Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om administrationen af konventionen om vådområder af international betydning navnlig for vandfugle (Ramsar-konventionen). (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet, samtlige kommunalbestyrelser samt fredningsnævnene og overfredningsnævnet)

Gældende CIS nr 138 af 01/09/1980CirkulæreskrivelseMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd14. november 1980

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om administrationen af

konventionen om vådområder af international betydning navnlig for vandfugle

(Ramsar-konventionen).

(Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet,

samtlige kommunalbestyrelser

samt fredningsnævnene og

overfredningsnævnet)

1. Indledning.

Vedlagt følger til orientering et eksemplar af bekendtgørelse nr. 26 af 4.

april 1978 om konventionen om vådområder af international betydning navnlig

som levesteder for vandfugle (Ramsar-konventionen).

Konventionen om vådområder af international betydning navnlig som

levesteder for vandfugle blev vedtaget den 2. februar 1971 i Ramsar i Iran og

blev af Danmark ratificeret ved kgl. resolution af 16. juli 1977, jfr.

udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 4. april 1978. Konventionen

trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 19. december 1977.

2. Konventionens formål.

Det er konventionens formål at bevare vådområder - lavvandede havområder,

ferske vådområder og herunder også kær, moser og enge - som levesteder for

dyre- og planteliv, herunder navnlig vandfugle bl.a. ud fra det synspunkt, at

vandfuglebestandene må betragtes som en international naturressource.

Til fremme af formålet skal der efter konventionen opstilles en liste over

vådområder af international betydning. I forbindelse med et lands

ratifikation af konventionen skal landet foretage en udpegning af områder til

optagelse på listen.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen udpeget 26 danske vådområder

til den internationale liste over vådområder af international betydning.

Denne udpegning er foretaget på grundlag af et oplæg fra en ekspertgruppe med

repræsentation for bl.a. Vildtbiologisk station, Kalø, Naturfredningsrådet og

fredningsstyrelsen og efter høring af en række myndigheder, organisationer

Læs alt

m.v., bl.a. de daværende fredningsplanudvalg, Amtsrådsforeningen og Danmarks

Naturfredningsforening. Der har været enighed mellem miljøministeriet,

landbrugsministeriet, ministeriet for offentlige arbejder og

udenrigsministeriet om indholdet af den danske liste.

Der henvises til vedlagte liste over udpegede danske vådområder med

angivelse af, hvilken amtskommune og hvilke kommuner, der er berørt af de

enkelte områder.

Vadehavet er på kortet side 13 i bekendtgørelsen alene medtaget til

efterretning, idet regeringen har ledsaget ratifikationsinstrumentet med en

note om, at »Vadehavet eller dele heraf skal optages på listen, når

igangværende forhandlinger om digebyggeri ved Højer samt forhandlinger med de

vesttyske og hollandske regeringer om en særlig aftale om beskyttelse af

Vadehavet giver mulighed for afgrænsning af dette meget vigtige

internationale vådområde.«

3. Danmarks forpligtelse i henhold til konventionen.

De vådområder, som af Danmark er udpeget til listen, bør beskyttes. Da der

imidlertid vil kunne optræde tilfælde, hvor der af påtrængende nationale

interesser slettes et vådområde af listen eller dets areal indskrænkes, er

der ikke i konventionen nogen juridisk forpligtelse til at undlade sådanne

indgreb. Det er derimod i konventionens art.4, stk. 2 bestemt, at sådanne tab

bør udlignes ved udpegning af tilsvarende nye vådområder.

Konventionen pålægger desuden de enkelte lande at udforme og gennemføre

deres planlægning med henblik på at fremme beskyttelsen af de vådområder, der

er optaget på listen og så vidt muligt at fremme en fornuftig anvendelse af

landets vådområder i det hele taget, jfr. art. 3, stk. 1.

De udpegede vådområder bør således søges indpasset i frednings- og

regionplanlægningen, jfr. herved bl.a. afsnit 4 i miljøministeriets cirkulære

nr. 26 af 7/2-1980, cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v. Det følger

heraf, at der ved kommune- og lokalplanlægningen pålægges kommunerne et

særligt ansvar for, at denne del af planlægningen udføres således, at der

ikke sker afgørende forrykninger i vådområdernes naturlige karakter.

Danmark har med sin lange kyststrækning, de mange fjorde og bugter og de

lavvandede havområder, en række af de mest betydningsfulde vådområder i

Europa, der huser meget store andele af den europæiske vandfuglebestand i

yngletiden og især i træktiden og i vinterhalvåret.

Der er grund til at understrege, at de udvalgte områder ikke udgør en

udtømmende liste over områder i Danmark, der efter anerkendte, internationale

vurderingsprincipper kan siges at være af international betydning.

Der er endvidere enighed mellem de berørte ministerier om, at

afgrænsningen af de udpegede vådområder ikke kan betragtes som nøjagtig og

definitiv. Dog er det ved afgrænsningen forudsat, at vådområderne ikke

omfatter de havne-, industri- og byområder, som ved ratifikationen af

konventionen eksisterede eller som på daværende tidspunkt var forudsat i

byplaner eller dispositionsplaner.

4. Konventionens administration.

For de enkelte områders vedkommende er det oftest kun kerneområderne, der

er beskyttet gennem fredning efter naturfredningsloven eller som

vildtreservat i medfør af jagtloven. For områderne som helhed gælder det, at

der ved en udnyttelse som hidtil sædvanglivis ikke vil være behov for

yderligere foranstaltninger til beskyttelse af biotopen. Det gælder ikke

mindst for arealerne på søterritoriet.

Der er enighed mellem de berørte ministerier om, at fremtidige afgørelser

om udnyttelse eller beskyttelse af de dele af søterritoriet, som er omfattet

af de udpegede vådområder, skal ske efter en samlet bedømmelse af alle

relevante, nationale interesser, hvori de specielt til vådområdet knyttede

økologiske værdier for vandfugle skal indgå som et betydningsfuldt element.

Det bør i den forbindelse ikke være afgørende, om man kan anvise

erstatningsområder.

På den del af de udpegede vådområder, der er søterritorium, findes der

flere steder betydelige forekomster af sømaterialer. Begrænsninger i

udnyttelsen af disse forekomster, der eventuelt måtte komme på tale, vil

alene kunne pålægges af fredningsstyrelsen. Dette vil kunne ske i medfør af

råstoflovgivningen.

For såvidt angår muligheden for iøvrigt at beskytte de søterritoriale

områder henvises især til naturfredningslovens § 60 og § 61.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at alle ansøgninger om anlæg på

søterritoriet efter aftale med ministeriet for offentlige arbejder forelægges

fredningsstyrelsen til udtalelse. Hensynet til beskyttelsen af de udpegede

vådområder vil være af væsentlig betydning for fredningsstyrelsens

stillingtagen overfor ministeriet for offentlige arbejder i sager af denne

art.

Samme hensyn vil endvidere indgå med betydelig vægt ved

fredningsstyrelsens behandling af ankesager i medfør af naturfredningslovens

§§ 43 og 45, jfr. bekendtgørelse nr. 614 af 1/12/1978 om godkendelse m.v.

efter naturfredningslovens §§ 43 og 45 af anlæg i forbindelse med visse

vådområder (vandløb, søer og moser).

Endelig vil hensynet til beskyttelse af de udpegede vådområder være af

betydning for eventuel fastsættelse i medfør af naturfredningslovens § 56 af

begrænsninger i almenhedens færdsels- og opholdsret på nærmere udpegede

lokaliteter, samt for eventuel indgåelse i medfør af naturfredningslovens §

60b af overenskomster med fremmede stater om iværksættelse af fælles

foranstaltninger til varetagelse af de i lovens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2

nævnte formål, herunder beskyttelse af planter og dyr eller enkelte arter

heraf.

Der er under fredningsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe omkring

konventionens administration, som for tiden består af repræsentanter for de

berørte ministerier og de dertil knyttede institutioner samt for

amtsrådsforeningen. Gruppen skal bl.a. løbende følge og ajourføre listen over

de udpegede områder og deltage i forberedelsesarbejdet i forbindelse med den

danske deltagelse i de i konventionen forudsatte konferencer.

5. Underretning af fredningsstyrelsen.

De enkelte lande forpligter sig til at træffe foranstaltninger, der

sikrer, at den for konventionens overholdelse ansvarlige myndighed, her i

landet fredningsstyrelsen, så tidligt som muligt bliver underrettet, hvis den

økologiske tilstand for et vådområde optaget på listen bliver ændret eller

kan forventes at blive ændret som følge af den tekniske udvikling, forurening

eller anden menneskelig indgriben. Underretning om sådanne ændringer skal

herefter af fredningsstyrelsen videregives til den internationale union for

naturfredning og bevarelse af naturressourcerne (IUCN), der udøver den til

konventionen knyttede sekretariatsfunktion.

Fredningsstyrelsen vil i overensstemmelse med konventionen iværksætte

undersøgelser og indsamle oplysninger med henblik på løbende at følge

udviklingen inden for de udpegede vådområder.

Fredningsstyrelsen skal derfor anmode kommuner, amtsråd og hovedstadsrådet

om, ved behandlingen af sager, herunder lokalplanforslag, at være opmærksom

på de til enhver tid på listen optagne vådområder og i givet fald at

orientere fredningsstyrelsen om sådanne sager.

Yderligere eksemplarer af bekendtgørelsen vil kunne bestilles ved

henvendelse til fredningsstyrelsen.

Cirkulæreskrivelsen vil blive optaget i ministerialtidende.

Fredningsstyrelsen, den 1. september

1980.

Viggo Nielsen

/Bent Jacobsen

Bilag

Fortegnelse over vådområder i Danmark udpeget til listen over vådområder

af international betydning, jfr. Ramsar-konventionen artikel 2.

Område Betegnelse Beliggenhed i forhold til:

nr. amtskommuner kommuner

1. Fiilsø Ribe Blåbjerg

Blåvandshuk

2. Ringkøbing fjord Ringkøbing Egvad

Holmsland

Ringkøbing

Skjern

3. Stadil og Veststadil Ringkøbing Holmsland

fjorde Ringkøbing

4. Nissum fjord Ringkøbing Lemvig

Ulfborg-Vemb

5. Harboøre og Agger Ringkøbing Lemvig

tanger Viborg Sydthy

Thyborøn-Harboøre

6. Vejlerne og Viborg Hanstholm

Løgstør bredning Nordjylland Thisted

Fjerritslev

Løgstør

7. Ulvedybet og Nordjylland Brovst

Nibe bredning Nibe

Aabybro

Aalborg

8. Hirsholmene Nordjylland Frederikshavn

9. Nordre rønner Nordjylland Læsø

10. Læsø Nordjylland Læsø

11. Dele af Randers og Nordjylland Hadsund

Mariager fjorde og Århus Mariager

havet udfor Nørhald

Rougsø

12. Farvandet nord Århus Grenå

for Anholt

13. Horsens fjord Århus Odder

og Endelave Vejle Gedved

Horsens

Juelsminde

14. Stavns fjort med Århus Samsø

tilstødende farvand

15. Lillebælt Vejle Kolding

Sønderjylland Christiansfeld

Fyn Haderslev

Middelfart

Nr. Åby

Ejby Assens

16. Nærå strand og Fyn Bogense

Æbelø-området Otterup

17. Sydfynske øhav Fyn Svendborg

Fåborg

Vestærø

Marstal

Rudkøbing

Sydlangeland

18. Sejerø bugt, Nekselø Vestsjælland Kalundborg

bugt og Saltbæk vig Bjergsted

Dragsholm

Trundholm

19. Farvandet mellem Vestsjælland Skælskør

Skelskør Fjord og Fuglebjerg

Glænø med tilhørende

vådområder på land

20. Karrebæk, Dybsø Storstrøm Næstved

og Avnø fjorde Fladså

Vordingborg

21. Forvandet sydøst Storstrøm Maribo

for Fejø og Femø Sakskøbing

Nr. Alslev

22. Præstø fjord, Storstrøm Fakse

Jungshoved nor, Rønnede

Ulfshale og Nyord Fladså

Præstø

Langebæk

Møn

23. Nakskov fjord Storstrøm Nakskov

med indrefjord Ravnsborg

Rudbjerg

24. Maribosøerne Storstrøm Maribo

Holeby

Sakskøbing

25. Farvandet mellem Storstrøm Holeby

Lolland og Falster Nysted

med Rødsand, GUldborg Nykøbing

sund og Nøtø nor Sydfalster

26. Ertholmene øst for Uden for amts-

Bornholm inddelingen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter