Udpegning af omrråder med særlige drikkevandsinteresser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udpegning af omrråder med særlige
drikkevandsinteresser
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1 Baggrund
2 Overordnede principper
3 Klassificering af grundvandet
3.1 Bestemmelse af grundvandsressourcernes størrelse
3.2 Klassificering af grundvandets kvalitet
3.3 Kvalitetsmæssig bæredygtig ressource
3.4 Grundvandets naturlige beskyttelse
3.5 Tidsplan for klassificering af grundvandsressourcen
4 Fremtidigt indvindingsbehov
4.1 Befolkningens vandbehov
4.2 Industriens vandbehov
4.3 Landbrugets vandbehov
4.4 Prioritering af ressourceanvendelsen
5 Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser
5.1 Afgrænsning af områder med særlige drikkevandsinteresser
5.2 Fastlæggelse af størrelsen af områderne med særlige
drikkevandsinteresser
5.3 Vurdering af forureningskilder
5.4 Nuværende og fremtidig vandindvindingsstruktur
5.5 Påvirkning af vandløb og vådområder
5.6 Arealanvendelseskonflikter
5.7 Prioritering af grundvandsressourcen
6 Beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser
6.1 Arealanvendelse
6.2 Depotoprydning
6.3 Zonering
Læs alt
6.4 Overvågning
Referencer
Bilag 1 - Liste over amternes opgaver til Regionplan 1997
1. Baggrund
I henhold til vandforsyningsloven (Miljøministeriet 1985) har amterne
ansvaret for en kortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse,
kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening. På baggrund af
kortlægningen skal amtsrådet gennemføre en planlægning for den fremtidige
anvendelse og beskyttelse af regionens vandressourcer (Miljøministeriet 1991,
Miljø- og Energiministeriet 1994c).
Hidtidig planlægning
Første generation af vandindvindingsplanerne blev for hovedpartens
vedkommende udarbejdet af amterne fra sidst i 70'erne til midten af 80'erne.
Den kortlægning, der fandt sted i denne forbindelse, havde som et væsentligt
formål at fastslå beliggenheden og mængden af grundvandsressourcen. De
forhold, der er afgørende for ressourcens beskyttelse mod forurening, var
ufuldstændigt kendt, ligesom kortlægningen af forureningskilder som f.eks.
affaldsdepoterne ikke var særligt langt fremskredet.
Ny viden
Resultaterne fra NPo-forskningsprogrammet betød en betydelig forbedring af
vor viden om landbrugsdriftens indvirkning på grundvandets kvalitet.
Tilsvarende har lossepladsprojektet (Miljøstyrelsen 1991) medført ny viden om
forureningspotentialet fra lossepladserne. Endelig sker der i disse år en
betydelig vidensopbygning inden for bl.a. grundvandsdannende processer,
arealanvendelsens påvirkning af grundvandskvaliteten og de
vandkvalitetsmæssige følgevirkninger af vandindvinding i forbindelse med det
strategiske miljøforskningsprogram.
Depot- og grundvandsprioriteringsprojektet
Miljøstyrelsen iværksatte i 1992 det såkaldte depot- og
grundvandsprioriteringsprojekt. Projektet havde 4 indsatsområder:
grundvandsressourcen, klassificering og risikovurdeirng af punktkilder,
landbrug og afværgeteknologier. Projektets overordnede mål var at forbedre
prioriteringsmetoderne i forbindelse med beskyttelse af grundvandet mod
forurening fra affaldsdepoter, landbrug, industrianlæg m.v. Projektet skulle
således sikre den teknisk-administrative basis for amterens fremtidige
administration af grundvandsressourcen, bl.a. ved en vurdering af det
nuværende erfaringsgrundlag og gennem en afvejning og eventuelt udvikling af
metoder. En vigtig del af projektet bestod i at fremme en konsensusbygning
omkring de principper, prioriteringen skulle foretages ud fra. En betydelig
del af arbejdet er derfor foregået i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og
amterne. Resultaterne af projektet udgives i 1995 i serien »Projekter om
jord og grundvand fra Miljøstyrelsen«.
Regeringens 10-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og
drikkevand
Regeringen fremlagde den 1. december 1994 et 10-punkts program for
beskyttelsen af grundvand og drikkevand i Danmark (Miljø- og
Energiministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, 1994). I dette program
fastholdes den generelle indsats for at beskytte grundvandet (jævnfør bl.a.
de vedtagne målsætninger i vandmiljøplanen og pesticidhandlingsplanen)
samtidigt med, at der lægges op til en skærpet beskyttelsesindsats over for
de vigtigste grundvandsmagasiner.
Områder med særlige drikkevandsinteresser
Et væsentligt element i 10-punkts programmet er derfor udpegningen af
områder med særlige drikkevandsinteresser. Udpegningen af områder med særlige
drikkevandsinteresser skal ske således, at områderne kan indgå i de
regionplaner, der træder i kraft i 1997.
Videreførelsen af den hidtidige indsats
Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser skal ske ud fra
en anvendelse af resultaterne fra depot- og grundvandsprioriteringsprojektet
kombineret med en anvendelse af de resultater, der er opnået gennem amternes
hidtidige kortlægnings- og planlægningsindsats.
Formål med vejledningen
Denne vejledning har til formål at beskrive de retningslinier efter hvilke
amternes klassificering af grundvandsressourcen og udpegning af områder med
særlige drikkevandsinteresser skal foregå. Vejledningen indgår som en del af
den statslige udmelding til regionplanlægningen.
En væsentlig del af de tiltag der er beskrevet i vejledningen, herunder
udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, forudsættes
indarbejdet i regionplanrevisionen i 1997, medens andre tiltag først kan
forventes at indgå i regionplanlægningen på et senere tidspunkt. Det gælder
således den mere detaillerede områdeudpegning samt zoneringen indenfor
områderne med særlige drikkevandsinteresser, der først forventes tilendebragt
i alle amter i løbet af 1999.
De udarbejdede metoder danner grundlag for den klassificering af
grundvandsressourcen og udpegning af områder med særlige
drikkevandsinteresser der skal forestås af amterne.
Ingen yderligere feltundersøgelser
Der er lagt vægt på, at udpegningen kan baseres på eksisterende viden, og
at det nødvendige datagrundlag for udpegningen normalt vil være til stede i
amterne eller hos fagdatacentret (Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse, GEUS), således at der normalt ikke skulle være behov for
gennemførelse af yderligere feltundersøgelser.
Resultaterne fra en række delprojekter under depot- og
grundvandsprioriteringsprojektet vil være nødvendige som baggrunds- og
referencemateriale ved udpegningen af områder med særlige
drikkevandsinteresser. Dette gælder især rapporterne vedrørende
klassificerings- og prioriteringsmetoder for grundvandsressourcen.
Forhold til regionplanlægningen
Vejledningen indgår som en del af den statslige udmelding til
regionplanlægningen, og de udpegede områder skal indgå i regionplanerne. Det
vil således være planlovens (Miljøministeriet, 1994) bestemmelser om
tilvejebringelse af regionplaner, der skal anvendes i forbindelse med den
politiske beslutningsproces. Heraf følger krav om indkaldelse af forslag og
ideer til den fremtidige planlægning på baggrund af amtsrådets beretning om
den hidtidige planlægningsindsats. Endvidere skal planforslaget
offentliggøres med oplysning af en frist for indgivelse af indsigelser.
2. Overordnede principper
Sikring af ressourcer til dækning af det fremtidige behov
Danmarks fremtidige vandforsyning skal bl.a. sikres ved en udpegning af
strategiske indvindingsområder på grundlag af en prioritering inden for
grundvandsressourcen. Disse såkaldte »områder med særlige
drikkevandsinteresser« skal udpeges inden for de enkelte regioner i
landet.
Områder med særlige drikkevandsinteresser skal, med en rimelig
sikkerhedsmargen, sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet
vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af
drikkevandskvalitet. Denne vandressource vil være indeholdt dels i allerede
udnyttede indvindingsområder dels i endnu ikke udnyttede indvindingsområder.
I nødvendigt omfang skal den udpegede ressource kunne erstatte ødelagte eller
overbelastede indvindingsområder.
Klassificering af hele grundvandsressourcen
Med henblik på dels udpegningen af områder med særlige
drikkevandsinteresser og dels for at sikre grundvandsbeskyttelsen også uden
for disse områder, skal der ske en klassificering af grundvansressourcen over
hele landet. Klassificeringen baseres på en vurdering af grundvandets mængde,
kvalitet og beskyttelse.
Beskyttelsen af grundvandet skal vurderes og sammeholdes med en
kortlægning af kendte og potentielle forureningskilder inden for området.
Endvidere skal der foretages en vurdering af de miljømæssige, tekniske og
økonomiske konsekvenser af at beskytte grundvandet. En tilsvarende vurdering
skal foretages af konsekvenserne ved forskellige vandindvindingstrukturer. På
baggrund heraf og under hensyn til en samlet økonomisk og miljømæssig
vurdering skal der ske en inddeling i 3 typer områder: områder med særlige
drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.
Områder med særlig drikkevandsinteresser skal om nødvendigt kunne danne
udgangspunkt for den fremtidige vandforsyning.
Indsatsen skal målrettes og differentieres
Et kendetegn for den fremtidige grundvandsbeskyttelse vil være, at
indsatsen målrettes og differentieres med henblik på at opnå en mere effektiv
beskyttelse. Dette gælder bl.a. for oprydningen af affaldsdepoter, mulighed
for flytning af braklægningsforpligtelse for landbrugsarealer m.v. Behovet
for beskyttelsesniveau kan variere fra område til område alt afhængig af de
naturgivne forhold og kilderne til forurening af grundvandet.
En effektiv beskytttelse af et grundvandsopland kræver, at der sættes ind
mod samtlige forureningstrusler i oplandet. Inden for de udpegede områder med
særlige drikkevandsinteresser skal der derfor ske en koordineret indsats over
for de nuværende kilder til grundvandsforurening (herunder landbrug og
affaldsdepoter) ligesom den fremtidige arealanvendelse til andre formål skal
tilrettelægges under hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser indebærer ikke,
at grundvandet i de øvrige områder afskrives. Dette skyldes bl.a. hensynet
til vådområder og til eksisterende vandindvindinger, der er spredt over hele
landet. Den generelle, forebyggende indsats skal således have høj prioritet
overalt. Differentieringen af beskyttelsesniveauet er således et supplement,
der skal sikre en videregående beskyttelse af grundvandsressourcen i de
vigtigste områder.
To faser
Der foreligger to faser i udpegningsprocessen. Første fase består i en
klassificering af grundvandsressourcen og på baggrund heraf en udpegning af
områderne med særlige drikkevandsinteresser efter de principper, der er
beskrevet i kapitel 3 til 5. Der skal i denne forbindelse udarbejdes de
nødvendige retningslinier i regionplanen med henblik på den overordnede
beskyttelse af de udpegede områder, jfr. afsnit 6.1. Denne fase skal være
afsluttet således, at de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser
kan indgå i de reviderede regionplaner, der træder i kraft i 1997.
Anden fase består i en mere detaljeret kortlægning og zonering af de
udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser med henblik på at udpege
de områder, der i særlig grad har behov for beskyttelse jfr. afsnit 6.3.
Denne zonering skal være afsluttet i løbet af 1999.
Endvidere skal der ske en prioritering af oprydningen af affaldsdepoterne
inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser, således at de
grundvandstruende depoter her skal være ryddet op inden for en 10 års
periode, jfr. afsnit 6.2. Endelig skal der inden for de udpegede områder med
særlige drikkevandsindteresser etableres en egnet overvågning af grundvandet
jfr. afsnit 6.4.
Beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser
Beskyttelsen af de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser vil
kunne få konsekvenser for arealanvendelsen inden for områderne.
Inden for affaldsdepot- og jordforureningsområdet analyseres lovgivningen
af et udvalg nedsat af miljøministeren med henblik på at fremsætte udkast til
en samlet jordforureningslov inden sommeren 1996. Det tilstræbes i denne
forbindelse at tage hensyn til den nødvendige beskyttelse af de udpegede
områder med særlige drikkevandsinteresser.
Det juridiske og administrative grundlag
Der er ikke i den øvrige lovgivning med tilhørende bekendtgørelser og
vejledninger taget højde for udpegningen af områder med særlige
drikkevandsinteresser. Beskyttelsen af de udpegede områder med særlige
drikkevandsinteresser vil derfor som udgangspunkt skulle baseres på et
grundlag, der ikke fuldt ud er tilpasset de ændrede forhold.
Det må derfor vurderes, om der er behov for justeringer af det juridiske
og administrative grundlag, med henblik på at forbedre beskyttelsen af
områderne med særlige drikkevandsinteresser. Dette vil bl.a. ske i
forbindelse med den vurdering af virkningerne af handlingsplanen for et
bæredygtigt landbrug, der skal foregå i 1995/96, og opfølgningen af
regeringens 10-punkts program for beskyttelse af grundvand og drikkevand.
3 Klassificering af grundvandet
Mængde, kvalitet og beskyttelse
Med henblik på en udpegning af områder til sikring af den fremtidige
drikkevandsindvinding i regionplan 1997, skal der ske en klassificering af
grundvandsressourcen. Denne klassificering tager udgangspunkt i grundvandets
mængde, kvalitet og beskyttelse.
Den fysiske afgrænsning af de grundvandsmagasiner og oplande, der skal
indgå i de fremtidige områder med særlige drikkevandsinteresser, skal bl.a.
ske ved anvendelse af geologiske, geofysiske og hydrauliske metoder.
Temakort danner basis for klassificering
Udgangspunktet for en klassificering af grundvandsressourcen er
udarbejdelsen af en række tematiske kort over hydrologiske, geologiske og
geokemiske forhold. Disse temakort sammenstilles herefter til konklusive kort
over grundvandets mængde, kvalitet og beskyttelse, (DGU & Århus Amt,
1995).
Det nødvendige kortgrundlag vil bestå af en række generelle temakort, der
dels vil være fælles for vurderingen af grundvandsressourcens størrelse og
kvalitet og dels for vurderingen af grundvandets beskyttelse over for alle
stofgrupper. Hertil kommer et antal supplerende temakort til belysning af
forhold, der bl.a. er væsentlige for grundvandets sårbarhed overfor
specifikke stoffer eller stofgrupper.
Generelle temakort
De generelle temakort skal indgå ved bedømmelsen af grundvandsressourcens
størrelse, kvalitet og beskyttelse for alle stofgrupper. Det drejer sig for
eksempel om de kort, der beskriver de fysiske forhold, der er styrende for
grundvandets strømnning og påvirkning. De generelle temakort omfatter: Nedbør
og fordampning Medianminimumsvandføring Overfladisk afstrømning
Grundvandspotentialekort med grundvandsoplande Grundvandsmagasiners rumlige
udbredelse Kort over relevante geologiske grænseflader som for eksempel
prækvatærets overflade eller kalkens overflade Beskrivelse af jordarter i
dæklag og grundvandsmagasier Akkumuleret tykkelse af lavpermeable lere og
moræneler over grundvandsmagasinet Arealanvendelse
Disse temakort vil i vid udstrækning være tilvejebragt af amtskommunerne i
forbindelser med den hidtidige planlægningsindsats.
Supplerende temakort
Ud over de generelle temakort kan der være behov for en række supplerende
temakort der viser de specifikke hydrologiske, geologiske eller geokemiske
forhold, der bl.a. er afgørende for grundvandets beskyttelse over for
specifikke forurenende stoffer eller stofgrupper. På det foreliggende
videngrundlag vil en kortlægning af iltningsforholdene i den mættede og
umættede zone især være relevant, da iltningsforholdene antages at være af
afgørende betydning for tilstedeværelsen af en række stoffer som for eksempel
nitrat, sulfat og antagelig fenoxysyrer. Nogle af de supplerende temakort vil
være relevante for hele landet, mens andre vil have regional eller lokal
relevans. Relevante supplerende temakort vil for eksempel være: Afgrænsning
af infiltrations- og udstrømningsområder Afgrænsning af tektonisk forstyrrede
områder Lækage mellkem magasiner Oxideret lagtykkelse i infiltrationsområder
Beliggenhed af redoxgrænse Tykkelse af zone med reducerede forhold over
magasin
Supplerende stofspecifikke temakort
Ved vurdering af grundvandets kvalitet kan en række supplerende
stofspecifikke temakort være relevane, for eksempel: Rumlig fordeling af
nitratforurenet grundvand Forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet
Dybde til salt grundvand Dybde til brunt vand Udbredelse af flourholdige
mineraler Udbredelse af særlige pyritholdige lag Udbredelse af lag med
særligt højt indhold af organisk stof
Temakortet skal benyttes med forsigtighed især når datagrundlaget er ringe
og afstanden mellem observationspunkterne derfor er stor, set i forhold til
det måleforhold man ønsker at fremstille kortet i. Målestoksforholdet for
temakort bør tilpasses det datagrundlag, der er til rådighed, ligesom der
kort bør redegøres for datagrundlaget. I praksis bør målestokforholdet
normalt ikke være mindre end 1:100.000. I takt med behovet kan der blive tale
om fremstilling af mere detailleret kort, men dette vil oftest forudsætte
yderligere undersøgelser.
Konklusive kort
På baggrund af temakortene udarbejdes konklusive kort for hvert af de
emner, der er relevante i de undersøgte områder. Konklusive kort vil være:
Maksimalt udnyttelig grundvandsressource Den kvalitetsmæssigt bæredygtige
ressource Den recipientmæssige bæredygtige ressource Generel naturlig
grundvandsbeskyttelse Grundvandets beskytttelse overfor specifikke stoffer
eller stofgrupper, for eksempel nitrat, fenoxysyre eller tungmetaller
Klassificering af grundvandet på baggrund af indhold af naturligt
forekommende stoffer og muljøfremmede stoffer Opdeling af landet i områder
med særlige drikkevandsinteresser, området med drikkevandsinteresser og
områder med begrænsede drikkevandsinteresser
For at sikre gennemskueligheden af de konklusive kort, skal det til grund
liggende kortmateriale for de overordnede temaer være tilgængeligt, samtidigt
med de konklusive kort. I praksis kan de til grund liggende kort indføjes som
mindre kort (f.eks. i målestok 1:500.000), ved siden af de konklusive kort
(smlg. DGU & ÅRHUS mt, 1995).
Fælles signaturer m.m.
Miljnøstyrelsen agter snarest muligt at opstillet et fælles landsdækkende
koncept for signaturer m.m. for de forskellige tremakort.
Fleksibel metode
Metoder til klassificering af grundvandsressourcen er udformet så
fleksibelt, at det som hovedregel vil være muligt at foretage en
klassificering på grundlag af det datagrundlag, der er til stede i
amtskommunerne og hos fagdatacentret (GEUS). Efterhånden som datagrundlaget
forbedres gennem yderligere kortlægning vil klassificeringen kunne justeres i
takt hermed.
3.1 Bestemmelse af grundvandsressourcens størrelse
Hydrologiske modeller
Bestemmelsen af grundvandsressourcens størrelse kan enten foretages ved
hjælp af en hydrologisk beregningsmodel eller ud fra en vurdering af
komponenterne i vandbalanceligningen.
Såfremt der er opstillet hydrologisk beregningsmodel for et
grundvandsopland vil resultaterne herfor normalt udgøre det bedste grundlag
til en bestemmelse af grundvandsressourcens størrelse. Dette vil imidlertid
kun være tilfældet i relativt få områder. Normalt vil man således være
henvist til at bestemme grundvandsressourcens størrelse ud fra
vandbalanceligningen.
Opdeling i grundvandsoplande
Med henblik på at tilvejebringe et grundlag for at vurdere
grundvandsressourcens størrelse foretages en opdeling af landet i overordnede
og veldefinerede grundvandsoplande. Antallet af grundvandsoplande vil variere
alt afhængigt af de lokale geologiske forhold, men som gennemsnit betragtet
vil en opdeling på 10 oplande pr. amt, svarende til en oplandsstørrelse på
200-500 km2, være hensigtsmæssig.
Maksimalt udnyttelige grundvandsressource :
For hvert grundvandsopland vurderes de relevante parametre i
vandbalanceligningen, og herud fra bestemmes størrelsen af den maksimalt
udnyttelige grundvandsressource, som beskrevet i (DGU & Århus Amt, 1995).
Ved opgørelsen af medianminimum skal der så vidt muligt anvendes data fra
perioden 1971-1990 svarende til opgørelsesperioden for Danmarks
Miljøundersøgelsers og Hedeselskabets kommende 11. beretning (DMU &
Hedeselskabet 1995). For en række større afstrømningsoplande vil data for
medianminimumsafstrømningen være tilgængelige hos fagdatacentret for
hydrometriske undersøgelser (DMU). Medianminimumsafstrømningen skal
korrigeres for spildevandsudledning.
Endvidere bestemmes den samlede vandindvinding inden for oplandet. Ved
bestemmelsen af vandindvindingen fra vandværker, industri m.v. benyttes data
fra seneste år (for eksempel 1994). For indvindinger, der har store
variationer fra år til år (markvandingsboringer), benyttes et gennemsnit af
de seneste år kombineret med en generel påvirkningsfaktor, med mindre en
særskilt værdi kan begrundes ud fra en konkret vurdering (DGU & Århus
Amt, 1995).
Den nuværende grundvandsressources størrelse bestemmes da som summen af
medianminimumsvandføringen og den gennemsnitlige vandindvinding.
Klimavariationer
Naturlige klimavariationer kan medføre at grundvandsdannelsen formindskes
som følge af en mindre nedbør og/eller en forøget fordampning. For at tage
hensyn hertil korrigeres den nuværende grundvandsressource med en faktor 0,7
(DGU & Århus Amt, 1995). Herved bestemmes den maksimalt udnyttelige
grundvandsressource.
3.2 Klassificering af grundvandets kvalitet
Naturligt forekommende stoffer
Grundvandets kvalitet klassificeres med henblik på at vurdere hvor vidt
det kan anvendes til drikkevandsforsyning. Klassificeringen af grundvands
kvalitet sker, først og fremmest i tre klasser, på grundlag af indholdet af
naturligt forekommende stoffer, jvf. bekendtgørelsen om vandkvalitet og
tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriet, 1988), se tabel 3.1.
De naturligt forekommende stoffer udgøres af de almindeligt forekommende
uorganiske stoffer, kuldioxid, metan og svovlbrinte, samt de tungmetaller,
der normalt findes i meget små koncentrationer i grundvand.
Gennemsnitsbetragtning
Grundvands kvalitet vil ofte variere inden for de enkelte
grundvandsmagasiner. Klassificeringen må derfor foretages på baggrund af en
gennemsnitsbetragtning for magasinet som helhed.
Tabel 3.1.
Klassificering af grundvandets kvalitet med baggrund i grundvandets
indhold af naturligt forekommende stoffer. Se også bemærkninger i
teksten.
-------------------------------------------------------------------
Grundvand hvori koncentrationen af alle
naturligt forekommende stoffer overholder den
vejledende værdi for drikkevand.
Vandkvalitet A
Grundvand der over en årrække har haft et
stabilt indhold af de naturligt forekommende
stoffer. Den generelle meget svagt stigende
koncentration af klorid og sulfat, væsentligt
under den vejledende værdi, regnes ikke som
instabilitet.
-------------------------------------------------------------------
Grundvand hvori koncentrationen af et eller
flere naturligt forekommende stoffer overskrider
den vejledende værdi for drikkevand, men hvori
ingen stoffer forekommer i koncentrationer over
den højst tilladelige værdi.
Grundvand hvorfra tidsserier viser stigende
koncentration af et eller flere naturligt
forekommende stoffer, såvel under som over den
vejledende værdi for drikkevand.
Vandkvalitet B
Grundvandsmagasiner, hvor der ved begyndende
eller øget indvinding er risiko for
forringelse af grundvandskvaliteten.
Grundvand, der indeholder naturligt forekommende
stoffer som ammonium, metan og svovlbrinte, i
koncentrationer, der nødvendiggør speciel
behandling på vandværkerne. Grundvand af denne
type vil normalt ikke være forureningspåvirket.
-------------------------------------------------------------------
Vandkvalitet C Grundvand, hvori et eller flere naturligt
forekommende stoffer findes i en koncentration
over den højeste tilladelige værdi for
drikkevand.
-------------------------------------------------------------------
Bemærkninger til Vandkvalitet A og B
Indhold af jern og mangan over den vejledende eller den højest tilladelige
værdi for drikkevand influerer ikke på kvalitetsklassificeringen af
grundvandet, da disse justeres ved normal vandbehandling.
Omvendt accepteres grundvand med påviseligt indhold af naturlige
kræftfremkaldende stoffer, som f.eks. arsen, ikke i vandkvalitetsklasserne A
og B, men henvises til vandkvalitetsklasse C.
Miljøfremmede stoffer
I forlængelse af klassificeringen af grundvandet på baggrund af indholdet
af naturligt forekommende stoffer, skal der yderligere ske en klassificering
af det grundvand, hvori der er påvist miljøfremmede stoffer, se tabel 3.2.
De miljøfremmede stoffer udgøres primært af aromatiske kulbrinter,
organiske klorforbindelser, fenoler, klorfenoler og pesticider, samt cyanid
og anionaktive stoffer.
Tabel 3.2
Klassificering af grundvand hvori der er påvist miljøfremmede
stoffer.
-------------------------------------------------------------------
Grundvand med påvist indhold af miljøfremmede
Vandkvalitet I stoffer, men uden indhold der overskrider den
højst tilladelige værdi for drikkevand.
-------------------------------------------------------------------
Grundvand med påvist indhold af eet eller flere
Vandkvalitet II miljøfremmede stoffer, der overskrider den
højst tilladelige værdi for drikkevand.
-------------------------------------------------------------------
Stoffer uden grænseværdier
Grundvand hvori der forekommer miljøfremmede stoffer, for hvilke der ikke
er fastsat vejledende eller højeste grænseværdi, skal, indtil Miljøstyrelsen
har vurderet den aktuelle forekomst, klassificeres som grundvand med et
indhold af miljøfremmede stoffer over den højest tilladelige værdi, dvs.
vandkvalitet II.
3.3 Kvalitetsmæssig bæredygtig ressource
Den maksimalt udnyttelige grundvandsressource begrænses som følge af
eventuelle geokemiske ændringer i grundvandskvaliteten, samt ind- og
opsivning af saltvand.
Den kvalitetsmæssigt bæredygtige ressource betegner ressourcens størrelse
når der tages hensyn til at indvindingen ikke må medføre væsentlige ændringer
af grundvandskvaliteten. Den kvalitetsmæssige bæredygtige ressource er
således et udtryk for den i praksis udnyttelige ressource til
drikkevandsformål.
Geokemiske ændringer p.g.a. vandindvinding
I forbindelse med intensiv vandindvinding - og den deraf følgende store
sænkning af grundvandsspejlet - sker der en iltning af jordlagene, hvorved
der bl.a. kan frigives sulfat og nikkel til grundvandet.
Det skal derfor vurderes, i hvilket omfang grundvandskvaliteten forringes
som følge af vandindvindingen. Vurderingen kan f.eks. baseres på eksisterende
overvågningsdata for sulfat og/eller nikkel. Såfremt sådanne data ikke
forefindes, må vurderingen baseres på generel viden om de geokemiske forhold
i magasinerne. Til hjælp til fastsættelsen af de højst tilladelige
indvindingsprocenter kan anvendes indvindingsprocenter som angivet af DGU
& Århus Amt (1995).
Saltvandspåvirkning
Risikoen for saltvandspåvirkning i kystområderne som følge af indtrængende
saltvand må vurderes på baggrund af eventuelle overvågningsdata og
lokalkendskab. I særlige tilfælde kan modellering være et nyttigt redskab til
at vurdere mulighederne for vandindvinding.
Saltvandspåvirkning som følge af opstigende salt grundvand må vurderes ud
fra kendskab til forekomst af marine aflejrninger med recidual saltvand eller
tilstedeværelsen af eventuelle sprækkesystemer.
På baggrund heraf foretages en vurdering af den kvalitetsmæssige
bæredygtige ressource forstået som den vamdmængde, der kan indvindes
permanent, uden væsentlig ændring i grundvandets kvalitet.
3.4 Grundvandets naturlige beskyttelse
Grundvandets naturlige beskyttelse mod forurening er et centralt element i
forbindelse med en klassifikation af grundvandsressourcen. Principielt vil
alle de grundvandsmagasiner, der indgår i vandets kredsløb, være sårbare
overfor en forurening med stoffer, der transporteres med det nedsivende vand.
Den tid, det tager for en forurening af nå fra jordoverfladen og ned til
grundvandsmagasinet (perkolationstiden), vil dog være meget varierende og
afhænge af de overliggende jordlags lejring, tykkelse og struktur, de
forurenende stoffers egne fysiske og kemiske egenskaber, samt af hvilke
fysiske, kemiske og biologiske processer der sker under transporten.
Endvidere kan trykforholdene have stor betydning for grundvands beskyttelse.
Grundvandets beskytttelse er således stofafhængig og hovedsagelig et udtryk
for, over hvilken tidshorisont en forurening vil kunne påvirke
grundvandskvaliteten.
Beskyttelse eller spårbarhed?
Til karakterisering af hvilken risiko, der er for en påvirkning af et
grundvandsmagasin med forurenende stoffer, anvendes betegnelsen grundvands
beskyttelse, jfr. DGU & Århus Amt (1995). Det ofte anvendte begreb
sårbarhed er normalt synonymt med en vurdering af relativt få parametres
betydning for risikoen for grundvandsforurening (for eksempel baseret på
tykkelsen af lerlag). En vurdering baseret på dette grundlag kan udgøre en
alt for simpel tilgang til problemet, idet faktorer som kildestyrke,
sprækkedannelser i lerlag, nedbrydningspotentiale m.v. ofte lades ude af
betragtning. For at tydeliggøre, at der skal foretages en mere nuanceret
stillingtagen ved vurderingen af risikoen, anvendes derfor begrebet
grundvandets beskyttelse.
Til beskyttelsesgrade
Grundvandets beskyttelse beskrives ved hjælp af tre beskyttelsesgrader:
1. God beskyttelse
2. Nogen beskyttelse
3. Ring/ingen beskyttelse
Definitionen af de enkelte beskyttelsesklasser fremgår af tabel 3.3, (DGU
& Århus AMT, 1995). Definitionen af den enkelte beskyttelsesllasse er
delt op i generelle forhold og stofspecifikke forhold.
Tabel 3.3
Definition af beskyttelsesklasser (delvis efter DGU & Århus Amt,
1995
-------------------------------------------------------------------
Betegnelse Definition
-------------------------------------------------------------------
Generelle forhold:
grundvandets trykniveau i magasin er over terræn
eller
opadrettet gradient i magasin eller
meget ringe nedsivning til magasin, dvs. at
dæklagenne indeholder lavpermeable bjergarter som
God beskyttelse smeltevandsler eller marint ler i tykkelser over
10 meter eller over 30 meter tykke lag af
moræneler
Stofspecifikke forhold:
væsentlig reduktion/tilbageholdelse af forurening
i den umættede zone og/eller i dæklag
pH over 7 i den umættede zone
-------------------------------------------------------------------
Generelle forhold:
sammenhængende lavpermeable dæklag af f.eks.
smeltevandsler eller marint ler på 5 til 10
meters tykkelse eller morænelerslag på 15 til
30 meters tykkelse (forsinket forureningsspred-
ning for visse typer forurenende stoffer)
Stofspecifikke forhold:
Nogen betydelig reduktion/tilbageholdelse af forurening
beskyttelse i den umættede zone og/eller i dæklag eller
betydelig reduktion/tilbageholdelse af forurening
i magasin eller
gode naturlige betingelser for forurenings-
reduktion (men en kvantificering af reduktions-
potentiale er ikke mulig på det nuværende viden-
grundlag)
pH over 5,5 i den umættede zone
-------------------------------------------------------------------
Generelle forhold:
højpeable og/eller opsprækkede dæklag eller
magasinbjergarten har direkte kontakt til jordover-
fladen
Ringe/ingen Stofspecifikke forhold:
beskyttelse ingen eller meget begrænset forurenings-
reduktion eller
ringe eller ingen naturlige betingelser for for-
ureningsreduktion (fravær af forhold af
betydning for spåtion, omsætning m.v.)
pH under 5,5 i den umættede zone
-------------------------------------------------------------------
Ved vurdering af et grundvandsmagasins beskyttelse overfor
fladeforureninger kan der afhængigt af forureningstypen og videngrundlaget
inddrages såvel generelle som stofspecifikke forhold. Dette vil især være
relevant ved en vurdering af beskyttelsen over for nitrat. Ved vurdering af
punktforureninger inddrages kun generelle forhold, da den nuværende viden
omkring omsætning og spredning af de stoffer, der normalt findes i
forbindelse med punktforureninger, ikke er tilstrækkelig til en stofspecifik
vurdering.
Hvordan bestemmes beskyttelse?
Beskyttelsen af grundvandet bestemmes i forhold til hver enkelt
forureningsparameter (f.eks. nitrat) eller gruppe for forureningsparametre,
hvor der ikke eksisterer et tilstrækkeligt differentieret vidensgrundlag
(f.eks. pesticider), eller hvor en gruppe af stoffer eventuelt reagerer ens
overfor de geologiske omgivelser (DGU & Århus Amt, 1995).
Forsigtig bedømmelse
Det er væsentligt at påpege, at en generel god beskyttelse af grundvandet,
det vil sige god beskyttelse over for en hvilken som helst forurening fra
overfladen, antagelig kun findes i meget begrænsede områder, hvis det
overhovedet findes i Danmark. Det er derfor nødvendigt altid at anvende
begrebet »god beskyttelse« med en vis forsigtighed.
I øvrigt er det også væsentligt at holde sig for øje, at beskyttelse er
underlagt naturlige variationer, og at der derfor altid vil være en vis
usikkerhed i bestemmelsen af et områdes beskyttelsesgrad.
Det må forventes at en række organiske stoffer vil kunne passere selv de
tykkeste lerdæklag over grundvandsmagasinerne, hvis de rigtige omstændigheder
er til stede. Derimod vil mange andre stoffer blive tilbageholdt kemisk i
muldlaget eller i lerlag, for eksempel fosfor og de fleste tungmetaller.
Andre stoffer som f.eks. nitrat bliver omsat i lag med reducerede forhold.
Nitrat
Et grundvandsmagasins beskyttelsesgrad overfor nitrat er afhængig af
reduktionspotentialet i de bjergarter, der udgør dæklagene over magasinet
selv. Normalt anses et reduceret lerdæklag med en tykkelse på over 15 m,
eller tilsvarende beskyttelse, for at give en god beskyttelse. Imidlertid
skal også infiltrationsvejen for det nydannede grundvand være reducerende,
for at et grundvandsmagasin skal være godt beskyttet. Nitratreduktionen er
også afhængig af vandets opholdstid i den umættede zone og i
grundvandsmagasinet.
Den relevante stofspecifikke kortlægning, med henbik på at vurdere
grundvandets beskyttelse over for nitrat, omfatter derfor iltningsforholdene
(reduktionsforholdene) i mættet og umættet zone.
Pesticider
Beskyttelsen overfor visse pesticider (for eksempel fenoxysyre) synes
bl.a. at være afhængige af, at infiltrationsvandet passerer gennem en
væsentlig zone med oxiderende forhold. Andre pesticider (for eksempel
triaziner) skønnes at kunne passere gennem såvel oxiderende som reducerende
zoner uden at blive fuldt ud nedbrudt. Specielt i forbindelse med pesticider
synes sprækket moræneler og i øvrigt usammenhængende og tektoniske
forstyrrede lerdæklag, at medføre en væsentlig forringelse i beskyttelsen af
grundvandet (DGU).
På det nuværende videngrundlag bør den relevante kortlægning derfor
omfatter iltningsforholdene i mættet og umættet zone samt en vurdering af
forekomsten af sprækkesystemer og andre tilsvarende lækager.
Tungmetaller
Beskyttelsen overfor tungmetaller og stoffer som aluminium er afhængig af
pH i den umættede zone og i grundvandsmagasinet. Ved en pH over 7 i den
umættede zone synes et grundvandsmagasin godt beskyttet, mens en pH på under
5,5 i den umættede zone giver en ringe eller ingen beskyttelse af magasinet.
Den relevante kortlægning i forbindelse med vurderingen af
grundvandsbeskyttelsen overfor tungmetaller vil derfor primært være en
kortlægning af pH i den umættede zone over grundvandsmagasinerne.
Punktkilder
Grundvandsmagasiner er begrænset beskyttede overfor forurening fra
punktkilder, herunder især forurening med organiske stoffer, hvorfor
magasiner under punktkilder med højmobile og/eller svært nedbrydelige stoffer
må anses for dårligt beskyttede.
3.5. Tidsplan for klassificering af grundvandsressourcen
For at kunne gennemføre udpegningen af områder med særlige
drikkevandsinteresser, såvel som områder med begrænsede
drikkevandsinteresser, i Regionplan 1997, er det nødvendigt at amtskommunerne
forinden gennemfører en opdeling af landet i grundvandsoplande af en relevant
størrelse, bestemmer den kvalitetsmæssigt bæredygtige grundvandsressource og
vurderer grundvandets beskyttelse, jfr. afsnittene 3.1 til 3.4.
Det kan være vanskeligt at nå at gennemføre en tilbundsgående vurdering af
grundvandets beskyttelse i Regionplan 1997, da specielt redoxforholdene i og
over grundvandsmagasinerne normalt ikke kendes med særlig stor nøjagtighed.
Til brug for regionplanrevisionen i 1997 kan amterne derfor undlade at basere
vurderingen af beskyttelsen på en egentlig kortlægning af redoxforholdene.
Vurderingen af beskyttelsen baseres da på en bestemmelse af grundvandets
trykforhold, en vurdering af lertykkelse over grundvandsmagasiner, fordelt på
mere og mindre lavpermeable lere, et foreløbigt skøn over redoxforholdene i
og umiddelbart over grundvandsmagasinerne samt pH-forholdene i den umættede
zone.
Efter udfærdigelsen af det tekniske baggrundsmateriale til Regionplan 1997
gennemføres en nøjere vurdering af bl.a. grundvandets beskyttelse, således at
klassifikationen på grundlag af den forbedrede viden om grundvandets mængde,
kvalitet samt ikke mindst om grundvandsressourcens beskyttelse kan danne
grundlag for eventuelle mindre justeringer af områderne med særlige
drikkevandsinteresser og gennemførelse af den nødvendige zonering (se kapitel
6) inden udgangen af 1999.
4 Fremtidigt indvindingsbehov
Til brug for udpegningen af områderne med særlige drikkevandsinteresser
skal det fremtidige indvindingsbehov vurderes under hensyn til
befolkningsudviklingen, industriens vandbehov og landbrugets behov for vand
til henholdsvis markvanding og til andre formål.
4.1 Befolkningens vandbehov
Fastsættelse af enhedsforbrug
Til vurderingen af befolkningens vandbehov skal der fastsættes
enhedsforbrug for relevante forbrugskategorier. Enhedsforbrugene bør
fastsættes under hensyntagen til det generelle fald i vandforbruget, der er
sket i de senere år og løbende justeres under hensyn til mulighederne for
vandbesparelser. Vandværkerne bør fortsat gøre en aktiv indsats for at
reducere tabet fra vandforsyningernes ledningsnet.
Som et udgangspunkt for fastlæggelsen af enhedsforbrugene kan anvendes
nedenstående værdier, taget fra Vandplan Sjælland (Frederiksborg Amt et al.,
1993):
Boliger 55 (m3)/person/år
Sommerhuse 60 (m3)/stk./år
Kolonihaver 30 (m3)/stk./år
Institutioner 55 (m3)/ansat/år
Byerhverv 20 (m3)/ansat/år
Et skøn over befolkningsudviklingen og udviklingen i antallet af boliger,
institutioner m.v. vil normalt være foretaget i forbindelse med
regionplanlægningen. På baggrund heraf foretages en vurdering af det
fremtidige indvindingsbehov indenfor en 30-årig horisont. Vurderingen bør
foretages under hensyn til den betydelige usikkerhed, der er forbundet med
skøn over befolknings- og erhvervsudviklingen over så lange tidsrum. Det er
derfor væsentligt, at vurderingen af drikkevandsbehovet foretages med en
rimelig sikkerhedsmargin.
4.2 Industriens vandbehov
Et vurdering af den fremtidige industriudvikling fremgår af regionplanen.
Herfra kan vandbehovet for industrien vurderes, idet der skal tages hensyn
til eksisterende og fremtidige storforbrugende erhverv.
Faldende forbrug
Fastsættelsen af industriens fremtidige vanddbehov skal ske under hensyn
til dels det faldende forbrug og muligheden for at anvende sekundavand i
produktionen og dels de enkelte amters ønsker for den fremtidige
industriudvikling.
Industriens vandforbrug målt som (m3)/indbygger har været svagt faldende
gennem de seneste 8 år. Denne tendens forventes at fortsætte, som følge af
indførelsen af mere effektiv teknologi, grønne afgifter, m.v.
Sekundavand til industrien
I forbindelse med fastlæggelsen af industriens vandbehov skal der
foretages en vurdering af mulighederne for at anvende forurenet grundvand som
udgangspunkt for en produktion af vand til procesformål af ringere kvalitet
end drikkevand (sekundavand). Dette bør omfatte såvel en vurdering af hvilke
sekundavandmængder, der er til rådighed, som en vurdering af hvilke
industrityper, der vil være i stand til at udnytte sekundavand. Vedrørende
muligheder og omkostninger forbundet med udnyttelsen af forurenet grundvand
kan der henvises til Kemp & Lauritzen (1995) og Miljøstyrelsen (1995).
4.3 Landbrugets vandbehov
Landbrugets vandbehov kan opdeles i dels et gårdforbrug til vanding af
dyr, rengøring af maskiner m.v. og dels et forbrug til markvanding.
Markvanding
For relevante grupper af afgrøder vurderes landbrugets markvandingsbehov
ud fra enhedsforbrug pr. ha for jordtyperne i amtet. Såfremt der foreligger
en fast praksis for i amtet for tildeling af indvindingstilladelser til
markvanding, vil denne kunne danne udgangspunkt for en vurdering af
markvandingsbehovet.
Sekundavand til markvanding
Vand til markvanding er allerede i dag ofte af en kvalitet der ikke
tilfredsstiller drikkevandskravene. Det er mange steder typisk, at det
højstliggende grundvand, med for eksempel et stort nitratindhold, anvendes
til markvanding, mens det dybtliggende grundvand anvendes til drikkevand.
Denne strategi vil, kombineret med en begræsning af udvaskningen af
nærinsstoffer, pesticider m.m., på langt sigt kunne medvirke til at forbedre
vandkvaliteten af det øverste grundvand, der igen indgår ved dannelsen af det
dybtliggende grundvand.
Gårdforbrug
Gårdforbruget må vurderes ud fra erfaringstal. For ejendomme med stort
dyrehold kan vurderingen baseres på enhedsforbrug for den pågældende dyreart.
4.4 Prioritering af ressourceanvendelsen
I de områder, hvor vandressourcen ikke er af en tilstrækkelig størrelse
til at imødekomme alle behov for indvinding og behov for vand i de ferske
vandområder, skal ressourceanvendelsen som hovedregel fortsat prioriteres
efter følgende retningslinier:
1. Befolkningens almindelige forsyning med drikkevand
omfattende hus- holdning, landbrugets gårdforbrug, institutioner og erhverv
med mindre vandforbrug.
2. Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel
vandføring og vandstand i vådområder (søer, moser, kilder m.v.) med henblik
på at opfylde med recipientkvalitetsplanens og fredningsplanens målsætninger.
3. Andre formål som indvinding til mere
vandforbrugende industri, vanding i jordbrugserhvervene, fritidsformål,
varmeudvinding etc. De afledte virkninger af råstofindvinding under
grundvandsspejlet, der svarer til effekten af en vandindvinding, vurderes
ligeledes til denne kategori.
Denne prioritering svarer til den hidtidige gældende jfr. i øvrigt
Miljøstyrelsen (1980a).
Samfundsmæssig helhedsvurdering
I de områder, hvor behovet for vandindvinding ikke kan dækkes fuldt ud,
tildeles vand til de formål, som ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering
giver størst udbytte pr. m3 anvendt vand. Hvor ovenstående prioritering
indebærer, at recipientkvalitetsplanens og fredningsplanens målsætninger ikke
kan opfyldes, må det overvejes, om det vil være muligt at ændre
indvindingssturkturen, eller om der skal ændres i målsætningerne for de
berørte vandløb, søer og andre vårdområder.
5 Udpegning af områder med særige drikevandsinteresser
Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser vil have
konsekvenser for en række forhold, hvortil der knytter sig betydelige
sektorinteresser. Udpegningen vil bl.a. kunne påvirke arealanvendelsen,
recipientbeskyttelsen, indsatsen over for jord- og grundvandsforurening og
vandindvindings- og forsyningsstrukturen. Interesserne vil ofte være
modstridende, og der er derfor behov for en afvejning og fastsættelse af
prioriteter. Det vil derfor være nødvendigt, at amtsrådenes udpegning af
områder sker i et samarbejde mellem de involverede parter (f.eks. kommuner,
vandværker og relevante erhvervsorganisationer). Hvor forsvarets arealer skal
omfattes udpegningen, må der på et tidligt tidspunkt tages kontakt til
forsvarets myndigheder.
Udpegningen af en proces
I forbindelse med udpegningen skal der løbende ske en afvejning af
lokaliseringen af områderne, konsekvenserne for arealanvendelsen, de tekniske
og økonomiske muligheder for at afværge jord- og grundvandsforurening,
mulighederne for og omkostningerne ved at beholde den nuværende
vandindvindingsstruktur. Der vil være tale om en proces, hvor udpegningen af
områderne på den ene side skal tilgodese ønsket om at reservere en
grundvandsressource af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde til den
fremtidige vandforsyning. På den anden side skal der være en sammenhæng
mellem det forventede fremtidige drikkevandsbehov og de udpegede arealers
størrelse. Hertil kommer at de afledte konsekvenser af udpegningen i forhold
til de øvrige interesser, samlet set være acceptable.
Udpegningeprocessen er illustreret på figur 5.1.
5.1 Afgrænsning af områder med særlige drikkevandsinteresser
Grundvandopland
Områder med ressource skal så vidt muligt altid omfatte hele
grundvandsoplande, der er projiceret op på terrænoverfladen. Områderne skal
kunne afgrænses i forhold til hydrologiske grænser, og områdernes afgrænsning
skal så vidt muligt være uafhængig af den aktuelle vandindvinding, således at
eventuelle ændringer i vandindvindingen ikke medfører en forskydning af
grundvandsskel. Udstrækningen af områderne med særlige drikkevandsinteresser
vil derfor i en række tilfælde være større end indvindingen alene kan
berettiget.
I forhold til de overordnede grundvandsoplande, der anvendes ved
bestemmelsen af grundvandsressourcens størrelse (jfr. afsnit 3.1), vil der
være tale om en underopdeling i mindre deloplande.-
Større sammenhængende områder
De enkelte områder skal være sammenhængende og af en sådan størrelse, at
det vil være muligt at dække en betydelig del af det samlede regionale behov
for drikkevand.
Der vil inden for et område med særlige drikkevandsinteresser normalt
kunne være adskillige indvindingsområder til vandværker, foruden lokal
indvinding til industri og markvanding beliggende inden for området.
5.2 Fastlæggelse af størrelsen af områderne med særlige
drikkevandsinteresser
Det fremtidige indvindingsbehov (jfr. kapitel 4) danner udgangspunkt for
fastlæggelse af størrelsen af områderne med særlige drikkevandsinteresser.
Indledende identificering af optimale områder
Der tages udgangspunkt i en indledende udpegning af områderne under hensyn
til at det frenmtidige indvindingsbehov kan dækkes, at kvaliteten af den
bedst muulige, at beskyttelsen er den bedst mulige.
Ved den indledende udpegning skal der udvælges områder udelukkende under
hensyn til grundvands kvalitet og grundvands naturlige beskyttelse. Der skal
således ikke tages hensyn til andre interesser, men udpegningen skal
identificere de absolut bedst egnede områder. I det videre planlægningsforløb
skal det herefter vurderes om konsekvenserne af den indledende udpegning er
acceptabel, bl.a. for landbrug og industri.
Rimelig sikkerhedsmargin
Størrelsen af områderne med særlige drikkevandsinteresser skal fastlægges
således, at det samlede fremtidige drikkevandsbehov kan imødekommes, med en
rimelig sikkerhedsmargin. Der må tages hensyn til, at der om nødvendigt også
skal afsættes en ressource til den lokale markvanding og indvinding til
industriformål, der skal foregå inden for områderne.
Det må forventes, at der uanset etableringen af områder med særlige
drikkevandsinteresser, stadig vil foregå en betydelig vandindvinding uden for
disse områder. På denne baggrund må det vurderes, at alene etableringen af et
område med mulighed for at indvinde vand til dækning af det samlede
drikkevandsbehov samt eventuel dækning af særskilt lokal indvinding til
industri og markvanding, vil give rimelig sikkerhed for tilstedeværelsen af
en tilstrækkelig ressource. Endvidere vil de lavere prioriterede
indvindinger, til markvanding og visse industriformål, kunne lukkes ifald der
skulle opstå længerevarende mangelsituationer, gennem afslag ved ansøgning om
fornyelse af vandindvindingstilladelse, jævnfør Vandforsyningslovens § 22,
stk. 2 (Miljøministeriet 1985). Disse forbrugere vil da kunne hanvises til at
anvende vand indvundet uden for områderne med særlige drikkevandsinteresser.
5.3 Vurdering af forureningskilder
I hver af de identificerede områder foretages en vurdering af kendte
forureningskilder samt en vurdering af risikoen for forurening fra
potentielle, men ikke påviste kilder (herunder ikke-kortlagte
affaldsdepoter). Hvilke forureningskilder vurderingen skal omfatte fremgår af
tabel 5.1. Den konkrete forureningsrisiko fra de aktiviteter, der er vist i
tabel 5.1, afhænger af de lokale hydrogeologiske forhold. Ved en
risikovurdering af disse aktiviteter må der derfor tages udgangspunkt i
grundvandets beskyttelse, jfr. afsnit 3.4.
Vurdering af teknik og økonomi
For hver af de udpegede forureningskilder skal der foretags en overordnet
vurdering af risikoen for forurening af grundvandsressourcen under hensyn til
grundvandets beskyttelse (jfr. afsnit 3.4) og en vurdering af de tekniske
muligheder for at afhjælpe forureningen. For hvert af de betragtede områder
foretages endvidere et overslag over omkostningerne ved at afværge de
forskellige forureningskilder inden for områderne. For punktforureninger kan
overslaget foretages ud fra enhedspriser.
For fladeforureninger er omkostningerne vanskeligere at kvantificere, da
det bl.a. afhænger af den generelle regulering af landbruget. Til brug for
udpegningen af områderne med særlige drikkevandsinteresser, må vurderingen af
omkostningerne, til beskyttelse af områderne, foretages ud fra et overslag
over behovet for at etablere særlige vilkår for landbrugsdriften i afgrænsede
arealer inden for områderne (jfr. afsnit 6.3 om zonering).
I forbindelse med den efterfølgende zonering og beskyttelse af områderne
med særlige drikkevandsinteresser vil det være nødvendigt at foretage en mere
detaljeret vurdering af omkostningerne til beskyttelsen af eventuelle
sårbarhedszoner og andre beskyttelseszoner.
Der foretages en samlet vurdering af forureningsrisikoen samt de tekniske
og økonomiske muligheder for at afhjælpe forureningen. Såfremt
forureningsrisikoen er acceptabel, og det teknisk og økonomisk er realistisk
at beskytte områderne, fortsættes med en vurdering af områderne ud fra de
øvrige forhold. Såfremt dette ikke er tilfældet foretages en justering af
afgrænsningen af områderne, og der foretages en vurdering af
forureningskilderne inden for de områder, hvor disse ikke tidligere er blevet
vurderet, jf. figur 5.1.
Tabel 5.1
Grundvandstruede aktiviteter (delvist efter DGU et al, 1995).
-------------------------------------------------------------------
Fladekilder:
Landbrug
Gartneri
Plantager og skovbrug
Større industriområder
By- og sommerhusområder
Luftbårne forureninger (ammonium, svovldioxid, pesticider, etc.)
-------------------------------------------------------------------
Punktkilder:
Affaldsdepoter
Losse- og fyldpladser (fremtidige, eksisterende og nedlagte)
Grusgrave der modtager fyldjord (fremtidige, eksisterende og ned-
lagte)
Depoter for flyveaske og røggasrensningsaffald (fremtidige og
eksisterende)
Olie- og benzinanlæg
Olie- og gasledninger
Kloakledninger
Jernbane og veje
Kirkegårde
-------------------------------------------------------------------
Andre aktiviteter:
Transport af forurenende stoffer
Anlægsarbejder (herunder borearbejder)
Nedlagte, ikke forseglede boringer
Nedsivning af spildevand
Udsprøjtning af spildevand
Udbringning af spildevandsslam
Vejsaltning
-------------------------------------------------------------------
Vandindvinding:
Overudnyttelse af magasin (f.eks. salt, sulfat og nikkel
problemer)
-------------------------------------------------------------------
5.4 Nuværende og fremtidig vandindvindingsstruktur
Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser kan få som
konsekvens, at dele af den nuværende vandindvinding på længere sigt flyttes
til de udpegede områder.
Kortlægning af nuværende vandindvindingsstruktur
Med henblik på at vurdere de afledte økonomiske effekter ved en eventuel
omlægning af vandindvindingsstrukturen som følge af nedlæggelsen af
eksisterende anlæg foretages en kortlægning af den nuværende
vandindvindingsstruktur. Kortlægningen vil normalt være en videreførelse af
den kortlægning af vandindvindingen, der er foretaget i forbindelse med
vandindvindingplanlægningen og den kommunale vandforsyningsplanlægning. Der
foretages en vurdering af restlevetiden for anlæggene dels under hensyn til
anlæggenes almindelige drifts- og vedligeholdelsestilstand og dels under
hensyn til risikoen for en forurening af indvindingsboringerne.
Teknisk vurdering af eventuelle ændringer
Der foretages en vurdering af den nuværende vandindvindingsstruktur set i
forhold til de områder, der ud fra den indledende klassificering og
vurderingen af forureningskilderne (jfr. afsnit 5.2 og 5.3) er identificeret
som mulige områder med særlige drikkevandsinteresser. Det skal herunder
vurderes, om vandindvindingen fra områderne kan baseres på den nuværende
indvindingsstruktur, eller om der er behov for etablering af ny
indvindingsanlæg, transportledninger eller behandlingsanlæg.
Økonomisk vurdering
Der foretages en overordnet fastsættelse af den nuværende værdi af den
vandindvindingsstruktur, der ønskes flyttet. Værdifastsættelsen kan f.eks.
ske med udgangspunkt i de retningslinier der er beskrevet i Christensen &
Lorentzen, (1993). Ved værdifastsættelsen kan der tages udgangespunkt i de
seneste priser fra Håndbog til vandforsyning (Gad Jura 1994). Omkostningerne
ved eventuelle ændringer i vandindvindingsstrukturen vurderes. Hvor det er
relevant, skal der også foretages en vurdering af afledte effekter som f.eks.
konsekvenserne af stigende grundvandsstand, forundersøgelser ved kortlægning
af ny kildeplads, ekspropriationsomkostninger, erstatninger i forbindelse med
rådighedsindskrænkninger eller ændret forureningsspredning med deraf følgende
behov for fortsat afværgepumpning.
Samlet vurdering
På baggrund af den tekniske og økonomiske vurdering tages stilling til, i
hvilket omfang vandindvindingen skal flyttes til de identificerede områder.
Der må i denne forbindelse foretages en samlet vurdering af omkostningerne
ved at beskytte de identificerede områder og flytte vandindvindingen hertil
set i forhold til omkostningerne ved helt eller delvist at bibeholde den
eksisterende indvindingsstrukktur og de deraf følgende nødvendige
omkostninger til grundvandsbeskyttelsen.
En fuldstændig værdifastsættelse og vurdering af omkostninger ved ændring
af den nuværende vandforsyningsstruktur vil være arbejdskrævende, da en stor
del af de nødvendige data ikke kan forventes at være umiddelbart
tilgængelige. Det kan derfor være vanskeligt at gennemføre en detaljeret
vurdering inden for den tidsramme, der er til rådighed for udarbejdelsen af
regionplan 1997. I det omfang data er til rådighed, bør der foretages en
indledende økonomisk vurdering. Såfremt dette ikke er tilfældet, må der tages
initiativ til at fremskaffe det nødvendige datagrundlag i samarbejde med
kommuner, vandværker og landbrugets organisationer. Vurderingen af de
økonomiske konsekvenser må, indtil det nødvendige datagrundlag er til
rådighed, bygge på et kvalificeret skøn.
5.5 Påvirkning af vandløb og vådområder
Vandindvindingens påvirkning af vandløbenes vandføring og af vådområderne
vurderes. Det skal herunder vurderes, hvilken indvinding det enkelte magasin
kan bære uden at vandløb i oplandet påvirkes ud over de politisk fastsatte
krav til medianminimumsvandføringen.
Hydrologisk model
Er der opstillet en hydrologisk model for et givet grundvandsopland vil
denne normalt udgøre det bedst mulige grundlag for en vurdering af
recipientpåvirkningen.
Er dette ikke tilfældet må vurderingen af påvirkningen på vandløb og
vådområder baseres på den recipientmæssige bæredygtige ressource kombineret
med en vurdering af afsænkningens betydning for vandstanden i vådområderne og
for vandføringen på delstrækninger i vandløbene.
Recipientmæssige bæredygtige ressource
Ved bestemmelsen af den recipientmæssige bæredygtige ressource tages
udgangspunkt i kravværdierne til minimumsvandføringen i vandløbene (jfr.
recipientkvalitetsplanen) omregnet til mm for det enkelte vandløbsopland
(Qkrav.). Den recipientmæssige bæredygtige ressource beregnes da som den
maksimalt udnyttelige grundvandsressource (jfr. afsnit 3.3) fratrukket Qkrav.
Vådområder
Påvirkningen af vandstanden i vårdområderne vurderes ud fra en beregning
af sænkningen af grundvandsspejlet som følge af vandindvindingen.
Såfremt vandindvindingen foregår i nærhenden af vandløb eller vådområder,
vil det normalt være den sænkning af grundvandsspejlet, der skyldes
indvindingen, der er afgørende for, hvor stor en ressource der kan indvindes.
I disse tilfælde vil den recipientmæssige bæredygtige ressource, som
defineret ovenfor, ikke kunne udnyttes fuldt ud.
På baggrund af målsætningerne for medianminimumsvandsføringen skal det
vurderes, om vandindvindingens påvirkning af vandløbene er acceptabel.
Såfremt kravene til medianminimumsvandføringen ikke kan overholdes, må der
foretages en afvejning mellem hensynet til vandløbenes vandføring og hensynet
til vandindvindingsinteresserne.
Drikkevand har første prioritet
Det skal her være udgangspunkt, at hensynet til befolkningens almindelige
forsyning nmed drikkevand af god kvalitet som hovedregel har første
prioritet. Den overordnede placering af de identificerede områder bør derfor
normalt fastholdes, og om nødvendigt må målsætningen for recipienterne
revideres. Indvindingsstrukturen inden for de identificerede områder må i så
fald tilrettelægges med henblik på at minimere recipientpåvirkningen, under
forudsætning af at dette er muligt, uden at beskyttelsesniveauet eller den
vandmængde, der er til rådighed for vandindvindingen, reduceres væsentligt.
5.6 Arealanvendelseskonflikter
Endelig skal de samlede arealanvendelseskonflikter inden for de
identificerede omnråder vurderes. Der vil her primært være tale om en
vurdering af eventuelle fremtidige aktiviteter, idet vurderingen af de
igangværende aktiviteter er foretaget jfr. afsnit 5.3. Der kan her være tale
om større vejanlæg, planlagte industriområder, eller iandbrugsinteresser.
Vurderingen skal forholde sig til den sammenfattende fysiske planlægning,
således at hensynet til områderne med særlige drikkevandsinteresser afvejes
over for de øvrige sektorinteresser. Den endelige afvejning og prioritering
må finde sted i forbindelse med regionplanens vedtagelse.
5.7 Prioritering af grundvandsressourcen
Ud fra den foretagne vurdering og afvejning foretages en inddeling af
grundvandsressourcen i følgende 3 klasser.
Områder med særlige drikkevandsinteresser
Områder med særlige drikkevandsinteresser repræsenterer så vidt muligt
godt beskyttede ressourcer, af en størrelse der gør, at det samlede
fremtidige lokale og regionale drikkevandsbehov kan imødekommes. Det skal
tilstræbes, at grundvandets kvalitet i disse områder er god, svarende til
klasse A og B, uden indhold af miljøfremmede stoffer, jfr. afsnit 3.2.
Områder med særlige drikkevandsinteresser kan indeholde et større eller
mindre antal af de nuværende indvindingsoplande til de større
vandforsyninger. Det vil være karakteristisk, at områder med særlige
drikkevandsinteresser vil kunne omfatte indvindingsområder til flere
vandforsyninger.
Endelig vil områderne med særlige drikkevandsinteresser omfatte
indvindingsoplande til vandindvindinger, der har væsentlig lokal betydning,
typisk som følge af, at der ikke findes alternative indvindingsmuligheder
(f.eks. på mindre øer).
Områder med drikkevandsinteresser
Områder med drikkevandsinteresser er beliggende uden for områder med
særlige drikkevandsinteresser. Der vil kunne foregå en betydelig
vandindvinding i disse ommråder, men på grund af eksempelvis grundvandets
naturlige kvalitet eller som følge af en generelt rigelig ressource er disse
områder af mindre stategisk betydning. Som anført i indledningen betyder
dette ikke, at den generelle beskyttelsesstrategi i disse områder kan lempes.
Områder med drikkevandsinteresser vil udgøre størstedelen af det resterende
areal i amtet.
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser udgøres af områder. hvor
grundvandet som følge af de geologiske forhold kun kan udnyttes i begrænset
omfang eller hvor grundvandet er af en kvalitet, der kun gør det anvendeligt
til vandforsyning i begrænset okmfang.
Der vil være en del industrier, udenfor fødevare- og medicinbranchen, der
vil kunne anvende procesvand, der ikke fuldt ud tilfredstiller de gælde
drikkevandskrav, f.eks. vandkvaliteterne A, B og C kombindret med
vandkvalitet II, jfr. afsnit 3.2. Disse industrier vil med fordel kunne
placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser.
Sjælland
På Sjælland, hvor vandindvinding og distribution i særlig grad sker på
tværs af amtsgrænserne, skal prioriteringen af grundvandsressourcen ske på et
ensartet grundlag for Sjælland som helhed.
Værdimåler for grundvandsressourcen
Der er udviklet en model til vurdering af grundvandsressourcens værdi
(COWI Consult, 1995), der kan anvendes som beslutningsstøtteværktøj ved
afvejningen med prioriteringen og udpegningen af områderne. Modellen anvendes
til at vurdere effekter af en given vandindvinding ud fra en
politisk/administrativ vægtning af hvilke hensyn, der skal tillægges vægt i
forbindelse med tilrettelæggelsen af den fremtidige vandindvindingsstruktur.
Ved hjælp af modellen er det muligt hurtigt at gennemregne og vurdere en lang
række forskellige scenarier for vandindvindingen.
7 Beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser
Restriktioner
De udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser skal i særlig grad
beskyttes. Det vil kunne medføre behov for at indføre restriktioner af
varierende karakter, med hensyn til arealanvendelse, afhængig af ressourcens
størrelse, de lokale geologiske forhold, forureningskilder,
vandindvindingsbehovet m.v.
6.1 Arealanvendelsen
Det skal fastlægges hvilke fremtidige aktiviteter, der kan foregå inden
for de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser under hensyn til de
lokale hydrologiske og geologiske forhold.
Indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser gælder, at
arealanvendelsen normalt ikke må ændres til en mere grundvandstruende art, og
at aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, skal fremmes. I det
følgende gennemgås en række tiltag der bør iagttages ved amternes
udarbejdelse af retningslinier.
Placering af virksomheder
Etablering af virksomheder indenfor de udpegede områder med særlige
drikkevandsinteresser må kun ske, såfremt der tages det nødvendige hensyn til
grundvandsbeskyttelsen.
Virksomheder, der udgør en særlig risiko for grundvandet
Virksomheder, der udgør en særlig risiko for grundvandet, må ikke placeres
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, med mindre særlige
lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering inden for disse
områder. I givet fald må en sådan etablering følges op med krav til
virksomhedens indretning, overvågning og drift, som sikrer mod mulige
forureningsudslip til undergrunden.
Så vidt muligt bør virksomheder, der udgør en særlig risiko for
grundvandet, placeres inden for områder med begrænsede drikkevandsinteresser.
VVM
For anlæg, der er omfattet af planlovens VVM-regler (Miljø- og
Energiministeriet, 1994b), gælder, at anlæggene skal vurderes med hensyn til
deres virkninger på miljøet, herunder virkningerne på grundvandsressourcerne,
forud for etablering eller ved væsentlige udvidelser, der kan sidestilles med
nyanlæg.
Vandindvinding
Vandindvindingen skal tilrettelægges således, at der ikke opstår risiko
for en forringelse af grundvandskvaliteten. Om nødvendigt revurderes
eksisterende indvindingstilladelser.
Råstofgrave
Returjord
Ny råstofgravning, eller udvidelse af eksisterende, og deponering af
returjord bør normalt ikke finde sted inden for områderne med særlige
drikkevandsinteresser.
Byudvikling
Ny byudvikling, og især med områder udlagt til industri, bør hovedsagelig
ske uden for de udpegede indvindingsområder. Såfremt væsentlig byudvikling
sker inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser, bør amterne, som
ansvarlig myndighed for grundvandsressourcen, sikre, at byudviklingen og nye
virksomheder er indrettet på en sådan måde, at forurening forebygges og at
der etaleres overvågningsprogrammer med henblik på at følge udviklingen i
grundvandets kvalitet. Renovering af kloaker bør prioriteres indenfor områder
med særlige drikkevandsinteresser.
Lossepladser
I overensstemmelse med de generelle regler om kystnær placering af
lossepladser må lossepladser ikke placeres indenfor områder med særlige
drikkevandsinteresser, med mindre særlige lokaliseringsmæssige forhold taler
herfor. Hvis lossepladser placeres indenfor områderne bør der stilles
omfattende krav til indretning, overvågning og drift, til forebyggelse mod
eventuel forurening af grundvandet.
Landbrug
Der eksissterer i dag flere ordninger, der inden for visse rammer kan
anvendes til at beskytte grundvandet.
EU-ordninger
I forbindelse med vedtagelsen af EU's landbrugsreform (se for eksempel
Miljøstyrelsen, 1992a) er der indført forskellige ordninger, der kan udnyttes
til at mindske nitratudvaskningen gennem en ændring af landbrugspraksis og
arealanvendelsen.
Ledsageforanstaltningerne, der er en del af EU's landbrugsreform, giver
mulighed for at give økonomisk tilskud til økologisk jordbrug, miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger og skovrejsning. De miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger omfatter sprøjtefri randzoner, nedsættelse af
kvælstoftilførslen, omlægning til og opretholdelse af græsarealer uden for
omdriften samt 20-årig udtagning af agerjord. Deltagelsen i ordningerne under
ledsageforanstaltningerne er frivillige for landmændene. Strukturdirektoratet
har det første år ydet tilsagn om tilskud til miljømæssige
jordbrugsforanstaltninger til ca. 3.000 jordbrugere omfattende i alt ca.
30.000 ha.
Særligt følsomme landbrugsområder
Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er alle målrettet mod specielt
udpegede Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). SFL-områderne er
udpeget af amterne inden for følgende områdetyper: Særligt nitratbelastede
grundvandsområder Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder Randzoner langs
særlige naturtyper
For de særligt nitratbelastede grundvandsområder er der udpeget to former
for SFL-områder: Særligt følsomme grundvandsområder Følsomme
grundvandsområder
De særligt følsomme grundvandsområder er kun udpeget i Århus, Viborg og
nordjyllands amter, hvor det er besluttet at gøre en særlig indsats for at
beskytte grundvandet inden for en samlet ramme på 50.000 ha. Den 20-årige
udtagning af agerjord under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udbydes
kun i disse amter.
Følsomme grundvandsområder er udpeget i alle amter.
For alle former for SFL-områder gælder, at det efter amternes anbefaling
er fastsat, hvilke miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der skal anvendes
med henblik på at opfylde målsætningen for landbrugsdriften i de enkelte
SFL-områder.
Braklægningsforpligtelsen, der er en følge af EU's landbrugsreform, kan
anvendes til at beskytte de særligt følsomme landbrugsområder. Ordningen
giver bl.a. mulighed for at overføre braklægningsforpligtelsen fra andre
områder i landet til de SFL-områder, der af amterne er anbefalet som
modtageområder.
SFL-områderne Særligt følsomme grundvandsområder og Følsomme
grundvandsområder er udpeget inden for særligt nitratbelastede
grundvandsområder. Disse nitratbelastede grundvandsområder er defineret som
områder, hvor der i grundvandet er konstateret overskridelser af det
vejledende drikkevandskvalitetskrav på 25 mg/l. Endvidere omfattes områder,
hvor nitratkoncentrationen er højere end 10 mg/l og med stigende
nitratkoncentration, der varsler overskridelse af drikkevandskvalitetskravet,
samt områder, der på grund af geologiske/hydrogeologiske forhold i øvrigt er
sårbare.
Inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser er muligheden derfor
størst for effektivt at påvirke den eksisterende landbrugsdrift gennem
miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger inden for de områder, der også er
udpeget som SFL-områder. Amternes opgave er i denne forbindelse også at
fungere som inspirator og igangsætter over for landbruget.
De udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser vil dog ikke
nødvendigvis være sammenfaldende med de særlige følsomme landbrugsområder,
idet udvælgelseskriterierne ikke er fuldt overensstemmende. Dette forhold kan
betyde, at mulighedere for at gennemføre arealanvendelsesrestiktioner inden
for de udpegede områder vanskeliggøres.
Skovrejsning
Af regeringens 10-punkts program for beskyttelse af grundvand og
drikkevand i Danmark fremgår det, at det danske skovareal skal fordobles i
løbet af en trægeneration, og at skovrejsningen især skal styrkes i de
udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser.
Der lægges dog ikke op til større ændringer i udpegningen af
skovrejsningsområder, men alene til en justering. I dag er omkring en fjerdel
af de udpegede skovrejsningsdområder sammenfaldende med vigtige
grundvandsinteresser.
Beskyttelsesområder
Miljøbeskyttelseslovens (Miljø- og Energiministeriet, 1994a) § 22 giver
mulighed for at udlægge beskyttelsesområder omkring vandindvindingboringer.
Lovens § 24 giver mulighed for at meddele forbud og påbud for at undgå
forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til grundvand.
Indgreb overfor landbrugsdriften i medfør af disse regler kan imidlertid kun
ske med fuld erstatning jfr. lovens § 63.
Vurdering af regelgrundlag
Miljøstyrelsen agter at iværksætte en samlet vurdering af de muligheder,
det nuværende regelgrundlag inden for miljøbeskyttelses-, vandforsynings- og
landbrugsområder m.v. giver for beskyttelse af de udpegede områder med
særlige drikkevandsinteresser. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med
opfølgningen af handlingsplanen for et bæredygtigt jordbrug og regeringens
10-punkts-program for beskyttelsen af grundvand og drikkevand i Danmark.
6.2 Depotoprydning
Den overordende målsætning for indsatsen i relation til
grundvandsbeskyttelsen er, at de affaldsdepoter, der truer
grundvandsressourcen, skal ryddes op. Problemets omfang gør det nødvendigt at
fastlægge en langsigtet strategi for oprydningen, herunder en nøje
prioritering af de økonomiske ressourcer.
Overordnet rækkefølge
Indenfor de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser, er det
regeringens målsætning, jævnfør regeringens 10-punkt program for beskyttelsen
af grundvand og drikkevand i Danmark, at de grundvandstruende depoter, skal
være ryddet op i løbet af 10 år. Depotoprydningen prioriteres således i
områder med særlige drikkevandsinteresser, indtil alle mobile forureninger i
områderne er afværget/fjernet.
I perioden indtil områderne med særlige drikkevandsinteresser er ryddet op
vil tempoet i oprydningen uden for disse områder være nedsat betydeligt. Der
bør dog også ske en indsats uden for områderne med særlige
drikkevandsinteresser, hvis en konkret cost-benefit analyse viser at der kan
opnås en væsentlig, blivende effekt ved en indsats.
Med henblik på at begrænse forureningsspredningen i de områder, der er
klassificeret som områder med drikkevandsinteresser, prioriteres dernæst
mobile forureninger i disse områder.
Herefter skal de mindre mobile forureninger beliggende i områder med
særlige drikkevandsinteresser ryddes op, således at disse områder herefter
vil være helt fri for grundvandsforurenende affaldsdepoter.
For at kunne gennemføre en prioritering af oprydningen af punktkilder skal
der ske en kategorisering af punktkilders risiko for bl.a.
grundvandsforurening. COWI og N&R (1995) har beskrevet et
klassificeringssystem, hvor der bl.a. skal tages hensyn til forureningernes
egenskaber og mobilitet. Metoden skal være anvendelig nationalt såvel som
lokalt, og metoden skal være reproducerbar. Udgangspunktet for
klassificeringen er den i Lov om affaldsdepoter (Miljøministeriet, 1990)
krævede registreringsundersøgelse, eller en tilsvarende viden.
Rækkefølge inden for de enkelte områder
Inden for de enkelte områder med særlige drikkevandsinteresser fastlægges
rækkefølgen af depotoprydningen endvidere i overensstemmelse med vejledningen
om prioritering af affaldsdepoter (Miljøstyrelsen, 1992b) og under
hensyntagen til den zonering der er omtalt i afsnit 6.3.
6.3 Zonering
Med henblik på at fastlægge en differentieret beskyttelse og
depotoprydning inden for de udpegede områder med særlige
drikkevandsinteresser skal der etableres en zonering (DGU et al., 199), der
skal sikre, en optimal beskyttelse af drikkevandsressourcen, under hensyn
til, at der stadig skal kunne foregå menneskelig aktivitet og produktion
inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser.
Værktøjer
Afgrænsningen af et vandværks indvindingsopland sker normalt på grundlag
af nettonedbør, grundvandspotentiale, transmissivitet og oppumpning, evt.
suppleret med en lækagefaktor (Vejle Amt et al., 1994). Imidlertid vil det
være nødvendigt i højere grad at inddrage viden om grundvandsmagasinernes
fysiske udformning, om hvor den største infiltration foregår, hvilken
kvalitet grundvand vil få når det når frem til indvindingsboringer, samt i
hvilken grad magasinerne er beskyttede.
Vejle Amt et al. (1994) har gennemgået de i dag anvendte metoder til
bestemmelse af indvindingsoplande, diskuteret og vurderet metodernes
anvendelighed og foreslået en række forbedringer, idet de i dag anvendte
metoder skønnes at kunne give en usikkerhed på beregningen af et oplandsareal
på op til 100%.
Ud over den almindelige anvendelse af viden om geologi, boringer og
grundvandstrømning præsenterer Sørensen et al. (1995) en række nyere metoder
til at sikre et bedre beslutningsgrundlag for udpegning og underopdeling, af
områder med særlige drikkevandsinteresser. Det drejer sig især om geofysiske
metoder til etablering af en større geologisk detailviden om
grundvandsmagasinernes udstrækning og dæklagenes tykkelse og kvalitet samt
ellogboringer til supplement af øvrig geologisk viden og til indsamling af
niveaubestemte vandprøver til kemisk analyse.
I de eksisterende regler (Miljøstyrelsen, 1980 og Miljøministeriet, 1994b)
er der fastsat to zoner omkring vandindvindingsboringer, her kaldet
»nærzoner« og »300 meter zonen«. Disse regler gælder
overalt i Danmark.
Nærzonen
Nærzonen er området umiddelbart omkring vandindvindgsboringen,
svarende til det nuværende fredningsbælte, jævnfør Miljøstyrelsens cirkulære
om udførelse af boringer efter grundvand .v. (1980b). Nærzonen skal normalt
være mindst 10 m i radius omkring boringen og den skal være indhegnet.
Indenfor denne zone må der må ikke foregå potentielt forurenende aktiviteter,
hvilket bl.a. vil sige, at der ikke må gødes eller anvendes pesticider og
andre giftstoffer i nærzonen.
300 meter zonen
300 meter zonen omkring et vandindvindingsanlæg, hvor der stilles
krav om drikkevandskvalitet, er fastsat som en generel dimensionering ud fra
en transporttid for mikrobiel forurening på 60 dage, hvorfor der ikke må ske
nedsivning af spildevand indenfor denne zone, med mindre det ud fra en
konkret vurdering kan fastslås, at nedsivningen ikke medfører risiko for
forurening af vandindvindingsanlægget. Dette er i dag reguleret af
Miljøministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v., efter
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Miljøministeriet, 1994a).
Andre beskyttelseszoner
Tilsvarende 300 meter zonen, fastsat ud fra mikrobiel forurening, kan der
være behov for etablering af beskyttelseszoner ud fra andre
forureningsparametre, baseret på transporttiden. For mere persistente
forureninger vil den dimensionerende transporttid skulle måles i år (10-20
år). Størrelsen af sådanne beskyttelseszoner vil derfor afhænge af, hvilke
forureningsparametre de er fastsat ud fra.
Utilstrækkelig beskyttelse
Indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser, vil det, hvor der i
særlig grad sker grundvandsdannelse, være områder hvor den naturlige
beskyttelse og de generelle beskyttelsestiltag, i områder med særlige
drikkevandsinteresser, må anses for utilstrækkelig til at opretholde
grundvandskvaliteten. Disse særlige beskyttelseszoner kaldes her
sårbarhedszoner (DGU et al., 1995).
Sårbarhedszoner
Sårbarhedszoner udgøres af arealer indenfor områderne med særlige
drikkevandsinteresser, hvor den naturlige beskyttelse og de generelle
beskyttelsestiltag anses for utilstrækkelig, og der er derfor behov for en
særlig indsats, for at opretholde eller forbedre grundvandskvaliteten. Denne
indsats kan f.eks. bestå i ekstraordinære begrænsninger i anvendelsen af
husdyrgødning og handelsgødning, totalt forbud mod anvendelsen af pesticider
eller omlægning til økologisk jordbrug. Sådanne indgreb kan i dag kun foregår
gennem indgåelse af frivillige aftaler med grundejerne eller påbud eller
forbud i henhold til miljøbeskyttelsesloven (Miljø- og Energiministeriet
1994a) med deraf følgende erstatningskrav. Indsatsen kan også bestå i
begrænsninger i udførelsen af andre erhverv.
Afgrænsningen af sårbarhedszonerne fastlægges især på baggrund af
kortlægningen af grundvandets beskyttelse, jævnfør afsnit 3.4, samt ud fra
kendskab til lokale forureningstrusler. Beskyttelsesindsatsen inden for
zonerne må tilpasses de lokale forhold. Det vil være karakteristisk, at der
for de enkelte zoner må ske individuel vurdering af de nødvendige
restriktioner afhængigt at de lokale hydrogeologiske forhold og lovgivningens
muligheder for at regulere eventuel forurenende aktiviteter.
Planlagt vejledning
Miljøstyrelsen planlægger, gennem en kommende vejledning, at gøre nøjere
rede for zoneringsprincipperne, således at zoneringen indenfor områderne med
særlige drikkevandsinteresser kan afsluttets inden udgangen af 1999.
6.4 Overvågning
Med henblik på at følge udviklingen i grundvandets kvalitet i områder med
særlige drikkevandsinteresser bør amterne etablere et overvågningsprogram,
der baseres på vandværkernes boringskontrol suppleret med
overvågningsboringer placeret strategisk inden for områderne med særlige
drikkevandsinteresser og tilsvarende analyseprogram som det, der er gældende
for vandværkernes boringskontrol.
Finansiering og dataindsamling
Selv om vandværkerne er de nærmeste til at være interesserede i at sikre
grundvandsressourcerne, anses det for vanskeligt, med det nuværende
regelgrundlag at kræve, at vandværkerne varetager etablering af de
supplerende overvågningsboringer og indsamling af data. Det er ligeledes
vanskeligt med det nuværende regelgrundlag at kræve, at forurenerne af
grundvandet (landbrug, industri m.v.) varetager en supplerende overvågning.
Derfor bør etablering af supplerende overvågningsboringer, vandanalyser og
dataindsamling finansieres og varetages af amterne som ressourceansvarlig
myndighed. Eventuelt vil det være muligt, i forbindelse med udstedelse af nye
vandindvingstilladelser til vandværkerne, at kræve etableret særlige
overvågningsboringer og analyseprogrammer. Data videreformidles af amterne
til fagdatacentret, ligesom det sker med boringskontroldata i dag.
Data for specielt oprettede overvågningsprogrammer i forbindelse med
forurenende grunde og affaldsdepoter indsamles af amterne. Data fra eventuel
grundvandsovervågning, der udføres i forbindelse med nyoprettede virksomheder
og grundvandsovervågning, der udføres i forbindelse med byudvidelse indenfor
omrder med særlige drikkevandsinteresser, bør financieres og evt. udføres af
de pågældende virksomheder henholdsvis kommuner, og data videreformidles til
amterne.
Kravene til grundvandsovervågning, udover den i dag allerede fastlagte,
fastsættes af amterne, der igen sikrer, at alle overvågningsdata
videreformidles til fagdatacentret for grundvand sammen med de øvrige
overvågningsdata for grundvand.
Referencer
Christian, F. & Lorenzen, H. (1993): Værdifastsættelse af
vandforsyningsanlæg i relation til sammenlægning af vandværker. Danske
Vandværkers Forenings årskursus nr. 42. Danske Vandværkers Forening. 11p.
COWIconsult (1995): Værdimåler for grundvandsressourcen. -
Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrlesen, i tryk.
COWIconsult & N&R Consult (1995): System for Prioritering
af Punktkilder (SPP). - Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen, under udarbejdelse.
Danmark Geologiske Undersøgelse (1994): Grundvandsovervågning
1994. - DGU, 59p og 1 bilag.
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse & Århus Amt
(1995): Klassificering af grundvandsressourcen - Projekt om jord og
grundvand fra Miljøstyrelsen 6/1995. Miljøstyrelsen. 197p.
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Århus Amt, Københavns
Vandforsyning & Frederiksborg Amt (1995): Zoneopdelt
grundvandsbeskyttelse - Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen,
Miljøstyrelsen, i tryk.
Danmarks Miljøundersøgelser & Hedeselskabet (1995):
Afstrømningsmålinger i Danmark. II. beretning 1971-90. Danmarks
Miljøundersøgelse, i tryk.
Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt & Storstrøms Amt (1993):
Vandplan Sjælland - Statusrapport 1993.
Gad Jura (1994): Håndbog til vandforsyning, Gad Jura Lovsercice.
Karnovs Forlag.
Kemp & Lauritzen (1995): Udnyttelse og rensning af forurenet
grundvand - Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen 2/1995,
Miljøstyrelsen. 473p.
Miljøministeriet (1985): Bekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985
af lov om vandforsyning m.v. med senere ændringer. Miljøministeriet. 14p.
Miljøministeriet (1988): Bekendtgørelse nr. 515 af 29. august
1989 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljøministeriet.
18p.
Miljøministeriet (1990): Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om
affaldsdepoter, Miljøministeriet. 4p.
Miljøministeriet (1994a): Bekendtgørelse nr. 310 af 25. juli 1994
om spildevandstilladelser m.v. efter, efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3
og 4. Miljøministeriet. 11p.
Miljøministeriet (1994b): Bekendtgørelse nr. 746 af 16. august
1994 af lov om planlægning. Miljøministeriet. 16p.
Miljø- og Energiministeriet (1994a): Bekendtgørelse nr. 590 af
27. juni 1994 af Lov om miljøbeskyttelse, Miljø- og Energiministeriet. 18p.
Miljø- og Energiministeriet (1994b): Bekendtgørelse nr. 847 af
30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning
(samlebekendtgørelse). Miljø- og Energiministeriet. 9p.
Miljø- og Energiministeriet (1995): Regionplanrevision 1997. Den
statslige udmelding til regionplanvisionen 1997. Miljø- og Energiministeriet.
81p.
Miljø- og Energiministeiet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet (1994):
Ti punkter til beskyttelse af grundvand og drikkevand.
Miljøstyrelsen (1980a): Cirkulære af 25. februar 1980 om
vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. (Til kommunalbestyrelser,
amtsråd og hovedstadsrådet). Miljøstyrelsen. 16p.
Miljøstyrelsen (1980b): Cirkulære af 28. februar 1980 om
udførelse af boringer efter grundvand m.v. (Til kommunalbestyrelser, amtsråd
og hovedstadsrådet). Miljøstyrelsen. 10p.
Miljøstyrelsen (1983): Cirkulære af 5. december 1830 om ændring
af bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning samt om
grundvandsbeskyttelse. Miljøstyrelsen. 3p.
Miljøstyrelsen (1991): Lossepladsprojektet 1987-91.
Vand&Miljø 5/1991.
Miljøstyrelsen (1992a): Landbrugsreform og miljøet. Orientering
fra Miljøstyrelsen 5/1992. Miljøstyrelsen. 64p.
Miljøstyrelsen (1992b): Prioritering af affaldsdepoter,
Vejledning fra Miljøstyrelsen 7/1992. Miljøstyrelsen. 28p.
Miljøstyrelsen (1995): Udnyttelse af sekundavand i
hovedstadsregionen. - Miljøprojekt nr. 303/1995. Miljøstyrelsen.8 30.
Sørensen, K., Søndergaard, V. & Thomsen R. (1995): Overvågning
af grundvandsressourcen baseret på nye geofysiske målemetoder. - Projekt om
jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen, i tryk.
Vejle Amt, Sønderjyllands Amt & Rambøll Hannemann & Højlund
(1995): Metoder til udpegning af indvindingsoplande. - Projekt om jord
og grundvand fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen, i tryk.
Bilag 1
Liste over amternes opgaver til Regionplan 1997
Nærværende liste er tænkt som en bruttoliste til brug for amternes
planlægning af opgaverne frem til færdigørelsen af Regionplan 1997.
1. Bestemmelser af vandmængder:
Grundvandspotentiale kort med grundvandsoplande
Grundvandsmagasiners rumlige udbredelse
Afgrænsning af infiltrations- og udstrømningsområder
Nettonedbør
Samlet indvinding indenfor de enkelte oplande
Kort over maksimalt udnyttelig grundvandsressource
2. Klassificering af vandkvalitet i grundvandsmagasiner:
Rumlig fordeling af nitratforurenet grundvand
Forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet
Dybde til salt grundvand
Dybde til brunt grundvand
Udbredelse af flourholdige mineraler
Udbredelse af særlige pyritholdige lag
Kort over klassificeringen af grundvandets kvalitet,
med opdeling i henholdsvis klasserne A, B og C og
klasserne I og II
Kort over den kvalitetsmæssigt maksimalt udnyttelige
grundvandsressource
3. Kortlægning af grundvandets naturlige beskyttelse:
Beskrivelse af jordarter i dæklag og grundvandsmagasiner
Akkumuleret tykkelse af lavpermeable lere og moræneler
over grundvandsmagasiner
Udbredelse af lag med særligt højt indhold af organisk stof
Lækage mellem magasiner
Kort over magasintyper
Oxideret lagtykkelse i infiltrationsområde
Beliggenhed af redoxgrænse, bl.a. bestemt gennem data om
iltindhold, nitratindhold, sulfatindhold, jordindhold og
sedimenternes farve.
Tykkelse af zone med reducerede forhold over magasin.
Kort over grundvandets naturlige beskyttelse, med
opdeling i klasserne 1, 2 og 3
Bilag 1
4. Vurdering af fremtidigt vandbehov
5. Indledende klassifikation af grundvandsressourcen
6. Vurdering af forureningskilder:
Arealanvendelse
Fladebelastning fra landbrug og gartneri
Punktforurening fra intensiv pesticidanvendelse eller
nedgravede pesticider
Kort over depoter og nyere jordforureninger
Kort over eksisterende industrivirksomheder
Kort over råstofgrave
Bymæssig bebyggelse
Forurening fra veje og jernbanestrækninger (pesticider,
salte, etc.)
Samlet vurdering af forureningsrisici
7. Vurdering af nuværende og fremtidige indvindingsstrukturer:
Kortlægning af nuværende indvindingsstrukturer -
boringer, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg,
forsyningsstrukturer, etc.
Værdifastsættelse af nuværende indvindingsstrukturer
Eventuelle fremtidige ændringer i.f.t. den nuværende
struktur
Omkostningerne ved disse ændringer
Samlet vurdering af den fremtidige vandind-
vindingsstruktur
8. Vurdering af påvirkning af vådområder:
Kort over den recipientmæssigt bæredygtige
ressource
9. Vurdering af arealanvendelseskonflikter:
Planlagte byudvidelser, industriområder, større vejanlæg,
særskilte landbrugsanlæg, etc.
Samlet vurdering af forventede arealanvendelses-
konflikter
10. Endelig udpegning af områder med særlige drikke-
vandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser
og områder med begrænsede drikkevandsinteresser
(se ogs afsnit 3.5)
Bilag 1
11. Beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser:
Fastlæggelse af hvilke fremtidige aktiviteter, der må foregå
indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser
Fastlæggelse af langsigtet strategi for indsatsen mod
grundvandstruende depoter
Opdeling af områder med særlige drikkevandsinteresser i
zoner med henblik opnå optimal beskyttelse af grundvandet
(denne delopgave forventes dog først færdiggjort i 1999)
Etablering af overvågningsprogram indenfor områder
med særlige drikkevandsinteresser
Registreringsblad
Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.
Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4/1995
Udgivelsesår: 1995
Titel: Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser
Undertitel:
Forfatter(e):
Udførende institution(er):
Resumee:
Danmarks fremtidige vandforsyning skal bl.a. sikres ved udpegning af
»områder med særlige drikkevandsinteresser« på grundlag af en
prioritering inden for grundvandsressourcen. Udpegningen tager udgangspunkt i
grundvandsressourcens størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse.
Vejledningen beskriver retningslinier for amternes klassificering af
grundvandsressourcen og udpegning af områder med særlige
drikkevandsinteresser. Udpegningen skal indarbejdes i amternes
regionplanrevision i 1997.
Emneord:
grundvand; vandressourcer; klassificering; planlægning;
prioritering; amtskommuner
ISBN: 87-7810-406-8
ISSN: 0108-6375
Pris (inkl. 25% moms) 65,- kr.
Format: AS5
Sidetal: 51
Md./år for redaktionens afslutning: juni 1995
Oplag: 1400
Andre oplysninger:
Tryk: Stougaard Jensen/Scantryk A/S, København
Trykt på 100% genbrugspapir, Cyclus
Lignende dokumenter
- Vejledning om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser Retsinformation · 2. december 2002
- Sagen drejer sig om gyldigheden af syv afgørelser, der er truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, om forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider Domsdatabasen · 21. november 2024
- Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse Retsinformation · 1. april 2017
- Sagen om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har handlet i strid med lov nr. 169 af 5. juni 1953 om Danmarks Riges Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Tillægsprotokol 1 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder ved udstedelsen af en række regler, hvis formål er at sikre fortsat rent drikkevand Domsdatabasen · 2. december 2022
- Stadfæstelse af afslag på korttidstilladelse til indvinding af grundvand i Samsø Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. september 2023
- Cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet) Retsinformation · 11. juni 1980