Skriftlig fremsættelse (10. marts 2004) - L 180
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (10. marts 2004)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, konkursloven, dødsboskifteloven og skifteloven
(Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset
sagsfremstilling,
regler om vidneforvarede mv.)
(Lovforslag nr. L 180).
Hovedformålet med lovforslaget er at fjerne de retlige
hindringer for digital kommunikation til og fra domstolene med henblik på at
lette og fremme anvendelsen af moderne informationsteknologi ved
kommunikation
med domstolene.
Lovforslaget er en opfølgning for domstolenes vedkommende på
regeringens handlingsplan fra 2002 for ministeriernes arbejde med
modernisering
af formkrav i lovgivningen, der unødigt forhindrer digital kommunikation.
Lovforslaget bygger på en redegørelse om digital kommunikation ved
domstolene,
som er afgivet af en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen. Redegørelsen har
været forelagt Retsplejerådet, som generelt har tilsluttet sig
arbejdsgruppens
forslag, og lovforslaget svarer i det væsentlige til arbejdsgruppens
lovudkast.
Det foreslås med lovforslaget, at der i retsplejeloven,
konkursloven, dødsboskifteloven og skifteloven indsættes generelle
bestemmelser, hvorefter formkrav om skriftlighed eller underskrift ikke skal
være til hinder for, at meddelelser
Læs alt
til
retten kan sendes ved brug af digital kommunikation, f.eks. ved e-mail. Det
vil
efter forslaget være op til afsenderen, om kommunikationen med domstolene
skal
ske digitalt eller på traditionel vis, men forslaget sikrer, at der er
mulighed for at vælge digital kommunikation.
Med henblik på at opnå den fornødne sikkerhed for, at en
digital meddelelse stammer fra den angivne afsender, og at meddelelsen ikke
er
blevet ændret undervejs, foreslås det, at meddelelsen skal være forsynet med
en
digital signatur. Det foreslås samtidig, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler til gennemførelse af digital kommunikation med domstolene,
herunder nærmere regler om den digitale signatur, der skal anvendes.
Det foreslås endvidere, at der i loven udtrykkeligt tages
stilling til, hvornår en digital meddelelse må anses for modtaget af retten
og
dermed kan virke fristafbrydende, f.eks. i forhold til frister for sagsanlæg
og
forældelse. Efter forslaget anses en digital meddelelse for at være
”kommet
frem”, når meddelelsen kan gøres tilgængelig for retten, dvs. når
meddelelsen
er modtaget på en sådan måde, at den kan behandles af retten. Dette tidspunkt
kan være forskelligt, alt efter hvilken digital kommunikation der anvendes,
men
det er ikke afgørende, hvornår meddelelsen faktisk gøres tilgængelig for
retten, f.eks. hvornår en e-mail læses af en medarbejder ved retten.
Med henblik på at klargøre retsstillingen vedrørende digital
kommunikation
fra
domstolene foreslås
det, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af retsplejeloven mv., at
domstolene kan anvende digital kommunikation, hvis modtageren har samtykket
heri. Det foreslås i den forbindelse præciseret, at meddelelser, der
indeholder
fortrolige oplysninger, skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde.
Indførelsen af muligheden for at anvende digital
kommunikation inden for retsplejen vil ikke i sig selv indebære ændringer i
retsplejelovens regler om domstolenes sagsbehandling mv. eller i, hvilke krav
der kan stilles til tilvejebringelse af bevismidler under domstolenes
behandling af en konkret sag, f.eks. forevisning af et originalt dokument for
retten, eller til udarbejdelse af materiale til brug for behandlingen af en
sag, f.eks. en ekstrakt af sagens dokumenter.
Endelig foreslås det, at ”digital forkyndelse” indføres som
en ny forkyndelsesform. Forkyndelse kan herefter ske ved digital fremsendelse
af den meddelelse, der skal forkyndes, således at forkyndelsen anses for sket
ved modtagerens bekræftelse af at have modtaget meddelelsen. Under hensyn
til,
at den digitale forkyndelse kun vil få retsvirkninger, hvis dens modtagelse
bekræftes, er forslaget med henblik på at drage fordel af mulighederne for
digital kommunikation udformet sådan, at digital forkyndelse kan anvendes,
selv
om modtageren ikke på forhånd har samtykket i at modtage digitale
meddelelser.
Det foreslås, at denne del af lovforslaget træder i kraft
efter justitsministerens nærmere bestemmelse, således at de nye regler kan
sættes i kraft sagsområde for sagsområde, efterhånden som der ved domstolene
indføres nye edb-sagsbehandlingssystemer, der er indrettet til digital
kommunikation.
Herudover indeholder lovforslaget forskellige andre
ændringer af retsplejeloven:
Det foreslås, at der – ligesom for byretsdomme i borgerlige
sager – bliver mulighed for at afsige byretskendelser i borgerlige sager
med
begrænset sagsfremstilling, således at der samtidig gives en udførlig
begrundelse for afgørelsen. Hvis sagen indbringes for landsretten, skal der
udarbejdes en supplerende redegørelse for sagen med de afgivne parts- og
vidneforklaringer mv. Bestemmelsen regulerer ikke, hvilke krav der stilles
til
affattelsen af kendelser i borgerlige sager. Formålet er alene at give
mulighed
for at afsige kendelser med begrænset sagsfremstilling i de tilfælde, hvor
der
i dag stilles krav om en nærmere sagsfremstilling med angivelse af parts- og
vidneforklaringer mv., f.eks. visse fogedsager med bevisførelse for
fogedretten.
Det foreslås endvidere at ophæve en bestemmelse om, at
midlertidig beskikkelse i en dommerstilling i mere end et år – bortset
fra
tilfælde af sygdom – kun kan ske, hvis dommeren udfører et andet
offentligt
hverv, og hvis en fast ansat dommer midlertidigt beskikkes i stillingen.
Bortset fra tilfælde af sygdom vil midlertidig beskikkelse i en
dommerstilling
i mere end et år således fremover kunne ske, hvis ganske særlige grunde taler
for det, og vedkommende retspræsident mv. har givet sit samtykke. Baggrunden
for dette forslag er bl.a., at der i de kommende år forventes et stigende
antal
forespørgsler om international bistand fra dommere. Denne bistand må i en del
tilfælde forventes at vare mere end et år og vil ikke altid kunne
karakteriseres som offentlige hverv.
Det foreslås desuden, at der – ligesom for bøder omfattet af
straffuldbyrdelsesloven – bliver mulighed for at inddrive disciplinære
bøder,
som pålægges advokater og advokatselskaber af Advokatnævnet i medfør af
retsplejelovens § 147 c, stk. 1, ved udpantning eller ved lønindeholdelse.
Der foreslås indsat nærmere regler i retsplejeloven om,
hvordan personer, som er taget i forvaring efter retsplejelovens § 178, stk.
1,
nr. 5 (vidneforvaring), § 494, stk. 2 og § 497, stk. 2 (forvaring af
skyldner),
skal behandles. Baggrunden herfor er, at reglerne i retsplejeloven om
varetægtsarrestanter efter retspraksis ikke finder anvendelse i forhold til
vidner og skyldnere, som er taget i forvaring efter retsplejelovens regler,
ligesom det af straffuldbyrdelsesloven fremgår, at reglerne om behandlingen
af
strafafsonere ikke finder anvendelse i forhold til disse personer.
På linje med, hvad der gælder for varetægtsarrestanter,
foreslås det, at de nærmere regler for behandlingen af personer i forvaring
fastlægges administrativt, men således, at det reguleres direkte i
retsplejeloven, i hvilket omfang vidneforvarede mv. kan undergives
indskrænkninger i retten til at modtage besøg og breve.
Endvidere foreslås det at forenkle proceduren for frivillig
overførsel af varetægtsarrestanter til fuldbyrdelsesinstitutioner under
kriminalforsorgen. Under hensyn til, at det må anses for ubetænkeligt, at
overførslen sker uden rettens godkendelse, når samtykke fra arrestanten,
anklagemyndigheden og institutionens ledelse foreligger, foreslås
retsplejelovens
§ 777, 1. pkt. ændret, således at kravet om rettens samtykke i disse
situationer ophæves.
Endelig præciseres ordlyden af retsplejelovens § 777, 3.
pkt., således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at en frivilligt
overført varetægtsarrestant i institution skal behandles efter de regler, der
gælder for personer, der er anbragt i institutionen i henhold til dom, mens
en
tvangsmæssigt overført arrestant skal behandles efter reglerne om
varetægtsarrestanter, i det omfang hensynet til orden og sikkerhed i
institutionen gør det muligt.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det Høje Tings
velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, dødsboskifteloven og skifteloven (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede mv.) Retsinformation · 10. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, dødsboskifteloven og skifteloven (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.) Retsinformation · 18. maj 2004
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 12, i lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af fællesbo m.v. (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.) Retsinformation · 7. november 2018
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering og ægtefælleskifte m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2025
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.) Retsinformation · 8. oktober 2015
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.) Retsinformation · 15. april 2021