikkede dommere.

Ifølge lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af

udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og

repatrieringsloven

finder retsplejelovens regler om Klagerettens kompetence i forhold til

dommere

tilsvarende anvendelse med hensyn til medlemmer af Flygtningenævnet. Herefter

kan Klageretten behandle klager over utilbørligt eller usømmeligt forhold fra

et medlem af Flygtningenævnet under udøvelsen af hvervet som medlem af

nævnet,

jf. retsplejelovens § 49. Klageretten kan endvidere efter

retsplejelovens

§ 49 a træffe afgørelse om afsættelse af et medlem af Flygtningenævnet

mod

medlemmets ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom, og

reglerne i retsplejelovens § 50 om suspension af en dommer finder

herefter

tilsvarende anvendelse med hensyn til et medlem af Flygtningenævnet.

Klageretten kan imidlertid ikke behandle klager over

sagkyndige retsmedlemmer, der i medfør af lovgivningen deltager i visse sager

med henblik på at supplere rettens juridiske sagkundskab med en fagkyndig

indsigt og ekspertise, som en juridisk dommer typisk ikke besidder.

Det drejer sig f.eks. om søkyndige dommere i søsager og

handelskyndige dommere i handelssager, der behandles ved byretten eller

landsretten, jf. retsplejelovens § 6, stk. 4 og 6, samt §§ 18

a

og 18 b, og sagkyndige dommere i visse sager, der behandles af Sø- og

Handelsretten, jf. retsplejelovens § 9 a. Nævnes kan også de sagkyndige

dommere, der medvirker i byretten og landsretten ved behandlingen af visse

sager vedrørende lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af

større

omfang, jf. retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.

Der findes også uden for retsplejeloven regler om medvirken

af sagkyndige dommere ved rettens behandling af en sag. Det gælder bl.a.

visse

sager om prøvelse af en afgørelse om foranstaltninger for børn og unge,

f.eks.

anbringelse af et barn uden for hjemmet, hvor landsretten tiltrædes af en

sagkyndig i børneforsorg og en sagkyndig i børne- og ungdomspsykiatri eller i

psykologi, jf. § 125, stk. 1, i lov om social service. Endvidere

tiltrædes retten, hvis parterne begærer det, eller retten bestemmer det, i

tvister om lejeforhold af to lægdommere, der er kendt med bolig- og

huslejeforhold, jf. lejelovens § 107.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være

naturligt, at Klageretten i forbindelse med den foreslåede bredere

sammensætning ved behandlingen af adfærdsklager mv. – og i lyset af

udvidelsen

af Klagerettens kompetence til at omfatte medlemmer af Flygtningenævnet

– også

får kompetence til generelt at behandle klager over utilbørligt eller

usømmeligt forhold mv. fra et sagkyndigt retsmedlems side. Det foreslås

derfor,

at bestemmelserne i retsplejelovens §§ 49 og 50 skal finde tilsvarende

anvendelse med hensyn til sagkyndige retsmedlemmer.

Tilsvarende bør også retsplejelovens § 48 om

vedkommende retspræsidents kompetence til på baggrund af en klage eller af

egen

drift at meddele en advarsel udstrækkes til at omfatte sagkyndige

retsmedlemmer.

Under hensyn til, at det efter retsplejelovens § 50

vil være muligt at suspendere sagkyndige retsmedlemmer, som på grund af

åndelig

eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride hvervet, og til, at

disse

er udpeget for en tidsbegrænset periode, synes der ikke at være behov for en

bestemmelse svarende til retsplejelovens § 49 a om afsættelse på grund

af

vedvarende åndelig eller legemlig sygdom for så vidt angår de sagkyndige

retsmedlemmer.

Det foreslås herefter, at retsplejelovens § 55 ændres,

således at bestemmelsen også omfatter sagkyndige retsmedlemmer. Herefter

finder

bestemmelserne i retsplejelovens §§ 48, 49 og 50 anvendelse for

sagkyndige

retsmedlemmer ligesom for justitssekretærer, retsassessorer,

dommerfuldmægtige

og midlertidigt beskikkede dommere. Det vil for alle de nævnte grupper være

Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede Rigsadvokaten indbringe

sagen for Den Særlige Klageret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til

retsplejelovens § 55), og bemærkningerne hertil.

4. Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

Lovforslaget vil indebære visse merudgifter for det

offentlige til honorering af Klagerettens medlemmer. Merudgifterne, der

skønnes

at ville udgøre 0,2-0,3 mio. kr. årligt, vil blive afholdt inden for

domstolenes bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget har ikke herudover økonomiske eller

administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

5. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Højesteret, Præsidenterne for Østre og

Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Københavns Byret og

retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen,

Procesbevillingsnævnet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet i

Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Landsforeningen af

Beskikkede Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Det

Danske

Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling,

Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Politimesterforeningen,

Politifuldmægtigforeningen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerrådet, Forenede Danske

Motorejere, Finansrådet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk forsikring og

Pension, Det Danske Handelskammer, Dansk Industri, Dansk Handel &

Service,

Håndværksrådet, Byggeriets firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske

Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening,

Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Dansk Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund –

3 F, Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af

Statsamtsjurister,

Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Dansk retspolitisk Forening,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes

Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, Københavns

Universitet, Århus Universitet og Syddansk Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2 (retsplejelovens § 1 a)

Det foreslås, at Klageretten i alle sager består af

samtlige 5 medlemmer, jf. forslaget til stk. 2, 1. pkt. og stk. 3.

Reglerne i de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 om beskikkelse mv.

af

Klagerettens medlemmer svarer til de gældende regler i retsplejelovens

§ 1

a, stk. 2-4.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 3.2.

Til nr. 3 (retsplejelovens § 49, stk. 1)

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. indebærer, at

Klageretten efter en konkret vurdering i særlige tilfælde får mulighed for at

behandle en klage, selv om klagen først er indgivet til retten efter udløbet

af

klagefristen på 4 uger.

Bestemmelsen vil f.eks. efter Klagerettens skøn kunne

anvendes i tilfælde, hvor en klage over en dommerfuldmægtig umiddelbart inden

klagefristens udløb er sendt til den dommer, der er chef for det pågældende

embede, således at klagen først modtages af Klageretten efter udløbet af

4-ugersfristen. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i særlige tilfælde,

hvor det f.eks. på grund af klagerens pludselige og alvorlige sygdom må anses

for undskyldeligt, at klagen ikke er indgivet inden 4 uger efter det forhold,

der klages over.

Angår klagen f.eks. indholdet af et brev eller lignende fra

en dommer, hvor der ikke er tvivl om de faktiske omstændigheder, som klagen

vedrører, vil dette efter omstændighederne også kunne indgå i vurderingen af,

om der bør ses bort fra en (mindre) overskridelse af klagefristen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 3.3.

Til nr. 4 (retsplejeloven § 55)

Klager over dommere, justitssekretærer, retsassessorer,

dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere kan i dag indgives til

vedkommende retspræsident eller til Den Særlige Klageret, jf. retsplejelovens

§§ 48, 49 og 55.

Det foreslås, at der skal være samme klageadgang for så

vidt angår sagkyndige retsmedlemmer, der i medfør af lovgivningen deltager

som

sagkyndige dommere for at tilføre retten en særlig faglig indsigt og

ekspertise.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at vedkommende

retspræsident på baggrund af en klage eller af egen drift kan meddele et

sagkyndigt retsmedlem en advarsel eller henvise sagen til Den Særlige

Klageret,

såfremt den pågældende gør sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i

udførelsen af hvervet, der dog ikke er af en sådan karakter, at det efter

lovgivningen medfører straf, eller den pågældende i øvrigt udviser

utilbørligt

eller usømmeligt forhold. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at

Klageretten vil kunne behandle klager over utilbørligt eller usømmeligt

forhold

fra et sagkyndigt retsmedlems side under udøvelsen af dennes virksomhed som

sagkyndigt retsmedlem, og at retsplejelovens § 50 om suspension af en

dommer vil finde tilsvarende anvendelse med hensyn til et sagkyndigt

retsmedlem.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 3.4.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006,

jf. stk. 1.

Reglerne om behandling af klager der er indgivet efter

udløbet af klagefristen, og klager over sagkyndige dommere bør alene finde

anvendelse for så vidt angår adfærd, som den pågældende dommer mv. har udvist

efter lovens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at lovforslagets § 1,

nr.

3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter lovens

ikrafttræden.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910

af 27. september 2005, foretages følgende ændringer:

§ 1 a.

[ ]

1.

§ 1 a, stk. 2

og 3, affattes

således:

Stk. 2.

Klageretten består af 3 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren

beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun

afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets

beskikkelse bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

»Stk. 2.

Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren

beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun

afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets

beskikkelse bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den

måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Stk. 3.

De tre

medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand), en

landsdommer og en byretsdommer. Beskikkelsen sker efter indstilling til

justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske

Dommerforening.

Stk. 3.

Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand),

en landsdommer og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til

justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske

Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til

justitsministeren fra Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab

eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.«

Stk. 4.

I sager

om genoptagelse af en straffesag og i kæremål vedrørende udelukkelse af en

forsvarer tiltrædes retten desuden af to personer, hvoraf den ene skal være

advokat og udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, mens den anden skal

være universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig

videnskabelig uddannelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på

beskikkelsen

af disse medlemmer, deres afgang m.v. Beskikkelsen ophører senest ved

udgangen

af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

2.

§ 1 a, stk. 4,

ophæves.

3.

I

§ 49, stk. 1,

indsættes som 3. punktum:

§ 49.

Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en

dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage

herover til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at

klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.

»Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen,

når særlige forhold taler herfor.«

§ 55.

Bestemmelserne i §§ 48, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til justitssekretærer og fuldmægtige samt midlertidigt beskikkede

dommere, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede

rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret.

4.

I

§ 55

indsættes efter »midlertidigt

beskikkede dommere«: »og sagkyndige retsmedlemmer«.

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på forhold, der har fundet sted efter

lovens ikrafttræden.

Lignende dokumenter