Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder

Gældende VEJ nr 133 af 15/07/1998VejledningBy-, Land- og Kirkeministeriet23. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om regionplanlægning og

landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som

vådområder

Denne vejledning knytter sig til Miljø- og Energiministeriets cirkulære om

regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er

potentielt egnede som vådområder. Vejledningen præciserer de kriterier, som

skal lægges til grund for amtsrådenes udpegning af de områder, der skal

optages i regionplanerne.

1. Cirkulærets baggrund

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om

vandløb og lov om planlægning (lov nr. 478 af 1. juli 1998) blev vedtaget af

Folketinget den 26. juni 1998. Loven skal sikre retsgrundlaget for

iværksættelse af de initiativer, som indgår i regeringens Vandmiljøplan II.

Efter lovens § 4 skal regionplanerne indeholde retningslinier for

beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder.

I Vandmiljøplan II indgår bl. a., at ca. 16.000 ha lavbundsareal på

landsplan skal udtages af omdrift og genoprettes som vådområder med henblik

på en reduktion af kvælstofudvaskningen med 5.600 tons om året. Det svarer

til, at der skal fjernes i gennemsnit 350 kg kvælstof om året pr ha

lavbundsareal, som udtages af landbrugsarealet og genoprettes som vådområde.

Vådområder er præget af høj naturlig grundvandstand og fremstår som våde

enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe eller

som overrislingsarealer. Den høje vandstand kan være permanent i form af

udstrømningsområder (kilder, væld og kær) og stillestående områder (søer og

moser). Eller den høje vandstand kan være temporær i form af oversvømmelser

af vandløbsnære arealer, engvanding og engoverrisling.

Ved lavbundsarealer forstås i denne sammenhæng tidligere vådområder,

herunder afvandede ådalsstrækninger, samt inddæmmede vige og fjordarme, som

ved sænkning af vandstanden er indvundet som landbrugsareal. Endvidere

forstås tilgrænsende arealer, hvor afvandingsdybden ved vandstandshævningen

Læs alt

vil blive reduceret i forhold til almindelig drændybde.

Genopretningen af de 16.000 ha gennemføres enten ved, at lodsejerne

kompenseres for at deltage i et projekt, eller ved at de nødvendige arealer

opkøbes, genoprettes og derefter atter sælges. Genopretningen skal så vidt

muligt ske på grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne, eventuelt i

forbindelse med en jordfordeling, og der vil kun blive tale om

ekspropriation, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer et

projekt, der i øvrigt er stor lodsejertilslutning til.

For at muliggøre, at genopretningen primært kan ske på grundlag af

frivillige aftaler, vil der skulle udpeges 60-80.000 ha lavbundsareal, som

skal sikres mod byggeri og anlæg, der kan forhindre, at de kan genoprettes

som vådområder. Det er derfor forudsat, at miljø- og energiministeren

udsteder et cirkulære (landsplandirektiv), der pålægger amtsrådene inden for

en fastsat frist at tilvejebringe regionplantillæg, som efter nærmere

fastsatte kriterier udpeger de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som

vådområder med henblik på den forudsatte reduktion af kvælstofudvaskningen.

Cirkulæret vedrører de lavbundsarealer, der efter Vandmiljøplan II skal

udpeges som potentielt egnede vådområder. De pågældende arealer udpeges

samtidig til SFL områder, jf. bekendtgørelse nr. 198 af 27. marts 1998 om

tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Øvrige lavbundsarealer,

der udpeges efter § 4 i lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om

naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning, er således ikke

omfattet af cirkulæret.

De udpegede områder i regionplantillæggene forudsættes optaget i

regionplanerne ved revisionen i år 2001 og revurderet i forbindelse med

regionplanernes revision i år 2005.

2. Kriterier for udpegning af lavbundsarealer, der er

potentielt egnede som vådområder.

Det er en forudsætning for, at der kan fjernes kvælstof i tilstrækkeligt

omfang ved denitrifikation (nitratfjernelse) i et lavbundsareal, at det

naturlige vandstandsniveau, det vil sige et vandstandsniveau uden påvirkning

af kunstig afvanding, og dermed de naturlige biologiske og geokemiske forhold

genetableres. Naturgenopretning af vådområderne er således et virkemiddel til

at opfylde Vandmiljøplan II's mål om reduktion af kvælstofudvaskningen. Det

er derfor forudsat, at der normalt genoprettes større sammenhængende

vådområder (f.eks. en ådalsstrækning, dele af et vandløbssystem, en tørlagt

sø eller en inddæmmet vig), hvor de fysiske og naturgivne forhold muliggør en

genskabelse af det naturlige hydrologiske kredsløb. I særlige tilfælde kan

der etableres våde enge ved kunstig engvanding, hvis der sker en infiltrering

af vandfilmen i jordbunden.

Det forudsættes derfor, at følgende kriterier lægges til grund for

amtsrådenes udpegning af de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som

vådområder:

a at arealerne ligger i afstrømningsoplande til sårbare fjorde, havområder

og evt. søer, hvor der kan forventes en forbedring af miljøtilstanden ved en

reduktion af kvælstofbelastningen,

a at arealerne gennemstrømmes af vandløb med høj kvælstoftilførsel, det

vil sige vandløb med et betydeligt landbrugsmæssigt opland eller et

landbrugspåvirket grundvandsopland,

a at arealerne ligger i områder, hvor de naturlige hydrologiske og

topografiske forhold fører til, at der dannes vådområder med højtliggende

vandspejl (omkring eller over terrænoverfladen),

a at naturkvaliteten på arealerne øges,

a at arealerne holder fosfor tilbage, således at der på årsbasis ikke sker

en nettofrigivelse af fosfor fra de enkelte projektområder.

Hvor flere amter deles om oplande til sårbare recipienter, forudsættes

udpegningen koordineret imellem de pågældende amter.

3. Metode til identificering af lavbundsarealer, der

er potentielt egnede som vådområder

Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan i det

omfang, det eksisterende videngrundlag tillader det, identificeres på

følgende måde:

1. På grundlag af beliggenheden af belastede

recipienter (især fjorde og lavvandede kystområder) udpeges oplandene hertil.

2. På grundlag af de eksisterende vand- og

stoftransportdata fra vandmiljøplanens overvågningsprogram, udpeges de dele

af ovennævnte oplande, som er tilstrækkeligt belastede til, at der kan opnås

den i planen forudsatte gennemsnitlige kvælstoffjernelse.

3. På grundlag af regionplaner m.m., fratrækkes de

dele af ovennævnte oplande, som er planlagt til formål, der vil være i strid

med genopretning af vådområder, og hvor det ikke er muligt at ændre de

allerede vedtagne initiativer.

4. På grundlag af regionplaner, naturkvalitetsplaner,

fredninger og jordbrugsanalyser udpeges indenfor ovennævnte tilbageværende

dele af oplandene de områder, der synes at rumme naturgivne muligheder for

genopretning af vådområder.

5. På grundlag af generalstabskort fra 1900-tallet

eller højkant målebordsblade fra slutningen af 1800-tallet og

lavbundskortlægningen fra 1980erne indskrænkes oplandene til de områder, der

topografisk har de fornødne forudsætninger for at blive vådområder.

6. Det undersøges, om der indenfor de tilbageværende

oplande er affaldsdepoter, gasledninger, bygninger eller andet, der umuliggør

eller fordyrer en genopretning af vådområder væsentligt. Oplandene reduceres

på baggrund heraf, idet der ved genopretningen bør satses på løsninger med

beskedne anlægsomkostninger.

7. Det undersøges om de tilbageværende oplande rummer

friluftsmæssige og/eller natur- og kulturhistoriske værdier, og hvor en

genopretning vil resultere i en samlet forringelse af disse værdier.

Oplandene reduceres yderligere på baggrund heraf.(* 1)

Det må sikres, at der i oplandet til de udvalgte områder i dag sker en

udvaskning af kvælstof, samt at det nitratholdige grundvand og overfladevand

løber til det udpegede område, og at det udpegede område har potentiale for

fjernelse af kvælstof. Dette kan med fordel ske ved, at der f.eks.

gennemføres en sammenhængende oplandsanalyse ud fra allerede eksisterende

kort- og datamateriale (eksempelvis Corine+, landcover,

grundvandspotentialekort, synkronmålingskort, drænvandskort og jordartskort,

samt mulige oplysninger om kvælstofkoncentrationer i drænvand og vandløb.

Det anbefales, at der ved identificeringen anvendes kort i målestok

1:25.000.

4. Regler for landzoneadministrationen

Det er efter cirkulærets § 3 forudsat, at der ikke meddeles

landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at det

naturlige vandstandsniveau kan genskabes inden for de områder, der i henhold

til cirkulærets § 2 udpeges i regionplantillæg og i forslag til

regionplantillæg.

Bestemmelsen omfatter opførelse af bolig- og erhvervsbebyggelse, som ikke

er erhvervsmæssigt nødvendigt til jordbruget, herunder beboelses- og

driftsbygninger uden tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse, samt

væsentlige ombygninger af overflødiggjorte driftsbygninger til

ikke-jordbrugsmæssige formål. Endvidere omfatter bestemmelsen opstilling af

vindmøller og antennemaster o. lign.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke udstykninger i forbindelse med magelæg

og arronderinger m.v. af landbrugsejendomme.

Landzonemyndigheden vurderer i de aktuelle tilfælde, hvorvidt konkrete

bygge- og anlægsarbejder vil kunne forhindre, at det naturlige

vandstandsniveau kan genskabes, og dermed er omfattet af bestemmelsen.

Miljø- og Energiministeriet, den 15. juli 1998

Niels Østergård

/ Solveig Øster

Officielle noter

(* 1) Det er forudsat, at den hidtidige administrationspraksis for arealer

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og arealer, der er udpeget i henhold

til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller udpeges i henhold til

EF-habitatdirektivet, opretholdes. Det indebærer, at der bl.a. kan gives

dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis dispensationen ud fra en

samlet vurdering fører til en naturmæssig forbedring i projektområdet.

Lignende dokumenter