Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2004) - L 6

2004/1 SF. L 6Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2004)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om gennemførelse af Europol-konventionen og lov om ændring af

straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v.

(Gennemførelse

af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.)

(Lovforslag nr. L 6).

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i

loven om gennemførelse af Europol-konventionen, som er nødvendige for

Danmarks

gennemførelse af tre protokoller, som Rådet (retlige og indre anliggender)

har

vedtaget i henholdsvis 2000, 2002 og 2003. I Det Europæiske Råds erklæring af

25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme opfordres medlemsstaterne til at

gennemføre de nævnte protokoller til Europol-konventionen inden december

2004.

Protokollerne vil medføre en række ændringer i de gældende

bestemmelser for Europol, som er en europæisk politienhed, hvis hovedopgave

det

er at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes politimyndigheder og

disses

samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov international kriminalitet.

Ændringerne går navnlig ud på følgende:

1. Det nuværende Europolsamarbejde omfatter en række

nærmere angivne former for grov, grænseoverskridende kriminalitet. Europols

kompetence omfatter også forskellige former for strafbare handlinger, der

Læs alt

udøves i tilknytning til de nævnte kriminalitetsformer, herunder bl.a.

hvidvaskning af penge. Med 1. og 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen

udvides Europols kompetence til at beskæftige sig med hvidvaskning af penge

til

generelt at omfatte sager om hvidvaskning af penge, dvs. uanset hvilken type

strafbart forhold det hvidvaskede udbytte stammer fra. Herudover indebærer

den

3. tillægsprotokol, at Rådet med enstemmighed, og efter at sagen er behandlet

i

Europols Styrelsesråd, vil kunne beslutte at udvide Europols mandat til at

omfatte yderligere (og nye) former for alvorlig international kriminalitet.

2. Europols opgave er navnlig at sikre og lette

informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og i forhold til Europol selv

at indsamle, kombinere og analysere informationer. Europol har i dag ikke

nogen

initiativret i forhold til medlemsstaterne. Med 2. tillægsprotokol pålægges

medlemsstaterne imidlertid visse forpligtelser i relation til anmodninger fra

Europol om at iværksætte efterforskning. Medlemsstaterne vil således skulle

behandle enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller

samordne

efterforskninger og tage sådanne anmodninger op til velvillig overvejelse.

Såfremt medlemsstaten beslutter ikke at efterkomme en anmodning, skal en

begrundet beslutning herom meddeles til Europol.

3. Ved EU-retshjælpskonventionen fra 2000 og rammeafgørelsen

om fælles efterforskningshold fra 2002 blev der indført regler om oprettelse

af

fælles efterforskningshold, hvor to eller flere medlemsstater ønsker at

gennemføre en fælles strafferetlig efterforskning. Reglerne, som kun i meget

begrænset omfang har nødvendiggjort ændringer i dansk ret, blev gennemført

ved

lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om

konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international

fuldbyrdelse af straf mv. Imidlertid er der på nuværende tidspunkt ikke efter

Europol-konventionen adgang til at lade Europol-ansatte deltage i fælles

efterforskningshold i en støttefunktion. Med 2. tillægsprotokol skabes det

nødvendige hjemmelsgrundlag herfor. Når Europol-ansatte deltager i et fælles

efterforskningshold, deltager de på samme erstatnings- og strafferetlige

vilkår, som de politifolk der er hjemmehørende i den medlemsstat, hvor

efterforskningen foregår. De er således ikke omfattet af den immunitet, som i

øvrigt gælder for Europol-ansatte. Eventuelle straffesager mod

Europol-ansatte

vedrørende forhold begået i forbindelse med deltagelse i fælles

efterforskningshold vil således skulle behandles efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale.

For så vidt angår eventuelle klager over Europol-ansattes

adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold her i

landet,

foreslås det, at sådanne klager behandles efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 93 b og d. Det samme foreslås i relation til embedsmænd fra andre

medlemsstater, som i henhold til internationale instrumenter på området

deltager i fælles efterforskningshold i Danmark. En eventuel disciplinærsag

vil

dog fortsat skulle behandles af Europol eller af den pågældende medlemsstats

kompetente

myndighed.

4. Efter Europol-konventionen sker al kontakt mellem

medlemsstaterne og Europol via den såkaldte nationale enhed. Danmark udpegede

i

forbindelse med vedtagelsen af loven om gennemførelse af Europol-konventionen

Rigspolitichefen som national enhed. Med 3. tillægsprotokol åbnes der

mulighed

for, at medlemsstaterne kan beslutte, at også andre udpegede kompetente

myndigheder (end Rigspolitichefen) kan have direkte kontakt med Europol.

Desuden åbnes der mulighed for, at andre udpegede kompetente myndigheder (end

Rigspolitichefen) kan få direkte adgang til at foretage søgninger i Europols

informationssystem. Med lovforslaget er der ikke umiddelbart lagt op til

ændringer af den eksisterende ordning på området. Justitsministeriet vil dog

efter en vedtagelse af lovforslaget drøfte navnlig spørgsmålet om

hensigtsmæssigheden af at benytte muligheden for at lade andre danske

politimyndigheder end den nationale enhed søge direkte i informationssystemet

med relevante myndigheder på området.

5. Efter de nuværende regler for oprettelse af

analysedatabaser til brug for den politimæssige efterforskning i

medlemsstaterne skal der foreligge en forudgående godkendelse af Europols

Styrelsesråd, eventuelt på baggrund af en udtalelse fra Den Fælles

Kontrolinstans,

før en analysedatabase kan oprettes. Denne procedure ændres efter 3.

tillægsprotokol, idet Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans fremover

først skal underrettes i forbindelse med oprettelsen af analysedatabasen,

hvorefter Den Fælles Kontrolinstans kan afgive en udtalelse til

Styrelsesrådet,

hvis det findes nødvendigt. Styrelsesrådet kan til enhver tid kræve, at

Europols direktør ændrer eller lukker en given analysedatabase. Herudover

indebærer 3. tillægsprotokol, at ikke blot Europols analytikere, men også

andre

deltagere i analysegruppen kan søge oplysninger i den pågældende database,

hvorimod det som hidtil er analytikerne, der har beføjelse til at indlæse

oplysninger i databasen og ændre sådanne oplysninger.

Endvidere åbnes der efter protokollen mulighed for, at der i

særlige tilfælde vil kunne deltage personer fra et tredjeland eller en

ekstern

organisation i arbejdet i en analysegruppe. Disse personer vil dog alene

kunne

få adgang til fortrolige oplysninger i tilknytning til analysegruppens

arbejde,

såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder bl.a. at der er indgået en

aftale mellem Europol og det pågældende tredjeland eller den eksterne

organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af personoplysninger

samt om fortrolighed af de udvekslede oplysninger. Protokollen indebærer

desuden, at Europols direktør i undtagelsestilfælde, hvor det anses for

strengt

nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte de berørte

medlemsstaters

væsentlige interesser inden for rammen af Europols målsætninger eller for at

afværge en overhængende fare for kriminalitet, kan gøre undtagelse fra det

nugældende krav om, at vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et

tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Endvidere indebærer 3.

tillægsprotokol,

at der skabes grundlag for, at Europol kan behandle og opbevare modtagne

oplysninger i op til et halvt år med henblik på at afklare, om oplysningerne

er

relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de registre, som

Europol

fører.

Endelig medfører 3. tillægsprotokol også ændringer af de

nuværende regler om registrering (logning) af søgninger i Europols registre,

hvorefter mindst hver tiende søgning – dog i informationssystemet hver

enkelt

søgning – efter personoplysninger skal registreres med henblik på at

kontrollere lovligheden af søgningen. I protokollen fastsættes det, at

Europol

skal indføre relevante kontrolmekanismer, der gør det muligt at efterprøve

lovligheden af søgningerne i de edb-baserede datasamlinger.

6. Den 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen

indebærer desuden en øget demokratisk kontrol med Europol, idet

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelsen af en række

administrative foranstaltninger. Desuden kan Rådets formand eller dets

repræsentant, eventuelt bistået af Europols direktør, give møde for

Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i forbindelse med

Europol.

Endvidere fastsættes det i protokollen, at der skal indføres regler om

almindelig aktindsigt i Europols dokumenter, hvor der i dag alene er mulighed

for registerindsigt, dvs. registreredes egenacces.

7. Endelig indebærer 3. tillægsprotokol, at spørgsmål

om, hvilken national domstol i de enkelte medlemsstater der har kompetence

til

at behandle tvister angående Europols civilretlige ansvar i medfør af

Europol-konventionens artikel 39, fremover skal afgøres efter Rådets

forordning

nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i stedet for efter

Bruxelles-konventionen, som det hidtil har været tilfældet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter