Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger

1999/1 LSF 16Lovforslag som fremsatJustitsministeriet6. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. oktober 1999 af justitsministeren (Frank

Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlige

indsamlinger

(Forbud mod pyramidespil)

§ 1

I lov om offentlige indsamlinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af

15. september 1986, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens titel affattes således:

»Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil«

2.

Før § 1 indsættes som

kapiteloverskrift:

»Kapitel 1

Offentlige indsamlinger«

3.

Efter § 5 indsættes:

»Kapitel 2

Pyramidespil

§ 5 a.

Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås

et pyramidisk opbygget arrangement, hvor

1) deltagelse kræver indskud af penge eller andre

økonomiske værdier,

2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt,

og

3) en sådan vinding hovedsageligt hidrører fra indskud fra

Læs alt

deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet.«

4.

Før § 6 indsættes som

kapiteloverskrift:

»Kapitel 3

Straf og ikrafttræden m.v.«

5.

§ 6 affattes således:

»§ 6.

Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2 og

§ 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

Den, der udbyder pyramidespil, jf. § 5 a,

straffes med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 2 år, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 3.

Strafansvaret efter stk. 2 gælder

også for udbud, der finder sted i udlandet, i det omfang udbyderen og

de personer, spillet udbydes til, er bosat i Danmark.

Stk. 4.

I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

§ 3, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

1.1. Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at forbyde de

såkaldte »pyramidespil«.

Der sigtes herved til pyramidisk opbyggede arrangementer,

hvor der sker en omfordeling af værdier inden for pyramiden. Ved

sådanne spil kan bagmændene tjene meget store beløb ved at

udnytte ofte uerfarne og letsindige unge mennesker, der ved udsigten til en

hurtig gevinst - men uden at være tilstrækkeligt opmærksom

på risikoen for tab - lader sig lokke til at satse store beløb.

Hvervningen af deltagere, der således skyder penge i spillet, kan ske i

forbindelse med en pågående markedsføring, der

sætter de pågældende under et betydeligt pres for at

deltage og for efterfølgende at hverve nye deltagere.

Arrangementer af denne art, der bortset fra omfordelingen

af værdier er uden reelt indhold, tjener ikke noget

anerkendelsesværdigt formål. Spillene må karakteriseres som

en skadelig virksomhed, og de bør derfor efter Justitsministeriets

opfattelse forbydes.

1.2. Pyramidespil

Pyramidespil er ikke spil i traditionel forstand, idet

muligheden for gevinst hverken beror på tilfældigheder eller

på deltagernes dygtighed, men derimod på antallet af deltagere,

som efterhånden indtræder i pyramiden. Begrebet »pyramidespil« er

imidlertid almindeligt brugt om de arrangementer, som ønskes omfattet

af lovforslaget, og udtrykket er derfor bibeholdt i lovforslaget.

Pyramidespil dækker over en række forskellige

konstruktioner, herunder traditionelle kædebreve, der

grundlæggende er kendetegnet ved, at deltagerne indgår i et

pyramidisk opbygget arrangement. Pyramidestrukturen indebærer, at en

initiativtager (pyramidens top) skaber kontakt til deltagere (pyramidens 1.

led), som hver især skaber kontakt til yderligere deltagere (pyramidens

2. led) og så fremdeles. Strukturen kan opbygges på forskellige

måder, f.eks. kan der være tale om, at nogle deltagere eller led

i pyramiden kun hverver én ny deltager. Grundlaget for

initiativtagerens og deltagernes indtjening skabes imidlertid ved, at i hvert

fald nogle af deltagerne skaber kontakt til mere end én ny deltager.

På denne måde vokser pyramiden og vil - såfremt kæden

ikke brydes - efterhånden kunne komme til at omfatte et meget stort

antal deltagere.

Pyramidespil er herudover kendetegnet ved, at der fordres

indskud af kapital, som bevæger sig fra bunden af pyramiden mod toppen.

Der sker ingen, eller kun en mindre betydningsfuld omsætning af varer,

andre formuegoder eller arbejds- og tjenesteydelser. Den reelle

omsætning består i salg af »forhandlerrettigheder« og fordeling

af »medlemsbonus«.

Formålet med arrangementet er at opnå en

økonomisk gevinst for deltagerne ved hvervning af yderligere

medlemmer. Oftest sker der således ingen værditilvækst som

følge af deltagernes aktiviteter, men alene en omfordeling af kapital

internt i pyramiden. Fordelingen kan ske ved, at deltagerne sender

beløb direkte mellem hinanden (decentral udbyttefordeling) eller ved,

at midler sendes via ledelsen i organisationen til deltagerne (central

udbyttefordeling).

Arrangementet kan i princippet fortsætte i det

uendelige. Imidlertid vil der som følge af deltagermultiplikationen i

pyramiden i løbet af kort tid kunne opstå rekrutteringsproblemer

og dermed risiko for tab i det senest hvervede led. I praksis sker der

således det, at arrangementerne hurtigt »udtørrer« med den

konsekvens, at deltagerne i det senest hvervede led mister deres indskud af

ofte meget store beløb.

1.3. Historisk baggrund

Pyramidisk opbyggede arrangementer har været kendt i

en lang årrække.

I flere tilfælde er kædebrevsarrangementer af

domstolene blevet anset for en overtrædelse af indsamlingsloven.

Indsamlingsloven fra 1934 indeholdt med nogle få

undtagelser et forbud mod offentlig indsamling uden Justitsministeriets

tilladelse. Ved en gennemgribende revision af indsamlingsloven i 1971

gennemførtes i princippet en fri adgang til at iværksætte

offentlige indsamlinger. Der indsattes dog i lovens § 2 et forbud mod

visse typer af offentlige indsamlinger, herunder indsamling ved anvendelse af

kædebreve. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at

forbudet mod indsamling ved anvendelse af kædebreve skyldtes, at man

fandt denne indsamlingsform uheldig, og at den ikke havde været anvendt

ved indsamlinger til velgørende eller almennyttige formål.

Traditionelt har der været tale om egentlige

kædebrevsarrangementer, hvor deltagerne ved brev er blevet opfordret

til at yde et bidrag til et tidligere led i kæden og samtidig sende

opfordringen til at deltage videre til andre.

Arrangementerne har imidlertid gennem årene

ændret karakter. Hvervningen foregår nu ofte uden anvendelse af

traditionelle kædebreve. I stedet sker hvervning f.eks. under

møder eller via elektroniske medier. Samtidig er der i de seneste

år fremkommet pyramidearrangementer, der fremstår bedre

organiserede end tidligere. Ofte betegnes medlemskab som opnåelse af

sælgerrettigheder, ligesom udlodningen af de indsamlede beløb

sker centralt og ikke ved, at de underste led direkte sender indskuddene til

højere placerede deltagere.

Som følge af den mere udbredte anvendelse af

EDB-teknologi og de markant lavere omkostninger ved fremstilling af flot

markedsføringsmateriale, fremstår udbyderne nu også mere

professionelle og markedsfører sig ofte som store anerkendte

selskaber.

Om udbredelsen af pyramidespil har anklagemyndigheden

oplyst, at politiet i perioden fra januar 1997 til april 1999 har modtaget 76

anmeldelser vedrørende 9 forskellige arrangementer. Politiet har alene

vedrørende det største af disse pyramidespil modtaget 45

anmeldelser fordelt på 32 politikredse, og det antages, at

organisationens medlemstal overstiger 1200 personer.

1.4. Anden relevant lovgivning

Visse bestemmelser i straffeloven kan i nogle situationer

tænkes anvendt overfor pyramidespil. Der er således i retspraksis

eksempler på domfældelse for overtrædelse af straffelovens

§ 279 om bedrageri i tilfælde, hvor udbyderne skaffer nye

deltagere til arrangementet under foregivende af, at der udbydes et

skriftligt materiale med instruktion om, hvordan man nemt tjener penge, men

hvor det viser sig, at materialet, som man betaler for, blot indeholder

anvisning om, at man kan følge samme fremgangsmåde som

udbyderen. Straffelovens § 202 om den, som erhvervmæssigt udnytter

andres ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed til at forlede dem til

spekulationsforretninger, samt § 282 om åger ses ikke at have

været bragt i anvendelse på sådanne arrangementer i

retspraksis.

De pyramidespil, der udbydes, har oftest haft en

sådan form, at anklagemyndigheden efter en konkret vurdering ikke har

fundet grundlag for at rejse tiltale for overtrædelse af

straffeloven.

Også markedsføringslovens bestemmelser kan

efter omstændighederne finde anvendelse. Indebærer et

pyramidespil en overtrædelse af reglerne i markedsføringsloven,

kan spillet forbydes ved dom eller ved et foreløbigt forbud nedlagt af

Forbrugerombudsmanden. Det har imidlertid i praksis vist sig vanskeligt at

identificere en procespart, som et forbud kan forkyndes for.

1.5. Lovforslagets baggrund

Som nævnt ovenfor under punkt 1.3. er

kædebrevsarrangementer i retspraksis blevet henført under

indsamlingsloven. Østre Landsret har imidlertid i marts 1999 frifundet

de tiltalte i en sag om pyramidespil for overtrædelse af

indsamlingsloven. Frifindelsen var begrundet i, at deltagerne blev hvervet

som medlemmer, uden at de på noget tidspunkt ved brev blev opfordret

til at deltage. Retten fandt derfor ikke, at forholdet kunne sidestilles med

indsamling ved anvendelse af kædebreve.

Efter Østre Landsrets afgørelse mangler der

en klar hjemmel til at straffe udbydelsen af sådanne pyramidespil.

Hensigten med dette lovforslag er at tilvejebringe denne hjemmel, idet det

som nævnt er Justitsministeriets opfattelse, at pyramidespil bør

være forbudt.

Pyramidespillene er ofte rettet mod unge, der netop er

blevet myndige, og som på grund af deres uerfarenhed fristes af

muligheden for en hurtig gevinst, selv om de løber en risiko, og selv

om en eventuel gevinst i givet fald opnås på andre fremtidige

deltageres bekostning. Også andre befolkningsgrupper kan tænkes

at lade sig friste af en sådan gevinstmulighed.

En oplysende indsats blandt de unge, som spillene typisk

er rettet imod, er meget væsentlig. Justitsministeriet vil derfor

henlede Det Kriminalpræventive Råds opmærksomhed på

behovet for oplysning om spillenes uheldige konsekvenser. En effektiv

information til de unge kan også gives på andre måder,

f.eks. ved lokale initiativer på skoler og andre uddannnelsessteder.

Justitsministeriet finder imidlertid, at en effektiv

bekæmpelse af pyramidespillene tillige forudsætter et forbud mod

spillene. Når det samtidig tages i betragtning, at de arrangementer,

der ønskes omfattet af et forbud, er uden et reelt

erhvervsmæssigt indhold, men alene har en omfordeling af værdier

for øje - og oftest til fordel for en lille gruppe af professionelle

bagmænd, der bevidst spekulerer i at rette spillene mod uerfarne unge,

finder Justitsministeriet det ubetænkeligt at forbyde spillene.

Forbudet mod pyramidespil foreslås indsat i

indsamlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 15. september 1986.

Pyramidespil vil typisk have karakter af pengeindsamlinger. Bestemmelserne om

pyramidespil indsættes imidlertid i et særligt kapitel i

indsamlingsloven bl.a. for at understrege, at det ikke er afgørende

for forbudet, om der foreligger et arrangement, som kan karakteriseres som en

indsamling.

2. Andre landes lovgivning

Et forbud mod pyramidespil vil harmonere med

retsstillingen i de øvrige nordiske lande.

I Norge indeholder lotteriloven således et forbud

mod at oprette eller deltage i pyramidespil, lykkekæder,

kædeforretninger eller lignende tiltag, hvor penge eller andre

værdier efterhånden omsættes inden for en ubestemt kreds af

personer. Strafferammen går op til 3 års fængsel.

Også i Sverige er reglerne indsat i lotteriloven,

hvorefter der ikke kan gives tilladelse til kædebrevsspil og lignende

spil. Kædebrevsspil defineres i loven som et spil, hvor

gevinstmuligheden hovedsagligt beror på antallet af deltagere, som

efterhånden indtræder i spillet. Strafferammen går under

skærpende omstændigheder op til 2 års fængsel.

Udbydelse af pyramidespil er endvidere af domstolene blevet bedømt som

en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om dobbleri og groft

dobbleri, hvor strafferammen går op til 4 års fængsel.

Pyramidespil er i Finland omfattet af indsamlingsloven,

hvorefter det er forbudt at fremme og deltage i indsamling af penge ved

hjælp af kædebreve eller lignende, hvor deltagerne bliver lovet

en del af de indsamlede penge eller en anden økonomisk fordel.

Strafferammen går op til fængsel i 6 måneder.

Justitsministeriet har desuden indhentet oplysninger om

retstilstanden i Tyskland og i Østrig. I Østrig har en konkret

sag for nylig givet anledning til en ændring af lovgivningen. Efter den

østrigske straffelov straffes den, der starter, organiserer eller i

øvrigt i vindingsøjemed udbreder pyramidespil, under

skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 3 år.

I Tyskland er udbydelsen af pyramidespil med central

udbyttefordeling strafbar efter lov om illoyal konkurrence (Gesetz gegen den

unlauteren Wettbewerb), såfremt udbyderen søger erhverv derved.

Strafferammen går op til fængsel i 2 år.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget rummer to elementer: Dels et forbud mod

pyramidespil, dels en bestemmelse om strafansvar for den, der udbyder

pyramidespil.

3.1. Forbudets rækkevidde

Pyramidespil defineres i forslaget som »et pyramidisk

opbygget arrangement,

1) hvor deltagelse kræver indskud af penge eller andre

økonomiske værdier,

2) hvor deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i

udsigt, og

3) hvor en sådan vinding hovedsageligt hidrører fra

indskud fra deltagere, der efterhånden indtræder i

arrangementet.«

Forbudet mod pyramidespil er således rettet mod

arrangementer, hvor det centrale er, at der løbende indtræder

nye medlemmer, og hvor det, man reelt opnår ved indbetaling af sit

indskud, er retten til at hverve nye medlemmer, jf. ovenfor under punkt

1.

Traditionelle kædebrevsarrangementer vil være

omfattet af forbudet mod pyramidespil. Justitsministeriet har på den

baggrund overvejet, om bestemmelsen i indsamlingslovens § 2, 2. pkt.,

hvorefter indsamling ved anvendelse af kædebreve ikke må finde

sted, bør ophæves som overflødig. Det er

Justitsministeriets opfattelse, at denne indsamlingsform er uheldig, selv om

betingelserne for at anvende den nye bestemmelse i § 5 a ikke

måtte være opfyldt, f.eks. fordi der ikke stilles

økonomisk vinding i udsigt. Bestemmelsen foreslås derfor

opretholdt. Kan et kædebrevsarrangement henføres til den nye

bestemmelse i § 5 a, forudsættes det, at der alene straffes efter

denne bestemmelse.

Udenfor det område, som tilsigtes reguleret af

lovforslaget, falder pyramidisk opbyggede salgsorganisationer. Systemerne

betegnes ofte som Multi Level Marketingsystemer (MLM) eller Network Marketing

(NM). Sådanne systemer er karakteriseret ved et pyramidisk opbygget

forhandlernet, hvor de enkelte forhandlere - udover eventuelt direkte salg -

opnår provision af de nedre forhandlerleds omsætning. På

denne måde opfordres deltagerne til at skaffe nye medlemmer, hvorved

pyramiden vokser. Pyramidestrukturen er i disse tilfælde fundamentet

for selve arrangementet, men er ikke den primære årsag til

indtjeningen.

Det er ikke med denne afgrænsning, hvorefter de

pyramidiske opbyggede salgsorganisationer holdes uden for lovforslaget,

tilsigtet at tage stilling til reguleringen af sådanne arrangementer i

øvrigt. Der kan således være en række problemer af

navnlig markedsføringsmæssig karakter forbundet med disse

arrangementer. Regulering heraf hører imidlertid ikke naturligt hjemme

i indsamlingsloven eller i anden lovgivning under Justitsministeriets

område.

Det er samtidig væsentligt at fremhæve, at

visse arrangementer, der fremstår som pyramidisk opbyggede

salgsorganisationer efter en konkret vurdering vil kunne være omfattet

af lovforslaget.

I en række tilfælde indgår der

således i de pyramidisk opbyggede salgsorganisationer elementer, som er

karakteristiske for pyramidespil, f.eks. indbetaling af indskud - enten

direkte for at opnå en forhandlerrettighed eller ved et krav om

indkøb af en vis mængde varer, andre formuegoder eller arbejds-

og tjenesteydelser - samt opnåelse af bonus for hvervning af nye

medlemmer.

Ved vurderingen af, hvorvidt et arrangement, der giver sig

ud for at være en pyramidisk opbygget salgsorganisation, er omfattet af

forbudet mod pyramidespil, er navnlig spørgsmålet om betaling af

indskud væsentligt. Et stort indskud vil alene kunne være

udslagsgivende, medens et lille eller intet indskud i kombination med faste

minimumskøb vil kunne have samme vægt i vurderingen. Betaling af

et indskud for opnåelse af en »forhandlerrettighed« er imidlertid ikke

i sig selv ensbetydende med, at der er tale om pyramidespil. Drejer det sig

om betaling for opnåelse af rettigheden til at forhandle et reelt

produkt, vil betalingen herfor kunne være et led i et sædvanligt

erhvervsmæssigt forhold.

Er det produkt, der forhandles, værdiløst

eller står værdien af produktet i væsentlig misforhold til

indskuddet, er betalingen af et indskud omvendt et moment, der taler for at

anse forholdet for omfattet af lovforslagets forbud. Det vil således

navnlig være tilfældet, hvor det er retten til at hverve nye

medlemmer, der betales for, eller hvor denne rettighed indgår som et

væsentligt element i det produkt, der forhandles.

Selv om der ved betalingen opnås ret til at

forhandle et reelt produkt, er dette omvendt ikke altid ensbetydende med, at

der er tale om en reel salgsorganisation. Indtjeningen ved forhandlingen af

produktet kan således tænkes at have en underordnet betydning i

forhold til den indtjening, der hidrører fra hvervningen af nye

deltagere. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis

salgsorganisationens ekspansive udbygning står i et misforhold til

mulighederne for at afsætte produktet. I så fald vil hvervningen

af nye deltagere - og ikke salg af det pågældende produkt -

fremstå som den dominerende aktivitet i selskabet.

Hidrører en bonusudbetaling til deltagerne i

pyramiden primært fra fortjenesten ved varesalget, taler det for at

anse arrangementet for en reel salgsorganistaion. Det vil også

være tilfældet, hvor en bonus vedrører fortjensten fra

nedre leds salg. Hidrører bonusudbetalingen derimod primært fra

nye deltageres indskud, taler det for at anse arrangementet for et

pyramidespil.

Også i andre tilfælde vil en pyramidisk

opbygget salsgorganisation kunne være omfattet af forbudet mod

pyramidespil. Der må ved afgørelsen heraf foretages en

helhedsvurdering af arrangementet, hvor det ikke er arrangementets

betegnelse, men det reelle indhold, der er afgørende.

Om afgrænsning af pyramidespil i øvrigt

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.2. Strafansvar

Den strafbare handling består i at udbyde

pyramidespil. Det indebærer, at det ikke kun er arrangørerne,

der kan straffes, men også de personer, som senere udbyder spillet til

nye deltagere. En deltager i spillet vil således kunne straffes i det

omfang, den pågældende udbyder spillet med henblik på at

hverve nye deltagere.

Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen. Der

foreligger således en fuldbyrdet overtrædelse, selv om det ikke

lykkes at hverve (nye) deltagere.

Justitsministeriet har overvejet, om det ligeledes

bør være strafbart at organisere og forberede pyramidespil. Da

straffelovens almindelige regler om forsøg finder anvendelse, jf.

nedenfor under pkt. 3.3., vil handlinger, der foretages forud for selve

udbydelsen - som f.eks. tilrettelæggelse af hvervemøder,

lokaleleje mv. - kunne være strafbare som forsøg. Handlinger,

der går ud på at organisere og forberede pyramidespil, vil

således typisk være forsøgshandlinger i forhold til

udbydelsen, og Justitsministeriet har derfor fundet det unødvendigt at

medtage disse handlinger i gerningsindholdet.

Med hensyn til de subjektive betingelser for strafansvar

gælder den almindelige regel i straffelovens § 19, således

at der kan straffes, ikke blot hvis der foreligger forsætligt forhold,

men også hvis der foreligger uagtsomhed.

Justitsministeriet har overvejet, om kriminaliseringen

bør udstrækkes til selve det at deltage i et pyramidespil,

således at indbetalingen af indskud til initiativtagerne eller

tidligere led i pyramiden i sig selv gøres strafbar, uanset om

deltageren har udbudt spillet til andre.

Den omstændighed, at spillet er forbudt, og at der

er tale om en uønsket aktivitet, kan tale for, at det også skal

være muligt at straffe dem, der alligevel deltager. Fra et

beslægtet område kan nævnes, at deltagelse i utilladt

hasardspil på offentligt sted er strafbar efter straffelovens

§ 204, stk. 3.

Justitsministeriet har imidlertid fundet det rigtigst ikke

at udstrække kriminaliseringen til den blotte deltagelse i spillet.

Dette hænger sammen med, at forbudet mod

pyramidespil bl.a. er begrundet i hensynet til at beskytte de ofte uerfarne

unge mennesker, der lader sig friste af spillet, og at de

pågældende, når arrangementet opdages, typisk har mistet de

betydelige beløb, som de har skudt ind i spillet. Det

forudsættes i den forbindelse, at selve det at foretage et indskud og

dermed deltage i pyramidespillet ikke anses som forsøg på at

udbyde spillet til andre.

Det skal fremhæves, at det straffri område for

deltagere er begrænset til den blotte deltagelse. Udbreder en deltager

spillet ved at hverve nye deltagere, vil der således være tale om

at »udbyde pyramidespil«, hvilket er strafbart efter den nye bestemmelse.

Også forsøg og medvirken vil i den forbindelse være

strafbart.

Spørgsmålet om konfiskation ved pyramidespil

afgøres efter straffelovens almindelige konfiskationsregler, herunder

straffelovens § 75. I det omfang en deltager i pyramidespil måtte

have et erstatningskrav i anledning af deltagelsen, afgøres

spørgsmålet om, hvorvidt et eventuelt konfiskeret beløb

kan anvendes til dækning af erstatningskravet, ligeledes efter de

almindelige regler herom i straffelovens § 77.

Det må antages, at en person, der har deltaget i en

forbudt aktivitet som pyramidespil, normalt ikke vil kunne kræve sit

indskud dækket i et konfiskeret udbytte. Justitsministeriet har derfor

overvejet, om der burde medtages en særlig bestemmelse om, at

beløb, der konfiskeres i forbindelse med pyramidespil, skal

tilbageføres til deltagerne.

Imod en sådan bestemmelse taler imidlertid, at

pyramidespil generelt er en uønsket aktivitet, og at det er et led i

spillet, at de enkelte deltagere efterfølgende skal udbrede spillet

til nye deltagere. Desuden taler præventive hensyn imod at

indføre en særlig adgang til tilbagesøgning for

deltagerne, ligesom en sådan særlig bestemmelse må antages

at medføre betydelige praktiske problemer vedrørende

fordelingen af det konfiskerede beløb. Det vil således

være meget vanskeligt og ressourcekrævende at fastlægge,

hvem der i givet fald skal have andel i et konfiskeret beløb, idet

deltagerne typisk vil udgøre en meget stor og ubestemt kreds af

personer, ligesom det måtte sikres, at der kun skete tilbagebetaling

til dem, der ikke selv efterfølgende har udbudt eller forsøgt

at udbyde spillet til andre.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet

anledning til at foreslå en særlig bestemmelse om, at

beløb, der konfiskeres i forbindelse med pyramidespil, skal

tilbageføres til deltagerne.

3.3. Sanktionen

Indsamlingsloven indeholder i dag alene hjemmel til

bødestraf.

Dette er efter Justitsministeriets opfattelse

utilstrækkeligt ved pyramidespil. Som anført ovenfor kan

arrangørerne ved sådanne spil tjene meget store beløb ved

at udnytte ofte uerfarne og letsindige unge mennesker, der ved udsigten til

en hurtig gevinst - men uden at være tilstrækkeligt

opmærksomme på tabsrisikoen - lader sig lokke til at satse store

beløb, eventuelt i forbindelse med en pågående

markedsføring, der sætter de pågældende under et

betydeligt pres for at deltage og for efterfølgende at hverve nye

deltagere. Efter omstændighederne kan den udnyttelse, der finder sted i

forbindelse med pyramidespil, antage ågerlignende karakter.

Det foreslås på den baggrund, at udbud af

pyramidespil straffes med bøde, hæfte eller under

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

Fængselsstraf tænkes navnlig anvendt i forhold

til mere professionelle arrangører (bagmænd), hvor spillet efter

antallet af deltagere og størrelsen af de involverede

pengebeløb og den måde, det markedsføres på,

må anses for erhvervsmæssigt.

Et strafmaksimum på 2 års fængsel skal

navnlig ses i lyset af den mulighed for meget store økonomiske

gevinster/tab, som spillene giver, sammenholdt med den udnyttelse af

deltagerne, der ofte finder sted. Samtidig bringes sanktionen herved på

et niveau, der i højere grad end hidtil svarer til niveauet i de

øvrige nordiske lande.

Skærpelsen af strafferammen indebærer tillige,

at der åbnes mulighed for i videre omfang at kunne anvende

retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb. Desuden vil

forsøg derved blive gjort strafbart, jf. straffelovens § 21,

stk. 3, og ovenfor under pkt. 3.2. Dette vil gælde, uanset at

strafferammen alene indeholder mulighed for fængsel under

skærpende omstændigheder. Der vil således også kunne

straffes for forsøg, selv om der ikke foreligger skærpende

omstændigheder.

For deltagere, der udbreder spillet ved at hverve (et

mindre antal) nye deltagere, bør der efter Justitsministeriets

opfattelse normalt kun kunne blive tale om bødestraf.

Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at

hæve strafferammen for andre overtrædelser af

indsamlingsloven.

Der er desuden i lovforslaget medtaget en bestemmelse om

straf for juridiske personer.

3.4. Forbudets geografiske rækkevidde

Indsamlingsloven indeholder ikke bestemmelser, der

fastlægger lovens geografiske anvendelsesområde. Det må

derfor bero på en fortolkning af loven og dens enkelte bestemmelser, om

lovens bestemmelser alene gælder på indsamlinger, der finder sted

på dansk område, eller om lovens bestemmelser i et vist omfang

også gælder for indsamlinger, der foregår i udlandet.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages,

at indsamlingsloven er begrænset til indsamlinger, der finder sted her

i landet. Handlinger i udlandet vil således kun være omfattet af

loven, hvis de knytter sig til en indsamling i Danmark. En person, der fra

f.eks. Tyskland foranstalter en indsamling i Danmark ved telefoniske

henvendelser, vil således være omfattet af loven, selv om

telefonopkaldene foretages fra tysk område.

I forbindelse med kriminaliseringen af pyramidespil

må der tages stilling til den geografiske udstrækning af dette

forbud.

Fastsættes der ikke særlige bestemmelser

herom, må det i overensstemmelse med det ovenfor anførte

antages, at forbudet er begrænset til at gælde for udbud af

pyramidespil, der finder sted her i landet. Forbudet vil således ikke

blot omfatte den, der under ophold her i landet udbyder spillet, men

også den, der under ophold i udlandet derfra udbyder spillet i Danmark,

f.eks. ved telefonisk eller elektronisk henvendelse til personer, som den

pågældende ønsker at hverve som deltagere.

Udbud af pyramidespil i Danmark vil også kunne ske

via Internettet. Selv om både udbyderen og den web-server, der

benyttes, befinder sig i udlandet, må et udbud efter

Justitsministeriets opfattelse (også) anses for foretaget her i landet

- og dermed være omfattet af forbudet - hvis udbudet specifikt tager

sigte på brugere i Danmark (f.eks. gennem særlige

foranstaltninger, der specielt retter sig imod de danske

Internet-brugere).

Udbud af pyramidespil, der efter det foran anførte

foretages i Danmark, er undergivet dansk straffemyndighed efter reglerne i

straffelovens § 6 (eventuelt sammenholdt med § 9).

Finder spillet derimod i det hele sted i udlandet, hvilket

vil være tilfældet, hvis både udbyderen og de personer, der

udbydes til, befinder sig uden for Danmark, må forholdet antages at

falde uden for det gældende geografiske anvendelsesområde for

indsamlingsloven. Dette gælder i hvert fald, hvis hverken udbydere

eller deltagere har tilknytning til Danmark. Det må imidlertid antages,

at det også gælder i tilfælde, hvor udbydere og deltagere

er danskere, der har har taget midlertidigt ophold i udlandet f.eks. i

forbindelse med ferie eller kursus. Det afgørende for spillets

lovlighed vil i sådanne tilfælde være lovgivningen i det

pågældende land og ikke den danske indsamlingslov.

Justitsministeriet har derfor overvejet, om lovens

anvendelsesområde bør udstrækkes, således at det

sikres, at også udbud af pyramidespil i udlandet i et vist omfang er

omfattet.

Det foreslåede forbud mod pyramidespil i Danmark vil

kunne medføre, at arrangørerne flytter spillene til andre

lande, f.eks. ved at arrangere rejser for herboende til udlandet. Det er

efter Justitsministeriets opfattelse væsentligt at sikre, at forbudet

mod pyramidespil ikke kan omgås ved at henlægge spillene til en

lokalitet uden for landets grænser og så i øvrigt

gennemføre spillene over for en dansk deltagerkreds.

Justitsministeriet finder det derfor rigtigst at medtage

en bestemmelse i forslagets § 6, stk. 3, om, at strafansvaret

tillige skal gælde i tilfælde, hvor udbud af pyramidespil finder

sted i udlandet, hvis udbyderen er bosat i Danmark, og de personer, spillet

udbydes til, omfatter personer, der er bosat i Danmark. Handlingen vil i

medfør af straffelovens § 8, nr. 2, høre under dansk

straffemyndighed, uanset om handlingen er strafbar efter lovgivningen i det

land, hvor den har fundet sted.

Det skal fremhæves, at der alene er tale om en

begrænset udvidelse af lovens geografiske anvendelsesområde

på dette punkt. Udvidelsen angår alene de klare

omgåelsestilfælde. I det omfang enten udbyderen eller de

personer, spillet udbydes til, er bosat uden for Danmark, vil udbyderen ikke

være omfattet af strafansvaret, når spillet i det hele finder

sted i udlandet.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

mv.

Forslaget forventes ikke at få økonomiske og

adminstrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

EU-retten vil ikke være til hinder for et forbud mod

pyramidespil som det foreslåede.

Uanset om foranstaltning af pyramidespil måtte kunne

karakteriseres som en økonomisk aktivitet omfattet af EF-traktaten, er

der Justitsministeriets opfattelse, at et forbud som det foreslåede er

tilladt efter EU-retten. Forbudet gælder uden forskelsbehandling

på grund af nationalitet, det varetager hensynet til beskyttelse af

forbrugerne (potentielle deltagere i spillet) og samfundsordenen. Der er

således tale om hensyn, der efter EF-domstolens praksis kan

retfærdiggøre forbud mod lotterier m.v., jf. EF-domstolens dom

af 24. marts 1994 i sag C-275/92, Schindler, Sml. I, s. 1039, og dom af 21.

september 1999 i sag C-124/97, Läärä.

5. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten

for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for Københavns

Byret og for retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i

Danmark, Dansk Kriminalpolitiforening, Advokatrådet, Det Danske Center

for Menneskerettigheder, Det Danske Handelskammer, Dansk Handel og Service,

Dansk Markedsføringsforbund og Forbrugerrådet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er foreneligt med EU-retten, jf. afsnit

4.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 4.

Lovens overskrift ændres således, at det af

overskriften fremgår, at loven dels vedrører offentlige

indsamlinger (lovens hidtidige anvendelsesområde), dels vedrører

pyramidespil. Samme opdeling kommer til udtryk i opdelingen i kapitler,

således at kapitel 1 vedrører offentlige indsamlinger, kapitel 2

vedrører pyramidespil, og kapitel 3 vedrører fælles

bestemmelser om straf og ikrafttræden m.v.

Det ønskes herved tydeliggjort, at pyramidespil er

forbudt, uanset om spillet har en sådan form, at det kan karakteriseres

som en indsamling, jf. herved ovenfor under pkt. 1.5., og uanset om

hvervningen foregår offentligt.

Hvervningen af deltagere til et pyramidespil vil normalt

indebære, at senere led i kæden er ophavsmanden ubekendt.

Pyramidespil vil derfor typisk indebære, at der reelt er offentlig

adgang til deltagelse i spillet. Med anbringelsen af bestemmelserne om

pyramidespil i et selvstændigt kapitel understreges det imidlertid, at

pyramidespil er forbudt, uanset om det foregår offentligt eller under

mere lukkede former. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de samme

beskyttelseshensyn gør sig gældende, uanset hvor spillet

udbydes.

Til nr. 3

Om pyramidespillets struktur og afgrænsningen

overfor pyramidesalg henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Tre elementer kendetegner de pyramidiske arrangementer,

som ønskes omfattet af forbudet.

Den første betingelse, der stilles for at anse et

pyramidearrangement for omfattet af forbudet, er, at deltagelse kræver

indskud af penge eller andre økonomiske værdier.

Kræves der et indskud i form af penge som betingelse

for at deltage, vil betingelsen være opfyldt, uanset hvor lille et

beløb, der er tale om. Indskud kan endvidere antage form af et krav om

minimumskøb af varer, andre formuegoder eller arbejds- og

tjenesteydelser til en pris, der klart overstiger markedsprisen. Ved indskud

af andet end penge, må det ligeledes bero på en konkret

vurdering, om indskuddet har en økonomisk værdi. Indskud, der

består i genstande af en helt ubetydelig værdi, f.eks.

glansbilleder eller postkort, forudsættes ikke omfattet af

forbudet.

Den anden betingelse, der skal være opfyldt, er, at

deltagerne stilles mulighed for økonomisk gevinst i udsigt. Der

kræves ikke en sikker udsigt til økonomisk gevinst. Det vil

således være tilstrækkeligt, at der er en chance herfor.

Gevinsten kan bestå i penge eller i andre - ikke helt ubetydelige -

værdier, jf. ovenfor. Afgørende er alene, om deltagerne stilles

en vinding i udsigt, ikke om de rent faktisk opnår den. Det er

endvidere uden betydning, om der er tale om central eller decentral

udbyttefordeling, hvorfor også traditionelle kædebreve er

omfattet.

Den tredje betingelse er, at den økonomiske vinding

hovedsageligt hidrører fra indskud fra deltagere i arrangementet.

Denne betingelse indebærer, at forbudet alene rettes mod de pyramidiske

arrangementer, hvor aktiviteten i pyramiden hovedsageligt består i at

hverve nye medlemmer med henblik på at opnå indskud fra

disse.

Uden for lovforslagets område falder således

som omtalt under punkt 3 egentlige salgsorganisationer, der er pyramidisk

opbygget. Afgrænsningen mellem sådanne salgsorganisationer og

pyramidespil vil bero på en konkret vurdering af det enkelte

arrangement. Det er ikke afgørende, hvad arrangementet kaldes, men

derimod hvad det reelt indeholder.

Til nr. 5.

Den strafbare handling er at udbyde pyramidespil. Det er

således uden betydning for fuldbyrdelsen af gerningsindholdet, at det

ikke lykkes at hverve deltagere til spillet - f.eks. fordi politiet kommer

til stede, eller ingen ønsker at deltage.

At udbydelsen er strafbar indebærer også, at

det ikke kun er arrangørerne, der kan straffes, men også den

enkelte deltager, som udbyder spillet til nye deltagere.

Straffelovens almindelige regler om medvirken og

forsøg finder endvidere anvendelse. En udbyder vil således kunne

straffes, hvis den pågældende foretager forsøgshandlinger,

der sigter mod at udbyde spillet.

Selve deltagelsen i pyramidespillet foreslås ikke

omfattet af det strafbare område. En deltager vil således alene

kunne straffes, hvis den pågældende udbyder spillet til andre

eller foretager forsøgshandlinger, der sigter mod at udbyde spillet.

Det er i den forbindelse forudsat, at en deltagelse, der alene består i

at indbetale indskud til et tidligere led i pyramiden eller til

initiativtageren, ikke er omfattet af det strafbare område for

forsøg.

Måden, hvorpå spillet udbydes, er uden

betydning i forhold til afgrænsningen af det strafbare område.

Det er således uden betydning, om det sker ved anvendelse af brev, ved

personlig kontakt, møder, via elektroniske medier eller på anden

måde.

Der skabes med bestemmelsen mulighed for at idømme

frihedsstraf, ligesom der skabes mulighed for at straffe udbud af

pyramidespil i udlandet, i det omfang de involverede har bopæl her i

landet. Der henvises herom til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Endvidere indsættes der med forslaget en almindelig

bestemmelse om strafansvar for selskaber m.v., som også gælder i

forhold til de øvrige bestemmelser i indsamlingsloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

I bestemmelsen fastsættes det, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved

kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelsen svarer

til hovedlovens bestemmelse herom.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

Lovens titel affattes således:

»Lov om offentlige indsamlinger og

pyramidespil«

2.

Før § 1 indsættes som

kapiteloverskrift:

§ 1.

En offentlig indsamling skal anmeldes til politiet, inden

den iværksættes.

»Kapitel 1

Offentlige indsamlinger«

Stk. 2.

En indsamling er offentlig, såfremt opfordring

til at yde bidrag rettes til andre end personer, der er indbyderne personlig

bekendte, eller som har særlig tilknytning til de personer eller

institutioner, til hvis fordel indsamlingen sker.

§ 2.

Offentlig gade- og husindsamling ved personlig eller

telefonisk henvendelse må ikke finde sted. Det samme gælder

indsamling ved anvendelse af kædebreve.

§ 3.

Justitsministeren fastsætter regler om

fremgangsmåden ved offentlige indsamlinger og om den kontrol, som skal

udøves med anvendelsen af de indsamlede midler.

§ 4.

Indsamling til støtte for politiske partier er

ikke omfattet af loven. Offentlig gade- og husindsamling til dette

formål må dog ikke finde sted.

§ 5.

Loven gælder ikke for:

1) Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi.

2) Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs

gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende

kirkesamfund eller mødearrangør.

3) Indsamlinger gennem dagblade til almenkendte, velgørende

institutioner, såfremt der af det indsamlende blad gives kvittering til

bidragsyderne gennem offentliggørelse af bidragslister og der fra de

modtagende institutioner gives kvittering, som offentliggøres af

bladet.

3.

Efter § 5 indsættes:

Kapitel 2

Pyramidespil

§ 5 a.

Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås

et pyramidisk opbygget arrangement, hvor

1) deltagelse kræver indskud af penge eller andre

økonomiske værdier,

2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt,

og

3) en sådan vinding hovedsageligt hidrører fra indskud fra

deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet.«

4.

Før § 6 indsættes som

kapiteloverskrift:

»Kapitel 3

Straf og ikrafttræden m.v.«

5.

§ 6 affattes således:

§ 6.

Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2 og

§ 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

»§ 6.

Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2 og

§ 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

§ 3, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 2.

Den, der udbyder pyramidespil, jf. § 5 a,

straffes med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 2 år, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 3.

Strafansvaret efter stk. 2 gælder

også for udbud, der finder sted i udlandet, i det omfang udbyderen og

de personer, spillet udbydes til, er bosat i Danmark.

Stk. 4.

I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

§ 3, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lignende dokumenter