Vejledning om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om regionplanlægning og
landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som
vådområder
Denne vejledning knytter sig til Miljø- og Energiministeriets cirkulære om
regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er
potentielt egnede som vådområder. Vejledningen præciserer de kriterier, som
skal lægges til grund for amtsrådenes udpegning af de områder, der skal
optages i regionplanerne.
1. Cirkulærets baggrund
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om
vandløb og lov om planlægning (lov nr. 478 af 1. juli 1998) blev vedtaget af
Folketinget den 26. juni 1998. Loven skal sikre retsgrundlaget for
iværksættelse af de initiativer, som indgår i regeringens Vandmiljøplan II.
Efter lovens § 4 skal regionplanerne indeholde retningslinier for
beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder.
I Vandmiljøplan II indgår bl. a., at ca. 16.000 ha lavbundsareal på
landsplan skal udtages af omdrift og genoprettes som vådområder med henblik
på en reduktion af kvælstofudvaskningen med 5.600 tons om året. Det svarer
til, at der skal fjernes i gennemsnit 350 kg kvælstof om året pr ha
lavbundsareal, som udtages af landbrugsarealet og genoprettes som vådområde.
Vådområder er præget af høj naturlig grundvandstand og fremstår som våde
enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe eller
som overrislingsarealer. Den høje vandstand kan være permanent i form af
udstrømningsområder (kilder, væld og kær) og stillestående områder (søer og
moser). Eller den høje vandstand kan være temporær i form af oversvømmelser
af vandløbsnære arealer, engvanding og engoverrisling.
Ved lavbundsarealer forstås i denne sammenhæng tidligere vådområder,
herunder afvandede ådalsstrækninger, samt inddæmmede vige og fjordarme, som
ved sænkning af vandstanden er indvundet som landbrugsareal. Endvidere
forstås tilgrænsende arealer, hvor afvandingsdybden ved vandstandshævningen
Læs alt
vil blive reduceret i forhold til almindelig drændybde.
Genopretningen af de 16.000 ha gennemføres enten ved, at lodsejerne
kompenseres for at deltage i et projekt, eller ved at de nødvendige arealer
opkøbes, genoprettes og derefter atter sælges. Genopretningen skal så vidt
muligt ske på grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne, eventuelt i
forbindelse med en jordfordeling, og der vil kun blive tale om
ekspropriation, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer et
projekt, der i øvrigt er stor lodsejertilslutning til.
For at muliggøre, at genopretningen primært kan ske på grundlag af
frivillige aftaler, vil der skulle udpeges 60-80.000 ha lavbundsareal, som
skal sikres mod byggeri og anlæg, der kan forhindre, at de kan genoprettes
som vådområder. Det er derfor forudsat, at miljø- og energiministeren
udsteder et cirkulære (landsplandirektiv), der pålægger amtsrådene inden for
en fastsat frist at tilvejebringe regionplantillæg, som efter nærmere
fastsatte kriterier udpeger de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som
vådområder med henblik på den forudsatte reduktion af kvælstofudvaskningen.
Cirkulæret vedrører de lavbundsarealer, der efter Vandmiljøplan II skal
udpeges som potentielt egnede vådområder. De pågældende arealer udpeges
samtidig til SFL områder, jf. bekendtgørelse nr. 198 af 27. marts 1998 om
tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Øvrige lavbundsarealer,
der udpeges efter § 4 i lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning, er således ikke
omfattet af cirkulæret.
De udpegede områder i regionplantillæggene forudsættes optaget i
regionplanerne ved revisionen i år 2001 og revurderet i forbindelse med
regionplanernes revision i år 2005.
2. Kriterier for udpegning af lavbundsarealer, der er
potentielt egnede som vådområder.
Det er en forudsætning for, at der kan fjernes kvælstof i tilstrækkeligt
omfang ved denitrifikation (nitratfjernelse) i et lavbundsareal, at det
naturlige vandstandsniveau, det vil sige et vandstandsniveau uden påvirkning
af kunstig afvanding, og dermed de naturlige biologiske og geokemiske forhold
genetableres. Naturgenopretning af vådområderne er således et virkemiddel til
at opfylde Vandmiljøplan II's mål om reduktion af kvælstofudvaskningen. Det
er derfor forudsat, at der normalt genoprettes større sammenhængende
vådområder (f.eks. en ådalsstrækning, dele af et vandløbssystem, en tørlagt
sø eller en inddæmmet vig), hvor de fysiske og naturgivne forhold muliggør en
genskabelse af det naturlige hydrologiske kredsløb. I særlige tilfælde kan
der etableres våde enge ved kunstig engvanding, hvis der sker en infiltrering
af vandfilmen i jordbunden.
Det forudsættes derfor, at følgende kriterier lægges til grund for
amtsrådenes udpegning af de lavbundsarealer, der er potentielt egnede som
vådområder:
a at arealerne ligger i afstrømningsoplande til sårbare fjorde, havområder
og evt. søer, hvor der kan forventes en forbedring af miljøtilstanden ved en
reduktion af kvælstofbelastningen,
a at arealerne gennemstrømmes af vandløb med høj kvælstoftilførsel, det
vil sige vandløb med et betydeligt landbrugsmæssigt opland eller et
landbrugspåvirket grundvandsopland,
a at arealerne ligger i områder, hvor de naturlige hydrologiske og
topografiske forhold fører til, at der dannes vådområder med højtliggende
vandspejl (omkring eller over terrænoverfladen),
a at naturkvaliteten på arealerne øges,
a at arealerne holder fosfor tilbage, således at der på årsbasis ikke sker
en nettofrigivelse af fosfor fra de enkelte projektområder.
Hvor flere amter deles om oplande til sårbare recipienter, forudsættes
udpegningen koordineret imellem de pågældende amter.
3. Metode til identificering af lavbundsarealer, der
er potentielt egnede som vådområder
Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan i det
omfang, det eksisterende videngrundlag tillader det, identificeres på
følgende måde:
1. På grundlag af beliggenheden af belastede
recipienter (især fjorde og lavvandede kystområder) udpeges oplandene hertil.
2. På grundlag af de eksisterende vand- og
stoftransportdata fra vandmiljøplanens overvågningsprogram, udpeges de dele
af ovennævnte oplande, som er tilstrækkeligt belastede til, at der kan opnås
den i planen forudsatte gennemsnitlige kvælstoffjernelse.
3. På grundlag af regionplaner m.m., fratrækkes de
dele af ovennævnte oplande, som er planlagt til formål, der vil være i strid
med genopretning af vådområder, og hvor det ikke er muligt at ændre de
allerede vedtagne initiativer.
4. På grundlag af regionplaner, naturkvalitetsplaner,
fredninger og jordbrugsanalyser udpeges indenfor ovennævnte tilbageværende
dele af oplandene de områder, der synes at rumme naturgivne muligheder for
genopretning af vådområder.
5. På grundlag af generalstabskort fra 1900-tallet
eller højkant målebordsblade fra slutningen af 1800-tallet og
lavbundskortlægningen fra 1980erne indskrænkes oplandene til de områder, der
topografisk har de fornødne forudsætninger for at blive vådområder.
6. Det undersøges, om der indenfor de tilbageværende
oplande er affaldsdepoter, gasledninger, bygninger eller andet, der umuliggør
eller fordyrer en genopretning af vådområder væsentligt. Oplandene reduceres
på baggrund heraf, idet der ved genopretningen bør satses på løsninger med
beskedne anlægsomkostninger.
7. Det undersøges om de tilbageværende oplande rummer
friluftsmæssige og/eller natur- og kulturhistoriske værdier, og hvor en
genopretning vil resultere i en samlet forringelse af disse værdier.
Oplandene reduceres yderligere på baggrund heraf.(* 1)
Det må sikres, at der i oplandet til de udvalgte områder i dag sker en
udvaskning af kvælstof, samt at det nitratholdige grundvand og overfladevand
løber til det udpegede område, og at det udpegede område har potentiale for
fjernelse af kvælstof. Dette kan med fordel ske ved, at der f.eks.
gennemføres en sammenhængende oplandsanalyse ud fra allerede eksisterende
kort- og datamateriale (eksempelvis Corine+, landcover,
grundvandspotentialekort, synkronmålingskort, drænvandskort og jordartskort,
samt mulige oplysninger om kvælstofkoncentrationer i drænvand og vandløb.
Det anbefales, at der ved identificeringen anvendes kort i målestok
1:25.000.
4. Regler for landzoneadministrationen
Det er efter cirkulærets § 3 forudsat, at der ikke meddeles
landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at det
naturlige vandstandsniveau kan genskabes inden for de områder, der i henhold
til cirkulærets § 2 udpeges i regionplantillæg og i forslag til
regionplantillæg.
Bestemmelsen omfatter opførelse af bolig- og erhvervsbebyggelse, som ikke
er erhvervsmæssigt nødvendigt til jordbruget, herunder beboelses- og
driftsbygninger uden tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse, samt
væsentlige ombygninger af overflødiggjorte driftsbygninger til
ikke-jordbrugsmæssige formål. Endvidere omfatter bestemmelsen opstilling af
vindmøller og antennemaster o. lign.
Bestemmelsen omfatter derimod ikke udstykninger i forbindelse med magelæg
og arronderinger m.v. af landbrugsejendomme.
Landzonemyndigheden vurderer i de aktuelle tilfælde, hvorvidt konkrete
bygge- og anlægsarbejder vil kunne forhindre, at det naturlige
vandstandsniveau kan genskabes, og dermed er omfattet af bestemmelsen.
Miljø- og Energiministeriet, den 15. juli 1998
Niels Østergård
/ Solveig Øster
Officielle noter
(* 1) Det er forudsat, at den hidtidige administrationspraksis for arealer
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og arealer, der er udpeget i henhold
til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller udpeges i henhold til
EF-habitatdirektivet, opretholdes. Det indebærer, at der bl.a. kan gives
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis dispensationen ud fra en
samlet vurdering fører til en naturmæssig forbedring i projektområdet.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder (til amtsråd) Retsinformation · 23. juli 1998
- 1997 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE, LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV OM VANDLØB OG LOV OM PLANLÆGNING(* 1) (JUSTERING AF HARMONIKRAVENE OG GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER I OVERENSSTEMMELSE MED AFTALEN OM VANDMILJØPLAN II) Retsinformation · 3. juli 1998
- Sagen drejer sig om inhabilitet og tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet Domsdatabasen · 14. oktober 2022
- Vurdering af vandforekomsters tilstand Retsinformation · 21. marts 2006
- Vejledning om kommuneplanlægning Retsinformation · 11. november 2008
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning Retsinformation · 15. september 1998