Bekendtgørelse af konvention af 1. marts 1982 med Pakistan om social sikring.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 1. marts 1982
med Pakistan om social sikring.
I henhold til kgl. resolution af 25. februar 1983 har Danmark ratificeret
en i København den 1. marts 1982 undertegnet konvention mellem Danmark og
Pakistan om social sikring.
Konventionen og en dertil knyttet administrativ aftale om konventionens
gennemførelse har følgende ordlyd:
KONVENTION MELLEM KONGERIGET DANMARK OG DEN ISLAMISKE REPUBLIK PAKISTAN OM
SOCIAL SIKRING
Kongeriget Danmarks regering og Den Islamiske Republik Pakistans regering,
der ønsker at regulere forbindelserne mellem de to stater på den sociale
sikrings område,
er blevet enige om følgende bestemmelser:
AFSNIT I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
1) I denne konvention betyder, medmindre andet fremgår af sammenhængen,
a) »kontraherende stat« Kongeriget Danmark eller Den Islamiske
Republik Pakistan, alt efter sammenhængen;
b) »område« i relation til Kongeriget Danmark dettes område med
undtagelse af Grønland og Færøerne, og i relation til Den Islamiske Republik
Pakistan dennes område;
c) »statsborger« i relation til Kongeriget Danmark en person
med dansk indfødsret og i relation til den Islamiske Republik Pakistan en
pakistansk statsborger;
d) »lovgivning« den i artikel 2 anførte lovgivning, som er
gældende inden for enhver del af den ene (eller den anden) kontraherende
stats område, alt efter sammenhængen;
e) »kompetent myndighed« i relation til Kongeriget Danmark
socialministeriet, arbejdsministeriet eller indenrigsministeriet, og i
Læs alt
relation til Den Islamiske Republik Pakistan forbundsministeriet for
oversøiske pakistaneres anliggender samt vedkommende provinsstyrelser;
f) »kompetent institution« den institution, som det påhviler at
udrede ydelser;
g) »bopæl« lovligt etableret sædvanligt opholdssted;
h) »ophold« midlertidigt ophold;
i) »arbejdstager«
i relation til Kongeriget Danmark
- for tiden før 1. september 1977 enhver person beskæftiget i en
arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og
erhvervssygdomme;
- for tiden efter 1. september 1977 enhver person beskæftiget i en
arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, og
i relation til Den Islamiske Republik Pakistan
enhver person, som i kraft af beskæftigelse i en arbejdsgivers tjeneste er
omfattet af lovgivning om social sikring;
j) »forsikringsperioder« bidragsperioder, der i den lovgivning,
efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som
forsikringsperioder, samt alle andre perioder, for så vidt der efter den
nævnte lovgivning tillægges dem gyldighed som forsikringsperioder;
k) »beskæftigelsesperioder« perioder, der i den lovgivning,
efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som
beskæftigelsesperioder, samt alle andre perioder for så vidt der efter den
nævnte lovgivning tillægges dem gyldighed som beskæftigelsesperioder;
l) »bopælsperioder« perioder, der i den lovgivning, efter
hvilken de er tilbagelagt eller anses som tilbagelagt, betegnes eller
anerkendes som bopælsperioder;
m) »ydelser«, »pensioner« og
»understøttelser« samtlige ydelser, pensioner og understøttelser,
herunder samtlige dele af disse, der afholdes af offentlige midler,
henholdsvis af Socialsikringskasser og af Kassen for Alderdomsydelser til
Ansatte, og forhøjelser i form af reguleringstillæg eller andre tillæg,
medmindre andet er bestemt i denne konvention, samt ydelser i form af
kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner samt, hvis sådant er
hjemlet, udbetalinger, der foretages som refusion af bidrag.
2) Andre ord og udtryk som benyttes i denne konvention har den betydning,
der tillægges dem i den pågældende lovgivning, og ental indbefatter flertal,
når sammenhængen tillader sådan forståelse.
Artikel 2
Denne konvention finder anvendelse
1) i relation til Kongeriget Danmark på lovgivningen om
a) offentlig sygesikring;
b) sygehusvæsenet;
c) svangerskabshygiejne og fødselshjælp;
d) dagpenge ved sygdom og fødsel;
e) forsikring mod følger af arbejdsulykker og erhvervssygdomme; f)
børnetilskud;
g) arbejdsløshedsforsikring;
h) folkepension;
i) invalidepension;
j) enkepension;
k) boligydelse til pensionister;
l) Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og
2) i relation til Den Islamiske Republik Pakistan til følgende
lovgivning: Forordning for Vestpakistan om Social Sikring, 1965, og Lov om
Alderdomssydelser til Ansatte, 1976, der fastsætter bestemmelser om
nedennævnte ydelser:
a) læge- og hospitalsbehandling;
b) ydelser ved sygdom;
c) ydelser ved moderskab;
d) begravelseshjælp;
e) ydelser i tilfælde af men;
f) erhvervsudygtighedspension;
g) erhvervsudygtighedshjælp;
h) efterladtepension;
i) alderdomsunderstøttelse;
j) invaliditetsunderstøttelse.
Artikel 3
1) Denne konvention finder anvendelse på statsborgere i en kontraherende
stat, som er eller har været omfattet af den anden kontraherende stats
lovgivning i henhold til de i artikel 5 fastsatte bestemmelser.
2) Bestemmelserne i denne konvention berører ikke rettigheder og pligter,
som for pakistanske statsborgeres vedkommende følger af Det europæiske
økonomiske Fællesskabs retsakter.
Artikel 4
1) Denne konvention finder anvendelse på alle love og administrative
bestemmelser, der ændrer, supplerer eller erstatter den i artikel 2 anførte
lovgivning.
2) Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder denne konvention kun anvendelse på
love eller administrative bestemmelser om en ny gren af den sociale sikring,
såfremt der opnås enighed herom mellem de kontraherende stater.
3) Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder denne konvention kun anvendelse på
en kontraherende stats love og administrative bestemmelser, der udvider
gyldighedsområdet for de gældende bestemmelser til at omfatte nye
persongrupper, såfremt den anden kontraherende stat ikke gør indsigelse
herimod inden 6 måneder fra den dato, på hvilken den sidstnævnte stat blev
gjort bekendt med de nævnte love eller administrative bestemmelser.
Artikel 5
1) Statsborgere i en af de kontraherende stater er, når de har bopæl på
den anden kontraherende stats område, omfattet af denne stats i artikel 2
omhandlede lovgivning på de i den nævnte lovgivning fastsatte vilkår.
2) Uanset bestemmelsen i stk. 1 er en statsborger i en kontraherende
stat, der på den anden kontraherende stats område er beskæftiget i en
arbejdsgivers tjeneste, omfattet af sidstnævnte stats lovgivning om ydelser,
der er knyttet til beskæftigelse.
Artikel 6
Medmindre andet er bestemt i denne konvention har personer, der i medfør
af bestemmelsen i artikel 5 er omfattet af en kontraherende stats lovgivning,
de samme rettigheder og pligter efter nævnte lovgivning som denne stats egne
statsborgere.
Artikel 7
Fra den almindelige regel i artikel 5 gælder følgende undtagelser: a)
En arbejdstager, der på en kontraherende stats område er beskæftiget af en
virksomhed, der har hjemsted eller hovedsæde på denne stats område, og som af
nævnte virksomhed udsendes til den anden kontraherende stats område for der
midlertidigt at udføre et arbejde for den nævnte virksomheds regning, er
fortsat omfattet af lovgivningen af den førstnævnte stat i de første 6
måneder, i hvilke han har ophold på den sidstnævnte stats område. Dersom
varigheden af det arbejde, der skal udføres på den anden kontraherende stats
område, på grund af uforudseelige omstændigheder kommer til at overstige 6
måneder, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte
stat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at den kompetente myndighed i
den kontraherende stat, til hvis område arbejdstageren er udsendt, har
meddelt samtykke hertil; begæring om sådant samtykke skal indgives inden
udløbet af den første 6 måneders periode.
b) En arbejdstager, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende
personale i en transportvirksomhed, der har hjemsted eller hovedsæde på en af
de kontraherende staters område, og som udfører sit arbejde på den anden
kontraherende stats område, er omfattet af lovgivningen i den førstnævnte
stat. Såfremt den pågældende arbejdstager er beskæftiget for en filial eller
fast repræsentation, som den nævnte transportvirksomhed har på den anden
kontraherende stats område, og den pågældende har bopæl på denne stats
område, er han dog omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis
område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende.
c) Besætningen på et skib og andre personer, der er beskæftiget om bord
på et skib, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, hvis flag
skibet fører. Såfremt der i forbindelse med lastning, losning og reparation
af eller vagt om bord på et skib, der fører en kontraherende stats flag,
under skibets ophold på den anden kontraherende stats område beskæftiges en
på sidstnævnte stats område bosat arbejdstager, er denne omfattet af
lovgivningen i sidstnævnte stat.
Artikel 8
1) Diplomatiske eller konsulære repræsentanter samt tjenestemænd og
dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved diplomatiske missioner
eller konsulater, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat de
repræsenterer.
2) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 finder bestemmelsen i artikel
5 anvendelse på personer beskæftiget ved diplomatiske missioner eller
konsulater samt på personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der
er knyttet til sådanne missioner eller konsulater.
3) De i stk. 2 nævnte personer, der er statsborgere i den kontraherende
stat, som den pågældende mission eller det pågældende konsulat repræsenterer,
kan dog vælge at være omfattet af lovgivningen i denne stat. Denne ret til at
vælge kan kun benyttes en gang. Den skal udøves inden for en frist af 6
måneder fra datoen for denne konventions ikrafttræden at regne eller fra
datoen for den pågældende persons overtagelse af hvervet. Valget har virkning
fra datoen for denne konventions ikrafttræden for så vidt angår personer, der
har overtaget deres hverv på det nævnte tidspunkt, og ellers fra datoen for
overtagelsen af hvervet.
Artikel 9
De kompetente myndigheder i de 2 kontraherende stater kan ved aftale gøre
yderligere undtagelser fra den almindelige regel i artikel 5. De kan
endvidere træffe aftale om, at de i artikel 7 omhandlede undtagelser i
særlige tilfælde ikke skal gælde.
Artikel 10
Indeholder en kontraherende stats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse
skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde, når modtageren samtidig får
udbetalt andre sociale ydelser eller oppebærer andre indtægter, finder disse
bestemmelser tillige anvendelse, selv om det drejer sig om ydelser, som den
pågældende har opnået i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning,
eller om indtægter han har oppebåret på den anden kontraherende stats område.
Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, såfremt den pågældende
oppebærer ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald (pensioner), der
fastsættes af institutionerne i begge de kontraherende stater i
overensstemmelse med reglerne i henholdsvis artikel 26 og 28.
AFSNIT II
Sygdom og moderskab
Artikel 11
En statsborger i en kontraherende stat, som har bopæl på den anden
kontraherende stats område, har ret til natural- og kontantydelser ved sygdom
og moderskab efter sidstnævnte stats lovgivning for sig selv og for sådanne
af sine familiemedlemmer, som har bopæl på den sidstnævnte stats område,
såfremt den pågældende opfylder de i nævnte lovgivning fastsatte betingelser.
Artikel 12
Den kompetente institution i en kontraherende stat, efter hvis lovgivning
erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser ved sygdom
eller moderskab er betinget af, at der er tilbagelagt nærmere angivne
forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, skal i fornødent omfang
medregne forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er
tilbagelagt efter lovgivningen i den anden kontraherende stat, som om det
drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den lovgivning, som denne
institution selv anvender.
Artikel 13
Den kompetente institution i en kontraherende stat, efter hvis lovgivning
kontantydelser ved sygdom eller moderskab beregnes på grundlag af den
sikredes årlige indtægt eller hans gennemsnitlige løn- eller anden
erhvervsindtægt, fastsætter nævnte indtægt alene på grundlag af den
konstaterede indtægt i de perioder, der er tilbagelagt efter den nævnte
lovgivning.
Artikel 14
1) Med forbehold af nærmere forskrifter fastsat i den administrative
aftale, der skal indgås i medfør af artikel 29, sker udbetaling af
kontantydelser ved sygdom eller moderskab, hvortil statsborgere i en
kontraherende stat har erhvervet ret efter en af de kontraherende staters
lovgivning, til de pågældende, når de har ophold på den anden kontraherende
stats område, på samme vilkår og i samme omfang som statsborgere i den
kontraherende stat, på hvis område den kompetente institution er beliggende,
opnår sådan udbetaling.
2) Bestemmelserne i stk. 1 foran finder tilsvarende anvendelse, når det
drejer sig om ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp) efter en kontraherende
stats lovgivning.
AFSNIT III
Arbejdsulykker og erhvervssygdomme
Artikel 15
1) Retten til ydelser i anledning af en arbejdsulykke bestemmes efter
lovgivningen i den kontraherende stat, hvis lovgivning den forsikrede var
omfattet af på det tidspunkt, da ulykkestilfældet indtraf, jfr. artiklerne 5,
7 og 8.
2) Såfremt en person er ramt af en arbejdsulykke, der omfattes af
lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, og den pågældende senere
rammes af en arbejdsulykke, som omfattes af lovgivningen i den anden
kontraherende stat, skal den kompetente institution i sidstnævnte stat ved
fastsættelse af den pågældendes invaliditetsgrad efter denne stats lovgivning
tage den tidligere tilskadekomst i betragtning, som om denne var omfattet af
lovgivningen i sidstnævnte stat. Den kompetente institution i sidstnævnte
stat er dog kun pligtig at udrede ydelser for den skade, der er en følge af
den nye arbejdsulykke, og efter de regler der er fastsat i den for den nævnte
institution gældende lovgivning.
Artikel 16
1) Ydelser i anledning af en erhvervssygdom tilkendes efter lovgivningen
i den kontraherende stat, af hvis lovgivning den forsikrede var omfattet på
det tidspunkt, da den pågældende var beskæftiget ved et arbejde, der må
antages at kunne forårsage denne sygdom, selv om sygdommen først er blevet
lægeligt konstateret på den anden kontraherende stats område.
2) Har den forsikrede på begge de kontraherende staters områder været
beskæftiget ved et arbejde, der må antages at kunne forårsage den pågældende
sygdom, skal alene lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område den
pågældende senest var beskæftiget ved et sådant arbejde forinden sygdommen
blev lægeligt konstateret, finde anvendelse. Denne bestemmelse gælder dog
ikke i tilfælde hvor den omhandlede sygdom klart må henføres til en
beskæftigelse ved et arbejde af den nævnte art, som den pågældende har haft
på den anden kontraherende stats område; i sådanne tilfælde skal alene
lovgivningen i sidstnævnte stat finde anvendelse.
Artikel 17
Bestemmelsen i artikel 13 finder tilsvarende anvendelse, når det drejer
sig om beregning af kontantydelser i anledning af arbejdsulykker og
erhvervssygdomme efter dansk lovgivning.
Artikel 18
1) Bestemmelsen i artikel 14, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, når
det drejer sig om udbetaling af dagpenge i anledning af arbejdsulykker og
erhvervssygdomme.
2) Med forbehold af nærmere forskrifter fastsat i den administrative
aftale, der skal indgås i medfør af artikel 29, kan pensioner (løbende årlige
ydelser) i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme tilkendt en
statsborger i en kontraherende stat eller den pågældendes efterladte i
henhold til en kontraherende stats lovgivning, ikke nedsættes, stilles i
bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på
den anden kontraherende stats område.
AFSNIT IV
Familieydelser
Artikel 19
Et barn, der har bopæl på dansk område, og hvis fader eller moder er
pakistansk statsborger og har bopæl på dansk område, har ret til børnetilskud
efter dansk lovgivning på samme vilkår som danske statsborgere, jfr. dog
artikel 20.
Artikel 20
Børn af enker og enkemænd, der er pakistanske statsborgere, samt
forældreløse børn af pakistanske statsborgere, har, når børnene har bopæl på
dansk område, ret til særligt børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme
regler som gælder for sådanne børn af danske statsborgere på betingelse af,
at barnet eller en af dets forældre har haft bopæl på dansk område i mindst 6
måneder, og at den afdøde fader og/eller moder på tidspunktet for dødsfaldet
havde bopæl på dansk område.
AFSNIT V
Arbejdsløshedsforsikring
Artikel 21
Pakistanske statsborgere er, når de har bopæl på dansk område, ligestillet
med danske statsborgere for så vidt angår retten til at blive forsikret mod
arbejdsløshed.
AFSNIT VI
Ydelser ved alderdom, invaliditet og til
efterladte (pensioner)
Kapitel 1
Ydelser efter dansk lovgivning
Artikel 22
1) Pakistanske statsborgere, der har været beskæftiget som arbejdstagere
på dansk område i mindst 12 måneder, har ret til pension efter lovgivningen
om folkepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse af,
at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension
efter nævnte lovgivning indtræder, og inden opnåelsen af den normale
tilgangsalder for folkepension, har haft fast bopæl på dansk område i
sammenlagt mindst 5 år.
2) Andre pakistanske statsborgere har ret til pension efter lovgivningen
om folkepension efter samme regler som danske statborgere på betingelse af,
at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene pension
efter nævnte lovgivning indtræder og inden opnåelsen af den normale
tilgangsalder for folkepension, har haft fast bopæl på dansk område i
sammenlagt mindst 5 år.
3) Medmindre andet er bestemt i denne konvention og med forbehold af
nærmere forskrifter fastsat i den administrative aftale, der skal indgås i
medfør af artikel 29, kan en pension, hvortil en statsborger i en
kontraherende stat har erhvervet ret efter dansk lovgivning eller i henhold
til stk. 1 i denne artikel, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages
eller beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på pakistansk
område.
4) For pakistanske statsborgeres ret til førtidig folkepension efter § 2,
stk. 1, nr. 3, i lov om folkepension, samt betingelserne for udbetaling af
sådan pension i tilfælde, hvor modtageren har bopæl på pakistansk område,
finder bestemmelserne i artikel 23 tilsvarende anvendelse.
5) Uanset bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 kan bestemmelserne i artikel
24, stk. 1, litra a), i denne konvention finde tilsvarende anvendelse ved
fastsættelsen af retten til folkepension for pakistanske statsborgere, der er
enker efter pakistanske arbejdstagere, og som enten
a) på det tidspunkt de blev enker havde opnået den alder, der giver dem
adgang til at få tillagt folkepension, eller,
b) dersom de var blevet enker før opnåelsen af den nævnte alder, opfyldte
aldersbetingelserne for ret til enkepension.
6) Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 har pakistanske statsborgere, som
modtager pension efter lovgivningen om invalidepension eller enkepension, ret
til i stedet at overgå til pension efter lovgivningen om folkepension, når de
pågældende opnår den alder, der giver dem adgang til at få tillagt sådan
pension. Sådan folkepension udbetales kun til en sikret, der har bopæl på
pakistansk område, i tilfælde hvor den invalide- eller enkepension, som den
pågældende modtog før han overgik til folkepension, efter bestemmelserne i
denne konvention kunne være blevet udbetalt til ham såfremt han havde haft
bopæl på pakistansk område.
Artikel 23
1) Pakistanske statsborgere, der har været beskæftiget som arbejdstagere
på dansk område i mindst 12 måneder, har ret til pension efter lovgivningen
om invalidepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse
af, at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene
pension efter nævnte lovgivning indtræder, har haft fast bopæl på dansk
område i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for
tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om pension, og at de i løbet af
deres seneste sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12
måneder har været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv.
2) Andre pakistanske statsborgere har ret til pension efter lovgivningen
om invalidepension efter samme regler som danske statsborgere på betingelse
af, at de efter opnåelsen af den alder, ved hvilken retten til at optjene
pension efter nævnte lovgivning indtræder, har haft fast bopæl på dansk
område i sammenlagt mindst 5 år, heraf i en uafbrudt periode på mindst 12
måneder umiddelbart forud for tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om
pension, og at de i løbet af deres seneste sammenhængende bopælsperiode på
dansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at
udøve normalt erhverv.
3) Retten til pension efter stk. 1 eller 2 er yderligere betinget af, at
arbejdsudygtigheden med påfølgende invaliditet indtrådte, medens den
pågældende pakistanske statsborger havde bopæl på dansk område.
4) Medmindre andet er bestemt i denne konvention og med forbehold af
nærmere forskrifter fastsat i den administrative aftale, der skal indgås i
medfør af artikel 29, kan en pension, hvortil en statsborger i en
kontraherende stat har erhvervet ret efter dansk lovgivning eller i henhold
til stk. 1, jfr. stk. 3, i denne artikel ikke nedsættes, ændres, stilles i
bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på
pakistansk område.
5) Når en pakistansk statsborger har erhvervet ret til pension i medfør
af stk. 1 eller 2, jfr. stk. 3, kan overflytning af den pågældende til højere
pension som følge af forværring af hans invaliditet ikke finde sted, såfremt
pensionisten har bopæl uden for dansk område.
Artikel 24
1) En kvinde, der er pakistansk statsborger, har ret til pension efter
lovgivningen om enkepension efter samme regler som danske statsborgere på
betingelse af,
a) at den afdøde ægtefælle havde været beskæftiget som arbejdstager på
dansk område i mindst 12 måneder, at han efter opnåelsen af den alder, ved
hvilken retten til at optjene pension efter nævnte lovgivning indtræder,
havde haft fast bopæl på dansk område i en uafbrudt periode på mindst 12
måneder umiddelbart forud for dødsfaldet, at han i løbet af sin seneste
sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12 måneder havde været
fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv, at dødsfaldet
indtrådte, medens han havde bopæl på dansk område, samt at enken på
tidspunktet for ægtefællens død eller på et tidligere tidspunkt havde bopæl
på dansk område;
b) at den pågældende kvinde selv efter opnåelsen af den alder, ved
hvilken retten til at optjene pension efter den nævnte lovgivning indtræder,
har haft fast bopæl på dansk område i mindst 5 år, heraf i en uafbrudt
periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen
om pension, og at hun i løbet af sin seneste sammenhængende bopælsperiode på
dansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at
udøve normalt erhverv.
2) Enkepension i henhold til § 1, stk. 2, i lov om pension til enker
m.fl. kan kun ydes efter bestemmelsen i foranstående stk. 1, litra b), og på
betingelse af, at de omstændigheder, der begrunder ret til pension, er
indtrådt, medens den pågældende kvinde havde bopæl på dansk område.
3) Medmindre andet er bestemt i denne konvention og med forbehold af
nærmere forskrifter fastsat i den administrative aftale, der skal indgås i
medfør af artikel 29, kan en pension, hvortil en statsborger i en
kontraherende stat har erhvervet ret efter dansk lovgivning eller i henhold
til stk. 1, litra a), i denne artikel, ikke nedsættes, ændres, stilles i
bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på
pakistansk område.
Artikel 25
Følgende tillæg og ydelser efter dansk lovgivning om folke-, invalide- og
enkepension samt om boligydelse til pensionister udbetales ikke til personer,
der har bopæl uden for dansk område:
a) pensionstillæg;
b) hustrutillæg;
c) ægteskabstillæg;
d) personlige tillæg;
e) bistandstillæg;
f) plejetillæg;
g) invaliditetsydelse;
h) boligydelse til pensionister.
Artikel 26
1) Når en statsborger i en kontraherende stat, der har erhvervet ret til
alders-, invalide- eller enkepension efter dansk lovgivning, i givet fald i
medfør af bestemmelserne i denne konvention, tillige har erhvervet ret til
alders-, invalide- eller efterladtepension/understøttelse efter pakistansk
lovgivning, i givet fald i medfør af bestemmelserne i denne konvention,
finder følgende regler anvendelse ved beregningen af den pension der skal
ydes efter dansk lovgivning:
Den kompetente danske institution fastsætter på grundlag af det beløb der
efter dansk lovgivning udgør fuld pension - modsvarende 40 års bopælstid -
pensionens størrelse efter forholdet mellem det antal bopælsår, som forud for
sikringsbegivenhedens indtræden er tilbagelagt på dansk område inden for de i
dansk lovgivning foreskrevne aldersgrænser, og tallet 40. Ved den nævnte
beregning lægges, hvor sådant er hjemlet i dansk lovgivning, tiden fra
tillæggelsen af pensionen og indtil den normale pensionsalders indtræden
(godskrivningstiden) til det antal bopælsår den pågældende har tilbagelagt.
2) Når pensionisten har bopæl på dansk område kan anvendelsen af stk. 1
foran ikke føre til, at de pensioner, der skal ydes af begge de kontraherende
stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb end den pension,
hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning, i givet fald i
medfør af bestemmelserne i denne konvention. Om fornødent skal den kompetente
danske institution, sålænge pensionisten har bopæl på dansk område, yde den
pågældende et tillæg svarende til forskellen.
Kapitel 2
Ydelser efter pakistansk lovgivning
Artikel 27
1) Danske statsborgere, der har bopæl på pakistansk område, er
ligestillet med pakistanske statsborgere for så vidt angår retten til at
blive forsikret efter pakistansk lovgivning om alderdomsunderstøttelse efter
samme regler og forskrifter, som gælder for pakistanske statsborgere.
2) Danske statsborgere, der er beskæftiget som forsikrede på pakistansk
område, har ret til invaliditetsunderstøttelse efter pakistansk lovgivning
efter samme regler og forskrifter, som gælder for pakistanske statsborgere på
betingelse af, at de har haft fast bopæl på pakistansk område i en uafbrudt
periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen
om sådan understøttelse, og at de i løbet af deres senest sammenhængende
bopælsperiode på pakistansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og
psykisk i stand til at udøve normalt erhverv.
3) Enhver bopælsperiode tilbagelagt efter dansk lovgivning skal medregnes
ved afgørelsen af, om der er erhvervet ret til ydelser i henhold til denne
konvention, for så vidt sådanne perioder sammenlagt ikke overstiger den for
erhvervelse af ret til ydelser fastsatte mindstetid; dog kan der ved
fastsættelsen af ret til ydelser efter dette stykke ikke medregnes nogen
periode, der er tilbagelagt efter tidspunktet for sikringsbegivenhedens
indtræden.
4) Med forbehold af nærmere forskrifter fastsat i den administrative
aftale, der skal indgås i medfør af artikel 29, kan ydelser, hvortil en
statsborger i en kontraherende stat har erhvervet ret i henhold til stk. 1
eller stk. 2, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller
beslaglægges som følge af, at modtageren har bopæl på dansk område.
Artikel 28
1) Når der er erhvervet ret til alders-, invalide- eller
enkepension/understøttelse efter begge de kontraherende staters lovgivninger
eller i givet fald efter bestemmelserne i denne konvention, finder følgende
regler anvendelse ved beregningen af ydelser efter pakistansk lovgivning:
a) Den kompetente pakistanske institution beregner det teoretiske
ydelsesbeløb, som den pågældende person kunne have gjort krav på, såfremt
samtlige perioder, tilbagelagt efter begge de kontraherende staters
lovgivninger, havde været tilbagelagt af ham på pakistansk område og efter
pakistansk lovgivning på det tidspunkt, hvor tilkendelse af ydelsen skal ske.
b) Institutionen fastsætter derefter det faktiske ydelsesbeløb, som skal
udredes af institutionen, på grundlag af det i litra a) foran omhandlede
teoretiske beløb efter forholdet mellem længden af de efter pakistansk
lovgivning forud for sikringsbegivenhedens indtræden tilbagelagte perioder og
den samlede længde af de perioder, der forud for sikringsbegivenhedens
indtræden er tilbagelagt efter begge de kontraherende staters lovgivninger.
c) I tilfælde hvor den samlede længde af de perioder, der forud for
sikringsbegivenhedens indtræden er tilbagelagt efter begge de kontraherende
staters lovgivninger, er større end den periode af forsikret beskæftigelse,
der efter pakistansk lovgivning kræves tilbagelagt for at højeste ydelse kan
opnås, skal den nævnte periode af forsikret beskæftigelse, der kræves
tilbagelagt, for at højeste ydelse kan opnås, lægges til grund i stedet for
den samlede længde af de i litra b) foran omhandlede perioder.
d) Det således fremkomne ydelsesbeløb skal af den kompetente pakistanske
institution udbetales den pågældende.
e) Såfremt de beløb, der skal udredes af begge de kontraherende stater,
sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb end det, der skulle have
været tillagt den pågældende alene i henhold til pakistansk lovgivning, skal
den kompetente pakistanske institution, så længe den pågældende har bopæl på
pakistansk område, yde ham et tillæg svarende til forskellen.
2) Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse, når de ydelser,
hvortil der er erhvervet ret, ikke er af samme art.
AFSNIT VII
Forskellige bestemmelser
Artikel 29
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater eller myndigheder
udpeget af disse skal:
a) indgå den fornødne administrative aftale med henblik på anvendelsen af
denne konvention;
b) meddele hinanden alle oplysninger om foranstaltninger, de har truffet
med henblik på anvendelsen af denne konvention;
c) meddele hinanden alle oplysninger om ændringer i deres lovgivning, der
kan berøre anvendelsen af denne konvention;
d) i den forannævnte administrative aftale udpege kontaktorganer med
henblik på at lette gennemførelsen af denne konvention.
Artikel 30
Med henblik på anvendelsen af denne konvention
a) skal de kompetente myndigheder og institutioner i de kontraherende
stater yde hinanden bistand, som om det drejede sig om anvendelsen af deres
egen lovgivning. Sådan gensidig administrativ bistand ydes som regel
vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner. De kompetente
myndigheder i de kontraherende stater kan dog aftale, at visse udgifter skal
være genstand for refusion;
b) kan de kontraherende staters myndigheder og institutioner forhandle
direkte med hinanden samt med de pågældende personer eller deres
befuldmægtigede. Ved sådan forhandling anvendes det engelske sprog.
Artikel 31
1) Enhver i en kontraherende stats lovgivning hjemlet fritagelse for
eller nedsættelse af afgifter, stempel-, rets- eller registreringsgebyrer for
akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold til en
kontraherende stats lovgivning, skal udstrækkes til også at omfatte
tilsvarende akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold til den
anden kontraherende stats lovgivning eller i henhold til denne konvention.
2) Attester, dokumenter og akter af enhver art, der kan kræves fremlagt i
forbindelse med anvendelsen af denne konvention, er fritaget for bekræftelse
eller legalisering.
Artikel 32
Begæringer om ydelser ved alderdom, invaliditet eller til efterladte
(pensioner), om renter i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt
om ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp) indgives i overensstemmelse med
bestemmelserne i den administrative aftale, der skal indgås i medfør af
artikel 29.
Artikel 33
I den administrative aftale, der skal indgås i medfør af artikel 29,
fastsættes regler om
1) foretagelse af de i en kontraherende stats lovgivning foreskrevne
lægeundersøgelser og administrative kontrolforanstaltninger i tilfælde, hvor
i) en person, der ansøger om en ydelse efter den pågældende stats
lovgivning,
eller
ii) en person, der modtager en ydelse efter den pågældende stats
lovgivning,
har bopæl eller ophold på den anden kontraherende stats område;
2) udbetaling af ydelser til personer, der har bopæl eller ophold i en
anden kontraherende stat end den, på hvis område den forpligtede institution
er beliggende.
Artikel 34
De særlige bestemmelser i dansk lovgivning om udenlandske arbejdstageres
medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) finder anvendelse på
pakistanske arbejdstagere, beskæftiget på dansk område.
Artikel 35
Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af denne
konvention, skal bilægges ved fælles overenskomst mellem de kompetente
myndigheder i de to kontraherende stater.
AFSNIT VIII
Afsluttende bestemmelser og
overgangsbestemmelser
Artikel 36
1) Bestemmelserne i artiklerne 22-24 giver ikke pakistanske statsborgere
ret til pension efter overgangsreglerne i danske love af 7. juni 1972 om ret
til pension for danske statsborgere, som har haft fast bopæl i Kongeriget
Danmark i nærmere fastsatte tidsrum forud for ansøgning om pension.
2) Denne konvention begrunder ikke ret til ydelser for noget tidsrum der
ligger forud for dens ikrafttræden.
3) Enhver forsikringsperiode og dermed ligestillet periode og enhver
beskæftigelses- eller bopælsperiode, der er tilbagelagt efter en
kontraherende stats lovgivning forud for denne konventions ikrafttræden, skal
tages i betragtning ved afgørelsen af ret til ydelser efter denne konvention.
Dog skal bopælsperioder tilbagelagt efter dansk lovgivning forud for den 1.
april 1957 ikke tages i betragtning ved beregning af størrelsen af
folkepension, invalidepension eller enkepension efter dansk lovgivning, der
udbetales pakistanske statsborgere med bopæl på pakistansk område.
4) Rettigheder kan erhverves i medfør af denne konvention, selv om de
vedrører en sikringsbegivenhed, der er indtruffet forud for datoen for
konventionens ikrafttræden, jfr. dog bestemmelsen i stk. 2.
5) Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller
bopæl på den anden kontraherende stats område ikke har været fastsat, eller
hvis udbetaling har været stillet i bero, skal på den pågældendes begæring
fastsættes eller udbetales på ny fra datoen for denne konventions
ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder har givet anledning
til udbetaling af en kapitalydelse. I tilfælde, hvor en kontraherende stats
lovgivning ikke kræver, at der skal fremsættes begæring om udbetaling af en
ydelse, skal ydelsen udredes, uden at den pågældende fremsætter begæring
herom.
6) Såfremt den i stk. 5 omhandlede begæring fremsættes inden udløbet af
to år fra datoen for denne konventions ikrafttræden, erhverves rettigheder i
medfør af denne konvention med virkning fra nævnte dato. Fremsættes den i
stk. 5 omhandlede begæring efter udløbet af to år fra datoen for denne
konventions ikrafttræden, erhverves de rettigheder, som ikke er bortfaldet
eller forældet fra tidspunktet for begæringens fremsættelse.
Artikel 37
Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal
udveksles i København. Konventionen træder i kraft på den første dag i den
anden måned, der følger efter den måned, i hvilken
ratifikationsinstrumenterne er blevet udvekslet.
Artikel 38
1) Denne konvention skal forblive i kraft i et tidsrum af 12 måneder,
regnet fra datoen for dens ikrafttræden, og fornys derefter automatisk fra år
til år, medmindre den skriftligt opsiges af regeringen i en af de
kontraherende stater, hvilket skal ske mindst 3 måneder før udløbet af en 1
års periode. Sker sådan opsigelse, ophører konvention at være i kraft med
udløbet af den 1 års-periode, i hvilken opsigelse sker.
2) Opsigelse af konventionen berører ikke rettigheder, der tidligere er
erhvervet i medfør af dens bestemmelser. Spørgsmål vedrørende adgangen til at
opnå fremtidige ydelser på grundlag af rettigheder, der er under erhvervelse
på det tidspunkt da konventionen efter opsigelse træder ud af kraft, skal
afgøres ved særlig aftale.
Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, der dertil er behørigt
bemyndiget af deres regeringer, underskrevet denne konvention.
Udfærdiget i København den 1. marts 1982 i 3 eksemplarer med dansk, urdu
og engelsk tekst, hvilke tekster skal have samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks
regering:
Bent Hansen
For Den Islamiske Republik
Pakistans regering:
Ghulam Dastgir Khan
PROTOKOL
(integrerende del af konventionen)
I forbindelse med den i dag undertegnede konvention mellem Kongeriget
Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan om social sikring er de
kontraherende stater enedes om følgende:
1. Pension hvortil der er erhvervet ret i medfør af
dansk lovgivning om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) indgår ikke i den i
konventionens artikel 26 omhandlede samordning af pensioner.
2. Betingelserne for ret til dagpenge efter dansk
lovgivning ved indtægtsbortfald i anledning af fødsel anses ikke for opfyldt,
såfremt den pågældende person alene er tilmeldt den offentlige
arbejdsformidling som arbejdssøgende.
3. a) Førtidig folkepension efter dansk lovgivning,
der ydes ved dispensation fra aldersbetingelserne på grund af arbejdsløshed
eller lignende manglende mulighed for at opnå bekræftelse, udbetales ikke til
en statsborger i en kontraherende stat, der har bopæl udenfor dansk område.
b) Det under punkt a) foran anførte finder tilsvarende anvendelse på
efterløn ydet i medfør af dansk lovgivning til arbejdsløshedsforsikrede, der
har opnået en vis alder, til afløsning af ydelser ved arbejdsløshed.
4. Følgende regler skal finde anvendelse i tilfælde
af, at der i fremtiden måtte blive gennemført pakistansk lovgivning, der
hjemler udbetaling af familieydelser og/eller ydelser ved arbejdsløshed:
i) Danske statsborgere, som i medfør af bestemmelserne i konventionens
artikler 5, 7 og 8 er omfattet af pakistansk lovgivning, skal nyde
ligebehandling efter sådan fremtidig pakistansk lovgivning i overensstemmelse
med bestemmelserne i konventionens artikel 6.
ii) Hvad angår udbetaling af familieydelser skal sådanne ydelser for det
samme barn alene kunne kræves udbetalt efter lovgivningen i den kontraherende
stat, på hvis område barnet har bopæl.
Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, der dertil er behørigt
bemyndiget af deres regeringer, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i København den 1. marts 1982 i 3 eksemplarer med dansk, urdu
og engelsk tekst, hvilke tekster skal have samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks
regering:
Bent Hansen
For Den Islamiske Republik
Pakistans regering:
Ghulam Dastgir Khan
ADMINISTRATIV AFTALE
OM GENNEMFØRELSEN AF KONVENTIONEN AF 1. MARTS 1982 MELLEM KONGERIGET
DANMARK OG DEN ISLAMISKE REPUBLIK PAKISTAN OM SOCIAL SIKRING
I henhold til artikel 29, litra a), i konventionen af 1. marts 1982 mellem
Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan om social sikring - i
det følgende betegnet som »konventionen« - har de kontraherende
staters kompetente myndigheder, nemlig
for Kongeriget Danmark socialministeriet, repræsenteret ved afdelingschef
A. Trier, og
for Den Islamiske Republik Pakistan ministeriet for arbejdskraft og for
oversøiske pakistaneres anliggender repræsenteret ved departementschef M. A.
Kazmi
til gennemførelse af konventionen aftalt følgende bestemmelser:
Artikel 1
1. Kontaktorganer i overensstemmelse med konventionens
artikel 29, litra d), er
A. i Kongeriget Danmark:
a. For pensioner i henhold til lovgivningen om arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP): Arbejdsmarkedets Tillægspension, Hillerød.
b. For ydelser i anledning af arbejdsløshed: Arbejdsdirektoratet,
København.
c. I alle andre tilfælde: Sikringsstyrelsen, København.
B. i Den Islamiske Republik Pakistan: Institutionen for Alderdomsydelser
til Ansatte (The Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.
2. Bilaget til denne aftale angiver de kompetente
institutioner i begge de kontraherende stater, jfr. konventionens artikel 1,
litra f).
GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT I
Artikel 2
1. a) I de i konventionens artikel 7, litra a), 1.
punktum, omhandlede tilfælde skal der på begæring af arbejdstageren eller
dennes arbejdsgiver til arbejdstageren udstedes en udstationeringsattest,
hvori det bekræftes, at arbejdstageren i en nærmere angiven periode på højst
seks måneder fortsat er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat,
fra hvis område arbejdstageren er udsendt. Sådan udstationeringsattest
udfærdiges på en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale.
b) Udstationeringsattesten udstedes
i) i Danmark af Sikringsstyrelsen, København, og
ii) i Pakistan af Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The
Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.
2. Den i stk. 1, litra b), angivne myndighed skal
gennem kontaktorganerne give den kompetente institution i den anden
kontraherende stat underretning om udstedelse af sådan attest.
3. Det i konventionens artikel 7, litra a), 2.
punktum, omhandlede samtykke til, at den pågældende fortsat skal være
omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, fra hvis område
arbejdstageren er udsendt, indhentes af arbejdsgiveren. Sådant samtykke
meddeles
i) i Danmark af Sikringsstyrelsen, København, og
ii) i Pakistan af Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The
Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.
Samtykket indføres i den i medfør af stk. 1 udsendte
udstationeringsattest.
4. Den i stk. 3 angivne myndighed skal gennem
kontaktorganerne give den kompetente institution i den anden kontraherende
stat underretning om meddelelse af sådant samtykke. Artikel 3
1. I de i konventionens artikel 8, stk. 3, omhandlede
tilfælde skal arbejdstageren give den i nærværende artikels stk. 2 angivne
myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger,
underretning om, at han har valgt at være omfattet af lovgivningen i den
kontraherende stat, i hvilken han er statsborger, og herom skal den
pågældende samtidig underrette sin arbejdsgiver.
2. Underretning i henhold til stk. 1 gives
i) i Danmark til Sikringsstyrelsen, København, og
ii) i Pakistan til Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The
Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.
3. Den i stk. 2 angivne myndighed forsyner
arbejdstageren med en attest, der bekræfter, at den pågældende i kraft af sit
valg er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken han er
statsborger. Den omhandlede myndighed afgiver samtidig en genpart af attesten
til den i stk. 2 angivne myndighed i den anden kontraherende stat.
Artikel 4
ad konventionens artikel 10
Den kompetente institution i en kontraherende stat, efter hvis lovgivning
en dansk eller pakistansk statsborger modtager eller har erhvervet ret til en
ydelse, kan gennem kontaktorganerne begære tilvejebragt officielt bekræftede
oplysninger om, hvilke sociale ydelser modtageren (den berettigede) får
udbetalt efter den anden kontraherende stats lovgivning, og hvilke andre
indtægter den pågældende oppebærer på sidstnævnte stats område.
GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT II
Artikel 5
ad konventionens artikel 12
1. Ansøgeren skal for den kompetente institution
fremlægge attest for, hvilke forsikrings-, beskæftigelses- eller
bopælsperioder han har tilbagelagt efter lovgivningen i den anden
kontraherende stat. På ansøgerens begæring udstedes sådan attest
i) i Danmark af den kommune, i hvilken ansøgeren senest havde bopæl, og
ii) i Pakistan af Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The
Employees' Old-Age Benefits Institution), Karachi.
2. Dersom ansøgeren ikke fremlægger den nævnte attest,
retter den kompetente institution i den pågældende kontraherende stat
henvendelse til den i stk. 1 angivne institution i den anden kontraherende
stat med anmodning om udstedelse og fremsendelse af attesten.
3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede attest udfærdiges på
en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale.
Artikel 6
ad konventionens artikel 14, stk. 1
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 19 i denne aftale finder
følgende regler anvendelse:
1. Udbetaling af kontantydelser i anledning af sygdom
eller moderskab efter pakistansk lovgivning til en dansk eller pakistansk
statsborger, der har ophold på dansk område, sker efter følgende regler:
a) I tilfælde hvor den berettigedes ophold på dansk område ikke
overstiger seks måneder sker udbetaling til den pågældende af kontantydelser
i anledning af sygdom eller kontantydelser i anledning af sygdom eller
moderskab efter hans hjemkomst til pakistansk område, på de i pakistansk
lovgivning fastsatte vilkår.
b) I alle andre tilfælde vil kontantydelser i anledning af sygdom eller
moderskab kunne overføres til den berettigede på hans opholdssted på dansk
område, såfremt den kompetente pakistanske institution har meddelt tilladelse
hertil inden den berettigedes afrejse fra pakistansk område på de i
pakistansk lovgivning fastsatte vilkår.
c) Kontantydelser hvortil der er erhvervet ret i medfør af litra a) og b)
udbetales på grundlag af lægelig attestation udfærdiget af et dansk sygehus,
en alment praktiserende læge eller en specialist på en blanket, jfr. artikel
20 i denne aftale. Den nævnte lægelige attestation fremsendes enten direkte
eller gennem kontaktorganerne, til den kompetente pakistanske institution.
2. Udbetaling af dagpenge i anledning af sygdom eller
moderskab efter dansk lovgivning til en dansk eller pakistansk statsborger,
der har ophold på pakistansk område, sker efter følgende regler:
a) I tilfælde hvor den berettigede har ophold på pakistansk område i
rekreationsøjemed i forbindelse med en sygeperiode, vil dagpenge kunne
udbetales og overføres til den berettigede på dennes opholdssted, såfremt den
kompetente danske institution har meddelt tilladelse hertil inden den
berettigedes afrejse fra dansk område på de i dansk lovgivning fastsatte
vilkår.
b) I tilfælde hvor den berettigede har ophold på pakistansk område i
andet øjemed end det foran i litra a) nævnte, sker dagpengeudbetaling til den
pågældende først efter hans tilbagekomst til dansk område i det omfang det af
lægelige grunde var nødvendigt at udsætte hjemrejsen, og på de i dansk
lovgivning fastsatte vilkår. Nødvendigheden af sådan udsættelse skal
godtgøres ved lægelig attestation, udfærdiget af et pakistansk sygehus, en
alment praktiserende læge eller en specialist på en blanket, jfr. artikel 20
i denne aftale. Den nævnte lægelige attestation fremsendes, enten direkte
eller gennem kontaktorganerne, til den kompetente danske institution.
Artikel 7
I tilfælde, hvor en statsborger i en kontraherende stat, der er omfattet
af den anden kontraherende stats lovgivning, afgår ved døden under ophold på
den førstnævnte stats område, indgives ansøgning om begravelseshjælp gennem
kontaktorganerne til den kompetente institution i den kontraherende stat, af
hvis lovgivning den afdøde var omfattet og i overensstemmelse med den
fremgangsmåde, der er foreskrevet i den lovgivning, som den nævnte
institution anvender. Ansøgningen skal være ledsaget af de i sidstnævnte
lovgivning foreskrevne bevisligheder.
GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT III
Artikel 8
Når en arbejdsulykke er indtruffet eller en erhvervssygdom første gang er
blevet lægeligt konstateret i en anden kontraherende stat end den, på hvis
område den kompetente institution er beliggende, skal anmeldelse af
arbejdsulykken eller erhvervssygdommen foretages i overensstemmelse med den
fremgangsmåde der er foreskrevet i den lovgivning, som den kompetente
institution anvender. Anmeldelsen skal indgives til den kompetente
institution, enten direkte eller gennem kontaktorganerne.
Artikel 9
Den kompetente institution kan gennem kontaktorganerne rette henvendelse
til den anden kontraherende stats myndigheder og institutioner med henblik på
tilvejebringelse af enhver oplysning, som institutionen anser for nødvendig
til bedømmelse af sagen.
Artikel 10
Såfremt den institution i en kontraherende stat, hvortil anmeldelse om en
erhvervssygdom i medfør af artikel 8 i denne aftale er indgivet, i de i
konventionens artikel 16, stk. 2, nævnte tilfælde, konstaterer, at skadelidte
senest har været beskæftiget med et arbejde, der må antages at kunne
forårsage sådan erhvervssygdom, på den anden kontraherende stats område,
sender institutionen, enten direkte eller gennem kontaktorganerne,
anmeldelsen med eventuelle bilag til den tilsvarende institution i den anden
kontraherende stat med underretning om den af institutionen trufne afgørelse.
Artikel 11
Den kompetente institution skal give ansøgeren skriftlig underretning om
den af institutionen trufne afgørelse vedrørende den pågældendes ansøgning om
ydelser hjemlet i tilfælde af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
Artikel 12
ad konventionens artikel 18, stk. 1
Bestemmelserne i artikel 6 i denne aftale finder tilsvarende anvendelse,
når det drejer sig om udbetaling af dagpenge i anledning af en arbejdsulykke
eller en erhvervssygdom.
GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT VI
Artikel 13
Når det af en ansøgning, indgivet til en kompetent institution i en af de
kontraherende stater om ydelser efter denne stats lovgivning, fremgår, at den
sikrede (ansøgeren eller dennes afdøde ægtefælle) også har været omfattet af
den anden kontraherende stats lovgivning, anses ansøgningen tillige som en
ansøgning om ydelser efter sidstnævnte stats lovgivning.
Artikel 14
1. Ansøgning om ydelser skal indgives til den
kompetente institution i den kontraherende stat, på hvis område ansøgeren har
bopæl, efter reglerne i den lovgivning som denne institution anvender.
Ansøgningen skal såvidt muligt være ledsaget af den fornødne dokumentation.
Datoen for ansøgningens indgivelse til den nævnte institution anses tillige
som datoen for ansøgningens indgivelse til den tilsvarende institution i den
anden kontraherende stat.
2. Såfremt den institution hvortil ansøgningen er
indgivet konstaterer, at ansøgeren, henholdsvis dennes afdøde ægtefælle, ikke
har været omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område
ansøgeren har bopæl, og dersom det af ansøgningen fremgår, at ansøgeren,
henholdsvis dennes afdøde ægtefælle, har været omfattet af den anden
kontraherende stats lovgivning, videresendes ansøgningen, enten direkte eller
gennem kontaktorganerne, til den kompetente institution i den anden
kontraherende stat til foranstaltning. I så fald skal bestemmelserne i
artikel 16 i denne aftale ikke bringes i anvendelse.
Artikel 15
1. Ansøgeren skal så vidt muligt give nærmere
oplysning om den eller de institutioner for social sikring i tilfælde af
invaliditet, alderdom og dødsfald (pensioner), som den sikrede (ansøgeren
eller dennes afdøde ægtefælle) har været tilsluttet i de kontraherende
stater, om den eller de arbejdsgivere, for hvem den sikrede (ansøgeren eller
dennes afdøde ægtefælle) har været beskæftiget samt - ved ansøgning om
ydelser efter dansk lovgivning - om den sikredes (ansøgerens eller dennes
afdøde ægtefælles) bopælsforhold på dansk område. Eventuelt foreliggende
dokumentation for den sikredes beskæftigelses- og forsikringsforhold samt
andre data af betydning for erhvervelse af ret vedlægges ansøgningen.
2. De i stk. 1 nævnte oplysninger samt sådanne øvrige
oplysninger, som er nødvendige for ansøgningens behandling af institutionen i
den anden kontraherende stat, skal af den institution, hvortil ansøgningen er
indgivet, overføres til en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale.
Artikel 16
1. Den kompetente institution i den kontraherende
stat, hvortil ansøgningen er indgivet (nedenfor betegnet som A), attesterer
på en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale, de forsikrings-,
beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter den for
institutionen gældende lovgivning og afgiver på samme blanket erklæring om,
hvorvidt der er erhvervet ret til ydelser efter nævnte lovgivning, når alene
de således attesterede perioder samt de betingelser for erhvervelse af ret,
der er hjemlet i den for den nævnte institution gældende lovgivning lægges
til grund. Institutionen sender derefter, enten direkte eller gennem
kontaktorganerne, den således udfyldte blanket sammen med den i artikel 15,
stk. 2, omhandlede blanket til den anden kontraherende stats kompetente
institution (nedenfor betegnet som B).
2. Efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte blanketter
attesterer den anden kontraherende stats kompetente institution (B) på en
blanket svarende til den i stk. 1, 1. punktum, omhandlede forsikrings-,
beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter den for
institutionen gældende lovgivning og afgiver på samme blanket erklæring om,
hvorvidt der er erhvervet ret til ydelser efter den nævnte lovgivning, når
såvel de således attesterede perioder, de betingelser for erhvervelse af ret
der er hjemlet i den for den nævnte institution gældende lovgivning samt, om
fornødent, konventionens bestemmelser lægges til grund. Institutionen sender
påfølgende, enten direkte eller gennem kontaktorganerne, den således udfyldte
blanket til den kompetente institution i den kontraherende stat, hvortil
ansøgningen er indgivet (A). Derefter skal den anden kontraherende stats
kompetente institution (B) gå frem efter følgende regler:
a) Såfremt institutionen på grundlag af de i medfør af stk. 1 modtagne
oplysninger kan konstatere, at der er erhvervet ret til ydelser efter begge
de kontraherende staters lovgivninger, skal institutionen fastsætte
størrelsen af den ydelse, der ved iagttagelse af konventionens bestemmelser
skal udredes efter den for institutionen gældende lovgivning. Meddelelse om
den af institutionen trufne afgørelse, indført på en blanket, jfr. artikel 20
i denne aftale, afgives, enten direkte eller gennem kontaktorganerne, til den
kompetente institution i den kontraherende stat, hvortil ansøgningen er
indgivet (A).
b) I andre tilfælde end det i litra a) omhandlede skal institutionen
udsætte sin afgørelse, indtil institutionen har modtaget meddelelse, som
nævnt i stk. 3, 2. punktum, og skal derefter gå frem efter reglerne i stk. 4.
3. Efter modtagelsen af den i stk. 2, 2. punktum,
nævnte blanket træffer den kompetente institution i den kontraherende stat,
hvortil ansøgningen er indgivet (A) afgørelse af, om der ved iagttagelse af
konventionens bestemmelser er erhvervet ret til ydelser efter den for
institutionen gældende lovgivning. Meddelelse om den af institutionen trufne
afgørelse, indført på en blanket, jfr. artikel 20 i denne aftale, afgives,
enten direkte eller gennem kontaktorganerne, til den anden kontraherende
stats kompetente institution (B).
4. I de i stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde skal
den anden kontraherende stats kompetente institution (B) efter modtagelsen af
den i stk. 3, 2. punktum, nævnte meddelelse fastsætte størrelsen af den
ydelse der, om fornødent ved iagttagelse af konventionens bestemmelser, skal
udredes efter den for institutionen gældende lovgivning. Meddelelse om den af
institutionen trufne afgørelse, indført på en blanket, jfr. artikel 20 i
denne aftale, afgives, enten direkte eller gennem kontaktorganerne, til den
kompetente institution i den kontraherende stat, hvortil ansøgningen er
indgivet (A).
5. Den kompetente institution i hver af de
kontraherende stater skal, enten direkte eller gennem kontaktorganerne, til
ansøgeren sende en meddelelse, hvori den pågældende underrettes om den af
institutionen trufne afgørelse, om den adgang til klage over afgørelsen der
er hjemlet i den for institutionen gældende lovgivning og om foreskrevne
klagefrister. Af enhver sådan meddelelse, som af en kontraherende stats
kompetente institution sendes til ansøgeren, skal en genpart, enten direkte
eller gennem kontaktorganerne, afgives til den anden kontraherende stats
kompetente institution.
Artikel 17
1. I tilfælde, hvor en pakistansk statsborger med
bopæl eller ophold på pakistansk område indgiver ansøgning om førtidig
folkepension eller invalidepension efter dansk lovgivning som omhandlet i
konventionens artikel 22, stk. 4, henholdsvis artikel 23, eller om
enkepension efter dansk lovgivning som omhandlet i konventionens artikel 24,
stk. 2, er ansøgeren efter bestemmelse af vedkommende danske institution
pligtig at tage ophold på dansk område i det omfang behandlingen af
pensionsansøgningen gør det fornødent.
2. Nødvendige rejse- og opholdsudgifter i forbindelse
med ansøgerens ophold på dansk område afholdes af vedkommende danske
institution.
3. Træffer vedkommende danske institution bestemmelse
som i stk. 1 nævnt, skal institutionen give ansøgeren skriftlig meddelelse
herom. Undlader ansøgeren at efterkomme indkaldelsen, kan institutionen
træffe afgørelse om den ansøgte pension på grundlag af de i sagen i øvrigt
foreliggende oplysninger eller lade sagen bortfalde.
GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONENS AFSNIT VII
Bestemmelser om lægeundersøgelser samt om lægelig og administrativ kontrol
med ansøgere om og modtagere af ydelser
Artikel 18
1. I tilfælde, hvor ansøgeren om en i konventionen
omhandlet ydelse har ophold eller bopæl i en anden kontraherende stat end
den, på hvis område den kompetente institution er beliggende, foretages de
lægeundersøgelser, der er nødvendige til bedømmelse af ansøgningen, på den
kompetente institutions gennem kontaktorganerne fremsatte begæring ved
foranstaltning af den tilsvarende institution i den kontraherende stat, på
hvis område ansøgeren har ophold eller bopæl og efter reglerne i den for
sidstnævnte institution gældende lovgivning. Den kompetente institution
bevarer dog retten til at lade ansøgeren undersøge af en af institutionen
selv udpeget læge.
2. Bestemmelsen i stk. 1 berører ikke reglerne i denne
aftales artikel 17.
3. Udgifterne ved de i stk. 1, 1. punktum, nævnte
lægeundersøgelser skal af den institution, der har anmodet om
undersøgelserne, refunderes den institution i den anden kontraherende stat,
ved hvis foranstaltning undersøgelserne er foretaget, på grundlag af de af
sidstnævnte institution benyttede takster.
4. Ved udøvelse af lægelig kontrol med personer, der
modtager ydelser efter en kontraherende stats lovgivning, men som har ophold
eller bopæl på den anden kontraherende stats område, finder bestemmelserne i
stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.
5. I tilfælde hvor en person, der ansøger om eller
modtager en i en kontraherende stats lovgivning hjemlet ydelse, har ophold
eller bopæl på den anden kontraherende stats område udøves administrativ
kontrol med den pågældende på den kompetente institutions begæring, fremsat
enten direkte eller gennem kontaktorganerne, af den tilsvarende institution i
den kontraherende stat, på hvis område ansøgeren (modtageren) har ophold
eller bopæl efter reglerne i sidstnævnte stats lovgivning. Sådan kontrol
udøves vederlagsfrit.
Bestemmelser om fremgangsmåden ved udbetaling af kontantydelser til
modtagere, der har bopæl eller ophold i en anden kontraherende stat end den
på hvis område den institution, som det påhviler at foretage sådan
udbetaling, er beliggende
Artikel 19
Udbetaling af kontantydelser, herunder pensioner/ydelser, som i medfør af
en kontraherende stats lovgivning eller af denne konvention skal udredes til
berettigede, der har bopæl eller ophold på den anden kontraherende stats
område, sker, enten direkte eller på anden måde, til de nævnte berettigede i
den kontraherende stat, på hvis område de pågældende har bopæl eller ophold.
Udbetaling af kontantydelser, som i medfør af konventionens bestemmelser
tilkommer en person, der har bopæl eller ophold på den anden kontraherende
stats område, er dog betinget af, at den berettigede opfylder de
identifikationskrav, som er fastsat af den pågældende kontraherende stats
myndigheder (f.eks. fingeraftryk, nationalt identitetskort m.v.).
Afsluttende bestemmelser
Artikel 20
Blanketter til brug ved udfærdigelsen af de for anvendelsen af denne
aftale fornødne attestationer, bekræftede erklæringer og øvrige dokumenter,
udarbejdes i samarbejde mellem vedkommende danske og pakistanske
kontaktorganer, jfr. artikel 1. De nævnte blanketter udarbejdes på begge
kontraherende staters sprog.
Artikel 21
Ved korrespondance mellem de kontraherende staters myndigheder og
institutioner anvendes det engelske sprog.
Artikel 22
1. Denne administrative aftale træder i kraft samtidig
med konventionen. Den har gyldighed i samme tidsrum som konventionen.
2. Denne administrative aftale kan ændres ved
overenskomst mellem de kontraherende staters kompetente myndigheder.
Udfærdiget i København den 1. marts 1982 i 3 eksemplarer med dansk, urdu
og engelsk tekst, hvilke tekster skal have samme gyldighed.
For det danske socialministerium
Adam Trier
For det pakistanske ministerium for arbejdskraft og for oversøiske
pakistaneres anliggender
M. A. Kazmi
Bilag
Kompetente institutioner
(Konventionens artikel 1, litra (f), og Den administrative aftales artikel
1, stk. 2)
A. DANMARK
1. Sygdom og moderskab
a) Naturalydelser: Vedkommende amtskommune. Henvendelser sker til det
sociale udvalg i den kommune, hvori den pågældende har bopæl. I Københavns
kommune: Magistraten; i Frederiksberg kommune: Kommunalbestyrelsen.
b) Kontantydelser: Det sociale udvalg i bopælskommunen. I Københavns,
Odense, Aalborg og Århus kommuner: Magistraten. 2. Arbejdsulykker og
erhvervssygdomme
a) Naturalydelser og løbende renter: Sikringsstyrelsen, København.
b) Dagpenge: Det sociale udvalg i bopælskommunen. I Københavns, Odense,
Aalborg og Århus kommuner: Magistraten. 3.
3. Familieydelser (børnetilskud): Det sociale udvalg i
bopælskommunen. I Københavns, Odense, Aalborg og Århus kommuner: Magistraten.
4. Invalidepension, enkepension og folkepension
a) Ret til pension efter lovgivningen i begge de kontraherende stater:
Sikringsstyrelsen, København.
b) Ret til pension alene efter dansk lovgivning: Det sociale udvalg i
bopælskommunen. I Københavns, Odense, Aalborg og Århus kommuner: Magistraten.
5. Begravelseshjælp: Det sociale udvalg i
bopælskommunen. I Københavns, Odense, Aalborg og Århus kommuner: Magistraten.
6. Ydelser ved arbejdsløshed: Arbejdsdirektoratet,
København.
7. Pensioner i henhold til lovgivningen om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP): Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Hillerød.
B. DEN ISLAMISKE REPUBLIK PAKISTAN
1. Læge- og hospitalsbehandling, ydelser ved sygdom,
ydelser ved moderskab, begravelseshjælp, ydelser i tilfælde af men,
erhvervsudygtighedspension, erhvervsudygtighedshjælp og efterladtepension:
a) For så vidt angår arbejdstagere med bopæl i Provinsen Sind:
Institutionen for Social Sikring af Ansatte i Sind (Sind Employees' Social
Security Institution), Karachi.
b) For så vidt angår arbejdstagere med bopæl i Provinsen Punjab:
Institutionen for Social Sikring af Ansatte i Punjab (Punjab Employees'
Social Security Institution), Lahore.
c) For så vidt angår arbejdstagere med bopæl i N.W.F.P. Provinsen:
Institutionen for Social Sikring af Ansatte i N.W.F.P. (N.W.F.P.
Employees' Social Security Institution), Peshawar.
2. Alderdomsunderstøttelse og
invaliditetsunderstøttelse:
I alle tilfælde:
Institutionen for Alderdomsydelser til Ansatte (The Employees' Old-Age
Benefits Institution), Karachi.
Konventionen og den administrative gennemførelsesaftale trådte i medfør af
artikel 37 hhv. artikel 22 i kraft den 1. maj 1983.
Udenrigsministeriet, den 19. august 1983
Uffe Ellemann-Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den internationale konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder Retsinformation · 22. oktober 1997
- Bekendtgørelse af protokol af 2. maj 2002 (Protokol-2) til overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk- pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 14. november 2002
- Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk- pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 5. december 2002
- Forslag til Lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 25. april 2025
- Bekendtgørelse af overenskomst af 18. juli 1996 med Pakistan vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af investeringer Retsinformation · 17. december 1997