Bekendtgørelse af Skattestyrelsesloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.571 afgørelser
Landsskatteretten 1.232, Retsinformation 315, Domsdatabasen 21, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3
- § 35 732
- § 34 273
- § 35 c 213
- § 35 b 149
- § 3 95
- § 37 d 85
- § 37 c 79
- § 27 54
- § 21 52
- § 4 43
- § 14 41
- § 15 40
- § 26 28
- § 30 27
- § 33 a 25
De nyeste afgørelser
- Omstødelse af gave fra et uskiftet bo – forhøjelse af salgssum for ejendom - beskatningstidspunkt Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2020 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. marts… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021 med henblik på ændring af klagerens… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af Skattestyrelsesloven
Hermed bekendtgøres skattestyrelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998, som ændret ved lov nr. 423 af
26. juni 1998, lov nr. 426 af 26. juni 1998 og lov nr. 430 af 26. juni 1998.
Kapitel 1
De lokale skattemyndigheder
Kommunalbestyrelsen
§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der
hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er
ansat i kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke
behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Den kommunale skattemyndighed
§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager:
1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og dødsboer.
2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke
vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.
3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de
tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4,
litra c.
4) (* 3) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.
§ 3. Skatteansættelsen skal være foretaget senest den
30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår
(ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser
inden for ligningsfristen.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler,
Læs alt
hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan
foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget
tidligere, eller ændre skatteansættelser.
Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage
eller ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden skattemyndighed
har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale skattemyndighed kan heller
ikke foretage eller ændre en skatteansættelse, i det omfang en anden
skattemyndighed har ansættelsen under behandling. I tilfælde som nævnt i 2.
pkt. skal den kommunale skattemyndighed underrette denne anden
skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i rimelig tid før
ansættelsesændringens foretagelse.
Stk. 4. Agter den kommunale skattemyndighed at foretage
en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet,
herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter
den kommunale skattemyndighed at ændre en skatteansættelse, skal den
skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig
underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis
den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en
begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en
nærmere angiven frist. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens
udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse
med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig
inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om
skatteansættelsen (kendelse).
Stk. 5. Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt.,
kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra
den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet
fald skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).
§ 4. Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en
skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan
medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives
inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis den
skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes
fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2. Skatteministeren kan tillade, at en
genoptagelsesanmodning som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der fremsættes skriftligt
efter udløbet af fristen i stk. 1, 2. pkt., imødekommes, når forholdene i
særlig grad taler derfor. En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der
fremsættes af en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som
følge af en udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret
transaktion, skal altid imødekommes.
Stk. 3. I tilfælde, hvor en genoptagelsesanmodning
imødekommes efter stk. 1 og 2, kan skattemyndighederne uanset § 35 foretage
sådanne reguleringer af skatteansættelser for andre indkomstår, som er en
direkte følge af den begærede ansættelsesændring. En genoptagelsesanmodning,
der er imødekommet efter stk. 2, kan ikke tilbagekaldes.
Stk. 4. Reglerne i kapitel 3 anvendes tilsvarende, når
den kommunale skattemyndighed har givet afslag på en begæring efter stk. 1.
Skatteankenævnene
§ 5. Skatteankenævnene behandler efter reglerne i §
21, § 21 A og § 22 klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser som
nævnt i § 2.
§ 6. I hver kommune vælger kommunalbestyrelsen et
skatteankenævn. Nævnets medlemstal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt.
Medlemstallet skal være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig
med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en stedfortræder,
som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i at deltage.
Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning godkende
etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en funktionsperiode.
Følgende betingelser skal alle være opfyldte, for at en godkendelse kan
gives:
1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive
omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen.
2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der
ligger i samme told- og skatteregion.
3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det
fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de
berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne.
4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det fælleskommunale
skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til
sekretariatsbetjeningen.
Stk. 3. Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere
vælges blandt de personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen. Valget
sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for
kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 4. Personer, der er valgbare, har pligt til at
modtage valg, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. Medlemmer af kommunalbestyrelsen har ikke pligt
til at modtage valg til skatteankenævnet.
Stk. 6. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet er
fyldt 60 år eller har været medlem af skatteankenævnet i 2 hele
sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg til
skatteankenævnet. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet opfylder
betingelserne for at blive fritaget for hvervet som medlem eller
stedfortræder i funktionsperioden, jf. § 8, har heller ikke pligt til at
modtage valg.
§ 7. Mister et medlem eller en stedfortræder sin
valgbarhed, udtræder den pågældende af skatteankenævnet.
Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem eller en
stedfortræder har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen, jf.
dog stk. 3 og 5.
Stk. 3. Gør et medlem af kommunalbestyrelsen gældende,
at en person, som ønskes valgt til medlem af eller stedfortræder i
skatteankenævnet, på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen
forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105 i lov om kommunale
valg. Valgbarhedsnævnet afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet
sin valgbarhed.
Stk. 4. Indsigelse mod et medlems eller en
stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder
efter, at valget har fundet sted.
Stk. 5. Bliver et medlem eller en stedfortræder
straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette dette til Valgbarhedsnævnet,
der afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
§ 8. Et medlem eller en stedfortræder skal efter
anmodning fritages for sit medlemskab henholdsvis sit stedfortræderhverv,
såfremt den pågældende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet
offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske
sig fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal
imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.
§ 9. Udtræder et medlem eller en stedfortræder af
skatteankenævnet, vælges der et nyt medlem henholdsvis en ny stedfortræder
for den resterende del af nævnets funktionsperiode.
§ 10. Skatteankenævnet vælger en formand og en eller
to næstformænd blandt nævnets medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende
led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden. Ved opdelingen
skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.
Stk. 2. For at det samlede skatteankenævn kan afsige
kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres
stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led kan afsige
kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i
afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en næstformand skal
deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller
næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for
det samlede skatteankenævn.
Stk. 3. Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er
foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod
afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet
indsendt til den centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 4. Selv om skatteankenævnet er opdelt i
besluttende led, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert
møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden fremsætte begæring
om at få tilsendt indkaldelser til møder i besluttende led, hvoraf
vedkommende ikke selv er medlem. De nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det
besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om
vederlæggelse af skatteankenævnenes formænd og medlemmer.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for
skatteankenævnenes virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte afvigende
regler om skatteankenævnet i København.
§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder
sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om
at være repræsenteret ved nævnets møder.
Stk. 2. Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse
om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af en sag efter §
2, må ikke yde sekretariatsbistand til skatteankenævnet ved behandling af en
klage til skatteankenævnet over samme afgørelse.
Stk. 3. En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2
foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern
sekretariatsbistand.
Kapitel 2
De statslige skattemyndigheder
Told- og skatteforvaltningen
§ 12. 3) Den centrale told- og skatteforvaltning skal
føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,
værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på
behørig og ensartet måde over hele landet.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opgør
afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner gaveafgift.
§ 12 A. Told- og skatteforvaltningen foretager
skatteansættelser af indkomst for juridiske personer bortset fra dødsboer. §
3, stk. 4 og 5, § 4, stk. 1, § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., og § 38 finder
tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. og afslag på en
genoptagelsesanmodning efter § 4, stk. 1, vedrørende juridiske personer
bortset fra dødsboer påklages til Landsskatteretten.
13. Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert år
planer for den almindelige ligning af fysiske personer og dødsboer samt
ejendomsvurdering og planer for tilsynet med dette arbejde.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale
skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne med oplysninger til brug ved
ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver dem
anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer eller
vurderingen.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte planer og anvisninger
skal godkendes af Ligningsrådet. Når Ligningsrådet har godkendt anvisninger
som nævnt i stk. 2, skal de følges af de lokale skattemyndigheder og
vurderingsmyndighederne.
§ 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal
undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser i de i § 2
nævnte sager og af vurderings- og skyldrådenes afgørelser vedrørende de i
vurderingsloven nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes
af told- og skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen har adgang til
indsigt i de lokale skattemyndigheders og vurderingsmyndighedernes konkrete
arbejde, herunder til at deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og
skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan udtage
selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan foretage en
ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og
skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale
skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre
ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et skatteankenævn,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen. §
3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.
Stk. 5. Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse
afsagt af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen
forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På tilsvarende måde kan
told- og skatteforvaltningen forelægge vurderinger foretaget af et
vurderingsråd eller et skyldråd for Ligningsrådet.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de
kommunale skattemyndigheder eller vurderingsmyndighederne at foretage
ansættelser eller vurderinger, hvor disse med urette ikke er foretaget
tidligere. For vurderingernes vedkommende kan told- og skatteforvaltningen
bestemme, at nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for
fremtiden.
§ 15. Skatteministeren fastsætter landets inddeling i
told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og
skatteforvaltninger.
§ 16. 3) De regionale told- og skatteforvaltninger
varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told- og
skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne, herunder tilsyn med, at
skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i
dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på en behørig og ensartet måde
inden for told- og skattekredsene.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter bestemmelser for, i
hvilket omfang Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager opgaver af den
karakter, der påhviler de regionale told- og skatteforvaltninger.
Ligningsrådet
§ 17. Ligningsrådet fastlægger retningslinier for den
centrale told- og skatteforvaltnings administration af personligningen,
ligningen af dødsboer og ejendomsvurderingen og udøver sammen med denne
tilsyn med de lokale skattemyndigheders virksomhed.
Stk. 2. Ligningsrådet består af 19 medlemmer.
Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13 medlemmer,
herunder formanden. Af de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal
4 medlemmer være repræsentanter for henholdsvis landbruget, industrien eller
håndværket, handelen og lønmodtagerne. 2 medlemmer beskikkes efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem beskikkes efter
indstilling fra Københavns kommune, og 1 medlem beskikkes efter indstilling
fra Frederiksberg kommune. Med undtagelse af formanden vælges eller beskikkes
medlemmerne for 6 år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller beskikkes et
nyt medlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 3. (* 5) Skatteministeren kan efter indstilling
fra Ligningsrådet bemyndige de statslige skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter § 2, stk. 1 og 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af
skat ved kulbrinteindvinding og § 27, stk. 1 og 7, og § 29, stk. 1, i
pensionsafkastbeskatningsloven og om ejendomsvurderinger efter § 19, stk. 1,
1. pkt., i skattestyrelsesloven. Ligningsrådet bemyndiges til at henlægge
kompetence til at træffe afgørelser efter § 20 A til de statslige
skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for
Ligningsrådets virksomhed.
§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer og
anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning efter
§ 13.
Stk. 2. Ligningsrådet skal godkende de regler, efter
hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de afgørelser,
som træffes af de lokale skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne, jf. §
14.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange
ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan
Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning
give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at
nærmere angivne dele af dette arbejde skal udføres af eksterne sagkyndige for
kommunens regning.
Stk. 4. Ligningsrådet afgiver indstilling til
skatteministeren angående udformningen af skemaerne til selvangivelsen.
§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling fra den
centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til
påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf. dog § 36, stk. 2.
Ligningsrådet kan for ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra
hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved skatteberegningen. § 3, stk. 4 og
5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.
Stk. 2. For at Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal
mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Formanden skal deltage i alle
afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Landsskatteretten
§ 20. Landsskatteretten behandler efter reglerne i §§
23-30 klager over afgørelser truffet af skattemyndighederne.
Stk. 2. Landsskatteretten består af en retspræsident,
et antal retsformænd samt 28 andre medlemmer. Folketinget vælger 11
medlemmer, og skatteministeren beskikker 17 medlemmer. Herudover beskikker
skatteministeren til afgørelse af klager efter § 29 a i lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 2 medlemmer, hvoraf det ene skal
repræsentere bilbranchen og det andet være indstillet af Færdselsstyrelsen.
Stk. 3. De medlemmer, der er beskikket af
skatteministeren eller valgt af Folketinget, har en funktionsperiode på 6 år.
Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et nyt medlem for den resterende
del af perioden.
Stk. 4. Landsskatterettens præsident, dens retsformænd
samt mindst 9 af de medlemmer, der er beskikket af skatteministeren, skal
opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive landsdommer. Blandt de
medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal endvidere landbruget,
industrien, håndværket og handelen være repræsenteret med hver 1 medlem og
lønmodtagerne med 2 medlemmer.
Stk. 5. For at retten kan afsige kendelse, skal mindst
3 medlemmer deltage i afgørelsen. Af de deltagende skal mindst 1 være
retspræsident eller retsformand og mindst 2 være beskikket af
skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af stemmelighed er
retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke, er
retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse
ældstes stemme afgørende.
Stk. 6. Landsskatterettens præsident kan bestemme, at
kontorchefer eller fuldmægtige ved retten kan deltage i afgørelsen af klager.
I sådanne tilfælde har den pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er
voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter reglerne i
stk. 5.
Stk. 7. Afgørelser, der vedrører afvisning af en
indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt klage efter § 29, kan
træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef.
Stk. 8. Landsskatterettens forretningsorden fastsættes
af skatteministeren.
Kapitel 2 A
Bindende forhåndsbesked
§ 20 A. Enhver, for hvem det skønnes at være af
væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få
et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af
en af denne påtænkt disposition (forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt
har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til
Landsskatteretten.
Stk. 2. Enhver, for hvem det skønnes at være af
væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få
en bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger for andre af en
disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når Ligningsrådet i øvrigt
har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til
Landsskatteretten.
Stk. 3. Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives
endvidere om afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4. Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2.
pkt., at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan
besvares med fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en
besvarelse, afvises spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende
forhåndsbesked gives i almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en
disposition, der er gennemført.
§ 20 B. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal
være skriftlig og indgives til den centrale told- og skatteforvaltning.
Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som
står til rådighed for spørgeren.
Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der
betales et gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i § 20
A, stk. 1, er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om andres forhold som
nævnt i § 20 A, stk. 2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter
personskattelovens § 20. Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.
Stk. 3. Udover gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde
som nævnt i § 20 A, stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige
skattemyndigheder samlet har anvendt til besvarelse af anmodningen.
Betalingen udgør 1.100 kr. for hver 5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres
efter personskattelovens § 20. Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen
trækkes tilbage eller afvises. Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse ved besvarelse af anmodninger som nævnt i § 20 A, stk.
1, i det omfang de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50
timer til besvarelse af anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer.
I sidstnævnte tilfælde skal spørgeren underrettes om at tidsforbruget vil
overstige 50 timer og dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen
besvares, således at spørgeren får mulighed for at trække anmodningen
tilbage.
Stk. 4. Skønner told- og skatteforvaltningen, at
spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og skatteforvaltningen
anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes
anmodningen ikke, kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de
forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 5. Reglerne i § 30 om syn og skøn i
landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende
forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag fastsætte
en frist for fremsættelse af en begæring om syn og skøn.
§ 20 C. Afslag på en anmodning om bindende
forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. En forhåndsbesked efter § 20 A er bindende for
skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende
forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne
ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens
afgivelse.
Stk. 3. En forhåndsbesked er ikke bindende i det
omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for
indholdet af forhåndsbeskeden, herunder ændringer i love eller
bekendtgørelser, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden.
Kapitel 3
Klage og domstolsprøvelse
Klage til skatteankenævnet
§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds
afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig
og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned
fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt
underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af
årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen
dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.
Stk. 2. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal
der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale skattemyndighed.
Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning
give en længere frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i
særlig grad taler derfor.
Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal
der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der
påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan
imødekomme klagerens påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med
opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14
dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses
samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller
mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen afgøres.
Stk.4. Skatteankenævnets afgørelser træffes ved
kendelse. Skatteankenævnet er uanset klagens indhold berettiget til at ændre
ansættelsen i sin helhed.
Stk. 5. Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden
3 måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede afgørelse påklages
direkte til Landsskatteretten.
§ 21 A. Ved klage over den kommunale skattemyndigheds
afslag på en anmodning efter § 4, stk. 1, om genoptagelse af en
skatteansættelse kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og
genoptagelse findes berettiget, at genoptage skatteansættelsen i stedet for
at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.
§ 22. (* 3) Skatteankenævnet kan efter anmodning fra
klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet,
når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme
under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et
væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.
Stk. 2. Skatteankenævnet kan imødekomme en ansøgning om
genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet
skønner, at særlige omstændigheder taler derfor.
Klage til Landsskatteretten
§ 23. Landsskatteretten påkender klager over
afgørelser af:
1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, §
14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5,
§ 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, §
14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
4) (* 3) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat.
5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19, stk. 1, jf. § 17,
stk. 3, 1. pkt.
6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3,
2. pkt., og § 20 C, stk. 1.
7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til
Landsskatteretten.
Stk. 2. En klage afvises, hvis en lovhjemlet adgang til
klage til en anden administrativ myndighed på området ikke er udnyttet.
Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 24. Skatteansættelser af indkomst kan påklages, når
den klageberettigede mener, at
1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om
indkomstskat til staten,
2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,
3) den skattepligtiges indkomst er ansat forkert eller
4) den skattepligtiges indkomstskat er beregnet forkert.
Stk. 2. (* 3) Tilsvarende gælder skatteansættelse efter
lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
§ 25. Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten
senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages om. Klagen
afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan
dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 2. Klage til Landsskatteretten skal ske
skriftligt. Den afgørelse, der påklages, samt den til grund for afgørelsen
udarbejdede sagsfremstilling skal følge med klageskrivelsen i original eller
kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og
begrundelsen herfor. Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge
med klageskrivelsen i original eller kopi.
Stk. 3. Hvis en klage er udformet eller begrundet på en
sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre behandling,
kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre mangelen. Det
samme gælder, hvis den påklagede afgørelse og sagsfremstillingen ikke følger
med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer mangelen inden fristens
udløb, afvises sagen.
Stk. 4 . Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift
på et grundbeløb på 400 kr. Det nævnte grundbeløb reguleres efter
personskattelovens § 20. Hvis afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller
ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes
klagen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte
afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller delvis medhold i
klagen af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af
Landsskatterettens afgørelse. Afgiftsbeløbet kan ikke forlanges
tilbagebetalt, når klagen afvises, når klagen trækkes tilbage, eller når
klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 1, 2. pkt.
§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en
mundtlig forhandling.
Stk. 2. Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der
har truffet den påklagede afgørelse, om at være repræsenteret ved den
mundtlige forhandling.
Stk. 3. Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til
at yde bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.
Stk. 4. I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt i andre
særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har taget stilling til en
klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en sagsfremstilling som nævnt i
§ 21, stk. 3, samt om nævnets forslag til sagens afgørelse.
§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed til at
udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan på et hvilket
som helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde.
Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning kan i
den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for
retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette retsmøde.
Stk. 3. Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en
begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene
må anses for åbenbart overflødig.
§ 28. Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved
en kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller en ejendomsvurdering er
Landsskatteretten, uanset klagens indhold, berettiget til at påkende
ansættelsen eller vurderingen i sin helhed.
Stk. 2. Kendelsen skal indeholde oplysninger om
forskellige meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og
begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse,
og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens. Kendelsen skal i
øvrigt angive navnene på dem, der har deltaget i afgørelsen.
§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra
klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af Landsskatteretten,
når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme
under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at
de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen,
hvis de havde foreligget tidligere.
Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning
om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten
skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4,
anvendes tilsvarende i disse sager.
§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at
kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder
tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette
gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter
boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.
Stk. 2. Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden
for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal
tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.
Stk. 3. Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter
Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af
skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I
samme periode er 6-månedersfristen i § 31, stk. 1, 2. pkt., suspenderet.
Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder told- og
skatteforvaltningen som part i sagen.
Domstolsprøvelse
§ 31. (* 3) Medmindre andet er bestemt efter anden
lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller
toldmyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet
prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området.
Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis
det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for
retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været
inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af
tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.
Stk. 2. Er der forløbet mere end 6 måneder efter sagens
indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog
indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en afgørelse.
Stk. 3. (* 3) En endelig administrativ afgørelse kan
ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er
truffet. Har den endelige administrative instans afvist at behandle sagen,
kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at
afvisningen er sket.
§ 32. Sager om spørgsmål, som er påkendt af
Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for domstolene senest 3
måneder efter kendelsens afsigelse.
§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter §
31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.
Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds
den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager,
der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret ligger, som
boet henhører under, og sager, der vedrører gaveafgift, hvor den regionale
told- og skatteforvaltning ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives.
Retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.
Stk. 3. Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke
hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. dog
retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.
Kapitel 3 A
Omkostningsdækning
§ 33 A. Der ydes et tilskud til dækning af udgifter,
som den skattepligtige har betalt for sagkyndig bistand m.v. ved klage til
skatteankenævnet, bortset fra klagen som nævnt i § 55 B i kildeskatteloven,
eller til Landsskatteretten, eller ved domstolsprøvelse af en sådan
afgørelse. Tilskud ydes dog ikke vedrørende afgørelser om vurdering af fast
ejendom.
Stk. 2. Krav på tilskud efter stk. 1 kan ikke sælges,
pantsættes eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres til
genstand for retsforfølgning eller modregning.
§ 33 B. Tilskudsberettiget er følgende udgifter, når
de er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos
den, som skattesagen vedrører.
2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25,
stk. 4.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
Stk. 2. De tilskudsberettigede udgifter reduceres med:
1) Tilkendte eller på anden måde godtgjorte udgifter som nævnt i stk. 1.
2) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om
merværdiafgift (momsloven).
§ 33 C. (* 2) For skattepligtige fysiske personer og
dødsboer udgør tilskuddet 38 pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen
af kalenderåret 2001, og derefter 32 pct.
Stk. 2. Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter,
der er afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal dækkes
fuldt ud.
§ 33 D. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for beregningen af omkostningsdækning.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33 E. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre
højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en nærmere angiven
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angiven bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et
anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser
§ 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller
stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.
§ 35. Skattemyndighederne kan ikke afsende varsel om
forhøjelse af en skatteansættelse, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., efter den 1. maj
i det 4. år efter indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en
skatteansættelse skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter
indkomstårets udløb, medmindre en anmodning fra den skattepligtige om
udskydelse af denne frist er imødekommet. Hvis den skattepligtiges indkomstår
ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. For skattepligtige omfattet
af skattekontrollovens § 3 B udløber fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt
angår de kontrollerede transaktioner, i det 6. år efter indkomstårets udløb.
Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1 kan skattemyndighederne
ændre en skatteansættelse på punkter, hvor det efterfølgende viser sig, at
den forpligtelse eller erhvervelse, som er lagt til grund for en foretagen
skatteansættelse, giver anledning til en højere skatteansættelse.
Stk. 3. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1
konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne
ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund.
Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1
beror på et skøn.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes
vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne
har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,
regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i
besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt
ansættelse.
Stk. 5. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1
ikke på forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.
§ 36. De lokale og statslige skattemyndigheder kan
ikke træffe afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i det omfang Ligningsrådet
eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.
Stk. 2. Ligningsrådet kan ikke træffe afgørelse i
sager, som er nævnt i § 2, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling
til sagen ved kendelse.
§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder
skal under ansvar efter §§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i straffeloven
iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om
en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller
privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde
bliver bekendt med. Det samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår
opkrævning og inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.
§ 38. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Det samme gælder afgørelser på ministerens forretningsområde i øvrigt.
Endvidere kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
Stk. 2. Skatteministeren kan på sit forretningsområde
fastsætte regler om henstand i forbindelse med klage.
Stk. 3 . Skatteministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med en kommualbestyrelse om udførelsen
af ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer med dertil hørende
administrative opgaver. I aftalen, der kan være et- eller flerårig, kan indgå
bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.
Kapitel 5
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 39. Loven træder i kraft den 1. april 1990.
Stk. 2. Lov om skattemyndighedernes organisation og om
klageadgang m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984, som
ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988, ophæves.
§ 40. § 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har
virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere
indkomstår. For skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder
de hidtidige regler anvendelse.
§ 41. Skatterministeren kan fastsætte de nærmere
regler for lovens gennemførelse.
§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1106 af 29. december 1997 indeholder i § 9 følgende bestemmelse:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Lovens § 1 og §§ 3-8 har virkning fra og med
den 1. juli 1998. Den kommunale skattemyndighed træffer dog efter de
hidtidige processuelle regler afgørelse om foretagelse af skatteansættelser
og ændring af skatteansættelser vedrørende juridiske personer bortset fra
dødsboer, i det omfang der inden den 1. juli 1998 er udsendt en
agterskrivelse efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Klager over den
kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2, nr. 1, i
skattestyrelsesloven i sager vedrørende juridiske personer bortset fra
dødsboer skal indgives til skatteankenævnet, hvis afgørelsen er truffet før
den 1. juli 1998 eller afgørelsen er truffet i en sag som nævnt i 2. pkt.
Stk. 3. Lovens § 2 har virkning for selvangivelser
m.v., der efter skattekontrolloven skal indgives den 1. oktober 1998 eller
senere.
Stk. 4. (* 4) Såfremt enighed om en aftale som nævnt i
skatttestyrelseslovens § 38, stk. 2, ikke kan opnås, kan skatteministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, for tiden indtil 30. juni 2002
pålægge kommunen i nærmere angivet omfang at udføre ligning af juridiske
personer bortset fra dødsboer med dertil hørende administrative opgaver.
Eventuelt vederlag efter § 38, stk. 2, 2. pkt., for opgaver pålagt efter stk.
1 aftales mellem kommunen og skatteministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil.
Skatteministeriet, den 3. juli 1998(* 1)
Ole Stavad
/ Kaj Lotz
Officielle noter
(* 1) 1) Denne bekendtgørelse indeholder noter til de ændringer af
skattestyrelsesloven, der er foretaget siden den 19. marts 1998. Noter til
tidligere ændringer af skattestyrelsesloven kan findes i lovbekendtgørelse
nr. 174 af 19. marts 1998.
(* 2) Ved lov nr. 423 af 26. juni 1998 (lov om ændring af lov om
indkomstskat for personer mv. (personskatteloven), lov om
kommunalindkomstskat og skattestyrelsesloven) er § 33 C, stk. 1, 1. pkt.,
ændret. Loven trådte i kraft den 27. juni 1998.
(* 3) Ved lov nr. 426 af 26. juni 1998 (Ændringer som følge af lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat) er § 2, § 12, § 16, § 22, § 23, §
24 og § 31 ændret. Loven træder i kraft den (dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende). Ændringerne har virkning fra og med
indkomståret 2000 bortset fra ændringerne af § 31, der har virkning for
sagsanlæg, der er foretaget den 2. juni 1998 eller senere.
(* 4) Henvisningerne i stk. 4 skal retteligt være til § 38, stk. 3.
(* 5) Ved lov nr. 430 af 26. juni 1998 (lov om ændring af forskellige
skatte- og afgiftslove (konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen
af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven)) er
§ 17, stk. 3, 1. pkt. ændret. Loven trådte i kraft d. 27. juni 1998.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love Retsinformation · 4. marts 1999
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- 1997 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTESTYRELSESLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN, SELSKABSSKATTELOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, AFSKRIVNINGSLOVEN, KULBRINTESKATTEOPKRÆVNINGSLOVEN OG LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT (STATENS OVERTAGELSE AF SELSKABSLIGNINGEN) Retsinformation · 30. december 1997