Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 10
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om
gældssanering)
(Lovforslag nr. L 10).
Lovforslaget er med enkelte ændringer en genfremsættelse af
det lovforslag nr. L 128, som blev fremsat den 24. november 2004, og som
bortfaldt i forbindelse med afholdelse af valg til Folketinget.
Formålet med lovforslaget er at foretage en revision af
konkurslovens regler om gældssanering, der nu har været gældende i omkring 20
år. Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om gældssanering
på
områder, hvor erfaringerne med anvendelsen af loven i praksis har vist, at
der
er behov for justeringer.
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1449/2004 om
gældssanering, som er afgivet af Konkursrådet, og lovforslaget svarer i det
væsentlige til Konkursrådets lovudkast.
Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:
1) Efter de gældende regler i konkursloven kan skifteretten
på en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, hvis skyldneren
godtgør, at han eller hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år
ingen
udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og skyldnerens
forhold
og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Det foreslås, at de nærmere betingelser for at få
Læs alt
gældssanering kommer til at fremgå udtrykkeligt af konkursloven, således at
en
skyldner, der er kvalificeret insolvent (”håbløst forgældet”) som
udgangspunkt
kan få gældssanering, medmindre visse nærmere angivne omstændigheder taler
imod, f.eks. at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, at skyldneren
har
handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, eller at en ikke uvæsentlig
del
af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.
Det er ikke hensigten med forslaget generelt at udvide eller
indskrænke det antal tilfælde, hvor der efter gældende ret gives
gældssanering.
Forslaget vil imidlertid medvirke til at skabe en mere ensartet og
forudsigelig
retsstilling både for skyldneren og for kreditorerne.
2) I forbindelse med en gældssanering vil skyldneren typisk
skulle betale et vist beløb til sine kreditorer i en vis periode efter
kendelsen om gældssanering (”afdragsperioden”, der normalt vil være
5 år). I
dag er retningslinjerne for udarbejdelsen af skyldnerens såkaldte budget,
dvs.
opgørelsen over, hvilke indtægter og udgifter der kan medtages ved
fastlæggelsen af det beløb, skyldneren skal betale til sine kreditorer,
udviklet i retspraksis. Med henblik på at sikre en mere ensartet og
forudsigelig behandling af sager om gældssanering, foreslås det, at reglerne
om
fastsættelse af det beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne i
afdragsperioden, fastsættes i en bekendtgørelse, der udstedes af
justitsministeren.
Bekendtgørelsen vil indeholde nærmere regler om, hvilke
indtægts- og udgiftsposter i afdragsperioden der kan medtages i skyldnerens
budget, samt regler om størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb, dvs. det
beløb
til afholdelse af nødvendige leveomkostninger som f.eks. mad, tøj og
fritidsaktiviteter, som skyldneren selv har rådighed over.
Med lovforslaget lægges der bl.a. op til, at der ved
fastsættelsen af det beløb, der skal betales til kreditorerne, i modsætning
til
i dag ikke skal indregnes børnefamilieydelse mv., som skyldneren modtager i
anledning af husstandens børn. Disse ydelser, der er beregnet til dækning af
udgifter vedrørende barnet, skal således ikke bruges til afvikling af
skyldnerens gæld.
Udgangspunktet efter bekendtgørelsen vil endvidere være, at
der ved fastsættelsen af det beløb, der skal betales til kreditorerne,
ligesom
i dag skal tages udgangspunkt i husstandens samlede økonomi. Dette vil dog
ikke
gælde, hvis skyldnerens gæld i al væsentlighed hidrører fra gældsstiftelse
før
etableringen af samliv med den nuværende samlever eller ægtefælle. En ny
samlever eller ægtefælle skal således ikke være med til at afvikle
skyldnerens
”gamle” gæld fra tiden, før samlivet blev etableret.
3) Der foreslås med udgangspunkt i den seneste retspraksis
på området en lovregel om behandlingen af skyldnerens pensionsordninger i
gældssaneringssager. Hvis skyldneren har indbetalt et uforholdsmæssigt stort
beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget
indbetalte
således i almindelighed indgå i opgørelsen af det beløb, som skyldneren skal
betale til sine kreditorer. Vurderingen af, om der er tale om en
”uforholdsmæssig” indbetaling, skal ske ud fra skyldnerens forhold
på
indbetalingstidspunktet.
I den bekendtgørelse om gældssanering, der er nævnt ovenfor
i pkt. 2, vil der endvidere blive fastsat regler om behandlingen af
udbetalinger fra skyldnerens pensionsordninger i afdragsperioden. Der lægges
med lovforslaget op til, at udbetalinger fra en ratepension (dvs. en pension,
der udbetales f.eks. i månedlige rater), der falder i afdragsperioden, skal
inddrages i gældssaneringssagen som en almindelig indtægt, hvorimod en
udbetaling f.eks. fra en kapitalpension, der udbetales med et engangsbeløb,
skal inddrages forholdsmæssigt i gældssaneringssagen, normalt med 10 procent
for hvert af de år, der er tilbage af afdragsperioden fra
udbetalingstidspunktet. Hermed vil der blive overensstemmelse mellem
behandlingen af udbetalinger fra forskellige pensionsordninger.
4) Efter de gældende regler i konkursloven kan skifteretten
på begæring bl.a. genoptage gældssaneringssagen med henblik på at ændre
gældssaneringskendelsens henstands- og afdragsbestemmelser, således at
afdragsperioden forlænges, når ganske særlige hensyn til skyldneren taler for
det, f.eks. hvis der er sket en væsentlig ændring af skyldnerens forhold
efter,
at kendelsen om gældssanering er afsagt. Sagen kan derimod ikke genoptages
med
henblik på at nedsætte det beløb, som skyldneren samlet skal betale til sine
kreditorer efter kendelsen om gældssanering. Er skyldnerens ændrede
økonomiske
forhold af en sådan varig karakter, at skyldneren ikke vil blive i stand til
at
betale det samlede afdragsbeløb til kreditorerne, vil en genoptagelse af
sagen
således kunne være formålsløs, og skyldneren er i stedet henvist til
eventuelt
at søge en ny gældssanering (”gældssanering i gældssanering”).
Det foreslås, at skifteretten i modsætning til i dag også
skal kunne genoptage en kendelse om gældssanering med henblik på at nedsætte
det samlede beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne, hvis
skyldneren
på grund af varigt forværrede økonomiske forhold ikke vil kunne opfylde
afdragsordningen i gældssaneringskendelsen.
5) Det foreslås, at der indføres præklusivt proklama i sager
om gældssanering, hvilket indebærer, at fordringer, som ikke anmeldes over
for
skifteretten inden en frist på 8 uger, ikke vil blive taget i betragtning i
gældssaneringssagen.
I dag kan der i gældssaneringssager opstå visse
vanskeligheder som følge af efteranmeldte fordringer, dvs. en fordring der
anmeldes efter, at gældssaneringssagen er sluttet, og hvor der derfor ikke er
afsat midler i skyldnerens budget til at afdrage også på denne fordring. I
disse tilfælde kan det – afhængigt af størrelsen af den efteranmeldte
fordring
– være nødvendigt at genoptage behandlingen af gældssaneringssagen,
f.eks. med
henblik på at forlænge afdragsperioden for skyldneren, eller at indlede en ny
gældssaneringssag med det formål at afsige en ny kendelse, der skal omfatte
samtlige fordringer. Dette medfører problemer for skyldneren, ulejlighed for
de
berørte fordringshavere og omkostninger for det offentlige, der normalt
afholder omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering.
Med forslaget om at indføre præklusivt proklama vil der ikke
længere være mulighed for at foretage en sådan ”efteranmeldelse” i
gældssaneringssagen, idet der ikke kan tages hensyn til fordringen, hvis den
ikke anmeldes inden proklamafristens udløb.
Det foreslås endvidere, at dækning af en anmeldt fordring,
som skyldneren bestrider, bortfalder, hvis fordringshaveren ikke anlægger
retssag om fordringen inden 3 måneder efter skifterettens underretning om, at
skyldneren bestrider fordringen. Dækning af en anmeldt betinget fordring,
f.eks. en kautionsforpligtelse, vil efter lovforslaget bortfalde, når sagen
er
afsluttet med afgørelse om gældssanering, medmindre betingelsen er indtrådt
på
det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering.
6) Konkurslovens regler om tvangsakkord indebærer, at
skyldnerens akkordforslag ved at gennemgå akkordprocessen kan få retsvirkning
ikke blot i forhold til fordringshavere, der har tiltrådt forslaget, men også
i
forhold til dem, som har været passive, eller som ligefrem har stemt mod
akkorden.
Som reglerne er i dag, kan fordringerne som led i en
tvangsakkord imidlertid ikke nedsættes til mindre end 25 procent af deres
beløb, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne
samtykker heri. Med henblik på at fremme anvendelsen af tvangsakkordreglerne
til videreførelse af levedygtige virksomheder (rekonstruktion), foreslås det,
at mindstedividenden ved tvangsakkord nedsættes fra 25 til 10 procent. Dette
vil samtidig medvirke til at sikre den fortsatte balance mellem
tvangsakkordreglerne
og gældssaneringsreglerne i forbindelse med de foreslåede særlige regler om
gældssanering i forbindelse med konkurs af i hovedsagen erhvervsmæssig gæld,
jf. pkt. 7 nedenfor.
7) Som det fremgår af regeringens handlingsplan for
iværksættere fra januar 2003, ønsker regeringen, at det skal være nemmere at
starte virksomhed igen efter en konkurs, og at konkursramte iværksættere, der
vil starte op igen, får mulighed for hurtigere end i dag at få slettet
resterende gæld. Efter regeringens opfattelse vil dette kunne have en positiv
indflydelse på villigheden til at starte virksomhed.
Lovforslaget indebærer, at der indføres særlige regler om
gældssanering for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs med henblik på,
at
en erhvervsdrivende efter en konkurs hurtigere kan blive frigjort for den
gæld,
der resterer efter konkursen.
Efter gældende ret er det navnlig betingelsen om, at
gældssanering forudsætter, at skyldneren har afklarede økonomiske forhold,
der
vil kunne hindre, at konkursramte erhvervsdrivende i en periode efter
konkursen
kan få gældssanering. I en periode efter virksomhedens økonomiske sammenbrud
vil skyldneren således ofte have uafklarede økonomiske forhold og vil dermed
i
denne periode normalt være udelukket fra at få gældssanering. På denne
baggrund
foreslås det, at der i forbindelse med konkurs kan ses bort fra, at
skyldneren
ikke har afklarede økonomiske forhold, hvis der er tale om i hovedsagen
erhvervsmæssig gæld. Hvis skyldneren i en sådan situation meddeles
gældssanering, vil gældssaneringssagen – i modsætning til, hvad der
gælder
efter de ”almindelige” regler om gældssanering – kunne
genoptages med henblik
på at forhøje det samlede beløb, som skyldneren skal betale til sine
kreditorer, hvis der sker en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske
forhold i afdragsperioden.
Med henblik på, at en konkursramt erhvervsdrivende hurtigere
kan blive frigjort for den del af gælden, der består efter konkursen, lægges
der med lovforslaget endvidere op til, at den normale afdragsperiode på 5 år
afkortes til 3 år i gældssaneringssager, som behandles efter de foreslåede
nye
regler om gældssanering vedrørende erhvervsmæssig gæld.
Med henblik på at sikre, at et nyt lempeligere regelsæt om
eftergivelse af i hovedsagen erhvervsmæssig gæld ikke giver anledning til
misbrug, foreslås det, at det udtrykkeligt fastsættes i konkursloven, at der
i
almindelighed ikke kan meddeles gældssanering i tilfælde, hvor skyldnerens
erhvervsvirksomhed eller den virksomhed, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige
gæld stammer, har været drevet på en måde, der fremtræder som illoyal eller
uforsvarlig over for kreditorerne, herunder offentlige myndigheder. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis skyldneren eller ledelsen i det selskab, der er
eller har været undergivet konkursbehandling, i ikke uvæsentligt omfang har
tilsidesat sine pligter med hensyn til momsafregning samt indeholdelse og
afregning af A-skat mv.
Det foreslås herudover, at der indføres en ”karantæne”,
hvorefter en skyldner i en vis periode ikke på ny kan meddeles gældssanering
efter de foreslåede særlige regler for erhvervsdrivende i forbindelse med
konkurs. Det foreslås, at denne periode fastsættes til 10 år efter, at den
pågældende har fået gældssanering efter dette lempeligere regelsæt. En
skyldner, der tidligere er meddelt gældssanering i forbindelse med konkurs,
må
således i en situation, hvor den pågældende før udløbet af
”karantæneperioden”
på ny bliver stærkt forgældet, i stedet indgive begæring om gældssanering
efter
de ”almindelige” regler om gældssanering.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. november 2004) - L 128 Retsinformation · 24. november 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) Retsinformation · 30. juni 2005
- Skriftlig fremsættelse (6. april 2005) - L 149 Retsinformation · 6. april 2005
- 1990 BTL 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL KONKURSSKATTELOV NR L 7 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1991
- Underskudsbegrænsning, gældssanering i konkurs Retsinformation · 13. januar 2022
- 03-200.737 - Pålæg om fratræden af forsikringsdirektør ophævet (11. april 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. april 2005