Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. oktober 1999 af justitsministeren (Frank
Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlige
indsamlinger
(Forbud mod pyramidespil)
§ 1
I lov om offentlige indsamlinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af
15. september 1986, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil«
2.
Før § 1 indsættes som
kapiteloverskrift:
»Kapitel 1
Offentlige indsamlinger«
3.
Efter § 5 indsættes:
»Kapitel 2
Pyramidespil
§ 5 a.
Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås
et pyramidisk opbygget arrangement, hvor
1) deltagelse kræver indskud af penge eller andre
økonomiske værdier,
2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt,
og
3) en sådan vinding hovedsageligt hidrører fra indskud fra
Læs alt
deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet.«
4.
Før § 6 indsættes som
kapiteloverskrift:
»Kapitel 3
Straf og ikrafttræden m.v.«
5.
§ 6 affattes således:
»§ 6.
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2 og
§ 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2.
Den, der udbyder pyramidespil, jf. § 5 a,
straffes med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 2 år, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 3.
Strafansvaret efter stk. 2 gælder
også for udbud, der finder sted i udlandet, i det omfang udbyderen og
de personer, spillet udbydes til, er bosat i Danmark.
Stk. 4.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af
§ 3, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1. Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er at forbyde de
såkaldte »pyramidespil«.
Der sigtes herved til pyramidisk opbyggede arrangementer,
hvor der sker en omfordeling af værdier inden for pyramiden. Ved
sådanne spil kan bagmændene tjene meget store beløb ved at
udnytte ofte uerfarne og letsindige unge mennesker, der ved udsigten til en
hurtig gevinst - men uden at være tilstrækkeligt opmærksom
på risikoen for tab - lader sig lokke til at satse store beløb.
Hvervningen af deltagere, der således skyder penge i spillet, kan ske i
forbindelse med en pågående markedsføring, der
sætter de pågældende under et betydeligt pres for at
deltage og for efterfølgende at hverve nye deltagere.
Arrangementer af denne art, der bortset fra omfordelingen
af værdier er uden reelt indhold, tjener ikke noget
anerkendelsesværdigt formål. Spillene må karakteriseres som
en skadelig virksomhed, og de bør derfor efter Justitsministeriets
opfattelse forbydes.
1.2. Pyramidespil
Pyramidespil er ikke spil i traditionel forstand, idet
muligheden for gevinst hverken beror på tilfældigheder eller
på deltagernes dygtighed, men derimod på antallet af deltagere,
som efterhånden indtræder i pyramiden. Begrebet »pyramidespil« er
imidlertid almindeligt brugt om de arrangementer, som ønskes omfattet
af lovforslaget, og udtrykket er derfor bibeholdt i lovforslaget.
Pyramidespil dækker over en række forskellige
konstruktioner, herunder traditionelle kædebreve, der
grundlæggende er kendetegnet ved, at deltagerne indgår i et
pyramidisk opbygget arrangement. Pyramidestrukturen indebærer, at en
initiativtager (pyramidens top) skaber kontakt til deltagere (pyramidens 1.
led), som hver især skaber kontakt til yderligere deltagere (pyramidens
2. led) og så fremdeles. Strukturen kan opbygges på forskellige
måder, f.eks. kan der være tale om, at nogle deltagere eller led
i pyramiden kun hverver én ny deltager. Grundlaget for
initiativtagerens og deltagernes indtjening skabes imidlertid ved, at i hvert
fald nogle af deltagerne skaber kontakt til mere end én ny deltager.
På denne måde vokser pyramiden og vil - såfremt kæden
ikke brydes - efterhånden kunne komme til at omfatte et meget stort
antal deltagere.
Pyramidespil er herudover kendetegnet ved, at der fordres
indskud af kapital, som bevæger sig fra bunden af pyramiden mod toppen.
Der sker ingen, eller kun en mindre betydningsfuld omsætning af varer,
andre formuegoder eller arbejds- og tjenesteydelser. Den reelle
omsætning består i salg af »forhandlerrettigheder« og fordeling
af »medlemsbonus«.
Formålet med arrangementet er at opnå en
økonomisk gevinst for deltagerne ved hvervning af yderligere
medlemmer. Oftest sker der således ingen værditilvækst som
følge af deltagernes aktiviteter, men alene en omfordeling af kapital
internt i pyramiden. Fordelingen kan ske ved, at deltagerne sender
beløb direkte mellem hinanden (decentral udbyttefordeling) eller ved,
at midler sendes via ledelsen i organisationen til deltagerne (central
udbyttefordeling).
Arrangementet kan i princippet fortsætte i det
uendelige. Imidlertid vil der som følge af deltagermultiplikationen i
pyramiden i løbet af kort tid kunne opstå rekrutteringsproblemer
og dermed risiko for tab i det senest hvervede led. I praksis sker der
således det, at arrangementerne hurtigt »udtørrer« med den
konsekvens, at deltagerne i det senest hvervede led mister deres indskud af
ofte meget store beløb.
1.3. Historisk baggrund
Pyramidisk opbyggede arrangementer har været kendt i
en lang årrække.
I flere tilfælde er kædebrevsarrangementer af
domstolene blevet anset for en overtrædelse af indsamlingsloven.
Indsamlingsloven fra 1934 indeholdt med nogle få
undtagelser et forbud mod offentlig indsamling uden Justitsministeriets
tilladelse. Ved en gennemgribende revision af indsamlingsloven i 1971
gennemførtes i princippet en fri adgang til at iværksætte
offentlige indsamlinger. Der indsattes dog i lovens § 2 et forbud mod
visse typer af offentlige indsamlinger, herunder indsamling ved anvendelse af
kædebreve. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at
forbudet mod indsamling ved anvendelse af kædebreve skyldtes, at man
fandt denne indsamlingsform uheldig, og at den ikke havde været anvendt
ved indsamlinger til velgørende eller almennyttige formål.
Traditionelt har der været tale om egentlige
kædebrevsarrangementer, hvor deltagerne ved brev er blevet opfordret
til at yde et bidrag til et tidligere led i kæden og samtidig sende
opfordringen til at deltage videre til andre.
Arrangementerne har imidlertid gennem årene
ændret karakter. Hvervningen foregår nu ofte uden anvendelse af
traditionelle kædebreve. I stedet sker hvervning f.eks. under
møder eller via elektroniske medier. Samtidig er der i de seneste
år fremkommet pyramidearrangementer, der fremstår bedre
organiserede end tidligere. Ofte betegnes medlemskab som opnåelse af
sælgerrettigheder, ligesom udlodningen af de indsamlede beløb
sker centralt og ikke ved, at de underste led direkte sender indskuddene til
højere placerede deltagere.
Som følge af den mere udbredte anvendelse af
EDB-teknologi og de markant lavere omkostninger ved fremstilling af flot
markedsføringsmateriale, fremstår udbyderne nu også mere
professionelle og markedsfører sig ofte som store anerkendte
selskaber.
Om udbredelsen af pyramidespil har anklagemyndigheden
oplyst, at politiet i perioden fra januar 1997 til april 1999 har modtaget 76
anmeldelser vedrørende 9 forskellige arrangementer. Politiet har alene
vedrørende det største af disse pyramidespil modtaget 45
anmeldelser fordelt på 32 politikredse, og det antages, at
organisationens medlemstal overstiger 1200 personer.
1.4. Anden relevant lovgivning
Visse bestemmelser i straffeloven kan i nogle situationer
tænkes anvendt overfor pyramidespil. Der er således i retspraksis
eksempler på domfældelse for overtrædelse af straffelovens
§ 279 om bedrageri i tilfælde, hvor udbyderne skaffer nye
deltagere til arrangementet under foregivende af, at der udbydes et
skriftligt materiale med instruktion om, hvordan man nemt tjener penge, men
hvor det viser sig, at materialet, som man betaler for, blot indeholder
anvisning om, at man kan følge samme fremgangsmåde som
udbyderen. Straffelovens § 202 om den, som erhvervmæssigt udnytter
andres ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed til at forlede dem til
spekulationsforretninger, samt § 282 om åger ses ikke at have
været bragt i anvendelse på sådanne arrangementer i
retspraksis.
De pyramidespil, der udbydes, har oftest haft en
sådan form, at anklagemyndigheden efter en konkret vurdering ikke har
fundet grundlag for at rejse tiltale for overtrædelse af
straffeloven.
Også markedsføringslovens bestemmelser kan
efter omstændighederne finde anvendelse. Indebærer et
pyramidespil en overtrædelse af reglerne i markedsføringsloven,
kan spillet forbydes ved dom eller ved et foreløbigt forbud nedlagt af
Forbrugerombudsmanden. Det har imidlertid i praksis vist sig vanskeligt at
identificere en procespart, som et forbud kan forkyndes for.
1.5. Lovforslagets baggrund
Som nævnt ovenfor under punkt 1.3. er
kædebrevsarrangementer i retspraksis blevet henført under
indsamlingsloven. Østre Landsret har imidlertid i marts 1999 frifundet
de tiltalte i en sag om pyramidespil for overtrædelse af
indsamlingsloven. Frifindelsen var begrundet i, at deltagerne blev hvervet
som medlemmer, uden at de på noget tidspunkt ved brev blev opfordret
til at deltage. Retten fandt derfor ikke, at forholdet kunne sidestilles med
indsamling ved anvendelse af kædebreve.
Efter Østre Landsrets afgørelse mangler der
en klar hjemmel til at straffe udbydelsen af sådanne pyramidespil.
Hensigten med dette lovforslag er at tilvejebringe denne hjemmel, idet det
som nævnt er Justitsministeriets opfattelse, at pyramidespil bør
være forbudt.
Pyramidespillene er ofte rettet mod unge, der netop er
blevet myndige, og som på grund af deres uerfarenhed fristes af
muligheden for en hurtig gevinst, selv om de løber en risiko, og selv
om en eventuel gevinst i givet fald opnås på andre fremtidige
deltageres bekostning. Også andre befolkningsgrupper kan tænkes
at lade sig friste af en sådan gevinstmulighed.
En oplysende indsats blandt de unge, som spillene typisk
er rettet imod, er meget væsentlig. Justitsministeriet vil derfor
henlede Det Kriminalpræventive Råds opmærksomhed på
behovet for oplysning om spillenes uheldige konsekvenser. En effektiv
information til de unge kan også gives på andre måder,
f.eks. ved lokale initiativer på skoler og andre uddannnelsessteder.
Justitsministeriet finder imidlertid, at en effektiv
bekæmpelse af pyramidespillene tillige forudsætter et forbud mod
spillene. Når det samtidig tages i betragtning, at de arrangementer,
der ønskes omfattet af et forbud, er uden et reelt
erhvervsmæssigt indhold, men alene har en omfordeling af værdier
for øje - og oftest til fordel for en lille gruppe af professionelle
bagmænd, der bevidst spekulerer i at rette spillene mod uerfarne unge,
finder Justitsministeriet det ubetænkeligt at forbyde spillene.
Forbudet mod pyramidespil foreslås indsat i
indsamlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 15. september 1986.
Pyramidespil vil typisk have karakter af pengeindsamlinger. Bestemmelserne om
pyramidespil indsættes imidlertid i et særligt kapitel i
indsamlingsloven bl.a. for at understrege, at det ikke er afgørende
for forbudet, om der foreligger et arrangement, som kan karakteriseres som en
indsamling.
2. Andre landes lovgivning
Et forbud mod pyramidespil vil harmonere med
retsstillingen i de øvrige nordiske lande.
I Norge indeholder lotteriloven således et forbud
mod at oprette eller deltage i pyramidespil, lykkekæder,
kædeforretninger eller lignende tiltag, hvor penge eller andre
værdier efterhånden omsættes inden for en ubestemt kreds af
personer. Strafferammen går op til 3 års fængsel.
Også i Sverige er reglerne indsat i lotteriloven,
hvorefter der ikke kan gives tilladelse til kædebrevsspil og lignende
spil. Kædebrevsspil defineres i loven som et spil, hvor
gevinstmuligheden hovedsagligt beror på antallet af deltagere, som
efterhånden indtræder i spillet. Strafferammen går under
skærpende omstændigheder op til 2 års fængsel.
Udbydelse af pyramidespil er endvidere af domstolene blevet bedømt som
en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om dobbleri og groft
dobbleri, hvor strafferammen går op til 4 års fængsel.
Pyramidespil er i Finland omfattet af indsamlingsloven,
hvorefter det er forbudt at fremme og deltage i indsamling af penge ved
hjælp af kædebreve eller lignende, hvor deltagerne bliver lovet
en del af de indsamlede penge eller en anden økonomisk fordel.
Strafferammen går op til fængsel i 6 måneder.
Justitsministeriet har desuden indhentet oplysninger om
retstilstanden i Tyskland og i Østrig. I Østrig har en konkret
sag for nylig givet anledning til en ændring af lovgivningen. Efter den
østrigske straffelov straffes den, der starter, organiserer eller i
øvrigt i vindingsøjemed udbreder pyramidespil, under
skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 3 år.
I Tyskland er udbydelsen af pyramidespil med central
udbyttefordeling strafbar efter lov om illoyal konkurrence (Gesetz gegen den
unlauteren Wettbewerb), såfremt udbyderen søger erhverv derved.
Strafferammen går op til fængsel i 2 år.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget rummer to elementer: Dels et forbud mod
pyramidespil, dels en bestemmelse om strafansvar for den, der udbyder
pyramidespil.
3.1. Forbudets rækkevidde
Pyramidespil defineres i forslaget som »et pyramidisk
opbygget arrangement,
1) hvor deltagelse kræver indskud af penge eller andre
økonomiske værdier,
2) hvor deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i
udsigt, og
3) hvor en sådan vinding hovedsageligt hidrører fra
indskud fra deltagere, der efterhånden indtræder i
arrangementet.«
Forbudet mod pyramidespil er således rettet mod
arrangementer, hvor det centrale er, at der løbende indtræder
nye medlemmer, og hvor det, man reelt opnår ved indbetaling af sit
indskud, er retten til at hverve nye medlemmer, jf. ovenfor under punkt
1.
Traditionelle kædebrevsarrangementer vil være
omfattet af forbudet mod pyramidespil. Justitsministeriet har på den
baggrund overvejet, om bestemmelsen i indsamlingslovens § 2, 2. pkt.,
hvorefter indsamling ved anvendelse af kædebreve ikke må finde
sted, bør ophæves som overflødig. Det er
Justitsministeriets opfattelse, at denne indsamlingsform er uheldig, selv om
betingelserne for at anvende den nye bestemmelse i § 5 a ikke
måtte være opfyldt, f.eks. fordi der ikke stilles
økonomisk vinding i udsigt. Bestemmelsen foreslås derfor
opretholdt. Kan et kædebrevsarrangement henføres til den nye
bestemmelse i § 5 a, forudsættes det, at der alene straffes efter
denne bestemmelse.
Udenfor det område, som tilsigtes reguleret af
lovforslaget, falder pyramidisk opbyggede salgsorganisationer. Systemerne
betegnes ofte som Multi Level Marketingsystemer (MLM) eller Network Marketing
(NM). Sådanne systemer er karakteriseret ved et pyramidisk opbygget
forhandlernet, hvor de enkelte forhandlere - udover eventuelt direkte salg -
opnår provision af de nedre forhandlerleds omsætning. På
denne måde opfordres deltagerne til at skaffe nye medlemmer, hvorved
pyramiden vokser. Pyramidestrukturen er i disse tilfælde fundamentet
for selve arrangementet, men er ikke den primære årsag til
indtjeningen.
Det er ikke med denne afgrænsning, hvorefter de
pyramidiske opbyggede salgsorganisationer holdes uden for lovforslaget,
tilsigtet at tage stilling til reguleringen af sådanne arrangementer i
øvrigt. Der kan således være en række problemer af
navnlig markedsføringsmæssig karakter forbundet med disse
arrangementer. Regulering heraf hører imidlertid ikke naturligt hjemme
i indsamlingsloven eller i anden lovgivning under Justitsministeriets
område.
Det er samtidig væsentligt at fremhæve, at
visse arrangementer, der fremstår som pyramidisk opbyggede
salgsorganisationer efter en konkret vurdering vil kunne være omfattet
af lovforslaget.
I en række tilfælde indgår der
således i de pyramidisk opbyggede salgsorganisationer elementer, som er
karakteristiske for pyramidespil, f.eks. indbetaling af indskud - enten
direkte for at opnå en forhandlerrettighed eller ved et krav om
indkøb af en vis mængde varer, andre formuegoder eller arbejds-
og tjenesteydelser - samt opnåelse af bonus for hvervning af nye
medlemmer.
Ved vurderingen af, hvorvidt et arrangement, der giver sig
ud for at være en pyramidisk opbygget salgsorganisation, er omfattet af
forbudet mod pyramidespil, er navnlig spørgsmålet om betaling af
indskud væsentligt. Et stort indskud vil alene kunne være
udslagsgivende, medens et lille eller intet indskud i kombination med faste
minimumskøb vil kunne have samme vægt i vurderingen. Betaling af
et indskud for opnåelse af en »forhandlerrettighed« er imidlertid ikke
i sig selv ensbetydende med, at der er tale om pyramidespil. Drejer det sig
om betaling for opnåelse af rettigheden til at forhandle et reelt
produkt, vil betalingen herfor kunne være et led i et sædvanligt
erhvervsmæssigt forhold.
Er det produkt, der forhandles, værdiløst
eller står værdien af produktet i væsentlig misforhold til
indskuddet, er betalingen af et indskud omvendt et moment, der taler for at
anse forholdet for omfattet af lovforslagets forbud. Det vil således
navnlig være tilfældet, hvor det er retten til at hverve nye
medlemmer, der betales for, eller hvor denne rettighed indgår som et
væsentligt element i det produkt, der forhandles.
Selv om der ved betalingen opnås ret til at
forhandle et reelt produkt, er dette omvendt ikke altid ensbetydende med, at
der er tale om en reel salgsorganisation. Indtjeningen ved forhandlingen af
produktet kan således tænkes at have en underordnet betydning i
forhold til den indtjening, der hidrører fra hvervningen af nye
deltagere. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
salgsorganisationens ekspansive udbygning står i et misforhold til
mulighederne for at afsætte produktet. I så fald vil hvervningen
af nye deltagere - og ikke salg af det pågældende produkt -
fremstå som den dominerende aktivitet i selskabet.
Hidrører en bonusudbetaling til deltagerne i
pyramiden primært fra fortjenesten ved varesalget, taler det for at
anse arrangementet for en reel salgsorganistaion. Det vil også
være tilfældet, hvor en bonus vedrører fortjensten fra
nedre leds salg. Hidrører bonusudbetalingen derimod primært fra
nye deltageres indskud, taler det for at anse arrangementet for et
pyramidespil.
Også i andre tilfælde vil en pyramidisk
opbygget salsgorganisation kunne være omfattet af forbudet mod
pyramidespil. Der må ved afgørelsen heraf foretages en
helhedsvurdering af arrangementet, hvor det ikke er arrangementets
betegnelse, men det reelle indhold, der er afgørende.
Om afgrænsning af pyramidespil i øvrigt
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
3.2. Strafansvar
Den strafbare handling består i at udbyde
pyramidespil. Det indebærer, at det ikke kun er arrangørerne,
der kan straffes, men også de personer, som senere udbyder spillet til
nye deltagere. En deltager i spillet vil således kunne straffes i det
omfang, den pågældende udbyder spillet med henblik på at
hverve nye deltagere.
Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen. Der
foreligger således en fuldbyrdet overtrædelse, selv om det ikke
lykkes at hverve (nye) deltagere.
Justitsministeriet har overvejet, om det ligeledes
bør være strafbart at organisere og forberede pyramidespil. Da
straffelovens almindelige regler om forsøg finder anvendelse, jf.
nedenfor under pkt. 3.3., vil handlinger, der foretages forud for selve
udbydelsen - som f.eks. tilrettelæggelse af hvervemøder,
lokaleleje mv. - kunne være strafbare som forsøg. Handlinger,
der går ud på at organisere og forberede pyramidespil, vil
således typisk være forsøgshandlinger i forhold til
udbydelsen, og Justitsministeriet har derfor fundet det unødvendigt at
medtage disse handlinger i gerningsindholdet.
Med hensyn til de subjektive betingelser for strafansvar
gælder den almindelige regel i straffelovens § 19, således
at der kan straffes, ikke blot hvis der foreligger forsætligt forhold,
men også hvis der foreligger uagtsomhed.
Justitsministeriet har overvejet, om kriminaliseringen
bør udstrækkes til selve det at deltage i et pyramidespil,
således at indbetalingen af indskud til initiativtagerne eller
tidligere led i pyramiden i sig selv gøres strafbar, uanset om
deltageren har udbudt spillet til andre.
Den omstændighed, at spillet er forbudt, og at der
er tale om en uønsket aktivitet, kan tale for, at det også skal
være muligt at straffe dem, der alligevel deltager. Fra et
beslægtet område kan nævnes, at deltagelse i utilladt
hasardspil på offentligt sted er strafbar efter straffelovens
§ 204, stk. 3.
Justitsministeriet har imidlertid fundet det rigtigst ikke
at udstrække kriminaliseringen til den blotte deltagelse i spillet.
Dette hænger sammen med, at forbudet mod
pyramidespil bl.a. er begrundet i hensynet til at beskytte de ofte uerfarne
unge mennesker, der lader sig friste af spillet, og at de
pågældende, når arrangementet opdages, typisk har mistet de
betydelige beløb, som de har skudt ind i spillet. Det
forudsættes i den forbindelse, at selve det at foretage et indskud og
dermed deltage i pyramidespillet ikke anses som forsøg på at
udbyde spillet til andre.
Det skal fremhæves, at det straffri område for
deltagere er begrænset til den blotte deltagelse. Udbreder en deltager
spillet ved at hverve nye deltagere, vil der således være tale om
at »udbyde pyramidespil«, hvilket er strafbart efter den nye bestemmelse.
Også forsøg og medvirken vil i den forbindelse være
strafbart.
Spørgsmålet om konfiskation ved pyramidespil
afgøres efter straffelovens almindelige konfiskationsregler, herunder
straffelovens § 75. I det omfang en deltager i pyramidespil måtte
have et erstatningskrav i anledning af deltagelsen, afgøres
spørgsmålet om, hvorvidt et eventuelt konfiskeret beløb
kan anvendes til dækning af erstatningskravet, ligeledes efter de
almindelige regler herom i straffelovens § 77.
Det må antages, at en person, der har deltaget i en
forbudt aktivitet som pyramidespil, normalt ikke vil kunne kræve sit
indskud dækket i et konfiskeret udbytte. Justitsministeriet har derfor
overvejet, om der burde medtages en særlig bestemmelse om, at
beløb, der konfiskeres i forbindelse med pyramidespil, skal
tilbageføres til deltagerne.
Imod en sådan bestemmelse taler imidlertid, at
pyramidespil generelt er en uønsket aktivitet, og at det er et led i
spillet, at de enkelte deltagere efterfølgende skal udbrede spillet
til nye deltagere. Desuden taler præventive hensyn imod at
indføre en særlig adgang til tilbagesøgning for
deltagerne, ligesom en sådan særlig bestemmelse må antages
at medføre betydelige praktiske problemer vedrørende
fordelingen af det konfiskerede beløb. Det vil således
være meget vanskeligt og ressourcekrævende at fastlægge,
hvem der i givet fald skal have andel i et konfiskeret beløb, idet
deltagerne typisk vil udgøre en meget stor og ubestemt kreds af
personer, ligesom det måtte sikres, at der kun skete tilbagebetaling
til dem, der ikke selv efterfølgende har udbudt eller forsøgt
at udbyde spillet til andre.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet
anledning til at foreslå en særlig bestemmelse om, at
beløb, der konfiskeres i forbindelse med pyramidespil, skal
tilbageføres til deltagerne.
3.3. Sanktionen
Indsamlingsloven indeholder i dag alene hjemmel til
bødestraf.
Dette er efter Justitsministeriets opfattelse
utilstrækkeligt ved pyramidespil. Som anført ovenfor kan
arrangørerne ved sådanne spil tjene meget store beløb ved
at udnytte ofte uerfarne og letsindige unge mennesker, der ved udsigten til
en hurtig gevinst - men uden at være tilstrækkeligt
opmærksomme på tabsrisikoen - lader sig lokke til at satse store
beløb, eventuelt i forbindelse med en pågående
markedsføring, der sætter de pågældende under et
betydeligt pres for at deltage og for efterfølgende at hverve nye
deltagere. Efter omstændighederne kan den udnyttelse, der finder sted i
forbindelse med pyramidespil, antage ågerlignende karakter.
Det foreslås på den baggrund, at udbud af
pyramidespil straffes med bøde, hæfte eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
Fængselsstraf tænkes navnlig anvendt i forhold
til mere professionelle arrangører (bagmænd), hvor spillet efter
antallet af deltagere og størrelsen af de involverede
pengebeløb og den måde, det markedsføres på,
må anses for erhvervsmæssigt.
Et strafmaksimum på 2 års fængsel skal
navnlig ses i lyset af den mulighed for meget store økonomiske
gevinster/tab, som spillene giver, sammenholdt med den udnyttelse af
deltagerne, der ofte finder sted. Samtidig bringes sanktionen herved på
et niveau, der i højere grad end hidtil svarer til niveauet i de
øvrige nordiske lande.
Skærpelsen af strafferammen indebærer tillige,
at der åbnes mulighed for i videre omfang at kunne anvende
retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb. Desuden vil
forsøg derved blive gjort strafbart, jf. straffelovens § 21,
stk. 3, og ovenfor under pkt. 3.2. Dette vil gælde, uanset at
strafferammen alene indeholder mulighed for fængsel under
skærpende omstændigheder. Der vil således også kunne
straffes for forsøg, selv om der ikke foreligger skærpende
omstændigheder.
For deltagere, der udbreder spillet ved at hverve (et
mindre antal) nye deltagere, bør der efter Justitsministeriets
opfattelse normalt kun kunne blive tale om bødestraf.
Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at
hæve strafferammen for andre overtrædelser af
indsamlingsloven.
Der er desuden i lovforslaget medtaget en bestemmelse om
straf for juridiske personer.
3.4. Forbudets geografiske rækkevidde
Indsamlingsloven indeholder ikke bestemmelser, der
fastlægger lovens geografiske anvendelsesområde. Det må
derfor bero på en fortolkning af loven og dens enkelte bestemmelser, om
lovens bestemmelser alene gælder på indsamlinger, der finder sted
på dansk område, eller om lovens bestemmelser i et vist omfang
også gælder for indsamlinger, der foregår i udlandet.
Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages,
at indsamlingsloven er begrænset til indsamlinger, der finder sted her
i landet. Handlinger i udlandet vil således kun være omfattet af
loven, hvis de knytter sig til en indsamling i Danmark. En person, der fra
f.eks. Tyskland foranstalter en indsamling i Danmark ved telefoniske
henvendelser, vil således være omfattet af loven, selv om
telefonopkaldene foretages fra tysk område.
I forbindelse med kriminaliseringen af pyramidespil
må der tages stilling til den geografiske udstrækning af dette
forbud.
Fastsættes der ikke særlige bestemmelser
herom, må det i overensstemmelse med det ovenfor anførte
antages, at forbudet er begrænset til at gælde for udbud af
pyramidespil, der finder sted her i landet. Forbudet vil således ikke
blot omfatte den, der under ophold her i landet udbyder spillet, men
også den, der under ophold i udlandet derfra udbyder spillet i Danmark,
f.eks. ved telefonisk eller elektronisk henvendelse til personer, som den
pågældende ønsker at hverve som deltagere.
Udbud af pyramidespil i Danmark vil også kunne ske
via Internettet. Selv om både udbyderen og den web-server, der
benyttes, befinder sig i udlandet, må et udbud efter
Justitsministeriets opfattelse (også) anses for foretaget her i landet
- og dermed være omfattet af forbudet - hvis udbudet specifikt tager
sigte på brugere i Danmark (f.eks. gennem særlige
foranstaltninger, der specielt retter sig imod de danske
Internet-brugere).
Udbud af pyramidespil, der efter det foran anførte
foretages i Danmark, er undergivet dansk straffemyndighed efter reglerne i
straffelovens § 6 (eventuelt sammenholdt med § 9).
Finder spillet derimod i det hele sted i udlandet, hvilket
vil være tilfældet, hvis både udbyderen og de personer, der
udbydes til, befinder sig uden for Danmark, må forholdet antages at
falde uden for det gældende geografiske anvendelsesområde for
indsamlingsloven. Dette gælder i hvert fald, hvis hverken udbydere
eller deltagere har tilknytning til Danmark. Det må imidlertid antages,
at det også gælder i tilfælde, hvor udbydere og deltagere
er danskere, der har har taget midlertidigt ophold i udlandet f.eks. i
forbindelse med ferie eller kursus. Det afgørende for spillets
lovlighed vil i sådanne tilfælde være lovgivningen i det
pågældende land og ikke den danske indsamlingslov.
Justitsministeriet har derfor overvejet, om lovens
anvendelsesområde bør udstrækkes, således at det
sikres, at også udbud af pyramidespil i udlandet i et vist omfang er
omfattet.
Det foreslåede forbud mod pyramidespil i Danmark vil
kunne medføre, at arrangørerne flytter spillene til andre
lande, f.eks. ved at arrangere rejser for herboende til udlandet. Det er
efter Justitsministeriets opfattelse væsentligt at sikre, at forbudet
mod pyramidespil ikke kan omgås ved at henlægge spillene til en
lokalitet uden for landets grænser og så i øvrigt
gennemføre spillene over for en dansk deltagerkreds.
Justitsministeriet finder det derfor rigtigst at medtage
en bestemmelse i forslagets § 6, stk. 3, om, at strafansvaret
tillige skal gælde i tilfælde, hvor udbud af pyramidespil finder
sted i udlandet, hvis udbyderen er bosat i Danmark, og de personer, spillet
udbydes til, omfatter personer, der er bosat i Danmark. Handlingen vil i
medfør af straffelovens § 8, nr. 2, høre under dansk
straffemyndighed, uanset om handlingen er strafbar efter lovgivningen i det
land, hvor den har fundet sted.
Det skal fremhæves, at der alene er tale om en
begrænset udvidelse af lovens geografiske anvendelsesområde
på dette punkt. Udvidelsen angår alene de klare
omgåelsestilfælde. I det omfang enten udbyderen eller de
personer, spillet udbydes til, er bosat uden for Danmark, vil udbyderen ikke
være omfattet af strafansvaret, når spillet i det hele finder
sted i udlandet.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
mv.
Forslaget forventes ikke at få økonomiske og
adminstrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
EU-retten vil ikke være til hinder for et forbud mod
pyramidespil som det foreslåede.
Uanset om foranstaltning af pyramidespil måtte kunne
karakteriseres som en økonomisk aktivitet omfattet af EF-traktaten, er
der Justitsministeriets opfattelse, at et forbud som det foreslåede er
tilladt efter EU-retten. Forbudet gælder uden forskelsbehandling
på grund af nationalitet, det varetager hensynet til beskyttelse af
forbrugerne (potentielle deltagere i spillet) og samfundsordenen. Der er
således tale om hensyn, der efter EF-domstolens praksis kan
retfærdiggøre forbud mod lotterier m.v., jf. EF-domstolens dom
af 24. marts 1994 i sag C-275/92, Schindler, Sml. I, s. 1039, og dom af 21.
september 1999 i sag C-124/97, Läärä.
5. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt til høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten
for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for Københavns
Byret og for retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i
Danmark, Dansk Kriminalpolitiforening, Advokatrådet, Det Danske Center
for Menneskerettigheder, Det Danske Handelskammer, Dansk Handel og Service,
Dansk Markedsføringsforbund og Forbrugerrådet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er foreneligt med EU-retten, jf. afsnit
4.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2 og 4.
Lovens overskrift ændres således, at det af
overskriften fremgår, at loven dels vedrører offentlige
indsamlinger (lovens hidtidige anvendelsesområde), dels vedrører
pyramidespil. Samme opdeling kommer til udtryk i opdelingen i kapitler,
således at kapitel 1 vedrører offentlige indsamlinger, kapitel 2
vedrører pyramidespil, og kapitel 3 vedrører fælles
bestemmelser om straf og ikrafttræden m.v.
Det ønskes herved tydeliggjort, at pyramidespil er
forbudt, uanset om spillet har en sådan form, at det kan karakteriseres
som en indsamling, jf. herved ovenfor under pkt. 1.5., og uanset om
hvervningen foregår offentligt.
Hvervningen af deltagere til et pyramidespil vil normalt
indebære, at senere led i kæden er ophavsmanden ubekendt.
Pyramidespil vil derfor typisk indebære, at der reelt er offentlig
adgang til deltagelse i spillet. Med anbringelsen af bestemmelserne om
pyramidespil i et selvstændigt kapitel understreges det imidlertid, at
pyramidespil er forbudt, uanset om det foregår offentligt eller under
mere lukkede former. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de samme
beskyttelseshensyn gør sig gældende, uanset hvor spillet
udbydes.
Til nr. 3
Om pyramidespillets struktur og afgrænsningen
overfor pyramidesalg henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Tre elementer kendetegner de pyramidiske arrangementer,
som ønskes omfattet af forbudet.
Den første betingelse, der stilles for at anse et
pyramidearrangement for omfattet af forbudet, er, at deltagelse kræver
indskud af penge eller andre økonomiske værdier.
Kræves der et indskud i form af penge som betingelse
for at deltage, vil betingelsen være opfyldt, uanset hvor lille et
beløb, der er tale om. Indskud kan endvidere antage form af et krav om
minimumskøb af varer, andre formuegoder eller arbejds- og
tjenesteydelser til en pris, der klart overstiger markedsprisen. Ved indskud
af andet end penge, må det ligeledes bero på en konkret
vurdering, om indskuddet har en økonomisk værdi. Indskud, der
består i genstande af en helt ubetydelig værdi, f.eks.
glansbilleder eller postkort, forudsættes ikke omfattet af
forbudet.
Den anden betingelse, der skal være opfyldt, er, at
deltagerne stilles mulighed for økonomisk gevinst i udsigt. Der
kræves ikke en sikker udsigt til økonomisk gevinst. Det vil
således være tilstrækkeligt, at der er en chance herfor.
Gevinsten kan bestå i penge eller i andre - ikke helt ubetydelige -
værdier, jf. ovenfor. Afgørende er alene, om deltagerne stilles
en vinding i udsigt, ikke om de rent faktisk opnår den. Det er
endvidere uden betydning, om der er tale om central eller decentral
udbyttefordeling, hvorfor også traditionelle kædebreve er
omfattet.
Den tredje betingelse er, at den økonomiske vinding
hovedsageligt hidrører fra indskud fra deltagere i arrangementet.
Denne betingelse indebærer, at forbudet alene rettes mod de pyramidiske
arrangementer, hvor aktiviteten i pyramiden hovedsageligt består i at
hverve nye medlemmer med henblik på at opnå indskud fra
disse.
Uden for lovforslagets område falder således
som omtalt under punkt 3 egentlige salgsorganisationer, der er pyramidisk
opbygget. Afgrænsningen mellem sådanne salgsorganisationer og
pyramidespil vil bero på en konkret vurdering af det enkelte
arrangement. Det er ikke afgørende, hvad arrangementet kaldes, men
derimod hvad det reelt indeholder.
Til nr. 5.
Den strafbare handling er at udbyde pyramidespil. Det er
således uden betydning for fuldbyrdelsen af gerningsindholdet, at det
ikke lykkes at hverve deltagere til spillet - f.eks. fordi politiet kommer
til stede, eller ingen ønsker at deltage.
At udbydelsen er strafbar indebærer også, at
det ikke kun er arrangørerne, der kan straffes, men også den
enkelte deltager, som udbyder spillet til nye deltagere.
Straffelovens almindelige regler om medvirken og
forsøg finder endvidere anvendelse. En udbyder vil således kunne
straffes, hvis den pågældende foretager forsøgshandlinger,
der sigter mod at udbyde spillet.
Selve deltagelsen i pyramidespillet foreslås ikke
omfattet af det strafbare område. En deltager vil således alene
kunne straffes, hvis den pågældende udbyder spillet til andre
eller foretager forsøgshandlinger, der sigter mod at udbyde spillet.
Det er i den forbindelse forudsat, at en deltagelse, der alene består i
at indbetale indskud til et tidligere led i pyramiden eller til
initiativtageren, ikke er omfattet af det strafbare område for
forsøg.
Måden, hvorpå spillet udbydes, er uden
betydning i forhold til afgrænsningen af det strafbare område.
Det er således uden betydning, om det sker ved anvendelse af brev, ved
personlig kontakt, møder, via elektroniske medier eller på anden
måde.
Der skabes med bestemmelsen mulighed for at idømme
frihedsstraf, ligesom der skabes mulighed for at straffe udbud af
pyramidespil i udlandet, i det omfang de involverede har bopæl her i
landet. Der henvises herom til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Endvidere indsættes der med forslaget en almindelig
bestemmelse om strafansvar for selskaber m.v., som også gælder i
forhold til de øvrige bestemmelser i indsamlingsloven.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 3
I bestemmelsen fastsættes det, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved
kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen svarer
til hovedlovens bestemmelse herom.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om offentlige indsamlinger og
pyramidespil«
2.
Før § 1 indsættes som
kapiteloverskrift:
§ 1.
En offentlig indsamling skal anmeldes til politiet, inden
den iværksættes.
»Kapitel 1
Offentlige indsamlinger«
Stk. 2.
En indsamling er offentlig, såfremt opfordring
til at yde bidrag rettes til andre end personer, der er indbyderne personlig
bekendte, eller som har særlig tilknytning til de personer eller
institutioner, til hvis fordel indsamlingen sker.
§ 2.
Offentlig gade- og husindsamling ved personlig eller
telefonisk henvendelse må ikke finde sted. Det samme gælder
indsamling ved anvendelse af kædebreve.
§ 3.
Justitsministeren fastsætter regler om
fremgangsmåden ved offentlige indsamlinger og om den kontrol, som skal
udøves med anvendelsen af de indsamlede midler.
§ 4.
Indsamling til støtte for politiske partier er
ikke omfattet af loven. Offentlig gade- og husindsamling til dette
formål må dog ikke finde sted.
§ 5.
Loven gælder ikke for:
1) Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi.
2) Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs
gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende
kirkesamfund eller mødearrangør.
3) Indsamlinger gennem dagblade til almenkendte, velgørende
institutioner, såfremt der af det indsamlende blad gives kvittering til
bidragsyderne gennem offentliggørelse af bidragslister og der fra de
modtagende institutioner gives kvittering, som offentliggøres af
bladet.
3.
Efter § 5 indsættes:
Kapitel 2
Pyramidespil
§ 5 a.
Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås
et pyramidisk opbygget arrangement, hvor
1) deltagelse kræver indskud af penge eller andre
økonomiske værdier,
2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt,
og
3) en sådan vinding hovedsageligt hidrører fra indskud fra
deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet.«
4.
Før § 6 indsættes som
kapiteloverskrift:
»Kapitel 3
Straf og ikrafttræden m.v.«
5.
§ 6 affattes således:
§ 6.
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2 og
§ 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
»§ 6.
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2 og
§ 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af
§ 3, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 2.
Den, der udbyder pyramidespil, jf. § 5 a,
straffes med bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 2 år, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 3.
Strafansvaret efter stk. 2 gælder
også for udbud, der finder sted i udlandet, i det omfang udbyderen og
de personer, spillet udbydes til, er bosat i Danmark.
Stk. 4.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af
§ 3, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999) - L 16 Retsinformation · 6. oktober 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00559 Retsinformation · 2. maj 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger Retsinformation · 8. marts 2000
- Lov om ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love Retsinformation · 26. april 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil (Rammeorganisationers adgang til at foretage gade- og husindsamling) Retsinformation · 16. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love Retsinformation · 17. april 2001