Spring til indhold

Retsinformation

Klage over jordbrugskommissionens afgørelse om forbud mod opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom

KEN nr 10308 af 15/09/2006Endelig adm. afgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri29. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over jordbrugskommissionens afgørelse om forbud mod opførelse af et nyt

stuehus

på en landbrugsejendom

Direktoratet

for FødevareErhvervs skrivelse af 15. september 2006,

j.nr.

3101-042-06-3353.

»---

Med mail af 29. juni 2005 har De for K klaget over, at

Jordbrugskommissionen for Fyns Amt den 31. maj 2005 har meddelt forbud mod

opførelse af et nyt stuehus på landbrugsejendommen E, på 5.765 m².

Jordbrugskommissionen vil herudover foranledige, at der

tinglyses en deklaration på ejendommen om forbud mod bebyggelse, samt om at

ejendommen ved næste ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en anden

landbrugsejendom eller som bygningsløs landbrugsejendom.

Direktoratets afgørelse

Det er i overensstemmelse med de gældende regler, at jordbrugskommissionen

har meddelt forbud mod opførelse af en ny beboelsesbygning på

landbrugsejendommen, jf. nedenfor.

Vurderingen af om betingelserne for at anvende § 9, stk. 6, i

landbrugsloven (lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme) er til

stede, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen.

Direktoratet for FødevareErhverv finder, at

jordbrugskommissionen har udøvet dette skøn inden for landbrugslovens rammer.

Efter reglerne i § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 863 af 19.

august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. kan direktoratet kun tage

stilling til klager over retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse

af

skønsmæssige spørgsmål kan der derimod ikke klages over.

Læs alt

Direktoratet må derfor afvise Deres klage.

Direktoratets afgørelse kan efter bekendtgørelsens § 16, stk. 3,

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

De har i august 2004 på K's (ejeren) vegne forespurgt Svendborg

Kommune om mulighederne for at opføre et nyt stuehus på landbrugsejendommen

E.

K bor på og driver en anden landbrugsejendom

Der blev tilbage i 1969 givet byggetilladelse til opførelse af

et nyt stuehus på landbrugsejendommen E efter brand. Dette stuehus blev i

1973

frastykket ejendommen. Herudover er hovedparten (26,7 ha) af ejendommens

jorder

efterfølgende blevet tillagt en anden landbrugsejendom i 2003.

Bygningerne på restejendommen på 5.765 m² (E) består herefter

ifølge kommunen af landbrugsbygninger samt udhus, og et eventuelt nyt stuehus

ville ikke kunne placeres inden for kommuneplanens rammer. Kommunen mente

derfor umiddelbart ikke, at der kunne meddeles zonetilladelse. Kommunen

anmodede herefter jordbrugskommissionen om at vurdere ansøgningen om

opførelse

af et nyt stuehus i henhold til landbrugslovens regler.

Jordbrugskommissionen henledte i den forbindelse ved skrivelse

af 8. oktober 2004 Deres opmærksomhed på landbrugslovens § 9, stk. 6, som

indeholder mulighed for, at jordbrugskommissionen under nærmere bestemte

omstændigheder kan udstede et forbud mod opførelse af nye beboelsesbygninger.

De har ved skrivelse af 12. januar 2005 henvist til

udstykningssagen fra 1973, hvor den dengang involverede landinspektør og

Svendborg Kommune begge erklærede, at der både på den udstykkede parcel og

restejendommen var beboelse.

Bygningerne er ikke ændret siden 1973 og der forefindes stadig 2

rum på ejendom E, der tidligere udgjorde en medarbejderbolig. Rummene har dog

ikke været vedligeholdt/sat i stand i denne periode. Rummene kan ikke

betragtes

som tidssvarende, men De mener at kunne konstatere, at der stadig findes

beboelse på ejendommen. Rummene er ubeboede og bruges af ejeren til

opbevaring.

De og ejeren har ikke tidligere været opmærksom på problemet.

Ejendommen er registreret hos Kort- og Matrikelstyrelsen som en

landbrugsejendom

med bygninger.

De har ikke taget stilling til, om ejendommen er med eller uden

beboelsesbygning, men De kan konstatere, at kravene i 1973 ikke har været

særligt restriktive.

Endelig mindede De om, at der oprindeligt var tale om en ansøgning

til kommunen med det formål at skaffe ejendommen en passende beboelse.

Jordbrugskommissionen bør derfor efter Deres opfattelse primært behandle

ansøgningen om opførelse af et nyt stuehus og derefter subsidiært tage

stilling

til landbrugslovens § 9, stk. 6. De finder, at det i øvrigt må være normal

fremgangsmåde først at påbyde ejeren istandsættelse eller nyopførelse af

boligen, inden man går videre til næste skridt om at notere ejendommen som en

bygningsløs landbrugsejendom.

Jordbrugskommissionen besluttede at høre kommunen, idet en af

forudsætningerne for at anvende landbrugslovens § 9, stk. 6, er, at

landzonemyndighederne finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt

stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved region- og

kommuneplanlægningen

og ved administration af lov om planlægning.

Kommunen oplyste i skrivelse af 2. maj 2005 til

jordbrugskommissionen, at den finder opførelse af en ny beboelse stærkt i

strid

med den hidtidige administration i området.

Den 31. maj 2005 meddelte jordbrugskommissionen Dem i henhold

til landbrugslovens § 9, stk. 6, samt landbrugslovscirkulærets § 23

(cirkulære

nr. 36 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme) forbud mod at

opføre et nyt stuehus på landbrugsejendommen, E, under henvisning til

kommunens

udtalelse om landzoneadministrationen, ejendommens beskedne størrelse og at

der

i øvrigt ikke var fremført særlige forhold, der kunne begrunde en anden

afgørelse.

I mail af 29. juni 2005 har De for ejeren klaget over

jordbrugskommissionens afgørelse. De ville eftersende en nærmere redegørelse

senere.

Jordbrugskommissionen har den 19. juli 2006 - efter adskillige

rykkere for nævnte redegørelse - fremsendt klagen til direktoratet, idet

kommissionen fastholder afgørelsen.

Direktoratet rykker herefter for redegørelsen den 18. august

2006, som De fremsender den 21. august 2006. I redegørelsen fremføres det, at

sagsforløbet begyndte i 2002, hvor De havde en arealoverførelsessag på E, som

i

matriklen er registreret som en landbrugsejendom med beboelse. Det er et

længere sagsforløb med ansøgninger om fortrinsstilling mv. Under hele

sagsforløbet bliver E behandlet som en almindelig landbrugsejendom med

beboelse

- ellers kunne sagen ikke være blevet gennemført.

Arealoverførslen godkendes i oktober 2003, hvorefter De i august

2004 ansøger Svendborg Kommune om tilladelse til at opføre et nyt stuehus på

matr. nr. 19a. Ejeren vil herefter muligvis afhænde ejendommen. Kommunen

videresender som nævnt ansøgningen til jordbrugskommissionen med henblik på

en

vurdering i henhold til landbrugsloven.

De har til sagens oplysning i Kort- og Matrikelstyrelsen bestilt

en kopi af en ældre udstykningssag fra 1973, hvor der udstykkes et stuehus

fra

landbrugsejendommen. Det fremgår af sagen, at der fortsat er

beboelsesbygninger

på landbrugsejendommen, nemlig i den ene længe af driftsbygningerne. Kommunen

og den dengang involverede landinspektør havde erklæret sig positivt over for

dette i sagen.

I henhold til Deres personlige besigtigelse består beboelsen af

2 værelser (tidligere til medarbejdere), som i dag ikke bebos og heller ikke

rigtig lever op til nutidig standard. Værelserne bruges til lager/opbevaring.

Dette har De meddelt jordbrugskommissionen, som herefter traf afgørelse om,

at

der ville blive foranlediget tinglyst en deklaration om forbud mod bebyggelse

mv.

De mener, at jordbrugskommissionens afgørelse er ulovlig. I 1973

kunne de tilbageværende bygninger åbenbart godt bruges som beboelse i

landbrugslovens forstand. Der er siden den godkendte udstykning i 1973 ikke

sket

nogen som helst forandring på ejendommens bygninger. Ejendommens daværende

ejer

boede på matr. nr. 18a, som han også ejede, og den nuværende ejer driver

ejendommen

lovligt sammen med en anden ejendom. At ejendommen således har været ubeboet

siden 1973 ændrer ikke ved ejendommens status. Der har indtil for nyligt

været

produktion af slagtesvin på ejendommen.

På tidspunktet for ansøgningen til kommunen var De ikke klar

over, at de værelser, der ligger umiddelbart op til stalden, var ejendommens

beboelse - normalt forventer man et fritliggende stuehus. Den nuværende ejer

vidste det heller ikke.

De har i Deres tid som landinspektør set mange forskellige

beboelser, og denne er ikke den værste. Det faktum at den for tiden er

ubeboet

og trænger til istandsættelse er efter Deres opfattelse vel sagen

uvedkommende,

idet der ikke har været behov for modernisering siden 1973.

På dette grundlag finder De, at jordbrugskommissionens pålæg af

deklaration er ulovlig, idet der på ejendommen findes beboelse, således at

ejendommen

fortsat er en landbrugsejendom med beboelse, som den korrekt er registreret i

matriklen.

Redegørelse for

direktoratets afgørelse

I henhold til § 9, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme (lov nr.

435 af 9. juni 2004) skal en landbrugsejendom holdes forsynet med en passende

beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden

landbrugsejendom med beboelsesbygning.

Ved en passende beboelsesbygning forstås en bygning, der har en

sådan størrelse og karakter samt et sådant udstyr, at den kan anvendes til

helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse. For ældre bygninger

gælder der ikke noget specifikt arealkrav, men ved nyopførelser skal

beboelsesbygningen

have et boligareal på 120 m², jf. § 4 i landbrugslovsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse

nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme).

Ifølge landbrugslovens § 9, stk. 3, skal beboelsesbygningen på

en landbrugsejendom holdes forsvarligt ved lige.

Der er dog mulighed for at fravige kravet om, at en

landbrugsejendom skal være forsynet med en passende beboelsesbygning, i

tilfælde hvor en landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over to

år

eller har været ubeboet og haft en ødelagt eller forfalden beboelsesbygning i

over to år i strid med landbrugslovens § 9, stk. 1 og 3. I så fald kan

jordbrugskommissionen i medfør af landbrugslovens § 9, stk. 6, bestemme, at

der

ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen skal afhændes

til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en bygningsløs

ejendom ved førstkommende salg.

I henhold til landbrugslovscirkulærets § 23 skal der ved

vurderingen af, om kravet om en beboelsesbygning skal fraviges, blandt andet

lægges vægt på, om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det

ud

fra lovens formål og planlægningsmæssige hensyn vil være uhensigtsmæssigt, at

der opføres nye bygninger på ejendommen, eller om ejendommen er af en sådan

størrelse og karakter, at der ikke er grundlag for at hindre bebyggelse. Da §

9, stk. 6, er en undtagelse fra hovedreglen i stk. 1, understreges det, at

bestemmelsen normalt kun finder anvendelse, hvis jordbrugskommissionen finder

særligt grundlag herfor, og landzonemyndigheden finder, at opførelse af nye

bygninger vil være stærkt stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved

region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af planloven.

I nærværende sag er E noteret som en landbrugsejendom med

beboelse (ikke noteret som bygningsløs ejendom) i 1973 i forbindelse med

frastykningen af det oprindelige stuehus. Ifølge sagens oplysninger er der

ikke

for nærværende pligt til at forsyne ejendommen med en beboelse, jf.

landbrugslovens

§ 9, stk. 1, idet ejendommen ejes og drives sammen med en anden

landbrugsejendom. Men der er rejst tvivl om, hvorvidt den tilbageblevne

medarbejderbolig (2 rum i den ene længe af driftsbygningerne) kan siges at

have

en sådan størrelse/karakter og er udstyret således, at den udgør en passende

helårsbolig for en familie med sædvanlig husførelse. Denne vurdering ligger

inden for jordbrugskommissionens skønsmæssige beføjelser. Endvidere er det

inden for jordbrugskommissionens skønsmæssige beføjelser at vurdere, om

betingelserne for at anvende landbrugslovens § 9, stk. 6, herefter er til

stede. Det kan dog i den forbindelse tilføjes, at såfremt

landzonemyndighederne

havde eller ville give tilladelse til opførelse af en ny beboelse, er

betingelserne i § 9, stk. 6, ikke opfyldt.

Jordbrugskommissionen har vurderet på baggrund af

landbrugsejendommens ringe størrelse samt kommunens udtalelse om, at den

finder

opførelse af bygningen stærkt stridende mod den hidtidige administration i

området, at betingelserne for at anvende landbrugslovens § 9, stk. 6, er til

stede, jf. landbrugslovscirkulærets § 23.

Direktoratet finder herefter, at det er i overensstemmelse med

de gældende regler samt inden for de skønsmæssige rammer i landbrugsloven, at

jordbrugskommissionen har bestemt, at der ikke må opføres nye bygninger på

landbrugsejendommen E, samt at ejendommen skal afhændes til sammenlægning med

en bestående landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom.

Direktoratet kan derfor - som nævnt - afvise Deres klage.

Med venlig hilsen

---«

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter