Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet

Gældende VEJ nr 14001 af 17/02/1998VejledningMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd18. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til bekendtgørelse om fredning og

vildtreservat i Vadehavet

Indledning

Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar

1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Vejledningen afløser

Miljøministeriets vejledning af 8. juni 1994. Formålet med vejledningen er

dels at redegøre for baggrunden for bekendtgørelsen, dels at orientere om

hensigten med de enkelte bestemmelser. I vejledningen er endvidere medtaget

en række bemærkninger om den fremtidige administration af bekendtgørelsen.

Baggrund for fredning

Det samlede Vadehav strækker sig fra Ho Bugt i nord, langs den tyske og

hollandske Nordsøkyst til Den Helder i syd. Den danske del af Vadehavet udgør

ca.1/10 af det samlede dansk-tysk-hollandske Vadehav, men udmærker sig ved at

være den mest naturprægede del. Vadehavet er et af de vigtigste vådområder

for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute, og er således et

værdifuldt fourageringsområde for mange tusinde vandfugle, der opholder sig

her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og

overvintringslokalitet. De vandfugle, der benytter Vadehavets ressourcer,

yngler for størstedelens vedkommende i Nordskandinavien, Sibirien og

Grønland. Samtidig er Vadehavet og forlandsområderne levesteder for mere end

500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i

verden.

Vadehavet har desuden en særlig betydning som opvækstområde for Nordsøens

bestand af tunger og rødspætter.

Allerede i 1939 blev dele af Vadehavet udlagt som vildtreservat

(Jordsandreservatet og reservatet i Albuebugten ved Fanø). I 1979 fik hele

Vadehavet i henhold til jagtloven status som vildtreservat. Ordningen blev

revideret i 1984 ved bekendtgørelse af 5. juli 1984.

Den første fredningsbekendtgørelse for Vadehavet blev udstedt i 1982 i

henhold til naturfredningsloven (nr. 162 af 21. april 1982) og revideret i

Læs alt

1985 (nr. 382 af 15. juli 1985). I 1992 blev fredning og vildtreservat samlet

i een bekendtgørelse (nr. 619 af 26. juni 1992).

Med bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat har man søgt at

imødekomme nationale forpligtelser i relation til områdets udpegning som

Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde samt aftaler, der er en følge af

det trilaterale samarbejde med Holland og Tyskland om beskyttelse af

Vadehavet (se afsnit 12).

Formålet med revisionen af vadehavsbekendtgørelsen

Den væsentligste baggrund for en revision af bekendtgørelsen om fredning

og vildtreservat i Vadehavet har været ønsket om at fastsætte blivende

bestemmelser for jagt i vadehavsområdet. De fleste andre bestemmelser for

Vadehavet, blandt andet vedrørende muslingefiskeri, er videreført med enkelte

justeringer.

Traditionelt har muslingefiskeri i Vadehavet været begrænset, men i første

halvdel af 1980'erne blev blåmuslingefiskeriet væsentligt intensiveret. Der

blev derfor indledt forhandlinger mellem Miljøministeriet og

Fiskeriministeriet om en regulering af muslingefiskeriet.

Jagten på vandfugle i Vadehavet har været grundigt debatteret i det

trilaterale samarbejde. I forbindelse med regeringskonferencen i 1991 blev

det besluttet, at jagten på trækfugle i hele Vadehavet, det vil sige i alle

tre lande, gradvist skulle ophøre. På regeringskonferencen i 1994 blev det

aftalt, hvordan denne afvikling skulle gennemføres i praksis. For Danmarks

vedkommende resulterede en mere fleksibel holdning til jagten i, at der kunne

gennemføres et udredningsarbejde og udarbejdes forslag til den fremtidige

jagt i vadehavsområdet.

Det overordnede princip for en kraftig begrænsning af jagt på trækfugle i

Vadehavet blev vedtaget på regeringskonferencen i 1997 i Stade.

Bestemmelser for den fremtidige jagt i vadehavsområdet er nu indarbejdet i

bekendtgørelsen.

Herudover er der sket en række mindre ændringer i reguleringen af færdsel

og sejlads. Der er blandt andet etableret et nyt beskyttelsesområde for sæler

på den vestlige del af Langli Sand.

Ved bekendtgørelsens udformning er det forsøgt at undgå de mange

henvisninger til anden regulering, hvilket har præget de tidligere

bekendtgørelser. I stedet er det tanken med denne vejledning i et vist omfang

at henvise til og uddybe den regulering, der gælder i henhold til anden

lovgivning.

Skov- og Naturstyrelsen vil i samarbejde med Ribe og Sønderjyllands amter

forsætte det hidtidige informationsarbejde og revidere de tidligere udsendte

pjecer, kort og skilte.

Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte bestemmelser

1. Formål (§ 1)

Det fastslås som hidtil, at Vadehavets særlige betydning som naturområde

må lægges til grund for den fremtidige administration af bekendtgørelsen. Det

fremhæves, at ikke blot natur- og miljømæssige hensyn, herunder hensynet til

beskyttelsen af vandfugle og sæler, men også kulturelle og landskabelige

hensyn har vægt. Det er desuden fremhævet, at der ikke må foretages noget,

der varigt ændrer Vadehavets naturlige miljø. For eksempel skal naturlige

processer så vidt muligt kunne foregå uhindret, ligesom der ikke må indføres

organismer, der er fremmede for Vadehavets økosystem jf. § 13, stk. 1, nr. 2.

Det er også præciseret, at beskyttelsen skal afvejes overfor andre

aktiviteter, blandt andet skal hensynet til den lokale befolknings sikkerhed

tilgodeses.

Bekendtgørelsen skal desuden bidrage til opfyldelsen af Danmarks

internationale forpligtelser med hensyn til beskyttelse af vådområder.

2. Afgrænsning af det fredede område

(§ 2 og bilag 1)

Bekendtgørelsen har hjemmel i både naturbeskyttelsesloven og lov om jagt

og vildtforvaltning.

I henhold til naturbeskyttelseslovens § 51 kan der kun udstedes

bekendtgørelse, der gælder for søterritoriet og statsejede arealer. En række

af bestemmelserne gælder derfor kun for disse områder. Det er blandt andet

regler om optagning af organismer på og i havbunden og om diverse

foranstaltninger på søterritoriet.

Reglerne for færdsel og jagt gælder både på søterritoriet og statsejede

arealer samt på tilgrænsende, private landarealer, der er omfattet af

bekendtgørelsen.

Der opereres derfor i bekendtgørelsen med to områdeangivelser:

1. Reservatet' betegner hele det område, som

bekendtgørelsen dækker, både søterritoriet og alle tilgrænsende landområder.

2. Søterritoriet' afgrænses af højeste, daglige

vandstandslinie, men betegnelsen omfatter også højsande og flak samt de til

enhver tid værende umatrikulerede, statsejede øer, slikgårde og

opgrødearealer.

Ved afgrænsningen er fulgt det princip, at hele det danske søterritorium

syd for Blåvandshuk omfattes af reservatordningen (se kortbilag 1 til

bekendtgørelsen).

Mod Vesterhavet er det danske søterritoriums ydre begrænsning den linie,

der i 3 sømiles afstand er udmålt, mod nord fra selve kystlinien (fra

Blåvandshuk til Skalling Ende) og syd herfor fra den basislinie, der ved Kgl.

anordning nr. 437 af 21. december 1966 er fastsat mellem Skalling Ende og den

dansk-tyske grænse i Lister Dyb. Baggrunden for at medtage hele området ud

til 3 sømilegrænsen er ønsket om at afstemme afgrænsningen med de kriterier

(i dette tilfælde 6 m dybdekurven), der i Ramsar-konventionen er benyttet som

afgrænsning af kystnære havområder.

2.1 Havne

Bekendtgørelsen fastsætter ikke bestemmelser for Esbjerg Havns og Rømø

Havns søområder, jf. § 2, stk. 6. I disse områder er jagt forbudt og sejlads

reguleret i henhold til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj

1997 om standardreglement for overholdelse af orden i danske havne.

Oplysning om afgrænsningen af det søområde, der hører under en havn, vil

normalt være angivet i »Den danske Havnelods«. Indenfor

bekendtgørelsens område har Esbjerg Havn og Rømø Havn søområder.

Bekendtgørelsen forbyder ikke etablering af nye havne indenfor området,

men med deklarationen fra regeringskonferencer om Vadehavet i 1991

(Esbjerg-deklarationen) og 1997 (Stade-deklarationen) har Danmark forpligtet

sig til at undgå nye, endnu ikke godkendte planer om udvidelser eller større

ændringer af havne- og industrianlæg i vadehavsområdet. Sådanne

foranstaltninger bør i princippet kun tillades, hvis de udføres på land og

under iagttagelse af strenge miljøkrav i henhold til gældende lovgivning.

I forbindelse med vedtagelsen af Esbjerg-deklarationen har Danmark gjort

opmærksom på, at man her i landet fortolker bestemmelsen således, at den ikke

er til hinder for den udvidelse af Esbjerg Havn, som der er taget højde for i

regionplanen.

Også Danmarks forpligtelser efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet begrænser

etablering af nye anlæg eller væsentlige udvidelser af blandt andet havne.

3. Færdsel (§§ 3-6)

Bekendtgørelsens kapitel om færdsel er en sammenskrivning af de

væsentligste bestemmelser for færdsel, der var gældende efter de tre

tidligere bekendtgørelser om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Der er

desuden indført færdselsbegrænsning på den sydvestlige del af Langli Sand af

hensyn til en bestand af spættet sæl.

Færdselsbestemmelserne samt afgrænsningen af områder med færdselsforbud

fremgår af bilag 1 og kortbilag 1, 2 og 5 til bekendtgørelsen.

3.1 Særligt vedrørende Langli samt området mellem Skallingen og

Langli

I området mellem Skallingen og Langli samt på den vestlige del af Langli

Sand er adgang ikke tilladt. På Langli og i en zone på 300 meter nord, øst og

syd for øen er adgang tilladt i to sommermåneder fra 16. juli til 15.

september (jf. § 3, stk. 1, nr. 1, § 6, nr. 4, bilag 1 samt kortbilag 2).

Disse færdselsbegrænsninger har til formål at bevare så uberørte

naturforhold som muligt og især begrænse forstyrrelsen af sæler og fugle i

yngleperioden samt i træk- og rasteperioder, hvor der er behov for fredfyldte

opholdssteder. Det samlede område, der er omfattet af

færdselsbegrænsningerne, udgør sammen med Skallingen et område af stor

naturvidenskabelig betydning, idet der her siden 1930, med udgangspunkt fra

Skallinglaboratoriet og andre forskningsinstitutioner, er gennemført

omfattende naturvidenskabelige undersøgelser. Området har desuden væsentlig

kulturhistorisk interesse.

Når man netop i dette område har ønsket at lade Vadehavets natur udvikle

sig uden direkte påvirkninger af mennesker, skyldes det:

1. at landskabet repræsenterer næsten alle Vadehavets

naturtyper samt, at området udmærker sig ved at udgøre en økologisk og

naturgeografisk helhed;

2. at videnskabelige undersøgelser har været foretaget

netop her i en meget lang årrække; og

3. at staten med henblik på en langsigtet

naturbevarelse har erhvervet dets tilgrænsende landarealer Skallingen og

Langli.

Området er foreløbig det eneste definerede, naturvidenskabelige

referenceområde i hele Vadehavet. Esbjerg-deklarationen forudsætter, at der

også i andre dele af Vadehavet udpeges lignende referenceområder. Denne

målsætning er dog endnu ikke opfyldt.

3.2 Særligt vedrørende Margrethe-Kog m.m.

Margrethe-Kog ved Højer er fredet i henhold til Overfredningsnævnets

afgørelse af 12. november 1985. Denne afgørelse giver offentligheden adgang

til færdsel på to veje i kogens østlige område syd for Højer Kanal. Bortset

fra denne adgangsmulighed er færdsel i henhold til reservatbekendtgørelsen

ikke tilladt i kogen samt på det fremskudte dige med bærmeveje og banketter

syd for Vidåslusen.

Reservatbekendtgørelsen giver dog mulighed for, at Skov- og Naturstyrelsen

i samarbejde med Sønderjyllands Amt kan fastsætte retningslinier for

offentlighedens færdsel på det fremskudte dige inklusive bærmeveje. Det

forudsættes, at åbning for offentlig færdsel på dige og bærmeveje ikke

medfører væsentlige gener for fuglelivet i Saltvandssøen. Eventuelle

retningslinier for offentlig færdsel indarbejdes i amtets regulativ for

digeområdet.

Der er i 1997 iværksat et 2-årigt forsøg, der giver offentligheden

mulighed for færdsel til fods i visse perioder af året ad den indre bærmevej

mellem Vidåslusen og 2. digerampe. Forsøget bliver overvåget af Danmarks

Miljøundersøgelser med henblik på at registrere eventuelle negative

påvirkninger af fuglelivet i Saltvandssøen.

3.3 Øvrige reguleringer af adgang til visse områder på søterritoriet

m.v.

Følgende andre områder på søterritoriet er omfattet af adgangsregulering,

jf. § 3:

1. Trinden og Keldsand øst for Sønderho med

opgrødearealer er lukket for færdsel.

2. Der gives mulighed for en fleksibel afgrænsning af

et lukket reservatområde for sæler på Kore Sand syd for breddegraden 55

grader 14'N, således at der kan tages hensyn til, hvor sælerne faktisk

opholder sig.

3. Højsande i Lister Dybs ydre del (Lammelæger),

Jordsand inklusive en 800 meter zone af det omkringliggende flak samt vader

vest for det fremskudte dige syd for Vidåslusen er lukket for færdsel.

3.4 Undtagelser fra adgangsforbudene

Der er en række undtagelser fra adgangsforbudene, jf. § 6. Undtagelserne

giver den lokale befolkning mulighed for at færdes og arbejde i visse

områder, ligesom myndighedernes færdsel i forbindelse med administration og

tilsyn, herunder også militærets brug af områder i Vadehavet i forbindelse

med øvelser er tilladt.

3.5 Motorkørsel m.v. (§ 4)

Der er ikke sket ændringer i den hidtidige regulering af motorkørsel.

Der er således forbud mod enhver form for motorkørsel eller anvendelse af

køretøjer, der fremdrives med sejl, i hele reservatet. Sejldrevne køretøjer

omfatter strandsejlere og køretøjer, der trækkes af en drage. Motorkørsel på

offentlige veje, på vejene til parkeringspladser på Skallingen ved

henholdsvis Vogterhuset og Højeknolde samt på Mandø Ebbevej og Låningsvej er

undtaget fra bestemmelsen.

Det kan dog bestemmes, at motorkørsel skal være tilladt på nærmere

afgrænsede områder langs vestkysten af Fanø og Rømø. Områderne omfatter

statens strandarealer samt områder, der henregnes til søterritoriet, men som

er tørre ved lavvande, og som traditionelt har været benyttet til kørsel i

forbindelse med den offentlige færdsel langs stranden.

Beslutning herom træffes af Skov- og Naturstyrelsen, hvad angår statens

arealer, og af vedkommende amt, kommune og politimester i samarbejde med

Skov- og Naturstyrelsen for øvrige arealer, jf. § 4, stk. 2 og 3.

Motorkørsel vil endvidere være tilladt i forbindelse med godkendte

entreprenøropgaver samt ved anvendelse af hjemlet ret til indsamling af

drivtømmer og optagning af sand til eget forbrug.

Offentlige myndigheder kan i forbindelse med varetagelse af deres opgaver

også anvende motorkøretøj.

4. Sejlads (§ 5)

Der kan i princippet sejles overalt i reservatet bortset fra de områder,

der er pålagt adgangsforbud.

De få begrænsninger for sejlads er medtaget af hensyn til fugle og sæler,

der opholder sig i de lavvandede områder eller på tørlagte flak.

Fritidssejladsen vil dog indirekte være reguleret ved, at der kun ganske

få steder i Vadehavet er offentlig adgang til at sætte både i vandet. Da jagt

i Vadehavet indenfor øerne desuden er forbudt, vil det mindske behovet for

sejlads i området.

I hele reservatet gælder følgende sejladsbegrænsninger:

1. Sejlads er ikke tilladt i områder med

adgangsforbud.

2. Sejlads med en hastighed på over 10 knob med

motordrevet fartøj øst for basislinien er kun tilladt i afmærkede sejlløb

gennem Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb samt for færgesejladsen mellem Esbjerg

og Fanø.

3. Sejlads er ikke tilladt med vandscootere, jetski,

vandski, flerskrogsjoller og fartøjer, der fremdrives med luftpropel. Brug af

vandski og flerskrogsjoller er dog tilladt i den afmærkede rende mellem

Havneby og Lister Dyb.

4. Brætsejlads og sejlads med flerskrogsjoller er kun

tilladt indenfor afgrænsede områder langs kysten sydøst for Blåvandshuk og på

vestkysten af Fanø og Rømø samt i et begrænset område i Grådyb

tidevandsområde ud for Hjerting i perioden fra 1. marts til 30. september (§

5, stk. 3).

Langs kysten sydøst for Blåvandshuk samt på vestkysten af Fanø og Rømø må

man af hensyn til de badendes sikkerhed kun sejle vinkelret på kysten med

motorbåd, indenfor en afstand af 300 meter fra kysten (§ 5, stk. 5).

Sejlads med hydrofoilbåde og andre højhastighedsfartøjer m.v. til gods- og

passagertransport er ikke reguleret i reservatbekendtgørelsen, idet sejlads

med disse bådtyper kræver miljøgodkendelse i henhold til Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997 om

miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter.

5. Jagt (§ 7)

Som nævnt i indledningen blev det på den 6. trilaterale

regeringskonference i Esbjerg i 1991 besluttet, at al jagt på trækfugle i

Vadehavet skal ophøre. Denne beslutning er modificeret på den 8.

regeringskonference i Stade i 1997, således at et totalt jagtforbud indenfor

de eksisterende beskyttede områder (reservater, nationalparker og lignende)

kan gennemføres efter et fleksibelt princip under forudsætning af, at der

inddrages økologisk lige så velegnede arealer i tilgrænsende områder. I

Danmark er jagtreguleringerne i bekendtgørelsen baseret på en model, der

tillader vandfuglejagt på visse forlandsarealer samt i farvandet vest for

øerne efter særlige retningslinier mod, at der er inddraget større arealer

som jagtfri områder på Skallingen og Rømø.

Jagtmulighederne i reservatet er beskrevet som undtagelsesbestemmelser fra

et totalt jagtforbud på vandfugle.

Forlandsarealer langs den jyske vestkyst samt på Mandø og Rømø, hvor der

kan drives jagt, er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2. Afgrænsningen af

områderne mellem Tjæreborg og Ballum fremgår endvidere af kortbilag 3-5.

Områderne er desuden indtegnet på matrikelkort. Kopi af disse kort kan

rekvireres ved Skov- og Naturstyrelsen, Reservatsektionen, Ålholtvej 1, 6840

Oksbøl, tlf: 75 27 20 88.

I forbindelse med jagt fra opankret fartøj samt jagt ved vadning vest for

den linie mellem øerne, som er nærmere beskrevet i § 7, stk. 3, nr. 3 samt

vist i bekendtgørelsens kortbilag 1, er det tilladt at benytte motordrevet

fartøj til eftersøgning og aflivning af nedskudt vildt.

6. Optagning af organismer på og i havbunden (§§ 8-10)

Efter en tidligere bekendtgørelse var maskinel optagning af

hjertemuslinger forbudt. Der var imidlertid givet dispensation til

forsøgsfiskeri til een muslingefisker med fartøj i det ydre Vadehav vest for

linien mellem øerne. Blåmuslingefiskeri var indtil 1992 ikke reguleret i

reservatet.

Som nævnt i indledningen blev blåmuslingefiskeriet i midten af 80'erne

imidlertid væsentligt intensiveret, og man fandt derfor behov for at indføre

en strammere regulering via fredning og fiskeriregulering.

Bestemmelserne i den foreliggende bekendtgørelse er med enkelte

justeringer videreført fra 1992-bekendtgørelsen. Bestemmelserne er

oprindeligt udformet i et samarbejde mellem Miljøministeriet og

Fiskeriministeriet på den måde, at rammerne for fiskeriet blev fastsat i

reservatbekendtgørelsen, mens administrationen af fiskeriet, tildeling af

licenser m.v. foretages af Fiskeriministeriet (nu Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri) i henhold til Fiskeriministeriets lovgivning.

Med bestemmelserne imødekommes de beslutninger om begrænsninger af

fiskeriet, som blev truffet i 1991 på regeringskonferencen i Esbjerg.

6.1 Blåmuslingefiskeri (§ 9)

Blåmuslingefiskeri er som udgangspunkt forbudt i reservatet. Fiskeri kan

dog ske med tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Bekendtgørelsen har lukket tre større områder for fiskeri: 1) i Ho Bugt,

(bortset fra Hjerting Løb); 2) i Juvre Dyb tidevandsområde; og 3) i den

sydlige del af Lister Dyb tidevandsområde. Det er tanken med disse

»lavudnyttelsesområder«, at plante- og dyrelivet her skal kunne

udfolde sig uforstyrret, samt at der kan sikres føderessourcer for vandfugle.

Bekendtgørelsen fastsætter, at fiskeredskaber til muslingefiskeri skal være

frakoblet ved eventuel sejlads gennem et lukket område.

Der er yderligere med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

aftalt følgende begrænsninger, som fremgår af ministeriets lovgivning:

1. at der højst kan gives 5 licenser til

blåmuslingefiskeri,

2. at overtrædelse af forbudet mod sejlads med

slæbewiren tilkoblet kan medføre fratagelse af licensen, og

3. at tilladelse til at fiske efter blåmuslinger kan

suppleres med tilladelse til genudlægning af muslinger, der ikke opfylder

mindstemålet, med henblik på senere opfiskning.

Tilladelse til eventuel genudlægning gives af Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen. De nærmere

vilkår for genudlægningen og opfiskningen fastsættes i tilladelsen. Det er

således forudsat, at egentlige kulturbanker ikke kan etableres.

6.2 Hjertemuslingefiskeri (§ 10)

Erhvervsmæssigt hjertemuslingefiskeri er som udgangspunkt ligeledes

forbudt. Fiskeri kan dog ske i tre afgrænsede områder i Grådyb

tidevandsområde (se bilag 1, punkt 4 og kortbilag 6).

Der kan hvert år fiskes i alle tre områder. Der fastsættes for hver sæson

en maksimumkvote for områderne baseret på en biologisk vurdering af

muslingernes udbredelse og størrelse. Der vil lejlighedsvis med tilladelse

fra Trafikministeriet, og såfremt det skønnes, at mængden af hjertemuslinger

er tilstrækkelig stor, kunne fiskes indenfor Esbjerg Havns søområde.

Kvoten for de udpegede områder i Grådyb fastsættes af Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den forventes fastsat til en kvote på ikke

over 1.000 - 3.000 tons pr. sæson.

En sæson går fra den 1. august til den 31. august og fra den 1. november

til den 29. februar, og der må kun fiskes i dagtimerne.

Det er aftalt med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der

højst kan gives 2 licenser til hjertemuslingefiskeri pr. sæson.

Det bemærkes, at da områdernes afgrænsning kan variere på grund af de

krav, som Trafikministeriet kan stille af hensyn til sejladssikkerheden, bør

den endelige afgrænsning af områderne fremgå af hver enkelt tilladelse.

Licensordningen og udstedelsen af de enkelte tilladelser administreres af

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

6.3 Andet fiskeri

Bortset fra ovennævnte regulering af maskinel optagning af organismer fra

havbunden indeholder bekendtgørelsen ikke bestemmelser om begrænsning af

fiskeri. Om fiskeri i øvrigt henvises til lov om saltvandsfiskeri.

7. Diverse foranstaltninger på søterritoriet (kapitel

5, §§ 11-13)

Kapitlet indeholder bestemmelser om anlægsarbejder (§ 11), optagning af

sømaterialer, boring og sprængning i havbunden (§ 12) og forskellige

fredningsbestemmelser (§ 13). Disse bestemmelser var også indeholdt i den

tidligere bekendtgørelse.

En lang række andre aktiviteter belaster imidlertid miljøet eller påvirker

på anden måde naturen i negativ retning, men reguleres i medfør af anden

lovgivning. Det gælder blandt andet forurening, olie- og gasindvinding og

luftfart.

I bekendtgørelsen er det bevidst tilstræbt i videst muligt omfang at undgå

»dobbeltregulering« og henvisninger til anden lovgivning.

Opremsningen af, hvad der forbydes med bekendtgørelsen, kan derfor virke

summarisk. Bekendtgørelsens forbud skal imidlertid ses i sammenhæng med den

regulering af forholdene, som sker efter anden lovgivning eller som følge af

internationalt bindende aftaler, som også har til formål at beskytte naturen

(se afsnit 12).

7.1 Anlægsarbejder m.v. (§ 11)

Statens højhedsret over søterritoriet administreres af Trafikministeriet.

Dette vil i praksis sige, at anlægsarbejder i Vadehavet, som medfører

terrænændringer, faste anlæg eller forlandsarbejder i hvert enkelt tilfælde

kræver tilladelse fra Trafikministeriet.

Etablering og anvendelse af klappladser kræver tilladelse fra det

pågældende amt. Indenfor EF-fuglebeskyttelsesområder eller områder med lavere

vanddybde end 6 meter skal miljø- og energiministeren ved Skov- og

Naturstyrelsen desuden i henhold til havmiljøloven give sit samtykke til

etableringen og anvendelsen heraf.

Inden Trafikministeriet eller amtet træffer afgørelse, skal sagen

forhandles med Skov- og Naturstyrelsen.

Bekendtgørelsen ændrer ikke denne kompetencefordeling.

7.2 Optagning af sømaterialer, boring og sprængning i havbunden (§

12)

Optagning af sømaterialer er forbudt, medmindre det sker til reparation og

forstærkning af diger med tilgrænsende forland, eller med henblik på mere

veldefinerede opgaver i forbindelse med uddybning, vedligeholdelse eller

omlægning af havne og sejlløb m.v.

I relation til optagning/indvinding til anlæg, reparation, forstærkning af

diger med det tilgrænsende forland er det dog vigtigt at være opmærksom på,

at der skal indhentes tilladelse efter råstofloven fra Skov- og

Naturstyrelsen.

Ved uddybning, vedligeholdelse og omlægning af havne og sejlløb m.m. vil

opgravningen/oprensningen derimod blive omfattet af en klaptilladelse fra det

pågældende amt, såfremt materialerne skal bortskaffes ved klapning.

Planlægges det at nyttiggøre de opgravede materialer som råstoffer, skal der

forud indhentes en indvindingstilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Boring og sprængning i havbunden er forbudt. Der er dermed lagt en

væsentlig begrænsning på udnyttelse af eventuelle olie- og gasforekomster i

det fredede område.

7.3 Diverse fredningsbestemmelser (§ 13)

I denne paragraf opregnes en række aktiviteter, som ikke må finde sted i

det fredede område af hensyn til plante- og dyreliv samt til landskabelige og

kulturhistoriske værdier.

Specielt om luftledninger kan nævnes, at udskiftning af eksisterende

luftledninger og dertil hørende master kan ske uden tilladelse efter

bekendtgørelsen.

7.4 Grøbling og afbrænding af flodskarn

Grøbling er i et vist omfang nødvendig af hensyn til beskyttelsen af

diger. Indsamling og afbrænding af flodskarn kan ikke i praksis begrænses til

at skulle findes sted inden 1. april, selv om det af hensyn til ynglende

fugle vil være det mest hensigtsmæssige.

Der er således ikke indarbejdet bestemmelser herom i bekendtgørelsen, men

det henstilles til digelagene, andre private lodsejere, Strukturdirektoratet

og Kystinspektoratet at foretage indsamling og afbrænding af flodskarn samt

grøbling under størst mulig hensyntagen til fuglelivet og gerne i samråd med

Skov- og Naturstyrelsen eller med amterne, for så vidt angår arealer, der er

beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

8. Dispensation og bemyndigelse (§ 14)

Skov- og Naturstyrelsen kan efter § 14, stk. 1 dispensere fra

bestemmelserne i §§ 3-5, 7-8, 10 og 12-13 om færdsel, jagt, optagning af

organismer på og i havbunden, optagning af sømaterialer, boring og sprængning

i havbunden samt diverse fredningsbestemmelser. Inden der gives dispensation,

skal der forhandles med berørte myndigheder og specielt, hvad angår jagten på

landarealer, desuden med berørte lodsejere.

Med hensyn til muslingefiskeri indeholder den nye bekendtgørelse mulighed

for at dispensere fra bestemmelserne om hjertemuslingefiskeri, hvad angår

tidspunkt på dagen samt periode. Intentionerne med bestemmelserne om

muslingefiskeri er imidlertid at fastlægge det maksimale niveau, som

fiskeriet kan have, uden at beskyttelsen af bundflora og -fauna og fugle

tilsidesættes. Eventuel dispensation vil derfor kun forventes givet i

forbindelse med forsøgsfiskeri som led i videnskabelige undersøgelser.

Afgørelser om dispensation fra bestemmelserne er endelige.

9. Tilsyn (§ 15)

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i

bekendtgørelsen. Tilsynet med overholdelsen af reglerne vedrørende

erhvervsmæssig optagning af muslinger føres dog af Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri. Hvor andre myndigheder har ansvaret for tilsynet, skal

det ske i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

Skov- og Naturstyrelsen kan træffe aftale med Ribe og Sønderjyllands amter

og andre myndigheder om, at opgaver i forbindelse med tilsynet varetages af

disse. Det anfægter dog ikke de private regler, der måtte gælde i området.

10. Rådgivende udvalg

I forbindelse med vedtagelsen af bekendtgørelsen fra 1992 blev det

besluttet at nedsætte et Rådgivende Udvalg for Vadehavet.

Udvalget havde til opgave at følge og vurdere udviklingen i

vadehavsområdet. På baggrund heraf har udvalget rådgivet ministeren forud for

de seneste to regeringskonferencer i det trilaterale vadehavssamarbejde

mellem Danmark, Holland og Tyskland.

Udvalget har desuden rådgivet om praktiske forhold vedrørende Vadehavet.

Det skal især fremhæves, at rådet aktivt har medvirket ved udarbejdelsen af

planen for den fremtidige jagt i Vadehavet.

Udvalget blev bredt sammensat af repræsentanter fra både grønne

organisationer, friluftsorganisationer, foreninger med erhvervsmæssige

interesser, digelag og myndigheder.

Det væsentligste formål med udvalgets nedsættelse var et udtalt behov for

at forbedre dialogen mellem de lokale beboere, brugerne af området og

myndighederne.

Det må erkendes, at samfundsudviklingen går i retning af en mere intensiv

udnyttelse af Vadehavets ressourcer, og at der til stadighed vil være behov

for at regulere menneskets aktiviteter i området. Både hvad angår eventuelle

nye reguleringer og med hensyn til den daglige administration af området, er

det derfor vigtigt med en god kontakt til den lokale befolkning, som sidder

inde med viden og interesse for området, som kan være til stor nytte for

områdets forvaltning.

I løbet af perioden siden Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet blev nedsat

i 1993, har amterne styrket deres fælles engagement i Vadehavet. Dette har

resulteret i, at amterne har etableret et fælles vadehavssekretariat med det

formål at koordinere den regionale indsats. Samtidig har både kommuner og

organisationer slået til lyd for, at flest mulige beslutninger om Vadehavets

fremtidige forvaltning bør tages lokalt. Miljø- og energiministeren har

imødekommet dette ønske og som konsekvens heraf besluttet at nedlægge Det

Rådgivende Udvalg for Vadehavet i forventning om, at amterne til gengæld

etablerer et regionalt Vadehavsråd, hvor Miljø- og Energiministeriet ved

Skov- og Naturstyrelsen bliver repræsenteret.

11. Ikrafttræden (§ 17)

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1998.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden bliver den tidligere bekendtgørelse om

fredning og vildtreservat i Vadehavet med senere ændringer ophævet.

12. Anden relevant lovgivning og internationalt

bindende aftaler

Som berørt tidligere er vadehavsområdet omfattet af flere sæt

reguleringer. Der er dels den regulering, der gælder specielt for Vadehavet i

medfør af bekendtgørelsen, dels bestemmelser om natur- og miljøbeskyttelse,

råstofindvinding, fiskeri m.m. i medfør af anden lovgivning.

Reservatbekendtgørelsen skal derfor ses som et supplement til den samlede

beskyttelse af Vadehavets miljø.

Nedenfor er nævnt de vigtigste love og bekendtgørelser, der vedrører

natur- og miljøbeskyttelsen i vadehavsområdet.

Endvidere er der en liste over de vigtigste internationalt bindende

aftaler af betydning for vadehavsområdet.

12.1 Dansk lovgivning

Lov om naturbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997).

Lov om jagt og vildtforvaltning (lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar

1997).

Lov om saltvandsfiskeri (lovbekendtgørelse nr. 798 af 29. september 1993).

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 656 af 19. september 1990 om

fiskeri efter samt landing af blåmuslinger og hjertemuslinger i Vadehavet,

med senere ændringer.

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 21. august 1987 om

regulering af trawlfiskeriet efter hesterejer ved den jyske vestkyst.

Lov om råstoffer (lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997).

Lov om beskyttelse af havmiljøet (nr. 476 af 30. juni 1993) med senere

ændringer.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 984 af 5. december 1994 om

forbud mod efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden i

EF-fuglebeskyttelsesområder og i Ramsarområder.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1166 af 16. december 1996

om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM).

Trafikministeriets bekendtgørelse om flyvning over naturfølsomme områder

(BL 7-16).

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 4. juli 1994 om regulering af

sejlads med vandscootere m.v.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997 om

miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter.

Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 44 af 12. februar

1951 om forbud mod sejlads i farvandet ved Rømødæmningen. Bekendtgørelsen

indeholder tillige visse bestemmelser om fiskeri.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning og

administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997 om

standardreglement for overholdelse af orden i danske havne.

Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985 om fredning af

Margrethe-Kog i Højer kommune, Sønderjyllands Amt.

12.2 Internationalt bindende aftaler

Ramsar-konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international

betydning, navnlig som levesteder for vandfugle jf. bekendtgørelse nr. 26 af

24. april 1978.

EF-fuglebeskyttelsesdirektiv af 2. april 1979 (Rådets direktiv 79/409/EØF)

med senere ændringer om beskyttelse af vilde fugle.

Afgrænsningen af Vadehavet som Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde

er sammenfaldende og omfatter ikke alene selve Vadehavet (med undtagelse af

indsejlingen til Esbjerg Havn fra Vesterhavet), men også visse tilstødende

landarealer, inddigede områder, Varde Å-dal, Skallingen samt klit- og

marskområder på vadehavsøerne.

EF-naturbeskyttelsesdirektiv - »habitatdirektivet« - af 21. maj

1992 (Rådets direktiv (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter.

Fælles erklæring om beskyttelse af Vadehavet af 9. december 1982,

underskrevet af den danske, tyske og hollandske regering. Denne erklæring

følges op af regeringskonferencer, der normalt afholdes hvert tredje år. Her

drøftes udviklingen i Vadehavet, og der tages nye initiativer med henblik på

at sikre en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Af særlig betydning for den foreliggende bekendtgørelse er de trilaterale

regeringskonferencer, der blev afholdt henholdsvis i 1991 i Esbjerg, i 1994 i

Leeuwarden og i 1997 i Stade. Her styrkede og udvidede man grundlaget for det

fremtidige trilaterale samarbejde ved at fastsætte fælles mål for udviklingen

i området samt fælles vejledende principper for arbejdet henimod disse mål.

Den fælles målsætning er nedfældet i ministerdeklarationen fra mødet i 1991

(Esbjerg-deklarationen). På regeringskonferencen i 1997 enedes de tre landes

miljøministre om indholdet af en fælles forvaltningsplan for vadehavsområdet.

Bonn-konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse af vandrende arter af

vilde dyr.

Bern-konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde

dyr og planter samt naturlige levesteder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter