Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. april 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af straffeloven
(Skærpelse af
straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i
forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21.
september 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 241
indsættes som 2. pkt.:
»Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller
særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende
omstændighed.«
2.
I
§ 249
indsættes som 2. pkt.:
»Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller
særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende
omstændighed.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Læs alt
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens
§ 1 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
;............................................................................
...................
2
2.
Gældende ret
;............................................................................
..............
3
2.1.
Straffeloven
;............................................................................
..................
3
2.2.
Færdselsloven
;............................................................................
...............
4
3.
Retspraksis
;............................................................................
................
5
3.1.
Rigsadvokatens
redegørelse af 20. januar 2004
...........................................
5
3.2.
Rigsadvokatens
redegørelse af 7. marts 2005
..............................................
6
4.
Justitsministeriets overvejelser
............................................................
7
4.1.
Baggrunden for
lovforslaget
.......................................................................
7
4.2.
Lovforslagets
udformning
;...........................................................................
8
5.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.
........
9
6.
Hørte myndigheder mv.
;.........................................................................
10
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at opnå en skærpelse af
straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der
sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.
I retspraksis er der et forskelligt udgangspunkt for
strafudmålingen afhængigt af, om der er tale om uagtsomt manddrab i
forbindelse
med spirituskørsel eller uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt
hensynsløs
kørsel. Som udgangspunkt bliver spiritusbilister straffet hårdest.
Justitsministeriet finder, at udgangspunktet for
strafudmålingen i normaltilfælde ved uagtsomt manddrab forårsaget af
henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel fremover bør være
ens.
Det samme gælder med hensyn til straffen for uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse.
Det foreslås på denne baggrund at ændre straffelovens
bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse,
således at det fremhæves, at det ved strafudmålingen skal anses som særligt
skærpende omstændigheder, at forholdet er begået i forbindelse med
spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel. Det forudsættes herved, at uagtsomt
manddrab/betydelig
legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel,
fremover som udgangspunkt straffes lige så strengt som uagtsomt
manddrab/betydelig
legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel.
I lovforslagets bemærkninger er det nærmere angivet,
hvilket forhøjet strafniveau der tilsigtes med lovforslaget. Det skal
samtidig
understreges, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende
omstændigheder.
2. Gældende ret
2.1. Straffeloven
Efter straffelovens § 241 straffes den, som uagtsomt forvolder
en andens død, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.
Straffelovens § 241 svarer for så vidt angår det
objektive gerningsindhold til forsætligt drab (§ 237). Forskellen mellem
straffelovens § 237 og straffelovens § 241 er således på det
subjektive
plan (tilregnelsen).
Det er en betingelse for domfældelse efter straffelovens
§ 241, at døden skal være forvoldt ved gerningsmandens handling eller en
undladelse, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes gerningsmanden
som
uagtsom. Heri ligger, at gerningsmanden ved sin handling eller undladelse har
tilsidesat den agtpågivenhed, som man af hensyn til andre har pligt til at
udvise.
Det praktiske anvendelsesområde for straffelovens
§ 241 om uagtsomt manddrab er navnlig sager om grove
færdselsovertrædelser
begået under kørsel med motorkøretøj.
Bestemmelsen i straffelovens § 241 om uagtsomt
manddrab suppleres af bestemmelsen i straffelovens § 249 om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse.
Efter straffelovens § 249 straffes den, som uagtsomt
tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, med bøde eller
fængsel
indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 8 år.
Straffelovens § 252 indeholder en almindelig regel om
forsætligt fareforvoldende handlinger. Efter § 252, stk. 1,
straffes
med fængsel indtil 8 år den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på
lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller
førlighed.
Bestemmelsen i straffelovens § 252, stk. 1, er et
konkret faredelikt. Det indebærer, at der i det enkelte tilfælde skal kunne
føres bevis for, at der objektivt set har været fare for en anden persons liv
eller førlighed. Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har handlet med
forsæt – det vil sige med kendskab til situationens omstændigheder og
bevidsthed
om, at der forvoldes fare.
Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (strafskærpelsesloven) blev strafferammerne i
straffelovens § 241, § 249 og § 252 forhøjet fra fængsel
indtil
4 år til fængsel indtil 8 år. Ændringerne havde til formål at skærpe straffen
for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig
fareforvoldelse i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs
kørsel. Der henvises herom til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg
A,
side 2925-3068, tillæg B side 1284-1295, og Folketingets forhandlinger side
3280-3312, 7181-7187 og 7733. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002.
I bemærkningerne til lovforslaget er det angivet, at
straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (i bemærkningerne anvendt
som
samlet betegnelse for spiritus- og promillekørsel) i normaltilfældene
forudsættes
forhøjet fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Forhøjelsen
skulle ligeledes slå igennem i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1. Efter denne
bestemmelse
må et motordrevet køretøj ikke føres af nogen, som på grund af mangel på
søvn,
påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager er
ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde.
Der kan være skærpende omstændigheder, som gør, at
forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En skærpende
omstændighed
kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel.
Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er
foregået på særligt hensynsløs måde. I sådanne tilfælde, hvor der er tale om
uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i sig
selv
er foregået på en særligt hensynsløs måde, forudsættes det, at der fastsættes
en straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder.
Endvidere er det i bemærkningerne til lovforslaget
forudsat, at straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra
et
strafniveau i normaltilfælde på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders
fængsel,
hvor kørslen i sig selv har karakter af at være særligt hensynsløs. Der
henvises til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938.
Ændringen af strafmaksimum i straffelovens § 249
tilsigtede som udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager
om
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med
spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel. Eksempelvis blev det forudsat, at der i
sager
om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som hidtil var
blevet straffet med 1-3 måneders fængsel, efter lovændringen skulle straffes
med omkring 2-5 måneders fængsel. Der henvises herom til Folketingstidende
2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938.
Med hensyn til straffelovens § 252 er det i
bemærkningerne anført, at lovforslaget som udgangspunkt tilsigter en
tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om forsætlig fareforvoldelse,
der
sker i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, jf.
Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938.
2.2. Færdselsloven
Færdselslovens § 118, stk. 6, indeholder en strafbestemmelse
om særligt hensynsløs kørsel. Efter færdselslovens § 118, stk. 6,
kan
straffen for overtrædelse af færdselsloven under de i § 126,
stk. 2,
nr. 1, nævnte omstændigheder stige til fængsel ind til 1 år, jf. nedenfor om
§ 126, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om
ændring af færdselsloven (Skærpelse af straffen for grove
færdselslovsovertrædelser og indførelse af kørselsforbud). Loven trådte i
kraft
den 1. juli 2001. Færdselslovens § 118, stk. 6, giver mulighed for
at
idømme fængselsstraf i tilfælde af særligt hensynsløs kørsel, hvor der ikke
samtidig foreligger en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold,
forsætligt eller uagtsomt manddrab, grov uagtsom legemsbeskadigelse,
forsætlig
fareforvoldelse mv. Bestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6,
får
således selvstændig betydning, hvor det ikke vil være muligt at dømme efter
straffelovens bestemmelser. Der henvises til Folketingstidende 2000-01,
tillæg
A, side 7019-7040, tillæg B, side 1408-1410, og Folketingets forhandlinger
side
7887-7893, 8580 og 9225.
Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde er i
bemærkningerne bl.a. nævnt grov kap- eller væddekørsel på gade og vej eller
grov chikanekørsel, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7023.
Med hensyn til spørgsmålet om strafudmåling fremgår det af
bemærkningerne til lovforslaget, at det er nærliggende at tage udgangspunkt i
strafniveauet for frihedsstraf for de mindst alvorlige tilfælde af
spirituskørsel.
Det vil således være naturligt, at strafpositionen i førstegangstilfælde
svarer
til strafpositionen ved de mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel,
f.eks.
10-14 dages fængsel. Dette udgangspunkt kan fraviges såvel i skærpende som
formildende retning – herunder til bødeområdet – afhængig af
forholdets
karakter inden for strafferammen på fængsel i indtil 1 år. Det forudsættes
endvidere i bemærkningerne, at frihedsstraffen i almindelighed gøres betinget
på vilkår af, at den dømte udfører samfundstjeneste, og at der i disse
tilfælde
idømmes en tillægsbøde på 1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig bruttoindtægt. Hvis
kørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj, anvendes betinget dom som
udgangspunkt ikke. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side
7024.
Færdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten
findes i §§ 125-129. Efter færdselslovens § 125 og § 126 kan
frakendelse anvendes ved flere typer af færdselslovsovertrædelser. I
færdselsloven skelnes mellem ubetinget og betinget frakendelse.
Efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, skal
retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer frakendes føreren af et
sådant køretøj, såfremt han under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden
har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Førerretsfrakendelsen
sker betinget.
Om anvendelsesområdet for færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen
(Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1995-1996), at disse
situationer i nogle tilfælde er karakteriseret ved, at kørslen er hensynsløs,
chancepræget eller hasarderet, men frakendelse er i disse tilfælde ikke
afhængig af bevis for et særligt dadelværdigt subjektivt forhold.
Bestemmelsen
anvendes også i tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående kørselsfejl, hvor
der ikke er sket en forsætlig eller uagtsom tilsidesættelse af
færdselsreglerne, f.eks. ved en »klapfejl«, herunder et øjebliks
uopmærksomhed
fra førerens side eller en fejlbetjening af køretøjet, eller ved vanskelige
trafikale forhold, f.eks. dårlige oversigtsforhold, glat føre, tåge eller
solblænding.
Det følger endvidere af færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, at førerretten som hovedregel skal frakendes ubetinget,
hvis føreren forsætligt har voldt skade på andres person eller ting,
forsætligt
har fremkaldt fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på
særligt hensynsløs måde.
Om anvendelsesområdet for færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel er i bemærkningerne
(Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1996-1997) anført
følgende:
»En sådan kørsel er karakteriseret ved, at føreren bevidst
sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed. I modsætning til, hvad der
er
tilfældet med hensyn til anvendelsen af § 126, stk. 1, nr. 1,
stilles
der således her altid krav om en kvalificeret form for tilregnelse.
Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte kørsel, der retter sig mod at forulempe
eller bringe en anden trafikant i fare (chikanekørsel), hasarderet kørsel,
f.eks. for at unddrage sig forfølgning, hård og pågående kørsel, der medfører
konkret skadeforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres med
bevidsthed
om, at den fører til forulempelse eller farefremkaldelse, samt grove former
for
kapkørsel, flokkørsel og lignende ’chokkørsel’. Bestemmelsen vil
også omfatte
kørsel med køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller
styreevne eller andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre
traffikanter, når risikoen har stået eller måttet stå føreren klart. I den
forslåede formulering ligger endvidere, at de følger, som kørslen har haft i
form af personskade eller materiel skade, ikke kan tillægges betydning. Om
kørslen resulterer i sådanne skader, vil ofte bero på tilfældige
omstændigheder,
som ikke har nogen virkelig sammenhæng med kørslens karakter. For så vidt
angår
personskade er forslaget på dette punkt næppe ganske overensstemmende med de
hidtil anlagte synspunkter, idet man efter gældende praksis også i relation
til
frakendelsesspørgsmålet har lagt vægt på, om der er sket personskade af et
sådant omfang, at der har været grundlag for at dømme for uagtsomt manddrab
efter straffelovens § 241 eller uagtsom legemsbeskadigelse efter
straffelovens § 249. Man har imidlertid ikke fundet, at de hensyn til
skadelidtes og omgivelsernes reaktion, som må antages at ligge bag denne
praksis, bør tillægges afgørende betydning for valget mellem betinget og
ubetinget frakendelse.«
Folketingets Retsudvalg tilsluttede sig disse synspunkter
med følgende bemærkninger (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg B,
spalte 966-967):
»Hvad angår grænsen mellem de betingede og ubetingede
tilfælde af frakendelse efter det nye system, kan udvalget med hensyn til
karakteriseringen af begrebet ’på særlig hensynsløs måde’ tilslutte
sig de
eksempler på en sådan kørsel, der er anført i lovforslagets bemærkninger,
herunder at der kan blive tale om ubetinget frakendelse ikke blot ved
egentlig
hasarderet kørsel, men også når en hård og pågående kørsel tillige er farlig
for andre og føreren må have været klar over dette. F.eks. må den, der kører
med betydelig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og fodgængere i
fodgængerovergange, eller som i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt
optrukne
spærrelinier, således at der herved opstår farlige situationer, som regel
siges
at have kørt på særlig hensynsløs måde. Det samme gælder som anført i
lovforslagets bemærkninger den, der anvender et køretøj uden eller med meget
betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre
til
nærliggende risiko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måttet
stå føreren klart.«
Det er således karakteristisk for den særligt hensynsløse
kørsel, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed
Bestemmelserne i færdselslovens § 126, stk. 1,
nr. 1, og stk. 2, nr. 1, om frakendelse finder – i modsætning til
strafbestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6 – anvendelse
også i
tilfælde, hvor der samtidig sker domfældelse for overtrædelse af
straffelovens
§§ 241, 249 eller 252.
Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af
færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved
hastighedsovertrædelser m.v.) er § 126 ændret, således at § 126,
stk. 2, er blevet til stk. 4. Denne ændring, der er en følge af
klippekortsordningen, er endnu ikke trådt i kraft.
Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat forslag
nr. L 7 til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om
spirituskørsel m.v.). Lovforslaget er en genfremsættelse af det lovforslag
nr.
L 148, der blev fremsat den 15. december 2004, jf. Folketingstidende 2004-05,
1. samling, side 4301, og som bortfaldt som følge af afholdelse af
folketingsvalg. Med forslaget ændres § 126, stk. 1, nr. 1, til
§ 125, stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 2, nr. 1, bliver
§ 126, stk. 1, nr. 3.
3. Retspraksis
3.1. Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004
Under behandlingen af lovforslag nr. L 118 af 26. februar
2002 tilkendegav justitsministeren, at Justitsministeriet ville anmode
Rigsadvokaten om nøje at følge retspraksis med henblik på at kunne belyse
udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. Der henvises til
Justitsministeriets besvarelse af 15. maj 2002 af spørgsmål nr. 16 fra
Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af
straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold,
uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig
fareforvoldelse,
biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og
menneskehandel
mv.) (L 118 – bilag 14).
Justitsministeriet anmodede efter lovens vedtagelse i 2002
Rigsadvokaten om nøje at følge retspraksis med henblik på at kunne belyse
udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden.
Den 20. januar 2004 afleverede Rigsadvokaten 6 redegørelser
til Justitsministeriet om udviklingen i strafniveauet efter ikrafttræden af
lov
nr. 380 af 6. juni 2002. Rigsadvokatens redegørelser er sammen med
Justitsministeriets
notits om udviklingen i strafniveauet efter strafskærpelsesloven og
justitsministerens pressemeddelelse »Strafskærpelser virker« sendt til
Folketingets Retsudvalg den 26. februar 2004 (Alm. del – bilag 537).
Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004 om straffene
i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241, uagtsom
betydelig
legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 og forsætlig
fareforvoldelse
efter straffelovens § 252 i forbindelse med spirituskørsel eller særligt
hensynsløs kørsel omfatter 7 domme, hvor den tiltalte er dømt for
overtrædelse
af straffelovens § 241 i forbindelse med spiritus- eller promillekørsel
eller i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.
Det er på baggrund af de indberettede sager og udtalelser
fra de regionale statsadvokater Rigsadvokatens opfattelse, at dommene
generelt
er i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet vedrørende
§ 241 i forarbejderne til loven.
Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar
2004, at der foreligger 7 domme, hvor den tiltalte er dømt for overtrædelse
af
straffelovens § 249 uden samtidig domfældelse for overtrædelse af
straffelovens § 241. I 5 af disse sager er der idømt fængsel i 3 eller 4
måneder. Rigsadvokaten anfører, at de beskrevne domme – bortset fra en
enkelt
dom (hvor dommen imidlertid var i overensstemmelse med anklagemyndighedens
påstand) – ikke giver anledning til bemærkninger.
Af Rigsadvokatens redegørelse fremgår endvidere, at
statsadvokaterne i et vist omfang har fundet det nødvendigt at anke
byretsdomme
om overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249 til landsretten med
henblik
på skærpelse. Flere af statsadvokaterne har i den forbindelse udtalt, at
landsretspraksis følger forarbejderne. Også Rigsadvokatens gennemgang af de
konkrete sager viser, at der generelt er overensstemmelse med
retningslinierne
i forarbejderne. På den baggrund er det Rigsadvokatens opfattelse, at den
tilsigtede skærpelse med enkelte undtagelser er slået igennem i retspraksis.
3.2. Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005
Den 5. november 2004 stillede medlem af Folketinget Peter
Skaarup (DF) følgende spørgsmål (S 655) til justitsministeren til mundtlig
besvarelse:
»Er ministeren enig i, at straffen for hasarderet kørsel
med uagtsomt manddrab til følge bør sidestilles med straffen for
spirituskørsel
med uagtsomt manddrab til følge?«
Justitsministeren tilkendegav den 10. november 2004 i sin
mundtlige besvarelse, at hun var enig i, at der kunne være anledning til at
overveje nærmere, om det er rimeligt at opretholde forskellige udgangspunkter
for strafudmålingen ved uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis
spirituskørsel
og særligt hensynsløs kørsel, men at en nærmere stillingtagen til dette
spørgsmål forudsatte yderligere oplysninger om den gældende retspraksis på
området, herunder om de konkrete forholds indvirken på domstolenes
strafudmåling i de enkelte sager.
For at belyse strafniveauet bad Justitsministeriet i
november 2004 Rigsadvokaten om en redegørelse for retspraksis vedrørende
uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt
hensynsløs kørsel. Det ønskedes i den forbindelse nærmere belyst, om der
bedømt
ud fra omstændighederne i de enkelte sager synes at være nogle
karakteristika,
der kan begrunde en differentiering af strafniveauet i normaltilfældene.
Rigsadvokaten afleverede den 7. marts 2005 en redegørelse
til Justitsministeriet om straffene i sager om uagtsomt manddrab efter
straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel. Redegørelsen er optaget som
bilag 1
til lovforslaget.
Redegørelsen omfatter domme afsagt i perioden fra den 1.
august 2003 til udgangen af november 2004 vedrørende sager, hvor der er
domfældt for overtrædelse af straffelovens § 241 og spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, overtrædelse af straffelovens § 241 og
færdselslovens § 54, stk. 1, eller overtrædelse af straffelovens
§ 241 og § 252 eller særligt hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 1. Indberetningsperioden ligger i umiddelbar
forlængelse af den indberetningsordning, som var grundlaget for
Rigsadvokatens
redegørelse af 20. januar 2004, jf. pkt. 3.1. ovenfor.
Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005,
at politikredsene har indberettet i alt 36 domme. Herudover er der i
redegørelsen inddraget 6 domme, som indgik i redegørelsen af 20. januar 2004.
7
domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel,
24 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, 9 domme
vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særligt
hensynsløs kørsel og 2 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med
overtrædelse
af færdselslovens § 54, stk. 1. For en nærmere omtale af dommene
henvises til pkt. 4.1. i redegørelsen.
Sammenfattende viser de domme, der er refereret i
redegørelsen, at der i størstedelen af sagerne er fastsat straffe i
overensstemmelse med udgangspunkterne i forarbejderne til lovændringen i
2002.
I nogle tilfælde er der fastsat straffe, som umiddelbart forekommer at være
mildere end de udgangspunkter for straffastsættelsen, som fremgår af
forarbejderne, men i de fleste tilfælde synes der at have foreligget
konkrete,
formildende omstændigheder, f.eks. en lav alkoholpromille eller personlige
forhold, som efter almindelige strafudmålingsprincipper kan begrunde en
mildere
straf.
Af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 fremgår det,
at der også i retspraksis ved straffastsættelsen differentieres mellem
uagtsomt
manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået
i
forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Uagtsomt manddrab i forbindelse
med
spirituskørsel straffes således strengere end uagtsomt manddrab i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel. Der henvises til redegørelsens pkt. 4.1. og
4.2.
Det fremgår af de domme i redegørelsen, som vedrører
uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel,
at ulykken i de fleste tilfælde er forårsaget af, at
føreren har mistet kontrollen over køretøjet og har påkørt træer eller
lignende, eller at føreren har fejlbedømt afstand og hastighed mv. i
forbindelse med overhaling eller svingning, hvorved der er sket sammenstød.
Endvidere er der en del sager, hvor ulykken er forårsaget af, at føreren er
kørt over i den modsatte vejbane eller har ført køretøjet for langt til
højre,
hvorved der er sket påkørsel af modkørende bilister eller personer i
vejkanten.
Det er karakteristisk for mange af disse sager, at føreren
– bortset fra sin spirituspåvirkethed – ikke forsætligt har
tilsidesat de
almindelige færdselsregler ved at køre på en hasarderet og hensynsløs måde,
men
at ulykken er forårsaget ved førerens uopmærksomhed, ved en fejlbedømmelse af
færdselssituationen eller ved, at føreren ikke har været i stand til at holde
køretøjet i den rigtige vejbane.
Den manglende kørefærdighed er efter redegørelsen normalt
forårsaget af spiritusindtagelsen, som medfører en længere reaktionstid,
formindskelse
af motoriske færdigheder, nedsat dømmekraft og en urealistisk vurdering af
færdselsforholdene og kørslen. Spirituskørsel er således risikobetonet
kørsel.
Med hensyn til
uagtsomt
manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel
er dommene i redegørelsen
karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres
sikkerhed ved grovere overtrædelser af færdselsreglerne. Som det fremgår af
oversigten over dommene vedrørende særligt hensynsløs kørsel, vedrører de
fleste af sagerne betydelige hastighedsovertrædelser, herunder også i områder
med mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg,
kørsel
over for rødt lys samt væddeløbskørsel.
Der er således typisk tale om forsætlige overtrædelser af
færdselsreglerne, og hvor føreren indså eller burde indse risikoen for at
forvolde skade eller fremkalde fare.
Efter Rigsadvokatens opfattelse er denne adfærd som fører
af et motorkøretøj ikke mindre alvorlig eller mindre risikobetonet end
spirituskørslen, hvor kørslen – bortset fra spirituspåvirketheden –
ofte ikke
sker på en særligt uforsvarlig måde. Det kan ifølge Rigsadvokaten endda
anføres, at mange tilfælde af særligt hensynsløs kørsel er mere dadelværdige
end kørsel i spirituspåvirket tilstand med en lav promille. Efter
Rigsadvokatens
opfattelse forekommer det derfor ikke mindre strafværdigt, at man ved bevidst
særligt hensynsløs kørsel forvolder andres død, end når dette skyldes
spirituskørsel.
Med hensyn til strafudmålingen vil det derfor efter
Rigsadvokatens opfattelse være velbegrundet at sidestille særligt hensynsløs
kørsel med kørsel i spirituspåvirket tilstand i de situationer, hvor kørslen
resulterer i personskade eller død, således at udgangspunktet for
straffastsættelsen ved uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs
kørsel ligesom ved spirituskørsel fastsættes til fængsel i 10-12 måneder i
stedet for det nuværende udgangspunkt på fængsel i 6-8 måneder.
I redegørelsen er det i tilknytning hertil anført, at en
sådan forhøjelse efter Rigsadvokatens opfattelse bør overvejes i alle de
tilfælde, der er omfattet af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1,
om
særligt hensynsløs kørsel, jf. ovenfor under pkt. 2.2.
Derimod er der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke
grundlag for at overveje en generel forhøjelse af straffen i de tilfælde,
hvor
uagtsomt manddrab sker i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor under pkt. 2.2.
4. Justitsministeriets overvejelser
4.1. Baggrunden for lovforslaget
Som anført ovenfor under pkt. 2.1. blev der ved lov nr. 380
af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(strafskærpelsesloven) gennemført en skærpelse af straffen bl.a. for uagtsomt
manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med
spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel.
Før skærpelsen af straffene for uagtsomt manddrab og
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse var der i retspraksis en vis forskel i
udgangspunktet for strafudmålingen afhængigt af, om der var tale om uagtsomt
manddrab i forbindelse med spirituskørsel eller uagtsomt manddrab i
forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel.
Ved ændringen i 2002 af straffelovens § 241 og
§ 249 blev der ikke lagt op til ændringer på dette punkt. Det er således
som anført ovenfor under pkt. 2.1. angivet i bemærkningerne til lovforslaget,
at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene
forudsattes
forhøjet fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Tilsvarende
er
det angivet, at den udmålte straf for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel,
men hvor kørslen i sig selv har været særligt hensynsløs, i normaltilfældene
burde forhøjes fra 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel. Der
henvises
til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938.
Af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 fremgår det,
at der også i retspraksis ved straffastsættelsen differentieres mellem
uagtsomt
manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået
i
forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Uagtsomt manddrab i forbindelse
med
spirituskørsel straffes således i normaltilfældene som hovedregel strengere
end
uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.
Som det fremgår af beskrivelsen af retspraksis under pkt.
3, er uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel
karakteriseret ved forsætlige og grove overtrædelser af færdselsloven, hvor
føreren indså eller burde indse risikoen for at forvolde skade eller
fremkalde
fare, og hvor føreren herved bevidst sætter sig ud over hensynet til andres
sikkerhed. Det kan f.eks. være betydelige hastighedsovertrædelser i områder
med
mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg eller
over
for rødt lys eller væddeløbskørsel.
Både særligt hensynsløs kørsel og spirituskørsel medfører
ofte meget alvorlige ulykker i trafikken. Særligt hensynsløs kørsel er efter
Justitsministeriets opfattelse ikke mindre alvorlig eller mindre
risikobetonet
end spirituskørsel. Det forekommer derfor efter Justitsministeriets
opfattelse
ikke mindre strafværdigt, når særligt hensynsløs kørsel forvolder andres død,
end når dette skyldes spirituskørsel.
Justitsministeriet finder derfor, at der ikke bør
opretholdes forskellige udgangspunkter for strafudmålingen ved uagtsomt
manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs
kørsel.
På den baggrund foreslås det at ændre straffelovens
bestemmelse om uagtsomt manddrab (straffelovens § 241) med henblik på at
skærpe straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs
kørsel. Der foreslås en tilsvarende ændring for så vidt angår uagtsom
betydelig
legemsbeskadigelse (straffelovens § 249), der sker i forbindelse med
særligt hensynsløs kørsel.
4.2. Lovforslagets udformning
Efter straffelovens § 241 straffes den, som uagtsomt
forvolder en andens død, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Tilsvarende
straffes
efter straffelovens § 249 den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig
skade
på legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens
§ 241 og § 249, hvori det angives, at hvis forholdet er begået i
forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette
som
en særligt skærpende omstændighed.
Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat forslag
nr. L 7 til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om
spirituskørsel m.v.). Med lovforslaget foreslås færdselslovens § 53
ændret, således at enhver overtrædelse af lovens forbud mod at føre
motordrevet
køretøj med en alkoholpromille under eller efter kørslen på over 0,50
fremover
betegnes spirituskørsel.
Betegnelsen spirituskørsel i det foreslåede nye 2. pkt. i
straffelovens § 241 og § 249 omfatter i overensstemmelse med den
foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 53, stk. 1, kørsel med en
alkoholpromille på over 0,50.
Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende
opregning af særligt skærpende omstændigheder, men derimod alene en
eksemplifikation af tilfælde, der forekommer ofte i praksis.
Med lovforslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker
en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab
(§ 241) i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, således at straffen
for uagtsomt manddrab ved særligt hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene i
dag straffes med 6-8 måneders fængsel, forhøjes til fængsel i 10-12 måneder i
normaltilfældene. Det svarer til straffen for uagtsomt manddrab, der sker i
forbindelse med spirituskørsel. Herved sidestilles særligt hensynsløs kørsel
med spirituskørsel i tilfælde, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende
omstændigheder.
En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal
bedømmes strengere end normalniveauet, kan f.eks. være, at gerningsmanden
tidligere er straffet for spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel.
Det vil også kunne være en skærpende omstændighed, hvis
gerningsmanden tidligere er straffet for anden risikobetonet kørsel, som har
medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været
udtryk for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.
Navnlig kan der imidlertid være grund til at understrege,
at det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse med den særligt
hensynsløse kørsel har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser
af færdselsloven, bedømmes strengt. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er
tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både
betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel
venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. I sådanne tilfælde bør
der forekomme straffe, som ligger væsentligt over normalniveauet på de
ovenfor
angivne 10-12 måneders fængsel.
Det forudsættes, at forhøjelsen af strafudmålingsniveauet i
sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel slår
igennem i de tilfælde, der er omfattet af færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel. Det kan f.eks. være ved
betydelige hastighedsovertrædelser, kørsel venstre om helleanlæg eller over
for
rødt lys i områder med mange fodgængere og andre trafikanter eller ved
væddeløbskørsel.
Om bestemmelsens anvendelsesområde henvises i øvrigt til det, der er anført
ovenfor under pkt. 2.2.
Derimod bør den foreslåede forhøjelse af strafniveauet i
sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel i
overensstemmelse med det af Rigsadvokaten anførte ikke omfatte tilfælde, der
alene er omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, om kørsel
under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Det
hænger
sammen med, at frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1, ikke – i modsætning til færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1 – forudsætter et særligt dadelværdigt subjektivt
forhold.
Bestemmelsen i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, omfatter
således
også f.eks. enkeltstående kørselsfejl, hvor der ikke sker en forsætlig eller
uagtsom tilsidesættelse af færdselsreglerne. Der henvises i øvrigt til pkt.
2.2.
Lovforslaget tilsigter endvidere en tilsvarende
forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
(§ 249), der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Det
forudsættes således, at uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved særligt
hensynsløs kørsel efter lovændringen i normaltilfældene skal straffes med
omkring 2-5 måneders fængsel. Det svarer til straffen i normaltilfældene for
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med
spirituskørsel.
Ud over de ovenfor nævnte forhøjelser tilsigter forslaget
ikke nogen forhøjelser af strafudmålingsniveauet i sager om overtrædelse af
straffelovens § 241 og § 249.
Særligt om sager vedrørende straffelovens § 252
bemærkes, at den udmålingspraksis, som domstolene fremover på baggrund af
lovforslaget vil fastlægge i forhold til sager omfattet af straffelovens
§ 241 og § 249, må forventes at få afsmittende betydning for
domstolenes udmåling af straf i sager omfattet af straffelovens § 252,
hvor der har foreligget forsætlig fareforvoldelse.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Med lovforslaget forudsættes som
anført ovenfor under pkt. 4.2., at der sker en forhøjelse af
strafudmålingsniveauet
i sager om uagtsomt manddrab (§ 241) i forbindelse med særligt
hensynsløs
kørsel omfattet af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, således at
særligt
hensynsløs kørsel sidestilles med spirituskørsel i tilfælde, hvor kørslen
resulterer i uagtsomt manddrab. Lovforslaget indebærer herved, at straffen i
disse sager i normaltilfældene forhøjes med 4 måneders fængsel.
Endvidere tilsigtes en lignende forholdsmæssig
forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse (§ 249), der sker i forbindelse med særligt
hensynsløs
kørsel omfattet af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1. Herved
tilsigtes en forhøjelse af straffen i disse sager på 1-2 måneders fængsel.
Lovforslaget vil som angivet
herudover kunne få afsmittende betydning for domstolenes udmåling af straf i
sager omfattet af straffelovens § 252, hvor der sker forsætlig
fareforvoldelse i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.
De omstændigheder, der efter
lovforslaget vil begrunde en skærpet strafudmåling, foreligger kun i få
tilfælde
hvert år, og strafforhøjelserne kan derfor ikke formodes at ville indebære
nogen stigning i den samlede strafmasse af betydning.
Lovforslaget skønnes ikke at have
administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.
Lovforslaget har ikke økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
6. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret samt retterne i
Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i
København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede
advokater, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Rådet
for
Større Færdselssikkerhed.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I
bilag 2
til
lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende
regler.
Til § 1
Straffeloven
Til nr. 1 (straffelovens § 241)
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens
§ 241, hvori det præciseres, at hvis forholdet er begået i forbindelse
med
spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt
skærpende omstændighed.
Betegnelsen spirituskørsel omfatter kørsel med en alkoholpromille
på over 0,50.
Der er ikke tale om en udtømmende opregning af særligt
skærpende omstændigheder, men derimod alene en eksemplifikation af tilfælde,
der forekommer ofte i praksis.
Det forudsættes herved, at straffen for uagtsomt manddrab
ved særligt hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene i dag straffes med 6-8
måneders fængsel, forhøjes til fængsel i 10-12 måneder i normaltilfældene,
således at straffen kommer til at svare til straffen for uagtsomt manddrab
ved
spirituskørsel.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende
omstændigheder.
En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal
bedømmes strengere end normalniveauet, kan f.eks. være, at gerningsmanden
tidligere er straffet for spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel.
Det vil også kunne være en skærpende omstændighed, hvis
gerningsmanden tidligere er straffet for anden risikobetonet kørsel, som har
medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været
udtryk for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.
Navnlig kan der imidlertid være grund til at understrege,
at det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse med den særligt
hensynsløse kørsel har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser
af færdselsloven, bedømmes strengt. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er
tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både
betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel
venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. I sådanne tilfælde bør
der forekomme straffe, som ligger væsentligt over normalniveauet på de
ovenfor
angivne 10-12 måneders fængsel.
Det forudsættes, at forhøjelsen af strafudmålingsniveauet i
sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel slår
igennem i de tilfælde, der er omfattet af færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel. Det kan f.eks. være ved
betydelige hastighedsovertrædelser, kørsel venstre om helleanlæg eller over
for
rødt lys i områder med mange fodgængere og andre trafikanter eller ved
væddeløbskørsel.
Derimod omfatter den forudsatte forhøjelse af strafniveauet
i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel ikke
tilfælde, der alene er omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1,
nr.
1, om kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, nedenfor.
Til nr. 2 (straffelovens § 249)
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens
§ 249. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om en
tilsvarende ændring af straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab.
I bestemmelsens 2. pkt. præciseres det, at hvis forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel,
anses dette som en særligt skærpende omstændighed.
Betegnelsen spirituskørsel omfatter kørsel med en alkoholpromille
på over 0,50.
Der er ikke tale om en udtømmende opregning af særligt
skærpende omstændigheder, men derimod alene en eksemplifikation af tilfælde,
der forekommer ofte i praksis.
Det forudsættes, at uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
ved særligt hensynsløs kørsel efter lovændringen skal straffes med omkring
2-5
måneders fængsel i normaltilfældene. Det svarer til straffen ved uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, ovenfor.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for lovovertrædelser, der begås
efter
lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde.
Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens
§ 1 kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Da der
gælder en særlig kriminallov for Grønland, er der ikke foreslået en
tilsvarende
hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.
Bilag 1
RIGSADVOKATEN
Marts
2005
J.nr.
2004-709-0018
Straffene i sager om uagtsomt manddrab efter
straffelovens § 241
i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel
1. Indledning
Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold,
uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig
fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden,
menneskesmugling
og menneskehandel m.v.) blev strafferammerne for uagtsomt manddrab, uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse (straffelovens
§ 241, § 249 og § 252) forhøjet fra fængsel indtil 4 år til
fængsel indtil 8 år. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002.
Ved skrivelse af 12. juni 2003 anmodede Justitsministeriet mig om
inden udgangen af 2003 at afgive en redegørelse om udviklingen i
strafniveauet
efter lovens ikrafttræden.
I februar 2004 fremsendte jeg til Justitsministeriet en redegørelse
om straffene i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241,
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 og
forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252 i forbindelse med
spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel.
Redegørelsen indeholdt en beskrivelse af de strafskærpelser, der
var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, en oversigt over konkrete
sager,
der kunne belyse strafniveauet, samt en vurdering af strafniveauet efter
lovændringen. Redegørelsens konklusion var, at den ved lov nr. 380 af 6. juni
2002 tilsigtede strafskærpelse må anses at være slået i gennem i praksis.
Ved skrivelse af 19. november 2004 har Justitsministeriet anmodet
mig om en redegørelse for retspraksis vedrørende uagtsomt manddrab forårsaget
af henholdsvis spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel. Det ønskes i den
forbindelse nærmere belyst, om der bedømt ud fra omstændighederne i de
enkelte
sager synes at være nogle karakteristika, der kan begrunde en differentiering
af strafniveauet i normaltilfældene. Justitsministeriet har endvidere anmodet
om, at redegørelsen indeholder nærmere oplysninger om, i hvilket omfang
konfiskation af køretøjer er anvendt i praksis i sager om særlig hensynsløs
kørsel.
Denne redegørelse indeholder en beskrivelse af de relevante
lovbestemmelser og lovændringen i 2002 (afsnit 2). Grundlaget for
redegørelsen
er beskrevet i afsnit 3. I afsnit 4.1. redegøres for konkrete sager om
uagtsomt
manddrab efter straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel
eller særlig
hensynsløs kørsel. I afsnit 4.2. foretages en sammenligning af domme
vedrørende
uagtsomt manddrab i forbindelse med henholdsvis spirituskørsel og/eller
særlig
hensynsløs kørsel. I afsnit 4.3. beskrives de kriterier, der navnlig her
betydning ved bedømmelsen af den tiltaltes kørsel og den forskyldte straf. I
afsnit 4.4. og 4.5. findes mine overvejelser om henholdsvis strafudmåling og
konfiskation.
Bilaget til redegørelsen indeholder en beskrivelse af de sager,
der har dannet grundlag for undersøgelsen.
2. Relevante bestemmelser i straffeloven og
færdselsloven
2.1. Straffelovens bestemmelse om uagtsomt manddrab
Straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab er efter lov nr. 380
af 6 juni 2002 affattet således:
»§ 241.
Den, som uagtsomt forvolder en andens
død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 8 år.«
Straffelovens § 241 svarer i objektiv henseende til
forsætligt drab. Forskellen mellem straffelovens § 237 om manddrab og
§ 241 om uagtsomt ligger således på det subjektive plan.
En betingelse for domfældelse for overtrædelse af straffelovens
§ 241 er, at døden skal være forvoldt af en handling eller undladelse
fra
den tiltaltes side, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes den
tiltaltes som uagtsom. Heri ligger, at den tiltalte ved sin handling eller
undladelse har tilsidesat den agtpågivenhed, som det af hensyn til andre var
hans pligt at udvise.
Anvendelsesområdet for straffelovens § 241 er navnlig sager
om grove færdselsforseelser begået under kørsel med motorkøretøj. En udvist
uagtsomhed, som f.eks. ville være tilstrækkelig til at den pågældende pådrog
sig et erstatningsansvar efter den almindelige culparegel eller strafansvar
efter færdselsloven, er ikke nødvendigvis tilstrækkelig tilregnelse til
domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 241.
Der gælder således ikke den samme uagtsomhedsnorm i alle
sammenhænge. Det betyder, at en uagtsomhed meget vel kan tænkes at være for
ringe til at opfylde tilregnelseskravene i straffeloven, men alligevel
medfører
straf efter færdselslovgivningen.
Som eksempel herpå kan nævnes en dom afsagt af Vestre Landsret
refereret i TfK 2000, side 165, hvor den tiltalte havde bakket en sættevogn
ind
i en indkørsel. Under bakningen blev sættevognen påkørt af en personbil, hvis
fører blev dræbt. Den tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af
færdselslovens
§§ 3 og 18 ved ikke at have sikret sig, at bakningen kunne udføres uden
fare og ulempe. Lastvognens lygter og havariblink var synlige på lang
afstand.
Landsretten fandt ikke, at tiltalte havde udvist en sådan grad af uagtsomhed,
at han var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241.
Om en øvre grænse i relation til straffelovens § 241
bemærkes, at den bilist, der kører med en meget stor fart, muligvis er klar
over risikoen for, at han kan komme til at dræbe en anden. Hvis han rent
faktisk påkører og dræber en anden, men har fortrængt risikoen – sagt
til sig
selv, at det ikke ville ske – har han alene handlet uagtsomt i forhold
til
drabet. I den strafferetlige litteratur om forsæt nævnes det som et eksempel,
at den, som indvilliger i risikoen for trafikdrab – dvs. siger til sig
selv, at
det er der ikke noget at gøre ved – kan have forsæt til drab efter
straffelovens § 237 i form af dolus eventualis. Der er imidlertid så
vidt
vides ikke hidtil domfældt for drab ved grov hensynsløs kørsel, der medfører
dødsfald, og det er heller ikke i forarbejderne til den sidste ændring af
straffelovens
§ 241 i 2002 nævnt, at dette skulle være en mulighed, selv om denne
lovændring særligt angik trafikdrab.
Om straffene i sager om uagtsom manddrab samt i sager om
overtrædelse af straffelovens § 249 og § 252 fremgår følgende af
forarbejderne til lovændringen i 2002 (lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.3.):
»Hensynsløs og farlig adfærd i
trafikken medfører ofte meningsløse dødsfald og meget alvorlige skader. Når
et
menneske bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken, er det en
menneskelig tragedie for både ofret og dennes pårørende.
Det nuværende strafniveau i sager om
uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse,
der
sker i forbindelse med samtidig overtrædelse af færdselsloven, afspejler
efter
Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af
ofret,
der finder sted. Samfundets klare afstandtagen fra denne form for
kriminalitet
bør derfor i højere grad komme til udtryk i straffelovens strafferammer.
På den baggrund foreslår
Justitsministeriet, at strafmaksimum i straffelovens § 241, § 249
og
§ 252 sættes op fra de nuværende 4 år til 8 års fængsel.
Med forslaget forudsættes det, at der i
retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt
manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne anvendt som samlebetegnelse
for både spiritus- og promillekørsel), således at straffen for uagtsomt
manddrab
ved spirituskørsel i normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder til
fængsel i 10-12 måneder.
Der kan være skærpende omstændigheder,
som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En
skærpende
omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for
spirituskørsel.
Det vil også være en skærpende
omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde.
Som det fremgår af pkt. 2.3.2.1., vil straffen i sådanne tilfælde blive
udmålt
i niveauet omkring 1 års fængsel. Det forudsættes, at der i sager, hvor der
er
tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i
sig selv er foregået på en særlig hensynsløs måde, fremover fastsættes en
straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder.
Endvidere forudsættes det, at straffen
for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende
strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel i tilfælde, hvor
kørslen i sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs.
Lovforslaget tilsigter endvidere som
udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens § 249) og forsætlig
fareforvoldelse
(straffelovens § 252), der sker i forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, eller særlig
hensynsløs
kørsel. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig
legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som i dag straffes med 1-3 måneders
fængsel, efter lovændringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel.«
Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget i afsnit 1.2., at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på
domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,
og
at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
Af de specielle bemærkninger til § 241 fremgår:
»Det forudsættes således, at
straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne
anvendt
som samlet betegnelse for spiritus- og promillekørsel), der i
normaltilfældene
i dag af domstolene straffes med 6-8 måneders fængsel, i retspraksis forhøjes
til fængsel i 10-12 måneders fængsel. Det er hensigten, at forhøjelsen også
skal slå igennem i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse
af
færdselslovens § 54, stk. 1.
Der kan være skærpende omstændigheder,
som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En
skærpende
omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for
spirituskørsel.
Det vil også være en skærpende
omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde.
Som det fremgår af pkt. 2.3.2.1. i de almindelige bemærkninger, vil straffen
i
sådanne tilfælde, hvor der er tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel, og hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig
hensynsløs
måde, i dag blive udmålt i niveauet omkring 1 års fængsel. Det forudsættes,
at
der i sager af denne karakter fremover fastsættes en straf, der er markant
højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder.
Endvidere forudsættes det, at straffen
for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende
strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel, hvor kørslen i
sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs.«
Endvidere findes i bilag 4 til lovforslaget en beskrivelse
af det hidtidige strafniveau for overtrædelse af straffelovens bestemmelser
om
uagtsomt manddrab, grov uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig
fareforvoldelse
i færdselssager.
2.2. Relevante bestemmelser i færdselsloven
Færdselsloven indeholder i § 118, stk. 6, en
straffebestemmelse om særlig hensynsløs kørsel. Bestemmelsen henviser til
færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, om førerretsfrakendelse ved
særlig hensynsløs kørsel. Endvidere findes i § 126, stk. 1, nr. 1,
en
regel om førerretsfrakendelse ved kørsel under tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden.
Ifølge færdselslovens § 118, stk. 6, kan straffen for
overtrædelse af færdselsloven stige til fængsel indtil 1 år, hvis der
foreligger omstændigheder som nævnt i færdselslovens § 126, stk. 2,
nr. 1. Bestemmelsen gør det muligt at idømme frihedsstraf i tilfælde af
særlig
hensynsløs kørsel, herunder ved forsætlig fareforvoldelse og skade, hvor der
ikke samtidig foreligger en overtrædelse af f.eks. straffelovens § 241,
246 eller 252. Bestemmelsen anvendes således, hvor det ikke vil være muligt
at
idømme frihedsstraf efter straffelovens bestemmelser.
Udgangspunktet for sanktionen ved anvendelse af færdselslovens
§ 118, stk. 6, er ifølge bestemmelsens forarbejder 10-14 dages
fængsel, som kan fraviges i såvel skærpende som formildende retning herunder
til bødeområdet. Det er endvidere forudsat, at frihedsstraffen i
almindelighed
gøres betinget på vilkår af, at den dømte udfører samfundstjeneste, samtidig
med, at der idømmes en tillægsbøde. Som udgangspunkt kan betinget dom dog
ikke
anvendes, hvis kørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj.
Færdselslovens § 126 er affattet således:
»§ 126. Retten til at
føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et
sådant køretøj, såfremt han:
1)
under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade
på
person eller ting eller fremkaldt fare herfor,
Nr. 2-6. (Udeladt)
Stk. 2. Frakendelsen sker betinget,
medmindre føreren:
1)
forsætlig
har voldt skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt
nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig
hensynsløs måde,
Nr. 2-5. (Udeladt)«
Færdselsloven § 126 angår førerretsfrakendelse. Som
det fremgår af bestemmelsen, sker førerretsfrakendelsen betinget, såfremt
føreren har ført et motorkøretøj under tilsidesættelse af væsentlige hensyn
til
færdselssikkerheden, hvorimod frakendelsen sker ubetinget, hvis
motorkøretøjet
er ført på en særlig hensynsløs måde.
Bestemmelsen skelner således mellem kørsel, der sker under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og kørsel, som
kan betegnes som særlig hensynsløs.
Anvendelsesområdet for færdselslovens § 126, stk. 1, nr.
1, om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden er
beskrevet
således i forarbejderne til bestemmelsen (FT 1974-1975, 2. samling, tillæg A,
sp. 1995-1996):
»Med udtrykket »under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden« sigtes der for
det første til tilfælde, hvor grundlæggende og sikkerhedsmæssigt
betydningsfulde
færdselsregler er tilsidesat. Er der tale om overtrædelse af sådanne
fundamentale færdselsregler, vil frakendelse i overensstemmelse med gældende
praksis kunne ske, selv om der ikke foreligger en særligt kvalificeret form
for
tilregnelse i form af forsæt, grov uagtsomhed, bevidst uagtsomhed eller
lignende. Efter Justitsministeriets mening er det både af generalpræventive
grunde og af hensyn til mulighederne for at fastlægge en nogenlunde ensartet
og
overskuelig praksis af væsentlig betydning, at frakendelse i disse tilfælde
ikke gøres afhængig af bevis for et særligt dadelværdigt subjektivt forhold.
Tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden vil endvidere
kunne foreligge, hvor kørslen – selv om der ikke er tale om overtrædelse
af
fundamentale færdselsregler – må karakteriseres som hensynsløs,
hasarderet
eller chancepræget. I begge situationer kræves det tillige, at kørslen har
voldt skade eller fremkaldt fare herfor. Med reglen om farefremkaldelse har
det
ikke været hensigten at stille krav om, at der nødvendigvis skal foreligge en
aktuel fare. Det vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt, at der ved
overtrædelsen af den pågældende færdselsregel typisk skabes en farlig
situation.
Netop den i subjektiv henseende dadelværdige kørsel, f.eks. overhaling under
overskridelse af dobbelte spærrelinier, vil ofte være karakteriseret ved, at
den – selv om der ikke fremkaldes nogen konkret overhængende fare –
er egnet
til at fremkalde fare.«
Anvendelsesområdet for færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, om særlig hensynsløs kørsel er beskrevet således i
forarbejderne
til bestemmelsen (FT 1974-1975, 2. samling, tillæg A, sp. 1996-1997):
»Foruden tilfælde, hvor der
foreligger forsætlig skadetilføjelse, f.eks. forsætlig påkørsel, skal
ubetinget
frakendelse ske, hvor føreren forsætlig har fremkaldt nærliggende fare for
skadetilføjelse
eller i øvrigt har kørt på en særlig hensynsløs måde. En sådan kørsel er
karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres
sikkerhed. I modsætning til, hvad der er tilfældet med hensyn til anvendelsen
af § 126, stk. 1, nr. 1, stilles der således her altid krav om en
kvalificeret form for tilregnelse. Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte
kørsel,
der retter sig mod at forulempe eller bringe en anden trafikant i fare
(chikanekørsel), hasarderet kørsel, f.eks. for at unddrage sig forfølgning,
hård og pågående kørsel, der medfører konkret skadeforvoldelse eller
farefremkaldelse, og som udføres med bevidsthed om, at den fører til
forulempelse eller farefremkaldelse, samt grove former for kapkørsel,
flokkørsel og lignende »chokkørsel«. Bestemmelsen vil også omfatte kørsel med
køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller
andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre trafikanter, når
risikoen har stået eller måttet stå føreren klart. I den foreslåede
formulering
ligger endvidere, at de følger, som kørslen har haft i form af personskade
eller materiel skade, ikke kan tillægges betydning. Om kørslen resulterer i
sådanne
skader, vil ofte bero på tilfældige omstændigheder, som ikke har nogen
virkelig
sammenhæng med kørslens karakter. For så vidt angår personskade er forslaget
på
dette punkt næppe ganske overensstemmende med de hidtil anlagte synspunkter,
idet man efter gældende praksis også i relation til frakendelsesspørgsmålet
har
lagt vægt på, om der er sket personskade af et sådant omfang, at der har
været
grundlag for at dømme for uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241
eller uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249. Man har
imidlertid ikke fundet, at de hensyn til skadelidtes og omgivelsernes
reaktion,
som må antages at ligge bag denne praksis, bør tillægges afgørende betydning
for valget mellem betinget og ubetinget frakendelse.«
Retsudvalget tilsluttede sig disse synspunkter med
følgende bemærkninger (FT 1974-1975, 2. samling, tillæg B, sp. 966-967):
»Hvad angår grænsen mellem de
betingede og ubetingede tilfælde af frakendelse efter det nye system, kan
udvalget
med hensyn til karakteriseringen af begrebet »på særlig hensynsløs måde«
tilslutte sig de eksempler på en sådan kørsel, der er anført i lovforslagets
bemærkninger, herunder at der kan blive tale om ubetinget frakendelse ikke
blot
ved egentlig hasarderet kørsel, men også når en hård og pågående kørsel
tillige
er farlig for andre og føreren må have været klar over dette. F.eks. må den,
der kører med betydelig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og
fodgængere
i fodgængerovergange, eller som i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt
optrukne spærrelinier, således at der herved opstår farlige situationer, som
regel siges at have kørt på særlig hensynsløs måde. Det samme gælder som
anført
i lovforslagets bemærkninger den, der anvender et køretøj uden eller med
meget
betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre
til
nærliggende risiko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måttet
stå føreren klart.«
Karakteristisk for den særlig hensynsløse kørsel er
således, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed,
hvilket ikke er en betingelse for så vidt angår den, som ved sin kørsel har
tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.
Bestemmelserne i § 126, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
nr. 1, om førerretsfrakendelse finder – i modsætning til færdselslovens
§ 118, stk. 6 – anvendelse også i tilfælde, hvor der samtidig
sker
domfældelse efter straffelovens bestemmelser i § 241, § 249 og
§ 252.
Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 er § 126 er ændret, således
at stk. 2 er blevet til stk. 4. Denne ændring af § 126, som er
en følge af indførelsen af et klippekortsystem, træder i kraft på et af
justitsministeren
endnu ikke fastsat tidspunkt.
2.3. Straffelovens bestemmelse om forsætlig
fareforvoldelse
Straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse er efter lov
nr. 380 af 6 juni 2002 affattet således:
»§ 252. Med fængsel
indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på
lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller
førlighed.
Stk. 2-3. (Udeladt)«
Straffelovens § 252, stk. 1, er i modsætning
til færdselslovens § 126 et konkret faredelikt, som forudsætter, at der
i
det givne tilfælde har været fare for en anden persons liv eller førlighed.
Det
er således ikke tilstrækkeligt, at handlingen generelt set er farlig.
Anvendelse af denne bestemmelse forudsætter, at der foreligger forsæt.
Der er i teorien uenighed om, hvorvidt der bør straffes i
sammenstød mellem straffelovens § 241 og § 252, stk. 1. Denne
uenighed genfindes i praksis. Således er der i dom 32 i bilaget til denne
redegørelse
frifundet for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i
forhold
til den dræbte, men dømt herfor i forhold til anden person, hvis liv eller
førlighed konkret var i fare som følge af tiltaltes kørsel. I dom 7 er der
straffet både for overtrædelse af straffelovens § 241 og § 252 i et
tilfælde, hvor tiltalte førte bil med en hastighed på
125 km/t
mod tilladt
60 km/t, hvorved han påkørte en
fodgænger, der krydsede gaden. Der er ikke oplysninger i dommen om, at der
forelå konkret fare for andre.
Strafferammen i straffelovens § 252 blev ved lov nr. 380 af
6. juni 2002 forhøjet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 8 år. Om
denne
forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der er
gengivet under afsnit 2.1. ovenfor, der tager sigte på den situation, hvor
der
ikke samtidig straffes for overtrædelse af straffelovens § 241 eller
§ 249.
2.4. Færdselslovens § 133 a om konfiskation af
motorkøretøj
Bestemmelsen i færdselslovens § 133 a om konfiskation af
motorkøretøj er affattet således:
»§ 133 a. Ved særlige
grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation
af
det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for
påkrævet
for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven og såfremt
konfiskationen ikke er urimelig.
Stk. 2. I øvrigt gælder borgerlig
straffelovs regler om konfiskation.«
Færdselslovens § 133 a giver udtrykkelig hjemmel
til konfiskation af motorkøretøjer ved særlig grove eller gentagne
overtrædelser af færdselsloven. Bestemmelsen, som supplerer straffelovens
regler om konfiskation, anvendes navnlig ved grove eller gentagne tilfælde af
spirituskørsel, ved gentagne kørsler i frakendelsestiden og ved gentagne
kørsler, hvor føreren på intet tidspunkt har erhvervet kørekort.
I forarbejderne til færdselslovens § 133 a om konfiskation af
motorkøretøjer er der bl.a. anført således om bestemmelsens anvendelse (FT
1990/1991, 2. samling, tillæg A, sp. 1196):
»Efter Justitsministeriets
opfattelse bør domstolene i videre omfang end tilfældet er i dag benytte
konfiskation af de anvendte motorkøretøj som en yderligere sanktion ved
særlig
grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven. Det er navnlig
hensigten,
at konfiskation skal kunne ske i følgende typer af færdselslovsovertrædelser:
1.
Grove
eller gentagne tilfælde af spirituskørsel, herunder også enkeltstående
tilfælde, hvor forholdet er udtryk for en særlig hensynsløs tilsidesættelse
af
færdselssikkerheden,
2.
gentagne
kørsler i frakendelsestiden, der viser en manglende respekt for førerrettens
frakendelse
uden at antallet af kørsler tilnærmelsesvis nærmer sig 8-10 kørsler i
frakendelsestiden,
og
3.
gentagne
kørsler uden nogensinde at have erhvervet kørekort.
Det vil for alle ovennævnte tilfælde
gælde, at det er en forudsætning for konfiskation, at denne må anses for
påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven.
Endvidere
må konfiskationen ikke være urimelig.«
Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd og forarbejder,
er det ikke en betingelse for konfiskation af et motorkøretøj, at den
pågældende tidligere er straffet for eksempelvis spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel. Men da det tillige er en betingelse for konfiskation, at
denne
må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af
færdselsloven,
vil der i praksis næppe være tilstrækkeligt grundlag for konfiskation,
medmindre den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af
færdselsloven. Konfiskation kunne dog eventuelt tænkes, f.eks. hvis den
pågældende
har ført motorkøretøj, selvom hans førerret er inddraget administrativt, og
han
dermed har udvist manglende respekt for inddragelsen.
Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat lovforslag om
ændring af færdselsloven, herunder om ændring af færdselslovens § 133 a,
som ifølge lovforslaget skal have følgende affattelse:
»§ 133 a. Ved grove eller
gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation af det ved
overtrædelsen
anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis det må anses
for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven.
Under
tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motordrevet køretøj,
hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, der havde foretaget
overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.
Stk. 2. Konfiskation skal ske, hvis
ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille
over
1,20, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og den pågældende 2
gange tidligere inden for de seneste 3 år, før det nye forhold er begået, har
gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille over 1,20, der har medført
ubetinget frakendelse af førerretten. Konfiskation skal ske, selv om
køretøjet
ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2
kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.
Stk. 4. I øvrigt gælder
straffelovens regler om konfiskation.«
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der
under punkt 9.1.3. bl.a. anført således:
»Justitsministeriet er enig i,
at en øget anvendelse af muligheden for konfiskation dels vil mindske
risikoen
for, at den pågældende begår grove yderligere eller gentagne
færdselslovsovertrædelser,
dels vil styrke den præventive effekt af reglen. Justitsministeriet kan på
den
baggrund tiltræde, at anvendelsesområdet for færdselslovens
konfiskationsbestemmelse udvides i forhold til den gældende bestemmelse i
§ 133
a, stk. 1. Bestemmelsen i § 133 a, stk. 1, finder som hidtil
anvendelse både i forbindelse med spirituskørsel og i forbindelse med andre
grove færdselslovsovertrædelser, f.eks. ved særlig hensynsløs kørsel. Med den
foreslåede ændring tilsigtes en udvidet brug af konfiskation i forbindelse
med grove
færdselslovsovertrædelser, hvad enten der er tale om spirituskørsel, kørsel i
frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørsel eller andre grove overtrædelser.«
Og videre:
»Justitsministeriet vil anmode
Rigsadvokaten om nøje at følge anvendelsen i praksis af den obligatoriske
konfiskationsregel. Justitsministeriet vil endvidere anmode Rigsadvokaten om
at
overveje behovet for retningslinier på området med henblik på at sikre, at
anklagemyndigheden i videre omfang end i dag nedlægger påstand om
konfiskation af
det anvendte køretøj. Justitsministeriet vil i den forbindelse anmode
Rigsadvokaten om også at overveje behovet for retningslinier for konfiskation
af køretøjer, som ejes af tredjemand, med henblik på at sikre, at
anklagemyndigheden er tilstrækkelig opmærksom på muligheden for konfiskation
i
disse tilfælde.«
3. Grundlaget for denne redegørelse
Ved skrivelse af 2. december 2004 til samtlige politimestre samt
Politidirektøren i København anmodede jeg politikredsene om at indsende kopi
af
domme afsagt i perioden fra den 1. august 2003 til udgangen af november 2004
vedrørende sager, hvor der var domfældt for:
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og spiritus/promillekørsel, jf. færdselslovens
§ 53,
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og færdselslovens § 54, stk. 1, eller
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og forsætlig fareforvoldelse, jf. straffelovens
§ 252, eller særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1.
Indberetningsperioden er valgt således, at den ligger i umiddelbar
forlængelse af den indberetningsordning, som var grundlaget for min
redegørelse
af januar 2004, der er nævnt ovenfor under punkt 1.
4. Vurdering og overvejelser vedrørende straffene og
konfiskation
4.1. De konkrete sager, der er indberettet af
politikredsene
Politikredsene har hertil indberettet i alt 36 domme, hvor der i
perioden fra den 1. august 2003 til udgangen af november 2004 er domfældt for
uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, uagtsomt manddrab i
forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, og
uagtsomt
manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel.
Vedrørende enkelte af de 36 indberettede domme er der efter
udgangen af november 2004 afsagt en ankedom. Ankedommen er i disse tilfælde
inddraget i redegørelsen.
Endvidere har jeg i denne redegørelse inddraget seks domme, som
indgik i min redegørelse fra januar 2004. Denne tidligere redegørelse
indeholdt
syv domme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 241, men den ene
(dom
1 i 2004-redegørelsen) var under anke og er efterfølgende indberettet som en
af
de ovennævnte 36 domme.
Grundlaget for denne redegørelse er således i alt 42 sager, som er
beskrevet nærmere i bilaget til redegørelsen.
Dommenes resultat er gengivet i skemaet nedenfor:
§ 241 i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel
§ 241 i forbindelse med spirituskørsel
§ 241 i forbindelse med spirituskørsel og særlig
hensynsløs kørsel
Dom 1-2 (60 dage)
Dom 3 (4 måneder)
Dom 4-5 (6 måneder)
Dom 6 (9 måneder, fællesstraf)
Dom 7 (10 måneder)
Dom 8 (60 dage og bøde)
Dom 9 (4 måneder)
Dom 10 (6 måneder)
Dom 11-14 (10 måneder)
Dom 15 (1 år, heraf 8 måneder betinget)
Dom 16 (1 år, heraf 6 måneder betinget med særvilkår)
Dom 17–22 (1 år)
Dom 23 (1 år og 1 måned)
Dom 24-26 (1 år og 3 måneder)
Dom 27 (1 år og 4 måneder)
Dom 28-29 (1 år og 6 måneder, fællesstraffe)
Dom 30 (3 år)
Dom 31 (6 måneder)
Dom 32 (7 måneder, tillægsstraf)
Dom 33 (10 måneder)
Dom 34 (1 år og 3 måneder)
Dom 35-37 (1 år og 6 måneder)
Dom 38-39 (2 år)
Dom 40 (2 år og 6 måneder)
Udgangspunktet for straffastsættelse i sager om
uagtsomt
manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel
bør ifølge
forarbejderne til ændringen i 2002 af straffelovens § 241 være fængsel i
6-8 måneder.
Strafudmålingen i dom 1 (fængsel i 60 dage) og dom 2 (fængsel i 60
dage) ligger væsentligt under dette niveau, mens strafudmålingen i dom 3
(fængsel i 4 måneder) ligger under.
Dom 1 (fængsel i 60 dage), som er en ankedom, vedrører et
tilfælde, hvor tiltalte skiftede kørebane på grund af en forankørende, som
var
standset for rødt lys, hvorefter tiltalte kørte ind i det lysregulerede kryds
for rødt lys. I krydset påkørte tiltalte en venstresvingende bilist, hvilket
medførte,
at tiltalte mistede kontrollen med bilen og påkørte to fodgængere, som begge
blev dræbt. Det er i dommen anført, at tiltalte havde ført bilen på en særlig
hensynsløs måde. Anklagemyndigheden havde under sagen påstået stadfæstelse.
Dom 2 (fængsel i 60 dage) vedrører et tilfælde, hvor tiltalte, som
ikke tidligere var straffet, i tættere bebygget område førte en bil med ca.
90 km/t. I en venstresvingskurve
mistede tiltalte kontrollen med bilen, som skred over i modsatte
kørebanehalvdel, hvor den påkørte en modkørende varebil og efterfølgende en
knallertkører, som blev dræbt. Det er i dommen anført, at tiltaltes kørsel
har
været hensynsløs, men dommen indeholder ingen begrundelse for
strafudmålingen.
Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.
Dom 3 (fængsel i 4 måneder), som er en ankedom, vedrører et
tilfælde, hvor tiltalte, som ikke tidligere var straffet, i tættere bebygget
område foretog en overhaling i modsatte kørebane og fortsatte kørslen venstre
om et helleanlæg, hvorefter han i venstre vognbane påkørte en fodgænger, som
blev dræbt. Kørslen venstre om helleanlægget synes efter det i dommen anførte
at være sket som en undvigemanøvre. Ved byrettens dom blev straffen udmålt
til
fængsel i 20 dage. Landsretten forhøjede under hensyn til kørslens
hensynsløse
karakter og under henvisning til forarbejderne til straffelovens § 241
straffen til fængsel i 4 måneder.
I dom 4 og dom 5 (begge fængsel i 6 måneder), dom 6 (9 måneder) og
dom 7 (fængsel i 10 måneder) er straffen fastsat i overensstemmelse med
udgangspunktet i forarbejderne eller højere.
Henset til, at dom 2 (fængsel i 60 dage) er under anke, er det
alene dom 1 (fængsel i 60 dage) og dom 3 (fængsel i 4 måneder), som giver mig
anledning til bemærkninger. Dom 1 forekommer mild, og anklagemyndighedens
påstand burde efter min opfattelse have været skærpelse. I dom 3 blev der ved
strafudmålingen henvist til forarbejderne til straffelovens § 241,
hvorefter straffen blev væsentligt forhøjet i forhold til byrettens resultat.
Straffastsættelsen i landsretten er som anført sket under henvisning til
lovforarbejderne. Dette sammenholdt med den af byretten udmålte straf på
fængsel i 20 dage indikerer efter min opfattelse, at tiltaltes hensynsløse
kørsel konkret af såvel by- som landsret er vurderet til at være af mildere
karakter. I ingen af dommene var den tiltalte straffet af betydning for
sagen.
Udgangspunktet for straffastsættelse i sager om
uagtsomt
manddrab i forbindelse med promille- og spirituskørsel
bør ifølge
forarbejderne til ændringen i 2002 af straffelovens § 241 være fængsel i
10-12 måneder.
Dom 8 (fængsel i 60 dage og bøde), dom 9 (fængsel i 4 måneder) og dom
10 (fængsel i 6 måneder) ligger under dette niveau.
Dom 8, der alene medførte en straf på fængsel i 60 dage og en
bøde, er speciel, fordi der var tale om fastsættelse af en tillægsstraf i
medfør af straffelovens § 89 til en dom for røveri på fængsel i 1 år og
3
måneder. Endvidere var tiltaltes promille 0,55 og derfor kun lige omfattet af
de i forarbejderne angivne retningslinier. Straffen forekommer dog alligevel
mild, men sagen blev ikke forelagt statsadvokaten inden ankefristens udløb.
I dom 9 blev straffastsættelsen på 4 måneders fængsel af byretten
begrundet med, at den tiltaltes alkoholpromille var i området 0,50 til 0,80.
Sagen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, men
landsretten stadfæstede byrettens dom. Den dræbte var passager i tiltaltes
bil.
Tiltalte var ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
I dom 10 er straffastsættelsen på fængsel i 6 måneder ikke nærmere
begrundet, men det fremgår af dommen, at den dræbte var passager i tiltaltes
bil. Den tiltalte var ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
I dommene 15 og 16 blev straffen delvist betinget.
I dom 15 blev straffen udmålt til fængsel i 1 år, men 8 måneder
blev gjort betinget, da der alene var tale om promillekørsel (1,03), og fordi
afdøde, der var passager i bilen, selv havde valgt at deltage i kørslen efter
et værtshusbesøg. Den tiltalte var ikke tidligere straffet.
I dom 16 blev straffen ligeledes udmålt til fængsel i 1 år, hvoraf
6 måneder blev gjort betinget. Om strafudmålingen henviste retten til
Højesterets
dom i UfR 1996, side 1017, hvoraf det fremgår, at udgangspunktet for
straffastsættelsen burde være fængsel i 6-8 måneder samt til, at
strafferammen
i straffelovens § 241 var hævet fra 4 til 8 år. Om valget af delvist
betinget dom anførte retten, at tiltalte var i misbrugsbehandling. Fortsat
misbrugsbehandling blev fastsat som vilkår til den betingede del af dommen.
Den
tiltalte var ikke straffet af betydning for sagen.
I dommene 11-30 er straffene fastsat i niveauet mellem 10 måneder
til og med 3 år. Der er således i disse sager udmålt straffe svarende til
udgangspunktet på fængsel i 10-12 måneder eller højere straffe.
Udgangspunktet for straffastsættelse i sager
uagtsomt manddrab
i forbindelse med promille- og spirituskørsel og særlig hensynsløs
kørsel
bør ifølge forarbejderne til straffelovens § 241 være markant højere end
fængsel i 10-12 måneder.
Strafudmålingen i dom 31 og 32 ligger væsentligt under dette
niveau, mens strafudmålingen i dom 33 ligger under.
Dom 31 (fængsel i 6 måneder) vedrører et tilfælde, hvor den
tiltalte, som tidligere var frakendt førerretten betinget for
hastighedsoverskridelse,
med en alkoholpromille på 0,63 på en landevej med ca.
150 km/t
foretog en overhaling.
Herefter kørte han ind i en forankørende bil, hvori tre personer blev dræbt.
Dommen indeholder ingen nærmere begrundelse for strafudmålingen.
Dom 32 (fængsel i 7 måneder), som er en ankedom, vedrører et
tilfælde, hvor den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, med en
alkoholpromille på 0,53 kørte væddeløbskørsel med en medtiltalt, hvis liv
eller
førlighed han tillige udsatte for fare, jf. straffelovens § 252,
hvorefter
han kørte frontalt ind i en højresvingende bil, hvis fører blev dræbt.
Dom 33 (fængsel i 10 måneder) vedrører et tilfælde, hvor den
tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, med en
alkoholpromille på 0,70 førte en bil i en motorvejskurve med mindst
160 km/t, hvor højst tilladte
hastighed var
90 km/t,
hvilket medførte, at han mistede kontrollen over bilen, som påkørte
autoværnet,
hvorved tiltaltes ven, der var passagerer i bilen, blev dræbt.
Straffastsættelsen er begrundet med den påvirkning, færdselsuheldet har haft
på
tiltaltes personlige forhold. Disse er ikke nærmere oplyst i dommen.
I dom 34-40 er straffen fastsat mellem 1 år og 3 måneder og 2 år
og 6 måneder, hvilket svarer til angivelsen i forarbejderne om en straf, der
markant overstiger 10-12 måneder.
Det er alene dommene 31, 32 og 33, der giver mig anledning til bemærkninger.
I dommene 31 og 32 har den tiltaltes alkoholpromille været meget lav og har
således kun lige været omfattet af de i forarbejderne angivne retningslinier.
I
dom 31 var tiltalte endvidere tidligere frakendt førerretten betinget for
hastighedsoverskridelse, og dommen forekommer derfor mild, selvom tiltaltes
alkoholpromille var lav. I dom 33 var den dræbte tiltaltes ven, og
straffastsættelsen er begrundet med den påvirkning færdselsuheldet har haft
på
tiltaltes personlige forhold. Hertil kommer, at tiltaltes alkoholpromille var
forholdsvis lav.
Uden for de i skemaet opregnede tilfælde er der indberettet to
domme (dom 41 og 42), hvor der er domfældt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1.
Begge domme vedrører bilister, som er faldet i søvn under kørslen, og i begge
tilfælde medførte dette, at andre trafikanter blev dræbt.
I dom 41 (betinget fængsel i 30 dage) blev tiltaltes kørsel
henført under færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, hvorfor han blev
frakendt førerretten ubetinget.
I dom 42 (fængsel i 10 måneder) anførte landsretten, at der ikke
var grundlag for at anse den tiltaltes kørsel for særlig hensynsløs, jf.
færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, hvorfor førerretten blev
frakendt
tiltalte betinget. Straffen blev fastsat til fængsel i 10 måneder, idet der
blev henvist til bemærkningerne til ændringen af straffelovens § 241 i
2002, hvoraf det fremgår, at forhøjelsen også skal slå igennem i sager om
uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54,
stk. 1.
Der er således en væsentlig forskel i strafudmålingen i dom 41 og
dom 42. Det er min opfattelse, at dom 41 burde have været anket af
anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.
Sammenfattende
viser de refererede domme, at der i
størsteparten af sagerne er fastsat straffe i overensstemmelse med
udgangspunkterne i forarbejderne til lovændringen i 2002. I nogle tilfælde er
der dog fastsat straffe, som umiddelbart forekommer at være mildere end de
udgangspunkter for straffastsættelsen, der fremgår af forarbejderne. I de
fleste af disse tilfælde synes der dog at kunne peges på konkrete formildende
omstændigheder, f.eks. en lav alkoholpromille eller personlige forhold, som
efter almindelige strafudmålingsprincipper kan begrunde en mildere straf.
4.2. Sammenligning af domme om uagtsomt manddrab i
forbindelse med henholdsvis spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel.
Som anført er der i forarbejderne til ændringen i 2002 af
straffelovens § 241 fastsat en differentiering af strafniveauet for
uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og i forbindelse
med
særlig hensynsløs kørsel.
Det fremgår således af forarbejderne, at straffen for uagtsomt
manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel som udgangspunkt
forudsættes udmålt til fængsel i 6-8 måneder, og at straffen for uagtsomt
manddrab
i forbindelse med promille- og spirituskørsel forudsættes udmålt til fængsel
i
10-12 måneder.
Af de ovenfor under punkt 4.1. nævnte domme fremgår det, at der
også i retspraksis ved straffastsættelsen differentieres mellem uagtsomt
manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået
i
forbindelse med særlig hensynsløs kørsel.
Som eksempel herpå kan nævnes dom 21, hvor den tiltalte, som ikke
tidligere var straffet af betydning for sagen, blev dømt for uagtsomt
manddrab
i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 2,
ved med en alkoholpromille på 1,18 at have foretaget en overhaling uden at
sikre
sig, at der var tilstrækkelig afstand til modkørende, hvorfor han måtte
foretage en undvigemanøvre til højre, hvorved han påkørte det overhalede
køretøj og mistede kontrollen over bilen, som skred ind på en cykelsti, hvor
den ramte en cyklist, som blev dræbt. Straffen blev fastsat til fængsel i 1
år,
der svarer til udgangspunktet for straffastsættelsen.
Til sammenligning kan nævnes dom 3, som er en ankedom, hvor den
tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, ved at have foretaget en overhaling
i
modsatte kørebane i tættere bebygget område og fortsat kørslen venstre om et
helleanlæg, hvorefter han i venstre vognbane påkørte en fodgænger, som blev
dræbt. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder, men som det fremgår
ovenfor under afsnit 4.1. skyldes dette formentlig, at tiltaltes hensynsløse
kørsel er vurderet til at være af mildere karakter.
Endvidere kan nævnes dom 9 og dom 1, som begge er ankedomme.
I dom 9 blev den tiltalte dømt for med en alkoholpromille på 0,74
som fører af personbil at have undladt at holde en efter forholdene passende
hastighed, hvilket medførte, at han mistede kontrollen over bilen, der ramte
et
træ, hvorved en passager i tiltaltes bil blev dræbt. Straffen blev fastsat
til
fængsel i 4 måneder. Landsretten begrundede straffastsættelsen, der ligger
væsentligt under udgangspunktet på fængsel i 10-12 måneder, med den lave
promille.
I dom 1 blev den tiltalte dømt for at have skiftet kørebane på
grund af en forankørende, som var standset for rødt lys, hvorefter tiltalte
kørte ind i det lysregulerede kryds for rødt lys. I krydset påkørte tiltalte
en
venstresvingende bilist, hvilket medførte, at tiltalte mistede kontrollen med
bilen og påkørte to fodgængere, som begge blev dræbt. Straffen blev fastsat
til
fængsel i 60 dage. Det skal dog bemærkes, at anklagemyndighedens påstand for
landsretten
var stadfæstelse. Påstanden burde efter min opfattelse have været skærpelse,
idet udgangspunktet for straffastsættelsen ifølge forarbejderne er 6-8
måneder.
Begge de nævnte eksempler viser, at uagtsomt manddrab i
forbindelse med spirituskørsel, men uden samtidig hensynsløs kørsel, straffes
strengere end uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel.
Dette fremgår også af skemaet ovenfor i afsnit 4.1., hvor den højeste straf
for
uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel er fængsel i 10
måneder, mens der er adskillige sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel, der har medført straffe på fængsel i 10 måneder (4 sager)
eller
1 år (8 sager) eller endnu højere straffe.
4.3. Relevante kriterier ved bedømmelsen af
tiltaltes kørsel
Som anført ovenfor under punkt 2.2. skelnes der i færdselslovens
§ 126 mellem en kørsel, der sker under tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden (stk. 1, nr. 1), og en kørsel, som kan
betegnes som særlig hensynsløs (stk. 2, nr. 1).
I bestemmelsens forarbejder og i retspraksis synes navnlig
følgende kriterier at være afgørende for, hvorvidt kørslen bedømmes som
særlig
hensynsløs, jf. § 126, stk. 2, nr. 1:
·
førerens subjektive tilregnelse
·
chikanekørsel
·
hasarderet kørsel, f.eks. i
forbindelse med flugt fra politiet
·
hård og pågående kørsel, som
bevidst medfører skade eller farefremkaldelse
·
kørsel med et køretøj med
væsentlig nedsat bremse- eller styreevne eller manglende lys
·
betydelige
hastighedsoverskridelser og manglende opmærksomhed i forbindelse med høj
hastighed
·
overskridelse af fuldt optrukne
spærrelinier, hvorved der opstår farlige situationer
·
væddeløbskørsel
·
kørsel på fortov og cykelsti
·
fremkørsel mod rødt lys i
trafikerede kryds
·
hasarderede overhalinger
·
fortsat kørsel, selv om føreren
har følt sig træt og derefter er faldet i søvn
·
påkørsel af fodgængere i
fodgængerfelt
·
kørsel mod færdselsretningen på
motorvej (spøgelsesbilister)
Hertil kommer de forhold, hvor der ved kørslen tillige realiseres
en overtrædelse straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig
hensynsløs
fareforvoldelse. En sådan kørsel vil formentlig altid være omfattet af
færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1.
De domme i denne redegørelse, der angår særlig hensynsløs kørsel,
jf. § 126, stk. 2, nr. 1, omfatter følgende forhold:
·
skiftet vognbane på grund af en
for rødt lys standset forankørende, hvorefter tiltalte med
80 km/t
i et stærkt trafikeret kryds
i et beboet område kørte over for rødt lys (dom 1)
·
kørt med
90 km/t
i en vejkurve i bymæssigt
område (dom 2)
·
overhaling i modsatte
kørebanehalvdel venstre om et helleanlæg (dom 3)
·
chikane-/kapkørsel med høj
hastighed (dom 4)
·
ført bil i mørke med meget høj
hastighed uden at have sin fulde opmærksomhed på vejen (dom 5)
·
slingrende kørsel med lastbil (dom
6)
·
kørt med
125 km/t, uagtet højest tilladte
hastighed var
60 km/t,
og dermed forsætligt fremkaldt nærliggende fare for andres person (dom 7).
·
overhaling på våd landevej i mørke
med
150 km/t
(dom 31)
·
væddeløbskørsel (dom 32)
·
kørt
ind
i en motorvejskurve med
160 km/t.
Højest tilladte hastighed var
90 km/t
(dom 33)
·
kørt
139 km/t. Højest tilladte hastighed
var
70 km/t
(dom
34)
·
med høj hastighed kørt over i
modsatte kørebanehalvdel (dom 35)
·
kørt med
100 km/t
i tættere bebygget område
venstre om helleanlæg om natten i bil uden lys (dom 36)
·
kørt helt tæt på forankørende to
gange og i forbindelse med overhaling af den forankørende forsøgt at køre
umiddelbart
ind
foran den
forankørende, hvorved dennes bil blev ramt (dom 37)
·
kørt på fortovet (dom 38)
·
kørt med
150 km/t
i glat føre venstre om to
helleanlæg, uagtet højest tilladte hastighed var
50 km/t
(dom 39)
·
meget høj hastighed i forbindelse
med overhaling på landevej (dom 40)
Følgende forhold bedømmes ifølge bestemmelsens forarbejder og
praksis navnlig som kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1, nr. 1:
·
alvorlige klapfejl
·
hensynsløs, chancepræget og
hasarderet kørsel, som ikke indebærer overtrædelse af fundamentale
færdselsregler,
men som alligevel
kan
være farlig
·
overtrædelse af fundamentale
færdselsregler så som vigepligt og fremkørsel mod rødt lys
·
påkørsel af fodgængere i
fodgængerfelt
·
hastighedsoverskridelser
·
væsentlige mangler ved køretøjet
I grænsetilfælde vil valget mellem anvendelse af færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 2, nr. 1, formentlig
typisk ske på grundlag af de omstændigheder ved kørslen, som muliggør en
vurdering af førerens subjektive tilregnelse.
4.4. Overvejelser om strafudmåling
Det fremgår af de domme i bilaget, der vedrører
uagtsomt
manddrab i forbindelse med spirituskørsel
(dom 8-30), at ulykken i de
fleste tilfælde er forårsaget af, at tiltalte har mistet kontrollen over
køretøjet og påkørt træer eller lignende, eller har fejlbedømt afstand og
hastighed m.v. i forbindelse med overhalinger eller svingning, hvorved der er
sket sammenstød med andre køretøjer. Endvidere er der en del sager, hvor
ulykken er forårsaget af, at tiltalte er kørt over i den modsatte vejbane
eller
har ført køretøjet for langt til højre, hvorved der er sket påkørsel af
modkørende bilister eller personer i vejkanten.
Det er karakteristisk for mange af disse sager, at den tiltalte –
bortset fra sin spirituspåvirkethed – ikke forsætligt har tilsidesat de
almindelige færdselsregler ved at køre på en hasarderet og hensynsløs måde,
men
at ulykken er forårsaget ved førerens uopmærksomhed, ved en fejlbedømmelse af
færdselssituationen eller ved, at føreren ikke har været i stand til at holde
køretøjet i den rigtige vejbane.
Den manglende kørefærdighed er normalt forårsaget af
spiritusindtagelsen, som medfører en længere reaktionstid, formindskelse af
de
motoriske færdigheder, nedsat dømmekraft og en urealistisk vurdering af
færdselsforholdene og kørslen. Strafhensynet bag forbudet mod spiritus- og
promillekørsel er da også at forhindre, at motorkøretøjer, der kan volde
betydelig skade, føres af personer, som ikke er i stand til at føre køretøjet
på en forsvarlig måde, og at begrænse risikoen for færdselsulykker.
Spirituskørsel kan således karakteriseres som risikobetonet
kørsel.
Dommene i denne redegørelse, som vedrører
uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig hensynsløs kørsel
(dom 1-7 og 31-40), er
karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres
sikkerhed ved grovere overtrædelser af færdselsloven. Som det fremgår af
oversigten
i afsnit 4.3. over dommene vedrørende særlig hensynsløs kørsel, vedrører de
fleste af sagerne betydelige hastighedsovertrædelser, herunder også på steder
med mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg,
kørsel
over for rødt lys samt væddeløbskørsel.
Der er her typisk tale om forsætlige overtrædelser af
færdselsreglerne, og hvor føreren indså eller burde have indset risikoen for
skadeforvoldelse eller farefremkaldelse.
Denne adfærd som fører af et motorkøretøj er efter min opfattelse
ikke mindre alvorlig eller mindre risikobetonet end spiritus- eller
promillekørsel, hvor kørslen bortset fra spirituspåvirketheden ofte ikke sker
på en særlig uforsvarlig måde. Det kan endda anføres, at mange tilfælde af
særlig hensynsløs kørsel er mere dadelværdige end kørsel i spirituspåvirket
tilstand med en lav promille. Ved spirituskørsel med en lav promille kan det
således tænkes, at det ikke står føreren klart, at han er for påvirket af
spiritus til lovligt at føre bil.
Det forekommer mig derfor ikke mindre strafværdigt, at en bevidst
særlig hensynsløs kørsel forvolder andres død, end når dette skyldes
spirituskørsel.
Det vil derfor med hensyn til strafudmåling efter min opfattelse
være velbegrundet at sidestille kørsel af denne art med kørsel i
spirituspåvirket tilstand i de situationer, hvor kørslen resulterer i
personskade eller død, således at udgangspunktet for straffastsættelsen ved
uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel ligesom ved
spirituskørsel fastsættes til fængsel i 10-12 måneder mod det nugældende
udgangspunkt på fængsel i 6-8 måneder.
En sådan forhøjelse af straffene bør efter min opfattelse
overvejes i alle de tilfælde, der er omfattet af § 126, stk. 2, nr.
1, om særlig hensynsløs kørsel, jf. herom nærmere bestemmelsens forarbejder,
der er beskrevet i afsnit 2.2. ovenfor, og de tilfælde fra praksis, der er
beskrevet i afsnit 4.3.
Det bør i givet fald ligesom ved spirituskørsel anses som en
skærpende omstændighed, hvis den tiltalte tidligere er fundet skyldig i
risikobetonet kørsel. Her bør det efter min opfattelse indgå ikke blot, om
den
tiltalte forud er dømt for spiritus- eller promillekørsel eller særlig
hensynsløs kørsel, men også om tiltalte er fundet skyldig i andre
overtrædelser
af færdselsloven, der har medført betinget eller ubetinget frakendelse af
førerretten, og som viser, at den pågældende tidligere har udvist betydelig
uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.
Fastsættelse af straffen i de konkrete sager vil fortsat på
domstolenes vurdering i de enkelte sager. I den forbindelse vil der
formentlig
i de fleste tilfælde også kunne lægges vægt på en række andre
strafudmålingsfaktorer. I de domme, der indgår i denne redegørelse, synes der
navnlig at være blevet lagt vægt på graden af hensynsløshed ved kørslen, om
denne er foregået over en længere strækning, de færdselsmæssige forhold på
stedet, antallet af dræbte og tilskadekomne og på, om tiltalte har tilsidesat
sin pligt til at hjælpe. Også de personlige forhold har spillet ind i enkelte
sager, men bør dog på dette område ligesom det i øvrigt er tilfældet ved
færdselslovsovertrædelser tillægges en mindre fremtrædende betydning.
Derimod er der efter min opfattelse ikke grundlag for at overveje
en generel forhøjelse af straffen i de tilfælde, hvor der sker uagtsomt
manddrab i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn
til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1.
Disse situationer er i nogle tilfælde karakteriseret ved, at kørslen er
hensynsløs, chancepræget eller hasarderet, jf. forarbejderne til
bestemmelsen,
der er beskrevet i afsnit 2.2. Det fremgår imidlertid også af forarbejderne,
at
frakendelse i disse tilfælde ikke er afhængig af bevis for et særligt
dadelværdigt
subjektivt forhold.
Bestemmelsen anvendes derfor også i tilfælde, hvor der er tale om
enkeltstående kørselsfejl, hvor der ikke er sket en forsætlig eller uagtsom
tilsidesættelse af færdselsreglerne, f.eks. ved »klapfejl«, herunder et
øjebliks uopmærksomhed fra førerens side eller en fejlbetjening af køretøjet,
eller ved vanskelige trafikale forhold, f.eks. dårlige oversigtsforhold, glat
føre, tåge eller solblænding.
På den baggrund bør en eventuel strafforhøjelse efter min
opfattelse alene ske i tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med en
kørsel, der kan henføres under § 126, stk. 2, nr. 1.
4.5. Overvejelser om konfiskation
Der er i ingen af de sager om overtrædelse af straffelovens
§ 241, som indgår i denne redegørelse, nedlagt påstand om konfiskation
af
den tiltaltes køretøj. Dette kunne f.eks. have været aktuelt i dom 30, hvor
den
tiltalte tidligere mange gange var dømt for spiritus- og promillekørsel, men
der var tale om en bil, som var lånt af en bekendt. Endvidere kunne
konfiskation have været overvejet i dom 40, hvis ikke kørslen var foregået i
en
brugsstjålet bil.
Som det fremgår af afsnit 2.4. om anvendelsesområdet for
bestemmelsen om konfiskation i færdselslovens § 133 a, kan der ske
konfiskation ved særlig grove overtrædelser af færdselsloven, herunder også
ved
enkeltstående tilfælde, hvor forholdet er udtryk for en særlig hensynsløs
tilsidesættelse af færdselssikkerheden. Det fremgår dog samtidig af
bestemmelsen, at konfiskation skal anses for påkrævet for at forebygge
yderligere
overtrædelser af færdselsloven. Dette er også en betingelse i den nye
affattelse af færdselslovens § 133 a, der er foreslået ved lovforslaget
fremsat den 23. februar 2005.
Også bestemmelsen i straffelovens § 75, stk. 2,
hvorefter genstande, der har været brugt ved en strafbar handling, kan
konfiskeres, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere
lovovertrædelser,
indeholder en forudsætning om, at konfiskationen sker af kriminalpræventive
grunde
for at forhindre ny kriminalitet.
En sådan præventiv nyttevirkning af inddragelsen af et køretøj,
som er anvendt ved risikokørsel, kan efter min opfattelse normalt kun antages
at foreligge, hvis den tiltaltes adfærd begrunder en risiko for, at køretøjet
på ny vil blive brugt på lignende måde. Denne forudsætning kan – selv om
kørslen har forårsaget trafikdrab – formentlig kun meget sjældent tænkes
at
være opfyldt i de situationer, hvor en person for første gang tiltales i en
sag
om spiritus/promillekørsel eller særlig hensynsløs kørsel, hvis den
pågældende
ikke tidligere er dømt for grove færdselslovsovertrædelser.
Konfiskation efter færdselslovens § 133 a af det køretøj, der
er anvendt ved kørslen, vil derfor normalt kun blive aktuel, hvis den
tiltalte
tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel, særlig hensynsløs
kørsel
eller andre former for risikobetonet kørsel og derved har udvist en gentagen
uansvarlighed
som fører af motorkøretøj.
Jeg har på den baggrund overvejet, om der kunne være grundlag for
at foreslå en lettere adgang til konfiskation ved uagtsomt manddrab efter
straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel.
Begrundelsen for at udvide området for konfiskation skulle – når
begrundelsen ikke er de præventive hensyn, der er nævnt ovenfor – i
givet fald
være, at der i disse tilfælde er behov for en yderligere strafferetlig
reaktion
som en misbilligelse af det strafbare forhold, eller at det i særlig grad er
stødende
for retsbevidstheden, hvis gerningsmanden fortsat bevarer rådigheden over
køretøjet.
Spirituskørsel, hvor der ikke sker personskade, medfører normalt
bøder eller kortere frihedsstraffe. Ligeledes medfører særlig hensynsløs
kørsel, hvor faren ikke realiseres, bøde eller eventuelt en kortere
frihedsstraf efter bestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6.
Hvor disse former for risikokørsel resulterer i, at andre personer
bliver dræbt, stiger straffen ganske betydeligt, idet udgangspunktet for
straffastsættelsen i disse tilfælde som nævnt ovenfor er fængsel i enten 6-8
måneder ved særlig hensynsløs kørsel og 10-12 måneder ved
spiritus/promillekørsel
med en markant forhøjelse af straffen, hvis der samtidig er kørt på en særlig
hensynsløs måde.
Dette er tilfældet, selv om den udviste adfærd under kørslen ikke
er en anden end i de situationer, hvor omstændighederne tilfældigvis ikke
medfører færdselsulykker. Straffen ved spirituskørsel eller særlig hensynsløs
kørsel, der forårsager trafikdrab, er således meget strengere end den straf,
der ville blive resultatet, hvis straffen for spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel blev lagt sammen med den straf, der udmåles ved uagtsomt
manddrab, der ikke skyldes spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel.
Som det fremgår af det anførte, er der således et stort spring
mellem straffen for spiritus/promillekørsel, hvor ingen skade sker, og
straffen, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab.
Der er på den baggrund efter min opfattelse næppe grundlag for ud
fra »pønalt« prægede synspunkter – som en yderligere »straf« – at
foreslå en
udvidet mulighed for at konfiskere det køretøj, som er anvendt ved kørslen.
Hertil kommer, at uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel efter de gældende regler
medfører
en længere ubetinget frakendelse af førerretten, hvilket vil afholde de
fleste
fra nye lignende overtrædelser af færdselsloven.
Endelig bemærkes, at en ændring af færdselslovens § 133 a i
overensstemmelse med det forslag, som er fremsat af justitsministeren i
februar
2005, vil medføre en udvidet adgang til konfiskation i forbindelse med grove
færdselslovsovertrædelser, hvad enten der er tale om spirituskørsel, kørsel i
frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørsel eller andre grove overtrædelser
af
færdselsloven. Endvidere indeholder forslaget en regel om obligatorisk
konfiskation, når en person for tredje gang kører spirituskørsel.
Jeg finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at foreslå
ændringer med hensyn til konfiskation af køretøjet ved uagtsomt manddrab i
forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Det bemærkes i
den forbindelse også, at retsfølgerne ved overtrædelse af straffelovens
§ 241 – hvor der jo ikke har været forsæt til skadeforvoldelse
– ikke bør
fastsættes alene ud fra den almindelige følelsesmæssige reaktion på
trafikdrab.
Bilag
RIGSADVOKATEN
Marts
2005
J.nr.
2004-709-0018
Oversigt over domme i sager om uagtsomt manddrab
efter straffelovens § 241
i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel
Rigsadvokaten har anmodet politikredsene om at indsende
kopi af domme afsagt i perioden fra den 1. august 2003 til udgangen af
november
2004 vedrørende sager, hvor der er domfældt for
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og spiritus/promillekørsel, jf. færdselslovens
§ 53,
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og færdselslovens § 54, stk. 1, eller
–
o
vertrædelse af straffelovens
§ 241 og forsætlig fareforvoldelse, jf. st
raffelovens § 252, eller særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1.
Oversigten indeholder ankedomme afsagt efter udgangen af november
2004.
I oversigten er der i alt 42 domme, hvoraf syv domme vedrører
uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, 23 domme
vedrører
uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, ti domme vedrører
uagtsomt
manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel og to
domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1.
Seks af dommene i oversigten indgik tillige i min redegørelse fra
januar 2004.
Oversigten er opbygget sådan, at dommene med de strengeste
sanktioner inden for hver kategori nævnes sidst.
Uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs
kørsel
·
Dom 1 – Østre Landsrets ankedom
af 14. november 2003 (U 2004.695 Ø)
·
Fængsel i 60 dage og frakendelse af førerretten i 2 år
Den tiltalte blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med
særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1,
ved at have skiftet kørebane på grund af en forankørende, som var standset
for
rødt lys, hvorefter tiltalte med
80
km/t
kørte over for rødt lys i et stærkt trafikeret
kryds i et beboet område. I krydset påkørte tiltalte en venstresvingende
bilist, hvilket medførte, at tiltalte mistede kontrollen med bilen og påkørte
to fodgængere, som afgik ved døden.
·
Dom 2 -
Retten i Næstveds dom af 28. april 2004
·
Fængsel i 60 dage og frakendelse af førerretten i 2 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, ved i tættere bebygget område
at
have ført en bil med ca.
90 km/t.
I en venstresvingskurve mistede tiltalte kontrollen med bilen, som skred over
i
modsatte kørebanehalvdel, hvor den påkørte en modkørende varebil og
efterfølgende en knallertkører, som blev dræbt. Dommen er anket af
anklagemyndigheden med påstand om skærpelse og er berammet til
domsforhandling
i Østre Landsret den 14. marts 2005.
·
Dom 3 – Østre Landsrets ankedom af 17. maj 2004 (U 2004.2208 Ø)
·
Fængsel i 4 måneder og frakendelse af førerretten i 3 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 1, ved at have foretaget en overhaling i
modsatte
kørebane i tættere bebygget område og fortsat kørslen venstre om et
helleanlæg,
hvorefter han i venstre vognbane påkørte en fodgænger, som blev dræbt. Om
strafudmålingen anførte landsretten bl.a.: »Straffen forhøjes under hensyn
til
kørslens hensynsløse karakter og den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002
tilsigtede
strafskærpelse til fængsel i 4 måneder. Det tiltrædes, at der er truffet
bestemmelse
om ubetinget førerretsfrakendelse. Frakendelsen, der regnes fra landsrettens
dom, forhøjes til 3 år.«
·
Dom 4 - Vestre Landsrets dom af 17. september 2003
·
Fængsel i 6 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
overtrædelse af færdselsloven samt straffelovens § 241 og § 249 ved
i
forbindelse med chikane-/kapkørsel på en landevej med
120 km/t
at have kørt over i
modsatte vejbane, hvor han ramte en modkørende personbil, som herefter ramte
en
anden personbil (en hvid Golf), der deltog i chikane-/kapkørslen. Tre
personer
døde og tre personer kom alvorligt til skade. Tiltalte var 18 år på
gerningstidspunktet og kom ikke selv til skade, men han var svært præget af
ulykken. Statsadvokaten ankede dommen til Vestre Landsret, som stadfæstede
byrettens dom. Landsretten udtalte: »Efter oplysningerne om den hvide Golfs
kørsel, der har været medvirkende årsag til ulykken, og under hensyn til, at
tiltalte er ustraffet, tiltrædes det - uanset de alvorlige følger af kørslen
-
at frihedsstraffen er fastsat som sket«. Førerretsfrakendelsen skete i medfør
af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1.
·
Dom 5 – Vestre Landsrets anke
dom af 16. januar 2004 (TfK 2004.218)
·
Fængsel i 6 måneder og frakendelse af førerretten i 2 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med
særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1,
ved uden at have sin fulde opmærksomhed på færdslen i mørke at have ført
personbil med væsentlig højere hastighed en tilladt, hvilket medførte, at han
måtte foretage en undvigemanøvre på grund af, at han for sent opdagede en
forankørende. I forbindelse hermed mistede han kontrollen over bilen, som
ramte
et plankeværk, hvorved en forsædepassager blev dræbt og en bagsædepassager
kom
alvorligt til skade. Retten i Grenaa havde ved dom af 26. maj 2003 gjort
frihedsstraffen straffen betinget bl.a. under henvisning til, at afdøde var
tiltaltes nære kammerat, og til tiltaltes unge alder (21 år på
gerningstidspunktet).
Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist
betinget.
·
Dom 6 – Vestre Landsrets anke
dom af 27. maj 2004 (TfK 2004.511)
·
Fængsel i 9 måneder (fællesstraf) og frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som tidligere gentagne gange var straffet for kørsel
i frakendelsestiden og kørsel uden at have erhvervet kørekort samt for
promillekørsel i 1998 og spirituskørsel i 1999, blev dømt for uagtsomt
manddrab
i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved uden at have erhvervet kørekort at have ført en
lastbil
på en slingrende måde, hvorunder han overskred en spærrelinie og kørte over i
modsatte kørebanehalvdel, hvor han ramte en modkørende, som blev dræbt. Om
strafudmålingen anførte landsretten bl.a.: »Tiltalte er tidligere gentagne
gange straffet for alvorlige overtrædelser af færdselsloven, herunder kørsel
i
frakendelsestiden og kørsel uden at have erhvervet kørekort. På denne
baggrund
og under hensyn til alvoren af forhold 3 og til den skærpelse af straffen for
uagtsomt manddrab ved særlig hensynsløs kørsel, som blev tilsigtet ved lov
nr.
380 af 6. juni 2002, forhøjes fællesstraffen.« Straffen var fastsat som en
fællesstraf med en tidligere betinget dom uden straffastsættelse for bl.a.
tyveri og kørsel uden kørekort.
·
Dom 7 – Retten i Odenses dom af 5. november 2003
·
Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som var massivt forstraffet for bl.a. overtrædelser
af færdselsloven, herunder betinget frakendt førerretten, blev dømt for
uagtsomt
manddrab og for overtrædelse af straffelovens § 252 om forsætlig
fareforvoldelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 1, ved i prøvetiden for den betingede
frakendelse
ved at have ført en bil med en hastighed på
125 km/t
mod tilladt
60 km/t, således at han ikke kunne nå
at bringe bilen til standsning, hvorved han påkørte en fodgænger, der
krydsede
gaden, og som blev dræbt.
Uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel
·
Dom 8 – Retten i Vordingborgs dom af 25. august 2003
·
Fængsel i 60 dage og en bøde på 6.000 kr. (tillægsstraf), ikke
frakendelse af førerret
Den tiltalte, som tidligere var straffet for bl.a. brugstyveri af
motorkøretøj, blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder 53,
stk. 3, og § 56, stk. 1, samt straffelovens § 241 og
§ 293 a ved med en promille på 0,55 og uden at have erhvervet kørekort
at
have ført en brugsstjålet bil på en sådan måde, at han påkørte et vejtræ,
hvorved en passager i bilen afgik ved døden. Straffen blev i medfør af
straffelovens § 89 fastsat som en tillægsstraf til en dom på fængsel i 1
år og 3 måneder for røveri. Dommen blev ikke forelagt statsadvokaten inden
ankefristens
udløb.
·
Dom 9 – Vestre Landsrets
ankedom
af 30. september 2004 (TfK
2004.702)
·
Fængsel i 4 måneder og kørselsforbud
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for
sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved
med
en alkoholpromille på 0,74 som fører af personbil at have undladt at holde en
efter forholdene passende hastighed, hvilket medførte, at han mistede
kontrollen
over bilen, som skred ud og ramte et træ, hvorved en passager døde. Om
straffastsættelsen anførte Retten i Randers i dom af 1. juli 2004 følgende:
»Ved fastsættelsen af straffens længde er der på den ene side lagt vægt på
forhøjelsen af strafniveauet ved promille- og spirituskørsel i forbindelse
med
overtrædelse af straffelovens § 241 og på den anden side, at promillen
har
været i området 0,5 til 0,8 – nemlig 0,74.« Dommen blev anket af
anklagemyndigheden med påstand om skærpelse af straffen. Vestre Landsret
stadfæstede dommen af de af byretten anførte grunde.
·
Dom 10 – R
etten i Fredericias dom af 5. november 2003
·
Fængsel i 6 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, der ikke tidligere var straffet af betydning for
sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel ved
uden at have erhvervet kørekort med en alkoholpromille på 2,84 at have ført
en
personbil med for høj hastighed, således at han mistede kontrollen over
bilen,
der kørte ud på en mark og rullede rundt, hvorved en passager i bilen blev
dræbt.
·
Dom 11 – R
etten i Sønderborgs dom af 30. september
2003
·
Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 2 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel ved med en alkoholpromille
på 1,46 i forbindelse med en overhaling at have kørt over i modsatte vejbane,
hvor han ramte en modkørende bilist, som blev dræbt.
·
Dom 12 – Vestre Landsrets ankedom af 19. januar 2005
·
Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som tidligere var straffet for bl.a. vold, blev dømt
for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved med en
alkoholpromille
på 0,99 at have kørt over i modsatte vejbane, hvor han ramte en modkørende
bilist, som blev dræbt. Om strafudmålingen anførte landsretten bl.a.: »Ved
lov
nr. 380 af 6. juni 2002 er det forudsat, at der sker en forhøjelse af
strafudmålingsniveauet
i sager om uagtsomt manddrab ved spiritus- og promillekørsel, således at
straffen
i normaltilfælde forhøjes til fængsel i 10-12 måneder. 4 voterende finder, at
straffen passende kan fastsættes til fængsel i 10 måneder. 2 voterende
finder,
at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 1 år.«
·
Dom 13 – R
etten i Aalborgs dom af 6. august 2004
·
Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 6 år
Den tiltalte, som tidligere var straffet for vold, blev dømt for
uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens
§ 53, stk. 2, ved med en alkoholpromille på 0,84 at have ført en
varebil i modsat kørebane, hvorved han stødte sammen med en modkørende, som
pådrog sig sådanne kvæstelser, at hun kort efter døde. Tiltalte blev
herudover
dømt for at have forladt uheldsstedet uden at yde hjælp, jf. færdselslovens
§ 9, stk. 1.
·
Dom 14 – Retten i Holbæks dom af 17. marts 2004
·
Fængsel i 10 måneder, tillægsbøde 1.500 kr. og frakendelse af
førerretten i 10 år
Den tiltalte, som i 1990 og 1997 var straffet for spirituskørsel,
blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, jf.
færdselslovens § 53, stk. 2, ved med en alkoholpromille på 0,85 at
have foretaget et venstresving uden at sikre sig, at dette kunne ske uden
fare,
hvorefter tiltalte blev påkørt af en bagfra kommende motorcyklist, som blev
dræbt. Om strafudmålingen anførte retten bl.a. følgende: »Straffen fastsættes
til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 241 og færdselslovens
§ 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 2. Ved strafudmålingen er
der
henset til den strafskærpelse, der er gennemført ved lov nr. 380 af 6. juni
2002. Af forarbejderne til ændringen af straffelovens § 241 fremgår
bl.a.,
at det forudsættes, at der i retspraksis sker en forhøjelse af
strafudmålingsniveauet, således at straffen for uagtsomt manddrab ved
spirituskørsel i normaltilfælde forhøjes fra 6-8 måneders fængsel til 10-12
måneders fængsel.« Dommen er anket af tiltalte og er berammet til
domsforhandling
i Østre Landsret den 10. marts 2005.
·
Dom 15 – Retten i Thisteds dom af 10. marts 2004
·
Fængsel i 1 år, heraf 8 måneder betinget, tillægsbøde 3.000 kr. og
betinget frakendelse af førerretten
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved med en alkoholpromille
på 1,03 at have undladt at afpasse hastigheden efter forholdene, hvilket
medførte, at hun mistede kontrollen over bilen, som kørte ud over en skrænt i
vejens
venstre side og landede på taget, hvorved en passager i bilen blev dræbt. Den
dræbte havde forud for uheldet været på værtshus med tiltalte. Om
straffastsættelsen anførte retten bl.a.: »Da der alene er tale om 0/00 kørsel
og afdøde selv havde valgt at deltage i kørslen findes det forsvarligt at
bestemme, at 8 måneder af straffen ikke skal fuldbyrdes«.
·
Dom 16 – R
etten i Vordingborgs dom af 27. september
2004
·
Fængsel i 1 år, hvoraf 6 måneder blev gjort betinget med vilkår om
bl.a. misbrugsbehandling, og frakendelse af førerretten i 8 år
Den tiltalte, som tidligere var straffet for bl.a. vold, blev dømt
for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel ved med en
alkoholpromille på 1,53 på motorcykel at have kørt ind i fire personer, som
opholdt sig ved vejsiden, hvorved to personer blev dræbt. Til samtidig
pådømmelse
var to tidligere begåede forhold vedrørende spirituskørsel. Som begrundelse
for
strafudmålingen anførte retten bl.a. følgende: »Retten har lagt vægt på, at
Højesteret i U 1996.1017 H har udtalt, at strafniveauet for uagtsomt manddrab
i
forbindelse med spirituskørsel er 6-8 måneder, og at strafferammen
efterfølgende er blevet hævet fra 4 til 8 år. Retten har endvidere tillagt
det
betydning, at tiltalte på tidspunktet for ulykken var sigtet 2 gange for
spirituskørsel,
og at to mennesker blev dræbt ved ulykken. Endelig har retten tillagt det
betydning, at tiltalte, trods han administrativt var frataget førerretten,
erhvervede den motorcykel, der blev anvendt ved ulykken. Under hensyn til
tiltaltes personlige forhold, herunder navnlig at han fra september 2003 har
undergivet sig en struktureret behandling mod misbrug af alkohol og siden
januar 2004 en lignende behandling mod hashmisbrug, finder retten
undtagelsesvist, at en del af straffen kan gøres betinget på nedennævnte
vilkår. Ved Vordingborg rets dom af 19. marts 2002 er tiltalte straffet for
vold. Straffen blev gjort betinget. Der ændres ikke på vilkårene i denne dom.
Ved ovennævnte højesteretsdom blev det endvidere udtalt, at der i
normaltilfælde skulle ske frakendelse i et tidsrum på 5 år. Da tiltalte er
fundet skyldig i yderligere 2 tilfælde af spirituskørsel og da tiltalte,
uanset
en administrativ fratagelse af førerretten, erhvervede og benyttede et
køretøj,
hvortil der kræves kørekort, finder retten, at frakendelsen passende kan
udmåles til 8 år fra dommens afsigelse.«
·
Dom 17 -
Østre Landsrets ankedom af 24. september
2003
·
Fængsel i 1 år (fællesstraf) og frakendelse af førerretten for
bestandig
Den tiltalte, som 5 år tidligere var frakendt førerretten i 2½ år
for spirituskørsel, blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder
§ 53, stk. 1, samt straffelovens § 241 og § 253 ved med
en
promille på 1,40 at have påkørt en fodgænger, hvorefter tiltalte kørte fra
stedet uden at undersøge, om fodgængeren var kommet noget til. Tiltalte blev
i
byretten idømt fængsel i 1 år og frakendt førerretten for bestandig. Efter
byrettens dom, men inden landsrettens dom, blev tiltalte herudover idømt 10
dages fængsel for spirituskørsel begået efter byrettens dom. Landsrettens dom
var en fællesstraf, der omfattede begge byretsdomme. Førerretsfrakendelsen
skete i medfør af færdselslovens § 125.
·
Dom 18 -
Østre Landsrets ankedom af 23. oktober 2003
·
Fængsel i 1 år og frakendelse af førerretten i 7 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for
sagen, blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder § 53,
stk. 1 og 2, og § 54, stk. 1, samt straffelovens § 241
ved
med en promille på 0,83 og påvirket af hash på en parkeringsplads at have
mistet herredømmet over sin bil, hvorved han påkørte og dræbte en bekendt,
som han
netop havde sat af. Fem dage efter kørte han på ny bil i spirituspåvirket
tilstand med en promille på 1,42. Landsretten stadfæstede Retten i Glostrups
dom, hvori det om strafudmålingen er anført, at der er taget hensyn til den
strafskærpelse, der er tilsigtet ved den ændring af straffelovens § 241,
som har fundet sted ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Førerretsfrakendelsen
skete i medfør af færdselslovens § 125.
·
Dom 19 -
Retten i Næstveds dom af 18. marts 2003
·
Fængsel i 1 år og frakendelse af førerretten i 10 år
Den tiltalte, som tidligere var straffet for spirituskørsel, blev
dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder § 53, stk. 1, samt
straffelovens § 241 og § 249. Tiltalte rakte under kørsel den ene
hånd ned på gulvet for at samle en dåse op, hvorved han mistede herredømmet
over bilen, som påkørte et vejtræ, hvorved to passagerer blev dræbt og en
pådrog sig flere knoglebrud. Tiltalte havde en promille på 1,83.
Førerretsfrakendelsen skete i medfør af færdselslovens § 125 og
§ 126, stk. 2, nr. 2 og 5. Statsadvokaten tiltrådte politimesterens
indstilling om ikke at anke dommen, da tiltalte selv var kommet til skade
(hjernerystelse og skade på skulderen), ligesom der ikke var tale om en
markant
afvigelse fra det i forarbejderne angivne strafniveau.
·
Dom 20 – Retten i Thisteds dom af
11. august 2003
·
Fængsel i 1 år, tillægsbøde 12.000
kr. og frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som i 1993 var straffet for spirituskørsel, blev
dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i
forbindelse med promillekørsel ved uden at have erhvervet kørekort med en
alkoholpromille på mere end 0,80 at have ført sin bil på en slingrende måde,
således at hans bil strejfede en modkørende bil, der som følge heraf ramte
autoværnet i vejens modsatte side. Derefter kørte tiltalte frontalt ind i en
anden modkørende bil, hvorved en person i den fronttalt ramte bil blev dræbt.
To personer i den strejfede bil kom alvorligt til skade.
·
Dom 21 –
Retten i Nykøbing Falsters dom af 15.
september 2003
·
Fængsel i 1 år og frakendelse af førerretten i 6 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for
sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2, ved med en alkoholpromille på 1,18 at
have foretaget en overhaling uden at sikre sig, at der var tilstrækkelig
afstand til modkørende, hvorfor han måtte foretage en undvigemanøvre til
højre,
hvorved han påkørte det overhalede køretøj og mistede kontrollen over bilen,
som skred ind over cykelstien i vejens højre side, hvor den ramte en cyklist,
som blev dræbt.
·
Dom 22 – Vestre Landsrets
ankedom
af 15. januar 2004 (U
2004.1161 V)
·
Fængsel i 1 år og frakendelse af førerretten for bestandig
Den tiltalte, der i 1998 var straffet for spirituskørsel, og som
ved Retten i Sønderborgs dom af 12. april 2002 var straffet med 10 dages
betinget fængsel for promillekørsel samt frakendt førerretten i 5 år, blev
dømt
for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens
§ 53, stk. 2, ved i frakendelsestiden med en alkoholpromille på
0,92
at have undladt at holde en efter forholdene passende lav hastighed, hvilket
bevirkede, at han efter at være kørt ind i en snedrive mistede kontrollen
over
bilen, som fortsatte over i modsatte vejbane, hvor den stødte sammen med en
modkørende, hvorved en passager i tiltaltes bil blev dræbt. Om
strafudmålingen
anførte landsretten bl.a.: »Tiltalte er tidligere straffet 2 gange for
henholdsvis et tilfælde af spirituskørsel og et tilfælde af promillekørsel.
Det
forhold, der nu er til pådømmelse, er begået i prøvetiden for den seneste af
disse afgørelser og på et tidspunkt, hvor tiltalte er fradømt førerretten. På
denne baggrund og på baggrund af den skærpelse af straffen for uagtsomt
manddrab, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af
straffeloven, bør straffen, der fastsættes som en fællesstraf med hensyn til
den betingede dom af 12. april 2002, jf. straffelovens § 61,
stk. 2,
forhøjes til fængsel i 1 år. Henvisningen til straffelovens § 89 udgår.
På
baggrund af tiltaltes forstraffe for spiritus- og promillekørsel og på
baggrund
af karakteren af de forhold, i hvilket tiltalte nu har gjort sig skyldig,
frakendes
tiltalte førerretten for bestandig.«
·
Dom 23 – Retten i Brøndbyernes dom af 17. december 2003
·
Fængsel i 1 år og 1 måned samt frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for
sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved
med
en alkoholpromille på 0,95 at have ført en bil med
100 km/t, uagtet højst tilladte
hastighed var
60 km/t,
hvorunder han påkørte en kantsten og mistede kontrollen over bilen, som
herefter påkørte nogle træer og en el-mast, hvorved en passager i bilen blev
dræbt. Om strafudmålingen anførte retten« Vedrørende straffastsættelsen
lægger
retten navnlig vægt på, at tiltalte – til trods for, at han var bevidst
om at
have fået for meget at drikke – med 3 passagerer i bilen valgte at køre
med en
helt uforsvarlig høj hastighed. På denne baggrund og henset til
bemærkningerne
i forbindelse med den forhøjelse af strafferammen for uagtsomt manddrab, som
skete ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, fastsættes straffen efter
straffelovens
§ 241 til fængsel i 1 år og 1 måned, idet bemærkes, at der henset til
frihedsstraffens længde ikke findes også at burde idømmes bøde, jf.
færdselslovens § 118 a, stk. 5.«
·
Dom 24 – R
etten i Frederikshavns dom af 17. august
2004
·
Fængsel i 1 år og 3 måneder samt frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel ved med en alkoholpromille
på 1,94 at have ført varebil med en hastighed på ikke under
120 km/t, uagtet højst tilladte
hastighed var
80 km/t,
hvorunder han kørte over i modsatte kørebane, hvor han frontalt ramte en
modkørende, som blev dræbt. Vedrørende strafudmålingen anførte retten bl.a.:
»Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på den strafskærpelse, der var
tilsigtet
ved den ændring af strafferammen i straffelovens § 241, der fandt sted
ved
lov nr. 380 af 6. juni 2002, når det drejer sig om sager om uagtsomt manddrab
i
forbindelse med spirituskørsel. Retten har anset det som en skærpende
omstændighed, at tiltaltes promille var 1,94, og at hans hastighed udgjorde
ikke under
120 km
i timen.«
·
Dom 25 – Vestre Landsrets anke
dom af 24. marts 2004 (U 2004.1643 V)
·
Fængsel i 1 år og 3 måneder samt frakendelse af førerretten i 8 år
Den tiltalte blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel ved med en alkoholpromille på 1,30 som fører af en
lastbilstrækker at have påkørt to modkørende biler i disses kørebanehalvdel.
Førerne af de to biler blev begge dræbt. Vedrørende strafudmålingen anførte
landsretten bl.a.: »Tiltalte har en aften i mørke som fører af en
lastbilstrækker påkørt 2 modkørende biler i disses kørebanehalvdel. Ved
ulykken
blev førerne af de to biler begge dræbt på stedet. En tredje personbil undveg
i
sidste øjeblik og undgik derved at blive involveret i ulykken. Tiltalte havde
i
forbindelse med kørslen en alkoholpromille på 1,30. Der foreligger ikke
formildende omstændigheder i relation til tiltaltes kørsel eller nogen form
for
egen skyld fra de modkørende bilisters side. Der er ikke rejst tiltale mod
tiltalte efter færdselslovens § 41 eller § 42 for at have kørt for
hurtigt og efter færdselslovens § 55 a, stk. 1, for under kørslen
at
have talt i mobiltelefon. Gerningsindholdet i de nævnte bestemmelser er
heller
ikke beskrevet i anklageskriftet, jf. retsplejelovens § 831,
stk. 1,
nr. 3. Ved udmålingen af straffen tages der derfor uanset tiltaltes
forklaring
herom ikke hensyn til de nævnte forhold. På baggrund af det anførte og under
hensyn til den skærpelse af strafniveauet i bl.a. sager om uagtsomt manddrab
i
forbindelse med spirituskørsel, der blev tilsigtet ved gennemførelsen af lov
nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven m.v., finder landsretten,
at
straffen skal forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder. Frakendelsestiden på
8
år findes efter forholdets karakter passende bestemt.«
·
Dom 26 – R
etten i Svendborgs dom af 18. november 2004
·
Fængsel i 1 år og 3 måneder og frakendelse af førerretten i 8 år
Den tiltalte, der i 2001 var straffet for spirituskørsel på
knallert, blev dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel ved med en
alkoholpromille
på mellem 1,20 og 1,50 at have kørt med en for høj hastighed og som følge af
manglende agtpågivenhed at have mistet kontrollen over bilen, som kørte over
i
modsatte kørebanehalvdel, hvor den frontalt stødte sammen med en modkørende,
hvorved en passager i tiltaltes bil blev dræbt, og tre passagerer i den
modkørende bil kom alvorligt til skade. Om strafudmålingen anførte retten
bl.a.: »Retten har lagt vægt på de ovenfor anførte skærpende omstændigheder
ved
kørslen og på de særdeles alvorlige konsekvenser, som ulykken medførte,
herunder en passagerers død og alvorlig invalidering af en 12-årig dreng.
Retten har endvidere lagt vægt på den skærpelse af straffen for uagtsomt
manddrab, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af
straffeloven.« Dommen er anket, men domsforhandling er endnu ikke berammet.
·
Dom 27 – Vestre Landsrets ankedom af 26. maj 2004
·
Fængsel i 1 år og 4 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år
Den tiltalte, som i 1999 var straffet for promillekørsel og i 2003
for spirituskørsel, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel ved med en alkoholpromille på 1,86, og selvom han var frakendt
førerretten, at have ført en bil med mindst
100 km/t
i et sving, hvor højest
tilladte hastighed er
50 km/t,
hvorefter han mistede kontrollen over bilen, der skred ud og ramte et træ,
hvorved en passager i bilen blev dræbt. Om strafudmålingen anførte Retten i
Mariager:
»Retten betragter det som en betydelig skærpende omstændighed, at tiltalte
tidligere og så sent som i februar 2003 har vedtaget
bøde/førerretsfrakendelse
for promille/spirituskørsel.« Landsretten stadfæstede byrettens dom af de af
byretten anførte grunde.
·
Dom 28 – R
etten i Brædstrups dom af 16. oktober 2003
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder (fællesstraf) samt frakendelse af
førerretten for bestandig
Den tiltalte, der i 2002 var straffet for spirituskørsel og i 2003
for promillekørsel, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 2, ved den 5. august
2003 kl. 18.45 i frakendelsestiden at have ført en brugsstjålet bil efter at
have indtaget alkohol, hvorunder han påkørte en lovligt opstillet container,
hvorved en passagerer i bilen fik så alvorlige kvæstelser, at han senere
døde.
Tiltalte blev tillige dømt for tilsidesættelse af hjælpepligt, idet han efter
uheldet forlod passageren i hjælpeløs tilstand. Blodprøve udtaget på tiltalte
ca. 13 timer efter ulykken viste en alkoholpromille med en middelværdi på
0,043
og en mindsteværdi på 0,00. Tiltalte havde i retten forklaret, at han i tiden
op til ulykken havde drukket mange øl og var temmelig beruset. Straffen var
en
fællesstraf omfattende en tidligere dom på 50 dages betinget fængsel for
bl.a.
hæleri, brugstyveri, promillekørsel og flere overtrædelser af færdselsloven.
·
Dom 29 –
Retten i Roskildes dom af 29. januar 2004
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder (fællesstraf) samt frakendelse af
førerretten for bestandig
Den tiltalte, der i 1999 var straffet for spirituskørsel og ved
Københavns Byrets dom af 17. december 2001 for promillekørsel i
frakendelsestiden idømt 50 dages fængsel, hvoraf de 30 dage blev gjort
betinget, blev dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens
§ 53, stk. 2, ved i frakendelsestiden med en alkoholpromille på
1,07
at have kørt over for rødt lys og i lyskrydset stødt sammen med en fra siden
kommende bil, hvorved føreren af den fra siden kommende bil blev dræbt, og to
passagerer i denne kom alvorligt til skade. Om strafudmålingen anførte retten
bl.a.: »Retten finder, at kørslen er foregået under skærpende omstændigheder
og
har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at tiltalte tidligere er
straffet for spirituskørsel, at han kørte bilen i frakendelsesperioden, at
han
var spirituspåvirket, og at han kørte ind i lyskrydset, selv om lyssignalet
viste rødt i hans færdselsretning. Straffen er en fællesstraf og omfatter
også
den betingede del af straffen i dommen af 17. december 2001 på fængsel i 30
dage, jf. straffelovens § 61, stk. 2.«
·
Dom 30 – Højesterets dom af 9. februar 2005
·
Fængsel i 3 år (fællesstraf) og frakendelse af førerretten for
bestandig
Den tiltalte, som 9 gange tidligere var straffet for overtrædelse
af straffelovens § 53, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel i frakendelsestiden ved med en alkoholpromille på 1,39 at have
kørt gennem et vejsving med for høj hastighed, hvorved ham mistede kontrollen
med bilen, som kørte over i modsatte side af vejen, hvor den ramte to
fodgængere,
der blev dræbt. Til samtidig pådømmelse var endvidere et tidligere begået
forhold vedrørende spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,91. Om
strafudmålingen anførte Højesteret: »Efter det, som byretten har lagt til
grund, kan kørslen ikke i sig selv anses for særligt hensynsløs. Tiltalte er
tidligere dømt otte gange for spirituskørsel og én gang for promillekørsel
samt
for en lang række kørsler i frakendelsestiden. Flere af disse kørsler var
forbundet med uheld. Han er nu dømt for to spirituskørsler begået i
prøvetiden
efter en tidligere betinget dom for spirituskørsel, hvoraf kørslen den 9.
juni
2003 forvoldte to fodgængeres død. Højesteret tiltræder, at der herved
foreligger sådanne skærpende omstændigheder, at der bør fastsættes en
længerevarende fængselsstraf, jf. herved bemærkningerne til lov nr. 380 af 6.
juni 2002. Tre dommere finder, at straffen passende kan fastsættes til
fængsel
i 3 år. To dommere udtaler: Da kørslen den 9. juni 2003 – uanset
følgerne af
denne – ikke i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde, og da det
navnlig er [tiltaltes] tidligere straffe for spirituskørsel, der kan begrunde
en skærpelse af straffen, stemmer vi for, at denne passende kan fastsættes
til
fængsel i 2 år og 6 måneder.«
Uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel og
særlig hensynsløs kørsel
·
Dom 31 – R
etten i Vejles dom af 13. april 2004
·
Fængsel i 6 måneder, bøde på 7.500 kr. og frakendelse af førerretten i
5 år og 6 måneder
Den tiltalte, der tidligere var frakendt førerretten betinget for
hastighedsoverskridelse, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med
promillekørsel og særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved med en alkoholpromille på 0,63 efter en overhaling på
landevej med ca.
150 km/t
at have kørt ind i en forankørende bil, hvorved tre personer i denne blev
dræbt.
·
Dom 32 – Østre Landsrets anke
dom af 2. september 2004 (TfK 2004.653)
·
Fængsel i 7 måneder (tillægsstraf) og frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som ved sagens pådømmelse i byretten var ustraffet,
blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved med en
alkoholpromille på 0,53 på hensynsløs måde at have kørt væddeløbskørsel med
en
medtiltalt, hvis liv eller førlighed han tillige udsatte for fare, jf.
straffelovens § 252, hvorefter han kørte fronttalt ind i en
højresvingende
bil, hvis fører blev dræbt. Tiltalte blev ved Retten i Odense frifundet for
uagtsomt manddrab og for at have forvoldt fare for andres liv, men blev for
en
række overtrædelser af færdselsloven idømt 14 dages fængsel betinget med
bl.a.
vilkår om samfundstjeneste. Dommen blev anket af anklagemyndigheden. Straffen
blev af Østre Landsret fastsat som en tillægsstraf til en mellemkommende dom
for ulovlig tvang i forbindelse med brugstyveri af en knallert på fængsel i
30
dage betinget med bl.a. vilkår om samfundstjeneste, som var en fællesstraf
med
den indankede dom.
·
Dom 33 – R
etten i Gentoftes dom af 29. oktober 2004
·
Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for
sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel og
særlig
hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, ved med
en alkoholpromille på 0,70 at have ført en bil med mindst
160 km/t
i en motorvejskurve, hvor
højst tilladte hastighed var
90 km/t,
hvilket medførte, at han mistede kontrollen over bilen, som påkørte
autoværnet,
hvorved en passagerer i bilen blev dræbt. Om strafudmålingen anførte retten
bl.a.: »Domsmandsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt navnlig på den
påvirkning, færdselsuheldet har haft på tiltaltes personlige forhold.«
·
Dom 34 – Vestre Landsrets ankedom af 13. januar 2005.
·
Fængsel i 1 år og 3 måneder og frakendelse af førerretten i 8 år
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særlig hensynsløs
kørsel,
jf. færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, ved med en alkoholpromille
på 1,42 at have ført personbil med en hastighed på ikke under
139 km/t, uagtet højst tilladte
hastighed var
70 km/t,
hvorved han mistede kontrollen over bilen, som kørte ud i højre rabat, derpå
tværs over vejen og ind i en skrænt, hvor den væltede. En passager i bilen
blev
dræbt. Retten i Randers udmålte ved dom af 5. oktober 2004 straffen til
fængsel
i 1 år og førerretsfrakendelsen til 7 år og anførte som begrundelse herfor
følgende: »Straffen er fastsat under hensyntagen til den skærpelse af
straffen
for uagtsomt manddrab, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om
ændring af straffeloven. Retten har endvidere lagt vægt på tiltaltes unge
alder
og gode personlige forhold, og på omstændighederne i forbindelse med kørslen,
herunder at [dræbte] tidligere på aftenen havde kørt bilen.« Vestre Landsret
skærpede straffen og anførte som begrundelse herfor følgende: »Tiltalte har
ved
i spirituspåvirket tilstand at have kørt med en hastighed af mindst
139 km/t
på et sted, hvor
hastighedsgrænsen var
70 km/t,
ført bilen på en særlig hensynsløs måde. 5 voterende udtaler herefter: På
baggrund af forarbejderne til den ændring af straffelovens § 241, der
blev
gennemført i 2002, findes straffen uanset de formildende omstændigheder, som
byretten har fremhævet, at burde forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder. 1
voterende udtaler: Jeg finder byrettens udmåling af straffen passende og
stemmer derfor for at stadfæste byrettens strafudmåling. Der træffes
afgørelse
efter stemmeflertallet. Samtlige voterende finder under hensyn til, at
kørslen
har fundet sted på en særlig hensynsløs måde, at frakendelsen af førerretten
bør ske i 8 år fra den 16. juni 2004. Med de anførte ændringer stadfæster
landsretten dommen.«
·
Dom 35 -
Østre Landsrets ankedom af 1. juli 2003
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år
Den tiltalte, som var frakendt førerretten betinget for
promillekørsel, blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder
§ 53, stk. 1, og straffelovens § 241 ved med en promille på
1,43
med høj hastighed at have ført sin bil over i modsatte kørebanehalvdel,
hvorved
han påkørte en modkørende cyklist, der blev dræbt. Byretten havde udmålt
straffen til fængsel i 1 år. Landsretten forhøjede straffen og anførte som
begrundelse herfor: »Tiltalte er ved byretten fundet skyldig i uagtsomt
manddrab forvoldt under spirituskørsel, der er foregået på en særlig
hensynsløs
måde. Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af strafferammen i
§ 241
fra 4 til 8 år er i et tilfælde som det foreliggende tilsigtet en markant
højere straf end 10-12 måneders fængsel. Under hensyn hertil og til tiltaltes
forstraffe, finder tre voterende, at straffen bør skærpes til fængsel i 1 år
og
6 måneder, medens tre voterende finder, at straffen bør skærpes til fængsel i
1
år og 9 måneder.« Førerretsfrakendelsen skete i medfør af færdselslovens
§ 125 og § 126, stk. 2, nr. 1.
·
Dom 36 – R
etten i Fredericias dom af 4. oktober 2004
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder samt frakendelse af førerretten i 8 år
Den på gerningstidspunktet 17-årige tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for uagtsomt manddrab og for på særlig hensynsløs
måde
at have forvoldt fare for andres liv, jf. straffelovens § 252, ved i
forbindelse
med promillekørsel med en alkoholpromille på 1,12 at have ført en
uindregistreret bil uden lys med
100
km/t
i tættere bebygget område, hvorunder han mistede kontrollen
over bilen og kørte ind på en cykelsti, hvor han ramte to cyklister, hvoraf
den
ene blev dræbt. Om strafudmålingen anførte retten bl.a.: »Retten har på den
ene
side taget hensyn til, at tiltalte alene er 17 år, men på den anden side har
retten lagt vægt på omstændighederne i forbindelse med kørslen, at denne
skete
uagtet tiltalte havde en promille på mindst 1,12, at tiltalte kørte med en
hastighed på op mod
100 km/t,
at tiltalte kørte uden at have lygterne tændt, og på at tiltalte kørte
venstre
om helleanlægget. Retten har ikke fundet grundlag for alene at anse tiltalte
med en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, og retten har ikke
fundet grundlag for at anse tiltalte med en kombinationsdom.«
·
Dom 37 – Østre Landsrets ankedom af 21. februar 2005
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder og frakendelse af førerretten i 8 år
Den tiltalte, som i 2003 var straffet for spirituskørsel og senere
samme år for kørsel i frakendelsestiden med hastighedsoverskridelse, blev
dømt
for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel i frakendelsestiden
ved
med en alkoholpromille på 1,03 at have foretaget overhaling af en anden
personbil uden at holde tilstrækkelig afstand til den overhalede, ligesom han
trak ind foran den overhalede og stødte sammen med denne, hvorved en
forsædepassager i tiltaltes bil blev dræbt. Ved Retten i Odenses dom af 20.
januar 2004 blev tiltaltes kørsel ikke henført under færdselslovens
§ 126,
stk. 2, nr. 1, om særlig hensynsløs kørsel. Retten i Odense udmålte
straffen til fængsel i 10 måneder og førerretsfrakendelsen til 5 år. Som
begrundelse for at forhøje straffen anførte Østre Landsret følgende: »Efter
bevisførelsen, herunder navnlig den af [vidnet] afgivne forklaring, findes
det
bevist, at tiltalte – efter to gange at have kørt helt tæt på [vidnets]
Mazda –
overhalede denne og i forbindelse hermed forsøgte at køre umiddelbart ind
foran, hvorved tiltaltes bil ramte Mazdaen, og tiltaltes bil forulykkede, og
[dræbte], der var passager i tiltaltes bil, blev påført sådanne kvæstelser,
at
hun senere afgik ved døden. Ved at have ført bil under de anførte
omstændigheder
findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af
færdselsloven
i forhold 1, ligesom det tiltrædes, at tiltalte er fundet skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 241. Tiltalte er således skyldig i
uagtsomt manddrab forvoldt under kørsel på særlig hensynsløs måde og med en
promille på 1,03. Under hensyn hertil og til, at tiltalte tidligere er dømt
for
spirituskørsel, forhøjes straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder og – i
overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand – førerretsfrakendelsen
til 8
år. Førerretsfrakendelsen sker tillige i medfør af færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1.«
·
Dom 38 – Retten i Århus dom af 16. august 2004
·
Fængsel i 2 år og frakendelse af førerretten i 10 år
Den tiltalte, som i 1995 var straffet for spirituskørsel og i 2000
frakendt førerretten for hastighedsoverskridelse, blev dømt for uagtsomt
manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, ved med en promille på mellem
1,20 og 1,50 at have påkørt to personer, som stod på fortovet, hvoraf den ene
blev dræbt. Tiltalte flygtede fra uheldsstedet. Om strafudmålingen anførte
retten: »Retten har ved strafudmålingen tillagt det vægt, at tiltalte var
blevet advaret mod kørsel, at han tidligere er blevet dømt for
spirituskørsel,
og at han forlod uheldsstedet uden undersøgelser overhovedet, selvom hans
frontrude i højre side var gået itu.«
·
Dom 39 – Vestre Landsrets ankedom af 29. januar 2004
·
Fængsel i 2 år og frakendelse af førerretten for bestandig
Den tiltalte, som i 1999 var straffet for spirituskørsel og
promillekørsel, blev dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens
§ 53, stk. 2, ved i frakendelsestiden med en alkoholpromille på
1,14
og påvirket af narkotika at have ført en bil med mindst
150 km/t
mod højest tilladt
50 km/t
i glat føre og hvorunder han
førte bilen venstre om to helleanlæg, hvorefter han mistede kontrollen over
bilen, som kørte over i modsatte kørebane og ramte en modkørende, der blev
dræbt, ligesom en passagerer i tiltaltes bil kom alvorligt til skade.
Herudover
blev tiltalte dømt for spirituskørsel ved dagen forinden med en
alkoholpromille
på 2,45 at have ført en registreringspligtig knallert. Om strafudmålingen
anførte landsretten bl.a.: »Ved gennemførelsen af lov nr. 380 af 6. januar
2002
var det forudsat, at normalstraffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med
spiritus- og promillekørsel blev forhøjet til fængsel i 10-12 måneder, og at
der i tilfælde, hvor kørslen er foregået på en særlig hensynsløs måde, skal
fastsættes
en straf, der er markant højere end det anførte niveau. På denne baggrund og
på
baggrund af de omstændigheder, som byretten har fremhævet, og under
hensyntagen
til de 2 kørsler i frakendelsestiden, heraf den ene som spirituskørsel, som
tiltalte tidligere har gjort sig skyldig i, fastsættes straffen til fængsel i
2
år. Det tiltrædes, at førerretten er frakendt tiltalte for bestandig.«
Færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, er ikke citeret i dommen, men
henset til landsrettens begrundelse, findes tiltalte tillige at have gjort
sig
skyldig i særlig hensynsløs kørsel.
·
Dom 40 – R
etten i Korsørs dom af 4. september 2003
·
Fængsel i 2 år og 6 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år
Den tiltalte, som var massivt forstraffet bl.a. for grov vold
begået med bil, blev dømt for bl.a. uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 2, og særlig
hensynsløs
kørsel ved uden at have erhvervet kørekort med en alkoholpromille på 0,21 og
under
påvirkning af euforiserende stoffer med meget høj hastighed i forbindelse med
en overhaling at have mistet kontrollen over en brugsstjålet bil, hvorefter
han
på modsatte vejbanes cykelsti påkørte en cyklist, som blev dræbt. Tiltalte
flygtede fra uheldsstedet. Om strafudmålingen anførte retten:
»Domsmandsretten
er enige om, at grovheden af forhold 14 [refererede forhold] sammenholdt med
tiltaltes forstraffe bør tillægges betydelig vægt i skærpende retning. 2
voterende stemmer for at anse tiltalte efter de ovennævnte bestemmelser med
fængsel i 2 år og 6 måneder. 1 voterende stemmer for at anse tiltalte med
fængsel i 3 år og 6 måneder.« Ved dommen blev tiltalte endvidere dømt for en
række andre lovovertrædelser bl.a. tyveri, hæleri, våbenbekendtgørelsen og
lov
om euforiserende stoffer.
Uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1
·
Dom 41 – Retten i Århus dom af 26. maj 2003
·
Fængsel i 30 dage betinget og frakendelse af førerretten i 1 år og 6
måneder
Den tiltalte, som tidligere var frakendt førerretten betinget for
hastighedsovertrædelse, blev dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel ved som fører
af
en varebil at være faldet i søvn, hvorved han påkørte en forankørende, som
derved mistede kontrollen over sin bil, påkørte et autoværn og blev dræbt,
ligesom en passager i forankørende bil kom alvorligt til skade. Som
begrundelse
for strafudmålingen anførte retten således: »Straffen fastsættes efter
straffelovens § 241 og § 249 samt færdselslovens § 117,
stk. 5, jf. § 54, stk. 1, og § 118, stk. 1, jf.
stk. 3, til fængsel i 30 dage. Fuldbyrdelsen af straffen findes at kunne
udsættes, hvorved retten tillige har henset til indholdet af de skrivelser,
der
efter trafikulykken er blevet fremsendt til tiltalte og dennes omkringboende.
I
det retten som anført ovenfor finder, at tiltalte, selvom denne må have følt
sig træt, har valgt at fortsætte kørslen og herved til sidst er faldet i
søvn,
findes hans kørsel at måtte henføres under færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1«
·
Dom 42 – Vestre Landsrets ankedom af 17. juni 2004
·
Fængsel i 10 måneder samt betinget frakendelse af førerretten
Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab ved at have ført personbil, uagtet at han på grund af
mangel
på søvn, jf. færdselslovens § 54, stk. 1, befandt sig i en sådan
tilstand, at han var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde, hvorunder han kørte over i modsatte kørebane, hvor han frontalt ramte
en
modkørende, som blev dræbt. Retten i Grenaa havde i dom af 13. januar 2004
bl.a. anført, at det i bemærkningerne til ændringen af straffelovens
§ 241
i 2002 var anført, at det var hensigten, at forhøjelsen også skulle slå i
gennem i sagen om uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1. Ved Retten i Grenaas dom blev tiltalte
frakendt førerretten i 2 år. Vestre Landsret ændrede Retten i Grenaas
bestemmelse
herom med følgende begrundelse: »4 voterende finder, at der ikke er
omstændigheder ved tiltaltes kørsel, der giver grundlag for at anse kørslen
for
særlig hensynsløs. Da der herefter alene er grundlag for betinget frakendelse
af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, stemmer disse
voterende for, at byrettens dom ændres, således at tiltalte frakendes
førerretten betinget«. Landsretten stadfæstede i øvrigt dommen.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september
2004, foretages følgende ændringer:
§ 241.
Den,
som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8
år.
1.
I
§ 241
indsættes som 2. pkt.:
»Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller
særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende
omstændighed.«
§ 249.
Den,
som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 8 år.
2.
I
§ 249
indsættes som 2. pkt.:
»Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller
særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende
omstændighed.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (27. april 2005) - L 161 Retsinformation · 27. april 2005
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.) Retsinformation · 21. januar 2021
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel) Retsinformation · 14. juni 2005
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Færdsel - Vanvidskørsel Retsinformation · 8. maj 2026
- Skriftlig fremsættelse (26. februar 2002) - L 118 Retsinformation · 26. februar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel Retsinformation · 6. november 2009