Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Skattestyrelsesloven

Ikke gældende LBK nr 526 af 03/07/1998LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet17. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.571 afgørelser

Landsskatteretten 1.232, Retsinformation 315, Domsdatabasen 21, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af Skattestyrelsesloven

Hermed bekendtgøres skattestyrelsesloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998, som ændret ved lov nr. 423 af

26. juni 1998, lov nr. 426 af 26. juni 1998 og lov nr. 430 af 26. juni 1998.

Kapitel 1

De lokale skattemyndigheder

Kommunalbestyrelsen

§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der

hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er

ansat i kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke

behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Den kommunale skattemyndighed

§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager:

1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og dødsboer.

2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke

vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.

3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de

tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4,

litra c.

4) (* 3) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.

§ 3. Skatteansættelsen skal være foretaget senest den

30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår

(ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser

inden for ligningsfristen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler,

Læs alt

hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan

foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget

tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage

eller ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden skattemyndighed

har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale skattemyndighed kan heller

ikke foretage eller ændre en skatteansættelse, i det omfang en anden

skattemyndighed har ansættelsen under behandling. I tilfælde som nævnt i 2.

pkt. skal den kommunale skattemyndighed underrette denne anden

skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i rimelig tid før

ansættelsesændringens foretagelse.

Stk. 4. Agter den kommunale skattemyndighed at foretage

en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet,

herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter

den kommunale skattemyndighed at ændre en skatteansættelse, skal den

skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig

underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis

den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en

begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en

nærmere angiven frist. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens

udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse

med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig

inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om

skatteansættelsen (kendelse).

Stk. 5. Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt.,

kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra

den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet

fald skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

§ 4. Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en

skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan

medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives

inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis den

skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes

fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Skatteministeren kan tillade, at en

genoptagelsesanmodning som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der fremsættes skriftligt

efter udløbet af fristen i stk. 1, 2. pkt., imødekommes, når forholdene i

særlig grad taler derfor. En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der

fremsættes af en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som

følge af en udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret

transaktion, skal altid imødekommes.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en genoptagelsesanmodning

imødekommes efter stk. 1 og 2, kan skattemyndighederne uanset § 35 foretage

sådanne reguleringer af skatteansættelser for andre indkomstår, som er en

direkte følge af den begærede ansættelsesændring. En genoptagelsesanmodning,

der er imødekommet efter stk. 2, kan ikke tilbagekaldes.

Stk. 4. Reglerne i kapitel 3 anvendes tilsvarende, når

den kommunale skattemyndighed har givet afslag på en begæring efter stk. 1.

Skatteankenævnene

§ 5. Skatteankenævnene behandler efter reglerne i §

21, § 21 A og § 22 klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser som

nævnt i § 2.

§ 6. I hver kommune vælger kommunalbestyrelsen et

skatteankenævn. Nævnets medlemstal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt.

Medlemstallet skal være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig

med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en stedfortræder,

som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i at deltage.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning godkende

etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en funktionsperiode.

Følgende betingelser skal alle være opfyldte, for at en godkendelse kan

gives:

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive

omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der

ligger i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det

fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de

berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det fælleskommunale

skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til

sekretariatsbetjeningen.

Stk. 3. Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere

vælges blandt de personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen. Valget

sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for

kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 4. Personer, der er valgbare, har pligt til at

modtage valg, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Medlemmer af kommunalbestyrelsen har ikke pligt

til at modtage valg til skatteankenævnet.

Stk. 6. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet er

fyldt 60 år eller har været medlem af skatteankenævnet i 2 hele

sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg til

skatteankenævnet. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet opfylder

betingelserne for at blive fritaget for hvervet som medlem eller

stedfortræder i funktionsperioden, jf. § 8, har heller ikke pligt til at

modtage valg.

§ 7. Mister et medlem eller en stedfortræder sin

valgbarhed, udtræder den pågældende af skatteankenævnet.

Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem eller en

stedfortræder har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen, jf.

dog stk. 3 og 5.

Stk. 3. Gør et medlem af kommunalbestyrelsen gældende,

at en person, som ønskes valgt til medlem af eller stedfortræder i

skatteankenævnet, på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen

forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105 i lov om kommunale

valg. Valgbarhedsnævnet afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet

sin valgbarhed.

Stk. 4. Indsigelse mod et medlems eller en

stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder

efter, at valget har fundet sted.

Stk. 5. Bliver et medlem eller en stedfortræder

straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette dette til Valgbarhedsnævnet,

der afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

§ 8. Et medlem eller en stedfortræder skal efter

anmodning fritages for sit medlemskab henholdsvis sit stedfortræderhverv,

såfremt den pågældende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet

offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske

sig fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal

imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 9. Udtræder et medlem eller en stedfortræder af

skatteankenævnet, vælges der et nyt medlem henholdsvis en ny stedfortræder

for den resterende del af nævnets funktionsperiode.

§ 10. Skatteankenævnet vælger en formand og en eller

to næstformænd blandt nævnets medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende

led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden. Ved opdelingen

skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.

Stk. 2. For at det samlede skatteankenævn kan afsige

kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres

stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led kan afsige

kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i

afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en næstformand skal

deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller

næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for

det samlede skatteankenævn.

Stk. 3. Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er

foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod

afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet

indsendt til den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 4. Selv om skatteankenævnet er opdelt i

besluttende led, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert

møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden fremsætte begæring

om at få tilsendt indkaldelser til møder i besluttende led, hvoraf

vedkommende ikke selv er medlem. De nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det

besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om

vederlæggelse af skatteankenævnenes formænd og medlemmer.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for

skatteankenævnenes virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte afvigende

regler om skatteankenævnet i København.

§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder

sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om

at være repræsenteret ved nævnets møder.

Stk. 2. Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse

om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af en sag efter §

2, må ikke yde sekretariatsbistand til skatteankenævnet ved behandling af en

klage til skatteankenævnet over samme afgørelse.

Stk. 3. En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2

foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern

sekretariatsbistand.

Kapitel 2

De statslige skattemyndigheder

Told- og skatteforvaltningen

§ 12. 3) Den centrale told- og skatteforvaltning skal

føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,

værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på

behørig og ensartet måde over hele landet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opgør

afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner gaveafgift.

§ 12 A. Told- og skatteforvaltningen foretager

skatteansættelser af indkomst for juridiske personer bortset fra dødsboer. §

3, stk. 4 og 5, § 4, stk. 1, § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., og § 38 finder

tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. og afslag på en

genoptagelsesanmodning efter § 4, stk. 1, vedrørende juridiske personer

bortset fra dødsboer påklages til Landsskatteretten.

13. Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert år

planer for den almindelige ligning af fysiske personer og dødsboer samt

ejendomsvurdering og planer for tilsynet med dette arbejde.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale

skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne med oplysninger til brug ved

ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver dem

anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer eller

vurderingen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte planer og anvisninger

skal godkendes af Ligningsrådet. Når Ligningsrådet har godkendt anvisninger

som nævnt i stk. 2, skal de følges af de lokale skattemyndigheder og

vurderingsmyndighederne.

§ 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal

undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser i de i § 2

nævnte sager og af vurderings- og skyldrådenes afgørelser vedrørende de i

vurderingsloven nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes

af told- og skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen har adgang til

indsigt i de lokale skattemyndigheders og vurderingsmyndighedernes konkrete

arbejde, herunder til at deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og

skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan udtage

selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan foretage en

ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og

skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale

skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre

ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et skatteankenævn,

Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen. §

3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.

Stk. 5. Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse

afsagt af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen

forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På tilsvarende måde kan

told- og skatteforvaltningen forelægge vurderinger foretaget af et

vurderingsråd eller et skyldråd for Ligningsrådet.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de

kommunale skattemyndigheder eller vurderingsmyndighederne at foretage

ansættelser eller vurderinger, hvor disse med urette ikke er foretaget

tidligere. For vurderingernes vedkommende kan told- og skatteforvaltningen

bestemme, at nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for

fremtiden.

§ 15. Skatteministeren fastsætter landets inddeling i

told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og

skatteforvaltninger.

§ 16. 3) De regionale told- og skatteforvaltninger

varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told- og

skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne, herunder tilsyn med, at

skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i

dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på en behørig og ensartet måde

inden for told- og skattekredsene.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter bestemmelser for, i

hvilket omfang Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager opgaver af den

karakter, der påhviler de regionale told- og skatteforvaltninger.

Ligningsrådet

§ 17. Ligningsrådet fastlægger retningslinier for den

centrale told- og skatteforvaltnings administration af personligningen,

ligningen af dødsboer og ejendomsvurderingen og udøver sammen med denne

tilsyn med de lokale skattemyndigheders virksomhed.

Stk. 2. Ligningsrådet består af 19 medlemmer.

Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13 medlemmer,

herunder formanden. Af de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal

4 medlemmer være repræsentanter for henholdsvis landbruget, industrien eller

håndværket, handelen og lønmodtagerne. 2 medlemmer beskikkes efter

indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem beskikkes efter

indstilling fra Københavns kommune, og 1 medlem beskikkes efter indstilling

fra Frederiksberg kommune. Med undtagelse af formanden vælges eller beskikkes

medlemmerne for 6 år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller beskikkes et

nyt medlem for den resterende del af valgperioden.

Stk. 3. (* 5) Skatteministeren kan efter indstilling

fra Ligningsrådet bemyndige de statslige skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter § 2, stk. 1 og 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af

skat ved kulbrinteindvinding og § 27, stk. 1 og 7, og § 29, stk. 1, i

pensionsafkastbeskatningsloven og om ejendomsvurderinger efter § 19, stk. 1,

1. pkt., i skattestyrelsesloven. Ligningsrådet bemyndiges til at henlægge

kompetence til at træffe afgørelser efter § 20 A til de statslige

skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for

Ligningsrådets virksomhed.

§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer og

anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning efter

§ 13.

Stk. 2. Ligningsrådet skal godkende de regler, efter

hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de afgørelser,

som træffes af de lokale skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne, jf. §

14.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange

ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan

Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning

give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at

nærmere angivne dele af dette arbejde skal udføres af eksterne sagkyndige for

kommunens regning.

Stk. 4. Ligningsrådet afgiver indstilling til

skatteministeren angående udformningen af skemaerne til selvangivelsen.

§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling fra den

centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til

påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf. dog § 36, stk. 2.

Ligningsrådet kan for ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra

hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved skatteberegningen. § 3, stk. 4 og

5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.

Stk. 2. For at Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal

mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Formanden skal deltage i alle

afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Landsskatteretten

§ 20. Landsskatteretten behandler efter reglerne i §§

23-30 klager over afgørelser truffet af skattemyndighederne.

Stk. 2. Landsskatteretten består af en retspræsident,

et antal retsformænd samt 28 andre medlemmer. Folketinget vælger 11

medlemmer, og skatteministeren beskikker 17 medlemmer. Herudover beskikker

skatteministeren til afgørelse af klager efter § 29 a i lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 2 medlemmer, hvoraf det ene skal

repræsentere bilbranchen og det andet være indstillet af Færdselsstyrelsen.

Stk. 3. De medlemmer, der er beskikket af

skatteministeren eller valgt af Folketinget, har en funktionsperiode på 6 år.

Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et nyt medlem for den resterende

del af perioden.

Stk. 4. Landsskatterettens præsident, dens retsformænd

samt mindst 9 af de medlemmer, der er beskikket af skatteministeren, skal

opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive landsdommer. Blandt de

medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal endvidere landbruget,

industrien, håndværket og handelen være repræsenteret med hver 1 medlem og

lønmodtagerne med 2 medlemmer.

Stk. 5. For at retten kan afsige kendelse, skal mindst

3 medlemmer deltage i afgørelsen. Af de deltagende skal mindst 1 være

retspræsident eller retsformand og mindst 2 være beskikket af

skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af stemmelighed er

retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke, er

retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse

ældstes stemme afgørende.

Stk. 6. Landsskatterettens præsident kan bestemme, at

kontorchefer eller fuldmægtige ved retten kan deltage i afgørelsen af klager.

I sådanne tilfælde har den pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er

voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter reglerne i

stk. 5.

Stk. 7. Afgørelser, der vedrører afvisning af en

indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt klage efter § 29, kan

træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef.

Stk. 8. Landsskatterettens forretningsorden fastsættes

af skatteministeren.

Kapitel 2 A

Bindende forhåndsbesked

§ 20 A. Enhver, for hvem det skønnes at være af

væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få

et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af

en af denne påtænkt disposition (forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt

har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til

Landsskatteretten.

Stk. 2. Enhver, for hvem det skønnes at være af

væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få

en bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger for andre af en

disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når Ligningsrådet i øvrigt

har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til

Landsskatteretten.

Stk. 3. Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives

endvidere om afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Stk. 4. Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2.

pkt., at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan

besvares med fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en

besvarelse, afvises spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende

forhåndsbesked gives i almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en

disposition, der er gennemført.

§ 20 B. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal

være skriftlig og indgives til den centrale told- og skatteforvaltning.

Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som

står til rådighed for spørgeren.

Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der

betales et gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i § 20

A, stk. 1, er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om andres forhold som

nævnt i § 20 A, stk. 2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter

personskattelovens § 20. Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.

Stk. 3. Udover gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde

som nævnt i § 20 A, stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige

skattemyndigheder samlet har anvendt til besvarelse af anmodningen.

Betalingen udgør 1.100 kr. for hver 5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres

efter personskattelovens § 20. Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen

trækkes tilbage eller afvises. Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder

tilsvarende anvendelse ved besvarelse af anmodninger som nævnt i § 20 A, stk.

1, i det omfang de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50

timer til besvarelse af anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer.

I sidstnævnte tilfælde skal spørgeren underrettes om at tidsforbruget vil

overstige 50 timer og dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen

besvares, således at spørgeren får mulighed for at trække anmodningen

tilbage.

Stk. 4. Skønner told- og skatteforvaltningen, at

spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og skatteforvaltningen

anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes

anmodningen ikke, kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de

forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 5. Reglerne i § 30 om syn og skøn i

landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende

forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag fastsætte

en frist for fremsættelse af en begæring om syn og skøn.

§ 20 C. Afslag på en anmodning om bindende

forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2. En forhåndsbesked efter § 20 A er bindende for

skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende

forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne

ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens

afgivelse.

Stk. 3. En forhåndsbesked er ikke bindende i det

omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for

indholdet af forhåndsbeskeden, herunder ændringer i love eller

bekendtgørelser, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden.

Kapitel 3

Klage og domstolsprøvelse

Klage til skatteankenævnet

§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds

afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig

og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned

fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt

underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af

årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen

dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal

der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale skattemyndighed.

Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning

give en længere frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i

særlig grad taler derfor.

Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal

der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der

påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan

imødekomme klagerens påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med

opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14

dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses

samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller

mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen afgøres.

Stk.4. Skatteankenævnets afgørelser træffes ved

kendelse. Skatteankenævnet er uanset klagens indhold berettiget til at ændre

ansættelsen i sin helhed.

Stk. 5. Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden

3 måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede afgørelse påklages

direkte til Landsskatteretten.

§ 21 A. Ved klage over den kommunale skattemyndigheds

afslag på en anmodning efter § 4, stk. 1, om genoptagelse af en

skatteansættelse kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og

genoptagelse findes berettiget, at genoptage skatteansættelsen i stedet for

at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.

§ 22. (* 3) Skatteankenævnet kan efter anmodning fra

klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet,

når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme

under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et

væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Skatteankenævnet kan imødekomme en ansøgning om

genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet

skønner, at særlige omstændigheder taler derfor.

Klage til Landsskatteretten

§ 23. Landsskatteretten påkender klager over

afgørelser af:

1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, §

14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5,

§ 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, §

14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

4) (* 3) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19, stk. 1, jf. § 17,

stk. 3, 1. pkt.

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3,

2. pkt., og § 20 C, stk. 1.

7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til

Landsskatteretten.

Stk. 2. En klage afvises, hvis en lovhjemlet adgang til

klage til en anden administrativ myndighed på området ikke er udnyttet.

Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 24. Skatteansættelser af indkomst kan påklages, når

den klageberettigede mener, at

1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om

indkomstskat til staten,

2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,

3) den skattepligtiges indkomst er ansat forkert eller

4) den skattepligtiges indkomstskat er beregnet forkert.

Stk. 2. (* 3) Tilsvarende gælder skatteansættelse efter

lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 25. Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten

senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages om. Klagen

afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan

dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler

derfor.

Stk. 2. Klage til Landsskatteretten skal ske

skriftligt. Den afgørelse, der påklages, samt den til grund for afgørelsen

udarbejdede sagsfremstilling skal følge med klageskrivelsen i original eller

kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og

begrundelsen herfor. Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge

med klageskrivelsen i original eller kopi.

Stk. 3. Hvis en klage er udformet eller begrundet på en

sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre behandling,

kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre mangelen. Det

samme gælder, hvis den påklagede afgørelse og sagsfremstillingen ikke følger

med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer mangelen inden fristens

udløb, afvises sagen.

Stk. 4 . Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift

på et grundbeløb på 400 kr. Det nævnte grundbeløb reguleres efter

personskattelovens § 20. Hvis afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller

ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes

klagen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte

afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller delvis medhold i

klagen af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af

Landsskatterettens afgørelse. Afgiftsbeløbet kan ikke forlanges

tilbagebetalt, når klagen afvises, når klagen trækkes tilbage, eller når

klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 1, 2. pkt.

§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en

mundtlig forhandling.

Stk. 2. Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der

har truffet den påklagede afgørelse, om at være repræsenteret ved den

mundtlige forhandling.

Stk. 3. Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til

at yde bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.

Stk. 4. I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt i andre

særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har taget stilling til en

klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en sagsfremstilling som nævnt i

§ 21, stk. 3, samt om nævnets forslag til sagens afgørelse.

§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed til at

udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan på et hvilket

som helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde.

Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning kan i

den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for

retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette retsmøde.

Stk. 3. Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en

begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene

må anses for åbenbart overflødig.

§ 28. Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved

en kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller en ejendomsvurdering er

Landsskatteretten, uanset klagens indhold, berettiget til at påkende

ansættelsen eller vurderingen i sin helhed.

Stk. 2. Kendelsen skal indeholde oplysninger om

forskellige meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og

begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse,

og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens. Kendelsen skal i

øvrigt angive navnene på dem, der har deltaget i afgørelsen.

§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra

klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af Landsskatteretten,

når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme

under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at

de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen,

hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning

om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten

skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4,

anvendes tilsvarende i disse sager.

§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at

kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder

tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette

gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter

boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2. Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden

for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal

tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 3. Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter

Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af

skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I

samme periode er 6-månedersfristen i § 31, stk. 1, 2. pkt., suspenderet.

Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder told- og

skatteforvaltningen som part i sagen.

Domstolsprøvelse

§ 31. (* 3) Medmindre andet er bestemt efter anden

lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller

toldmyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet

prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området.

Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis

det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for

retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været

inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af

tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.

Stk. 2. Er der forløbet mere end 6 måneder efter sagens

indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog

indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en afgørelse.

Stk. 3. (* 3) En endelig administrativ afgørelse kan

ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er

truffet. Har den endelige administrative instans afvist at behandle sagen,

kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at

afvisningen er sket.

§ 32. Sager om spørgsmål, som er påkendt af

Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for domstolene senest 3

måneder efter kendelsens afsigelse.

§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter §

31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.

Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds

den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager,

der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret ligger, som

boet henhører under, og sager, der vedrører gaveafgift, hvor den regionale

told- og skatteforvaltning ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives.

Retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.

Stk. 3. Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke

hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. dog

retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.

Kapitel 3 A

Omkostningsdækning

§ 33 A. Der ydes et tilskud til dækning af udgifter,

som den skattepligtige har betalt for sagkyndig bistand m.v. ved klage til

skatteankenævnet, bortset fra klagen som nævnt i § 55 B i kildeskatteloven,

eller til Landsskatteretten, eller ved domstolsprøvelse af en sådan

afgørelse. Tilskud ydes dog ikke vedrørende afgørelser om vurdering af fast

ejendom.

Stk. 2. Krav på tilskud efter stk. 1 kan ikke sælges,

pantsættes eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres til

genstand for retsforfølgning eller modregning.

§ 33 B. Tilskudsberettiget er følgende udgifter, når

de er betalt:

1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos

den, som skattesagen vedrører.

2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25,

stk. 4.

3) Udgifter til syn og skøn.

4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.

Stk. 2. De tilskudsberettigede udgifter reduceres med:

1) Tilkendte eller på anden måde godtgjorte udgifter som nævnt i stk. 1.

2) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om

merværdiafgift (momsloven).

§ 33 C. (* 2) For skattepligtige fysiske personer og

dødsboer udgør tilskuddet 38 pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen

af kalenderåret 2001, og derefter 32 pct.

Stk. 2. Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter,

der er afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal dækkes

fuldt ud.

§ 33 D. Medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til

brug for beregningen af omkostningsdækning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33 E. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre

højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en nærmere angiven

frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen

angiven bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et

anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser

§ 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller

stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.

§ 35. Skattemyndighederne kan ikke afsende varsel om

forhøjelse af en skatteansættelse, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., efter den 1. maj

i det 4. år efter indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en

skatteansættelse skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter

indkomstårets udløb, medmindre en anmodning fra den skattepligtige om

udskydelse af denne frist er imødekommet. Hvis den skattepligtiges indkomstår

ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det

kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. For skattepligtige omfattet

af skattekontrollovens § 3 B udløber fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt

angår de kontrollerede transaktioner, i det 6. år efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1 kan skattemyndighederne

ændre en skatteansættelse på punkter, hvor det efterfølgende viser sig, at

den forpligtelse eller erhvervelse, som er lagt til grund for en foretagen

skatteansættelse, giver anledning til en højere skatteansættelse.

Stk. 3. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1

konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne

ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund.

Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1

beror på et skøn.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes

vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne

har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,

regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i

besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt

ansættelse.

Stk. 5. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1

ikke på forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.

§ 36. De lokale og statslige skattemyndigheder kan

ikke træffe afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i det omfang Ligningsrådet

eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.

Stk. 2. Ligningsrådet kan ikke træffe afgørelse i

sager, som er nævnt i § 2, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling

til sagen ved kendelse.

§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder

skal under ansvar efter §§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i straffeloven

iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om

en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller

privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde

bliver bekendt med. Det samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår

opkrævning og inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.

§ 38. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Det samme gælder afgørelser på ministerens forretningsområde i øvrigt.

Endvidere kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 2. Skatteministeren kan på sit forretningsområde

fastsætte regler om henstand i forbindelse med klage.

Stk. 3 . Skatteministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med en kommualbestyrelse om udførelsen

af ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer med dertil hørende

administrative opgaver. I aftalen, der kan være et- eller flerårig, kan indgå

bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Loven træder i kraft den 1. april 1990.

Stk. 2. Lov om skattemyndighedernes organisation og om

klageadgang m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984, som

ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988, ophæves.

§ 40. § 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har

virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere

indkomstår. For skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder

de hidtidige regler anvendelse.

§ 41. Skatterministeren kan fastsætte de nærmere

regler for lovens gennemførelse.

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1106 af 29. december 1997 indeholder i § 9 følgende bestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 og §§ 3-8 har virkning fra og med

den 1. juli 1998. Den kommunale skattemyndighed træffer dog efter de

hidtidige processuelle regler afgørelse om foretagelse af skatteansættelser

og ændring af skatteansættelser vedrørende juridiske personer bortset fra

dødsboer, i det omfang der inden den 1. juli 1998 er udsendt en

agterskrivelse efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Klager over den

kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2, nr. 1, i

skattestyrelsesloven i sager vedrørende juridiske personer bortset fra

dødsboer skal indgives til skatteankenævnet, hvis afgørelsen er truffet før

den 1. juli 1998 eller afgørelsen er truffet i en sag som nævnt i 2. pkt.

Stk. 3. Lovens § 2 har virkning for selvangivelser

m.v., der efter skattekontrolloven skal indgives den 1. oktober 1998 eller

senere.

Stk. 4. (* 4) Såfremt enighed om en aftale som nævnt i

skatttestyrelseslovens § 38, stk. 2, ikke kan opnås, kan skatteministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, for tiden indtil 30. juni 2002

pålægge kommunen i nærmere angivet omfang at udføre ligning af juridiske

personer bortset fra dødsboer med dertil hørende administrative opgaver.

Eventuelt vederlag efter § 38, stk. 2, 2. pkt., for opgaver pålagt efter stk.

1 aftales mellem kommunen og skatteministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil.

Skatteministeriet, den 3. juli 1998(* 1)

Ole Stavad

/ Kaj Lotz

Officielle noter

(* 1) 1) Denne bekendtgørelse indeholder noter til de ændringer af

skattestyrelsesloven, der er foretaget siden den 19. marts 1998. Noter til

tidligere ændringer af skattestyrelsesloven kan findes i lovbekendtgørelse

nr. 174 af 19. marts 1998.

(* 2) Ved lov nr. 423 af 26. juni 1998 (lov om ændring af lov om

indkomstskat for personer mv. (personskatteloven), lov om

kommunalindkomstskat og skattestyrelsesloven) er § 33 C, stk. 1, 1. pkt.,

ændret. Loven trådte i kraft den 27. juni 1998.

(* 3) Ved lov nr. 426 af 26. juni 1998 (Ændringer som følge af lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat) er § 2, § 12, § 16, § 22, § 23, §

24 og § 31 ændret. Loven træder i kraft den (dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende). Ændringerne har virkning fra og med

indkomståret 2000 bortset fra ændringerne af § 31, der har virkning for

sagsanlæg, der er foretaget den 2. juni 1998 eller senere.

(* 4) Henvisningerne i stk. 4 skal retteligt være til § 38, stk. 3.

(* 5) Ved lov nr. 430 af 26. juni 1998 (lov om ændring af forskellige

skatte- og afgiftslove (konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen

af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven)) er

§ 17, stk. 3, 1. pkt. ændret. Loven trådte i kraft d. 27. juni 1998.

Lignende dokumenter