Spring til indhold

Retsinformation

Konvention mellem kongeriget Danmark og staten Israel om social sikring

KON nr 19017 af 03/07/1995KonventionSocial- og Boligministeriet18. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konvention mellem kongeriget Danmark og staten

Israel om social sikring

Kongeriget Danmarks regering og staten Israels regering, der har besluttet

at samarbejde på socialsikringsområdet, har vedtaget at indgå en konvention

med dette formål, og er blevet enige om følgende:

AFSNIT 1

DEFINITIONER OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

1. I denne konvention betyder

a) »kontraherende stat« Kongeriget Danmark eller Staten Israel,

alt efter sammenhængen;

b) »område« i relation til Kongeriget Danmark dettes nationale

område med undtagelse af Grønland og Færøerne, og i relation til Staten

Israel dennes område;

c) »lovgivning« de gældende love, anordninger og administrative

bestemmelser, der er nævnt i artikel 2, alt efter sammenhængen;

d) »kompetent myndighed« i relation til Kongeriget Danmark,

Socialministeren, og i relation til Staten Israel, Arbejds- og

Socialministeren;

e) »kompetente institutioner« de institutioner, som det

påhviler at udrede ydelser i henhold til den gældende lovgivning;

f) »bopæl« lovligt etableret sædvanligt opholdssted;

g) »ophold« midlertidigt ophold;

h) »arbejdstager«

i relation til Kongeriget Danmark,

- for tiden før 1. september 1977 enhver person beskæftiget i en

arbejdsgivers tjeneste, der var omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og

erhvervssygdomme;

- for tiden efter 1. september 1977 enhver person beskæftiget i en

arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om Arbejdsmarkedets

Læs alt

Tillægspension (ATP);

i relation til Staten Israel, enhver person, der er tillagt denne

betydning i den nationale lovgivning nævnt i artikel 2;

i) »selvstændige erhvervsdrivende«

i relation til Kongeriget Danmark, enhver person, der har ret til ydelser

i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel på grundlag af anden

erhvervsindtægt end lønindtægt;

i relation til Staten Israel, enhver person, der er tillagt denne

betydning i den nationale lovgivning nævnt i artikel 2;

j) »forsikringsperioder« bidragsperioder, der i den lovgivning,

efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som

forsikringsperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, for så vidt de

efter denne lovgivning anses for ligestillet med forsikringsperioder;

k) »beskæftigelsesperioder« perioder, der i den lovgivning,

efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som

beskæftigelsesperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, for så vidt

de efter denne lovgivning anses for ligestillet med beskæftigelsesperioder;

l) »bopælsperioder« perioder, der i den lovgivning, efter

hvilken de er tilbagelagt eller anses som tilbagelagt, betegnes eller

anerkendes som bopælsperioder;

m) »ydelser« og »pensioner« samtlige ydelser og

pensioner, herunder alle dele deraf i henhold til den gældende lovgivning,

reguleringstillæg og andre tillæg medmindre andet er bestemt i denne

konvention, samt de ydelser i form af kapitalbeløb, der kan træde i stedet

for pensioner;

n) »familiemedlem« et familiemedlem i henhold til lovgivningen

i den kontraherende stat på hvis territorium den kompetente institution, som

skal betale den tildelte ydelse, er hjemmehørende;

2. Andre vendinger, ord og udtryk, som benyttes i

denne konvention, har den betydning, der tillægges dem i den pågældende

lovgivning.

Artikel 2

Denne konvention finder anvendelse

- i relation til Kongeriget Danmark på lovgivningen om:

a) offentlig sygesikring;

b) sygehusvæsenet;

c) svangerskabshygiejne og fødselshjælp;

d) dagpenge ved sygdom eller fødsel;

e) forsikring mod følger af arbejdsskade;

f) børnefamilieydelse og børnetilskud;

g) social pension;

h) arbejdsmarkedets tillægspension (ATP);

- i relation til Staten Israel på Den Nationale Forsikringslov

(lovbekendtgørelse) 5728-1968, for så vidt den finder anvendelse på de

følgende områder:

a) alders- og efterladteforsikring;

b) invalideforsikring;

c) forsikring mod følger af arbejdsskade;

d) moderskabsforsikring;

e) børneforsikring.

Artikel 3

1. Denne konvention finder anvendelse på alle love og

administrative bestemmelser, der ændrer eller supplerer den i artikel 2 i

denne konvention anførte lovgivning.

2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder denne

konvention kun anvendelse på love eller administrative bestemmelser om nye

grene af den sociale sikring, såfremt der opnås enighed herom mellem de

kontraherende stater.

3. Denne konvention omfatter ikke lovgivning, ifølge

hvilken den i artikel 2 anførte lovgivning udstrækkes til nye grupper af

berettigede, såfremt den kompetente myndighed i den pågældende kontraherende

stat træffer denne beslutning og giver meddelelse herom inden 6 måneder efter

bekendtgørelsen af lovgivningen, som nævnt i artikel 30, c.

Artikel 4

Enhver person, der i henhold til bestemmelserne i artiklerne 7, 8, 9 og 10

i denne konvention er omfattet af lovgivningen i en kontraherende stat, skal

have samme rettigheder og pligter i henhold til den nævnte lovgivning som

statens egne statsborgere i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit

III-VI i denne konvention.

Artikel 5

Medmindre andet er bestemt i denne konvention, kan en ydelse, hvortil der

er erhvervet ret efter en af parternes lovgivning eller efter denne

konventions bestemmelser, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages

eller beslaglægges som følge af, at den berettigede har bopæl eller ophold på

den anden kontraherende parts område, og at ydelsen skal udbetales på den

anden kontraherende parts område.

Artikel 6

En kontraherende stats lovbestemmelser om nedsættelse, midlertidig

standsning eller bortfald af ydelser i tilfælde af sammenfald med andre

ydelser eller anden indtægt kan gøres gældende, selvom retten til ydelserne

er erhvervet i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning, eller

indtægterne stammer fra den anden kontraherende stats område.

Denne regel finder dog ikke anvendelse, såfremt den pågældende modtager

ydelser af samme art ved invaliditet, alderdom, dødsfald (pensioner) eller

arbejdsskade og erhvervssygdom, der fastsættes af institutionerne i begge

kontraherende stater i overensstemmelse med bestemmelserne i denne

konvention.

AFSNIT II

LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES

Artikel 7

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater er,

når de har bopæl på den anden kontraherende stats område, omfattet af denne

stats i artikel 2 i denne konventions omhandlede lovgivning, eller, når det

drejer sig om de i artikel 2 omhandlede forsikringsordninger, som ikke er

afhængig af bopæl, af lovgivningen i den kontraherende stat på hvis område

han er beskæftiget, på de i den nævnte lovgivning fastsatte vilkår.

2. Denne artikels stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

i relation til flygtninge i henhold til konventionen af 28. juli 1951 om

flygtninges retsstilling og den tilhørende protokol af 31. januar 1967, og i

relation til statsløse personer i henhold til konventionen af 28. september

1954 om statsløse personers retsstilling.

Artikel 8

1. Fra den almindelige regel i artikel 7 gælder

følgende undtagelser:

a) En arbejdstager, der har bopæl på en kontraherende stats område og er

beskæftiget af en virksomhed, der har hjemsted eller hovedsæde på denne stats

område, og som af nævnte virksomhed udsendes til den anden kontraherende

stats område for der midlertidigt at udføre et arbejde for den nævnte

virksomheds regning, er fortsat omfattet af den førstnævnte stats lovgivning

i de første to år af hans ophold på den sidstnævnte stats område.

Dersom varigheden af det arbejde, der skal udføres på den anden

kontraherende stats område, på grund af uforudseelige omstændigheder kommer

til at overstige to år, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i

den førstnævnte stat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at de kompetente

myndigheder i begge de kontraherende stater har meddelt deres samtykke

hertil. Begæring om sådant samtykke skal indgives inden udløbet af den første

to-års periode.

b) Rejsende personale beskæftiget af transportvirksomheder eller

flyveselskaber med hjemsted eller hovedsæde på en af de kontraherende staters

område, og som udfører arbejde på den anden kontraherende stats område, er

omfattet af lovgivningen i den førstnævnte stat.

c) Besætningen på et skib og andre personer, der er beskæftiget om bord

på et skib, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, hvis flag

skibet fører. Såfremt der i forbindelse med lastning, losning og reparation

af eller vagt om bord på et skib, der fører den ene kontraherende stats flag,

under skibets ophold i den anden kontraherende stats område beskæftiges en på

sidstnævnte stats område bosat arbejdstager, er han eller hun omfattet af

sidstnævnte stats lovgivning.

d) For Israels vedkommende finder første sætning i ovennævnte punkt c

også anvendelse for et skib, der fører et tredie lands flag, men som har en

besætning, der lønnes af en virksomhed, der har sit hovedsæde i Israel, eller

af en person med bopæl i Israel.

2. Bestemmelserne i stk. 1, a) og b) finder

tilsvarende anvendelse i relation til ledsagende familiemedlemmer for så vidt

de ikke i kraft af deres beskæftigelse er berettigede til ydelser i henhold

til lovgivningen i det land, hvor de opholder sig.

Artikel 9

1. Denne konvention påvirker ikke bestemmelserne i

Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller de almindelige

principper i folkeretten om konsulære privilegier og immuniteter med hensyn

til den i artikel 2 omfattende lovgivning.

2. Bestemmelserne i artikel 8, a) finder uden

tidsmæssig begrænsning anvendelse for regerings- og andre offentligt ansatte

samt deres ledsagende familiemedlemmer, når de er udsendt til den anden

kontraherende stats område.

Artikel 10

De to kontraherende staters kompetente myndigheder kan ved aftale

gennemføre yderligere undtagelser fra reglerne i artiklerne 7, 8 og 9 til

fordel for bestemte personer eller persongrupper.

AFSNIT III

FØDSEL OG BARSELSDAGPENGE

Artikel 11

1. En kvinde, der i henhold til den ene kontraherende

stats lovgivning er forsikret med hensyn til hospitalsbehandling i tilfælde

af fødsel, har under midlertidigt ophold på den anden kontraherende stats

område ret til den tilsvarende ydelse i henhold til denne stats lovgivning.

2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for en

kvinde, som rejser fra det ene land til det andet med det særlige formål at

modtage en sådan ydelse.

Artikel 12

1. Ved fastsættelse af retten til barselsdagpenge for

en person, der har tilbagelagt forsikringsperioder på mindst 8 uger i henhold

til den ene kontraherende stats lovgivning, medregnes om fornødent de

forsikringsperioder, denne person tidligere har tilbagelagt i henhold til den

anden kontraherende stats lovgivning, som om disse perioder var tilbagelagt i

henhold til førstnævnte kontraherende stats lovgivning.

2. Ved beregning af ydelser i overensstemmelse med

stk. 1, skal kun den indkomst tages i betragtning, som er indtjent i den

kontraherende stat, som betaler ydelserne.

AFSNIT IV

ARBEJDSSKADER OG ERHVERVSSYGDOMME

Artikel 13

1. Retten til ydelser i anledning af en arbejdsskade

bestemmes efter lovgivningen i den kontraherende stat, hvis lovgivning den

forsikrede var omfattet af på det tidspunkt, da arbejdsskaden indtraf, jf.

denne konventions artikler 7, 8, 9 og 10.

2. Såfremt en person er ramt af en arbejdsskade, der

omfattes af lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, og den

pågældende senere rammes af en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen i

den anden kontraherende stat, skal den kompetente institution i sidstnævnte

stat ved fastsættelse af den pågældendes invaliditetsgrad efter denne stats

lovgivning tage den tidligere tilskadekomst i betragtning, som om denne var

omfattet af lovgivningen i sidstnævnte stat. Den kompetente institution i

sidstnævnte stat er dog kun pligtig at udrede ydelser for den senere opståede

arbejdsskade, og efter de regler der er fastsat i den for den nævnte

institution gældende lovgivning.

Artikel 14

1. Ydelser i anledning af en erhvervssygdom tilkendes

efter lovgivningen i den kontraherende stat, som den forsikrede var omfattet

af på det tidspunkt, da den pågældende var beskæftiget ved et arbejde, der må

antages at have forårsaget denne sygdom, selvom sygdommen først er blevet

lægeligt konstateret på den anden kontraherende stats område.

2. Har den forsikrede på begge de kontraherende

staters områder været beskæftiget ved at arbejde, der må antages at have

forårsaget den pågældende sygdom, skal alene lovgivningen i den kontraherende

stat på hvis område den pågældende senest var beskæftiget ved et sådant

arbejde forinden sygdommen blev lægeligt konstateret, finde anvendelse, og i

den forbindelse skal enhver udførelse af et sådant arbejde i den anden

kontraherende stat tages med i betragtning. I sager, hvor den omhandlede

sygdom imidlertid klart må henføres til en beskæftigelse ved et arbejde af

den nævnte art, som den pågældende har haft på den anden kontraherende stats

område, skal kun sidstnævnte stats lovgivning finde anvendelse.

Artikel 15

I tilfælde af forværring af en erhvervssygdom, for hvilken en dansk eller

israelsk statsborger har modtaget eller modtager ydelser i henhold til en

kontraherende stats lovgivning, gælder følgende regler:

a) såfremt modtageren ikke efter den første udbetaling af ydelsen har

haft en sådan beskæftigelse under den anden kontraherende stats lovgivning,

der må antages at kunne forårsage eller forværre den pågældende sygdom,

påhviler det den kompetente institution i den første kontraherende stat at

afholde de med ydelserne forbundne udgifter under hensyntagen til den

indtrådte forværring, efter den for institutionen gældende lovgivning;

b) såfremt modtageren efter den første udbetaling af ydelsen har haft en

sådan beskæftigelse under den anden kontraherende stats lovgivning, der må

antages at kunne forårsage eller forværre den pågældende sygdom, påhviler det

den kompetente institution i den første kontraherende stat at afholde de med

ydelserne forbundne udgifter uden hensyntagen til den indtrådte forværring,

efter den for institutionen gældende lovgivning. Den kompetente institution i

den anden kontraherende stat yder modtageren et tillæg, hvis størrelse

bestemmes efter den for institutionen gældende lovgivning og svarer til

forskellen mellem de ydelser, som tilkommer den pågældende efter den

indtrådte forværring og det beløb, som ville have tilkommet den pågældende

før forværringen indtrådte, hvis den omhandlede sygdom var pådraget under

denne stats lovgivning.

Artikel 16

1. Når en person, som i henhold til artikel 8, 9 og 10

er forsikret under den ene kontraherende stats lovgivning, har behov for akut

sygdomsbehandling som følge af en arbejdsskade på den anden kontraherende

stats område, skal en sådan sygdomsbehandling ydes af den anden kontraherende

stats forsikringsinstitution i henhold til dennes lovgivning.

2. Omkostningerne til den i stk. 1 nævnte akutte

sygdomsbehandling betales af den forsikringsinstitution, som yder den.

AFSNIT V

FAMILIEYDELSER

Artikel 17

Et barn, der har bopæl på dansk område, og hvis far eller mor er israelsk

statsborger med bopæl på dansk område, har ret til børnefamilieydelse og

børnetilskud efter dansk lovgivning på samme vilkår som gælder for danske

statsborgere, jf. dog artikel 18.

Artikel 18

Børn af enker og enkemænd, der er israelske statsborgere, samt

forældreløse børn af israelske statsborgere, har, når børnene har bopæl på

dansk område, ret til særligt børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme

regler, som gælder for sådanne børn af danske statsborgere, forudsat at

barnet eller en af dets forældre har haft bopæl på dansk område i mindst 6

måneder, og at den afdøde far og/eller mor på tidspunktet for dødsfaldet

havde bopæl på dansk område.

Artikel 19

Et barn, der har bopæl på israelsk område, og hvis far eller mor er dansk

statsborger med bopæl på israelsk område, har ret til familieydelse efter

israelsk lovgivning på samme vilkår som gælder for israelske statsborgere.

Artikel 20

I tilfælde, hvor der i forhold til samme barn samtidigt er ret til

familieydelse efter begge de kontraherende staters lovgivning, skal

udbetaling af familieydelse kun kunne kræves i den kontraherende stat, hvor

barnet overvejende opholder sig.

AFSNIT VI

YDELSER VED ALDERDOM, TIL EFTERLADTE,

VED INVALIDITET OG FØRTIDSPENSION

Kapitel 1 - Ydelser efter dansk lovgivning

Alders- og førtidspensioner

Artikel 21

1. Israelske statsborgere har ret til førtidspension

på betingelse af, at de i den optjeningsperiode, der gælder efter Lov om

Social Pension, har været fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt

erhverv i en sammenhængende bopælsperiode på ikke under 12 måneder på dansk

område.

2. Retten til førtidspension på grund af sociale

forhold er for israelske statsborgere betinget af, at de har haft fast bopæl

på dansk område i mindst 12 måneder umiddelbart forud for tidspunktet for

indgivelse af ansøgningen om pension, og at behovet for pension opstod, mens

de havde bopæl på dansk område.

3. Uanset andre bestemmelser i denne konvention, skal

kravet i Lov om Social Pension om bopæl i Danmark for at få tildelt

førtidspension på grund af sociale forhold, også gælde for danske

statsborgere med bopæl i Israel.

Artikel 22

1. Udbetaling af social pension til en israelsk

statsborger med bopæl på israelsk område kan kun ske, hvis vedkommende i den

optjeningsperiode, der gælder efter Lov om Social Pension, har været

beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstager eller

selvstændig erhvervsdrivende.

2. Selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt,

udbetales en social pension, der er tilkendt en israelsk statsborger, dog

fortsat også efter han er flyttet til israelsk område, forudsat at

vedkommende i den optjeningsperiode, der gælder efter Lov om Social Pension,

har haft fast bopæl på dansk område i mindst 10 år, hvoraf mindst 5 år ligger

umiddelbart forud for ansøgningen om pension.

Artikel 23

Ved anvendelse af artikel 22, stk. 1, gælder følgende:

a) når et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har betalt

medlemsbidrag i et år, skal vedkommende anses for at have tilbagelagt en

beskæftigelsesperiode på 12 måneder på dansk område;

b) hvis en person godtgør, at han eller hun har været beskæftiget på

dansk område i en periode forud for 1. april 1964, medregnes denne periode

også;

c) hvis en person godtgør, at han eller hun var selvstændig

erhvervsdrivende på dansk område i en periode, medregnes denne periode også.

Artikel 24

1. Uanset bestemmelserne i artikel 22 udbetales

følgende tillæg og ydelser efter Lov om Social Pension kun til en

kontraherende parts statsborgere bosat uden for dansk område i det omfang,

det er fastsat i loven:

a) pensionstillæg

b) personligt tillæg

c) bistandstillæg

d) plejetillæg

e) invaliditetsydelse.

2. Når en person, som ikke er dansk statsborger, er

tilkendt dansk førtidspension, kan pensionen ikke forhøjes som følge af

forværring af invaliditeten, hvis pensionisten har bopæl udenfor dansk

område.

Artikel 25

Bestemmelserne i Lov om Social Pension, om at opholdsperioder i udlandet

sidestilles med bopæl på dansk område ved opgørelsen af bopælstid, gælder,

uanset bestemmelserne i artikel 4, kun for danske statsborgere.

Artikel 26

De særlige bestemmelser i den danske lovgivning om udenlandske

arbejdstageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) gælder,

uanset bestemmelserne i artikel 4, for israelske arbejdstagere beskæftiget på

dansk område.

Begravelseshjælp

Artikel 27

I tilfælde, hvor en israelsk statsborger dør mens han har bopæl i Danmark,

er boet berettiget til begravelseshjælp i henhold til dansk lovgivning,

forudsat at den afdøde var omfattet af den danske sygesikring.

Kapitel 2

Ydelser efter israelsk lovgivning

Alderdom og efterladte

Artikel 28

1. I tilfælde, hvor en statsborger fra en af de

kontraherende parter eller en person omfattet af denne konventions artikel 7,

stk.2, har været forsikret i Israel i mindst 36 måneder, heraf 12 måneder som

arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, men ikke har tilstrækkelige

israelske forsikringsperioder, der berettiger til en alderspension, skal

bopælsperioder i henhold til dansk lovgivning tages i betragtning, for så

vidt de ikke er sammenfaldende med israelske forsikringsperioder.

Bopælssperioder i henhold til dansk lovgivning før 1. april 1954 medregnes

ikke.

2. I tilfælde, hvor modtageren bliver berettiget til

ydelsen ved sammenlægning af forsikringsperioder i henhold til begge de

kontraherende parters lovgivning, skal den kompetente israelske

forsikringsinstitution fastsætte ydelsen på følgende måde:

a) Den israelske ydelse, som skal betales til en person, der opfylder de

nødvendige forsikringsperioder i henhold til israelsk lovgivning, skal

betragtes som et teoretisk beløb.

b) På grundlag af ovennævnte teoretiske beløb, beregner

forsikringsinstitutionen den del af ydelsen, der skal betales, som forholdet

mellem længden af israelske forsikringsperioder, som personen har fuldført i

henhold til israelsk lovgivning, og den af personen samlede fuldførte

forsikringsperiode i henhold til begge kontraherende parters lovgivning.

3. En forudsætning for opnåelse af ret til

alderspension er, at modtageren har haft bopæl i Israel eller Danmark

umiddelbart forud for begæringen om alderspension.

4. En forudsætning for opnåelse af ret til pension til

efterladte er, at modtageren og den afdøde havde bopæl i Israel eller i

Danmark på dødstidspunktet, og forudsat at den afdøde havde haft fast bopæl i

Israel i mindst 5 år inden for de seneste 10 år umiddelbart forud for

ansøgningen om pensionen, eller at den afdøde modtog alderspension

umiddelbart forud for sin død.

5. Erhvervsuddannelse og kontantydelser til enker og

forældreløse vil kun kunne udbetales til personer omfattet af stk.1, hvis de

har bopæl i Israel, og så længe de er faktisk tilstedeværende i Israel.

6. Begravelseshjælp kan ikke udbetales for en person,

som dør udenfor Israel og som ikke havde bopæl i Israel på dødsdagen.

Invaliditet

Artikel 29

1. En person, der er omfattet af denne konvention, er

berettiget til en ydelse ved invaliditet, hvis den pågældende har været

forsikret som bosiddende i Israel i mindst 12 på hinanden følgende måneder

umiddelbart forud for invalideringen, og forudsat at den pågældende har været

fysisk og mentalt i stand til at udføre normal beskæftigelse i en

sammenhængende bopælsperiode på ikke under 12 måneder på israelsk område.

2. Særlige serviceydelser til handicappede personer,

kontantydelser til en forsikret persons handicappede børn, erhvervsmæssig

revalidering af en handicappet person, erhvervsuddannelse og kontantydelse

til pågældendes ægtefælle, ydes hvis den pågældende har bopæl i Israel, og så

længe han er faktisk tilstedeværende i Israel.

3. En af denne konvention omfattet person, som har

bopæl udenfor Israel, og som er berettiget til en israelsk invalidepension,

skal fortsat modtage den tildelte pension, selvom der sker en stigning i

invaliditetsgraden som følge af en forværring af invaliditeten eller ved en

ny invalidering i udlandet.

AFSNIT VII

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 30

De kompetente myndigheder i de to kontraherende stater, eller myndigheder

udpeget af disse, skal

a) indgå den fornødne administrative aftale med henblik på anvendelsen af

denne konvention;

b) meddele hinanden alle oplysninger om foranstaltninger, de har truffet

med henblik på anvendelsen af denne konvention;

c) meddele hinanden alle oplysninger om ændringer i deres lovgivning, der

kan berøre anvendelsen af denne konvention;

d) i den forannævnte administrative aftale udpege kontaktorganer med

henblik på at lette gennemførelsen af denne konvention.

Artikel 31

Med henblik på anvendelsen af denne konvention

a) skal de kontraherende staters kompetente myndigheder og institutioner

yde gensidig bistand og forholde sig, som de ville gøre, hvis der var tale om

deres egen lovgivning. Sådan gensidig administrativ bistand ydes som regel

vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner;

b) kan de kontraherende staters myndigheder og institutioner forhandle

direkte med hinanden samt med de pågældende personer eller deres

befuldmægtigede. Ved sådan forhandling anvendes det engelske sprog;

c) kan de kontraherende staters myndigheder, institutioner, nævn og

domstole ikke afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem

med den begrundelse, at de er affattet på den anden kontraherende stats

sprog.

Artikel 32

1. Enhver i en kontraherende stats lovgivning hjemlet

fritagelse for eller nedsættelse af afgifter, stempel-, rets- eller

registreringsgebyrer for akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i

henhold til en kontraherende stats lovgivning, skal udstrækkes til også at

omfatte tilsvarende akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold

til den anden kontraherende stats lovgivning eller i henhold til denne

konvention.

2. Attester, dokumenter og akter af enhver art, der

kan kræves fremlagt i forbindelse med anvendelsen af denne konvention, er

fritaget for bekræftelse eller legalisering af diplomatiske eller konsulære

myndigheder.

Artikel 33

Begæringer om ydelser ved alderdom, invaliditet eller til efterladte, om

førtidspension, om pensioner og ydelse i anledning af arbejdsulykker og

erhvervssygdomme samt om ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp) indgives i

overensstemmelse med bestemmelserne i den administrative aftale, der skal

indgås i medfør af artikel 30.

Artikel 34 Begæringer, erklæringer, anke eller anmodning om genoptagelse,

der i medfør af en kontraherende stats lovgivning skal være fremsat overfor

en myndighed, institution, nævn eller domstol i den pågældende stat inden en

bestemt frist, skal anses for rettidigt indgivet, såfremt de inden for samme

frist er indgivet til en tilsvarende myndighed, institution, nævn eller

domstol i den anden kontraherende stat. I så fald skal den myndighed,

institution, nævn eller domstol, der har modtaget nævnte begæringer,

erklæringer, anke eller anmodning om genoptagelse, straks oversende dem,

enten direkte, eller gennem de kompetente myndigheder i de pågældende stater,

til den kompetente myndighed, institution, nævn eller domstol i den

førstnævnte stat. Datoen for indgivelse af disse begæringer, erklæringer,

anke eller anmodning om genoptagelse til en myndighed, institution, nævn

eller domstol i den anden kontraherende stat skal anses for at være datoen

for deres indgivelse til den kompetente myndighed, institution, nævn eller

domstol, der skal behandle den.

Artikel 35

I den administrative aftale, der skal indgås i medfør af artikel 30,

fastsættes regler om

a) foretagelse af de i en kontraherende stats lovgivning foreskrevne

lægeundersøgelser og administrative kontrolforanstaltninger i tilfælde, hvor

en person, der ansøger om en ydelse efter den pågældende stats lovgivning,

eller en person, der modtager en ydelse efter den pågældende stats

lovgivning, har bopæl eller ophold på den anden kontraherende stats område;

b) udbetaling af ydelse til personer, der har bopæl eller ophold i en

anden kontraherende stat end den, på hvis område den forpligtede institution

er beliggende.

Artikel 36

1. Betaling i henhold til denne konvention kan lovligt

foretages i den udbetalende kontraherende stats valuta.

2. Ved iværksættelse af valutarestriktioner fra den

ene af de kontraherende parters side, tager de to regeringer øjeblikkeligt og

i fællesskab skridt til at sikre overførsel af de nødvendige pengebeløb

mellem deres områder med henblik opfylde denne konvention.

Artikel 37

1. Såfremt en forsikringsinstitution på en af de

kontraherende staters område har udbetalt et forskudsbeløb, kan et beløb, som

fremkommer for den samme periode som forskudsbeløbet efter den anden

kontraherende stats lovgivning, tilbageholdes. Såfremt en

forsikringsinstitution i en af de kontraherende stater har udbetalt en for

stor ydelse i en periode, hvor en forsikringsinstitution i den anden

kontraherende stat skulle betale en modsvarende ydelse, kan det overskydende

beløb ligeledes tilbageholdes.

2. Det forudbetalte eller overskydende beløb skal

fratrækkes godtgørelse, der vedrører samme periode og som udbetales

efterfølgende. Såfremt der ikke er en sådan efterfølgende betaling, eller

hvis denne betaling ikke er tilstrækkelig til den nødvendige modregning, kan

fuld modregning eller reduktion for det resterende beløb foretages i den

løbende betaling af ydelser, dog på en sådan måde og med de begrænsninger,

som er fastlagt i lovgivningen hos den kontraherende stat, der skal foretage

modregningen.

Artikel 38

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal bestræbe sig for ved fælles overenskomst at bilægge enhver

uoverensstemmelse, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af denne

konvention.

2. Såfremt en sådan uoverensstemmelse ikke bliver

bilagt ved overenskomst, kan uoverensstemmelsen efter anmodning fra hver af

de kontraherende parter overgives til en voldgiftsret, hvis sammensætning og

procedure fastsættes af de kontraherende parter.

3. Begge de kontraherende stater forpligter sig til at

efterleve og gennemføre voldgiftsrettens beslutninger.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 39

1. Denne konvention begrunder ikke ret til betaling af

ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for dens ikrafttræden.

2. Enhver forsikringsperiode og dermed ligestillet

periode og enhver beskæftigelses- eller bopælsperiode, der er tilbagelagt

efter en kontraherende stats lovgivning forud for denne konventions

ikrafttræden, skal tages i betragtning ved afgørelsen af ret til ydelser

efter denne konvention. Uanset denne bestemmelse skal bopælsperioder

tilbagelagt efter dansk lovgivning forud for den 1. april 1957 ikke tages i

betragtning ved beregning af størrelsen af sociale pensioner, der i henhold

til dansk lovgivning skal betales til israelske statsborgere med bopæl på

israelsk område; bopælsperioder fuldendt efter israelsk lovgivning forud for

den 1. april 1954 tages ikke i betragtning ved beregning af ydelser i henhold

til israelsk lovgivning, der skal betales til danske statsborgere med bopæl

på dansk område.

3. Rettigheder kan erhverves i medfør af denne

konvention, selvom de vedrører en sikringsbegivenhed, der er indtruffet forud

for datoen for konventionens ikrafttræden, jf. dog bestemmelsen i stk. 2.

4. Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes

nationalitet eller bopæl på den anden kontraherende stats område ikke har

været fastsat, eller hvis udbetaling har været stillet i bero, skal på den

pågældendes begæring fastsættes eller udbetales på ny fra datoen for denne

konventions ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder har

givet anledning til udbetaling af en kapitalydelse. I tilfælde, hvor en

kontraherende stats lovgivning ikke kræver, at der skal fremsættes begæring

om udbetaling af en ydelse, skal ydelsen udredes, uden at den pågældende

fremsætter begæring herom.

5. Ved modtagelse af en begæring, genberegnes ydelser

tildelt forud for ikrafttrædelsen af denne konvention i overensstemmelse med

bestemmelserne i konventionen. Sådanne ydelser kan også genberegnes uden

begæring er fremsat. Denne genberegning må ikke medføre en reduktion af

ydelsen.

6. Såfremt den i stk. 4 og 5 omhandlede begæring

fremsættes inden udløbet af to år fra datoen for denne konventions

ikrafttræden, erhverves rettigheder i medfør af denne konvention med virkning

fra nævnte dato. Fremsættes den i stk. 4 og 5 omhandlede begæring efter

udløbet af to år fra datoen for denne konventions ikrafttræden, erhverves de

rettigheder, som ikke er bortfaldet eller forældet, fra tidspunktet for

begæringens fremsættelse, bortset fra tilfælde hvor der gælder mere favorable

bestemmelser i henhold til en af de kontraherende staters lovgivning.

Artikel 40

1. Denne konvention er indgået for en ubegrænset

periode fra ikrafttrædelsesdatoen, som fastsættes af de kontraherende stater

ved udveksling af skrivelser efter gennemførelse af deres respektive

forfatningsmæssige procedurer, der er nødvendige for, at konventionen kan

træde i kraft. Konventionen træder i kraft på den første dag i den anden

måned efter datoen for den sidste underretning.

2. Konventionen kan opsiges ved den ene kontraherende

stats underretning af den anden kontraherende stat. Konventionen ophører med

at være i kraft den 31. december efter mindst 12 måneder fra

underretningsdatoen.

3. Opsigelse af konventionen berører ikke rettigheder,

der er erhvervet i medfør af dens bestemmelser. Spørgsmål vedrørende adgangen

til at opnå fremtidige ydelser på grundlag af rettigheder, der er under

erhvervelse på det tidspunkt, da konventionen efter opsigelse træder ud af

kraft, skal afgøres ved særlig aftale.

Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, der dertil er behørigt

bemyndiget af deres regeringer, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget den 3. juli 1995 i Jerusalem i tre eksemplarer på henholdsvis

engelsk, dansk og hebraisk, hvilke tekster skal have samme gyldighed.

Lignende dokumenter