Skriftlig fremsættelse (15. december 2004) - L 146
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (15. december 2004)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Underretnings- og formkrav ved justitsministerens
pålæg til anklagemyndigheden i straffesager)
(Lovforslag nr. L 146).
Lovforslaget går ud på at indføre særlige underretnings- og
formkrav i tilfælde af, at justitsministeren giver anklagemyndigheden pålæg i
konkrete straffesager om at begynde, fortsætte, undlade eller standse
forfølgning. Den foreslåede ordning skal finde anvendelse i tilfælde, hvor
pålægget gives i medfør af bestemmelsen i retsplejelovens § 98, stk. 3.
Forslaget fremsættes på baggrund af tilkendegivelserne i
Folketingets Retsudvalgs beretning af 29. april 2004 over beslutningsforslag
B
46 fremsat i november 2003.
Formålet med lovforslaget er at sikre en større åbenhed og
gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af beføjelsen i retsplejelovens
§
98, stk. 3, som i praksis anvendes yderst sjældent. Efter regeringens
opfattelse vil den foreslåede ordning kunne medvirke til at hindre, at der
opstår mytedannelser om f.eks. årsagerne til, at en tiltale er blevet rejst
eller ikke er blevet rejst.
Det foreslås for det første, at justitsministerens pålæg til
anklagemyndigheden i en straffesag om at begynde, fortsætte, undlade eller
standse forfølgning skal være skriftligt og ledsaget af en begrundelse. Et
sådant pålæg og begrundelsen herfor vil dermed komme til at indgå i den
pågældende straffesags akter. Begrundelsespligten indebærer bl.a., at det
skal
Læs alt
angives, hvilke hovedhensyn der ligger bag beslutningen om at give pålæg.
Det foreslås, at forsvareren og den sigtede i straffesagen
skal have adgang til at gøre sig bekendt med pålægget mv. i samme omfang som
med hensyn til materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen.
Det foreslås for det andet, at Folketingets formand skal
underrettes, hvis justitsministeren giver pålæg til anklagemyndigheden i en
straffesag om at begynde, fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Denne
underretningspligt vil have størst betydning i de tilfælde, hvor pålægget går
ud på, at retsforfølgning skal undlades eller standses, så sagen ikke
behandles
ved domstolene. Folketingets formand vil kunne videregive underretningen til
f.eks.
Folketingets Retsudvalg. Med forslaget skabes der således en mere direkte
parlamentarisk kontrol.
Underretningen af Folketingets formand kan efter forslaget
udsættes i nogle nærmere angivne tilfælde, hvor der gør sig særlige forhold
gældende, som efter de gældende regler i retsplejeloven tilsvarende kan
medføre, at reglerne om forsvarerens ret til aktindsigt fraviges. Det er
forudsat, at der sker underretning af Folketingets formand, så snart de
pågældende hensyn ikke længere gør sig gældende.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 13 Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Underretnings- og formkrav ved justitsministerens pålæg til anklagemyndigheden i straffesager) Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Underretnings- og formkrav ved justitsministerens pålæg til anklagemyndigheden i straffesager) Retsinformation · 9. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af justitsministerens beføjelser i konkrete straffesager Retsinformation · 13. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning) Retsinformation · 13. marts 2010
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015