Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af Europol-konventionen og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. oktober 2004 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om gennemførelse af
Europol-konventionen og
lov om
ændring af
straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af
straf m.v.
(Gennemførelse
af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.)
§ 1
I lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af
Europol-konventionen foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1
, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere gælder protokol af 30. november 2000, protokol af 28.
november 2002 og protokol af 27. november 2003 til Europol-konventionen her i
landet, jf. bilag 2-4 til denne lov.«
2.
I
§ 1, stk. 2
, ændres »bilag 2« til: »bilag
5«.
Læs alt
3.
I
§ 1
indsættes som
stk. 3
:
»
Stk. 3
. Reglerne i
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes
kompetence
og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område finder anvendelse for så vidt angår spørgsmål om,
hvilken
national ret der er kompetent til at behandle tvister vedrørende Europols
ansvar, jf. konventionens artikel 39.«
4.
I
§ 3
ændres »Registertilsynet« til: »Datatilsynet«.
5.
Efter
§ 5
indsættes som ny paragraf:
»
§ 5 a.
Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige
myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv
finder
også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af Europol-ansatte under
udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel
3 a.
Stk. 2
. Forvolder
Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens
artikel
3 a
skader, som
efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen af
justitsministeren.
Stk. 3
. Klager over
Europol-ansattes adfærd under udførelse af opgaver i Danmark efter
konventionens
artikel
3 a
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.«
6.
Efter
bilag 1
indsættes bilag 2-4, der affattes som
bilag 1 til denne lov.
Bilag 2 bliver herefter bilag 5.
§ 2
I lov nr. 258
af 8. maj 2002 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international
fuldbyrdelse af straf m.v.
foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 3
indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3
. Klager over
adfærd fra en embedsmand fra en anden medlemsstat under udførelse af opgaver
i
Danmark efter artikel 13 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i
straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende
bestemmelser i andre EU-retsakter eller efter artikel 20 i 2. tillægsprotokol
af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om
gensidig
retshjælp i straffesager behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel
93
b og d.«
§ 3
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige grønlandske eller færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
»Bilag
2
PROTOKOL
udarbejdet på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af
en europæisk politienhed (Europol-konventionen) om ændring af artikel 2 i og
bilaget til denne konvention
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol,
kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk
politienhed,
Den Europæiske Unions medlemsstater,
SOM HENVISER TIL retsakt af 30. november 2000 vedtaget
af Rådet for Den Europæiske Union, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Der er behov for at
give Europol mere effektive midler til at bekæmpe hvidvaskning af penge med
henblik på at styrke Europols muligheder for at støtte medlemsstaterne i
denne
bekæmpelse.
(2)
Det Europæiske Råd
har opfordret Rådet for Den Europæiske Union til at udvide Europols
kompetence
til at omfatte hvidvaskning af penge generelt, uanset hvilken type strafbart
forhold det hvidvaskede udbytte stammer fra,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
Artikel 1
Europol-konventionen ændres således:
1)
Artikel
2 ændres således:
a)
Stk.
2, første afsnit, affattes således:
»2.
For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte målsætning skal Europol i første
omgang beskæftige sig med forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig
narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af penge, ulovlig handel med nukleare
og
radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring (menneskesmugling),
menneskehandel og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.«
b)
Stk.
3, første afsnit, affattes således:
»3.
Europols kompetence med hensyn til en form for kriminalitet eller særlige
aspekter
af en form for kriminalitet omfatter hermed forbundne strafbare handlinger.
Den
omfatter dog ikke prædikatforbrydelser, der går forud for ulovlig
hvidvaskning
af penge, og hvor Europol ikke har nogen kompetence i medfør af stk. 2.«
2)
Bilaget
ændres således:
Det afsnit, der begynder med ordene »Endvidere vil den
omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2, stk. 2«, affattes
således:
»Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges
Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at beskæftige sig med en af de ovenstående
former for kriminalitet, have som konsekvens, at Europol også har kompetence
til at beskæftige sig med andre strafbare handlinger i forbindelse med disse
former for kriminalitet.«
Artikel 2
1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse
med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet
for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der
efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage
protokollen.
3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den
dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse
af
retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske
Union,
har foretaget notifikation, jf. stk. 2.
Artikel 3
1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater,
der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på
datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af
Europol-konventionen
i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.
2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen
deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen
i
overensstemmelse med dennes artikel 46.
3. Teksten til protokollen på den tiltrædende
medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er
autentisk.
4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet
af den periode, som er omhandlet i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4,
træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor
protokollen træder i kraft, jf. artikel 2, stk. 3.
5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel
2, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel
46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2
omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den tiltrædende medlemsstat
Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i
overensstemmelse
med Europol-konventionens artikel 46.
Artikel 4
1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union
er depositar for denne konvention.
2. Depositaren offentliggør i EF-Tidende en oversigt
over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden notifikation vedrørende
denne protokol.
Hecho en Bruselas, el treinta de noviembre del año dos
mil.
Udfærdiget i Bruxelles, den tredivte november to
tusind.
Geschehen zu Brüssel am dreißigsten November
zweitausend.
'
Εγινε
στιζ
Βρυξέλλεζ
στιζ
τριάντα
Νοεμβρίου
δύο
χιλιάδεζ.
Done
at
Brussels
on the thirtieth day of November in
the year two thousand.
Fait à Bruxelles, le trente novembre deux mille.
Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an tríochadú lá de Shamhain
sa bhliain dhá mhíle.
Fatto a Bruxelles, addì trenta novembre duemila.
Gedaan te Brussel, de dertigste november tweeduizend.
Feito em Bruxelas, em trinta de Novembro de dois mil.
Tehty Brysselissä kolmantenakymmenentenä päivänä
marraskuuta vuonna kaksituhatta.
Som skedde i Bryssel den trettionde november
tjugohundra.
Bilag 3
PROTOKOL
om ændring af konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed
(Europol-konventionen) og protokollen om privilegier og immuniteter for
Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og
personale
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol, høje
kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed
og i protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af
Europols organer samt Europols vicedirektører og personale, Den Europæiske
Unions medlemsstater,
SOM HENVISER TIL retsakt af 28. november 2002 vedtaget
af Rådet for Den Europæiske Union, og
SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:
(1)
I henhold til artikel
30, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Union skal Rådet sætte
Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og fremme samordningen
og
gennemførelsen af særlige efterforskningsaktioner mellem medlemsstaternes
kompetente myndigheder, herunder fælles operative aktioner med deltagelse af
repræsentanter for Europol i en støttefunktion.
(2)
Der skal fastsættes
bestemmelser om Europols deltagelse i fælles efterforskningshold. Disse
bestemmelser skal omhandle den rolle, som Europols ansatte skal have i disse
hold, udvekslingen af oplysninger mellem Europol og det fælles
efterforskningshold samt ansvar uden for kontrakt for en skade, der er
forårsaget af Europols ansatte i forbindelse med deres deltagelse i disse
hold.
(3)
I henhold til artikel
30, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Union skal der vedtages
foranstaltninger, der sætter Europol i stand til at anmode de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne om at gennemføre og samordne deres
efterforskning
i særlige tilfælde.
(4)
Protokollen om
privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt
Europols vicedirektører og personale skal ændres, således at fritagelsen af
Europols personale for retsforfølgning for mundtlige og skriftlige ytringer
samt handlinger foretaget i embeds medfør, ikke omfatter deres aktiviteter
som
deltagere i fælles efterforskningshold, -
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
Artikel 1
Europol-konventionen ændres hermed således:
1)
Følgende
nye numre indsættes i artikel 3, stk. 1:
»6.
at
deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion i overensstemmelse
med
artikel 3a
7.
at
anmode de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater om at gennemføre
eller samordne efterforskning i specifikke tilfælde, i overensstemmelse med
artikel 3b.«
2)
Der
indsættes følgende nye artikler:
a)
»
Artikel 3a
Deltagelse i fælles efterforskningshold
1.
Europol-personale kan deltage i fælles efterforskningshold i en
støttefunktion,
herunder i de hold, der oprettes i henhold til artikel 1 i rammeafgørelsen af
13. juni 2002 om fælles efterforskningshold(1)
eller i henhold til
artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i
straffesager
mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt disse hold foretager
efterforskning af strafbare handlinger, som falder ind under Europols
beføjelser
i henhold til artikel 2. Europol-personale kan inden for rammerne af
lovgivningen i den medlemsstat, hvor det fælles efterforskningshold opererer,
og i henhold til de i stk. 2 omhandlede aftaler, bistå i alle aktiviteter og
udveksle oplysninger med alle medlemmer af det fælles efterforskningshold i
henhold til stk. 3. De deltager dog ikke i tvangsindgreb.
2.
Den administrative gennemførelse af Europol-personales deltagelse i et fælles
efterforskningshold fastlægges i en aftale mellem Europols direktør og de
kompetente myndigheder i de medlemsstater, der deltager i det fælles
efterforskningshold, med inddragelse af de nationale enheder. De
bestemmelser,
der skal finde anvendelse på sådanne aftaler, fastsættes af Europols
Styrelsesråd,
der træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.
3.
Europol-personale udfører deres opgaver under ledelse af holdets leder under
hensyntagen til vilkårene i den i stk. 2 omhandlede aftale.
4.
I overensstemmelse med den i stk. 2 og 3 omhandlede aftale kan
Europol-personale have direkte forbindelse med medlemmerne af det fælles
efterforskningshold og videregive oplysninger fra dele af de edb-baserede
datasamlinger, der er nævnt i artikel 6, til medlemmerne og udlånte medlemmer
af det fælles efterforskningshold i henhold til denne konvention. I tilfælde
af
direkte forbindelser underrettes de nationale enheder i de medlemsstater, der
er repræsenteret i holdet, og i de medlemsstater, som har givet
oplysningerne,
herom af Europol.
5.
Oplysninger, der indhentes af Europol-personale, som deltager i fælles
efterforskningshold, kan med samtykke fra den medlemsstat, der videregiver
oplysningerne,
og på dennes ansvar indgå i enhver af edb-systemets dele på de betingelser,
der
er fastsat i konventionen.
6.
Under udførelsen af de fælles efterforskningsholds operationelle opgaver som
omhandlet i denne artikel er Europol-personale omfattet af den nationale
lovgivning i den medlemsstat, hvori de opererer, og sidestillet med personer,
der udfører lignende funktioner, for så vidt angår strafbare handlinger, der
måtte
blive begået mod eller af dem.
__________
(1
) EFT L
162 af 20.6.2002, s. 1.«
b)
»
Artikel 3b
Anmodninger
fra Europol om at indlede kriminalefterforskning
1.
Medlemsstaterne behandler enhver anmodning fra Europol om at indlede,
gennemføre eller samordne efterforskninger i specifikke tilfælde og tager
sådanne
anmodninger op til velvillig overvejelse. Europol underrettes om, hvorvidt
den
anmodede efterforskning indledes.
2.
Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder beslutter ikke at efterkomme en
anmodning
fra Europol, underretter de Europol om deres beslutning og begrunder den,
medmindre de ikke kan anføre nogen begrundelse, fordi dette ville:
i)
være til skade for væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller
ii)
bringe igangværende efterforskninger eller personers sikkerhed i fare.
3.
Svar på anmodninger fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne
efterforskninger i specifikke tilfælde samt oplysninger til Europol om
resultatet
af efterforskningerne bør af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
fremsendes i overensstemmelse med reglerne i Europol-konventionen og den
relevante nationale lovgivning.
4.
Når Europol fremsætter en anmodning om at indlede kriminalefterforskning,
underretter den Eurojust herom på grundlag af en samarbejdsaftale, der skal
indgås med Eurojust.«
c)
»
Artikel 39a
Erstatningsansvar i forbindelse med
Europols deltagelse i fælles efterforskningshold
1.
Den medlemsstat, på hvis område Europol-personale måtte forvolde skade under
udførelsen af operationelle opgaver i henhold til artikel 3a, har samme
erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville have for skader forvoldt
af
dens egne myndigheder.
2.
Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat, godtgør Europol alle
beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i skadeserstatning, jf. stk.
1,
til skadelidte eller disses retssuccessorer. Uoverensstemmelser mellem
vedkommende medlemsstat og Europol om det principielle i godtgørelsen eller
erstatningens omfang forelægges Styrelsesrådet, som træffer afgørelse med to
tredjedeles flertal.«
3.
Følgende
numre indsættes i artikel 28, stk. 1:
»1a.
fastlægger
med to tredjedeles flertal bestemmelserne om den administrative gennemførelse
af Europol-personales deltagelse i et fælles efterforskningshold (artikel 3a,
stk. 2)«
»21a.
træffer
med to tredjedeles flertal afgørelse om tvister mellem en medlemsstat og
Europol om erstatningsansvar i forbindelse med Europols deltagelse i fælles
efterforskningshold (artikel 39a)«.
Artikel 2
Følgende nye stykke indsættes i artikel 8 i protokol om
privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt
Europols vicedirektører og personale:
»4. Den i stk. 1, litra a), omhandlede immunitet omfatter
ikke udførelsen af de opgaver i embeds medfør, som er omhandlet i
konventionens
artikel 3a vedrørende Europol-personales deltagelse i fælles
efterforskningshold,
jf. artikel 17, stk. 2.«
Artikel 3
1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse
med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet
for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der
efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage
protokollen.
3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den
dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse
af
retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske
Union,
har foretaget notifikation, jf. stk. 2.
Artikel 4
1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater,
der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på
datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af
Europol-konventionen
i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.
2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen
deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen
i
overensstemmelse med dennes artikel 46.
3. Teksten til protokollen på den tiltrædende
medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er
autentisk.
4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet
af den periode, som omhandles i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4,
træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor
protokollen træder i kraft, jf. artikel 3, stk. 3.
5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel
3, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel
46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2
omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den pågældende medlemsstat
Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i
overensstemmelse
med Europol-konventionens artikel 46.
Artikel 5
1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union
er depositar for denne protokol.
2. Depositaren offentliggør i
De Europæiske Fællesskaber Tidende
en oversigt
over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden notifikation vedrørende
denne protokol.
Hecho en Bruselas, el veintiocho de noviembre de dos mil
dos.
Udfærdiget i Bruxelles den otteogtyvende november to
tusind og to.
Geschehen zu Brüssel am achtundzwanzigsten November
zweitausendundzwei.
'
Εγινε
στιζ
Βρυξέλλεζ,
οτιζ εικοσι
οκτώ
Νοεμβρίου
δύο χιλιάδες
δύο.
Done
at
Brussels
on the twenty-eighth day of
November in the year two thousand and two.
Fait à Bruxelles, le vingt-huit novembre deux mille
deux.
Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an t-ochtú lá is fiche de
Shamhain sa bhliain dhá mhíle a dó.
Fatto a Bruxelles, addì ventotto novembre duemiladue.
Gedaan te Brussel, de achtentwintigste november
tweeduizend en twee.
Feito em Bruxelas, em vinte e oito de Novembro de dois
mil e dois.
Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäkahdeksantena
päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakaksi.
Som skedde i Bryssel den tjugoåttonde november
tjugohundratvå.
Bilag 4
Protokol
udarbejdet på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af
en europæisk politienhed (Europol-konventionen) om ændring af denne
konvention
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol,
kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed
(Europol-konventionen), Den Europæiske Unions medlemsstater,
SOM HENVISER TIL retsakt af 27. november 2003 vedtaget
af Rådet for Den Europæiske Union, og
Som tager følgende i betragtning:
(1)
Der er behov for en
revision af Europol-konventionen i lyset af drøftelserne i Rådet herom.
(2)
Der er behov for at
give Europol den nødvendige støtte og muligheder for effektivt at fungere som
omdrejningspunktet for det europæiske politisamarbejde.
(3)
Der er behov for at
gennemføre de krævede ændringer af Europol-konventionen for derigennem at
styrke Europols operative støttefunktion i forhold til de nationale
politimyndigheder.
(4)
Det Europæiske Råd
har fremhævet, at Europol spiller en central rolle i samarbejdet mellem
medlemsstaternes myndigheder om efterforskning af grænseoverskridende
kriminalitet ved at understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af
kriminalitet på EU-plan. Det Europæiske Råd har opfordret Rådet til at give
Europol den nødvendige støtte,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
Artikel 1
Europol-konventionen ændres således:
1) Artikel 2 affattes således:
»Artikel 2
Målsætning
1. Formålet med Europol er, ved hjælp af de i denne
konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af
politisamarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til traktaten om Den
Europæiske Union, at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente
myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov
international kriminalitet, hvor der foreligger konkrete indicier for eller
mistanke om, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, og to
eller flere medlemsstater berøres på en sådan måde, at en fælles aktion fra
medlemsstaternes side er påkrævet på grund af de strafbare handlingers
omfang,
betydning og følger. I denne konvention betragtes følgende former for
kriminalitet som grov international kriminalitet: strafbare handlinger, som
er
blevet begået, eller som må formodes at blive begået i forbindelse med
terrorvirksomhed
rettet mod personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller mod
ejendom, ulovlig narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af penge, ulovlig
handel
med nukleare og radioaktive materialer, menneskesmugling, menneskehandel,
handel med stjålne motorkøretøjer samt de former for kriminalitet, der er
nævnt
i bilaget eller særlige aspekter heraf.
2. På forslag af Styrelsesrådet fastsætter Rådet med
enstemmighed Europols prioriteter for så vidt angår bekæmpelsen og
forebyggelsen af de former for grov international kriminalitet, der ligger
inden for dets mandat.
3. Europols kompetence med hensyn til en form for
kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter
hermed
forbundne strafbare handlinger. Den omfatter dog ikke prædikatforbrydelser,
der
går forud for hvidvaskning af penge, og hvor Europol ikke har nogen
kompetence
i medfør af stk. 1.
Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal
tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:
–
strafbare handlinger, der begås for
at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
–
strafbare handlinger, der begås for
at lette eller udføre handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
–
strafbare handlinger, der begås for
at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde.
4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne
konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter
national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a)
Stk.
3 affattes således:
»3.
Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2, stk. 1, kan Europol endvidere
inden for sine personale- og budgetmæssige rammer og inden for de grænser,
Styrelsesrådet fastsætter, bistå medlemsstaterne gennem rådgivning og
forskning, især på følgende områder:
1)
uddannelse
af de pågældende kompetente myndigheders personale
2)
disse
myndigheders organisation og udstyr ved at lette ydelse af teknisk støtte
mellem medlemsstaterne indbyrdes
3)
metoder
til kriminalitetsforebyggelse
4)
kriminaltekniske
og retsmedicinske metoder samt efterforskningsprocedurer.«
b)
Følgende
stykke tilføjes:
»4.
Uden at dette berører den internationale konvention til bekæmpelse af
falskmøntneri, der blev undertegnet den 20. april 1929 i Genève, og
protokollen
dertil, fungerer Europol ligeledes som Den Europæiske Unions kontaktpunkt i
forbindelserne med tredjelande og organisationer med henblik på bekæmpelse af
falske
eurosedler og euromønter.«
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a)
Stk.
2 affattes således:
»2.
Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled mellem Europol og
medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan dog tillade
direkte kontakter mellem udpegede kompetente myndigheder og Europol på de
betingelser, der fastsættes af den enkelte medlemsstat, herunder forudgående
kontakt med den nationale enhed.
Den
nationale enhed modtager samtidig fra Europol alle de oplysninger, der måtte
være udvekslet i løbet af de direkte kontakter mellem Europol og de udpegede
kompetente myndigheder. Forbindelserne mellem den nationale enhed og de
kompetente
myndigheder er underlagt national ret, herunder de forfatningsmæssige
bestemmelser.«
b)
I
stk. 5 ændres ordene »som anført i artikel K.2, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske Union« til »med hensyn til opretholdelse af lov og orden og
beskyttelse
af den indre sikkerhed«.
c)
Stk.
7 affattes således:
»7.
Lederne af de
nationale enheder mødes regelmæssigt på eget initiativ eller efter anmodning
for at bistå Europol med råd.«
4) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 6a
Europols
databehandling
Til støtte for udførelsen af sine opgaver kan Europol
også behandle oplysninger med henblik på at fastslå, om sådanne oplysninger
er
relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de edb-baserede
datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.
De kontraherende parter forsamlet i Rådet fastlægger
med to tredjedeles flertal betingelserne for behandlingen af sådanne
oplysninger, navnlig med hensyn til adgangen til og anvendelsen af sådanne
oplysninger samt fristerne på højst seks måneder for lagring eller sletning
af
oplysningerne under overholdelse af principperne i artikel 14. Styrelsesrådet
forbereder de kontraherende parters beslutning og hører den fælles
kontrolinstans, der er omhandlet i artikel 24.«
5) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a)
Stk.
1, første punktum, affattes således:
»1.
De nationale enheder, forbindelsesofficererne, samt Europols direktør,
vicedirektører og bemyndigede medlemmer af personalet har ret til direkte at
indlæse oplysninger og foretage søgning i informationssystemet.«
b)
Følgende
stykke tilføjes:
»4.
Ud over de nationale enheder og personer, der er omhandlet i stk. 1, kan
kompetente myndigheder, der er udpeget hertil af medlemsstaterne, også
foretage
søgning i Europols informationssystem. Resultatet af søgningen vil imidlertid
kun angive, om de oplysninger, der anmodes om, findes i Europols
informationssystem. Yderligere oplysninger kan så fås via Europols nationale
enhed.
Meddelelse
om udpegede kompetente myndigheder, herunder senere ændringer heraf,
fremsendes
til Rådets Generalsekretariat, som offentliggør meddelelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
.«
6) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
a)
I
stk. 1 affattes indledningen således:
»1.
Hvis det er nødvendigt for at opfylde målsætningen i artikel 2, stk. 1, kan
Europol
med henblik på specifikke analyseopgaver i andre databaser foruden
personoplysninger lagre, ændre og anvende oplysninger om strafbare
handlinger,
der henhører under Europols kompetence, herunder de hermed forbundne
strafbare
handlinger, jf. artikel 2, stk. 3, andet afsnit, som vedrører:«
b)
Stk.
2, nr. 1), affattes således:
»1)
Analytikere og andet personale ved Europol, der udpeges af Europols
direktion.«
c)
Efter
stk. 2, nr. 2), indsættes følgende afsnit: »Kun analytikere har beføjelse til
at indlæse oplysninger i den pågældende database og ændre sådanne
oplysninger.
Alle deltagere kan søge oplysninger i databasen.«
d)
Stk.
5 affattes således:
»5.
Hvis Europol i medfør af EU-retsakter eller internationale juridiske
instrumenter har ret til at foretage elektronisk datasøgning i andre
informationssystemer, må Europol indhente personoplysninger ad denne vej,
hvis
det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver i henhold til artikel 3,
stk. 1, nr. 2). De gældende bestemmelser i sådanne EU-retsakter eller
internationale juridiske instrumenter regulerer Europols anvendelse af disse
oplysninger.«
e)
I
stk. 8 affattes andet punktum således:
»Videregivelse
eller operationel anvendelse af meddelte oplysninger besluttes af den
medlemsstat,
der har videregivet oplysningerne til Europol. Hvis det ikke kan fastslås,
hvilken medlemsstat der har videregivet oplysningerne til Europol, træffes
beslutningen om videregivelse eller operationel anvendelse af oplysningerne
af
analysedeltagerne. En medlemsstat eller en ekspert, der tilknyttes en
igangværende analyse, må navnlig ikke videregive eller anvende oplysninger,
uden at den oprindeligt berørte medlemsstat på forhånd har givet sit samtykke
hertil.«
f)
Følgende
stykke indsættes:
»9.
Europol kan indbyde eksperter fra tredjelande eller eksterne organisationer,
jf. stk. 4, til at deltage i analysegruppens aktiviteter, såfremt:
1)
der
er indgået en aftale mellem Europol og vedkommende tredjeland eller eksterne
organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger,
herunder videregivelse af personoplysninger, samt om fortroligheder af de
udvekslede oplysninger
2)
deltagelsen
af eksperter fra det pågældende tredjeland eller den pågældende eksterne
organisation
er i medlemsstaternes interesse
3)
tredjelandet
eller den eksterne organisation er direkte berørt af analysearbejdet, og
4)
alle
deltagerne, jf. stk. 2, godkender, at også eksperter fra tredjelandet eller
den
eksterne organisation deltager i analysegruppens aktiviteter.
Eksperter
fra et tredjeland eller en ekstern organisation kan deltage i en
analysegruppens aktiviteter, såfremt der er indgået en aftale mellem Europol
og
vedkommende tredjeland eller eksterne organisation. Bestemmelserne om sådanne
aftaler fastlægges af Styrelsesrådet med to tredjedeles flertal af dets
medlemmer.
De
nærmere aftaler mellem Europol og tredjelande eller eksterne organisationer
forelægges for den i artikel 24 omhandlede fælles kontrolinstans, der kan
fremsætte
alle de bemærkninger, den finder nødvendige, for Styrelsesrådet.«
7) Artikel 12 affattes således:
»Artikel 12
Oprettelsesbestemmelser
1. For hver database med personoplysninger, som Europol
fører med henblik på at udføre sine opgaver, jf. artikel 10, skal Europol i
oprettelsesbestemmelserne fastlægge følgende:
1)
databasens
betegnelse
2)
formålet
med databasen
3)
den
personkreds, man agter at indsamle oplysninger om
4)
arten
af de oplysninger, der skal lagres, og eventuelt de strengt nødvendige
oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i Europarådets
konvention af 28. januar 1981
5)
de
forskellige typer af personoplysninger, der giver adgang til databasen
(adgangskrav)
6)
overdragelse
eller indlæsning af de oplysninger, der skal lagres
7)
betingelserne
for videregivelse af personoplysninger, der er lagret i en database, herunder
til hvilke modtagere og efter hvilken procedure
8)
frister
for gennemgang af lagrede oplysninger og for lagring af oplysninger
9)
registreringsmetode
(logning).
2. Styrelsesrådet og den fælles kontrolinstans, der er
omhandlet i artikel 24, underrettes straks af Europols direktør om
oprettelsesbestemmelserne vedrørende databasen og modtager sagsakterne.
Den fælles kontrolinstans kan over for Styrelsesrådet
fremsætte de bemærkninger, den måtte finde nødvendige. Europols direktør kan
anmode den fælles kontrolinstans om at fremsætte sådanne bemærkninger inden
for
en vis tidsfrist.
3. Styrelsesrådet kan til enhver tid pålægge Europols
direktør at ændre oprettelsesbestemmelserne eller lukke databasen.
Styrelsesrådet træffer beslutning om, fra hvilken dato en sådan ændring eller
lukning får virkning.
4. Databasen må højst oprettes for tre år. Europol
tager dog, inden den tre-årige periode udløber, stilling til, om det er
nødvendigt at opretholde databasen. Hvis formålet med databasen gør det
absolut
påkrævet, kan Europols direktør give ordre til at opretholde databasen i
yderligere tre år. Den procedure, der skal følges i sådanne tilfælde, fremgår
af stk. 1-3.«
8) Artikel 16 affattes således:
»Artikel 16
Bestemmelser om
kontrol med søgninger
Europol indfører relevante kontrolmekanismer, der gør
det muligt at efterprøve lovligheden af søgningerne i de edb-baserede
datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6 og 6a.
De således indsamlede oplysninger må kun anvendes til
dette formål af Europol og de i artikel 23 og 24 omhandlede kontrolinstanser.
De skal slettes efter seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er
nødvendige for en igangværende kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere
bestemmelser for disse kontrolmekanismer efter høring af den fælles
kontrolinstans.«
9) Artikel 18 ændres således:
Stk. 1, nr. 3), affattes således:
»3. det er tilladt ifølge de generelle regler, jf. stk.
2. I disse regler kan der fastsættes mulighed for afvigelse fra nr. 2) i
undtagelsestilfælde, hvor Europols direktør anser det for strengt nødvendigt
at
videregive oplysningerne for at beskytte de berørte medlemsstaters væsentlige
interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller for at afværge
en
overhængende fare for kriminalitet. Europols direktør skal under alle
omstændigheder vurdere databeskyttelsesniveauet i det pågældende land eller
den
pågældende organisation med henblik på en afbalancering af dette niveau med
de
interesser, der er omhandlet ovenfor.«
10) Artikel 21, stk. 3, affattes således:
»3. Det skal hvert år undersøges, om det er nødvendigt
fortsat at lagre personoplysninger som omhandlet i artikel 10, stk. 1, og det
skal anføres, at en sådan undersøgelse har fundet sted. Lagring af sådanne
oplysninger i en database som omhandlet i artikel 12 må ikke overskride
databasens levetid.«
11) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:
»4. Principperne i dette afsnit med hensyn til
databehandling finder ligeledes anvendelse på oplysninger i sagsakter.«
12) I artikel 24, stk. 6, ændres »Beretningen sendes
til Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union;«
til:
»Beretningen sendes til Europa-Parlamentet og Rådet;«
13) I artikel 26, stk. 3, udgår ordene: »og afsnit VI i
traktaten om Den Europæiske Union«.
14) I artikel 28 foretages følgende ændringer:
a)
Nr.
1) affattes således:
»1)
medvirker
ved opstillingen af prioriteter for Europol med hensyn til bekæmpelse og
forebyggelse
af de former for grov international kriminalitet, der falder ind under
Europols
mandat (artikel 2, stk. 2)«
b)
Følgende
numre indsættes:
»3a)
medvirker
ved fastsættelse af betingelserne for behandling af oplysninger med henblik
på
at afgøre, om oplysningerne er relevante for Europols opgaver og således kan
lagres i de edb-baserede datasamlinger (artikel 6a)«
»4a)
fastsætter
med to tredjedeles flertal af medlemmerne reglerne for aftaler vedrørende
deltagelse af eksperter fra et tredjeland eller en ekstern organisation i en
analysegruppes aktiviteter (artikel 10, stk. 9))«
c)
Nr.
7) affattes således:
»7)
kan
pålægge Europols direktør at ændre en oprettelsesbestemmelse eller lukke
databasen (artikel 12, stk. 3))«
d)
Følgende
nummer tilføjes:
»14a)
vedtager
med to tredjedeles flertal af medlemmerne regler for adgang til
Europoldokumenter (artikel 32a)«
e)
Nr.
22) affattes således:
»medvirker
ved ændring af konventionen eller bilaget hertil (artikel 43)«
f)
Stk.
10 affattes således:
»10.
Under hensyn til de prioriteter, som Rådet fastsætter i overensstemmelse med
artikel 2, stk. 2, og opdateringen fra Europols direktør, som er nævnt i
artikel 29, stk. 3, nr. 6), vedtager Styrelsesrådet hvert år med
enstemmighed:
1)
en
almindelig beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år
2)
en
plan over Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes
operative behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol.
Beretningen
og planen forelægges Rådet, der tager den til efterretning og godkender den.
Rådet sender beretningen og planen til Europa-Parlamentet til orientering.«
15) I artikel 29, stk. 3
–
affattes
nr. 6) således:
»6)
regelmæssig
underretning af Styrelsesrådet om gennemførelsen af de prioriteter, der er
omhandlet
i artikel 2, stk. 2«
–
følgende punkt tilføjes:
»7)
enhver
anden opgave, der tildeles den pågældende ved denne konvention eller af
Styrelsesrådet.«
16) I artikel 30, stk. 1, udgår »afsnit VI i«.
17) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 32 a
Aktindsigt i
Europoldokumenter
Styrelsesrådet vedtager med to tredjedeles flertal af
medlemmerne på forslag af Europols direktør regler for aktindsigt i Europols
dokumenter for alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der
har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, under hensyntagen til de
principper
og begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om
aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, der er
vedtaget på grundlag af artikel 255 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske
Fællesskab.«
18) Artikel 34 affattes således:
»Artikel 34
Underretning af
Europa-Parlamentet
1. Rådet hører Europa-Parlamentet i henhold til den
høringsprocedure, der er omhandlet i traktaten om Den Europæiske Union,
vedrørende alle initiativer fra medlemsstaterne eller forslag fra
Kommissionen
med hensyn til vedtagelse af foranstaltninger som omhandlet i artikel 10,
stk.
1 og 4, artikel 18, stk. 2, artikel 24, stk. 7, artikel 26, stk. 3, artikel
30,
stk. 3, artikel 31, stk. 1, og artikel 42, stk. 2, samt i forbindelse med
eventuelle ændringer af denne konvention og bilaget hertil.
2. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan give
fremmøde i Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i forbindelse
med Europol. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan bistås af
Europols
direktør. Rådets formandskab eller dets repræsentant tager i forholdet til
Europa-Parlamentet hensyn til tavshedspligten og behovet for beskyttelse af
klassificerede oplysninger.
3. De i denne artikel fastsatte pligter gælder med
forbehold af de nationale parlamenters rettigheder og de almindelige
principper
for forbindelserne med Europa-Parlamentet i henhold til traktaten om Den
Europæiske Union.«
19) I artikel 35, stk. 4, tilføjes følgende:
»Den femårige finansplan sendes til Rådet. Rådet sender
den desuden til Europa-Parlamentet til orientering.«
20) I artikel 39, stk. 4, affattes det punktum, der
indledes med »Bruxelles-konventionen af ...« således:
»Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december
2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.«
21) I artikel 42 tilføjes følgende stykke:
»3. Europol etablerer og opretholder et tæt samarbejde
med Eurojust, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Europols
opgaver
og realiseringen af dens mål samt under hensyn til nødvendigheden af at undgå
unødvendigt dobbeltarbejde. De væsentligste elementer i dette samarbejde
fastlægges i en aftale, der etableres i overensstemmelse med denne konvention
og dens gennemførelsesforanstaltninger.«
22) I artikel 43 foretages følgende ændringer:
a)
I
stk. 1 udgår »artikel K.1, nr. 9, i«
b)
Stk.
3 affattes således:
»3.
Rådet kan imidlertid med enstemmighed, og efter at sagen er behandlet i
Styrelsesrådet, beslutte at ændre bilaget til denne konvention ved at tilføje
andre former for alvorlig international kriminalitet eller ændre
definitionerne.«
23) I bilaget foretages følgende ændringer:
a)
Første
afsnit affattes således:
»DET
I ARTIKEL 2
omhandlede
bilag
Liste
over andre former for grov international kriminalitet ud over de former, der
allerede er omhandlet i artikel 2, stk. 1, som Europol har kompetence til at
beskæftige sig med i overensstemmelse med Europols målsætning som fastsat i
artikel 2, stk. 1:«
b)
Afsnittet,
der indledes med »Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges Europol,
jf.
artikel 2, stk. 2,« udgår.
c)
I
det afsnit, der indledes med »De former for kriminalitet, der er omhandlet i
konventionens artikel 2, stk. 2,«, ændres »artikel 2, stk. 2,« til »artikel
2,
stk. 1,«.
d)
Følgende
led tilføjes efter »undertegnet i Strasbourg den 8. november 1990«:
»–
Ved ulovlig narkotikahandel forstås de
strafbare handlinger, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i FN's konvention
af 20. december 1988 mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer,
og
i de bestemmelser, der ændrer eller træder i stedet for nævnte konvention.«
24) I artikel 10, stk. 1 og 4, artikel 18, stk. 2,
artikel 29, stk. 1 og 6, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 1, artikel 35,
stk. 5 og 9, artikel 36, stk. 3, artikel 40, stk. 1, artikel 41, stk. 3,
artikel 42, stk. 2 og artikel 43, stk. 1, udgår ordene »efter proceduren i
afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
Artikel 2
1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet
for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der
efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage
protokollen.
3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den
dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse
af
retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske
Union,
har foretaget notifikation, jf. stk. 2.
Artikel 3
Hvis denne protokol træder i kraft i overensstemmelse
med artikel 2, stk. 3, før protokollen udarbejdet på grundlag af artikel 43,
stk. 1, i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed
(Europol-konventionen) om ændring af artikel 2 i og bilaget til denne
konvention(1)
er trådt i kraft i overensstemmelse med dennes artikel
2, stk. 3, skal sidstnævnte protokol betragtes som ophævet.
___________
(1) EFT C 358 af 13.12.2000, s.
2.
Artikel 4
1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater,
der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på
datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af
Europol-konventionen
i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.
2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen
deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen
i
overensstemmelse med dennes artikel 46.
3. Teksten til protokollen på den tiltrædende
medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er
autentisk.
4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet
af den periode, som omhandles i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4,
træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor
protokollen træder i kraft, jf. artikel 2, stk. 3.
5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel
2, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel
46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2
omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den tiltrædende medlemsstat
Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i
overensstemmelse
med Europol-konventionens artikel 46.
Artikel 5
1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union
er depositar for denne protokol.
2. Depositaren offentliggør i Den Europæiske Unions
Tidende en oversigt over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden
notifikation vedrørende denne protokol.
Hecho en Bruselas, el veintisiete de noviembre de dos
mil tres.
Udfærdiget i Bruxelles, den syvogtyvende november to
tusind og tre.
Geschehen zu Brüssel am siebenundzwanzigsten November
zweitausendunddrei.
'
Εγινε
στιζ
Βρυξέλλεζ,
οτιζ είκοσι
επτά
Νοεμβρίου
δύο χιλιάδεζ
τρία.
Done
at
Brussels
on the twenty-seventh day of
November in the year two thousand and three.
Fait à Bruxelles, le vingt-sept novembre deux mille
trois.
Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an seachtú lá is fiche de
Shamhain sa bhliain dhá mhile is a trí.
Fatto a Bruxelles, addì ventisette novembre duemilatre.
Gedaan te Brussel, de zevenentwintigste november
tweeduizenddrie.
Feito em Bruxelas, em vinte e sete de Novembro de dois
mil e três.
Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäseitsemäntenä
päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakolme.
Som skedde i Bryssel den tjugosjunde november
tjugohundratre.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål og baggrund
Danmark tiltrådte i 1997 Europol-konventionen, der
indeholder bestemmelser om oprettelse af en europæisk politienhed med det
formål at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes politimyndigheder
inden
for en række nærmere definerede kriminalitetsformer. Konventionen indeholder
tillige regler om oprettelse af analysedatabaser og et informationssystem,
som
skal benyttes med henblik på at lette efterforskningen af de omfattede
kriminalitetsformer. Endelig indeholder konventionen regler om samarbejdet
mellem Europol og medlemsstaterne samt samarbejdet mellem Europol og
tredjelande og organisationer. Konventionen trådte i kraft den 1. oktober
1998,
og Europol påbegyndte sit virke den 1. juli 1999.
Europol-konventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr.
415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen (fremover
benævnt
Europol-loven).
Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige
ændringer og udbygninger af Europol-loven med henblik på, at Danmark kan
gennemføre de bestemmelser, som følger af tre tillægsprotokoller til
Europol-konventionen.
Det drejer sig for det første om en protokol af 30.
november 2000 (1. tillægsprotokol), som har til formål at udvide Europols
kompetence til generelt at omfatte ulovlig hvidvaskning af penge i
tilknytning
til alle former for forbrydelser.
For det andet tager lovforslaget sigte på at gennemføre en
protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol), som vil gøre det muligt
for
Europol at anmode medlemsstaterne om at indlede strafferetlig efterforskning
i
specifikke tilfælde, og som ligeledes vil muliggøre, at Europol kan deltage i
fælles efterforskningshold. Herudover indeholder tillægsprotokollen regler
vedrørende erstatningsansvar og immunitet i tilknytning til Europols
deltagelse
i fælles efterforskningshold.
Endelig omfatter lovforslaget – for det tredje – en
protokol af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol), som bl.a. medfører en
udvidelse af Europols mandat og opgaver, en mulighed for at medlemsstaterne
kan
lade andre kompetente myndigheder (end den nationale enhed) have direkte
kontakt med Europol, en øget fleksibilitet i reglerne om oprettelse af
analysedatabaser samt en forbedring af den demokratiske kontrol med Europol.
I tilknytning til gennemførelsen af de ovennævnte
protokoller foreslås der en mindre ændring af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af
straf
m.v., hvorved det – i lighed med, hvad der foreslås i relation til
Europol-ansatte – fastsættes, at klager over andre medlemsstaters
embedsmænds
adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark
behandles efter de samme regler, som gælder for behandlingen af klager over
dansk politipersonales adfærd.
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget
samtykke til, at Danmark tiltræder de nævnte tillægsprotokoller til
Europol-konventionen. Det skal bemærkes, at Det Europæiske Råd i sin
erklæring
af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme har opfordret medlemsstaterne
til
at gennemføre de nævnte protokoller til Europol-konventionen inden december
2004.
2. Gældende ret
2.1. Lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse
af Europol-konventionen
Danmark undertegnede den 26. juli 1995 sammen med de øvrige
daværende medlemsstater konventionen om oprettelse af en europæisk
politienhed
(Europol-konventionen). Folketinget bemyndigede ved lov nr. 415 af 10. juni
1997 regeringen til at ratificere konventionen på Danmarks vegne (se
Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne, sp. 4939, 7571 og 8268, tillæg A,
sp. 3840 og 3792, tillæg B 1052 og 1501, tillæg C, sp. 595). Ratifikationen
fandt sted den 17. november 1997.
Europol-loven indeholder bestemmelser, der angår
gennemførelsen af konventionen i dansk ret, herunder udpegningen af national
kompetent myndighed (Rigspolitichefen, jf. lovens § 2, stk. 1) samt
national kontrolenhed (Datatilsynet, jf. lovens § 3, som suppleret ved
lov
nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger § 76,
stk. 7).
2.2. Europol-konventionen i hovedtræk
2.2.1. Europol-samarbejdet
Med Europol-konventionen oprettede Den Europæiske Unions
medlemsstater den europæiske politienhed »Europol«.
Formålet med Europol er at styrke samarbejdet mellem
EU-medlemsstaternes politimyndigheder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse
af
forskellige former for grov international kriminalitet. Det drejer sig i
første
omgang om ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive
materialer, menneskehandel, organiseret illegal indvandring og ulovlig handel
med stjålne køretøjer. Europols kompetence omfatter også forskellige former
for
strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte
kriminalitetsformer,
herunder hvidvaskning af penge.
Endvidere kan Rådet med enstemmighed udvide Europolsamarbejdet
til at omfatte en række andre kriminalitetsformer, der er anført i et bilag
til
konventionen. Det drejer sig om forskellige forbrydelser mod personers liv og
legeme og mod den personlige frihed. Hertil kommer en række
formueforbrydelser
som f.eks. organiseret tyveri, falskmøntneri og bestikkelse. Endelig nævner
bilaget forskellige former for ulovlig handel og miljøkriminalitet. Ved
rådsafgørelse af 6. december 2001 udvidede Rådet Europols mandat til at
omfatte
alle de kriminalitetsformer, der er anført i bilaget til
Europol-konventionen.
Rådsafgørelsen fik virkning fra den 1. januar 2002.
Konventionen finder anvendelse, når der er konkrete
indicier for, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, hvis
aktiviteter berører mindst to medlemsstater på en måde, der på grund af de
strafbare handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra
medlemsstaternes side påkrævet, jf. i det hele konventionens artikel 2.
2.2.2. Europols opgaver
Europol har navnlig til opgave at lette den politimæssige
efterforskning gennem etablering af et system for udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaternes politimyndigheder til brug for bekæmpelsen af grov
international kriminalitet. Desuden kan Europol foretage analyser til støtte
for de enkelte landes efterforskninger. Der henvises til konventionens
artikel
3, stk. 1.
Europol har endvidere til opgave at uddybe den
specialviden, som medlemsstaterne bruger i forbindelse med politimæssig
efterforskning, at stille strategiske efterretninger til rådighed og at
udarbejde generelle situationsrapporter, jf. konventionens artikel 3,
stk. 2.
Endelig kan Europol støtte medlemsstaterne med rådgivning
og forskning vedrørende uddannelse, metoder til kriminalitetsforebyggelse og
politimæssig efterforskning samt kriminaltekniske og kriminologiske metoder,
jf. konventionens artikel 3, stk. 3.
Europol har ikke kompetence til at udøve politimyndighed i
de enkelte lande.
2.2.3. Europols registre
Til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen skal
Europol føre en række registre, jf. konventionens artikel 6.
Det drejer sig for det første om et
informationssystem
, der vil gøre det praktisk muligt at anvende de
oplysninger, som medlemsstaterne og Europol er i besiddelse af. Oplysninger i
informationssystemet vedrører personer, som er dømt eller mistænkes for at
have
begået kriminalitet, der henhører under Europols kompetence.
Informationssystemet
omfatter endvidere personer, om hvem der er en berettiget formodning om, at
de
vil begå en sådan kriminalitet. Personoplysningerne må kun omfatte den
registreredes navn og eventuelt kaldenavn, fødselsdato og fødested,
nationalitet, køn og andre kendetegn, som kan tjene til at identificere
personen.
Herudover må informationssystemet indeholde oplysninger vedrørende de
pågældende
personers strafbare handlinger, gerningstidspunktet og gerningssted, midler,
som er benyttet ved strafbare handlinger, de sagsbehandlende tjenestesteder,
mistanke om medlemskab af en kriminel organisation samt om tidligere straffe,
hvis de vedrører strafbare handlinger, der omfattes af Europols kompetence.
Lagring, ændring og anvendelse af oplysninger i
informationssystemet er betinget af, at oplysningerne er nødvendige for
udførelsen af Europols opgaver. Hvis sagen mod den pågældende person
indstilles
endeligt, eller hvis vedkommende frikendes, skal de oplysninger, som denne
afgørelse vedrører, slettes. Der henvises i det hele til konventionens
artikel
8.
Retten til at indlæse og foretage søgninger i
informationssystemet er forbeholdt de nationale enheder (i Danmark
Rigspolitichefen), forbindelsesofficererne samt Europols direktør,
vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte. Det er tilladt at foretage
søgning, hvis dette er nødvendigt for udførelsen af en konkret opgave og sker
i
overensstemmelse med medlemsstatens nationale lovgivning og konventionens
regler, jf. nærmere konventionens artikel 9.
Europol kan endvidere oprette såkaldte
analysedatabaser
til brug for den politimæssige efterforskning i
medlemsstaterne. Analysedatabaserne kan indeholde oplysninger om mistænkte og
dømte og deres eventuelle kontakt- og ledsagepersoner samt om eventuelle
vidner, ofre og personer, der kan give oplysninger om de pågældende strafbare
handlinger. Registrering må kun finde sted, hvis den er nødvendig for
opfyldelse af Europols formål. Kun særlige ansatte ved Europol har beføjelse
til at indlæse og søge i analysedatabaserne. Der skal udstedes nærmere regler
om analysedatabaserne (generelle registerforskrifter), jf. artikel 10,
stk. 1, sidste led. Sådanne regler er udstedt ved Rådets retsakt af 3.
november 1998 om vedtagelse af bestemmelser for Europol-analysedatabaser.
Efter anmodning fra Europol eller på eget initiativ
videregiver de nationale enheder til Europol alle oplysninger, der er
nødvendige for udførelsen af denne del af Europols opgaver. Medlemsstaterne
skal dog kun videregive oplysningerne, såfremt de også efter national ret i
vedkommende medlemsstat må behandles med henblik på forebyggelse, bekæmpelse
eller analyse af strafbare handlinger.
Hvis Europol har behov for yderligere informationer, kan
Europol tillige anmode EU-institutioner, tredjelande, internationale
organisationer og Interpol om at meddele Europol oplysninger, som er
nødvendige
for udførelsen af denne del af Europols opgaver.
Hvis en analyse er af generel og strategisk karakter, har
samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer adgang til
resultaterne, herunder de rapporter, som Europol udarbejder. Indeholder en
database analyser vedrørende konkrete efterforskningssager, er det alene de
medlemsstater, der er berørt af oplysningerne, som har adgang til
oplysningerne
i analysedatabasen. En medlemsstat, der får adgang til en igangværende
analyse,
må hverken videregive eller anvende oplysningerne uden forudgående samtykke
fra
de medlemsstater, der først og fremmest er berørt. Der henvises til
konventionens artikel 10.
Analysedatabaserne kombineres med et
indekssystem
, der i stikordsform angiver indholdet af analysesystemet.
Det er ikke muligt for medlemsstaterne at søge på indekssystemet på en sådan
måde, at der kan foretages sammenkædninger eller drages konklusioner med
hensyn
til databasernes indhold. Der henvises til konventionens artikel 11.
Konventionen indeholder nærmere regler om behandling af
oplysninger, herunder om beskyttelse og sikring af personoplysninger i
Europols
registre og om rettelse og sletning i registrene. Efter artikel 20 skal
oplysninger
i Europols registre, som er ukorrekte eller i strid med konventionen, rettes
eller slettes. Pligten til at rette og slette oplysninger omfatter også
modtagere af de pågældende oplysninger.
Hvis det viser sig, at en sagsakt som helhed eller
oplysninger i en sagsakt, som Europol ligger inde med, ikke længere er
nødvendig for udførelsen af Europols opgaver, eller hvis oplysningerne som
helhed er i strid med konventionen, skal sagsakterne eller oplysningerne
tilintetgøres, medmindre tilintetgørelse vil skade væsentlige interesser for
den registrerede, jf. konventionens artikel 22.
Europol lagrer kun oplysninger i databaser så længe, det er
nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Det skal senest tre år efter
indlæsningen undersøges, om det er nødvendigt fortsat at opbevare de
pågældende
oplysninger. Personoplysninger vedrørende mistænkte og dømte må højst lagres
tre år i analysedatabaserne i overensstemmelse med art. 21, stk. 3. Der
henvises i det hele til konventionens artikel 21.
Europol skal herudover bl.a. overholde principperne i
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte
menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og
anbefaling
R (87) 15 af 17. september 1987 om politiets anvendelse af personoplysninger.
Supplerende regler om datasikkerhed, databeskyttelse og klassifikation af
oplysninger i Europol er udstedt i medfør af konventionen, herunder navnlig
Rådets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser om
sikkerhedsbeskyttelse
af Europol-oplysninger.
Europol kan videregive lagrede personoplysninger til
tredjelande og eksterne organisationer, hvis dette er nødvendigt for i de
enkelte tilfælde at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der henhører under
Europols kompetence, og vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et
tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Hvis Europol har modtaget de
pågældende
oplysninger fra en medlemsstat, må Europol kun videregive oplysningerne, hvis
den pågældende medlemsstat giver sit samtykke hertil. Stammer oplysningerne
ikke fra en medlemsstat, skal Europol sikre sig, at videregivelse ikke
forhindrer en medlemsstat i at udføre opgaver, der henhører under dens
kompetence, og at videregivelsen ikke bringer medlemsstatens sikkerhed eller
offentlige orden i fare eller på anden måde risikerer at skade den. Der
henvises til konventionens artikel 18. Endvidere kan der henvises til Rådets
retsakt
af 3. november 1998 om fastsættelse af regler for Europols eksterne
forbindelse
med tredjelande og organisationer, der ikke er tilknyttet Den Europæiske
Union.
Konventionen indeholder endvidere regler om registreredes
egenacces (registerindsigt) hos Europol. Retten til egenacces afgøres som
udgangspunkt i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor
vedkommende
gør den gældende. Europol kan dog afslå udlevering af registeroplysninger,
hvis
det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver behørigt, for at
beskytte medlemsstaternes sikkerhed, den offentlige orden eller for at
bekæmpe
strafbare handlinger, eller for at beskytte tredjemands rettigheder og
friheder. Der henvises til konventionens artikel 19.
Endvidere indeholder konventionen regler om erstatning for
skader, der påføres en person på grund af retligt eller faktisk ukorrekte
oplysninger, som er lagret i eller behandlet af Europol, jf. konventionens
artikel 38.
2.2.4. Europols organisation
Europol, der har status som en juridisk person, har
hjemsted i Haag. Europol ledes af en direktør, der udnævnes af Rådet, jf.
konventionens artikel 29. Endvidere er der oprettet som øverste myndighed et
såkaldt Styrelsesråd. Styrelsesrådet, som består af en repræsentant fra hver
medlemsstat, medvirker ved udformningen af de nødvendige
gennemførelsesbestemmelser til konventionen og træffer en række overordnede
beslutninger
vedrørende Europols løbende organisation. Der henvises til konventionens
artikel 28.
Endelig har Europol-konventionen en uafhængig fælles
kontrolinstans (Den Fælles Kontrolinstans), som overvåger Europols virksomhed
for at sikre, at registrerede personers rettigheder ikke krænkes ved lagring,
behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er i besiddelse af.
Enhver
kan anmode Den Fælles Kontrolinstans om at undersøge, om de oplysninger om
vedkommende, som Europol er i besiddelse af, er lagret og indsamlet samt
behandles og anvendes på lovlig vis. Den Fælles Kontrolinstans består af
højst
to medlemmer fra hver medlemsstat, jf. konventionens artikel 24. Disse
medlemmer udpeges af den nationale kontrolenhed, jf. konventionens artikel
23,
som har til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at
overvåge lovligheden af den pågældende medlemsstats indlæsning, søgning samt
videregivelse af personoplysninger til Europol, samt at sikre at den
registreredes rettigheder ikke krænkes herved. Som det fremgår af
Europol-lovens § 3, er Registertilsynet (nu Datatilsynet) den danske
nationale kontrolenhed.
2.2.5. Danske politimyndigheders kontakt med
Europol
Efter konventionen skal forbindelsen mellem dansk politi og
Europol ske gennem en såkaldt national enhed, jf. konventionens artikel 4.
Den nationale enhed skal navnlig videregive oplysninger til
Europol med henblik på lagring i Europols registre og meddele Europol de
oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Endvidere
skal den nationale enhed udnytte og videregive oplysninger fra Europol til
brug
for de nationale politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmode
Europol om rådgivning, oplysninger og analyser.
Hver national enhed skal udstationere mindst en
forbindelsesofficer ved Europol, jf. konventionens artikel 5.
Forbindelsesofficererne bidrager til udveksling af oplysninger mellem de
nationale enheder ved at videregive oplysninger fra deres respektive
nationale
enheder til Europol og fra Europol til deres nationale enheder. De
samarbejder
med Europols personale, ligesom de har adgang til at søge oplysninger i
Europols edb-baserede datasamlinger i overensstemmelse med konventionens
bestemmelser. Forbindelsesofficerernes forhold reguleres – medmindre
andet er
fastsat i konventionen – af reglerne i det medlemsland, hvorfra de er
udsendt.
I forbindelse med gennemførelsen af Europol-konventionen i
dansk ret er det fastsat, at Rigspolitichefen udpeges som dansk national
enhed
efter konventionens artikel 4, jf. Europol-lovens § 2, stk. 1.
3. Indholdet af tillægsprotokollerne til
Europol-konventionen
Der er mellem medlemsstaterne opnået enighed om tre
protokoller (af henholdsvis 30. november 2000, 28. november 2002 og 27.
november 2003) om ændring af Europol-konventionen.
Tillægsprotokollerne er undertegnet af medlemsstaterne, men
er endnu ikke trådt i kraft, idet ikke alle medlemsstater på nuværende
tidspunkt har tiltrådt (ratificeret) protokollerne.
Tillægsprotokollerne indebærer en række ændringer i
Europol-konventionen. Disse ændringer beskrives i det følgende under pkt.
3.1.-3.3., idet vægten i den forbindelse er lagt på at redegøre for de
materielle
ændringer af de nuværende regler for Europols virksomhed. For så vidt angår
de
mere tekniske ændringer, som følger af protokollerne, kan der nærmere
henvises
til bilagene 2-4 til Europol-loven, således som disse er affattet i bilag 1
til
dette lovforslag.
3.1. Betydningen af protokollen af 30. november
2000 (1. tillægsprotokol)
Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2. omfatter det nuværende
Europolsamarbejde en række nærmere angivne kriminalitetsformer, jf.
konventionens artikel 2 og Rådets afgørelse af 6. december 2001, hvorved
Europols mandat er udvidet til at omfatte alle de kriminalitetsformer, der er
anført i bilaget til konventionen.
Europols kompetence omfatter også forskellige former for
strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte
kriminalitetsformer, herunder bl.a. hvidvaskning af penge, jf. konventionens
artikel 2, stk. 3.
Med 1. tillægsprotokol til Europol-konventionen udvides
Europols mandat på hvidvaskningsområdet, idet Europol fremover generelt skal
kunne beskæftige sig med sager om hvidvaskning af penge, dvs. uanset hvilken
type strafbart forhold det hvidvaskede udbytte stammer fra.
Europols kompetence til at beskæftige sig med strafbare
handlinger, der har forbindelse med de kriminalitetsformer, der er omfattet
af
Europols mandat, jf. konventionens artikel 2, stk. 3, skal dog efter
protokollen ikke omfatte førforbrydelser i forhold til hvidvaskning af penge,
hvis der er tale om en forbrydelse (i de berørte medlemsstater), som i øvrigt
ikke falder inden for Europols mandat.
Der henvises herved til
protokollens
artikel 1
(forslagene til ændringer af artikel 2, stk. 2, første
afsnit, og artikel 2, stk. 3, første afsnit, til Europol-konventionen).
1. tillægsprotokol indeholder herudover i
artikel 2-4
nogle tekniske ændringer i
bilaget til Europol-konventionen samt bestemmelser om bl.a. notifikation og
ikrafttræden af protokollen i medlemsstaterne. Det følger bl.a. af
protokollens
artikel 2, stk. 3, at den træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor
den
sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om
udarbejdelse af protokollen var medlem af EU, har foretaget notifikation.
Det bemærkes, at 1. tillægsprotokol til
Europol-konventionen ikke har nogen selvstændig betydning efter vedtagelsen
af
protokollen af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol), jf. nærmere nedenfor
under pkt. 3.3. Af den 3. tillægsprotokol (artikel 3) følger i øvrigt, at
hvis
den træder i kraft, før den 1. tillægsprotokol er trådt i kraft, skal
sidstnævnte protokol betragtes som ophævet. Det er imidlertid usikkert, om
dette vil ske, og Justitsministeriet har derfor fundet, at det – i
forbindelse
med gennemførelsen af 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen – også
bør
fastsættes i Europol-loven, at den 1. tillægsprotokol gælder her i landet.
Der
henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 1.
3.2. Betydningen af protokollen af 28. november
2002 (2. tillægsprotokol)
3.2.1. Europols deltagelse i fælles
efterforskningshold
Med konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i
straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater
(EU-retshjælpskonventionen) og rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om fælles
efterforskningshold er der på EU-plan vedtaget regler om oprettelse af fælles
efterforskningshold.
Reglerne er – i det omfang de har nødvendiggjort ændringer
i dansk ret – gennemført ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet
og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., som trådte i kraft den 1.
juli 2002. Danmark har efterfølgende tiltrådt EU-retshjælpskonventionen.
Reglerne i EU-retshjælpskonventionen og i rammeafgørelsen
om oprettelse af fælles efterforskningshold indebærer bl.a., at de kompetente
myndigheder i to eller flere medlemsstater ved en fælles aftale kan oprette
fælles efterforskningshold med henblik på strafferetlig efterforskning i en
eller flere af de medlemsstater, der opretter holdet. Fælles
efterforskningshold kan især oprettes, hvis en medlemsstats efterforskning af
strafbare handlinger nødvendiggør en vanskelig og krævende efterforskning,
der
har forbindelse til andre medlemsstater, eller hvis flere medlemsstater er i
færd med at efterforske strafbare handlinger, der som følge af sagens
omstændigheder kræver, at de berørte medlemsstater koordinerer og afstemmer
deres indsats.
I den udstrækning der er hjemmel herfor i den nationale ret
i de berørte medlemsstater eller i eventuelle juridiske instrumenter, der
finder anvendelse mellem dem, kan det aftales, at andre end repræsentanter
for
de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der opretter det fælles
efterforskningshold, kan deltage i holdets arbejde. Der kunne f.eks. være
tale
om embedsmænd fra organer, der er oprettet i medfør af Traktaten, jf.
EU-retshjælpskonventionens artikel 13, stk. 12, og rammeafgørelsens
artikel 1, stk. 12.
Med de nævnte regler i EU-retshjælpskonventionen og
rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold er der således åbnet mulighed
for, at Europol kan deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion.
Europols deltagelse i et fælles efterforskningshold vil bl.a. kunne være
relevant, hvis Europol forud for oprettelsen af det fælles
efterforskningshold
har deltaget aktivt i efterforskningen og på den baggrund har indgående
kendskab til den konkrete sag.
Rådet har i en henstilling af 30. november 2000 til
medlemsstaterne vedrørende Europols støttefunktion for fælles
efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne – hvori der bl.a.
henvises til
EU-retshjælpskonventionen – henstillet til medlemsstaterne, at de under
iagttagelse af Europol-konventionen og dens gennemførelsesforordninger fuldt
ud
udnytter Europols muligheder for at udøve en støttefunktion for fælles
efterforskningshold. Efter henstillingen vil Europol via de nationale enheder
kunne yde støtte til fælles efterforskningshold i overensstemmelse med
Europol-konventionen, særlig artikel 3 og 4,
ved
at stille sit kendskab
til kriminelle miljøer til rådighed for fælles efterforskningshold,
ved
at bistå den operative koordinering af fælles efterforskningshold ved at
lette
informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne,
ved
at yde teknisk
rådgivning til fælles efterforskningshold, og
ved
at medvirke ved
analysen af de strafbare handlinger.
Europol har derimod efter Europol-konventionen ikke
mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold, jf. herved
konventionens
artikel 3, som er nærmere omtalt ovenfor under pkt. 2.2.2.
En sådan mulighed etableres imidlertid efter 2.
tillægsprotokol til Europol-konventionen, idet protokollen indebærer, at
Europols opgaver efter konventionens artikel 3 udvides til også at omfatte
deltagelse i fælles efterforskningshold i en støttefunktion, jf. herved
protokollens artikel 1, nr. 1, nr. 2, litra
a, og nr. 3
(forslagene til ny artikel 1, nr. 6, ny artikel
3 a, og ny artikel 28, stk. 1, nr.
1 a, til Europol-konventionen).
Af disse bestemmelser følger det således, at
Europol-personale kan deltage i fælles efterforskningshold i en
støttefunktion,
herunder i de hold, der oprettes i henhold til EU-retshjælpskonventionen
eller
rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold, jf. ovenfor, såfremt disse
hold
foretager efterforskning af strafbare handlinger, som falder ind under
Europols
beføjelser i henhold til Europol-konventionens artikel 2.
Europol-personale kan inden for rammerne af lovgivningen i
den medlemsstat, hvor det fælles efterforskningshold opererer, og i henhold
til
en aftale mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de
medlemsstater, der deltager i det fælles efterforskningshold, bistå i alle
aktiviteter og udveksle oplysninger med alle medlemmer af det fælles
efterforskningshold. Europol-ansatte deltager dog ikke i tvangsindgreb.
Den administrative gennemførelse af Europol-personalets
deltagelse i et fælles efterforskningshold fastlægges som nævnt i en aftale
mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der
deltager i det fælles efterforskningshold. Dette sker under inddragelse af de
nationale enheder. De bestemmelser, der skal finde anvendelse på sådanne
aftaler, fastsættes af Europols Styrelsesråd, der træffer afgørelse med et
flertal på to tredjedele af medlemmerne.
Europol-ansatte, som deltager i fælles efterforskningshold,
udfører – under hensyntagen til den nævnte aftale – deres opgaver
under ledelse
af holdets leder (som er udpeget af den medlemsstat, på hvis område
efterforskningsholdet
opererer). Når der bortses herfra, gælder det i øvrigt fortsat, at
Europol-personale ikke må søge eller modtage instruktioner fra nogen, der
ikke
er tilknyttet Europol, jf. nærmere konventionens artikel 30.
Europol-personale kan i overensstemmelse med den
administrative aftale have direkte forbindelse med medlemmerne af det fælles
efterforskningshold og videregive oplysninger fra dele af de edb-baserede
datasamlinger,
jf. konventionens artikel 6, til medlemmerne og udlånte medlemmer af det
fælles
efterforskningshold i henhold til Europol-konventionen. I tilfælde af direkte
forbindelser underrettes de nationale enheder i de medlemsstater, der er
repræsenteret i holdet, og i de medlemsstater, som har givet oplysningerne,
herom af Europol.
Oplysninger, der indhentes af Europol-ansatte, som deltager
i fælles efterforskningshold, kan med samtykke fra den medlemsstat, der
videregiver oplysningerne, og på dennes ansvar indgå i enhver af
edb-systemets
dele på de betingelser, der er fastsat i konventionen.
Under udførelsen af de fælles efterforskningsholds
operationelle opgaver er Europol-personale omfattet af den nationale
lovgivning
i den medlemsstat, hvori de opererer, og sidestillet med personer, der
udfører
lignende funktioner, for så vidt angår strafbare handlinger, der måtte blive
begået mod eller af dem. Når Europol-ansatte deltager i fælles
efterforskningshold, er de således ikke omfattet af den immunitet, som de i
deres ansættelse i øvrigt er omfattet af. Eventuelle straffesager mod
Europol-ansatte
vedrørende forhold begået i forbindelse med deltagelse i fælles
efterforskningshold vil således skulle behandles efter reglerne i
retsplejelovens
kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig
bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 1), hvorefter
bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige
myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv også
finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af Europol-ansatte under
udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel
3 a, jf. herved lovforslaget § 1,
nr. 5.
Protokollen indeholder endvidere i
artikel 1, nr. 2, litra c, og nr. 3
(forslagene til en ny artikel
28, stk. 1, nr.
21 a,
og ny artikel
39 a
til Europol-konventionen) bestemmelser, hvorefter den medlemsstat, på hvis
område
Europol-personale måtte forvolde skade under udførelsen af operationelle
opgaver i tilknytning til fælles efterforskningshold, har samme
erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville have for skader forvoldt
af
dens egne myndigheder. Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat,
godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i
skadeserstatning til skadelidte eller dennes arvinger mv. Uoverensstemmelser
mellem vedkommende medlemsstat og Europol om det principielle i godtgørelsen
eller erstatningens omfang forelægges Styrelsesrådet, som træffer afgørelse
med
to tredjedeles flertal.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig
bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 2), hvoraf det
følger, at forvolder Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark
efter
konventionens artikel
3 a
skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen
af justitsministeren, jf. herved lovforslaget § 1, nr. 5.
Det bemærkes, at det ved
protokollens artikel 2
(forslaget til ny artikel 8, stk. 4,
til protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af
Europols organer samt Europols vicedirektører og personale) er præciseret, at
Europol-personale i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i tilknytning
til deltagelse i fælles efterforskningshold ikke nyder immunitet efter
protokollens artikel 8, stk. 1, litra a, jf. artikel 17, stk. 2,
hvorefter Europol-personalet bl.a. fritages for retsforfølgning for
handlinger
foretaget i embeds medfør.
For så vidt angår eventuelle klager over Europol-ansattes
adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold her i
landet,
har Justitsministeriet – i lyset af det høringssvar, som er modtaget fra
Rigsadvokaten – overvejet, om sådanne klager bør behandles i det danske
klagesystem, dvs. efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.
Justitsministeriet finder ligesom Rigsadvokaten, at dette bør være tilfældet,
idet Europol-ansatte, som deltager i fælles efterforskningshold i Danmark, er
under ledelse af en dansk politimand, og idet dispositioner som led i
efterforskningen sker efter dansk ret og vil kunne påklages i det danske
klagesystem.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig
bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 3), hvorefter
klager
over Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens
artikel
3 a
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 5.
I tilknytning hertil foreslås der endvidere en ændring af
lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international
fuldbyrdelse
af straf m.v., således at også klager over andre medlemsstaters embedsmænds
adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark
kan
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Der henvises
til
lovforslagets § 2.
En eventuel disciplinærsag vil fortsat skulle behandles af
Europol eller af den pågældende anden medlemsstats kompetente myndighed.
3.2.2. Anmodninger fra Europol om at indlede
efterforskning
Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2.2. har Europol i dag
navnlig til opgave at sikre og lette informationsudvekslingen mellem
medlemsstaterne og i forhold til Europol samt indsamle, kombinere og
analysere
oplysninger og efterretninger, jf. i øvrigt nærmere Europol-konventionens
artikel 3.
Europol har efter konventionen ikke som sådan nogen
initiativret over for medlemsstaternes kompetente myndigheder, idet Europol
mere har en rolle som støttefunktion i forhold til disse.
Rådet har imidlertid i en henstilling af 28. september 2000
til medlemsstaterne vedrørende anmodninger fra Europol om at indlede
efterforskninger i specifikke tilfælde bl.a. henstillet til, at
medlemsstaterne
bør behandle enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller
samordne efterforskninger i specifikke tilfælde og tage sådanne anmodninger
op
til velvillig overvejelse.
Henstillingen er ikke af bindende karakter, og
medlemsstaterne forpligtes således ikke heraf.
Med 2. tillægsprotokol
artikel
1, nr. 1, og nr. 2, litra b
(forslagene til ny artikel 3, stk. 1, nr.
7, og ny artikel 3 b), pålægges medlemsstaterne imidlertid visse
forpligtelser
i relation til anmodninger fra Europol om at indlede efterforskning. I de
nævnte bestemmelser fastsættes det således, at medlemsstaterne skal behandle
enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne
efterforskninger i specifikke tilfælde og skal tage sådanne anmodninger op
til
velvillig overvejelse. Dette vil bl.a. kunne tænkes at ske i et tilfælde,
hvor
en given kriminel aktivitet formodes at stamme fra en medlemsstat, som ikke
selv berøres direkte af den pågældende kriminalitet, eller ikke selv har
opdaget den pågældende kriminalitet, og hvor der på den baggrund ikke er
iværksat en politimæssig efterforskning.
Europol skal underrettes om, hvorvidt den anmodede
efterforskning indledes.
Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder beslutter ikke
at efterkomme en anmodning fra Europol, underretter de Europol om deres
beslutning og begrunder den, medmindre de ikke kan anføre nogen begrundelse,
fordi dette ville være til skade for væsentlige nationale
sikkerhedsinteresser
eller bringe igangværende efterforskninger eller personers sikkerhed i fare.
Når Europol fremsætter en anmodning om at indlede efterforskning,
underretter Europol Eurojust herom på grundlag af en samarbejdsaftale, der
skal
indgås med Eurojust. En sådan aftale er færdigforhandlet og er godkendt af
Rådet den 29. april 2004.
3.2.3. Notifikation og ikrafttrædelse mv.
2. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder i
artikel 3-5 en række bestemmelser om bl.a. notifikation og ikrafttræden af
protokollen i medlemsstaterne.
I lighed med 1. tillægsprotokol, jf. ovenfor under pkt.
3.1., følger det bl.a. af protokollens artikel 3, stk. 3, at den træder
i
kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater, som på
tidspunktet
for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af protokollen var medlem
af
EU, har foretaget notifikation.
3.3. Betydningen af protokollen af 27. november
2003 (3. tillægsprotokol)
3.3.1. Europols mandat og opgaver
3.3.1.1. Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2.1. har Europol
til formål at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente
myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme,
ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international organiseret
kriminalitet.
Europol skal i første omgang beskæftige sig med
forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med
nukleare og radioaktive materialer, menneskesmugling, menneskehandel og
ulovlig
handel med stjålne motorkøretøjer, jf. Europol-konventionens artikel 2. Der
er
dog i tilknytning til artikel 2 udarbejdet et bilag indeholdende en liste
over
en række andre kriminalitetsformer, som Rådet kan beslutte, at Europol
tillige
skal beskæftige sig med. Rådet har ved en afgørelse af 6. december 2001
besluttet, at Europol kan beskæftige sig med samtlige de kriminalitetsformer,
der fremgår af bilaget.
Rådet kan i henhold til Europol-konventionens artikel 43,
stk. 3, efter proceduren i Traktaten om den Europæiske Union (TEU)
afsnit
VI udvide, ændre eller supplere definitionerne af de former for kriminalitet,
der omhandles i bilaget.
Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres der
ikke grundlæggende ved Europols mandat, således som dette fremgår af
konventionens artikel 2. Europol vil således også fremover som udgangspunkt
skulle beskæftige sig med de samme kriminalitetsformer som i dag.
Europols mandat i relation til hvidvaskning udvides dog i
overensstemmelse med, hvad der også følger af 1. tillægsprotokol til
Europol-konventionen, jf. ovenfor under pkt. 3.1. Endvidere åbnes der –
som
noget centralt – mulighed for, at Rådet med enstemmighed, og efter at
sagen er
behandlet i Styrelsesrådet, vil kunne beslutte at ændre bilaget til
konventionen ved at tilføje andre former for alvorlig international
kriminalitet eller ændre definitionerne. Europols mandat vil dermed løbende
kunne tilpasses udviklingen i den grove internationale kriminalitet, idet der
ikke som hidtil vil være behov for i givet fald at ændre selve
Europol-konventionen.
Herudover indebærer protokollen som noget nyt, at Rådet på
forslag af Europols Styrelsesråd med enstemmighed fastsætter Europols
prioriteter for så vidt angår bekæmpelsen og forebyggelsen af de former for
grov international kriminalitet, der ligger inden for dets mandat.
Der henvises herved til
protokollens
artikel 1, nr. 1, nr. 6, litra a, og nr. 22 og 23
(forslagene til ændret artikel
2, ændret artikel 10, stk. 1, ny artikel 43, stk. 3, og en række
ændringer til bilaget til konventionen). Endvidere kan der henvises til
Rådets
erklæring til protokollen, hvoraf det fremgår, at Rådet er enigt om, at når
det
pålægges Europol at behandle »svig« som en af de former for kriminalitet, der
er
anført i bilag til Europol-konvention, får Europol i forbindelse med skatte-
og
toldsvig udelukkende kompetence med hensyn til effektivisering og forbedring
af
samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente organer med ansvar for
strafferetshåndhævelsen og ikke i forhold til de myndigheder i
medlemsstaterne,
der er ansvarlige for at opkræve skatter og toldafgifter.
3.3.1.2. Inden for rammerne af sit mandat, jf.
Europol-konventionens artikel 2, har Europol navnlig til opgave at sikre og
lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og i forhold til
Europol
samt indsamle, kombinere og analysere oplysninger og efterretninger, jf.
konventionens artikel 3.
Efter konventionens artikel 3, stk. 3, kan Europol
også støtte medlemsstaterne med rådgivning og forskning inden for uddannelse
af
de kompetente myndigheders personale, disse myndigheders organisation og
materiel, metoder til kriminalitetsforebyggelse og kriminaltekniske og
kriminologiske metoder samt metoder til politimæssig efterforskning.
Med tillægsprotokollen præciseres det, hvori Europols
opgaver består i relation til at understøtte medlemsstaternes kompetente
myndigheders organisation og materiel, jf. herved
protokollens artikel 1, nr. 2, litra a
(forslaget til ændret
artikel 3, stk. 3, til Europol-konventionen).
Endelig fastsættes det i
protokollens artikel 1, nr. 2, litra b
(forslaget til ny artikel 3,
stk. 4, til Europol-konventionen), at Europol – uden at det berører
den
internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri og protokollen
dertil
– fungerer som EU’s kontaktpunkt i forbindelse med tredjelande og
organisationer med henblik på bekæmpelse af falske eurosedler og euromønter.
3.3.2. De nationale kompetente myndigheder
3.3.2.1. Som anført ovenfor under pkt. 2.2.5. skal
forbindelsen mellem dansk politi og Europol ske gennem en såkaldt national
enhed, jf. Europol-konventionens artikel 4.
Den nationale enhed skal navnlig videregive oplysninger til
Europol med henblik på lagring i Europols registre og meddele Europol de
oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Endvidere
skal den nationale enhed udnytte og videregive oplysninger fra Europol til
brug
for de nationale politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmode
Europol om rådgivning, oplysninger og analyser.
I forbindelse med gennemførelsen af Europol-konventionen i
dansk ret er det fastsat, at Rigspolitichefen udpeges som dansk national
enhed
efter konventionens artikel 4, jf. Europol-lovens § 2, stk. 1.
Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres der
ikke ved, at den nationale enhed (i Danmark som nævnt Rigspolitichefen) er
det
eneste forbindelsesled mellem Europol og medlemsstaternes kompetente
myndigheder. Medlemsstaterne kan dog efter protokollen som noget nyt tillade
direkte kontakter mellem udpegede kompetente myndigheder og Europol på de
betingelser, der fastsættes af den enkelte medlemsstat, herunder forudgående
kontakt med den nationale enhed.
Hvis medlemsstaterne træffer sådan bestemmelse, skal den
nationale enhed ifølge protokollen samtidig fra Europol modtage alle de
oplysninger, der måtte være udvekslet i løbet af de direkte kontakter mellem
Europol og de udpegede kompetente myndigheder. Forbindelserne mellem den
nationale enhed og de kompetente myndigheder skal som hidtil være underlagt
national ret, herunder de forfatningsmæssige bestemmelser, hvis sådanne
gælder
i den enkelte medlemsstat.
Ved »kompetente myndigheder« skal efter
Europol-konventionens artikel 2, stk. 4, forstås de eksisterende
offentlige instanser, som efter national ret har kompetence med hensyn til
forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.
Justitsministeriet har på den anførte baggrund overvejet,
om der bør åbnes mulighed for at andre danske, kompetente myndigheder (end
Rigspolitichefen) kan have direkte kontakt med Europol. Efter
Justitsministeriets
opfattelse vil det formentlig i nogle sammenhænge kunne være relevant med en
sådan mulighed for direkte kontakt. Omvendt er der en række fordele, især af
koordinerende karakter, forbundet med, at kontakten til Europol foregår via
Rigspolitichefen. Justitsministeriet har derfor på det foreliggende grundlag
ikke fundet, at der umiddelbart er behov for at foretage en ændring af den
eksisterende ordning på området.
Justitsministeriet vil imidlertid – i det omfang der viser
sig at være behov for, at andre danske myndigheder end Rigspolitichefen kan
have direkte kontakt med Europol – være indstillet på at drøfte dette
spørgsmål
nærmere med de berørte parter, herunder bl.a. med hensyn til inden for hvilke
specifikke områder, der måtte være et sådant behov, og under hvilke nærmere
betingelser der i givet fald skal være adgang til direkte kontakt med
Europol.
Det bemærkes i den forbindelse, at der – som forudsat i
tillægsprotokollen – vil skulle udarbejdes nærmere retningslinjer for
den
direkte kontakt mellem de danske, kompetente myndigheder og Europol, hvis der
på et senere tidspunkt måtte blive truffet beslutning om at tillade en sådan
kontakt. En sådan beslutning vil blive truffet af Justitsministeriet i
overensstemmelse med tillægsprotokollens bestemmelser, således som disse er
gennemført ved lovforslagets § 1, nr. 1.
Spørgsmålet om direkte kontakt mellem Europol og andre
danske, kompetente myndigheder har i øvrigt sammenhæng med spørgsmålet om
disse
myndigheders direkte adgang til Europols informationssystem. Der henvises
herom
nærmere til pkt. 3.3.3.2.
3.3.2.2. Ud over de ovennævnte ændringer af
Europol-konventionens regler for de nationale enheder, indeholder 3.
tillægsprotokol også visse mere tekniske ændringer af den omhandlede artikel
4
i konventionen. Det drejer sig bl.a. om en præcisering af, at de møder, som
afholdes mellem lederne af de nationale enheder med henblik på at bistå
Europol
med råd, skal holdes regelmæssigt på eget initiativ eller efter anmodning.
Der
henvises i øvrigt nærmere til
protokollens
artikel 1, nr. 3
(forslaget til ændringer i artikel 4, stk. 2, 5 og 7,
til Europol-konventionen).
3.3.3. Europols registre
3.3.3.1. I Europol-konventionens artikel 6 er det angivet,
hvilke edb-baserede foranstaltninger Europols virksomhed omfatter. Af
bestemmelsen fremgår det, at Europol skal føre tre typer registre: Et
informationssystem, såkaldte analysedatabaser samt et indekssystem, jf.
nærmere
herom ovenfor under pkt. 2.2.3.
Europol vil som led i udførelsen af sin virksomhed kunne
have behov for at behandle modtagne oplysninger for herigennem at fastslå, om
sådanne oplysninger er relevante for Europols opgaver og således kan lagres i
de registre, som Europol fører.
Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen åbnes der
mulighed herfor, jf.
protokollens artikel
1, nr. 5
(forslaget til ny artikel
6 a
til Europol-konventionen). Det fastsættes endvidere efter bestemmelsen, at de
kontraherende parter forsamlet i Rådet med to tredjedeles flertal fastlægger
betingelserne for behandlingen af sådanne oplysninger, navnlig med hensyn til
adgangen til og anvendelsen af sådanne oplysninger samt fristerne på højst
seks
måneder for lagring eller sletning af oplysningerne under overholdelse af
principperne i konventionens artikel 14.
3.3.3.2. Reglerne om Europols informationssystem findes i
Europol-konventionens artikel 8-9.
For så vidt angår adgangen til informationssystemet følger
det af konventionens artikel 9, stk. 1, at alene de nationale enheder (i
Danmark Rigspolitichefen), forbindelsesofficererne, samt Europols direktør,
vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte kan indlæse og foretage
søgninger
i informationssystemet.
Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen fastsættes
det, at retten til direkte at indlæse oplysninger og foretage søgning i
informationssystemet – ud over nationale enheder,
forbindelsesofficererne, samt
Europols direktør og vicedirektører – er forbeholdt for bemyndigede
medlemmer
af personalet. Der åbnes efter protokollen endvidere mulighed for, at
kompetente myndigheder, der er udpeget hertil af medlemsstaterne, også kan
foretage søgning, men ikke indlæsning af oplysninger, i Europols
informationssystem. Resultatet af søgningen vil i sidstnævnte tilfælde kun
angive, om de oplysninger, der anmodes om, findes i Europols
informationssystem
(»hit/no-hit«-princippet). Hvis en søgning medfører et »hit« (positivt
resultat), vil yderligere oplysninger kunne fås via den nationale enhed. Der
henvises i øvrigt nærmere til
protokollens
artikel 1, nr. 5
(forslagene til ændring af artikel 1, 1. pkt., og til ny
artikel 9, stk. 4, til Europol-konventionen).
Efter Justitsministeriets opfattelse vil en direkte adgang
til Europols informationssystem for andre kompetente myndigheder end
Rigspolitichefen kunne have betydning for efterforskningen af grove
internationale forbrydelser. Justitsministeriet vil derfor efter vedtagelsen
af
den nødvendige lovændring (med dette lovforslags § 1, nr. 1) drøfte
spørgsmålet herom nærmere med de relevante myndigheder på området, herunder
også Rigspolitichefen. Som nævnt vil der i givet fald alene blive tale om, at
andre danske, kompetente myndigheder (end den nationale enhed) kan søge
direkte, men ikke indlæse oplysninger, i Europols informationssystem.
Spørgsmålet om andre danske, kompetente myndigheders
direkte adgang til Europols informationssystem har i øvrigt sammenhæng med
det
mere generelle spørgsmål om adgangen for disse myndigheder til at have
direkte
kontakt med Europol, jf. herom ovenfor under pkt. 3.3.2.1.
3.3.3.3. Der er i Europol-konventionens artikel 10 fastsat
regler for indsamling, behandling og anvendelse af personoplysninger i
tilknytning til analysedatabaser. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.3.
ovenfor.
Af konventionens artikel 10, stk. 2, følger det, at
der for hver analysedatabase skal nedsættes en analysegruppe, i hvilken
analytikere og andet personale ved Europol, der er udpeget af Europols
direktion, samt forbindelsesofficerer og/eller eksperter fra de
medlemsstater,
der har leveret oplysningerne, eller som er berørt af analysen, kan deltage.
Kun analytikerne har beføjelse til at indlæse og søge oplysninger i den
pågældende
database.
Dette ændres imidlertid efter 3. tillægsprotokol til
Europol-konventionen, idet protokollen åbner mulighed for at alle deltagere
kan
søge oplysninger i den pågældende database, hvorimod alene analytikerne har
beføjelse
til som hidtil at indlæse oplysninger i databasen og ændre sådanne
oplysninger.
Herudover åbnes der efter protokollen mulighed for, at Europol kan indbyde
eksperter fra tredjelande eller eksterne organisationer til at deltage i en
analysegruppes aktiviteter, såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder
bl.a. at der er indgået en aftale mellem Europol og det pågældende tredjeland
eller eksterne organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af
oplysninger, herunder videregivelse af personoplysninger samt om fortrolighed
af de udvekslede oplysninger og at de øvrige deltagere i analysegruppen
godkender,
at også eksperter fra vedkommende tredjeland eller eksterne organisation
deltager i den pågældende analysegruppe. Der henvises nærmere til
protokollens artikel 1, nr. 6, litra c og f
(forslagene til ændring af artikel 10, stk. 2, 2. pkt., og ny artikel
10,
stk. 9, til Europol-konventionen).
Herudover indeholder tillægsprotokollen i
artikel 1, nr. 6, litra a, d og e
(forslagene til ændring af artikel 10, stk. 2, nr. 1, stk. 5, og
stk. 8, 2. pkt., til Europol-konventionen) en række ændringer af mere
teknisk karakter. Hvad angår den sidstnævnte ændring, indebærer denne
præciseringer af, under hvilke betingelser der vil kunne ske videregivelse
eller operationel anvendelse af meddelte oplysninger. Herom fastsættes det,
at
dette – i modsætning til i dag, hvor spørgsmålet afgøres i samråd i
analysegruppen – alene kan ske, hvis den medlemsstat, der har
videregivet
oplysningerne til Europol, tillader det. Hvis det ikke kan fastslås, hvilken
medlemsstat der har videregivet oplysningerne til Europol, træffes
beslutningen
af analysedeltagerne. En medlemsstat eller ekspert, der tilknyttes en
igangværende analyse, må navnlig ikke videregive eller anvende oplysninger,
uden at den oprindeligt berørte medlemsstat på forhånd har givet sit samtykke
hertil.
Den foreslåede nye artikel 10, stk. 5, i konventionen
betyder i øvrigt, at Europols muligheder for at indhente oplysninger i andre
informationssystemer, udvides fra i dag at angå »andre konventioner«, såsom
f.eks. Schengen-konventionen, til at omfatte »EU-retsakter eller
internationale
juridiske instrumenter«. Denne ændring vil dog ikke umiddelbart have nogen
betydning.
3.3.3.4. For hver database med personoplysninger, som
Europol fører med henblik på at udføre sine opgaver, skal Europol i
oprettelsesbestemmelser, der skal have Styrelsesrådets samtykke, fastlægge en
række krav, som tjener databeskyttelsesmæssige hensyn, jf.
Europol-konventionens artikel 12.
Af denne bestemmelse følger det bl.a., at den enkelte
analysedatabases oprettelse som udgangspunkt skal have Styrelsesrådets
forudgående samtykke. Oprettelse af en analysedatabase må derfor –
medmindre
det på grund af tidspres ikke er muligt at opnå Rådets samtykke – i dag
afvente, at spørgsmålet om basens oprettelse behandles og godkendes af
Styrelsesrådet, eventuelt på baggrund af en udtalelse fra Den Fælles
Kontrolinstans.
Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen lægges der
op til at smidiggøre denne procedure derved, at oprettelse af en
analysedatabase ikke længere skal godkendes af Europols Styrelsesråd på
forhånd. Efter protokollen indføres der i stedet for en ordning, hvorefter
Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans straks underrettes om
oprettelsesbestemmelserne vedrørende en oprettet analysedatabase samt
modtager
sagsakterne, hvorefter kontrolinstansen kan afgive en udtalelse til
Styrelsesrådet, såfremt der findes anledning hertil. Styrelsesrådet kan på et
hvilket som helst tidspunkt forlange, at Europols direktør ændrer
oprettelsesbestemmelserne eller lukker analysedatabasen.
I modsætning til i dag, hvor der ikke gælder nogen
tidsgrænse for, hvor længe en analysedatabase kan holdes åben, indføres der
med
tillægsprotokollen en tidsbegrænsning heraf. En analysedatabase må således
fremover højst oprettes for tre år. Europol tager, inden den tre-årige
periode
udløber, stilling til, om det er nødvendigt at opretholde databasen. Hvis
formålet med databasen gør det absolut påkrævet, kan Europols direktør –
under
den ovenfor angivne procedure – beslutte at opretholde databasen i
yderligere
tre år. Indførelsen af de nævnte tidsbegrænsninger i oprettelsesperioden for
analysedatabaser skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at personoplysninger
alene
må opbevares så længe, som analysedatabasen eksisterer, jf. nedenfor under
pkt.
3.3.5.
For så vidt angår de ovenfor beskrevne ændringer i
Europol-konventionen, kan der henvises til
protokollens
artikel 1, nr. 7
(forslaget til ny artikel 12 til Europol-konventionen).
3.3.4. Videregivelse af oplysninger til tredjelande
og eksterne organisationer
Europol kan efter konventionens artikel 18 videregive
lagrede personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer, hvis
nærmere bestemte betingelser er opfyldt. Efter bestemmelsen kræves det, at
videregivelse er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at forebygge eller
bekæmpe kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, at vedkommende
tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt
beskyttelsesniveau
og at videregivelse sker inden for rammerne af de almindelige regler, som er
fastlagt af Rådet på området. Der henvises i den forbindelse til Rådets
afgørelse af 12. marts 1999 om fastsættelse af regler for Europols
videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne
organisationer.
3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indebærer, at
der i undtagelsestilfælde, hvor Europols direktør anser det for strengt
nødvendigt
at videregive oplysningerne for at beskytte de berørte medlemsstaters
væsentlige
interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller for at afværge
en
overhængende fare for kriminalitet, vil kunne gøres undtagelse fra kravet om,
at vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt
beskyttelsesniveau. Europols direktør skal under alle omstændigheder vurdere
databeskyttelsesniveauet i det pågældende land eller den pågældende
organisation med henblik på en afbalancering af dette niveau med de
interesser,
der i givet fald skal begrunde videregivelsen.
Der henvises til
protokollens
artikel 1, nr. 9
(forslaget til ændring i artikel 18, stk. 1, nr. 3,
til Europol-konventionen).
3.3.5. Databeskyttelse og aktindsigt
3.3.5.1. Europol-konventionens artikel 16 indebærer, at
Europol i gennemsnit skal registrere (logge) mindst hver tiende søgning
– og
hver enkelte søgning i informationssystemet, jf. konventionens artikel 7
–
efter personoplysninger med henblik på at kontrollere lovligheden af
søgningen.
De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til dette formål af Europol
og
af de nationale kontrolinstanser og Den Fælles Kontrolinstans. De skal
slettes
efter seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er nødvendige for en
igangværende kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere regler efter
høring
af Den Fælles Kontrolinstans.
Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres
kravet til omfanget af logningen, idet det efter protokollen fastsættes, at
Europol skal indføre relevante kontrolmekanismer, der gør det muligt at
efterprøve lovligheden af søgningerne i de edb-baserede datasamlinger, dvs.
henholdsvis søgninger i informationssystemet, analysedatabaserne og
indekssystemet samt søgninger i de behandlinger af oplysninger, som fremover
vil kunne foregå efter den nye artikel
6 a
i Europol-konventionen, jf. ovenfor under pkt. 3.3.3.1. Tillægsprotokollen
indebærer herudover ikke nogen ændringer af de gældende regler om logning.
Der
henvises til
protokollens artikel 1, nr.
8
(forslaget til ny artikel 16 til Europol-konventionen).
3.3.5.2. Europol-konventionens artikel 21 indeholder
frister for lagring og sletning af oplysninger i Europols databaser. Af
bestemmelsens stk. 3 følger det bl.a., at personoplysninger, som indgår
i
en analysebase, højst må lagres i tre år. Det skal hvert år undersøges, om
det
er nødvendigt fortsat at lagre oplysningerne, og det skal anføres, at en
sådan
undersøgelse har fundet sted.
Efter 3. tillægsprotokol lægges der op til, at det hvert år
skal undersøges, om det er nødvendigt fortsat at lagre personoplysninger i en
analysedatabase, og det skal videre anføres, at en sådan undersøgelse har
fundet sted. Lagring af sådanne oplysninger må ikke overskride databasens
levetid, jf. herom ovenfor under pkt. 3.3.3.6.
Der henvises til
protokollens
artikel 1, nr. 10
(forslaget til ændring af artikel 21, stk. 3, til
Europol-konventionen).
3.3.5.3. Europol-konventionens artikel 22 indeholder regler
om rettelse og lagring af oplysninger i sagsakter. Det har hidtil givet
anledning til tvivl, om reglerne i konventionens artikel 22 alene gælder for
oplysninger, som lagres elektronisk, eller om de også kan udstrækkes til at
omfatte oplysninger i (manuelle) sagsakter.
At dette er tilfældet fastslås nu med 3. tillægsprotokol til
Europol-konventionen, jf. herved
protokollens
artikel 1, nr. 11
(forslaget til ny artikel 21, stk. 3, til
Europol-konventionen).
3.3.5.4. Der er ikke i Europol-konventionen – ud over
reglerne om registreredes egenacces (registerindsigt), jf. konventionens
artikel 19 – fastsat regler om aktindsigt i Europols dokumenter.
Med den 3. tillægsprotokol indføres der sådanne regler, jf.
protokollens artikel 1, nr. 17
(forslaget til ny artikel
32 a
til Europol-konventionen). Af bestemmelsen følger, at Styrelsesrådet med to
tredjedeles flertal af medlemmerne på forslag af Europols direktør vedtager
regler for aktindsigt i Europols dokumenter for alle unionsborgere og alle
fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat,
under hensyntagen til de principper og begrænsninger, der er fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets,
Rådets og Kommissionens dokumenter.
3.3.6. Demokratisk kontrol
Europol-konventionen foreskriver i dag, at Rådets
formandskab én gang om året sender Europa-Parlamentet en særlig rapport om
Europols arbejde. Europa-Parlamentet høres desuden i forbindelse med
eventuelle
ændringer af Europol-konventionen. Der henvises nærmere til
Europol-konventionens artikel 34.
Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen sker der en
udvidelse af Europa-Parlamentets rolle i forhold til Europol. Af protokollen
følger således, at Parlamentet ikke blot som hidtil skal høres i forbindelse
med eventuelle ændringer af konventionen og bilaget hertil, men også skal
høres
vedrørende en række af de administrative foranstaltninger, som skal vedtages
i
henhold til konventionen. Af protokollen følger desuden, at Rådets formand
eller dets repræsentant kan give møde i Europa-Parlamentet for at drøfte
generelle
spørgsmål i forbindelse med Europol. Der henvises til
protokollens artikel 1, nr. 14, litra f, og nr. 18
(forslaget til
ændring af artikel 28, stk. 10, og ny artikel 34 til
Europol-konventionen).
Endvidere kan der henvises til
protokollens artikel 1, nr. 12 og nr. 19
(forslagene til ændring af
artikel 24, stk. 6, og artikel 35, stk. 4), hvoraf det dels følger,
at den beretning, som Den Fælles Kontrolinstans udarbejder, foruden Rådet
også
sendes til Europa-Parlamentet, dels fastsættes at den femårige finansplan,
som
Styrelsesrådet vedtager med enstemmighed, skal sendes til Rådet, der herefter
sender den til Europa-Parlamentet til orientering.
3.3.7. Ansvar og retsbeskyttelse
Efter Europol-konventionens artikel 39, stk. 4, skal
spørgsmålet om, hvilken national domstol i de enkelte medlemsstater der har
kompetence til at behandle tvister angående Europols ansvar i medfør af
artikel
39 (som vedrører Europols ansvar i såvel som uden for kontraktforhold),
afgøres
under henvisning til de relevante bestemmelser i Bruxelles-konventionen af
27.
september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i
borgerlige sager, herunder handelssager, således som den senere er ændret ved
tiltrædelseskonventionerne.
Danmark har tiltrådt Bruxelles-konvention, som blev
gennemført i dansk ret ved lov nr. 325 af 4. juni 1986 om EF-domskonventionen
(med senere ændringer). Som følge heraf var det i forbindelse med
gennemførelsen
af Europol-konventionen i dansk ret ikke nødvendigt at indføje særlige
bestemmelser i Europol-loven til opfyldelse af Europol-konventionens artikel
39, stk. 4.
Med virkning fra den 1. marts 2002 er
Bruxelles-konventionen afløst af reglerne i Rådets forordning nr. 44/2001 af
22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse
af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Da denne forordning er
vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, deltager Danmark ikke i
vedtagelsen af forordningen, der således ikke er bindende for eller finder
anvendelse i Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet
som
bilag til Amsterdam-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender). I forholdet mellem Danmark og de øvrige medlemsstater gælder
således stadig reglerne i Bruxelles-konventionen.
Efter 3. tillægsprotokol ændres artikel 39, stk. 4,
således, at spørgsmålet om, hvilken national domstol i de enkelte
medlemsstater
der har kompetence til at behandle tvister angående Europols ansvar i medfør
af
artikel 39 (som vedrører Europols ansvar i såvel som uden for
kontraktforhold),
afgøres under henvisning til reglerne i Rådets forordning nr. 44/2001 af 22.
december 2000.
Da disse regler som nævnt ikke finder anvendelse i Danmark,
har Danmark med henblik på at kunne anvende de relevante regler i
forordningen
i forbindelse med de tvister, som artikel 39, stk. 4, omhandler, i
forbindelse med undertegnelsen af 3. tillægsprotokol afgivet en erklæring om,
at Danmark i en given tvist vedrørende Europols privatretlige ansvar vil
følge
reglerne om retternes kompetence, således som disse fremgår af Rådets
forordning nr. 44/2001. Der henvises herved til
protokollens artikel 1, nr. 20
(forslaget til ændring af artikel
39, stk. 4, til Europol-konventionen), som erklæringen knytter sig til.
På den anførte baggrund foreslås det, at der i
Europol-loven indsættes en bestemmelse om, at danske domstole i relation til
spørgsmålet om, hvilke nationale retter der er kompetente til at behandle
tvister vedrørende Europols ansvar efter konventionens artikel 39, skal
anvende
de relevante regler om retternes kompetence i den nævnte forordning nr.
44/2001.
Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark har anmodet om
at blive tilknyttet forordning nr. 44/2001 på mellemstatsligt grundlag ved en
såkaldt parallelaftale. En sådan parallelaftale er endnu ikke indgået.
3.3.8. Øvrige ændringer
Den 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder
– ud over de ændringer, som allerede er nævnt ovenfor under pkt.
3.3.1.-3.3.7.
– en række ændringer af mere teknisk og redaktionel karakter. Der
henvises
herved til
protokollens artikel 1, nr.
13-16
(forslagene til ændring af artikel 26, stk. 3, en række
ændringer af artikel 28 samt ændring af artikel 29, stk. 3, og artikel
30,
stk. 1).
Herudover følger det af
protokollens
artikel 1, nr. 21
(forslaget til ændring af artikel 42 til
Europol-konventionen), at Europol – udover forbindelser med tredjelande
og
eksterne organisationer – etablerer og opretholder et tæt samarbejde med
Eurojust, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver
og
realiseringen af Europols mål samt under hensyn til nødvendigheden af at
undgå
unødvendigt dobbeltarbejde. Det bemærkes, at en samarbejdsaftale mellem
Europol
og Eurojust er færdigforhandlet og godkendt af Rådet den 29. april 2004.
3.3.9. Notifikation og ikrafttrædelse mv.
Den 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder
i artikel 2-5 en række bestemmelserne om bl.a. notifikation og ikrafttræden
af
protokollen i medlemsstaterne.
I lighed med 1. og 2. tillægsprotokol, jf. ovenfor under
pkt. 3.1. og 3.2.3., følger det bl.a. af protokollens artikel 2, stk. 3,
at den træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater,
som
på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af
protokollen var medlem af EU, har foretaget notifikation.
4. Justitsministeriets overvejelser
4.1. Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1.-3.3. indebærer de
tre tillægsprotokoller, som der er opnået enighed om blandt medlemsstaterne,
en
række ændringer i Europol-konventionen.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil gennemførelsen af
tillægsprotokollerne i dansk ret indebære en styrkelse af den fælles
bekæmpelse
af den grænseoverskridende organiserede kriminalitet inden for EU.
Med de foreslåede ændringer i Europol-konventionen sker der
således en udvidelse af Europols mandat, herunder navnlig ved at Europol
generelt kan beskæftige sig med ulovlig hvidvaskning af penge. Hertil kommer,
at Rådet får adgang til – med enstemmighed – at ændre bilaget til
Europol-konventionen ved at tilføje andre former for alvorlig international
kriminalitet eller ændre definitionerne af de allerede medtagne
kriminalitetsformer. Herved gøres det muligt løbende at tilpasse
Europol-samarbejdet til udviklingen i den grove internationale kriminalitet.
Justitsministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at
Europol får mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold (i en
støttefunktion) med henblik på – i de tilfælde, hvor dette er relevant
– at
sikre et effektivt samarbejde omkring efterforskningen af den
grænseoverskridende
kriminalitet. Denne mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold er i
øvrigt en naturlig følge af vedtagelsen af EU-retshjælpskonventionen og
rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold, der begge er gennemført i
dansk
ret.
Også Europols mulighed for at anmode en medlemsstat om at
indlede efterforskning i en given situation, og – i det tilfælde en
sådan
anmodning ikke imødekommes – få en nærmere begrundelse herfor, vil kunne
medvirke til at sikre en mere effektiv bekæmpelse af den grove internationale
kriminalitet.
Det samme gælder med hensyn til de foreslåede ændringer i
de nuværende regler for Europols databaser, herunder navnlig
analysedatabaserne, hvor der indføres en mere fleksibel ordning.
Justitsministeriet lægger vægt på, at der samtidig med
styrkelsen af kriminalitetsbekæmpelsen i Europol-regi, også tages hensyn til
den enkelte EU-borgers retssikkerhed. Justitsministeriet finder i den
forbindelse, at de ændringer i Europol-konventionen, som der lægges op til,
vil
kunne gennemføres på et betryggende databeskyttelsesmæssigt grundlag
Justitsministeriet lægger endelig vægt på, at ændringerne
af Europol-konventionen vil medføre større åbenhed, idet der vil blive
fastsat
regler om aktindsigt i Europols dokumenter, samt at der med ændringerne af
konventionen desuden vil blive skabt større demokratisk kontrol med Europol.
Justitsministeriet finder samlet set, at de tre
tillægsprotokoller til Europol-konventionen vil indebære en styrkelse af
samarbejdet i Europol-regi og således vil medføre en mere effektiv bekæmpelse
af den grove internationale kriminalitet. Samtidig tilgodeses hensynet til
retssikkerheden for EU’s borgere.
4.2. På den anførte baggrund indeholder lovforslaget en
række ændringer af lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af
Europol-konventionen
(Europol-loven) med henblik på gennemførelse af de vedtagne tre
tillægsprotokoller til konventionen.
Der foreslås således en ændring af lovens § 1, således
at de ændringer, der følger af protokollerne, gælder i Danmark.
Endvidere foreslås der indsat en bestemmelse som ny
§ 1, stk. 3, i loven, hvorefter reglerne i Rådets forordning (EF)
nr.
44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område finder
anvendelse for så vidt angår spørgsmål om, hvilken national ret der er
kompetent til at behandle tvister vedrørende Europols ansvar.
Desuden foreslås der som en ny § 5 a i loven indsat
regler, hvorefter bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser
mod
den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste
eller hverv også finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af
Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens
artikel
3 a. Det
foreslås også, at justitsministeren udbetaler erstatningen, hvis
Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens
artikel
3 a
forvolder skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt. Endelig
foreslås det, at klager over Europol-ansatte under udførelse af opgaver i
Danmark efter konventionens artikel
3 a
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.
I tilknytning hertil foreslås der endvidere en ændring af
lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international
fuldbyrdelse
af straf m.v., således at også klager over andre medlemsstaters embedsmænds
adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark
kan
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Der henvises
til
lovforslagets § 2.
Endelig foreslås der – ud fra lovtekniske hensyn – en
præcisering i lovens § 3, således at det udtrykkeligt kommer til at
fremgå
af loven, at Datatilsynet (som den 1. juli 2000 overtog Registertilsynets
opgaver) er den nationale kontrolinstans efter Europol-konventionens artikel
23.
De EU-retsakter, som er relevante i forhold til
lovforslaget, er medtaget som bilag 2-4.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for staten af betydning.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet og borgerne. Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter ud over de allerede
anførte, jf. ovenfor under lovforslagets pkt. 3.
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommune og amtskommune
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommune og
amtskommune
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter ud over
de allerede anførte, jf. lovforslagets pkt. 3.
6. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har været sendt til høring hos Præsidenten for
Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns
Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Aalborg og Præsidenten for Retten i Roskilde,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i
Danmark,
Datatilsynet, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilagene til lovforslaget er de foreslåede regler
sammenholdt med de nugældende regler.
Til § 1
Til nr. 1 (Europol-lovens § 1, stk. 1)
Bestemmelsen fastsætter, at protokol af 30. november 2000,
protokol af 28. november 2002 og protokol af 27. november 2003 til
Europol-konventionen gælder her i landet.
Om betydningen heraf henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1-3.3.
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget
samtykke til, at Danmark tiltræder de nævnte tre tillægsprotokoller til
Europol-konventionen.
Til nr. 2 (Europol-lovens § 1, stk. 2)
Der er tale om en redaktionel ændring, som følge af indsættelsen
af en række nye bilag til loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 3 (Europol-lovens § 1, stk. 3)
Bestemmelsen vil betyde, at reglerne i Rådets forordning
(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige
område fremover vil finde anvendelse, for så vidt angår spørgsmål om, hvilken
national ret der er kompetent til at behandle tvister vedrørende Europols
ansvar, jf. konventionens artikel 39.
Om baggrunden herfor henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.3.7.
Til nr. 4 (Europol-lovens § 3)
Efter § 76, stk. 7, i lov om behandling af
personoplysninger (persondataloven) udfører Datatilsynet de opgaver, som
efter
lovgivningen udføres af Registertilsynet.
I lyset heraf foreslås det, at det tilsvarende udtrykkeligt
kommer til at fremgå af lov om gennemførelse af Europol-konventionen
§ 3,
at det er Datatilsynet – og ikke Registertilsynet – som er den
nationale
kontrolinstans i relation til Europol-konventionen. Der er således alene tale
om en konsekvensændring.
Til nr. 5 (Europol-lovens § 5)
Efter Europol-konventionens artikel
3 a, som denne fremgår af 2.
tillægsprotokol, får Europol-ansatte mulighed for (i en støttefunktion) at
deltage i fælles efterforskningshold, der udfører opgaver på en medlemsstats
område.
Det er almindeligt antaget, at bestemmelserne i
straffelovens kapitel 14 og 16 om henholdsvis forbrydelser mod den offentlige
myndighed m.v. og forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. ikke
omfatter udenlandske myndigheder, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.
På den baggrund foreslås det, at de nævnte bestemmelser i
straffeloven også gælder, når forholdet er begået mod eller af en
Europol-ansat
under udførelse af opgaver på dansk område efter konventionens artikel
3 a. Det indebærer f.eks., at vold eller
trussel om vold mod en Europol-ansat, som befinder sig på dansk område i
overensstemmelse
med konventionens artikel
3 a,
vil kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle
bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog selvsagt en
forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit eget indhold kan finde
anvendelse. F.eks. vil straffelovens § 148 om den, som har domsmyndighed
eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke
kunne anvendes på Europol-ansatte. Det skyldes, at aftalen ikke hjemler de
nævnte personer sådanne beføjelser her i landet.
Efter konventionens artikel 39, som den fremgår af 2.
tillægsprotokol, har den medlemsstat, på hvis område Europol-personale måtte
forvolde skade under udførelsen af opgaver i henhold til artikel
3 a, samme erstatningsansvar for sådanne
skader, som den ville have for skader forvoldt af dens egne myndigheder.
Dette medlemsland kan herefter gøre regreskrav gældende
over for Europol. Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat,
godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i
skadeserstatning til skadelidte eller disses retssuccessorer.
Da der er tale om en rettighed for borgerne over for den
danske stat, bør der efter Justitsministeriets opfattelse optages en
udtrykkelig bestemmelse herom i loven.
Efter den foreslåede bestemmelse udbetales erstatning af
justitsministeren. I overensstemmelse med almindelig praksis på området, jf.
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. juni 1988, vil anmodninger om
erstatning
normalt blive behandlet af den pågældende politimester eller af
Rigspolitichefen med mulighed for at få spørgsmålet indbragt for
Justitsministeriet.
Det foreslås endelig, at klager over Europol-ansatte under
udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel
3 a
behandles efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 93 b og d.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.2.1.
Til nr. 6 (Bilagene til Europol-loven)
De tre nye bilag indeholder teksten på de tre
tillægsprotokoller, som efter lovens ikrafttræden finder anvendelse i
Danmark.
Samtidig ændres nummeret på det nuværende bilag 2
(protokollen om præjudiciel forelæggelse), således at dette bliver bilag 5
efter lovændringen.
Til § 2
I lighed med, hvad der foreslås i relation til
Europol-ansatte, jf. ovenfor under § 1, nr. 5, foreslås det (ved en
ændring af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og
lov
om international fuldbyrdelse af straf m.v.), at klager over adfærd fra
embedsmænd
fra andre medlemsstater behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93
b
og d, når disse fungerer i fælles efterforskningshold oprettet i henhold til
artikel 13 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager
mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende bestemmelser i
andre EU-retsakter eller efter artikel 20 i 2. tillægsprotokol af 8. november
2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i
straffesager.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.2.1.
Til § 3
Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden
fastsættes af justitsministeren.
Til § 4
I bestemmelsen fastsættes det, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning vil kunne sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske
forhold tilsiger.
Loven om gennemførelse af Europol-konventionen i Danmark
(hovedloven) er ikke sat i kraft for Grønland og Færøerne. Indtil dette
eventuelt måtte ske, vil der ikke være anledning til at overveje at lade
protokollerne
til Europol-konventionen gælde for disse landsdele.
Bilag
Rådets Retsakt af 30. november 2000
Retsakten sammenholdt med den gældende konventionstekst
Gældende formulering
Ny formulering
Artikel 2
1. Formålet med Europol er ved hjælp af de i denne
konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af samarbejdet
mellem medlemsstaterne i henhold til artikel K.1, nr. 9, i traktaten om Den
Europæiske Union at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente
myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme,
ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international kriminalitet,
for så vidt der er konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel
struktur eller organisation, og to eller flere medlemsstater berøres af en af
de nævnte former for kriminalitet på en måde, der på grund af de strafbare
handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra
medlemsstaternes
side påkrævet.
1) Artikel 2 ændres således:
2. For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte
målsætning skal Europol i første omgang beskæftige sig med forebyggelse og
bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og
radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring (menneskesmugling),
menneskehandel og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. Senest to efter
denne konventions ikrafttræden skal Europol ligeledes beskæftige sig med
strafbare handlinger, som er blevet begået eller, som det må antages vil
blive begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter, der er rettet mod
personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller mod ejendom. Efter
proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union kan Rådet med
enstemmighed beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med disse
terroristiske aktiviteter inden udløbet af ovennævnte tidsrum. Rådet kan
efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union med
enstemmighed
beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med andre af de former for
kriminalitet, der er anført i bilaget til denne konvention, eller særlige
aspekter af disse former for kriminalitet. Inden Rådet træffer en sådan
afgørelse, anmoder det Styrelsesrådet om at forberede den, idet det bl.a.
skal gøre rede for afgørelsens konsekvenser for Europols budget og personale.
a) Stk. 2, første afsnit, affattes således:
»2. For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte målsætning
skal Europol i første omgang beskæftige sig med forebyggelse og bekæmpelse af
ulovlig narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af penge, ulovlig handel med
nukleare og radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring
(menneskesmugling), menneskehandel og ulovlig handel med stjålne
motorkøretøjer.«
b) Stk. 3, første afsnit, affattes således:
3. Europols kompetence med hensyn til en form for
kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter
samtidig:
1)
hvidvaskning af
penge i tilknytning til den pågældende form for kriminalitet eller særlige
aspekter heraf
2)
hermed forbundne
strafbare handlinger.
»3. Europols kompetence med hensyn til en form for
kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter
hermed forbundne strafbare handlinger. Den omfatter dog ikke
prædikatforbrydelser,
der går forud for ulovlig hvidvaskning af penge og hvor Europol ikke har
nogen kompetence i medfør af stk. 2.«
Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal
tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:
–
strafbare handlinger, der begås
for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
–
strafbare handlinger, der begås
for at lette eller fuldbyrde udførelsen af handlinger, der henhører under
Europols
kompetenceområde
–
strafbare handlinger, der begås
for at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde.
4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne
konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter
national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet.
5. Ved ulovlig narkotikahandel, som omhandlet i
stk. 1 og 2, forstås den form for kriminalitet, der er omhandlet i
artikel 3, stk. 1, i De Forenede Nationers konvention af 20. december
1988 vedrørende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt i de
bestemmelser, som ændrer eller træder i stedet for nævnte konvention.
DET I ARTIKEL 2
OMHANDLEDE BILAG
Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges
Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at beskæftige sig med en af de
ovenstående
former for kriminalitet have som konsekvens, at Europol også har kompetence
til at beskæftige sig med hvidvaskning af penge samt andre strafbare
handlinger i forbindelse med disse former for kriminalitet.
2) Bilaget ændres således, at afsnittet der begynder
med ordene »Endvidere vil den omstændighed«, affattes således:
»Endvidere vil den
omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at
beskæftige sig med en af de ovenstående former for kriminalitet have som
konsekvens,
at Europol også har kompetence til at beskæftige sig med andre strafbare
handlinger i forbindelse med disse former for kriminalitet.«
Rådets Retsakt af 28. november 2002
Retsakten sammenholdt med den gældende konventionstekst
1) Følgende nye numre indsættes i artikel 3, stk. 1:
Artikel 3
1. Med henblik på at opfylde den i artikel 2,
stk. 1, fastsatte målsætning har Europol fortrinsvis til opgave
1)
at lette
udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne
2)
at indsamle,
kombinere og analysere oplysninger og efterretninger
3)
via de nationale
enheder, som er omhandlet i artikel 4, uopholdeligt at underrette
medlemsstaternes kompetente myndigheder om oplysninger af relevans for dem og
øjeblikkeligt at underrette dem, hvis Europol konstaterer en sammenhæng
mellem
forskellige strafbare forhold
4)
at lette
gennemførelsen af politimæssig efterforskning i medlemsstaterne ved at
meddele de nationale enheder alle relevante oplysninger
5)
at føre
edb-baserede datasamlinger i overensstemmelse med artikel 8, 10 og 11.
»6)
at deltage i fælles
efterforskningshold i en støttefunktion i overensstemmelse med artikel 3a
7)
at anmode de
kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater om at gennemføre eller
samordne efterforskning i specifikke tilfælde, i overensstemmelse med artikel
3b«
2. Med henblik på via de nationale enheder at
forbedre effektiviteten hos og samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder som led i gennemførelsen af den i artikel 2, stk. 1,
fastsatte målsætning har Europol endvidere til opgave:
1)
at uddybe den
specialviden, som medlemsstaternes kompetente myndigheder bruger i
forbindelse med politimæssig efterforskning, og tilbyde rådgivning i
forbindelse med sådan efterforskning
2)
at stille
strategiske efterretninger til rådighed for derved at lette og fremme en
effektiv og rationel anvendelse af de ressourcer, som på nationalt plan er
disponible
til operativ indsats
3)
at udarbejde
generelle situationsrapporter.
3. Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2, stk. 1,
kan Europol endvidere afhængigt af sine personale- og budgetmæssige
muligheder og inden for de grænser, Styrelsesrådet fastsætter, støtte
medlemsstaterne
med rådgivning og forskning på følgende områder:
1)
uddannelse af de
pågældende myndigheders personale
2)
disse myndigheders
organisation og materiel
3)
metoder til
kriminalitetsforebyggelse
4)
kriminaltekniske og
kriminologiske metoder samt metoder til politimæssig efterforskning.
2) Der indsættes følgende nye artikler:
a)
»Artikel 3a
Deltagelse i fælles efterforskningshold
1. Europol-personale kan deltage i fælles
efterforskningshold i en støttefunktion, herunder i de hold, der oprettes i
henhold til artikel 1 i rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om fælles
efterforskningshold
(1) eller i henhold til artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig
retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt
disse hold foretager efterforskning af strafbare handlinger, som falder ind
under Europols beføjelser i henhold til artikel 2. Europol-personale kan
inden
for rammerne af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det fælles
efterforskningshold
opererer, og i henhold til de i stk. 2 omhandlede aftaler, bistå i alle
aktiviteter og udveksle oplysninger med alle medlemmer af det fælles
efterforskningshold
i henhold til stk. 3. De deltager dog ikke i tvangsindgreb.
2. Den administrative gennemførelse af
Europolpersonales deltagelse i et fælles efterforskningshold fastlægges i en
aftale mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de
medlemsstater,
der deltager i det fælles efterforskningshold, med inddragelse af de
nationale enheder. De bestemmelser, der skal finde anvendelse på sådanne
aftaler, fastsættes af Europols Styrelsesråd, der træffer afgørelse med et
flertal på to tredjedele af medlemmerne.
3. Europol-personale udfører deres opgaver under
ledelse af holdets leder under hensyntagen til vilkårene i den i stk. 2
omhandlede aftale.
4. I overensstemmelse med den i stk. 2 og 3
omhandlede aftale kan Europol-personale have direkte forbindelse med
medlemmerne af det fælles efterforskningshold og videregive oplysninger fra
dele af de edb-baserede datasamlinger, der er nævnt i artikel 6, til
medlemmerne
og udlånte medlemmer af det fælles efterforskningshold i henhold til denne
konvention. I tilfælde af direkte forbindelser underrettes de nationale
enheder i de medlemsstater, der er repræsenteret i holdet, og i de
medlemsstater, som har givet oplysningerne, herom af Europol.
5. Oplysninger, der indhentes af Europol-personale,
som deltager i fælles efterforskningshold, kan med samtykke fra den
medlemsstat, der videregiver oplysningerne, og på dennes ansvar indgå i
enhver af edb-systemets dele på de betingelser, der er fastsat i
konventionen.
6. Under udførelsen af de fælles efterforskningsholds
operationelle opgaver som omhandlet i denne artikel er Europol-personale
omfattet af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvori de opererer, og
sidestillet med personer, der udfører lignende funktioner, for så vidt angår
strafbare handlinger, der måtte blive begået mod eller af dem.«
b)
»Artikel 3b
Anmodninger fra Europol om at indlede
kriminalefterforskning
1. Medlemsstaterne behandler enhver anmodning fra
Europol om at indlede, gennemføre eller samordne efterforskninger i
specifikke tilfælde og tager sådanne anmodninger op til velvillig
overvejelse. Europol underrettes om, hvorvidt den anmodede efterforskning
indledes.
2. Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder
beslutter ikke at efterkomme en anmodning fra Europol, underretter de Europol
om deres beslutning og begrunder den, medmindre de ikke kan anføre nogen
begrundelse, fordi dette ville:
i)
være til skade
for væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller
ii)
bringe igangværende
efterforskninger eller personers sikkerhed i fare.
3. Svar på anmodninger fra Europol om at indlede,
gennemføre eller samordne efterforskninger i specifikke tilfælde samt
oplysninger til Europol om resultatet af efterforskningerne bør af de
kompetente myndigheder i medlemsstaterne fremsendes i overensstemmelse med
reglerne i Europol-konventionen og den relevante nationale lovgivning.
4. Når Europol fremsætter en anmodning om at indlede
kriminalefterforskning, underretter den Eurojust herom på grundlag af en
samarbejdsaftale, der skal indgås med Eurojust.«
3) Følgende numre indsættes i artikel 28,
stk. 1:
Artikel 28
1. Europol har et styrelsesråd. Styrelsesrådet
1)
medvirker ved
udvidelse af Europols målsætning (artikel 2, stk. 2)
a) »1a. fastlægger med to tredjedeles flertal
bestemmelserne om den administrative gennemførelse af Europolpersonales
deltagelse i et fælles efterforskningshold (artikel 3a, stk. 2)«
2)
fastlægger med
enstemmighed forbindelsesofficerernes rettigheder og pligter over for Europol
(artikel 5)
3)
træffer med
enstemmighed afgørelse om antallet af forbindelsesofficerer, som
medlemsstaterne kan sende til Europol (artikel 5)
4)
medvirker ved
vedtagelsen af registerforskrifterne (artikel 10)
5)
medvirker ved
fastsættelsen af reglerne om forbindelserne mellem Europol og tredjelande og
eksterne organisationer, jf. artikel 10, stk. 4 (artikel 10, 18 og 42)
6)
fastsætter med
enstemmighed udformningen af indekssystemet (artikel 11)
7)
godkender med et
flertal på to tredjedele bestemmelserne om oprettelse af databaser (artikel
12)
8)
kan afgive
udtalelser vedrørende udtalelser og beretninger fra den fælles kontrolinstans
(artikel 24)
9)
behandler de
spørgsmål, som den fælles kontrolinstans henleder dets opmærksomhed på
(artikel 24, stk. 5)
10)
deltager i
udarbejdelsen af kontrolproceduren vedrørende lovligheden af anmodninger i
forbindelse med informationssystemet (artikel 16)
11)
medvirker ved
udnævnelse og afskedigelse af direktøren og vicedirektørerne (artikel 29)
12)
kontrollerer, at
direktørens embedsførelse er i overensstemmelse med reglerne (artikel 7 og
29)
13)
medvirker ved
udarbejdelsen af personalevedtægten (artikel 30)
14)
medvirker ved
udarbejdelsen af aftaler og bestemmelser om klassificering (artikel 18 og 31)
15)
medvirker ved
opstillingen af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, revisionen og
meddelelsen af decharge til direktøren (artikel 35 og 36)
16)
vedtager med
enstemmighed den femårige finansplan (artikel 35)
17)
udnævner med
enstemmighed finansinspektøren og fører tilsyn med dennes embedsførelse
(artikel 35)
18)
medvirker ved
udstedelsen af finansforordningen (artikel 35)
19)
godkender med
enstemmighed indgåelsen af hjemstedsaftalen (artikel 37)
20)
vedtager med
enstemmighed reglerne for sikkerhedsgodkendelse af Europols ansatte
21)
træffer med to
tredjedeles flertal afgørelse om tvister mellem en medlemsstat og Europol
eller mellem medlemsstater om erstatning som følge af en ulovlig eller
ukorrekt
behandling (artikel 38)
b) »21a. træffer med to tredjedeles flertal afgørelse
om tvister mellem en medlemsstat og Europol om erstatningsansvar i
forbindelse med Europols deltagelse i fælles efterforskningshold (artikel
39a)«.
22)
medvirker ved
ændring af konventionen (artikel 43)
23)
er ansvarligt for
andre opgaver, som Rådet pålægger det, bl. a. i gennemførelsesbestemmelserne
til denne konvention.
2. Styrelsesrådet består af en repræsentant for hver
medlemsstat. Hvert medlem af Styrelsesrådet har en stemme.
3. Hvert medlem af Styrelsesrådet kan lade sig
repræsentere af en suppleant; suppleanten kan i medlemmets fravær udøve
dennes stemmeret.
4. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan
deltage i Styrelsesrådets møder uden stemmeret. Styrelsesrådet kan dog
beslutte at forhandle uden Kommissionens tilstedeværelse.
5. Medlemmer og suppleanter har ret til under
Styrelsesrådets drøftelser at lade sig ledsage eller rådgive af sagkyndige
fra de pågældende medlemsstater.
6. Formandskabet for Styrelsesrådet varetages af
repræsentanten for den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet.
7. Styrelsesrådet fastsætter sin forretningsorden med
enstemmighed.
8. Det forhold, at medlemmer undlader at stemme,
hindrer ikke vedtagelsen af de af Styrelsesrådets afgørelser, der kræver
enstemmighed.
9. Styrelsesrådet træder sammen mindst to gange om
året.
10. Styrelsesrådet vedtager hvert år med
enstemmighed:
1)
en almindelig
beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år
2)
en plan over
Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes operative
behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol. Beretningen
og planen forelægges for Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om
Den Europæiske Union.
4) Der indsættes følgende nye artikel:
»Artikel 39a
Erstatningsansvar i forbindelse med Europols
deltagelse i fælles efterforskningshold
1. Den medlemsstat, på hvis område Europol-personale
måtte forvolde skade under udførelsen af operationelle opgaver i henhold til
artikel 3a, har samme erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville
have for skader forvoldt af dens egne myndigheder.
2. Medmindre andet er aftalt med den berørte
medlemsstat, godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har
udbetalt i skadeserstatning, jf. stk. 1, til skadelidte eller disses
retssuccessorer.
Uoverensstemmelser mellem vedkommende medlemsstat og Europol om det
principielle i godtgørelsen eller erstatningens omfang forelægges
Styrelsesrådet, som træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.«
Rådets Retsakt af 27. november 2003
Retsakten sammenholdt med den gældende konventionstekst
1) Artikel 2 affattes således:
Artikel 2
»Artikel 2
Målsætning
1. Formålet med Europol er ved hjælp af de i denne
konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af samarbejdet
mellem medlemsstaterne i henhold til artikel K.1, nr. 9, i traktaten om Den
Europæiske Union at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente
myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme,
ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international kriminalitet,
for så vidt der er konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel
struktur eller organisation, og to eller flere medlemsstater berøres af en af
de nævnte former for kriminalitet på en måde, der på grund af de strafbare
handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra
medlemsstaternes
side påkrævet.
1. Formålet med Europol er, ved hjælp af de i denne
konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af
politisamarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til traktaten om Den
Europæiske Union, at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente
myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov
international kriminalitet, hvor der foreligger konkrete indicier for eller
mistanke om, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, og to
eller flere medlemsstater berøres på en sådan måde, at en fælles aktion fra
medlemsstaternes side er påkrævet på grund af de strafbare handlingers
omfang,
betydning og følger. I denne konvention betragtes følgende former for
kriminalitet som grov international kriminalitet: strafbare handlinger, som
er blevet begået, eller som må formodes at blive begået i forbindelse med
terrorvirksomhed rettet mod personers liv og legeme, mod den personlige
frihed eller mod ejendom, ulovlig narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af
penge, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer,
menneskesmugling, menneskehandel, handel med stjålne motorkøretøjer samt de
former for kriminalitet, der er nævnt i bilaget eller særlige aspekter heraf.
2. For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte
målsætning skal Europol i første omgang beskæftige sig med forebyggelse og
bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og
radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring (menneskesmugling),
menneskehandel og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. Senest to år
efter denne konventions ikrafttræden skal Europol ligeledes beskæftige sig
med strafbare handlinger, som er blevet begået eller, som det må antages vil
blive begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter, der er rettet mod
personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller mod ejendom. Efter
proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union kan Rådet med
enstemmighed beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med disse
terroristiske aktiviteter inden udløbet af ovennævnte tidsrum. Rådet kan
efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union med
enstemmighed beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med andre af de
former for kriminalitet, der er anført i bilaget til denne konvention, eller
særlige aspekter af disse former for kriminalitet. Inden Rådet træffer en
sådan afgørelse, anmoder det Styrelsesrådet om at forberede den, idet det
bl.a. skal gøre rede for afgørelsens konsekvenser for Europols budget og
personale.
2. På forslag af Styrelsesrådet fastsætter Rådet med
enstemmighed Europols prioriteter for så vidt angår bekæmpelsen og
forebyggelsen af de former for grov international kriminalitet, der ligger
inden for dets mandat.
3. Europols kompetence med hensyn til en form for
kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter
samtidig:
1)
hvidvaskning af
penge i tilknytning til den pågældende form for kriminalitet eller særlige
aspekter heraf
2)
hermed forbundne
strafbare handlinger.
3. Europols kompetence med hensyn til en form for kriminalitet
eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter hermed forbundne
strafbare handlinger. Den omfatter dog ikke prædikatforbrydelser, der går
forud for hvidvaskning af penge, og hvor Europol ikke har nogen kompetence i
medfør af stk. 1.
Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal
tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:
Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal
tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:
–
strafbare handlinger, der begås
for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
–
strafbare handlinger, der begås
for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
–
strafbare handlinger, der begås
for at lette eller fuldbyrde udførelsen af handlinger, der henhører under
Europols
kompetenceområde
–
strafbare handlinger, der begås
for at lette eller udføre handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
–
strafbare handlinger, der begås
for at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde.
–
strafbare handlinger, der begås
for at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde.
4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne
konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter
national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet.
4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne
konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter
national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet.«
5. Ved ulovlig narkotikahandel, som omhandlet i
stk. 1 og 2, forstås den form for kriminalitet, der er omhandlet i
artikel 3, stk. 1, i De Forenede Nationers konvention af 20. december
1988 vedrørende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt i de
bestemmelser, som ændrer eller træder i stedet for nævnte konvention.
2) I artikel 3 foretages følgende:
Artikel 3
1. Med henblik på at opfylde den i artikel 2,
stk. 1, fastsatte målsætning har Europol fortrinsvis til opgave
1)
at lette
udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne
2)
at indsamle,
kombinere og analysere oplysninger og efterretninger
3)
via de nationale
enheder, som er omhandlet i artikel 4, uopholdeligt at underrette
medlemsstaternes kompetente myndigheder om oplysninger af relevans for dem og
øjeblikkeligt at underrette dem, hvis Europol konstaterer en sammenhæng
mellem forskellige strafbare forhold
4)
at lette
gennemførelsen af politimæssig efterforskning i medlemsstaterne ved at
meddele de nationale enheder alle relevante oplysninger
5)
at føre
edb-baserede datasamlinger i overensstemmelse med artikel 8, 10 og 11.
2. Med henblik på via de nationale enheder at
forbedre effektiviteten hos og samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder som led i gennemførelsen af den i artikel 2, stk. 1,
fastsatte målsætning har Europol endvidere til opgave:
1)
at uddybe den
specialviden, som medlemsstaternes kompetente myndigheder bruger i
forbindelse med politimæssig efterforskning,og tilbyde rådgivning i
forbindelse med sådan efterforskning
2)
at stille
strategiske efterretninger til rådighed for derved at lette og fremme en
effektiv og rationel anvendelse af de ressourcer, som på nationalt plan er
disponible til operativ indsats
3)
at udarbejde
generelle situationsrapporter.
a) Stk. 3 affattes således:
3. Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2,
stk. 1, kan Europol endvidere afhængigt af sine personale- og
budgetmæssige
muligheder og inden for de grænser, Styrelsesrådet fastsætter, støtte
medlemsstaterne
med rådgivning og forskning på følgende områder:
1)
uddannelse af de
pågældende myndigheders personale
2)
disse myndigheders
organisation og materiel
3)
metoder til
kriminalitetsforebyggelse
4)
kriminaltekniske og
kriminologiske metoder samt metoder til politimæssig efterforskning.
»3. Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2,
stk. 1, kan Europol endvidere inden for sine personale og budgetmæssige
rammer og inden for de grænser, Styrelsesrådet fastsætter, bistå
medlemsstaterne gennem rådgivning og forskning, især på følgende områder:
1)
uddannelse af de
pågældende kompetente myndigheders personale
2)
disse myndigheders
organisation og udstyr ved at lette ydelse af teknisk støtte mellem
medlemsstaterne indbyrdes
3)
metoder til
kriminalitetsforebyggelse
4)
kriminaltekniske og
retsmedicinske metoder samt efterforskningsprocedurer.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»4. Uden at dette berører den internationale
konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, der blev undertegnet den 20.
april 1929 i Genève, og protokollen dertil, fungerer Europol ligeledes som
Den Europæiske Unions kontaktpunkt i forbindelserne med tredjelande og
organisationer
med henblik på bekæmpelse af falske eurosedler og euromønter.«
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
Artikel 4
1. Hver medlemsstat opretter eller udpeger en
national enhed, som skal varetage de opgaver, der er anført i denne artikel.
a) Stk. 2 affattes således:
2. Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled
mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Forbindelserne
mellem den nationale enhed og de kompetente myndigheder er underlagt national
ret, herunder de forfatningsmæssige bestemmelser.
3. Medlemsstaterne træffer
alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale enheder kan
udføre deres arbejde, herunder at de nationale enheder får adgang til
relevante nationale data.
4. Den nationale enhed har
til opgave
1)
uopfordret at
meddele Europol de oplysninger og efterretninger, der er nødvendige for
udførelsen af Europols opgaver
2)
at besvare
anmodninger fra Europol om oplysninger, efterretninger og rådgivning
»2. Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled
mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne
kan dog tillade direkte kontakter mellem udpegede kompetente myndigheder og
Europol på de betingelser, der fastsættes af den enkelte medlemsstat,
herunder forudgående kontakt med den nationale enhed. Den nationale enhed
modtager samtidig fra Europol alle de oplysninger, der måtte være udvekslet i
løbet af de direkte kontakter mellem Europol og de udpegede kompetente
myndigheder.
Forbindelserne mellem den nationale enhed og de kompetente myndigheder er
underlagt national ret, herunder de forfatningsmæssige bestemmelser.«
3)
at holde disse
oplysninger og efterretninger ajour
4)
at udnytte og
videregive oplysninger og efterretninger til brug for de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med national ret
5)
at anmode Europol
om rådgivning, oplysninger, efterretninger og analyser
6)
at videregive
oplysninger til Europol med henblik på lagring i de edb-baserede
datasamlinger
7)
at sørge for, at
enhver udveksling af oplysninger med Europol finder sted på retmæssig vis.
b) Stk. 5 affattes således:
5. En national enhed er med forbehold af
medlemsstaternes ansvar som anført i artikel K.2, stk. 2, i traktaten om
Den Europæiske Union i det enkelte tilfælde ikke forpligtet til at videregive
de oplysninger og efterretninger, der er omhandlet i stk. 4, nr. 1, 2 og
6, samt i artikel 8 og 10, såfremt videregivelsen
1)
skader væsentlige
nationale sikkerhedsinteresser, eller
2)
bringer
gennemførelsen af igangværende undersøgelser eller en persons sikkerhed i
fare, eller
3)
vedrører
oplysninger, der henhører under særlige efterretningstjenester eller særlig
efterretningsvirksomhed, der angår statens sikkerhed.
»5. En national enhed er med forbehold af
medlemsstaternes ansvar med hensyn til opretholdelse af lov og orden og
beskyttelse
af den indre sikkerhed i det enkelte tilfælde ikke forpligtet til at
videregive de oplysninger og efterretninger, der er omhandlet i stk. 4,
nr. 1, 2 og 6, samt i artikel 8 og 10, såfremt videregivelsen
1)
skader væsentlige
nationale sikkerhedsinteresser, eller
2)
bringer
gennemførelsen af igangværende undersøgelser eller en persons sikkerhed i
fare, eller
3)
vedrører
oplysninger, der henhører under særlige efterretningstjenester eller særlig
efterretningsvirksomhed, der angår statens sikkerhed.«
6. De nationale enheders udgifter til kommunikation
med Europol påhviler medlemsstaterne og afholdes ikke af Europol, bortset fra
udgifterne til forbindelsen.
c) Stk. 7 affattes således:
7. Lederne af de nationale enheder mødes for at bistå
Europol med råd, når det er nødvendigt.
»7. Lederne af de nationale enheder mødes
regelmæssigt på eget initiativ eller efter anmodning for at bistå Europol med
råd.«
4) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 6a
Europols databehandling
Til støtte for udførelsen af sine opgaver kan Europol
også behandle oplysninger med henblik på at fastslå, om sådanne oplysninger
er relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de edb-baserede
datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1. De kontraherende
parter forsamlet i Rådet fastlægger med to tredjedeles flertal betingelserne
for behandlingen af sådanne oplysninger, navnlig med hensyn til adgangen til
og anvendelsen af sådanne oplysninger samt fristerne på højst seks måneder
for lagring eller sletning af oplysningerne under overholdelse af
principperne
i artikel 14. Styrelsesrådet forbereder de kontraherende parters beslutning
og hører den fælles kontrolinstans, der er omhandlet i artikel 24.«
5) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
Artikel 9
a) Stk. 1, første punktum, affattes således:
1. Retten til direkte at indlæse oplysninger og
foretage søgning i informationssystemet er forbeholdt de nationale enheder,
forbindelsesofficererne, samt Europols direktør, vicedirektører og
sikkerhedsgodkendte ansatte. Det er tilladt at foretage søgning, hvis det er
nødvendigt for udførelsen af en konkret opgave og sker i overensstemmelse med
de love, administrative bestemmelser og procedurer, som gælder for den enhed,
der foretager søgningen, medmindre denne konvention indeholder mere
vidtgående bestemmelser herom.
»1. De nationale enheder, forbindelsesofficererne,
samt Europols direktør, vicedirektører og bemyndigede medlemmer af personalet
har ret til direkte at indlæse oplysninger og foretage søgning i
informationssystemet.«
2. Kun den enhed, der har indlæst de pågældende
oplysninger, må ændre, rette eller slette dem. Hvis en enhed har grund til at
antage, at oplysninger, som omhandles i artikel 8, stk. 2, er ukorrekte,
eller hvis den ønsker at supplere dem, meddeler den straks dette til den
enhed, der har foretaget indlæsningen, og denne har pligt til straks at
kontrollere meddelelsen og om nødvendigt straks at ændre, supplere eller
slette de pågældende oplysninger. Hvis der er lagret oplysninger vedrørende
en person i medfør af artikel 8, stk. 3, kan alle enheder indlæse
yderligere oplysninger i medfør af artikel 8, stk. 3, for at supplere
dem. Hvis disse oplysninger klart er indbyrdes modstridende, rådfører de
pågældende
enheder sig med hinanden. Hvis en enhed har til hensigt at slette alle de
oplysninger, den har indlæst om en given person i medfør af artikel 8,
stk. 2, og hvis der af andre enheder er indlæst oplysninger i medfør af
artikel 8, stk. 3, om vedkommende person, overgår det
databeskyttelsesretlige ansvar, jf. artikel 15, stk. 1, og retten til at
ændre, supplere, rette og slette disse oplysninger, jf. artikel 8,
stk. 2, til den enhed, der som den anden har indlæst oplysninger i
medfør af i artikel 8, stk. 3, om vedkommende person. Den enhed, der
ønsker, at oplysningerne slettes, underretter den enhed, som det
databeskyttelsesretlige
ansvar overgår til.
3. Den enhed, der foretager søgning, indlæsning eller
ændringer i informationssystemet, er ansvarlig for, at dette sker på lovlig
vis; den pågældende enhed skal kunne identificeres. Videregivelsen af
oplysninger mellem de nationale enheder og de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne sker i overensstemmelse med national ret.
b) Følgende stykke tilføjes:
»4. Ud over de nationale
enheder og personer, der er omhandlet i stk. 1, kan kompetente
myndigheder, der er udpeget hertil af medlemsstaterne, også foretage søgning
i Europols informationssystem. Resultatet af søgningen vil imidlertid kun
angive, om de oplysninger, der anmodes om, findes i Europols
informationssystem. Yderligere oplysninger kan så fås via Europols nationale
enhed. Meddelelse om udpegede kompetente myndigheder, herunder senere
ændringer heraf, fremsendes til Rådets Generalsekretariat, som offentliggør
meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.«
6) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
Artikel 10
a) I stk. 1 affattes indledningen således:
1. Hvis det er nødvendigt for at opfylde målsætningen
i artikel 2, stk. 1, kan Europol med henblik på specifikke
analyse-opgaver
i andre databaser foruden personoplysninger lagre, ændre og anvende
oplysninger om strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence i
medfør af artikel 2, stk. 2, og herunder de hermed forbundne strafbare
handlinger i artikel 2, stk. 3, andet afsnit, og som vedrører:
1)
de i artikel 8,
stk. 1, omhandlede personer;
»1. Hvis det er nødvendigt for at opfylde
målsætningen i artikel 2, stk. 1, kan Europol med henblik på specifikke
analyseopgaver i andre databaser foruden personoplysninger lagre, ændre og
anvende
oplysninger om strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence,
herunder de hermed forbundne strafbare handlinger, jf. artikel 2,
stk. 3,
andet afsnit, som vedrører:«
2)
personer, der kan
tænkes at blive indkaldt som vidner i forbindelse med undersøgelser af de
pågældende strafbare handlinger eller ved en efterfølgende straffesag
3)
personer, der har
været offer for en af de pågældende strafbare handlinger, eller i forbindelse
med hvem omstændighederne giver grund til at antage, at de kan blive offer
for en sådan strafbar handling
4)
kontakt- og
ledsagepersoner, samt
5)
personer, som kan
give oplysninger om de pågældende strafbare handlinger. Indsamling, lagring
og
behandling af oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte
menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger,
er kun tilladt, hvis det er strengt nødvendigt af hensyn til den pågældende
databases formål, og hvis disse oplysninger supplerer andre
personoplysninger, der er registreret i samme database. Det er forbudt at
udvælge en særlig personkategori udelukkende på grundlag af artikel 6, første
punktum, i Europarådets konvention af 28. januar 1981, og derved overtræde
ovennævnte bestemmelser om databasens formål. Rådet vedtager med enstemmighed
i henhold til proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union på
forslag af Styrelsesrådet gennemførelsesbestemmelserne
(registerforskrifterne)
for databaserne, der navnlig skal indeholde nærmere enkeltheder vedrørende
karakteren af de personoplysninger, der er nævnt i denne artikel,
bestemmelser
om datasikkerhed og intern kontrol med anvendelsen heraf.
b) I artikel 10, stk. 1 udgår ordene »efter
proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
2. Disse databaser oprettes i analyseøjemed, dvs.
indsamling, behandling eller anvendelse af oplysninger med det formål at
bistå ved politimæssig efterforskning. For hvert analyseprojekt skal der
nedsættes en analysegruppe, i hvilken følgende deltagere skal arbejde nært
sammen i overensstemmelse med de funktioner og opgaver, der er fastlagt i
artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 3:
b) Stk. 2, nr. 1), affattes således:
1)
Analytikere og
andre ansatte ved Europol, der udpeges af Europols direktion. Kun
analytikerne har beføjelse til at indlæse og søge oplysninger i den
pågældende database.
»1)
Analytikere og
andet personale ved Europol, der udpeges af Europols direktion.«
2)
Forbindelsesofficerer
og/eller eksperter fra de medlemsstater, der har leveret oplysningerne, eller
som er berørt af analysen, jf. stk. 6.
c) Efter stk. 2, nr. 2), indsættes følgende
afsnit:
»Kun analytikere har beføjelse
til at indlæse oplysninger i den pågældende database og ændre sådanne
oplysninger.
Alle deltagere kan søge oplysninger i databasen.«
3. Efter anmodning fra Europol eller på eget
initiativ videregiver de nationale enheder med forbehold af artikel 4,
stk. 5, Europol alle oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af
Europols opgaver som fastsat i artikel 3, stk. 1, nr. 2. Medlemsstaterne
videregiver kun oplysningerne, såfremt de også efter national ret i
vedkommende medlemsstat må behandles med henblik på forebyggelse, bekæmpelse
eller analyse af strafbare handlinger. De nationale enheder kan under hensyn
til de pågældende oplysningers sensitivitet sende dem direkte til
analysegrupperne på den mest hensigtsmæssige måde via eller uden om
vedkommende
forbindelsesofficer.
4. Hvis Europol for at udføre sine opgaver i henhold
til artikel 3, stk. 1, nr. 2, har et berettiget behov for yderligere
informationer udover de i stk. 3 omhandlede oplysninger, kan Europol
anmode
1)
De Europæiske Fællesskaber
og de offentligretlige institutioner, der er oprettet i medfør af traktaterne
om oprettelse af Fællesskaberne
2)
andre
offentligretlige institutioner, der er oprettet inden for rammerne af Den
Europæiske Union
3)
organisationer, der
er oprettet på grundlag af en konvention mellem to eller flere af Den
Europæiske Unions medlemsstater
4)
tredjelande
5)
internationale
organisationer og de offentligretlige institutioner, der henhører under dem
6)
andre
offentligretlige institutioner, der er oprettet på grundlag af en konvention
mellem to eller flere lande, samt
7)
Den Internationale
Kriminalpolitiorganisation (Interpol) om at meddele tilsvarende oplysninger
på den mest hensigtsmæssige måde. Disse forskellige instanser kan ligeledes
på eget initiativ, på samme vilkår og ad samme kanaler, videregive sådanne
oplysninger til Europol. Rådet fastsætter med enstemmighed efter proceduren i
afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union og efter høring af
Styrelsesrådet de regler, Europol skal overholde på området.
b) I artikel 10, stk. 4 udgår ordene »efter
proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
d) Stk. 5 affattes således:
5. Hvis der i andre konventioner indrømmes Europol
ret til at foretage elektronisk datasøgning i andre informationssystemer, må
Europol indhente personoplysninger ad denne vej, hvis det er nødvendigt for
udførelsen af Europols opgaver i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 2.
6. Hvis en analyse er af generel og strategisk
karakter, har samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer
og/eller eksperter fuld adgang til resultaterne deraf, blandt andet de
rapporter,
Europol udarbejder. Hvis en analyse drejer sig om specifikke tilfælde, der
ikke vedrører samtlige medlemsstater, og den har et direkte operationelt
formål, deltager repræsentanterne for følgende medlemsstater:
»5. Hvis Europol i medfør af EU-retsakter eller
internationale juridiske instrumenter har ret til at foretage elektronisk
datasøgning i andre informationssystemer, må Europol indhente
personoplysninger
ad denne vej, hvis det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver i
henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 2). De gældende bestemmelser i
sådanne EU-retsakter eller internationale juridiske instrumenter regulerer
Europols anvendelse af disse oplysninger.«
1)
de medlemsstater,
hvorfra de oplysninger, der har ført til beslutningen om at oprette
analysedatabasen, eller som er direkte berørt af dem, stammer, eller de
medlemsstater, som analysegruppen på et senere tidspunkt opfordrer til at
deltage i arbejdet, fordi de ligeledes bliver berørt
2)
de medlemsstater,
der ved søgning i indekssystemet bliver klar over, at de har behov for at få
kendskab til bestemte oplysninger, og som gør dette gældende på de
betingelser, der er fastsat i stk. 7.
7. De dertil bemyndigede forbindelsesofficerer gør
behovet for at få adgang til oplysningerne gældende. Hver medlemsstat udpeger
og bemyndiger et begrænset antal forbindelsesofficerer med henblik herpå.
Listen over disse tilstilles Styrelsesrådet. For at dokumentere behovet for
at få adgang til oplysningerne, jf. stk. 6, udarbejder
forbindelsesofficeren
en skriftlig begrundelse, som påtegnes af den myndighed, han hører under i
sit land; begrundelsen meddeles til alle analysedeltagerne. Vedkommende kan
herefter uden videre deltage i den igangværende analyse. Hvis analysegruppen
har indvendinger mod, at forbindelsesofficeren deltager uden videre, udsættes
den pågældendes deltagelse i analysearbejdet i det tidsrum, det tager at
gennemføre en forligsprocedure, som kan have tre faser:
1)
analysedeltagerne
bestræber sig på at nå til enighed med den forbindelsesofficer, der har gjort
sit behov for at få kendskab til bestemte oplysninger gældende; de har en
frist på højst otte dage
2)
hvis de ikke når
til enighed, mødes cheferne for vedkommende nationale enheder samt Europols
ledelse inden for de efterfølgende tre dage
3)
hvis der fortsat er
uenighed, skal de berørte parters repræsentanter i Europols Styrelsesråd
afholde møde inden otte dage. Hvis den berørte medlemsstat ikke frafalder sit
krav om at få adgang til oplysningerne, besluttes det ved konsensus, at den
uden videre kan deltage.
e) I stk. 8 affattes andet punktum således:
8. Det er alene den medlemsstat, der videregiver en
oplysning til Europol, der bedømmer graden af dens sensitivitet og ændringer
heri. Videregivelse eller operationel anvendelse af en analyseoplysning skal
besluttes efter samråd mellem analysedeltagerne. En medlemsstat, som får
adgang til en igangværende analyse, må hverken videregive eller anvende
oplysninger uden forudgående samtykke fra de medlemsstater, der først og
fremmest er berørt.
»Videregivelse eller operationel anvendelse af
meddelte oplysninger besluttes af den medlemsstat, der har videregivet
oplysningerne til Europol. Hvis det ikke kan fastslås, hvilken medlemsstat
der har videregivet oplysningerne til Europol, træffes beslutningen om
videregivelse eller operationel anvendelse af oplysningerne af
analysedeltagerne.
En medlemsstat eller en ekspert, der tilknyttes en igangværende analyse, må
navnlig ikke videregive eller anvende oplysninger, uden at den oprindeligt
berørte medlemsstat på forhånd har givet sit samtykke hertil.«
f) Følgende stykke indsættes:
»9. Europol kan indbyde eksperter fra tredjelande
eller eksterne organisationer, jf. stk. 4, til at deltage i
analysegruppens
aktiviteter, såfremt:
1)
der er indgået en
aftale mellem Europol og vedkommende tredjeland eller eksterne organisation,
der indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, herunder
videregivelse af personoplysninger, samt om fortroligheder af de udvekslede
oplysninger
2)
deltagelsen af
eksperter fra det pågældende tredjeland eller den pågældende eksterne
organisation er i medlemsstaternes interesse
3)
tredjelandet eller
den eksterne organisation er direkte berørt af analysearbejdet, og
4)
alle deltagerne,
jf. stk. 2, godkender, at også eksperter fra tredjelandet eller den
eksterne organisation deltager i analysegruppens aktiviteter.
Eksperter fra et tredjeland eller en ekstern
organisation kan deltage i en analysegruppens aktiviteter, såfremt der er
indgået en aftale mellem Europol og vedkommende tredjeland eller eksterne
organisation. Bestemmelserne om sådanne aftaler fastlægges af Styrelsesrådet
med to tredjedeles flertal af dets medlemmer. De nærmere aftaler mellem
Europol og tredjelande eller eksterne organisationer forelægges for den i
artikel 24 omhandlede fælles kontrolinstans, der kan fremsætte alle de
bemærkninger,
den finder nødvendige, for Styrelsesrådet.«
7) Artikel 12 affattes således:
»Artikel 12
Artikel 12
Oprettelsesbestemmelser
1. For hver database med personoplysninger, som
Europol fører med henblik på at udføre sine opgaver, jf. artikel 10, skal
Europol i oprettelsesbestemmelser, der skal have Styrelsesrådets samtykke,
fastlægge følgende:
1)
databasens
betegnelse
2)
formålet med
databasen
3)
den personkreds,
man agter at indsamle oplysninger om
4)
typen af de
oplysninger, der skal lagres, og eventuelt de strengt nødvendige oplysninger,
der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i Europarådets konvention af
28. januar 1981
5)
de forskellige
typer af personoplysninger, der giver adgang til databasen (adgangskrav)
6)
overdragelse eller
indlæsning af de oplysninger, der skal lagres
7)
betingelserne for
videregivelse af databaselagrede personoplysninger, herunder til hvilke
modtagere og efter hvilken procedure
8)
frister for
gennemgang af lagrede oplysninger og for lagring af oplysninger
9)
registreringsmetode
(logning).
1. For hver database med personoplysninger, som
Europol ører med henblik på at udføre sine opgaver, jf. artikel 10, skal
Europol i oprettelsesbestemmelserne fastlægge følgende:
1)
databasens
betegnelse
2)
formålet med
databasen
3)
den personkreds,
man agter at indsamle oplysninger om
4)
arten af de
oplysninger, der skal lagres, og eventuelt de strengt nødvendige oplysninger,
der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i Europarådets konvention af
28. januar 1981
5)
de forskellige
typer af personoplysninger, der giver adgang til databasen (adgangskrav)
6)
overdragelse eller
indlæsning af de oplysninger, der skal lagres
7)
betingelserne for
videregivelse af personoplysninger, der er lagret i en database, herunder til
hvilke modtagere og efter hvilken procedure
8)
frister for
gennemgang af lagrede oplysninger og for lagring af oplysninger
9)
registreringsmetode
(logning).
Den fælles kontrolinstans, der er omhandlet i artikel
24, underrettes straks af Europols direktør om udkastet til
oprettelsesbestemmelser
vedrørende den enkelte database og får tilsendt sagsakterne, således at den
over for Styrelsesrådet kan fremsætte de bemærkninger, den måtte finde
nødvendige.
2. Hvis det på grund af tidspres ikke er muligt at
opnå Styrelsesrådets samtykke som fastsat i stk. 1, kan direktøren på
eget initiativ eller på anmodning af de berørte medlemsstater ved en
begrundet
afgørelse beslutte at oprette en database. Han skal samtidig underrette
medlemmerne af Styrelsesrådet herom. Proceduren i stk. 1 skal derpå
straks indledes og gennemføres hurtigst muligt.
2. Styrelsesrådet og den fælles kontrolinstans, der
er omhandlet i artikel 24, underrettes straks af Europols direktør om
oprettelsesbestemmelserne vedrørende databasen og modtager sagsakterne. Den
fælles kontrolinstans kan over for Styrelsesrådet fremsætte de bemærkninger,
den måtte finde nødvendige. Europols direktør kan anmode den fælles
kontrolinstans om at fremsætte sådanne bemærkninger inden for en vis
tidsfrist.
3. Styrelsesrådet kan til enhver tid pålægge Europols
direktør at ændre oprettelsesbestemmelserne eller lukke databasen.
Styrelsesrådet træffer beslutning om, fra hvilken dato en sådan ændring eller
lukning får virkning.
4. Databasen må højst oprettes for tre år. Europol
tager dog, inden den tre-årige periode udløber, stilling til, om det er
nødvendigt at opretholde databasen. Hvis formålet med databasen gør det
absolut påkrævet, kan Europols direktør give ordre til at opretholde
databasen i yderligere tre år. Den procedure, der skal følges i sådanne
tilfælde,
fremgår af stk. 1-3.«
8) Artikel 16 affattes således:
»Artikel 16
Artikel 16
Bestemmelser om kontrol med søgninger
Europol registrerer i gennemsnit mindst hver tiende
søgning - og hver enkelt søgning i det i artikel 7 omhandlede
informationssystem
- efter personoplysninger med henblik på at kontrollere lovligheden af
søgningen. De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til dette formål
af Europol og af de i artikel 23 og 24 nævnte kontrolinstanser; de skal
slettes efter seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er nødvendige for
en igangværende kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere bestemmelser
efter høring af den fælles kontrolinstans.
Europol indfører relevante kontrolmekanismer, der gør
det muligt at efterprøve lovligheden af søgningerne i de edbbaserede
datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6 og 6a.
De således indsamlede oplysninger må kun anvendes til dette formål af Europol
og de i artikel 23 og 24 omhandlede kontrolinstanser. De skal slettes efter
seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er nødvendige for en
igangværende
kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere bestemmelser for disse
kontrolmekanismer efter høring af den fælles kontrolinstans.«
Artikel 18
9) Artikel 18 ændres således:
1. Europol kan videregive lagrede personoplysninger
til tredjelande og eksterne organisationer, jf. artikel 10, stk. 4, på
de betingelser, der er fastsat i stk. 4 i denne artikel, såfremt:
1)
det er nødvendigt i
de enkelte tilfælde for at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der henhører
under Europols kompetence i henhold til artikel 2
2)
vedkommende
tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt
beskyttelsesniveau,
og
a) Stk. 1, nr. 3 affattes således:
3)
det er tilladt
ifølge de generelle regler, jf. stk. 2.
»3) det er tilladt ifølge de generelle regler, jf.
stk. 2. I disse regler kan der fastsættes mulighed for afvigelse fra nr.
2) i undtagelsestilfælde, hvor Europols direktør anser det for strengt
nødvendigt
at videregive oplysningerne for at beskytte de berørte medlemsstaters
væsentlige
interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller for at afværge
en overhængende fare for kriminalitet. Europols direktør skal under alle
omstændigheder vurdere databeskyttelsesniveauet i det pågældende land eller
den pågældende organisation med henblik på en afbalancering af dette niveau
med de interesser, der er omhandlet ovenfor.«
2. Rådet fastlægger efter proceduren i afsnit VI i
traktaten om Den Europæiske Union og under hensyn til de i stk. 3 nævnte
forhold med enstemmighed almindelige regler for Europols videregivelse af
personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer, jf. artikel 10,
stk. 4. Styrelsesrådet forbereder Rådets beslutning og hører den fælles
kontrolinstans, der er nævnt i artikel 24.
b) I artikel 18, stk. 2 udgår ordene »efter
proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
3. Spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende tredjeland
eller eksterne organisation, jf. artikel 10, stk. 4, sikrer et
tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau, vurderes på grundlag af alle de
forhold, som spiller en rolle ved videregivelsen af personoplysninger; der
tages især hensyn til
1)
oplysningernes art
2)
formålet med
oplysningerne
3)
varigheden af den
planlagte behandling, og
4)
de almindelige
eller særlige bestemmelser, som gælder for tredjelandene og de eksterne
organisationer, jf. artikel 10, stk. 4.
4. Hvis Europol har modtaget oplysningerne fra en
medlemsstat, må Europol kun videregive dem til tredjelande og eksterne
organisationer, hvis den pågældende medlemsstat giver sit samtykke hertil.
Medlemsstaten
kan med henblik herpå give et forudgående samtykke, som kan være generelt
eller begrænset, og som til enhver tid kan tilbagekaldes. Hvis oplysningerne
ikke stammer fra en medlemsstat, skal Europol sikre sig, at videregivelsen
1)
ikke vil kunne
forhindre en medlemsstats forskriftsmæssige udførelse af opgaver, der
henhører under dens kompetence
2)
ikke bringer en
medlemsstats sikkerhed eller offentlige orden i fare eller på anden måde
risikerer at skade den.
5. Europol er ansvarlig for videregivelsens
lovlighed. Europol skal registrere videregivelsen og begrundelsen herfor. Der
gives kun tilladelse til videregivelsen, hvis modtageren giver tilsagn om, at
oplysningerne kun vil blive anvendt til det formål, hvortil de er blevet
videregivet.
Dette gælder ikke for videregivelsen af personoplysninger efter anmodning fra
Europol.
6. Hvis videregivelsen, jf. stk 1, vedrører
klassificerede oplysninger, kan den kun tillades, hvis der findes en
klassificeringsaftale
mellem Europol og modtageren.
Artikel 21
1. Europol lagrer kun oplysninger i databaser så
længe, det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Senest tre år
efter indlæsningen skal det undersøges, om det er nødvendigt fortsat at
opbevare de pågældende oplysninger. Den enhed, der har foretaget
indlæsningen,
gennemgår de oplysninger, der er lagret i informationssystemet, og sørger for
sletning. Europol gennemgår de oplysninger, som er lagret i Europols øvrige
databaser, og sørger for sletning. Senest tre måneder inden udløbet af
fristen for gennemgang af de oplysninger, som medlemsstaterne har indlæst,
underretter Europol automatisk medlemsstaterne om fristens udløb.
2. Ved gennemgangen kan de enheder, som er omhandlet
i stk. 1, tredje og fjerde punktum, beslutte fortsat at lagre de
pågældende
oplysninger indtil næste gennemgang, hvis lagringen stadig er nødvendig for
udførelsen af Europols opgaver. Hvis det besluttes ikke at lagre de
pågældende
oplysninger længere, slettes de automatisk.
10) Artikel 21, stk. 3, affattes således:
3. Personoplysninger som omhandlet i artikel 10,
stk. 1, første afsnit, nr. 1, må højst lagres i tre år. Fristen regnes
fra den dag, hvor en begivenhed, som fører til lagring af oplysninger om den
pågældende person indtræffer. Det skal hvert år undersøges, om det er
nødvendigt
fortsat at lagre oplysningerne, og det skal anføres, at en sådan undersøgelse
har fundet sted.
»3. Det skal hvert år undersøges, om det er
nødvendigt fortsat at lagre personoplysninger som omhandlet i artikel 10,
stk. 1, og det skal anføres, at en sådan undersøgelse har fundet sted.
Lagring af sådanne oplysninger i en database som omhandlet i artikel 12 må
ikke overskride databasens levetid.«
4. Hvis en medlemsstat i sine nationale databaser
sletter oplysninger, der er videregivet til Europol, og som er lagret i
Europols
øvrige databaser, underretter den Europol derom. Europol skal i så fald
slette
de pågældende oplysninger, medmindre Europol har en videre interesse i dem,
der bygger på efterretninger, som er mere vidtgående end dem, den pågældende
medlemsstat er i besiddelse af. Europol underretter medlemsstaten, hvis det
besluttes fortsat at lagre de pågældende oplysninger.
5. Oplysningerne slettes dog ikke, hvis sletningen
ville skade væsentlige interesser for den registrerede. I så fald må de kun
anvendes med den registreredes samtykke.
Artikel 22
1. Hvis det viser sig, at en sagsakt som helhed eller
oplysninger i en sagsakt, som Europol ligger inde med, ikke længere er
nødvendige for udførelsen af Europols opgaver, eller hvis disse oplysninger
som helhed betragtet er i strid med denne konvention, skal sagsakten eller
oplysningerne tilintetgøres. Så længe sagsakten eller de pågældende
oplysninger ikke rent faktisk er blevet tilintetgjort, skal de forsynes med
en påtegning om, at det er forbudt at anvende dem. Sagsakten må ikke
tilintetgøres,
hvis der er grund til at antage, at tilintetgørelsen ville skade væsentlige
interesse for den registrerede. I så fald forsynes sagsakten med den samme
påtegning om forbud mod brug deraf.
2. Hvis det viser sig, at oplysninger i Europols
sagsakter er ukorrekte, skal Europol rette dem.
3. Registrerede personer har over for Europol ret til
at få rettet personoplysninger, tilintetgjort sagsakter eller anført en
påtegning.
11) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:
»4. Principperne i dette afsnit med hensyn til databehandling finder
ligeledes anvendelse på oplysninger i sagsakter.«
Artikel 24
1. Der oprettes en uafhængig fælles kontrolinstans,
som har til opgave i overensstemmelse med denne konvention at overvåge
Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers rettigheder ikke
krænkes ved lagring, behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er
i besiddelse af. Den fælles kontrolinstans kontrollerer endvidere lovligheden
af videregivelsen af oplysninger, som stammer fra Europol. Den fælles
kontrolinstans består af højst to medlemmer eller repræsentanter, som
eventuelt
bistås af suppleanter, for hver national kontrolinstans som følgelig
frembyder alle garantier for uafhængighed og de nødvendige kvalifikationer;
de udnævnes for fem år af hver medlemsstat. Hver delegation råder over en
stemme ved afstemninger. Den fælles kontrolinstans udpeger en formand af sin
midte. Medlemmerne af den fælles kontrolinstans må ikke modtage instruktioner
fra nogen myndighed under udøvelsen af deres hverv.
2. Europol skal bistå den fælles kontrolinstans med
udførelsen af dennes opgaver. Europol skal således især
1)
give
kontrolinstansen alle de efterretninger, den anmoder om, indsigt i alle
dokumenter og sagsakter samt adgang til lagrede oplysninger, og
2)
til enhver tid give
den fri adgang til alle sine lokaler, og
3)
gennemføre den
fælles kontrolinstans' afgørelser med hensyn til klageadgang i medfør af
artikel 19, stk. 7, og artikel 20, stk. 4.
3. Den fælles kontrolinstans har også kompetence til
at undersøge anvendelses- og fortolkningsproblemer, der måtte opstå i
tilknytning
til Europols arbejde med at behandle og anvende personoplysninger, til at
undersøge problemer, der måtte opstå i forbindelse med den uafhængige
kontrol, som medlemsstaternes nationale kontrolinstanser har foretaget, eller
i forbindelse med registrerede personers udøvelse af egenaccess samt til at
udarbejde harmoniserede forslag med henblik på fælles løsninger af de
foreliggende problemer.
4. Enhver kan anmode den fælles kontrolinstans om at
undersøge, om de oplysninger om vedkommende, som Europol er i besiddelse af,
er lagret og indsamlet samt behandles og anvendes på lovlig vis.
5. Hvis den fælles kontrolinstans konstaterer, at der
ved lagring, behandling eller anvendelse af personoplysninger er handlet i
strid med denne konvention, fremsætter den alle de bemærkninger, den finder
nødvendige, over for Europols direktør og anmoder om at få svar på
forespørgslen inden for en frist, som den selv fastsætter. Direktøren holder
Styrelsesrådet underrettet om hele forløbet. I tilfælde af problemer
forelægger
den fælles kontrolinstans sagen for Styrelsesrådet.
12) Artikel 24, stk. 6 affattes således:
6. Den fælles kontrolinstans udarbejder regelmæssigt
en beretning om sin virksomhed. Beretningen sendes til Rådet efter proceduren
i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union; Styrelsesrådet får forinden
lejlighed til at afgive en udtalelse, som vedlægges beretningen. Den fælles
kontrolinstans beslutter, om dens beretning skal offentliggøres eller ej, og
bestemmer i givet fald, hvorledes offentliggørelsen skal foregå.
»6. Den fælles kontrolinstans udarbejder regelmæssigt
en beretning om sin virksomhed. Beretningen sendes til Europa-Parlamentet og
Rådet; Styrelsesrådet får forinden lejlighed til at afgive en udtalelse, som
vedlægges beretningen. Den fælles kontrolinstans beslutter, om dens beretning
skal offentliggøres eller ej, og bestemmer i givet fald, hvorledes
offentliggørelsen skal foregå.«
7. Den fælles kontrolinstans fastsætter ved enstemmig
beslutning sin forretningsorden. Den skal godkendes med enstemmighed af
Rådet. Den opretter af sin midte et udvalg sammensat af et medlem fra hver
delegation, som hver har én stemme. Dette udvalg skal ved hjælp af alle
passende midler behandle alle klager i medfør af artikel 19, stk. 7, og
artikel 20, stk. 4. Hvis parterne anmoder derom, høres de af udvalget,
eventuelt bistået af deres advokat. Afgørelser truffet inden for denne ramme
er endelige for alle de berørte parter.
8. Den fælles kontrolinstans kan endvidere nedsætte
en eller flere kommissioner.
9. Den høres om den del af budgetforslaget, der
vedrører den. Dens udtalelse vedlægges det pågældende budgetforslag.
10. Den bistås af et sekretariat, hvis opgaver
fastsættes i forretningsordenen.
Artikel 26
1. Europol har status som juridisk person.
2. Europol nyder i hver medlemsstat den mest
vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende nationale ret tillægger
juridiske
personer. Europol kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre samt
optræde som part i retssager.
13) Artikel 26, stk. 3 affattes således:
3. Europol har beføjelse til at indgå en
hjemstedsaftale med Kongeriget Nederlandene og de nødvendige
klassificeringsaftaler,
jf. artikel 18, stk. 6, samt andre aftaler med tredjelande og eksterne
organisationer, jf. artikel 10, stk. 4, inden for rammerne af de regler,
som Rådet har fastsat med enstemmighed på grundlag af denne konvention og
afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.
»3. Europol har beføjelse til at indgå en
hjemstedsaftale med Kongeriget Nederlandene og de nødvendige
klassificeringsaftaler,
jf. artikel 18, stk. 6, samt andre aftaler med tredjelande og eksterne
organisationer, jf. artikel 10, stk. 4, inden for rammerne af de regler,
som Rådet har fastsat med enstemmighed på grundlag af denne konvention.«
14) I artikel 28 foretages følgende ændringer:
Artikel 28
a) Nr. 1) affattes således:
1. Europol har et styrelsesråd. Styrelsesrådet
1)
medvirker ved
udvidelse af Europols målsætning (artikel 2, stk. 2)
»1)
medvirker ved
opstillingen af prioriteter for Europol med hensyn til bekæmpelse og
forebyggelse af de former for grov international kriminalitet, der falder ind
under Europols mandat (artikel 2, stk. 2)«
2)
fastlægger med
enstemmighed forbindelsesofficerernes rettigheder og pligter over for Europol
(artikel 5)
3)
træffer med
enstemmighed afgørelse om antallet af forbindelsesofficerer, som
medlemsstaterne kan sende til Europol (artikel 5)
b) Følgende numre indsættes:
»3a)
medvirker
ved fastsættelse af betingelserne for behandling af oplysninger med henblik
på at afgøre, om oplysningerne er relevante for Europols opgaver og således
kan lagres i de edbbaserede datasamlinger (artikel 6a)«
4)
medvirker ved
vedtagelsen af registerforskrifterne (artikel 10)
»4a)
fastsætter
med to tredjedeles flertal af medlemmerne reglerne for aftaler vedrørende
deltagelse af eksperter fra et tredjeland eller en ekstern organisation i en
analysegruppes aktiviteter (artikel 10, stk. 9))«
5)
medvirker ved
fastsættelsen af reglerne om forbindelserne mellem Europol og tredjelande og
eksterne organisationer, jf. artikel 10, stk. 4 (artikel 10, 18 og 42)
6)
fastsætter med
enstemmighed udformningen af indekssystemet (artikel 11)
c) Nr. 7) affattes således:
7)
godkender med et
flertal på to tredjedele bestemmelserne om oprettelse af databaser (artikel
12)
»7)
kan pålægge
Europols direktør at ændre en oprettelsesbestemmelse eller lukke databasen
(artikel 12, stk. 3))«
8)
kan afgive
udtalelser vedrørende udtalelser og beretninger fra den fælles kontrolinstans
(artikel 24)
9)
behandler de
spørgsmål, som den fælles kontrolinstans henleder dets opmærksomhed på
(artikel 24, stk. 5)
10)
deltager i
udarbejdelsen af kontrolproceduren vedrørende lovligheden af anmodninger i
forbindelse med informationssystemet (artikel 16)
11)
medvirker ved
udnævnelse og afskedigelse af direktøren og vicedirektørerne (artikel 29)
12)
kontrollerer, at
direktørens embedsførelse er i overensstemmelse med reglerne (artikel 7 og
29)
13)
medvirker ved
udarbejdelsen af personalevedtægten (artikel 30)
14)
medvirker ved
udarbejdelsen af aftaler og bestemmelser om klassificering (artikel 18 og 31)
d) Følgende nummer tilføjes:
»14a) vedtager med to tredjedeles flertal af medlemmerne regler for adgang
til Europoldokumenter (artikel 32a)«
15)
medvirker ved
opstillingen af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, revisionen og
meddelelsen af decharge til direktøren (artikel 35 og 36)
16)
vedtager med
enstemmighed den femårige finansplan (artikel 35)
17)
udnævner med
enstemmighed finansinspektøren og fører tilsyn med dennes embedsførelse
(artikel 35)
18)
medvirker ved
udstedelsen af finansforordningen (artikel 35)
19)
godkender med
enstemmighed indgåelsen af hjemstedsaftalen (artikel 37)
20)
vedtager med
enstemmighed reglerne for sikkerhedsgodkendelse af Europols ansatte
21)
træffer med to
tredjedeles flertal afgørelse om tvister mellem en medlemsstat og Europol
eller mellem medlemsstater om erstatning som følge af en ulovlig eller
ukorrekt
behandling (artikel 38)
e) Nr. 22) affattes således:
22)
medvirker ved
ændring af konventionen (artikel 43)
»medvirker ved ændring af konventionen eller bilaget
hertil (artikel 43)«
23)
er ansvarligt for
andre opgaver, som Rådet pålægger det, bl. a. i gennemførelsesbestemmelserne
til denne konvention.
2. Styrelsesrådet består af en repræsentant for hver
medlemsstat. Hvert medlem af Styrelsesrådet har en stemme.
3. Hvert medlem af Styrelsesrådet kan lade sig
repræsentere af en suppleant; suppleanten kan i medlemmets fravær udøve
dennes stemmeret.
4. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan
deltage i Styrelsesrådets møder uden stemmeret. Styrelsesrådet kan dog
beslutte at forhandle uden Kommissionens tilstedeværelse.
5. Medlemmer og suppleanter har ret til under
Styrelsesrådets drøftelser at lade sig ledsage eller rådgive af sagkyndige
fra de pågældende medlemsstater.
6. Formandskabet for Styrelsesrådet varetages af
repræsentanten for den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet.
7. Styrelsesrådet fastsætter sin forretningsorden med
enstemmighed.
8. Det forhold, at medlemmer undlader at stemme,
hindrer ikke vedtagelsen af de af Styrelsesrådets afgørelser, der kræver
enstemmighed.
9. Styrelsesrådet træder sammen mindst to gange om
året.
f) Stk. 10 affattes således:
10. Styrelsesrådet vedtager hvert år med
enstemmighed:
1)
en almindelig
beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år
2)
en plan over
Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes operative
behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol. Beretningen
og planen forelægges for Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om
Den Europæiske Union.
»10. Under hensyn til de prioriteter, som Rådet
fastsætter i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og opdateringen fra
Europols direktør, som er nævnt i artikel 29, stk. 3, nr. 6), vedtager
Styrelsesrådet hvert år med enstemmighed:
1)
en almindelig
beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år
2)
en plan over
Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes operative
behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol. Beretningen
og planen forelægges Rådet, der tager den til efterretning og godkender den.
Rådet sender beretningen og planen til Europa-Parlamentet til orientering.«
Artikel 29
1. Europol ledes af en direktør, der efter
indstilling fra Styrelsesrådet udnævnes for en periode på fire år af Rådet,
som træffer afgørelse med enstemmighed efter proceduren i afsnit VI i
traktaten
om oprettelse af Den Europæiske Union; genudnævnelse kan finde sted én gang.
15) I artikel 29 foretages følgende ændringer:
a) I artikel 29, stk. 1 udgår ordene: »efter proceduren i afsnit VI i
traktaten om Den Europæiske Union«.
2. Direktøren bistås af vicedirektører, hvis antal
fastsættes af Rådet, og som udnævnes for en periode på fire år efter
proceduren
i stk. 1; genudnævnelse kan finde sted en gang. Vicedirektørernes
opgaver fastlægges nærmere af direktøren.
3. Direktøren er ansvarlig for
1)
udførelsen af de
opgaver, som er tildelt Europol
2)
den løbende
administration
3)
personaleforvaltningen
4)
korrekt
udarbejdelse og gennemførelse af Styrelsesrådets afgørelser
5)
udarbejdelsen af
forslag til budget, stillingsfortegnelse og den femårige finansplan samt
gennemførelsen af Europols budget
b) affattes nr. 6) således:
6)
enhver anden
opgave, der tildeles ham ved denne konvention eller af Styrelsesrådet.
»6)
regelmæssig
underretning af Styrelsesrådet om gennemførelsen af de prioriteter, der er
omhandlet i artikel 2, stk. 2«
c) følgende punkt tilføjes:
»7)
enhver anden
opgave, der tildeles den pågældende ved denne konvention eller af
Styrelsesrådet.«
4. Direktøren står til ansvar for sin embedsførelse
over for Styrelsesrådet. Han deltager i dets møder.
5. Direktøren repræsenterer Europol i retlig
henseende.
6. Direktøren og vicedirektørerne kan afskediges ved
en afgørelse, som Rådet træffer efter proceduren i afsnit VI i traktaten om
Den Europæiske Union med et flertal på to tredjedele af medlemsstaternes
stemmer efter udtalelse fra Styrelsesrådet.
d) I artikel 29, stk. 6 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
7. Uanset stk. 1 og 2 andrager første embedsperiode
efter konventionens ikrafttræden fem år for direktøren, fire år for den
vicedirektør, der står direkte under ham, og tre år for den anden
vicedirektør.
16) I artikel 30 foretages følgende ændringer
Artikel 30
a) Artikel 30, stk. 1 affattes således:
1. Direktøren, vicedirektørerne og personalet ved
Europol skal i udøvelsen af deres virksomhed lade sig lede af Europols
målsætning
og opgaver og må ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering,
myndighed eller organisation eller fra nogen person, som ikke er tilknyttet
Europol, medmindre andet er fastsat i denne konvention; afsnit VI i traktaten
om Den Europæiske Union berøres ikke heraf.
»1. Direktøren, vicedirektørerne og personalet ved
Europol skal i udøvelsen af deres virksomhed lade sig lede af Europols
målsætning og opgaver og må ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen
regering, myndighed eller organisation eller fra nogen person, som ikke er
tilknyttet Europol, medmindre andet er fastsat i denne konvention; traktaten
om Den Europæiske Union berøres ikke heraf.«
2. Direktøren er vicedirektørernes og
Europol-personalets foresatte. Direktøren ansætter og afskediger personalet.
Ved udvælgelsen af personale skal han foruden at tage hensyn til de
pågældende
personlige og faglige kvalifikationer sørge for, at statsborgere fra alle
medlemsstater
kommer i betragtning ved ansættelse, samt at der tages hensyn til Den
Europæiske Unions officielle sprog.
3. De nærmere enkeltheder fastlægges i en
personalevedtægt, som vedtages af Rådet med enstemmighed efter udtalelse fra
Styrelsesrådet og efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske
Union.
b) I artikel 30, stk. 3 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
Artikel 31
1. Europol og medlemsstaterne sikrer ved passende
foranstaltninger, at klassificerede oplysninger, som tilvejebringes på
grundlag af denne konvention eller udveksles med Europol, beskyttes. Med
henblik herpå vedtager Rådet enstemmigt passende klassificeringsbestemmelser,
som er blevet forberedt af Styrelsesrådet og forelagt Rådet efter proceduren
i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.
17) I artikel 31, stk. 1 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
2. I tilfælde hvor Europol pålægger en person opgaver
af sensitiv karakter, forpligter de respektive medlemsstater sig til efter
anmodning fra Europols direktør at foretage sikkerhedsundersøgelser af deres
egne statsborgere i overensstemmelse med de nationale bestemmelser og til at
bistå hinanden hermed. Den myndighed, der har kompetence i henhold til de
nationale bestemmelser, meddeler alene resultatet af sikkerhedsundersøgelsen
til Europol. Europol skal respektere dette resultat.
3. Hver medlemsstat og Europol må kun betro særligt
kvalificerede og sikkerhedsgodkendte personer at arbejde med databehandling
hos Europol.
18) Følgende artikel indsættes:
»Artikel
32 a
Aktindsigt i Europoldokumenter
Styrelsesrådet vedtager med to tredjedeles flertal af
medlemmerne på forslag af Europols direktør regler for aktindsigt i Europols
dokumenter for alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der
har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, under hensyntagen til de
principper og begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens
dokumenter, der er vedtaget på grundlag af artikel 255 i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«
19) Artikel 34 affattes således:
»Artikel 34
Artikel 34
Underretning af Europa-Parlamentet
1. Rådets formandskab sender en gang om året
Europa-Parlamentet en særlig rapport om Europols arbejde. Europa-Parlamentet
høres i forbindelse med eventuelle ændringer af denne konvention.
2. Rådets formandskab eller dets repræsentant tager i
forholdet til Europa-Parlamentet hensyn til tavshedspligten og behovet for
beskyttelse af klassificerede oplysninger.
3. De i denne artikel fastsatte pligter gælder med
forbehold af de nationale parlamenters rettigheder, artikel K.6 i traktaten
om Den Europæiske Union og de almindelige principper for forbindelserne med
Europa-Parlamentet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske
Union.
1. Rådet hører Europa-Parlamentet i henhold til den
høringsprocedure, der er omhandlet i traktaten om Den Europæiske Union,
vedrørende alle initiativer fra medlemsstaterne eller forslag fra
Kommissionen med hensyn til vedtagelse af foranstaltninger som omhandlet i
artikel 10, stk. 1 og 4, artikel 18, stk. 2, artikel 24,
stk. 7,
artikel 26, stk. 3, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 1, og
artikel 42, stk. 2, samt i forbindelse med eventuelle ændringer af denne
konvention og bilaget hertil.
2. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan
give fremmøde i Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i
forbindelse med Europol. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan
bistås af Europols direktør. Rådets formandskab eller dets repræsentant tager
i forholdet til Europa-Parlamentet hensyn til tavshedspligten og behovet for
beskyttelse af klassificerede oplysninger.
3. De i denne artikel fastsatte pligter gælder med
forbehold af de nationale parlamenters rettigheder og de almindelige
principper
for forbindelserne med Europa-Parlamentet i henhold til traktaten om Den
Europæiske Union.«
20) I artikel 35 foretages følgende ændringer:
Artikel 35
1. Alle Europols indtægter og udgifter, herunder også
omkostningerne til den fælles kontrolinstans og det af denne oprettede
sekretariat, jf. artikel 24, skal anslås for hvert regnskabsår og optages i
budgettet; til budgettet føjes en stillingsfortegnelse. Regnskabsåret løber
fra den 1. januar til den 31. december. Indtægter og udgifter skal balancere
på budgettet. Sammen med budgettet udarbejdes der en femårig finansplan.
2. Budgettet finansieres gennem bidrag fra
medlemsstaterne og gennem andre lejlighedsvise indtægter. Den enkelte
medlemsstats finansielle bidrag beregnes ud fra forholdet mellem dens
bruttonationalindkomst
og medlemsstaternes samlede bruttonationalindkomster i det år, der ligger
forud for det, hvor budgettet udarbejdes. Ved »bruttonationalindkomst «
forstås i dette stykke bruttonationalindkomst som defineret i Rådets direktiv
89/130/EØF, Euratom af 13. februar 1989 om harmonisering af fastlæggelsen af
bruttonationalindkomsten i markedspriser.
3. Direktøren opstiller senest den 31. marts hvert år
forslagene til budget og stillingsfortegnelse for det følgende regnskabsår og
forelægger dem efter gennemgang i Europols budgetudvalg for Styrelsesrådet
sammen
med forslaget til den femårige finansplan.
a) Artikel 35, stk. 4 affattes således:
4. Styrelsesrådet træffer afgørelse om den femårige
finansplan. Styrelsesrådets afgørelse træffes med enstemmighed.
»4. Styrelsesrådet træffer afgørelse om den femårige
finansplan. Styrelsesrådets afgørelse træffes med enstemmighed. Den femårige
finansplan sendes til Rådet. Rådet sender den desuden til Europa-Parlamentet
til orientering.«
5. Rådet vedtager efter udtalelse fra Styrelsesrådet
Europols budget efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske
Union senest den 30. juni i det år, der går forud for regnskabsåret. Rådets
afgørelse træffes med enstemmighed. Fremgangsmåden er den samme i tilfælde af
tillægs- og ændringsbudgetter. Rådets vedtagelse af budgettet indebærer en
pligt for hver medlemsstat til rettidigt at stille de finansielle bidrag, som
påhviler den, til rådighed.
b) I artikel 35, stk. 5 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
6. Direktøren gennemfører budgettet i
overensstemmelse med finansforordningen som omhandlet i stk. 9.
7. Kontrollen med indgåelse af udgiftsforpligtelser
og betaling af udgifter og kontrollen med fastlæggelse og indkassering af
indtægter foretages af en finansinspektør fra et offentlig
finansinspektionsorgan
i en medlemsstat; finansinspektøren udnævnes af Styrelsesrådet med
enstemmighed og er ansvarlig over for dette. Det kan i finansforordningen
fastsættes, at finansinspektørens kontrol med bestemte indtægter og udgifter
foretages efterfølgende.
8. Budgetudvalget består af en budgetsagkyndig
repræsentant for hver medlemsstat. Udvalget har til opgave at forberede
drøftelserne om budgetmæssige og finansielle spørgsmål.
9. Rådet vedtager enstemmigt finansforordningen efter
proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union;
finansforordningen skal bl.a. indeholde nærmere retningslinjer for
opstilling,
ændring og gennemførelse af budgettet, for kontrol med gennemførelsen og for
indbetaling af medlemsstaternes finansielle bedrag.
c) I artikel 35, stk. 9 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
Artikel 36
1. Regnskabet over indtægter og udgifter, som er
opført på budgettet, samt Europols balance er underlagt en årlig revision i
overensstemmelse med finansforordningen. Direktøren aflægger senest den 31.
maj i det følgende år beretning om afslutningen af regnskabsåret.
2. Revisionen foretages af et fælles revisionsudvalg,
som består af tre medlemmer, der udpeges af Revisionsretten for De Europæiske
Fællesskaber på forslag af dennes formand. Medlemmernes mandat er på tre år;
de afløser hinanden på en sådan måde, at det medlem af udvalget, som har
været medlem i tre år, afløses hvert år. Som undtagelse fra bestemmelserne i
andet punktum fastsættes mandaterne for medlemmerne af det første
revisionsudvalg,
der nedsættes, efter at Europol har påbegyndt sin virksomhed, således, at
mandatet
for det medlem, der ved lodtrækning står
–
øverst, bliver på to år
–
som nr. to, bliver på tre år, og
–
som nr. tre, på fire år.
De eventuelle udgifter til revisionen afholdes over
det i artikel 35 omhandlede budget.
3. Det fælles revisionsudvalg forelægger hvert år
Rådet en revisionsberetning om årsregnskabet efter proceduren i afsnit VI i
traktaten om Den Europæiske Union; forinden skal direktøren og
finansinspektøren have mulighed for at afgive udtalelse om
revisionsberetningen,
ligesom beretningen skal drøftes i Styrelsesrådet.
21) I artikel 36, stk. 3 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
4. Direktøren for Europol meddeler det fælles
revisionsudvalgs medlemmer alle oplysninger og yder dem enhver bistand, som
de har behov for til udførelsen af deres opgaver.
5. Rådet træffer afgørelse om meddelelse af decharge
til direktøren for gennemførelsen af budgettet efter gennemgang af
beretningen
om afslutningen af regnskabsåret.
6. De nærmere bestemmelser om revisionen fastsættes i
finansforordningen.
Artikel 39
1. Europols ansvar i kontraktforhold fastlægges efter
den nationale lov, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
2. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold,
er Europol uanset et eventuelt ansvar efter artikel 38 forpligtet til at
erstatte
skader, som er forvoldt af Europols organer, vicedirektører eller ansatte
under udøvelsen af deres hverv i det omfang, skaden kan tilskrives dem. Dette
er ikke til hinder for, at der kan fremsættes andre erstatningskrav efter
medlemsstatens nationale lovgivning.
3. Skadelidte kan kræve, at Europol undlader at
foretage en handling eller omstøder en allerede foretaget handling.
22) Artikel 39, stk. 4 affattes således:
4. Spørgsmålet om, hvilken national domstol i de
enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister angående
Europols ansvar i medfør af denne artikel, afgøres under henvisning til de
relevante bestemmelser i Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 om
retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,
herunder handelssager, således som den senere er ændret ved
tiltrædelseskonventionerne.
»4. Spørgsmålet om, hvilken national domstol i de
enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister angående
Europols ansvar i medfør af denne artikel, afgøres under henvisning til de
relevante
bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område.«
Artikel 40
1. Tvister mellem medlemsstaterne om fortolkningen
eller anvendelsen af denne konvention skal i første omgang behandles af Rådet
efter procedurerne i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union med
henblik på bilæggelse.
23) I artikel 40, stk. 1 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
2. Hvis det ved udløbet af en frist på seks måneder
ikke har været muligt at finde en løsning, skal de medlemsstater, der er
parter i tvisten, ved aftale fastlægge de nærmere retningslinjer for
bilæggelsen af den pågældende tvist.
3. De bestemmelser om retsmidler, der er omhandlet i
den ordning, der gælder for midlertidigt ansatte og hjælpeansatte i De
Europæiske Fællesskaber, finder tilsvarende anvendelse på Europols personale.
Artikel 41
1. Europol medlemmerne af Europols organer samt
Europols vicedirektører og personale nyder de privilegier og immuniteter, der
er nødvendige for udførelsen af deres opgaver i medfør af en protokol, som
indeholder de bestemmelser, der skal anvendes i samtlige medlemsstater.
2. Kongeriget Nederlandene og de øvrige medlemsstater
aftaler på samme vilkår for de øvrige medlemsstaters udstationerede
forbindelsesofficerer og deres familiemedlemmer de privilegier og
immuniteter, der er nødvendige for, at forbindelsesofficererne kan udføre
deres opgaver i Europol tilfredsstillende.
3. Rådet vedtager den i stk. 1 omhandlede
protokol med enstemmighed efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den
Europæiske
Union, og protokollen godkendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med
deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
24) I artikel 41, stk. 3 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
25) I artikel 42 foretages følgende ændringer:
Artikel 42
1. I det omfang det er hensigtsmæssigt for at
gennemføre de opgaver, der er fastsat i artikel 3, opretter og opretholder
Europol samarbejdsforbindelser med eksterne organisationer, jf. artikel 10,
stk. 4, nr. 1-3. Styrelsesrådet vedtager med enstemmighed regler for
disse forbindelser. Artikel 10, stk. 4 og 5, samt artikel 18,
stk. 2, berøres ikke heraf; udveksling af personoplysninger kan kun
finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II-IV i denne
konvention.
2. I det omfang det er nødvendigt for at gennemføre
de opgaver, der er fastsat i artikel 3, kan Europol endvidere oprette og
opretholde forbindelser med tredjelande og andre eksterne organisationer, jf.
artikel 10, stk. 4, nr. 4-7. Rådet vedtager efter udtalelse fra
Styrelsesrådet
med enstemmighed regler for de i første punktum nævnte forbindelser efter
proceduren
i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. Stk. 1, tredje punktum,
finder tilsvarende anvendelse.
a) I artikel 42, stk. 2 udgår ordene:
»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.
b) I artikel 42 tilføjes følgende stykke:
»3. Europol etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Eurojust, i det
omfang
det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver og realiseringen af dens
mål samt under hensyn til nødvendigheden af at undgå unødvendigt
dobbeltarbejde. De væsentligste elementer i dette samarbejde fastlægges i en
aftale, der etableres i overensstemmelse med denne konvention og dens
gennemførelsesforanstaltninger.«
26) I artikel 43 foretages følgende ændringer:
Artikel 43
a) Stk. 1 affattes således:
1. Rådet vedtager efter proceduren i afsnit VI i
traktaten om Den Europæiske Union på initiativ af en medlemsstat og efter
høring
af Styrelsesrådet inden for rammerne af artikel K.1, nr. 9, i traktaten om
Den Europæiske Union med enstemmighed ændringer af denne konvention, som det
anbefaler medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres respektive
forfatningsretlige bestemmelser.
»1. Rådet vedtager på initiativ af en medlemsstat og
efter høring af Styrelsesrådet inden for rammerne af traktaten om Den
Europæiske Union med enstemmighed ændringer af denne konvention, som det
anbefaler medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres respektive
forfatningsretlige bestemmelser.«
2. Ændringerne træder i kraft på de betingelser, der
er fastsat i denne konventions artikel 45, stk. 2.
b) Stk. 3 affattes således:
3. Rådet kan imidlertid med enstemmighed efter
proceduren i unionstraktatens afsnit VI på en medlemsstats initiativ og efter
behandling i Styrelsesrådet beslutte at udvide, ændre eller supplere
definitionerne af de former for kriminalitet, der omhandles i bilaget. Det
kan ligeledes beslutte at indføre nye definitioner af disse former for
kriminalitet.
»3. Rådet kan imidlertid med enstemmighed, og efter
at sagen er behandlet i Styrelsesrådet, beslutte at ændre bilaget til denne
konvention ved at tilføje andre former for alvorlig international
kriminalitet
eller ændre definitionerne.«
4. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske
Union meddeler samtlige medlemsstater datoen for ændringernes ikrafttræden.
27) I bilaget foretages følgende ændringer:
a) Første afsnit affattes således:
DET I ARTIKEL
2 OMHANDLEDE BILAG
»DET I ARTIKEL 2 omhandlede
bilag
Liste over andre former for grov international
kriminalitet ud over de former, der allerede er anført i artikel 2,
stk. 2, som Europol vil kunne beskæftige sig med i overensstemmelse med
Europols målsætning som fastsat i artikel 2, stk. 1:
Liste over andre former for grov international
kriminalitet ud over de former, der allerede er omhandlet i artikel 2,
stk. 1, som Europol har kompetence til at beskæftige sig med i
overensstemmelse med Europols målsætning som fastsat i artikel 2,
stk. 1:«
Forbrydelser mod personers liv og legeme og mod den
personlige frihed:
–
forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse
–
ulovlig handel med organer og menneskeligt
væv
–
bortførelse, frihedsberøvelse og
gidseltagning
–
racisme og fremmedhad.
Formueforbrydelser, forbrydelser mod offentlig
ejendom og bedrageri:
–
organiseret tyveri
–
ulovlig handel med kulturgoder
herunder antikviteter og kunstgenstande
–
underslæb og andre berigelsesforbrydelser
–
afkrævning af beskyttelsespenge og
pengeafpresning
–
efterligninger og fremstilling af
privatudgaver af produkter
–
forfalskning af officielle dokumenter
og ulovlig handel med falske dokumenter
–
falskmøntneri, forfalskning af betalingsmidler
–
edb-kriminalitet
–
bestikkelse.
Ulovlig handel og miljøkriminalitet
–
ulovlig handel med våben, ammunition
og eksplosive stoffer
–
ulovlig handel med truede
dyrearter
–
ulovlig handel med truede plantearter
og planteolier
–
anden miljøkriminalitet
–
ulovlig handel med hormonpræparater
og andre vækstfremmende stoffer.
Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges
Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at beskæftige sig med en af de
ovenstående
former for kriminalitet have som konsekvens, at Europol også har kompetence
til at beskæftige sig med hvidvaskning af penge samt andre strafbare
handlinger i forbindelse med disse former for kriminalitet. De former for
kriminalitet, der er omhandlet i konventionens artikel 2, stk. 2,
defineres således i denne konvention:
b) Afsnittet, der indledes med
»Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2,
stk. 2,« udgår
c) I det afsnit, der indledes med
»De former for kriminalitet, der er omhandlet i konventionens artikel 2,
stk. 2,«,
ændres
»artikel 2,
stk. 2,«
til
»artikel 2,
stk. 1,«.
–
Ved kriminalitet i forbindelse med
nukleare og radioaktive materialer forstås strafbare handlinger i medfør af
artikel 7, stk. 1, i konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare
materialer, undertegnet i Wien og New York den 3. marts 1980, og strafbare
handlinger i forbindelse med nukleare eller radioaktive materialer som
defineret i henholdsvis artikel 197 i Euratom-traktaten og i direktiv
80/836/Euratom af 15. juli 1980.
–
Ved organiseret illegal
indvandring (menneskesmugling) forstås forsætlige handlinger, der i
berigelseshensigt
har til formål at lette personers indrejse, ophold eller beskæftigelse på
medlemsstaternes
og Den Europæiske Unions område i modstrid med de i medlemsstaterne gældende
regler og bestemmelser.
–
Ved menneskehandel forstås det forhold,
at et menneske underkastes en anden persons faktiske og ulovlige magt ved
hjælp af vold eller trusler eller ved misbrug af et autoritetsforhold med
henblik på bl.a. at udnytte andre til prostitution, at udnytte mindreårige og
anvende seksuel vold over for dem eller at opnå økonomisk vinding ved andres
afståelse af børn.
–
Ved kriminalitet i forbindelse med
ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer forstås tyveri af eller ulovlig
handel
med personbiler, lastbiler, sættevogne, lastbilers og sættevognes last,
busser, motorcykler, campingvogne og landbrugskøretøjer, køretøjer til bygge-
og anlægsvirksomhed samt reservedele til motorkøretøjer og hæleri med sådanne
genstande.
–
Ved ulovlige aktiviteter i
forbindelse med hvidvaskning af penge forstås de strafbare handlinger, der er
omhandlet i artikel 6, stk. 1-3, i Europarådets konvention om
hvidvaskning,
efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet for strafbare
forhold, undertegnet i Strasbourg den 8. november 1990.
d) Følgende led tilføjes efter »undertegnet i
Strasbourg den 8. november 1990«:
De former for kriminalitet, der omhandles i artikel 2
og i dette bilag, vurderes af de kompetente nationale myndigheder i henhold
til lovgivningen i den pågældende medlemsstat.
»–
Ved
ulovlig narkotikahandel forstås de strafbare handlinger, der er beskrevet i
artikel 3, stk. 1, i FN's konvention af 20. december 1988 mod ulovlig
handel
med narkotika og psykotrope stoffer, og i de bestemmelser, der ændrer eller
træder i stedet for nævnte konvention.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2004) - L 6 Retsinformation · 7. oktober 2004
- Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002) - L 141 Retsinformation · 27. februar 2002
- Lov om ændring af lov om gennemførelse af Europolkonventionen og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af tillægsprotokoller til Europolkonventionen m.v.) Retsinformation · 27. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af Europolkonventionen og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af tillægsprotokoller til Europolkonventionen m.v.) Retsinformation · 23. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af Europolkonventionen og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af tillægsprotokoller til Europolkonventionen m.v.) Retsinformation · 9. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 27. februar 2002