Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 12 afgørelser
Retsinformation 7, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5
De nyeste afgørelser
- Ophævelse og hjemvisning i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker ved dispensation Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. januar 2026
- Stadfæstelse af afslag på miljøgodkendelse samt afslag på placeringstilladelse til et havbrug i Kattegat Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. juli 2025
- Ophævelse og hjemvisning af afslag i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker ved dispensation Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. juni 2024
- Ophævelse og hjemvisning af afslag i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker ved dispensation Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. juni 2024
- Afgørelse om hjemvisning i sag om afslag på at ændre bierhvervsfiskerstatus til status som erhvervsfisker med A-status, i Lejre Kommune. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. februar 2018
- Anpartsreglerne Retsinformation · 16. marts 1998
- Tilladelse til bibeholdelse af en uden tilladelse etableret stenkastningsmole Retsinformation · 1. oktober 1997
- Tilladelse til etablering af midlertidig anlæg og sejlrende på søterritoriet. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Tilladelse til opfyldning for og etablering af midlertidig arbejdshavn Retsinformation · 1. oktober 1997
- Godkendelse af detailprojekt til forsøgsvis opstilling af et bølgeenergianlæg Retsinformation · 1. oktober 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri
Herved bekendtgøres lov om saltvandsfiskeri jf. lovbekendtgørelse nr. 798
af 29. september 1993 med de ændringer der følger af lov nr. 1082 af 22.
december 1993.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde A. Lovens
geografiske område
§ 1. (* 1) Denne lov gælder, medmindre andet er
bestemt, for fiskeri og opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk
fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden
for det nævnte område.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan bestemme, at lovens bestemmelser og regler fastsat i medfør af loven også
gælder for fisk og krebs- og bløddyr, der landes her i landet, selv om
fiskeriet eller opdrættet ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer bestemme, om et
område skal være omfattet af denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.
B. Erhvervsmæssigt fiskeri
§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst,
jf. § 15, må erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber mv.,
der er registrerede af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i
henhold til § 3, § 3 a, § 4 eller § 6.
§ 3. (* 2) Personer er berettigede til at blive
registreret som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder
følgende betingelser:
1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,
2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og
3) mindst 35 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de
Læs alt
foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.
Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De
Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie
bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fastsætter ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri regler om betingelser for registrering og
opretholdelse heraf, herunder krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i
tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv.
Stk. 3. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare
retten til at være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de
opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 4. Personer, der kan dokumentere, at de inden for
de sidste 5 år forud for ansøgningen har opfyldt betingelserne for
registrering i medfør af stk. 1, kan opnå registrering på dette grundlag.
Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis
erhvervsfiskeren ikke senest 14 måneder efter registreringen over for
fiskerikontrollen dokumenterer, at betingelserne i stk. 1, nr. 3, har været
opfyldt i en periode på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder
registreringen, kan den pågældende i 5 år fra registreringen, ikke på ny
registreres efter stk. 4.
Stk. 6. Aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende kan registreres som berettigede til at drive
erhvervsfiskeri, når mindst 23 af deltagerne er registrerede som
erhvervsfiskere efter stk. 1 og i medfør af regler fastsat efter stk. 2 eller
som selskaber i medfør af nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske, når
vedtægterne indeholder bestemmelser om,
1) at anparter, aktier og andelsbeviser mv. svarende til 23 af selskabets
indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til personer eller
selskaber, der er registrerede af ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,
2) at 23 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser mv. skal
noteres om denne begrænsning i omsætteligheden,
3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser mv.
kræver samtykke fra bestyrelsen, og
4) at de aktier, anparter og andelsbeviser mv., der kun kan udstedes
eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber mv., ved
stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til
kapitalandelen.
Stk. 7. For aktie og anpartsselskaber skal det fremgå
af vedtægterne, at 23 af aktier og anparter skal henføres til en særlig aktie
eller anpartsklasse.
Stk. 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at erhvervelse af de aktier, anparter og
andelsbeviser mv., som kun kan udstedes eller overdrages til registrerede
erhvervsfiskere eller selskaber mv., skal vederlægges helt eller delvis ved
egne midler.
§ 3 a. Selskaber mv., der er registreret af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter den 1. juli 1986 med ret
til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, bevarer retten, jf. dog § 7 og § 7 a i
lov om regulering af fiskeriet.
§ 4. (* 3) Berettigede til at være registreret som
bierhvervsfiskere er personer, der har dansk indfødsret eller har haft bopæl
her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for
registreringen, såfremt de opfylder een af nedenstående betingelser:
1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som
bierhvervsfiskere,
2) registrerede erhvervsfiskere,
3) personer, der kan dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5
år og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3 omtalte nævn opnår tilladelse
til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område. Ansøgningen skal
indsendes til nævnet gennem den lokale fiskerikontrol.
Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i
stk. 1 om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De Europæiske
Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser, fastsætter ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri regler om, hvilke krav der kan stilles til registrering og
opretholdelse heraf. Der kan herunder stilles krav om, at fiskeriaktiviteten
udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv.
Stk. 3. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og
uden anvendelse af medhjælp, lønnet som ulønnet.
Stk. 4. Til endelig administrativ afgørelse af
ansøgninger om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1,
nr. 3, nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et nævn.
Nævnet består af 2 repræsentanter for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for
Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1
repræsentant for Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Dansk Fritidsfiskerforbund.
Formanden beskikkes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri blandt
nævnets medlemmer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er
sekretariat for nævnet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter nærmere regler om nævnets forretningsgang.
Stk. 5. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig
vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning
for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I forbindelse
hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet allerede eksisterende
erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem
sit hidtidige fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der
ønskes udøvet. Hvor forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i
tilladelsen fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af
redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.
Stk. 6. De under stk. 1, nr. 2 og 3, registrerede
bierhvervsfiskere skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst
110 af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder
stammer fra fiskeri.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden ved godkendelsen af retten
til at drive erhvervs og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at
betingelserne for registrering og opretholdelse af denne er opfyldt.
Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig
virksomhed bortses fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og
offentligt hverv.
§ 6. Personer, som i henhold til § 1, stk. 9, i lov
nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af
16. maj 1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med ret
til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer denne ret.
§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan meddele tilladelse til, at personer bliver registreret som erhvervs eller
bierhvervsfisker i henhold til § 3, stk. 1, og § 4, når særlige
helbredsmæssige eller sociale hensyn taler herfor.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan meddele tilladelse til, at personer, der overtager en igangværende
fiskeribedrift eller andel heraf ved arv eller overtagelse af uskiftet bo,
kan fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.
§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at
tilvirke eller omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt
fiskeri, skal være dansk indregistrerede, og 23 af besætningen skal have
dansk indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet påbegyndes.
Stk. 2. Med dansk indfødsret i stk. 1 ligestilles
indfødsret i en anden medlemsstat i De Europæiske Fællesskaber.
§ 10. For personer og selskaber mv., der driver
fiskeri med fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EFmedlemslande,
finder bestemmelserne i §§ 39 kun anvendelse i det omfang, det er i
overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks medlemskab af
De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i §§ 3 og 9, når det skønnes af
interesse for fiskeriets udvikling, ligesom der ved overenskomst med fremmed
stat kan gøres undtagelse fra nævnte bestemmelser.
C. Andre former for fiskeri
§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk
eller lignende lette håndredskaber.
§ 11 a. (* 4) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan
efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a, fastsætte
regler om udøvelse af lystfiskeri.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
skal ved fastsættelse af regler efter stk. 1 lægge vægt på, at lystfiskeriet
udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages hensyn til beskyttelse af
bestandene og godkendte planer for udsætning af fisk.
§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6
eller 11, jf. desuden § 15, er fritidsfiskeri.
Stk. 2. Berettigede til personligt at drive
fritidsfiskeri er enhver, som opfylder nedenstående betingelser:
1) fyldt 12 år,
2) fast bopæl her i landet
3) ikke registreret som erhvervs eller bierhvervsfisker mv. i henhold til
§ 3, stk. 1 eller stk. 4, og § 4, stk. 1, eller § 6 og
4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.
Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt
beløb, hvis størrelse fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a,
regler om fritidsfiskeriet, herunder om fiskeredskaber, som fritidsfiskere må
benytte.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan efter indstilling fra udvalget fastsætte antallet af de redskaber, som
fritidsfiskere må benytte, forskelligt for forskellige farvandsområder.
Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4 lægge vægt på, at
fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages hensyn til
beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og godkendte planer
for udsætning af fisk.
§ 12 a. (* 5) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri
nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget består af 1 repræsentant for
Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk
Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Dansk
Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri og
Havundersøgelser og 1 repræsentant for Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri. Formanden beskikkes af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri blandt udvalgets medlemmer.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter udvalgets forretningsorden.
§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kvittering for betalt bidrag
skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen
må ikke overdrages til andre.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter nærmere regler for bidragsordningen og administrationen heraf.
Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som
ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som
legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som
svarer til det dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte
være betalt og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale
fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt
bidrag.
Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3 tillægges
udpantningsret.
§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende fiskeriets udøvelse, der er
nødvendige for, at der ved statens foranstaltning eller statens godkendelse
kan iværksættes undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser,
på dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres uanset de
øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil stadfæstede vedtægter.
D. Havbrug
§ 14. (* 6) Opdræt af fisk, krebs og bløddyr samt
alger må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri. Relevante myndigheder og organisationer, som berøres af
etableringen, vil blive hørt. En ansøgning om tilladelse efter denne lov
gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de vilkår, herunder
eventuelle krav om tidsbegrænsning, som skal være gældende for sådanne
tilladelser.
Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering
af nye havbrug i fjordområder.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter regler for afgrænsningen af fjordområder.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan, når særlige grunde taler derfor og de berørte myndigheder og
organisationer, jf. stk. 1, intet har at indvende derimod, meddele undtagelse
fra stk. 2 for så vidt angår større og åbne fjordområder.
Stk. 5. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere
end 565 m fra hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede
bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er
indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser).
Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets
hovedorganisationer kan der i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes
helt eller delvist forbud mod fiskeri på anlæggets område og i en nærmere
angiven afstand fra dette.
Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan tillade havbrugeren at fange undslupne fisk fra havbruget med nærmere
angivne redskaber.
Stk. 8. For tilladelser til opdræt kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte et årligt gebyr, som benyttes til
ophjælpning af fiskebestanden og forskning i akvakultur.
E. Særlige rettigheder
§ 15. (* 7) Fiskeri, der udøves i medfør af kendelser
afsagt i
henhold til § 13 A og § 13 B i lov nr. 178 af 23. juni 1956 om
afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde
og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet, kan
fortsætte, indtil rettighederne efter deres indhold bortfalder. Det
nærmere indhold af den ret, der tilkommer rettighedshaverne, er
fastsat i de enkelte kendelser.
Stk. 2. Den berettigede skal, hvis retten ønskes udøvet
i det pågældende efterår, inden 1. august have udsat redskabets yderste
hovedpæl og en af redskabets inderste pæle, der sammen med hovedpælen angiver
redskabets retning, og skal inden 10. september have udsat rad og garn i
fiskedygtig stand. Hovedpælen skal afmærkes og mærkes i overensstemmelse med
de i medfør af § 18, stk. 1, og § 21 fastsatte regler. Ligeledes skal den
berettigede inden 1. august til fiskeriinspektøren i det pågældende distrikt
anmelde den af ham indtagne redskabsplads med nøjagtig angivelse af pladsens
beliggenhed. Beskyttelsen af rettigheden gælder kun, medens fangstredskaberne
er udsat, og ikke længere end til 30. november.
Stk. 3. Fiskeri må ikke udøves på en sådan måde, at der
sker indgreb i de i stk.1 nævnte rettigheder.
Stk. 4. Fiskere, der vil sætte deres redskaber ved
eller ud for rettighedshaverens afmærkede eller indtagne fiskeplads, skal
inden 1. september tydeligt afmærke stedet, hvor de agter at anbringe deres
redskaber.
Kapitel 2
Fiskeriets forhold over for anden
udnyttelse af fiskeriterritoriet
A. Almindelige bestemmelser
§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen
for lovligt udøvet fiskeri.
§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan
forårsage ulemper eller hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre
bundforholdene uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på
fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter forhandling
med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte
hensyn varetages, ikke kræves efter anden lovgivning eller statens højhedsret
over søterritoriet, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
tilladelse.
Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på
fiskeriterritoriet, hvis gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for
det på stedet normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der
samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn til
spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere, hvis
indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende foranstaltning,
eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved et nævn, jf. stk. 4.
Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og
erstatninger herfor bør ydes, samt om størrelsen af erstatninger kan af
vedkommende minister og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
henvises til afgørelse af et nævn bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne
vælges 1 medlem af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og 1 medlem
af vedkommende minister, medens formanden vælges af de således udpegede 2
medlemmer. Såfremt enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af
formand af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv
procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige skønsmænd, som har
særligt kendskab til den slags fiskeri, der berøres af den pågældende
foranstaltning. Før sager indbringes for nævnet, kan den pågældende minister
kræve sikkerhed for sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de
personer, i hvis interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af,
at sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der skal
betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Eventuel fastsat erstatning erlægges inden 15 dage
efter afgørelsens forkyndelse, såfremt intet andet er bestemt i denne.
Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges
den lokale fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter
foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.
Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår
for den pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.
B. Forholdet til skibsfarten
§ 18. (* 8) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer,
Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte regler, der sikrer, at fiskeri
ikke hindrer eller vanskeliggør en sikker sejlads, herunder fastsætte regler
om afmærkning, anbringelse og fjernelse af redskaber, pæle m.v.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan efter forhandling med Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte
regler for fiskerikontrollens adgang til at stille krav om fjernelse af
redskaber, pæle m.v., der er anbragt således, at de kan være til fare for
eller til hinder for sejladsen, herunder hvorledes omkostningerne til
fjernelse skal afholdes. Beløbene tillægges udpantningsret.
§ 18 a. (* 9) Forvolder et fartøj skade på lovligt
udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at
erstatte skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget
ved sædvanlig agtpågivenhed.
C. Forholdet til kystejerne m.fl.
§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten
forekommer opvækst af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt
fiskeri finde sted.
Stk. 2. Tjørn og andre busk eller trævækster må ikke
udkastes i vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at
bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til kystsikring
altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes længere ud end nødvendigt
til kreaturhegningsformål. Disse hegn skal fjernes fra fiskeriterritoriet
hvert år inden 1. november og må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er
ophørt.
§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs eller
bierhvervsfisker plads til ophaling af hans både, oplagsplads for hans
bundgarnspæle og tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og
tjæregryder, og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange
spørgsmålet, om og hvor en passende ophalings, oplags og tørreplads kan
anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller,
hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin bekostning
af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd, hvoraf mindst den ene skal være
fiskerikyndig.
Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under
overvejelse, om der efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig
begrundelse for at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller
brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises
fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller ulempe end
uundgåelig fornødent, og navnlig at plads ikke anvises inden for områder,
hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads
eller lignende er til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af
pladsen være at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved
det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er
berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter
hegnsmyndighedernes anvisning.
Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel
af mindelig overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,
uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden pladsen må
tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens udredelse, er berettiget
til at bruge pladsen.
Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne
afgørelse, kan vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,
forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf mindst 2 skal
være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal bestemmes, hvem der skal bære
omkostningerne. Disse kan pålægges en af parterne eller fordeles mellem begge
parter. Omkostninger skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse
og kan inddrives ved udpantning.
Stk. 5. Når 5 år er forløbet efter, at en sag sidst er
blevet afgjort ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne
eller andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve spørgsmålet
afgjort på ny.
Kapitel 3
Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.
§ 21. (* 10) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer fastsætte
regler om mærkning af redskaber, pæle mv. samt registrering af fiskepladser.
§ 22. (* 11) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om opstilling af faststående redskaber, herunder
om pligt til at træffe særlige foranstaltninger, så redskaber mv. ikke er til
gene for andre.
Stk. 2. Den, der har påbegyndt opstilling af redskaber
i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 21, har
fortrinsret frem for andre fiskere og må ikke fortrænges eller forulempes, så
længe opstillingen af redskaberne varer eller fiskeriet udøves.
§ 23. (* 12) Den, der lovligt har etableret havbrug,
må ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i driften af bruget.
§ 24. (* 13) Forvoldes der under fiskeri skade på
lovligt udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber eller havbrug, uden at
forholdet omfattes af § 18 a, skal skaden erstattes af den, der udøver
fiskeriet eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke
kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor
skaden forvoldes af drivende redskaber.
§ 24 a. (* 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om afstanden mellem faststående redskaber samt
om, i hvilken afstand fiskeri må udøves fra anden fiskeriaktivitet.
§ 24 b. (* 14) Overtrædes afstandsregler, der er
fastsat i medfør af
§ 24 a, kan fiskerikontrollen efter begæring fjerne
de ulovligt
udsatte redskaber. Omkostningerne derved påhviler den, der har
fremsat begæringen, mod ret til at få omkostningerne dækket af
den, der driver fiskeriet med de redskaber, der er sat ulovligt.
§ 24 c. (* 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om, at personer eller selskaber, der er
registrerede som berettigede til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af
§ 3, kan erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på bestemte pladser i op
til 6 år med nærmere angivne typer af faststående redskaber.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at tildelingen af fortrinsrettigheder foretages ved
lodtrækning mellem flere erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at en fortrinsret bevares for personer, der arver
eller sidder i uskiftet bo efter indehaveren af en fortrinsret.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at fiskerikontrollen skal udfærdige og opbevare kort
eller kortskitser over tildelte bundgarnspladser, og at dette materiale skal
være afgørende for antallet af garn i bundgarnsrækker.
§ 24 d. (* 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om, at garn, ruser mv. ikke må røgtes på
bestemte tidspunkter af døgnet.
§ 24 e. (* 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan
efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer fastsætte
ordensregler for fiskeriet.
Kapitel 4
Bevaring af fiskebestandene A.
Fredningsbælter
§ 25. (* 15) Uden særlig adkomst, jf. § 15, må intet
fiskeri finde sted nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved
kunst frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved almindeligt
dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller indvandet ved udløbet eller
udmundingen har en bredde af mindst 2 m. I lige retning ud for vandløbets
eller indvandets udløb eller udmunding skal der altid være uhindret
gennemgang til fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst
500 m og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder såvel
ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved indvandets udløb
eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget er dog i august, september,
oktober og november måned ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af
blankål, og hvis munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til
fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a,
og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser fastsætte et
efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til
anvendelse ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt
indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller udmundingen er
mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet laks og havørred fastsatte
fredningstids begyndelse til fredningstidens udløb.
Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2
nævnte fredningsbælter, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
nærmere fastlægge deres beliggenhed. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter
udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser, hvor forholdene efter
hans skøn måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre
fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og anden
længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte anden form for
fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I forbindelse hermed kan
iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1 nævnte åleruser.
Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med det
udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri og
Havundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for hvilket
fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan fastsættes såvel inden for
som uden for udmundingen. For Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, når
udløbet er åbent, være et sådant fredningsbælte på 750 m uden for
udmundingen.
B. Kystnært fiskeri
§ 26. (* 16) Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med
ethvert vodredskab fæstet til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som
helst kraft.
Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af
3 sømil fra lavvandslinien. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser dispensere fra dette forbud på nærmere
fastsatte vilkår.
Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året
forbudt i en afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med det
udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser foretage ændringer i afstanden fra kysten og
forbudsperioden.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte forbud mod eller vilkår for fiskeri med andre redskaber end
trawl inden for det i stk. 2 nævnte område.
C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene
§ 27. (* 17 ) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan
efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks
Fiskeri og Havundersøgelser med henblik på at ophjælpe og beskytte
bestande af fisk, krebs og bløddyr samt andet dyre- og planteliv
eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler om:
1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,
2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,
3) mindstemål og mindste maskestørrelse,
4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og
5) anvendelse af typer af redskaber.
§ 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter nærmere regler for måling af mindste maskestørrelse og mindstemål
på fisk, krebs og bløddyr eller dele deraf.
§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster,
skrabepilk, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er
forbudt.
Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved
hjælp af heste, motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes
forbudt.
Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang
vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede
fisks levemuligheder ikke unødigt forringes.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan forbyde brugen af redskaber, der er forsynede med skærende anordninger
egnet til afskæring af bundvegetationen.
§ 30. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
afgør efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse
fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber
og hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil kendte
redskabers, må benyttes til fiskeri, og kan herunder fastsætte nærmere
betingelser for deres anvendelse.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan eventuelt for visse dele af fiskeriterritoriet efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks
Fiskeri og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for indretning af de til
optagning af tang, søstjerner og andre bunddyr benyttede redskaber.
D. Udsætning og omplantning
§ 31. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
yder tilskud, der fastsættes på de årlige bevillingslove, til fiskepleje,
herunder udsætninger.
Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i
farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb mv. omfattet af lov om
ferskvandsfiskeri.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
træffer efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a,
afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der afsættes i medfør af stk. 1, og
indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til fiskepleje. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri skal herunder tilstræbe, at den samlede
fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og
et bredt udsnit af fiskearter.
Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner og
iværksættelsen af fiskeplejen i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri og
Havundersøgelser.
§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og
bløddyr samt æg og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er
givet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med
fiskeriets hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks
Fiskeri og Havundersøgelser.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan for de vande, hvor der gives tilladelse efter stk. 1, træffe særlige
bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist
forbud mod fiskeri.
Kapitel 5
Vedtægtsbestemmelser
§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan
der træffes nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere
lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som udtryk for et ønske fremført af tilsammen
mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.
Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:
1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1 og stk. 4 og
2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende vandområde,
eller
3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker i
det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.
Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har
fundet sted i en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående,
indsender foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedlagt:
1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i vedtægtssagen
stemmeberettigede medlemmer af foreningen,
2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,
3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg
udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning blandt dens
(deres) stemmeberettigede medlemmer, jf. stk. 2, med angivelse af det antal
stemmer, der er afgivet på hver enkelt, idet dog formanden for foreningen
altid skal udpeges til medlem.
Stk. 4. Når ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri har modtaget den (de) i stk. 1 omhandlede begæring(er), og når mindst
halvdelen af fiskerne har støttet begæringen, og han efter samråd med
vedkommende hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri og
Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de naturlige
forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er egnet til vedtægtsvand,
nedsætter han det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg til nærmere behandling af
sagen.
§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter
affattes af et udvalg bestående af en af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri beskikket formand samt de 4 af den begærende forening dertil
valgte medlemmer. For så vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri de 4 medlemmer i
forholdsmæssigt antal fra hver forening efter antallet af stemmeberettigede
fiskere i disse og således, at de udpeges, som er valgt med største
stemmeantal. De nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Udvalget tiltrædes for så vidt angår
vedtægtsvande, hvori der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet
fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgt
medlem. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, i tilfælde hvor
han skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig biologisk
indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillet medlem
til at tiltræde udvalget. Hverken det af Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark valgte medlem, den af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
udpegede biologiske sagkyndige eller det af Danmarks Sportsfiskerforbunds
bestyrelse indstillede medlem har dog stemmeret i udvalget. Udvalgets
afgørelser træffes ved flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er
formandens stemme afgørende.
Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt
skal fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere for
fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal udvalget på den på
egnen sædvanligt anvendte måde udsende meddelelse, ved hvilken tillige alle
de stemmeberettigede fiskere indvarsles til et møde på en i meddelelsen
nærmere angiven dag efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om
forslaget. Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende
meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede fiskere. Er der
ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af samtlige stemmeberettigede
fiskere, bliver der at afholde et nyt møde, hvortil indkaldes med mindst 8
dages varsel på den foran angivne måde. På mødet sættes forslaget efter
behandling af eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets
vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de ovennævnte
møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig fuldmagt, afgive
stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog kan ingen afgive mere end 4
stemmer. Udvalgets formand leder møderne og lader optage protokol over
forhandlingerne på disse. Det endeligt vedtagne forslag tillige med
protokollen eller bekræftet udskrift af denne indsendes til Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægten stadfæstes af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri, der iværksætter offentliggørelse herom i de
lokale blade og i fagbladene.
Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver
møde over 2 km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning
eller, hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen
befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne herved, såvel som
andre udgifter i anledning af vedtægternes affattelse eller forandring samt
udgifter ved vedtægtsvandes afmærkning, afholdes af statskassen. Der
tillægges de af bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og
Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter efter
tjenestemandslovens regler.
§ 35. (* 18) I vedtægterne kan der under iagttagelse
af denne lovs bestemmelser gives nærmere regler om:
1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,
2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er
forbudt i henhold til denne lov,
3) indtagelse af pladser til redskaber,
4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug
samt
5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.
Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særligt
opholder sig eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med
kroge og nedgarn skal være forbudt.
Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de
stemmeberettigede fiskere anser redskabet for skadeligt, helt forbydes,
såfremt biologiske grunde eller hensynet til erhvervsfiskeriets udøvelse
taler afgørende herfor. I tvivlstilfælde afgør ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, hvorvidt der i en vedtægt kan optages forbud mod
benyttelse af et redskab.
Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes
mindstemål og fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives
bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jf. dog
regler fastsat i medfør af § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på
vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.
Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsatte
fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes og fastsatte
mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.
§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i
overensstemmelse med reglerne i § 33 og § 34, når mindst halvdelen af de i
henhold til § 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en
vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes udvikling
åbenbart urimelige bestemmelser, kan ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i §
33 og § 34 finder da anvendelse.
Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet
af de i henhold til de i § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker det.
Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan tidligst fremsættes og
bestemmelse om revision i henhold til stk. 1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år
efter vedtægtens stadfæstelse.
Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større
vandområde, for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder
vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 23 af samtlige
stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde stemmer for
vedtægtens ophævelse og der derefter bliver oprettet vedtægt for hele det
større vandområde.
§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende
vedtægter skal kunne fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i
denne lov og de i henhold til loven givne forskrifter mv. påhviler den under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hørende fiskerikontrol.
Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved
udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt, hvor
fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele deraf opbevares, transporteres og
behandles mv.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage
undersøgelser, udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage
kontrolvejning, indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og
forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for
tilsynets udøvelse.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter de nærmere regler til gennemførelse af stk. 14.
Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte bestemmelse om indretning og drift af fiskerfartøjer,
fisketransportfartøjer og virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for
tilsynets udøvelse.
§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs
og bløddyr eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen
behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til at overvære
udøvelse af sådanne handlinger.
§ 40. Partier af fisk, alger, krebs eller bløddyr,
der er fisket i strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke
opbevares, transporteres eller behandles mv. Sådanne fisk, alger, krebs og
bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende
tilstand.
Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk,
alger, krebs og bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i stk.
1 nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse med
forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar ved i
forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til fiskerikontrollen med
angivelse af fangstens omtrentlige størrelse og sammensætning samt
afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele
heraf skal opbevares, således at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke
transporteres eller behandles mv. uden samtykke fra fiskerikontrollen.
Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk,
alger, krebs og bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med
gældende forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre
frasortering af den ulovlige del finder sted under fiskerikontrollens tilsyn
eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan meddele undtagelse fra samt fastsætte forskrifter om opbevaring,
transport og behandling mv. af fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele heraf
under fredningstider, fiskestop mv.
Kapitel 7
Afgivelse af oplysninger
§ 41. (* 19) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om følgende:
1) Afgivelse af oplysninger om fartøjer, redskaber og øvrigt materiel.
2) Afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring,
tilvirkning, opdræt mv. af fisk, krebs- og bløddyr og alger samt produkter
tilvirket heraf, herunder fra hvem disse er erhvervet.
3) Afgivelse af oplysninger af teknisk, økonomisk og driftsmæssig
karakter fra fiskeribedrifter.
4) Afgivelse af regnskaber og driftsøkonomiske oplysninger til statistisk
brug.
5) Registrering af de afgivne oplysninger.
Kapitel 8
Straf og påtale
§ 42. (* 20)(* 21) Medmindre højere straf er
forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) overtræder § 2, § 4, stk. 3, §§ 8 og 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1 og
stk. 5, §§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, § 19, § 22, stk. 2, § 23, § 25, § 26,
stk. 2 og 3, § 29, § 32, §§ 39 og 40,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 5, §
14, stk. 1, § 14, stk. 7, eller § 26, stk. 2,
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven
eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede dokumentation og
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier
oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.
Stk. 2 . I forskrifter og vedtægter der udfærdiges i
henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.
Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende
måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
§ 43. Bøder efter denne lov fordeles af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri mellem Danske Fiskeres kulturelle Fond,
Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond
med henholdsvis 12, 13 og 16 til hver. Ophæves de nævnte fonde, bestemmes ved
kgl. resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.
§ 44. (* 22) Fisk, krebs- og bløddyr samt alger, som
er fanget i
strid med lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven,
eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed
kan godtgøres, at fangsten i det hele hidrører fra ulovligt forhold.
For så vidt de konfiskerede fisk, krebs- eller bløddyr er i
levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af
fiskerikontrollen.
Stk. 2. Findes der ulovligt redskab i vandet eller
redskab, som ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som
ikke er røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, eller
som i øvrigt ikke opfylder krav efter loven eller bestemmelser fastsat i
medfør af loven, kan redskabet konfiskeres, uanset at det ikke kan oplyses,
hvem det tilhører. Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på
steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder,
hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af
fiskeri.
§ 45. (* 22) Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri eller
den, ministeren bemyndiger hertil, kan i sager om overtrædelser, der
straffes efter § 42, i et bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Dette forudsætter dog, at
den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde, hvis
størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om
konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig
forfølgning.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af
anklageskift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til
fiskeri på dansk fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at
strafansvar er indtrådt efter reglerne i § 42, kan tilbageholdes af de
tilsynsførende myndigheder, indtil de forskyldte bødebeløb og
sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.
Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges
fyldestgørelse i skibet.
Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders
iværksættelse af tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens
pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde
konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt
det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde
rådighed over skibet under fiskeriet, uberettiget i besiddelse af det, kan
tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af
fiskerikontrollen umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen
udsættes i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.
§ 47. (* 23) Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, §
19, stk. 1, § 22, stk. 2 og § 23 og overtrædelse af regler, der er fastsat i
medfør af § 22, stk. 1, og § 24 a, er undergivet privat påtale, medmindre
almene hensyn kræver offentlig påtale.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser
§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Stk. 2. Den i henhold til § 1, stk. 4 og 8, i lov nr.
195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer udstedte
bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979 om det antal redskaber, som må
anvendes af ikkeerhvervsfiskere ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium, samt
den i henhold til §§ 2 a og 32 i samme lov udstedte bekendtgørelse nr. 458 af
6. december 1979 om mærkning af fiskeredskaber, forbliver i kraft indtil den
31. december 1986.
§ 49. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:
1) Lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse
nr. 452 af 26. oktober 1985.
2) Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale
reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og
3) Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud mod laksefiskeri i det
nordvestlige Atlanterhav.
Stk. 2. Samtidig ophæves kongeligt åbent brev af 4.
februar 1587 om forbud mod at fange østers ud for Vestersøen i Riberhus Læn,
mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af 10. juli
1770 angående fredningen af østersfiskeri under Aalborg Stift mellem Schagen
og Hirtzholm med videre og bekendtgørelse af 21. december 1860 om
østersfiskeri i de danske farvande og om meddelelse af bevillinger til anlæg
af kunstige østersbanker ved kongerigets kyster.
§ 50. Nærværende lovs § 18, stk. 1, § 26, § 27 og §
28 træder først i kraft efter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris
nærmere bestemmelse. Indtil dette tidspunkt forbliver de i § 5, stk. 13 og 7,
§ 9, § 13, § 17, § 18, § 20 og § 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af
26. maj 1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft.
Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter
loven skal eller kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver
administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26. maj 1965,
jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9,
13, 17, 18, stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, straffes med bøde. §§ 42, stk.
3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter stk. 1 og ved
overtrædelse af de administrative forskrifter, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om
saltvandsfiskeri oprettede vedtægter bort-falder ikke. Overtrædelse heraf
straffes med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige
bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for vedtægtsområderne
fra denne lovs ikrafttræden.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1082 af 22. december 1993 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. (* 24) Loven træder i kraft efter ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeris nærmere bestemmelse.
Stk.2. Ministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk.3. Lov nr. 67 af 23. marts 1965 om fiskeri i
Randers Fjord og Gudenå m.m. bortset fra § 1, stk. 1. litra b, og § 7,
ophæves på et tidspunkt, som fastsættes af ministeren.
Fødevareministeriet, den 19. november
1997
Henrik Dam Kristensen
/ Jørn Laustrup
Officielle noter
(* 1) § 1, stk. 2 indsat ved lov nr. 1082 af 22. december 1993
(* 2) § 3, stk. 1, stk. 4, stk. 5 og stk 6 ændret ved lov nr. 1082 af 22.
december 1993.
(* 3) § 4, stk. 1 og stk. 4 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 4) § 11a indsat ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 5) § 12a, stk. 1, ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993
(* 6) § 14, stk. 6, og stk. 8 ændret og stk. 7 indsat ved lov nr.
1082 af 22. december 1993.
(* 7) § 15, stk. 2 ændret ved lov nr.1082 af 22. december 1993.
(* 8) § 18 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 9) § 18a indsat ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 10) § 21 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 11) § 22 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 12) § 23 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 13) § 24 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 14) §§ 24a, b, c, d, e indsat ved lov nr. 1082 af 22. december
1993.
(* 15) § 25 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 16) § 26, stk.2, stk 3 og stk. 4 ændret ved lov nr. 1082 af 22.
december 1993.
(* 17) § 27 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 18) § 35, stk. 4 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 19) § 41 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 20) § 42, stk. 1 nr. 1 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december
1993.
(* 21) § 42, stk. 1 nr. 2 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december
1993.
(* 22) § 44, og § 45 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 23) § 47 ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993.
(* 24) Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til den 1. januar 1994, jf.
bekendtgørelse nr. 1141 af 22. december 1993 om ikraftræden af lov om ændring
af lov om saltvandsfiskeri for de i noterne 1 - 7, 15 - 19, 21og 22 nævnte
bestemmelser. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til den 15. oktober 1997
jf. bekendtgørelse nr. 762 af 30. september 1997 om ikrafttræden af lov om
ændring af lov om saltvandsfiskeri for de i noterne 8 - 14, 20 og 23 nævnte
bestemmelser.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (ERHVERVSFISKERREGISTRERING, REKREATIVT FISKERI, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1997 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET (FARTØJSTILLADELSER, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1985 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse om produktionsafgift på fisk landet af danske fiskerfartøjer Retsinformation · 5. december 2024
- Bekendtgørelse om deltagelse i fiskeri uden for dansk fiskeriterritorium og uden for EF's fiskeriaftaler Retsinformation · 20. januar 1995
- 1986 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VISSE STRUKTURFORANSTALTNINGER INDEN FOR FISKERIET M.V. Retsinformation · 21. maj 1988