INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 G INTERNATIONAL INDDRIVELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inddrivelsesvejledning 2003 - 2
G International
inddrivelse
G.1 Indledning
Dette afsnit indeholder retningslinier for, hvordan
inddrivelsesmyndigheden skal agere for at få iværksat inddrivelse i
udlandet på baggrund af indgåede aftaler om gensidig bistand ved
inddrivelse af skatter og afgifter. Derudover indeholder afsnittet
retningslinier for behandling af udenlandske krav, som skal inddrives i
Danmark på baggrund af tilsvarende aftaler. Endelig indeholder afsnittet
retningslinier for, hvordan inddrivelse kan foregå i lande, som
Danmark ikke har en bistandsaftale med.
G.1.1 Hjemler og afgrænsning
Med hjemmel i lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af
overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.
har Danmark indgået en række aftaler med bestemmelser om
inddrivelsesbistand. Gennem aftalerne har staterne forpligtet sig til at
opkræve de andre staters skattekrav og i nogle tilfælde også
afgiftskrav.
Der er primært tale om bilaterale aftaler, d.v.s. aftaler der er
indgået mellem Danmark og en anden stat. Derudover eksisterer der tre
multilaterale aftaler om bistand i skattesager. Den ene er den nordiske
bistandsaftale af 7. december 1989, som bl.a. indeholder regler om
gensidig bistand med inddrivelse af skatter. Den anden er
OECD-bistandsaftalen af 26. februar 1992. I opkrævningsmæssig henseende
har den dog p.t. ikke nogen betydning for Danmark. Endelig er der
EU-bistandsaftalen indført ved Rådets Direktiv af 15. marts 1976(
76/308/EØF), som fra 1.juli 2002 får virkning har direkte skatter.
Der er endvidere indgået aftale med et inkassofirma om, at dette
firma skal bistå danske skattemyndigheder med opkrævning af skatte- og
Læs alt
afgiftskrav i udlandet. Aftalen vedrører kun de stater, hvor der ikke er
indgået en inddrivelsesaftale se afsnit G.8.
Dette afsnit omfatter ikke aftalen om opkrævning og overførsel af skat
af 30. juni 1997 (trækaftalen), indgået med hjemmel i den nordiske
bistandsaftale. Trækaftalen regulerer i hvilken stat arbejdsgiver har
pligt til at foretage forskudstræk, når arbejdstager har tilknytning til
flere lande, og er således ingen inddrivelsesaftale. Aftalen administreres
af ToldSkat Sydjylland, Region Sønderborg (IBA). Nærmere om "trækaftalen"
findes i Told- og Skattestyrelsens vejledning om "Indeholdelse af A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag"jf. dog afsnit 3.10.
G.1.2 Kompetent myndighed
Told- og Skattestyrelsen er overordnet kompetent myndighed i sager om
inddrivelse af skat og afgifter. Kompetencen til at behandle spørgsmål om
bistand til inddrivelse i udlandet er imidlertid udlagt som en såkaldt
dekoncentreret opgave til ToldSkat Sydjylland, Region Sønderborg (
IBA).
G.1.3 Vejledning
De almindelige opkrævningsmæssige problemstillinger, som er berørt i
dette afsnit kan være nærmere uddybet andet steds i denne vejledning.
Når det drejer sig om forståelsen af de enkelte inddrivelsesaftaler har
IBA vejledningspligt i forhold til inddrivelsesmyndigheden, mens
inddrivelsesmyndigheden har vejledningspligt over for skyldneren i forhold
til almindelige opkrævningsmæssige
problemstillinger.
G.1.4 Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
"Ansøgerlandet": Det land, som fremsætter anmodning om bistand
vedrørende en fordring.
"Inddrivelseslandet": Det land, hvortil en anmodning om bistand
rettes.
"Bistandsaftale": Både aftaler som kun omhandler bistand i skattesager,
og aftaler, som indeholder opkrævning af
afgifter.
G.2 Inddrivelse af danske krav i udlandet
(generelt)
G.2.1 Eksigibelt krav
En grundliggende betingelse for at anmode en anden stat om bistand er,
at kravet er eksigibelt. Det vil sige, at det danske krav kan
tvangsfuldbyrdes. Hjemlen til at et krav kan tvangsinddrives uden særskilt
dom fremgår af RPL § 478, stk. 2, jf. Lov om udpantning § 1, stk.1 nr.1.
Et krav som er eksigibelt i Danmark anerkendes også i bistandslandene.
Udover betingelsen om eksigibilitet, skal en række andre forudsætninger
være opfyldt.
G.2.2 Skriftlig varsel og
adresseforespørgsel
Inden skattekravet tvangsinddrives hos skyldner, skal der sendes et
skriftlig varsel til skyldner herom.
Er skyldners adresse ukendt, eller er inddrivelsesmyndigheden bekendt
med at skyldner ikke opholder sig på sin adresse, kan der i første omgang
rettes en adresseforespørgsel til udlandet. Denne forespørgsel skal altid
sendes via IBA.
Adresseforespørgsler til udlandet kan foretages til de lande Danmark
har en bistandsaftale med. Såfremt vi ikke har en bistandsaftale rettes
henvendelsen til den danske konsulære repræsentation i landet eller det
inkassofirma som ToldSkat har indgået aftale med jf. G.8. Det kræves
således, at inddrivelsesmyndigheden ved hvilket land skyldner opholder sig
i. Der kan imidlertid opstå situationer, hvor hverken ansøgerlandet eller
inddrivelseslandet kan opdrive skyldners adresse og hvor det alligevel kan
være aktuel med en bistandsanmodning, fx hvor inddrivelsesmyndigheden har
oplysninger om skyldners aktiver i inddrivelseslandet og ønsker, at der
skal foretages udlæg i disse aktiver. I så fald kan man nøjes med at sende
et varsel til skyldners sidst kendte adresse.
G.2.3 Personer på vej til udlandet og personer
bosat i udlandet, men med aktiver i Danmark
For personer på vej til udlandet er det bedst at søge at opnå sikkerhed
for restancernes betaling ved foretagelse af udlæg i skyldners aktiver,
således at det ikke bliver nødvendigt at søge kravet inddrevet i udlandet.
For personer bosat i udlandet, men med danske aktiver er der stadig
mulighed for at søge kravet inddrevet i Danmark, idet man kan anvende
reglerne om undtagelsesværneting i RPL § 487.
G.2.3.1 Sikring af krav ved udlæg
For personer på vej til udlandet kan inddrivelsesmyndigheden sikre sig
betaling ved udlæg. For at der kan foretages udlæg for skatter og afgifter
er det en betingelse at kravet er forfaldent til betaling.
Er der tale om, at skyldner er på vej til udlandet, kan et krav sikres
uden forudgående underretning, forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis det
må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt
forringet jfr. retsplejelovens § 486, stk. 2 smh. § 493, stk.
2.
G.2.3.2 Arrest
Ifølge retsplejelovens § 627 kan fogedretten foretage arrest til
sikkerhed for et pengekrav, når der ikke kan foretages udlæg, d.v.s. hvor
fristen for sidste rettidige betaling endnu ikke er udløbet, eller hvor
kravet endnu ikke er forfaldent til betaling, og det må antages, at
muligheden for senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt
forringet.
Hvis der f.eks. er fare for, at skyldners aktiver vil forsvinde ud af
landet i forbindelse med skyldners fraflytning, kan arrest foretages, jfr.
afsnit D 9.
G.2.4 Retsregler
Inddrivelse af restancer i udlandet sker i overensstemmelse med de
lovregler, der finder anvendelse ved opkrævning af det udenlandske lands
egne restancer, dog forudsat at tilsvarende inddrivelsesskridt kan
foretages i hjemlandet. Ved inddrivelse i medfør af inddrivelsesdirektivet
er det dog inddrivelseslandets regler, der finder anvendelse jf. art. 6 i
Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976.
G.2.4.1 Skyldner bestrider kravet
Såfremt skyldner bestrider kravet opstår spørgsmålet om, hvordan dette
skal håndteres. Klager skyldneren over selve grundlaget for kravet, må
dette spørgsmål behandles af de danske myndigheder efter de danske regler
om klagefrister m.v. Går klagen på inddrivelsen og hjemmel til at kunne
foretage inddrivelse, må dette spørgsmål behandles i
inddrivelseslandet.
G.2.4.2 Forældelse
Danske skatte- og afgiftskrav forældes efter l908-loven, dvs. efter 5
år.
1908-lovens forældelsesfrist løber fra det tidspunkt, hvor kravet er
forfaldent til betaling.
Krav, der inddrives i udlandet forældes imidlertid som udgangspunkt
efter de udenlandske regler herom. Det vil sige, at den udenlandske stat
ikke kan opkræve en restance, der efter statens egne regler er forældet.
Vender restanten imidlertid tilbage til Danmark inden udløbet af den
danske forældelsesfrist, kan kravet fortsat inddrives her i landet.
Krav, der inddrives efter den nordiske bistandsaftale og EU-direktivet
forældes efter reglerne i det land, der fremsætter begæring om
inddrivelse. Det vil for Danmarks vedkommende sige efter l908-loven.
OECD-konventionens art. l4 følger princippet i den nordiske
bistandsaftale.
G.2.4.2.1 Suspension af
forældelsesfristen
Efter l908-lovens § 3 suspenderes forældelsesfristen, hvis kreditor på
grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om debitors opholdssted
har været ude af stand til at gøre kravet gældende.
Det er kun de 2 nævnte grunde, der kan suspendere forældelsesfristen.
Andre hindringer suspenderer ikke forældelsesfristen.
De tre seneste kendelser på området er TfS 1992, 213 VLK, TfS 1994, 622
VLK og en utrykt Østre Landsrets kendelse af 21. oktober 1998. (9. afd.
kære nr. B-2525-98)
I Vestre Landsretskendelsen fra 1992 anfører landsretten, at uanset om
det måtte have været umuligt for danske skattemyndigheder at inddrive
skattekravet hos skyldner i England eller at anlægge sag ved engelske
domsstole med henblik på at opnå dom for skattekravet, kan
forældelsesfristen herefter ikke anses for suspenderet som følge af
kærendes bosættelse i England. Hverken ordlyden af eller forarbejderne til
forældelsesloven af 1908 giver grundlag for at fortolke lovens § 3
således, at forældelsesfristen suspenderes i andre tilfælde end dem, der
udtrykkelig er opregnet i bestemmelsen.
I Vestre Landsretskendelsen fra 1994 fremgår det, at en
virksomhedsindehaver gik konkurs i 1979. Efter at konkursboet var sluttet
i 1983, havde hun en momsgæld. Hun rejste i 1981 til Equador, hvor hun
opholdte sig til maj 1989. Hun vendte tilbage til Danmark, men allerede
den 10. juni 1989 rejste hun til Zimbabwe. I maj 1993 rejste hun tilbage
til Danmark og tilmeldte sig folkeregistret. I juni 1993 blev der
foretaget udlæg for momsgælden. Skyldner gjorde gældende, at ToldCSkats
momstilgodehavende var forældet. Fogedretten stadfæstede udlægget.
Landsretten stadfæstede efterfølgende fogedrettens kendelse og fastslog,
at eftersom ToldCSkat ikke ved henvendelsen til folkeregistret kunne få
skatteyderens adresse oplyst, havde man været i utilregnelig uvidenhed om
skyldners opholdssted i udlandet, hvorfor kravet ikke var forældet.
I Østre Landsretskendelsen fra 1998 fremgår det, at skyldner var
registreret som selvstændig erhvervsdrivende fra 1974- 76. Der blev
oparbejdet en momsgæld i virksomheden. Den 9. januar 1979 foretog regionen
forgæves udlæg for kravet mod skyldner. Fra den 1. juni 1979 - 28. februar
1994 var skyldners adresse i følge folkeregistret ukendt. Under skyldners
ferieophold i Danmark blev der den 29. december 1992 foretaget nyt
forgæves udlæg. ØL fastslog at kravet har været suspenderet indtil den 28.
februar 1994, hvor skyldner, der indtil da havde opholdt sig på
forskellige for ToldCSkat ukendte adresser, på ny fik bopæl i Danmark. Det
må således antages, at ØL har ment, at ToldCSkat kun har pligt til at
undersøge folkeregistret.
Såfremt skyldner opholder sig i udlandet på en i det danske
folkeregister ukendt adresse, må det på baggrund af ovennævnte retspraksis
medføre, at forældeldelsesfristen suspenderes.
G.2.5 Udlægsforretning, søgsmål og
konkursbegæring i udlandet
Det følger af bistandsaftalerne at inddrivelseslandet ikke skal indlede
søgsmål ved domstolen eller begære skyldner konkurs uden samtykke fra den
kompetente myndighed i Danmark.
Ved udlægsforretning eller søgsmål i forbindelse med inddrivelse i
udlandet, er det den udenlandske myndighed, der er sagsøger/sagsøgt på
vegne af den danske stat. Dette følger af forudsætningen af
bistandsaftalen, om at den udenlandske myndighed skal inddrive kravet som
var det dens eget krav.
G.2.6 Omkostninger i forbindelse med
inddrivelsen
Omkostninger ved inddrivelsen, bæres af den udenlandske myndighed. Den
udenlandske myndighed kan i overensstemmelse med egne retsregler inddrive
disse omkostninger hos skyldner sammen med det danske krav.
Omkostninger ved en ved konkursbegæring eller et søgsmål ved de
ordinære domstole dækkes ikke af den udenlandske
myndighed.
G.2.7 Kursdifferencer
Inddrivelse i udlandet sker i det udenlandske lands valuta. Betaling
kan dog altid ske i danske kroner. Restancer, der opstår som følge af
kursdifferencer, kan ikke opkræves hos
restanten.
G.2.8 Inddrevne beløb
Beløb der inddrives i udlandet sendes fra den udenlandske myndighed til
IBA, der videresender beløbet til inddrivelsesmyndigheden i
Danmark.
G.2.9 Fortrinsret
Et dansk krav nyder ikke fortrinsret ved inddrivelse i
udlandet.
G.2.10 Konkurs
I tilfælde hvor inddrivelsesmyndigheden bliver opmærksom på en konkurs
i udlandet, skal den sørge for, at der sker anmeldelse af myndighedens
krav på skatter og afgifter.
Det følger af bistandsaftalerne, at inddrivelseslandet ikke skal
indlede søgsmål ved de ordinære domstole eller begære konkurs, uden
samtykke fra den kompetente myndighed i ansøgerlandet.
G.2.11 Foreløbig fastsættelse
Told- og Skatteregionerne er bemyndiget til ikke at foretage
skønsmæssige tilsvar og foreløbige fastsættelser vedrørende
afgiftspligtige fysiske personer, der er flyttet til udlandet (teknisk
afmelding) jf. afsnit L.
Ved fremsendelse af krav, som hviler på skøn, må regionerne sikre sig,
at kravene er underbygget således, at der ikke fremsættes krav, som er
urealistiske enten beløbsmæssigt eller fordi erhvervsvirksomheden er
ophørt i Danmark, men skyldner har undladt at indsende
afmeldelse.
G.2.12 Eftergivelse
Et krav, der er sendt til inddrivelse i udlandet, kan efter anmodning
her til landet eftergives efter de almindelige regler herom.
G.2.13 Afgangsførelse af beløb
Hvorvidt et krav, der er sendt til inddrivelse i udlandet kan
afgangføres som uerholdelig henvises til afsnit
L.9.
G.3 Inddrivelse i medfør af den nordiske
bistandsaftale
G.3.1 Indledning
Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland har den
7. december 1989 indgået en fælles nordisk aftale om bistand i
skattesager. Aftalen er offentliggjort ved bekendtgørelse nr. 42 af 30.
april 1992.
I henhold til art. 20, punkt 1, i denne overenskomst har ovenfor nævnte
lande den 30. juni 1997 indgået en overenskomst, der nærmere præciserer
bistandspligtens omfang (udover skatter eksempelvis motorafgifter,
merværdiafgift, punktafgifter og sociale forsikringsbidrag). Se cirkulære
nr. 174 af 3/12 1997.
Hverken Færøerne eller Grønland er suveræne stater, men hjemmestyrerne
på Færøerne og Grønland har kompetence til selv at udskrive skatter.
Særligt vedrørende Grønland finder inddrivelse sted efter aftale af 28.
juni 1985 i henhold til punkt 20 i aftale af 18. oktober
1979.
G.3.2 Hvilke fysiske og juridiske personer er
omfattet ?
Den nordiske bistandsaftale indeholder ingen personbegrænsninger, som
for eksempel et krav om at skyldner er eller har været bosat i
inddrivelseslandet. Så længe kravet vedrører de danske skatter som er
nævnt nedenfor, og man har en begrundet formodning for at kravet kan
inddrives i det andet land, kan der anmodes om bistand. I praksis vil det
være oplagt at anmode om bistand, dersom den skattepligtige er bosat,
opholder sig i, eller har aktiver i et andet nordisk land, eller dersom
den skattepligtige har en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i et andet
nordisk land.
Selskaber og andre juridiske personer omfattes også af aftalen. Det vil
sige, at man kan anmode om bistand til inddrivelse når et selskab,
hjemmehørende i den anden nordiske stat, skylder skat i Danmark.
Man kan også anmode om bistand, dersom skyldner er et selskab
hjemmehørende i en tredje stat som Danmark ikke har bistandsaftale med,
men hvor selskabet har aktiver i
inddrivelseslandet.
G.3.3 Skatter m.m
I den nordiske bistandsaftale artikel 2, defineres hvad der efter
aftalen skal anses som skat i de enkelte lande.
Bistandsaftalen omfatter for Danmarks vedkommende indkomstskat til
staten, kommunal indkomstskat, amtskommunal indkomstskat, kirkeskat,
udbytteskat, renteskat, royaltyskat og skatterne i henhold til
kulbrinteskatteloven.
Bistandsaftalen omfatter også eventuelle retskraftige krav på særlig
indkomstskat og sømandsskat for så vidt angår indkomstår, der ligger før
1. januar 1989.
Bistandsaftalen omfatter endvidere foreløbige skatter.
Overenskomsten finder tilsvarende anvendelse på alle skatter af samme
art eller væsentlig samme art, der pålignes som tillæg til eller i stedet
for de gældende skatter.
Endvidere kan reglerne i bistandsaftalen anvendes overfor
arbejdsgivere, der er udrejst til et andet nordisk land uden at afregne
indeholdt A-skat.
Arbejdsmarkedsbidrag er omfattet af den nordiske bistandsaftale.
Overlastafgift - en afgift, der betales af bilister, der er kørt med
overlæs i Sverige - inddrives ligeledes i medfør af den nordiske
bistandsaftale.
G.3.4 Beløbsgrænse
For at kravet kan inddrives med hjemmel i den nordiske bistandsaftale
skal kravet minimum udgøre 2.500 kr. eksklusiv renter og gebyrer.
Beløbsgrænsen gælder ligeledes såfremt man fremsender en bistandsanmodning
for renter, som er påløbet efter at den oprindelige bistandsanmodning blev
afsendt.
G.3.5 Hvornår kan der anmodes om bistand
?
Anmodning om bistand må kun fremsættes, såfremt de begærede
foranstaltninger ikke kan foretages i egen stat uden væsentlige
vanskeligheder. Det er endvidere en forudsætning, at Danmark ifølge dansk
lovgivning kan yde tilsvarende bistand på begæring af den stat til hvilken
anmodning om bistand rettes, jfr. bistandsaftalens art. 4, stk. 3.
Det skal fremgå af anmodningen, hvilken region/kommune, der begærer
bistanden, samt navn, erhverv (eller titel), adresse, fødselsdata og
hjemstedskommune samt om muligt arbejdsplads og opholdssted vedrørende den
person sagen drejer sig om. Der henvises til art. 5 i bistandsaftalen.
Den anmodende myndighed ( IBA) skal endvidere bekræfte, at den
afgørelse der ligger til grund for skattekravet kan danne grundlag for
inddrivelse samt angive det tidspunkt, da retten til at inddrive skatten
helt eller delvist ophører på grund af forældelse. Den omstændighed, at
skatteansættelsen er påklaget eller indbragt for domstolene hindrer ikke,
at der kan fremsættes anmodning om bistand.
G.3.6 Dødsbo
Er skyldner afgået ved døden, kan man ikke inddrive beløb som
overstiger nettoværdien af aktiver i dødsboet jf. artikel 15 i den
nordiske bistandsaftale.
G.3.7 Forældelse
En generel beskrivelse af de danske forældelsesregler, som vedrører
skattekrav i udlandet er omtalt ovenfor i afsnit 2.4.2. I det følgende
behandles de specielle regler, som følger af den nordiske
bistandsaftale.
Efter den nordiske bistandsaftale artikel 14 er det ansøgerlandets
forældelsesregler, der skal anvendes. Danske krav, der inddrives i andet
nordisk land, forældes således efter 5 år og afbrydelse sker efter danske
regler, f. eks. ved udlæg eller erkendelse fra skyldner.
For nordiske krav, der inddrives her i landet afhænger det omvendt af
ansøgerlandets forældelsesregler, om de danske tiltag er tilstrækkelige
til at afbryde forældelsen. Det er Skatteministeriets opfattelse, at
inddrivelseslandets regler skal være lovhjemlet i ansøgerlandet for at de
får fristafbrydende virkning i forhold til ansøgerlandet.
Ovenstående er således en undtagelse til flere af de
dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået. I følge disse
dobbeltbeskatningsaftaler er det inddrivelseslandets forældelsesregler,
der finder anvendelse både for så vidt angår forældelsestid og afbrydelse
heraf.
Nedenfor nævnes forældelsesreglerne i de nordiske lande:
Land
Regel
Grønland
5 år efter forfaldsdagen (danske regler)
Færøerne
Afbrydelse: Danske regler
Island
4 år efter forfaldsdagen
Afbrydelse: Ved udlæg, anmodning om tvangsauktion, sagsanlæg,
anmeldelse i konkurs, frivillig indbetaling fra skyldner og
skyldners anerkendelse af kravet forlænges fristen med 4
år. Ved dom forlænges fristen med 10 år.
Finland
5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til
betaling.
Afbrydelse: Der kan ikke ske afbrydelse.
Norge
3 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til
betaling.
Afbrydelse: Ved skyldnerens erkendelse. Erkendelsen kan enten
foreligge i form af et forlig eller anden skriftlig erkendelse,
eller den kan bestå i en stiltiende anerkendelse, f.eks. betaling af
renter. Afbrydes også ved foretagelse af udlæg eller ved
lønindeholdelse. Er forældelsen afbrudt løber der en ny 10-årig
frist.
Sverige
5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til
betaling.
Afbrydelse: Der kan ikke ske
afbrydelse.
G.3.8 Praktiske foranstaltninger ved anmodning
om inddrivelse
En begæring om inddrivelse skal fremsættes overfor IBA.
Blanket 49.038 benyttes ved krav til de nordiske lande, bortset fra
toldkrav.
Blanket 49.039 med supplement 49.053 benyttes ved skattekrav til
andre lande samt ved skatte- og momskrav m.v. og i "Nordansager". (Fsva
bistandsaftaler beløb min kr. 2.500 se afsnit
G.4.4 .
Fsva Nordan-sager beløb min. 1.500 Euro se afsnit
G.8 ).
Blanket 51.049 benyttes ved EU-anmodning om oplysninger (beløb min.
1.500 Euro).
Blanket 51.050 benyttes ved EU-anmodning om meddelelse/forkyndelse
(beløb min. 1.500 Euro).
Blanket 51.051 benyttes ved EU-anmodning om
inddrivelse/retsbevarende foranstaltninger (beløb min. 1.500 Euro).
Blanket 19.018 benyttes ved krav efter den nordiske toldaftale (
beløb min. 1000 kr.)
Blanketterne kan hentes på såvel intranettet, ekstranettet og
internettet.
Udfyldning
Følgende afsnit skal altid være udfyldt:
cpr. nr. / CVR. nr. samt SE.nr.
navn og adresse i udlandet, evt. arbejdsgiver
skattens/afgiftens art
perioden kravet vedrører
forfalds- og forældelsesdato for det enkelte krav
kravets samlede størrelse
kommunens/regionens navn
underskrift på anmodningen
Betingelser og
dokumentationskrav:
Kravet skal min. udgøre 2.500 kr. excl. renter, tillæg o. lign.
(Grønland dog kun 1.500 kr.)
Der skal som udgangspunkt mindst være 6 måneder til kravet forældes
Dokumentation eller oversigt over kravets opståen skal vedlægges
Krav, der ikke kan dokumenteres, kan ikke fremsendes til inddrivelse
Inddrivelsesmuligheder i Danmark skal være udtømte
Seneste "rykkerbrev" til skyldners adresse i udlandet skal vedlægges
Dokumentation for seneste afbrydelse af forældelsen (udlæg) skal
vedlægges
Ansøgningsblanketter i papirform skal fremsendes i 2
eksemplarer
Krav der er baseret på foreløbige fastsættelser er som udgangspunkt
retskraftige, men i det omfang krav beror på skøn, bør man, inden man
sender kravet til inddrivelse i udlandet prøve, om der er realitet bag
kravet.
G.3.9 Grønland
Den nordiske bistandsaftale jf. overenskomst af 7. december 1989 gælder
som nævnt ovenfor også i forhold til Grønland. Overenskomsten begrænser
ikke og begrænses ikke af den mellem den danske regering og Grønlands
landsstyre den 18. oktober 1979 indgåede overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning jf. overenskomsten af 7. december 1989 art. 24, stk. 4.
Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 37 af 20/1 1986 af aftale i
henhold til punkt 20 i aftale af 18/10 1979 mellem Danmark og Grønland om
bistand i skattesager (dobbeltbeskatningsaftalens artikel 26).
Overenskomsten omfatter følgende skatter: indkomstskat til staten,
kommunal indkomstskat, amtskommunal indkomstskat, kirkeskat, udbytteskat,
renteskat, royaltyskat, skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.
Anmodning om bistand kan fremsættes, selv om skatteansættelsen er
påklaget eller indbragt for domstolene.
G.3.10 Den nordiske trækaftale
Den nordiske trækaftale er et tillæg til den nordiske bistandsaftale.
Aftalen regulerer, hvor forskudstræk skal foregå og hvad der skal foregå,
når skat betalt til et land skal overføres til et andet land. Dette kan
skyldes, at en skatteyder arbejder for en virksomhed med et fast
driftssted i udlandet, at arbejdet har varet i mere end 183 dage, eller at
der tale om arbejdsudleje. Når der foreligger en sådan "træksag", hvor
Danmark skal have et skattebeløb overført fra et andet land, skal
inddrivelsen som udgangspunkt stilles i bero indtil en eventuel
mellemregning mellem landene er foretaget. Det overførte beløb indgår i
årsopgørelsen som forskudsskat. Ordningen administreres af
IBA.
G.4 Inddrivelse i medfør af andre
bistandsaftaler
G.4.1 Indledning
Danmark har indgået en række bilaterale aftaler til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forebyggelse af skatteunddragelse. Nogle af aftalerne
indeholder bestemmelser om gensidig bistand til inddrivelse af
skatter.
Pr. 15. feb. 2002 har Danmark bilaterale aftaler med følgende lande:
Belgien, Estland, Filippinerne, Frankrig, Holland (Nederlandene), Indien,
Letland, Litauen, Luxembourg, Marokko, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland,
Uganda, Ukraine, USA og Venezuela.
I bilag 1 (G.10) er opregnet navn og dato på de pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomster tillige med nummeret på den artikel, hvor
bistandsbestemmelsen findes.
I bilag 2 (G.11) er opstillet en skematisk oversigt over hvilke skatter
m.v., der er omhandlet af de enkelte overenskomster.
Nedenfor gennemgås indholdet af
bistandsaftalerne.
G.4.2 Hvilke fysiske og juridiske personer er
omfattet ?
Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes art. 1 typisk
sammenholdt med art. 3 hvilke personer, der er omfattet af
bistandsbestemmelserne. Det er som hovedregel både fysiske og juridiske
personer.
G.4.3 Skatter, renter m.m
De omfattede skatter er opregnet i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes
art. 2. Da det danske skattesystem ændres løbende vil de skatter, der er
nævnt i overenskomsternes art. 2 ikke altid være relevante. Nogle skatter
kan være ophævet. Andre kan være kommet til. Nye skatter, der træder i
stedet for en skat omfattet af aftalen, vil også typisk være omfattet af
aftalen.
Næsten alle bistandsaftaler omfatter renter og omkostninger,
tillægsskat og bøder som ikke har strafferetlig karakter. Det gælder dog
ikke Indien.
G.4.4 Beløbsgrænser
I praksis kan man alene anmode om bistand til inddrivelse af krav over
2.500 kr. eksklusiv renter og gebyrer. Dette gælder uanset om der er
fastsat en lavere beløbsgrænse i den enkelte bistandsaftale. Med hensyn
til Tyskland er beløbet forhøjet til 1500 Euro.
G.4.5 Hvornår kan der anmodes om bistand
?
Forinden et dansk krav søges inddrevet i udlandet, skal det
konstateres, at restanten ikke her i landet har aktiver, der kan gøres til
genstand for udlæg. Anmodning om bistand med inddrivelse af krav må
således kun fremsættes i det omfang, restanten ikke har tilstrækkelige
aktiver her i landet til dækning af det skyldige beløb. De enkelte aftaler
kan være lidt forskellige i formuleringen af dette punkt.
De almindelige regler for inddrivelse skal være opfyldt. Kravet skal
således være eksegibelt, og inddrivelse må ikke være udelukket på grund af
kravets forældelse.
Fristen for påklage af skatteansættelsen skal være udløbet. Skattekrav,
der hviler på en ansættelse, der er påklaget til Landsskatteretten eller
indbragt for domstolene kan ikke søges inddrevet i udlandet. Denne
betingelse gælder dog ikke inddrivelse efter den nordiske aftale.
I forhold til USA gælder det særlige at i tilfælde, hvor den
administrative byrde ved sagerne er ude af proportioner i forhold til den
fordel, der opnås, kan den anmodede stat nægte at efterkomme anmodningen.
Bistanden kan ikke ydes mod fysiske personer, hvis skattekravet vedrører
en skattepligtig periode, hvor den pågældende var statsborger i den stat
til hvilken henvendelsen er rettet (amerikanske statsborgere i USA/danske
statsborgere i Danmark), eller et selskab, et dødsbo eller en "trust",
hvis skattekravet vedrører en skattepligtig periode, i hvilken
skatteyderen oppebar sin status som en sådan enhed fra lovgivningen i den
stat, der modtager anmodningen.
G.4.6 Forældelse
En generel beskrivelse af de danske regler om forældelse af skattekrav
i udlandet er beskrevet i afsnit
G.2.4.2 .
Reglerne om forældelse efter den nordiske bistandsaftale er
beskrevet i afsnit
G.3.7
I dette afsnit behandles forældelsesreglerne som følger af de
bilaterale aftaler, som Danmark har indgået.
Land(e)
Regel
Holland, Tyskland
Ved inddrivelse i disse to lande skal den danske
forældelsesfrist anvendes. Forældelsesafbrydende tiltag foretaget i
inddrivelseslandet virker også forældelsesafbrydende i Danmark under
forudsætning af at tiltagene har tilsvarende virkning efter dansk
ret.
De øvrige lande
Ved inddrivelse i de øvrige lande er udgangspunktet at
forældelsesfristen i inddrivelseslandet anvendes. Har
inddrivelselandet en kortere forældelsesfrist end den danske, kan
inddrivelseslandet vælge at lægge denne til
grund.
G.4.7 Praktisk behandling ved anmodninger om
inddrivelse
Der henvises her til afsnit 3.8.
G.5 EU-direktiver - inddrivelse af skatter og
afgifter i EU
G.5.1 Indledning
I og med at anvendelsen af nationale bestemmelser om inddrivelse er
begrænset til det nationale område, var dette en hindring for det fælles
markeds oprettelse. Man gennemførte derfor ved Rådets direktiv 76/308
fælles regler om gensidig bistand med henblik på
inddrivelse.
G.5.2 Rådets direktiv 76/308/EØF
Ordningen er baseret på Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976.
Dette grunddirektiv blev i 1979 ændret ved Råds direktiv 79/1071/EØF af 6.
december 1979, hvor ordningen blev udvidet til også at gælde moms. Ved
Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 blev ordningen yderligere
udvidet til at omfatte visse punktafgifter. Endelig udvides
anvendelsesordningen for inddrivelsesordningen ved Rådets direktiv
2001/44/EF af 15. juni 2001, idet medlemsstaterne nu bl.a også skal yde
hinanden gensidig bistand til inddrivelse af direkte skatter.
På nuværende tidspunkt er det disse 4 direktiver, der i forening udgør
grundlaget for EU-bistandsordningen.
G.5.2.1 Ændring af Rådets direktiv
76/308/EØF
Direktiv 76/308 EØF om gensidig bistand er som ovenfor nævnt senest
ændret ved Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.
Den væsentligste ændring findes i direktivets art. 2, der nu også
kommer til at omfatte visse indkomst- og formueskatter, samt beskatning af
forsikringspræmier. Endvidere vil renter, administrative sanktioner og
bøder samt omkostninger vedrørende de fordringer, der er anført i art. 2
være omfattet. Det gælder dog ikke strafferetlige sanktioner efter
gældende lovgivning i den medlemsstat, hvori den myndighed, som anmodes om
bistand befinder sig. Bøder der i henhold til national lovgivning har
strafferetlig karkater kan således undlades inddrevet.
En indeholdelsespligtigs manglende afregning af A-skat findes også at
være omfattet af begrebet "indkomstskat"
i inddrivelsesdirektivet.
De direkte skatter, der er omfattet, er for Danmarks vedkommende
indkomstskat til staten, selskabsskat, den kommunale indkomstskat, den
amtskommunale indkomstskat, kirkeskat, jfr. direktiv 77/799/EØF art. 1,
stk. 3 smh. samme direktivs art. 1, stk. 4. Endvidere alle skatter af
samme eller lignende art, som i fremtiden vil kunne blive opkrævet i
tillæg til eller i stedet for de omhandlede skatter.
For så vidt angår afgifter på forsikringspræmier er følgende omfattet
for Danmarks vedkommende: afgift af lystfartøjsforsikringer, afgift af
ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., samt stempelafgift af
forsikringspræmier.
Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001 er sat i kraft i Danmark
ved lov nr. 218 af 22. april 2002.
G.5.2.2 Hvilke fordringer er omfattet af
direktivet ?
Bistandsordningen omfatter bistand til inddrivelse af:- Fordringer
vedrørende Den europæiske udviklings- og garantifond for landbruget
(FEOGA) dvs. restancer på restitutions- og interventionsbeløb, øvrige
fordringer financieret af fondet i forbindelse med de særlige
landbrugsordninger
Landbrugsimportafgifter, jf. Rådsafgørelse nr. 70/243 EKSF.
Toldfordringer (EU's ydre told og importmoms)
Moms
Punktafgifter på forarbejdet tobak, alkohol, alkoholholdige
drikkevarer og på mineralske olier'Visse indkomst- formue og
forsikringsskatter ( se ovenfor under pkt.
G.5.2.1 ).
G.5.3 Inddrivelse af udenlandske krav, hvor der
ikke er tale om skat
Inddrivelsesdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 8 af 18.
januar 1978 med senere ændringer. Se Justitsministeriets bekendtgørelse
nr. 627 af 15. september 1986.
IBA modtager og kontrollerer udenlandske krav til inddrivelse her i
landet. Inddrivelseskompetencen ligger hos fogedretten. Såfremt restanten
ikke ønsker at betale frivilligt, anmoder IBA fogedretten om at inddrive
kravet. I visse tilfælde anmoder IBA en region om at give møde ved
forretningen. I sager af principiel karakter og sager, hvor der skal
udformes processkrift møder IBA som udgangspunkt
selv.
G.5.3.1 Inddrivelse af udenlandske
skattekrav
I de situationer, hvor inddrivelsesmyndigheden har mulighed for at
anvende såvel en dobbeltbeskatningsaftale som EU-direktivet, bør
inddrivelsesmyndigheden anvende dobbeltbeskatningsaftalen.
Når der er tale om udenlandske skattekrav, vil IBA, efter at man har
foretaget en vurdering af om de formelle regler er overholdt, fremsende
anmodningen til den pågældende kommune til videre foranstaltning. Det er
således den pågældende kommune, der underretter skyldner samt indbringer
eventuelle sager for fogedretten.
Eftersom sagerne normalt ikke vil være af rutinemæssig karakter, og da
der formentlig ofte vil være behov for vejledning af skyldnere om deres
retsstilling efter direktivet, har Justitsministeriet fundet det rigtigst
at overlade det til fogedretterne at foretage
udlæggene
G.5.3.2 Retspraksis
Fogedretterne kan ikke stille spørgsmål ved eller tage stilling til det
materielle i sagen - kan altså ikke prøve en indsigelse imod fordringens
størrelse og eksistens. I følge lovens forarbejder kan fogedretten alene
tage stilling til, om udlægsgrundlaget har den fornødne klarhed for at et
udlæg kan foretages på betryggende vis. Der kan henvises til TfS 2000, 626
og TfS 2000, 842, TfS 2001, 384, TfS 2002, 644 (fogedretskendelser).
Fogedretten kan ikke efterprøve en domsstolsafgørelse af, hvem der
materielt hæfter for gælden. Men er fogedretten ikke tilfreds med
grundlaget - dokumentationen - kan fogedretten efter
inddrivelsesmyndighedens anmodning udsætte fogedforretningen jf. RPL §
502.
Under fogedforretningen skal man være opmærksom på, at såfremt skyldner
gør indsigelse mod selve fordringen, skal denne indsigelse fremsættes
overfor den kompetente myndighed i den anmodende stat. Fogedforretningen
stilles i bero/ suspenderes indtil der foreligger et svar fra den
anmodende medlemsstat jf. artikel 12 i direktivet. I medfør af
ændringsdirektiv 2001/44/EF kan den anmodende medlemsstat dog anmode om at
inddrivelsen gennemføres uanset en indgivet klage.
Når en region anmodes om at give møde i fogedretten er sagen
"grydeklar" forstået på den måde, at IBA har undersøgt diverse systemer
(D/R, TS-TELE mv.) for at skabe overblik over skyldners forhold. Endvidere
har IBA ofte været i skriftlig eller telefonisk kontakt med skyldner med
henblik på at få afklaret om skyldner er enig i grundlaget, således at den
manglende betaling alene skyldes økonomiske årsager, eller om der skal
indhentes ydeligere dokumentation for kravets opståen og eksistens. Ofte
skyldes anmodningen, at skyldner ikke har fået sig afmeldt fra
momsregistrering, eller ikke har indsendt angivelser, hvorved kravet er
blevet foreløbigt fastsat.
Opstår der tvister i fogedretten, som regionen ikke umiddelbart kan
afklare, stilles sagen i bero og sagen forelægges IBA. IBA afgør herefter,
om spørgsmålene skal forelægges den anmodende stat eller om afklaringen
kan finde sted her i landet.
G.5.3.3 Eksempler på rækkevidden af
direktivet
I TfS 2000, 626 fastslog fogedretten, at i tilfælde af indsigelser mod
et udenlandsk kravs eksistens, vil sagen skulle indbringes af den
pågældende person for den kompetente instans i den medlemsstat, i hvilken
den myndighed, der anmoder om bistand, befinder sig, i overensstemmelse
med de i sidstnævnte medlemsstat gældende retsregler.
Fogedretten er altså afskåret fra at prøve indsigelser, der vedrører
kravets eksistens.
Fogedretten fandt, at kravet kunne inddrives, eftersom skyldner havde
været bekendt med kravet længe uden at gøre sine indsigelser gældende
overfor den udenlandske myndighed, og eftersom skyldner i afgørelsen var
blevet gjort bekendt med, at indsigelser skulle gøres gældende inden 15
dage.
Tilsvarende afgørelser er offentliggjort i TfS. 2000, 842 og 2001, 384.
Afgørelserne er ligeledes nævnt i afsnit 5.3.1.
G.5.4 Danske krav der inddrives i medfør af
direktivet
Anmodning om bistand rettes til IBA.
Mindstebeløbet for bistandsanmodning er jf. Rådets direktiv 86/489 af
24. september 1986 1.500 ECU, svarende til ca. 12.000 d.kr.
Ved anmodning om inddrivelse i et andet EU land skal der anvendes en
såkaldt EU-enhedsblanket, jf. Rådets direktiv 77/794 art 2, 8 og 11 (se
afsnit 3.8).
I henhold til Rådets direktiv 77/794 er der en række oplysninger
vedrørende selve fordringen og den person eller virksomhed den er rettet
imod, som skal være tilstrækkeligt klart anført.
Anmodningen skal være underskrevet af den kompetente myndighed
(IBA).
Reglerne om forældelsesforhold er fastlagt i Rådets direktiv 76/308 art
15. Heraf fremgår det, at det er forældelsesreglerne i det anmodende land,
der gælder. Ved dansk anmodning gælder de danske forældelsesregler
således.
Kun modtagerlandets sprog eller engelsk, tysk og fransk kan anvendes i
den gensidige kommunikation.
G.6 Andre aftaler vedrørende told og
afgifter
Danmark har den 11. september 1981 indgået en aftale med de øvrige
nordiske lande om bistand i toldsager (bkg. nr. 92 af. 23. september
1982).
Danmark indgik den 2. juni 1992 en aftale med Polen om gensidig bistand
i toldsager ( bekendtgørelse nr. 123 af 11. december 1992). Denne aftale
er suspenderet med virkning fra 7. marts 1997, da de polske
toldmyndigheder har oplyst, at den polske lovgivning ikke giver mulighed
for at yde bistand til inddrivelse af udenlandske
krav.
G.7 OECD-Konventionen
Ved lov nr. 132 af 26. februar 1992 om gensidig administrativ bistand i
sager om direkte og indirekte skatter mellem stater, der er medlem af
Europarådet eller OECD er der skabt et udvidet grundlag for det
internationale samarbejde.
OECD-konventionen trådte i kraft 1.4.1995, hvor 5 lande - Danmark,
Norge, Sverige, Finland og USA - havde ratificeret konventionen, USA dog
med forbehold for så vidt angår bistand ved opkrævning. Efterfølgende har
Holland, Polen og Belgien tiltrådt konventionen. Holland er omfattet af
konventionen fra 15. oktober 1996. Polen er omfattet af konventionen fra
1. oktober 1997. Endelig er Belgien omfattet fra 1. november 2000.
Indholdet i OECD-konventionen er i store træk sammenfaldende med den
nordiske bistandsaftale. Konventionen omfatter administrativ bistand i
form af udveksling af oplysninger, embedsmænds deltagelse i
skatteundersøgelser i et andet land, bistand til inddrivelse af skatte- og
afgiftskrav og bistand ved forkyndelse af dokumenter.
OECD-konventionens selvstændige betydning i forhold til de øvrige
overenskomster med hensyn til udveksling af oplysninger er ret begrænset,
idet konventionen kun vil finde anvendelse ved udveksling af oplysninger
om andet end direkte skatter, når der er tale om lande uden for EU,
bortset fra øvrige nordiske lande.
Konventionen kan derimod få stor selvstændige betydning ved bistand til
inddrivelse af skatte- og afgiftskrav i lande udenfor EU og Norden, idet
kun ganske få dobbeltbeskatningsaftaler indeholder bestemmelser om
inddrivelse - og i givet fald jo kun vedrørende direkte skatter. Man må
imidlertid være opmærksom på, at konventionen bygger på et
gensidighedsprincip, og at USA, har taget forbehold med hensyn til bistand
ved inddrivelse.
G.8 Inddrivelsemuligheder i lande med hvilke der
ikke eksisterer en inddrivelseaftale
Såfremt der med et land ikke er indgået aftale om gensidig bistand med
inddrivelse af skatter og afgifter, har kravet hidtil været søgt
inddrevet via Udenrigsministeriet.
Fra medio november 2002 har ToldSkat som et led i en
forsøgsordning indgået en aftale med inkassofirmaet Nordan A/S, Brøndby,
om inddrivelse af danske skatte- og afgiftskrav hos personer med bopæl i
udlandet. Aftalen vedrører udelukkende inddrivelse i de lande, som Danmark
ikke har en inddrivelsesaftale med, eller hvor inddrivelsesaftalen ikke
kan finde anvendelse. Firmaet har en tilsvarende aftale med
Finansstyrelsen om inddrivelse af studiegældsrestancer.
Aftalen medfører, at sagerne ikke længere sendes til den danske
udenrigsrepræsentation i det pågældende land, men i stedet via IBA til det
nævnte inkassofirma, der herefter forestår de videre tiltag.
Udgangspunktet er dog, at de sager der allerede er fremsendt til den
danske udenrigsrepræsentation skal forblive der.
Inkassofirmaet anvender de retsmidler, der er i det pågældende land til
at inddrive kravet.
Den anmodende myndighed skal ved fremsendelsen af begæringen til IBA
vedlægge korrespondance eller anden form for dokumentation, der viser at
myndigheden forgæves har forsøgt at få skyldner til at betale beløbet. Det
er som udgangspunkt en forudsætning for at inddrivelsen kan finde
sted, at den anmodende myndighed er bekendt med restantens adresseforhold
i udlandet.
Ved hver sagsoprettelse vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 300 +
moms hos den pågældende kommune /region, i lighed med det, der hidtil har
været praktiseret vedrørende "ambassadesagerne", hvor gebyret var 450 kr.
Ud over oprettelsesgebyret kan der påløbe et mindre gebyr, hvis der skal
indhentes adresseoplysning. Derudover er hovedprincippet, at firmaet tager
sig betalt for ydelsen ved en provision af det inddrevne beløb.
Provisionen varierer mellem 10 og 35 % afhængigt af landet.
Beløbsgrænsen for fremsendelse af sag til inddrivelse er fastsat til
1.500 EURO / 11.250 kr.
I tilfælde hvor inddrivelsesforsøg har vist sig forgæves, og der er
begrundet formodning om, at restanten er i besiddelse af påviselige
aktiver, kan spørgsmål om retslig inddrivelse i det pågældende land
forelægges IBA. Afgørelsen af om inddrivelsesforretningen skal forsøges
gennemført, træffes af IBA i samråd med Told- og Skattestyrelsen.
Inddrivelse gennem privat advokat - eller inkassovirksomhed m.v. må
ikke finde sted uden Told- og Skattestyrelsens tilladelse.
G.9 Inddrivelse af udenlandske krav i
Danmark
G.9.1 Indledning
I dette afsnit omtales spørgsmålet om inddrivelse af udenlandsk krav i
Danmark.
Hovedreglen er, at udenlandsk krav skal inddrives efter samme regler
som gælder for danske skatter. Det skal dog bemærkes, at Danmark som
inddrivelsesmyndighed for et udenlandsk krav ikke kan anvende et
inddrivelsesmiddel, der ikke findes i det pågældende ansøgerland. Denne
fortolkning gælder både i relation til den nordiske bistandsaftale og de
dobbeltbeskatningsoverenskomster, der indeholder en bestemmelse om bistand
til inddrivelse, se således skattedepartementets meddelelse maj 1985,
hæfte 74, nr. 75, hvor det blev fastslået at et tysk skattekrav ikke kunne
inddrives her i landet hos restantens ægtefælle i henhold til
kildeskattelovens § 72, stk. 2, idet denne inddrivelsesmulighed ikke
består i Tyskland. Ved inddrivelse i medfør af inddrivelsesdirektivet er
det dog inddrivelseslandets regler, der finder anvendelse jf. art. 6 i
Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976.
G.9.2 Hvilke personer er omfattet ?
Den nordiske bistandsaftale indeholder ikke nogen personbegrænsninger,
som f.eks. krav om at skyldner er eller har været bosat i
inddrivelseslandet. I praksis vil andre nordiske myndigheder kunne anmode
om bistand, dersom skyldneren er bosat, opholder sig eller har aktiver i
Danmark eller dersom skyldner har en arbejdsgiver hjemmehørende i
Danmark.
I og med at selskaber og andre juridiske personer også omfattes af den
nordiske bistandsaftale, kan nordiske myndigheder anmode om bistand til
inddrivelse overfor ethvert selskab hjemmehørende i Danmark. Anmodningen
kan også omfatte et selskab hjemmehørende i et andet nordisk land eller
tredje land, såfremt det har formuegenstande i Danmark.
Ved inddrivelse af krav for de øvrige lande, som Danmark har aftaler
med er reglerne mere restriktive. Skyldner kan både være en person og et
selskab. Såfremt skyldner senere er flyttet til et tredje land, kan den
udenlandske myndighed anmode Danmark om bistand til inddrivelse, hvis blot
vedkommende skyldner har været bosat eller hjemmehørende enten i Danmark
eller i anden medlemsstat da skatten påløb.
G.9.3 Beløbsgrænser
Myndighederne i de nordiske lande er enige om ikke at inddrive krav
under 2.500 norske kroner, 1.500 finske mark, 25.000 islandske kroner og
2.500 svenske kroner, eksklusive renter og afgifter jf. bilag 1 i den
nordiske bistandsaftale. Med Grønland har Danmark dog en aftale om ikke at
inddrive krav under 1.500 kroner, eksklusiv renter og afgifter. Med
Færøerne er grænsen aftalt til 2.500 kroner.
IBA kontrollerer generelt, om beløbsgrænsen er overholdt i forhold til
aftalen med det ansøgende land. Som udgangspunkt fremsættes kun
ansøgninger, når hovedkravet omregnet til danske kroner udgør mindst kr.
2.500.
Sendes der efterfølgende en anmodning udelukkende vedrørende
inddrivelse af renter gælder minimumsbeløbet
også.
G.9.4 Hvem er inddrivelsesmyndighed
Told- og Skattestyrelsen er overordnet kompetent myndighed. Kompetencen
er imidlertid uddelegeret til IBA, som en såkaldt dekoncentreret opgave.
En anmodning om inddrivelse af en udenlandsk skat/afgift(de nordiske
lande) sendes således til IBA. Er der tale om en personskatterestance
anmoder regionen den kommunale pantefoged om at forestå inddrivelsen. Er
der tale om selskabsskat eller en afgift (de nordiske lande) forestår den
relevante region inddrivelsen
G.9.5 Inddrivelses- og
sagsbehandlingsregler
IBA kontrollerer sagen vedrørende beløb og formalia. Opfylder
anmodningen de fastlagte betingelser omkring beløb og formalia kvitteres
der for modtagelsen samtidig med, at kravet sendes til inddrivelse hos
kommune eller region.
I nordisk regi er det aftalt, at man en gang årligt skal orientere om
inddrivelsessituationen. Såfremt kommunen ikke orienterer IBA om
ovenstående, er IBA forpligtet til at rykke kommunen og anmode om en
status.
Inddrivelsesmyndigheden kvitterer for modtagelsen og sender en
betalingsanmodning til skyldneren, hvorefter kravet inddrives. Afregning
skal ske løbende (månedligt) til IBA. IBA skal orienteres om
indbetalingsdato (valørdato) til kommunen/regionen.
Al kontakt mellem inddrivelsesmyndigheden og den udenlandske myndighed
skal foregå via IBA. Inddrivelsesmyndigheden skal holde IBA orienteret om
udviklingen i sagen, og skal sende kopi af forældelsesafbrydende tiltag
som foretages. IBA orienterer udlandet om handlingerne. Såfremt
inddrivelsesmyndigheden vurderer, at det udenlandske krav må anses for
uerholdeligt, returneres kravet til IBA med fornøden begrundelse om
årsag.
Senest i forbindelse med returneringen af en anmodning skal
inddrivelsesmyndigheden oplyse, hvornår hver enkelt indbetaling er
modtaget. Dette af hensyn til renteberegningen i
udlandet.
G.9.6 Modregning og lønindeholdelse
Et udenlandsk skattekrav/afgift der søges inddrevet i Danmark, kan
inddrives med modregning i fx. overskydende skat eller ved
lønindeholdelse, såfremt Danmark har indgået en aftale med det pågældende
land om gensidig bistand ved inddrivelse og såfremt en tilsvarende
mulighed findes i ansøgerlandet. Dette gælder dog ikke krav, der inddrives
i medfør af EU-direktivet (Rådets direktiv
76/308/EØF).
G.9.7 Prioritetsregler,
(dækningsrækkefølge)
Et udenlandsk krav indgår i prioritetsrækken på samme måde som et dansk
krav. Et udenlandsk skattekrav, der er fremsendt til inddrivelse i Danmark
opkræves således forud for senere forfaldne krav i her i
landet.
G.9.8 Konkurs- og gældssanering
En udenlandsk myndighed har mulighed for at anmelde et krav i et dansk
konkursbo. Hvis et udenlandsk krav er til inddrivelse her i landet, skal
den udenlandske myndighed orienteres om konkursdekretet.
For gældssanering gælder, at et udenlandsk krav som udgangspunkt ikke
er omfattet af en dansk gældssanering. Lader skifteretten det udenlandske
krav indgå i gældssaneringen, er den udenlandske myndighed ikke forpligtet
til at respektere dette, og kan kræve pengene inddrevet ved
individualforfølgning mod skyldner. De danske inddrivelsesmyndigheder kan
dog ikke bistå med opkrævningen.
G.9.9 Forældelse
Når en udenlandsk myndighed anmoder de danske myndigheder om at bistå i
forbindelse med inddrivelse skal tidspunktet for, hvornår forældelse
indtræder normalt være angivet.
Krav der inddrives efter den nordiske bistandsaftale og EU-direktivet
(Rådets direktiv 76/308/EØF) forældes efter reglerne i det land, der
fremsætter begæring om inddrivelse. Krav der inddrives efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst forældes som udgangspunkt efter danske
regler.
For så vidt angår spørgsmålet om forældelse i relation til Tyskland har
Vestre Landsret ved dom af 9. april 1999 (TfS 1999, 807) udtalt, at
spørgsmålet om indtræden af forfaldstid for et tysk skattekrav, der af de
tyske myndigheder begæres inddrevet i Danmark skulle afgøres efter de
tyske regler. Herefter var det en forudsætning for inddrivelse i Danmark,
at kravet ikke var forældet efter hverken danske eller tyske
regler.
G.9.9.1 Eksempler på udenlandske
forældelsesregler
Land
Regel
Grønland
5 år efter forfaldsdagen (danske regler)
Afbrydelse af forældelsen: Danske regler
Finland
5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til
betaling
Afbrydelse af forældelsen: Der kan ikke ske afbrydelse af
forældelsen, som forudsat iht. artikel 14.3 i den nordiske
bistandsaftale.
Ved udlæg i fast ejendom før forældelse kan man modtage
afregning på kravet ved et senere salg.
Ved anmeldelse i et konkursbo kan man modtage dividende ved
efterfølgende udlodning.
En gældssaneringskendelse er ikke forældelsesafbrydende.
Dividenden kan kun afregnes indtil kravet
forældes.
Færøerne
Danske regler
Afbrydelse af forældelse: Danske regler
Island
4 år efter forfaldsdagen
Afbrydelse: Ved udlæg, anmodning om tvangsauktion, sagsanlæg,
anmeldelse i konkurs, frivillig indbetaling fra skyldner og
skyldners anerkendelse af kravet forlænges fristen med 4
år. Ved dom forlænges fristen med 10 år.
Norge
3 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til
betaling
Afbrydelse af forældelse: Kan afbrydes ved skyldnerens erkendelse
af skylden. Erkendelsen kan enten foreligge i form af et forlig
eller en anden skriftlig erkendelse, eller den kan bestå i en
stiltiende anerkendelse, f.eks ved betaling af renter. Endvidere kan
forældelsen afbrydes ved udlæg. Er forældelsen afbrudt løber der
denne gang en 10-årig forældelsesfrist.
I lighed med Danmark har Norge regler om suspension af
forældelsen, når man mangler kendskab til skyldnerens opholdssted.
Man skal dog aktivt have udtømt mulighederne for oplysninger, bl.a.
ved adresseforespørgsel til bopælsstaten.
Sverige
5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til
betaling
Afbrydelse af forældelse: Der kan ikke ske afbrydelse af
forældelsen, som forudsat iht artikel 14.3 i den nordiske
bistandsaftale.
Ved udlæg i fast ejendom før forældelse kan man modtage
afregning på kravet ved et senere salg. Udlæg må kun foretages,
hvis det vurderes, at udlægget kan indfries ved en
tvangsrealisation af ejendommen.
Ved anmeldelse i et konkursbo kan man modtage dividende ved
efterfølgende udlodning.
En gældssaneringskendelse er ikke forældelsesafbrydende.
Dividenden kan kun afregnes indtil kravet
forældes.
Tyskland
5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til
betaling.
Afbrydelse af forældelse: Forældelsen afbrydes ved skriftlig
fremsættelse af kravet, udsættelse af betalingsfristen, henstand,
udsættelse af fuldbyrdelsen, udlægsforanstaltning, anmeldelse i
konkurs og ved myndighedens tilvejebringelse af oplysninger om
skyldners bopæl eller opholdssted.
Afbrydelsen af forældelsen ved forlængelse af
betalingsfristen, henstand m.v. fortsætter indtil henstanden m.v.
er ophørt.
Med udløbet af kalenderåret, hvor afbrydelsen er endt,
begynder en forældelsesfrist på 5
år.
G.9.10 Inddrevne beløb
De inddrevne beløb sendes af inddrivelsesmyndigheden til IBA, der
sender beløbet videre til den udenlandske
myndighed.
G.10 Bilag 1
Belgien
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 16. oktober 1969 jf. bekendtgørelse
nr. 5 af 20. januar 1971, art. 27,2 og Skatteministeriets cirkulære nr.
166 af 27. juni 1972 (vejledning) pkt. 48.
Estland
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 4. maj 1993 jf. Skatteministeriets
bekendtgørelse nr. 22 af 21. februar 1994 art. 28.
Filippinerne
Overenskomst af 30/6 1995 art. 27. Se bekendtgørelse nr. 11 af 30/1
1997.
Frankrig
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 8. februar 1957 jf. bekendtgørelse
nr. 36 af 27. juni 1958 og Skattedepartementets cirkulære nr. 218 af 12.
oktober 1960 (vejledning), art. 24 jf. art. 1.
Holland (Nederlandene)
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1/7 1996 jf. bekendtgørelse nr. 4 af
22/4 1998. Se artikel 27 og 28 samt bilateral aftale af 22. februar 1999
jf. bekendtgørelse nr. 58 af 1. juli 1999.
Indien
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 8. marts 1989, jf. bekendtgørelse nr.
118 af 10. november 1989, art. 27 jfr. art. 2.
Letland
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 10. december 1993 art. 28 jf. art. 2
samt bekendtgørelse nr. 31 af 15. maj 2000 af aftale mellem Danmark og
Letland om gensidig administrativ bistand i skattesager.
Litauen
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 13. oktober 1993 samt protokol af 21.
februar 1994. Se art. 28.
Luxembourg
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 17. november 1980 jf. bekendtgørelse
nr. 95 af 23. september 1982 og Skatteministeriets cirkulære nr. 74 af 28.
april 1982 (vejledning), art. 27 jf. art. 2.
Marokko
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 8. maj 1984, art. 27 jf. art. 2.
Sydafrika
Bekendtgørelse nr. 7 af 29/1 1996 af overenskomst af 21/6 1995 med
Sydafrika. art. 27.
Tyrkiet
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 30. maj 1991 art. 26 jf. art. 2.
Se bekendtgørelse nr. 129 af 14/12 1993.
Bekendtgørelse nr. 158 af 6/12 1996 af overenskomst af 22/11 1995 art.
29, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39 og 40.
Uganda
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 14. januar 2000 jf. bekendtgørelse
nr. 22 af 22. juni 2001, art. 28.
Ukraine
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 5/3 1996, se bekendtgørelse nr. 161
af 3/10 1996.
USA
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 19. august 1999 jf. bekendtgørelse
nr. 13 af 14. april 2000 art. 27.
Venezuela
Dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. december 1998 jf. bekendtgørelse
nr. 34 af 4. december 2001 art. 28.
G.11 Bilag 2
Skatter
Belgien
Estland
Filippinerne
Frankrig
Holland
Indien
Letland
Litauen
Indkomstskat (stat)
x
x
x
x
x
x
x
x
Kommuneskat
x
x
x
x
x
x
x
x
Amtskommunalskat
x
x
x
x
x
x
x
kulbrinteskat
x
x
x
x
x
x
x
x
kirkeskat
x
x
x
x
x
x
x
x
udbytteskat
x
x
x
x
x
x
renteskat
x
x
x
x
x
royalty-skat
x
x
x
x
x
særlig indkomstskat 1)
x
x
x
x
x
x
formueskat 2)
x
x
x
x
x
selskabsskat
x
ejendomsskat
x
ejendomsværdiskat
x
x
x
x
pensionsafkastskat
x
x
x
x
x
Skatter
Luxembourg
Marokko
Sydafrika
Tyrkiet
Tyskland
Uganda
Ukraine
USA
Venezuela
Indkomst-skat (stat)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Kommune-skat
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Amtskom-munalskat
x
x
x
x
x
x
x
x
x
kulbrinte-
skat
x
x
x
x
x
x
x
x
kirkeskat
x
x
x
x
udbytteskat
x
x
x
x
rente
x
x
x
royalty-skat
x
x
x
særlig ind-
komsskat 1)
x
x
x
x
formueskat 1)
x
x
x
selskabsskat
x
ejendoms-skat
x
afgift af arv
og gave
x
frigørelses-
afgift
x
registrerings-afgift
x
;
vægtafgift
x
afgift af ansvars-forsikring
x
pensions-afkastskat
x
x
x
Overenskomsten omfatter særlig indkomstskat for så vidt angår
indkomstår, der ligger før 1. januar 1996.
Overenskomsten omfatter formueskatter for så vidt angår indkomstår,
der ligger før 1. januar 1997.
Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag er ikke omfattet af
bistandsaftalerne.
Lignende dokumenter
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 L AFGANGSFØRELSE SOM UERHOLDELIG OG ENDELIG AFSKRIVNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Erhvervsstyrelsens afslag på dispensation for opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet ophævet og hjemvist til styrelsens fastsættelse af vilkår for dispensationen. (2012-0027405) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. december 2012
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 M DÆKNINGSRÆKKEFØLGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- Erhvervsstyrelsens afslag på dispensation for opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet ophævet og hjemvist til styrelsens fastsættelse af vilkår for dispensationen. (2012-0027096) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. december 2012