Spring til indhold

Retsinformation

Udpegning af omrråder med særlige drikkevandsinteresser

Gældende VEJ nr 14010 af 01/06/1995VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet15. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udpegning af omrråder med særlige

drikkevandsinteresser

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

1 Baggrund

2 Overordnede principper

3 Klassificering af grundvandet

3.1 Bestemmelse af grundvandsressourcernes størrelse

3.2 Klassificering af grundvandets kvalitet

3.3 Kvalitetsmæssig bæredygtig ressource

3.4 Grundvandets naturlige beskyttelse

3.5 Tidsplan for klassificering af grundvandsressourcen

4 Fremtidigt indvindingsbehov

4.1 Befolkningens vandbehov

4.2 Industriens vandbehov

4.3 Landbrugets vandbehov

4.4 Prioritering af ressourceanvendelsen

5 Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser

5.1 Afgrænsning af områder med særlige drikkevandsinteresser

5.2 Fastlæggelse af størrelsen af områderne med særlige

drikkevandsinteresser

5.3 Vurdering af forureningskilder

5.4 Nuværende og fremtidig vandindvindingsstruktur

5.5 Påvirkning af vandløb og vådområder

5.6 Arealanvendelseskonflikter

5.7 Prioritering af grundvandsressourcen

6 Beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser

6.1 Arealanvendelse

6.2 Depotoprydning

6.3 Zonering

Læs alt

6.4 Overvågning

Referencer

Bilag 1 - Liste over amternes opgaver til Regionplan 1997

1. Baggrund

I henhold til vandforsyningsloven (Miljøministeriet 1985) har amterne

ansvaret for en kortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse,

kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening. På baggrund af

kortlægningen skal amtsrådet gennemføre en planlægning for den fremtidige

anvendelse og beskyttelse af regionens vandressourcer (Miljøministeriet 1991,

Miljø- og Energiministeriet 1994c).

Hidtidig planlægning

Første generation af vandindvindingsplanerne blev for hovedpartens

vedkommende udarbejdet af amterne fra sidst i 70'erne til midten af 80'erne.

Den kortlægning, der fandt sted i denne forbindelse, havde som et væsentligt

formål at fastslå beliggenheden og mængden af grundvandsressourcen. De

forhold, der er afgørende for ressourcens beskyttelse mod forurening, var

ufuldstændigt kendt, ligesom kortlægningen af forureningskilder som f.eks.

affaldsdepoterne ikke var særligt langt fremskredet.

Ny viden

Resultaterne fra NPo-forskningsprogrammet betød en betydelig forbedring af

vor viden om landbrugsdriftens indvirkning på grundvandets kvalitet.

Tilsvarende har lossepladsprojektet (Miljøstyrelsen 1991) medført ny viden om

forureningspotentialet fra lossepladserne. Endelig sker der i disse år en

betydelig vidensopbygning inden for bl.a. grundvandsdannende processer,

arealanvendelsens påvirkning af grundvandskvaliteten og de

vandkvalitetsmæssige følgevirkninger af vandindvinding i forbindelse med det

strategiske miljøforskningsprogram.

Depot- og grundvandsprioriteringsprojektet

Miljøstyrelsen iværksatte i 1992 det såkaldte depot- og

grundvandsprioriteringsprojekt. Projektet havde 4 indsatsområder:

grundvandsressourcen, klassificering og risikovurdeirng af punktkilder,

landbrug og afværgeteknologier. Projektets overordnede mål var at forbedre

prioriteringsmetoderne i forbindelse med beskyttelse af grundvandet mod

forurening fra affaldsdepoter, landbrug, industrianlæg m.v. Projektet skulle

således sikre den teknisk-administrative basis for amterens fremtidige

administration af grundvandsressourcen, bl.a. ved en vurdering af det

nuværende erfaringsgrundlag og gennem en afvejning og eventuelt udvikling af

metoder. En vigtig del af projektet bestod i at fremme en konsensusbygning

omkring de principper, prioriteringen skulle foretages ud fra. En betydelig

del af arbejdet er derfor foregået i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og

amterne. Resultaterne af projektet udgives i 1995 i serien »Projekter om

jord og grundvand fra Miljøstyrelsen«.

Regeringens 10-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og

drikkevand

Regeringen fremlagde den 1. december 1994 et 10-punkts program for

beskyttelsen af grundvand og drikkevand i Danmark (Miljø- og

Energiministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, 1994). I dette program

fastholdes den generelle indsats for at beskytte grundvandet (jævnfør bl.a.

de vedtagne målsætninger i vandmiljøplanen og pesticidhandlingsplanen)

samtidigt med, at der lægges op til en skærpet beskyttelsesindsats over for

de vigtigste grundvandsmagasiner.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Et væsentligt element i 10-punkts programmet er derfor udpegningen af

områder med særlige drikkevandsinteresser. Udpegningen af områder med særlige

drikkevandsinteresser skal ske således, at områderne kan indgå i de

regionplaner, der træder i kraft i 1997.

Videreførelsen af den hidtidige indsats

Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser skal ske ud fra

en anvendelse af resultaterne fra depot- og grundvandsprioriteringsprojektet

kombineret med en anvendelse af de resultater, der er opnået gennem amternes

hidtidige kortlægnings- og planlægningsindsats.

Formål med vejledningen

Denne vejledning har til formål at beskrive de retningslinier efter hvilke

amternes klassificering af grundvandsressourcen og udpegning af områder med

særlige drikkevandsinteresser skal foregå. Vejledningen indgår som en del af

den statslige udmelding til regionplanlægningen.

En væsentlig del af de tiltag der er beskrevet i vejledningen, herunder

udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, forudsættes

indarbejdet i regionplanrevisionen i 1997, medens andre tiltag først kan

forventes at indgå i regionplanlægningen på et senere tidspunkt. Det gælder

således den mere detaillerede områdeudpegning samt zoneringen indenfor

områderne med særlige drikkevandsinteresser, der først forventes tilendebragt

i alle amter i løbet af 1999.

De udarbejdede metoder danner grundlag for den klassificering af

grundvandsressourcen og udpegning af områder med særlige

drikkevandsinteresser der skal forestås af amterne.

Ingen yderligere feltundersøgelser

Der er lagt vægt på, at udpegningen kan baseres på eksisterende viden, og

at det nødvendige datagrundlag for udpegningen normalt vil være til stede i

amterne eller hos fagdatacentret (Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse, GEUS), således at der normalt ikke skulle være behov for

gennemførelse af yderligere feltundersøgelser.

Resultaterne fra en række delprojekter under depot- og

grundvandsprioriteringsprojektet vil være nødvendige som baggrunds- og

referencemateriale ved udpegningen af områder med særlige

drikkevandsinteresser. Dette gælder især rapporterne vedrørende

klassificerings- og prioriteringsmetoder for grundvandsressourcen.

Forhold til regionplanlægningen

Vejledningen indgår som en del af den statslige udmelding til

regionplanlægningen, og de udpegede områder skal indgå i regionplanerne. Det

vil således være planlovens (Miljøministeriet, 1994) bestemmelser om

tilvejebringelse af regionplaner, der skal anvendes i forbindelse med den

politiske beslutningsproces. Heraf følger krav om indkaldelse af forslag og

ideer til den fremtidige planlægning på baggrund af amtsrådets beretning om

den hidtidige planlægningsindsats. Endvidere skal planforslaget

offentliggøres med oplysning af en frist for indgivelse af indsigelser.

2. Overordnede principper

Sikring af ressourcer til dækning af det fremtidige behov

Danmarks fremtidige vandforsyning skal bl.a. sikres ved en udpegning af

strategiske indvindingsområder på grundlag af en prioritering inden for

grundvandsressourcen. Disse såkaldte »områder med særlige

drikkevandsinteresser« skal udpeges inden for de enkelte regioner i

landet.

Områder med særlige drikkevandsinteresser skal, med en rimelig

sikkerhedsmargen, sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet

vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af

drikkevandskvalitet. Denne vandressource vil være indeholdt dels i allerede

udnyttede indvindingsområder dels i endnu ikke udnyttede indvindingsområder.

I nødvendigt omfang skal den udpegede ressource kunne erstatte ødelagte eller

overbelastede indvindingsområder.

Klassificering af hele grundvandsressourcen

Med henblik på dels udpegningen af områder med særlige

drikkevandsinteresser og dels for at sikre grundvandsbeskyttelsen også uden

for disse områder, skal der ske en klassificering af grundvansressourcen over

hele landet. Klassificeringen baseres på en vurdering af grundvandets mængde,

kvalitet og beskyttelse.

Beskyttelsen af grundvandet skal vurderes og sammeholdes med en

kortlægning af kendte og potentielle forureningskilder inden for området.

Endvidere skal der foretages en vurdering af de miljømæssige, tekniske og

økonomiske konsekvenser af at beskytte grundvandet. En tilsvarende vurdering

skal foretages af konsekvenserne ved forskellige vandindvindingstrukturer. På

baggrund heraf og under hensyn til en samlet økonomisk og miljømæssig

vurdering skal der ske en inddeling i 3 typer områder: områder med særlige

drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Områder med særlig drikkevandsinteresser skal om nødvendigt kunne danne

udgangspunkt for den fremtidige vandforsyning.

Indsatsen skal målrettes og differentieres

Et kendetegn for den fremtidige grundvandsbeskyttelse vil være, at

indsatsen målrettes og differentieres med henblik på at opnå en mere effektiv

beskyttelse. Dette gælder bl.a. for oprydningen af affaldsdepoter, mulighed

for flytning af braklægningsforpligtelse for landbrugsarealer m.v. Behovet

for beskyttelsesniveau kan variere fra område til område alt afhængig af de

naturgivne forhold og kilderne til forurening af grundvandet.

En effektiv beskytttelse af et grundvandsopland kræver, at der sættes ind

mod samtlige forureningstrusler i oplandet. Inden for de udpegede områder med

særlige drikkevandsinteresser skal der derfor ske en koordineret indsats over

for de nuværende kilder til grundvandsforurening (herunder landbrug og

affaldsdepoter) ligesom den fremtidige arealanvendelse til andre formål skal

tilrettelægges under hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser indebærer ikke,

at grundvandet i de øvrige områder afskrives. Dette skyldes bl.a. hensynet

til vådområder og til eksisterende vandindvindinger, der er spredt over hele

landet. Den generelle, forebyggende indsats skal således have høj prioritet

overalt. Differentieringen af beskyttelsesniveauet er således et supplement,

der skal sikre en videregående beskyttelse af grundvandsressourcen i de

vigtigste områder.

To faser

Der foreligger to faser i udpegningsprocessen. Første fase består i en

klassificering af grundvandsressourcen og på baggrund heraf en udpegning af

områderne med særlige drikkevandsinteresser efter de principper, der er

beskrevet i kapitel 3 til 5. Der skal i denne forbindelse udarbejdes de

nødvendige retningslinier i regionplanen med henblik på den overordnede

beskyttelse af de udpegede områder, jfr. afsnit 6.1. Denne fase skal være

afsluttet således, at de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser

kan indgå i de reviderede regionplaner, der træder i kraft i 1997.

Anden fase består i en mere detaljeret kortlægning og zonering af de

udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser med henblik på at udpege

de områder, der i særlig grad har behov for beskyttelse jfr. afsnit 6.3.

Denne zonering skal være afsluttet i løbet af 1999.

Endvidere skal der ske en prioritering af oprydningen af affaldsdepoterne

inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser, således at de

grundvandstruende depoter her skal være ryddet op inden for en 10 års

periode, jfr. afsnit 6.2. Endelig skal der inden for de udpegede områder med

særlige drikkevandsindteresser etableres en egnet overvågning af grundvandet

jfr. afsnit 6.4.

Beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser

Beskyttelsen af de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser vil

kunne få konsekvenser for arealanvendelsen inden for områderne.

Inden for affaldsdepot- og jordforureningsområdet analyseres lovgivningen

af et udvalg nedsat af miljøministeren med henblik på at fremsætte udkast til

en samlet jordforureningslov inden sommeren 1996. Det tilstræbes i denne

forbindelse at tage hensyn til den nødvendige beskyttelse af de udpegede

områder med særlige drikkevandsinteresser.

Det juridiske og administrative grundlag

Der er ikke i den øvrige lovgivning med tilhørende bekendtgørelser og

vejledninger taget højde for udpegningen af områder med særlige

drikkevandsinteresser. Beskyttelsen af de udpegede områder med særlige

drikkevandsinteresser vil derfor som udgangspunkt skulle baseres på et

grundlag, der ikke fuldt ud er tilpasset de ændrede forhold.

Det må derfor vurderes, om der er behov for justeringer af det juridiske

og administrative grundlag, med henblik på at forbedre beskyttelsen af

områderne med særlige drikkevandsinteresser. Dette vil bl.a. ske i

forbindelse med den vurdering af virkningerne af handlingsplanen for et

bæredygtigt landbrug, der skal foregå i 1995/96, og opfølgningen af

regeringens 10-punkts program for beskyttelse af grundvand og drikkevand.

3 Klassificering af grundvandet

Mængde, kvalitet og beskyttelse

Med henblik på en udpegning af områder til sikring af den fremtidige

drikkevandsindvinding i regionplan 1997, skal der ske en klassificering af

grundvandsressourcen. Denne klassificering tager udgangspunkt i grundvandets

mængde, kvalitet og beskyttelse.

Den fysiske afgrænsning af de grundvandsmagasiner og oplande, der skal

indgå i de fremtidige områder med særlige drikkevandsinteresser, skal bl.a.

ske ved anvendelse af geologiske, geofysiske og hydrauliske metoder.

Temakort danner basis for klassificering

Udgangspunktet for en klassificering af grundvandsressourcen er

udarbejdelsen af en række tematiske kort over hydrologiske, geologiske og

geokemiske forhold. Disse temakort sammenstilles herefter til konklusive kort

over grundvandets mængde, kvalitet og beskyttelse, (DGU & Århus Amt,

1995).

Det nødvendige kortgrundlag vil bestå af en række generelle temakort, der

dels vil være fælles for vurderingen af grundvandsressourcens størrelse og

kvalitet og dels for vurderingen af grundvandets beskyttelse over for alle

stofgrupper. Hertil kommer et antal supplerende temakort til belysning af

forhold, der bl.a. er væsentlige for grundvandets sårbarhed overfor

specifikke stoffer eller stofgrupper.

Generelle temakort

De generelle temakort skal indgå ved bedømmelsen af grundvandsressourcens

størrelse, kvalitet og beskyttelse for alle stofgrupper. Det drejer sig for

eksempel om de kort, der beskriver de fysiske forhold, der er styrende for

grundvandets strømnning og påvirkning. De generelle temakort omfatter: Nedbør

og fordampning Medianminimumsvandføring Overfladisk afstrømning

Grundvandspotentialekort med grundvandsoplande Grundvandsmagasiners rumlige

udbredelse Kort over relevante geologiske grænseflader som for eksempel

prækvatærets overflade eller kalkens overflade Beskrivelse af jordarter i

dæklag og grundvandsmagasier Akkumuleret tykkelse af lavpermeable lere og

moræneler over grundvandsmagasinet Arealanvendelse

Disse temakort vil i vid udstrækning være tilvejebragt af amtskommunerne i

forbindelser med den hidtidige planlægningsindsats.

Supplerende temakort

Ud over de generelle temakort kan der være behov for en række supplerende

temakort der viser de specifikke hydrologiske, geologiske eller geokemiske

forhold, der bl.a. er afgørende for grundvandets beskyttelse over for

specifikke forurenende stoffer eller stofgrupper. På det foreliggende

videngrundlag vil en kortlægning af iltningsforholdene i den mættede og

umættede zone især være relevant, da iltningsforholdene antages at være af

afgørende betydning for tilstedeværelsen af en række stoffer som for eksempel

nitrat, sulfat og antagelig fenoxysyrer. Nogle af de supplerende temakort vil

være relevante for hele landet, mens andre vil have regional eller lokal

relevans. Relevante supplerende temakort vil for eksempel være: Afgrænsning

af infiltrations- og udstrømningsområder Afgrænsning af tektonisk forstyrrede

områder Lækage mellkem magasiner Oxideret lagtykkelse i infiltrationsområder

Beliggenhed af redoxgrænse Tykkelse af zone med reducerede forhold over

magasin

Supplerende stofspecifikke temakort

Ved vurdering af grundvandets kvalitet kan en række supplerende

stofspecifikke temakort være relevane, for eksempel: Rumlig fordeling af

nitratforurenet grundvand Forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet

Dybde til salt grundvand Dybde til brunt vand Udbredelse af flourholdige

mineraler Udbredelse af særlige pyritholdige lag Udbredelse af lag med

særligt højt indhold af organisk stof

Temakortet skal benyttes med forsigtighed især når datagrundlaget er ringe

og afstanden mellem observationspunkterne derfor er stor, set i forhold til

det måleforhold man ønsker at fremstille kortet i. Målestoksforholdet for

temakort bør tilpasses det datagrundlag, der er til rådighed, ligesom der

kort bør redegøres for datagrundlaget. I praksis bør målestokforholdet

normalt ikke være mindre end 1:100.000. I takt med behovet kan der blive tale

om fremstilling af mere detailleret kort, men dette vil oftest forudsætte

yderligere undersøgelser.

Konklusive kort

På baggrund af temakortene udarbejdes konklusive kort for hvert af de

emner, der er relevante i de undersøgte områder. Konklusive kort vil være:

Maksimalt udnyttelig grundvandsressource Den kvalitetsmæssigt bæredygtige

ressource Den recipientmæssige bæredygtige ressource Generel naturlig

grundvandsbeskyttelse Grundvandets beskytttelse overfor specifikke stoffer

eller stofgrupper, for eksempel nitrat, fenoxysyre eller tungmetaller

Klassificering af grundvandet på baggrund af indhold af naturligt

forekommende stoffer og muljøfremmede stoffer Opdeling af landet i områder

med særlige drikkevandsinteresser, området med drikkevandsinteresser og

områder med begrænsede drikkevandsinteresser

For at sikre gennemskueligheden af de konklusive kort, skal det til grund

liggende kortmateriale for de overordnede temaer være tilgængeligt, samtidigt

med de konklusive kort. I praksis kan de til grund liggende kort indføjes som

mindre kort (f.eks. i målestok 1:500.000), ved siden af de konklusive kort

(smlg. DGU & ÅRHUS mt, 1995).

Fælles signaturer m.m.

Miljnøstyrelsen agter snarest muligt at opstillet et fælles landsdækkende

koncept for signaturer m.m. for de forskellige tremakort.

Fleksibel metode

Metoder til klassificering af grundvandsressourcen er udformet så

fleksibelt, at det som hovedregel vil være muligt at foretage en

klassificering på grundlag af det datagrundlag, der er til stede i

amtskommunerne og hos fagdatacentret (GEUS). Efterhånden som datagrundlaget

forbedres gennem yderligere kortlægning vil klassificeringen kunne justeres i

takt hermed.

3.1 Bestemmelse af grundvandsressourcens størrelse

Hydrologiske modeller

Bestemmelsen af grundvandsressourcens størrelse kan enten foretages ved

hjælp af en hydrologisk beregningsmodel eller ud fra en vurdering af

komponenterne i vandbalanceligningen.

Såfremt der er opstillet hydrologisk beregningsmodel for et

grundvandsopland vil resultaterne herfor normalt udgøre det bedste grundlag

til en bestemmelse af grundvandsressourcens størrelse. Dette vil imidlertid

kun være tilfældet i relativt få områder. Normalt vil man således være

henvist til at bestemme grundvandsressourcens størrelse ud fra

vandbalanceligningen.

Opdeling i grundvandsoplande

Med henblik på at tilvejebringe et grundlag for at vurdere

grundvandsressourcens størrelse foretages en opdeling af landet i overordnede

og veldefinerede grundvandsoplande. Antallet af grundvandsoplande vil variere

alt afhængigt af de lokale geologiske forhold, men som gennemsnit betragtet

vil en opdeling på 10 oplande pr. amt, svarende til en oplandsstørrelse på

200-500 km2, være hensigtsmæssig.

Maksimalt udnyttelige grundvandsressource :

For hvert grundvandsopland vurderes de relevante parametre i

vandbalanceligningen, og herud fra bestemmes størrelsen af den maksimalt

udnyttelige grundvandsressource, som beskrevet i (DGU & Århus Amt, 1995).

Ved opgørelsen af medianminimum skal der så vidt muligt anvendes data fra

perioden 1971-1990 svarende til opgørelsesperioden for Danmarks

Miljøundersøgelsers og Hedeselskabets kommende 11. beretning (DMU &

Hedeselskabet 1995). For en række større afstrømningsoplande vil data for

medianminimumsafstrømningen være tilgængelige hos fagdatacentret for

hydrometriske undersøgelser (DMU). Medianminimumsafstrømningen skal

korrigeres for spildevandsudledning.

Endvidere bestemmes den samlede vandindvinding inden for oplandet. Ved

bestemmelsen af vandindvindingen fra vandværker, industri m.v. benyttes data

fra seneste år (for eksempel 1994). For indvindinger, der har store

variationer fra år til år (markvandingsboringer), benyttes et gennemsnit af

de seneste år kombineret med en generel påvirkningsfaktor, med mindre en

særskilt værdi kan begrundes ud fra en konkret vurdering (DGU & Århus

Amt, 1995).

Den nuværende grundvandsressources størrelse bestemmes da som summen af

medianminimumsvandføringen og den gennemsnitlige vandindvinding.

Klimavariationer

Naturlige klimavariationer kan medføre at grundvandsdannelsen formindskes

som følge af en mindre nedbør og/eller en forøget fordampning. For at tage

hensyn hertil korrigeres den nuværende grundvandsressource med en faktor 0,7

(DGU & Århus Amt, 1995). Herved bestemmes den maksimalt udnyttelige

grundvandsressource.

3.2 Klassificering af grundvandets kvalitet

Naturligt forekommende stoffer

Grundvandets kvalitet klassificeres med henblik på at vurdere hvor vidt

det kan anvendes til drikkevandsforsyning. Klassificeringen af grundvands

kvalitet sker, først og fremmest i tre klasser, på grundlag af indholdet af

naturligt forekommende stoffer, jvf. bekendtgørelsen om vandkvalitet og

tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriet, 1988), se tabel 3.1.

De naturligt forekommende stoffer udgøres af de almindeligt forekommende

uorganiske stoffer, kuldioxid, metan og svovlbrinte, samt de tungmetaller,

der normalt findes i meget små koncentrationer i grundvand.

Gennemsnitsbetragtning

Grundvands kvalitet vil ofte variere inden for de enkelte

grundvandsmagasiner. Klassificeringen må derfor foretages på baggrund af en

gennemsnitsbetragtning for magasinet som helhed.

Tabel 3.1.

Klassificering af grundvandets kvalitet med baggrund i grundvandets

indhold af naturligt forekommende stoffer. Se også bemærkninger i

teksten.

-------------------------------------------------------------------

Grundvand hvori koncentrationen af alle

naturligt forekommende stoffer overholder den

vejledende værdi for drikkevand.

Vandkvalitet A

Grundvand der over en årrække har haft et

stabilt indhold af de naturligt forekommende

stoffer. Den generelle meget svagt stigende

koncentration af klorid og sulfat, væsentligt

under den vejledende værdi, regnes ikke som

instabilitet.

-------------------------------------------------------------------

Grundvand hvori koncentrationen af et eller

flere naturligt forekommende stoffer overskrider

den vejledende værdi for drikkevand, men hvori

ingen stoffer forekommer i koncentrationer over

den højst tilladelige værdi.

Grundvand hvorfra tidsserier viser stigende

koncentration af et eller flere naturligt

forekommende stoffer, såvel under som over den

vejledende værdi for drikkevand.

Vandkvalitet B

Grundvandsmagasiner, hvor der ved begyndende

eller øget indvinding er risiko for

forringelse af grundvandskvaliteten.

Grundvand, der indeholder naturligt forekommende

stoffer som ammonium, metan og svovlbrinte, i

koncentrationer, der nødvendiggør speciel

behandling på vandværkerne. Grundvand af denne

type vil normalt ikke være forureningspåvirket.

-------------------------------------------------------------------

Vandkvalitet C Grundvand, hvori et eller flere naturligt

forekommende stoffer findes i en koncentration

over den højeste tilladelige værdi for

drikkevand.

-------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til Vandkvalitet A og B

Indhold af jern og mangan over den vejledende eller den højest tilladelige

værdi for drikkevand influerer ikke på kvalitetsklassificeringen af

grundvandet, da disse justeres ved normal vandbehandling.

Omvendt accepteres grundvand med påviseligt indhold af naturlige

kræftfremkaldende stoffer, som f.eks. arsen, ikke i vandkvalitetsklasserne A

og B, men henvises til vandkvalitetsklasse C.

Miljøfremmede stoffer

I forlængelse af klassificeringen af grundvandet på baggrund af indholdet

af naturligt forekommende stoffer, skal der yderligere ske en klassificering

af det grundvand, hvori der er påvist miljøfremmede stoffer, se tabel 3.2.

De miljøfremmede stoffer udgøres primært af aromatiske kulbrinter,

organiske klorforbindelser, fenoler, klorfenoler og pesticider, samt cyanid

og anionaktive stoffer.

Tabel 3.2

Klassificering af grundvand hvori der er påvist miljøfremmede

stoffer.

-------------------------------------------------------------------

Grundvand med påvist indhold af miljøfremmede

Vandkvalitet I stoffer, men uden indhold der overskrider den

højst tilladelige værdi for drikkevand.

-------------------------------------------------------------------

Grundvand med påvist indhold af eet eller flere

Vandkvalitet II miljøfremmede stoffer, der overskrider den

højst tilladelige værdi for drikkevand.

-------------------------------------------------------------------

Stoffer uden grænseværdier

Grundvand hvori der forekommer miljøfremmede stoffer, for hvilke der ikke

er fastsat vejledende eller højeste grænseværdi, skal, indtil Miljøstyrelsen

har vurderet den aktuelle forekomst, klassificeres som grundvand med et

indhold af miljøfremmede stoffer over den højest tilladelige værdi, dvs.

vandkvalitet II.

3.3 Kvalitetsmæssig bæredygtig ressource

Den maksimalt udnyttelige grundvandsressource begrænses som følge af

eventuelle geokemiske ændringer i grundvandskvaliteten, samt ind- og

opsivning af saltvand.

Den kvalitetsmæssigt bæredygtige ressource betegner ressourcens størrelse

når der tages hensyn til at indvindingen ikke må medføre væsentlige ændringer

af grundvandskvaliteten. Den kvalitetsmæssige bæredygtige ressource er

således et udtryk for den i praksis udnyttelige ressource til

drikkevandsformål.

Geokemiske ændringer p.g.a. vandindvinding

I forbindelse med intensiv vandindvinding - og den deraf følgende store

sænkning af grundvandsspejlet - sker der en iltning af jordlagene, hvorved

der bl.a. kan frigives sulfat og nikkel til grundvandet.

Det skal derfor vurderes, i hvilket omfang grundvandskvaliteten forringes

som følge af vandindvindingen. Vurderingen kan f.eks. baseres på eksisterende

overvågningsdata for sulfat og/eller nikkel. Såfremt sådanne data ikke

forefindes, må vurderingen baseres på generel viden om de geokemiske forhold

i magasinerne. Til hjælp til fastsættelsen af de højst tilladelige

indvindingsprocenter kan anvendes indvindingsprocenter som angivet af DGU

& Århus Amt (1995).

Saltvandspåvirkning

Risikoen for saltvandspåvirkning i kystområderne som følge af indtrængende

saltvand må vurderes på baggrund af eventuelle overvågningsdata og

lokalkendskab. I særlige tilfælde kan modellering være et nyttigt redskab til

at vurdere mulighederne for vandindvinding.

Saltvandspåvirkning som følge af opstigende salt grundvand må vurderes ud

fra kendskab til forekomst af marine aflejrninger med recidual saltvand eller

tilstedeværelsen af eventuelle sprækkesystemer.

På baggrund heraf foretages en vurdering af den kvalitetsmæssige

bæredygtige ressource forstået som den vamdmængde, der kan indvindes

permanent, uden væsentlig ændring i grundvandets kvalitet.

3.4 Grundvandets naturlige beskyttelse

Grundvandets naturlige beskyttelse mod forurening er et centralt element i

forbindelse med en klassifikation af grundvandsressourcen. Principielt vil

alle de grundvandsmagasiner, der indgår i vandets kredsløb, være sårbare

overfor en forurening med stoffer, der transporteres med det nedsivende vand.

Den tid, det tager for en forurening af nå fra jordoverfladen og ned til

grundvandsmagasinet (perkolationstiden), vil dog være meget varierende og

afhænge af de overliggende jordlags lejring, tykkelse og struktur, de

forurenende stoffers egne fysiske og kemiske egenskaber, samt af hvilke

fysiske, kemiske og biologiske processer der sker under transporten.

Endvidere kan trykforholdene have stor betydning for grundvands beskyttelse.

Grundvandets beskytttelse er således stofafhængig og hovedsagelig et udtryk

for, over hvilken tidshorisont en forurening vil kunne påvirke

grundvandskvaliteten.

Beskyttelse eller spårbarhed?

Til karakterisering af hvilken risiko, der er for en påvirkning af et

grundvandsmagasin med forurenende stoffer, anvendes betegnelsen grundvands

beskyttelse, jfr. DGU & Århus Amt (1995). Det ofte anvendte begreb

sårbarhed er normalt synonymt med en vurdering af relativt få parametres

betydning for risikoen for grundvandsforurening (for eksempel baseret på

tykkelsen af lerlag). En vurdering baseret på dette grundlag kan udgøre en

alt for simpel tilgang til problemet, idet faktorer som kildestyrke,

sprækkedannelser i lerlag, nedbrydningspotentiale m.v. ofte lades ude af

betragtning. For at tydeliggøre, at der skal foretages en mere nuanceret

stillingtagen ved vurderingen af risikoen, anvendes derfor begrebet

grundvandets beskyttelse.

Til beskyttelsesgrade

Grundvandets beskyttelse beskrives ved hjælp af tre beskyttelsesgrader:

1. God beskyttelse

2. Nogen beskyttelse

3. Ring/ingen beskyttelse

Definitionen af de enkelte beskyttelsesklasser fremgår af tabel 3.3, (DGU

& Århus AMT, 1995). Definitionen af den enkelte beskyttelsesllasse er

delt op i generelle forhold og stofspecifikke forhold.

Tabel 3.3

Definition af beskyttelsesklasser (delvis efter DGU & Århus Amt,

1995

-------------------------------------------------------------------

Betegnelse Definition

-------------------------------------------------------------------

Generelle forhold:

grundvandets trykniveau i magasin er over terræn

eller

opadrettet gradient i magasin eller

meget ringe nedsivning til magasin, dvs. at

dæklagenne indeholder lavpermeable bjergarter som

God beskyttelse smeltevandsler eller marint ler i tykkelser over

10 meter eller over 30 meter tykke lag af

moræneler

Stofspecifikke forhold:

væsentlig reduktion/tilbageholdelse af forurening

i den umættede zone og/eller i dæklag

pH over 7 i den umættede zone

-------------------------------------------------------------------

Generelle forhold:

sammenhængende lavpermeable dæklag af f.eks.

smeltevandsler eller marint ler på 5 til 10

meters tykkelse eller morænelerslag på 15 til

30 meters tykkelse (forsinket forureningsspred-

ning for visse typer forurenende stoffer)

Stofspecifikke forhold:

Nogen betydelig reduktion/tilbageholdelse af forurening

beskyttelse i den umættede zone og/eller i dæklag eller

betydelig reduktion/tilbageholdelse af forurening

i magasin eller

gode naturlige betingelser for forurenings-

reduktion (men en kvantificering af reduktions-

potentiale er ikke mulig på det nuværende viden-

grundlag)

pH over 5,5 i den umættede zone

-------------------------------------------------------------------

Generelle forhold:

højpeable og/eller opsprækkede dæklag eller

magasinbjergarten har direkte kontakt til jordover-

fladen

Ringe/ingen Stofspecifikke forhold:

beskyttelse ingen eller meget begrænset forurenings-

reduktion eller

ringe eller ingen naturlige betingelser for for-

ureningsreduktion (fravær af forhold af

betydning for spåtion, omsætning m.v.)

pH under 5,5 i den umættede zone

-------------------------------------------------------------------

Ved vurdering af et grundvandsmagasins beskyttelse overfor

fladeforureninger kan der afhængigt af forureningstypen og videngrundlaget

inddrages såvel generelle som stofspecifikke forhold. Dette vil især være

relevant ved en vurdering af beskyttelsen over for nitrat. Ved vurdering af

punktforureninger inddrages kun generelle forhold, da den nuværende viden

omkring omsætning og spredning af de stoffer, der normalt findes i

forbindelse med punktforureninger, ikke er tilstrækkelig til en stofspecifik

vurdering.

Hvordan bestemmes beskyttelse?

Beskyttelsen af grundvandet bestemmes i forhold til hver enkelt

forureningsparameter (f.eks. nitrat) eller gruppe for forureningsparametre,

hvor der ikke eksisterer et tilstrækkeligt differentieret vidensgrundlag

(f.eks. pesticider), eller hvor en gruppe af stoffer eventuelt reagerer ens

overfor de geologiske omgivelser (DGU & Århus Amt, 1995).

Forsigtig bedømmelse

Det er væsentligt at påpege, at en generel god beskyttelse af grundvandet,

det vil sige god beskyttelse over for en hvilken som helst forurening fra

overfladen, antagelig kun findes i meget begrænsede områder, hvis det

overhovedet findes i Danmark. Det er derfor nødvendigt altid at anvende

begrebet »god beskyttelse« med en vis forsigtighed.

I øvrigt er det også væsentligt at holde sig for øje, at beskyttelse er

underlagt naturlige variationer, og at der derfor altid vil være en vis

usikkerhed i bestemmelsen af et områdes beskyttelsesgrad.

Det må forventes at en række organiske stoffer vil kunne passere selv de

tykkeste lerdæklag over grundvandsmagasinerne, hvis de rigtige omstændigheder

er til stede. Derimod vil mange andre stoffer blive tilbageholdt kemisk i

muldlaget eller i lerlag, for eksempel fosfor og de fleste tungmetaller.

Andre stoffer som f.eks. nitrat bliver omsat i lag med reducerede forhold.

Nitrat

Et grundvandsmagasins beskyttelsesgrad overfor nitrat er afhængig af

reduktionspotentialet i de bjergarter, der udgør dæklagene over magasinet

selv. Normalt anses et reduceret lerdæklag med en tykkelse på over 15 m,

eller tilsvarende beskyttelse, for at give en god beskyttelse. Imidlertid

skal også infiltrationsvejen for det nydannede grundvand være reducerende,

for at et grundvandsmagasin skal være godt beskyttet. Nitratreduktionen er

også afhængig af vandets opholdstid i den umættede zone og i

grundvandsmagasinet.

Den relevante stofspecifikke kortlægning, med henbik på at vurdere

grundvandets beskyttelse over for nitrat, omfatter derfor iltningsforholdene

(reduktionsforholdene) i mættet og umættet zone.

Pesticider

Beskyttelsen overfor visse pesticider (for eksempel fenoxysyre) synes

bl.a. at være afhængige af, at infiltrationsvandet passerer gennem en

væsentlig zone med oxiderende forhold. Andre pesticider (for eksempel

triaziner) skønnes at kunne passere gennem såvel oxiderende som reducerende

zoner uden at blive fuldt ud nedbrudt. Specielt i forbindelse med pesticider

synes sprækket moræneler og i øvrigt usammenhængende og tektoniske

forstyrrede lerdæklag, at medføre en væsentlig forringelse i beskyttelsen af

grundvandet (DGU).

På det nuværende videngrundlag bør den relevante kortlægning derfor

omfatter iltningsforholdene i mættet og umættet zone samt en vurdering af

forekomsten af sprækkesystemer og andre tilsvarende lækager.

Tungmetaller

Beskyttelsen overfor tungmetaller og stoffer som aluminium er afhængig af

pH i den umættede zone og i grundvandsmagasinet. Ved en pH over 7 i den

umættede zone synes et grundvandsmagasin godt beskyttet, mens en pH på under

5,5 i den umættede zone giver en ringe eller ingen beskyttelse af magasinet.

Den relevante kortlægning i forbindelse med vurderingen af

grundvandsbeskyttelsen overfor tungmetaller vil derfor primært være en

kortlægning af pH i den umættede zone over grundvandsmagasinerne.

Punktkilder

Grundvandsmagasiner er begrænset beskyttede overfor forurening fra

punktkilder, herunder især forurening med organiske stoffer, hvorfor

magasiner under punktkilder med højmobile og/eller svært nedbrydelige stoffer

må anses for dårligt beskyttede.

3.5. Tidsplan for klassificering af grundvandsressourcen

For at kunne gennemføre udpegningen af områder med særlige

drikkevandsinteresser, såvel som områder med begrænsede

drikkevandsinteresser, i Regionplan 1997, er det nødvendigt at amtskommunerne

forinden gennemfører en opdeling af landet i grundvandsoplande af en relevant

størrelse, bestemmer den kvalitetsmæssigt bæredygtige grundvandsressource og

vurderer grundvandets beskyttelse, jfr. afsnittene 3.1 til 3.4.

Det kan være vanskeligt at nå at gennemføre en tilbundsgående vurdering af

grundvandets beskyttelse i Regionplan 1997, da specielt redoxforholdene i og

over grundvandsmagasinerne normalt ikke kendes med særlig stor nøjagtighed.

Til brug for regionplanrevisionen i 1997 kan amterne derfor undlade at basere

vurderingen af beskyttelsen på en egentlig kortlægning af redoxforholdene.

Vurderingen af beskyttelsen baseres da på en bestemmelse af grundvandets

trykforhold, en vurdering af lertykkelse over grundvandsmagasiner, fordelt på

mere og mindre lavpermeable lere, et foreløbigt skøn over redoxforholdene i

og umiddelbart over grundvandsmagasinerne samt pH-forholdene i den umættede

zone.

Efter udfærdigelsen af det tekniske baggrundsmateriale til Regionplan 1997

gennemføres en nøjere vurdering af bl.a. grundvandets beskyttelse, således at

klassifikationen på grundlag af den forbedrede viden om grundvandets mængde,

kvalitet samt ikke mindst om grundvandsressourcens beskyttelse kan danne

grundlag for eventuelle mindre justeringer af områderne med særlige

drikkevandsinteresser og gennemførelse af den nødvendige zonering (se kapitel

6) inden udgangen af 1999.

4 Fremtidigt indvindingsbehov

Til brug for udpegningen af områderne med særlige drikkevandsinteresser

skal det fremtidige indvindingsbehov vurderes under hensyn til

befolkningsudviklingen, industriens vandbehov og landbrugets behov for vand

til henholdsvis markvanding og til andre formål.

4.1 Befolkningens vandbehov

Fastsættelse af enhedsforbrug

Til vurderingen af befolkningens vandbehov skal der fastsættes

enhedsforbrug for relevante forbrugskategorier. Enhedsforbrugene bør

fastsættes under hensyntagen til det generelle fald i vandforbruget, der er

sket i de senere år og løbende justeres under hensyn til mulighederne for

vandbesparelser. Vandværkerne bør fortsat gøre en aktiv indsats for at

reducere tabet fra vandforsyningernes ledningsnet.

Som et udgangspunkt for fastlæggelsen af enhedsforbrugene kan anvendes

nedenstående værdier, taget fra Vandplan Sjælland (Frederiksborg Amt et al.,

1993):

Boliger 55 (m3)/person/år

Sommerhuse 60 (m3)/stk./år

Kolonihaver 30 (m3)/stk./år

Institutioner 55 (m3)/ansat/år

Byerhverv 20 (m3)/ansat/år

Et skøn over befolkningsudviklingen og udviklingen i antallet af boliger,

institutioner m.v. vil normalt være foretaget i forbindelse med

regionplanlægningen. På baggrund heraf foretages en vurdering af det

fremtidige indvindingsbehov indenfor en 30-årig horisont. Vurderingen bør

foretages under hensyn til den betydelige usikkerhed, der er forbundet med

skøn over befolknings- og erhvervsudviklingen over så lange tidsrum. Det er

derfor væsentligt, at vurderingen af drikkevandsbehovet foretages med en

rimelig sikkerhedsmargin.

4.2 Industriens vandbehov

Et vurdering af den fremtidige industriudvikling fremgår af regionplanen.

Herfra kan vandbehovet for industrien vurderes, idet der skal tages hensyn

til eksisterende og fremtidige storforbrugende erhverv.

Faldende forbrug

Fastsættelsen af industriens fremtidige vanddbehov skal ske under hensyn

til dels det faldende forbrug og muligheden for at anvende sekundavand i

produktionen og dels de enkelte amters ønsker for den fremtidige

industriudvikling.

Industriens vandforbrug målt som (m3)/indbygger har været svagt faldende

gennem de seneste 8 år. Denne tendens forventes at fortsætte, som følge af

indførelsen af mere effektiv teknologi, grønne afgifter, m.v.

Sekundavand til industrien

I forbindelse med fastlæggelsen af industriens vandbehov skal der

foretages en vurdering af mulighederne for at anvende forurenet grundvand som

udgangspunkt for en produktion af vand til procesformål af ringere kvalitet

end drikkevand (sekundavand). Dette bør omfatte såvel en vurdering af hvilke

sekundavandmængder, der er til rådighed, som en vurdering af hvilke

industrityper, der vil være i stand til at udnytte sekundavand. Vedrørende

muligheder og omkostninger forbundet med udnyttelsen af forurenet grundvand

kan der henvises til Kemp & Lauritzen (1995) og Miljøstyrelsen (1995).

4.3 Landbrugets vandbehov

Landbrugets vandbehov kan opdeles i dels et gårdforbrug til vanding af

dyr, rengøring af maskiner m.v. og dels et forbrug til markvanding.

Markvanding

For relevante grupper af afgrøder vurderes landbrugets markvandingsbehov

ud fra enhedsforbrug pr. ha for jordtyperne i amtet. Såfremt der foreligger

en fast praksis for i amtet for tildeling af indvindingstilladelser til

markvanding, vil denne kunne danne udgangspunkt for en vurdering af

markvandingsbehovet.

Sekundavand til markvanding

Vand til markvanding er allerede i dag ofte af en kvalitet der ikke

tilfredsstiller drikkevandskravene. Det er mange steder typisk, at det

højstliggende grundvand, med for eksempel et stort nitratindhold, anvendes

til markvanding, mens det dybtliggende grundvand anvendes til drikkevand.

Denne strategi vil, kombineret med en begræsning af udvaskningen af

nærinsstoffer, pesticider m.m., på langt sigt kunne medvirke til at forbedre

vandkvaliteten af det øverste grundvand, der igen indgår ved dannelsen af det

dybtliggende grundvand.

Gårdforbrug

Gårdforbruget må vurderes ud fra erfaringstal. For ejendomme med stort

dyrehold kan vurderingen baseres på enhedsforbrug for den pågældende dyreart.

4.4 Prioritering af ressourceanvendelsen

I de områder, hvor vandressourcen ikke er af en tilstrækkelig størrelse

til at imødekomme alle behov for indvinding og behov for vand i de ferske

vandområder, skal ressourceanvendelsen som hovedregel fortsat prioriteres

efter følgende retningslinier:

1. Befolkningens almindelige forsyning med drikkevand

omfattende hus- holdning, landbrugets gårdforbrug, institutioner og erhverv

med mindre vandforbrug.

2. Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel

vandføring og vandstand i vådområder (søer, moser, kilder m.v.) med henblik

på at opfylde med recipientkvalitetsplanens og fredningsplanens målsætninger.

3. Andre formål som indvinding til mere

vandforbrugende industri, vanding i jordbrugserhvervene, fritidsformål,

varmeudvinding etc. De afledte virkninger af råstofindvinding under

grundvandsspejlet, der svarer til effekten af en vandindvinding, vurderes

ligeledes til denne kategori.

Denne prioritering svarer til den hidtidige gældende jfr. i øvrigt

Miljøstyrelsen (1980a).

Samfundsmæssig helhedsvurdering

I de områder, hvor behovet for vandindvinding ikke kan dækkes fuldt ud,

tildeles vand til de formål, som ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering

giver størst udbytte pr. m3 anvendt vand. Hvor ovenstående prioritering

indebærer, at recipientkvalitetsplanens og fredningsplanens målsætninger ikke

kan opfyldes, må det overvejes, om det vil være muligt at ændre

indvindingssturkturen, eller om der skal ændres i målsætningerne for de

berørte vandløb, søer og andre vårdområder.

5 Udpegning af områder med særige drikevandsinteresser

Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser vil have

konsekvenser for en række forhold, hvortil der knytter sig betydelige

sektorinteresser. Udpegningen vil bl.a. kunne påvirke arealanvendelsen,

recipientbeskyttelsen, indsatsen over for jord- og grundvandsforurening og

vandindvindings- og forsyningsstrukturen. Interesserne vil ofte være

modstridende, og der er derfor behov for en afvejning og fastsættelse af

prioriteter. Det vil derfor være nødvendigt, at amtsrådenes udpegning af

områder sker i et samarbejde mellem de involverede parter (f.eks. kommuner,

vandværker og relevante erhvervsorganisationer). Hvor forsvarets arealer skal

omfattes udpegningen, må der på et tidligt tidspunkt tages kontakt til

forsvarets myndigheder.

Udpegningen af en proces

I forbindelse med udpegningen skal der løbende ske en afvejning af

lokaliseringen af områderne, konsekvenserne for arealanvendelsen, de tekniske

og økonomiske muligheder for at afværge jord- og grundvandsforurening,

mulighederne for og omkostningerne ved at beholde den nuværende

vandindvindingsstruktur. Der vil være tale om en proces, hvor udpegningen af

områderne på den ene side skal tilgodese ønsket om at reservere en

grundvandsressource af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde til den

fremtidige vandforsyning. På den anden side skal der være en sammenhæng

mellem det forventede fremtidige drikkevandsbehov og de udpegede arealers

størrelse. Hertil kommer at de afledte konsekvenser af udpegningen i forhold

til de øvrige interesser, samlet set være acceptable.

Udpegningeprocessen er illustreret på figur 5.1.

5.1 Afgrænsning af områder med særlige drikkevandsinteresser

Grundvandopland

Områder med ressource skal så vidt muligt altid omfatte hele

grundvandsoplande, der er projiceret op på terrænoverfladen. Områderne skal

kunne afgrænses i forhold til hydrologiske grænser, og områdernes afgrænsning

skal så vidt muligt være uafhængig af den aktuelle vandindvinding, således at

eventuelle ændringer i vandindvindingen ikke medfører en forskydning af

grundvandsskel. Udstrækningen af områderne med særlige drikkevandsinteresser

vil derfor i en række tilfælde være større end indvindingen alene kan

berettiget.

I forhold til de overordnede grundvandsoplande, der anvendes ved

bestemmelsen af grundvandsressourcens størrelse (jfr. afsnit 3.1), vil der

være tale om en underopdeling i mindre deloplande.-

Større sammenhængende områder

De enkelte områder skal være sammenhængende og af en sådan størrelse, at

det vil være muligt at dække en betydelig del af det samlede regionale behov

for drikkevand.

Der vil inden for et område med særlige drikkevandsinteresser normalt

kunne være adskillige indvindingsområder til vandværker, foruden lokal

indvinding til industri og markvanding beliggende inden for området.

5.2 Fastlæggelse af størrelsen af områderne med særlige

drikkevandsinteresser

Det fremtidige indvindingsbehov (jfr. kapitel 4) danner udgangspunkt for

fastlæggelse af størrelsen af områderne med særlige drikkevandsinteresser.

Indledende identificering af optimale områder

Der tages udgangspunkt i en indledende udpegning af områderne under hensyn

til at det frenmtidige indvindingsbehov kan dækkes, at kvaliteten af den

bedst muulige, at beskyttelsen er den bedst mulige.

Ved den indledende udpegning skal der udvælges områder udelukkende under

hensyn til grundvands kvalitet og grundvands naturlige beskyttelse. Der skal

således ikke tages hensyn til andre interesser, men udpegningen skal

identificere de absolut bedst egnede områder. I det videre planlægningsforløb

skal det herefter vurderes om konsekvenserne af den indledende udpegning er

acceptabel, bl.a. for landbrug og industri.

Rimelig sikkerhedsmargin

Størrelsen af områderne med særlige drikkevandsinteresser skal fastlægges

således, at det samlede fremtidige drikkevandsbehov kan imødekommes, med en

rimelig sikkerhedsmargin. Der må tages hensyn til, at der om nødvendigt også

skal afsættes en ressource til den lokale markvanding og indvinding til

industriformål, der skal foregå inden for områderne.

Det må forventes, at der uanset etableringen af områder med særlige

drikkevandsinteresser, stadig vil foregå en betydelig vandindvinding uden for

disse områder. På denne baggrund må det vurderes, at alene etableringen af et

område med mulighed for at indvinde vand til dækning af det samlede

drikkevandsbehov samt eventuel dækning af særskilt lokal indvinding til

industri og markvanding, vil give rimelig sikkerhed for tilstedeværelsen af

en tilstrækkelig ressource. Endvidere vil de lavere prioriterede

indvindinger, til markvanding og visse industriformål, kunne lukkes ifald der

skulle opstå længerevarende mangelsituationer, gennem afslag ved ansøgning om

fornyelse af vandindvindingstilladelse, jævnfør Vandforsyningslovens § 22,

stk. 2 (Miljøministeriet 1985). Disse forbrugere vil da kunne hanvises til at

anvende vand indvundet uden for områderne med særlige drikkevandsinteresser.

5.3 Vurdering af forureningskilder

I hver af de identificerede områder foretages en vurdering af kendte

forureningskilder samt en vurdering af risikoen for forurening fra

potentielle, men ikke påviste kilder (herunder ikke-kortlagte

affaldsdepoter). Hvilke forureningskilder vurderingen skal omfatte fremgår af

tabel 5.1. Den konkrete forureningsrisiko fra de aktiviteter, der er vist i

tabel 5.1, afhænger af de lokale hydrogeologiske forhold. Ved en

risikovurdering af disse aktiviteter må der derfor tages udgangspunkt i

grundvandets beskyttelse, jfr. afsnit 3.4.

Vurdering af teknik og økonomi

For hver af de udpegede forureningskilder skal der foretags en overordnet

vurdering af risikoen for forurening af grundvandsressourcen under hensyn til

grundvandets beskyttelse (jfr. afsnit 3.4) og en vurdering af de tekniske

muligheder for at afhjælpe forureningen. For hvert af de betragtede områder

foretages endvidere et overslag over omkostningerne ved at afværge de

forskellige forureningskilder inden for områderne. For punktforureninger kan

overslaget foretages ud fra enhedspriser.

For fladeforureninger er omkostningerne vanskeligere at kvantificere, da

det bl.a. afhænger af den generelle regulering af landbruget. Til brug for

udpegningen af områderne med særlige drikkevandsinteresser, må vurderingen af

omkostningerne, til beskyttelse af områderne, foretages ud fra et overslag

over behovet for at etablere særlige vilkår for landbrugsdriften i afgrænsede

arealer inden for områderne (jfr. afsnit 6.3 om zonering).

I forbindelse med den efterfølgende zonering og beskyttelse af områderne

med særlige drikkevandsinteresser vil det være nødvendigt at foretage en mere

detaljeret vurdering af omkostningerne til beskyttelsen af eventuelle

sårbarhedszoner og andre beskyttelseszoner.

Der foretages en samlet vurdering af forureningsrisikoen samt de tekniske

og økonomiske muligheder for at afhjælpe forureningen. Såfremt

forureningsrisikoen er acceptabel, og det teknisk og økonomisk er realistisk

at beskytte områderne, fortsættes med en vurdering af områderne ud fra de

øvrige forhold. Såfremt dette ikke er tilfældet foretages en justering af

afgrænsningen af områderne, og der foretages en vurdering af

forureningskilderne inden for de områder, hvor disse ikke tidligere er blevet

vurderet, jf. figur 5.1.

Tabel 5.1

Grundvandstruede aktiviteter (delvist efter DGU et al, 1995).

-------------------------------------------------------------------

Fladekilder:

Landbrug

Gartneri

Plantager og skovbrug

Større industriområder

By- og sommerhusområder

Luftbårne forureninger (ammonium, svovldioxid, pesticider, etc.)

-------------------------------------------------------------------

Punktkilder:

Affaldsdepoter

Losse- og fyldpladser (fremtidige, eksisterende og nedlagte)

Grusgrave der modtager fyldjord (fremtidige, eksisterende og ned-

lagte)

Depoter for flyveaske og røggasrensningsaffald (fremtidige og

eksisterende)

Olie- og benzinanlæg

Olie- og gasledninger

Kloakledninger

Jernbane og veje

Kirkegårde

-------------------------------------------------------------------

Andre aktiviteter:

Transport af forurenende stoffer

Anlægsarbejder (herunder borearbejder)

Nedlagte, ikke forseglede boringer

Nedsivning af spildevand

Udsprøjtning af spildevand

Udbringning af spildevandsslam

Vejsaltning

-------------------------------------------------------------------

Vandindvinding:

Overudnyttelse af magasin (f.eks. salt, sulfat og nikkel

problemer)

-------------------------------------------------------------------

5.4 Nuværende og fremtidig vandindvindingsstruktur

Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser kan få som

konsekvens, at dele af den nuværende vandindvinding på længere sigt flyttes

til de udpegede områder.

Kortlægning af nuværende vandindvindingsstruktur

Med henblik på at vurdere de afledte økonomiske effekter ved en eventuel

omlægning af vandindvindingsstrukturen som følge af nedlæggelsen af

eksisterende anlæg foretages en kortlægning af den nuværende

vandindvindingsstruktur. Kortlægningen vil normalt være en videreførelse af

den kortlægning af vandindvindingen, der er foretaget i forbindelse med

vandindvindingplanlægningen og den kommunale vandforsyningsplanlægning. Der

foretages en vurdering af restlevetiden for anlæggene dels under hensyn til

anlæggenes almindelige drifts- og vedligeholdelsestilstand og dels under

hensyn til risikoen for en forurening af indvindingsboringerne.

Teknisk vurdering af eventuelle ændringer

Der foretages en vurdering af den nuværende vandindvindingsstruktur set i

forhold til de områder, der ud fra den indledende klassificering og

vurderingen af forureningskilderne (jfr. afsnit 5.2 og 5.3) er identificeret

som mulige områder med særlige drikkevandsinteresser. Det skal herunder

vurderes, om vandindvindingen fra områderne kan baseres på den nuværende

indvindingsstruktur, eller om der er behov for etablering af ny

indvindingsanlæg, transportledninger eller behandlingsanlæg.

Økonomisk vurdering

Der foretages en overordnet fastsættelse af den nuværende værdi af den

vandindvindingsstruktur, der ønskes flyttet. Værdifastsættelsen kan f.eks.

ske med udgangspunkt i de retningslinier der er beskrevet i Christensen &

Lorentzen, (1993). Ved værdifastsættelsen kan der tages udgangespunkt i de

seneste priser fra Håndbog til vandforsyning (Gad Jura 1994). Omkostningerne

ved eventuelle ændringer i vandindvindingsstrukturen vurderes. Hvor det er

relevant, skal der også foretages en vurdering af afledte effekter som f.eks.

konsekvenserne af stigende grundvandsstand, forundersøgelser ved kortlægning

af ny kildeplads, ekspropriationsomkostninger, erstatninger i forbindelse med

rådighedsindskrænkninger eller ændret forureningsspredning med deraf følgende

behov for fortsat afværgepumpning.

Samlet vurdering

På baggrund af den tekniske og økonomiske vurdering tages stilling til, i

hvilket omfang vandindvindingen skal flyttes til de identificerede områder.

Der må i denne forbindelse foretages en samlet vurdering af omkostningerne

ved at beskytte de identificerede områder og flytte vandindvindingen hertil

set i forhold til omkostningerne ved helt eller delvist at bibeholde den

eksisterende indvindingsstrukktur og de deraf følgende nødvendige

omkostninger til grundvandsbeskyttelsen.

En fuldstændig værdifastsættelse og vurdering af omkostninger ved ændring

af den nuværende vandforsyningsstruktur vil være arbejdskrævende, da en stor

del af de nødvendige data ikke kan forventes at være umiddelbart

tilgængelige. Det kan derfor være vanskeligt at gennemføre en detaljeret

vurdering inden for den tidsramme, der er til rådighed for udarbejdelsen af

regionplan 1997. I det omfang data er til rådighed, bør der foretages en

indledende økonomisk vurdering. Såfremt dette ikke er tilfældet, må der tages

initiativ til at fremskaffe det nødvendige datagrundlag i samarbejde med

kommuner, vandværker og landbrugets organisationer. Vurderingen af de

økonomiske konsekvenser må, indtil det nødvendige datagrundlag er til

rådighed, bygge på et kvalificeret skøn.

5.5 Påvirkning af vandløb og vådområder

Vandindvindingens påvirkning af vandløbenes vandføring og af vådområderne

vurderes. Det skal herunder vurderes, hvilken indvinding det enkelte magasin

kan bære uden at vandløb i oplandet påvirkes ud over de politisk fastsatte

krav til medianminimumsvandføringen.

Hydrologisk model

Er der opstillet en hydrologisk model for et givet grundvandsopland vil

denne normalt udgøre det bedst mulige grundlag for en vurdering af

recipientpåvirkningen.

Er dette ikke tilfældet må vurderingen af påvirkningen på vandløb og

vådområder baseres på den recipientmæssige bæredygtige ressource kombineret

med en vurdering af afsænkningens betydning for vandstanden i vådområderne og

for vandføringen på delstrækninger i vandløbene.

Recipientmæssige bæredygtige ressource

Ved bestemmelsen af den recipientmæssige bæredygtige ressource tages

udgangspunkt i kravværdierne til minimumsvandføringen i vandløbene (jfr.

recipientkvalitetsplanen) omregnet til mm for det enkelte vandløbsopland

(Qkrav.). Den recipientmæssige bæredygtige ressource beregnes da som den

maksimalt udnyttelige grundvandsressource (jfr. afsnit 3.3) fratrukket Qkrav.

Vådområder

Påvirkningen af vandstanden i vårdområderne vurderes ud fra en beregning

af sænkningen af grundvandsspejlet som følge af vandindvindingen.

Såfremt vandindvindingen foregår i nærhenden af vandløb eller vådområder,

vil det normalt være den sænkning af grundvandsspejlet, der skyldes

indvindingen, der er afgørende for, hvor stor en ressource der kan indvindes.

I disse tilfælde vil den recipientmæssige bæredygtige ressource, som

defineret ovenfor, ikke kunne udnyttes fuldt ud.

På baggrund af målsætningerne for medianminimumsvandsføringen skal det

vurderes, om vandindvindingens påvirkning af vandløbene er acceptabel.

Såfremt kravene til medianminimumsvandføringen ikke kan overholdes, må der

foretages en afvejning mellem hensynet til vandløbenes vandføring og hensynet

til vandindvindingsinteresserne.

Drikkevand har første prioritet

Det skal her være udgangspunkt, at hensynet til befolkningens almindelige

forsyning nmed drikkevand af god kvalitet som hovedregel har første

prioritet. Den overordnede placering af de identificerede områder bør derfor

normalt fastholdes, og om nødvendigt må målsætningen for recipienterne

revideres. Indvindingsstrukturen inden for de identificerede områder må i så

fald tilrettelægges med henblik på at minimere recipientpåvirkningen, under

forudsætning af at dette er muligt, uden at beskyttelsesniveauet eller den

vandmængde, der er til rådighed for vandindvindingen, reduceres væsentligt.

5.6 Arealanvendelseskonflikter

Endelig skal de samlede arealanvendelseskonflikter inden for de

identificerede omnråder vurderes. Der vil her primært være tale om en

vurdering af eventuelle fremtidige aktiviteter, idet vurderingen af de

igangværende aktiviteter er foretaget jfr. afsnit 5.3. Der kan her være tale

om større vejanlæg, planlagte industriområder, eller iandbrugsinteresser.

Vurderingen skal forholde sig til den sammenfattende fysiske planlægning,

således at hensynet til områderne med særlige drikkevandsinteresser afvejes

over for de øvrige sektorinteresser. Den endelige afvejning og prioritering

må finde sted i forbindelse med regionplanens vedtagelse.

5.7 Prioritering af grundvandsressourcen

Ud fra den foretagne vurdering og afvejning foretages en inddeling af

grundvandsressourcen i følgende 3 klasser.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

Områder med særlige drikkevandsinteresser repræsenterer så vidt muligt

godt beskyttede ressourcer, af en størrelse der gør, at det samlede

fremtidige lokale og regionale drikkevandsbehov kan imødekommes. Det skal

tilstræbes, at grundvandets kvalitet i disse områder er god, svarende til

klasse A og B, uden indhold af miljøfremmede stoffer, jfr. afsnit 3.2.

Områder med særlige drikkevandsinteresser kan indeholde et større eller

mindre antal af de nuværende indvindingsoplande til de større

vandforsyninger. Det vil være karakteristisk, at områder med særlige

drikkevandsinteresser vil kunne omfatte indvindingsområder til flere

vandforsyninger.

Endelig vil områderne med særlige drikkevandsinteresser omfatte

indvindingsoplande til vandindvindinger, der har væsentlig lokal betydning,

typisk som følge af, at der ikke findes alternative indvindingsmuligheder

(f.eks. på mindre øer).

Områder med drikkevandsinteresser

Områder med drikkevandsinteresser er beliggende uden for områder med

særlige drikkevandsinteresser. Der vil kunne foregå en betydelig

vandindvinding i disse ommråder, men på grund af eksempelvis grundvandets

naturlige kvalitet eller som følge af en generelt rigelig ressource er disse

områder af mindre stategisk betydning. Som anført i indledningen betyder

dette ikke, at den generelle beskyttelsesstrategi i disse områder kan lempes.

Områder med drikkevandsinteresser vil udgøre størstedelen af det resterende

areal i amtet.

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser udgøres af områder. hvor

grundvandet som følge af de geologiske forhold kun kan udnyttes i begrænset

omfang eller hvor grundvandet er af en kvalitet, der kun gør det anvendeligt

til vandforsyning i begrænset okmfang.

Der vil være en del industrier, udenfor fødevare- og medicinbranchen, der

vil kunne anvende procesvand, der ikke fuldt ud tilfredstiller de gælde

drikkevandskrav, f.eks. vandkvaliteterne A, B og C kombindret med

vandkvalitet II, jfr. afsnit 3.2. Disse industrier vil med fordel kunne

placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Sjælland

På Sjælland, hvor vandindvinding og distribution i særlig grad sker på

tværs af amtsgrænserne, skal prioriteringen af grundvandsressourcen ske på et

ensartet grundlag for Sjælland som helhed.

Værdimåler for grundvandsressourcen

Der er udviklet en model til vurdering af grundvandsressourcens værdi

(COWI Consult, 1995), der kan anvendes som beslutningsstøtteværktøj ved

afvejningen med prioriteringen og udpegningen af områderne. Modellen anvendes

til at vurdere effekter af en given vandindvinding ud fra en

politisk/administrativ vægtning af hvilke hensyn, der skal tillægges vægt i

forbindelse med tilrettelæggelsen af den fremtidige vandindvindingsstruktur.

Ved hjælp af modellen er det muligt hurtigt at gennemregne og vurdere en lang

række forskellige scenarier for vandindvindingen.

7 Beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser

Restriktioner

De udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser skal i særlig grad

beskyttes. Det vil kunne medføre behov for at indføre restriktioner af

varierende karakter, med hensyn til arealanvendelse, afhængig af ressourcens

størrelse, de lokale geologiske forhold, forureningskilder,

vandindvindingsbehovet m.v.

6.1 Arealanvendelsen

Det skal fastlægges hvilke fremtidige aktiviteter, der kan foregå inden

for de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser under hensyn til de

lokale hydrologiske og geologiske forhold.

Indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser gælder, at

arealanvendelsen normalt ikke må ændres til en mere grundvandstruende art, og

at aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, skal fremmes. I det

følgende gennemgås en række tiltag der bør iagttages ved amternes

udarbejdelse af retningslinier.

Placering af virksomheder

Etablering af virksomheder indenfor de udpegede områder med særlige

drikkevandsinteresser må kun ske, såfremt der tages det nødvendige hensyn til

grundvandsbeskyttelsen.

Virksomheder, der udgør en særlig risiko for grundvandet

Virksomheder, der udgør en særlig risiko for grundvandet, må ikke placeres

inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, med mindre særlige

lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering inden for disse

områder. I givet fald må en sådan etablering følges op med krav til

virksomhedens indretning, overvågning og drift, som sikrer mod mulige

forureningsudslip til undergrunden.

Så vidt muligt bør virksomheder, der udgør en særlig risiko for

grundvandet, placeres inden for områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

VVM

For anlæg, der er omfattet af planlovens VVM-regler (Miljø- og

Energiministeriet, 1994b), gælder, at anlæggene skal vurderes med hensyn til

deres virkninger på miljøet, herunder virkningerne på grundvandsressourcerne,

forud for etablering eller ved væsentlige udvidelser, der kan sidestilles med

nyanlæg.

Vandindvinding

Vandindvindingen skal tilrettelægges således, at der ikke opstår risiko

for en forringelse af grundvandskvaliteten. Om nødvendigt revurderes

eksisterende indvindingstilladelser.

Råstofgrave

Returjord

Ny råstofgravning, eller udvidelse af eksisterende, og deponering af

returjord bør normalt ikke finde sted inden for områderne med særlige

drikkevandsinteresser.

Byudvikling

Ny byudvikling, og især med områder udlagt til industri, bør hovedsagelig

ske uden for de udpegede indvindingsområder. Såfremt væsentlig byudvikling

sker inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser, bør amterne, som

ansvarlig myndighed for grundvandsressourcen, sikre, at byudviklingen og nye

virksomheder er indrettet på en sådan måde, at forurening forebygges og at

der etaleres overvågningsprogrammer med henblik på at følge udviklingen i

grundvandets kvalitet. Renovering af kloaker bør prioriteres indenfor områder

med særlige drikkevandsinteresser.

Lossepladser

I overensstemmelse med de generelle regler om kystnær placering af

lossepladser må lossepladser ikke placeres indenfor områder med særlige

drikkevandsinteresser, med mindre særlige lokaliseringsmæssige forhold taler

herfor. Hvis lossepladser placeres indenfor områderne bør der stilles

omfattende krav til indretning, overvågning og drift, til forebyggelse mod

eventuel forurening af grundvandet.

Landbrug

Der eksissterer i dag flere ordninger, der inden for visse rammer kan

anvendes til at beskytte grundvandet.

EU-ordninger

I forbindelse med vedtagelsen af EU's landbrugsreform (se for eksempel

Miljøstyrelsen, 1992a) er der indført forskellige ordninger, der kan udnyttes

til at mindske nitratudvaskningen gennem en ændring af landbrugspraksis og

arealanvendelsen.

Ledsageforanstaltningerne, der er en del af EU's landbrugsreform, giver

mulighed for at give økonomisk tilskud til økologisk jordbrug, miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger og skovrejsning. De miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger omfatter sprøjtefri randzoner, nedsættelse af

kvælstoftilførslen, omlægning til og opretholdelse af græsarealer uden for

omdriften samt 20-årig udtagning af agerjord. Deltagelsen i ordningerne under

ledsageforanstaltningerne er frivillige for landmændene. Strukturdirektoratet

har det første år ydet tilsagn om tilskud til miljømæssige

jordbrugsforanstaltninger til ca. 3.000 jordbrugere omfattende i alt ca.

30.000 ha.

Særligt følsomme landbrugsområder

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er alle målrettet mod specielt

udpegede Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). SFL-områderne er

udpeget af amterne inden for følgende områdetyper: Særligt nitratbelastede

grundvandsområder Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder Randzoner langs

særlige naturtyper

For de særligt nitratbelastede grundvandsområder er der udpeget to former

for SFL-områder: Særligt følsomme grundvandsområder Følsomme

grundvandsområder

De særligt følsomme grundvandsområder er kun udpeget i Århus, Viborg og

nordjyllands amter, hvor det er besluttet at gøre en særlig indsats for at

beskytte grundvandet inden for en samlet ramme på 50.000 ha. Den 20-årige

udtagning af agerjord under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udbydes

kun i disse amter.

Følsomme grundvandsområder er udpeget i alle amter.

For alle former for SFL-områder gælder, at det efter amternes anbefaling

er fastsat, hvilke miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der skal anvendes

med henblik på at opfylde målsætningen for landbrugsdriften i de enkelte

SFL-områder.

Braklægningsforpligtelsen, der er en følge af EU's landbrugsreform, kan

anvendes til at beskytte de særligt følsomme landbrugsområder. Ordningen

giver bl.a. mulighed for at overføre braklægningsforpligtelsen fra andre

områder i landet til de SFL-områder, der af amterne er anbefalet som

modtageområder.

SFL-områderne Særligt følsomme grundvandsområder og Følsomme

grundvandsområder er udpeget inden for særligt nitratbelastede

grundvandsområder. Disse nitratbelastede grundvandsområder er defineret som

områder, hvor der i grundvandet er konstateret overskridelser af det

vejledende drikkevandskvalitetskrav på 25 mg/l. Endvidere omfattes områder,

hvor nitratkoncentrationen er højere end 10 mg/l og med stigende

nitratkoncentration, der varsler overskridelse af drikkevandskvalitetskravet,

samt områder, der på grund af geologiske/hydrogeologiske forhold i øvrigt er

sårbare.

Inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser er muligheden derfor

størst for effektivt at påvirke den eksisterende landbrugsdrift gennem

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger inden for de områder, der også er

udpeget som SFL-områder. Amternes opgave er i denne forbindelse også at

fungere som inspirator og igangsætter over for landbruget.

De udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser vil dog ikke

nødvendigvis være sammenfaldende med de særlige følsomme landbrugsområder,

idet udvælgelseskriterierne ikke er fuldt overensstemmende. Dette forhold kan

betyde, at mulighedere for at gennemføre arealanvendelsesrestiktioner inden

for de udpegede områder vanskeliggøres.

Skovrejsning

Af regeringens 10-punkts program for beskyttelse af grundvand og

drikkevand i Danmark fremgår det, at det danske skovareal skal fordobles i

løbet af en trægeneration, og at skovrejsningen især skal styrkes i de

udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser.

Der lægges dog ikke op til større ændringer i udpegningen af

skovrejsningsområder, men alene til en justering. I dag er omkring en fjerdel

af de udpegede skovrejsningsdområder sammenfaldende med vigtige

grundvandsinteresser.

Beskyttelsesområder

Miljøbeskyttelseslovens (Miljø- og Energiministeriet, 1994a) § 22 giver

mulighed for at udlægge beskyttelsesområder omkring vandindvindingboringer.

Lovens § 24 giver mulighed for at meddele forbud og påbud for at undgå

forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til grundvand.

Indgreb overfor landbrugsdriften i medfør af disse regler kan imidlertid kun

ske med fuld erstatning jfr. lovens § 63.

Vurdering af regelgrundlag

Miljøstyrelsen agter at iværksætte en samlet vurdering af de muligheder,

det nuværende regelgrundlag inden for miljøbeskyttelses-, vandforsynings- og

landbrugsområder m.v. giver for beskyttelse af de udpegede områder med

særlige drikkevandsinteresser. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med

opfølgningen af handlingsplanen for et bæredygtigt jordbrug og regeringens

10-punkts-program for beskyttelsen af grundvand og drikkevand i Danmark.

6.2 Depotoprydning

Den overordende målsætning for indsatsen i relation til

grundvandsbeskyttelsen er, at de affaldsdepoter, der truer

grundvandsressourcen, skal ryddes op. Problemets omfang gør det nødvendigt at

fastlægge en langsigtet strategi for oprydningen, herunder en nøje

prioritering af de økonomiske ressourcer.

Overordnet rækkefølge

Indenfor de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser, er det

regeringens målsætning, jævnfør regeringens 10-punkt program for beskyttelsen

af grundvand og drikkevand i Danmark, at de grundvandstruende depoter, skal

være ryddet op i løbet af 10 år. Depotoprydningen prioriteres således i

områder med særlige drikkevandsinteresser, indtil alle mobile forureninger i

områderne er afværget/fjernet.

I perioden indtil områderne med særlige drikkevandsinteresser er ryddet op

vil tempoet i oprydningen uden for disse områder være nedsat betydeligt. Der

bør dog også ske en indsats uden for områderne med særlige

drikkevandsinteresser, hvis en konkret cost-benefit analyse viser at der kan

opnås en væsentlig, blivende effekt ved en indsats.

Med henblik på at begrænse forureningsspredningen i de områder, der er

klassificeret som områder med drikkevandsinteresser, prioriteres dernæst

mobile forureninger i disse områder.

Herefter skal de mindre mobile forureninger beliggende i områder med

særlige drikkevandsinteresser ryddes op, således at disse områder herefter

vil være helt fri for grundvandsforurenende affaldsdepoter.

For at kunne gennemføre en prioritering af oprydningen af punktkilder skal

der ske en kategorisering af punktkilders risiko for bl.a.

grundvandsforurening. COWI og N&R (1995) har beskrevet et

klassificeringssystem, hvor der bl.a. skal tages hensyn til forureningernes

egenskaber og mobilitet. Metoden skal være anvendelig nationalt såvel som

lokalt, og metoden skal være reproducerbar. Udgangspunktet for

klassificeringen er den i Lov om affaldsdepoter (Miljøministeriet, 1990)

krævede registreringsundersøgelse, eller en tilsvarende viden.

Rækkefølge inden for de enkelte områder

Inden for de enkelte områder med særlige drikkevandsinteresser fastlægges

rækkefølgen af depotoprydningen endvidere i overensstemmelse med vejledningen

om prioritering af affaldsdepoter (Miljøstyrelsen, 1992b) og under

hensyntagen til den zonering der er omtalt i afsnit 6.3.

6.3 Zonering

Med henblik på at fastlægge en differentieret beskyttelse og

depotoprydning inden for de udpegede områder med særlige

drikkevandsinteresser skal der etableres en zonering (DGU et al., 199), der

skal sikre, en optimal beskyttelse af drikkevandsressourcen, under hensyn

til, at der stadig skal kunne foregå menneskelig aktivitet og produktion

inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser.

Værktøjer

Afgrænsningen af et vandværks indvindingsopland sker normalt på grundlag

af nettonedbør, grundvandspotentiale, transmissivitet og oppumpning, evt.

suppleret med en lækagefaktor (Vejle Amt et al., 1994). Imidlertid vil det

være nødvendigt i højere grad at inddrage viden om grundvandsmagasinernes

fysiske udformning, om hvor den største infiltration foregår, hvilken

kvalitet grundvand vil få når det når frem til indvindingsboringer, samt i

hvilken grad magasinerne er beskyttede.

Vejle Amt et al. (1994) har gennemgået de i dag anvendte metoder til

bestemmelse af indvindingsoplande, diskuteret og vurderet metodernes

anvendelighed og foreslået en række forbedringer, idet de i dag anvendte

metoder skønnes at kunne give en usikkerhed på beregningen af et oplandsareal

på op til 100%.

Ud over den almindelige anvendelse af viden om geologi, boringer og

grundvandstrømning præsenterer Sørensen et al. (1995) en række nyere metoder

til at sikre et bedre beslutningsgrundlag for udpegning og underopdeling, af

områder med særlige drikkevandsinteresser. Det drejer sig især om geofysiske

metoder til etablering af en større geologisk detailviden om

grundvandsmagasinernes udstrækning og dæklagenes tykkelse og kvalitet samt

ellogboringer til supplement af øvrig geologisk viden og til indsamling af

niveaubestemte vandprøver til kemisk analyse.

I de eksisterende regler (Miljøstyrelsen, 1980 og Miljøministeriet, 1994b)

er der fastsat to zoner omkring vandindvindingsboringer, her kaldet

»nærzoner« og »300 meter zonen«. Disse regler gælder

overalt i Danmark.

Nærzonen

Nærzonen er området umiddelbart omkring vandindvindgsboringen,

svarende til det nuværende fredningsbælte, jævnfør Miljøstyrelsens cirkulære

om udførelse af boringer efter grundvand .v. (1980b). Nærzonen skal normalt

være mindst 10 m i radius omkring boringen og den skal være indhegnet.

Indenfor denne zone må der må ikke foregå potentielt forurenende aktiviteter,

hvilket bl.a. vil sige, at der ikke må gødes eller anvendes pesticider og

andre giftstoffer i nærzonen.

300 meter zonen

300 meter zonen omkring et vandindvindingsanlæg, hvor der stilles

krav om drikkevandskvalitet, er fastsat som en generel dimensionering ud fra

en transporttid for mikrobiel forurening på 60 dage, hvorfor der ikke må ske

nedsivning af spildevand indenfor denne zone, med mindre det ud fra en

konkret vurdering kan fastslås, at nedsivningen ikke medfører risiko for

forurening af vandindvindingsanlægget. Dette er i dag reguleret af

Miljøministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v., efter

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Miljøministeriet, 1994a).

Andre beskyttelseszoner

Tilsvarende 300 meter zonen, fastsat ud fra mikrobiel forurening, kan der

være behov for etablering af beskyttelseszoner ud fra andre

forureningsparametre, baseret på transporttiden. For mere persistente

forureninger vil den dimensionerende transporttid skulle måles i år (10-20

år). Størrelsen af sådanne beskyttelseszoner vil derfor afhænge af, hvilke

forureningsparametre de er fastsat ud fra.

Utilstrækkelig beskyttelse

Indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser, vil det, hvor der i

særlig grad sker grundvandsdannelse, være områder hvor den naturlige

beskyttelse og de generelle beskyttelsestiltag, i områder med særlige

drikkevandsinteresser, må anses for utilstrækkelig til at opretholde

grundvandskvaliteten. Disse særlige beskyttelseszoner kaldes her

sårbarhedszoner (DGU et al., 1995).

Sårbarhedszoner

Sårbarhedszoner udgøres af arealer indenfor områderne med særlige

drikkevandsinteresser, hvor den naturlige beskyttelse og de generelle

beskyttelsestiltag anses for utilstrækkelig, og der er derfor behov for en

særlig indsats, for at opretholde eller forbedre grundvandskvaliteten. Denne

indsats kan f.eks. bestå i ekstraordinære begrænsninger i anvendelsen af

husdyrgødning og handelsgødning, totalt forbud mod anvendelsen af pesticider

eller omlægning til økologisk jordbrug. Sådanne indgreb kan i dag kun foregår

gennem indgåelse af frivillige aftaler med grundejerne eller påbud eller

forbud i henhold til miljøbeskyttelsesloven (Miljø- og Energiministeriet

1994a) med deraf følgende erstatningskrav. Indsatsen kan også bestå i

begrænsninger i udførelsen af andre erhverv.

Afgrænsningen af sårbarhedszonerne fastlægges især på baggrund af

kortlægningen af grundvandets beskyttelse, jævnfør afsnit 3.4, samt ud fra

kendskab til lokale forureningstrusler. Beskyttelsesindsatsen inden for

zonerne må tilpasses de lokale forhold. Det vil være karakteristisk, at der

for de enkelte zoner må ske individuel vurdering af de nødvendige

restriktioner afhængigt at de lokale hydrogeologiske forhold og lovgivningens

muligheder for at regulere eventuel forurenende aktiviteter.

Planlagt vejledning

Miljøstyrelsen planlægger, gennem en kommende vejledning, at gøre nøjere

rede for zoneringsprincipperne, således at zoneringen indenfor områderne med

særlige drikkevandsinteresser kan afsluttets inden udgangen af 1999.

6.4 Overvågning

Med henblik på at følge udviklingen i grundvandets kvalitet i områder med

særlige drikkevandsinteresser bør amterne etablere et overvågningsprogram,

der baseres på vandværkernes boringskontrol suppleret med

overvågningsboringer placeret strategisk inden for områderne med særlige

drikkevandsinteresser og tilsvarende analyseprogram som det, der er gældende

for vandværkernes boringskontrol.

Finansiering og dataindsamling

Selv om vandværkerne er de nærmeste til at være interesserede i at sikre

grundvandsressourcerne, anses det for vanskeligt, med det nuværende

regelgrundlag at kræve, at vandværkerne varetager etablering af de

supplerende overvågningsboringer og indsamling af data. Det er ligeledes

vanskeligt med det nuværende regelgrundlag at kræve, at forurenerne af

grundvandet (landbrug, industri m.v.) varetager en supplerende overvågning.

Derfor bør etablering af supplerende overvågningsboringer, vandanalyser og

dataindsamling finansieres og varetages af amterne som ressourceansvarlig

myndighed. Eventuelt vil det være muligt, i forbindelse med udstedelse af nye

vandindvingstilladelser til vandværkerne, at kræve etableret særlige

overvågningsboringer og analyseprogrammer. Data videreformidles af amterne

til fagdatacentret, ligesom det sker med boringskontroldata i dag.

Data for specielt oprettede overvågningsprogrammer i forbindelse med

forurenende grunde og affaldsdepoter indsamles af amterne. Data fra eventuel

grundvandsovervågning, der udføres i forbindelse med nyoprettede virksomheder

og grundvandsovervågning, der udføres i forbindelse med byudvidelse indenfor

omrder med særlige drikkevandsinteresser, bør financieres og evt. udføres af

de pågældende virksomheder henholdsvis kommuner, og data videreformidles til

amterne.

Kravene til grundvandsovervågning, udover den i dag allerede fastlagte,

fastsættes af amterne, der igen sikrer, at alle overvågningsdata

videreformidles til fagdatacentret for grundvand sammen med de øvrige

overvågningsdata for grundvand.

Referencer

Christian, F. & Lorenzen, H. (1993): Værdifastsættelse af

vandforsyningsanlæg i relation til sammenlægning af vandværker. Danske

Vandværkers Forenings årskursus nr. 42. Danske Vandværkers Forening. 11p.

COWIconsult (1995): Værdimåler for grundvandsressourcen. -

Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrlesen, i tryk.

COWIconsult & N&R Consult (1995): System for Prioritering

af Punktkilder (SPP). - Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen, under udarbejdelse.

Danmark Geologiske Undersøgelse (1994): Grundvandsovervågning

1994. - DGU, 59p og 1 bilag.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse & Århus Amt

(1995): Klassificering af grundvandsressourcen - Projekt om jord og

grundvand fra Miljøstyrelsen 6/1995. Miljøstyrelsen. 197p.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Århus Amt, Københavns

Vandforsyning & Frederiksborg Amt (1995): Zoneopdelt

grundvandsbeskyttelse - Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen,

Miljøstyrelsen, i tryk.

Danmarks Miljøundersøgelser & Hedeselskabet (1995):

Afstrømningsmålinger i Danmark. II. beretning 1971-90. Danmarks

Miljøundersøgelse, i tryk.

Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt & Storstrøms Amt (1993):

Vandplan Sjælland - Statusrapport 1993.

Gad Jura (1994): Håndbog til vandforsyning, Gad Jura Lovsercice.

Karnovs Forlag.

Kemp & Lauritzen (1995): Udnyttelse og rensning af forurenet

grundvand - Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen 2/1995,

Miljøstyrelsen. 473p.

Miljøministeriet (1985): Bekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985

af lov om vandforsyning m.v. med senere ændringer. Miljøministeriet. 14p.

Miljøministeriet (1988): Bekendtgørelse nr. 515 af 29. august

1989 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljøministeriet.

18p.

Miljøministeriet (1990): Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om

affaldsdepoter, Miljøministeriet. 4p.

Miljøministeriet (1994a): Bekendtgørelse nr. 310 af 25. juli 1994

om spildevandstilladelser m.v. efter, efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3

og 4. Miljøministeriet. 11p.

Miljøministeriet (1994b): Bekendtgørelse nr. 746 af 16. august

1994 af lov om planlægning. Miljøministeriet. 16p.

Miljø- og Energiministeriet (1994a): Bekendtgørelse nr. 590 af

27. juni 1994 af Lov om miljøbeskyttelse, Miljø- og Energiministeriet. 18p.

Miljø- og Energiministeriet (1994b): Bekendtgørelse nr. 847 af

30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning

(samlebekendtgørelse). Miljø- og Energiministeriet. 9p.

Miljø- og Energiministeriet (1995): Regionplanrevision 1997. Den

statslige udmelding til regionplanvisionen 1997. Miljø- og Energiministeriet.

81p.

Miljø- og Energiministeiet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet (1994):

Ti punkter til beskyttelse af grundvand og drikkevand.

Miljøstyrelsen (1980a): Cirkulære af 25. februar 1980 om

vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. (Til kommunalbestyrelser,

amtsråd og hovedstadsrådet). Miljøstyrelsen. 16p.

Miljøstyrelsen (1980b): Cirkulære af 28. februar 1980 om

udførelse af boringer efter grundvand m.v. (Til kommunalbestyrelser, amtsråd

og hovedstadsrådet). Miljøstyrelsen. 10p.

Miljøstyrelsen (1983): Cirkulære af 5. december 1830 om ændring

af bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning samt om

grundvandsbeskyttelse. Miljøstyrelsen. 3p.

Miljøstyrelsen (1991): Lossepladsprojektet 1987-91.

Vand&Miljø 5/1991.

Miljøstyrelsen (1992a): Landbrugsreform og miljøet. Orientering

fra Miljøstyrelsen 5/1992. Miljøstyrelsen. 64p.

Miljøstyrelsen (1992b): Prioritering af affaldsdepoter,

Vejledning fra Miljøstyrelsen 7/1992. Miljøstyrelsen. 28p.

Miljøstyrelsen (1995): Udnyttelse af sekundavand i

hovedstadsregionen. - Miljøprojekt nr. 303/1995. Miljøstyrelsen.8 30.

Sørensen, K., Søndergaard, V. & Thomsen R. (1995): Overvågning

af grundvandsressourcen baseret på nye geofysiske målemetoder. - Projekt om

jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen, i tryk.

Vejle Amt, Sønderjyllands Amt & Rambøll Hannemann & Højlund

(1995): Metoder til udpegning af indvindingsoplande. - Projekt om jord

og grundvand fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen, i tryk.

Bilag 1

Liste over amternes opgaver til Regionplan 1997

Nærværende liste er tænkt som en bruttoliste til brug for amternes

planlægning af opgaverne frem til færdigørelsen af Regionplan 1997.

1. Bestemmelser af vandmængder:

Grundvandspotentiale kort med grundvandsoplande

Grundvandsmagasiners rumlige udbredelse

Afgrænsning af infiltrations- og udstrømningsområder

Nettonedbør

Samlet indvinding indenfor de enkelte oplande

Kort over maksimalt udnyttelig grundvandsressource

2. Klassificering af vandkvalitet i grundvandsmagasiner:

Rumlig fordeling af nitratforurenet grundvand

Forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet

Dybde til salt grundvand

Dybde til brunt grundvand

Udbredelse af flourholdige mineraler

Udbredelse af særlige pyritholdige lag

Kort over klassificeringen af grundvandets kvalitet,

med opdeling i henholdsvis klasserne A, B og C og

klasserne I og II

Kort over den kvalitetsmæssigt maksimalt udnyttelige

grundvandsressource

3. Kortlægning af grundvandets naturlige beskyttelse:

Beskrivelse af jordarter i dæklag og grundvandsmagasiner

Akkumuleret tykkelse af lavpermeable lere og moræneler

over grundvandsmagasiner

Udbredelse af lag med særligt højt indhold af organisk stof

Lækage mellem magasiner

Kort over magasintyper

Oxideret lagtykkelse i infiltrationsområde

Beliggenhed af redoxgrænse, bl.a. bestemt gennem data om

iltindhold, nitratindhold, sulfatindhold, jordindhold og

sedimenternes farve.

Tykkelse af zone med reducerede forhold over magasin.

Kort over grundvandets naturlige beskyttelse, med

opdeling i klasserne 1, 2 og 3

Bilag 1

4. Vurdering af fremtidigt vandbehov

5. Indledende klassifikation af grundvandsressourcen

6. Vurdering af forureningskilder:

Arealanvendelse

Fladebelastning fra landbrug og gartneri

Punktforurening fra intensiv pesticidanvendelse eller

nedgravede pesticider

Kort over depoter og nyere jordforureninger

Kort over eksisterende industrivirksomheder

Kort over råstofgrave

Bymæssig bebyggelse

Forurening fra veje og jernbanestrækninger (pesticider,

salte, etc.)

Samlet vurdering af forureningsrisici

7. Vurdering af nuværende og fremtidige indvindingsstrukturer:

Kortlægning af nuværende indvindingsstrukturer -

boringer, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg,

forsyningsstrukturer, etc.

Værdifastsættelse af nuværende indvindingsstrukturer

Eventuelle fremtidige ændringer i.f.t. den nuværende

struktur

Omkostningerne ved disse ændringer

Samlet vurdering af den fremtidige vandind-

vindingsstruktur

8. Vurdering af påvirkning af vådområder:

Kort over den recipientmæssigt bæredygtige

ressource

9. Vurdering af arealanvendelseskonflikter:

Planlagte byudvidelser, industriområder, større vejanlæg,

særskilte landbrugsanlæg, etc.

Samlet vurdering af forventede arealanvendelses-

konflikter

10. Endelig udpegning af områder med særlige drikke-

vandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser

og områder med begrænsede drikkevandsinteresser

(se ogs afsnit 3.5)

Bilag 1

11. Beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser:

Fastlæggelse af hvilke fremtidige aktiviteter, der må foregå

indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser

Fastlæggelse af langsigtet strategi for indsatsen mod

grundvandstruende depoter

Opdeling af områder med særlige drikkevandsinteresser i

zoner med henblik opnå optimal beskyttelse af grundvandet

(denne delopgave forventes dog først færdiggjort i 1999)

Etablering af overvågningsprogram indenfor områder

med særlige drikkevandsinteresser

Registreringsblad

Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4/1995

Udgivelsesår: 1995

Titel: Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser

Undertitel:

Forfatter(e):

Udførende institution(er):

Resumee:

Danmarks fremtidige vandforsyning skal bl.a. sikres ved udpegning af

»områder med særlige drikkevandsinteresser« på grundlag af en

prioritering inden for grundvandsressourcen. Udpegningen tager udgangspunkt i

grundvandsressourcens størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse.

Vejledningen beskriver retningslinier for amternes klassificering af

grundvandsressourcen og udpegning af områder med særlige

drikkevandsinteresser. Udpegningen skal indarbejdes i amternes

regionplanrevision i 1997.

Emneord:

grundvand; vandressourcer; klassificering; planlægning;

prioritering; amtskommuner

ISBN: 87-7810-406-8

ISSN: 0108-6375

Pris (inkl. 25% moms) 65,- kr.

Format: AS5

Sidetal: 51

Md./år for redaktionens afslutning: juni 1995

Oplag: 1400

Andre oplysninger:

Tryk: Stougaard Jensen/Scantryk A/S, København

Trykt på 100% genbrugspapir, Cyclus

Lignende dokumenter