Cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære til artikel 20 i den nordiske
bistandsaftale
1. Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Island, Norge og Sverige
indgik den 7. december 1987 en overenskomst om bistand i skattesager.
I henhold til artikel 20, punkt 1, i denne overenskomst har samtlige lande
den 30. juni 1997 indgået en overenskomst, der nærmere præciserer
bistandspligtens omfang.
Denne »Overenskomst i henhold til artikel 20 i aftalen af 7. december
1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager« er optrykt som
bilag 1 til dette cirkulære.
Landene med undtagelse af Grønland har endvidere samme dato indgået en
overenskomst om opkrævning og overførsel af skat.
Denne »Overenskomst om opkrævning og overførsel af skat« er
optrykt som bilag 2 til dette cirkulære.
2. Overenskomsten af 30. juni 1997 i henhold til artikel 20 i
aftalen af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager
(bilag 1) afløser en tilsvarende overenskomst af 19. juni 1991 om
bistandspligtens omfang (der var optrykt som bilag I i skatteministeriets
cirkulære nr. 57 af 30 april 1992).
I den ny overenskomst er der foretaget en opdatering af listen over de
skatter og afgifter, med hensyn til hvilke landene skal yde hinanden bistand.
3. Overenskomsten af 30. juni 1997 om opkrævning og overførsel af
skat (bilag 2) afløser en tilsvarende overenskomst af 19. juni 1991 (der var
optrykt som bilag II i skatteministeriets cirkulære nr. 57 af 30 april 1992).
Overenskomsten indeholder detaljerede regler om hvilket land, der skal
opkræve forskudsskat for en person, der er hjemmehørende i et land, men har
indkomst fra et andet land. Desuden har overenskomsten regler om overførsel
af skat, der er opkrævet eller indeholdt i et land, men skal betales i et
andet land.
4. De to overenskomster træder i kraft den 1. januar 1998.
Læs alt
5. Skatteministeriets cirkulære nr. 57 af 30. april 1992 ophæves.
Skatteministeriet, den 3. december 1997
Peter Loft
/Ivar Nordland
Bilag 1
Overenskomst
i henhold til artikel 20 i aftalen af 7. december 1989 mellem de
nordiske lande om bistand i skattesager
For at gennemføre aftalen af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager, som omfatter Danmark, Færøerne, Grønland, Finland,
Island, Norge og Sverige, er der i henhold til artikel 20 indgået
overenskomst om følgende bestemmelser:
1. Med udtrykket »tilvejebringelse af
selvangivelser eller andre meddelelser« i artikel 1, b), i aftalen
forstås tilvejebringelse af selvangivelse eller anden meddelelse til brug for
skatteansættelse (beskatning) eller anden foranstaltning i sager vedrørende
skat i den kontraherende stat, som anmoder om bistanden. Udtrykket omfatter
tillige fremskaffelse af selvangivelser eller andre dokumenter, i original
eller kopi, som er indgivet med henblik på skatteansættelse (beskatning)
eller anden foranstaltning i sager vedrørende skat i den kontraherende stat,
til hvilken anmodningen rettes.
2. Med skatter, for hvilke der skal gives bistand,
ligestilles,
a) morarenter samt restafgift eller anden afgift, som pålignes på grund
af undladt indbetaling af skat i en kontraherende stat indtil det tidspunkt,
da fordringen overgives til inddrivelse i den anden kontraherende stat eller
som følge af undladelse af at opfylde oplysnings- eller regnskabspligt for så
vidt angår skat eller offentlig afgift (forsinkelsesafgift, afgiftstillæg
etc.);
b) sådanne morarenter samt restafgift eller anden afgift, som pålignes på
grund af undladt indbetaling af skat i en kontraherende stat efter det
tidspunkt, da fordringen blev overgivet til inddrivelse i den anden
kontraherende stat og for hvilke der anmodes om bistand ved særskilt
anmodning; samt
c) godtgørelse for inddrivelsesomkostninger samt bøder i det omfang,
omkostningerne respektive bøderne ikke har forbindelse med søgsmål ved
domstol.
3.A. Ved »motorafgifter« i aftalens artikel 2, stykke 1, h), 2),
forstås skatter og afgifter, som for tiden udskrives i henhold til følgende
love med ændringer:
a) for Danmarks vedkommende: registreringsafgift af motorkøretøjer i
henhold til lov nr. 221 af 26. maj 1971, vægtafgift af motorkøretøjer i
henhold til lov nr. 99 af 28. marts 1962 samt afgift i henhold til lov nr.
956 af 25. november 1994 om afgift af vejbenyttelse;
b) for Finlands vedkommende: skat i henhold til lov om skat på
motorkøretøjer (722/1966) og bilskatteloven (1482/1994);
c) for Færøernes vedkommende: registreringsafgift i henhold til
lagtingslov nr. 175 af 18. december 1992 om registrering af motorkøretøjer og
vægtafgift i henhold til lagtingslov nr. 38 af 31. marts 1982;
d) for Grønlands vedkommende: afgift i henhold til landstingslov nr. 3 af
16. juni 1987 om afgift af motorkøretøjer;
e) for Islands vedkommende: fast afgift eller kilometerafgift
(vægtafgift) på ikke-benzindrevne motorkøretøjer i henhold til lov nr. 3/1987
om finansiering af vejanlæg, afgift på motorkøretøjer i henhold til lov nr.
39/1988;
f) for Norges vedkommende: følgende afgifter i henhold til lov af 19.
juni 1959, nr. 2, nemlig eengangsafgift af motorkøretøjer m.m.,
opbygningsafgift, årsafgift, vægtårsafgift og omregistreringsafgift; samt
g) for Sveriges vedkommende: skat i henhold til lov (1976:339) om skat på
bilsalg, køretøjsskatteloven (1988:327) og lov (1988:328) om køretøjsskat på
udenlandske køretøjer.
3.B. Ved »merværdi og anden almindelig omsætningsafgift« i
aftalens artikel 2, stykke 1, h), 3), forstås skatter og afgifter, som for
tiden udskrives i henhold til følgende love med ændringer:
a) for Danmarks vedkommende: afgift i henhold til lov nr. 375 af 18. maj
1994 om merværdiafgift (momsloven);
b) for Finlands vedkommende: skat i henhold til omsætningsskatteloven
(559/1991) samt skat i henhold til merværdiskatteloven (1501/1993);
c) for Færøernes vedkommende: afgift i henhold til lagtingslov nr. 136 af
8. september 1992 om merværdiafgift;
d) for Grønlands vedkommende: (udskrives ikke for tiden);
e) for Islands vedkommende: skat i henhold til lov om merværdiafgift nr.
50/1988;
f) for Norges vedkommende: afgift i henhold til lov af 19. juni 1969 om
merværdiafgift; samt
g) for Sveriges vedkommende: skat i henhold til merværdiskatteloven
(1994:200).
3.C. Ved »punktafgifter« i henhold til aftalens artikel 2,
stykke 1, h), 4), forstås skatter og afgifter, som for tiden udskrives i
henhold til følgende love med ændringer:
a) for Danmarks vedkommende: lov nr. 414 af 18. december 1968 om afgift
af chokolade- og sukkervarer m.m., lov nr. 153 af 6. maj 1980 om afgift af
spiritus m.m., lov nr. 174 af 7. maj 1975 om afgift af ansvarsforsikringer
for motorkøretøjer m.v., lov nr. 607 af 21. december 1946 om afgift af
konsumis, lov nr. 413 af 20. august 1976 om afgift af
lystfartøjsforsikringer, lov nr. 634 af 21. december 1977 om afgift af visse
detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., lov nr. 265 af
9. juni 1982 om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov nr. 607 af 12.
december 1984 om afgift af mineralvand m.v., lov nr. 89 af 9. marts 1977 om
afgift af elektricitet, lov nr. 174 af 30. april 1969 om stempelafgift, lov
nr. 228 af 22. april 1987 om afgift ved overdragelse af aktier m.v.
(aktieafgiftsloven), lov nr. 575 af 25. november 1977 om afgift ved
førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder, lov nr. 832 af 21. december
1988 om afgift af visse chlorflourcarboner og haloner (CFC-afgift), lov nr.
834 af 21. december 1988 om visse miljøafgifter, lov nr. 838 af 19. december
1989 om afgift af affald og råstoffer, lov nr. 830 af 19. december 1989 om
afgift af lønsum m.v., lov nr. 44 af 14. marts 1955 om forskellige
forbrugsafgifter, lov nr. 389 af 6. juni 1991 om afgift af visse flyrejser,
lov nr. 888 af 21. december 1991 om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
lov nr. 1015 af 19. december 1992 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., lov
nr. 1016 af 19. december 1992 om afgift af tobaksafgifter, lov nr. 1029 af
19. december 1992 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov nr. 492
af 30. juni 1993 om afgift af ledningsført vand, lov nr. 414 af 14. juni 1995
om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier), lov nr. 415 af 14. juni 1995 om afgift af visse
klorerede opløsningsmidler, lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af
bekæmpelsesmidler, lov nr. 419 af 14. juni 1995 om afgift af naturgas og
bygas, lov nr. 421 af 14. juni 1995 om afgift af svovl, lov nr. 490 af 12.
juni 1996 om afgift af spildevand;
b) for Finlands vedkommende: skatter og afgifter i henhold til lov om
tobaksafgifter (1470/1994), lov om afgift af sukkervarer og læskedrikke
(1474/1994), lov om afgifter af flydende brændstoffer (1472/1994), lov om
afgift af elektricitet og visse brændstoffer (1260/1996), lov om afgifter af
alkohol og alkoholiske drikke (1471/1994), lov om olieaffaldsafgift
(894/1986), lov om oliebeskyttelsesfonden (379/1974), lotteriskatteloven
(552/1992), lov om skat af visse forsikringspræmier (664/1966), lov om
stempelafgift (662/1943), lov om overdragelsesskat (931/1996), lov om skat på
motorkøretøjer (772/1966) og bilskatteloven (1482/1994);
c) for Færøernes vedkommende: lagtingslov nr. 120 af 23. december 1991 om
fremstillings- og importafgift, lagtingslov nr. 121 af 23. december 1991 om
told, lagtingslov nr. 179 af 18. december 1992 om særlig afgift af
brændselsolie, lagtingslov nr. 75 af 13. maj 1992 om miljøafgift af
smøreolie, lagtingslov nr. 37 af 26. maj 1988 om rejseafgift, lagtingslov nr.
11 af 9. april 1968 om afgift ved bortlodning;
d) for Grønlands vedkommende: afgifter i henhold til landstingslov nr. 18
af 30. oktober 1992 om import og eksport af varer, landstingslov nr. 19 af
30. oktober 1992 om importafgifter, landstingslov nr. 7 af 31. oktober 1987
om lotteriafgift, landstingslov nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift,
landstingslov nr. 3 af 17. maj 1990 om afgift af automatspil og landstingslov
nr. 20 af 25. oktober 1990 om afgift af rejer;
e) for Islands vedkommende: lov om vareafgift nr. 97/1987, lov om
finansiering af vejanlæg nr. 3/1987, lov om fornøjelsesskat nr. 58/1970, lov
om vareafgift af motorkøretøjer, brændstoffer m.m. nr. 29/1993, lov om
alkoholafgift nr. 96/1995, lov om stempelafgift nr. 36/1978, lufthavnsafgift
i henhold til lov nr. 31/1987 om luftfartøjer og finansiering af
luftfartsanlæg, returafgift i henhold til lov nr. 52/1989 om foranstaltninger
mod miljøforurening på grund af engangsemballage til drikkervarer, afgift af
tele- og radiokommunikationsdrift i henhold til lov nr. 147/1996;
f) for Norges vedkommende: afgift af brændevin og vin m.m. og afgift af
alkohol i essenser m.m., som importeres (lov af 19. juni 1964, nr. 1), afgift
af øl (lov af 28. juni 1912, nr. 4), grundafgift af engangsemballage til
drikkevarer, afgift af tobaksvarer, afgift af benzin, autodieselafgift,
afgift af bådmotorer, forbrugsafgift af elektrisk kraft, afgift af
mineralolie, afgift af smøreolie m.m., afgift af kul og koks m.m., afgift af
chokolade og sukkervarer m.m., afgift af alkoholfri drikke m.m. (med og uden
kulsyre), miljøafgift af emballage for drikkevarer, afgift af sukker, afgift
af passagerflyvning, afgift af kassetter, afgift af radio- og
televisionsmateriel m.m. (lov af 19. maj 1933, nr. 11), de
motorvognsafgifter, som er nævnt under punkt 3 A, f (lov af 19. juni 1959,
nr. 2), produktionsafgift af elektrisk kraft (lov af 8. januar 1993, nr. 3),
afgift af honorarer til udenlandske kunstnere m.m. (lov af 5. april 1963, nr.
10), dokumentafgift (lov af 12. december 1975, nr. 59); samt
g) for Sveriges vedkommende: lov (1972:266) om skat på annoncer og
reklame, lov (1972: 820) om skat på spil, bilskrotningsloven (1975:343), lov
(1978:69) om salgsafgift af motorkøretøjer, lov (1982:1201) om skat af visse
former for elektrisk energi, lov (1983:1104) om særlig skat på elektrisk
energi fra kernekraftværker, lov (1984:404) om stempelskat ved
tingslysningsmyndigheder, lov (1984:409) om skat af gødning, lov (1984:410)
om skat af bekæmpelsesmidler, lov (1988:1567) om miljøskat af indenrigs
flytrafik, lov (1990:613) om miljøafgift af kvælstofoxider ved
energiproduktion, lov (1990:1087) om lagerskat af visse olieprodukter, lov
(1991:1482) om lotteriskat, lov (1992:1439) om lagerskat på dieselolie, lov
(1992:1479) om lagerskat af visse former for benzin, lov (1994:1563) om
tobaksskat, lov (1994:1564) om alkoholskat, lov (1994:1704) om lagerskat af
visse landbrugsprodukter, lov (1994:1776) om skat af energi, lov (1995:1132)
om lagerskat af dieselolie til forbrug i visse motordrevne køretøjer og lov
(1995:1667) om skat på naturgrus.
3.D. Ved bidrag i aftalens artikel 2, stykke 1, h), 5), forstås skatter og
afgifter, som for tiden udskrives i henhold til følgende love med ændringer:
a) for Danmarks vedkommende: arbejdsgiverbidrag til dagpengefonden, jf. §
41, stykke 4, samt §§ 11, 13 og 15, stykke 2, i lov nr 262 af 7. juni 1972 om
dagpenge ved sygdom og fødsel, bidrag til frivillig forsikring i henhold til
§ 27 i lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
rederbidrag, jfr. § 21, stykke 4, i lov nr. 311 af 9. juni 1971 om offentlig
sygesikring, ubetalte arbejdsgiverbidrag i henhold til de indtil 1. januar
1988 gældende regler, jf. § 72 a i lov nr. 612 af 24. juni 1996 om social
pension, forsikringspræmier m.m., som en forsikringspligtig arbejdsgiver skal
indbetale til særlig godkendt forsikringsselskab eller forsikringsforbund,
jf. §§ 42, 43 og 44 i Socialministeriets bekendtgørelse af 25. juni 1987 af
arbejdsskadeforsikringsloven, bidrag i henhold til lov nr. 46 af 7. marts
1964 om arbejdsmarkedets tillægspension, kap. V (ATP), forsikringspræmier
m.v., som en forsikringspligtig arbejdsgiver skal indbetale til et særligt
godkendt forsikringsselskab, jf. §§ 46, 47 og 48 i Socialministeriets
lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, samt bidrag i henhold til lov
nr. 448 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsfonde;
b) for Finlands vedkommende: afgifter og præmier i henhold til
folkepensionsloven (347/1956), sygeforsikringsloven (364/1963), lov om
arbejdsgiveres socialsikringsafgift (366/63) og lov om skovbrugsforeninger
(558/50);
c) for Færøernes vedkommende: lagtingslov nr. 193 af 10. december 1993 om
afgift af lønsum, lagtingslov nr. 87 af 5. juni 1992 om renteskat,
lagtingslov nr. 15 af 1. februar 1995 om renteafgift af finansielle
beholdninger, lagtingslov nr. 115 af 21. maj 1993 om offentlig sygesikring,
lagtingslov nr. 62 af 20. maj 1996 om afgift ved udpantning for skat m.m. og
lagtingslov nr. 93 af 11. maj 1993 om afgifter i forbindelse med opkrævning
af gæld til landskassen;
d) for Grønlands vedkommende: forsikringspræmier, som en
forsikringspligtig arbejdsgiver skal indbetale til et særligt godkendt
forsikringsselskab, jfr. §§ 51, 52 og 53 i anordning nr. 818 af 11. september
1996 om ikrafttræden af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade i
Grønland, samt arbejdsgiverbidrag i henhold til landstingslov nr. 16 af 23.
november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB);
e) for Islands vedkommende: afgifter i henhold til lov om folkeforsikring
nr. 117/1993, lov om social forsikringafgift nr. 113/1990, lov om
Industrilånefonden nr. 76/1987, industriafgift i henhold til lov om
industriafgift nr. 134/1993, lov om ansvarsfonden for løn i tilfælde af
konkurs nr. 53/1993 og markedafgift i henhold til lov nr. 114/1990 om Islands
Eksportråd;
f) for Norges vedkommende: afgifter i henhold til lov af 17. juni 1966 om
folkeforsikring og lov af 19. juni 1969 om afgift af investeringer m.m. samt
afgift i henhold til kongelig resolution af 17. december 1971 med
bestemmelser om overvægtsafgift;
g) for Sveriges vedkommende: lov (1972:435) om overvægtsafgift, lov
(1981:691) om socialafgifter, lov (1984:668) om opkrævning af socialafgifter
fra arbejdsgivere, lov (1990:659) om særlig lønskat af visse
erhvervsindkomster, lov (1990:661) om afkastskat af pensionsmidler, lov
(1990:662) om skat af visse præmiebetalinger, lov (1990:1427) om særlig
præmieskat for gruppelivsforsikring m.m., lov (1991:687) om særlig lønskat af
pensionsudgifter, lov (1991:1483) om skat på gevinstopsparing m.m., lov
(1994:1744) om almindelige egenafgifter, lov (1994:1920) om almindelig
lønafgift og skattebetalingsloven (1997:483).
3.E. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter og afgifter af
samme eller i det væsentlige tilsvarende art som de, der er nævnt under
punkterne A) - D), og som før undertegnelsen af overenskomsten er blevet
pålagt - eller efter undertegnelsen måtte blive pålagt - ved siden af eller i
stedet for ovennævnte skatter og afgifter. De kontraherende myndigheder i de
kontraherende stater skal snarest muligt give hinanden meddelelse om
væsentlige ændringer, der er foretaget i de respektive lovgivninger.
4. Pligt til at give oplysninger i henhold til
aftalens artikel 11 omfatter tillige oplysninger om udbetalte periodiske
underholdsydelser.
5. Ved anmodning om bistand til inddrivelse skal
vedlægges i original eller kopi den afgørelse, på hvilken skattekravet
grundes, eller bekræftet afskrift af restanceliste eller andet dokument,
hvoraf kravet fremgår.
I anmodningen skal angives:
a) den myndighed, som anmoder om bistanden;
b) for så vidt angår en betalingspligtig fysisk person: navn,
bopælsadresse, fødselsdata (personnummer) og hjemstedskommune, samt, om
muligt, arbejdsplads og opholdssted;
c) for så vidt angår betalingspligtig juridisk person: juridisk karakter,
navn og adresse;
d) i givne fald det eller de steder i den stat, hos hvilken inddrivelsen
anmodes, hvor aktiver, tilhørende den betalingspligtige, forefindes, samt
aktivernes art;
e) kravets art og beløb, de heri omfattede påløbne renter, den tid, som
kravet vedrører, samt det tidspunkt, på hvilket kravet helt eller delvis
forældes i henhold til den begærende stats egen lovgivning;
f) grundlag for beregning af renter eller afgift i henhold til stykke 2
a) eller b); samt
g) andre omstændigheder, som kan lette eller fremskynde inddrivelse af
fordringen.
Tilsvarende oplysninger skal gives i en anmodning om bistand til
sikkerhedsstillelse for betaling af skyldig skat.
6. Anmodning om bistand til inddrivelse af skat må kun
fremsættes, såfremt det sammenlagte betalingskrav, heri ikke indregnet beløb,
som omfattes af stykke 2 a), udgør mindst 2.500 danske kroner, 1.500 finske
mark, 25.000 islandske kroner, 2.500 norske kroner eller 2.500 svenske
kroner.
7. Inddrivelse sker i den kontraherende stats
møntsort, hos hvilken inddrivelsen anmodes. Den pågældende myndighed i denne
stat skal snarest muligt, efter at bistandsanmodningen er indkommet, omregne
det beløb, som anmodningen omfatter, til denne stats møntsort i
overensstemmelse med en af centralbanken anbefalet kurs, som var gældende på
den dag, da anmodningen indkom, og inddrivelsen skal herefter anses at gælde
det således beregnede beløb. Ved omregningen kan anvendes de bestemmelser om
afrunding til rundt beløb, som måtte gælde ifølge lovgivningen i denne stat.
Såfremt der sker ændring i vekselkursen, mens inddrivelsen foretages, kan
den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori der anmodes om
inddrivelse, efter høring af centralbanken i denne stat, træffe afgørelse om
den vekselkurs, der som følge af ændringen skal anvendes i sagen.
Uanset foranstående bestemmelser i dette stykke kan betaling af det beløb,
som anmodningen omfatter, ske i den anmodende stats møntsort.
For Færøernes og Grønlands vedkommende anvendes som møntsort danske
kroner.
8. Inddrivelsesmyndighederne skal snarest muligt
indbetale beløb, der er indgået som følge af bistand i henhold til denne
aftale, til centralbanken i egen stat på en konto, som ejes af centralbanken
i den kontraherende stat, for hvis regning inddrivelsen er sket.
I forbindelse med indbetalingen skal der gives oplysninger om navn og
adresse på den inddrivelsesmyndighed, som skal oppebære beløbet, samt om det
skattekrav, hvortil beløbet skal henføres.
Beløb kan tillige indsættes på postgirokonto, tilhørende den
inddrivelsesmyndighed, som har anmodet om bistanden.
I givet fald skal søgsmåls- og konkursomkostninger modregnes i det
indgåede beløb (artikel 22 i aftalen).
Ved »inddrivelsesmyndighed« forstås i dette stykke,
for Danmarks vedkommende: Told- og Skattestyrelsen,
for Finlands vedkommende: Skatteverket, distriktstoldkammeret og
køretøjsforvaltningscentralen,
for Færøernes vedkommende: Færøernes opkrævningskontor,
for Grønlands vedkommende: Skattedirektoratet,
for Islands vedkommende: Tolddirektøren i Reykjavik,
for Norges vedkommende: Skattefogeden i Oslo, og
for Sveriges vedkommende: Kronefogedmyndigheden.
Ved »centralbanken« forstås i dette punkt:
for Danmarks vedkommende: Danmarks Nationalbank,
for Finlands vedkommende: Finlands Bank,
for Færøernes vedkommende: Færøernes Landsbank,
for Grønlands vedkommende: GrønlandsBANKEN,
for Islands vedkommende: Islands Seddelbank,
for Norges vedkommende: Norges Bank, og
for Sveriges vedkommende: Sveriges Rigsbank.
9. Overførsel af valuta til skattebetaling fra en
kontraherende stat til en anden kontraherende stat skal ske inden for
rammerne af gældende betalingsoverenskomst mellem disse stater.
Denne overenskomst træder i kraft den 1. januar 1998, og den finder
anvendelse på sager, som er indkommet efter ikrafttrædelsen til den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, til hvilken anmodningen
rettes.
Med denne overenskomsts ikrafttræden ophæves overenskomsten af 19. juni
1991 i henhold til artikel 20 i aftalen af 7. december 1989 mellem de
nordiske lande om bistand i skattesager.
Denne overenskomst er udfærdiget i otte eksemplarer, på det danske, det
færøske, det grønlandske, det finske, det islandske, det norske og det
svenske sprog, idet der på det svenske sprog er udfærdiget to tekster, en for
Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.
Kangerlussuaq, den 30. juni 1997
Ivar Nordland P.A. Lamhauge Kaare
Hagemann Hillel Skurnik
Gardar Valdimarsson Odd Hengsle Kerstin Bostrøm
Bilag 2
Overenskomst om opkrævning og overførsel af skat
For at gennemføre aftalen af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager er følgende overenskomst indgået mellem de kompetente
myndigheder i Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige i henhold
til aftalens artikel 20:
I. Indledende bestemmelser
Artikel 1
Skatter som omfattes af overenskomsten
Denne overenskomst finder anvendelse på indkomstskatter, som omfattes af
aftalen mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så
vidt angår indkomst- og formueskatter (i det følgende kaldet
»dobbeltbeskatningsaftalen«).
Artikel 2
Definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk den nedenfor angivne betydning ved anvendelsen denne
overenskomst:
a) »pension« betyder udbetalinger i henhold til bestemmelserne
i artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen af 1996 eller tilsvarende artikel i
en anden dobbeltbeskatningsaftale, som er omfattet af artikel 1;
b) »skat« betyder slutskat eller forskudsskat, som skal
erlægges til modregning i slutskatten; hvis der alene sigtes til enten
slutskat eller til forskudsskat, anvendes udtrykket »slutskat«
henholdsvis »forskudsskat«, hvorved kildeskat på arbejdsindkomst og
pension sidestilles med såvel »slutskat« som
»forskudsskat«;
c) »bopælsstaten« betyder den kontraherende stat, i hvilken en
person er hjemmehørende;
d) »arbejdsstaten« betyder den kontraherende stat - bortset fra
bopælsstaten - i hvilken en person udfører arbejde, som er omfattet af denne
overenskomst;
e) »den ansøgende stat« betyder en kontraherende stat, som til
en anden kontraherende stat fremsætter en anmodning om overførsel af skat;
f) »den anmodede stat« betyder en kontraherende stat, som fra
en anden kontraherende stat modtager en anmodning om overførsel af skat.
2. At forskudsskat er erlagt, betyder i denne
overenskomst, at skatten er blevet betalt eller indeholdt i en arbejdstagers
løn eller i pensionsudbetaling. Dette gælder også i tilfælde, hvor skatten er
indeholdt og godskrevet den skattepligtige, men ikke er indbetalt til
skattemyndighederne i den anmodede stat.
3. Andre udtryk, der forekommer i denne overenskomst
og tillige forekommer i dobbeltbeskatningsaftalen, skal have den betydning,
som udtrykket har i henhold til denne aftale.
4. I tilfælde, hvor en kontraherende stat på noget
tidspunkt anvender denne overenskomst, skal, medmindre andet fremgår af
sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke omfattes af stk. 1-3, tillægges den
betydning, som det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats
lovgivning vedrørende de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse, og
den betydning, som udtrykket har i henhold til skattelovgivningen i denne
stat, skal gå forud for den betydning, som udtrykket har i anden lovgivning i
denne stat.
II. Opkrævning af skat af arbejdsindkomst
Artikel 3
Den stat, i hvilken forskudsskat kan kræves
1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer indkomst ved arbejde, som udføres i en anden
kontraherende stat, og bopælsstaten antager, at arbejdet kommer til at vare i
een eller flere perioder, der tilsammen ikke vil overstige 183 dage inden for
en 12-måneders-periode, samt at vederlaget betales af eller på vegne af en
arbejdsgiver, der er hjemmehørende i denne stat, skal forskudsskat erlægges i
bopælsstaten. Skattemyndighederne i arbejdsstaten skal i sådanne tilfælde
undlade at kræve forskudsskat, hvis det ved skriftlig meddelelse fra
skattemyndighederne i bopælsstaten godtgøres, at indeholdelse af forskudsskat
sker der. Hvis arbejdsstaten godtager bopælsstatens bedømmelse efter 1.
punktum, kan arbejdsstaten undlade at kræve forskudsskat, selv om den i 2.
punktum nævnte meddelelse ikke er givet. Hvis der ikke længere foretages
indeholdelse af forskudsskat i bopælsstaten, skal skattemyndighederne i denne
stat, så snart de får kendskab hertil, underrette skattemyndighederne i
arbejdsstaten herom.
2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse,
hvis skattemyndighederne i bopælsstaten anser, at det vederlag, som
udbetales, rettelig skal belaste et fast driftssted eller et fast sted i
arbejdsstaten. Hvis der derfor ikke længere foretages indeholdelse af
forskudsskat i bopælsstaten, skal skattemyndighederne i denne stat snarest
underrette skattemyndighederne i arbejdsstaten herom.
3. Såfremt det fremgår af meddelelse fra
arbejdsgiveren eller på anden måde, at forudsætningerne for skattetræk i
bopælsstaten i henhold til stk. 1 ikke længere er tilstede, eller at et
sådant skattetræk ikke finder sted, kan indeholdelse af forskudsskat kræves i
arbejdsstaten. Skattemyndighederne i arbejdsstaten skal, forinden sådan
indeholdelse finder sted, underrette skattemyndighederne i bopælsstaten om de
ændrede forhold samt om, at sådan skat vil blive krævet i arbejdsstaten.
Artikel 4
Krav på forskudsskat i arbejdsstaten
1. I tilfælde, hvor vederlaget skal beskattes i
arbejdsstaten i henhold til bestemmelserne i artikel 21, stk. 7, i
dobbeltbeskatningsaftalen af 1996 eller tilsvarende bestemmelser i en anden
dobbeltbeskatningsaftale, som er omfattet af artikel 1, kan forskudsskat
kræves i denne stat. Det samme gælder i tilfælde, hvor det i artikel 3, stk.
1, omhandlede vederlag betales af eller på vegne en arbejdsgiver, der hverken
er hjemmehørende i arbejdsstaten eller i arbejdstagerens bopælsstat.
2. Finder skattemyndighederne i arbejdsstaten, at
forskudsskat erlægges eller vil blive erlagt i arbejdsstaten i henhold til
bestemmelserne i denne artikel, skal disse myndigheder underrette
skattemyndighederne i arbejdstagerens bopælsstat om det nævnte forhold. Når
de sidstnævnte skattemyndigheder har modtaget sådan underretning, skal
forskudsskat ikke mere kræves i arbejdstagerens bopælsstat.
Artikel 5
Udleje af arbejdskraft
1. Finder skattemyndighederne i arbejdsstaten, at der
foreligger udleje af arbejdskraft, kan forskudsskat kræves der. En
arbejdstager, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, anses for udlejet, når han
af en anden person (udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i en
andens virksomhed i arbejdsstaten (hvervgiver), forudsat denne er
hjemmehørende i eller har fast driftssted i arbejdsstaten og at udlejeren
ikke er ansvarlig for og ikke bærer risikoen for arbejdsresultatet.
2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses
for udlejet, afgøres ud fra en samlet bedømmelse, ved hvilken det især skal
tillægges vægt om
a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,
og for hvilken han bærer ansvaret,
c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller
under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn,
arbejdstageren får,
d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af
hvervgiveren og
e) udlejeren ikke ensidig fastsætter antallet af arbejdstagere og deres
kvalifikationer.
3. Skattemyndighederne i arbejdsstaten skal underrette
skattemyndighederne i bopælsstaten om, at forskudsskat betales til
arbejdsstaten. Når sådan meddelelse er modtaget, skal skattemyndighederne i
bopælsstaten undlade at kræve forskudsskat af indkomsten.
Artikel 6
Gensidig aftale ved uenighed om opkrævning af forskudsskat
1. Hvis skattemyndighederne i en kontraherende stat,
som ifølge foranstående bestemmelser skal afstå fra at kræve forskudsskat,
ikke kan tiltræde den af skattemyndighederne i en anden kontraherende stat
trufne afgørelse, skal spørgsmålet afgøres ved gensidig aftale mellem de
kompetente myndigheder i disse kontraherende stater.
2. Såfremt de kompetente myndigheder ikke når til
enighed om andet, må skat, indtil spørgsmålet er afgjort, ikke opkræves i
a) arbejdsstaten i de tilfælde, hvor spørgsmålet skal afgøres i henhold
til bestemmelserne i artikel 3,
b) bopælsstaten i de tilfælde, hvor spørgsmålet skal afgøres i henhold
til bestemmelserne i artikel 4 eller 5.
Artikel 7
Grænsegængere
Såfremt dobbeltbeskatningsaftalen eller en særskilt overenskomst mellem
kontraherende stater indeholder bestemmelser om beskatning af indkomst, som
såkaldte grænsegængere, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
erhverver ved personligt arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat,
skal bestemmelserne i artiklerne 3-6 ikke finde anvendelse på sådan indkomst.
III. Overførsel af skat
Artikel 8
Generelt om overførsel af skat
Såfremt der i en kontraherende stat er erlagt forskudsskat af
arbejdsindkomst, pension eller indkomst ved erhvervsvirksomhed, kan den
erlagte skat, efter anmodning fra den kompetente myndighed i en anden
kontraherende stat, overføres til denne anden stat for der at blive
godskrevet den skattepligtige som skat på indkomsten.
Artikel 9
Anmodning om overførsel af skat af arbejdsindkomst eller pension på
forskudsskattestadiet
1. Såfremt forskudsskat er erlagt af arbejdsindkomst
eller pension i en anden kontraherende stat end den, som i henhold til
dobbeltbeskatningsaftalen har ret til at kræve den endelige skat, skal
skatten, efter anmodning fra den sidstnævnte stat, overføres til denne stat.
2. Anmodning i henhold til stk. 1 skal være kommet
frem til den kompetente myndighed - i Danmark og på Færøerne senest den 1.
februar, i Norge senest 1. april og i Finland, Island og Sverige senest den
31. maj i det år, der følger efter indkomståret.
3. Overførsel skal ikke finde sted med et større beløb
end det, der under hensyntagen til den skattepligtiges indkomstforhold burde
have været erlagt som forskudsskat af arbejdsindkomsten eller pensionen i
henhold til lovgivningen i den ansøgende stat. Der skal heller ikke overføres
et større beløb end det, som er erlagt som forskudsskat af arbejdsindkomsten
eller pensionen i den anmodede stat. Dersom arbejdsindkomst eller pension
fritages for beskatning i den anmodede stat, hindrer dette ikke overførsel af
den forskudsskat, som i henhold til foreliggende oplysninger på
opkrævningstidspunktet burde have været erlagt i denne stat.
Artikel 10
Anmodning af overførsel af skat inden tre år efter indkomstårets
udløb
1. Fremsættes anmodning om overførsel af skat inden
tre år efter indkomstårets udløb skal, med de begrænsninger som følger af
stk. 2, skat, som er erlagt af indkomsten i den anmodede stat, overføres til
den stat, som i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har fortrinsret til at
beskatte indkomsten. Med hensyn til overførsel af skat på arbejdsindkomst
eller pension gælder dette kun, såfremt anmodningen fremsættes efter de i
artikel 9 angivne tidspunkter, men inden tre år efter indkomstårets udløb.
2. Den anmodede stat kan begrænse overførslen til det
beløb, med hvilket den i denne stat erlagte skat overstiger det i
indkomståret påløbne skattekrav, som tilbagestår, efter at indkomsten er
fritaget for beskatning, eller efter at credit er indrømmet for den endelige
skat af indkomsten i den ansøgende stat. Det beløb, for hvilket der skal
indrømmes credit, kan dog begrænses til den del af indkomstskatten (beregnet
uden creditnedslag), der i den anmodede stat falder på den indkomst, som kan
beskattes i den ansøgende stat.
Artikel 11
Anmodning om overførsel af skat senere end tre år efter indkomstårets
udløb
Fremsættes anmodning om overførsel af skat senere end tre år efter
indkomstårets udløb, kan overførsel ske i henhold til bestemmelserne i
artikel 10. Det beløb, der skal overføres, kan imidlertid i dette tilfælde
yderligere begrænses af andre krav, som den anmodede stat har på sådanne
skatter og afgifter, som ikke vedrører indkomståret. Denne modregningsret er
ikke begrænset til de skatter og afgifter, som er omhandlet i
bistandsoverenskomsten af 7. december 1989. Den anmodede stat er derimod
berettiget til i henhold til sin egen lovgivning at anvende skattebeløbet som
modregning mod enhver fordring mod den skattepligtige, som måtte foreligge
ved omdebiteringen.
Artikel 12
Tilbagebetaling
1. Såfremt der er erlagt forskudsskat af samme
indkomst i flere kontraherende stater, skal den stat, som i henhold til
bestemmelserne i artikel 6 ikke skal opkræve skat, tilbagebetale skatten.
2. Opstår der i en kontraherende stat spørgsmål om
tilbagebetaling af skat, skal tilbagebetalingen, hvis en anden kontraherende
stat har anmeldt et krav på skatten, afvente, at den sidstnævnte stat
fremsætter anmodning om overførsel af skatten indenfor det tidsrum, der er
angivet i artikel 9, stk. 2. Hvis den skattepligtige selv begærer
tilbagebetaling af skatten, finder stk. 3 i denne artikel anvendelse.
3. Såfremt der i en kontraherende stat skal foretages
tilbagebetaling af for meget erlagt skat af indkomst, der er erhvervet i en
anden kontraherende stat, og denne anden stat ikke har fremsat krav om
overførsel af skat, skal denne stat underrettes herom, forinden
tilbagebetaling finder sted. Hvis den førstnævnte stat ikke inden 30 dage
efter afsendelsen af denne underretning har modtaget sådant krav om
overførsel, kan tilbagebetaling finde sted.
Artikel 13
Rente
Den anmodede stat er ikke pligtig at betale rente af skattebeløb, der
overføres i henhold til artiklerne 8-11. Den ansøgende stat kan heller ikke
kræve renter af sådanne skattebeløb.
IV. Øvrige bestemmelser
Artikel 14
Underretning og anmodninger
1. Underretning i henhold til artiklerne 3-6 skal
indeholde oplysning om
a) arbejdstagerens navn og fødselsdato samt adresse og beskatningssted i
begge staterne,
b) arbejdsgiverens navn og adresse i begge staterne, og
c) det tidsrum for hvilket forskudsskat er erlagt.
Såfremt skattemyndighederne ikke anser de oplysninger, der er meddelt, for
tilstrækkelige til at danne grundlag for en beslutning om, at
forskudsskattetræk ikke skal foretages, skal skattemyndighederne i den anden
stat straks underrettes herom.
2. Underretninger i henhold til artikel 12, stk. 3,
skal indeholde oplysning om
a) den skattepligtiges navn og fødselsdato/identifikationsnummer samt
adresse i begge staterne,
b) den indkomst og indkomstperiode, som tilbagebetalingen vedrører
samt i tilfælde af arbejdsindkomst eller pension
c) arbejdsgiverens/udbetalerens navn og adresse, om muligt i begge
stater.
d) den skattepligtiges civilstand.
3. Anmodning om overførsel af skat i henhold til
artiklerne 9-11 skal indeholde oplysning om
a) den skattepligtiges navn og fødselsdato/identifikationsnummer samt
adresse i den anmodede stat,
b) den indkomst og indkomstperiode, som skatten vedrører, og
c) det beløb, der skal overføres,
samt i tilfælde af arbejdsindkomst eller pension
d) arbejdsgiverens/udbetalerens navn og adresse, om muligt i begge
stater.
4. Meddelelsen skal så vidt muligt også indeholde
arbejdstagerens personnummer i begge staterne samt arbejdsgiverens
identifikationsnummer i begge staterne.
5. Meddelelser og anmodninger i henhold til denne
overenskomst fremsendes gennem de kompetente myndigheder.
Artikel 15
Overenskomstens anvendelse
De kompetente myndigheder kan træffe aftale om den nærmere anvendelse af
bestemmelserne i denne overenskomst.
Artikel 16
Ikrafttræden
Denne overenskomst træder i kraft den 1. januar 1998. Med denne
overenskomsts ikrafttræden ophæves overenskomsten af 19. juni 1991 om
opkrævning og overførsel af skat.
Efter denne overenskomsts ikrafttræden skal dens bestemmelser finde
anvendelse på de sager, som efter ikrafttrædelsen er indgået til den
kompetente myndighed i den anmodede stat.
Denne overenskomst er udfærdiget i syv eksemplarer på dansk, færøsk,
finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der udfærdiges to tekster på svensk,
et for Finland og et for Sverige, alle teksterne har lige gyldighed.
Kangerlussuaq, den 30. juni 1997
Ivar Nordland P. A. Lamhauge Hillel
Skurnik
Gardar Valdimarsson Odd Hengsle Kerstin Bostrøm
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.3.1 Den nordiske bistandsaftale Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 G INTERNATIONAL INDDRIVELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 18. juli 2013 EU-domme · 18. juli 2013
- Cirkulære om udveksling af oplysninger med andre lande m.v. Retsinformation · 10. april 1981
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- C.F.9.2.14.8.3 Norden - Bistandskonvention og trækaftale Den juridiske vejledning · 1. juli 2026