Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002) - L 74

2001/2 SF. L 74Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet30. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (30. januar

2002)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om renter ved

forsinket betaling m.v. (Gennemførelse af EF-direktiv om

bekæmpelse af forsinkede betalinger i visse handelsforhold mv.).

(Lovforslag nr. L 74).

Hovedformålet med lovforslaget er at

gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af

29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i

handelstransaktioner.

Direktivet regulerer navnlig spørgsmålet om

morarente i tilfælde af forsinket betaling, men indeholder bl.a.

også regler om kreditors ret til at kræve rimelig kompensation af

skyldneren for alle relevante omkostninger ved inddrivelse, der er

forårsaget af skyldnerens forsinkede betaling. Efter direktivet kan

medlemsstaterne fastsætte eller opretholde regler, der giver kreditor

en bedre beskyttelse, end hvad der følger af direktivets regler

(minimumsdirektiv).

Direktivets bestemmelser finder alene anvendelse i visse

handelsforhold, nemlig betalinger mellem erhvervsdrivende eller mellem en

erhvervsdrivende og en ordregivende offentlig myndighed mv., når

betalingen har karakter af vederlag for varer eller tjenesteydelser.

Direktivet skal være gennemført i medlemsstaterne inden den 8.

august 2002.

Med henblik på opfyldelsen af direktivet

foreslås der en række ændringer i renteloven. Flere af de

Læs alt

direktivbestemte ændringer foreslås gennemført generelt

på rentelovens område, dvs. ikke kun i handelsforhold som

omfattet af direktivet, men derimod i alle handelsforhold og bl.a. også

i forbrugerforhold, jf. nærmere herom nedenfor.

De foreslåede bestemmelser i lovforslaget falder i

to dele.

Lovforslaget indeholder for det første forslag til

ændringer i rentelovens regler om morarente ved forsinket betaling

af pengekrav. Ændringerne går navnlig ud på

følgende:

Det foreslås, at renten efter forfaldsdagen (morarenten)

fastsættes til en årlig rente, der svarer til Nationalbankens

officielle udlånsrente med et tillæg på 7 pct. I dag

udgøres morarenten af en årlig rente svarende til den til enhver

tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 5 pct. Der er

efter lovforslaget tale om en forhøjelse af morarentesatsen på

ca. 2,5 pct. i forhold til det nuværende niveau. Ændringen skal

gennemføres i handelsforhold omfattet af direktivet.

For at undgå differentierede morarentesatser foreslås

ændringen dog gennemført generelt på rentelovens

område, dvs. ikke kun i handelsforhold, men bl.a. også i

forbrugerforhold.

Det foreslås at afskaffe pligten til at afgive et særligt

rentepåkrav. En betalingsanmodning i form af fremsendelse af f.eks. en

faktura skal således fremover være tilstrækkelig til at

udløse krav på morarente ved forsinket betaling.

Også denne ændring foreslås gennemført

generelt på rentelovens område for at sikre ensartede regler.

Det foreslås, at kreditor i de af direktivet omfattede

handelsforhold altid skal kunne kræve rente efter rentelovens

almindelige bestemmelser, selv om andet måtte følge af

handelsbrug eller anden sædvane på området.

Det foreslås endvidere, at der ikke længere skal

være mulighed for i forbrugerforhold ved handelsbrug eller anden

sædvane at fravige rentelovens bestemmelser til skade for forbrugeren.

Ændringen vil betyde, at rentelovens § 5 (om morarentesatsen) ikke vil

kunne fraviges til skade for forbrugeren ved sædvane. Ændringen

er ikke påkrævet efter direktivet.

For det andet indeholder lovforslaget nye regler om

fordringshaverens inddrivelsesomkostninger. Disse regler går

navnlig ud på følgende:

Det foreslås, at der indsættes en ny generel regel i

renteloven, hvorefter skyldneren har pligt til at betale fordringshaverens

rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen.

I dag er spørgsmålet om en fordringshavers ret til at

kræve udenretlige inddrivelsesomkostninger dækket af skyldner

ikke lovreguleret, og spørgsmålet beror således på,

om der i øvrigt er den fornødne hjemmel hertil, f.eks. i

parternes aftale eller i almindelige erstatningsregler.

Efter lovforslaget skal den foreslåede regel gælde

generelt for fordringer på formuerettens område, det vil navnlig

sige i alle handels- og forbrugerforhold. Der vil herved blive skabt en

ensartet retlig ramme, der ikke helt overlader spørgsmålet til

parternes aftale i det enkelte tilfælde.

For så vidt angår særligt rykker- og inkassogebyrer

foreslås det at bevare de nugældende bestemmelser om loft for

gebyrerne i forbrugerforhold. Bestemmelserne foreslås dog udvidet til

at gælde på hele rentelovens område, men de skal uden for

forbrugerforhold kunne fraviges ved aftale eller sædvane. Fravigelsen

kan dog alene ske med den begrænsning, at fordringshaveren altid skal

kunne kræve, at skyldneren betaler rimelige og relevante omkostninger

til udsendelse af rykkerskrivelser mv.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter