Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 1. marts 1982 med Pakistan om social sikring.

BKI nr 75 af 19/08/1983Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet24. november 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 1. marts 1982

med Pakistan om social sikring.

I henhold til kgl. resolution af 25. februar 1983 har Danmark ratificeret

en i København den 1. marts 1982 undertegnet konvention mellem Danmark og

Pakistan om social sikring.

Konventionen og en dertil knyttet administrativ aftale om konventionens

gennemførelse har følgende ordlyd:

KONVENTION MELLEM KONGERIGET DANMARK OG DEN ISLAMISKE REPUBLIK PAKISTAN OM

SOCIAL SIKRING

Kongeriget Danmarks regering og Den Islamiske Republik Pakistans regering,

der ønsker at regulere forbindelserne mellem de to stater på den sociale

sikrings område,

er blevet enige om følgende bestemmelser:

AFSNIT I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

1) I denne konvention betyder, medmindre andet fremgår af sammenhængen,

a) »kontraherende stat« Kongeriget Danmark eller Den Islamiske

Republik Pakistan, alt efter sammenhængen;

b) »område« i relation til Kongeriget Danmark dettes område med

undtagelse af Grønland og Færøerne, og i relation til Den Islamiske Republik

Pakistan dennes område;

c) »statsborger« i relation til Kongeriget Danmark en person

med dansk indfødsret og i relation til den Islamiske Republik Pakistan en

pakistansk statsborger;

d) »lovgivning« den i artikel 2 anførte lovgivning, som er

gældende inden for enhver del af den ene (eller den anden) kontraherende

stats område, alt efter sammenhængen;

e) »kompetent myndighed« i relation til Kongeriget Danmark

socialministeriet, arbejdsministeriet eller indenrigsministeriet, og i

Læs alt

relation til Den Islamiske Republik Pakistan forbundsministeriet for

oversøiske pakistaneres anliggender samt vedkommende provinsstyrelser;

f) »kompetent institution« den institution, som det påhviler at

udrede ydelser;

g) »bopæl« lovligt etableret sædvanligt opholdssted;

h) »ophold« midlertidigt ophold;

i) »arbejdstager«

i relation til Kongeriget Danmark

- for tiden før 1. september 1977 enhver person beskæftiget i en

arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og

erhvervssygdomme;

- for tiden efter 1. september 1977 enhver person beskæftiget i en

arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, og

i relation til Den Islamiske Republik Pakistan

enhver person, som i kraft af beskæftigelse i en arbejdsgivers tjeneste er

omfattet af lovgivning om social sikring;

j) »forsikringsperioder« bidragsperioder, der i den lovgivning,

efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som

forsikringsperioder, samt alle andre perioder, for så vidt der efter den

nævnte lovgivning tillægges dem gyldighed som forsikringsperioder;

k) »beskæftigelsesperioder« perioder, der i den lovgivning,

efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som

beskæftigelsesperioder, samt alle andre perioder for så vidt der efter den

nævnte lovgivning tillægges dem gyldighed som beskæftigelsesperioder;

l) »bopælsperioder« perioder, der i den lovgivning, efter

hvilken de er tilbagelagt eller anses som tilbagelagt, betegnes eller

anerkendes som bopælsperioder;

m) »ydelser«, »pensioner« og

»understøttelser« samtlige ydelser, pensioner og understøttelser,

herunder samtlige dele af disse, der afholdes af offentlige midler,

henholdsvis af Socialsikringskasser og af Kassen for Alderdomsydelser til

Ansatte, og forhøjelser i form af reguleringstillæg eller andre tillæg,

medmindre andet er bestemt i denne konvention, samt ydelser i form af

kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner samt, hvis sådant er

hjemlet, udbetalinger, der foretages som refusion af bidrag.

2) Andre ord og udtryk som benyttes i denne konvention har den betydning,

der tillægges dem i den pågældende lovgivning, og ental indbefatter flertal,

når sammenhængen tillader sådan forståelse.

Artikel 2

Denne konvention finder anvendelse

1) i relation til Kongeriget Danmark på lovgivningen om

a) offentlig sygesikring;

b) sygehusvæsenet;

c) svangerskabshygiejne og fødselshjælp;

d) dagpenge ved sygdom og fødsel;

e) forsikring mod følger af arbejdsulykker og erhvervssygdomme; f)

børnetilskud;

g) arbejdsløshedsforsikring;

h) folkepension;

i) invalidepension;

j) enkepension;

k) boligydelse til pensionister;

l) Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og

2) i relation til Den Islamiske Republik Pakistan til følgende

lovgivning: Forordning for Vestpakistan om Social Sikring, 1965, og Lov om

Alderdomssydelser til Ansatte, 1976, der fastsætter bestemmelser om

nedennævnte ydelser:

a) læge- og hospitalsbehandling;

b) ydelser ved sygdom;

c) ydelser ved moderskab;

d) begravelseshjælp;

e) ydelser i tilfælde af men;

f) erhvervsudygtighedspension;

g) erhvervsudygtighedshjælp;

h) efterladtepension;

i) alderdomsunderstøttelse;

j) invaliditetsunderstøttelse.

Artikel 3

1) Denne konvention finder anvendelse på statsborgere i en kontraherende

stat, som er eller har været omfattet af den anden kontraherende stats

lovgivning i henhold til de i artikel 5 fastsatte bestemmelser.

2) Bestemmelserne i denne konvention berører ikke rettigheder og pligter,

som for pakistanske statsborgeres vedkommende følger af Det europæiske

økonomiske Fællesskabs retsakter.

Artikel 4

1) Denne konvention finder anvendelse på alle love og administrative

bestemmelser, der ændrer, supplerer eller erstatter den i artikel 2 anførte

lovgivning.

2) Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder denne konvention kun anvendelse på

love eller administrative bestemmelser om en ny gren af den sociale sikring,

såfremt der opnås enighed herom mellem de kontraherende stater.

3) Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder denne konvention kun anvendelse på

en kontraherende stats love og administrative bestemmelser, der udvider

gyldighedsområdet for de gældende bestemmelser til at omfatte nye

persongrupper, såfremt den anden kontraherende stat ikke gør indsigelse

herimod inden 6 måneder fra den dato, på hvilken den sidstnævnte stat blev

gjort bekendt med de nævnte love eller administrative bestemmelser.

Artikel 5

1) Statsborgere i en af de kontraherende stater er, når de har bopæl på

den anden kontraherende stats område, omfattet af denne stats i artikel 2

omhandlede lovgivning på de i den nævnte lovgivning fastsatte vilkår.

2) Uanset bestemmelsen i stk. 1 er en statsborger i en kontraherende

stat, der på den anden kontraherende stats område er beskæftiget i en

arbejdsgivers tjeneste, omfattet af sidstnævnte stats lovgivning om ydelser,

der er knyttet til beskæftigelse.

Artikel 6

Medmindre andet er bestemt i denne konvention har personer, der i medfør

af bestemmelsen i artikel 5 er omfattet af en kontraherende stats lovgivning,

de samme rettigheder og pligter efter nævnte lovgivning som denne stats egne

statsborgere.

Artikel 7

Fra den almindelige regel i artikel 5 gælder følgende undtagelser: a)

En arbejdstager, der på en kontraherende stats område er beskæftiget af en

virksomhed, der har hjemsted eller hovedsæde på denne stats område, og som af

nævnte virksomhed udsendes til den anden kontraherende stats område for der

midlertidigt at udføre et arbejde for den nævnte virksomheds regning, er

fortsat omfattet af lovgivningen af den førstnævnte stat i de første 6

måneder, i hvilke han har ophold på den sidstnævnte stats område. Dersom

varigheden af det arbejde, der skal udføres på den anden kontraherende stats

område, på grund af uforudseelige omstændigheder kommer til at overstige 6

måneder, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte

stat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at den kompetente myndighed i

den kontraherende stat, til hvis område arbejdstageren er udsendt, har

meddelt samtykke hertil; begæring om sådant samtykke skal indgives inden

udløbet af den første 6 måneders periode.

b) En arbejdstager, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende

personale i en transportvirksomhed, der har hjemsted eller hovedsæde på en af

de kontraherende staters område, og som udfører sit arbejde på den anden

kontraherende stats område, er omfattet af lovgivningen i den førstnævnte

stat. Såfremt den pågældende arbejdstager er beskæftiget for en filial eller

fast repræsentation, som den nævnte transportvirksomhed har på den anden

kontraherende stats område, og den pågældende har bopæl på denne stats

område, er han dog omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis

område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende.

c) Besætningen på et skib og andre personer, der er beskæftiget om bord

på et skib, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, hvis flag

skibet fører. Såfremt der i forbindelse med lastning, losning og reparation

af eller vagt om bord på et skib, der fører en kontraherende stats flag,

under skibets ophold på den anden kontraherende stats område beskæftiges en

på sidstnævnte stats område bosat arbejdstager, er denne omfattet af

lovgivningen i sidstnævnte stat.

Artikel 8

1) Diplomatiske eller konsulære repræsentanter samt tjenestemænd og

dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved diplomatiske missioner

eller konsulater, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat de

repræsenterer.

2) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 finder bestemmelsen i artikel

5 anvendelse på personer beskæftiget ved diplomatiske missioner eller

konsulater samt på personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der

er knyttet til sådanne missioner eller konsulater.

3) De i stk. 2 nævnte personer, der er statsborgere i den kontraherende

stat, som den pågældende mission eller det pågældende konsulat repræsenterer,

kan dog vælge at være omfattet af lovgivningen i denne stat. Denne ret til at

vælge kan kun benyttes en gang. Den skal udøves inden for en frist af 6

måneder fra datoen for denne konventions ikrafttræden at regne eller fra

datoen for den pågældende persons overtagelse af hvervet. Valget har virkning

fra datoen for denne konventions ikrafttræden for så vidt angår personer, der

har overtaget deres hverv på det nævnte tidspunkt, og ellers fra datoen for

overtagelsen af hvervet.

Artikel 9

De kompetente myndigheder i de 2 kontraherende stater kan ved aftale gøre

yderligere undtagelser fra den almindelige regel i artikel 5. De kan

endvidere træffe aftale om, at de i artikel 7 omhandlede undtagelser i

særlige tilfælde ikke skal gælde.

Artikel 10

Indeholder en kontraherende stats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse

skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde, når modtageren samtidig får

udbetalt andre sociale ydelser eller oppebærer andre indtægter, finder disse

bestemmelser tillige anvendelse, selv om det drejer sig om ydelser, som den

pågældende har opnået i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning,

eller om indtægter han har oppebåret på den anden kontraherende stats område.

Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, såfremt den pågældende

oppebærer ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald (pensioner), der

fastsættes af institutionerne i begge de kontraherende stater i

overensstemmelse med reglerne i henholdsvis artikel 26 og 28.

AFSNIT II

Sygdom og moderskab

Artikel 11

En statsborger i en kontraherende stat, som har bopæl på den anden

kontraherende stats område, har ret til natural- og kontantydelser ved sygdom

og moderskab efter sidstnævnte stats lovgivning for sig selv og for sådanne

af sine familiemedlemmer, som har bopæl på den sidstnævnte stats område,

såfremt den pågældende opfylder de i nævnte lovgivning fastsatte betingelser.

Artikel 12

Den kompetente institution i en kontraherende stat, efter hvis lovgivning

erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser ved sygdom

eller moderskab er betinget af, at der er tilbagelagt nærmere angivne

forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, skal i fornødent omfang

medregne forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er

tilbagelagt efter lovgivningen i den anden kontraherende stat, som om det

drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den lovgivning, som denne

institution selv anvender.

Artikel 13

Den kompetente institution i en kontraherende stat, efter hvis lovgivning

kontantydelser ved sygdom eller moderskab beregnes på grundlag af den

sikredes årlige indtægt eller hans gennemsnitlige løn- eller anden

erhvervsindtægt, fastsætter nævnte indtægt alene på grundlag af den

konstaterede indtægt i de perioder, der er tilbagelagt efter den nævnte

lovgivning.

Artikel 14

1) Med forbehold af nærmere forskrifter fastsat i den administrative

aftale, der skal indgås i medfør af artikel 29, sker udbetaling af

kontantydelser ved sygdom eller moderskab, hvortil statsborgere i en

kontraherende stat har erhvervet ret efter en af de kontraherende staters

lovgivning, til de pågældende, når de har ophold på den anden kontraherende

stats område, på samme vilkår og i samme omfang som statsborgere i den

kontraherende stat, på hvis område den kompetente institution er beliggende,

opnår sådan udbetaling.

2) Bestemmelserne i stk. 1 foran finder tilsvarende anvendelse, når det

drejer sig om ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp) efter en kontraherende

stats lovgivning.

AFSNIT III

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Artikel 15

1) Retten til ydelser i anledning af en arbejdsulykke bestemmes efter

lovgivningen i den kontraherende stat, hvis lovgivning den forsikrede var

omfattet af på det tidspunkt, da ulykkestilfældet indtraf, jfr. artiklerne 5,

7 og 8.

2) Såfremt en person er ramt af en arbejdsulykke, der omfattes af

lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, og den pågældende senere

rammes af en arbejdsulykke, som omfattes af lovgivningen i den anden

kontraherende stat, skal den kompetente institution i sidstnævnte stat ved

fastsættelse af den pågældendes invaliditetsgrad efter denne stats lovgivning

tage den tidligere tilskadekomst i betragtning, som om denne var omfattet af

lovgivningen i sidstnævnte stat. Den kompetente institution i sidstnævnte

stat er dog kun pligtig at udrede ydelser for den skade, der er en følge af

den nye arbejdsulykke, og efter de regler der er fastsat i den for den nævnte

institution gældende lovgivning.

Artikel 16

1) Ydelser i anledning af en erhvervssygdom tilkendes efter lovgivningen

i den kontraherende stat, af hvis lovgivning den forsikrede var omfattet på

det tidspunkt, da den pågældende var beskæftiget ved et arbejde, der må

antages at kunne forårsage denne sygdom, selv om sygdommen først er blevet

lægeligt konstateret på den anden kontraherende stats område.

2) Har den forsikrede på begge de kontraherende staters områder været

beskæftiget ved et arbejde, der må antages at kunne forårsage den pågældende

sygdom, skal alene lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område den

pågældende senest var beskæftiget ved et sådant arbejde forinden sygdommen

blev lægeligt konstateret, finde anvendelse. Denne bestemmelse gælder dog

ikke i tilfælde hvor den omhandlede sygdom klart må henføres til en

beskæftigelse ved et arbejde af den nævnte art, som den pågældende har haft

på den anden kontraherende stats område; i sådanne tilfælde skal alene

lovgivningen i sidstnævnte stat finde anvendelse.

Artikel 17

Bestemmelsen i artikel 13 finder tilsvarende anvendelse, når det drejer

sig om beregning af kontantydelser i anledning af arbejdsulykker og

erhvervssygdomme efter dansk lovgivning.

Artikel 18

1) Bestemmelsen i artikel 14, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, når

det drejer sig om udbetaling af dagpenge i anledning af arbejdsulykker og

erhvervssygdomme.

2) Med forbehold af nærmere forskrifter fastsat i den administrative

aftale, der skal indgås i medfør af artikel 29, kan pensioner (løbende årlige

ydelser) i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme tilkendt en

statsborger i en kontraherende stat eller den pågældendes efterladte i

henhold til en kontraherende stats lovgivning, ikke nedsættes, stilles i

bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på

den anden kontraherende stats område.

AFSNIT IV

Familieydelser

Artikel 19

Et barn, der har bopæl på dansk område, og hvis fader eller moder er

pakistansk statsborger og har bopæl på dansk område, har ret til børnetilskud

efter dansk lovgivning på samme vilkår som danske statsborgere, jfr. dog

artikel 20.

Artikel 20

Børn af enker og enkemænd, der er pakistanske statsborgere, samt

forældreløse børn af pakistanske statsborgere, har, når børnene har bopæl på

dansk område, ret til særligt børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme

regler som gælder for sådanne børn af danske statsborgere på betingelse af,

at barnet eller en af dets forældre har haft bopæl på dansk område i mindst 6

måneder, og at den afdøde fader og/eller moder på tidspunktet for dødsfaldet

havde bopæl på dansk område.

AFSNIT V

Arbejdsløshedsforsikring

Artikel 21

Pakistanske statsborgere er, når de har bopæl på dansk område, ligestillet

med danske statsborgere for så vidt angår retten til at blive forsikret mod

arbejdsløshed.

AFSNIT VI

Ydelser ved alderdom, invaliditet og til

efterladte (pensioner)

Kapitel 1

Ydelser efter dansk lovgivning

Artikel 22

1) Pakistanske statsborgere, der har været beskæftiget som arbejdstagere

på dansk område i mindst 12 måneder, har ret til pension efter lovgivningen

om folkepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse af,

at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension

efter nævnte lovgivning indtræder, og inden opnåelsen af den normale

tilgangsalder for folkepension, har haft fast bopæl på dansk område i

sammenlagt mindst 5 år.

2) Andre pakistanske statsborgere har ret til pension efter lovgivningen

om folkepension efter samme regler som danske statborgere på betingelse af,

at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension

efter nævnte lovgivning indtræder og inden opnåelsen af den normale

tilgangsalder for folkepension, har haft fast bopæl på dansk område i

sammenlagt mindst 5 år.

3) Medmindre andet er bestemt i denne konvention og med forbehold af

nærmere forskrifter fastsat i den administrative aftale, der skal indgås i

medfør af artikel 29, kan en pension, hvortil en statsborger i en

kontraherende stat har erhvervet ret efter dansk lovgivning eller i henhold

til stk. 1 i denne artikel, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages

eller beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på pakistansk

område.

4) For pakistanske statsborgeres ret til førtidig folkepension efter § 2,

stk. 1, nr. 3, i lov om folkepension, samt betingelserne for udbetaling af

sådan pension i tilfælde, hvor modtageren har bopæl på pakistansk område,

finder bestemmelserne i artikel 23 tilsvarende anvendelse.

5) Uanset bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 kan bestemmelserne i artikel

24, stk. 1, litra a), i denne konvention finde tilsvarende anvendelse ved

fastsættelsen af retten til folkepension for pakistanske statsborgere, der er

enker efter pakistanske arbejdstagere, og som enten

a) på det tidspunkt de blev enker havde opnået den alder, der giver dem

adgang til at få tillagt folkepension, eller,

b) dersom de var blevet enker før opnåelsen af den nævnte alder, opfyldte

aldersbetingelserne for ret til enkepension.

6) Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 har pakistanske statsborgere, som

modtager pension efter lovgivningen om invalidepension eller enkepension, ret

til i stedet at overgå til pension efter lovgivningen om folkepension, når de

pågældende opnår den alder, der giver dem adgang til at få tillagt sådan

pension. Sådan folkepension udbetales kun til en sikret, der har bopæl på

pakistansk område, i tilfælde hvor den invalide- eller enkepension, som den

pågældende modtog før han overgik til folkepension, efter bestemmelserne i

denne konvention kunne være blevet udbetalt til ham såfremt han havde haft

bopæl på pakistansk område.

Artikel 23

1) Pakistanske statsborgere, der har været beskæftiget som arbejdstagere

på dansk område i mindst 12 måneder, har ret til pension efter lovgivningen

om invalidepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse

af, at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene

pension efter nævnte lovgivning indtræder, har haft fast bopæl på dansk

område i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for

tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om pension, og at de i løbet af

deres seneste sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12

måneder har været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv.

2) Andre pakistanske statsborgere har ret til pension efter lovgivningen

om invalidepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse

af, at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene

pension efter nævnte lovgivning indtræder, har haft fast bopæl på dansk

område i sammenlagt mindst 5 år, heraf i en uafbrudt periode på mindst 12

måneder umiddelbart forud for tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om

pension, og at de i løbet af deres seneste sammenhængende bopælsperiode på

dansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at

udøve normalt erhverv.

3) Retten til pension efter stk. 1 eller 2 er yderligere betinget af, at

arbejdsudygtigheden med påfølgende invaliditet indtrådte, medens den

pågældende pakistanske statsborger havde bopæl på dansk område.

4) Medmindre andet er bestemt i denne konvention og med forbehold af

nærmere forskrifter fastsat i den administrative aftale, der skal indgås i

medfør af artikel 29, kan en pension, hvortil en statsborger i en

kontraherende stat har erhvervet ret efter dansk lovgivning eller i henhold

til stk. 1, jfr. stk. 3, i denne artikel ikke nedsættes, ændres, stilles i

bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på

pakistansk område.

5) Når en pakistansk statsborger har erhvervet ret til pension i medfør

af stk. 1 eller 2, jfr. stk. 3, kan overflytning af den pågældende til højere

pension som følge af forværring af hans invaliditet ikke finde sted, såfremt

pensionisten har bopæl uden for dansk område.

Artikel 24

1) En kvinde, der er pakistansk statsborger, har ret til pension efter

lovgivningen om enkepension efter samme regler som danske statsborgere på

betingelse af,

a) at den afdøde ægtefælle havde været beskæftiget som arbejdstager på

dansk område i mindst 12 måneder, at han efter opnåelsen af den alder, ved

hvilken retten til at optjene pension efter nævnte lovgivning indtræder,

havde haft fast bopæl på dansk område i en uafbrudt periode på mindst 12

måneder umiddelbart forud for dødsfaldet, at han i løbet af sin seneste

sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12 måneder havde været

fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv, at dødsfaldet

indtrådte, medens han havde bopæl på dansk område, samt at enken på

tidspunktet for ægtefællens død eller på et tidligere tidspunkt havde bopæl

på dansk område;

b) at den pågældende kvinde selv efter opnåelsen af den alder, ved

hvilken retten til at optjene pension efter den nævnte lovgivning indtræder,

har haft fast bopæl på dansk område i mindst 5 år, heraf i en uafbrudt

periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen

om pension, og at hun i løbet af sin seneste sammenhængende bopælsperiode på

dansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at

udøve normalt erhverv.

2) Enkepension i henhold til § 1, stk. 2, i lov om pension til enker

m.fl. kan kun ydes efter bestemmelsen i foranstående stk. 1, litra b), og på

betingelse af, at de omstændigheder, der begrunder ret til pension, er

indtrådt, medens den pågældende kvinde havde bopæl på dansk område.

3) Medmindre andet er bestemt i denne konvention og med forbehold af

nærmere forskrifter fastsat i den administrative aftale, der skal indgås i

medfør af artikel 29, kan en pension, hvortil en statsborger i en

kontraherende stat har erhvervet ret efter dansk lovgivning eller i henhold

til stk. 1, litra a), i denne artikel, ikke nedsættes, ændres, stilles i

bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på

pakistansk område.

Artikel 25

Følgende tillæg og ydelser efter dansk lovgivning om folke-, invalide- og

enkepension samt om boligydelse til pensionister udbetales ikke til personer,

der har bopæl uden for dansk område:

a) pensionstillæg;

b) hustrutillæg;

c) ægteskabstillæg;

d) personlige tillæg;

e) bistandstillæg;

f) plejetillæg;

g) invaliditetsydelse;

h) boligydelse til pensionister.

Artikel 26

1) Når en statsborger i en kontraherende stat, der har erhvervet ret til

alders-, invalide- eller enkepension efter dansk lovgivning, i givet fald i

medfør af bestemmelserne i denne konvention, tillige har erhvervet ret til

alders-, invalide- eller efterladtepension/understøttelse efter pakistansk

lovgivning, i givet fald i medfør af bestemmelserne i denne konvention,

finder følgende regler anvendelse ved beregningen af den pension der skal

ydes efter dansk lovgivning:

Den kompetente danske institution fastsætter på grundlag af det beløb der

efter dansk lovgivning udgør fuld pension - modsvarende 40 års bopælstid -

pensionens størrelse efter forholdet mellem det antal bopælsår, som forud for

sikringsbegivenhedens indtræden er tilbagelagt på dansk område inden for de i

dansk lovgivning foreskrevne aldersgrænser, og tallet 40. Ved den nævnte

beregning lægges, hvor sådant er hjemlet i dansk lovgivning, tiden fra

tillæggelsen af pensionen og indtil den normale pensionsalders indtræden

(godskrivningstiden) til det antal bopælsår den pågældende har tilbagelagt.

2) Når pensionisten har bopæl på dansk område kan anvendelsen af stk. 1

foran ikke føre til, at de pensioner, der skal ydes af begge de kontraherende

stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb end den pension,

hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning, i givet fald i

medfør af bestemmelserne i denne konvention. Om fornødent skal den kompetente

danske institution, sålænge pensionisten har bopæl på dansk område, yde den

pågældende et tillæg svarende til forskellen.

Kapitel 2

Ydelser efter pakistansk lovgivning

Artikel 27

1) Danske statsborgere, der har bopæl på pakistansk område, er

ligestillet med pakistanske statsborgere for så vidt angår retten til at

blive forsikret efter pakistansk lovgivning om alderdomsunderstøttelse efter

samme regler og forskrifter, som gælder for pakistanske statsborgere.

2) Danske statsborgere, der er beskæftiget som forsikrede på pakistansk

område, har ret til invaliditetsunderstøttelse efter pakistansk lovgivning

efter samme regler og forskrifter, som gælder for pakistanske statsborgere på

betingelse af, at de har haft fast bopæl på pakistansk område i en uafbrudt

periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen

om sådan understøttelse, og at de i løbet af deres senest sammenhængende

bopælsperiode på pakistansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og

psykisk i stand til at udøve normalt erhverv.

3) Enhver bopælsperiode tilbagelagt efter dansk lovgivning skal medregnes

ved afgørelsen af, om der er erhvervet ret til ydelser i henhold til denne

konvention, for så vidt sådanne perioder sammenlagt ikke overstiger den for

erhvervelse af ret til ydelser fastsatte mindstetid; dog kan der ved

fastsættelsen af ret til ydelser efter dette stykke ikke medregnes nogen

periode, der er tilbagelagt efter tidspunktet for sikringsbegivenhedens

indtræden.

4) Med forbehold af nærmere forskrifter fastsat i den administrative

aftale, der skal indgås i medfør af artikel 29, kan ydelser, hvortil en

statsborger i en kontraherende stat har erhvervet ret i henhold til stk. 1

eller stk. 2, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller

beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på dansk område.

Artikel 28

1) Når der er erhvervet ret til alders-, invalide- eller

enkepension/understøttelse efter begge de kontraherende staters lovgivninger

eller i givet fald efter bestemmelserne i denne konvention, finder følgende

regler anvendelse ved beregningen af ydelser efter pakistansk lovgivning:

a) Den kompetente pakistanske institution beregner det teoretiske

ydelsesbeløb, som den pågældende person kunne have gjort krav på, såfremt

samtlige perioder, tilbagelagt efter begge de kontraherende staters

lovgivninger, havde været tilbagelagt af ham på pakistansk område og efter

pakistansk lovgivning på det tidspunkt, hvor tilkendelse af ydelsen skal ske.

b) Institutionen fastsætter derefter det faktiske ydelsesbeløb, som skal

udredes af institutionen, på grundlag af det i litra a) foran omhandlede

teoretiske beløb efter forholdet mellem længden af de efter pakistansk

lovgivning forud for sikringsbegivenhedens indtræden tilbagelagte perioder og

den samlede længde af de perioder, der forud for sikringsbegivenhedens

indtræden er tilbagelagt efter begge de kontraherende staters lovgivninger.

c) I tilfælde hvor den samlede længde af de perioder, der forud for

sikringsbegivenhedens indtræden er tilbagelagt efter begge de kontraherende

staters lovgivninger, er større end den periode af forsikret beskæftigelse,

der efter pakistansk lovgivning kræves tilbagelagt for at højeste ydelse kan

opnås, skal den nævnte periode af forsikret beskæftigelse, der kræves

tilbagelagt, for at højeste ydelse kan opnås, lægges til grund i stedet for

den samlede længde af de i litra b) foran omhandlede perioder.

d) Det således fremkomne ydelsesbeløb skal af den kompetente pakistanske

institution udbetales den pågældende.

e) Såfremt de beløb, der skal udredes af begge de kontraherende stater,

sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb end det, der skulle have

været tillagt den pågældende alene i henhold til pakistansk lovgivning, skal

den kompetente pakistanske institution, så længe den pågældende har bopæl på

pakistansk område, yde ham et tillæg svarende til forskellen.

2) Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse, når de ydelser,

hvortil der er erhvervet ret, ikke er af samme art.

AFSNIT VII

Forskellige bestemmelser

Artikel 29

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater eller myndigheder

udpeget af disse skal:

a) indgå den fornødne administrative aftale med henblik på anvendelsen af

denne konvention;

b) meddele hinanden alle oplysninger om foranstaltninger, de har truffet

med henblik på anvendelsen af denne konvention;

c) meddele hinanden alle oplysninger om ændringer i deres lovgivning, der

kan berøre anvendelsen af denne konvention;

d) i den forannævnte administrative aftale udpege kontaktorganer med

henblik på at lette gennemførelsen af denne konvention.

Artikel 30

Med henblik på anvendelsen af denne konvention

a) skal de kompetente myndigheder og institutioner i de kontraherende

stater yde hinanden bistand, som om det drejede sig om anvendelsen af deres

egen lovgivning. Sådan gensidig administrativ bistand ydes som regel

vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner. De kompetente

myndigheder i de kontraherende stater kan dog aftale, at visse udgifter skal

være genstand for refusion;

b) kan de kontraherende staters myndigheder og institutioner forhandle

direkte med hinanden samt med de pågældende personer eller deres

befuldmægtigede. Ved sådan forhandling anvendes det engelske sprog.

Artikel 31

1) Enhver i en kontraherende stats lovgivning hjemlet fritagelse for

eller nedsættelse af afgifter, stempel-, rets- eller registreringsgebyrer for

akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold til en

kontraherende stats lovgivning, skal udstrækkes til også at omfatte

tilsvarende akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold til den

anden kontraherende stats lovgivning eller i henhold til denne konvention.

2) Attester, dokumenter og akter af enhver art, der kan kræves fremlagt i

forbindelse med anvendelsen af denne konvention, er fritaget for bekræftelse

eller legalisering.

Artikel 32

Begæringer om ydelser ved alderdom, invaliditet eller til efterladte

(pensioner), om renter i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt

om ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp) indgives i overensstemmelse med

bestemmelserne i den administrative aftale, der skal indgås i medfør af

artikel 29.

Artikel 33

I den administrative aftale, der skal indgås i medfør af artikel 29,

fastsættes regler om

1) foretagelse af de i en kontraherende stats lovgivning foreskrevne

lægeundersøgelser og administrative kontrolforanstaltninger i tilfælde, hvor

i) en person, der ansøger om en ydelse efter den pågældende stats

lovgivning,

eller

ii) en person, der modtager en ydelse efter den pågældende stats

lovgivning,

har bopæl eller ophold på den anden kontraherende stats område;

2) udbetaling af ydelser til personer, der har bopæl eller ophold i en

anden kontraherende stat end den, på hvis område den forpligtede institution

er beliggende.

Artikel 34

De særlige bestemmelser i dansk lovgivning om udenlandske arbejdstageres

medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) finder anvendelse på

pakistanske arbejdstagere, beskæftiget på dansk område.

Artikel 35

Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af denne

konvention, skal bilægges ved fælles overenskomst mellem de kompetente

myndigheder i de to kontraherende stater.

AFSNIT VIII

Afsluttende bestemmelser og

overgangsbestemmelser

Artikel 36

1) Bestemmelserne i artiklerne 22-24 giver ikke pakistanske statsborgere

ret til pension efter overgangsreglerne i danske love af 7. juni 1972 om ret

til pension for danske statsborgere, som har haft fast bopæl i Kongeriget

Danmark i nærmere fastsatte tidsrum forud for ansøgning om pension.

2) Denne konvention begrunder ikke ret til ydelser for noget tidsrum der

ligger forud for dens ikrafttræden.

3) Enhver forsikringsperiode og dermed ligestillet periode og enhver

beskæftigelses- eller bopælsperiode, der er tilbagelagt efter en

kontraherende stats lovgivning forud for denne konventions ikrafttræden, skal

tages i betragtning ved afgørelsen af ret til ydelser efter denne konvention.

Dog skal bopælsperioder tilbagelagt efter dansk lovgivning forud for den 1.

april 1957 ikke tages i betragtning ved beregning af størrelsen af

folkepension, invalidepension eller enkepension efter dansk lovgivning, der

udbetales pakistanske statsborgere med bopæl på pakistansk område.

4) Rettigheder kan erhverves i medfør af denne konvention, selv om de

vedrører en sikringsbegivenhed, der er indtruffet forud for datoen for

konventionens ikrafttræden, jfr. dog bestemmelsen i stk. 2.

5) Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller

bopæl på den anden kontraherende stats område ikke har været fastsat, eller

hvis udbetaling har været stillet i bero, skal på den pågældendes begæring

fastsættes eller udbetales på ny fra datoen for denne konventions

ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder har givet anledning

til udbetaling af en kapitalydelse. I tilfælde, hvor en kontraherende stats

lovgivning ikke kræver, at der skal fremsættes begæring om udbetaling af en

ydelse, skal ydelsen udredes, uden at den pågældende fremsætter begæring

herom.

6) Såfremt den i stk. 5 omhandlede begæring fremsættes inden udløbet af

to år fra datoen for denne konventions ikrafttræden, erhverves rettigheder i

medfør af denne konvention med virkning fra nævnte dato. Fremsættes den i

stk. 5 omhandlede begæring efter udløbet af to år fra datoen for denne

konventions ikrafttræden, erhverves de rettigheder, som ikke er bortfaldet

eller forældet fra tidspunktet for begæringens fremsættelse.

Artikel 37

Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal

udveksles i København. Konventionen træder i kraft på den første dag i den

anden måned, der følger efter den måned, i hvilken

ratifikationsinstrumenterne er blevet udvekslet.

Artikel 38

1) Denne konvention skal forblive i kraft i et tidsrum af 12 måneder,

regnet fra datoen for dens ikrafttræden, og fornys derefter automatisk fra år

til år, medmindre den skriftligt opsiges af regeringen i en af de

kontraherende stater, hvilket skal ske mindst 3 måneder før udløbet af en 1

års periode. Sker sådan opsigelse, ophører konvention at være i kraft med

udløbet af den 1 års-periode, i hvilken opsigelse sker.

2) Opsigelse af konventionen berører ikke rettigheder, der tidligere er

erhvervet i medfør af dens bestemmelser. Spørgsmål vedrørende adgangen til at

opnå fremtidige ydelser på grundlag af rettigheder, der er under erhvervelse

på det tidspunkt da konventionen efter opsigelse træder ud af kraft, skal

afgøres ved særlig aftale.

Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, der dertil er behørigt

bemyndiget af deres regeringer, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i København den 1. marts 1982 i 3 eksemplarer med dansk, urdu

og engelsk tekst, hvilke tekster skal have samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks

regering:

Bent Hansen

For Den Islamiske Republik

Pakistans regering:

Ghulam Dastgir Khan

PROTOKOL

(integrerende del af konventionen)

I forbindelse med den i dag undertegnede konvention mellem Kongeriget

Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan om social sikring er de

kontraherende stater enedes om følgende:

1. Pension hvortil der er erhvervet ret i medfør af

dansk lovgivning om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) indgår ikke i den i

konventionens artikel 26 omhandlede samordning af pensioner.

2. Betingelserne for ret til dagpenge efter dansk

lovgivning ved indtægtsbortfald i anledning af fødsel anses ikke for opfyldt,

såfremt den pågældende person alene er tilmeldt den offentlige

arbejdsformidling som arbejdssøgende.

3. a) Førtidig folkepension efter dansk lovgivning,

der ydes ved dispensation fra aldersbetingelserne på grund af arbejdsløshed

eller lignende manglende mulighed for at opnå bekræftelse, udbetales ikke til

en statsborger i en kontraherende stat, der har bopæl udenfor dansk område.

b) Det under punkt a) foran anførte finder tilsvarende anvendelse på

efterløn ydet i medfør af dansk lovgivning til arbejdsløshedsforsikrede, der

har opnået en vis alder, til afløsning af ydelser ved arbejdsløshed.

4. Følgende regler skal finde anvendelse i tilfælde

af, at der i fremtiden måtte blive gennemført pakistansk lovgivning, der

hjemler udbetaling af familieydelser og/eller ydelser ved arbejdsløshed:

i) Danske statsborgere, som i medfør af bestemmelserne i konventionens

artikler 5, 7 og 8 er omfattet af pakistansk lovgivning, skal nyde

ligebehandling efter sådan fremtidig pakistansk lovgivning i overensstemmelse

med bestemmelserne i konventionens artikel 6.

ii) Hvad angår udbetaling af familieydelser skal sådanne ydelser for det

samme barn alene kunne kræves udbetalt efter lovgivningen i den kontraherende

stat, på hvis område barnet har bopæl.

Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, der dertil er behørigt

bemyndiget af deres regeringer, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København den 1. marts 1982 i 3 eksemplarer med dansk, urdu

og engelsk tekst, hvilke tekster skal have samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks

regering:

Bent Hansen

For Den Islamiske Republik

Pakistans regering:

Ghulam Dastgir Khan

ADMINISTRATIV AFTALE

OM GENNEMFØRELSEN AF KONVENTIONEN AF 1. MARTS 1982 MELLEM KONGERIGET

DANMARK OG DEN ISLAMISKE REPUBLIK PAKISTAN OM SOCIAL SIKRING

I henhold til artikel 29, litra a), i konventionen af 1. marts 1982 mellem

Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan om social sikring - i

det følgende betegnet som »konventionen« - har de kontraherende

staters kompetente myndigheder, nemlig

for Kongeriget Danmark socialministeriet, repræsenteret ved afdelingschef

A. Trier, og

for Den Islamiske Republik Pakistan ministeriet for arbejdskraft og for

oversøiske pakistaneres anliggender repræsenteret ved departementschef M. A.

Kazmi

til gennemførelse af konventionen aftalt følgende bestemmelser:

Artikel 1

1. Kontaktorganer i overensstemmelse med konventionens

artikel 29, litra d), er

A. i Kongeriget Danmark:

a. For pensioner i henhold til lovgivningen om arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP): Arbejdsmarkedets Tillægspension, Hillerød.

b. For ydelser i anledning af arbejdsløshed: Arbejdsdirektoratet,

København.

c. I alle andre tilfælde: Sikringsstyrelsen, København.

B. i Den Islamiske Republik Pakistan: Institutionen for Alderdomsydelser

til Ansatte (The Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.

2. Bilaget til denne aftale angiver de kompetente

institutioner i begge de kontraherende stater, jfr. konventionens artikel 1,

litra f).

GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT I

Artikel 2

1. a) I de i konventionens artikel 7, litra a), 1.

punktum, omhandlede tilfælde skal der på begæring af arbejdstageren eller

dennes arbejdsgiver til arbejdstageren udstedes en udstationeringsattest,

hvori det bekræftes, at arbejdstageren i en nærmere angiven periode på højst

seks måneder fortsat er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat,

fra hvis område arbejdstageren er udsendt. Sådan udstationeringsattest

udfærdiges på en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale.

b) Udstationeringsattesten udstedes

i) i Danmark af Sikringsstyrelsen, København, og

ii) i Pakistan af Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The

Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.

2. Den i stk. 1, litra b), angivne myndighed skal

gennem kontaktorganerne give den kompetente institution i den anden

kontraherende stat underretning om udstedelse af sådan attest.

3. Det i konventionens artikel 7, litra a), 2.

punktum, omhandlede samtykke til, at den pågældende fortsat skal være

omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, fra hvis område

arbejdstageren er udsendt, indhentes af arbejdsgiveren. Sådant samtykke

meddeles

i) i Danmark af Sikringsstyrelsen, København, og

ii) i Pakistan af Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The

Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.

Samtykket indføres i den i medfør af stk. 1 udsendte

udstationeringsattest.

4. Den i stk. 3 angivne myndighed skal gennem

kontaktorganerne give den kompetente institution i den anden kontraherende

stat underretning om meddelelse af sådant samtykke. Artikel 3

1. I de i konventionens artikel 8, stk. 3, omhandlede

tilfælde skal arbejdstageren give den i nærværende artikels stk. 2 angivne

myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger,

underretning om, at han har valgt at være omfattet af lovgivningen i den

kontraherende stat, i hvilken han er statsborger, og herom skal den

pågældende samtidig underrette sin arbejdsgiver.

2. Underretning i henhold til stk. 1 gives

i) i Danmark til Sikringsstyrelsen, København, og

ii) i Pakistan til Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The

Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.

3. Den i stk. 2 angivne myndighed forsyner

arbejdstageren med en attest, der bekræfter, at den pågældende i kraft af sit

valg er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken han er

statsborger. Den omhandlede myndighed afgiver samtidig en genpart af attesten

til den i stk. 2 angivne myndighed i den anden kontraherende stat.

Artikel 4

ad konventionens artikel 10

Den kompetente institution i en kontraherende stat, efter hvis lovgivning

en dansk eller pakistansk statsborger modtager eller har erhvervet ret til en

ydelse, kan gennem kontaktorganerne begære tilvejebragt officielt bekræftede

oplysninger om, hvilke sociale ydelser modtageren (den berettigede) får

udbetalt efter den anden kontraherende stats lovgivning, og hvilke andre

indtægter den pågældende oppebærer på sidstnævnte stats område.

GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT II

Artikel 5

ad konventionens artikel 12

1. Ansøgeren skal for den kompetente institution

fremlægge attest for, hvilke forsikrings-, beskæftigelses- eller

bopælsperioder han har tilbagelagt efter lovgivningen i den anden

kontraherende stat. På ansøgerens begæring udstedes sådan attest

i) i Danmark af den kommune, i hvilken ansøgeren senest havde bopæl, og

ii) i Pakistan af Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The

Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.

2. Dersom ansøgeren ikke fremlægger den nævnte attest,

retter den kompetente institution i den pågældende kontraherende stat

henvendelse til den i stk. 1 angivne institution i den anden kontraherende

stat med anmodning om udstedelse og fremsendelse af attesten.

3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede attest udfærdiges på

en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale.

Artikel 6

ad konventionens artikel 14, stk. 1

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 19 i denne aftale finder

følgende regler anvendelse:

1. Udbetaling af kontantydelser i anledning af sygdom

eller moderskab efter pakistansk lovgivning til en dansk eller pakistansk

statsborger, der har ophold på dansk område, sker efter følgende regler:

a) I tilfælde hvor den berettigedes ophold på dansk område ikke

overstiger seks måneder sker udbetaling til den pågældende af kontantydelser

i anledning af sygdom eller kontantydelser i anledning af sygdom eller

moderskab efter hans hjemkomst til pakistansk område, på de i pakistansk

lovgivning fastsatte vilkår.

b) I alle andre tilfælde vil kontantydelser i anledning af sygdom eller

moderskab kunne overføres til den berettigede på hans opholdssted på dansk

område, såfremt den kompetente pakistanske institution har meddelt tilladelse

hertil inden den berettigedes afrejse fra pakistansk område på de i

pakistansk lovgivning fastsatte vilkår.

c) Kontantydelser hvortil der er erhvervet ret i medfør af litra a) og b)

udbetales på grundlag af lægelig attestation udfærdiget af et dansk sygehus,

en alment praktiserende læge eller en specialist på en blanket, jfr. artikel

20 i denne aftale. Den nævnte lægelige attestation fremsendes enten direkte

eller gennem kontaktorganerne, til den kompetente pakistanske institution.

2. Udbetaling af dagpenge i anledning af sygdom eller

moderskab efter dansk lovgivning til en dansk eller pakistansk statsborger,

der har ophold på pakistansk område, sker efter følgende regler:

a) I tilfælde hvor den berettigede har ophold på pakistansk område i

rekreationsøjemed i forbindelse med en sygeperiode, vil dagpenge kunne

udbetales og overføres til den berettigede på dennes opholdssted, såfremt den

kompetente danske institution har meddelt tilladelse hertil inden den

berettigedes afrejse fra dansk område på de i dansk lovgivning fastsatte

vilkår.

b) I tilfælde hvor den berettigede har ophold på pakistansk område i

andet øjemed end det foran i litra a) nævnte, sker dagpengeudbetaling til den

pågældende først efter hans tilbagekomst til dansk område i det omfang det af

lægelige grunde var nødvendigt at udsætte hjemrejsen, og på de i dansk

lovgivning fastsatte vilkår. Nødvendigheden af sådan udsættelse skal

godtgøres ved lægelig attestation, udfærdiget af et pakistansk sygehus, en

alment praktiserende læge eller en specialist på en blanket, jfr. artikel 20

i denne aftale. Den nævnte lægelige attestation fremsendes, enten direkte

eller gennem kontaktorganerne, til den kompetente danske institution.

Artikel 7

I tilfælde, hvor en statsborger i en kontraherende stat, der er omfattet

af den anden kontraherende stats lovgivning, afgår ved døden under ophold på

den førstnævnte stats område, indgives ansøgning om begravelseshjælp gennem

kontaktorganerne til den kompetente institution i den kontraherende stat, af

hvis lovgivning den afdøde var omfattet og i overensstemmelse med den

fremgangsmåde, der er foreskrevet i den lovgivning, som den nævnte

institution anvender. Ansøgningen skal være ledsaget af de i sidstnævnte

lovgivning foreskrevne bevisligheder.

GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT III

Artikel 8

Når en arbejdsulykke er indtruffet eller en erhvervssygdom første gang er

blevet lægeligt konstateret i en anden kontraherende stat end den, på hvis

område den kompetente institution er beliggende, skal anmeldelse af

arbejdsulykken eller erhvervssygdommen foretages i overensstemmelse med den

fremgangsmåde der er foreskrevet i den lovgivning, som den kompetente

institution anvender. Anmeldelsen skal indgives til den kompetente

institution, enten direkte eller gennem kontaktorganerne.

Artikel 9

Den kompetente institution kan gennem kontaktorganerne rette henvendelse

til den anden kontraherende stats myndigheder og institutioner med henblik på

tilvejebringelse af enhver oplysning, som institutionen anser for nødvendig

til bedømmelse af sagen.

Artikel 10

Såfremt den institution i en kontraherende stat, hvortil anmeldelse om en

erhvervssygdom i medfør af artikel 8 i denne aftale er indgivet, i de i

konventionens artikel 16, stk. 2, nævnte tilfælde, konstaterer, at skadelidte

senest har været beskæftiget med et arbejde, der må antages at kunne

forårsage sådan erhvervssygdom, på den anden kontraherende stats område,

sender institutionen, enten direkte eller gennem kontaktorganerne,

anmeldelsen med eventuelle bilag til den tilsvarende institution i den anden

kontraherende stat med underretning om den af institutionen trufne afgørelse.

Artikel 11

Den kompetente institution skal give ansøgeren skriftlig underretning om

den af institutionen trufne afgørelse vedrørende den pågældendes ansøgning om

ydelser hjemlet i tilfælde af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

Artikel 12

ad konventionens artikel 18, stk. 1

Bestemmelserne i artikel 6 i denne aftale finder tilsvarende anvendelse,

når det drejer sig om udbetaling af dagpenge i anledning af en arbejdsulykke

eller en erhvervssygdom.

GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT VI

Artikel 13

Når det af en ansøgning, indgivet til en kompetent institution i en af de

kontraherende stater om ydelser efter denne stats lovgivning, fremgår, at den

sikrede (ansøgeren eller dennes afdøde ægtefælle) også har været omfattet af

den anden kontraherende stats lovgivning, anses ansøgningen tillige som en

ansøgning om ydelser efter sidstnævnte stats lovgivning.

Artikel 14

1. Ansøgning om ydelser skal indgives til den

kompetente institution i den kontraherende stat, på hvis område ansøgeren har

bopæl, efter reglerne i den lovgivning som denne institution anvender.

Ansøgningen skal såvidt muligt være ledsaget af den fornødne dokumentation.

Datoen for ansøgningens indgivelse til den nævnte institution anses tillige

som datoen for ansøgningens indgivelse til den tilsvarende institution i den

anden kontraherende stat.

2. Såfremt den institution hvortil ansøgningen er

indgivet konstaterer, at ansøgeren, henholdsvis dennes afdøde ægtefælle, ikke

har været omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område

ansøgeren har bopæl, og dersom det af ansøgningen fremgår, at ansøgeren,

henholdsvis dennes afdøde ægtefælle, har været omfattet af den anden

kontraherende stats lovgivning, videresendes ansøgningen, enten direkte eller

gennem kontaktorganerne, til den kompetente institution i den anden

kontraherende stat til foranstaltning. I så fald skal bestemmelserne i

artikel 16 i denne aftale ikke bringes i anvendelse.

Artikel 15

1. Ansøgeren skal så vidt muligt give nærmere

oplysning om den eller de institutioner for social sikring i tilfælde af

invaliditet, alderdom og dødsfald (pensioner), som den sikrede (ansøgeren

eller dennes afdøde ægtefælle) har været tilsluttet i de kontraherende

stater, om den eller de arbejdsgivere, for hvem den sikrede (ansøgeren eller

dennes afdøde ægtefælle) har været beskæftiget samt - ved ansøgning om

ydelser efter dansk lovgivning - om den sikredes (ansøgerens eller dennes

afdøde ægtefælles) bopælsforhold på dansk område. Eventuelt foreliggende

dokumentation for den sikredes beskæftigelses- og forsikringsforhold samt

andre data af betydning for erhvervelse af ret vedlægges ansøgningen.

2. De i stk. 1 nævnte oplysninger samt sådanne øvrige

oplysninger, som er nødvendige for ansøgningens behandling af institutionen i

den anden kontraherende stat, skal af den institution, hvortil ansøgningen er

indgivet, overføres til en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale.

Artikel 16

1. Den kompetente institution i den kontraherende

stat, hvortil ansøgningen er indgivet (nedenfor betegnet som A), attesterer

på en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale, de forsikrings-,

beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter den for

institutionen gældende lovgivning og afgiver på samme blanket erklæring om,

hvorvidt der er erhvervet ret til ydelser efter nævnte lovgivning, når alene

de således attesterede perioder samt de betingelser for erhvervelse af ret,

der er hjemlet i den for den nævnte institution gældende lovgivning lægges

til grund. Institutionen sender derefter, enten direkte eller gennem

kontaktorganerne, den således udfyldte blanket sammen med den i artikel 15,

stk. 2, omhandlede blanket til den anden kontraherende stats kompetente

institution (nedenfor betegnet som B).

2. Efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte blanketter

attesterer den anden kontraherende stats kompetente institution (B) på en

blanket svarende til den i stk. 1, 1. punktum, omhandlede forsikrings-,

beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter den for

institutionen gældende lovgivning og afgiver på samme blanket erklæring om,

hvorvidt der er erhvervet ret til ydelser efter den nævnte lovgivning, når

såvel de således attesterede perioder, de betingelser for erhvervelse af ret

der er hjemlet i den for den nævnte institution gældende lovgivning samt, om

fornødent, konventionens bestemmelser lægges til grund. Institutionen sender

påfølgende, enten direkte eller gennem kontaktorganerne, den således udfyldte

blanket til den kompetente institution i den kontraherende stat, hvortil

ansøgningen er indgivet (A). Derefter skal den anden kontraherende stats

kompetente institution (B) gå frem efter følgende regler:

a) Såfremt institutionen på grundlag af de i medfør af stk. 1 modtagne

oplysninger kan konstatere, at der er erhvervet ret til ydelser efter begge

de kontraherende staters lovgivninger, skal institutionen fastsætte

størrelsen af den ydelse, der ved iagttagelse af konventionens bestemmelser

skal udredes efter den for institutionen gældende lovgivning. Meddelelse om

den af institutionen trufne afgørelse, indført på en blanket, jfr. artikel 20

i denne aftale, afgives, enten direkte eller gennem kontaktorganerne, til den

kompetente institution i den kontraherende stat, hvortil ansøgningen er

indgivet (A).

b) I andre tilfælde end det i litra a) omhandlede skal institutionen

udsætte sin afgørelse, indtil institutionen har modtaget meddelelse, som

nævnt i stk. 3, 2. punktum, og skal derefter gå frem efter reglerne i stk. 4.

3. Efter modtagelsen af den i stk. 2, 2. punktum,

nævnte blanket træffer den kompetente institution i den kontraherende stat,

hvortil ansøgningen er indgivet (A) afgørelse af, om der ved iagttagelse af

konventionens bestemmelser er erhvervet ret til ydelser efter den for

institutionen gældende lovgivning. Meddelelse om den af institutionen trufne

afgørelse, indført på en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale, afgives,

enten direkte eller gennem kontaktorganerne, til den anden kontraherende

stats kompetente institution (B).

4. I de i stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde skal

den anden kontraherende stats kompetente institution (B) efter modtagelsen af

den i stk. 3, 2. punktum, nævnte meddelelse fastsætte størrelsen af den

ydelse der, om fornødent ved iagttagelse af konventionens bestemmelser, skal

udredes efter den for institutionen gældende lovgivning. Meddelelse om den af

institutionen trufne afgørelse, indført på en blanket, jfr. artikel 20 i

denne aftale, afgives, enten direkte eller gennem kontaktorganerne, til den

kompetente institution i den kontraherende stat, hvortil ansøgningen er

indgivet (A).

5. Den kompetente institution i hver af de

kontraherende stater skal, enten direkte eller gennem kontaktorganerne, til

ansøgeren sende en meddelelse, hvori den pågældende underrettes om den af

institutionen trufne afgørelse, om den adgang til klage over afgørelsen der

er hjemlet i den for institutionen gældende lovgivning og om foreskrevne

klagefrister. Af enhver sådan meddelelse, som af en kontraherende stats

kompetente institution sendes til ansøgeren, skal en genpart, enten direkte

eller gennem kontaktorganerne, afgives til den anden kontraherende stats

kompetente institution.

Artikel 17

1. I tilfælde, hvor en pakistansk statsborger med

bopæl eller ophold på pakistansk område indgiver ansøgning om førtidig

folkepension eller invalidepension efter dansk lovgivning som omhandlet i

konventionens artikel 22, stk. 4, henholdsvis artikel 23, eller om

enkepension efter dansk lovgivning som omhandlet i konventionens artikel 24,

stk. 2, er ansøgeren efter bestemmelse af vedkommende danske institution

pligtig at tage ophold på dansk område i det omfang behandlingen af

pensionsansøgningen gør det fornødent.

2. Nødvendige rejse- og opholdsudgifter i forbindelse

med ansøgerens ophold på dansk område afholdes af vedkommende danske

institution.

3. Træffer vedkommende danske institution bestemmelse

som i stk. 1 nævnt, skal institutionen give ansøgeren skriftlig meddelelse

herom. Undlader ansøgeren at efterkomme indkaldelsen, kan institutionen

træffe afgørelse om den ansøgte pension på grundlag af de i sagen i øvrigt

foreliggende oplysninger eller lade sagen bortfalde.

GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT VII

Bestemmelser om lægeundersøgelser samt om lægelig og administrativ kontrol

med ansøgere om og modtagere af ydelser

Artikel 18

1. I tilfælde, hvor ansøgeren om en i konventionen

omhandlet ydelse har ophold eller bopæl i en anden kontraherende stat end

den, på hvis område den kompetente institution er beliggende, foretages de

lægeundersøgelser, der er nødvendige til bedømmelse af ansøgningen, på den

kompetente institutions gennem kontaktorganerne fremsatte begæring ved

foranstaltning af den tilsvarende institution i den kontraherende stat, på

hvis område ansøgeren har ophold eller bopæl og efter reglerne i den for

sidstnævnte institution gældende lovgivning. Den kompetente institution

bevarer dog retten til at lade ansøgeren undersøge af en af institutionen

selv udpeget læge.

2. Bestemmelsen i stk. 1 berører ikke reglerne i denne

aftales artikel 17.

3. Udgifterne ved de i stk. 1, 1. punktum, nævnte

lægeundersøgelser skal af den institution, der har anmodet om

undersøgelserne, refunderes den institution i den anden kontraherende stat,

ved hvis foranstaltning undersøgelserne er foretaget, på grundlag af de af

sidstnævnte institution benyttede takster.

4. Ved udøvelse af lægelig kontrol med personer, der

modtager ydelser efter en kontraherende stats lovgivning, men som har ophold

eller bopæl på den anden kontraherende stats område, finder bestemmelserne i

stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

5. I tilfælde hvor en person, der ansøger om eller

modtager en i en kontraherende stats lovgivning hjemlet ydelse, har ophold

eller bopæl på den anden kontraherende stats område udøves administrativ

kontrol med den pågældende på den kompetente institutions begæring, fremsat

enten direkte eller gennem kontaktorganerne, af den tilsvarende institution i

den kontraherende stat, på hvis område ansøgeren (modtageren) har ophold

eller bopæl efter reglerne i sidstnævnte stats lovgivning. Sådan kontrol

udøves vederlagsfrit.

Bestemmelser om fremgangsmåden ved udbetaling af kontantydelser til

modtagere, der har bopæl eller ophold i en anden kontraherende stat end den

på hvis område den institution, som det påhviler at foretage sådan

udbetaling, er beliggende

Artikel 19

Udbetaling af kontantydelser, herunder pensioner/ydelser, som i medfør af

en kontraherende stats lovgivning eller af denne konvention skal udredes til

berettigede, der har bopæl eller ophold på den anden kontraherende stats

område, sker, enten direkte eller på anden måde, til de nævnte berettigede i

den kontraherende stat, på hvis område de pågældende har bopæl eller ophold.

Udbetaling af kontantydelser, som i medfør af konventionens bestemmelser

tilkommer en person, der har bopæl eller ophold på den anden kontraherende

stats område, er dog betinget af, at den berettigede opfylder de

identifikationskrav, som er fastsat af den pågældende kontraherende stats

myndigheder (f.eks. fingeraftryk, nationalt identitetskort m.v.).

Afsluttende bestemmelser

Artikel 20

Blanketter til brug ved udfærdigelsen af de for anvendelsen af denne

aftale fornødne attestationer, bekræftede erklæringer og øvrige dokumenter,

udarbejdes i samarbejde mellem vedkommende danske og pakistanske

kontaktorganer, jfr. artikel 1. De nævnte blanketter udarbejdes på begge

kontraherende staters sprog.

Artikel 21

Ved korrespondance mellem de kontraherende staters myndigheder og

institutioner anvendes det engelske sprog.

Artikel 22

1. Denne administrative aftale træder i kraft samtidig

med konventionen. Den har gyldighed i samme tidsrum som konventionen.

2. Denne administrative aftale kan ændres ved

overenskomst mellem de kontraherende staters kompetente myndigheder.

Udfærdiget i København den 1. marts 1982 i 3 eksemplarer med dansk, urdu

og engelsk tekst, hvilke tekster skal have samme gyldighed.

For det danske socialministerium

Adam Trier

For det pakistanske ministerium for arbejdskraft og for oversøiske

pakistaneres anliggender

M. A. Kazmi

Bilag

Kompetente institutioner

(Konventionens artikel 1, litra (f), og Den administrative aftales artikel

1, stk. 2)

A. DANMARK

1. Sygdom og moderskab

a) Naturalydelser: Vedkommende amtskommune. Henvendelser sker til det

sociale udvalg i den kommune, hvori den pågældende har bopæl. I Københavns

kommune: Magistraten; i Frederiksberg kommune: Kommunalbestyrelsen.

b) Kontantydelser: Det sociale udvalg i bopælskommunen. I Københavns,

Odense, Aalborg og Århus kommuner: Magistraten. 2. Arbejdsulykker og

erhvervssygdomme

a) Naturalydelser og løbende renter: Sikringsstyrelsen, København.

b) Dagpenge: Det sociale udvalg i bopælskommunen. I Københavns, Odense,

Aalborg og Århus kommuner: Magistraten. 3.

3. Familieydelser (børnetilskud): Det sociale udvalg i

bopælskommunen. I Københavns, Odense, Aalborg og Århus kommuner: Magistraten.

4. Invalidepension, enkepension og folkepension

a) Ret til pension efter lovgivningen i begge de kontraherende stater:

Sikringsstyrelsen, København.

b) Ret til pension alene efter dansk lovgivning: Det sociale udvalg i

bopælskommunen. I Københavns, Odense, Aalborg og Århus kommuner: Magistraten.

5. Begravelseshjælp: Det sociale udvalg i

bopælskommunen. I Københavns, Odense, Aalborg og Århus kommuner: Magistraten.

6. Ydelser ved arbejdsløshed: Arbejdsdirektoratet,

København.

7. Pensioner i henhold til lovgivningen om

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP): Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Hillerød.

B. DEN ISLAMISKE REPUBLIK PAKISTAN

1. Læge- og hospitalsbehandling, ydelser ved sygdom,

ydelser ved moderskab, begravelseshjælp, ydelser i tilfælde af men,

erhvervsudygtighedspension, erhvervsudygtighedshjælp og efterladtepension:

a) For så vidt angår arbejdstagere med bopæl i Provinsen Sind:

Institutionen for Social Sikring af Ansatte i Sind (Sind Employees' Social

Security Institution), Karachi.

b) For så vidt angår arbejdstagere med bopæl i Provinsen Punjab:

Institutionen for Social Sikring af Ansatte i Punjab (Punjab Employees'

Social Security Institution), Lahore.

c) For så vidt angår arbejdstagere med bopæl i N.W.F.P. Provinsen:

Institutionen for Social Sikring af Ansatte i N.W.F.P. (N.W.F.P.

Employees' Social Security Institution), Peshawar.

2. Alderdomsunderstøttelse og

invaliditetsunderstøttelse:

I alle tilfælde:

Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The Employees' Old-Age

Benefits Institution), Karachi.

Konventionen og den administrative gennemførelsesaftale trådte i medfør af

artikel 37 hhv. artikel 22 i kraft den 1. maj 1983.

Udenrigsministeriet, den 19. august 1983

Uffe Ellemann-Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter