Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel)

2004/2 LSF 161Lovforslag som fremsatJustitsministeriet27. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. april 2005 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af straffeloven

(Skærpelse af

straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i

forbindelse

med særligt hensynsløs kørsel)

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21.

september 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 241

indsættes som 2. pkt.:

»Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller

særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende

omstændighed.«

2.

I

§ 249

indsættes som 2. pkt.:

»Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller

særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende

omstændighed.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Læs alt

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens

§ 1 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

;............................................................................

...................

2

2.

Gældende ret

;............................................................................

..............

3

2.1.

Straffeloven

;............................................................................

..................

3

2.2.

Færdselsloven

;............................................................................

...............

4

3.

Retspraksis

;............................................................................

................

5

3.1.

Rigsadvokatens

redegørelse af 20. januar 2004

...........................................

5

3.2.

Rigsadvokatens

redegørelse af 7. marts 2005

..............................................

6

4.

Justitsministeriets overvejelser

............................................................

7

4.1.

Baggrunden for

lovforslaget

.......................................................................

7

4.2.

Lovforslagets

udformning

;...........................................................................

8

5.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

........

9

6.

Hørte myndigheder mv.

;.........................................................................

10

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at opnå en skærpelse af

straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der

sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

I retspraksis er der et forskelligt udgangspunkt for

strafudmålingen afhængigt af, om der er tale om uagtsomt manddrab i

forbindelse

med spirituskørsel eller uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt

hensynsløs

kørsel. Som udgangspunkt bliver spiritusbilister straffet hårdest.

Justitsministeriet finder, at udgangspunktet for

strafudmålingen i normaltilfælde ved uagtsomt manddrab forårsaget af

henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel fremover bør være

ens.

Det samme gælder med hensyn til straffen for uagtsom betydelig

legemsbeskadigelse.

Det foreslås på denne baggrund at ændre straffelovens

bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse,

således at det fremhæves, at det ved strafudmålingen skal anses som særligt

skærpende omstændigheder, at forholdet er begået i forbindelse med

spirituskørsel

eller særligt hensynsløs kørsel. Det forudsættes herved, at uagtsomt

manddrab/betydelig

legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel,

fremover som udgangspunkt straffes lige så strengt som uagtsomt

manddrab/betydelig

legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel.

I lovforslagets bemærkninger er det nærmere angivet,

hvilket forhøjet strafniveau der tilsigtes med lovforslaget. Det skal

samtidig

understreges, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende

omstændigheder.

2. Gældende ret

2.1. Straffeloven

Efter straffelovens § 241 straffes den, som uagtsomt forvolder

en andens død, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.

Straffelovens § 241 svarer for så vidt angår det

objektive gerningsindhold til forsætligt drab (§ 237). Forskellen mellem

straffelovens § 237 og straffelovens § 241 er således på det

subjektive

plan (tilregnelsen).

Det er en betingelse for domfældelse efter straffelovens

§ 241, at døden skal være forvoldt ved gerningsmandens handling eller en

undladelse, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes gerningsmanden

som

uagtsom. Heri ligger, at gerningsmanden ved sin handling eller undladelse har

tilsidesat den agtpågivenhed, som man af hensyn til andre har pligt til at

udvise.

Det praktiske anvendelsesområde for straffelovens

§ 241 om uagtsomt manddrab er navnlig sager om grove

færdselsovertrædelser

begået under kørsel med motorkøretøj.

Bestemmelsen i straffelovens § 241 om uagtsomt

manddrab suppleres af bestemmelsen i straffelovens § 249 om uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse.

Efter straffelovens § 249 straffes den, som uagtsomt

tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, med bøde eller

fængsel

indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel

indtil 8 år.

Straffelovens § 252 indeholder en almindelig regel om

forsætligt fareforvoldende handlinger. Efter § 252, stk. 1,

straffes

med fængsel indtil 8 år den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på

lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller

førlighed.

Bestemmelsen i straffelovens § 252, stk. 1, er et

konkret faredelikt. Det indebærer, at der i det enkelte tilfælde skal kunne

føres bevis for, at der objektivt set har været fare for en anden persons liv

eller førlighed. Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har handlet med

forsæt – det vil sige med kendskab til situationens omstændigheder og

bevidsthed

om, at der forvoldes fare.

Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og færdselsloven (strafskærpelsesloven) blev strafferammerne i

straffelovens § 241, § 249 og § 252 forhøjet fra fængsel

indtil

4 år til fængsel indtil 8 år. Ændringerne havde til formål at skærpe straffen

for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig

fareforvoldelse i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs

kørsel. Der henvises herom til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg

A,

side 2925-3068, tillæg B side 1284-1295, og Folketingets forhandlinger side

3280-3312, 7181-7187 og 7733. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002.

I bemærkningerne til lovforslaget er det angivet, at

straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (i bemærkningerne anvendt

som

samlet betegnelse for spiritus- og promillekørsel) i normaltilfældene

forudsættes

forhøjet fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Forhøjelsen

skulle ligeledes slå igennem i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med

overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1. Efter denne

bestemmelse

må et motordrevet køretøj ikke føres af nogen, som på grund af mangel på

søvn,

påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager er

ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde.

Der kan være skærpende omstændigheder, som gør, at

forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En skærpende

omstændighed

kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel.

Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er

foregået på særligt hensynsløs måde. I sådanne tilfælde, hvor der er tale om

uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i sig

selv

er foregået på en særligt hensynsløs måde, forudsættes det, at der fastsættes

en straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder.

Endvidere er det i bemærkningerne til lovforslaget

forudsat, at straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra

et

strafniveau i normaltilfælde på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders

fængsel,

hvor kørslen i sig selv har karakter af at være særligt hensynsløs. Der

henvises til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938.

Ændringen af strafmaksimum i straffelovens § 249

tilsigtede som udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager

om

uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med

spirituskørsel

eller særligt hensynsløs kørsel. Eksempelvis blev det forudsat, at der i

sager

om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som hidtil var

blevet straffet med 1-3 måneders fængsel, efter lovændringen skulle straffes

med omkring 2-5 måneders fængsel. Der henvises herom til Folketingstidende

2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938.

Med hensyn til straffelovens § 252 er det i

bemærkningerne anført, at lovforslaget som udgangspunkt tilsigter en

tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om forsætlig fareforvoldelse,

der

sker i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, jf.

Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938.

2.2. Færdselsloven

Færdselslovens § 118, stk. 6, indeholder en strafbestemmelse

om særligt hensynsløs kørsel. Efter færdselslovens § 118, stk. 6,

kan

straffen for overtrædelse af færdselsloven under de i § 126,

stk. 2,

nr. 1, nævnte omstændigheder stige til fængsel ind til 1 år, jf. nedenfor om

§ 126, stk. 2, nr. 1.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om

ændring af færdselsloven (Skærpelse af straffen for grove

færdselslovsovertrædelser og indførelse af kørselsforbud). Loven trådte i

kraft

den 1. juli 2001. Færdselslovens § 118, stk. 6, giver mulighed for

at

idømme fængselsstraf i tilfælde af særligt hensynsløs kørsel, hvor der ikke

samtidig foreligger en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold,

forsætligt eller uagtsomt manddrab, grov uagtsom legemsbeskadigelse,

forsætlig

fareforvoldelse mv. Bestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6,

får

således selvstændig betydning, hvor det ikke vil være muligt at dømme efter

straffelovens bestemmelser. Der henvises til Folketingstidende 2000-01,

tillæg

A, side 7019-7040, tillæg B, side 1408-1410, og Folketingets forhandlinger

side

7887-7893, 8580 og 9225.

Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde er i

bemærkningerne bl.a. nævnt grov kap- eller væddekørsel på gade og vej eller

grov chikanekørsel, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7023.

Med hensyn til spørgsmålet om strafudmåling fremgår det af

bemærkningerne til lovforslaget, at det er nærliggende at tage udgangspunkt i

strafniveauet for frihedsstraf for de mindst alvorlige tilfælde af

spirituskørsel.

Det vil således være naturligt, at strafpositionen i førstegangstilfælde

svarer

til strafpositionen ved de mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel,

f.eks.

10-14 dages fængsel. Dette udgangspunkt kan fraviges såvel i skærpende som

formildende retning – herunder til bødeområdet – afhængig af

forholdets

karakter inden for strafferammen på fængsel i indtil 1 år. Det forudsættes

endvidere i bemærkningerne, at frihedsstraffen i almindelighed gøres betinget

på vilkår af, at den dømte udfører samfundstjeneste, og at der i disse

tilfælde

idømmes en tillægsbøde på 1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig bruttoindtægt. Hvis

kørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj, anvendes betinget dom som

udgangspunkt ikke. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side

7024.

Færdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten

findes i §§ 125-129. Efter færdselslovens § 125 og § 126 kan

frakendelse anvendes ved flere typer af færdselslovsovertrædelser. I

færdselsloven skelnes mellem ubetinget og betinget frakendelse.

Efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, skal

retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer frakendes føreren af et

sådant køretøj, såfremt han under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

færdselssikkerheden

har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.

Førerretsfrakendelsen

sker betinget.

Om anvendelsesområdet for færdselslovens § 126,

stk. 1, nr. 1, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen

(Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1995-1996), at disse

situationer i nogle tilfælde er karakteriseret ved, at kørslen er hensynsløs,

chancepræget eller hasarderet, men frakendelse er i disse tilfælde ikke

afhængig af bevis for et særligt dadelværdigt subjektivt forhold.

Bestemmelsen

anvendes også i tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående kørselsfejl, hvor

der ikke er sket en forsætlig eller uagtsom tilsidesættelse af

færdselsreglerne, f.eks. ved en »klapfejl«, herunder et øjebliks

uopmærksomhed

fra førerens side eller en fejlbetjening af køretøjet, eller ved vanskelige

trafikale forhold, f.eks. dårlige oversigtsforhold, glat føre, tåge eller

solblænding.

Det følger endvidere af færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1, at førerretten som hovedregel skal frakendes ubetinget,

hvis føreren forsætligt har voldt skade på andres person eller ting,

forsætligt

har fremkaldt fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på

særligt hensynsløs måde.

Om anvendelsesområdet for færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel er i bemærkningerne

(Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1996-1997) anført

følgende:

»En sådan kørsel er karakteriseret ved, at føreren bevidst

sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed. I modsætning til, hvad der

er

tilfældet med hensyn til anvendelsen af § 126, stk. 1, nr. 1,

stilles

der således her altid krav om en kvalificeret form for tilregnelse.

Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte kørsel, der retter sig mod at forulempe

eller bringe en anden trafikant i fare (chikanekørsel), hasarderet kørsel,

f.eks. for at unddrage sig forfølgning, hård og pågående kørsel, der medfører

konkret skadeforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres med

bevidsthed

om, at den fører til forulempelse eller farefremkaldelse, samt grove former

for

kapkørsel, flokkørsel og lignende ’chokkørsel’. Bestemmelsen vil

også omfatte

kørsel med køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller

styreevne eller andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre

traffikanter, når risikoen har stået eller måttet stå føreren klart. I den

forslåede formulering ligger endvidere, at de følger, som kørslen har haft i

form af personskade eller materiel skade, ikke kan tillægges betydning. Om

kørslen resulterer i sådanne skader, vil ofte bero på tilfældige

omstændigheder,

som ikke har nogen virkelig sammenhæng med kørslens karakter. For så vidt

angår

personskade er forslaget på dette punkt næppe ganske overensstemmende med de

hidtil anlagte synspunkter, idet man efter gældende praksis også i relation

til

frakendelsesspørgsmålet har lagt vægt på, om der er sket personskade af et

sådant omfang, at der har været grundlag for at dømme for uagtsomt manddrab

efter straffelovens § 241 eller uagtsom legemsbeskadigelse efter

straffelovens § 249. Man har imidlertid ikke fundet, at de hensyn til

skadelidtes og omgivelsernes reaktion, som må antages at ligge bag denne

praksis, bør tillægges afgørende betydning for valget mellem betinget og

ubetinget frakendelse.«

Folketingets Retsudvalg tilsluttede sig disse synspunkter

med følgende bemærkninger (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg B,

spalte 966-967):

»Hvad angår grænsen mellem de betingede og ubetingede

tilfælde af frakendelse efter det nye system, kan udvalget med hensyn til

karakteriseringen af begrebet ’på særlig hensynsløs måde’ tilslutte

sig de

eksempler på en sådan kørsel, der er anført i lovforslagets bemærkninger,

herunder at der kan blive tale om ubetinget frakendelse ikke blot ved

egentlig

hasarderet kørsel, men også når en hård og pågående kørsel tillige er farlig

for andre og føreren må have været klar over dette. F.eks. må den, der kører

med betydelig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og fodgængere i

fodgængerovergange, eller som i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt

optrukne

spærrelinier, således at der herved opstår farlige situationer, som regel

siges

at have kørt på særlig hensynsløs måde. Det samme gælder som anført i

lovforslagets bemærkninger den, der anvender et køretøj uden eller med meget

betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre

til

nærliggende risiko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måttet

stå føreren klart.«

Det er således karakteristisk for den særligt hensynsløse

kørsel, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed

Bestemmelserne i færdselslovens § 126, stk. 1,

nr. 1, og stk. 2, nr. 1, om frakendelse finder – i modsætning til

strafbestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6 – anvendelse

også i

tilfælde, hvor der samtidig sker domfældelse for overtrædelse af

straffelovens

§§ 241, 249 eller 252.

Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af

færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved

hastighedsovertrædelser m.v.) er § 126 ændret, således at § 126,

stk. 2, er blevet til stk. 4. Denne ændring, der er en følge af

klippekortsordningen, er endnu ikke trådt i kraft.

Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat forslag

nr. L 7 til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om

spirituskørsel m.v.). Lovforslaget er en genfremsættelse af det lovforslag

nr.

L 148, der blev fremsat den 15. december 2004, jf. Folketingstidende 2004-05,

1. samling, side 4301, og som bortfaldt som følge af afholdelse af

folketingsvalg. Med forslaget ændres § 126, stk. 1, nr. 1, til

§ 125, stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 2, nr. 1, bliver

§ 126, stk. 1, nr. 3.

3. Retspraksis

3.1. Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004

Under behandlingen af lovforslag nr. L 118 af 26. februar

2002 tilkendegav justitsministeren, at Justitsministeriet ville anmode

Rigsadvokaten om nøje at følge retspraksis med henblik på at kunne belyse

udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. Der henvises til

Justitsministeriets besvarelse af 15. maj 2002 af spørgsmål nr. 16 fra

Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af

straffeloven,

retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold,

uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig

fareforvoldelse,

biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og

menneskehandel

mv.) (L 118 – bilag 14).

Justitsministeriet anmodede efter lovens vedtagelse i 2002

Rigsadvokaten om nøje at følge retspraksis med henblik på at kunne belyse

udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden.

Den 20. januar 2004 afleverede Rigsadvokaten 6 redegørelser

til Justitsministeriet om udviklingen i strafniveauet efter ikrafttræden af

lov

nr. 380 af 6. juni 2002. Rigsadvokatens redegørelser er sammen med

Justitsministeriets

notits om udviklingen i strafniveauet efter strafskærpelsesloven og

justitsministerens pressemeddelelse »Strafskærpelser virker« sendt til

Folketingets Retsudvalg den 26. februar 2004 (Alm. del – bilag 537).

Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004 om straffene

i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241, uagtsom

betydelig

legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 og forsætlig

fareforvoldelse

efter straffelovens § 252 i forbindelse med spirituskørsel eller særligt

hensynsløs kørsel omfatter 7 domme, hvor den tiltalte er dømt for

overtrædelse

af straffelovens § 241 i forbindelse med spiritus- eller promillekørsel

eller i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

Det er på baggrund af de indberettede sager og udtalelser

fra de regionale statsadvokater Rigsadvokatens opfattelse, at dommene

generelt

er i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet vedrørende

§ 241 i forarbejderne til loven.

Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar

2004, at der foreligger 7 domme, hvor den tiltalte er dømt for overtrædelse

af

straffelovens § 249 uden samtidig domfældelse for overtrædelse af

straffelovens § 241. I 5 af disse sager er der idømt fængsel i 3 eller 4

måneder. Rigsadvokaten anfører, at de beskrevne domme – bortset fra en

enkelt

dom (hvor dommen imidlertid var i overensstemmelse med anklagemyndighedens

påstand) – ikke giver anledning til bemærkninger.

Af Rigsadvokatens redegørelse fremgår endvidere, at

statsadvokaterne i et vist omfang har fundet det nødvendigt at anke

byretsdomme

om overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249 til landsretten med

henblik

på skærpelse. Flere af statsadvokaterne har i den forbindelse udtalt, at

landsretspraksis følger forarbejderne. Også Rigsadvokatens gennemgang af de

konkrete sager viser, at der generelt er overensstemmelse med

retningslinierne

i forarbejderne. På den baggrund er det Rigsadvokatens opfattelse, at den

tilsigtede skærpelse med enkelte undtagelser er slået igennem i retspraksis.

3.2. Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005

Den 5. november 2004 stillede medlem af Folketinget Peter

Skaarup (DF) følgende spørgsmål (S 655) til justitsministeren til mundtlig

besvarelse:

»Er ministeren enig i, at straffen for hasarderet kørsel

med uagtsomt manddrab til følge bør sidestilles med straffen for

spirituskørsel

med uagtsomt manddrab til følge?«

Justitsministeren tilkendegav den 10. november 2004 i sin

mundtlige besvarelse, at hun var enig i, at der kunne være anledning til at

overveje nærmere, om det er rimeligt at opretholde forskellige udgangspunkter

for strafudmålingen ved uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis

spirituskørsel

og særligt hensynsløs kørsel, men at en nærmere stillingtagen til dette

spørgsmål forudsatte yderligere oplysninger om den gældende retspraksis på

området, herunder om de konkrete forholds indvirken på domstolenes

strafudmåling i de enkelte sager.

For at belyse strafniveauet bad Justitsministeriet i

november 2004 Rigsadvokaten om en redegørelse for retspraksis vedrørende

uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt

hensynsløs kørsel. Det ønskedes i den forbindelse nærmere belyst, om der

bedømt

ud fra omstændighederne i de enkelte sager synes at være nogle

karakteristika,

der kan begrunde en differentiering af strafniveauet i normaltilfældene.

Rigsadvokaten afleverede den 7. marts 2005 en redegørelse

til Justitsministeriet om straffene i sager om uagtsomt manddrab efter

straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig

hensynsløs kørsel. Redegørelsen er optaget som

bilag 1

til lovforslaget.

Redegørelsen omfatter domme afsagt i perioden fra den 1.

august 2003 til udgangen af november 2004 vedrørende sager, hvor der er

domfældt for overtrædelse af straffelovens § 241 og spirituskørsel efter

færdselslovens § 53, overtrædelse af straffelovens § 241 og

færdselslovens § 54, stk. 1, eller overtrædelse af straffelovens

§ 241 og § 252 eller særligt hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens

§ 126, stk. 2, nr. 1. Indberetningsperioden ligger i umiddelbar

forlængelse af den indberetningsordning, som var grundlaget for

Rigsadvokatens

redegørelse af 20. januar 2004, jf. pkt. 3.1. ovenfor.

Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005,

at politikredsene har indberettet i alt 36 domme. Herudover er der i

redegørelsen inddraget 6 domme, som indgik i redegørelsen af 20. januar 2004.

7

domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel,

24 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, 9 domme

vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særligt

hensynsløs kørsel og 2 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med

overtrædelse

af færdselslovens § 54, stk. 1. For en nærmere omtale af dommene

henvises til pkt. 4.1. i redegørelsen.

Sammenfattende viser de domme, der er refereret i

redegørelsen, at der i størstedelen af sagerne er fastsat straffe i

overensstemmelse med udgangspunkterne i forarbejderne til lovændringen i

2002.

I nogle tilfælde er der fastsat straffe, som umiddelbart forekommer at være

mildere end de udgangspunkter for straffastsættelsen, som fremgår af

forarbejderne, men i de fleste tilfælde synes der at have foreligget

konkrete,

formildende omstændigheder, f.eks. en lav alkoholpromille eller personlige

forhold, som efter almindelige strafudmålingsprincipper kan begrunde en

mildere

straf.

Af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 fremgår det,

at der også i retspraksis ved straffastsættelsen differentieres mellem

uagtsomt

manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået

i

forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Uagtsomt manddrab i forbindelse

med

spirituskørsel straffes således strengere end uagtsomt manddrab i forbindelse

med særligt hensynsløs kørsel. Der henvises til redegørelsens pkt. 4.1. og

4.2.

Det fremgår af de domme i redegørelsen, som vedrører

uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel,

at ulykken i de fleste tilfælde er forårsaget af, at

føreren har mistet kontrollen over køretøjet og har påkørt træer eller

lignende, eller at føreren har fejlbedømt afstand og hastighed mv. i

forbindelse med overhaling eller svingning, hvorved der er sket sammenstød.

Endvidere er der en del sager, hvor ulykken er forårsaget af, at føreren er

kørt over i den modsatte vejbane eller har ført køretøjet for langt til

højre,

hvorved der er sket påkørsel af modkørende bilister eller personer i

vejkanten.

Det er karakteristisk for mange af disse sager, at føreren

– bortset fra sin spirituspåvirkethed – ikke forsætligt har

tilsidesat de

almindelige færdselsregler ved at køre på en hasarderet og hensynsløs måde,

men

at ulykken er forårsaget ved førerens uopmærksomhed, ved en fejlbedømmelse af

færdselssituationen eller ved, at føreren ikke har været i stand til at holde

køretøjet i den rigtige vejbane.

Den manglende kørefærdighed er efter redegørelsen normalt

forårsaget af spiritusindtagelsen, som medfører en længere reaktionstid,

formindskelse

af motoriske færdigheder, nedsat dømmekraft og en urealistisk vurdering af

færdselsforholdene og kørslen. Spirituskørsel er således risikobetonet

kørsel.

Med hensyn til

uagtsomt

manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel

er dommene i redegørelsen

karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres

sikkerhed ved grovere overtrædelser af færdselsreglerne. Som det fremgår af

oversigten over dommene vedrørende særligt hensynsløs kørsel, vedrører de

fleste af sagerne betydelige hastighedsovertrædelser, herunder også i områder

med mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg,

kørsel

over for rødt lys samt væddeløbskørsel.

Der er således typisk tale om forsætlige overtrædelser af

færdselsreglerne, og hvor føreren indså eller burde indse risikoen for at

forvolde skade eller fremkalde fare.

Efter Rigsadvokatens opfattelse er denne adfærd som fører

af et motorkøretøj ikke mindre alvorlig eller mindre risikobetonet end

spirituskørslen, hvor kørslen – bortset fra spirituspåvirketheden –

ofte ikke

sker på en særligt uforsvarlig måde. Det kan ifølge Rigsadvokaten endda

anføres, at mange tilfælde af særligt hensynsløs kørsel er mere dadelværdige

end kørsel i spirituspåvirket tilstand med en lav promille. Efter

Rigsadvokatens

opfattelse forekommer det derfor ikke mindre strafværdigt, at man ved bevidst

særligt hensynsløs kørsel forvolder andres død, end når dette skyldes

spirituskørsel.

Med hensyn til strafudmålingen vil det derfor efter

Rigsadvokatens opfattelse være velbegrundet at sidestille særligt hensynsløs

kørsel med kørsel i spirituspåvirket tilstand i de situationer, hvor kørslen

resulterer i personskade eller død, således at udgangspunktet for

straffastsættelsen ved uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs

kørsel ligesom ved spirituskørsel fastsættes til fængsel i 10-12 måneder i

stedet for det nuværende udgangspunkt på fængsel i 6-8 måneder.

I redegørelsen er det i tilknytning hertil anført, at en

sådan forhøjelse efter Rigsadvokatens opfattelse bør overvejes i alle de

tilfælde, der er omfattet af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1,

om

særligt hensynsløs kørsel, jf. ovenfor under pkt. 2.2.

Derimod er der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke

grundlag for at overveje en generel forhøjelse af straffen i de tilfælde,

hvor

uagtsomt manddrab sker i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse af

væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 126,

stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor under pkt. 2.2.

4. Justitsministeriets overvejelser

4.1. Baggrunden for lovforslaget

Som anført ovenfor under pkt. 2.1. blev der ved lov nr. 380

af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven

(strafskærpelsesloven) gennemført en skærpelse af straffen bl.a. for uagtsomt

manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med

spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel.

Før skærpelsen af straffene for uagtsomt manddrab og

uagtsom betydelig legemsbeskadigelse var der i retspraksis en vis forskel i

udgangspunktet for strafudmålingen afhængigt af, om der var tale om uagtsomt

manddrab i forbindelse med spirituskørsel eller uagtsomt manddrab i

forbindelse

med særligt hensynsløs kørsel.

Ved ændringen i 2002 af straffelovens § 241 og

§ 249 blev der ikke lagt op til ændringer på dette punkt. Det er således

som anført ovenfor under pkt. 2.1. angivet i bemærkningerne til lovforslaget,

at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene

forudsattes

forhøjet fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Tilsvarende

er

det angivet, at den udmålte straf for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel,

men hvor kørslen i sig selv har været særligt hensynsløs, i normaltilfældene

burde forhøjes fra 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel. Der

henvises

til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938.

Af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 fremgår det,

at der også i retspraksis ved straffastsættelsen differentieres mellem

uagtsomt

manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået

i

forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Uagtsomt manddrab i forbindelse

med

spirituskørsel straffes således i normaltilfældene som hovedregel strengere

end

uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

Som det fremgår af beskrivelsen af retspraksis under pkt.

3, er uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel

karakteriseret ved forsætlige og grove overtrædelser af færdselsloven, hvor

føreren indså eller burde indse risikoen for at forvolde skade eller

fremkalde

fare, og hvor føreren herved bevidst sætter sig ud over hensynet til andres

sikkerhed. Det kan f.eks. være betydelige hastighedsovertrædelser i områder

med

mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg eller

over

for rødt lys eller væddeløbskørsel.

Både særligt hensynsløs kørsel og spirituskørsel medfører

ofte meget alvorlige ulykker i trafikken. Særligt hensynsløs kørsel er efter

Justitsministeriets opfattelse ikke mindre alvorlig eller mindre

risikobetonet

end spirituskørsel. Det forekommer derfor efter Justitsministeriets

opfattelse

ikke mindre strafværdigt, når særligt hensynsløs kørsel forvolder andres død,

end når dette skyldes spirituskørsel.

Justitsministeriet finder derfor, at der ikke bør

opretholdes forskellige udgangspunkter for strafudmålingen ved uagtsomt

manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs

kørsel.

På den baggrund foreslås det at ændre straffelovens

bestemmelse om uagtsomt manddrab (straffelovens § 241) med henblik på at

skærpe straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs

kørsel. Der foreslås en tilsvarende ændring for så vidt angår uagtsom

betydelig

legemsbeskadigelse (straffelovens § 249), der sker i forbindelse med

særligt hensynsløs kørsel.

4.2. Lovforslagets udformning

Efter straffelovens § 241 straffes den, som uagtsomt

forvolder en andens død, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under

særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Tilsvarende

straffes

efter straffelovens § 249 den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig

skade

på legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under

særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens

§ 241 og § 249, hvori det angives, at hvis forholdet er begået i

forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette

som

en særligt skærpende omstændighed.

Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat forslag

nr. L 7 til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om

spirituskørsel m.v.). Med lovforslaget foreslås færdselslovens § 53

ændret, således at enhver overtrædelse af lovens forbud mod at føre

motordrevet

køretøj med en alkoholpromille under eller efter kørslen på over 0,50

fremover

betegnes spirituskørsel.

Betegnelsen spirituskørsel i det foreslåede nye 2. pkt. i

straffelovens § 241 og § 249 omfatter i overensstemmelse med den

foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 53, stk. 1, kørsel med en

alkoholpromille på over 0,50.

Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende

opregning af særligt skærpende omstændigheder, men derimod alene en

eksemplifikation af tilfælde, der forekommer ofte i praksis.

Med lovforslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker

en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab

(§ 241) i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, således at straffen

for uagtsomt manddrab ved særligt hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene i

dag straffes med 6-8 måneders fængsel, forhøjes til fængsel i 10-12 måneder i

normaltilfældene. Det svarer til straffen for uagtsomt manddrab, der sker i

forbindelse med spirituskørsel. Herved sidestilles særligt hensynsløs kørsel

med spirituskørsel i tilfælde, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende

omstændigheder.

En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal

bedømmes strengere end normalniveauet, kan f.eks. være, at gerningsmanden

tidligere er straffet for spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel.

Det vil også kunne være en skærpende omstændighed, hvis

gerningsmanden tidligere er straffet for anden risikobetonet kørsel, som har

medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været

udtryk for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.

Navnlig kan der imidlertid være grund til at understrege,

at det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse med den særligt

hensynsløse kørsel har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser

af færdselsloven, bedømmes strengt. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er

tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både

betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel

venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. I sådanne tilfælde bør

der forekomme straffe, som ligger væsentligt over normalniveauet på de

ovenfor

angivne 10-12 måneders fængsel.

Det forudsættes, at forhøjelsen af strafudmålingsniveauet i

sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel slår

igennem i de tilfælde, der er omfattet af færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel. Det kan f.eks. være ved

betydelige hastighedsovertrædelser, kørsel venstre om helleanlæg eller over

for

rødt lys i områder med mange fodgængere og andre trafikanter eller ved

væddeløbskørsel.

Om bestemmelsens anvendelsesområde henvises i øvrigt til det, der er anført

ovenfor under pkt. 2.2.

Derimod bør den foreslåede forhøjelse af strafniveauet i

sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel i

overensstemmelse med det af Rigsadvokaten anførte ikke omfatte tilfælde, der

alene er omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, om kørsel

under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Det

hænger

sammen med, at frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 126,

stk. 1, nr. 1, ikke – i modsætning til færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1 – forudsætter et særligt dadelværdigt subjektivt

forhold.

Bestemmelsen i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, omfatter

således

også f.eks. enkeltstående kørselsfejl, hvor der ikke sker en forsætlig eller

uagtsom tilsidesættelse af færdselsreglerne. Der henvises i øvrigt til pkt.

2.2.

Lovforslaget tilsigter endvidere en tilsvarende

forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse

(§ 249), der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Det

forudsættes således, at uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved særligt

hensynsløs kørsel efter lovændringen i normaltilfældene skal straffes med

omkring 2-5 måneders fængsel. Det svarer til straffen i normaltilfældene for

uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med

spirituskørsel.

Ud over de ovenfor nævnte forhøjelser tilsigter forslaget

ikke nogen forhøjelser af strafudmålingsniveauet i sager om overtrædelse af

straffelovens § 241 og § 249.

Særligt om sager vedrørende straffelovens § 252

bemærkes, at den udmålingspraksis, som domstolene fremover på baggrund af

lovforslaget vil fastlægge i forhold til sager omfattet af straffelovens

§ 241 og § 249, må forventes at få afsmittende betydning for

domstolenes udmåling af straf i sager omfattet af straffelovens § 252,

hvor der har foreligget forsætlig fareforvoldelse.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

Med lovforslaget forudsættes som

anført ovenfor under pkt. 4.2., at der sker en forhøjelse af

strafudmålingsniveauet

i sager om uagtsomt manddrab (§ 241) i forbindelse med særligt

hensynsløs

kørsel omfattet af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, således at

særligt

hensynsløs kørsel sidestilles med spirituskørsel i tilfælde, hvor kørslen

resulterer i uagtsomt manddrab. Lovforslaget indebærer herved, at straffen i

disse sager i normaltilfældene forhøjes med 4 måneders fængsel.

Endvidere tilsigtes en lignende forholdsmæssig

forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsom betydelig

legemsbeskadigelse (§ 249), der sker i forbindelse med særligt

hensynsløs

kørsel omfattet af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1. Herved

tilsigtes en forhøjelse af straffen i disse sager på 1-2 måneders fængsel.

Lovforslaget vil som angivet

herudover kunne få afsmittende betydning for domstolenes udmåling af straf i

sager omfattet af straffelovens § 252, hvor der sker forsætlig

fareforvoldelse i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel.

De omstændigheder, der efter

lovforslaget vil begrunde en skærpet strafudmåling, foreligger kun i få

tilfælde

hvert år, og strafforhøjelserne kan derfor ikke formodes at ville indebære

nogen stigning i den samlede strafmasse af betydning.

Lovforslaget skønnes ikke at have

administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ikke økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Lovforslaget har ingen

miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

6. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret samt retterne i

Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede

advokater, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Rådet

for

Større Færdselssikkerhed.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I

bilag 2

til

lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende

regler.

Til § 1

Straffeloven

Til nr. 1 (straffelovens § 241)

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens

§ 241, hvori det præciseres, at hvis forholdet er begået i forbindelse

med

spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt

skærpende omstændighed.

Betegnelsen spirituskørsel omfatter kørsel med en alkoholpromille

på over 0,50.

Der er ikke tale om en udtømmende opregning af særligt

skærpende omstændigheder, men derimod alene en eksemplifikation af tilfælde,

der forekommer ofte i praksis.

Det forudsættes herved, at straffen for uagtsomt manddrab

ved særligt hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene i dag straffes med 6-8

måneders fængsel, forhøjes til fængsel i 10-12 måneder i normaltilfældene,

således at straffen kommer til at svare til straffen for uagtsomt manddrab

ved

spirituskørsel.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende

omstændigheder.

En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal

bedømmes strengere end normalniveauet, kan f.eks. være, at gerningsmanden

tidligere er straffet for spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel.

Det vil også kunne være en skærpende omstændighed, hvis

gerningsmanden tidligere er straffet for anden risikobetonet kørsel, som har

medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været

udtryk for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.

Navnlig kan der imidlertid være grund til at understrege,

at det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse med den særligt

hensynsløse kørsel har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser

af færdselsloven, bedømmes strengt. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er

tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både

betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel

venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. I sådanne tilfælde bør

der forekomme straffe, som ligger væsentligt over normalniveauet på de

ovenfor

angivne 10-12 måneders fængsel.

Det forudsættes, at forhøjelsen af strafudmålingsniveauet i

sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel slår

igennem i de tilfælde, der er omfattet af færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel. Det kan f.eks. være ved

betydelige hastighedsovertrædelser, kørsel venstre om helleanlæg eller over

for

rødt lys i områder med mange fodgængere og andre trafikanter eller ved

væddeløbskørsel.

Derimod omfatter den forudsatte forhøjelse af strafniveauet

i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel ikke

tilfælde, der alene er omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1,

nr.

1, om kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

færdselssikkerheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i de almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, nedenfor.

Til nr. 2 (straffelovens § 249)

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens

§ 249. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om en

tilsvarende ændring af straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab.

I bestemmelsens 2. pkt. præciseres det, at hvis forholdet

er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel,

anses dette som en særligt skærpende omstændighed.

Betegnelsen spirituskørsel omfatter kørsel med en alkoholpromille

på over 0,50.

Der er ikke tale om en udtømmende opregning af særligt

skærpende omstændigheder, men derimod alene en eksemplifikation af tilfælde,

der forekommer ofte i praksis.

Det forudsættes, at uagtsom betydelig legemsbeskadigelse

ved særligt hensynsløs kørsel efter lovændringen skal straffes med omkring

2-5

måneders fængsel i normaltilfældene. Det svarer til straffen ved uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i de almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, ovenfor.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for lovovertrædelser, der begås

efter

lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde.

Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens

§ 1 kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Da der

gælder en særlig kriminallov for Grønland, er der ikke foreslået en

tilsvarende

hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.

Bilag 1

RIGSADVOKATEN

Marts

2005

J.nr.

2004-709-0018

Straffene i sager om uagtsomt manddrab efter

straffelovens § 241

i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel

1. Indledning

Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold,

uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig

fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden,

menneskesmugling

og menneskehandel m.v.) blev strafferammerne for uagtsomt manddrab, uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse (straffelovens

§ 241, § 249 og § 252) forhøjet fra fængsel indtil 4 år til

fængsel indtil 8 år. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002.

Ved skrivelse af 12. juni 2003 anmodede Justitsministeriet mig om

inden udgangen af 2003 at afgive en redegørelse om udviklingen i

strafniveauet

efter lovens ikrafttræden.

I februar 2004 fremsendte jeg til Justitsministeriet en redegørelse

om straffene i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241,

uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 og

forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252 i forbindelse med

spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel.

Redegørelsen indeholdt en beskrivelse af de strafskærpelser, der

var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, en oversigt over konkrete

sager,

der kunne belyse strafniveauet, samt en vurdering af strafniveauet efter

lovændringen. Redegørelsens konklusion var, at den ved lov nr. 380 af 6. juni

2002 tilsigtede strafskærpelse må anses at være slået i gennem i praksis.

Ved skrivelse af 19. november 2004 har Justitsministeriet anmodet

mig om en redegørelse for retspraksis vedrørende uagtsomt manddrab forårsaget

af henholdsvis spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel. Det ønskes i den

forbindelse nærmere belyst, om der bedømt ud fra omstændighederne i de

enkelte

sager synes at være nogle karakteristika, der kan begrunde en differentiering

af strafniveauet i normaltilfældene. Justitsministeriet har endvidere anmodet

om, at redegørelsen indeholder nærmere oplysninger om, i hvilket omfang

konfiskation af køretøjer er anvendt i praksis i sager om særlig hensynsløs

kørsel.

Denne redegørelse indeholder en beskrivelse af de relevante

lovbestemmelser og lovændringen i 2002 (afsnit 2). Grundlaget for

redegørelsen

er beskrevet i afsnit 3. I afsnit 4.1. redegøres for konkrete sager om

uagtsomt

manddrab efter straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel

eller særlig

hensynsløs kørsel. I afsnit 4.2. foretages en sammenligning af domme

vedrørende

uagtsomt manddrab i forbindelse med henholdsvis spirituskørsel og/eller

særlig

hensynsløs kørsel. I afsnit 4.3. beskrives de kriterier, der navnlig her

betydning ved bedømmelsen af den tiltaltes kørsel og den forskyldte straf. I

afsnit 4.4. og 4.5. findes mine overvejelser om henholdsvis strafudmåling og

konfiskation.

Bilaget til redegørelsen indeholder en beskrivelse af de sager,

der har dannet grundlag for undersøgelsen.

2. Relevante bestemmelser i straffeloven og

færdselsloven

2.1. Straffelovens bestemmelse om uagtsomt manddrab

Straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab er efter lov nr. 380

af 6 juni 2002 affattet således:

»§ 241.

Den, som uagtsomt forvolder en andens

død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 8 år.«

Straffelovens § 241 svarer i objektiv henseende til

forsætligt drab. Forskellen mellem straffelovens § 237 om manddrab og

§ 241 om uagtsomt ligger således på det subjektive plan.

En betingelse for domfældelse for overtrædelse af straffelovens

§ 241 er, at døden skal være forvoldt af en handling eller undladelse

fra

den tiltaltes side, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes den

tiltaltes som uagtsom. Heri ligger, at den tiltalte ved sin handling eller

undladelse har tilsidesat den agtpågivenhed, som det af hensyn til andre var

hans pligt at udvise.

Anvendelsesområdet for straffelovens § 241 er navnlig sager

om grove færdselsforseelser begået under kørsel med motorkøretøj. En udvist

uagtsomhed, som f.eks. ville være tilstrækkelig til at den pågældende pådrog

sig et erstatningsansvar efter den almindelige culparegel eller strafansvar

efter færdselsloven, er ikke nødvendigvis tilstrækkelig tilregnelse til

domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 241.

Der gælder således ikke den samme uagtsomhedsnorm i alle

sammenhænge. Det betyder, at en uagtsomhed meget vel kan tænkes at være for

ringe til at opfylde tilregnelseskravene i straffeloven, men alligevel

medfører

straf efter færdselslovgivningen.

Som eksempel herpå kan nævnes en dom afsagt af Vestre Landsret

refereret i TfK 2000, side 165, hvor den tiltalte havde bakket en sættevogn

ind

i en indkørsel. Under bakningen blev sættevognen påkørt af en personbil, hvis

fører blev dræbt. Den tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af

færdselslovens

§§ 3 og 18 ved ikke at have sikret sig, at bakningen kunne udføres uden

fare og ulempe. Lastvognens lygter og havariblink var synlige på lang

afstand.

Landsretten fandt ikke, at tiltalte havde udvist en sådan grad af uagtsomhed,

at han var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241.

Om en øvre grænse i relation til straffelovens § 241

bemærkes, at den bilist, der kører med en meget stor fart, muligvis er klar

over risikoen for, at han kan komme til at dræbe en anden. Hvis han rent

faktisk påkører og dræber en anden, men har fortrængt risikoen – sagt

til sig

selv, at det ikke ville ske – har han alene handlet uagtsomt i forhold

til

drabet. I den strafferetlige litteratur om forsæt nævnes det som et eksempel,

at den, som indvilliger i risikoen for trafikdrab – dvs. siger til sig

selv, at

det er der ikke noget at gøre ved – kan have forsæt til drab efter

straffelovens § 237 i form af dolus eventualis. Der er imidlertid så

vidt

vides ikke hidtil domfældt for drab ved grov hensynsløs kørsel, der medfører

dødsfald, og det er heller ikke i forarbejderne til den sidste ændring af

straffelovens

§ 241 i 2002 nævnt, at dette skulle være en mulighed, selv om denne

lovændring særligt angik trafikdrab.

Om straffene i sager om uagtsom manddrab samt i sager om

overtrædelse af straffelovens § 249 og § 252 fremgår følgende af

forarbejderne til lovændringen i 2002 (lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 2.3.3.):

»Hensynsløs og farlig adfærd i

trafikken medfører ofte meningsløse dødsfald og meget alvorlige skader. Når

et

menneske bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken, er det en

menneskelig tragedie for både ofret og dennes pårørende.

Det nuværende strafniveau i sager om

uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse,

der

sker i forbindelse med samtidig overtrædelse af færdselsloven, afspejler

efter

Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af

ofret,

der finder sted. Samfundets klare afstandtagen fra denne form for

kriminalitet

bør derfor i højere grad komme til udtryk i straffelovens strafferammer.

På den baggrund foreslår

Justitsministeriet, at strafmaksimum i straffelovens § 241, § 249

og

§ 252 sættes op fra de nuværende 4 år til 8 års fængsel.

Med forslaget forudsættes det, at der i

retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt

manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne anvendt som samlebetegnelse

for både spiritus- og promillekørsel), således at straffen for uagtsomt

manddrab

ved spirituskørsel i normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder til

fængsel i 10-12 måneder.

Der kan være skærpende omstændigheder,

som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En

skærpende

omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for

spirituskørsel.

Det vil også være en skærpende

omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2.1., vil straffen i sådanne tilfælde blive

udmålt

i niveauet omkring 1 års fængsel. Det forudsættes, at der i sager, hvor der

er

tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i

sig selv er foregået på en særlig hensynsløs måde, fremover fastsættes en

straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder.

Endvidere forudsættes det, at straffen

for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende

strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel i tilfælde, hvor

kørslen i sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs.

Lovforslaget tilsigter endvidere som

udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens § 249) og forsætlig

fareforvoldelse

(straffelovens § 252), der sker i forbindelse med spirituskørsel,

overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, eller særlig

hensynsløs

kørsel. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig

legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som i dag straffes med 1-3 måneders

fængsel, efter lovændringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel.«

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget i afsnit 1.2., at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på

domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder,

og

at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

Af de specielle bemærkninger til § 241 fremgår:

»Det forudsættes således, at

straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne

anvendt

som samlet betegnelse for spiritus- og promillekørsel), der i

normaltilfældene

i dag af domstolene straffes med 6-8 måneders fængsel, i retspraksis forhøjes

til fængsel i 10-12 måneders fængsel. Det er hensigten, at forhøjelsen også

skal slå igennem i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse

af

færdselslovens § 54, stk. 1.

Der kan være skærpende omstændigheder,

som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En

skærpende

omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for

spirituskørsel.

Det vil også være en skærpende

omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2.1. i de almindelige bemærkninger, vil straffen

i

sådanne tilfælde, hvor der er tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel, og hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig

hensynsløs

måde, i dag blive udmålt i niveauet omkring 1 års fængsel. Det forudsættes,

at

der i sager af denne karakter fremover fastsættes en straf, der er markant

højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder.

Endvidere forudsættes det, at straffen

for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende

strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel, hvor kørslen i

sig selv har karakter af at være særlig hensynsløs.«

Endvidere findes i bilag 4 til lovforslaget en beskrivelse

af det hidtidige strafniveau for overtrædelse af straffelovens bestemmelser

om

uagtsomt manddrab, grov uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig

fareforvoldelse

i færdselssager.

2.2. Relevante bestemmelser i færdselsloven

Færdselsloven indeholder i § 118, stk. 6, en

straffebestemmelse om særlig hensynsløs kørsel. Bestemmelsen henviser til

færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, om førerretsfrakendelse ved

særlig hensynsløs kørsel. Endvidere findes i § 126, stk. 1, nr. 1,

en

regel om førerretsfrakendelse ved kørsel under tilsidesættelse af væsentlige

hensyn til færdselssikkerheden.

Ifølge færdselslovens § 118, stk. 6, kan straffen for

overtrædelse af færdselsloven stige til fængsel indtil 1 år, hvis der

foreligger omstændigheder som nævnt i færdselslovens § 126, stk. 2,

nr. 1. Bestemmelsen gør det muligt at idømme frihedsstraf i tilfælde af

særlig

hensynsløs kørsel, herunder ved forsætlig fareforvoldelse og skade, hvor der

ikke samtidig foreligger en overtrædelse af f.eks. straffelovens § 241,

246 eller 252. Bestemmelsen anvendes således, hvor det ikke vil være muligt

at

idømme frihedsstraf efter straffelovens bestemmelser.

Udgangspunktet for sanktionen ved anvendelse af færdselslovens

§ 118, stk. 6, er ifølge bestemmelsens forarbejder 10-14 dages

fængsel, som kan fraviges i såvel skærpende som formildende retning herunder

til bødeområdet. Det er endvidere forudsat, at frihedsstraffen i

almindelighed

gøres betinget på vilkår af, at den dømte udfører samfundstjeneste, samtidig

med, at der idømmes en tillægsbøde. Som udgangspunkt kan betinget dom dog

ikke

anvendes, hvis kørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj.

Færdselslovens § 126 er affattet således:

»§ 126. Retten til at

føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et

sådant køretøj, såfremt han:

1)

under

tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade

på

person eller ting eller fremkaldt fare herfor,

Nr. 2-6. (Udeladt)

Stk. 2. Frakendelsen sker betinget,

medmindre føreren:

1)

forsætlig

har voldt skade på andres person eller ting, forsætlig har fremkaldt

nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig

hensynsløs måde,

Nr. 2-5. (Udeladt)«

Færdselsloven § 126 angår førerretsfrakendelse. Som

det fremgår af bestemmelsen, sker førerretsfrakendelsen betinget, såfremt

føreren har ført et motorkøretøj under tilsidesættelse af væsentlige hensyn

til

færdselssikkerheden, hvorimod frakendelsen sker ubetinget, hvis

motorkøretøjet

er ført på en særlig hensynsløs måde.

Bestemmelsen skelner således mellem kørsel, der sker under

tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og kørsel, som

kan betegnes som særlig hensynsløs.

Anvendelsesområdet for færdselslovens § 126, stk. 1, nr.

1, om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden er

beskrevet

således i forarbejderne til bestemmelsen (FT 1974-1975, 2. samling, tillæg A,

sp. 1995-1996):

»Med udtrykket »under

tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden« sigtes der for

det første til tilfælde, hvor grundlæggende og sikkerhedsmæssigt

betydningsfulde

færdselsregler er tilsidesat. Er der tale om overtrædelse af sådanne

fundamentale færdselsregler, vil frakendelse i overensstemmelse med gældende

praksis kunne ske, selv om der ikke foreligger en særligt kvalificeret form

for

tilregnelse i form af forsæt, grov uagtsomhed, bevidst uagtsomhed eller

lignende. Efter Justitsministeriets mening er det både af generalpræventive

grunde og af hensyn til mulighederne for at fastlægge en nogenlunde ensartet

og

overskuelig praksis af væsentlig betydning, at frakendelse i disse tilfælde

ikke gøres afhængig af bevis for et særligt dadelværdigt subjektivt forhold.

Tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden vil endvidere

kunne foreligge, hvor kørslen – selv om der ikke er tale om overtrædelse

af

fundamentale færdselsregler – må karakteriseres som hensynsløs,

hasarderet

eller chancepræget. I begge situationer kræves det tillige, at kørslen har

voldt skade eller fremkaldt fare herfor. Med reglen om farefremkaldelse har

det

ikke været hensigten at stille krav om, at der nødvendigvis skal foreligge en

aktuel fare. Det vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt, at der ved

overtrædelsen af den pågældende færdselsregel typisk skabes en farlig

situation.

Netop den i subjektiv henseende dadelværdige kørsel, f.eks. overhaling under

overskridelse af dobbelte spærrelinier, vil ofte være karakteriseret ved, at

den – selv om der ikke fremkaldes nogen konkret overhængende fare –

er egnet

til at fremkalde fare.«

Anvendelsesområdet for færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1, om særlig hensynsløs kørsel er beskrevet således i

forarbejderne

til bestemmelsen (FT 1974-1975, 2. samling, tillæg A, sp. 1996-1997):

»Foruden tilfælde, hvor der

foreligger forsætlig skadetilføjelse, f.eks. forsætlig påkørsel, skal

ubetinget

frakendelse ske, hvor føreren forsætlig har fremkaldt nærliggende fare for

skadetilføjelse

eller i øvrigt har kørt på en særlig hensynsløs måde. En sådan kørsel er

karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres

sikkerhed. I modsætning til, hvad der er tilfældet med hensyn til anvendelsen

af § 126, stk. 1, nr. 1, stilles der således her altid krav om en

kvalificeret form for tilregnelse. Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte

kørsel,

der retter sig mod at forulempe eller bringe en anden trafikant i fare

(chikanekørsel), hasarderet kørsel, f.eks. for at unddrage sig forfølgning,

hård og pågående kørsel, der medfører konkret skadeforvoldelse eller

farefremkaldelse, og som udføres med bevidsthed om, at den fører til

forulempelse eller farefremkaldelse, samt grove former for kapkørsel,

flokkørsel og lignende »chokkørsel«. Bestemmelsen vil også omfatte kørsel med

køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller

andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre trafikanter, når

risikoen har stået eller måttet stå føreren klart. I den foreslåede

formulering

ligger endvidere, at de følger, som kørslen har haft i form af personskade

eller materiel skade, ikke kan tillægges betydning. Om kørslen resulterer i

sådanne

skader, vil ofte bero på tilfældige omstændigheder, som ikke har nogen

virkelig

sammenhæng med kørslens karakter. For så vidt angår personskade er forslaget

på

dette punkt næppe ganske overensstemmende med de hidtil anlagte synspunkter,

idet man efter gældende praksis også i relation til frakendelsesspørgsmålet

har

lagt vægt på, om der er sket personskade af et sådant omfang, at der har

været

grundlag for at dømme for uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241

eller uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249. Man har

imidlertid ikke fundet, at de hensyn til skadelidtes og omgivelsernes

reaktion,

som må antages at ligge bag denne praksis, bør tillægges afgørende betydning

for valget mellem betinget og ubetinget frakendelse.«

Retsudvalget tilsluttede sig disse synspunkter med

følgende bemærkninger (FT 1974-1975, 2. samling, tillæg B, sp. 966-967):

»Hvad angår grænsen mellem de

betingede og ubetingede tilfælde af frakendelse efter det nye system, kan

udvalget

med hensyn til karakteriseringen af begrebet »på særlig hensynsløs måde«

tilslutte sig de eksempler på en sådan kørsel, der er anført i lovforslagets

bemærkninger, herunder at der kan blive tale om ubetinget frakendelse ikke

blot

ved egentlig hasarderet kørsel, men også når en hård og pågående kørsel

tillige

er farlig for andre og føreren må have været klar over dette. F.eks. må den,

der kører med betydelig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og

fodgængere

i fodgængerovergange, eller som i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt

optrukne spærrelinier, således at der herved opstår farlige situationer, som

regel siges at have kørt på særlig hensynsløs måde. Det samme gælder som

anført

i lovforslagets bemærkninger den, der anvender et køretøj uden eller med

meget

betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre

til

nærliggende risiko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måttet

stå føreren klart.«

Karakteristisk for den særlig hensynsløse kørsel er

således, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed,

hvilket ikke er en betingelse for så vidt angår den, som ved sin kørsel har

tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Bestemmelserne i § 126, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,

nr. 1, om førerretsfrakendelse finder – i modsætning til færdselslovens

§ 118, stk. 6 – anvendelse også i tilfælde, hvor der samtidig

sker

domfældelse efter straffelovens bestemmelser i § 241, § 249 og

§ 252.

Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 er § 126 er ændret, således

at stk. 2 er blevet til stk. 4. Denne ændring af § 126, som er

en følge af indførelsen af et klippekortsystem, træder i kraft på et af

justitsministeren

endnu ikke fastsat tidspunkt.

2.3. Straffelovens bestemmelse om forsætlig

fareforvoldelse

Straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse er efter lov

nr. 380 af 6 juni 2002 affattet således:

»§ 252. Med fængsel

indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på

lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller

førlighed.

Stk. 2-3. (Udeladt)«

Straffelovens § 252, stk. 1, er i modsætning

til færdselslovens § 126 et konkret faredelikt, som forudsætter, at der

i

det givne tilfælde har været fare for en anden persons liv eller førlighed.

Det

er således ikke tilstrækkeligt, at handlingen generelt set er farlig.

Anvendelse af denne bestemmelse forudsætter, at der foreligger forsæt.

Der er i teorien uenighed om, hvorvidt der bør straffes i

sammenstød mellem straffelovens § 241 og § 252, stk. 1. Denne

uenighed genfindes i praksis. Således er der i dom 32 i bilaget til denne

redegørelse

frifundet for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i

forhold

til den dræbte, men dømt herfor i forhold til anden person, hvis liv eller

førlighed konkret var i fare som følge af tiltaltes kørsel. I dom 7 er der

straffet både for overtrædelse af straffelovens § 241 og § 252 i et

tilfælde, hvor tiltalte førte bil med en hastighed på

125 km/t

mod tilladt

60 km/t, hvorved han påkørte en

fodgænger, der krydsede gaden. Der er ikke oplysninger i dommen om, at der

forelå konkret fare for andre.

Strafferammen i straffelovens § 252 blev ved lov nr. 380 af

6. juni 2002 forhøjet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 8 år. Om

denne

forhøjelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der er

gengivet under afsnit 2.1. ovenfor, der tager sigte på den situation, hvor

der

ikke samtidig straffes for overtrædelse af straffelovens § 241 eller

§ 249.

2.4. Færdselslovens § 133 a om konfiskation af

motorkøretøj

Bestemmelsen i færdselslovens § 133 a om konfiskation af

motorkøretøj er affattet således:

»§ 133 a. Ved særlige

grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation

af

det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for

påkrævet

for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven og såfremt

konfiskationen ikke er urimelig.

Stk. 2. I øvrigt gælder borgerlig

straffelovs regler om konfiskation.«

Færdselslovens § 133 a giver udtrykkelig hjemmel

til konfiskation af motorkøretøjer ved særlig grove eller gentagne

overtrædelser af færdselsloven. Bestemmelsen, som supplerer straffelovens

regler om konfiskation, anvendes navnlig ved grove eller gentagne tilfælde af

spirituskørsel, ved gentagne kørsler i frakendelsestiden og ved gentagne

kørsler, hvor føreren på intet tidspunkt har erhvervet kørekort.

I forarbejderne til færdselslovens § 133 a om konfiskation af

motorkøretøjer er der bl.a. anført således om bestemmelsens anvendelse (FT

1990/1991, 2. samling, tillæg A, sp. 1196):

»Efter Justitsministeriets

opfattelse bør domstolene i videre omfang end tilfældet er i dag benytte

konfiskation af de anvendte motorkøretøj som en yderligere sanktion ved

særlig

grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven. Det er navnlig

hensigten,

at konfiskation skal kunne ske i følgende typer af færdselslovsovertrædelser:

1.

Grove

eller gentagne tilfælde af spirituskørsel, herunder også enkeltstående

tilfælde, hvor forholdet er udtryk for en særlig hensynsløs tilsidesættelse

af

færdselssikkerheden,

2.

gentagne

kørsler i frakendelsestiden, der viser en manglende respekt for førerrettens

frakendelse

uden at antallet af kørsler tilnærmelsesvis nærmer sig 8-10 kørsler i

frakendelsestiden,

og

3.

gentagne

kørsler uden nogensinde at have erhvervet kørekort.

Det vil for alle ovennævnte tilfælde

gælde, at det er en forudsætning for konfiskation, at denne må anses for

påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven.

Endvidere

må konfiskationen ikke være urimelig.«

Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd og forarbejder,

er det ikke en betingelse for konfiskation af et motorkøretøj, at den

pågældende tidligere er straffet for eksempelvis spirituskørsel eller særlig

hensynsløs kørsel. Men da det tillige er en betingelse for konfiskation, at

denne

må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af

færdselsloven,

vil der i praksis næppe være tilstrækkeligt grundlag for konfiskation,

medmindre den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af

færdselsloven. Konfiskation kunne dog eventuelt tænkes, f.eks. hvis den

pågældende

har ført motorkøretøj, selvom hans førerret er inddraget administrativt, og

han

dermed har udvist manglende respekt for inddragelsen.

Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat lovforslag om

ændring af færdselsloven, herunder om ændring af færdselslovens § 133 a,

som ifølge lovforslaget skal have følgende affattelse:

»§ 133 a. Ved grove eller

gentagne overtrædelser af færdselsloven kan der ske konfiskation af det ved

overtrædelsen

anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis det må anses

for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven.

Under

tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motordrevet køretøj,

hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, der havde foretaget

overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.

Stk. 2. Konfiskation skal ske, hvis

ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille

over

1,20, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og den pågældende 2

gange tidligere inden for de seneste 3 år, før det nye forhold er begået, har

gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille over 1,20, der har medført

ubetinget frakendelse af førerretten. Konfiskation skal ske, selv om

køretøjet

ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2

kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Stk. 4. I øvrigt gælder

straffelovens regler om konfiskation.«

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der

under punkt 9.1.3. bl.a. anført således:

»Justitsministeriet er enig i,

at en øget anvendelse af muligheden for konfiskation dels vil mindske

risikoen

for, at den pågældende begår grove yderligere eller gentagne

færdselslovsovertrædelser,

dels vil styrke den præventive effekt af reglen. Justitsministeriet kan på

den

baggrund tiltræde, at anvendelsesområdet for færdselslovens

konfiskationsbestemmelse udvides i forhold til den gældende bestemmelse i

§ 133

a, stk. 1. Bestemmelsen i § 133 a, stk. 1, finder som hidtil

anvendelse både i forbindelse med spirituskørsel og i forbindelse med andre

grove færdselslovsovertrædelser, f.eks. ved særlig hensynsløs kørsel. Med den

foreslåede ændring tilsigtes en udvidet brug af konfiskation i forbindelse

med grove

færdselslovsovertrædelser, hvad enten der er tale om spirituskørsel, kørsel i

frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørsel eller andre grove overtrædelser.«

Og videre:

»Justitsministeriet vil anmode

Rigsadvokaten om nøje at følge anvendelsen i praksis af den obligatoriske

konfiskationsregel. Justitsministeriet vil endvidere anmode Rigsadvokaten om

at

overveje behovet for retningslinier på området med henblik på at sikre, at

anklagemyndigheden i videre omfang end i dag nedlægger påstand om

konfiskation af

det anvendte køretøj. Justitsministeriet vil i den forbindelse anmode

Rigsadvokaten om også at overveje behovet for retningslinier for konfiskation

af køretøjer, som ejes af tredjemand, med henblik på at sikre, at

anklagemyndigheden er tilstrækkelig opmærksom på muligheden for konfiskation

i

disse tilfælde.«

3. Grundlaget for denne redegørelse

Ved skrivelse af 2. december 2004 til samtlige politimestre samt

Politidirektøren i København anmodede jeg politikredsene om at indsende kopi

af

domme afsagt i perioden fra den 1. august 2003 til udgangen af november 2004

vedrørende sager, hvor der var domfældt for:

–

overtrædelse af

straffelovens § 241 og spiritus/promillekørsel, jf. færdselslovens

§ 53,

–

overtrædelse af

straffelovens § 241 og færdselslovens § 54, stk. 1, eller

–

overtrædelse af

straffelovens § 241 og forsætlig fareforvoldelse, jf. straffelovens

§ 252, eller særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1.

Indberetningsperioden er valgt således, at den ligger i umiddelbar

forlængelse af den indberetningsordning, som var grundlaget for min

redegørelse

af januar 2004, der er nævnt ovenfor under punkt 1.

4. Vurdering og overvejelser vedrørende straffene og

konfiskation

4.1. De konkrete sager, der er indberettet af

politikredsene

Politikredsene har hertil indberettet i alt 36 domme, hvor der i

perioden fra den 1. august 2003 til udgangen af november 2004 er domfældt for

uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, uagtsomt manddrab i

forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, og

uagtsomt

manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel.

Vedrørende enkelte af de 36 indberettede domme er der efter

udgangen af november 2004 afsagt en ankedom. Ankedommen er i disse tilfælde

inddraget i redegørelsen.

Endvidere har jeg i denne redegørelse inddraget seks domme, som

indgik i min redegørelse fra januar 2004. Denne tidligere redegørelse

indeholdt

syv domme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 241, men den ene

(dom

1 i 2004-redegørelsen) var under anke og er efterfølgende indberettet som en

af

de ovennævnte 36 domme.

Grundlaget for denne redegørelse er således i alt 42 sager, som er

beskrevet nærmere i bilaget til redegørelsen.

Dommenes resultat er gengivet i skemaet nedenfor:

§ 241 i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel

§ 241 i forbindelse med spirituskørsel

§ 241 i forbindelse med spirituskørsel og særlig

hensynsløs kørsel

Dom 1-2 (60 dage)

Dom 3 (4 måneder)

Dom 4-5 (6 måneder)

Dom 6 (9 måneder, fællesstraf)

Dom 7 (10 måneder)

Dom 8 (60 dage og bøde)

Dom 9 (4 måneder)

Dom 10 (6 måneder)

Dom 11-14 (10 måneder)

Dom 15 (1 år, heraf 8 måneder betinget)

Dom 16 (1 år, heraf 6 måneder betinget med særvilkår)

Dom 17–22 (1 år)

Dom 23 (1 år og 1 måned)

Dom 24-26 (1 år og 3 måneder)

Dom 27 (1 år og 4 måneder)

Dom 28-29 (1 år og 6 måneder, fællesstraffe)

Dom 30 (3 år)

Dom 31 (6 måneder)

Dom 32 (7 måneder, tillægsstraf)

Dom 33 (10 måneder)

Dom 34 (1 år og 3 måneder)

Dom 35-37 (1 år og 6 måneder)

Dom 38-39 (2 år)

Dom 40 (2 år og 6 måneder)

Udgangspunktet for straffastsættelse i sager om

uagtsomt

manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel

bør ifølge

forarbejderne til ændringen i 2002 af straffelovens § 241 være fængsel i

6-8 måneder.

Strafudmålingen i dom 1 (fængsel i 60 dage) og dom 2 (fængsel i 60

dage) ligger væsentligt under dette niveau, mens strafudmålingen i dom 3

(fængsel i 4 måneder) ligger under.

Dom 1 (fængsel i 60 dage), som er en ankedom, vedrører et

tilfælde, hvor tiltalte skiftede kørebane på grund af en forankørende, som

var

standset for rødt lys, hvorefter tiltalte kørte ind i det lysregulerede kryds

for rødt lys. I krydset påkørte tiltalte en venstresvingende bilist, hvilket

medførte,

at tiltalte mistede kontrollen med bilen og påkørte to fodgængere, som begge

blev dræbt. Det er i dommen anført, at tiltalte havde ført bilen på en særlig

hensynsløs måde. Anklagemyndigheden havde under sagen påstået stadfæstelse.

Dom 2 (fængsel i 60 dage) vedrører et tilfælde, hvor tiltalte, som

ikke tidligere var straffet, i tættere bebygget område førte en bil med ca.

90 km/t. I en venstresvingskurve

mistede tiltalte kontrollen med bilen, som skred over i modsatte

kørebanehalvdel, hvor den påkørte en modkørende varebil og efterfølgende en

knallertkører, som blev dræbt. Det er i dommen anført, at tiltaltes kørsel

har

været hensynsløs, men dommen indeholder ingen begrundelse for

strafudmålingen.

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

Dom 3 (fængsel i 4 måneder), som er en ankedom, vedrører et

tilfælde, hvor tiltalte, som ikke tidligere var straffet, i tættere bebygget

område foretog en overhaling i modsatte kørebane og fortsatte kørslen venstre

om et helleanlæg, hvorefter han i venstre vognbane påkørte en fodgænger, som

blev dræbt. Kørslen venstre om helleanlægget synes efter det i dommen anførte

at være sket som en undvigemanøvre. Ved byrettens dom blev straffen udmålt

til

fængsel i 20 dage. Landsretten forhøjede under hensyn til kørslens

hensynsløse

karakter og under henvisning til forarbejderne til straffelovens § 241

straffen til fængsel i 4 måneder.

I dom 4 og dom 5 (begge fængsel i 6 måneder), dom 6 (9 måneder) og

dom 7 (fængsel i 10 måneder) er straffen fastsat i overensstemmelse med

udgangspunktet i forarbejderne eller højere.

Henset til, at dom 2 (fængsel i 60 dage) er under anke, er det

alene dom 1 (fængsel i 60 dage) og dom 3 (fængsel i 4 måneder), som giver mig

anledning til bemærkninger. Dom 1 forekommer mild, og anklagemyndighedens

påstand burde efter min opfattelse have været skærpelse. I dom 3 blev der ved

strafudmålingen henvist til forarbejderne til straffelovens § 241,

hvorefter straffen blev væsentligt forhøjet i forhold til byrettens resultat.

Straffastsættelsen i landsretten er som anført sket under henvisning til

lovforarbejderne. Dette sammenholdt med den af byretten udmålte straf på

fængsel i 20 dage indikerer efter min opfattelse, at tiltaltes hensynsløse

kørsel konkret af såvel by- som landsret er vurderet til at være af mildere

karakter. I ingen af dommene var den tiltalte straffet af betydning for

sagen.

Udgangspunktet for straffastsættelse i sager om

uagtsomt

manddrab i forbindelse med promille- og spirituskørsel

bør ifølge

forarbejderne til ændringen i 2002 af straffelovens § 241 være fængsel i

10-12 måneder.

Dom 8 (fængsel i 60 dage og bøde), dom 9 (fængsel i 4 måneder) og dom

10 (fængsel i 6 måneder) ligger under dette niveau.

Dom 8, der alene medførte en straf på fængsel i 60 dage og en

bøde, er speciel, fordi der var tale om fastsættelse af en tillægsstraf i

medfør af straffelovens § 89 til en dom for røveri på fængsel i 1 år og

3

måneder. Endvidere var tiltaltes promille 0,55 og derfor kun lige omfattet af

de i forarbejderne angivne retningslinier. Straffen forekommer dog alligevel

mild, men sagen blev ikke forelagt statsadvokaten inden ankefristens udløb.

I dom 9 blev straffastsættelsen på 4 måneders fængsel af byretten

begrundet med, at den tiltaltes alkoholpromille var i området 0,50 til 0,80.

Sagen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, men

landsretten stadfæstede byrettens dom. Den dræbte var passager i tiltaltes

bil.

Tiltalte var ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

I dom 10 er straffastsættelsen på fængsel i 6 måneder ikke nærmere

begrundet, men det fremgår af dommen, at den dræbte var passager i tiltaltes

bil. Den tiltalte var ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

I dommene 15 og 16 blev straffen delvist betinget.

I dom 15 blev straffen udmålt til fængsel i 1 år, men 8 måneder

blev gjort betinget, da der alene var tale om promillekørsel (1,03), og fordi

afdøde, der var passager i bilen, selv havde valgt at deltage i kørslen efter

et værtshusbesøg. Den tiltalte var ikke tidligere straffet.

I dom 16 blev straffen ligeledes udmålt til fængsel i 1 år, hvoraf

6 måneder blev gjort betinget. Om strafudmålingen henviste retten til

Højesterets

dom i UfR 1996, side 1017, hvoraf det fremgår, at udgangspunktet for

straffastsættelsen burde være fængsel i 6-8 måneder samt til, at

strafferammen

i straffelovens § 241 var hævet fra 4 til 8 år. Om valget af delvist

betinget dom anførte retten, at tiltalte var i misbrugsbehandling. Fortsat

misbrugsbehandling blev fastsat som vilkår til den betingede del af dommen.

Den

tiltalte var ikke straffet af betydning for sagen.

I dommene 11-30 er straffene fastsat i niveauet mellem 10 måneder

til og med 3 år. Der er således i disse sager udmålt straffe svarende til

udgangspunktet på fængsel i 10-12 måneder eller højere straffe.

Udgangspunktet for straffastsættelse i sager

uagtsomt manddrab

i forbindelse med promille- og spirituskørsel og særlig hensynsløs

kørsel

bør ifølge forarbejderne til straffelovens § 241 være markant højere end

fængsel i 10-12 måneder.

Strafudmålingen i dom 31 og 32 ligger væsentligt under dette

niveau, mens strafudmålingen i dom 33 ligger under.

Dom 31 (fængsel i 6 måneder) vedrører et tilfælde, hvor den

tiltalte, som tidligere var frakendt førerretten betinget for

hastighedsoverskridelse,

med en alkoholpromille på 0,63 på en landevej med ca.

150 km/t

foretog en overhaling.

Herefter kørte han ind i en forankørende bil, hvori tre personer blev dræbt.

Dommen indeholder ingen nærmere begrundelse for strafudmålingen.

Dom 32 (fængsel i 7 måneder), som er en ankedom, vedrører et

tilfælde, hvor den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, med en

alkoholpromille på 0,53 kørte væddeløbskørsel med en medtiltalt, hvis liv

eller

førlighed han tillige udsatte for fare, jf. straffelovens § 252,

hvorefter

han kørte frontalt ind i en højresvingende bil, hvis fører blev dræbt.

Dom 33 (fængsel i 10 måneder) vedrører et tilfælde, hvor den

tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, med en

alkoholpromille på 0,70 førte en bil i en motorvejskurve med mindst

160 km/t, hvor højst tilladte

hastighed var

90 km/t,

hvilket medførte, at han mistede kontrollen over bilen, som påkørte

autoværnet,

hvorved tiltaltes ven, der var passagerer i bilen, blev dræbt.

Straffastsættelsen er begrundet med den påvirkning, færdselsuheldet har haft

på

tiltaltes personlige forhold. Disse er ikke nærmere oplyst i dommen.

I dom 34-40 er straffen fastsat mellem 1 år og 3 måneder og 2 år

og 6 måneder, hvilket svarer til angivelsen i forarbejderne om en straf, der

markant overstiger 10-12 måneder.

Det er alene dommene 31, 32 og 33, der giver mig anledning til bemærkninger.

I dommene 31 og 32 har den tiltaltes alkoholpromille været meget lav og har

således kun lige været omfattet af de i forarbejderne angivne retningslinier.

I

dom 31 var tiltalte endvidere tidligere frakendt førerretten betinget for

hastighedsoverskridelse, og dommen forekommer derfor mild, selvom tiltaltes

alkoholpromille var lav. I dom 33 var den dræbte tiltaltes ven, og

straffastsættelsen er begrundet med den påvirkning færdselsuheldet har haft

på

tiltaltes personlige forhold. Hertil kommer, at tiltaltes alkoholpromille var

forholdsvis lav.

Uden for de i skemaet opregnede tilfælde er der indberettet to

domme (dom 41 og 42), hvor der er domfældt for

uagtsomt manddrab i

forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1.

Begge domme vedrører bilister, som er faldet i søvn under kørslen, og i begge

tilfælde medførte dette, at andre trafikanter blev dræbt.

I dom 41 (betinget fængsel i 30 dage) blev tiltaltes kørsel

henført under færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, hvorfor han blev

frakendt førerretten ubetinget.

I dom 42 (fængsel i 10 måneder) anførte landsretten, at der ikke

var grundlag for at anse den tiltaltes kørsel for særlig hensynsløs, jf.

færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, hvorfor førerretten blev

frakendt

tiltalte betinget. Straffen blev fastsat til fængsel i 10 måneder, idet der

blev henvist til bemærkningerne til ændringen af straffelovens § 241 i

2002, hvoraf det fremgår, at forhøjelsen også skal slå igennem i sager om

uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54,

stk. 1.

Der er således en væsentlig forskel i strafudmålingen i dom 41 og

dom 42. Det er min opfattelse, at dom 41 burde have været anket af

anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

Sammenfattende

viser de refererede domme, at der i

størsteparten af sagerne er fastsat straffe i overensstemmelse med

udgangspunkterne i forarbejderne til lovændringen i 2002. I nogle tilfælde er

der dog fastsat straffe, som umiddelbart forekommer at være mildere end de

udgangspunkter for straffastsættelsen, der fremgår af forarbejderne. I de

fleste af disse tilfælde synes der dog at kunne peges på konkrete formildende

omstændigheder, f.eks. en lav alkoholpromille eller personlige forhold, som

efter almindelige strafudmålingsprincipper kan begrunde en mildere straf.

4.2. Sammenligning af domme om uagtsomt manddrab i

forbindelse med henholdsvis spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel.

Som anført er der i forarbejderne til ændringen i 2002 af

straffelovens § 241 fastsat en differentiering af strafniveauet for

uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og i forbindelse

med

særlig hensynsløs kørsel.

Det fremgår således af forarbejderne, at straffen for uagtsomt

manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel som udgangspunkt

forudsættes udmålt til fængsel i 6-8 måneder, og at straffen for uagtsomt

manddrab

i forbindelse med promille- og spirituskørsel forudsættes udmålt til fængsel

i

10-12 måneder.

Af de ovenfor under punkt 4.1. nævnte domme fremgår det, at der

også i retspraksis ved straffastsættelsen differentieres mellem uagtsomt

manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået

i

forbindelse med særlig hensynsløs kørsel.

Som eksempel herpå kan nævnes dom 21, hvor den tiltalte, som ikke

tidligere var straffet af betydning for sagen, blev dømt for uagtsomt

manddrab

i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 2,

ved med en alkoholpromille på 1,18 at have foretaget en overhaling uden at

sikre

sig, at der var tilstrækkelig afstand til modkørende, hvorfor han måtte

foretage en undvigemanøvre til højre, hvorved han påkørte det overhalede

køretøj og mistede kontrollen over bilen, som skred ind på en cykelsti, hvor

den ramte en cyklist, som blev dræbt. Straffen blev fastsat til fængsel i 1

år,

der svarer til udgangspunktet for straffastsættelsen.

Til sammenligning kan nævnes dom 3, som er en ankedom, hvor den

tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for uagtsomt manddrab i

forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, ved at have foretaget en overhaling

i

modsatte kørebane i tættere bebygget område og fortsat kørslen venstre om et

helleanlæg, hvorefter han i venstre vognbane påkørte en fodgænger, som blev

dræbt. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder, men som det fremgår

ovenfor under afsnit 4.1. skyldes dette formentlig, at tiltaltes hensynsløse

kørsel er vurderet til at være af mildere karakter.

Endvidere kan nævnes dom 9 og dom 1, som begge er ankedomme.

I dom 9 blev den tiltalte dømt for med en alkoholpromille på 0,74

som fører af personbil at have undladt at holde en efter forholdene passende

hastighed, hvilket medførte, at han mistede kontrollen over bilen, der ramte

et

træ, hvorved en passager i tiltaltes bil blev dræbt. Straffen blev fastsat

til

fængsel i 4 måneder. Landsretten begrundede straffastsættelsen, der ligger

væsentligt under udgangspunktet på fængsel i 10-12 måneder, med den lave

promille.

I dom 1 blev den tiltalte dømt for at have skiftet kørebane på

grund af en forankørende, som var standset for rødt lys, hvorefter tiltalte

kørte ind i det lysregulerede kryds for rødt lys. I krydset påkørte tiltalte

en

venstresvingende bilist, hvilket medførte, at tiltalte mistede kontrollen med

bilen og påkørte to fodgængere, som begge blev dræbt. Straffen blev fastsat

til

fængsel i 60 dage. Det skal dog bemærkes, at anklagemyndighedens påstand for

landsretten

var stadfæstelse. Påstanden burde efter min opfattelse have været skærpelse,

idet udgangspunktet for straffastsættelsen ifølge forarbejderne er 6-8

måneder.

Begge de nævnte eksempler viser, at uagtsomt manddrab i

forbindelse med spirituskørsel, men uden samtidig hensynsløs kørsel, straffes

strengere end uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel.

Dette fremgår også af skemaet ovenfor i afsnit 4.1., hvor den højeste straf

for

uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel er fængsel i 10

måneder, mens der er adskillige sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel, der har medført straffe på fængsel i 10 måneder (4 sager)

eller

1 år (8 sager) eller endnu højere straffe.

4.3. Relevante kriterier ved bedømmelsen af

tiltaltes kørsel

Som anført ovenfor under punkt 2.2. skelnes der i færdselslovens

§ 126 mellem en kørsel, der sker under tilsidesættelse af væsentlige

hensyn til færdselssikkerheden (stk. 1, nr. 1), og en kørsel, som kan

betegnes som særlig hensynsløs (stk. 2, nr. 1).

I bestemmelsens forarbejder og i retspraksis synes navnlig

følgende kriterier at være afgørende for, hvorvidt kørslen bedømmes som

særlig

hensynsløs, jf. § 126, stk. 2, nr. 1:

·

førerens subjektive tilregnelse

·

chikanekørsel

·

hasarderet kørsel, f.eks. i

forbindelse med flugt fra politiet

·

hård og pågående kørsel, som

bevidst medfører skade eller farefremkaldelse

·

kørsel med et køretøj med

væsentlig nedsat bremse- eller styreevne eller manglende lys

·

betydelige

hastighedsoverskridelser og manglende opmærksomhed i forbindelse med høj

hastighed

·

overskridelse af fuldt optrukne

spærrelinier, hvorved der opstår farlige situationer

·

væddeløbskørsel

·

kørsel på fortov og cykelsti

·

fremkørsel mod rødt lys i

trafikerede kryds

·

hasarderede overhalinger

·

fortsat kørsel, selv om føreren

har følt sig træt og derefter er faldet i søvn

·

påkørsel af fodgængere i

fodgængerfelt

·

kørsel mod færdselsretningen på

motorvej (spøgelsesbilister)

Hertil kommer de forhold, hvor der ved kørslen tillige realiseres

en overtrædelse straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig

hensynsløs

fareforvoldelse. En sådan kørsel vil formentlig altid være omfattet af

færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1.

De domme i denne redegørelse, der angår særlig hensynsløs kørsel,

jf. § 126, stk. 2, nr. 1, omfatter følgende forhold:

·

skiftet vognbane på grund af en

for rødt lys standset forankørende, hvorefter tiltalte med

80 km/t

i et stærkt trafikeret kryds

i et beboet område kørte over for rødt lys (dom 1)

·

kørt med

90 km/t

i en vejkurve i bymæssigt

område (dom 2)

·

overhaling i modsatte

kørebanehalvdel venstre om et helleanlæg (dom 3)

·

chikane-/kapkørsel med høj

hastighed (dom 4)

·

ført bil i mørke med meget høj

hastighed uden at have sin fulde opmærksomhed på vejen (dom 5)

·

slingrende kørsel med lastbil (dom

6)

·

kørt med

125 km/t, uagtet højest tilladte

hastighed var

60 km/t,

og dermed forsætligt fremkaldt nærliggende fare for andres person (dom 7).

·

overhaling på våd landevej i mørke

med

150 km/t

(dom 31)

·

væddeløbskørsel (dom 32)

·

kørt

ind

i en motorvejskurve med

160 km/t.

Højest tilladte hastighed var

90 km/t

(dom 33)

·

kørt

139 km/t. Højest tilladte hastighed

var

70 km/t

(dom

34)

·

med høj hastighed kørt over i

modsatte kørebanehalvdel (dom 35)

·

kørt med

100 km/t

i tættere bebygget område

venstre om helleanlæg om natten i bil uden lys (dom 36)

·

kørt helt tæt på forankørende to

gange og i forbindelse med overhaling af den forankørende forsøgt at køre

umiddelbart

ind

foran den

forankørende, hvorved dennes bil blev ramt (dom 37)

·

kørt på fortovet (dom 38)

·

kørt med

150 km/t

i glat føre venstre om to

helleanlæg, uagtet højest tilladte hastighed var

50 km/t

(dom 39)

·

meget høj hastighed i forbindelse

med overhaling på landevej (dom 40)

Følgende forhold bedømmes ifølge bestemmelsens forarbejder og

praksis navnlig som kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1, nr. 1:

·

alvorlige klapfejl

·

hensynsløs, chancepræget og

hasarderet kørsel, som ikke indebærer overtrædelse af fundamentale

færdselsregler,

men som alligevel

kan

være farlig

·

overtrædelse af fundamentale

færdselsregler så som vigepligt og fremkørsel mod rødt lys

·

påkørsel af fodgængere i

fodgængerfelt

·

hastighedsoverskridelser

·

væsentlige mangler ved køretøjet

I grænsetilfælde vil valget mellem anvendelse af færdselslovens

§ 126, stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 2, nr. 1, formentlig

typisk ske på grundlag af de omstændigheder ved kørslen, som muliggør en

vurdering af førerens subjektive tilregnelse.

4.4. Overvejelser om strafudmåling

Det fremgår af de domme i bilaget, der vedrører

uagtsomt

manddrab i forbindelse med spirituskørsel

(dom 8-30), at ulykken i de

fleste tilfælde er forårsaget af, at tiltalte har mistet kontrollen over

køretøjet og påkørt træer eller lignende, eller har fejlbedømt afstand og

hastighed m.v. i forbindelse med overhalinger eller svingning, hvorved der er

sket sammenstød med andre køretøjer. Endvidere er der en del sager, hvor

ulykken er forårsaget af, at tiltalte er kørt over i den modsatte vejbane

eller

har ført køretøjet for langt til højre, hvorved der er sket påkørsel af

modkørende bilister eller personer i vejkanten.

Det er karakteristisk for mange af disse sager, at den tiltalte –

bortset fra sin spirituspåvirkethed – ikke forsætligt har tilsidesat de

almindelige færdselsregler ved at køre på en hasarderet og hensynsløs måde,

men

at ulykken er forårsaget ved førerens uopmærksomhed, ved en fejlbedømmelse af

færdselssituationen eller ved, at føreren ikke har været i stand til at holde

køretøjet i den rigtige vejbane.

Den manglende kørefærdighed er normalt forårsaget af

spiritusindtagelsen, som medfører en længere reaktionstid, formindskelse af

de

motoriske færdigheder, nedsat dømmekraft og en urealistisk vurdering af

færdselsforholdene og kørslen. Strafhensynet bag forbudet mod spiritus- og

promillekørsel er da også at forhindre, at motorkøretøjer, der kan volde

betydelig skade, føres af personer, som ikke er i stand til at føre køretøjet

på en forsvarlig måde, og at begrænse risikoen for færdselsulykker.

Spirituskørsel kan således karakteriseres som risikobetonet

kørsel.

Dommene i denne redegørelse, som vedrører

uagtsomt manddrab i

forbindelse med særlig hensynsløs kørsel

(dom 1-7 og 31-40), er

karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres

sikkerhed ved grovere overtrædelser af færdselsloven. Som det fremgår af

oversigten

i afsnit 4.3. over dommene vedrørende særlig hensynsløs kørsel, vedrører de

fleste af sagerne betydelige hastighedsovertrædelser, herunder også på steder

med mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg,

kørsel

over for rødt lys samt væddeløbskørsel.

Der er her typisk tale om forsætlige overtrædelser af

færdselsreglerne, og hvor føreren indså eller burde have indset risikoen for

skadeforvoldelse eller farefremkaldelse.

Denne adfærd som fører af et motorkøretøj er efter min opfattelse

ikke mindre alvorlig eller mindre risikobetonet end spiritus- eller

promillekørsel, hvor kørslen bortset fra spirituspåvirketheden ofte ikke sker

på en særlig uforsvarlig måde. Det kan endda anføres, at mange tilfælde af

særlig hensynsløs kørsel er mere dadelværdige end kørsel i spirituspåvirket

tilstand med en lav promille. Ved spirituskørsel med en lav promille kan det

således tænkes, at det ikke står føreren klart, at han er for påvirket af

spiritus til lovligt at føre bil.

Det forekommer mig derfor ikke mindre strafværdigt, at en bevidst

særlig hensynsløs kørsel forvolder andres død, end når dette skyldes

spirituskørsel.

Det vil derfor med hensyn til strafudmåling efter min opfattelse

være velbegrundet at sidestille kørsel af denne art med kørsel i

spirituspåvirket tilstand i de situationer, hvor kørslen resulterer i

personskade eller død, således at udgangspunktet for straffastsættelsen ved

uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel ligesom ved

spirituskørsel fastsættes til fængsel i 10-12 måneder mod det nugældende

udgangspunkt på fængsel i 6-8 måneder.

En sådan forhøjelse af straffene bør efter min opfattelse

overvejes i alle de tilfælde, der er omfattet af § 126, stk. 2, nr.

1, om særlig hensynsløs kørsel, jf. herom nærmere bestemmelsens forarbejder,

der er beskrevet i afsnit 2.2. ovenfor, og de tilfælde fra praksis, der er

beskrevet i afsnit 4.3.

Det bør i givet fald ligesom ved spirituskørsel anses som en

skærpende omstændighed, hvis den tiltalte tidligere er fundet skyldig i

risikobetonet kørsel. Her bør det efter min opfattelse indgå ikke blot, om

den

tiltalte forud er dømt for spiritus- eller promillekørsel eller særlig

hensynsløs kørsel, men også om tiltalte er fundet skyldig i andre

overtrædelser

af færdselsloven, der har medført betinget eller ubetinget frakendelse af

førerretten, og som viser, at den pågældende tidligere har udvist betydelig

uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.

Fastsættelse af straffen i de konkrete sager vil fortsat på

domstolenes vurdering i de enkelte sager. I den forbindelse vil der

formentlig

i de fleste tilfælde også kunne lægges vægt på en række andre

strafudmålingsfaktorer. I de domme, der indgår i denne redegørelse, synes der

navnlig at være blevet lagt vægt på graden af hensynsløshed ved kørslen, om

denne er foregået over en længere strækning, de færdselsmæssige forhold på

stedet, antallet af dræbte og tilskadekomne og på, om tiltalte har tilsidesat

sin pligt til at hjælpe. Også de personlige forhold har spillet ind i enkelte

sager, men bør dog på dette område ligesom det i øvrigt er tilfældet ved

færdselslovsovertrædelser tillægges en mindre fremtrædende betydning.

Derimod er der efter min opfattelse ikke grundlag for at overveje

en generel forhøjelse af straffen i de tilfælde, hvor der sker uagtsomt

manddrab i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn

til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1.

Disse situationer er i nogle tilfælde karakteriseret ved, at kørslen er

hensynsløs, chancepræget eller hasarderet, jf. forarbejderne til

bestemmelsen,

der er beskrevet i afsnit 2.2. Det fremgår imidlertid også af forarbejderne,

at

frakendelse i disse tilfælde ikke er afhængig af bevis for et særligt

dadelværdigt

subjektivt forhold.

Bestemmelsen anvendes derfor også i tilfælde, hvor der er tale om

enkeltstående kørselsfejl, hvor der ikke er sket en forsætlig eller uagtsom

tilsidesættelse af færdselsreglerne, f.eks. ved »klapfejl«, herunder et

øjebliks uopmærksomhed fra førerens side eller en fejlbetjening af køretøjet,

eller ved vanskelige trafikale forhold, f.eks. dårlige oversigtsforhold, glat

føre, tåge eller solblænding.

På den baggrund bør en eventuel strafforhøjelse efter min

opfattelse alene ske i tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med en

kørsel, der kan henføres under § 126, stk. 2, nr. 1.

4.5. Overvejelser om konfiskation

Der er i ingen af de sager om overtrædelse af straffelovens

§ 241, som indgår i denne redegørelse, nedlagt påstand om konfiskation

af

den tiltaltes køretøj. Dette kunne f.eks. have været aktuelt i dom 30, hvor

den

tiltalte tidligere mange gange var dømt for spiritus- og promillekørsel, men

der var tale om en bil, som var lånt af en bekendt. Endvidere kunne

konfiskation have været overvejet i dom 40, hvis ikke kørslen var foregået i

en

brugsstjålet bil.

Som det fremgår af afsnit 2.4. om anvendelsesområdet for

bestemmelsen om konfiskation i færdselslovens § 133 a, kan der ske

konfiskation ved særlig grove overtrædelser af færdselsloven, herunder også

ved

enkeltstående tilfælde, hvor forholdet er udtryk for en særlig hensynsløs

tilsidesættelse af færdselssikkerheden. Det fremgår dog samtidig af

bestemmelsen, at konfiskation skal anses for påkrævet for at forebygge

yderligere

overtrædelser af færdselsloven. Dette er også en betingelse i den nye

affattelse af færdselslovens § 133 a, der er foreslået ved lovforslaget

fremsat den 23. februar 2005.

Også bestemmelsen i straffelovens § 75, stk. 2,

hvorefter genstande, der har været brugt ved en strafbar handling, kan

konfiskeres, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere

lovovertrædelser,

indeholder en forudsætning om, at konfiskationen sker af kriminalpræventive

grunde

for at forhindre ny kriminalitet.

En sådan præventiv nyttevirkning af inddragelsen af et køretøj,

som er anvendt ved risikokørsel, kan efter min opfattelse normalt kun antages

at foreligge, hvis den tiltaltes adfærd begrunder en risiko for, at køretøjet

på ny vil blive brugt på lignende måde. Denne forudsætning kan – selv om

kørslen har forårsaget trafikdrab – formentlig kun meget sjældent tænkes

at

være opfyldt i de situationer, hvor en person for første gang tiltales i en

sag

om spiritus/promillekørsel eller særlig hensynsløs kørsel, hvis den

pågældende

ikke tidligere er dømt for grove færdselslovsovertrædelser.

Konfiskation efter færdselslovens § 133 a af det køretøj, der

er anvendt ved kørslen, vil derfor normalt kun blive aktuel, hvis den

tiltalte

tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel, særlig hensynsløs

kørsel

eller andre former for risikobetonet kørsel og derved har udvist en gentagen

uansvarlighed

som fører af motorkøretøj.

Jeg har på den baggrund overvejet, om der kunne være grundlag for

at foreslå en lettere adgang til konfiskation ved uagtsomt manddrab efter

straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig

hensynsløs kørsel.

Begrundelsen for at udvide området for konfiskation skulle – når

begrundelsen ikke er de præventive hensyn, der er nævnt ovenfor – i

givet fald

være, at der i disse tilfælde er behov for en yderligere strafferetlig

reaktion

som en misbilligelse af det strafbare forhold, eller at det i særlig grad er

stødende

for retsbevidstheden, hvis gerningsmanden fortsat bevarer rådigheden over

køretøjet.

Spirituskørsel, hvor der ikke sker personskade, medfører normalt

bøder eller kortere frihedsstraffe. Ligeledes medfører særlig hensynsløs

kørsel, hvor faren ikke realiseres, bøde eller eventuelt en kortere

frihedsstraf efter bestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6.

Hvor disse former for risikokørsel resulterer i, at andre personer

bliver dræbt, stiger straffen ganske betydeligt, idet udgangspunktet for

straffastsættelsen i disse tilfælde som nævnt ovenfor er fængsel i enten 6-8

måneder ved særlig hensynsløs kørsel og 10-12 måneder ved

spiritus/promillekørsel

med en markant forhøjelse af straffen, hvis der samtidig er kørt på en særlig

hensynsløs måde.

Dette er tilfældet, selv om den udviste adfærd under kørslen ikke

er en anden end i de situationer, hvor omstændighederne tilfældigvis ikke

medfører færdselsulykker. Straffen ved spirituskørsel eller særlig hensynsløs

kørsel, der forårsager trafikdrab, er således meget strengere end den straf,

der ville blive resultatet, hvis straffen for spirituskørsel eller særlig

hensynsløs kørsel blev lagt sammen med den straf, der udmåles ved uagtsomt

manddrab, der ikke skyldes spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel.

Som det fremgår af det anførte, er der således et stort spring

mellem straffen for spiritus/promillekørsel, hvor ingen skade sker, og

straffen, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab.

Der er på den baggrund efter min opfattelse næppe grundlag for ud

fra »pønalt« prægede synspunkter – som en yderligere »straf« – at

foreslå en

udvidet mulighed for at konfiskere det køretøj, som er anvendt ved kørslen.

Hertil kommer, at uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel efter de gældende regler

medfører

en længere ubetinget frakendelse af førerretten, hvilket vil afholde de

fleste

fra nye lignende overtrædelser af færdselsloven.

Endelig bemærkes, at en ændring af færdselslovens § 133 a i

overensstemmelse med det forslag, som er fremsat af justitsministeren i

februar

2005, vil medføre en udvidet adgang til konfiskation i forbindelse med grove

færdselslovsovertrædelser, hvad enten der er tale om spirituskørsel, kørsel i

frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørsel eller andre grove overtrædelser

af

færdselsloven. Endvidere indeholder forslaget en regel om obligatorisk

konfiskation, når en person for tredje gang kører spirituskørsel.

Jeg finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at foreslå

ændringer med hensyn til konfiskation af køretøjet ved uagtsomt manddrab i

forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Det bemærkes i

den forbindelse også, at retsfølgerne ved overtrædelse af straffelovens

§ 241 – hvor der jo ikke har været forsæt til skadeforvoldelse

– ikke bør

fastsættes alene ud fra den almindelige følelsesmæssige reaktion på

trafikdrab.

Bilag

RIGSADVOKATEN

Marts

2005

J.nr.

2004-709-0018

Oversigt over domme i sager om uagtsomt manddrab

efter straffelovens § 241

i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel

Rigsadvokaten har anmodet politikredsene om at indsende

kopi af domme afsagt i perioden fra den 1. august 2003 til udgangen af

november

2004 vedrørende sager, hvor der er domfældt for

–

overtrædelse af

straffelovens § 241 og spiritus/promillekørsel, jf. færdselslovens

§ 53,

–

overtrædelse af

straffelovens § 241 og færdselslovens § 54, stk. 1, eller

–

o

vertrædelse af straffelovens

§ 241 og forsætlig fareforvoldelse, jf. st

raffelovens § 252, eller særlig

hensynsløs kørsel, jf.

færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1.

Oversigten indeholder ankedomme afsagt efter udgangen af november

2004.

I oversigten er der i alt 42 domme, hvoraf syv domme vedrører

uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, 23 domme

vedrører

uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, ti domme vedrører

uagtsomt

manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel og to

domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af

færdselslovens § 54, stk. 1.

Seks af dommene i oversigten indgik tillige i min redegørelse fra

januar 2004.

Oversigten er opbygget sådan, at dommene med de strengeste

sanktioner inden for hver kategori nævnes sidst.

Uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs

kørsel

·

Dom 1 – Østre Landsrets ankedom

af 14. november 2003 (U 2004.695 Ø)

·

Fængsel i 60 dage og frakendelse af førerretten i 2 år

Den tiltalte blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med

særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1,

ved at have skiftet kørebane på grund af en forankørende, som var standset

for

rødt lys, hvorefter tiltalte med

80

km/t

kørte over for rødt lys i et stærkt trafikeret

kryds i et beboet område. I krydset påkørte tiltalte en venstresvingende

bilist, hvilket medførte, at tiltalte mistede kontrollen med bilen og påkørte

to fodgængere, som afgik ved døden.

·

Dom 2 -

Retten i Næstveds dom af 28. april 2004

·

Fængsel i 60 dage og frakendelse af førerretten i 2 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, jf.

færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, ved i tættere bebygget område

at

have ført en bil med ca.

90 km/t.

I en venstresvingskurve mistede tiltalte kontrollen med bilen, som skred over

i

modsatte kørebanehalvdel, hvor den påkørte en modkørende varebil og

efterfølgende en knallertkører, som blev dræbt. Dommen er anket af

anklagemyndigheden med påstand om skærpelse og er berammet til

domsforhandling

i Østre Landsret den 14. marts 2005.

·

Dom 3 – Østre Landsrets ankedom af 17. maj 2004 (U 2004.2208 Ø)

·

Fængsel i 4 måneder og frakendelse af førerretten i 3 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, jf.

færdselslovens

§ 126, stk. 2, nr. 1, ved at have foretaget en overhaling i

modsatte

kørebane i tættere bebygget område og fortsat kørslen venstre om et

helleanlæg,

hvorefter han i venstre vognbane påkørte en fodgænger, som blev dræbt. Om

strafudmålingen anførte landsretten bl.a.: »Straffen forhøjes under hensyn

til

kørslens hensynsløse karakter og den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002

tilsigtede

strafskærpelse til fængsel i 4 måneder. Det tiltrædes, at der er truffet

bestemmelse

om ubetinget førerretsfrakendelse. Frakendelsen, der regnes fra landsrettens

dom, forhøjes til 3 år.«

·

Dom 4 - Vestre Landsrets dom af 17. september 2003

·

Fængsel i 6 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

overtrædelse af færdselsloven samt straffelovens § 241 og § 249 ved

i

forbindelse med chikane-/kapkørsel på en landevej med

120 km/t

at have kørt over i

modsatte vejbane, hvor han ramte en modkørende personbil, som herefter ramte

en

anden personbil (en hvid Golf), der deltog i chikane-/kapkørslen. Tre

personer

døde og tre personer kom alvorligt til skade. Tiltalte var 18 år på

gerningstidspunktet og kom ikke selv til skade, men han var svært præget af

ulykken. Statsadvokaten ankede dommen til Vestre Landsret, som stadfæstede

byrettens dom. Landsretten udtalte: »Efter oplysningerne om den hvide Golfs

kørsel, der har været medvirkende årsag til ulykken, og under hensyn til, at

tiltalte er ustraffet, tiltrædes det - uanset de alvorlige følger af kørslen

-

at frihedsstraffen er fastsat som sket«. Førerretsfrakendelsen skete i medfør

af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1.

·

Dom 5 – Vestre Landsrets anke

dom af 16. januar 2004 (TfK 2004.218)

·

Fængsel i 6 måneder og frakendelse af førerretten i 2 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med

særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1,

ved uden at have sin fulde opmærksomhed på færdslen i mørke at have ført

personbil med væsentlig højere hastighed en tilladt, hvilket medførte, at han

måtte foretage en undvigemanøvre på grund af, at han for sent opdagede en

forankørende. I forbindelse hermed mistede han kontrollen over bilen, som

ramte

et plankeværk, hvorved en forsædepassager blev dræbt og en bagsædepassager

kom

alvorligt til skade. Retten i Grenaa havde ved dom af 26. maj 2003 gjort

frihedsstraffen straffen betinget bl.a. under henvisning til, at afdøde var

tiltaltes nære kammerat, og til tiltaltes unge alder (21 år på

gerningstidspunktet).

Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist

betinget.

·

Dom 6 – Vestre Landsrets anke

dom af 27. maj 2004 (TfK 2004.511)

·

Fængsel i 9 måneder (fællesstraf) og frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som tidligere gentagne gange var straffet for kørsel

i frakendelsestiden og kørsel uden at have erhvervet kørekort samt for

promillekørsel i 1998 og spirituskørsel i 1999, blev dømt for uagtsomt

manddrab

i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1, ved uden at have erhvervet kørekort at have ført en

lastbil

på en slingrende måde, hvorunder han overskred en spærrelinie og kørte over i

modsatte kørebanehalvdel, hvor han ramte en modkørende, som blev dræbt. Om

strafudmålingen anførte landsretten bl.a.: »Tiltalte er tidligere gentagne

gange straffet for alvorlige overtrædelser af færdselsloven, herunder kørsel

i

frakendelsestiden og kørsel uden at have erhvervet kørekort. På denne

baggrund

og under hensyn til alvoren af forhold 3 og til den skærpelse af straffen for

uagtsomt manddrab ved særlig hensynsløs kørsel, som blev tilsigtet ved lov

nr.

380 af 6. juni 2002, forhøjes fællesstraffen.« Straffen var fastsat som en

fællesstraf med en tidligere betinget dom uden straffastsættelse for bl.a.

tyveri og kørsel uden kørekort.

·

Dom 7 – Retten i Odenses dom af 5. november 2003

·

Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som var massivt forstraffet for bl.a. overtrædelser

af færdselsloven, herunder betinget frakendt førerretten, blev dømt for

uagtsomt

manddrab og for overtrædelse af straffelovens § 252 om forsætlig

fareforvoldelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, jf.

færdselslovens

§ 126, stk. 2, nr. 1, ved i prøvetiden for den betingede

frakendelse

ved at have ført en bil med en hastighed på

125 km/t

mod tilladt

60 km/t, således at han ikke kunne nå

at bringe bilen til standsning, hvorved han påkørte en fodgænger, der

krydsede

gaden, og som blev dræbt.

Uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel

·

Dom 8 – Retten i Vordingborgs dom af 25. august 2003

·

Fængsel i 60 dage og en bøde på 6.000 kr. (tillægsstraf), ikke

frakendelse af førerret

Den tiltalte, som tidligere var straffet for bl.a. brugstyveri af

motorkøretøj, blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder 53,

stk. 3, og § 56, stk. 1, samt straffelovens § 241 og

§ 293 a ved med en promille på 0,55 og uden at have erhvervet kørekort

at

have ført en brugsstjålet bil på en sådan måde, at han påkørte et vejtræ,

hvorved en passager i bilen afgik ved døden. Straffen blev i medfør af

straffelovens § 89 fastsat som en tillægsstraf til en dom på fængsel i 1

år og 3 måneder for røveri. Dommen blev ikke forelagt statsadvokaten inden

ankefristens

udløb.

·

Dom 9 – Vestre Landsrets

ankedom

af 30. september 2004 (TfK

2004.702)

·

Fængsel i 4 måneder og kørselsforbud

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for

sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved

med

en alkoholpromille på 0,74 som fører af personbil at have undladt at holde en

efter forholdene passende hastighed, hvilket medførte, at han mistede

kontrollen

over bilen, som skred ud og ramte et træ, hvorved en passager døde. Om

straffastsættelsen anførte Retten i Randers i dom af 1. juli 2004 følgende:

»Ved fastsættelsen af straffens længde er der på den ene side lagt vægt på

forhøjelsen af strafniveauet ved promille- og spirituskørsel i forbindelse

med

overtrædelse af straffelovens § 241 og på den anden side, at promillen

har

været i området 0,5 til 0,8 – nemlig 0,74.« Dommen blev anket af

anklagemyndigheden med påstand om skærpelse af straffen. Vestre Landsret

stadfæstede dommen af de af byretten anførte grunde.

·

Dom 10 – R

etten i Fredericias dom af 5. november 2003

·

Fængsel i 6 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, der ikke tidligere var straffet af betydning for

sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel ved

uden at have erhvervet kørekort med en alkoholpromille på 2,84 at have ført

en

personbil med for høj hastighed, således at han mistede kontrollen over

bilen,

der kørte ud på en mark og rullede rundt, hvorved en passager i bilen blev

dræbt.

·

Dom 11 – R

etten i Sønderborgs dom af 30. september

2003

·

Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 2 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel ved med en alkoholpromille

på 1,46 i forbindelse med en overhaling at have kørt over i modsatte vejbane,

hvor han ramte en modkørende bilist, som blev dræbt.

·

Dom 12 – Vestre Landsrets ankedom af 19. januar 2005

·

Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som tidligere var straffet for bl.a. vold, blev dømt

for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved med en

alkoholpromille

på 0,99 at have kørt over i modsatte vejbane, hvor han ramte en modkørende

bilist, som blev dræbt. Om strafudmålingen anførte landsretten bl.a.: »Ved

lov

nr. 380 af 6. juni 2002 er det forudsat, at der sker en forhøjelse af

strafudmålingsniveauet

i sager om uagtsomt manddrab ved spiritus- og promillekørsel, således at

straffen

i normaltilfælde forhøjes til fængsel i 10-12 måneder. 4 voterende finder, at

straffen passende kan fastsættes til fængsel i 10 måneder. 2 voterende

finder,

at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 1 år.«

·

Dom 13 – R

etten i Aalborgs dom af 6. august 2004

·

Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 6 år

Den tiltalte, som tidligere var straffet for vold, blev dømt for

uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens

§ 53, stk. 2, ved med en alkoholpromille på 0,84 at have ført en

varebil i modsat kørebane, hvorved han stødte sammen med en modkørende, som

pådrog sig sådanne kvæstelser, at hun kort efter døde. Tiltalte blev

herudover

dømt for at have forladt uheldsstedet uden at yde hjælp, jf. færdselslovens

§ 9, stk. 1.

·

Dom 14 – Retten i Holbæks dom af 17. marts 2004

·

Fængsel i 10 måneder, tillægsbøde 1.500 kr. og frakendelse af

førerretten i 10 år

Den tiltalte, som i 1990 og 1997 var straffet for spirituskørsel,

blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, jf.

færdselslovens § 53, stk. 2, ved med en alkoholpromille på 0,85 at

have foretaget et venstresving uden at sikre sig, at dette kunne ske uden

fare,

hvorefter tiltalte blev påkørt af en bagfra kommende motorcyklist, som blev

dræbt. Om strafudmålingen anførte retten bl.a. følgende: »Straffen fastsættes

til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 241 og færdselslovens

§ 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 2. Ved strafudmålingen er

der

henset til den strafskærpelse, der er gennemført ved lov nr. 380 af 6. juni

2002. Af forarbejderne til ændringen af straffelovens § 241 fremgår

bl.a.,

at det forudsættes, at der i retspraksis sker en forhøjelse af

strafudmålingsniveauet, således at straffen for uagtsomt manddrab ved

spirituskørsel i normaltilfælde forhøjes fra 6-8 måneders fængsel til 10-12

måneders fængsel.« Dommen er anket af tiltalte og er berammet til

domsforhandling

i Østre Landsret den 10. marts 2005.

·

Dom 15 – Retten i Thisteds dom af 10. marts 2004

·

Fængsel i 1 år, heraf 8 måneder betinget, tillægsbøde 3.000 kr. og

betinget frakendelse af førerretten

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved med en alkoholpromille

på 1,03 at have undladt at afpasse hastigheden efter forholdene, hvilket

medførte, at hun mistede kontrollen over bilen, som kørte ud over en skrænt i

vejens

venstre side og landede på taget, hvorved en passager i bilen blev dræbt. Den

dræbte havde forud for uheldet været på værtshus med tiltalte. Om

straffastsættelsen anførte retten bl.a.: »Da der alene er tale om 0/00 kørsel

og afdøde selv havde valgt at deltage i kørslen findes det forsvarligt at

bestemme, at 8 måneder af straffen ikke skal fuldbyrdes«.

·

Dom 16 – R

etten i Vordingborgs dom af 27. september

2004

·

Fængsel i 1 år, hvoraf 6 måneder blev gjort betinget med vilkår om

bl.a. misbrugsbehandling, og frakendelse af førerretten i 8 år

Den tiltalte, som tidligere var straffet for bl.a. vold, blev dømt

for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel ved med en

alkoholpromille på 1,53 på motorcykel at have kørt ind i fire personer, som

opholdt sig ved vejsiden, hvorved to personer blev dræbt. Til samtidig

pådømmelse

var to tidligere begåede forhold vedrørende spirituskørsel. Som begrundelse

for

strafudmålingen anførte retten bl.a. følgende: »Retten har lagt vægt på, at

Højesteret i U 1996.1017 H har udtalt, at strafniveauet for uagtsomt manddrab

i

forbindelse med spirituskørsel er 6-8 måneder, og at strafferammen

efterfølgende er blevet hævet fra 4 til 8 år. Retten har endvidere tillagt

det

betydning, at tiltalte på tidspunktet for ulykken var sigtet 2 gange for

spirituskørsel,

og at to mennesker blev dræbt ved ulykken. Endelig har retten tillagt det

betydning, at tiltalte, trods han administrativt var frataget førerretten,

erhvervede den motorcykel, der blev anvendt ved ulykken. Under hensyn til

tiltaltes personlige forhold, herunder navnlig at han fra september 2003 har

undergivet sig en struktureret behandling mod misbrug af alkohol og siden

januar 2004 en lignende behandling mod hashmisbrug, finder retten

undtagelsesvist, at en del af straffen kan gøres betinget på nedennævnte

vilkår. Ved Vordingborg rets dom af 19. marts 2002 er tiltalte straffet for

vold. Straffen blev gjort betinget. Der ændres ikke på vilkårene i denne dom.

Ved ovennævnte højesteretsdom blev det endvidere udtalt, at der i

normaltilfælde skulle ske frakendelse i et tidsrum på 5 år. Da tiltalte er

fundet skyldig i yderligere 2 tilfælde af spirituskørsel og da tiltalte,

uanset

en administrativ fratagelse af førerretten, erhvervede og benyttede et

køretøj,

hvortil der kræves kørekort, finder retten, at frakendelsen passende kan

udmåles til 8 år fra dommens afsigelse.«

·

Dom 17 -

Østre Landsrets ankedom af 24. september

2003

·

Fængsel i 1 år (fællesstraf) og frakendelse af førerretten for

bestandig

Den tiltalte, som 5 år tidligere var frakendt førerretten i 2½ år

for spirituskørsel, blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder

§ 53, stk. 1, samt straffelovens § 241 og § 253 ved med

en

promille på 1,40 at have påkørt en fodgænger, hvorefter tiltalte kørte fra

stedet uden at undersøge, om fodgængeren var kommet noget til. Tiltalte blev

i

byretten idømt fængsel i 1 år og frakendt førerretten for bestandig. Efter

byrettens dom, men inden landsrettens dom, blev tiltalte herudover idømt 10

dages fængsel for spirituskørsel begået efter byrettens dom. Landsrettens dom

var en fællesstraf, der omfattede begge byretsdomme. Førerretsfrakendelsen

skete i medfør af færdselslovens § 125.

·

Dom 18 -

Østre Landsrets ankedom af 23. oktober 2003

·

Fængsel i 1 år og frakendelse af førerretten i 7 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for

sagen, blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder § 53,

stk. 1 og 2, og § 54, stk. 1, samt straffelovens § 241

ved

med en promille på 0,83 og påvirket af hash på en parkeringsplads at have

mistet herredømmet over sin bil, hvorved han påkørte og dræbte en bekendt,

som han

netop havde sat af. Fem dage efter kørte han på ny bil i spirituspåvirket

tilstand med en promille på 1,42. Landsretten stadfæstede Retten i Glostrups

dom, hvori det om strafudmålingen er anført, at der er taget hensyn til den

strafskærpelse, der er tilsigtet ved den ændring af straffelovens § 241,

som har fundet sted ved lov nr. 380 af 6. juni 2002. Førerretsfrakendelsen

skete i medfør af færdselslovens § 125.

·

Dom 19 -

Retten i Næstveds dom af 18. marts 2003

·

Fængsel i 1 år og frakendelse af førerretten i 10 år

Den tiltalte, som tidligere var straffet for spirituskørsel, blev

dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder § 53, stk. 1, samt

straffelovens § 241 og § 249. Tiltalte rakte under kørsel den ene

hånd ned på gulvet for at samle en dåse op, hvorved han mistede herredømmet

over bilen, som påkørte et vejtræ, hvorved to passagerer blev dræbt og en

pådrog sig flere knoglebrud. Tiltalte havde en promille på 1,83.

Førerretsfrakendelsen skete i medfør af færdselslovens § 125 og

§ 126, stk. 2, nr. 2 og 5. Statsadvokaten tiltrådte politimesterens

indstilling om ikke at anke dommen, da tiltalte selv var kommet til skade

(hjernerystelse og skade på skulderen), ligesom der ikke var tale om en

markant

afvigelse fra det i forarbejderne angivne strafniveau.

·

Dom 20 – Retten i Thisteds dom af

11. august 2003

·

Fængsel i 1 år, tillægsbøde 12.000

kr. og frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som i 1993 var straffet for spirituskørsel, blev

dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i

forbindelse med promillekørsel ved uden at have erhvervet kørekort med en

alkoholpromille på mere end 0,80 at have ført sin bil på en slingrende måde,

således at hans bil strejfede en modkørende bil, der som følge heraf ramte

autoværnet i vejens modsatte side. Derefter kørte tiltalte frontalt ind i en

anden modkørende bil, hvorved en person i den fronttalt ramte bil blev dræbt.

To personer i den strejfede bil kom alvorligt til skade.

·

Dom 21 –

Retten i Nykøbing Falsters dom af 15.

september 2003

·

Fængsel i 1 år og frakendelse af førerretten i 6 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for

sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel efter

færdselslovens § 53, stk. 2, ved med en alkoholpromille på 1,18 at

have foretaget en overhaling uden at sikre sig, at der var tilstrækkelig

afstand til modkørende, hvorfor han måtte foretage en undvigemanøvre til

højre,

hvorved han påkørte det overhalede køretøj og mistede kontrollen over bilen,

som skred ind over cykelstien i vejens højre side, hvor den ramte en cyklist,

som blev dræbt.

·

Dom 22 – Vestre Landsrets

ankedom

af 15. januar 2004 (U

2004.1161 V)

·

Fængsel i 1 år og frakendelse af førerretten for bestandig

Den tiltalte, der i 1998 var straffet for spirituskørsel, og som

ved Retten i Sønderborgs dom af 12. april 2002 var straffet med 10 dages

betinget fængsel for promillekørsel samt frakendt førerretten i 5 år, blev

dømt

for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens

§ 53, stk. 2, ved i frakendelsestiden med en alkoholpromille på

0,92

at have undladt at holde en efter forholdene passende lav hastighed, hvilket

bevirkede, at han efter at være kørt ind i en snedrive mistede kontrollen

over

bilen, som fortsatte over i modsatte vejbane, hvor den stødte sammen med en

modkørende, hvorved en passager i tiltaltes bil blev dræbt. Om

strafudmålingen

anførte landsretten bl.a.: »Tiltalte er tidligere straffet 2 gange for

henholdsvis et tilfælde af spirituskørsel og et tilfælde af promillekørsel.

Det

forhold, der nu er til pådømmelse, er begået i prøvetiden for den seneste af

disse afgørelser og på et tidspunkt, hvor tiltalte er fradømt førerretten. På

denne baggrund og på baggrund af den skærpelse af straffen for uagtsomt

manddrab, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af

straffeloven, bør straffen, der fastsættes som en fællesstraf med hensyn til

den betingede dom af 12. april 2002, jf. straffelovens § 61,

stk. 2,

forhøjes til fængsel i 1 år. Henvisningen til straffelovens § 89 udgår.

På

baggrund af tiltaltes forstraffe for spiritus- og promillekørsel og på

baggrund

af karakteren af de forhold, i hvilket tiltalte nu har gjort sig skyldig,

frakendes

tiltalte førerretten for bestandig.«

·

Dom 23 – Retten i Brøndbyernes dom af 17. december 2003

·

Fængsel i 1 år og 1 måned samt frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for

sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved

med

en alkoholpromille på 0,95 at have ført en bil med

100 km/t, uagtet højst tilladte

hastighed var

60 km/t,

hvorunder han påkørte en kantsten og mistede kontrollen over bilen, som

herefter påkørte nogle træer og en el-mast, hvorved en passager i bilen blev

dræbt. Om strafudmålingen anførte retten« Vedrørende straffastsættelsen

lægger

retten navnlig vægt på, at tiltalte – til trods for, at han var bevidst

om at

have fået for meget at drikke – med 3 passagerer i bilen valgte at køre

med en

helt uforsvarlig høj hastighed. På denne baggrund og henset til

bemærkningerne

i forbindelse med den forhøjelse af strafferammen for uagtsomt manddrab, som

skete ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, fastsættes straffen efter

straffelovens

§ 241 til fængsel i 1 år og 1 måned, idet bemærkes, at der henset til

frihedsstraffens længde ikke findes også at burde idømmes bøde, jf.

færdselslovens § 118 a, stk. 5.«

·

Dom 24 – R

etten i Frederikshavns dom af 17. august

2004

·

Fængsel i 1 år og 3 måneder samt frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel ved med en alkoholpromille

på 1,94 at have ført varebil med en hastighed på ikke under

120 km/t, uagtet højst tilladte

hastighed var

80 km/t,

hvorunder han kørte over i modsatte kørebane, hvor han frontalt ramte en

modkørende, som blev dræbt. Vedrørende strafudmålingen anførte retten bl.a.:

»Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på den strafskærpelse, der var

tilsigtet

ved den ændring af strafferammen i straffelovens § 241, der fandt sted

ved

lov nr. 380 af 6. juni 2002, når det drejer sig om sager om uagtsomt manddrab

i

forbindelse med spirituskørsel. Retten har anset det som en skærpende

omstændighed, at tiltaltes promille var 1,94, og at hans hastighed udgjorde

ikke under

120 km

i timen.«

·

Dom 25 – Vestre Landsrets anke

dom af 24. marts 2004 (U 2004.1643 V)

·

Fængsel i 1 år og 3 måneder samt frakendelse af førerretten i 8 år

Den tiltalte blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel ved med en alkoholpromille på 1,30 som fører af en

lastbilstrækker at have påkørt to modkørende biler i disses kørebanehalvdel.

Førerne af de to biler blev begge dræbt. Vedrørende strafudmålingen anførte

landsretten bl.a.: »Tiltalte har en aften i mørke som fører af en

lastbilstrækker påkørt 2 modkørende biler i disses kørebanehalvdel. Ved

ulykken

blev førerne af de to biler begge dræbt på stedet. En tredje personbil undveg

i

sidste øjeblik og undgik derved at blive involveret i ulykken. Tiltalte havde

i

forbindelse med kørslen en alkoholpromille på 1,30. Der foreligger ikke

formildende omstændigheder i relation til tiltaltes kørsel eller nogen form

for

egen skyld fra de modkørende bilisters side. Der er ikke rejst tiltale mod

tiltalte efter færdselslovens § 41 eller § 42 for at have kørt for

hurtigt og efter færdselslovens § 55 a, stk. 1, for under kørslen

at

have talt i mobiltelefon. Gerningsindholdet i de nævnte bestemmelser er

heller

ikke beskrevet i anklageskriftet, jf. retsplejelovens § 831,

stk. 1,

nr. 3. Ved udmålingen af straffen tages der derfor uanset tiltaltes

forklaring

herom ikke hensyn til de nævnte forhold. På baggrund af det anførte og under

hensyn til den skærpelse af strafniveauet i bl.a. sager om uagtsomt manddrab

i

forbindelse med spirituskørsel, der blev tilsigtet ved gennemførelsen af lov

nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven m.v., finder landsretten,

at

straffen skal forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder. Frakendelsestiden på

8

år findes efter forholdets karakter passende bestemt.«

·

Dom 26 – R

etten i Svendborgs dom af 18. november 2004

·

Fængsel i 1 år og 3 måneder og frakendelse af førerretten i 8 år

Den tiltalte, der i 2001 var straffet for spirituskørsel på

knallert, blev dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig

legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel ved med en

alkoholpromille

på mellem 1,20 og 1,50 at have kørt med en for høj hastighed og som følge af

manglende agtpågivenhed at have mistet kontrollen over bilen, som kørte over

i

modsatte kørebanehalvdel, hvor den frontalt stødte sammen med en modkørende,

hvorved en passager i tiltaltes bil blev dræbt, og tre passagerer i den

modkørende bil kom alvorligt til skade. Om strafudmålingen anførte retten

bl.a.: »Retten har lagt vægt på de ovenfor anførte skærpende omstændigheder

ved

kørslen og på de særdeles alvorlige konsekvenser, som ulykken medførte,

herunder en passagerers død og alvorlig invalidering af en 12-årig dreng.

Retten har endvidere lagt vægt på den skærpelse af straffen for uagtsomt

manddrab, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af

straffeloven.« Dommen er anket, men domsforhandling er endnu ikke berammet.

·

Dom 27 – Vestre Landsrets ankedom af 26. maj 2004

·

Fængsel i 1 år og 4 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år

Den tiltalte, som i 1999 var straffet for promillekørsel og i 2003

for spirituskørsel, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel ved med en alkoholpromille på 1,86, og selvom han var frakendt

førerretten, at have ført en bil med mindst

100 km/t

i et sving, hvor højest

tilladte hastighed er

50 km/t,

hvorefter han mistede kontrollen over bilen, der skred ud og ramte et træ,

hvorved en passager i bilen blev dræbt. Om strafudmålingen anførte Retten i

Mariager:

»Retten betragter det som en betydelig skærpende omstændighed, at tiltalte

tidligere og så sent som i februar 2003 har vedtaget

bøde/førerretsfrakendelse

for promille/spirituskørsel.« Landsretten stadfæstede byrettens dom af de af

byretten anførte grunde.

·

Dom 28 – R

etten i Brædstrups dom af 16. oktober 2003

·

Fængsel i 1 år og 6 måneder (fællesstraf) samt frakendelse af

førerretten for bestandig

Den tiltalte, der i 2002 var straffet for spirituskørsel og i 2003

for promillekørsel, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 2, ved den 5. august

2003 kl. 18.45 i frakendelsestiden at have ført en brugsstjålet bil efter at

have indtaget alkohol, hvorunder han påkørte en lovligt opstillet container,

hvorved en passagerer i bilen fik så alvorlige kvæstelser, at han senere

døde.

Tiltalte blev tillige dømt for tilsidesættelse af hjælpepligt, idet han efter

uheldet forlod passageren i hjælpeløs tilstand. Blodprøve udtaget på tiltalte

ca. 13 timer efter ulykken viste en alkoholpromille med en middelværdi på

0,043

og en mindsteværdi på 0,00. Tiltalte havde i retten forklaret, at han i tiden

op til ulykken havde drukket mange øl og var temmelig beruset. Straffen var

en

fællesstraf omfattende en tidligere dom på 50 dages betinget fængsel for

bl.a.

hæleri, brugstyveri, promillekørsel og flere overtrædelser af færdselsloven.

·

Dom 29 –

Retten i Roskildes dom af 29. januar 2004

·

Fængsel i 1 år og 6 måneder (fællesstraf) samt frakendelse af

førerretten for bestandig

Den tiltalte, der i 1999 var straffet for spirituskørsel og ved

Københavns Byrets dom af 17. december 2001 for promillekørsel i

frakendelsestiden idømt 50 dages fængsel, hvoraf de 30 dage blev gjort

betinget, blev dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig

legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens

§ 53, stk. 2, ved i frakendelsestiden med en alkoholpromille på

1,07

at have kørt over for rødt lys og i lyskrydset stødt sammen med en fra siden

kommende bil, hvorved føreren af den fra siden kommende bil blev dræbt, og to

passagerer i denne kom alvorligt til skade. Om strafudmålingen anførte retten

bl.a.: »Retten finder, at kørslen er foregået under skærpende omstændigheder

og

har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at tiltalte tidligere er

straffet for spirituskørsel, at han kørte bilen i frakendelsesperioden, at

han

var spirituspåvirket, og at han kørte ind i lyskrydset, selv om lyssignalet

viste rødt i hans færdselsretning. Straffen er en fællesstraf og omfatter

også

den betingede del af straffen i dommen af 17. december 2001 på fængsel i 30

dage, jf. straffelovens § 61, stk. 2.«

·

Dom 30 – Højesterets dom af 9. februar 2005

·

Fængsel i 3 år (fællesstraf) og frakendelse af førerretten for

bestandig

Den tiltalte, som 9 gange tidligere var straffet for overtrædelse

af straffelovens § 53, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel i frakendelsestiden ved med en alkoholpromille på 1,39 at have

kørt gennem et vejsving med for høj hastighed, hvorved ham mistede kontrollen

med bilen, som kørte over i modsatte side af vejen, hvor den ramte to

fodgængere,

der blev dræbt. Til samtidig pådømmelse var endvidere et tidligere begået

forhold vedrørende spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,91. Om

strafudmålingen anførte Højesteret: »Efter det, som byretten har lagt til

grund, kan kørslen ikke i sig selv anses for særligt hensynsløs. Tiltalte er

tidligere dømt otte gange for spirituskørsel og én gang for promillekørsel

samt

for en lang række kørsler i frakendelsestiden. Flere af disse kørsler var

forbundet med uheld. Han er nu dømt for to spirituskørsler begået i

prøvetiden

efter en tidligere betinget dom for spirituskørsel, hvoraf kørslen den 9.

juni

2003 forvoldte to fodgængeres død. Højesteret tiltræder, at der herved

foreligger sådanne skærpende omstændigheder, at der bør fastsættes en

længerevarende fængselsstraf, jf. herved bemærkningerne til lov nr. 380 af 6.

juni 2002. Tre dommere finder, at straffen passende kan fastsættes til

fængsel

i 3 år. To dommere udtaler: Da kørslen den 9. juni 2003 – uanset

følgerne af

denne – ikke i sig selv er foregået på særlig hensynsløs måde, og da det

navnlig er [tiltaltes] tidligere straffe for spirituskørsel, der kan begrunde

en skærpelse af straffen, stemmer vi for, at denne passende kan fastsættes

til

fængsel i 2 år og 6 måneder.«

Uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel og

særlig hensynsløs kørsel

·

Dom 31 – R

etten i Vejles dom af 13. april 2004

·

Fængsel i 6 måneder, bøde på 7.500 kr. og frakendelse af førerretten i

5 år og 6 måneder

Den tiltalte, der tidligere var frakendt førerretten betinget for

hastighedsoverskridelse, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med

promillekørsel og særlig hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1, ved med en alkoholpromille på 0,63 efter en overhaling på

landevej med ca.

150 km/t

at have kørt ind i en forankørende bil, hvorved tre personer i denne blev

dræbt.

·

Dom 32 – Østre Landsrets anke

dom af 2. september 2004 (TfK 2004.653)

·

Fængsel i 7 måneder (tillægsstraf) og frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som ved sagens pådømmelse i byretten var ustraffet,

blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel ved med en

alkoholpromille på 0,53 på hensynsløs måde at have kørt væddeløbskørsel med

en

medtiltalt, hvis liv eller førlighed han tillige udsatte for fare, jf.

straffelovens § 252, hvorefter han kørte fronttalt ind i en

højresvingende

bil, hvis fører blev dræbt. Tiltalte blev ved Retten i Odense frifundet for

uagtsomt manddrab og for at have forvoldt fare for andres liv, men blev for

en

række overtrædelser af færdselsloven idømt 14 dages fængsel betinget med

bl.a.

vilkår om samfundstjeneste. Dommen blev anket af anklagemyndigheden. Straffen

blev af Østre Landsret fastsat som en tillægsstraf til en mellemkommende dom

for ulovlig tvang i forbindelse med brugstyveri af en knallert på fængsel i

30

dage betinget med bl.a. vilkår om samfundstjeneste, som var en fællesstraf

med

den indankede dom.

·

Dom 33 – R

etten i Gentoftes dom af 29. oktober 2004

·

Fængsel i 10 måneder og frakendelse af førerretten i 5 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet af betydning for

sagen, blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel og

særlig

hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, ved med

en alkoholpromille på 0,70 at have ført en bil med mindst

160 km/t

i en motorvejskurve, hvor

højst tilladte hastighed var

90 km/t,

hvilket medførte, at han mistede kontrollen over bilen, som påkørte

autoværnet,

hvorved en passagerer i bilen blev dræbt. Om strafudmålingen anførte retten

bl.a.: »Domsmandsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt navnlig på den

påvirkning, færdselsuheldet har haft på tiltaltes personlige forhold.«

·

Dom 34 – Vestre Landsrets ankedom af 13. januar 2005.

·

Fængsel i 1 år og 3 måneder og frakendelse af førerretten i 8 år

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særlig hensynsløs

kørsel,

jf. færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, ved med en alkoholpromille

på 1,42 at have ført personbil med en hastighed på ikke under

139 km/t, uagtet højst tilladte

hastighed var

70 km/t,

hvorved han mistede kontrollen over bilen, som kørte ud i højre rabat, derpå

tværs over vejen og ind i en skrænt, hvor den væltede. En passager i bilen

blev

dræbt. Retten i Randers udmålte ved dom af 5. oktober 2004 straffen til

fængsel

i 1 år og førerretsfrakendelsen til 7 år og anførte som begrundelse herfor

følgende: »Straffen er fastsat under hensyntagen til den skærpelse af

straffen

for uagtsomt manddrab, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om

ændring af straffeloven. Retten har endvidere lagt vægt på tiltaltes unge

alder

og gode personlige forhold, og på omstændighederne i forbindelse med kørslen,

herunder at [dræbte] tidligere på aftenen havde kørt bilen.« Vestre Landsret

skærpede straffen og anførte som begrundelse herfor følgende: »Tiltalte har

ved

i spirituspåvirket tilstand at have kørt med en hastighed af mindst

139 km/t

på et sted, hvor

hastighedsgrænsen var

70 km/t,

ført bilen på en særlig hensynsløs måde. 5 voterende udtaler herefter: På

baggrund af forarbejderne til den ændring af straffelovens § 241, der

blev

gennemført i 2002, findes straffen uanset de formildende omstændigheder, som

byretten har fremhævet, at burde forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder. 1

voterende udtaler: Jeg finder byrettens udmåling af straffen passende og

stemmer derfor for at stadfæste byrettens strafudmåling. Der træffes

afgørelse

efter stemmeflertallet. Samtlige voterende finder under hensyn til, at

kørslen

har fundet sted på en særlig hensynsløs måde, at frakendelsen af førerretten

bør ske i 8 år fra den 16. juni 2004. Med de anførte ændringer stadfæster

landsretten dommen.«

·

Dom 35 -

Østre Landsrets ankedom af 1. juli 2003

·

Fængsel i 1 år og 6 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år

Den tiltalte, som var frakendt førerretten betinget for

promillekørsel, blev dømt for overtrædelse af færdselsloven, herunder

§ 53, stk. 1, og straffelovens § 241 ved med en promille på

1,43

med høj hastighed at have ført sin bil over i modsatte kørebanehalvdel,

hvorved

han påkørte en modkørende cyklist, der blev dræbt. Byretten havde udmålt

straffen til fængsel i 1 år. Landsretten forhøjede straffen og anførte som

begrundelse herfor: »Tiltalte er ved byretten fundet skyldig i uagtsomt

manddrab forvoldt under spirituskørsel, der er foregået på en særlig

hensynsløs

måde. Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af strafferammen i

§ 241

fra 4 til 8 år er i et tilfælde som det foreliggende tilsigtet en markant

højere straf end 10-12 måneders fængsel. Under hensyn hertil og til tiltaltes

forstraffe, finder tre voterende, at straffen bør skærpes til fængsel i 1 år

og

6 måneder, medens tre voterende finder, at straffen bør skærpes til fængsel i

1

år og 9 måneder.« Førerretsfrakendelsen skete i medfør af færdselslovens

§ 125 og § 126, stk. 2, nr. 1.

·

Dom 36 – R

etten i Fredericias dom af 4. oktober 2004

·

Fængsel i 1 år og 6 måneder samt frakendelse af førerretten i 8 år

Den på gerningstidspunktet 17-årige tiltalte, som ikke tidligere

var straffet, blev dømt for uagtsomt manddrab og for på særlig hensynsløs

måde

at have forvoldt fare for andres liv, jf. straffelovens § 252, ved i

forbindelse

med promillekørsel med en alkoholpromille på 1,12 at have ført en

uindregistreret bil uden lys med

100

km/t

i tættere bebygget område, hvorunder han mistede kontrollen

over bilen og kørte ind på en cykelsti, hvor han ramte to cyklister, hvoraf

den

ene blev dræbt. Om strafudmålingen anførte retten bl.a.: »Retten har på den

ene

side taget hensyn til, at tiltalte alene er 17 år, men på den anden side har

retten lagt vægt på omstændighederne i forbindelse med kørslen, at denne

skete

uagtet tiltalte havde en promille på mindst 1,12, at tiltalte kørte med en

hastighed på op mod

100 km/t,

at tiltalte kørte uden at have lygterne tændt, og på at tiltalte kørte

venstre

om helleanlægget. Retten har ikke fundet grundlag for alene at anse tiltalte

med en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, og retten har ikke

fundet grundlag for at anse tiltalte med en kombinationsdom.«

·

Dom 37 – Østre Landsrets ankedom af 21. februar 2005

·

Fængsel i 1 år og 6 måneder og frakendelse af førerretten i 8 år

Den tiltalte, som i 2003 var straffet for spirituskørsel og senere

samme år for kørsel i frakendelsestiden med hastighedsoverskridelse, blev

dømt

for uagtsomt manddrab i forbindelse med promillekørsel i frakendelsestiden

ved

med en alkoholpromille på 1,03 at have foretaget overhaling af en anden

personbil uden at holde tilstrækkelig afstand til den overhalede, ligesom han

trak ind foran den overhalede og stødte sammen med denne, hvorved en

forsædepassager i tiltaltes bil blev dræbt. Ved Retten i Odenses dom af 20.

januar 2004 blev tiltaltes kørsel ikke henført under færdselslovens

§ 126,

stk. 2, nr. 1, om særlig hensynsløs kørsel. Retten i Odense udmålte

straffen til fængsel i 10 måneder og førerretsfrakendelsen til 5 år. Som

begrundelse for at forhøje straffen anførte Østre Landsret følgende: »Efter

bevisførelsen, herunder navnlig den af [vidnet] afgivne forklaring, findes

det

bevist, at tiltalte – efter to gange at have kørt helt tæt på [vidnets]

Mazda –

overhalede denne og i forbindelse hermed forsøgte at køre umiddelbart ind

foran, hvorved tiltaltes bil ramte Mazdaen, og tiltaltes bil forulykkede, og

[dræbte], der var passager i tiltaltes bil, blev påført sådanne kvæstelser,

at

hun senere afgik ved døden. Ved at have ført bil under de anførte

omstændigheder

findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af

færdselsloven

i forhold 1, ligesom det tiltrædes, at tiltalte er fundet skyldig i

overtrædelse af straffelovens § 241. Tiltalte er således skyldig i

uagtsomt manddrab forvoldt under kørsel på særlig hensynsløs måde og med en

promille på 1,03. Under hensyn hertil og til, at tiltalte tidligere er dømt

for

spirituskørsel, forhøjes straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder og – i

overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand – førerretsfrakendelsen

til 8

år. Førerretsfrakendelsen sker tillige i medfør af færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1.«

·

Dom 38 – Retten i Århus dom af 16. august 2004

·

Fængsel i 2 år og frakendelse af førerretten i 10 år

Den tiltalte, som i 1995 var straffet for spirituskørsel og i 2000

frakendt førerretten for hastighedsoverskridelse, blev dømt for uagtsomt

manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel, jf.

færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, ved med en promille på mellem

1,20 og 1,50 at have påkørt to personer, som stod på fortovet, hvoraf den ene

blev dræbt. Tiltalte flygtede fra uheldsstedet. Om strafudmålingen anførte

retten: »Retten har ved strafudmålingen tillagt det vægt, at tiltalte var

blevet advaret mod kørsel, at han tidligere er blevet dømt for

spirituskørsel,

og at han forlod uheldsstedet uden undersøgelser overhovedet, selvom hans

frontrude i højre side var gået itu.«

·

Dom 39 – Vestre Landsrets ankedom af 29. januar 2004

·

Fængsel i 2 år og frakendelse af førerretten for bestandig

Den tiltalte, som i 1999 var straffet for spirituskørsel og

promillekørsel, blev dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig

legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel efter færdselslovens

§ 53, stk. 2, ved i frakendelsestiden med en alkoholpromille på

1,14

og påvirket af narkotika at have ført en bil med mindst

150 km/t

mod højest tilladt

50 km/t

i glat føre og hvorunder han

førte bilen venstre om to helleanlæg, hvorefter han mistede kontrollen over

bilen, som kørte over i modsatte kørebane og ramte en modkørende, der blev

dræbt, ligesom en passagerer i tiltaltes bil kom alvorligt til skade.

Herudover

blev tiltalte dømt for spirituskørsel ved dagen forinden med en

alkoholpromille

på 2,45 at have ført en registreringspligtig knallert. Om strafudmålingen

anførte landsretten bl.a.: »Ved gennemførelsen af lov nr. 380 af 6. januar

2002

var det forudsat, at normalstraffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med

spiritus- og promillekørsel blev forhøjet til fængsel i 10-12 måneder, og at

der i tilfælde, hvor kørslen er foregået på en særlig hensynsløs måde, skal

fastsættes

en straf, der er markant højere end det anførte niveau. På denne baggrund og

på

baggrund af de omstændigheder, som byretten har fremhævet, og under

hensyntagen

til de 2 kørsler i frakendelsestiden, heraf den ene som spirituskørsel, som

tiltalte tidligere har gjort sig skyldig i, fastsættes straffen til fængsel i

2

år. Det tiltrædes, at førerretten er frakendt tiltalte for bestandig.«

Færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, er ikke citeret i dommen, men

henset til landsrettens begrundelse, findes tiltalte tillige at have gjort

sig

skyldig i særlig hensynsløs kørsel.

·

Dom 40 – R

etten i Korsørs dom af 4. september 2003

·

Fængsel i 2 år og 6 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år

Den tiltalte, som var massivt forstraffet bl.a. for grov vold

begået med bil, blev dømt for bl.a. uagtsomt manddrab i forbindelse med

spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 2, og særlig

hensynsløs

kørsel ved uden at have erhvervet kørekort med en alkoholpromille på 0,21 og

under

påvirkning af euforiserende stoffer med meget høj hastighed i forbindelse med

en overhaling at have mistet kontrollen over en brugsstjålet bil, hvorefter

han

på modsatte vejbanes cykelsti påkørte en cyklist, som blev dræbt. Tiltalte

flygtede fra uheldsstedet. Om strafudmålingen anførte retten:

»Domsmandsretten

er enige om, at grovheden af forhold 14 [refererede forhold] sammenholdt med

tiltaltes forstraffe bør tillægges betydelig vægt i skærpende retning. 2

voterende stemmer for at anse tiltalte efter de ovennævnte bestemmelser med

fængsel i 2 år og 6 måneder. 1 voterende stemmer for at anse tiltalte med

fængsel i 3 år og 6 måneder.« Ved dommen blev tiltalte endvidere dømt for en

række andre lovovertrædelser bl.a. tyveri, hæleri, våbenbekendtgørelsen og

lov

om euforiserende stoffer.

Uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af

færdselslovens § 54, stk. 1

·

Dom 41 – Retten i Århus dom af 26. maj 2003

·

Fængsel i 30 dage betinget og frakendelse af førerretten i 1 år og 6

måneder

Den tiltalte, som tidligere var frakendt førerretten betinget for

hastighedsovertrædelse, blev dømt for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig

legemsbeskadigelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel ved som fører

af

en varebil at være faldet i søvn, hvorved han påkørte en forankørende, som

derved mistede kontrollen over sin bil, påkørte et autoværn og blev dræbt,

ligesom en passager i forankørende bil kom alvorligt til skade. Som

begrundelse

for strafudmålingen anførte retten således: »Straffen fastsættes efter

straffelovens § 241 og § 249 samt færdselslovens § 117,

stk. 5, jf. § 54, stk. 1, og § 118, stk. 1, jf.

stk. 3, til fængsel i 30 dage. Fuldbyrdelsen af straffen findes at kunne

udsættes, hvorved retten tillige har henset til indholdet af de skrivelser,

der

efter trafikulykken er blevet fremsendt til tiltalte og dennes omkringboende.

I

det retten som anført ovenfor finder, at tiltalte, selvom denne må have følt

sig træt, har valgt at fortsætte kørslen og herved til sidst er faldet i

søvn,

findes hans kørsel at måtte henføres under færdselslovens § 126,

stk. 2, nr. 1«

·

Dom 42 – Vestre Landsrets ankedom af 17. juni 2004

·

Fængsel i 10 måneder samt betinget frakendelse af førerretten

Den tiltalte, som ikke tidligere var straffet, blev dømt for

uagtsomt manddrab ved at have ført personbil, uagtet at han på grund af

mangel

på søvn, jf. færdselslovens § 54, stk. 1, befandt sig i en sådan

tilstand, at han var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende

måde, hvorunder han kørte over i modsatte kørebane, hvor han frontalt ramte

en

modkørende, som blev dræbt. Retten i Grenaa havde i dom af 13. januar 2004

bl.a. anført, at det i bemærkningerne til ændringen af straffelovens

§ 241

i 2002 var anført, at det var hensigten, at forhøjelsen også skulle slå i

gennem i sagen om uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af

færdselslovens § 54, stk. 1. Ved Retten i Grenaas dom blev tiltalte

frakendt førerretten i 2 år. Vestre Landsret ændrede Retten i Grenaas

bestemmelse

herom med følgende begrundelse: »4 voterende finder, at der ikke er

omstændigheder ved tiltaltes kørsel, der giver grundlag for at anse kørslen

for

særlig hensynsløs. Da der herefter alene er grundlag for betinget frakendelse

af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 2, stemmer disse

voterende for, at byrettens dom ændres, således at tiltalte frakendes

førerretten betinget«. Landsretten stadfæstede i øvrigt dommen.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september

2004, foretages følgende ændringer:

§ 241.

Den,

som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil

4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8

år.

1.

I

§ 241

indsættes som 2. pkt.:

»Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller

særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende

omstændighed.«

§ 249.

Den,

som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 8 år.

2.

I

§ 249

indsættes som 2. pkt.:

»Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller

særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende

omstændighed.«

Lignende dokumenter