Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (24. november 2004) - L 128

2004/1 SF. L 128Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet24. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (24. november 2004)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om

gældssanering)

(Lovforslag nr. L 128).

Formålet med lovforslaget er at foretage en revision af

konkurslovens regler om gældssanering, der nu har været gældende i omkring 20

år. Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om gældssanering

på

områder, hvor erfaringerne med anvendelsen af loven i praksis har vist, at

der

er behov for justeringer.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1449/2004 om

gældssanering, som er afgivet af Konkursrådet, og lovforslaget svarer i det

væsentlige til Konkursrådets lovudkast.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

1) Efter de gældende regler i konkursloven kan skifteretten

på en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, hvis skyldneren

godtgør, at han eller hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år

ingen

udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og skyldnerens

forhold

og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det foreslås, at de nærmere betingelser for at få

gældssanering kommer til at fremgå udtrykkeligt af konkursloven, således at

en

skyldner, der er kvalificeret insolvent (”håbløst forgældet”) som

Læs alt

udgangspunkt

kan få gældssanering, medmindre visse nærmere angivne omstændigheder taler

imod, f.eks. at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, at skyldneren

har

handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, eller at en ikke uvæsentlig

del

af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Det er ikke hensigten med forslaget generelt at udvide eller

indskrænke det antal tilfælde, hvor der efter gældende ret gives

gældssanering.

Forslaget vil imidlertid medvirke til at skabe en mere ensartet og

forudsigelig

retsstilling både for skyldneren og for kreditorerne.

2) I forbindelse med en gældssanering vil skyldneren typisk

skulle betale et vist beløb til sine kreditorer i en vis periode efter

kendelsen om gældssanering (”afdragsperioden”, der normalt vil være

5 år). I

dag er retningslinjerne for udarbejdelsen af skyldnerens såkaldte budget,

dvs.

opgørelsen over, hvilke indtægter og udgifter der kan medtages ved

fastlæggelsen af det beløb, skyldneren skal betale til sine kreditorer,

udviklet i retspraksis. Med henblik på at sikre en mere ensartet og

forudsigelig behandling af sager om gældssanering, foreslås det, at reglerne

om

fastsættelse af det beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne i

afdragsperioden, fastsættes i en bekendtgørelse, der udstedes af

justitsministeren.

Bekendtgørelsen vil indeholde nærmere regler om, hvilke

indtægts- og udgiftsposter i afdragsperioden der kan medtages i skyldnerens

budget, samt regler om størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb, dvs. det

beløb

til afholdelse af nødvendige leveomkostninger som f.eks. mad, tøj og

fritidsaktiviteter, som skyldneren selv har rådighed over.

Med lovforslaget lægges der bl.a. op til, at der ved

fastsættelsen af det beløb, der skal betales til kreditorerne, i modsætning

til

i dag ikke skal indregnes børnefamilieydelse mv., som skyldneren modtager i

anledning af husstandens børn. Disse ydelser, der er beregnet til dækning af

udgifter vedrørende barnet, skal således ikke bruges til afvikling af

skyldnerens gæld.

Udgangspunktet efter bekendtgørelsen vil endvidere være, at

der ved fastsættelsen af det beløb, der skal betales til kreditorerne,

ligesom

i dag skal tages udgangspunkt i husstandens samlede økonomi. Dette vil dog

ikke

gælde, hvis skyldnerens gæld i al væsentlighed hidrører fra gældsstiftelse

før

etableringen af samliv med den nuværende samlever eller ægtefælle. En ny

samlever eller ægtefælle skal således ikke være med til at afvikle

skyldnerens

”gamle” gæld fra tiden, før samlivet blev etableret.

3) Der foreslås med udgangspunkt i den seneste retspraksis

på området en lovregel om behandlingen af skyldnerens pensionsordninger i

gældssaneringssager. Hvis skyldneren har indbetalt et uforholdsmæssigt stort

beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget

indbetalte således i almindelighed indgå i opgørelsen af det beløb, som

skyldneren skal betale til sine kreditorer. Vurderingen af, om der er tale om

en ”uforholdsmæssig” indbetaling, skal ske ud fra skyldnerens

forhold på

indbetalingstidspunktet.

I den bekendtgørelse om gældssanering, der er nævnt ovenfor

i pkt. 2, vil der endvidere blive fastsat regler om behandlingen af

udbetalinger fra skyldnerens pensionsordninger i afdragsperioden. Der lægges

med lovforslaget op til, at udbetalinger fra en ratepension (dvs. en pension,

der udbetales f.eks. i månedlige rater), der falder i afdragsperioden, skal

inddrages i gældssaneringssagen som en almindelig indtægt, hvorimod en

udbetaling f.eks. fra en kapitalpension, der udbetales med et engangsbeløb,

skal inddrages forholdsmæssigt i gældssaneringssagen, normalt med 10 procent

for hvert af de år, der er tilbage af afdragsperioden fra

udbetalingstidspunktet. Hermed vil der blive overensstemmelse mellem

behandlingen

af udbetalinger fra forskellige pensionsordninger.

4) Efter de gældende regler i konkursloven kan skifteretten

på begæring bl.a. genoptage gældssaneringssagen med henblik på at ændre

gældssaneringskendelsens henstands- og afdragsbestemmelser, således at

afdragsperioden forlænges, når ganske særlige hensyn til skyldneren taler for

det, f.eks. hvis der er sket en væsentlig ændring af skyldnerens forhold

efter,

at kendelsen om gældssanering er afsagt. Sagen kan derimod ikke genoptages

med

henblik på at nedsætte det beløb, som skyldneren samlet skal betale til sine

kreditorer efter kendelsen om gældssanering. Er skyldnerens ændrede

økonomiske

forhold af en sådan varig karakter, at skyldneren ikke vil blive i stand til

at

betale det samlede afdragsbeløb til kreditorerne, vil en genoptagelse af

sagen

således kunne være formålsløs, og skyldneren er i stedet henvist til

eventuelt

at søge en ny gældssanering (”gældssanering i gældssanering”).

Det foreslås, at skifteretten i modsætning til i dag også

skal kunne genoptage en kendelse om gældssanering med henblik på at nedsætte

det samlede beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne, hvis

skyldneren

på grund af varigt forværrede økonomiske forhold ikke vil kunne opfylde

afdragsordningen i gældssaneringskendelsen.

5) Det foreslås, at der indføres præklusivt proklama i sager

om gældssanering, hvilket indebærer, at fordringer, som ikke anmeldes over

for

skifteretten inden en frist på 8 uger, ikke vil blive taget i betragtning i

gældssaneringssagen.

I dag kan der i gældssaneringssager opstå visse

vanskeligheder som følge af efteranmeldte fordringer, dvs. en fordring der

anmeldes efter, at gældssaneringssagen er sluttet, og hvor der derfor ikke er

afsat midler i skyldnerens budget til at afdrage også på denne fordring. I

disse tilfælde kan det – afhængigt af størrelsen af den efteranmeldte

fordring

– være nødvendigt at genoptage behandlingen af gældssaneringssagen,

f.eks. med

henblik på at forlænge afdragsperioden for skyldneren, eller at indlede en ny

gældssaneringssag med det formål at afsige en ny kendelse, der skal omfatte

samtlige fordringer. Dette medfører problemer for skyldneren, ulejlighed for

de

berørte fordringshavere og omkostninger for det offentlige, der normalt

afholder omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering.

Med forslaget om at indføre præklusivt proklama vil der ikke

længere være mulighed for at foretage en sådan ”efteranmeldelse” i

gældssaneringssagen, idet der ikke kan tages hensyn til fordringen, hvis den

ikke anmeldes inden proklamafristens udløb.

Det foreslås endvidere, at dækning af en anmeldt fordring,

som skyldneren bestrider, bortfalder, hvis fordringshaveren ikke anlægger

retssag om fordringen inden 3 måneder efter skifterettens underretning om, at

skyldneren bestrider fordringen. Dækning af en anmeldt betinget fordring,

f.eks. en kautionsforpligtelse, vil efter lovforslaget bortfalde, når sagen

er

afsluttet med afgørelse om gældssanering, medmindre betingelsen er indtrådt

på

det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering.

6) Konkurslovens regler om tvangsakkord indebærer, at

skyldnerens akkordforslag ved at gennemgå akkordprocessen kan få retsvirkning

ikke blot i forhold til fordringshavere, der har tiltrådt forslaget, men også

i

forhold til dem, som har været passive, eller som ligefrem har stemt mod

akkorden.

Som reglerne er i dag, kan fordringerne som led i en

tvangsakkord imidlertid ikke nedsættes til mindre end 25 procent af deres

beløb, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne

samtykker heri. Med henblik på at fremme anvendelsen af tvangsakkordreglerne

til videreførelse af levedygtige virksomheder (rekonstruktion), foreslås det,

at mindstedividenden ved tvangsakkord nedsættes fra 25 til 10 procent. Dette

vil samtidig medvirke til at sikre den fortsatte balance mellem

tvangsakkordreglerne og gældssaneringsreglerne i forbindelse med de

foreslåede

særlige regler om gældssanering i forbindelse med konkurs af i hovedsagen

erhvervsmæssig gæld, jf. pkt. 7 nedenfor.

7) Som det fremgår af regeringens handlingsplan for

iværksættere fra januar 2003, ønsker regeringen, at det skal være nemmere at

starte virksomhed igen efter en konkurs, og at konkursramte iværksættere, der

vil starte op igen, får mulighed for hurtigere end i dag at få slettet

resterende gæld. Efter regeringens opfattelse vil dette kunne have en positiv

indflydelse på villigheden til at starte virksomhed.

Lovforslaget indebærer, at der indføres særlige regler om

gældssanering for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs med henblik på,

at

en erhvervsdrivende efter en konkurs hurtigere kan blive frigjort for den

gæld,

der resterer efter konkursen.

Efter gældende ret er det navnlig betingelsen om, at

gældssanering forudsætter, at skyldneren har afklarede økonomiske forhold,

der

vil kunne hindre, at konkursramte erhvervsdrivende i en periode efter

konkursen

kan få gældssanering. I en periode efter virksomhedens økonomiske sammenbrud

vil skyldneren således ofte have uafklarede økonomiske forhold og vil dermed

i

denne periode normalt være udelukket fra at få gældssanering. På denne

baggrund

foreslås det, at der i forbindelse med konkurs kan ses bort fra, at

skyldneren

ikke har afklarede økonomiske forhold, hvis der er tale om i hovedsagen

erhvervsmæssig gæld. Hvis skyldneren i en sådan situation meddeles

gældssanering, vil gældssaneringssagen – i modsætning til, hvad der

gælder

efter de ”almindelige” regler om gældssanering – kunne

genoptages med henblik

på at forhøje det samlede beløb, som skyldneren skal betale til sine

kreditorer,

hvis der sker en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold i

afdragsperioden.

Med henblik på, at en konkursramt erhvervsdrivende hurtigere

kan blive frigjort for den del af gælden, der består efter konkursen, lægges

der med lovforslaget endvidere op til, at den normale afdragsperiode på 5 år

afkortes til 3 år i gældssaneringssager, som behandles efter de foreslåede

nye

regler om gældssanering vedrørende erhvervsmæssig gæld.

Med henblik på at sikre, at et nyt lempeligere regelsæt om

eftergivelse af i hovedsagen erhvervsmæssig gæld ikke giver anledning til

misbrug, foreslås det, at det udtrykkeligt fastsættes i konkursloven, at der

i

almindelighed ikke kan meddeles gældssanering i tilfælde, hvor skyldnerens

erhvervsvirksomhed eller den virksomhed, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige

gæld stammer, har været drevet på en måde, der fremtræder som illoyal eller

uforsvarlig over for kreditorerne, herunder offentlige myndigheder. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis skyldneren eller ledelsen i det selskab, der er

eller har været undergivet konkursbehandling, i ikke uvæsentligt omfang har

tilsidesat sine pligter med hensyn til momsafregning samt indeholdelse og

afregning af A-skat mv.

Det foreslås herudover, at der indføres en ”karantæne”,

hvorefter en skyldner i en vis periode ikke på ny kan meddeles gældssanering

efter de foreslåede særlige regler for erhvervsdrivende i forbindelse med

konkurs. Det foreslås, at denne periode fastsættes til 10 år efter, at den

pågældende har fået gældssanering efter dette lempeligere regelsæt. En

skyldner, der tidligere er meddelt gældssanering i forbindelse med konkurs,

må

således i en situation, hvor den pågældende før udløbet af

”karantæneperioden”

på ny bliver stærkt forgældet, i stedet indgive begæring om gældssanering

efter

de ”almindelige” regler om gældssanering.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter