Vejledning til bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til bekendtgørelse om fredning og
vildtreservat i Vadehavet
Indledning
Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar
1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Vejledningen afløser
Miljøministeriets vejledning af 8. juni 1994. Formålet med vejledningen er
dels at redegøre for baggrunden for bekendtgørelsen, dels at orientere om
hensigten med de enkelte bestemmelser. I vejledningen er endvidere medtaget
en række bemærkninger om den fremtidige administration af bekendtgørelsen.
Baggrund for fredning
Det samlede Vadehav strækker sig fra Ho Bugt i nord, langs den tyske og
hollandske Nordsøkyst til Den Helder i syd. Den danske del af Vadehavet udgør
ca.1/10 af det samlede dansk-tysk-hollandske Vadehav, men udmærker sig ved at
være den mest naturprægede del. Vadehavet er et af de vigtigste vådområder
for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute, og er således et
værdifuldt fourageringsområde for mange tusinde vandfugle, der opholder sig
her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og
overvintringslokalitet. De vandfugle, der benytter Vadehavets ressourcer,
yngler for størstedelens vedkommende i Nordskandinavien, Sibirien og
Grønland. Samtidig er Vadehavet og forlandsområderne levesteder for mere end
500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i
verden.
Vadehavet har desuden en særlig betydning som opvækstområde for Nordsøens
bestand af tunger og rødspætter.
Allerede i 1939 blev dele af Vadehavet udlagt som vildtreservat
(Jordsandreservatet og reservatet i Albuebugten ved Fanø). I 1979 fik hele
Vadehavet i henhold til jagtloven status som vildtreservat. Ordningen blev
revideret i 1984 ved bekendtgørelse af 5. juli 1984.
Den første fredningsbekendtgørelse for Vadehavet blev udstedt i 1982 i
henhold til naturfredningsloven (nr. 162 af 21. april 1982) og revideret i
Læs alt
1985 (nr. 382 af 15. juli 1985). I 1992 blev fredning og vildtreservat samlet
i een bekendtgørelse (nr. 619 af 26. juni 1992).
Med bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat har man søgt at
imødekomme nationale forpligtelser i relation til områdets udpegning som
Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde samt aftaler, der er en følge af
det trilaterale samarbejde med Holland og Tyskland om beskyttelse af
Vadehavet (se afsnit 12).
Formålet med revisionen af vadehavsbekendtgørelsen
Den væsentligste baggrund for en revision af bekendtgørelsen om fredning
og vildtreservat i Vadehavet har været ønsket om at fastsætte blivende
bestemmelser for jagt i vadehavsområdet. De fleste andre bestemmelser for
Vadehavet, blandt andet vedrørende muslingefiskeri, er videreført med enkelte
justeringer.
Traditionelt har muslingefiskeri i Vadehavet været begrænset, men i første
halvdel af 1980'erne blev blåmuslingefiskeriet væsentligt intensiveret. Der
blev derfor indledt forhandlinger mellem Miljøministeriet og
Fiskeriministeriet om en regulering af muslingefiskeriet.
Jagten på vandfugle i Vadehavet har været grundigt debatteret i det
trilaterale samarbejde. I forbindelse med regeringskonferencen i 1991 blev
det besluttet, at jagten på trækfugle i hele Vadehavet, det vil sige i alle
tre lande, gradvist skulle ophøre. På regeringskonferencen i 1994 blev det
aftalt, hvordan denne afvikling skulle gennemføres i praksis. For Danmarks
vedkommende resulterede en mere fleksibel holdning til jagten i, at der kunne
gennemføres et udredningsarbejde og udarbejdes forslag til den fremtidige
jagt i vadehavsområdet.
Det overordnede princip for en kraftig begrænsning af jagt på trækfugle i
Vadehavet blev vedtaget på regeringskonferencen i 1997 i Stade.
Bestemmelser for den fremtidige jagt i vadehavsområdet er nu indarbejdet i
bekendtgørelsen.
Herudover er der sket en række mindre ændringer i reguleringen af færdsel
og sejlads. Der er blandt andet etableret et nyt beskyttelsesområde for sæler
på den vestlige del af Langli Sand.
Ved bekendtgørelsens udformning er det forsøgt at undgå de mange
henvisninger til anden regulering, hvilket har præget de tidligere
bekendtgørelser. I stedet er det tanken med denne vejledning i et vist omfang
at henvise til og uddybe den regulering, der gælder i henhold til anden
lovgivning.
Skov- og Naturstyrelsen vil i samarbejde med Ribe og Sønderjyllands amter
forsætte det hidtidige informationsarbejde og revidere de tidligere udsendte
pjecer, kort og skilte.
Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte bestemmelser
1. Formål (§ 1)
Det fastslås som hidtil, at Vadehavets særlige betydning som naturområde
må lægges til grund for den fremtidige administration af bekendtgørelsen. Det
fremhæves, at ikke blot natur- og miljømæssige hensyn, herunder hensynet til
beskyttelsen af vandfugle og sæler, men også kulturelle og landskabelige
hensyn har vægt. Det er desuden fremhævet, at der ikke må foretages noget,
der varigt ændrer Vadehavets naturlige miljø. For eksempel skal naturlige
processer så vidt muligt kunne foregå uhindret, ligesom der ikke må indføres
organismer, der er fremmede for Vadehavets økosystem jf. § 13, stk. 1, nr. 2.
Det er også præciseret, at beskyttelsen skal afvejes overfor andre
aktiviteter, blandt andet skal hensynet til den lokale befolknings sikkerhed
tilgodeses.
Bekendtgørelsen skal desuden bidrage til opfyldelsen af Danmarks
internationale forpligtelser med hensyn til beskyttelse af vådområder.
2. Afgrænsning af det fredede område
(§ 2 og bilag 1)
Bekendtgørelsen har hjemmel i både naturbeskyttelsesloven og lov om jagt
og vildtforvaltning.
I henhold til naturbeskyttelseslovens § 51 kan der kun udstedes
bekendtgørelse, der gælder for søterritoriet og statsejede arealer. En række
af bestemmelserne gælder derfor kun for disse områder. Det er blandt andet
regler om optagning af organismer på og i havbunden og om diverse
foranstaltninger på søterritoriet.
Reglerne for færdsel og jagt gælder både på søterritoriet og statsejede
arealer samt på tilgrænsende, private landarealer, der er omfattet af
bekendtgørelsen.
Der opereres derfor i bekendtgørelsen med to områdeangivelser:
1. Reservatet' betegner hele det område, som
bekendtgørelsen dækker, både søterritoriet og alle tilgrænsende landområder.
2. Søterritoriet' afgrænses af højeste, daglige
vandstandslinie, men betegnelsen omfatter også højsande og flak samt de til
enhver tid værende umatrikulerede, statsejede øer, slikgårde og
opgrødearealer.
Ved afgrænsningen er fulgt det princip, at hele det danske søterritorium
syd for Blåvandshuk omfattes af reservatordningen (se kortbilag 1 til
bekendtgørelsen).
Mod Vesterhavet er det danske søterritoriums ydre begrænsning den linie,
der i 3 sømiles afstand er udmålt, mod nord fra selve kystlinien (fra
Blåvandshuk til Skalling Ende) og syd herfor fra den basislinie, der ved Kgl.
anordning nr. 437 af 21. december 1966 er fastsat mellem Skalling Ende og den
dansk-tyske grænse i Lister Dyb. Baggrunden for at medtage hele området ud
til 3 sømilegrænsen er ønsket om at afstemme afgrænsningen med de kriterier
(i dette tilfælde 6 m dybdekurven), der i Ramsar-konventionen er benyttet som
afgrænsning af kystnære havområder.
2.1 Havne
Bekendtgørelsen fastsætter ikke bestemmelser for Esbjerg Havns og Rømø
Havns søområder, jf. § 2, stk. 6. I disse områder er jagt forbudt og sejlads
reguleret i henhold til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj
1997 om standardreglement for overholdelse af orden i danske havne.
Oplysning om afgrænsningen af det søområde, der hører under en havn, vil
normalt være angivet i »Den danske Havnelods«. Indenfor
bekendtgørelsens område har Esbjerg Havn og Rømø Havn søområder.
Bekendtgørelsen forbyder ikke etablering af nye havne indenfor området,
men med deklarationen fra regeringskonferencer om Vadehavet i 1991
(Esbjerg-deklarationen) og 1997 (Stade-deklarationen) har Danmark forpligtet
sig til at undgå nye, endnu ikke godkendte planer om udvidelser eller større
ændringer af havne- og industrianlæg i vadehavsområdet. Sådanne
foranstaltninger bør i princippet kun tillades, hvis de udføres på land og
under iagttagelse af strenge miljøkrav i henhold til gældende lovgivning.
I forbindelse med vedtagelsen af Esbjerg-deklarationen har Danmark gjort
opmærksom på, at man her i landet fortolker bestemmelsen således, at den ikke
er til hinder for den udvidelse af Esbjerg Havn, som der er taget højde for i
regionplanen.
Også Danmarks forpligtelser efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet begrænser
etablering af nye anlæg eller væsentlige udvidelser af blandt andet havne.
3. Færdsel (§§ 3-6)
Bekendtgørelsens kapitel om færdsel er en sammenskrivning af de
væsentligste bestemmelser for færdsel, der var gældende efter de tre
tidligere bekendtgørelser om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Der er
desuden indført færdselsbegrænsning på den sydvestlige del af Langli Sand af
hensyn til en bestand af spættet sæl.
Færdselsbestemmelserne samt afgrænsningen af områder med færdselsforbud
fremgår af bilag 1 og kortbilag 1, 2 og 5 til bekendtgørelsen.
3.1 Særligt vedrørende Langli samt området mellem Skallingen og
Langli
I området mellem Skallingen og Langli samt på den vestlige del af Langli
Sand er adgang ikke tilladt. På Langli og i en zone på 300 meter nord, øst og
syd for øen er adgang tilladt i to sommermåneder fra 16. juli til 15.
september (jf. § 3, stk. 1, nr. 1, § 6, nr. 4, bilag 1 samt kortbilag 2).
Disse færdselsbegrænsninger har til formål at bevare så uberørte
naturforhold som muligt og især begrænse forstyrrelsen af sæler og fugle i
yngleperioden samt i træk- og rasteperioder, hvor der er behov for fredfyldte
opholdssteder. Det samlede område, der er omfattet af
færdselsbegrænsningerne, udgør sammen med Skallingen et område af stor
naturvidenskabelig betydning, idet der her siden 1930, med udgangspunkt fra
Skallinglaboratoriet og andre forskningsinstitutioner, er gennemført
omfattende naturvidenskabelige undersøgelser. Området har desuden væsentlig
kulturhistorisk interesse.
Når man netop i dette område har ønsket at lade Vadehavets natur udvikle
sig uden direkte påvirkninger af mennesker, skyldes det:
1. at landskabet repræsenterer næsten alle Vadehavets
naturtyper samt, at området udmærker sig ved at udgøre en økologisk og
naturgeografisk helhed;
2. at videnskabelige undersøgelser har været foretaget
netop her i en meget lang årrække; og
3. at staten med henblik på en langsigtet
naturbevarelse har erhvervet dets tilgrænsende landarealer Skallingen og
Langli.
Området er foreløbig det eneste definerede, naturvidenskabelige
referenceområde i hele Vadehavet. Esbjerg-deklarationen forudsætter, at der
også i andre dele af Vadehavet udpeges lignende referenceområder. Denne
målsætning er dog endnu ikke opfyldt.
3.2 Særligt vedrørende Margrethe-Kog m.m.
Margrethe-Kog ved Højer er fredet i henhold til Overfredningsnævnets
afgørelse af 12. november 1985. Denne afgørelse giver offentligheden adgang
til færdsel på to veje i kogens østlige område syd for Højer Kanal. Bortset
fra denne adgangsmulighed er færdsel i henhold til reservatbekendtgørelsen
ikke tilladt i kogen samt på det fremskudte dige med bærmeveje og banketter
syd for Vidåslusen.
Reservatbekendtgørelsen giver dog mulighed for, at Skov- og Naturstyrelsen
i samarbejde med Sønderjyllands Amt kan fastsætte retningslinier for
offentlighedens færdsel på det fremskudte dige inklusive bærmeveje. Det
forudsættes, at åbning for offentlig færdsel på dige og bærmeveje ikke
medfører væsentlige gener for fuglelivet i Saltvandssøen. Eventuelle
retningslinier for offentlig færdsel indarbejdes i amtets regulativ for
digeområdet.
Der er i 1997 iværksat et 2-årigt forsøg, der giver offentligheden
mulighed for færdsel til fods i visse perioder af året ad den indre bærmevej
mellem Vidåslusen og 2. digerampe. Forsøget bliver overvåget af Danmarks
Miljøundersøgelser med henblik på at registrere eventuelle negative
påvirkninger af fuglelivet i Saltvandssøen.
3.3 Øvrige reguleringer af adgang til visse områder på søterritoriet
m.v.
Følgende andre områder på søterritoriet er omfattet af adgangsregulering,
jf. § 3:
1. Trinden og Keldsand øst for Sønderho med
opgrødearealer er lukket for færdsel.
2. Der gives mulighed for en fleksibel afgrænsning af
et lukket reservatområde for sæler på Kore Sand syd for breddegraden 55
grader 14'N, således at der kan tages hensyn til, hvor sælerne faktisk
opholder sig.
3. Højsande i Lister Dybs ydre del (Lammelæger),
Jordsand inklusive en 800 meter zone af det omkringliggende flak samt vader
vest for det fremskudte dige syd for Vidåslusen er lukket for færdsel.
3.4 Undtagelser fra adgangsforbudene
Der er en række undtagelser fra adgangsforbudene, jf. § 6. Undtagelserne
giver den lokale befolkning mulighed for at færdes og arbejde i visse
områder, ligesom myndighedernes færdsel i forbindelse med administration og
tilsyn, herunder også militærets brug af områder i Vadehavet i forbindelse
med øvelser er tilladt.
3.5 Motorkørsel m.v. (§ 4)
Der er ikke sket ændringer i den hidtidige regulering af motorkørsel.
Der er således forbud mod enhver form for motorkørsel eller anvendelse af
køretøjer, der fremdrives med sejl, i hele reservatet. Sejldrevne køretøjer
omfatter strandsejlere og køretøjer, der trækkes af en drage. Motorkørsel på
offentlige veje, på vejene til parkeringspladser på Skallingen ved
henholdsvis Vogterhuset og Højeknolde samt på Mandø Ebbevej og Låningsvej er
undtaget fra bestemmelsen.
Det kan dog bestemmes, at motorkørsel skal være tilladt på nærmere
afgrænsede områder langs vestkysten af Fanø og Rømø. Områderne omfatter
statens strandarealer samt områder, der henregnes til søterritoriet, men som
er tørre ved lavvande, og som traditionelt har været benyttet til kørsel i
forbindelse med den offentlige færdsel langs stranden.
Beslutning herom træffes af Skov- og Naturstyrelsen, hvad angår statens
arealer, og af vedkommende amt, kommune og politimester i samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen for øvrige arealer, jf. § 4, stk. 2 og 3.
Motorkørsel vil endvidere være tilladt i forbindelse med godkendte
entreprenøropgaver samt ved anvendelse af hjemlet ret til indsamling af
drivtømmer og optagning af sand til eget forbrug.
Offentlige myndigheder kan i forbindelse med varetagelse af deres opgaver
også anvende motorkøretøj.
4. Sejlads (§ 5)
Der kan i princippet sejles overalt i reservatet bortset fra de områder,
der er pålagt adgangsforbud.
De få begrænsninger for sejlads er medtaget af hensyn til fugle og sæler,
der opholder sig i de lavvandede områder eller på tørlagte flak.
Fritidssejladsen vil dog indirekte være reguleret ved, at der kun ganske
få steder i Vadehavet er offentlig adgang til at sætte både i vandet. Da jagt
i Vadehavet indenfor øerne desuden er forbudt, vil det mindske behovet for
sejlads i området.
I hele reservatet gælder følgende sejladsbegrænsninger:
1. Sejlads er ikke tilladt i områder med
adgangsforbud.
2. Sejlads med en hastighed på over 10 knob med
motordrevet fartøj øst for basislinien er kun tilladt i afmærkede sejlløb
gennem Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb samt for færgesejladsen mellem Esbjerg
og Fanø.
3. Sejlads er ikke tilladt med vandscootere, jetski,
vandski, flerskrogsjoller og fartøjer, der fremdrives med luftpropel. Brug af
vandski og flerskrogsjoller er dog tilladt i den afmærkede rende mellem
Havneby og Lister Dyb.
4. Brætsejlads og sejlads med flerskrogsjoller er kun
tilladt indenfor afgrænsede områder langs kysten sydøst for Blåvandshuk og på
vestkysten af Fanø og Rømø samt i et begrænset område i Grådyb
tidevandsområde ud for Hjerting i perioden fra 1. marts til 30. september (§
5, stk. 3).
Langs kysten sydøst for Blåvandshuk samt på vestkysten af Fanø og Rømø må
man af hensyn til de badendes sikkerhed kun sejle vinkelret på kysten med
motorbåd, indenfor en afstand af 300 meter fra kysten (§ 5, stk. 5).
Sejlads med hydrofoilbåde og andre højhastighedsfartøjer m.v. til gods- og
passagertransport er ikke reguleret i reservatbekendtgørelsen, idet sejlads
med disse bådtyper kræver miljøgodkendelse i henhold til Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997 om
miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter.
5. Jagt (§ 7)
Som nævnt i indledningen blev det på den 6. trilaterale
regeringskonference i Esbjerg i 1991 besluttet, at al jagt på trækfugle i
Vadehavet skal ophøre. Denne beslutning er modificeret på den 8.
regeringskonference i Stade i 1997, således at et totalt jagtforbud indenfor
de eksisterende beskyttede områder (reservater, nationalparker og lignende)
kan gennemføres efter et fleksibelt princip under forudsætning af, at der
inddrages økologisk lige så velegnede arealer i tilgrænsende områder. I
Danmark er jagtreguleringerne i bekendtgørelsen baseret på en model, der
tillader vandfuglejagt på visse forlandsarealer samt i farvandet vest for
øerne efter særlige retningslinier mod, at der er inddraget større arealer
som jagtfri områder på Skallingen og Rømø.
Jagtmulighederne i reservatet er beskrevet som undtagelsesbestemmelser fra
et totalt jagtforbud på vandfugle.
Forlandsarealer langs den jyske vestkyst samt på Mandø og Rømø, hvor der
kan drives jagt, er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2. Afgrænsningen af
områderne mellem Tjæreborg og Ballum fremgår endvidere af kortbilag 3-5.
Områderne er desuden indtegnet på matrikelkort. Kopi af disse kort kan
rekvireres ved Skov- og Naturstyrelsen, Reservatsektionen, Ålholtvej 1, 6840
Oksbøl, tlf: 75 27 20 88.
I forbindelse med jagt fra opankret fartøj samt jagt ved vadning vest for
den linie mellem øerne, som er nærmere beskrevet i § 7, stk. 3, nr. 3 samt
vist i bekendtgørelsens kortbilag 1, er det tilladt at benytte motordrevet
fartøj til eftersøgning og aflivning af nedskudt vildt.
6. Optagning af organismer på og i havbunden (§§ 8-10)
Efter en tidligere bekendtgørelse var maskinel optagning af
hjertemuslinger forbudt. Der var imidlertid givet dispensation til
forsøgsfiskeri til een muslingefisker med fartøj i det ydre Vadehav vest for
linien mellem øerne. Blåmuslingefiskeri var indtil 1992 ikke reguleret i
reservatet.
Som nævnt i indledningen blev blåmuslingefiskeriet i midten af 80'erne
imidlertid væsentligt intensiveret, og man fandt derfor behov for at indføre
en strammere regulering via fredning og fiskeriregulering.
Bestemmelserne i den foreliggende bekendtgørelse er med enkelte
justeringer videreført fra 1992-bekendtgørelsen. Bestemmelserne er
oprindeligt udformet i et samarbejde mellem Miljøministeriet og
Fiskeriministeriet på den måde, at rammerne for fiskeriet blev fastsat i
reservatbekendtgørelsen, mens administrationen af fiskeriet, tildeling af
licenser m.v. foretages af Fiskeriministeriet (nu Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri) i henhold til Fiskeriministeriets lovgivning.
Med bestemmelserne imødekommes de beslutninger om begrænsninger af
fiskeriet, som blev truffet i 1991 på regeringskonferencen i Esbjerg.
6.1 Blåmuslingefiskeri (§ 9)
Blåmuslingefiskeri er som udgangspunkt forbudt i reservatet. Fiskeri kan
dog ske med tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Bekendtgørelsen har lukket tre større områder for fiskeri: 1) i Ho Bugt,
(bortset fra Hjerting Løb); 2) i Juvre Dyb tidevandsområde; og 3) i den
sydlige del af Lister Dyb tidevandsområde. Det er tanken med disse
»lavudnyttelsesområder«, at plante- og dyrelivet her skal kunne
udfolde sig uforstyrret, samt at der kan sikres føderessourcer for vandfugle.
Bekendtgørelsen fastsætter, at fiskeredskaber til muslingefiskeri skal være
frakoblet ved eventuel sejlads gennem et lukket område.
Der er yderligere med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
aftalt følgende begrænsninger, som fremgår af ministeriets lovgivning:
1. at der højst kan gives 5 licenser til
blåmuslingefiskeri,
2. at overtrædelse af forbudet mod sejlads med
slæbewiren tilkoblet kan medføre fratagelse af licensen, og
3. at tilladelse til at fiske efter blåmuslinger kan
suppleres med tilladelse til genudlægning af muslinger, der ikke opfylder
mindstemålet, med henblik på senere opfiskning.
Tilladelse til eventuel genudlægning gives af Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen. De nærmere
vilkår for genudlægningen og opfiskningen fastsættes i tilladelsen. Det er
således forudsat, at egentlige kulturbanker ikke kan etableres.
6.2 Hjertemuslingefiskeri (§ 10)
Erhvervsmæssigt hjertemuslingefiskeri er som udgangspunkt ligeledes
forbudt. Fiskeri kan dog ske i tre afgrænsede områder i Grådyb
tidevandsområde (se bilag 1, punkt 4 og kortbilag 6).
Der kan hvert år fiskes i alle tre områder. Der fastsættes for hver sæson
en maksimumkvote for områderne baseret på en biologisk vurdering af
muslingernes udbredelse og størrelse. Der vil lejlighedsvis med tilladelse
fra Trafikministeriet, og såfremt det skønnes, at mængden af hjertemuslinger
er tilstrækkelig stor, kunne fiskes indenfor Esbjerg Havns søområde.
Kvoten for de udpegede områder i Grådyb fastsættes af Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den forventes fastsat til en kvote på ikke
over 1.000 - 3.000 tons pr. sæson.
En sæson går fra den 1. august til den 31. august og fra den 1. november
til den 29. februar, og der må kun fiskes i dagtimerne.
Det er aftalt med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der
højst kan gives 2 licenser til hjertemuslingefiskeri pr. sæson.
Det bemærkes, at da områdernes afgrænsning kan variere på grund af de
krav, som Trafikministeriet kan stille af hensyn til sejladssikkerheden, bør
den endelige afgrænsning af områderne fremgå af hver enkelt tilladelse.
Licensordningen og udstedelsen af de enkelte tilladelser administreres af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
6.3 Andet fiskeri
Bortset fra ovennævnte regulering af maskinel optagning af organismer fra
havbunden indeholder bekendtgørelsen ikke bestemmelser om begrænsning af
fiskeri. Om fiskeri i øvrigt henvises til lov om saltvandsfiskeri.
7. Diverse foranstaltninger på søterritoriet (kapitel
5, §§ 11-13)
Kapitlet indeholder bestemmelser om anlægsarbejder (§ 11), optagning af
sømaterialer, boring og sprængning i havbunden (§ 12) og forskellige
fredningsbestemmelser (§ 13). Disse bestemmelser var også indeholdt i den
tidligere bekendtgørelse.
En lang række andre aktiviteter belaster imidlertid miljøet eller påvirker
på anden måde naturen i negativ retning, men reguleres i medfør af anden
lovgivning. Det gælder blandt andet forurening, olie- og gasindvinding og
luftfart.
I bekendtgørelsen er det bevidst tilstræbt i videst muligt omfang at undgå
»dobbeltregulering« og henvisninger til anden lovgivning.
Opremsningen af, hvad der forbydes med bekendtgørelsen, kan derfor virke
summarisk. Bekendtgørelsens forbud skal imidlertid ses i sammenhæng med den
regulering af forholdene, som sker efter anden lovgivning eller som følge af
internationalt bindende aftaler, som også har til formål at beskytte naturen
(se afsnit 12).
7.1 Anlægsarbejder m.v. (§ 11)
Statens højhedsret over søterritoriet administreres af Trafikministeriet.
Dette vil i praksis sige, at anlægsarbejder i Vadehavet, som medfører
terrænændringer, faste anlæg eller forlandsarbejder i hvert enkelt tilfælde
kræver tilladelse fra Trafikministeriet.
Etablering og anvendelse af klappladser kræver tilladelse fra det
pågældende amt. Indenfor EF-fuglebeskyttelsesområder eller områder med lavere
vanddybde end 6 meter skal miljø- og energiministeren ved Skov- og
Naturstyrelsen desuden i henhold til havmiljøloven give sit samtykke til
etableringen og anvendelsen heraf.
Inden Trafikministeriet eller amtet træffer afgørelse, skal sagen
forhandles med Skov- og Naturstyrelsen.
Bekendtgørelsen ændrer ikke denne kompetencefordeling.
7.2 Optagning af sømaterialer, boring og sprængning i havbunden (§
12)
Optagning af sømaterialer er forbudt, medmindre det sker til reparation og
forstærkning af diger med tilgrænsende forland, eller med henblik på mere
veldefinerede opgaver i forbindelse med uddybning, vedligeholdelse eller
omlægning af havne og sejlløb m.v.
I relation til optagning/indvinding til anlæg, reparation, forstærkning af
diger med det tilgrænsende forland er det dog vigtigt at være opmærksom på,
at der skal indhentes tilladelse efter råstofloven fra Skov- og
Naturstyrelsen.
Ved uddybning, vedligeholdelse og omlægning af havne og sejlløb m.m. vil
opgravningen/oprensningen derimod blive omfattet af en klaptilladelse fra det
pågældende amt, såfremt materialerne skal bortskaffes ved klapning.
Planlægges det at nyttiggøre de opgravede materialer som råstoffer, skal der
forud indhentes en indvindingstilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
Boring og sprængning i havbunden er forbudt. Der er dermed lagt en
væsentlig begrænsning på udnyttelse af eventuelle olie- og gasforekomster i
det fredede område.
7.3 Diverse fredningsbestemmelser (§ 13)
I denne paragraf opregnes en række aktiviteter, som ikke må finde sted i
det fredede område af hensyn til plante- og dyreliv samt til landskabelige og
kulturhistoriske værdier.
Specielt om luftledninger kan nævnes, at udskiftning af eksisterende
luftledninger og dertil hørende master kan ske uden tilladelse efter
bekendtgørelsen.
7.4 Grøbling og afbrænding af flodskarn
Grøbling er i et vist omfang nødvendig af hensyn til beskyttelsen af
diger. Indsamling og afbrænding af flodskarn kan ikke i praksis begrænses til
at skulle findes sted inden 1. april, selv om det af hensyn til ynglende
fugle vil være det mest hensigtsmæssige.
Der er således ikke indarbejdet bestemmelser herom i bekendtgørelsen, men
det henstilles til digelagene, andre private lodsejere, Strukturdirektoratet
og Kystinspektoratet at foretage indsamling og afbrænding af flodskarn samt
grøbling under størst mulig hensyntagen til fuglelivet og gerne i samråd med
Skov- og Naturstyrelsen eller med amterne, for så vidt angår arealer, der er
beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
8. Dispensation og bemyndigelse (§ 14)
Skov- og Naturstyrelsen kan efter § 14, stk. 1 dispensere fra
bestemmelserne i §§ 3-5, 7-8, 10 og 12-13 om færdsel, jagt, optagning af
organismer på og i havbunden, optagning af sømaterialer, boring og sprængning
i havbunden samt diverse fredningsbestemmelser. Inden der gives dispensation,
skal der forhandles med berørte myndigheder og specielt, hvad angår jagten på
landarealer, desuden med berørte lodsejere.
Med hensyn til muslingefiskeri indeholder den nye bekendtgørelse mulighed
for at dispensere fra bestemmelserne om hjertemuslingefiskeri, hvad angår
tidspunkt på dagen samt periode. Intentionerne med bestemmelserne om
muslingefiskeri er imidlertid at fastlægge det maksimale niveau, som
fiskeriet kan have, uden at beskyttelsen af bundflora og -fauna og fugle
tilsidesættes. Eventuel dispensation vil derfor kun forventes givet i
forbindelse med forsøgsfiskeri som led i videnskabelige undersøgelser.
Afgørelser om dispensation fra bestemmelserne er endelige.
9. Tilsyn (§ 15)
Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i
bekendtgørelsen. Tilsynet med overholdelsen af reglerne vedrørende
erhvervsmæssig optagning af muslinger føres dog af Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri. Hvor andre myndigheder har ansvaret for tilsynet, skal
det ske i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
Skov- og Naturstyrelsen kan træffe aftale med Ribe og Sønderjyllands amter
og andre myndigheder om, at opgaver i forbindelse med tilsynet varetages af
disse. Det anfægter dog ikke de private regler, der måtte gælde i området.
10. Rådgivende udvalg
I forbindelse med vedtagelsen af bekendtgørelsen fra 1992 blev det
besluttet at nedsætte et Rådgivende Udvalg for Vadehavet.
Udvalget havde til opgave at følge og vurdere udviklingen i
vadehavsområdet. På baggrund heraf har udvalget rådgivet ministeren forud for
de seneste to regeringskonferencer i det trilaterale vadehavssamarbejde
mellem Danmark, Holland og Tyskland.
Udvalget har desuden rådgivet om praktiske forhold vedrørende Vadehavet.
Det skal især fremhæves, at rådet aktivt har medvirket ved udarbejdelsen af
planen for den fremtidige jagt i Vadehavet.
Udvalget blev bredt sammensat af repræsentanter fra både grønne
organisationer, friluftsorganisationer, foreninger med erhvervsmæssige
interesser, digelag og myndigheder.
Det væsentligste formål med udvalgets nedsættelse var et udtalt behov for
at forbedre dialogen mellem de lokale beboere, brugerne af området og
myndighederne.
Det må erkendes, at samfundsudviklingen går i retning af en mere intensiv
udnyttelse af Vadehavets ressourcer, og at der til stadighed vil være behov
for at regulere menneskets aktiviteter i området. Både hvad angår eventuelle
nye reguleringer og med hensyn til den daglige administration af området, er
det derfor vigtigt med en god kontakt til den lokale befolkning, som sidder
inde med viden og interesse for området, som kan være til stor nytte for
områdets forvaltning.
I løbet af perioden siden Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet blev nedsat
i 1993, har amterne styrket deres fælles engagement i Vadehavet. Dette har
resulteret i, at amterne har etableret et fælles vadehavssekretariat med det
formål at koordinere den regionale indsats. Samtidig har både kommuner og
organisationer slået til lyd for, at flest mulige beslutninger om Vadehavets
fremtidige forvaltning bør tages lokalt. Miljø- og energiministeren har
imødekommet dette ønske og som konsekvens heraf besluttet at nedlægge Det
Rådgivende Udvalg for Vadehavet i forventning om, at amterne til gengæld
etablerer et regionalt Vadehavsråd, hvor Miljø- og Energiministeriet ved
Skov- og Naturstyrelsen bliver repræsenteret.
11. Ikrafttræden (§ 17)
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1998.
Ved bekendtgørelsens ikrafttræden bliver den tidligere bekendtgørelse om
fredning og vildtreservat i Vadehavet med senere ændringer ophævet.
12. Anden relevant lovgivning og internationalt
bindende aftaler
Som berørt tidligere er vadehavsområdet omfattet af flere sæt
reguleringer. Der er dels den regulering, der gælder specielt for Vadehavet i
medfør af bekendtgørelsen, dels bestemmelser om natur- og miljøbeskyttelse,
råstofindvinding, fiskeri m.m. i medfør af anden lovgivning.
Reservatbekendtgørelsen skal derfor ses som et supplement til den samlede
beskyttelse af Vadehavets miljø.
Nedenfor er nævnt de vigtigste love og bekendtgørelser, der vedrører
natur- og miljøbeskyttelsen i vadehavsområdet.
Endvidere er der en liste over de vigtigste internationalt bindende
aftaler af betydning for vadehavsområdet.
12.1 Dansk lovgivning
Lov om naturbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997).
Lov om jagt og vildtforvaltning (lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar
1997).
Lov om saltvandsfiskeri (lovbekendtgørelse nr. 798 af 29. september 1993).
Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 656 af 19. september 1990 om
fiskeri efter samt landing af blåmuslinger og hjertemuslinger i Vadehavet,
med senere ændringer.
Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 21. august 1987 om
regulering af trawlfiskeriet efter hesterejer ved den jyske vestkyst.
Lov om råstoffer (lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997).
Lov om beskyttelse af havmiljøet (nr. 476 af 30. juni 1993) med senere
ændringer.
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 984 af 5. december 1994 om
forbud mod efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden i
EF-fuglebeskyttelsesområder og i Ramsarområder.
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1166 af 16. december 1996
om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM).
Trafikministeriets bekendtgørelse om flyvning over naturfølsomme områder
(BL 7-16).
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 4. juli 1994 om regulering af
sejlads med vandscootere m.v.
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997 om
miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter.
Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 44 af 12. februar
1951 om forbud mod sejlads i farvandet ved Rømødæmningen. Bekendtgørelsen
indeholder tillige visse bestemmelser om fiskeri.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning og
administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997 om
standardreglement for overholdelse af orden i danske havne.
Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985 om fredning af
Margrethe-Kog i Højer kommune, Sønderjyllands Amt.
12.2 Internationalt bindende aftaler
Ramsar-konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international
betydning, navnlig som levesteder for vandfugle jf. bekendtgørelse nr. 26 af
24. april 1978.
EF-fuglebeskyttelsesdirektiv af 2. april 1979 (Rådets direktiv 79/409/EØF)
med senere ændringer om beskyttelse af vilde fugle.
Afgrænsningen af Vadehavet som Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde
er sammenfaldende og omfatter ikke alene selve Vadehavet (med undtagelse af
indsejlingen til Esbjerg Havn fra Vesterhavet), men også visse tilstødende
landarealer, inddigede områder, Varde Å-dal, Skallingen samt klit- og
marskområder på vadehavsøerne.
EF-naturbeskyttelsesdirektiv - »habitatdirektivet« - af 21. maj
1992 (Rådets direktiv (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter.
Fælles erklæring om beskyttelse af Vadehavet af 9. december 1982,
underskrevet af den danske, tyske og hollandske regering. Denne erklæring
følges op af regeringskonferencer, der normalt afholdes hvert tredje år. Her
drøftes udviklingen i Vadehavet, og der tages nye initiativer med henblik på
at sikre en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Af særlig betydning for den foreliggende bekendtgørelse er de trilaterale
regeringskonferencer, der blev afholdt henholdsvis i 1991 i Esbjerg, i 1994 i
Leeuwarden og i 1997 i Stade. Her styrkede og udvidede man grundlaget for det
fremtidige trilaterale samarbejde ved at fastsætte fælles mål for udviklingen
i området samt fælles vejledende principper for arbejdet henimod disse mål.
Den fælles målsætning er nedfældet i ministerdeklarationen fra mødet i 1991
(Esbjerg-deklarationen). På regeringskonferencen i 1997 enedes de tre landes
miljøministre om indholdet af en fælles forvaltningsplan for vadehavsområdet.
Bonn-konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse af vandrende arter af
vilde dyr.
Bern-konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde
dyr og planter samt naturlige levesteder.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet Retsinformation · 17. juli 2007
- Bekendtgørelse om fiskeri efter samt landing af blåmuslinger fra Vadehavet Retsinformation · 28. september 1990
- Cirkulæreskrivelse om administrationen af konventionen om vådområder af international betydning navnlig for vandfugle (Ramsar-konventionen). (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet, samtlige kommunalbestyrelser samt fredningsnævnene og overfredningsnævnet) Retsinformation · 14. november 1980
- Bekendtgørelse om muslinger m.m. Retsinformation · 3. december 2024
- Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning Retsinformation · 3. juni 2021
- Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2022 Retsinformation · 29. juni 2022