Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (15. december 2004) - L 146

2004/1 SF. L 146Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet10. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (15. december 2004)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af retsplejeloven (Underretnings- og formkrav ved justitsministerens

pålæg til anklagemyndigheden i straffesager)

(Lovforslag nr. L 146).

Lovforslaget går ud på at indføre særlige underretnings- og

formkrav i tilfælde af, at justitsministeren giver anklagemyndigheden pålæg i

konkrete straffesager om at begynde, fortsætte, undlade eller standse

forfølgning. Den foreslåede ordning skal finde anvendelse i tilfælde, hvor

pålægget gives i medfør af bestemmelsen i retsplejelovens § 98, stk. 3.

Forslaget fremsættes på baggrund af tilkendegivelserne i

Folketingets Retsudvalgs beretning af 29. april 2004 over beslutningsforslag

B

46 fremsat i november 2003.

Formålet med lovforslaget er at sikre en større åbenhed og

gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af beføjelsen i retsplejelovens

§

98, stk. 3, som i praksis anvendes yderst sjældent. Efter regeringens

opfattelse vil den foreslåede ordning kunne medvirke til at hindre, at der

opstår mytedannelser om f.eks. årsagerne til, at en tiltale er blevet rejst

eller ikke er blevet rejst.

Det foreslås for det første, at justitsministerens pålæg til

anklagemyndigheden i en straffesag om at begynde, fortsætte, undlade eller

standse forfølgning skal være skriftligt og ledsaget af en begrundelse. Et

sådant pålæg og begrundelsen herfor vil dermed komme til at indgå i den

pågældende straffesags akter. Begrundelsespligten indebærer bl.a., at det

skal

Læs alt

angives, hvilke hovedhensyn der ligger bag beslutningen om at give pålæg.

Det foreslås, at forsvareren og den sigtede i straffesagen

skal have adgang til at gøre sig bekendt med pålægget mv. i samme omfang som

med hensyn til materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen.

Det foreslås for det andet, at Folketingets formand skal

underrettes, hvis justitsministeren giver pålæg til anklagemyndigheden i en

straffesag om at begynde, fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Denne

underretningspligt vil have størst betydning i de tilfælde, hvor pålægget går

ud på, at retsforfølgning skal undlades eller standses, så sagen ikke

behandles

ved domstolene. Folketingets formand vil kunne videregive underretningen til

f.eks.

Folketingets Retsudvalg. Med forslaget skabes der således en mere direkte

parlamentarisk kontrol.

Underretningen af Folketingets formand kan efter forslaget

udsættes i nogle nærmere angivne tilfælde, hvor der gør sig særlige forhold

gældende, som efter de gældende regler i retsplejeloven tilsvarende kan

medføre, at reglerne om forsvarerens ret til aktindsigt fraviges. Det er

forudsat, at der sker underretning af Folketingets formand, så snart de

pågældende hensyn ikke længere gør sig gældende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter