Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri

Ikke gældende LBK nr 856 af 19/11/1997LovbekendtgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri2. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 12 afgørelser

Retsinformation 7, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri

Herved bekendtgøres lov om saltvandsfiskeri jf. lovbekendtgørelse nr. 798

af 29. september 1993 med de ændringer der følger af lov nr. 1082 af 22.

december 1993.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde A. Lovens

geografiske område

§ 1. (* 1) Denne lov gælder, medmindre andet er

bestemt, for fiskeri og opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk

fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden

for det nævnte område.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan bestemme, at lovens bestemmelser og regler fastsat i medfør af loven også

gælder for fisk og krebs- og bløddyr, der landes her i landet, selv om

fiskeriet eller opdrættet ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer bestemme, om et

område skal være omfattet af denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.

B. Erhvervsmæssigt fiskeri

§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst,

jf. § 15, må erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber mv.,

der er registrerede af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i

henhold til § 3, § 3 a, § 4 eller § 6.

§ 3. (* 2) Personer er berettigede til at blive

registreret som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder

følgende betingelser:

1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og

3) mindst 35 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de

Læs alt

foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.

Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De

Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie

bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fastsætter ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri regler om betingelser for registrering og

opretholdelse heraf, herunder krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i

tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv.

Stk. 3. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare

retten til at være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de

opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 4. Personer, der kan dokumentere, at de inden for

de sidste 5 år forud for ansøgningen har opfyldt betingelserne for

registrering i medfør af stk. 1, kan opnå registrering på dette grundlag.

Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke senest 14 måneder efter registreringen over for

fiskerikontrollen dokumenterer, at betingelserne i stk. 1, nr. 3, har været

opfyldt i en periode på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder

registreringen, kan den pågældende i 5 år fra registreringen, ikke på ny

registreres efter stk. 4.

Stk. 6. Aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber eller lignende kan registreres som berettigede til at drive

erhvervsfiskeri, når mindst 23 af deltagerne er registrerede som

erhvervsfiskere efter stk. 1 og i medfør af regler fastsat efter stk. 2 eller

som selskaber i medfør af nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske, når

vedtægterne indeholder bestemmelser om,

1) at anparter, aktier og andelsbeviser mv. svarende til 23 af selskabets

indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til personer eller

selskaber, der er registrerede af ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,

2) at 23 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser mv. skal

noteres om denne begrænsning i omsætteligheden,

3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser mv.

kræver samtykke fra bestyrelsen, og

4) at de aktier, anparter og andelsbeviser mv., der kun kan udstedes

eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber mv., ved

stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til

kapitalandelen.

Stk. 7. For aktie og anpartsselskaber skal det fremgå

af vedtægterne, at 23 af aktier og anparter skal henføres til en særlig aktie

eller anpartsklasse.

Stk. 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte regler om, at erhvervelse af de aktier, anparter og

andelsbeviser mv., som kun kan udstedes eller overdrages til registrerede

erhvervsfiskere eller selskaber mv., skal vederlægges helt eller delvis ved

egne midler.

§ 3 a. Selskaber mv., der er registreret af

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter den 1. juli 1986 med ret

til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, bevarer retten, jf. dog § 7 og § 7 a i

lov om regulering af fiskeriet.

§ 4. (* 3) Berettigede til at være registreret som

bierhvervsfiskere er personer, der har dansk indfødsret eller har haft bopæl

her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for

registreringen, såfremt de opfylder een af nedenstående betingelser:

1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som

bierhvervsfiskere,

2) registrerede erhvervsfiskere,

3) personer, der kan dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5

år og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3 omtalte nævn opnår tilladelse

til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område. Ansøgningen skal

indsendes til nævnet gennem den lokale fiskerikontrol.

Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i

stk. 1 om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De Europæiske

Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og

udveksling af tjenesteydelser, fastsætter ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri regler om, hvilke krav der kan stilles til registrering og

opretholdelse heraf. Der kan herunder stilles krav om, at fiskeriaktiviteten

udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv.

Stk. 3. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og

uden anvendelse af medhjælp, lønnet som ulønnet.

Stk. 4. Til endelig administrativ afgørelse af

ansøgninger om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1,

nr. 3, nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et nævn.

Nævnet består af 2 repræsentanter for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for

Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1

repræsentant for Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Dansk Fritidsfiskerforbund.

Formanden beskikkes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri blandt

nævnets medlemmer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er

sekretariat for nævnet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætter nærmere regler om nævnets forretningsgang.

Stk. 5. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig

vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning

for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I forbindelse

hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet allerede eksisterende

erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem

sit hidtidige fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der

ønskes udøvet. Hvor forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i

tilladelsen fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af

redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.

Stk. 6. De under stk. 1, nr. 2 og 3, registrerede

bierhvervsfiskere skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst

110 af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder

stammer fra fiskeri.

§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden ved godkendelsen af retten

til at drive erhvervs og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at

betingelserne for registrering og opretholdelse af denne er opfyldt.

Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig

virksomhed bortses fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og

offentligt hverv.

§ 6. Personer, som i henhold til § 1, stk. 9, i lov

nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af

16. maj 1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med ret

til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer denne ret.

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan meddele tilladelse til, at personer bliver registreret som erhvervs eller

bierhvervsfisker i henhold til § 3, stk. 1, og § 4, når særlige

helbredsmæssige eller sociale hensyn taler herfor.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan meddele tilladelse til, at personer, der overtager en igangværende

fiskeribedrift eller andel heraf ved arv eller overtagelse af uskiftet bo,

kan fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.

§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at

tilvirke eller omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt

fiskeri, skal være dansk indregistrerede, og 23 af besætningen skal have

dansk indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet påbegyndes.

Stk. 2. Med dansk indfødsret i stk. 1 ligestilles

indfødsret i en anden medlemsstat i De Europæiske Fællesskaber.

§ 10. For personer og selskaber mv., der driver

fiskeri med fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EFmedlemslande,

finder bestemmelserne i §§ 39 kun anvendelse i det omfang, det er i

overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks medlemskab af

De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i §§ 3 og 9, når det skønnes af

interesse for fiskeriets udvikling, ligesom der ved overenskomst med fremmed

stat kan gøres undtagelse fra nævnte bestemmelser.

C. Andre former for fiskeri

§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk

eller lignende lette håndredskaber.

§ 11 a. (* 4) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan

efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a, fastsætte

regler om udøvelse af lystfiskeri.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

skal ved fastsættelse af regler efter stk. 1 lægge vægt på, at lystfiskeriet

udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages hensyn til beskyttelse af

bestandene og godkendte planer for udsætning af fisk.

§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6

eller 11, jf. desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive

fritidsfiskeri er enhver, som opfylder nedenstående betingelser:

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet

3) ikke registreret som erhvervs eller bierhvervsfisker mv. i henhold til

§ 3, stk. 1 eller stk. 4, og § 4, stk. 1, eller § 6 og

4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.

Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt

beløb, hvis størrelse fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætter efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a,

regler om fritidsfiskeriet, herunder om fiskeredskaber, som fritidsfiskere må

benytte.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan efter indstilling fra udvalget fastsætte antallet af de redskaber, som

fritidsfiskere må benytte, forskelligt for forskellige farvandsområder.

Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4 lægge vægt på, at

fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages hensyn til

beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og godkendte planer

for udsætning af fisk.

§ 12 a. (* 5) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri

nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget består af 1 repræsentant for

Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Dansk

Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri og

Havundersøgelser og 1 repræsentant for Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri. Formanden beskikkes af ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kvittering for betalt bidrag

skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen

må ikke overdrages til andre.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætter nærmere regler for bidragsordningen og administrationen heraf.

Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som

ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som

legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som

svarer til det dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte

være betalt og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale

fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt

bidrag.

Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3 tillægges

udpantningsret.

§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende fiskeriets udøvelse, der er

nødvendige for, at der ved statens foranstaltning eller statens godkendelse

kan iværksættes undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser,

på dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres uanset de

øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil stadfæstede vedtægter.

D. Havbrug

§ 14. (* 6) Opdræt af fisk, krebs og bløddyr samt

alger må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri. Relevante myndigheder og organisationer, som berøres af

etableringen, vil blive hørt. En ansøgning om tilladelse efter denne lov

gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de vilkår, herunder

eventuelle krav om tidsbegrænsning, som skal være gældende for sådanne

tilladelser.

Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering

af nye havbrug i fjordområder.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætter regler for afgrænsningen af fjordområder.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan, når særlige grunde taler derfor og de berørte myndigheder og

organisationer, jf. stk. 1, intet har at indvende derimod, meddele undtagelse

fra stk. 2 for så vidt angår større og åbne fjordområder.

Stk. 5. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere

end 565 m fra hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede

bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er

indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser).

Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer kan der i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes

helt eller delvist forbud mod fiskeri på anlæggets område og i en nærmere

angiven afstand fra dette.

Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan tillade havbrugeren at fange undslupne fisk fra havbruget med nærmere

angivne redskaber.

Stk. 8. For tilladelser til opdræt kan ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte et årligt gebyr, som benyttes til

ophjælpning af fiskebestanden og forskning i akvakultur.

E. Særlige rettigheder

§ 15. (* 7) Fiskeri, der udøves i medfør af kendelser

afsagt i

henhold til § 13 A og § 13 B i lov nr. 178 af 23. juni 1956 om

afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde

og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet, kan

fortsætte, indtil rettighederne efter deres indhold bortfalder. Det

nærmere indhold af den ret, der tilkommer rettighedshaverne, er

fastsat i de enkelte kendelser.

Stk. 2. Den berettigede skal, hvis retten ønskes udøvet

i det pågældende efterår, inden 1. august have udsat redskabets yderste

hovedpæl og en af redskabets inderste pæle, der sammen med hovedpælen angiver

redskabets retning, og skal inden 10. september have udsat rad og garn i

fiskedygtig stand. Hovedpælen skal afmærkes og mærkes i overensstemmelse med

de i medfør af § 18, stk. 1, og § 21 fastsatte regler. Ligeledes skal den

berettigede inden 1. august til fiskeriinspektøren i det pågældende distrikt

anmelde den af ham indtagne redskabsplads med nøjagtig angivelse af pladsens

beliggenhed. Beskyttelsen af rettigheden gælder kun, medens fangstredskaberne

er udsat, og ikke længere end til 30. november.

Stk. 3. Fiskeri må ikke udøves på en sådan måde, at der

sker indgreb i de i stk.1 nævnte rettigheder.

Stk. 4. Fiskere, der vil sætte deres redskaber ved

eller ud for rettighedshaverens afmærkede eller indtagne fiskeplads, skal

inden 1. september tydeligt afmærke stedet, hvor de agter at anbringe deres

redskaber.

Kapitel 2

Fiskeriets forhold over for anden

udnyttelse af fiskeriterritoriet

A. Almindelige bestemmelser

§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen

for lovligt udøvet fiskeri.

§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan

forårsage ulemper eller hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre

bundforholdene uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på

fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter forhandling

med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte

hensyn varetages, ikke kræves efter anden lovgivning eller statens højhedsret

over søterritoriet, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

tilladelse.

Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på

fiskeriterritoriet, hvis gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for

det på stedet normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der

samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn til

spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere, hvis

indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende foranstaltning,

eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved et nævn, jf. stk. 4.

Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og

erstatninger herfor bør ydes, samt om størrelsen af erstatninger kan af

vedkommende minister og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

henvises til afgørelse af et nævn bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne

vælges 1 medlem af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og 1 medlem

af vedkommende minister, medens formanden vælges af de således udpegede 2

medlemmer. Såfremt enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af

formand af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv

procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige skønsmænd, som har

særligt kendskab til den slags fiskeri, der berøres af den pågældende

foranstaltning. Før sager indbringes for nævnet, kan den pågældende minister

kræve sikkerhed for sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de

personer, i hvis interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af,

at sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der skal

betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Eventuel fastsat erstatning erlægges inden 15 dage

efter afgørelsens forkyndelse, såfremt intet andet er bestemt i denne.

Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges

den lokale fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter

foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.

Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår

for den pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.

B. Forholdet til skibsfarten

§ 18. (* 8) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer,

Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte regler, der sikrer, at fiskeri

ikke hindrer eller vanskeliggør en sikker sejlads, herunder fastsætte regler

om afmærkning, anbringelse og fjernelse af redskaber, pæle m.v.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan efter forhandling med Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte

regler for fiskerikontrollens adgang til at stille krav om fjernelse af

redskaber, pæle m.v., der er anbragt således, at de kan være til fare for

eller til hinder for sejladsen, herunder hvorledes omkostningerne til

fjernelse skal afholdes. Beløbene tillægges udpantningsret.

§ 18 a. (* 9) Forvolder et fartøj skade på lovligt

udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at

erstatte skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget

ved sædvanlig agtpågivenhed.

C. Forholdet til kystejerne m.fl.

§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten

forekommer opvækst af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt

fiskeri finde sted.

Stk. 2. Tjørn og andre busk eller trævækster må ikke

udkastes i vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at

bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til kystsikring

altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes længere ud end nødvendigt

til kreaturhegningsformål. Disse hegn skal fjernes fra fiskeriterritoriet

hvert år inden 1. november og må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er

ophørt.

§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs eller

bierhvervsfisker plads til ophaling af hans både, oplagsplads for hans

bundgarnspæle og tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og

tjæregryder, og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange

spørgsmålet, om og hvor en passende ophalings, oplags og tørreplads kan

anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller,

hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin bekostning

af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd, hvoraf mindst den ene skal være

fiskerikyndig.

Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under

overvejelse, om der efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig

begrundelse for at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller

brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises

fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller ulempe end

uundgåelig fornødent, og navnlig at plads ikke anvises inden for områder,

hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads

eller lignende er til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af

pladsen være at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved

det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er

berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter

hegnsmyndighedernes anvisning.

Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel

af mindelig overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,

uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden pladsen må

tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens udredelse, er berettiget

til at bruge pladsen.

Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne

afgørelse, kan vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,

forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf mindst 2 skal

være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal bestemmes, hvem der skal bære

omkostningerne. Disse kan pålægges en af parterne eller fordeles mellem begge

parter. Omkostninger skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse

og kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Når 5 år er forløbet efter, at en sag sidst er

blevet afgjort ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne

eller andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve spørgsmålet

afgjort på ny.

Kapitel 3

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.

§ 21. (* 10) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer fastsætte

regler om mærkning af redskaber, pæle mv. samt registrering af fiskepladser.

§ 22. (* 11) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om opstilling af faststående redskaber, herunder

om pligt til at træffe særlige foranstaltninger, så redskaber mv. ikke er til

gene for andre.

Stk. 2. Den, der har påbegyndt opstilling af redskaber

i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 21, har

fortrinsret frem for andre fiskere og må ikke fortrænges eller forulempes, så

længe opstillingen af redskaberne varer eller fiskeriet udøves.

§ 23. (* 12) Den, der lovligt har etableret havbrug,

må ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

§ 24. (* 13) Forvoldes der under fiskeri skade på

lovligt udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber eller havbrug, uden at

forholdet omfattes af § 18 a, skal skaden erstattes af den, der udøver

fiskeriet eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke

kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor

skaden forvoldes af drivende redskaber.

§ 24 a. (* 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om afstanden mellem faststående redskaber samt

om, i hvilken afstand fiskeri må udøves fra anden fiskeriaktivitet.

§ 24 b. (* 14) Overtrædes afstandsregler, der er

fastsat i medfør af

§ 24 a, kan fiskerikontrollen efter begæring fjerne

de ulovligt

udsatte redskaber. Omkostningerne derved påhviler den, der har

fremsat begæringen, mod ret til at få omkostningerne dækket af

den, der driver fiskeriet med de redskaber, der er sat ulovligt.

§ 24 c. (* 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om, at personer eller selskaber, der er

registrerede som berettigede til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af

§ 3, kan erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på bestemte pladser i op

til 6 år med nærmere angivne typer af faststående redskaber.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte regler om, at tildelingen af fortrinsrettigheder foretages ved

lodtrækning mellem flere erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte regler om, at en fortrinsret bevares for personer, der arver

eller sidder i uskiftet bo efter indehaveren af en fortrinsret.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte regler om, at fiskerikontrollen skal udfærdige og opbevare kort

eller kortskitser over tildelte bundgarnspladser, og at dette materiale skal

være afgørende for antallet af garn i bundgarnsrækker.

§ 24 d. (* 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om, at garn, ruser mv. ikke må røgtes på

bestemte tidspunkter af døgnet.

§ 24 e. (* 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan

efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer fastsætte

ordensregler for fiskeriet.

Kapitel 4

Bevaring af fiskebestandene A.

Fredningsbælter

§ 25. (* 15) Uden særlig adkomst, jf. § 15, må intet

fiskeri finde sted nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved

kunst frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved almindeligt

dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller indvandet ved udløbet eller

udmundingen har en bredde af mindst 2 m. I lige retning ud for vandløbets

eller indvandets udløb eller udmunding skal der altid være uhindret

gennemgang til fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst

500 m og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder såvel

ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved indvandets udløb

eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget er dog i august, september,

oktober og november måned ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af

blankål, og hvis munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til

fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a,

og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser fastsætte et

efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til

anvendelse ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt

indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller udmundingen er

mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet laks og havørred fastsatte

fredningstids begyndelse til fredningstidens udløb.

Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2

nævnte fredningsbælter, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

nærmere fastlægge deres beliggenhed. Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter

udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser, hvor forholdene efter

hans skøn måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre

fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og anden

længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte anden form for

fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I forbindelse hermed kan

iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1 nævnte åleruser.

Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med det

udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri og

Havundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for hvilket

fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan fastsættes såvel inden for

som uden for udmundingen. For Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, når

udløbet er åbent, være et sådant fredningsbælte på 750 m uden for

udmundingen.

B. Kystnært fiskeri

§ 26. (* 16) Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med

ethvert vodredskab fæstet til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som

helst kraft.

Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af

3 sømil fra lavvandslinien. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser dispensere fra dette forbud på nærmere

fastsatte vilkår.

Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året

forbudt i en afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med det

udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser foretage ændringer i afstanden fra kysten og

forbudsperioden.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte forbud mod eller vilkår for fiskeri med andre redskaber end

trawl inden for det i stk. 2 nævnte område.

C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene

§ 27. (* 17 ) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan

efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks

Fiskeri og Havundersøgelser med henblik på at ophjælpe og beskytte

bestande af fisk, krebs og bløddyr samt andet dyre- og planteliv

eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler om:

1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,

2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,

3) mindstemål og mindste maskestørrelse,

4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og

5) anvendelse af typer af redskaber.

§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætter nærmere regler for måling af mindste maskestørrelse og mindstemål

på fisk, krebs og bløddyr eller dele deraf.

§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster,

skrabepilk, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er

forbudt.

Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved

hjælp af heste, motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes

forbudt.

Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang

vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede

fisks levemuligheder ikke unødigt forringes.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan forbyde brugen af redskaber, der er forsynede med skærende anordninger

egnet til afskæring af bundvegetationen.

§ 30. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

afgør efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse

fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber

og hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil kendte

redskabers, må benyttes til fiskeri, og kan herunder fastsætte nærmere

betingelser for deres anvendelse.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan eventuelt for visse dele af fiskeriterritoriet efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for indretning af de til

optagning af tang, søstjerner og andre bunddyr benyttede redskaber.

D. Udsætning og omplantning

§ 31. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

yder tilskud, der fastsættes på de årlige bevillingslove, til fiskepleje,

herunder udsætninger.

Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i

farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb mv. omfattet af lov om

ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

træffer efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a,

afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der afsættes i medfør af stk. 1, og

indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til fiskepleje. Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri skal herunder tilstræbe, at den samlede

fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og

et bredt udsnit af fiskearter.

Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner og

iværksættelsen af fiskeplejen i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri og

Havundersøgelser.

§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og

bløddyr samt æg og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er

givet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri og Havundersøgelser.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan for de vande, hvor der gives tilladelse efter stk. 1, træffe særlige

bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist

forbud mod fiskeri.

Kapitel 5

Vedtægtsbestemmelser

§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan

der træffes nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere

lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som udtryk for et ønske fremført af tilsammen

mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.

Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:

1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1 og stk. 4 og

2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende vandområde,

eller

3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker i

det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.

Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har

fundet sted i en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående,

indsender foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedlagt:

1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i vedtægtssagen

stemmeberettigede medlemmer af foreningen,

2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,

3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg

udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning blandt dens

(deres) stemmeberettigede medlemmer, jf. stk. 2, med angivelse af det antal

stemmer, der er afgivet på hver enkelt, idet dog formanden for foreningen

altid skal udpeges til medlem.

Stk. 4. Når ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri har modtaget den (de) i stk. 1 omhandlede begæring(er), og når mindst

halvdelen af fiskerne har støttet begæringen, og han efter samråd med

vedkommende hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri og

Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de naturlige

forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er egnet til vedtægtsvand,

nedsætter han det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg til nærmere behandling af

sagen.

§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter

affattes af et udvalg bestående af en af ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri beskikket formand samt de 4 af den begærende forening dertil

valgte medlemmer. For så vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri de 4 medlemmer i

forholdsmæssigt antal fra hver forening efter antallet af stemmeberettigede

fiskere i disse og således, at de udpeges, som er valgt med største

stemmeantal. De nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Udvalget tiltrædes for så vidt angår

vedtægtsvande, hvori der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet

fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgt

medlem. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, i tilfælde hvor

han skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig biologisk

indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillet medlem

til at tiltræde udvalget. Hverken det af Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark valgte medlem, den af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

udpegede biologiske sagkyndige eller det af Danmarks Sportsfiskerforbunds

bestyrelse indstillede medlem har dog stemmeret i udvalget. Udvalgets

afgørelser træffes ved flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er

formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt

skal fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere for

fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal udvalget på den på

egnen sædvanligt anvendte måde udsende meddelelse, ved hvilken tillige alle

de stemmeberettigede fiskere indvarsles til et møde på en i meddelelsen

nærmere angiven dag efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om

forslaget. Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende

meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede fiskere. Er der

ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af samtlige stemmeberettigede

fiskere, bliver der at afholde et nyt møde, hvortil indkaldes med mindst 8

dages varsel på den foran angivne måde. På mødet sættes forslaget efter

behandling af eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets

vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de ovennævnte

møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig fuldmagt, afgive

stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog kan ingen afgive mere end 4

stemmer. Udvalgets formand leder møderne og lader optage protokol over

forhandlingerne på disse. Det endeligt vedtagne forslag tillige med

protokollen eller bekræftet udskrift af denne indsendes til Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægten stadfæstes af ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri, der iværksætter offentliggørelse herom i de

lokale blade og i fagbladene.

Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver

møde over 2 km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning

eller, hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen

befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne herved, såvel som

andre udgifter i anledning af vedtægternes affattelse eller forandring samt

udgifter ved vedtægtsvandes afmærkning, afholdes af statskassen. Der

tillægges de af bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter efter

tjenestemandslovens regler.

§ 35. (* 18) I vedtægterne kan der under iagttagelse

af denne lovs bestemmelser gives nærmere regler om:

1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,

2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er

forbudt i henhold til denne lov,

3) indtagelse af pladser til redskaber,

4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug

samt

5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.

Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særligt

opholder sig eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med

kroge og nedgarn skal være forbudt.

Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de

stemmeberettigede fiskere anser redskabet for skadeligt, helt forbydes,

såfremt biologiske grunde eller hensynet til erhvervsfiskeriets udøvelse

taler afgørende herfor. I tvivlstilfælde afgør ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri, hvorvidt der i en vedtægt kan optages forbud mod

benyttelse af et redskab.

Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes

mindstemål og fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives

bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jf. dog

regler fastsat i medfør af § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på

vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.

Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsatte

fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes og fastsatte

mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.

§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i

overensstemmelse med reglerne i § 33 og § 34, når mindst halvdelen af de i

henhold til § 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en

vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes udvikling

åbenbart urimelige bestemmelser, kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i §

33 og § 34 finder da anvendelse.

Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet

af de i henhold til de i § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker det.

Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan tidligst fremsættes og

bestemmelse om revision i henhold til stk. 1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år

efter vedtægtens stadfæstelse.

Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større

vandområde, for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder

vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 23 af samtlige

stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde stemmer for

vedtægtens ophævelse og der derefter bliver oprettet vedtægt for hele det

større vandområde.

§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende

vedtægter skal kunne fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i

denne lov og de i henhold til loven givne forskrifter mv. påhviler den under

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hørende fiskerikontrol.

Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved

udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes

nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse

adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt, hvor

fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele deraf opbevares, transporteres og

behandles mv.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage

undersøgelser, udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage

kontrolvejning, indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og

forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for

tilsynets udøvelse.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fastsætter de nærmere regler til gennemførelse af stk. 14.

Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte bestemmelse om indretning og drift af fiskerfartøjer,

fisketransportfartøjer og virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for

tilsynets udøvelse.

§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs

og bløddyr eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen

behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til at overvære

udøvelse af sådanne handlinger.

§ 40. Partier af fisk, alger, krebs eller bløddyr,

der er fisket i strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke

opbevares, transporteres eller behandles mv. Sådanne fisk, alger, krebs og

bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende

tilstand.

Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk,

alger, krebs og bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i stk.

1 nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse med

forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar ved i

forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til fiskerikontrollen med

angivelse af fangstens omtrentlige størrelse og sammensætning samt

afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele

heraf skal opbevares, således at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke

transporteres eller behandles mv. uden samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk,

alger, krebs og bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med

gældende forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre

frasortering af den ulovlige del finder sted under fiskerikontrollens tilsyn

eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan meddele undtagelse fra samt fastsætte forskrifter om opbevaring,

transport og behandling mv. af fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele heraf

under fredningstider, fiskestop mv.

Kapitel 7

Afgivelse af oplysninger

§ 41. (* 19) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om følgende:

1) Afgivelse af oplysninger om fartøjer, redskaber og øvrigt materiel.

2) Afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring,

tilvirkning, opdræt mv. af fisk, krebs- og bløddyr og alger samt produkter

tilvirket heraf, herunder fra hvem disse er erhvervet.

3) Afgivelse af oplysninger af teknisk, økonomisk og driftsmæssig

karakter fra fiskeribedrifter.

4) Afgivelse af regnskaber og driftsøkonomiske oplysninger til statistisk

brug.

5) Registrering af de afgivne oplysninger.

Kapitel 8

Straf og påtale

§ 42. (* 20)(* 21) Medmindre højere straf er

forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

1) overtræder § 2, § 4, stk. 3, §§ 8 og 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1 og

stk. 5, §§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, § 19, § 22, stk. 2, § 23, § 25, § 26,

stk. 2 og 3, § 29, § 32, §§ 39 og 40,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 5, §

14, stk. 1, § 14, stk. 7, eller § 26, stk. 2,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven

eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede dokumentation og

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier

oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.

Stk. 2 . I forskrifter og vedtægter der udfærdiges i

henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.

Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende

måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

§ 43. Bøder efter denne lov fordeles af ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri mellem Danske Fiskeres kulturelle Fond,

Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond

med henholdsvis 12, 13 og 16 til hver. Ophæves de nævnte fonde, bestemmes ved

kgl. resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.

§ 44. (* 22) Fisk, krebs- og bløddyr samt alger, som

er fanget i

strid med lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven,

eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed

kan godtgøres, at fangsten i det hele hidrører fra ulovligt forhold.

For så vidt de konfiskerede fisk, krebs- eller bløddyr er i

levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af

fiskerikontrollen.

Stk. 2. Findes der ulovligt redskab i vandet eller

redskab, som ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som

ikke er røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, eller

som i øvrigt ikke opfylder krav efter loven eller bestemmelser fastsat i

medfør af loven, kan redskabet konfiskeres, uanset at det ikke kan oplyses,

hvem det tilhører. Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på

steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder,

hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af

fiskeri.

§ 45. (* 22) Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri eller

den, ministeren bemyndiger hertil, kan i sager om overtrædelser, der

straffes efter § 42, i et bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Dette forudsætter dog, at

den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde, hvis

størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om

konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig

forfølgning.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af

anklageskift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til

fiskeri på dansk fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at

strafansvar er indtrådt efter reglerne i § 42, kan tilbageholdes af de

tilsynsførende myndigheder, indtil de forskyldte bødebeløb og

sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges

fyldestgørelse i skibet.

Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders

iværksættelse af tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens

pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde

konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt

det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde

rådighed over skibet under fiskeriet, uberettiget i besiddelse af det, kan

tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af

fiskerikontrollen umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen

udsættes i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.

§ 47. (* 23) Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, §

19, stk. 1, § 22, stk. 2 og § 23 og overtrædelse af regler, der er fastsat i

medfør af § 22, stk. 1, og § 24 a, er undergivet privat påtale, medmindre

almene hensyn kræver offentlig påtale.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser

§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Den i henhold til § 1, stk. 4 og 8, i lov nr.

195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer udstedte

bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979 om det antal redskaber, som må

anvendes af ikkeerhvervsfiskere ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium, samt

den i henhold til §§ 2 a og 32 i samme lov udstedte bekendtgørelse nr. 458 af

6. december 1979 om mærkning af fiskeredskaber, forbliver i kraft indtil den

31. december 1986.

§ 49. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:

1) Lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse

nr. 452 af 26. oktober 1985.

2) Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale

reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og

3) Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud mod laksefiskeri i det

nordvestlige Atlanterhav.

Stk. 2. Samtidig ophæves kongeligt åbent brev af 4.

februar 1587 om forbud mod at fange østers ud for Vestersøen i Riberhus Læn,

mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af 10. juli

1770 angående fredningen af østersfiskeri under Aalborg Stift mellem Schagen

og Hirtzholm med videre og bekendtgørelse af 21. december 1860 om

østersfiskeri i de danske farvande og om meddelelse af bevillinger til anlæg

af kunstige østersbanker ved kongerigets kyster.

§ 50. Nærværende lovs § 18, stk. 1, § 26, § 27 og §

28 træder først i kraft efter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris

nærmere bestemmelse. Indtil dette tidspunkt forbliver de i § 5, stk. 13 og 7,

§ 9, § 13, § 17, § 18, § 20 og § 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af

26. maj 1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft.

Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter

loven skal eller kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver

administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26. maj 1965,

jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9,

13, 17, 18, stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf.

lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, straffes med bøde. §§ 42, stk.

3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter stk. 1 og ved

overtrædelse af de administrative forskrifter, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om

saltvandsfiskeri oprettede vedtægter bort-falder ikke. Overtrædelse heraf

straffes med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige

bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for vedtægtsområderne

fra denne lovs ikrafttræden.

§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1082 af 22. december 1993 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. (* 24) Loven træder i kraft efter ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeris nærmere bestemmelse.

Stk.2. Ministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser

træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk.3. Lov nr. 67 af 23. marts 1965 om fiskeri i

Randers Fjord og Gudenå m.m. bortset fra § 1, stk. 1. litra b, og § 7,

ophæves på et tidspunkt, som fastsættes af ministeren.

Fødevareministeriet, den 19. november

1997

Henrik Dam Kristensen

/ Jørn Laustrup

Officielle noter

(* 1) § 1, stk. 2 indsat ved lov nr. 1082 af 22. december 1993

(* 2) § 3, stk. 1, stk. 4, stk. 5 og stk 6 ændret ved lov nr. 1082 af 22.

december 1993.

(* 3) § 4, stk. 1 og stk. 4 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 4) § 11a indsat ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 5) § 12a, stk. 1, ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993

(* 6) § 14, stk. 6, og stk. 8 ændret og stk. 7 indsat ved lov nr.

1082 af 22. december 1993.

(* 7) § 15, stk. 2 ændret ved lov nr.1082 af 22. december 1993.

(* 8) § 18 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 9) § 18a indsat ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 10) § 21 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 11) § 22 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 12) § 23 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 13) § 24 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 14) §§ 24a, b, c, d, e indsat ved lov nr. 1082 af 22. december

1993.

(* 15) § 25 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 16) § 26, stk.2, stk 3 og stk. 4 ændret ved lov nr. 1082 af 22.

december 1993.

(* 17) § 27 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 18) § 35, stk. 4 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 19) § 41 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 20) § 42, stk. 1 nr. 1 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december

1993.

(* 21) § 42, stk. 1 nr. 2 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december

1993.

(* 22) § 44, og § 45 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 23) § 47 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.

(* 24) Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til den 1. januar 1994, jf.

bekendtgørelse nr. 1141 af 22. december 1993 om ikraftræden af lov om ændring

af lov om saltvandsfiskeri for de i noterne 1 - 7, 15 - 19, 21og 22 nævnte

bestemmelser. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til den 15. oktober 1997

jf. bekendtgørelse nr. 762 af 30. september 1997 om ikrafttræden af lov om

ændring af lov om saltvandsfiskeri for de i noterne 8 - 14, 20 og 23 nævnte

bestemmelser.

Lignende dokumenter