Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (19. november 2003) - L 91

2003/1 SF. L 91Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet24. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (19. november 2003)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven

(Ændring af grænsen mellem spontan abort og dødfødsel og forenkling af

reglerne

om registrering af faderskab til dødfødte børn).

(Lovforslag nr. L 91).

Forslaget har for det første til formål at nedsætte den

tidsmæssige grænse mellem en spontan abort og en dødfødsel fra udgangen af

28.

svangerskabsuge til udgangen af 22. svangerskabsuge.

Forslaget bygger bl.a. på redegørelsen ”Spontan abort eller

dødfødsel – En vurdering af praksis og konsekvenser ved gældende

regelsæt samt

forslag til ændring”, som en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen

fremlagde i 1996. Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var, at et

stigende antal meget tidligt fødte børn nu overlever også før udgangen af 28.

svangerskabsuge på grund af forbedret behandling, og at det ofte er af stor

psykologisk betydning for et forældrepar, der mister et barn, at hændelsen

betragtes som en fødsel frem for en abort. I redegørelsen anbefalede

arbejdsgruppen, at grænsen blev sænket fra udgangen af 28. svangerskabsuge

til

udgangen af 22. svangerskabsuge. Begrundelsen for anbefalingen var, at jo

længere det afsluttede svangerskab har varet, jo større er

kvindens/forældrenes

behov for, at omgivelserne og samfundet accepterer og respekterer deres tab

og

Læs alt

den sorg, der er knyttet til at abortere eller at føde et barn, der er dødt,

eller som dør umiddelbart efter fødslen.

Med forslaget indsættes en udtrykkelig grænse mellem abort

og dødfødsel i lov om ligsyn, obduktion og transplantation, hvorefter et

barn,

der fødes efter udgangen af 22. svangerskabsuge uden at vise livstegn, vil

være

at anse som et dødfødt barn. Et foster, der fødes inden udgangen af 22.

svangerskabsuge uden at vise livstegn, vil som hidtil ikke blive anset som et

dødfødt barn, men som en spontan abort. Børn, som efter fødslen viser

livstegn,

vil som hidtil blive anset som levendefødte uanset tidspunktet for fødslen.

Det skønnes, at den ændrede grænse vil have betydning for

ca. 150-200 fødsler årligt.

Nedsættelsen af grænsen har til formål at skabe en højere

grad af overensstemmelse mellem reglerne og forældrenes oplevelse af at have

mistet et barn, således at forældrene i højere grad oplever samfundets accept

af og respekt for deres sorg over tabet af et barn. Den nuværende grænse

skønnes at være ude af trit med virkeligheden og forældrenes følelser, både

fordi

behandlingsmulighederne i dag muliggør, at børn, der fødes meget for tidligt,

har en større chance for at overleve end tidligere, og fordi barnet af

forældrene opfattes og føles som et barn på et tidligere tidspunkt end før

–

formentligt bl.a. som følge af muligheden for at se barnet ved en

ultralydsskanning. Det skønnes derfor ofte at være af stor psykologisk

betydning for forældrene, at deres barn også af andre – f.eks.

sygehuspersonale, arbejdsgivere osv. – anses for at være et barn og ikke

en

abort.

Fastsættelse af den tidsmæssige grænse til udgangen af 22.

svangerskabsuge vil umiddelbart medføre, at der for et barn, der fødes dødt

efter udgangen af 22. svangerskabsuge, skal foretages ligsyn og udstedes

dødsattest i overensstemmelse med reglerne i lov om ligsyn, obduktion og

transplantation.

For forældre, der får et dødfødt barn mellem udgangen af 22.

og udgangen af 28. svangerskabsuge, vil lovforslaget endvidere medføre ret

til

en række sociale og kirkelige ydelser, der i dag tilkommer forældre, der får

et

dødfødt barn efter udgangen af 28. svangerskabsuge. Blandt disse rettigheder

er

navnlig retten til at afholde barselsorlov og ret til at få faderskabet

fastslået. Desuden skal det dødfødte barn begraves eller bisættes og indføres

i

kirkebogen.

Lovforslaget har ikke betydning for adgangen til at få

foretaget provokeret abort.

Lovforslaget har endvidere til formål at forenkle reglerne

om registrering af faderskab for ugifte forældre til dødfødte børn og børn,

der

dør umiddelbart efter fødslen. Efter forslaget vil det være lettere for

sådanne

forældre at få mandens faderskab registreret i forbindelse med fødslen.

Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at det med

børneloven var tilsigtet at skabe ligestilling mellem gifte og ugifte

forældre

ved bl.a. at give ugifte forældre mulighed for ved afgivelse af en fælles

omsorgs- og ansvarserklæring at få registreret manden som far til barnet i

forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel. Ugifte forældre til et dødfødt

barn eller et barn, der dør umiddelbart efter fødslen, bør have samme

mulighed

som andre forældre for enkelt og hurtigt at få mandens faderskab registreret

i

forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Det bør imidlertid ikke

kræves af forældrene, at de erklærer, at de vil varetage omsorgen og ansvaret

for barnet.

Derfor indebærer lovforslaget, at forældre til dødfødte børn

eller børn, der dør umiddelbart efter fødslen, kan få registreret faderskabet

på grundlag af en fælles erklæring om, at de ønsker manden registreret som

far

til barnet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings

velvillige behandling.

Lignende dokumenter