Cirkulæreskrivelse om lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om lov om forbud mod
besøgende i bestemte lokaler
1. Indledning
Folketinget vedtog den 1. juni 2001 justitsministerens forslag til lov om
forbud mod besøgende i bestemte lokaler og by- og boligministerens
lovforslag om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om
leje og lov om leje af almene boliger (ophævelse af lejeforhold som
følge af overtrædelse af lov om forbud mod besøgende i
bestemte lokaler).
Formålet med lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler
er at sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for de såkaldte
hashklubber og anden form for organiseret, kriminel virksomhed, der er
knyttet til bestemte lokaler, og som er egnet til at medføre ulempe og
utryghed hos omkringboende.
Ændringerne af lejelovgivningen tilvejebringer som et supplement
hertil en særlig hjemmel til at ophæve et lejeforhold i de
tilfælde, hvor politiet har nedlagt et forbud, og lejeren eller en
anden person straffes for at have modtaget besøgende i lokalerne.
Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler giver politiet
mulighed for administrativt at træffe beslutning om, at det er forbudt
at modtage besøgende eller opholde sig som besøgende i bestemte
lokaler, når visse nærmere angivne betingelser er opfyldt, jf.
lovens § 1, stk. 1.
Et forbud meddeles af politimesteren (politidirektøren) i den
politikreds, hvor lokalet er beliggende. Det forudsættes, at politiet
af egen drift løbende vurderer, om der er grundlag for at udstede
forbud i medfør af loven.
I det følgende redegøres der for, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at nedlægge et forbud (punkt 2), forbudets
virkning (punkt 3), forbudets tidsmæssige udstrækning (punkt 4),
Læs alt
domstolsprøvelse og administrativ rekurs (punkt 5), behandlingen af
sager om nedlæggelse af forbud (punkt 6), overtrædelse af forbud
(punkt 7) og ikrafttræden (punkt 8).
2. Betingelserne for at nedlægge et forbud
I lovens § 1, stk. 1, angives de betingelser, der skal være opfyldt,
for at politiet kan udstede et forbud.
Den strafbare virksomhed, der begrunder forbudet, skal helt eller delvis
foregå i "bestemte lokaler".
Lokalets eller lokalernes størrelse, art, ejerforhold m.v. er uden
betydning for, om der kan nedlægges et forbud. Bestemmelsen finder
således anvendelse, uanset om den strafbare virksomhed foregår i
lejede eller ejede lokaler, og uanset om der er tale om beboelsesrum eller
erhvervslokaler, kælderlokaler eller andet.
Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, der begrunder forbudet,
foregår på en måde, "der systematisk indebærer
strafbare handlinger". Det er ikke en forudsætning, at nogen er
blevet straffet for handlinger begået som led i den
pågældende strafbare virksomhed, eller at nogen senere straffes
herfor, men det skal kunne godtgøres, at der foregår en
virksomhed, som systematisk indebærer strafbare handlinger.
Det vil formentlig i praksis navnlig bero på de oplysninger, som
tilvejebringes gennem politiets almindelige patruljering og efterforskning
mv., om den pågældende virksomhed kan godtgøres
systematisk at indebære "strafbare handlinger". Der vil f.eks.
kunne være tale om, at der ved gentagne lejligheder er rejst sigtelser
mod personer på stedet eller sket beslaglæggelser af bl.a.
euforiserende stoffer.
I udtrykket "systematisk" ligger, at enkeltstående eller rent
lejlighedsvise strafbare handlinger ikke vil kunne begrunde et forbud. Den
pågældende virksomhed skal således foregå med en vis
hyppighed og regelmæssighed. Det må endvidere kræves, at
kriminaliteten har et ikke ubetydeligt omfang, således at virksomheden
- uden nødvendigvis at være erhvervsmæssig -
fremtræder som et væsentligt formål med anvendelsen af
lokalerne udover en eventuel beboelse eller anden lovlig anvendelse.
Der vil ikke kunne nedlægges forbud alene på grundlag af, at
en snæver gruppe af personer med tilknytning til hinanden anvender
lokalet til bl.a. at ryge hash sammen, eller fordi der i enkelte
tilfælde f.eks. overdrages hash i et bestemt lokale, jf. også
ordet "virksomhed".
For at der kan nedlægges et forbud, skal den pågældende
virksomhed endvidere foregå på en måde, "der er egnet
til at medføre ulempe eller utryghed hos omkringboende". Ved
vurderingen heraf skal der især lægges vægt på, om
den virksomhed, der foregår i lokalerne, fremmer en adfærd, som
reelt er egnet til at præge det pågældende
nærmiljø på en måde, der typisk skaber utryghed hos
omkringboende og fremmer en generel forråelse af
nærmiljøet.
Hvis virksomheden ikke vil være egnet til at medføre ulempe
eller utryghed hos omkringboende, vil der ikke kunne nedlægges forbud.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis virksomheden
foregår i en afsides beliggende ejendom. Det samme gælder, hvis
den situation undtagelsesvis foreligger, at der uden nogen sammenhæng
med den systematiske strafbare virksomhed tillige foregår andre -
lovlige - former for virksomhed i lokalerne, som helt dominerer den samlede
benyttelse på en sådan måde, at den strafbare virksomhed
allerede af den grund ikke kan antages at være egnet til at fremme en
forråelse af nærmiljøet.
Ved vurderingen af, om der skal nedlægges et forbud efter loven,
skal der foretages en objektiveret bedømmelse af, om den ulovlige
virksomhed, der foregår i lokalerne, er egnet til at medføre
ulempe og utryghed hos omkringboende. Det er således ikke
nødvendigt, at naboer eller andre konkret har tilkendegivet, at
virksomheden medfører ulempe eller utryghed, men virksomheden skal
være "egnet" til at medføre de nævnte gener.
I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at denne
betingelse normalt vil være opfyldt, hvis der i lokalerne drives
organiseret hashsalg eller salg af narkotika, eller hvis der drives mere
omfattende og organiseret rufferivirksomhed eller utilladt hasardspil, som
på lignende måde væsentligt fremmer et
nærmiljø præget af kriminalitet, misbrug og/eller voldelig
adfærd.
Det ligger i øvrigt i ordningen, at der alene kan nedlægges
forbud, hvis et sådant forbud direkte vil imødegå den
pågældende virksomhed. Den virksomhed, der indebærer de
strafbare handlinger, skal således være knyttet til modtagelsen
af kunder/besøgende i lokalerne, sådan som det er
tilfældet med de ovenfor nævnte aktiviteter. Et forbud mod
besøgende kan derfor f.eks. ikke anvendes over for en
erhvervsvirksomhed som følge af, at virksomheden overtræder
visse miljømæssige bestemmelser for produktionen, uanset om de
strafbare handlinger er egnede til at medføre utryghed i
nærmiljøet.
Det er endelig en betingelse for at nedlægge forbud efter loven, at
den, der råder over lokalerne, forinden har modtaget en advarsel, jf.
nedenfor under pkt. 6.
3. Forbudets virkning
Et forbud indebærer efter lovens § 1, stk. 2, at det er forbudt at
modtage besøgende eller at opholde sig som besøgende i eller i
umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler. Et forbud
gælder således både den, der modtager besøgende i
lokalerne, og den, der opholder sig som besøgende i lokalerne.
Et forbud mod at modtage besøgende omfatter ikke kun den, der
råder over lokalerne, men også den, der "åbner
døren" eller på anden vis har ansvaret for lokalerne eller
adgangen hertil.
Med udtrykket "opholde sig" sigtes der til enhver fysisk
tilstedeværelse i eller i umiddelbar nærhed af de
pågældende lokaler. Der er altså udover et opholdsforbud
tillige tale om et adgangsforbud, idet den blotte tilstedeværelse i
eller i umiddelbar nærhed af lokalerne vil indebære en
overtrædelse af forbudet, uanset om opholdet er ganske kortvarigt, og
uanset om den besøgende har til hensigt at begå strafbare
handlinger, f.eks. køb af hash.
Et forbud gælder som nævnt ikke blot i selve lokalerne, men
også i umiddelbar nærhed af lokalerne. Herved vil også
trappe- og udendørsarealer og andre lokaliteter - f.eks. en garage
eller et udhus - der ligger i forlængelse af lokalerne og hører
sammen med disse, være omfattet af et forbud.
Et forbud retter sig kun mod "besøgende". Forbudet omfatter
således navnlig ikke personer, der har fast bopæl i lokalerne,
eller som råder over lokalerne uden at bo der. Et forbud omfatter
endvidere ikke personer, der som f.eks. en vagtlæge, en
håndværker eller et postbud indfinder sig med henblik på
udøvelse af lovligt erhverv. Forbudet omfatter heller ikke andre
beboere i en etageejendom, som nødvendigvis må passere tæt
forbi lokalerne for at komme til deres egen bopæl, eller
besøgende til disse beboere.
I tilfælde, hvor det er en forening, der råder over lokalerne,
skal derimod foreningens medlemmer betragtes som besøgende.
Lovens § 1, stk. 3, indeholder herudover en begrænsning i
bestemmelsens anvendelsesområde, idet forbudet ikke omfatter
besøg af beboerens nærmeste pårørende. Undtagelsen
fra forbudet vedrører alene besøg af personer, som er
nærmeste pårørende til personer med fast bopæl i
lokalerne. Undtagelsen gælder således f.eks. ikke i
erhvervslejemål. Ved "nærmeste pårørende"
forstås navnlig slægtninge i lige linie, søskende,
adoptivbørn og plejebørn. Også en fast kæreste
anses som nærmeste pårørende.
Efter § 1, stk. 4, omfatter et forbud endvidere ikke personer, som
modtages eller opholder sig i lokalerne alene for at deltage i en forsamling
med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, hvis lokalerne
også forud for, at forbudet blev nedlagt, anvendtes til en sådan
forsamlingsvirksomhed.
Undtagelsen gælder kun, hvor den politiske eller anden
meningsbefordrende forsamlingsvirksomhed også er foregået i
lokalerne, før der blev nedlagt et forbud. I sådanne
tilfælde vil forbudet - af hensyn til forsamlingsfriheden - ikke
omfatte personer, der er modtaget eller opholder sig i lokalerne udelukkende
med henblik på deltagelse i den pågældende
forsamlingsvirksomhed.
Undtagelsen vil formentlig navnlig kunne tænkes at have praktisk
betydning i de tilfælde, hvor der i lokalerne måtte være
foregået en forsamlingsvirksomhed, som er uden tilknytning til de
ulovlige aktiviteter, der er baggrunden for forbudet. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvor lokalerne i aften- eller nattetimerne har
fungeret som ulovlig spilleklub og i dagtimerne er stillet til rådighed
for en forening eller kreds af personer, der jævnligt forsamles for at
drøfte politiske eller andre samfundsmæssige anliggender. Det er
derimod som anført i bemærkningerne til lovforslaget vanskeligt
at forestille sig, at der i lokaler, hvori der er udøvet systematiske
strafbare handlinger, f.eks. i form af en hashklub, samtidig er
foregået politisk eller anden meningsbefordrende forsamlingsvirksomhed.
Det forhold, at en hashklub måtte kalde sig en politisk klub, vil
således naturligvis ikke i sig selv indebære, at det kan
lægges til grund, at der reelt er tale om en forsamlingsvirksomhed med
et meningsbefordrende øjemed.
Undtagelsen i stk. 4 omfatter kun den nævnte forsamlingsvirksomhed.
Andre lovlige aktiviteter, som måtte være foregået i
lokalerne, f.eks. fælles spisning, bordtennis eller computerspil, vil
ikke være undtaget fra et forbud. Noget andet er, at i tilfælde,
hvor der er tale om f.eks. en egentlig computercafé, vil en strafbar
virksomhed, som eventuelt måtte foregå i de omhandlede lokaler,
formentlig ofte ikke have en sådan karakter, at den vil opfylde lovens
betingelser om, at den strafbare virksomhed skal være egnet til at
medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.
Hvorvidt der er tale om en situation, som er omfattet af bestemmelsen i §
1, stk. 4, vil bero på en konkret bevismæssig vurdering.
Det forudsættes, at politiet i forbindelse med, at man som led i den
almindelige sagsoplysning indhenter det fornødne oplysningsgrundlag om
forholdene i de pågældende lokaler, hvor en advarsel og et forbud
efter loven kan komme på tale - hvor der er anledning til det -
også søger oplyst, hvilken forsamlingsvirksomhed der eventuelt
måtte foregå i lokalerne, således at der så vidt
muligt er klarhed over spørgsmålet på forhånd.
4. Forbudets tidsmæssige udstrækning
Efter lovens § 2, stk. 1, gælder et forbud i 3 måneder og kan
forlænges med indtil 3 måneder ad gangen. 3-måneders
perioden løber fra den dag, forbudet træder i kraft. Et forbud
kan tidligst træde i kraft, når det er bekendtgjort, jf. lovens §
2, stk. 2.
Forlænges et forbud, skal de almindelige forvaltningsprocessuelle
regler (partsbeføjelser mv., jf. nærmere nedenfor pkt. 6)
iagttages på ny, og forlængelse af et forbud skal ligeledes
bekendtgøres ved (fortsat) skiltning og meddelelse i den lokale presse
i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 2.
Der er ikke i loven fastsat en øvre grænse for, hvor
længe et forbud kan udstrækkes. Forlængelse af forbudet
forudsætter imidlertid, at forholdene giver grund til at antage, at den
strafbare aktivitet ellers vil blive genoptaget.
Et forbud kan til enhver tid tilbagekaldes inden 3-måneders
periodens udløb, hvis der ikke længere er grundlag for forbudet.
At den kriminelle aktivitet ophører som følge af, at der er
nedlagt forbud mod besøgende i lokalerne, er ikke i sig selv nok til
at tilbagekalde et forbud. Den, der råder over lokalerne, må
sandsynliggøre, at der er taget initiativ til at benytte lokalerne til
andre (lovlige) formål. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis lokalerne indrettes til anden lovlig virksomhed, og eventuelt
overvågningsudstyr eller lignende indretninger nedtages. Forbudet vil
normalt også kunne ophæves, hvis rådigheden over lokalerne
reelt overgår til f.eks. en ny lejer, der ikke har tilknytning til den
pågældende kriminelle aktivitet.
5. Domstolsprøvelse og administrativ rekurs
Efter lovens § 3, stk. 1, kan den, der råder over lokalerne,
kræve, at afgørelser om nedlæggelse af forbud indbringes
for domstolene af den myndighed, der har truffet afgørelsen. En
anmodning herom kan fremsættes ved meddelelsen om forbudet eller
senere. Efter § 3, stk. 2, skal en anmodning om domstolsprøvelse dog
være modtaget hos den myndighed, der har truffet afgørelsen,
senest 4 uger efter, at forbudet - eventuelt efter en eller flere
forlængelser - er ophørt.
Anmoder den, der råder over lokalerne, rettidigt om
domstolsprøvelse, skal sagen anlægges ved den stedlige byret i
strafferetsplejens former efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81, jf.
herved stk. 2, 2. pkt. Det indebærer, at den pågældende
myndighed (politimesteren eller politidirektøren) har bevisbyrden for
de faktiske forhold, der er en forudsætning for forbudets
berettigelse.
Overskrides den anførte frist, kan sagen ikke længere
kræves indbragt ved den pågældende myndigheds
foranstaltning efter lovens § 3. Den, der råder over lokalerne, vil dog
selv kunne indbringe spørgsmålet om lovligheden af forbudet
efter grundlovens § 63, ligesom domstolene vil kunne prøve et forbuds
berettigelse under en eventuel straffesag om overtrædelse af
forbudet.
Den særlige adgang til domstolsprøvelse efter § 3
vedrører kun den, der råder over lokalerne. Andre personer, der
som følge af forbudet ikke må opholde sig i eller i umiddelbar
nærhed af lokalerne, kan ikke kræve forbudet indbragt for retten
efter disse regler. Tilsvarende gælder for en eventuel udlejer,
fremlejer, panthaver eller andre, der måtte have en (økonomisk)
interesse i lokalerne, medmindre de pågældende overtager
rådigheden over lokalerne f.eks. som følge af en ejers/lejers
fraflytning.
Politiets forudgående advarsel kan ikke kræves indbragt for
retten efter lovens § 3.
En anmodning om domstolsprøvelse har ikke opsættende
virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer andet, jf. herved § 3, stk.
3. Et forbud skal således efterleves fra den dag, hvor det er blevet
tilkendegivet ved skiltning og meddelelse i den lokale presse, eller
eventuelt fra den senere dag, som politiet har fastsat som tidspunktet for
ikrafttrædelsen.
Adgangen til domstolsprøvelse afskærer ikke den
pågældende fra almindelig administrativ rekurs vedrørende
politimesterens (politidirektørens) afgørelser. Klage sker til
Justitsministeriet og har ikke opsættende virkning. Der gælder
ingen tidsfrister for klage til Justitsministeriet, og en klage vil kunne
indgives både af den, der råder over lokalerne, og af eventuelle
andre klageberettigede, jf. nedenfor pkt. 6. Klage vil endvidere kunne
indgives over såvel forbudet som den forudgående advarsel.
Adgangen til domstolsprøvelse efter § 3 er ikke betinget af, at den
administrative rekurs til Justitsministeriet er udnyttet.
Ved meddelelse om et forbud til den, der råder over lokalerne, skal
den pågældende efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., vejledes om
adgangen til domstolsprøvelse og om fristen herfor. Endvidere
gælder de almindelige regler om klagevejledning, jf. nærmere
nedenfor pkt. 6.
6. Behandlingen af sager om nedlæggelse af forbud
Sager om nedlæggelse af forbud vil være omfattet af de
almindelige forvaltningsprocesuelle regler i forvaltningsloven. Både
selve forbudet og den forudgående advarsel, jf. lovens § 1, stk. 1, er
således afgørelser i forvaltningslovens forstand. Det betyder i
forhold til den, der er part i sagen, at forvaltningslovens almindelige
regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning
finder anvendelse.
Den, der råder over det pågældende lokale, vil
være part i en sag om nedlæggelse af forbud. Hvorvidt andre
må anses for at have partsstatus i forhold til en forbudssag vil
afhænge af, om den pågældende har en væsentlig og
individuel interesse i sagens udfald.
Det vil i den forbindelse i almindelighed kunne lægges til grund, at
personer, hvis tilknytning til et lokale udelukkende består i at
være besøgende, ikke kan anses for parter. Heller ikke
omkringboende personer vil i almindelighed kunne anses for parter under
politiets forbudssag, medmindre der i forhold til den enkelte beboer
foreligger konkrete omstændigheder, der indebærer, at vedkommende
har en væsentlig og individuel interesse i sagen.
Som anført følger det af lovens § 1, stk. 1, at et forbud
alene kan nedlægges, hvis politiet forinden har advaret den, der
råder over lokalerne (ejeren, andelshaveren eller, hvis virksomheden
foregår i lejede lokaler, lejeren eller fremlejetageren). Er det en
forening eller anden juridisk person, der f.eks. står som lejer, gives
advarslen til den, der er beføjet til at repræsentere
foreningen.
Fremgangsmåden vil normalt være den, at politiet retter
henvendelse til den person, det overvejes at give en advarsel om forbud. Den
pågældende skal gøres bekendt med sagen og have mulighed
for at fremkomme med sine bemærkninger, inden der tages endelig
stilling til, om advarslen skal gives.
Hvis der træffes afgørelse om at give en advarsel, kan
advarslen meddeles enten mundtligt eller skriftligt. Meddeles en advarsel
mundtligt, skal oplysninger om advarslen (herunder om at der er givet
begrundelse og klagevejledning) i fornødent omfang noteres på
sagen. Normalt bør der imidlertid udarbejdes en skriftlig advarsel,
som eventuelt kan udleveres på stedet, og som bl.a. indeholder en
begrundelse og en klagevejledning.
En advarsel anses i øvrigt for givet, når den er kommet frem
til adressaten, f.eks. er lagt i postkassen.
Det skal fremgå af advarslen, at et forbud efter loven vil blive
nedlagt, hvis lokalerne fortsat anvendes på en sådan måde,
at lovens betingelser for at nedlægge et forbud er opfyldt. Der skal
ikke i advarslen gives den, der råder over lokalerne, en egentlig frist
til lovliggørelse af forholdene.
Et forbud vil derfor også kunne nedlægges selv ganske kort tid
efter en meddelt advarsel. Der skal dog naturligvis i praksis gives den, der
råder over de pågældende lokaler, og som har modtaget en
advarsel, en reel mulighed for at træffe foranstaltninger til at
få ændret benyttelsen af de pågældende lokaler,
sådan at et forbud kan undgås.
Træffer den, der råder over lokalerne, ikke foranstaltninger
med henblik på at efterleve advarslen, og er betingelserne
således fortsat til stede, kan der nedlægges et forbud.
En eventuel klage til Justitsministeriet over, at der er givet en
advarsel, har ikke opsættende virkning. Der kan således, hvis
virksomheden ikke bringes til ophør, og betingelserne er til stede,
nedlægges et forbud, uanset om der verserer en klagesag
vedrørende advarslen.
Forinden der træffes afgørelse om at nedlægge et
forbud, skal der foretages fornyet partshøring. Der vil i den
forbindelse efter omstændighederne kunne følges samme
fremgangsmåde som beskrevet ovenfor vedrørende meddelelse af
advarsel, således at forbudet eventuelt meddeles på stedet
(umiddelbart efter partshøringen) overfor den, der råder over
lokalerne, jf. herved lovens § 2, stk. 2.
Oplysninger i forbudssager vil efter bestemmelsen i forvaltningslovens §
15 og efter § 19, stk. 2, nr. 4, jf. § 15, kunne undtages fra partsaktindsigt
og partshøring i det omfang, partens interesse i at kunne benytte
kendskab til sagens dokumenter findes at burde vige for afgørende
hensyn til bl.a. offentlige interesser. Det vil f.eks. kunne være
nødvendigt af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning
af lovovertrædelser, jf. § 15, stk. 1, nr. 3. Det beror på en
konkret vurdering, om sådanne hensyn kan begrunde, at oplysninger
tilbageholdes for en part i sagen.
Ved afgørelsen om nedlæggelse af forbud gælder i
øvrigt som anført de almindelige forvaltningsretlige regler om
bl.a. begrundelse og vejledning om klageadgang til Justitsministeriet.
Meddelelsen om forbudet til den, der råder over lokalerne, skal
endvidere efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., indeholde oplysning om adgangen
til domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. ovenfor pkt. 5.
Ud over meddelelsen om forbudet til den, der råder over lokalerne,
følger det af lovens § 2, stk. 2, at forbudet skal bekendtgøres
af politiet ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse. Forbudet kan
tidligst træde i kraft, når sådan bekendtgørelse er
sket. Fjernelse af den opsatte skiltning vil efter omstændighederne
kunne straffes efter politivedtægten (normalpolitivedtægtens §
34, stk. 4) eller efter bestemmelsen i straffelovens § 126. Skiltningen skal
opsættes uden for de pågældende lokaler efter nærmere
aftale med ejeren eller på nærmeste offentlige vej.
Det skal af skiltningen og meddelelsen i den lokale presse fremgå,
at forbudet er nedlagt i medfør af lov om forbud mod besøgende
i bestemte lokaler, og at overtrædelse af forbudet vil kunne straffes
med fængsel indtil 4 måneder. Det forudsættes, at
meddelelse herom kan ske ved gengivelse - eventuelt med mindre skrifttype -
af lovens §§ 1 og 4, stk. 1.
I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at politiet
endvidere underretter udlejeren - og ved fremlejemål tillige lejeren -
om forbudet (og eventuelle forlængelser), hvis den
pågældende virksomhed foregår i lejede lokaler.
Ophæves et forbud inden 3 måneders periodens udløb,
bør de pågældende tilsvarende underrettes herom. Det
forudsættes i bemærkningerne til loven, at politiet endvidere
bekendtgør en sådan ophævelse i den lokale presse.
7. Overtrædelse af forbud
Efter lovens § 4, stk. 1, straffes overtrædelse af et forbud med
bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel
i indtil 4 måneder. Overtræder en person på ny et forbud,
efter at have været straffet herfor, bør straffen efter de
almindelige bemærkninger til lovforslaget normalt udmåles til
fængsel.
Også uagtsomme overtrædelser kan straffes, jf. herved
straffelovens § 19.
Det følger af de almindelige regler om tilregnelse (forsæt og
uagtsomhed) og medvirken, at den, der råder over lokalerne, efter
omstændighederne vil kunne straffes, selvom det ikke er vedkommende
selv, der har modtaget besøgende i lokalet.
Skulle det forekomme, at der træffes besøgende i lokalerne
under sådanne omstændigheder, at tilregnelseskravet (forsæt
eller uagtsomhed) ikke skønnes at være opfyldt, vil de antrufne
personer kunne gøres opmærksomme på, at der er nedlagt
forbud, således at tilregnelseskravet vil være opfyldt, hvis de
pågældende personer på ny indfinder sig i lokalet.
Der kan efter lovens § 4, stk. 2, pålægges juridiske personer
strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Bestemmelsen vil
navnlig have betydning, hvis f.eks. en forening står som ejer eller
lejer af lokalerne. Ved modtagelse af besøgende i strid med et nedlagt
forbud vil der i så fald efter omstændighederne kunne blive tale
om straf både for foreningen som sådan og for den person, der har
givet besøgende adgang til lokalerne.
Efter den samtidige lovændring i lejelovgivningen er det nu en
ophævelsesgrund i lejeforholdet, hvis lejeren eller andre straffes for
at have modtaget besøgende i strid med politiets forbud. Det er i
øvrigt samtidig præciseret i lejelovgivningen, at udlejerens
generelle pligt til at holde god orden i en udlejningsejendom
indebærer, at lejemål om fornødent skal ophæves,
når der er mulighed herfor.
På den baggrund er der i § 4, stk. 3, fastsat bestemmelse om, at
politiet underretter udlejeren, hvis nogen straffes for at have modtaget
besøgende i strid med et forbud som nævnt i § 1. Bestemmelsen
omfatter ikke tilfælde, hvor kun en besøgende straffes.
Det forudsættes, at politiet som led i underretning af udlejeren
tilsender denne en udskrift af dom- og retsbogen i straffesagen eller af en
eventuel bødevedtagelse i sagen. Underretningen om, at der er
pålagt straf, sker med henblik på, at udlejeren kan efterleve sin
forpligtelse til at sørge for god orden i ejendommen og i den
forbindelse om fornødent ophæve lejemålet.
Lovens § 4, stk. 3, forudsætter derimod ikke, at udlejeren skal have
tilsendt politirapporter m.v., idet dette materiale efter
omstændighederne kan have betydning for den videre efterforskning af
andre lovovertrædelser, der har tilknytning til det
pågældende lokale.
8. Ikrafttræden
Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om
ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje og lov om
leje af almene boliger (ophævelse af lejeforhold som følge af
overtrædelse af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler)
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler blev bekendtgjort i
Lovtidende den 8. juni 2001 som lov nr. 471 af 7. juni 2001.
Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje
og lov om leje af almene boliger blev bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni
2001 som lov nr. 447 af 7. juni 2001.
Lovene er således trådt i kraft den 9. juni 2001.
Med venlig hilsen
Justitsministeriet, den 22. juni
2001
Lars Findsen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler Retsinformation · 27. april 2001
- Skriftlig fremsættelse (27. april 2001) - L 234 Retsinformation · 27. april 2001
- Skriftlig fremsættelse (27. april 2001) - L 231 Retsinformation · 27. april 2001
- Betænkning over Forslag til lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler Retsinformation · 28. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpede beføjelser for politiet til at lukke hashklubber Retsinformation · 7. december 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed (Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray) Retsinformation · 6. oktober 2016