Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af Europol-konventionen og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.)

2004/1 LSF 6Lovforslag som fremsatJustitsministeriet7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. oktober 2004 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om gennemførelse af

Europol-konventionen og

lov om

ændring af

straffeloven,

retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold

på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af

straf m.v.

(Gennemførelse

af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.)

§ 1

I lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af

Europol-konventionen foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1

, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere gælder protokol af 30. november 2000, protokol af 28.

november 2002 og protokol af 27. november 2003 til Europol-konventionen her i

landet, jf. bilag 2-4 til denne lov.«

2.

I

§ 1, stk. 2

, ændres »bilag 2« til: »bilag

5«.

Læs alt

3.

I

§ 1

indsættes som

stk. 3

:

»

Stk. 3

. Reglerne i

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område finder anvendelse for så vidt angår spørgsmål om,

hvilken

national ret der er kompetent til at behandle tvister vedrørende Europols

ansvar, jf. konventionens artikel 39.«

4.

I

§ 3

ændres »Registertilsynet« til: »Datatilsynet«.

5.

Efter

§ 5

indsættes som ny paragraf:

»

§ 5 a.

Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige

myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

finder

også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af Europol-ansatte under

udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel

3 a.

Stk. 2

. Forvolder

Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens

artikel

3 a

skader, som

efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen af

justitsministeren.

Stk. 3

. Klager over

Europol-ansattes adfærd under udførelse af opgaver i Danmark efter

konventionens

artikel

3 a

behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.«

6.

Efter

bilag 1

indsættes bilag 2-4, der affattes som

bilag 1 til denne lov.

Bilag 2 bliver herefter bilag 5.

§ 2

I lov nr. 258

af 8. maj 2002 om

ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om

konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international

fuldbyrdelse af straf m.v.

foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 3

indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3

. Klager over

adfærd fra en embedsmand fra en anden medlemsstat under udførelse af opgaver

i

Danmark efter artikel 13 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i

straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende

bestemmelser i andre EU-retsakter eller efter artikel 20 i 2. tillægsprotokol

af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om

gensidig

retshjælp i straffesager behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel

93

b og d.«

§ 3

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de

særlige grønlandske eller færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

»Bilag

2

PROTOKOL

udarbejdet på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af

en europæisk politienhed (Europol-konventionen) om ændring af artikel 2 i og

bilaget til denne konvention

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol,

kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk

politienhed,

Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM HENVISER TIL retsakt af 30. november 2000 vedtaget

af Rådet for Den Europæiske Union, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Der er behov for at

give Europol mere effektive midler til at bekæmpe hvidvaskning af penge med

henblik på at styrke Europols muligheder for at støtte medlemsstaterne i

denne

bekæmpelse.

(2)

Det Europæiske Råd

har opfordret Rådet for Den Europæiske Union til at udvide Europols

kompetence

til at omfatte hvidvaskning af penge generelt, uanset hvilken type strafbart

forhold det hvidvaskede udbytte stammer fra,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Europol-konventionen ændres således:

1)

Artikel

2 ændres således:

a)

Stk.

2, første afsnit, affattes således:

»2.

For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte målsætning skal Europol i første

omgang beskæftige sig med forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig

narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af penge, ulovlig handel med nukleare

og

radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring (menneskesmugling),

menneskehandel og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.«

b)

Stk.

3, første afsnit, affattes således:

»3.

Europols kompetence med hensyn til en form for kriminalitet eller særlige

aspekter

af en form for kriminalitet omfatter hermed forbundne strafbare handlinger.

Den

omfatter dog ikke prædikatforbrydelser, der går forud for ulovlig

hvidvaskning

af penge, og hvor Europol ikke har nogen kompetence i medfør af stk. 2.«

2)

Bilaget

ændres således:

Det afsnit, der begynder med ordene »Endvidere vil den

omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2, stk. 2«, affattes

således:

»Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges

Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at beskæftige sig med en af de ovenstående

former for kriminalitet, have som konsekvens, at Europol også har kompetence

til at beskæftige sig med andre strafbare handlinger i forbindelse med disse

former for kriminalitet.«

Artikel 2

1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse

med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet

for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der

efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage

protokollen.

3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den

dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse

af

retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske

Union,

har foretaget notifikation, jf. stk. 2.

Artikel 3

1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater,

der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på

datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af

Europol-konventionen

i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen

deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen

i

overensstemmelse med dennes artikel 46.

3. Teksten til protokollen på den tiltrædende

medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er

autentisk.

4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet

af den periode, som er omhandlet i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4,

træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor

protokollen træder i kraft, jf. artikel 2, stk. 3.

5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel

2, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel

46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2

omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den tiltrædende medlemsstat

Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i

overensstemmelse

med Europol-konventionens artikel 46.

Artikel 4

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union

er depositar for denne konvention.

2. Depositaren offentliggør i EF-Tidende en oversigt

over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden notifikation vedrørende

denne protokol.

Hecho en Bruselas, el treinta de noviembre del año dos

mil.

Udfærdiget i Bruxelles, den tredivte november to

tusind.

Geschehen zu Brüssel am dreißigsten November

zweitausend.

'

Εγινε

στιζ

Βρυξέλλεζ

στιζ

τριάντα

Νοεμβρίου

δύο

χιλιάδεζ.

Done

at

Brussels

on the thirtieth day of November in

the year two thousand.

Fait à Bruxelles, le trente novembre deux mille.

Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an tríochadú lá de Shamhain

sa bhliain dhá mhíle.

Fatto a Bruxelles, addì trenta novembre duemila.

Gedaan te Brussel, de dertigste november tweeduizend.

Feito em Bruxelas, em trinta de Novembro de dois mil.

Tehty Brysselissä kolmantenakymmenentenä päivänä

marraskuuta vuonna kaksituhatta.

Som skedde i Bryssel den trettionde november

tjugohundra.

Bilag 3

PROTOKOL

om ændring af konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) og protokollen om privilegier og immuniteter for

Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og

personale

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol, høje

kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed

og i protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af

Europols organer samt Europols vicedirektører og personale, Den Europæiske

Unions medlemsstater,

SOM HENVISER TIL retsakt af 28. november 2002 vedtaget

af Rådet for Den Europæiske Union, og

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

(1)

I henhold til artikel

30, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Union skal Rådet sætte

Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og fremme samordningen

og

gennemførelsen af særlige efterforskningsaktioner mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder, herunder fælles operative aktioner med deltagelse af

repræsentanter for Europol i en støttefunktion.

(2)

Der skal fastsættes

bestemmelser om Europols deltagelse i fælles efterforskningshold. Disse

bestemmelser skal omhandle den rolle, som Europols ansatte skal have i disse

hold, udvekslingen af oplysninger mellem Europol og det fælles

efterforskningshold samt ansvar uden for kontrakt for en skade, der er

forårsaget af Europols ansatte i forbindelse med deres deltagelse i disse

hold.

(3)

I henhold til artikel

30, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Union skal der vedtages

foranstaltninger, der sætter Europol i stand til at anmode de kompetente

myndigheder i medlemsstaterne om at gennemføre og samordne deres

efterforskning

i særlige tilfælde.

(4)

Protokollen om

privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt

Europols vicedirektører og personale skal ændres, således at fritagelsen af

Europols personale for retsforfølgning for mundtlige og skriftlige ytringer

samt handlinger foretaget i embeds medfør, ikke omfatter deres aktiviteter

som

deltagere i fælles efterforskningshold, -

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Europol-konventionen ændres hermed således:

1)

Følgende

nye numre indsættes i artikel 3, stk. 1:

»6.

at

deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion i overensstemmelse

med

artikel 3a

7.

at

anmode de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater om at gennemføre

eller samordne efterforskning i specifikke tilfælde, i overensstemmelse med

artikel 3b.«

2)

Der

indsættes følgende nye artikler:

a)

»

Artikel 3a

Deltagelse i fælles efterforskningshold

1.

Europol-personale kan deltage i fælles efterforskningshold i en

støttefunktion,

herunder i de hold, der oprettes i henhold til artikel 1 i rammeafgørelsen af

13. juni 2002 om fælles efterforskningshold(1)

eller i henhold til

artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i

straffesager

mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt disse hold foretager

efterforskning af strafbare handlinger, som falder ind under Europols

beføjelser

i henhold til artikel 2. Europol-personale kan inden for rammerne af

lovgivningen i den medlemsstat, hvor det fælles efterforskningshold opererer,

og i henhold til de i stk. 2 omhandlede aftaler, bistå i alle aktiviteter og

udveksle oplysninger med alle medlemmer af det fælles efterforskningshold i

henhold til stk. 3. De deltager dog ikke i tvangsindgreb.

2.

Den administrative gennemførelse af Europol-personales deltagelse i et fælles

efterforskningshold fastlægges i en aftale mellem Europols direktør og de

kompetente myndigheder i de medlemsstater, der deltager i det fælles

efterforskningshold, med inddragelse af de nationale enheder. De

bestemmelser,

der skal finde anvendelse på sådanne aftaler, fastsættes af Europols

Styrelsesråd,

der træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.

3.

Europol-personale udfører deres opgaver under ledelse af holdets leder under

hensyntagen til vilkårene i den i stk. 2 omhandlede aftale.

4.

I overensstemmelse med den i stk. 2 og 3 omhandlede aftale kan

Europol-personale have direkte forbindelse med medlemmerne af det fælles

efterforskningshold og videregive oplysninger fra dele af de edb-baserede

datasamlinger, der er nævnt i artikel 6, til medlemmerne og udlånte medlemmer

af det fælles efterforskningshold i henhold til denne konvention. I tilfælde

af

direkte forbindelser underrettes de nationale enheder i de medlemsstater, der

er repræsenteret i holdet, og i de medlemsstater, som har givet

oplysningerne,

herom af Europol.

5.

Oplysninger, der indhentes af Europol-personale, som deltager i fælles

efterforskningshold, kan med samtykke fra den medlemsstat, der videregiver

oplysningerne,

og på dennes ansvar indgå i enhver af edb-systemets dele på de betingelser,

der

er fastsat i konventionen.

6.

Under udførelsen af de fælles efterforskningsholds operationelle opgaver som

omhandlet i denne artikel er Europol-personale omfattet af den nationale

lovgivning i den medlemsstat, hvori de opererer, og sidestillet med personer,

der udfører lignende funktioner, for så vidt angår strafbare handlinger, der

måtte

blive begået mod eller af dem.

__________

(1

) EFT L

162 af 20.6.2002, s. 1.«

b)

»

Artikel 3b

Anmodninger

fra Europol om at indlede kriminalefterforskning

1.

Medlemsstaterne behandler enhver anmodning fra Europol om at indlede,

gennemføre eller samordne efterforskninger i specifikke tilfælde og tager

sådanne

anmodninger op til velvillig overvejelse. Europol underrettes om, hvorvidt

den

anmodede efterforskning indledes.

2.

Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder beslutter ikke at efterkomme en

anmodning

fra Europol, underretter de Europol om deres beslutning og begrunder den,

medmindre de ikke kan anføre nogen begrundelse, fordi dette ville:

i)

være til skade for væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller

ii)

bringe igangværende efterforskninger eller personers sikkerhed i fare.

3.

Svar på anmodninger fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne

efterforskninger i specifikke tilfælde samt oplysninger til Europol om

resultatet

af efterforskningerne bør af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne

fremsendes i overensstemmelse med reglerne i Europol-konventionen og den

relevante nationale lovgivning.

4.

Når Europol fremsætter en anmodning om at indlede kriminalefterforskning,

underretter den Eurojust herom på grundlag af en samarbejdsaftale, der skal

indgås med Eurojust.«

c)

»

Artikel 39a

Erstatningsansvar i forbindelse med

Europols deltagelse i fælles efterforskningshold

1.

Den medlemsstat, på hvis område Europol-personale måtte forvolde skade under

udførelsen af operationelle opgaver i henhold til artikel 3a, har samme

erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville have for skader forvoldt

af

dens egne myndigheder.

2.

Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat, godtgør Europol alle

beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i skadeserstatning, jf. stk.

1,

til skadelidte eller disses retssuccessorer. Uoverensstemmelser mellem

vedkommende medlemsstat og Europol om det principielle i godtgørelsen eller

erstatningens omfang forelægges Styrelsesrådet, som træffer afgørelse med to

tredjedeles flertal.«

3.

Følgende

numre indsættes i artikel 28, stk. 1:

»1a.

fastlægger

med to tredjedeles flertal bestemmelserne om den administrative gennemførelse

af Europol-personales deltagelse i et fælles efterforskningshold (artikel 3a,

stk. 2)«

»21a.

træffer

med to tredjedeles flertal afgørelse om tvister mellem en medlemsstat og

Europol om erstatningsansvar i forbindelse med Europols deltagelse i fælles

efterforskningshold (artikel 39a)«.

Artikel 2

Følgende nye stykke indsættes i artikel 8 i protokol om

privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt

Europols vicedirektører og personale:

»4. Den i stk. 1, litra a), omhandlede immunitet omfatter

ikke udførelsen af de opgaver i embeds medfør, som er omhandlet i

konventionens

artikel 3a vedrørende Europol-personales deltagelse i fælles

efterforskningshold,

jf. artikel 17, stk. 2.«

Artikel 3

1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse

med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet

for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der

efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage

protokollen.

3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den

dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse

af

retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske

Union,

har foretaget notifikation, jf. stk. 2.

Artikel 4

1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater,

der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på

datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af

Europol-konventionen

i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen

deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen

i

overensstemmelse med dennes artikel 46.

3. Teksten til protokollen på den tiltrædende

medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er

autentisk.

4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet

af den periode, som omhandles i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4,

træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor

protokollen træder i kraft, jf. artikel 3, stk. 3.

5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel

3, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel

46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2

omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den pågældende medlemsstat

Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i

overensstemmelse

med Europol-konventionens artikel 46.

Artikel 5

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union

er depositar for denne protokol.

2. Depositaren offentliggør i

De Europæiske Fællesskaber Tidende

en oversigt

over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden notifikation vedrørende

denne protokol.

Hecho en Bruselas, el veintiocho de noviembre de dos mil

dos.

Udfærdiget i Bruxelles den otteogtyvende november to

tusind og to.

Geschehen zu Brüssel am achtundzwanzigsten November

zweitausendundzwei.

'

Εγινε

στιζ

Βρυξέλλεζ,

οτιζ εικοσι

οκτώ

Νοεμβρίου

δύο χιλιάδες

δύο.

Done

at

Brussels

on the twenty-eighth day of

November in the year two thousand and two.

Fait à Bruxelles, le vingt-huit novembre deux mille

deux.

Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an t-ochtú lá is fiche de

Shamhain sa bhliain dhá mhíle a dó.

Fatto a Bruxelles, addì ventotto novembre duemiladue.

Gedaan te Brussel, de achtentwintigste november

tweeduizend en twee.

Feito em Bruxelas, em vinte e oito de Novembro de dois

mil e dois.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäkahdeksantena

päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakaksi.

Som skedde i Bryssel den tjugoåttonde november

tjugohundratvå.

Bilag 4

Protokol

udarbejdet på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af

en europæisk politienhed (Europol-konventionen) om ændring af denne

konvention

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol,

kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen), Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM HENVISER TIL retsakt af 27. november 2003 vedtaget

af Rådet for Den Europæiske Union, og

Som tager følgende i betragtning:

(1)

Der er behov for en

revision af Europol-konventionen i lyset af drøftelserne i Rådet herom.

(2)

Der er behov for at

give Europol den nødvendige støtte og muligheder for effektivt at fungere som

omdrejningspunktet for det europæiske politisamarbejde.

(3)

Der er behov for at

gennemføre de krævede ændringer af Europol-konventionen for derigennem at

styrke Europols operative støttefunktion i forhold til de nationale

politimyndigheder.

(4)

Det Europæiske Råd

har fremhævet, at Europol spiller en central rolle i samarbejdet mellem

medlemsstaternes myndigheder om efterforskning af grænseoverskridende

kriminalitet ved at understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af

kriminalitet på EU-plan. Det Europæiske Råd har opfordret Rådet til at give

Europol den nødvendige støtte,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Europol-konventionen ændres således:

1) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Målsætning

1. Formålet med Europol er, ved hjælp af de i denne

konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af

politisamarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til traktaten om Den

Europæiske Union, at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente

myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov

international kriminalitet, hvor der foreligger konkrete indicier for eller

mistanke om, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, og to

eller flere medlemsstater berøres på en sådan måde, at en fælles aktion fra

medlemsstaternes side er påkrævet på grund af de strafbare handlingers

omfang,

betydning og følger. I denne konvention betragtes følgende former for

kriminalitet som grov international kriminalitet: strafbare handlinger, som

er

blevet begået, eller som må formodes at blive begået i forbindelse med

terrorvirksomhed

rettet mod personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller mod

ejendom, ulovlig narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af penge, ulovlig

handel

med nukleare og radioaktive materialer, menneskesmugling, menneskehandel,

handel med stjålne motorkøretøjer samt de former for kriminalitet, der er

nævnt

i bilaget eller særlige aspekter heraf.

2. På forslag af Styrelsesrådet fastsætter Rådet med

enstemmighed Europols prioriteter for så vidt angår bekæmpelsen og

forebyggelsen af de former for grov international kriminalitet, der ligger

inden for dets mandat.

3. Europols kompetence med hensyn til en form for

kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter

hermed

forbundne strafbare handlinger. Den omfatter dog ikke prædikatforbrydelser,

der

går forud for hvidvaskning af penge, og hvor Europol ikke har nogen

kompetence

i medfør af stk. 1.

Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal

tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:

–

strafbare handlinger, der begås for

at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde

–

strafbare handlinger, der begås for

at lette eller udføre handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde

–

strafbare handlinger, der begås for

at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde.

4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne

konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter

national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af

kriminalitet.«

2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk.

3 affattes således:

»3.

Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2, stk. 1, kan Europol endvidere

inden for sine personale- og budgetmæssige rammer og inden for de grænser,

Styrelsesrådet fastsætter, bistå medlemsstaterne gennem rådgivning og

forskning, især på følgende områder:

1)

uddannelse

af de pågældende kompetente myndigheders personale

2)

disse

myndigheders organisation og udstyr ved at lette ydelse af teknisk støtte

mellem medlemsstaterne indbyrdes

3)

metoder

til kriminalitetsforebyggelse

4)

kriminaltekniske

og retsmedicinske metoder samt efterforskningsprocedurer.«

b)

Følgende

stykke tilføjes:

»4.

Uden at dette berører den internationale konvention til bekæmpelse af

falskmøntneri, der blev undertegnet den 20. april 1929 i Genève, og

protokollen

dertil, fungerer Europol ligeledes som Den Europæiske Unions kontaktpunkt i

forbindelserne med tredjelande og organisationer med henblik på bekæmpelse af

falske

eurosedler og euromønter.«

3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Stk.

2 affattes således:

»2.

Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled mellem Europol og

medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan dog tillade

direkte kontakter mellem udpegede kompetente myndigheder og Europol på de

betingelser, der fastsættes af den enkelte medlemsstat, herunder forudgående

kontakt med den nationale enhed.

Den

nationale enhed modtager samtidig fra Europol alle de oplysninger, der måtte

være udvekslet i løbet af de direkte kontakter mellem Europol og de udpegede

kompetente myndigheder. Forbindelserne mellem den nationale enhed og de

kompetente

myndigheder er underlagt national ret, herunder de forfatningsmæssige

bestemmelser.«

b)

I

stk. 5 ændres ordene »som anført i artikel K.2, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Union« til »med hensyn til opretholdelse af lov og orden og

beskyttelse

af den indre sikkerhed«.

c)

Stk.

7 affattes således:

»7.

Lederne af de

nationale enheder mødes regelmæssigt på eget initiativ eller efter anmodning

for at bistå Europol med råd.«

4) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Europols

databehandling

Til støtte for udførelsen af sine opgaver kan Europol

også behandle oplysninger med henblik på at fastslå, om sådanne oplysninger

er

relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de edb-baserede

datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.

De kontraherende parter forsamlet i Rådet fastlægger

med to tredjedeles flertal betingelserne for behandlingen af sådanne

oplysninger, navnlig med hensyn til adgangen til og anvendelsen af sådanne

oplysninger samt fristerne på højst seks måneder for lagring eller sletning

af

oplysningerne under overholdelse af principperne i artikel 14. Styrelsesrådet

forbereder de kontraherende parters beslutning og hører den fælles

kontrolinstans, der er omhandlet i artikel 24.«

5) I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Stk.

1, første punktum, affattes således:

»1.

De nationale enheder, forbindelsesofficererne, samt Europols direktør,

vicedirektører og bemyndigede medlemmer af personalet har ret til direkte at

indlæse oplysninger og foretage søgning i informationssystemet.«

b)

Følgende

stykke tilføjes:

»4.

Ud over de nationale enheder og personer, der er omhandlet i stk. 1, kan

kompetente myndigheder, der er udpeget hertil af medlemsstaterne, også

foretage

søgning i Europols informationssystem. Resultatet af søgningen vil imidlertid

kun angive, om de oplysninger, der anmodes om, findes i Europols

informationssystem. Yderligere oplysninger kan så fås via Europols nationale

enhed.

Meddelelse

om udpegede kompetente myndigheder, herunder senere ændringer heraf,

fremsendes

til Rådets Generalsekretariat, som offentliggør meddelelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

.«

6) I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

I

stk. 1 affattes indledningen således:

»1.

Hvis det er nødvendigt for at opfylde målsætningen i artikel 2, stk. 1, kan

Europol

med henblik på specifikke analyseopgaver i andre databaser foruden

personoplysninger lagre, ændre og anvende oplysninger om strafbare

handlinger,

der henhører under Europols kompetence, herunder de hermed forbundne

strafbare

handlinger, jf. artikel 2, stk. 3, andet afsnit, som vedrører:«

b)

Stk.

2, nr. 1), affattes således:

»1)

Analytikere og andet personale ved Europol, der udpeges af Europols

direktion.«

c)

Efter

stk. 2, nr. 2), indsættes følgende afsnit: »Kun analytikere har beføjelse til

at indlæse oplysninger i den pågældende database og ændre sådanne

oplysninger.

Alle deltagere kan søge oplysninger i databasen.«

d)

Stk.

5 affattes således:

»5.

Hvis Europol i medfør af EU-retsakter eller internationale juridiske

instrumenter har ret til at foretage elektronisk datasøgning i andre

informationssystemer, må Europol indhente personoplysninger ad denne vej,

hvis

det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver i henhold til artikel 3,

stk. 1, nr. 2). De gældende bestemmelser i sådanne EU-retsakter eller

internationale juridiske instrumenter regulerer Europols anvendelse af disse

oplysninger.«

e)

I

stk. 8 affattes andet punktum således:

»Videregivelse

eller operationel anvendelse af meddelte oplysninger besluttes af den

medlemsstat,

der har videregivet oplysningerne til Europol. Hvis det ikke kan fastslås,

hvilken medlemsstat der har videregivet oplysningerne til Europol, træffes

beslutningen om videregivelse eller operationel anvendelse af oplysningerne

af

analysedeltagerne. En medlemsstat eller en ekspert, der tilknyttes en

igangværende analyse, må navnlig ikke videregive eller anvende oplysninger,

uden at den oprindeligt berørte medlemsstat på forhånd har givet sit samtykke

hertil.«

f)

Følgende

stykke indsættes:

»9.

Europol kan indbyde eksperter fra tredjelande eller eksterne organisationer,

jf. stk. 4, til at deltage i analysegruppens aktiviteter, såfremt:

1)

der

er indgået en aftale mellem Europol og vedkommende tredjeland eller eksterne

organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger,

herunder videregivelse af personoplysninger, samt om fortroligheder af de

udvekslede oplysninger

2)

deltagelsen

af eksperter fra det pågældende tredjeland eller den pågældende eksterne

organisation

er i medlemsstaternes interesse

3)

tredjelandet

eller den eksterne organisation er direkte berørt af analysearbejdet, og

4)

alle

deltagerne, jf. stk. 2, godkender, at også eksperter fra tredjelandet eller

den

eksterne organisation deltager i analysegruppens aktiviteter.

Eksperter

fra et tredjeland eller en ekstern organisation kan deltage i en

analysegruppens aktiviteter, såfremt der er indgået en aftale mellem Europol

og

vedkommende tredjeland eller eksterne organisation. Bestemmelserne om sådanne

aftaler fastlægges af Styrelsesrådet med to tredjedeles flertal af dets

medlemmer.

De

nærmere aftaler mellem Europol og tredjelande eller eksterne organisationer

forelægges for den i artikel 24 omhandlede fælles kontrolinstans, der kan

fremsætte

alle de bemærkninger, den finder nødvendige, for Styrelsesrådet.«

7) Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Oprettelsesbestemmelser

1. For hver database med personoplysninger, som Europol

fører med henblik på at udføre sine opgaver, jf. artikel 10, skal Europol i

oprettelsesbestemmelserne fastlægge følgende:

1)

databasens

betegnelse

2)

formålet

med databasen

3)

den

personkreds, man agter at indsamle oplysninger om

4)

arten

af de oplysninger, der skal lagres, og eventuelt de strengt nødvendige

oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i Europarådets

konvention af 28. januar 1981

5)

de

forskellige typer af personoplysninger, der giver adgang til databasen

(adgangskrav)

6)

overdragelse

eller indlæsning af de oplysninger, der skal lagres

7)

betingelserne

for videregivelse af personoplysninger, der er lagret i en database, herunder

til hvilke modtagere og efter hvilken procedure

8)

frister

for gennemgang af lagrede oplysninger og for lagring af oplysninger

9)

registreringsmetode

(logning).

2. Styrelsesrådet og den fælles kontrolinstans, der er

omhandlet i artikel 24, underrettes straks af Europols direktør om

oprettelsesbestemmelserne vedrørende databasen og modtager sagsakterne.

Den fælles kontrolinstans kan over for Styrelsesrådet

fremsætte de bemærkninger, den måtte finde nødvendige. Europols direktør kan

anmode den fælles kontrolinstans om at fremsætte sådanne bemærkninger inden

for

en vis tidsfrist.

3. Styrelsesrådet kan til enhver tid pålægge Europols

direktør at ændre oprettelsesbestemmelserne eller lukke databasen.

Styrelsesrådet træffer beslutning om, fra hvilken dato en sådan ændring eller

lukning får virkning.

4. Databasen må højst oprettes for tre år. Europol

tager dog, inden den tre-årige periode udløber, stilling til, om det er

nødvendigt at opretholde databasen. Hvis formålet med databasen gør det

absolut

påkrævet, kan Europols direktør give ordre til at opretholde databasen i

yderligere tre år. Den procedure, der skal følges i sådanne tilfælde, fremgår

af stk. 1-3.«

8) Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Bestemmelser om

kontrol med søgninger

Europol indfører relevante kontrolmekanismer, der gør

det muligt at efterprøve lovligheden af søgningerne i de edb-baserede

datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6 og 6a.

De således indsamlede oplysninger må kun anvendes til

dette formål af Europol og de i artikel 23 og 24 omhandlede kontrolinstanser.

De skal slettes efter seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er

nødvendige for en igangværende kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere

bestemmelser for disse kontrolmekanismer efter høring af den fælles

kontrolinstans.«

9) Artikel 18 ændres således:

Stk. 1, nr. 3), affattes således:

»3. det er tilladt ifølge de generelle regler, jf. stk.

2. I disse regler kan der fastsættes mulighed for afvigelse fra nr. 2) i

undtagelsestilfælde, hvor Europols direktør anser det for strengt nødvendigt

at

videregive oplysningerne for at beskytte de berørte medlemsstaters væsentlige

interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller for at afværge

en

overhængende fare for kriminalitet. Europols direktør skal under alle

omstændigheder vurdere databeskyttelsesniveauet i det pågældende land eller

den

pågældende organisation med henblik på en afbalancering af dette niveau med

de

interesser, der er omhandlet ovenfor.«

10) Artikel 21, stk. 3, affattes således:

»3. Det skal hvert år undersøges, om det er nødvendigt

fortsat at lagre personoplysninger som omhandlet i artikel 10, stk. 1, og det

skal anføres, at en sådan undersøgelse har fundet sted. Lagring af sådanne

oplysninger i en database som omhandlet i artikel 12 må ikke overskride

databasens levetid.«

11) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

»4. Principperne i dette afsnit med hensyn til

databehandling finder ligeledes anvendelse på oplysninger i sagsakter.«

12) I artikel 24, stk. 6, ændres »Beretningen sendes

til Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union;«

til:

»Beretningen sendes til Europa-Parlamentet og Rådet;«

13) I artikel 26, stk. 3, udgår ordene: »og afsnit VI i

traktaten om Den Europæiske Union«.

14) I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a)

Nr.

1) affattes således:

»1)

medvirker

ved opstillingen af prioriteter for Europol med hensyn til bekæmpelse og

forebyggelse

af de former for grov international kriminalitet, der falder ind under

Europols

mandat (artikel 2, stk. 2)«

b)

Følgende

numre indsættes:

»3a)

medvirker

ved fastsættelse af betingelserne for behandling af oplysninger med henblik

på

at afgøre, om oplysningerne er relevante for Europols opgaver og således kan

lagres i de edb-baserede datasamlinger (artikel 6a)«

»4a)

fastsætter

med to tredjedeles flertal af medlemmerne reglerne for aftaler vedrørende

deltagelse af eksperter fra et tredjeland eller en ekstern organisation i en

analysegruppes aktiviteter (artikel 10, stk. 9))«

c)

Nr.

7) affattes således:

»7)

kan

pålægge Europols direktør at ændre en oprettelsesbestemmelse eller lukke

databasen (artikel 12, stk. 3))«

d)

Følgende

nummer tilføjes:

»14a)

vedtager

med to tredjedeles flertal af medlemmerne regler for adgang til

Europoldokumenter (artikel 32a)«

e)

Nr.

22) affattes således:

»medvirker

ved ændring af konventionen eller bilaget hertil (artikel 43)«

f)

Stk.

10 affattes således:

»10.

Under hensyn til de prioriteter, som Rådet fastsætter i overensstemmelse med

artikel 2, stk. 2, og opdateringen fra Europols direktør, som er nævnt i

artikel 29, stk. 3, nr. 6), vedtager Styrelsesrådet hvert år med

enstemmighed:

1)

en

almindelig beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år

2)

en

plan over Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes

operative behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol.

Beretningen

og planen forelægges Rådet, der tager den til efterretning og godkender den.

Rådet sender beretningen og planen til Europa-Parlamentet til orientering.«

15) I artikel 29, stk. 3

–

affattes

nr. 6) således:

»6)

regelmæssig

underretning af Styrelsesrådet om gennemførelsen af de prioriteter, der er

omhandlet

i artikel 2, stk. 2«

–

følgende punkt tilføjes:

»7)

enhver

anden opgave, der tildeles den pågældende ved denne konvention eller af

Styrelsesrådet.«

16) I artikel 30, stk. 1, udgår »afsnit VI i«.

17) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 32 a

Aktindsigt i

Europoldokumenter

Styrelsesrådet vedtager med to tredjedeles flertal af

medlemmerne på forslag af Europols direktør regler for aktindsigt i Europols

dokumenter for alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der

har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, under hensyntagen til de

principper

og begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om

aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, der er

vedtaget på grundlag af artikel 255 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske

Fællesskab.«

18) Artikel 34 affattes således:

»Artikel 34

Underretning af

Europa-Parlamentet

1. Rådet hører Europa-Parlamentet i henhold til den

høringsprocedure, der er omhandlet i traktaten om Den Europæiske Union,

vedrørende alle initiativer fra medlemsstaterne eller forslag fra

Kommissionen

med hensyn til vedtagelse af foranstaltninger som omhandlet i artikel 10,

stk.

1 og 4, artikel 18, stk. 2, artikel 24, stk. 7, artikel 26, stk. 3, artikel

30,

stk. 3, artikel 31, stk. 1, og artikel 42, stk. 2, samt i forbindelse med

eventuelle ændringer af denne konvention og bilaget hertil.

2. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan give

fremmøde i Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i forbindelse

med Europol. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan bistås af

Europols

direktør. Rådets formandskab eller dets repræsentant tager i forholdet til

Europa-Parlamentet hensyn til tavshedspligten og behovet for beskyttelse af

klassificerede oplysninger.

3. De i denne artikel fastsatte pligter gælder med

forbehold af de nationale parlamenters rettigheder og de almindelige

principper

for forbindelserne med Europa-Parlamentet i henhold til traktaten om Den

Europæiske Union.«

19) I artikel 35, stk. 4, tilføjes følgende:

»Den femårige finansplan sendes til Rådet. Rådet sender

den desuden til Europa-Parlamentet til orientering.«

20) I artikel 39, stk. 4, affattes det punktum, der

indledes med »Bruxelles-konventionen af ...« således:

»Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december

2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.«

21) I artikel 42 tilføjes følgende stykke:

»3. Europol etablerer og opretholder et tæt samarbejde

med Eurojust, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Europols

opgaver

og realiseringen af dens mål samt under hensyn til nødvendigheden af at undgå

unødvendigt dobbeltarbejde. De væsentligste elementer i dette samarbejde

fastlægges i en aftale, der etableres i overensstemmelse med denne konvention

og dens gennemførelsesforanstaltninger.«

22) I artikel 43 foretages følgende ændringer:

a)

I

stk. 1 udgår »artikel K.1, nr. 9, i«

b)

Stk.

3 affattes således:

»3.

Rådet kan imidlertid med enstemmighed, og efter at sagen er behandlet i

Styrelsesrådet, beslutte at ændre bilaget til denne konvention ved at tilføje

andre former for alvorlig international kriminalitet eller ændre

definitionerne.«

23) I bilaget foretages følgende ændringer:

a)

Første

afsnit affattes således:

»DET

I ARTIKEL 2

omhandlede

bilag

Liste

over andre former for grov international kriminalitet ud over de former, der

allerede er omhandlet i artikel 2, stk. 1, som Europol har kompetence til at

beskæftige sig med i overensstemmelse med Europols målsætning som fastsat i

artikel 2, stk. 1:«

b)

Afsnittet,

der indledes med »Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges Europol,

jf.

artikel 2, stk. 2,« udgår.

c)

I

det afsnit, der indledes med »De former for kriminalitet, der er omhandlet i

konventionens artikel 2, stk. 2,«, ændres »artikel 2, stk. 2,« til »artikel

2,

stk. 1,«.

d)

Følgende

led tilføjes efter »undertegnet i Strasbourg den 8. november 1990«:

»–

Ved ulovlig narkotikahandel forstås de

strafbare handlinger, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i FN's konvention

af 20. december 1988 mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer,

og

i de bestemmelser, der ændrer eller træder i stedet for nævnte konvention.«

24) I artikel 10, stk. 1 og 4, artikel 18, stk. 2,

artikel 29, stk. 1 og 6, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 1, artikel 35,

stk. 5 og 9, artikel 36, stk. 3, artikel 40, stk. 1, artikel 41, stk. 3,

artikel 42, stk. 2 og artikel 43, stk. 1, udgår ordene »efter proceduren i

afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

Artikel 2

1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet

for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der

efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage

protokollen.

3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den

dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse

af

retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske

Union,

har foretaget notifikation, jf. stk. 2.

Artikel 3

Hvis denne protokol træder i kraft i overensstemmelse

med artikel 2, stk. 3, før protokollen udarbejdet på grundlag af artikel 43,

stk. 1, i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) om ændring af artikel 2 i og bilaget til denne

konvention(1)

er trådt i kraft i overensstemmelse med dennes artikel

2, stk. 3, skal sidstnævnte protokol betragtes som ophævet.

___________

(1) EFT C 358 af 13.12.2000, s.

2.

Artikel 4

1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater,

der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på

datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af

Europol-konventionen

i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen

deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen

i

overensstemmelse med dennes artikel 46.

3. Teksten til protokollen på den tiltrædende

medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er

autentisk.

4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet

af den periode, som omhandles i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4,

træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor

protokollen træder i kraft, jf. artikel 2, stk. 3.

5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel

2, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel

46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2

omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den tiltrædende medlemsstat

Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i

overensstemmelse

med Europol-konventionens artikel 46.

Artikel 5

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union

er depositar for denne protokol.

2. Depositaren offentliggør i Den Europæiske Unions

Tidende en oversigt over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden

notifikation vedrørende denne protokol.

Hecho en Bruselas, el veintisiete de noviembre de dos

mil tres.

Udfærdiget i Bruxelles, den syvogtyvende november to

tusind og tre.

Geschehen zu Brüssel am siebenundzwanzigsten November

zweitausendunddrei.

'

Εγινε

στιζ

Βρυξέλλεζ,

οτιζ είκοσι

επτά

Νοεμβρίου

δύο χιλιάδεζ

τρία.

Done

at

Brussels

on the twenty-seventh day of

November in the year two thousand and three.

Fait à Bruxelles, le vingt-sept novembre deux mille

trois.

Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an seachtú lá is fiche de

Shamhain sa bhliain dhá mhile is a trí.

Fatto a Bruxelles, addì ventisette novembre duemilatre.

Gedaan te Brussel, de zevenentwintigste november

tweeduizenddrie.

Feito em Bruxelas, em vinte e sete de Novembro de dois

mil e três.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäseitsemäntenä

päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakolme.

Som skedde i Bryssel den tjugosjunde november

tjugohundratre.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Danmark tiltrådte i 1997 Europol-konventionen, der

indeholder bestemmelser om oprettelse af en europæisk politienhed med det

formål at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes politimyndigheder

inden

for en række nærmere definerede kriminalitetsformer. Konventionen indeholder

tillige regler om oprettelse af analysedatabaser og et informationssystem,

som

skal benyttes med henblik på at lette efterforskningen af de omfattede

kriminalitetsformer. Endelig indeholder konventionen regler om samarbejdet

mellem Europol og medlemsstaterne samt samarbejdet mellem Europol og

tredjelande og organisationer. Konventionen trådte i kraft den 1. oktober

1998,

og Europol påbegyndte sit virke den 1. juli 1999.

Europol-konventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr.

415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen (fremover

benævnt

Europol-loven).

Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige

ændringer og udbygninger af Europol-loven med henblik på, at Danmark kan

gennemføre de bestemmelser, som følger af tre tillægsprotokoller til

Europol-konventionen.

Det drejer sig for det første om en protokol af 30.

november 2000 (1. tillægsprotokol), som har til formål at udvide Europols

kompetence til generelt at omfatte ulovlig hvidvaskning af penge i

tilknytning

til alle former for forbrydelser.

For det andet tager lovforslaget sigte på at gennemføre en

protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol), som vil gøre det muligt

for

Europol at anmode medlemsstaterne om at indlede strafferetlig efterforskning

i

specifikke tilfælde, og som ligeledes vil muliggøre, at Europol kan deltage i

fælles efterforskningshold. Herudover indeholder tillægsprotokollen regler

vedrørende erstatningsansvar og immunitet i tilknytning til Europols

deltagelse

i fælles efterforskningshold.

Endelig omfatter lovforslaget – for det tredje – en

protokol af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol), som bl.a. medfører en

udvidelse af Europols mandat og opgaver, en mulighed for at medlemsstaterne

kan

lade andre kompetente myndigheder (end den nationale enhed) have direkte

kontakt med Europol, en øget fleksibilitet i reglerne om oprettelse af

analysedatabaser samt en forbedring af den demokratiske kontrol med Europol.

I tilknytning til gennemførelsen af de ovennævnte

protokoller foreslås der en mindre ændring af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om

ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af

straf

m.v., hvorved det – i lighed med, hvad der foreslås i relation til

Europol-ansatte – fastsættes, at klager over andre medlemsstaters

embedsmænds

adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark

behandles efter de samme regler, som gælder for behandlingen af klager over

dansk politipersonales adfærd.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget

samtykke til, at Danmark tiltræder de nævnte tillægsprotokoller til

Europol-konventionen. Det skal bemærkes, at Det Europæiske Råd i sin

erklæring

af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme har opfordret medlemsstaterne

til

at gennemføre de nævnte protokoller til Europol-konventionen inden december

2004.

2. Gældende ret

2.1. Lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse

af Europol-konventionen

Danmark undertegnede den 26. juli 1995 sammen med de øvrige

daværende medlemsstater konventionen om oprettelse af en europæisk

politienhed

(Europol-konventionen). Folketinget bemyndigede ved lov nr. 415 af 10. juni

1997 regeringen til at ratificere konventionen på Danmarks vegne (se

Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne, sp. 4939, 7571 og 8268, tillæg A,

sp. 3840 og 3792, tillæg B 1052 og 1501, tillæg C, sp. 595). Ratifikationen

fandt sted den 17. november 1997.

Europol-loven indeholder bestemmelser, der angår

gennemførelsen af konventionen i dansk ret, herunder udpegningen af national

kompetent myndighed (Rigspolitichefen, jf. lovens § 2, stk. 1) samt

national kontrolenhed (Datatilsynet, jf. lovens § 3, som suppleret ved

lov

nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger § 76,

stk. 7).

2.2. Europol-konventionen i hovedtræk

2.2.1. Europol-samarbejdet

Med Europol-konventionen oprettede Den Europæiske Unions

medlemsstater den europæiske politienhed »Europol«.

Formålet med Europol er at styrke samarbejdet mellem

EU-medlemsstaternes politimyndigheder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse

af

forskellige former for grov international kriminalitet. Det drejer sig i

første

omgang om ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive

materialer, menneskehandel, organiseret illegal indvandring og ulovlig handel

med stjålne køretøjer. Europols kompetence omfatter også forskellige former

for

strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte

kriminalitetsformer,

herunder hvidvaskning af penge.

Endvidere kan Rådet med enstemmighed udvide Europolsamarbejdet

til at omfatte en række andre kriminalitetsformer, der er anført i et bilag

til

konventionen. Det drejer sig om forskellige forbrydelser mod personers liv og

legeme og mod den personlige frihed. Hertil kommer en række

formueforbrydelser

som f.eks. organiseret tyveri, falskmøntneri og bestikkelse. Endelig nævner

bilaget forskellige former for ulovlig handel og miljøkriminalitet. Ved

rådsafgørelse af 6. december 2001 udvidede Rådet Europols mandat til at

omfatte

alle de kriminalitetsformer, der er anført i bilaget til

Europol-konventionen.

Rådsafgørelsen fik virkning fra den 1. januar 2002.

Konventionen finder anvendelse, når der er konkrete

indicier for, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, hvis

aktiviteter berører mindst to medlemsstater på en måde, der på grund af de

strafbare handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra

medlemsstaternes side påkrævet, jf. i det hele konventionens artikel 2.

2.2.2. Europols opgaver

Europol har navnlig til opgave at lette den politimæssige

efterforskning gennem etablering af et system for udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaternes politimyndigheder til brug for bekæmpelsen af grov

international kriminalitet. Desuden kan Europol foretage analyser til støtte

for de enkelte landes efterforskninger. Der henvises til konventionens

artikel

3, stk. 1.

Europol har endvidere til opgave at uddybe den

specialviden, som medlemsstaterne bruger i forbindelse med politimæssig

efterforskning, at stille strategiske efterretninger til rådighed og at

udarbejde generelle situationsrapporter, jf. konventionens artikel 3,

stk. 2.

Endelig kan Europol støtte medlemsstaterne med rådgivning

og forskning vedrørende uddannelse, metoder til kriminalitetsforebyggelse og

politimæssig efterforskning samt kriminaltekniske og kriminologiske metoder,

jf. konventionens artikel 3, stk. 3.

Europol har ikke kompetence til at udøve politimyndighed i

de enkelte lande.

2.2.3. Europols registre

Til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen skal

Europol føre en række registre, jf. konventionens artikel 6.

Det drejer sig for det første om et

informationssystem

, der vil gøre det praktisk muligt at anvende de

oplysninger, som medlemsstaterne og Europol er i besiddelse af. Oplysninger i

informationssystemet vedrører personer, som er dømt eller mistænkes for at

have

begået kriminalitet, der henhører under Europols kompetence.

Informationssystemet

omfatter endvidere personer, om hvem der er en berettiget formodning om, at

de

vil begå en sådan kriminalitet. Personoplysningerne må kun omfatte den

registreredes navn og eventuelt kaldenavn, fødselsdato og fødested,

nationalitet, køn og andre kendetegn, som kan tjene til at identificere

personen.

Herudover må informationssystemet indeholde oplysninger vedrørende de

pågældende

personers strafbare handlinger, gerningstidspunktet og gerningssted, midler,

som er benyttet ved strafbare handlinger, de sagsbehandlende tjenestesteder,

mistanke om medlemskab af en kriminel organisation samt om tidligere straffe,

hvis de vedrører strafbare handlinger, der omfattes af Europols kompetence.

Lagring, ændring og anvendelse af oplysninger i

informationssystemet er betinget af, at oplysningerne er nødvendige for

udførelsen af Europols opgaver. Hvis sagen mod den pågældende person

indstilles

endeligt, eller hvis vedkommende frikendes, skal de oplysninger, som denne

afgørelse vedrører, slettes. Der henvises i det hele til konventionens

artikel

8.

Retten til at indlæse og foretage søgninger i

informationssystemet er forbeholdt de nationale enheder (i Danmark

Rigspolitichefen), forbindelsesofficererne samt Europols direktør,

vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte. Det er tilladt at foretage

søgning, hvis dette er nødvendigt for udførelsen af en konkret opgave og sker

i

overensstemmelse med medlemsstatens nationale lovgivning og konventionens

regler, jf. nærmere konventionens artikel 9.

Europol kan endvidere oprette såkaldte

analysedatabaser

til brug for den politimæssige efterforskning i

medlemsstaterne. Analysedatabaserne kan indeholde oplysninger om mistænkte og

dømte og deres eventuelle kontakt- og ledsagepersoner samt om eventuelle

vidner, ofre og personer, der kan give oplysninger om de pågældende strafbare

handlinger. Registrering må kun finde sted, hvis den er nødvendig for

opfyldelse af Europols formål. Kun særlige ansatte ved Europol har beføjelse

til at indlæse og søge i analysedatabaserne. Der skal udstedes nærmere regler

om analysedatabaserne (generelle registerforskrifter), jf. artikel 10,

stk. 1, sidste led. Sådanne regler er udstedt ved Rådets retsakt af 3.

november 1998 om vedtagelse af bestemmelser for Europol-analysedatabaser.

Efter anmodning fra Europol eller på eget initiativ

videregiver de nationale enheder til Europol alle oplysninger, der er

nødvendige for udførelsen af denne del af Europols opgaver. Medlemsstaterne

skal dog kun videregive oplysningerne, såfremt de også efter national ret i

vedkommende medlemsstat må behandles med henblik på forebyggelse, bekæmpelse

eller analyse af strafbare handlinger.

Hvis Europol har behov for yderligere informationer, kan

Europol tillige anmode EU-institutioner, tredjelande, internationale

organisationer og Interpol om at meddele Europol oplysninger, som er

nødvendige

for udførelsen af denne del af Europols opgaver.

Hvis en analyse er af generel og strategisk karakter, har

samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer adgang til

resultaterne, herunder de rapporter, som Europol udarbejder. Indeholder en

database analyser vedrørende konkrete efterforskningssager, er det alene de

medlemsstater, der er berørt af oplysningerne, som har adgang til

oplysningerne

i analysedatabasen. En medlemsstat, der får adgang til en igangværende

analyse,

må hverken videregive eller anvende oplysningerne uden forudgående samtykke

fra

de medlemsstater, der først og fremmest er berørt. Der henvises til

konventionens artikel 10.

Analysedatabaserne kombineres med et

indekssystem

, der i stikordsform angiver indholdet af analysesystemet.

Det er ikke muligt for medlemsstaterne at søge på indekssystemet på en sådan

måde, at der kan foretages sammenkædninger eller drages konklusioner med

hensyn

til databasernes indhold. Der henvises til konventionens artikel 11.

Konventionen indeholder nærmere regler om behandling af

oplysninger, herunder om beskyttelse og sikring af personoplysninger i

Europols

registre og om rettelse og sletning i registrene. Efter artikel 20 skal

oplysninger

i Europols registre, som er ukorrekte eller i strid med konventionen, rettes

eller slettes. Pligten til at rette og slette oplysninger omfatter også

modtagere af de pågældende oplysninger.

Hvis det viser sig, at en sagsakt som helhed eller

oplysninger i en sagsakt, som Europol ligger inde med, ikke længere er

nødvendig for udførelsen af Europols opgaver, eller hvis oplysningerne som

helhed er i strid med konventionen, skal sagsakterne eller oplysningerne

tilintetgøres, medmindre tilintetgørelse vil skade væsentlige interesser for

den registrerede, jf. konventionens artikel 22.

Europol lagrer kun oplysninger i databaser så længe, det er

nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Det skal senest tre år efter

indlæsningen undersøges, om det er nødvendigt fortsat at opbevare de

pågældende

oplysninger. Personoplysninger vedrørende mistænkte og dømte må højst lagres

tre år i analysedatabaserne i overensstemmelse med art. 21, stk. 3. Der

henvises i det hele til konventionens artikel 21.

Europol skal herudover bl.a. overholde principperne i

Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte

menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og

anbefaling

R (87) 15 af 17. september 1987 om politiets anvendelse af personoplysninger.

Supplerende regler om datasikkerhed, databeskyttelse og klassifikation af

oplysninger i Europol er udstedt i medfør af konventionen, herunder navnlig

Rådets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser om

sikkerhedsbeskyttelse

af Europol-oplysninger.

Europol kan videregive lagrede personoplysninger til

tredjelande og eksterne organisationer, hvis dette er nødvendigt for i de

enkelte tilfælde at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der henhører under

Europols kompetence, og vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et

tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Hvis Europol har modtaget de

pågældende

oplysninger fra en medlemsstat, må Europol kun videregive oplysningerne, hvis

den pågældende medlemsstat giver sit samtykke hertil. Stammer oplysningerne

ikke fra en medlemsstat, skal Europol sikre sig, at videregivelse ikke

forhindrer en medlemsstat i at udføre opgaver, der henhører under dens

kompetence, og at videregivelsen ikke bringer medlemsstatens sikkerhed eller

offentlige orden i fare eller på anden måde risikerer at skade den. Der

henvises til konventionens artikel 18. Endvidere kan der henvises til Rådets

retsakt

af 3. november 1998 om fastsættelse af regler for Europols eksterne

forbindelse

med tredjelande og organisationer, der ikke er tilknyttet Den Europæiske

Union.

Konventionen indeholder endvidere regler om registreredes

egenacces (registerindsigt) hos Europol. Retten til egenacces afgøres som

udgangspunkt i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor

vedkommende

gør den gældende. Europol kan dog afslå udlevering af registeroplysninger,

hvis

det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver behørigt, for at

beskytte medlemsstaternes sikkerhed, den offentlige orden eller for at

bekæmpe

strafbare handlinger, eller for at beskytte tredjemands rettigheder og

friheder. Der henvises til konventionens artikel 19.

Endvidere indeholder konventionen regler om erstatning for

skader, der påføres en person på grund af retligt eller faktisk ukorrekte

oplysninger, som er lagret i eller behandlet af Europol, jf. konventionens

artikel 38.

2.2.4. Europols organisation

Europol, der har status som en juridisk person, har

hjemsted i Haag. Europol ledes af en direktør, der udnævnes af Rådet, jf.

konventionens artikel 29. Endvidere er der oprettet som øverste myndighed et

såkaldt Styrelsesråd. Styrelsesrådet, som består af en repræsentant fra hver

medlemsstat, medvirker ved udformningen af de nødvendige

gennemførelsesbestemmelser til konventionen og træffer en række overordnede

beslutninger

vedrørende Europols løbende organisation. Der henvises til konventionens

artikel 28.

Endelig har Europol-konventionen en uafhængig fælles

kontrolinstans (Den Fælles Kontrolinstans), som overvåger Europols virksomhed

for at sikre, at registrerede personers rettigheder ikke krænkes ved lagring,

behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er i besiddelse af.

Enhver

kan anmode Den Fælles Kontrolinstans om at undersøge, om de oplysninger om

vedkommende, som Europol er i besiddelse af, er lagret og indsamlet samt

behandles og anvendes på lovlig vis. Den Fælles Kontrolinstans består af

højst

to medlemmer fra hver medlemsstat, jf. konventionens artikel 24. Disse

medlemmer udpeges af den nationale kontrolenhed, jf. konventionens artikel

23,

som har til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at

overvåge lovligheden af den pågældende medlemsstats indlæsning, søgning samt

videregivelse af personoplysninger til Europol, samt at sikre at den

registreredes rettigheder ikke krænkes herved. Som det fremgår af

Europol-lovens § 3, er Registertilsynet (nu Datatilsynet) den danske

nationale kontrolenhed.

2.2.5. Danske politimyndigheders kontakt med

Europol

Efter konventionen skal forbindelsen mellem dansk politi og

Europol ske gennem en såkaldt national enhed, jf. konventionens artikel 4.

Den nationale enhed skal navnlig videregive oplysninger til

Europol med henblik på lagring i Europols registre og meddele Europol de

oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Endvidere

skal den nationale enhed udnytte og videregive oplysninger fra Europol til

brug

for de nationale politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmode

Europol om rådgivning, oplysninger og analyser.

Hver national enhed skal udstationere mindst en

forbindelsesofficer ved Europol, jf. konventionens artikel 5.

Forbindelsesofficererne bidrager til udveksling af oplysninger mellem de

nationale enheder ved at videregive oplysninger fra deres respektive

nationale

enheder til Europol og fra Europol til deres nationale enheder. De

samarbejder

med Europols personale, ligesom de har adgang til at søge oplysninger i

Europols edb-baserede datasamlinger i overensstemmelse med konventionens

bestemmelser. Forbindelsesofficerernes forhold reguleres – medmindre

andet er

fastsat i konventionen – af reglerne i det medlemsland, hvorfra de er

udsendt.

I forbindelse med gennemførelsen af Europol-konventionen i

dansk ret er det fastsat, at Rigspolitichefen udpeges som dansk national

enhed

efter konventionens artikel 4, jf. Europol-lovens § 2, stk. 1.

3. Indholdet af tillægsprotokollerne til

Europol-konventionen

Der er mellem medlemsstaterne opnået enighed om tre

protokoller (af henholdsvis 30. november 2000, 28. november 2002 og 27.

november 2003) om ændring af Europol-konventionen.

Tillægsprotokollerne er undertegnet af medlemsstaterne, men

er endnu ikke trådt i kraft, idet ikke alle medlemsstater på nuværende

tidspunkt har tiltrådt (ratificeret) protokollerne.

Tillægsprotokollerne indebærer en række ændringer i

Europol-konventionen. Disse ændringer beskrives i det følgende under pkt.

3.1.-3.3., idet vægten i den forbindelse er lagt på at redegøre for de

materielle

ændringer af de nuværende regler for Europols virksomhed. For så vidt angår

de

mere tekniske ændringer, som følger af protokollerne, kan der nærmere

henvises

til bilagene 2-4 til Europol-loven, således som disse er affattet i bilag 1

til

dette lovforslag.

3.1. Betydningen af protokollen af 30. november

2000 (1. tillægsprotokol)

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2. omfatter det nuværende

Europolsamarbejde en række nærmere angivne kriminalitetsformer, jf.

konventionens artikel 2 og Rådets afgørelse af 6. december 2001, hvorved

Europols mandat er udvidet til at omfatte alle de kriminalitetsformer, der er

anført i bilaget til konventionen.

Europols kompetence omfatter også forskellige former for

strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte

kriminalitetsformer, herunder bl.a. hvidvaskning af penge, jf. konventionens

artikel 2, stk. 3.

Med 1. tillægsprotokol til Europol-konventionen udvides

Europols mandat på hvidvaskningsområdet, idet Europol fremover generelt skal

kunne beskæftige sig med sager om hvidvaskning af penge, dvs. uanset hvilken

type strafbart forhold det hvidvaskede udbytte stammer fra.

Europols kompetence til at beskæftige sig med strafbare

handlinger, der har forbindelse med de kriminalitetsformer, der er omfattet

af

Europols mandat, jf. konventionens artikel 2, stk. 3, skal dog efter

protokollen ikke omfatte førforbrydelser i forhold til hvidvaskning af penge,

hvis der er tale om en forbrydelse (i de berørte medlemsstater), som i øvrigt

ikke falder inden for Europols mandat.

Der henvises herved til

protokollens

artikel 1

(forslagene til ændringer af artikel 2, stk. 2, første

afsnit, og artikel 2, stk. 3, første afsnit, til Europol-konventionen).

1. tillægsprotokol indeholder herudover i

artikel 2-4

nogle tekniske ændringer i

bilaget til Europol-konventionen samt bestemmelser om bl.a. notifikation og

ikrafttræden af protokollen i medlemsstaterne. Det følger bl.a. af

protokollens

artikel 2, stk. 3, at den træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor

den

sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om

udarbejdelse af protokollen var medlem af EU, har foretaget notifikation.

Det bemærkes, at 1. tillægsprotokol til

Europol-konventionen ikke har nogen selvstændig betydning efter vedtagelsen

af

protokollen af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol), jf. nærmere nedenfor

under pkt. 3.3. Af den 3. tillægsprotokol (artikel 3) følger i øvrigt, at

hvis

den træder i kraft, før den 1. tillægsprotokol er trådt i kraft, skal

sidstnævnte protokol betragtes som ophævet. Det er imidlertid usikkert, om

dette vil ske, og Justitsministeriet har derfor fundet, at det – i

forbindelse

med gennemførelsen af 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen – også

bør

fastsættes i Europol-loven, at den 1. tillægsprotokol gælder her i landet.

Der

henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.2. Betydningen af protokollen af 28. november

2002 (2. tillægsprotokol)

3.2.1. Europols deltagelse i fælles

efterforskningshold

Med konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i

straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater

(EU-retshjælpskonventionen) og rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om fælles

efterforskningshold er der på EU-plan vedtaget regler om oprettelse af fælles

efterforskningshold.

Reglerne er – i det omfang de har nødvendiggjort ændringer

i dansk ret – gennemført ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet

og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., som trådte i kraft den 1.

juli 2002. Danmark har efterfølgende tiltrådt EU-retshjælpskonventionen.

Reglerne i EU-retshjælpskonventionen og i rammeafgørelsen

om oprettelse af fælles efterforskningshold indebærer bl.a., at de kompetente

myndigheder i to eller flere medlemsstater ved en fælles aftale kan oprette

fælles efterforskningshold med henblik på strafferetlig efterforskning i en

eller flere af de medlemsstater, der opretter holdet. Fælles

efterforskningshold kan især oprettes, hvis en medlemsstats efterforskning af

strafbare handlinger nødvendiggør en vanskelig og krævende efterforskning,

der

har forbindelse til andre medlemsstater, eller hvis flere medlemsstater er i

færd med at efterforske strafbare handlinger, der som følge af sagens

omstændigheder kræver, at de berørte medlemsstater koordinerer og afstemmer

deres indsats.

I den udstrækning der er hjemmel herfor i den nationale ret

i de berørte medlemsstater eller i eventuelle juridiske instrumenter, der

finder anvendelse mellem dem, kan det aftales, at andre end repræsentanter

for

de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der opretter det fælles

efterforskningshold, kan deltage i holdets arbejde. Der kunne f.eks. være

tale

om embedsmænd fra organer, der er oprettet i medfør af Traktaten, jf.

EU-retshjælpskonventionens artikel 13, stk. 12, og rammeafgørelsens

artikel 1, stk. 12.

Med de nævnte regler i EU-retshjælpskonventionen og

rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold er der således åbnet mulighed

for, at Europol kan deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion.

Europols deltagelse i et fælles efterforskningshold vil bl.a. kunne være

relevant, hvis Europol forud for oprettelsen af det fælles

efterforskningshold

har deltaget aktivt i efterforskningen og på den baggrund har indgående

kendskab til den konkrete sag.

Rådet har i en henstilling af 30. november 2000 til

medlemsstaterne vedrørende Europols støttefunktion for fælles

efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne – hvori der bl.a.

henvises til

EU-retshjælpskonventionen – henstillet til medlemsstaterne, at de under

iagttagelse af Europol-konventionen og dens gennemførelsesforordninger fuldt

ud

udnytter Europols muligheder for at udøve en støttefunktion for fælles

efterforskningshold. Efter henstillingen vil Europol via de nationale enheder

kunne yde støtte til fælles efterforskningshold i overensstemmelse med

Europol-konventionen, særlig artikel 3 og 4,

ved

at stille sit kendskab

til kriminelle miljøer til rådighed for fælles efterforskningshold,

ved

at bistå den operative koordinering af fælles efterforskningshold ved at

lette

informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne,

ved

at yde teknisk

rådgivning til fælles efterforskningshold, og

ved

at medvirke ved

analysen af de strafbare handlinger.

Europol har derimod efter Europol-konventionen ikke

mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold, jf. herved

konventionens

artikel 3, som er nærmere omtalt ovenfor under pkt. 2.2.2.

En sådan mulighed etableres imidlertid efter 2.

tillægsprotokol til Europol-konventionen, idet protokollen indebærer, at

Europols opgaver efter konventionens artikel 3 udvides til også at omfatte

deltagelse i fælles efterforskningshold i en støttefunktion, jf. herved

protokollens artikel 1, nr. 1, nr. 2, litra

a, og nr. 3

(forslagene til ny artikel 1, nr. 6, ny artikel

3 a, og ny artikel 28, stk. 1, nr.

1 a, til Europol-konventionen).

Af disse bestemmelser følger det således, at

Europol-personale kan deltage i fælles efterforskningshold i en

støttefunktion,

herunder i de hold, der oprettes i henhold til EU-retshjælpskonventionen

eller

rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold, jf. ovenfor, såfremt disse

hold

foretager efterforskning af strafbare handlinger, som falder ind under

Europols

beføjelser i henhold til Europol-konventionens artikel 2.

Europol-personale kan inden for rammerne af lovgivningen i

den medlemsstat, hvor det fælles efterforskningshold opererer, og i henhold

til

en aftale mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de

medlemsstater, der deltager i det fælles efterforskningshold, bistå i alle

aktiviteter og udveksle oplysninger med alle medlemmer af det fælles

efterforskningshold. Europol-ansatte deltager dog ikke i tvangsindgreb.

Den administrative gennemførelse af Europol-personalets

deltagelse i et fælles efterforskningshold fastlægges som nævnt i en aftale

mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der

deltager i det fælles efterforskningshold. Dette sker under inddragelse af de

nationale enheder. De bestemmelser, der skal finde anvendelse på sådanne

aftaler, fastsættes af Europols Styrelsesråd, der træffer afgørelse med et

flertal på to tredjedele af medlemmerne.

Europol-ansatte, som deltager i fælles efterforskningshold,

udfører – under hensyntagen til den nævnte aftale – deres opgaver

under ledelse

af holdets leder (som er udpeget af den medlemsstat, på hvis område

efterforskningsholdet

opererer). Når der bortses herfra, gælder det i øvrigt fortsat, at

Europol-personale ikke må søge eller modtage instruktioner fra nogen, der

ikke

er tilknyttet Europol, jf. nærmere konventionens artikel 30.

Europol-personale kan i overensstemmelse med den

administrative aftale have direkte forbindelse med medlemmerne af det fælles

efterforskningshold og videregive oplysninger fra dele af de edb-baserede

datasamlinger,

jf. konventionens artikel 6, til medlemmerne og udlånte medlemmer af det

fælles

efterforskningshold i henhold til Europol-konventionen. I tilfælde af direkte

forbindelser underrettes de nationale enheder i de medlemsstater, der er

repræsenteret i holdet, og i de medlemsstater, som har givet oplysningerne,

herom af Europol.

Oplysninger, der indhentes af Europol-ansatte, som deltager

i fælles efterforskningshold, kan med samtykke fra den medlemsstat, der

videregiver oplysningerne, og på dennes ansvar indgå i enhver af

edb-systemets

dele på de betingelser, der er fastsat i konventionen.

Under udførelsen af de fælles efterforskningsholds

operationelle opgaver er Europol-personale omfattet af den nationale

lovgivning

i den medlemsstat, hvori de opererer, og sidestillet med personer, der

udfører

lignende funktioner, for så vidt angår strafbare handlinger, der måtte blive

begået mod eller af dem. Når Europol-ansatte deltager i fælles

efterforskningshold, er de således ikke omfattet af den immunitet, som de i

deres ansættelse i øvrigt er omfattet af. Eventuelle straffesager mod

Europol-ansatte

vedrørende forhold begået i forbindelse med deltagelse i fælles

efterforskningshold vil således skulle behandles efter reglerne i

retsplejelovens

kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig

bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 1), hvorefter

bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige

myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv også

finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af Europol-ansatte under

udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel

3 a, jf. herved lovforslaget § 1,

nr. 5.

Protokollen indeholder endvidere i

artikel 1, nr. 2, litra c, og nr. 3

(forslagene til en ny artikel

28, stk. 1, nr.

21 a,

og ny artikel

39 a

til Europol-konventionen) bestemmelser, hvorefter den medlemsstat, på hvis

område

Europol-personale måtte forvolde skade under udførelsen af operationelle

opgaver i tilknytning til fælles efterforskningshold, har samme

erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville have for skader forvoldt

af

dens egne myndigheder. Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat,

godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i

skadeserstatning til skadelidte eller dennes arvinger mv. Uoverensstemmelser

mellem vedkommende medlemsstat og Europol om det principielle i godtgørelsen

eller erstatningens omfang forelægges Styrelsesrådet, som træffer afgørelse

med

to tredjedeles flertal.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig

bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 2), hvoraf det

følger, at forvolder Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark

efter

konventionens artikel

3 a

skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen

af justitsministeren, jf. herved lovforslaget § 1, nr. 5.

Det bemærkes, at det ved

protokollens artikel 2

(forslaget til ny artikel 8, stk. 4,

til protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af

Europols organer samt Europols vicedirektører og personale) er præciseret, at

Europol-personale i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i tilknytning

til deltagelse i fælles efterforskningshold ikke nyder immunitet efter

protokollens artikel 8, stk. 1, litra a, jf. artikel 17, stk. 2,

hvorefter Europol-personalet bl.a. fritages for retsforfølgning for

handlinger

foretaget i embeds medfør.

For så vidt angår eventuelle klager over Europol-ansattes

adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold her i

landet,

har Justitsministeriet – i lyset af det høringssvar, som er modtaget fra

Rigsadvokaten – overvejet, om sådanne klager bør behandles i det danske

klagesystem, dvs. efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.

Justitsministeriet finder ligesom Rigsadvokaten, at dette bør være tilfældet,

idet Europol-ansatte, som deltager i fælles efterforskningshold i Danmark, er

under ledelse af en dansk politimand, og idet dispositioner som led i

efterforskningen sker efter dansk ret og vil kunne påklages i det danske

klagesystem.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig

bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 3), hvorefter

klager

over Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens

artikel

3 a

behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d, jf. herved

lovforslagets § 1, nr. 5.

I tilknytning hertil foreslås der endvidere en ændring af

lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om

konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international

fuldbyrdelse

af straf m.v., således at også klager over andre medlemsstaters embedsmænds

adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark

kan

behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Der henvises

til

lovforslagets § 2.

En eventuel disciplinærsag vil fortsat skulle behandles af

Europol eller af den pågældende anden medlemsstats kompetente myndighed.

3.2.2. Anmodninger fra Europol om at indlede

efterforskning

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2.2. har Europol i dag

navnlig til opgave at sikre og lette informationsudvekslingen mellem

medlemsstaterne og i forhold til Europol samt indsamle, kombinere og

analysere

oplysninger og efterretninger, jf. i øvrigt nærmere Europol-konventionens

artikel 3.

Europol har efter konventionen ikke som sådan nogen

initiativret over for medlemsstaternes kompetente myndigheder, idet Europol

mere har en rolle som støttefunktion i forhold til disse.

Rådet har imidlertid i en henstilling af 28. september 2000

til medlemsstaterne vedrørende anmodninger fra Europol om at indlede

efterforskninger i specifikke tilfælde bl.a. henstillet til, at

medlemsstaterne

bør behandle enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller

samordne efterforskninger i specifikke tilfælde og tage sådanne anmodninger

op

til velvillig overvejelse.

Henstillingen er ikke af bindende karakter, og

medlemsstaterne forpligtes således ikke heraf.

Med 2. tillægsprotokol

artikel

1, nr. 1, og nr. 2, litra b

(forslagene til ny artikel 3, stk. 1, nr.

7, og ny artikel 3 b), pålægges medlemsstaterne imidlertid visse

forpligtelser

i relation til anmodninger fra Europol om at indlede efterforskning. I de

nævnte bestemmelser fastsættes det således, at medlemsstaterne skal behandle

enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne

efterforskninger i specifikke tilfælde og skal tage sådanne anmodninger op

til

velvillig overvejelse. Dette vil bl.a. kunne tænkes at ske i et tilfælde,

hvor

en given kriminel aktivitet formodes at stamme fra en medlemsstat, som ikke

selv berøres direkte af den pågældende kriminalitet, eller ikke selv har

opdaget den pågældende kriminalitet, og hvor der på den baggrund ikke er

iværksat en politimæssig efterforskning.

Europol skal underrettes om, hvorvidt den anmodede

efterforskning indledes.

Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder beslutter ikke

at efterkomme en anmodning fra Europol, underretter de Europol om deres

beslutning og begrunder den, medmindre de ikke kan anføre nogen begrundelse,

fordi dette ville være til skade for væsentlige nationale

sikkerhedsinteresser

eller bringe igangværende efterforskninger eller personers sikkerhed i fare.

Når Europol fremsætter en anmodning om at indlede efterforskning,

underretter Europol Eurojust herom på grundlag af en samarbejdsaftale, der

skal

indgås med Eurojust. En sådan aftale er færdigforhandlet og er godkendt af

Rådet den 29. april 2004.

3.2.3. Notifikation og ikrafttrædelse mv.

2. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder i

artikel 3-5 en række bestemmelser om bl.a. notifikation og ikrafttræden af

protokollen i medlemsstaterne.

I lighed med 1. tillægsprotokol, jf. ovenfor under pkt.

3.1., følger det bl.a. af protokollens artikel 3, stk. 3, at den træder

i

kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater, som på

tidspunktet

for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af protokollen var medlem

af

EU, har foretaget notifikation.

3.3. Betydningen af protokollen af 27. november

2003 (3. tillægsprotokol)

3.3.1. Europols mandat og opgaver

3.3.1.1. Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2.1. har Europol

til formål at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente

myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme,

ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international organiseret

kriminalitet.

Europol skal i første omgang beskæftige sig med

forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med

nukleare og radioaktive materialer, menneskesmugling, menneskehandel og

ulovlig

handel med stjålne motorkøretøjer, jf. Europol-konventionens artikel 2. Der

er

dog i tilknytning til artikel 2 udarbejdet et bilag indeholdende en liste

over

en række andre kriminalitetsformer, som Rådet kan beslutte, at Europol

tillige

skal beskæftige sig med. Rådet har ved en afgørelse af 6. december 2001

besluttet, at Europol kan beskæftige sig med samtlige de kriminalitetsformer,

der fremgår af bilaget.

Rådet kan i henhold til Europol-konventionens artikel 43,

stk. 3, efter proceduren i Traktaten om den Europæiske Union (TEU)

afsnit

VI udvide, ændre eller supplere definitionerne af de former for kriminalitet,

der omhandles i bilaget.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres der

ikke grundlæggende ved Europols mandat, således som dette fremgår af

konventionens artikel 2. Europol vil således også fremover som udgangspunkt

skulle beskæftige sig med de samme kriminalitetsformer som i dag.

Europols mandat i relation til hvidvaskning udvides dog i

overensstemmelse med, hvad der også følger af 1. tillægsprotokol til

Europol-konventionen, jf. ovenfor under pkt. 3.1. Endvidere åbnes der –

som

noget centralt – mulighed for, at Rådet med enstemmighed, og efter at

sagen er

behandlet i Styrelsesrådet, vil kunne beslutte at ændre bilaget til

konventionen ved at tilføje andre former for alvorlig international

kriminalitet eller ændre definitionerne. Europols mandat vil dermed løbende

kunne tilpasses udviklingen i den grove internationale kriminalitet, idet der

ikke som hidtil vil være behov for i givet fald at ændre selve

Europol-konventionen.

Herudover indebærer protokollen som noget nyt, at Rådet på

forslag af Europols Styrelsesråd med enstemmighed fastsætter Europols

prioriteter for så vidt angår bekæmpelsen og forebyggelsen af de former for

grov international kriminalitet, der ligger inden for dets mandat.

Der henvises herved til

protokollens

artikel 1, nr. 1, nr. 6, litra a, og nr. 22 og 23

(forslagene til ændret artikel

2, ændret artikel 10, stk. 1, ny artikel 43, stk. 3, og en række

ændringer til bilaget til konventionen). Endvidere kan der henvises til

Rådets

erklæring til protokollen, hvoraf det fremgår, at Rådet er enigt om, at når

det

pålægges Europol at behandle »svig« som en af de former for kriminalitet, der

er

anført i bilag til Europol-konvention, får Europol i forbindelse med skatte-

og

toldsvig udelukkende kompetence med hensyn til effektivisering og forbedring

af

samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente organer med ansvar for

strafferetshåndhævelsen og ikke i forhold til de myndigheder i

medlemsstaterne,

der er ansvarlige for at opkræve skatter og toldafgifter.

3.3.1.2. Inden for rammerne af sit mandat, jf.

Europol-konventionens artikel 2, har Europol navnlig til opgave at sikre og

lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og i forhold til

Europol

samt indsamle, kombinere og analysere oplysninger og efterretninger, jf.

konventionens artikel 3.

Efter konventionens artikel 3, stk. 3, kan Europol

også støtte medlemsstaterne med rådgivning og forskning inden for uddannelse

af

de kompetente myndigheders personale, disse myndigheders organisation og

materiel, metoder til kriminalitetsforebyggelse og kriminaltekniske og

kriminologiske metoder samt metoder til politimæssig efterforskning.

Med tillægsprotokollen præciseres det, hvori Europols

opgaver består i relation til at understøtte medlemsstaternes kompetente

myndigheders organisation og materiel, jf. herved

protokollens artikel 1, nr. 2, litra a

(forslaget til ændret

artikel 3, stk. 3, til Europol-konventionen).

Endelig fastsættes det i

protokollens artikel 1, nr. 2, litra b

(forslaget til ny artikel 3,

stk. 4, til Europol-konventionen), at Europol – uden at det berører

den

internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri og protokollen

dertil

– fungerer som EU’s kontaktpunkt i forbindelse med tredjelande og

organisationer med henblik på bekæmpelse af falske eurosedler og euromønter.

3.3.2. De nationale kompetente myndigheder

3.3.2.1. Som anført ovenfor under pkt. 2.2.5. skal

forbindelsen mellem dansk politi og Europol ske gennem en såkaldt national

enhed, jf. Europol-konventionens artikel 4.

Den nationale enhed skal navnlig videregive oplysninger til

Europol med henblik på lagring i Europols registre og meddele Europol de

oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Endvidere

skal den nationale enhed udnytte og videregive oplysninger fra Europol til

brug

for de nationale politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmode

Europol om rådgivning, oplysninger og analyser.

I forbindelse med gennemførelsen af Europol-konventionen i

dansk ret er det fastsat, at Rigspolitichefen udpeges som dansk national

enhed

efter konventionens artikel 4, jf. Europol-lovens § 2, stk. 1.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres der

ikke ved, at den nationale enhed (i Danmark som nævnt Rigspolitichefen) er

det

eneste forbindelsesled mellem Europol og medlemsstaternes kompetente

myndigheder. Medlemsstaterne kan dog efter protokollen som noget nyt tillade

direkte kontakter mellem udpegede kompetente myndigheder og Europol på de

betingelser, der fastsættes af den enkelte medlemsstat, herunder forudgående

kontakt med den nationale enhed.

Hvis medlemsstaterne træffer sådan bestemmelse, skal den

nationale enhed ifølge protokollen samtidig fra Europol modtage alle de

oplysninger, der måtte være udvekslet i løbet af de direkte kontakter mellem

Europol og de udpegede kompetente myndigheder. Forbindelserne mellem den

nationale enhed og de kompetente myndigheder skal som hidtil være underlagt

national ret, herunder de forfatningsmæssige bestemmelser, hvis sådanne

gælder

i den enkelte medlemsstat.

Ved »kompetente myndigheder« skal efter

Europol-konventionens artikel 2, stk. 4, forstås de eksisterende

offentlige instanser, som efter national ret har kompetence med hensyn til

forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Justitsministeriet har på den anførte baggrund overvejet,

om der bør åbnes mulighed for at andre danske, kompetente myndigheder (end

Rigspolitichefen) kan have direkte kontakt med Europol. Efter

Justitsministeriets

opfattelse vil det formentlig i nogle sammenhænge kunne være relevant med en

sådan mulighed for direkte kontakt. Omvendt er der en række fordele, især af

koordinerende karakter, forbundet med, at kontakten til Europol foregår via

Rigspolitichefen. Justitsministeriet har derfor på det foreliggende grundlag

ikke fundet, at der umiddelbart er behov for at foretage en ændring af den

eksisterende ordning på området.

Justitsministeriet vil imidlertid – i det omfang der viser

sig at være behov for, at andre danske myndigheder end Rigspolitichefen kan

have direkte kontakt med Europol – være indstillet på at drøfte dette

spørgsmål

nærmere med de berørte parter, herunder bl.a. med hensyn til inden for hvilke

specifikke områder, der måtte være et sådant behov, og under hvilke nærmere

betingelser der i givet fald skal være adgang til direkte kontakt med

Europol.

Det bemærkes i den forbindelse, at der – som forudsat i

tillægsprotokollen – vil skulle udarbejdes nærmere retningslinjer for

den

direkte kontakt mellem de danske, kompetente myndigheder og Europol, hvis der

på et senere tidspunkt måtte blive truffet beslutning om at tillade en sådan

kontakt. En sådan beslutning vil blive truffet af Justitsministeriet i

overensstemmelse med tillægsprotokollens bestemmelser, således som disse er

gennemført ved lovforslagets § 1, nr. 1.

Spørgsmålet om direkte kontakt mellem Europol og andre

danske, kompetente myndigheder har i øvrigt sammenhæng med spørgsmålet om

disse

myndigheders direkte adgang til Europols informationssystem. Der henvises

herom

nærmere til pkt. 3.3.3.2.

3.3.2.2. Ud over de ovennævnte ændringer af

Europol-konventionens regler for de nationale enheder, indeholder 3.

tillægsprotokol også visse mere tekniske ændringer af den omhandlede artikel

4

i konventionen. Det drejer sig bl.a. om en præcisering af, at de møder, som

afholdes mellem lederne af de nationale enheder med henblik på at bistå

Europol

med råd, skal holdes regelmæssigt på eget initiativ eller efter anmodning.

Der

henvises i øvrigt nærmere til

protokollens

artikel 1, nr. 3

(forslaget til ændringer i artikel 4, stk. 2, 5 og 7,

til Europol-konventionen).

3.3.3. Europols registre

3.3.3.1. I Europol-konventionens artikel 6 er det angivet,

hvilke edb-baserede foranstaltninger Europols virksomhed omfatter. Af

bestemmelsen fremgår det, at Europol skal føre tre typer registre: Et

informationssystem, såkaldte analysedatabaser samt et indekssystem, jf.

nærmere

herom ovenfor under pkt. 2.2.3.

Europol vil som led i udførelsen af sin virksomhed kunne

have behov for at behandle modtagne oplysninger for herigennem at fastslå, om

sådanne oplysninger er relevante for Europols opgaver og således kan lagres i

de registre, som Europol fører.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen åbnes der

mulighed herfor, jf.

protokollens artikel

1, nr. 5

(forslaget til ny artikel

6 a

til Europol-konventionen). Det fastsættes endvidere efter bestemmelsen, at de

kontraherende parter forsamlet i Rådet med to tredjedeles flertal fastlægger

betingelserne for behandlingen af sådanne oplysninger, navnlig med hensyn til

adgangen til og anvendelsen af sådanne oplysninger samt fristerne på højst

seks

måneder for lagring eller sletning af oplysningerne under overholdelse af

principperne i konventionens artikel 14.

3.3.3.2. Reglerne om Europols informationssystem findes i

Europol-konventionens artikel 8-9.

For så vidt angår adgangen til informationssystemet følger

det af konventionens artikel 9, stk. 1, at alene de nationale enheder (i

Danmark Rigspolitichefen), forbindelsesofficererne, samt Europols direktør,

vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte kan indlæse og foretage

søgninger

i informationssystemet.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen fastsættes

det, at retten til direkte at indlæse oplysninger og foretage søgning i

informationssystemet – ud over nationale enheder,

forbindelsesofficererne, samt

Europols direktør og vicedirektører – er forbeholdt for bemyndigede

medlemmer

af personalet. Der åbnes efter protokollen endvidere mulighed for, at

kompetente myndigheder, der er udpeget hertil af medlemsstaterne, også kan

foretage søgning, men ikke indlæsning af oplysninger, i Europols

informationssystem. Resultatet af søgningen vil i sidstnævnte tilfælde kun

angive, om de oplysninger, der anmodes om, findes i Europols

informationssystem

(»hit/no-hit«-princippet). Hvis en søgning medfører et »hit« (positivt

resultat), vil yderligere oplysninger kunne fås via den nationale enhed. Der

henvises i øvrigt nærmere til

protokollens

artikel 1, nr. 5

(forslagene til ændring af artikel 1, 1. pkt., og til ny

artikel 9, stk. 4, til Europol-konventionen).

Efter Justitsministeriets opfattelse vil en direkte adgang

til Europols informationssystem for andre kompetente myndigheder end

Rigspolitichefen kunne have betydning for efterforskningen af grove

internationale forbrydelser. Justitsministeriet vil derfor efter vedtagelsen

af

den nødvendige lovændring (med dette lovforslags § 1, nr. 1) drøfte

spørgsmålet herom nærmere med de relevante myndigheder på området, herunder

også Rigspolitichefen. Som nævnt vil der i givet fald alene blive tale om, at

andre danske, kompetente myndigheder (end den nationale enhed) kan søge

direkte, men ikke indlæse oplysninger, i Europols informationssystem.

Spørgsmålet om andre danske, kompetente myndigheders

direkte adgang til Europols informationssystem har i øvrigt sammenhæng med

det

mere generelle spørgsmål om adgangen for disse myndigheder til at have

direkte

kontakt med Europol, jf. herom ovenfor under pkt. 3.3.2.1.

3.3.3.3. Der er i Europol-konventionens artikel 10 fastsat

regler for indsamling, behandling og anvendelse af personoplysninger i

tilknytning til analysedatabaser. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.3.

ovenfor.

Af konventionens artikel 10, stk. 2, følger det, at

der for hver analysedatabase skal nedsættes en analysegruppe, i hvilken

analytikere og andet personale ved Europol, der er udpeget af Europols

direktion, samt forbindelsesofficerer og/eller eksperter fra de

medlemsstater,

der har leveret oplysningerne, eller som er berørt af analysen, kan deltage.

Kun analytikerne har beføjelse til at indlæse og søge oplysninger i den

pågældende

database.

Dette ændres imidlertid efter 3. tillægsprotokol til

Europol-konventionen, idet protokollen åbner mulighed for at alle deltagere

kan

søge oplysninger i den pågældende database, hvorimod alene analytikerne har

beføjelse

til som hidtil at indlæse oplysninger i databasen og ændre sådanne

oplysninger.

Herudover åbnes der efter protokollen mulighed for, at Europol kan indbyde

eksperter fra tredjelande eller eksterne organisationer til at deltage i en

analysegruppes aktiviteter, såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder

bl.a. at der er indgået en aftale mellem Europol og det pågældende tredjeland

eller eksterne organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af

oplysninger, herunder videregivelse af personoplysninger samt om fortrolighed

af de udvekslede oplysninger og at de øvrige deltagere i analysegruppen

godkender,

at også eksperter fra vedkommende tredjeland eller eksterne organisation

deltager i den pågældende analysegruppe. Der henvises nærmere til

protokollens artikel 1, nr. 6, litra c og f

(forslagene til ændring af artikel 10, stk. 2, 2. pkt., og ny artikel

10,

stk. 9, til Europol-konventionen).

Herudover indeholder tillægsprotokollen i

artikel 1, nr. 6, litra a, d og e

(forslagene til ændring af artikel 10, stk. 2, nr. 1, stk. 5, og

stk. 8, 2. pkt., til Europol-konventionen) en række ændringer af mere

teknisk karakter. Hvad angår den sidstnævnte ændring, indebærer denne

præciseringer af, under hvilke betingelser der vil kunne ske videregivelse

eller operationel anvendelse af meddelte oplysninger. Herom fastsættes det,

at

dette – i modsætning til i dag, hvor spørgsmålet afgøres i samråd i

analysegruppen – alene kan ske, hvis den medlemsstat, der har

videregivet

oplysningerne til Europol, tillader det. Hvis det ikke kan fastslås, hvilken

medlemsstat der har videregivet oplysningerne til Europol, træffes

beslutningen

af analysedeltagerne. En medlemsstat eller ekspert, der tilknyttes en

igangværende analyse, må navnlig ikke videregive eller anvende oplysninger,

uden at den oprindeligt berørte medlemsstat på forhånd har givet sit samtykke

hertil.

Den foreslåede nye artikel 10, stk. 5, i konventionen

betyder i øvrigt, at Europols muligheder for at indhente oplysninger i andre

informationssystemer, udvides fra i dag at angå »andre konventioner«, såsom

f.eks. Schengen-konventionen, til at omfatte »EU-retsakter eller

internationale

juridiske instrumenter«. Denne ændring vil dog ikke umiddelbart have nogen

betydning.

3.3.3.4. For hver database med personoplysninger, som

Europol fører med henblik på at udføre sine opgaver, skal Europol i

oprettelsesbestemmelser, der skal have Styrelsesrådets samtykke, fastlægge en

række krav, som tjener databeskyttelsesmæssige hensyn, jf.

Europol-konventionens artikel 12.

Af denne bestemmelse følger det bl.a., at den enkelte

analysedatabases oprettelse som udgangspunkt skal have Styrelsesrådets

forudgående samtykke. Oprettelse af en analysedatabase må derfor –

medmindre

det på grund af tidspres ikke er muligt at opnå Rådets samtykke – i dag

afvente, at spørgsmålet om basens oprettelse behandles og godkendes af

Styrelsesrådet, eventuelt på baggrund af en udtalelse fra Den Fælles

Kontrolinstans.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen lægges der

op til at smidiggøre denne procedure derved, at oprettelse af en

analysedatabase ikke længere skal godkendes af Europols Styrelsesråd på

forhånd. Efter protokollen indføres der i stedet for en ordning, hvorefter

Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans straks underrettes om

oprettelsesbestemmelserne vedrørende en oprettet analysedatabase samt

modtager

sagsakterne, hvorefter kontrolinstansen kan afgive en udtalelse til

Styrelsesrådet, såfremt der findes anledning hertil. Styrelsesrådet kan på et

hvilket som helst tidspunkt forlange, at Europols direktør ændrer

oprettelsesbestemmelserne eller lukker analysedatabasen.

I modsætning til i dag, hvor der ikke gælder nogen

tidsgrænse for, hvor længe en analysedatabase kan holdes åben, indføres der

med

tillægsprotokollen en tidsbegrænsning heraf. En analysedatabase må således

fremover højst oprettes for tre år. Europol tager, inden den tre-årige

periode

udløber, stilling til, om det er nødvendigt at opretholde databasen. Hvis

formålet med databasen gør det absolut påkrævet, kan Europols direktør –

under

den ovenfor angivne procedure – beslutte at opretholde databasen i

yderligere

tre år. Indførelsen af de nævnte tidsbegrænsninger i oprettelsesperioden for

analysedatabaser skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at personoplysninger

alene

må opbevares så længe, som analysedatabasen eksisterer, jf. nedenfor under

pkt.

3.3.5.

For så vidt angår de ovenfor beskrevne ændringer i

Europol-konventionen, kan der henvises til

protokollens

artikel 1, nr. 7

(forslaget til ny artikel 12 til Europol-konventionen).

3.3.4. Videregivelse af oplysninger til tredjelande

og eksterne organisationer

Europol kan efter konventionens artikel 18 videregive

lagrede personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer, hvis

nærmere bestemte betingelser er opfyldt. Efter bestemmelsen kræves det, at

videregivelse er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at forebygge eller

bekæmpe kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, at vedkommende

tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt

beskyttelsesniveau

og at videregivelse sker inden for rammerne af de almindelige regler, som er

fastlagt af Rådet på området. Der henvises i den forbindelse til Rådets

afgørelse af 12. marts 1999 om fastsættelse af regler for Europols

videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne

organisationer.

3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indebærer, at

der i undtagelsestilfælde, hvor Europols direktør anser det for strengt

nødvendigt

at videregive oplysningerne for at beskytte de berørte medlemsstaters

væsentlige

interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller for at afværge

en

overhængende fare for kriminalitet, vil kunne gøres undtagelse fra kravet om,

at vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt

beskyttelsesniveau. Europols direktør skal under alle omstændigheder vurdere

databeskyttelsesniveauet i det pågældende land eller den pågældende

organisation med henblik på en afbalancering af dette niveau med de

interesser,

der i givet fald skal begrunde videregivelsen.

Der henvises til

protokollens

artikel 1, nr. 9

(forslaget til ændring i artikel 18, stk. 1, nr. 3,

til Europol-konventionen).

3.3.5. Databeskyttelse og aktindsigt

3.3.5.1. Europol-konventionens artikel 16 indebærer, at

Europol i gennemsnit skal registrere (logge) mindst hver tiende søgning

– og

hver enkelte søgning i informationssystemet, jf. konventionens artikel 7

–

efter personoplysninger med henblik på at kontrollere lovligheden af

søgningen.

De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til dette formål af Europol

og

af de nationale kontrolinstanser og Den Fælles Kontrolinstans. De skal

slettes

efter seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er nødvendige for en

igangværende kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere regler efter

høring

af Den Fælles Kontrolinstans.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres

kravet til omfanget af logningen, idet det efter protokollen fastsættes, at

Europol skal indføre relevante kontrolmekanismer, der gør det muligt at

efterprøve lovligheden af søgningerne i de edb-baserede datasamlinger, dvs.

henholdsvis søgninger i informationssystemet, analysedatabaserne og

indekssystemet samt søgninger i de behandlinger af oplysninger, som fremover

vil kunne foregå efter den nye artikel

6 a

i Europol-konventionen, jf. ovenfor under pkt. 3.3.3.1. Tillægsprotokollen

indebærer herudover ikke nogen ændringer af de gældende regler om logning.

Der

henvises til

protokollens artikel 1, nr.

8

(forslaget til ny artikel 16 til Europol-konventionen).

3.3.5.2. Europol-konventionens artikel 21 indeholder

frister for lagring og sletning af oplysninger i Europols databaser. Af

bestemmelsens stk. 3 følger det bl.a., at personoplysninger, som indgår

i

en analysebase, højst må lagres i tre år. Det skal hvert år undersøges, om

det

er nødvendigt fortsat at lagre oplysningerne, og det skal anføres, at en

sådan

undersøgelse har fundet sted.

Efter 3. tillægsprotokol lægges der op til, at det hvert år

skal undersøges, om det er nødvendigt fortsat at lagre personoplysninger i en

analysedatabase, og det skal videre anføres, at en sådan undersøgelse har

fundet sted. Lagring af sådanne oplysninger må ikke overskride databasens

levetid, jf. herom ovenfor under pkt. 3.3.3.6.

Der henvises til

protokollens

artikel 1, nr. 10

(forslaget til ændring af artikel 21, stk. 3, til

Europol-konventionen).

3.3.5.3. Europol-konventionens artikel 22 indeholder regler

om rettelse og lagring af oplysninger i sagsakter. Det har hidtil givet

anledning til tvivl, om reglerne i konventionens artikel 22 alene gælder for

oplysninger, som lagres elektronisk, eller om de også kan udstrækkes til at

omfatte oplysninger i (manuelle) sagsakter.

At dette er tilfældet fastslås nu med 3. tillægsprotokol til

Europol-konventionen, jf. herved

protokollens

artikel 1, nr. 11

(forslaget til ny artikel 21, stk. 3, til

Europol-konventionen).

3.3.5.4. Der er ikke i Europol-konventionen – ud over

reglerne om registreredes egenacces (registerindsigt), jf. konventionens

artikel 19 – fastsat regler om aktindsigt i Europols dokumenter.

Med den 3. tillægsprotokol indføres der sådanne regler, jf.

protokollens artikel 1, nr. 17

(forslaget til ny artikel

32 a

til Europol-konventionen). Af bestemmelsen følger, at Styrelsesrådet med to

tredjedeles flertal af medlemmerne på forslag af Europols direktør vedtager

regler for aktindsigt i Europols dokumenter for alle unionsborgere og alle

fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat,

under hensyntagen til de principper og begrænsninger, der er fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets,

Rådets og Kommissionens dokumenter.

3.3.6. Demokratisk kontrol

Europol-konventionen foreskriver i dag, at Rådets

formandskab én gang om året sender Europa-Parlamentet en særlig rapport om

Europols arbejde. Europa-Parlamentet høres desuden i forbindelse med

eventuelle

ændringer af Europol-konventionen. Der henvises nærmere til

Europol-konventionens artikel 34.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen sker der en

udvidelse af Europa-Parlamentets rolle i forhold til Europol. Af protokollen

følger således, at Parlamentet ikke blot som hidtil skal høres i forbindelse

med eventuelle ændringer af konventionen og bilaget hertil, men også skal

høres

vedrørende en række af de administrative foranstaltninger, som skal vedtages

i

henhold til konventionen. Af protokollen følger desuden, at Rådets formand

eller dets repræsentant kan give møde i Europa-Parlamentet for at drøfte

generelle

spørgsmål i forbindelse med Europol. Der henvises til

protokollens artikel 1, nr. 14, litra f, og nr. 18

(forslaget til

ændring af artikel 28, stk. 10, og ny artikel 34 til

Europol-konventionen).

Endvidere kan der henvises til

protokollens artikel 1, nr. 12 og nr. 19

(forslagene til ændring af

artikel 24, stk. 6, og artikel 35, stk. 4), hvoraf det dels følger,

at den beretning, som Den Fælles Kontrolinstans udarbejder, foruden Rådet

også

sendes til Europa-Parlamentet, dels fastsættes at den femårige finansplan,

som

Styrelsesrådet vedtager med enstemmighed, skal sendes til Rådet, der herefter

sender den til Europa-Parlamentet til orientering.

3.3.7. Ansvar og retsbeskyttelse

Efter Europol-konventionens artikel 39, stk. 4, skal

spørgsmålet om, hvilken national domstol i de enkelte medlemsstater der har

kompetence til at behandle tvister angående Europols ansvar i medfør af

artikel

39 (som vedrører Europols ansvar i såvel som uden for kontraktforhold),

afgøres

under henvisning til de relevante bestemmelser i Bruxelles-konventionen af

27.

september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i

borgerlige sager, herunder handelssager, således som den senere er ændret ved

tiltrædelseskonventionerne.

Danmark har tiltrådt Bruxelles-konvention, som blev

gennemført i dansk ret ved lov nr. 325 af 4. juni 1986 om EF-domskonventionen

(med senere ændringer). Som følge heraf var det i forbindelse med

gennemførelsen

af Europol-konventionen i dansk ret ikke nødvendigt at indføje særlige

bestemmelser i Europol-loven til opfyldelse af Europol-konventionens artikel

39, stk. 4.

Med virkning fra den 1. marts 2002 er

Bruxelles-konventionen afløst af reglerne i Rådets forordning nr. 44/2001 af

22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Da denne forordning er

vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af forordningen, der således ikke er bindende for eller finder

anvendelse i Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

som

bilag til Amsterdam-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender). I forholdet mellem Danmark og de øvrige medlemsstater gælder

således stadig reglerne i Bruxelles-konventionen.

Efter 3. tillægsprotokol ændres artikel 39, stk. 4,

således, at spørgsmålet om, hvilken national domstol i de enkelte

medlemsstater

der har kompetence til at behandle tvister angående Europols ansvar i medfør

af

artikel 39 (som vedrører Europols ansvar i såvel som uden for

kontraktforhold),

afgøres under henvisning til reglerne i Rådets forordning nr. 44/2001 af 22.

december 2000.

Da disse regler som nævnt ikke finder anvendelse i Danmark,

har Danmark med henblik på at kunne anvende de relevante regler i

forordningen

i forbindelse med de tvister, som artikel 39, stk. 4, omhandler, i

forbindelse med undertegnelsen af 3. tillægsprotokol afgivet en erklæring om,

at Danmark i en given tvist vedrørende Europols privatretlige ansvar vil

følge

reglerne om retternes kompetence, således som disse fremgår af Rådets

forordning nr. 44/2001. Der henvises herved til

protokollens artikel 1, nr. 20

(forslaget til ændring af artikel

39, stk. 4, til Europol-konventionen), som erklæringen knytter sig til.

På den anførte baggrund foreslås det, at der i

Europol-loven indsættes en bestemmelse om, at danske domstole i relation til

spørgsmålet om, hvilke nationale retter der er kompetente til at behandle

tvister vedrørende Europols ansvar efter konventionens artikel 39, skal

anvende

de relevante regler om retternes kompetence i den nævnte forordning nr.

44/2001.

Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark har anmodet om

at blive tilknyttet forordning nr. 44/2001 på mellemstatsligt grundlag ved en

såkaldt parallelaftale. En sådan parallelaftale er endnu ikke indgået.

3.3.8. Øvrige ændringer

Den 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder

– ud over de ændringer, som allerede er nævnt ovenfor under pkt.

3.3.1.-3.3.7.

– en række ændringer af mere teknisk og redaktionel karakter. Der

henvises

herved til

protokollens artikel 1, nr.

13-16

(forslagene til ændring af artikel 26, stk. 3, en række

ændringer af artikel 28 samt ændring af artikel 29, stk. 3, og artikel

30,

stk. 1).

Herudover følger det af

protokollens

artikel 1, nr. 21

(forslaget til ændring af artikel 42 til

Europol-konventionen), at Europol – udover forbindelser med tredjelande

og

eksterne organisationer – etablerer og opretholder et tæt samarbejde med

Eurojust, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver

og

realiseringen af Europols mål samt under hensyn til nødvendigheden af at

undgå

unødvendigt dobbeltarbejde. Det bemærkes, at en samarbejdsaftale mellem

Europol

og Eurojust er færdigforhandlet og godkendt af Rådet den 29. april 2004.

3.3.9. Notifikation og ikrafttrædelse mv.

Den 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder

i artikel 2-5 en række bestemmelserne om bl.a. notifikation og ikrafttræden

af

protokollen i medlemsstaterne.

I lighed med 1. og 2. tillægsprotokol, jf. ovenfor under

pkt. 3.1. og 3.2.3., følger det bl.a. af protokollens artikel 2, stk. 3,

at den træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater,

som

på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af

protokollen var medlem af EU, har foretaget notifikation.

4. Justitsministeriets overvejelser

4.1. Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1.-3.3. indebærer de

tre tillægsprotokoller, som der er opnået enighed om blandt medlemsstaterne,

en

række ændringer i Europol-konventionen.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil gennemførelsen af

tillægsprotokollerne i dansk ret indebære en styrkelse af den fælles

bekæmpelse

af den grænseoverskridende organiserede kriminalitet inden for EU.

Med de foreslåede ændringer i Europol-konventionen sker der

således en udvidelse af Europols mandat, herunder navnlig ved at Europol

generelt kan beskæftige sig med ulovlig hvidvaskning af penge. Hertil kommer,

at Rådet får adgang til – med enstemmighed – at ændre bilaget til

Europol-konventionen ved at tilføje andre former for alvorlig international

kriminalitet eller ændre definitionerne af de allerede medtagne

kriminalitetsformer. Herved gøres det muligt løbende at tilpasse

Europol-samarbejdet til udviklingen i den grove internationale kriminalitet.

Justitsministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at

Europol får mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold (i en

støttefunktion) med henblik på – i de tilfælde, hvor dette er relevant

– at

sikre et effektivt samarbejde omkring efterforskningen af den

grænseoverskridende

kriminalitet. Denne mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold er i

øvrigt en naturlig følge af vedtagelsen af EU-retshjælpskonventionen og

rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold, der begge er gennemført i

dansk

ret.

Også Europols mulighed for at anmode en medlemsstat om at

indlede efterforskning i en given situation, og – i det tilfælde en

sådan

anmodning ikke imødekommes – få en nærmere begrundelse herfor, vil kunne

medvirke til at sikre en mere effektiv bekæmpelse af den grove internationale

kriminalitet.

Det samme gælder med hensyn til de foreslåede ændringer i

de nuværende regler for Europols databaser, herunder navnlig

analysedatabaserne, hvor der indføres en mere fleksibel ordning.

Justitsministeriet lægger vægt på, at der samtidig med

styrkelsen af kriminalitetsbekæmpelsen i Europol-regi, også tages hensyn til

den enkelte EU-borgers retssikkerhed. Justitsministeriet finder i den

forbindelse, at de ændringer i Europol-konventionen, som der lægges op til,

vil

kunne gennemføres på et betryggende databeskyttelsesmæssigt grundlag

Justitsministeriet lægger endelig vægt på, at ændringerne

af Europol-konventionen vil medføre større åbenhed, idet der vil blive

fastsat

regler om aktindsigt i Europols dokumenter, samt at der med ændringerne af

konventionen desuden vil blive skabt større demokratisk kontrol med Europol.

Justitsministeriet finder samlet set, at de tre

tillægsprotokoller til Europol-konventionen vil indebære en styrkelse af

samarbejdet i Europol-regi og således vil medføre en mere effektiv bekæmpelse

af den grove internationale kriminalitet. Samtidig tilgodeses hensynet til

retssikkerheden for EU’s borgere.

4.2. På den anførte baggrund indeholder lovforslaget en

række ændringer af lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af

Europol-konventionen

(Europol-loven) med henblik på gennemførelse af de vedtagne tre

tillægsprotokoller til konventionen.

Der foreslås således en ændring af lovens § 1, således

at de ændringer, der følger af protokollerne, gælder i Danmark.

Endvidere foreslås der indsat en bestemmelse som ny

§ 1, stk. 3, i loven, hvorefter reglerne i Rådets forordning (EF)

nr.

44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område finder

anvendelse for så vidt angår spørgsmål om, hvilken national ret der er

kompetent til at behandle tvister vedrørende Europols ansvar.

Desuden foreslås der som en ny § 5 a i loven indsat

regler, hvorefter bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser

mod

den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste

eller hverv også finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af

Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens

artikel

3 a. Det

foreslås også, at justitsministeren udbetaler erstatningen, hvis

Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens

artikel

3 a

forvolder skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt. Endelig

foreslås det, at klager over Europol-ansatte under udførelse af opgaver i

Danmark efter konventionens artikel

3 a

behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.

I tilknytning hertil foreslås der endvidere en ændring af

lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om

konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international

fuldbyrdelse

af straf m.v., således at også klager over andre medlemsstaters embedsmænds

adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark

kan

behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Der henvises

til

lovforslagets § 2.

Endelig foreslås der – ud fra lovtekniske hensyn – en

præcisering i lovens § 3, således at det udtrykkeligt kommer til at

fremgå

af loven, at Datatilsynet (som den 1. juli 2000 overtog Registertilsynets

opgaver) er den nationale kontrolinstans efter Europol-konventionens artikel

23.

De EU-retsakter, som er relevante i forhold til

lovforslaget, er medtaget som bilag 2-4.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for staten af betydning.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet og borgerne. Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter ud over de allerede

anførte, jf. ovenfor under lovforslagets pkt. 3.

Positive

konsekvenser/mindre udgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommune og amtskommune

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommune og

amtskommune

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter ud over

de allerede anførte, jf. lovforslagets pkt. 3.

6. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos Præsidenten for

Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten for Retten i Aalborg og Præsidenten for Retten i Roskilde,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i

Danmark,

Datatilsynet, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilagene til lovforslaget er de foreslåede regler

sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

Til nr. 1 (Europol-lovens § 1, stk. 1)

Bestemmelsen fastsætter, at protokol af 30. november 2000,

protokol af 28. november 2002 og protokol af 27. november 2003 til

Europol-konventionen gælder her i landet.

Om betydningen heraf henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 3.1-3.3.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget

samtykke til, at Danmark tiltræder de nævnte tre tillægsprotokoller til

Europol-konventionen.

Til nr. 2 (Europol-lovens § 1, stk. 2)

Der er tale om en redaktionel ændring, som følge af indsættelsen

af en række nye bilag til loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 3 (Europol-lovens § 1, stk. 3)

Bestemmelsen vil betyde, at reglerne i Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige

område fremover vil finde anvendelse, for så vidt angår spørgsmål om, hvilken

national ret der er kompetent til at behandle tvister vedrørende Europols

ansvar, jf. konventionens artikel 39.

Om baggrunden herfor henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.3.7.

Til nr. 4 (Europol-lovens § 3)

Efter § 76, stk. 7, i lov om behandling af

personoplysninger (persondataloven) udfører Datatilsynet de opgaver, som

efter

lovgivningen udføres af Registertilsynet.

I lyset heraf foreslås det, at det tilsvarende udtrykkeligt

kommer til at fremgå af lov om gennemførelse af Europol-konventionen

§ 3,

at det er Datatilsynet – og ikke Registertilsynet – som er den

nationale

kontrolinstans i relation til Europol-konventionen. Der er således alene tale

om en konsekvensændring.

Til nr. 5 (Europol-lovens § 5)

Efter Europol-konventionens artikel

3 a, som denne fremgår af 2.

tillægsprotokol, får Europol-ansatte mulighed for (i en støttefunktion) at

deltage i fælles efterforskningshold, der udfører opgaver på en medlemsstats

område.

Det er almindeligt antaget, at bestemmelserne i

straffelovens kapitel 14 og 16 om henholdsvis forbrydelser mod den offentlige

myndighed m.v. og forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. ikke

omfatter udenlandske myndigheder, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

På den baggrund foreslås det, at de nævnte bestemmelser i

straffeloven også gælder, når forholdet er begået mod eller af en

Europol-ansat

under udførelse af opgaver på dansk område efter konventionens artikel

3 a. Det indebærer f.eks., at vold eller

trussel om vold mod en Europol-ansat, som befinder sig på dansk område i

overensstemmelse

med konventionens artikel

3 a,

vil kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle

bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog selvsagt en

forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit eget indhold kan finde

anvendelse. F.eks. vil straffelovens § 148 om den, som har domsmyndighed

eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke

kunne anvendes på Europol-ansatte. Det skyldes, at aftalen ikke hjemler de

nævnte personer sådanne beføjelser her i landet.

Efter konventionens artikel 39, som den fremgår af 2.

tillægsprotokol, har den medlemsstat, på hvis område Europol-personale måtte

forvolde skade under udførelsen af opgaver i henhold til artikel

3 a, samme erstatningsansvar for sådanne

skader, som den ville have for skader forvoldt af dens egne myndigheder.

Dette medlemsland kan herefter gøre regreskrav gældende

over for Europol. Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat,

godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i

skadeserstatning til skadelidte eller disses retssuccessorer.

Da der er tale om en rettighed for borgerne over for den

danske stat, bør der efter Justitsministeriets opfattelse optages en

udtrykkelig bestemmelse herom i loven.

Efter den foreslåede bestemmelse udbetales erstatning af

justitsministeren. I overensstemmelse med almindelig praksis på området, jf.

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. juni 1988, vil anmodninger om

erstatning

normalt blive behandlet af den pågældende politimester eller af

Rigspolitichefen med mulighed for at få spørgsmålet indbragt for

Justitsministeriet.

Det foreslås endelig, at klager over Europol-ansatte under

udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel

3 a

behandles efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 93 b og d.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til nr. 6 (Bilagene til Europol-loven)

De tre nye bilag indeholder teksten på de tre

tillægsprotokoller, som efter lovens ikrafttræden finder anvendelse i

Danmark.

Samtidig ændres nummeret på det nuværende bilag 2

(protokollen om præjudiciel forelæggelse), således at dette bliver bilag 5

efter lovændringen.

Til § 2

I lighed med, hvad der foreslås i relation til

Europol-ansatte, jf. ovenfor under § 1, nr. 5, foreslås det (ved en

ændring af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og

lov

om international fuldbyrdelse af straf m.v.), at klager over adfærd fra

embedsmænd

fra andre medlemsstater behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93

b

og d, når disse fungerer i fælles efterforskningshold oprettet i henhold til

artikel 13 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager

mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende bestemmelser i

andre EU-retsakter eller efter artikel 20 i 2. tillægsprotokol af 8. november

2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i

straffesager.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til § 3

Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden

fastsættes af justitsministeren.

Til § 4

I bestemmelsen fastsættes det, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning vil kunne sættes i

kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og

grønlandske

forhold tilsiger.

Loven om gennemførelse af Europol-konventionen i Danmark

(hovedloven) er ikke sat i kraft for Grønland og Færøerne. Indtil dette

eventuelt måtte ske, vil der ikke være anledning til at overveje at lade

protokollerne

til Europol-konventionen gælde for disse landsdele.

Bilag

Rådets Retsakt af 30. november 2000

Retsakten sammenholdt med den gældende konventionstekst

Gældende formulering

Ny formulering

Artikel 2

1. Formålet med Europol er ved hjælp af de i denne

konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af samarbejdet

mellem medlemsstaterne i henhold til artikel K.1, nr. 9, i traktaten om Den

Europæiske Union at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente

myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme,

ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international kriminalitet,

for så vidt der er konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel

struktur eller organisation, og to eller flere medlemsstater berøres af en af

de nævnte former for kriminalitet på en måde, der på grund af de strafbare

handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra

medlemsstaternes

side påkrævet.

1) Artikel 2 ændres således:

2. For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte

målsætning skal Europol i første omgang beskæftige sig med forebyggelse og

bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og

radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring (menneskesmugling),

menneskehandel og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. Senest to efter

denne konventions ikrafttræden skal Europol ligeledes beskæftige sig med

strafbare handlinger, som er blevet begået eller, som det må antages vil

blive begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter, der er rettet mod

personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller mod ejendom. Efter

proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union kan Rådet med

enstemmighed beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med disse

terroristiske aktiviteter inden udløbet af ovennævnte tidsrum. Rådet kan

efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union med

enstemmighed

beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med andre af de former for

kriminalitet, der er anført i bilaget til denne konvention, eller særlige

aspekter af disse former for kriminalitet. Inden Rådet træffer en sådan

afgørelse, anmoder det Styrelsesrådet om at forberede den, idet det bl.a.

skal gøre rede for afgørelsens konsekvenser for Europols budget og personale.

a) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2. For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte målsætning

skal Europol i første omgang beskæftige sig med forebyggelse og bekæmpelse af

ulovlig narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af penge, ulovlig handel med

nukleare og radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring

(menneskesmugling), menneskehandel og ulovlig handel med stjålne

motorkøretøjer.«

b) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

3. Europols kompetence med hensyn til en form for

kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter

samtidig:

1)

hvidvaskning af

penge i tilknytning til den pågældende form for kriminalitet eller særlige

aspekter heraf

2)

hermed forbundne

strafbare handlinger.

»3. Europols kompetence med hensyn til en form for

kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter

hermed forbundne strafbare handlinger. Den omfatter dog ikke

prædikatforbrydelser,

der går forud for ulovlig hvidvaskning af penge og hvor Europol ikke har

nogen kompetence i medfør af stk. 2.«

Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal

tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:

–

strafbare handlinger, der begås

for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde

–

strafbare handlinger, der begås

for at lette eller fuldbyrde udførelsen af handlinger, der henhører under

Europols

kompetenceområde

–

strafbare handlinger, der begås

for at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde.

4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne

konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter

national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af

kriminalitet.

5. Ved ulovlig narkotikahandel, som omhandlet i

stk. 1 og 2, forstås den form for kriminalitet, der er omhandlet i

artikel 3, stk. 1, i De Forenede Nationers konvention af 20. december

1988 vedrørende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt i de

bestemmelser, som ændrer eller træder i stedet for nævnte konvention.

DET I ARTIKEL 2

OMHANDLEDE BILAG

Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges

Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at beskæftige sig med en af de

ovenstående

former for kriminalitet have som konsekvens, at Europol også har kompetence

til at beskæftige sig med hvidvaskning af penge samt andre strafbare

handlinger i forbindelse med disse former for kriminalitet.

2) Bilaget ændres således, at afsnittet der begynder

med ordene »Endvidere vil den omstændighed«, affattes således:

»Endvidere vil den

omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at

beskæftige sig med en af de ovenstående former for kriminalitet have som

konsekvens,

at Europol også har kompetence til at beskæftige sig med andre strafbare

handlinger i forbindelse med disse former for kriminalitet.«

Rådets Retsakt af 28. november 2002

Retsakten sammenholdt med den gældende konventionstekst

1) Følgende nye numre indsættes i artikel 3, stk. 1:

Artikel 3

1. Med henblik på at opfylde den i artikel 2,

stk. 1, fastsatte målsætning har Europol fortrinsvis til opgave

1)

at lette

udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne

2)

at indsamle,

kombinere og analysere oplysninger og efterretninger

3)

via de nationale

enheder, som er omhandlet i artikel 4, uopholdeligt at underrette

medlemsstaternes kompetente myndigheder om oplysninger af relevans for dem og

øjeblikkeligt at underrette dem, hvis Europol konstaterer en sammenhæng

mellem

forskellige strafbare forhold

4)

at lette

gennemførelsen af politimæssig efterforskning i medlemsstaterne ved at

meddele de nationale enheder alle relevante oplysninger

5)

at føre

edb-baserede datasamlinger i overensstemmelse med artikel 8, 10 og 11.

»6)

at deltage i fælles

efterforskningshold i en støttefunktion i overensstemmelse med artikel 3a

7)

at anmode de

kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater om at gennemføre eller

samordne efterforskning i specifikke tilfælde, i overensstemmelse med artikel

3b«

2. Med henblik på via de nationale enheder at

forbedre effektiviteten hos og samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente

myndigheder som led i gennemførelsen af den i artikel 2, stk. 1,

fastsatte målsætning har Europol endvidere til opgave:

1)

at uddybe den

specialviden, som medlemsstaternes kompetente myndigheder bruger i

forbindelse med politimæssig efterforskning, og tilbyde rådgivning i

forbindelse med sådan efterforskning

2)

at stille

strategiske efterretninger til rådighed for derved at lette og fremme en

effektiv og rationel anvendelse af de ressourcer, som på nationalt plan er

disponible

til operativ indsats

3)

at udarbejde

generelle situationsrapporter.

3. Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2, stk. 1,

kan Europol endvidere afhængigt af sine personale- og budgetmæssige

muligheder og inden for de grænser, Styrelsesrådet fastsætter, støtte

medlemsstaterne

med rådgivning og forskning på følgende områder:

1)

uddannelse af de

pågældende myndigheders personale

2)

disse myndigheders

organisation og materiel

3)

metoder til

kriminalitetsforebyggelse

4)

kriminaltekniske og

kriminologiske metoder samt metoder til politimæssig efterforskning.

2) Der indsættes følgende nye artikler:

a)

»Artikel 3a

Deltagelse i fælles efterforskningshold

1. Europol-personale kan deltage i fælles

efterforskningshold i en støttefunktion, herunder i de hold, der oprettes i

henhold til artikel 1 i rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om fælles

efterforskningshold

(1) eller i henhold til artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig

retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt

disse hold foretager efterforskning af strafbare handlinger, som falder ind

under Europols beføjelser i henhold til artikel 2. Europol-personale kan

inden

for rammerne af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det fælles

efterforskningshold

opererer, og i henhold til de i stk. 2 omhandlede aftaler, bistå i alle

aktiviteter og udveksle oplysninger med alle medlemmer af det fælles

efterforskningshold

i henhold til stk. 3. De deltager dog ikke i tvangsindgreb.

2. Den administrative gennemførelse af

Europolpersonales deltagelse i et fælles efterforskningshold fastlægges i en

aftale mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de

medlemsstater,

der deltager i det fælles efterforskningshold, med inddragelse af de

nationale enheder. De bestemmelser, der skal finde anvendelse på sådanne

aftaler, fastsættes af Europols Styrelsesråd, der træffer afgørelse med et

flertal på to tredjedele af medlemmerne.

3. Europol-personale udfører deres opgaver under

ledelse af holdets leder under hensyntagen til vilkårene i den i stk. 2

omhandlede aftale.

4. I overensstemmelse med den i stk. 2 og 3

omhandlede aftale kan Europol-personale have direkte forbindelse med

medlemmerne af det fælles efterforskningshold og videregive oplysninger fra

dele af de edb-baserede datasamlinger, der er nævnt i artikel 6, til

medlemmerne

og udlånte medlemmer af det fælles efterforskningshold i henhold til denne

konvention. I tilfælde af direkte forbindelser underrettes de nationale

enheder i de medlemsstater, der er repræsenteret i holdet, og i de

medlemsstater, som har givet oplysningerne, herom af Europol.

5. Oplysninger, der indhentes af Europol-personale,

som deltager i fælles efterforskningshold, kan med samtykke fra den

medlemsstat, der videregiver oplysningerne, og på dennes ansvar indgå i

enhver af edb-systemets dele på de betingelser, der er fastsat i

konventionen.

6. Under udførelsen af de fælles efterforskningsholds

operationelle opgaver som omhandlet i denne artikel er Europol-personale

omfattet af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvori de opererer, og

sidestillet med personer, der udfører lignende funktioner, for så vidt angår

strafbare handlinger, der måtte blive begået mod eller af dem.«

b)

»Artikel 3b

Anmodninger fra Europol om at indlede

kriminalefterforskning

1. Medlemsstaterne behandler enhver anmodning fra

Europol om at indlede, gennemføre eller samordne efterforskninger i

specifikke tilfælde og tager sådanne anmodninger op til velvillig

overvejelse. Europol underrettes om, hvorvidt den anmodede efterforskning

indledes.

2. Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder

beslutter ikke at efterkomme en anmodning fra Europol, underretter de Europol

om deres beslutning og begrunder den, medmindre de ikke kan anføre nogen

begrundelse, fordi dette ville:

i)

være til skade

for væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller

ii)

bringe igangværende

efterforskninger eller personers sikkerhed i fare.

3. Svar på anmodninger fra Europol om at indlede,

gennemføre eller samordne efterforskninger i specifikke tilfælde samt

oplysninger til Europol om resultatet af efterforskningerne bør af de

kompetente myndigheder i medlemsstaterne fremsendes i overensstemmelse med

reglerne i Europol-konventionen og den relevante nationale lovgivning.

4. Når Europol fremsætter en anmodning om at indlede

kriminalefterforskning, underretter den Eurojust herom på grundlag af en

samarbejdsaftale, der skal indgås med Eurojust.«

3) Følgende numre indsættes i artikel 28,

stk. 1:

Artikel 28

1. Europol har et styrelsesråd. Styrelsesrådet

1)

medvirker ved

udvidelse af Europols målsætning (artikel 2, stk. 2)

a) »1a. fastlægger med to tredjedeles flertal

bestemmelserne om den administrative gennemførelse af Europolpersonales

deltagelse i et fælles efterforskningshold (artikel 3a, stk. 2)«

2)

fastlægger med

enstemmighed forbindelsesofficerernes rettigheder og pligter over for Europol

(artikel 5)

3)

træffer med

enstemmighed afgørelse om antallet af forbindelsesofficerer, som

medlemsstaterne kan sende til Europol (artikel 5)

4)

medvirker ved

vedtagelsen af registerforskrifterne (artikel 10)

5)

medvirker ved

fastsættelsen af reglerne om forbindelserne mellem Europol og tredjelande og

eksterne organisationer, jf. artikel 10, stk. 4 (artikel 10, 18 og 42)

6)

fastsætter med

enstemmighed udformningen af indekssystemet (artikel 11)

7)

godkender med et

flertal på to tredjedele bestemmelserne om oprettelse af databaser (artikel

12)

8)

kan afgive

udtalelser vedrørende udtalelser og beretninger fra den fælles kontrolinstans

(artikel 24)

9)

behandler de

spørgsmål, som den fælles kontrolinstans henleder dets opmærksomhed på

(artikel 24, stk. 5)

10)

deltager i

udarbejdelsen af kontrolproceduren vedrørende lovligheden af anmodninger i

forbindelse med informationssystemet (artikel 16)

11)

medvirker ved

udnævnelse og afskedigelse af direktøren og vicedirektørerne (artikel 29)

12)

kontrollerer, at

direktørens embedsførelse er i overensstemmelse med reglerne (artikel 7 og

29)

13)

medvirker ved

udarbejdelsen af personalevedtægten (artikel 30)

14)

medvirker ved

udarbejdelsen af aftaler og bestemmelser om klassificering (artikel 18 og 31)

15)

medvirker ved

opstillingen af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, revisionen og

meddelelsen af decharge til direktøren (artikel 35 og 36)

16)

vedtager med

enstemmighed den femårige finansplan (artikel 35)

17)

udnævner med

enstemmighed finansinspektøren og fører tilsyn med dennes embedsførelse

(artikel 35)

18)

medvirker ved

udstedelsen af finansforordningen (artikel 35)

19)

godkender med

enstemmighed indgåelsen af hjemstedsaftalen (artikel 37)

20)

vedtager med

enstemmighed reglerne for sikkerhedsgodkendelse af Europols ansatte

21)

træffer med to

tredjedeles flertal afgørelse om tvister mellem en medlemsstat og Europol

eller mellem medlemsstater om erstatning som følge af en ulovlig eller

ukorrekt

behandling (artikel 38)

b) »21a. træffer med to tredjedeles flertal afgørelse

om tvister mellem en medlemsstat og Europol om erstatningsansvar i

forbindelse med Europols deltagelse i fælles efterforskningshold (artikel

39a)«.

22)

medvirker ved

ændring af konventionen (artikel 43)

23)

er ansvarligt for

andre opgaver, som Rådet pålægger det, bl. a. i gennemførelsesbestemmelserne

til denne konvention.

2. Styrelsesrådet består af en repræsentant for hver

medlemsstat. Hvert medlem af Styrelsesrådet har en stemme.

3. Hvert medlem af Styrelsesrådet kan lade sig

repræsentere af en suppleant; suppleanten kan i medlemmets fravær udøve

dennes stemmeret.

4. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan

deltage i Styrelsesrådets møder uden stemmeret. Styrelsesrådet kan dog

beslutte at forhandle uden Kommissionens tilstedeværelse.

5. Medlemmer og suppleanter har ret til under

Styrelsesrådets drøftelser at lade sig ledsage eller rådgive af sagkyndige

fra de pågældende medlemsstater.

6. Formandskabet for Styrelsesrådet varetages af

repræsentanten for den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet.

7. Styrelsesrådet fastsætter sin forretningsorden med

enstemmighed.

8. Det forhold, at medlemmer undlader at stemme,

hindrer ikke vedtagelsen af de af Styrelsesrådets afgørelser, der kræver

enstemmighed.

9. Styrelsesrådet træder sammen mindst to gange om

året.

10. Styrelsesrådet vedtager hvert år med

enstemmighed:

1)

en almindelig

beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år

2)

en plan over

Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes operative

behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol. Beretningen

og planen forelægges for Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om

Den Europæiske Union.

4) Der indsættes følgende nye artikel:

»Artikel 39a

Erstatningsansvar i forbindelse med Europols

deltagelse i fælles efterforskningshold

1. Den medlemsstat, på hvis område Europol-personale

måtte forvolde skade under udførelsen af operationelle opgaver i henhold til

artikel 3a, har samme erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville

have for skader forvoldt af dens egne myndigheder.

2. Medmindre andet er aftalt med den berørte

medlemsstat, godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har

udbetalt i skadeserstatning, jf. stk. 1, til skadelidte eller disses

retssuccessorer.

Uoverensstemmelser mellem vedkommende medlemsstat og Europol om det

principielle i godtgørelsen eller erstatningens omfang forelægges

Styrelsesrådet, som træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.«

Rådets Retsakt af 27. november 2003

Retsakten sammenholdt med den gældende konventionstekst

1) Artikel 2 affattes således:

Artikel 2

»Artikel 2

Målsætning

1. Formålet med Europol er ved hjælp af de i denne

konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af samarbejdet

mellem medlemsstaterne i henhold til artikel K.1, nr. 9, i traktaten om Den

Europæiske Union at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente

myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme,

ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international kriminalitet,

for så vidt der er konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel

struktur eller organisation, og to eller flere medlemsstater berøres af en af

de nævnte former for kriminalitet på en måde, der på grund af de strafbare

handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra

medlemsstaternes

side påkrævet.

1. Formålet med Europol er, ved hjælp af de i denne

konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af

politisamarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til traktaten om Den

Europæiske Union, at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente

myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov

international kriminalitet, hvor der foreligger konkrete indicier for eller

mistanke om, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, og to

eller flere medlemsstater berøres på en sådan måde, at en fælles aktion fra

medlemsstaternes side er påkrævet på grund af de strafbare handlingers

omfang,

betydning og følger. I denne konvention betragtes følgende former for

kriminalitet som grov international kriminalitet: strafbare handlinger, som

er blevet begået, eller som må formodes at blive begået i forbindelse med

terrorvirksomhed rettet mod personers liv og legeme, mod den personlige

frihed eller mod ejendom, ulovlig narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af

penge, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer,

menneskesmugling, menneskehandel, handel med stjålne motorkøretøjer samt de

former for kriminalitet, der er nævnt i bilaget eller særlige aspekter heraf.

2. For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte

målsætning skal Europol i første omgang beskæftige sig med forebyggelse og

bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og

radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring (menneskesmugling),

menneskehandel og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. Senest to år

efter denne konventions ikrafttræden skal Europol ligeledes beskæftige sig

med strafbare handlinger, som er blevet begået eller, som det må antages vil

blive begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter, der er rettet mod

personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller mod ejendom. Efter

proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union kan Rådet med

enstemmighed beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med disse

terroristiske aktiviteter inden udløbet af ovennævnte tidsrum. Rådet kan

efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union med

enstemmighed beslutte at pålægge Europol at beskæftige sig med andre af de

former for kriminalitet, der er anført i bilaget til denne konvention, eller

særlige aspekter af disse former for kriminalitet. Inden Rådet træffer en

sådan afgørelse, anmoder det Styrelsesrådet om at forberede den, idet det

bl.a. skal gøre rede for afgørelsens konsekvenser for Europols budget og

personale.

2. På forslag af Styrelsesrådet fastsætter Rådet med

enstemmighed Europols prioriteter for så vidt angår bekæmpelsen og

forebyggelsen af de former for grov international kriminalitet, der ligger

inden for dets mandat.

3. Europols kompetence med hensyn til en form for

kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter

samtidig:

1)

hvidvaskning af

penge i tilknytning til den pågældende form for kriminalitet eller særlige

aspekter heraf

2)

hermed forbundne

strafbare handlinger.

3. Europols kompetence med hensyn til en form for kriminalitet

eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter hermed forbundne

strafbare handlinger. Den omfatter dog ikke prædikatforbrydelser, der går

forud for hvidvaskning af penge, og hvor Europol ikke har nogen kompetence i

medfør af stk. 1.

Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal

tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:

Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal

tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:

–

strafbare handlinger, der begås

for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde

–

strafbare handlinger, der begås

for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde

–

strafbare handlinger, der begås

for at lette eller fuldbyrde udførelsen af handlinger, der henhører under

Europols

kompetenceområde

–

strafbare handlinger, der begås

for at lette eller udføre handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde

–

strafbare handlinger, der begås

for at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde.

–

strafbare handlinger, der begås

for at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols

kompetenceområde.

4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne

konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter

national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af

kriminalitet.

4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne

konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter

national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af

kriminalitet.«

5. Ved ulovlig narkotikahandel, som omhandlet i

stk. 1 og 2, forstås den form for kriminalitet, der er omhandlet i

artikel 3, stk. 1, i De Forenede Nationers konvention af 20. december

1988 vedrørende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt i de

bestemmelser, som ændrer eller træder i stedet for nævnte konvention.

2) I artikel 3 foretages følgende:

Artikel 3

1. Med henblik på at opfylde den i artikel 2,

stk. 1, fastsatte målsætning har Europol fortrinsvis til opgave

1)

at lette

udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne

2)

at indsamle,

kombinere og analysere oplysninger og efterretninger

3)

via de nationale

enheder, som er omhandlet i artikel 4, uopholdeligt at underrette

medlemsstaternes kompetente myndigheder om oplysninger af relevans for dem og

øjeblikkeligt at underrette dem, hvis Europol konstaterer en sammenhæng

mellem forskellige strafbare forhold

4)

at lette

gennemførelsen af politimæssig efterforskning i medlemsstaterne ved at

meddele de nationale enheder alle relevante oplysninger

5)

at føre

edb-baserede datasamlinger i overensstemmelse med artikel 8, 10 og 11.

2. Med henblik på via de nationale enheder at

forbedre effektiviteten hos og samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente

myndigheder som led i gennemførelsen af den i artikel 2, stk. 1,

fastsatte målsætning har Europol endvidere til opgave:

1)

at uddybe den

specialviden, som medlemsstaternes kompetente myndigheder bruger i

forbindelse med politimæssig efterforskning,og tilbyde rådgivning i

forbindelse med sådan efterforskning

2)

at stille

strategiske efterretninger til rådighed for derved at lette og fremme en

effektiv og rationel anvendelse af de ressourcer, som på nationalt plan er

disponible til operativ indsats

3)

at udarbejde

generelle situationsrapporter.

a) Stk. 3 affattes således:

3. Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2,

stk. 1, kan Europol endvidere afhængigt af sine personale- og

budgetmæssige

muligheder og inden for de grænser, Styrelsesrådet fastsætter, støtte

medlemsstaterne

med rådgivning og forskning på følgende områder:

1)

uddannelse af de

pågældende myndigheders personale

2)

disse myndigheders

organisation og materiel

3)

metoder til

kriminalitetsforebyggelse

4)

kriminaltekniske og

kriminologiske metoder samt metoder til politimæssig efterforskning.

»3. Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2,

stk. 1, kan Europol endvidere inden for sine personale og budgetmæssige

rammer og inden for de grænser, Styrelsesrådet fastsætter, bistå

medlemsstaterne gennem rådgivning og forskning, især på følgende områder:

1)

uddannelse af de

pågældende kompetente myndigheders personale

2)

disse myndigheders

organisation og udstyr ved at lette ydelse af teknisk støtte mellem

medlemsstaterne indbyrdes

3)

metoder til

kriminalitetsforebyggelse

4)

kriminaltekniske og

retsmedicinske metoder samt efterforskningsprocedurer.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. Uden at dette berører den internationale

konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, der blev undertegnet den 20.

april 1929 i Genève, og protokollen dertil, fungerer Europol ligeledes som

Den Europæiske Unions kontaktpunkt i forbindelserne med tredjelande og

organisationer

med henblik på bekæmpelse af falske eurosedler og euromønter.«

3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:

Artikel 4

1. Hver medlemsstat opretter eller udpeger en

national enhed, som skal varetage de opgaver, der er anført i denne artikel.

a) Stk. 2 affattes således:

2. Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled

mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Forbindelserne

mellem den nationale enhed og de kompetente myndigheder er underlagt national

ret, herunder de forfatningsmæssige bestemmelser.

3. Medlemsstaterne træffer

alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale enheder kan

udføre deres arbejde, herunder at de nationale enheder får adgang til

relevante nationale data.

4. Den nationale enhed har

til opgave

1)

uopfordret at

meddele Europol de oplysninger og efterretninger, der er nødvendige for

udførelsen af Europols opgaver

2)

at besvare

anmodninger fra Europol om oplysninger, efterretninger og rådgivning

»2. Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled

mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne

kan dog tillade direkte kontakter mellem udpegede kompetente myndigheder og

Europol på de betingelser, der fastsættes af den enkelte medlemsstat,

herunder forudgående kontakt med den nationale enhed. Den nationale enhed

modtager samtidig fra Europol alle de oplysninger, der måtte være udvekslet i

løbet af de direkte kontakter mellem Europol og de udpegede kompetente

myndigheder.

Forbindelserne mellem den nationale enhed og de kompetente myndigheder er

underlagt national ret, herunder de forfatningsmæssige bestemmelser.«

3)

at holde disse

oplysninger og efterretninger ajour

4)

at udnytte og

videregive oplysninger og efterretninger til brug for de kompetente

myndigheder i overensstemmelse med national ret

5)

at anmode Europol

om rådgivning, oplysninger, efterretninger og analyser

6)

at videregive

oplysninger til Europol med henblik på lagring i de edb-baserede

datasamlinger

7)

at sørge for, at

enhver udveksling af oplysninger med Europol finder sted på retmæssig vis.

b) Stk. 5 affattes således:

5. En national enhed er med forbehold af

medlemsstaternes ansvar som anført i artikel K.2, stk. 2, i traktaten om

Den Europæiske Union i det enkelte tilfælde ikke forpligtet til at videregive

de oplysninger og efterretninger, der er omhandlet i stk. 4, nr. 1, 2 og

6, samt i artikel 8 og 10, såfremt videregivelsen

1)

skader væsentlige

nationale sikkerhedsinteresser, eller

2)

bringer

gennemførelsen af igangværende undersøgelser eller en persons sikkerhed i

fare, eller

3)

vedrører

oplysninger, der henhører under særlige efterretningstjenester eller særlig

efterretningsvirksomhed, der angår statens sikkerhed.

»5. En national enhed er med forbehold af

medlemsstaternes ansvar med hensyn til opretholdelse af lov og orden og

beskyttelse

af den indre sikkerhed i det enkelte tilfælde ikke forpligtet til at

videregive de oplysninger og efterretninger, der er omhandlet i stk. 4,

nr. 1, 2 og 6, samt i artikel 8 og 10, såfremt videregivelsen

1)

skader væsentlige

nationale sikkerhedsinteresser, eller

2)

bringer

gennemførelsen af igangværende undersøgelser eller en persons sikkerhed i

fare, eller

3)

vedrører

oplysninger, der henhører under særlige efterretningstjenester eller særlig

efterretningsvirksomhed, der angår statens sikkerhed.«

6. De nationale enheders udgifter til kommunikation

med Europol påhviler medlemsstaterne og afholdes ikke af Europol, bortset fra

udgifterne til forbindelsen.

c) Stk. 7 affattes således:

7. Lederne af de nationale enheder mødes for at bistå

Europol med råd, når det er nødvendigt.

»7. Lederne af de nationale enheder mødes

regelmæssigt på eget initiativ eller efter anmodning for at bistå Europol med

råd.«

4) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Europols databehandling

Til støtte for udførelsen af sine opgaver kan Europol

også behandle oplysninger med henblik på at fastslå, om sådanne oplysninger

er relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de edb-baserede

datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1. De kontraherende

parter forsamlet i Rådet fastlægger med to tredjedeles flertal betingelserne

for behandlingen af sådanne oplysninger, navnlig med hensyn til adgangen til

og anvendelsen af sådanne oplysninger samt fristerne på højst seks måneder

for lagring eller sletning af oplysningerne under overholdelse af

principperne

i artikel 14. Styrelsesrådet forbereder de kontraherende parters beslutning

og hører den fælles kontrolinstans, der er omhandlet i artikel 24.«

5) I artikel 9 foretages følgende ændringer:

Artikel 9

a) Stk. 1, første punktum, affattes således:

1. Retten til direkte at indlæse oplysninger og

foretage søgning i informationssystemet er forbeholdt de nationale enheder,

forbindelsesofficererne, samt Europols direktør, vicedirektører og

sikkerhedsgodkendte ansatte. Det er tilladt at foretage søgning, hvis det er

nødvendigt for udførelsen af en konkret opgave og sker i overensstemmelse med

de love, administrative bestemmelser og procedurer, som gælder for den enhed,

der foretager søgningen, medmindre denne konvention indeholder mere

vidtgående bestemmelser herom.

»1. De nationale enheder, forbindelsesofficererne,

samt Europols direktør, vicedirektører og bemyndigede medlemmer af personalet

har ret til direkte at indlæse oplysninger og foretage søgning i

informationssystemet.«

2. Kun den enhed, der har indlæst de pågældende

oplysninger, må ændre, rette eller slette dem. Hvis en enhed har grund til at

antage, at oplysninger, som omhandles i artikel 8, stk. 2, er ukorrekte,

eller hvis den ønsker at supplere dem, meddeler den straks dette til den

enhed, der har foretaget indlæsningen, og denne har pligt til straks at

kontrollere meddelelsen og om nødvendigt straks at ændre, supplere eller

slette de pågældende oplysninger. Hvis der er lagret oplysninger vedrørende

en person i medfør af artikel 8, stk. 3, kan alle enheder indlæse

yderligere oplysninger i medfør af artikel 8, stk. 3, for at supplere

dem. Hvis disse oplysninger klart er indbyrdes modstridende, rådfører de

pågældende

enheder sig med hinanden. Hvis en enhed har til hensigt at slette alle de

oplysninger, den har indlæst om en given person i medfør af artikel 8,

stk. 2, og hvis der af andre enheder er indlæst oplysninger i medfør af

artikel 8, stk. 3, om vedkommende person, overgår det

databeskyttelsesretlige ansvar, jf. artikel 15, stk. 1, og retten til at

ændre, supplere, rette og slette disse oplysninger, jf. artikel 8,

stk. 2, til den enhed, der som den anden har indlæst oplysninger i

medfør af i artikel 8, stk. 3, om vedkommende person. Den enhed, der

ønsker, at oplysningerne slettes, underretter den enhed, som det

databeskyttelsesretlige

ansvar overgår til.

3. Den enhed, der foretager søgning, indlæsning eller

ændringer i informationssystemet, er ansvarlig for, at dette sker på lovlig

vis; den pågældende enhed skal kunne identificeres. Videregivelsen af

oplysninger mellem de nationale enheder og de kompetente myndigheder i

medlemsstaterne sker i overensstemmelse med national ret.

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. Ud over de nationale

enheder og personer, der er omhandlet i stk. 1, kan kompetente

myndigheder, der er udpeget hertil af medlemsstaterne, også foretage søgning

i Europols informationssystem. Resultatet af søgningen vil imidlertid kun

angive, om de oplysninger, der anmodes om, findes i Europols

informationssystem. Yderligere oplysninger kan så fås via Europols nationale

enhed. Meddelelse om udpegede kompetente myndigheder, herunder senere

ændringer heraf, fremsendes til Rådets Generalsekretariat, som offentliggør

meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.«

6) I artikel 10 foretages følgende ændringer:

Artikel 10

a) I stk. 1 affattes indledningen således:

1. Hvis det er nødvendigt for at opfylde målsætningen

i artikel 2, stk. 1, kan Europol med henblik på specifikke

analyse-opgaver

i andre databaser foruden personoplysninger lagre, ændre og anvende

oplysninger om strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence i

medfør af artikel 2, stk. 2, og herunder de hermed forbundne strafbare

handlinger i artikel 2, stk. 3, andet afsnit, og som vedrører:

1)

de i artikel 8,

stk. 1, omhandlede personer;

»1. Hvis det er nødvendigt for at opfylde

målsætningen i artikel 2, stk. 1, kan Europol med henblik på specifikke

analyseopgaver i andre databaser foruden personoplysninger lagre, ændre og

anvende

oplysninger om strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence,

herunder de hermed forbundne strafbare handlinger, jf. artikel 2,

stk. 3,

andet afsnit, som vedrører:«

2)

personer, der kan

tænkes at blive indkaldt som vidner i forbindelse med undersøgelser af de

pågældende strafbare handlinger eller ved en efterfølgende straffesag

3)

personer, der har

været offer for en af de pågældende strafbare handlinger, eller i forbindelse

med hvem omstændighederne giver grund til at antage, at de kan blive offer

for en sådan strafbar handling

4)

kontakt- og

ledsagepersoner, samt

5)

personer, som kan

give oplysninger om de pågældende strafbare handlinger. Indsamling, lagring

og

behandling af oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i

Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte

menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger,

er kun tilladt, hvis det er strengt nødvendigt af hensyn til den pågældende

databases formål, og hvis disse oplysninger supplerer andre

personoplysninger, der er registreret i samme database. Det er forbudt at

udvælge en særlig personkategori udelukkende på grundlag af artikel 6, første

punktum, i Europarådets konvention af 28. januar 1981, og derved overtræde

ovennævnte bestemmelser om databasens formål. Rådet vedtager med enstemmighed

i henhold til proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union på

forslag af Styrelsesrådet gennemførelsesbestemmelserne

(registerforskrifterne)

for databaserne, der navnlig skal indeholde nærmere enkeltheder vedrørende

karakteren af de personoplysninger, der er nævnt i denne artikel,

bestemmelser

om datasikkerhed og intern kontrol med anvendelsen heraf.

b) I artikel 10, stk. 1 udgår ordene »efter

proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

2. Disse databaser oprettes i analyseøjemed, dvs.

indsamling, behandling eller anvendelse af oplysninger med det formål at

bistå ved politimæssig efterforskning. For hvert analyseprojekt skal der

nedsættes en analysegruppe, i hvilken følgende deltagere skal arbejde nært

sammen i overensstemmelse med de funktioner og opgaver, der er fastlagt i

artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 3:

b) Stk. 2, nr. 1), affattes således:

1)

Analytikere og

andre ansatte ved Europol, der udpeges af Europols direktion. Kun

analytikerne har beføjelse til at indlæse og søge oplysninger i den

pågældende database.

»1)

Analytikere og

andet personale ved Europol, der udpeges af Europols direktion.«

2)

Forbindelsesofficerer

og/eller eksperter fra de medlemsstater, der har leveret oplysningerne, eller

som er berørt af analysen, jf. stk. 6.

c) Efter stk. 2, nr. 2), indsættes følgende

afsnit:

»Kun analytikere har beføjelse

til at indlæse oplysninger i den pågældende database og ændre sådanne

oplysninger.

Alle deltagere kan søge oplysninger i databasen.«

3. Efter anmodning fra Europol eller på eget

initiativ videregiver de nationale enheder med forbehold af artikel 4,

stk. 5, Europol alle oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af

Europols opgaver som fastsat i artikel 3, stk. 1, nr. 2. Medlemsstaterne

videregiver kun oplysningerne, såfremt de også efter national ret i

vedkommende medlemsstat må behandles med henblik på forebyggelse, bekæmpelse

eller analyse af strafbare handlinger. De nationale enheder kan under hensyn

til de pågældende oplysningers sensitivitet sende dem direkte til

analysegrupperne på den mest hensigtsmæssige måde via eller uden om

vedkommende

forbindelsesofficer.

4. Hvis Europol for at udføre sine opgaver i henhold

til artikel 3, stk. 1, nr. 2, har et berettiget behov for yderligere

informationer udover de i stk. 3 omhandlede oplysninger, kan Europol

anmode

1)

De Europæiske Fællesskaber

og de offentligretlige institutioner, der er oprettet i medfør af traktaterne

om oprettelse af Fællesskaberne

2)

andre

offentligretlige institutioner, der er oprettet inden for rammerne af Den

Europæiske Union

3)

organisationer, der

er oprettet på grundlag af en konvention mellem to eller flere af Den

Europæiske Unions medlemsstater

4)

tredjelande

5)

internationale

organisationer og de offentligretlige institutioner, der henhører under dem

6)

andre

offentligretlige institutioner, der er oprettet på grundlag af en konvention

mellem to eller flere lande, samt

7)

Den Internationale

Kriminalpolitiorganisation (Interpol) om at meddele tilsvarende oplysninger

på den mest hensigtsmæssige måde. Disse forskellige instanser kan ligeledes

på eget initiativ, på samme vilkår og ad samme kanaler, videregive sådanne

oplysninger til Europol. Rådet fastsætter med enstemmighed efter proceduren i

afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union og efter høring af

Styrelsesrådet de regler, Europol skal overholde på området.

b) I artikel 10, stk. 4 udgår ordene »efter

proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

d) Stk. 5 affattes således:

5. Hvis der i andre konventioner indrømmes Europol

ret til at foretage elektronisk datasøgning i andre informationssystemer, må

Europol indhente personoplysninger ad denne vej, hvis det er nødvendigt for

udførelsen af Europols opgaver i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 2.

6. Hvis en analyse er af generel og strategisk

karakter, har samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer

og/eller eksperter fuld adgang til resultaterne deraf, blandt andet de

rapporter,

Europol udarbejder. Hvis en analyse drejer sig om specifikke tilfælde, der

ikke vedrører samtlige medlemsstater, og den har et direkte operationelt

formål, deltager repræsentanterne for følgende medlemsstater:

»5. Hvis Europol i medfør af EU-retsakter eller

internationale juridiske instrumenter har ret til at foretage elektronisk

datasøgning i andre informationssystemer, må Europol indhente

personoplysninger

ad denne vej, hvis det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver i

henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 2). De gældende bestemmelser i

sådanne EU-retsakter eller internationale juridiske instrumenter regulerer

Europols anvendelse af disse oplysninger.«

1)

de medlemsstater,

hvorfra de oplysninger, der har ført til beslutningen om at oprette

analysedatabasen, eller som er direkte berørt af dem, stammer, eller de

medlemsstater, som analysegruppen på et senere tidspunkt opfordrer til at

deltage i arbejdet, fordi de ligeledes bliver berørt

2)

de medlemsstater,

der ved søgning i indekssystemet bliver klar over, at de har behov for at få

kendskab til bestemte oplysninger, og som gør dette gældende på de

betingelser, der er fastsat i stk. 7.

7. De dertil bemyndigede forbindelsesofficerer gør

behovet for at få adgang til oplysningerne gældende. Hver medlemsstat udpeger

og bemyndiger et begrænset antal forbindelsesofficerer med henblik herpå.

Listen over disse tilstilles Styrelsesrådet. For at dokumentere behovet for

at få adgang til oplysningerne, jf. stk. 6, udarbejder

forbindelsesofficeren

en skriftlig begrundelse, som påtegnes af den myndighed, han hører under i

sit land; begrundelsen meddeles til alle analysedeltagerne. Vedkommende kan

herefter uden videre deltage i den igangværende analyse. Hvis analysegruppen

har indvendinger mod, at forbindelsesofficeren deltager uden videre, udsættes

den pågældendes deltagelse i analysearbejdet i det tidsrum, det tager at

gennemføre en forligsprocedure, som kan have tre faser:

1)

analysedeltagerne

bestræber sig på at nå til enighed med den forbindelsesofficer, der har gjort

sit behov for at få kendskab til bestemte oplysninger gældende; de har en

frist på højst otte dage

2)

hvis de ikke når

til enighed, mødes cheferne for vedkommende nationale enheder samt Europols

ledelse inden for de efterfølgende tre dage

3)

hvis der fortsat er

uenighed, skal de berørte parters repræsentanter i Europols Styrelsesråd

afholde møde inden otte dage. Hvis den berørte medlemsstat ikke frafalder sit

krav om at få adgang til oplysningerne, besluttes det ved konsensus, at den

uden videre kan deltage.

e) I stk. 8 affattes andet punktum således:

8. Det er alene den medlemsstat, der videregiver en

oplysning til Europol, der bedømmer graden af dens sensitivitet og ændringer

heri. Videregivelse eller operationel anvendelse af en analyseoplysning skal

besluttes efter samråd mellem analysedeltagerne. En medlemsstat, som får

adgang til en igangværende analyse, må hverken videregive eller anvende

oplysninger uden forudgående samtykke fra de medlemsstater, der først og

fremmest er berørt.

»Videregivelse eller operationel anvendelse af

meddelte oplysninger besluttes af den medlemsstat, der har videregivet

oplysningerne til Europol. Hvis det ikke kan fastslås, hvilken medlemsstat

der har videregivet oplysningerne til Europol, træffes beslutningen om

videregivelse eller operationel anvendelse af oplysningerne af

analysedeltagerne.

En medlemsstat eller en ekspert, der tilknyttes en igangværende analyse, må

navnlig ikke videregive eller anvende oplysninger, uden at den oprindeligt

berørte medlemsstat på forhånd har givet sit samtykke hertil.«

f) Følgende stykke indsættes:

»9. Europol kan indbyde eksperter fra tredjelande

eller eksterne organisationer, jf. stk. 4, til at deltage i

analysegruppens

aktiviteter, såfremt:

1)

der er indgået en

aftale mellem Europol og vedkommende tredjeland eller eksterne organisation,

der indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, herunder

videregivelse af personoplysninger, samt om fortroligheder af de udvekslede

oplysninger

2)

deltagelsen af

eksperter fra det pågældende tredjeland eller den pågældende eksterne

organisation er i medlemsstaternes interesse

3)

tredjelandet eller

den eksterne organisation er direkte berørt af analysearbejdet, og

4)

alle deltagerne,

jf. stk. 2, godkender, at også eksperter fra tredjelandet eller den

eksterne organisation deltager i analysegruppens aktiviteter.

Eksperter fra et tredjeland eller en ekstern

organisation kan deltage i en analysegruppens aktiviteter, såfremt der er

indgået en aftale mellem Europol og vedkommende tredjeland eller eksterne

organisation. Bestemmelserne om sådanne aftaler fastlægges af Styrelsesrådet

med to tredjedeles flertal af dets medlemmer. De nærmere aftaler mellem

Europol og tredjelande eller eksterne organisationer forelægges for den i

artikel 24 omhandlede fælles kontrolinstans, der kan fremsætte alle de

bemærkninger,

den finder nødvendige, for Styrelsesrådet.«

7) Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Artikel 12

Oprettelsesbestemmelser

1. For hver database med personoplysninger, som

Europol fører med henblik på at udføre sine opgaver, jf. artikel 10, skal

Europol i oprettelsesbestemmelser, der skal have Styrelsesrådets samtykke,

fastlægge følgende:

1)

databasens

betegnelse

2)

formålet med

databasen

3)

den personkreds,

man agter at indsamle oplysninger om

4)

typen af de

oplysninger, der skal lagres, og eventuelt de strengt nødvendige oplysninger,

der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i Europarådets konvention af

28. januar 1981

5)

de forskellige

typer af personoplysninger, der giver adgang til databasen (adgangskrav)

6)

overdragelse eller

indlæsning af de oplysninger, der skal lagres

7)

betingelserne for

videregivelse af databaselagrede personoplysninger, herunder til hvilke

modtagere og efter hvilken procedure

8)

frister for

gennemgang af lagrede oplysninger og for lagring af oplysninger

9)

registreringsmetode

(logning).

1. For hver database med personoplysninger, som

Europol ører med henblik på at udføre sine opgaver, jf. artikel 10, skal

Europol i oprettelsesbestemmelserne fastlægge følgende:

1)

databasens

betegnelse

2)

formålet med

databasen

3)

den personkreds,

man agter at indsamle oplysninger om

4)

arten af de

oplysninger, der skal lagres, og eventuelt de strengt nødvendige oplysninger,

der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i Europarådets konvention af

28. januar 1981

5)

de forskellige

typer af personoplysninger, der giver adgang til databasen (adgangskrav)

6)

overdragelse eller

indlæsning af de oplysninger, der skal lagres

7)

betingelserne for

videregivelse af personoplysninger, der er lagret i en database, herunder til

hvilke modtagere og efter hvilken procedure

8)

frister for

gennemgang af lagrede oplysninger og for lagring af oplysninger

9)

registreringsmetode

(logning).

Den fælles kontrolinstans, der er omhandlet i artikel

24, underrettes straks af Europols direktør om udkastet til

oprettelsesbestemmelser

vedrørende den enkelte database og får tilsendt sagsakterne, således at den

over for Styrelsesrådet kan fremsætte de bemærkninger, den måtte finde

nødvendige.

2. Hvis det på grund af tidspres ikke er muligt at

opnå Styrelsesrådets samtykke som fastsat i stk. 1, kan direktøren på

eget initiativ eller på anmodning af de berørte medlemsstater ved en

begrundet

afgørelse beslutte at oprette en database. Han skal samtidig underrette

medlemmerne af Styrelsesrådet herom. Proceduren i stk. 1 skal derpå

straks indledes og gennemføres hurtigst muligt.

2. Styrelsesrådet og den fælles kontrolinstans, der

er omhandlet i artikel 24, underrettes straks af Europols direktør om

oprettelsesbestemmelserne vedrørende databasen og modtager sagsakterne. Den

fælles kontrolinstans kan over for Styrelsesrådet fremsætte de bemærkninger,

den måtte finde nødvendige. Europols direktør kan anmode den fælles

kontrolinstans om at fremsætte sådanne bemærkninger inden for en vis

tidsfrist.

3. Styrelsesrådet kan til enhver tid pålægge Europols

direktør at ændre oprettelsesbestemmelserne eller lukke databasen.

Styrelsesrådet træffer beslutning om, fra hvilken dato en sådan ændring eller

lukning får virkning.

4. Databasen må højst oprettes for tre år. Europol

tager dog, inden den tre-årige periode udløber, stilling til, om det er

nødvendigt at opretholde databasen. Hvis formålet med databasen gør det

absolut påkrævet, kan Europols direktør give ordre til at opretholde

databasen i yderligere tre år. Den procedure, der skal følges i sådanne

tilfælde,

fremgår af stk. 1-3.«

8) Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Artikel 16

Bestemmelser om kontrol med søgninger

Europol registrerer i gennemsnit mindst hver tiende

søgning - og hver enkelt søgning i det i artikel 7 omhandlede

informationssystem

- efter personoplysninger med henblik på at kontrollere lovligheden af

søgningen. De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til dette formål

af Europol og af de i artikel 23 og 24 nævnte kontrolinstanser; de skal

slettes efter seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er nødvendige for

en igangværende kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere bestemmelser

efter høring af den fælles kontrolinstans.

Europol indfører relevante kontrolmekanismer, der gør

det muligt at efterprøve lovligheden af søgningerne i de edbbaserede

datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6 og 6a.

De således indsamlede oplysninger må kun anvendes til dette formål af Europol

og de i artikel 23 og 24 omhandlede kontrolinstanser. De skal slettes efter

seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er nødvendige for en

igangværende

kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere bestemmelser for disse

kontrolmekanismer efter høring af den fælles kontrolinstans.«

Artikel 18

9) Artikel 18 ændres således:

1. Europol kan videregive lagrede personoplysninger

til tredjelande og eksterne organisationer, jf. artikel 10, stk. 4, på

de betingelser, der er fastsat i stk. 4 i denne artikel, såfremt:

1)

det er nødvendigt i

de enkelte tilfælde for at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der henhører

under Europols kompetence i henhold til artikel 2

2)

vedkommende

tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt

beskyttelsesniveau,

og

a) Stk. 1, nr. 3 affattes således:

3)

det er tilladt

ifølge de generelle regler, jf. stk. 2.

»3) det er tilladt ifølge de generelle regler, jf.

stk. 2. I disse regler kan der fastsættes mulighed for afvigelse fra nr.

2) i undtagelsestilfælde, hvor Europols direktør anser det for strengt

nødvendigt

at videregive oplysningerne for at beskytte de berørte medlemsstaters

væsentlige

interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller for at afværge

en overhængende fare for kriminalitet. Europols direktør skal under alle

omstændigheder vurdere databeskyttelsesniveauet i det pågældende land eller

den pågældende organisation med henblik på en afbalancering af dette niveau

med de interesser, der er omhandlet ovenfor.«

2. Rådet fastlægger efter proceduren i afsnit VI i

traktaten om Den Europæiske Union og under hensyn til de i stk. 3 nævnte

forhold med enstemmighed almindelige regler for Europols videregivelse af

personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer, jf. artikel 10,

stk. 4. Styrelsesrådet forbereder Rådets beslutning og hører den fælles

kontrolinstans, der er nævnt i artikel 24.

b) I artikel 18, stk. 2 udgår ordene »efter

proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

3. Spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende tredjeland

eller eksterne organisation, jf. artikel 10, stk. 4, sikrer et

tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau, vurderes på grundlag af alle de

forhold, som spiller en rolle ved videregivelsen af personoplysninger; der

tages især hensyn til

1)

oplysningernes art

2)

formålet med

oplysningerne

3)

varigheden af den

planlagte behandling, og

4)

de almindelige

eller særlige bestemmelser, som gælder for tredjelandene og de eksterne

organisationer, jf. artikel 10, stk. 4.

4. Hvis Europol har modtaget oplysningerne fra en

medlemsstat, må Europol kun videregive dem til tredjelande og eksterne

organisationer, hvis den pågældende medlemsstat giver sit samtykke hertil.

Medlemsstaten

kan med henblik herpå give et forudgående samtykke, som kan være generelt

eller begrænset, og som til enhver tid kan tilbagekaldes. Hvis oplysningerne

ikke stammer fra en medlemsstat, skal Europol sikre sig, at videregivelsen

1)

ikke vil kunne

forhindre en medlemsstats forskriftsmæssige udførelse af opgaver, der

henhører under dens kompetence

2)

ikke bringer en

medlemsstats sikkerhed eller offentlige orden i fare eller på anden måde

risikerer at skade den.

5. Europol er ansvarlig for videregivelsens

lovlighed. Europol skal registrere videregivelsen og begrundelsen herfor. Der

gives kun tilladelse til videregivelsen, hvis modtageren giver tilsagn om, at

oplysningerne kun vil blive anvendt til det formål, hvortil de er blevet

videregivet.

Dette gælder ikke for videregivelsen af personoplysninger efter anmodning fra

Europol.

6. Hvis videregivelsen, jf. stk 1, vedrører

klassificerede oplysninger, kan den kun tillades, hvis der findes en

klassificeringsaftale

mellem Europol og modtageren.

Artikel 21

1. Europol lagrer kun oplysninger i databaser så

længe, det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Senest tre år

efter indlæsningen skal det undersøges, om det er nødvendigt fortsat at

opbevare de pågældende oplysninger. Den enhed, der har foretaget

indlæsningen,

gennemgår de oplysninger, der er lagret i informationssystemet, og sørger for

sletning. Europol gennemgår de oplysninger, som er lagret i Europols øvrige

databaser, og sørger for sletning. Senest tre måneder inden udløbet af

fristen for gennemgang af de oplysninger, som medlemsstaterne har indlæst,

underretter Europol automatisk medlemsstaterne om fristens udløb.

2. Ved gennemgangen kan de enheder, som er omhandlet

i stk. 1, tredje og fjerde punktum, beslutte fortsat at lagre de

pågældende

oplysninger indtil næste gennemgang, hvis lagringen stadig er nødvendig for

udførelsen af Europols opgaver. Hvis det besluttes ikke at lagre de

pågældende

oplysninger længere, slettes de automatisk.

10) Artikel 21, stk. 3, affattes således:

3. Personoplysninger som omhandlet i artikel 10,

stk. 1, første afsnit, nr. 1, må højst lagres i tre år. Fristen regnes

fra den dag, hvor en begivenhed, som fører til lagring af oplysninger om den

pågældende person indtræffer. Det skal hvert år undersøges, om det er

nødvendigt

fortsat at lagre oplysningerne, og det skal anføres, at en sådan undersøgelse

har fundet sted.

»3. Det skal hvert år undersøges, om det er

nødvendigt fortsat at lagre personoplysninger som omhandlet i artikel 10,

stk. 1, og det skal anføres, at en sådan undersøgelse har fundet sted.

Lagring af sådanne oplysninger i en database som omhandlet i artikel 12 må

ikke overskride databasens levetid.«

4. Hvis en medlemsstat i sine nationale databaser

sletter oplysninger, der er videregivet til Europol, og som er lagret i

Europols

øvrige databaser, underretter den Europol derom. Europol skal i så fald

slette

de pågældende oplysninger, medmindre Europol har en videre interesse i dem,

der bygger på efterretninger, som er mere vidtgående end dem, den pågældende

medlemsstat er i besiddelse af. Europol underretter medlemsstaten, hvis det

besluttes fortsat at lagre de pågældende oplysninger.

5. Oplysningerne slettes dog ikke, hvis sletningen

ville skade væsentlige interesser for den registrerede. I så fald må de kun

anvendes med den registreredes samtykke.

Artikel 22

1. Hvis det viser sig, at en sagsakt som helhed eller

oplysninger i en sagsakt, som Europol ligger inde med, ikke længere er

nødvendige for udførelsen af Europols opgaver, eller hvis disse oplysninger

som helhed betragtet er i strid med denne konvention, skal sagsakten eller

oplysningerne tilintetgøres. Så længe sagsakten eller de pågældende

oplysninger ikke rent faktisk er blevet tilintetgjort, skal de forsynes med

en påtegning om, at det er forbudt at anvende dem. Sagsakten må ikke

tilintetgøres,

hvis der er grund til at antage, at tilintetgørelsen ville skade væsentlige

interesse for den registrerede. I så fald forsynes sagsakten med den samme

påtegning om forbud mod brug deraf.

2. Hvis det viser sig, at oplysninger i Europols

sagsakter er ukorrekte, skal Europol rette dem.

3. Registrerede personer har over for Europol ret til

at få rettet personoplysninger, tilintetgjort sagsakter eller anført en

påtegning.

11) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

»4. Principperne i dette afsnit med hensyn til databehandling finder

ligeledes anvendelse på oplysninger i sagsakter.«

Artikel 24

1. Der oprettes en uafhængig fælles kontrolinstans,

som har til opgave i overensstemmelse med denne konvention at overvåge

Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers rettigheder ikke

krænkes ved lagring, behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er

i besiddelse af. Den fælles kontrolinstans kontrollerer endvidere lovligheden

af videregivelsen af oplysninger, som stammer fra Europol. Den fælles

kontrolinstans består af højst to medlemmer eller repræsentanter, som

eventuelt

bistås af suppleanter, for hver national kontrolinstans som følgelig

frembyder alle garantier for uafhængighed og de nødvendige kvalifikationer;

de udnævnes for fem år af hver medlemsstat. Hver delegation råder over en

stemme ved afstemninger. Den fælles kontrolinstans udpeger en formand af sin

midte. Medlemmerne af den fælles kontrolinstans må ikke modtage instruktioner

fra nogen myndighed under udøvelsen af deres hverv.

2. Europol skal bistå den fælles kontrolinstans med

udførelsen af dennes opgaver. Europol skal således især

1)

give

kontrolinstansen alle de efterretninger, den anmoder om, indsigt i alle

dokumenter og sagsakter samt adgang til lagrede oplysninger, og

2)

til enhver tid give

den fri adgang til alle sine lokaler, og

3)

gennemføre den

fælles kontrolinstans' afgørelser med hensyn til klageadgang i medfør af

artikel 19, stk. 7, og artikel 20, stk. 4.

3. Den fælles kontrolinstans har også kompetence til

at undersøge anvendelses- og fortolkningsproblemer, der måtte opstå i

tilknytning

til Europols arbejde med at behandle og anvende personoplysninger, til at

undersøge problemer, der måtte opstå i forbindelse med den uafhængige

kontrol, som medlemsstaternes nationale kontrolinstanser har foretaget, eller

i forbindelse med registrerede personers udøvelse af egenaccess samt til at

udarbejde harmoniserede forslag med henblik på fælles løsninger af de

foreliggende problemer.

4. Enhver kan anmode den fælles kontrolinstans om at

undersøge, om de oplysninger om vedkommende, som Europol er i besiddelse af,

er lagret og indsamlet samt behandles og anvendes på lovlig vis.

5. Hvis den fælles kontrolinstans konstaterer, at der

ved lagring, behandling eller anvendelse af personoplysninger er handlet i

strid med denne konvention, fremsætter den alle de bemærkninger, den finder

nødvendige, over for Europols direktør og anmoder om at få svar på

forespørgslen inden for en frist, som den selv fastsætter. Direktøren holder

Styrelsesrådet underrettet om hele forløbet. I tilfælde af problemer

forelægger

den fælles kontrolinstans sagen for Styrelsesrådet.

12) Artikel 24, stk. 6 affattes således:

6. Den fælles kontrolinstans udarbejder regelmæssigt

en beretning om sin virksomhed. Beretningen sendes til Rådet efter proceduren

i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union; Styrelsesrådet får forinden

lejlighed til at afgive en udtalelse, som vedlægges beretningen. Den fælles

kontrolinstans beslutter, om dens beretning skal offentliggøres eller ej, og

bestemmer i givet fald, hvorledes offentliggørelsen skal foregå.

»6. Den fælles kontrolinstans udarbejder regelmæssigt

en beretning om sin virksomhed. Beretningen sendes til Europa-Parlamentet og

Rådet; Styrelsesrådet får forinden lejlighed til at afgive en udtalelse, som

vedlægges beretningen. Den fælles kontrolinstans beslutter, om dens beretning

skal offentliggøres eller ej, og bestemmer i givet fald, hvorledes

offentliggørelsen skal foregå.«

7. Den fælles kontrolinstans fastsætter ved enstemmig

beslutning sin forretningsorden. Den skal godkendes med enstemmighed af

Rådet. Den opretter af sin midte et udvalg sammensat af et medlem fra hver

delegation, som hver har én stemme. Dette udvalg skal ved hjælp af alle

passende midler behandle alle klager i medfør af artikel 19, stk. 7, og

artikel 20, stk. 4. Hvis parterne anmoder derom, høres de af udvalget,

eventuelt bistået af deres advokat. Afgørelser truffet inden for denne ramme

er endelige for alle de berørte parter.

8. Den fælles kontrolinstans kan endvidere nedsætte

en eller flere kommissioner.

9. Den høres om den del af budgetforslaget, der

vedrører den. Dens udtalelse vedlægges det pågældende budgetforslag.

10. Den bistås af et sekretariat, hvis opgaver

fastsættes i forretningsordenen.

Artikel 26

1. Europol har status som juridisk person.

2. Europol nyder i hver medlemsstat den mest

vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende nationale ret tillægger

juridiske

personer. Europol kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre samt

optræde som part i retssager.

13) Artikel 26, stk. 3 affattes således:

3. Europol har beføjelse til at indgå en

hjemstedsaftale med Kongeriget Nederlandene og de nødvendige

klassificeringsaftaler,

jf. artikel 18, stk. 6, samt andre aftaler med tredjelande og eksterne

organisationer, jf. artikel 10, stk. 4, inden for rammerne af de regler,

som Rådet har fastsat med enstemmighed på grundlag af denne konvention og

afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.

»3. Europol har beføjelse til at indgå en

hjemstedsaftale med Kongeriget Nederlandene og de nødvendige

klassificeringsaftaler,

jf. artikel 18, stk. 6, samt andre aftaler med tredjelande og eksterne

organisationer, jf. artikel 10, stk. 4, inden for rammerne af de regler,

som Rådet har fastsat med enstemmighed på grundlag af denne konvention.«

14) I artikel 28 foretages følgende ændringer:

Artikel 28

a) Nr. 1) affattes således:

1. Europol har et styrelsesråd. Styrelsesrådet

1)

medvirker ved

udvidelse af Europols målsætning (artikel 2, stk. 2)

»1)

medvirker ved

opstillingen af prioriteter for Europol med hensyn til bekæmpelse og

forebyggelse af de former for grov international kriminalitet, der falder ind

under Europols mandat (artikel 2, stk. 2)«

2)

fastlægger med

enstemmighed forbindelsesofficerernes rettigheder og pligter over for Europol

(artikel 5)

3)

træffer med

enstemmighed afgørelse om antallet af forbindelsesofficerer, som

medlemsstaterne kan sende til Europol (artikel 5)

b) Følgende numre indsættes:

»3a)

medvirker

ved fastsættelse af betingelserne for behandling af oplysninger med henblik

på at afgøre, om oplysningerne er relevante for Europols opgaver og således

kan lagres i de edbbaserede datasamlinger (artikel 6a)«

4)

medvirker ved

vedtagelsen af registerforskrifterne (artikel 10)

»4a)

fastsætter

med to tredjedeles flertal af medlemmerne reglerne for aftaler vedrørende

deltagelse af eksperter fra et tredjeland eller en ekstern organisation i en

analysegruppes aktiviteter (artikel 10, stk. 9))«

5)

medvirker ved

fastsættelsen af reglerne om forbindelserne mellem Europol og tredjelande og

eksterne organisationer, jf. artikel 10, stk. 4 (artikel 10, 18 og 42)

6)

fastsætter med

enstemmighed udformningen af indekssystemet (artikel 11)

c) Nr. 7) affattes således:

7)

godkender med et

flertal på to tredjedele bestemmelserne om oprettelse af databaser (artikel

12)

»7)

kan pålægge

Europols direktør at ændre en oprettelsesbestemmelse eller lukke databasen

(artikel 12, stk. 3))«

8)

kan afgive

udtalelser vedrørende udtalelser og beretninger fra den fælles kontrolinstans

(artikel 24)

9)

behandler de

spørgsmål, som den fælles kontrolinstans henleder dets opmærksomhed på

(artikel 24, stk. 5)

10)

deltager i

udarbejdelsen af kontrolproceduren vedrørende lovligheden af anmodninger i

forbindelse med informationssystemet (artikel 16)

11)

medvirker ved

udnævnelse og afskedigelse af direktøren og vicedirektørerne (artikel 29)

12)

kontrollerer, at

direktørens embedsførelse er i overensstemmelse med reglerne (artikel 7 og

29)

13)

medvirker ved

udarbejdelsen af personalevedtægten (artikel 30)

14)

medvirker ved

udarbejdelsen af aftaler og bestemmelser om klassificering (artikel 18 og 31)

d) Følgende nummer tilføjes:

»14a) vedtager med to tredjedeles flertal af medlemmerne regler for adgang

til Europoldokumenter (artikel 32a)«

15)

medvirker ved

opstillingen af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, revisionen og

meddelelsen af decharge til direktøren (artikel 35 og 36)

16)

vedtager med

enstemmighed den femårige finansplan (artikel 35)

17)

udnævner med

enstemmighed finansinspektøren og fører tilsyn med dennes embedsførelse

(artikel 35)

18)

medvirker ved

udstedelsen af finansforordningen (artikel 35)

19)

godkender med

enstemmighed indgåelsen af hjemstedsaftalen (artikel 37)

20)

vedtager med

enstemmighed reglerne for sikkerhedsgodkendelse af Europols ansatte

21)

træffer med to

tredjedeles flertal afgørelse om tvister mellem en medlemsstat og Europol

eller mellem medlemsstater om erstatning som følge af en ulovlig eller

ukorrekt

behandling (artikel 38)

e) Nr. 22) affattes således:

22)

medvirker ved

ændring af konventionen (artikel 43)

»medvirker ved ændring af konventionen eller bilaget

hertil (artikel 43)«

23)

er ansvarligt for

andre opgaver, som Rådet pålægger det, bl. a. i gennemførelsesbestemmelserne

til denne konvention.

2. Styrelsesrådet består af en repræsentant for hver

medlemsstat. Hvert medlem af Styrelsesrådet har en stemme.

3. Hvert medlem af Styrelsesrådet kan lade sig

repræsentere af en suppleant; suppleanten kan i medlemmets fravær udøve

dennes stemmeret.

4. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan

deltage i Styrelsesrådets møder uden stemmeret. Styrelsesrådet kan dog

beslutte at forhandle uden Kommissionens tilstedeværelse.

5. Medlemmer og suppleanter har ret til under

Styrelsesrådets drøftelser at lade sig ledsage eller rådgive af sagkyndige

fra de pågældende medlemsstater.

6. Formandskabet for Styrelsesrådet varetages af

repræsentanten for den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet.

7. Styrelsesrådet fastsætter sin forretningsorden med

enstemmighed.

8. Det forhold, at medlemmer undlader at stemme,

hindrer ikke vedtagelsen af de af Styrelsesrådets afgørelser, der kræver

enstemmighed.

9. Styrelsesrådet træder sammen mindst to gange om

året.

f) Stk. 10 affattes således:

10. Styrelsesrådet vedtager hvert år med

enstemmighed:

1)

en almindelig

beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år

2)

en plan over

Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes operative

behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol. Beretningen

og planen forelægges for Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om

Den Europæiske Union.

»10. Under hensyn til de prioriteter, som Rådet

fastsætter i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og opdateringen fra

Europols direktør, som er nævnt i artikel 29, stk. 3, nr. 6), vedtager

Styrelsesrådet hvert år med enstemmighed:

1)

en almindelig

beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år

2)

en plan over

Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes operative

behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol. Beretningen

og planen forelægges Rådet, der tager den til efterretning og godkender den.

Rådet sender beretningen og planen til Europa-Parlamentet til orientering.«

Artikel 29

1. Europol ledes af en direktør, der efter

indstilling fra Styrelsesrådet udnævnes for en periode på fire år af Rådet,

som træffer afgørelse med enstemmighed efter proceduren i afsnit VI i

traktaten

om oprettelse af Den Europæiske Union; genudnævnelse kan finde sted én gang.

15) I artikel 29 foretages følgende ændringer:

a) I artikel 29, stk. 1 udgår ordene: »efter proceduren i afsnit VI i

traktaten om Den Europæiske Union«.

2. Direktøren bistås af vicedirektører, hvis antal

fastsættes af Rådet, og som udnævnes for en periode på fire år efter

proceduren

i stk. 1; genudnævnelse kan finde sted en gang. Vicedirektørernes

opgaver fastlægges nærmere af direktøren.

3. Direktøren er ansvarlig for

1)

udførelsen af de

opgaver, som er tildelt Europol

2)

den løbende

administration

3)

personaleforvaltningen

4)

korrekt

udarbejdelse og gennemførelse af Styrelsesrådets afgørelser

5)

udarbejdelsen af

forslag til budget, stillingsfortegnelse og den femårige finansplan samt

gennemførelsen af Europols budget

b) affattes nr. 6) således:

6)

enhver anden

opgave, der tildeles ham ved denne konvention eller af Styrelsesrådet.

»6)

regelmæssig

underretning af Styrelsesrådet om gennemførelsen af de prioriteter, der er

omhandlet i artikel 2, stk. 2«

c) følgende punkt tilføjes:

»7)

enhver anden

opgave, der tildeles den pågældende ved denne konvention eller af

Styrelsesrådet.«

4. Direktøren står til ansvar for sin embedsførelse

over for Styrelsesrådet. Han deltager i dets møder.

5. Direktøren repræsenterer Europol i retlig

henseende.

6. Direktøren og vicedirektørerne kan afskediges ved

en afgørelse, som Rådet træffer efter proceduren i afsnit VI i traktaten om

Den Europæiske Union med et flertal på to tredjedele af medlemsstaternes

stemmer efter udtalelse fra Styrelsesrådet.

d) I artikel 29, stk. 6 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

7. Uanset stk. 1 og 2 andrager første embedsperiode

efter konventionens ikrafttræden fem år for direktøren, fire år for den

vicedirektør, der står direkte under ham, og tre år for den anden

vicedirektør.

16) I artikel 30 foretages følgende ændringer

Artikel 30

a) Artikel 30, stk. 1 affattes således:

1. Direktøren, vicedirektørerne og personalet ved

Europol skal i udøvelsen af deres virksomhed lade sig lede af Europols

målsætning

og opgaver og må ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering,

myndighed eller organisation eller fra nogen person, som ikke er tilknyttet

Europol, medmindre andet er fastsat i denne konvention; afsnit VI i traktaten

om Den Europæiske Union berøres ikke heraf.

»1. Direktøren, vicedirektørerne og personalet ved

Europol skal i udøvelsen af deres virksomhed lade sig lede af Europols

målsætning og opgaver og må ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen

regering, myndighed eller organisation eller fra nogen person, som ikke er

tilknyttet Europol, medmindre andet er fastsat i denne konvention; traktaten

om Den Europæiske Union berøres ikke heraf.«

2. Direktøren er vicedirektørernes og

Europol-personalets foresatte. Direktøren ansætter og afskediger personalet.

Ved udvælgelsen af personale skal han foruden at tage hensyn til de

pågældende

personlige og faglige kvalifikationer sørge for, at statsborgere fra alle

medlemsstater

kommer i betragtning ved ansættelse, samt at der tages hensyn til Den

Europæiske Unions officielle sprog.

3. De nærmere enkeltheder fastlægges i en

personalevedtægt, som vedtages af Rådet med enstemmighed efter udtalelse fra

Styrelsesrådet og efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske

Union.

b) I artikel 30, stk. 3 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

Artikel 31

1. Europol og medlemsstaterne sikrer ved passende

foranstaltninger, at klassificerede oplysninger, som tilvejebringes på

grundlag af denne konvention eller udveksles med Europol, beskyttes. Med

henblik herpå vedtager Rådet enstemmigt passende klassificeringsbestemmelser,

som er blevet forberedt af Styrelsesrådet og forelagt Rådet efter proceduren

i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.

17) I artikel 31, stk. 1 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

2. I tilfælde hvor Europol pålægger en person opgaver

af sensitiv karakter, forpligter de respektive medlemsstater sig til efter

anmodning fra Europols direktør at foretage sikkerhedsundersøgelser af deres

egne statsborgere i overensstemmelse med de nationale bestemmelser og til at

bistå hinanden hermed. Den myndighed, der har kompetence i henhold til de

nationale bestemmelser, meddeler alene resultatet af sikkerhedsundersøgelsen

til Europol. Europol skal respektere dette resultat.

3. Hver medlemsstat og Europol må kun betro særligt

kvalificerede og sikkerhedsgodkendte personer at arbejde med databehandling

hos Europol.

18) Følgende artikel indsættes:

»Artikel

32 a

Aktindsigt i Europoldokumenter

Styrelsesrådet vedtager med to tredjedeles flertal af

medlemmerne på forslag af Europols direktør regler for aktindsigt i Europols

dokumenter for alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der

har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, under hensyntagen til de

principper og begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens

dokumenter, der er vedtaget på grundlag af artikel 255 i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«

19) Artikel 34 affattes således:

»Artikel 34

Artikel 34

Underretning af Europa-Parlamentet

1. Rådets formandskab sender en gang om året

Europa-Parlamentet en særlig rapport om Europols arbejde. Europa-Parlamentet

høres i forbindelse med eventuelle ændringer af denne konvention.

2. Rådets formandskab eller dets repræsentant tager i

forholdet til Europa-Parlamentet hensyn til tavshedspligten og behovet for

beskyttelse af klassificerede oplysninger.

3. De i denne artikel fastsatte pligter gælder med

forbehold af de nationale parlamenters rettigheder, artikel K.6 i traktaten

om Den Europæiske Union og de almindelige principper for forbindelserne med

Europa-Parlamentet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske

Union.

1. Rådet hører Europa-Parlamentet i henhold til den

høringsprocedure, der er omhandlet i traktaten om Den Europæiske Union,

vedrørende alle initiativer fra medlemsstaterne eller forslag fra

Kommissionen med hensyn til vedtagelse af foranstaltninger som omhandlet i

artikel 10, stk. 1 og 4, artikel 18, stk. 2, artikel 24,

stk. 7,

artikel 26, stk. 3, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 1, og

artikel 42, stk. 2, samt i forbindelse med eventuelle ændringer af denne

konvention og bilaget hertil.

2. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan

give fremmøde i Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i

forbindelse med Europol. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan

bistås af Europols direktør. Rådets formandskab eller dets repræsentant tager

i forholdet til Europa-Parlamentet hensyn til tavshedspligten og behovet for

beskyttelse af klassificerede oplysninger.

3. De i denne artikel fastsatte pligter gælder med

forbehold af de nationale parlamenters rettigheder og de almindelige

principper

for forbindelserne med Europa-Parlamentet i henhold til traktaten om Den

Europæiske Union.«

20) I artikel 35 foretages følgende ændringer:

Artikel 35

1. Alle Europols indtægter og udgifter, herunder også

omkostningerne til den fælles kontrolinstans og det af denne oprettede

sekretariat, jf. artikel 24, skal anslås for hvert regnskabsår og optages i

budgettet; til budgettet føjes en stillingsfortegnelse. Regnskabsåret løber

fra den 1. januar til den 31. december. Indtægter og udgifter skal balancere

på budgettet. Sammen med budgettet udarbejdes der en femårig finansplan.

2. Budgettet finansieres gennem bidrag fra

medlemsstaterne og gennem andre lejlighedsvise indtægter. Den enkelte

medlemsstats finansielle bidrag beregnes ud fra forholdet mellem dens

bruttonationalindkomst

og medlemsstaternes samlede bruttonationalindkomster i det år, der ligger

forud for det, hvor budgettet udarbejdes. Ved »bruttonationalindkomst «

forstås i dette stykke bruttonationalindkomst som defineret i Rådets direktiv

89/130/EØF, Euratom af 13. februar 1989 om harmonisering af fastlæggelsen af

bruttonationalindkomsten i markedspriser.

3. Direktøren opstiller senest den 31. marts hvert år

forslagene til budget og stillingsfortegnelse for det følgende regnskabsår og

forelægger dem efter gennemgang i Europols budgetudvalg for Styrelsesrådet

sammen

med forslaget til den femårige finansplan.

a) Artikel 35, stk. 4 affattes således:

4. Styrelsesrådet træffer afgørelse om den femårige

finansplan. Styrelsesrådets afgørelse træffes med enstemmighed.

»4. Styrelsesrådet træffer afgørelse om den femårige

finansplan. Styrelsesrådets afgørelse træffes med enstemmighed. Den femårige

finansplan sendes til Rådet. Rådet sender den desuden til Europa-Parlamentet

til orientering.«

5. Rådet vedtager efter udtalelse fra Styrelsesrådet

Europols budget efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske

Union senest den 30. juni i det år, der går forud for regnskabsåret. Rådets

afgørelse træffes med enstemmighed. Fremgangsmåden er den samme i tilfælde af

tillægs- og ændringsbudgetter. Rådets vedtagelse af budgettet indebærer en

pligt for hver medlemsstat til rettidigt at stille de finansielle bidrag, som

påhviler den, til rådighed.

b) I artikel 35, stk. 5 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

6. Direktøren gennemfører budgettet i

overensstemmelse med finansforordningen som omhandlet i stk. 9.

7. Kontrollen med indgåelse af udgiftsforpligtelser

og betaling af udgifter og kontrollen med fastlæggelse og indkassering af

indtægter foretages af en finansinspektør fra et offentlig

finansinspektionsorgan

i en medlemsstat; finansinspektøren udnævnes af Styrelsesrådet med

enstemmighed og er ansvarlig over for dette. Det kan i finansforordningen

fastsættes, at finansinspektørens kontrol med bestemte indtægter og udgifter

foretages efterfølgende.

8. Budgetudvalget består af en budgetsagkyndig

repræsentant for hver medlemsstat. Udvalget har til opgave at forberede

drøftelserne om budgetmæssige og finansielle spørgsmål.

9. Rådet vedtager enstemmigt finansforordningen efter

proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union;

finansforordningen skal bl.a. indeholde nærmere retningslinjer for

opstilling,

ændring og gennemførelse af budgettet, for kontrol med gennemførelsen og for

indbetaling af medlemsstaternes finansielle bedrag.

c) I artikel 35, stk. 9 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

Artikel 36

1. Regnskabet over indtægter og udgifter, som er

opført på budgettet, samt Europols balance er underlagt en årlig revision i

overensstemmelse med finansforordningen. Direktøren aflægger senest den 31.

maj i det følgende år beretning om afslutningen af regnskabsåret.

2. Revisionen foretages af et fælles revisionsudvalg,

som består af tre medlemmer, der udpeges af Revisionsretten for De Europæiske

Fællesskaber på forslag af dennes formand. Medlemmernes mandat er på tre år;

de afløser hinanden på en sådan måde, at det medlem af udvalget, som har

været medlem i tre år, afløses hvert år. Som undtagelse fra bestemmelserne i

andet punktum fastsættes mandaterne for medlemmerne af det første

revisionsudvalg,

der nedsættes, efter at Europol har påbegyndt sin virksomhed, således, at

mandatet

for det medlem, der ved lodtrækning står

–

øverst, bliver på to år

–

som nr. to, bliver på tre år, og

–

som nr. tre, på fire år.

De eventuelle udgifter til revisionen afholdes over

det i artikel 35 omhandlede budget.

3. Det fælles revisionsudvalg forelægger hvert år

Rådet en revisionsberetning om årsregnskabet efter proceduren i afsnit VI i

traktaten om Den Europæiske Union; forinden skal direktøren og

finansinspektøren have mulighed for at afgive udtalelse om

revisionsberetningen,

ligesom beretningen skal drøftes i Styrelsesrådet.

21) I artikel 36, stk. 3 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

4. Direktøren for Europol meddeler det fælles

revisionsudvalgs medlemmer alle oplysninger og yder dem enhver bistand, som

de har behov for til udførelsen af deres opgaver.

5. Rådet træffer afgørelse om meddelelse af decharge

til direktøren for gennemførelsen af budgettet efter gennemgang af

beretningen

om afslutningen af regnskabsåret.

6. De nærmere bestemmelser om revisionen fastsættes i

finansforordningen.

Artikel 39

1. Europols ansvar i kontraktforhold fastlægges efter

den nationale lov, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold,

er Europol uanset et eventuelt ansvar efter artikel 38 forpligtet til at

erstatte

skader, som er forvoldt af Europols organer, vicedirektører eller ansatte

under udøvelsen af deres hverv i det omfang, skaden kan tilskrives dem. Dette

er ikke til hinder for, at der kan fremsættes andre erstatningskrav efter

medlemsstatens nationale lovgivning.

3. Skadelidte kan kræve, at Europol undlader at

foretage en handling eller omstøder en allerede foretaget handling.

22) Artikel 39, stk. 4 affattes således:

4. Spørgsmålet om, hvilken national domstol i de

enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister angående

Europols ansvar i medfør af denne artikel, afgøres under henvisning til de

relevante bestemmelser i Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 om

retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,

herunder handelssager, således som den senere er ændret ved

tiltrædelseskonventionerne.

»4. Spørgsmålet om, hvilken national domstol i de

enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister angående

Europols ansvar i medfør af denne artikel, afgøres under henvisning til de

relevante

bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om

retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på

det civil- og handelsretlige område.«

Artikel 40

1. Tvister mellem medlemsstaterne om fortolkningen

eller anvendelsen af denne konvention skal i første omgang behandles af Rådet

efter procedurerne i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union med

henblik på bilæggelse.

23) I artikel 40, stk. 1 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

2. Hvis det ved udløbet af en frist på seks måneder

ikke har været muligt at finde en løsning, skal de medlemsstater, der er

parter i tvisten, ved aftale fastlægge de nærmere retningslinjer for

bilæggelsen af den pågældende tvist.

3. De bestemmelser om retsmidler, der er omhandlet i

den ordning, der gælder for midlertidigt ansatte og hjælpeansatte i De

Europæiske Fællesskaber, finder tilsvarende anvendelse på Europols personale.

Artikel 41

1. Europol medlemmerne af Europols organer samt

Europols vicedirektører og personale nyder de privilegier og immuniteter, der

er nødvendige for udførelsen af deres opgaver i medfør af en protokol, som

indeholder de bestemmelser, der skal anvendes i samtlige medlemsstater.

2. Kongeriget Nederlandene og de øvrige medlemsstater

aftaler på samme vilkår for de øvrige medlemsstaters udstationerede

forbindelsesofficerer og deres familiemedlemmer de privilegier og

immuniteter, der er nødvendige for, at forbindelsesofficererne kan udføre

deres opgaver i Europol tilfredsstillende.

3. Rådet vedtager den i stk. 1 omhandlede

protokol med enstemmighed efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den

Europæiske

Union, og protokollen godkendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med

deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

24) I artikel 41, stk. 3 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

25) I artikel 42 foretages følgende ændringer:

Artikel 42

1. I det omfang det er hensigtsmæssigt for at

gennemføre de opgaver, der er fastsat i artikel 3, opretter og opretholder

Europol samarbejdsforbindelser med eksterne organisationer, jf. artikel 10,

stk. 4, nr. 1-3. Styrelsesrådet vedtager med enstemmighed regler for

disse forbindelser. Artikel 10, stk. 4 og 5, samt artikel 18,

stk. 2, berøres ikke heraf; udveksling af personoplysninger kan kun

finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II-IV i denne

konvention.

2. I det omfang det er nødvendigt for at gennemføre

de opgaver, der er fastsat i artikel 3, kan Europol endvidere oprette og

opretholde forbindelser med tredjelande og andre eksterne organisationer, jf.

artikel 10, stk. 4, nr. 4-7. Rådet vedtager efter udtalelse fra

Styrelsesrådet

med enstemmighed regler for de i første punktum nævnte forbindelser efter

proceduren

i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. Stk. 1, tredje punktum,

finder tilsvarende anvendelse.

a) I artikel 42, stk. 2 udgår ordene:

»efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

b) I artikel 42 tilføjes følgende stykke:

»3. Europol etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Eurojust, i det

omfang

det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver og realiseringen af dens

mål samt under hensyn til nødvendigheden af at undgå unødvendigt

dobbeltarbejde. De væsentligste elementer i dette samarbejde fastlægges i en

aftale, der etableres i overensstemmelse med denne konvention og dens

gennemførelsesforanstaltninger.«

26) I artikel 43 foretages følgende ændringer:

Artikel 43

a) Stk. 1 affattes således:

1. Rådet vedtager efter proceduren i afsnit VI i

traktaten om Den Europæiske Union på initiativ af en medlemsstat og efter

høring

af Styrelsesrådet inden for rammerne af artikel K.1, nr. 9, i traktaten om

Den Europæiske Union med enstemmighed ændringer af denne konvention, som det

anbefaler medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres respektive

forfatningsretlige bestemmelser.

»1. Rådet vedtager på initiativ af en medlemsstat og

efter høring af Styrelsesrådet inden for rammerne af traktaten om Den

Europæiske Union med enstemmighed ændringer af denne konvention, som det

anbefaler medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres respektive

forfatningsretlige bestemmelser.«

2. Ændringerne træder i kraft på de betingelser, der

er fastsat i denne konventions artikel 45, stk. 2.

b) Stk. 3 affattes således:

3. Rådet kan imidlertid med enstemmighed efter

proceduren i unionstraktatens afsnit VI på en medlemsstats initiativ og efter

behandling i Styrelsesrådet beslutte at udvide, ændre eller supplere

definitionerne af de former for kriminalitet, der omhandles i bilaget. Det

kan ligeledes beslutte at indføre nye definitioner af disse former for

kriminalitet.

»3. Rådet kan imidlertid med enstemmighed, og efter

at sagen er behandlet i Styrelsesrådet, beslutte at ændre bilaget til denne

konvention ved at tilføje andre former for alvorlig international

kriminalitet

eller ændre definitionerne.«

4. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske

Union meddeler samtlige medlemsstater datoen for ændringernes ikrafttræden.

27) I bilaget foretages følgende ændringer:

a) Første afsnit affattes således:

DET I ARTIKEL

2 OMHANDLEDE BILAG

»DET I ARTIKEL 2 omhandlede

bilag

Liste over andre former for grov international

kriminalitet ud over de former, der allerede er anført i artikel 2,

stk. 2, som Europol vil kunne beskæftige sig med i overensstemmelse med

Europols målsætning som fastsat i artikel 2, stk. 1:

Liste over andre former for grov international

kriminalitet ud over de former, der allerede er omhandlet i artikel 2,

stk. 1, som Europol har kompetence til at beskæftige sig med i

overensstemmelse med Europols målsætning som fastsat i artikel 2,

stk. 1:«

Forbrydelser mod personers liv og legeme og mod den

personlige frihed:

–

forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

–

ulovlig handel med organer og menneskeligt

væv

–

bortførelse, frihedsberøvelse og

gidseltagning

–

racisme og fremmedhad.

Formueforbrydelser, forbrydelser mod offentlig

ejendom og bedrageri:

–

organiseret tyveri

–

ulovlig handel med kulturgoder

herunder antikviteter og kunstgenstande

–

underslæb og andre berigelsesforbrydelser

–

afkrævning af beskyttelsespenge og

pengeafpresning

–

efterligninger og fremstilling af

privatudgaver af produkter

–

forfalskning af officielle dokumenter

og ulovlig handel med falske dokumenter

–

falskmøntneri, forfalskning af betalingsmidler

–

edb-kriminalitet

–

bestikkelse.

Ulovlig handel og miljøkriminalitet

–

ulovlig handel med våben, ammunition

og eksplosive stoffer

–

ulovlig handel med truede

dyrearter

–

ulovlig handel med truede plantearter

og planteolier

–

anden miljøkriminalitet

–

ulovlig handel med hormonpræparater

og andre vækstfremmende stoffer.

Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges

Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at beskæftige sig med en af de

ovenstående

former for kriminalitet have som konsekvens, at Europol også har kompetence

til at beskæftige sig med hvidvaskning af penge samt andre strafbare

handlinger i forbindelse med disse former for kriminalitet. De former for

kriminalitet, der er omhandlet i konventionens artikel 2, stk. 2,

defineres således i denne konvention:

b) Afsnittet, der indledes med

»Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2,

stk. 2,« udgår

c) I det afsnit, der indledes med

»De former for kriminalitet, der er omhandlet i konventionens artikel 2,

stk. 2,«,

ændres

»artikel 2,

stk. 2,«

til

»artikel 2,

stk. 1,«.

–

Ved kriminalitet i forbindelse med

nukleare og radioaktive materialer forstås strafbare handlinger i medfør af

artikel 7, stk. 1, i konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare

materialer, undertegnet i Wien og New York den 3. marts 1980, og strafbare

handlinger i forbindelse med nukleare eller radioaktive materialer som

defineret i henholdsvis artikel 197 i Euratom-traktaten og i direktiv

80/836/Euratom af 15. juli 1980.

–

Ved organiseret illegal

indvandring (menneskesmugling) forstås forsætlige handlinger, der i

berigelseshensigt

har til formål at lette personers indrejse, ophold eller beskæftigelse på

medlemsstaternes

og Den Europæiske Unions område i modstrid med de i medlemsstaterne gældende

regler og bestemmelser.

–

Ved menneskehandel forstås det forhold,

at et menneske underkastes en anden persons faktiske og ulovlige magt ved

hjælp af vold eller trusler eller ved misbrug af et autoritetsforhold med

henblik på bl.a. at udnytte andre til prostitution, at udnytte mindreårige og

anvende seksuel vold over for dem eller at opnå økonomisk vinding ved andres

afståelse af børn.

–

Ved kriminalitet i forbindelse med

ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer forstås tyveri af eller ulovlig

handel

med personbiler, lastbiler, sættevogne, lastbilers og sættevognes last,

busser, motorcykler, campingvogne og landbrugskøretøjer, køretøjer til bygge-

og anlægsvirksomhed samt reservedele til motorkøretøjer og hæleri med sådanne

genstande.

–

Ved ulovlige aktiviteter i

forbindelse med hvidvaskning af penge forstås de strafbare handlinger, der er

omhandlet i artikel 6, stk. 1-3, i Europarådets konvention om

hvidvaskning,

efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet for strafbare

forhold, undertegnet i Strasbourg den 8. november 1990.

d) Følgende led tilføjes efter »undertegnet i

Strasbourg den 8. november 1990«:

De former for kriminalitet, der omhandles i artikel 2

og i dette bilag, vurderes af de kompetente nationale myndigheder i henhold

til lovgivningen i den pågældende medlemsstat.

»–

Ved

ulovlig narkotikahandel forstås de strafbare handlinger, der er beskrevet i

artikel 3, stk. 1, i FN's konvention af 20. december 1988 mod ulovlig

handel

med narkotika og psykotrope stoffer, og i de bestemmelser, der ændrer eller

træder i stedet for nævnte konvention.«

Lignende dokumenter