Cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om vandindvindings- og
vandforsyningsplanlægning
(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og
hovedstadsrådet)
Kapitel 1
Kortlægning og planlægning efter
vandforsyningsloven
I vandforsyningsloven af 1978 er der udarbejdet nye regler, hvorefter
anvendelsen af vort grundvand og vort ferske overfladevand kan reguleres på
grundlag af en samlet planlægning.
Det fremgår af vandforsyningslovens §§ 1 og 2, at loven har til formål at
sikre:
1) at udnyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og
efter en samlet vurdering af
- vandforekomsternes omfang,
- befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og
kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning,
- miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af
omgivelsernes kvalitet,
- andre samfundsmæssige hensyn, herunder anvendelse af råstofforekomster,
2) en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en
hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne,
3) en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og
kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning.
For at udfylde denne målsætning indeholder lovens kapitel 3 nærmere regler
om kortlægning og planlægning. Disse regler er udbygget i miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og
vandforsyningsplanlægning.
Det er amtsrådet (hvorved inden for hovedstadsområdet skal forstås
hovedstadsrådet), der har ansvaret for, at der i den enkelte region
Læs alt
gennemføres en kortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse og
kvalitet. Amtsrådet skal gennemføre denne kortlægning med bistand fra
kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelserne skal i denne forbindelse bidrage
med det materiale, der måtte være fremskaffet f.eks. i lokale
vandressourceundersøgelser. På grundlag af kortlægningen skal amtsrådet
gennemføre undersøgelser og beregninger af de mængder, der vil være til
rådighed for vandindvinding, jfr. lovens § 10.
Planlægningen er fremtidig opdelt i en ressourceplanlægning
(vandindvindingsplanlægning), der skal foretages af amtsrådene og godkendes
af miljøministeren, og en strukturplanlægning (vandforsyningsplanlægning),
der skal foretages af kommunalbestyrelserne og godkendes af amtsrådet.
Vandindvindingsplanlægningens indhold vil blive gennemgået nærmere
nedenfor i kapitel 4. Det skal dog allerede nu bemærkes, at det af lovens §
11 fremgår, at der i vandindvindingsplanen skal fastsættes retningslinier
for, hvorledes de enkelte dele af amtskommunen skal forsynes med vand, og
hvorfra vandet skal indvindes. Det er således amtsrådene, der fastsætter
retningslinierne for den fremtidige anvendelse af grund- og
overfladevandsressourcerne i regionen. Det er i vandindvindingsplanen, at
amtsrådet, på baggrund af en vurdering af de samlede vandforekomster
(vandressourcer) og vandindvindingens virkninger på omgivelserne, må
fastlægge prioriteringen af ressourceanvendelsen i den enkelte region.
Prioriteringsproblematikken er i øvrigt nærmere omtalt i bemærkningerne til
kapitel 4 nedenfor. Her skal det blot understreges, at valget mellem
anvendelsen af et områdes vandressourcer til f. eks. vanding i jordbruget
eller til sikring af omgivelsernes kvalitet (opretholdelse af en vis
minimumsvandføring i vandløb m. v.) skal træffes af amtsrådet i
vandindvindingsplanen.
Den kommunale vandforsyningsplan skal indeholde retningslinier for,
hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges. Det fremgår af lovens § 14, at
vandforsyningsplanen skal tage stilling til, hvilke vandforsyningsanlæg den
fremtidige vandforsyning vil bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte
anlæg skal have. Det er således i den kommunale vandforsyningsplan, der skal
tages stilling til, hvilke vandindvindingsrettigheder der eksempelvis ikke
skal fornyes ved udløbet af den generelle tidsbegrænsning, jfr.
vandforsyningslovens § 86, stk. 4. Der vil herved være skabt en rimelig
sikkerhed for, at eksisterende vandforsyningsanlæg, der ikke skal indgå i den
fremtidige vandforsyning, får en rimelig afskrivnings- og afviklingsperiode.
Vandforsyningsplanen skal tillige angive en tidsfølge for udbygning og
etablering af nye vandforsyningsanlæg eller for sammenkobling af eksisterende
vandforsyningsanlæg.
Netop vandforsyningsplanens karakter af en plan, der er med til at
fastlægge den kommunale infrastruktur, gør et samspil med
kommuneplanlægningen nødvendig. Det er derfor kommunalbestyrelsernes ansvar,
at vandforsyningsplanerne udarbejdes i et samspil med kommuneplanerne. I den
udstrækning vandforsyningsplanerne rummer bestemmelser om arealanvendelse og
placering af større bygninger og anlæg, er disse forhold i sig selv
undergivet bestemmelserne i kommuneplanloven.
Udover stillingtagen til den fremtidige struktur af fælles
vandforsyningsanlæg, og herunder distributionen af vand gennem kommunale og
private ledningsnet, skal den kommunale vandforsyningsplan tillige tage
stilling til enkeltvandindvindingsanlæg inden for kommunens område.
Der skulle herved i de regionale planer være skabt de nødvendige rammer
for fordeling af vandressourcerne og i de kommunale planer være skabt rammer
for fastlæggelse af forsyningsstrukturen. Det er imidlertid klart, at de to
plantyper ikke vil kunne udarbejdes uafhængigt af hinanden, og at
udarbejdelsen af begge plantyper vil forudsætte en nær kontakt mellem
kommunalbestyrelser og amtsråd.
Kapitel 2
Vandindvindingsplanernes sammenhæng med
anden sektorplanlægning
a. Recipientkvalitets- og spildevandsplaner
Efter §§ 61 og 62 i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse, som
ændret ved lov nr. 288 af 26. juni 1975, skal amtsrådene med bistand fra
kommunalbestyrelserne udarbejde planer over beliggenheden af særligt
forurenende virksomheder og over udbygningen af forureningsbekæmpelsen.
Planerne skal indgå i regionplanlægningen. På grundlag af disse bestemmelser
er der bl. a. udarbejdet planer for vandkvaliteten i Danmarks vandløb og
søer, »recipientkvalitetsplaner«.
Recipientkvalitetsplanerne vil ofte være udarbejdet ud fra nogle
overordnede forudsætninger om vandløbenes og søernes anvendelse. Blandt de
mål, der indgår i recipientkvalitetsplanen, er også vandløbets vandføring,
selvom dette ikke altid er udtrykt i planen ved en forudsætning om bestemte
minimumsvandføringer.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 21 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
samlet plan for udbygning af spildevandsanlæg i kommunen. Planen skal
godkendes af amtsrådet.
Spildevandsplanernes bestemmelser om udledning til vandløb må udarbejdes
under forudsætning af en vis fortynding af spildevandet, dvs. under
forudsætning af at en vis minimumsvandføring, udtrykt som
medianminimumsvandføring, er tilstede i vandløbet.
Da enhver vandindvinding kan påvirke vandløbenes vandføring, kan en
vandindvinding forrykke grundlaget for både recipientkvalitets- og
spildevandsplanlægningen. Hvis recipientkvalitetsmålsætningen ønskes
opretholdt, kan det derfor medføre, at der enten må stilles øgede krav til
rensning af det spildevand, som skal udledes til vandløb eller søer, eller at
vandindvindingen må begrænses.
b. Lossepladser
Planlægning af lossepladser skal, ligesom recipientkvalitetsplanlægning,
foretages i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 61 og 62. Enhver
affaldsdeponering på landjorden medfører en risiko for grundvands- og
overfladevandsforurening. Grundvandsforureningen kan opstå som følge af
regnvandsudvaskning af stoffer fra det henlagte affald. En
grundvandsforurening kan forebygges ved etablering af kontrollerede
lossepladser, hvorfra nedsivning til grundvand søges hindret ved hjælp af
impermeable jordlag eller plastmembraner. Der henvises herom til
miljøstyrelsens vejledning nr. 1/ 1974 om etablering af kontrollerede
lossepladser og til den rapport »Råstofindvinding og
Vandindvinding«, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Danmarks
Geologiske Undersøgelse og udsendt i februar 1980 af fredningsstyrelsen og
miljøstyrelsen. Risikoen for grundvandsforurening kan dog ikke fjernes
fuldstændigt. Derfor bør det ved planlægningen så vidt muligt undgås at
placere lossepladser i områder med vandindvindingsinteresser.
c. Råstofplaner
Efter § 5 i lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer skal amtsrådene
udarbejde planer for råstofindvinding i jorden. Miljøministeren kan på dette
grundlag udarbejde planer for landets råstofforsyning og gøre planerne
bindende.
Råstofindvinding kan påvirke vandindvindingsmuligheder på flere måder.
For det første vil fjernelse af jordlagene og den deraf følgende
formindskede afstand mellem jordoverfladen og grundvandet forøge
forureningsrisikoen. Ved udgravning til eller under grundvandsspejlet vil en
forurening kunne føres direkte til grundvandsmagasinet.
For det andet vil råstofgravning under grundvandsspejlet på samme måde som
vandindvinding påvirke omgivelserne, fordi den råstofmængde, der fjernes,
skal erstattes af et tilsvarende vandvolumen.
For det tredje kan det være nødvendigt eller ønskeligt at foretage en
grundvandsstandssænkning for at kunne foretage råstofgravning i tør grav.
Dette kan medføre, at meget store vandmængder afdrænes eller bortpumpes og
unddrages vandforsyningen.
En nærmere gennemgang af råstofindvindingens forhold til vandindvindingen
er foretaget i fredningsstyrelsens og miljøstyrelsens ovennævnte rapport
»Råstofindvinding og Vandindvinding«.
d. Fredningsplaner
Der kan være væsentlige fredningsmæssige interesser i forbindelse med
vandløb, søer, vådområder (moser og enge) og vandløbenes kildeområder.
Vandindvinding vil påvirke vandføringen i vandløb og søer og kan med hensyn
til vådområder og kilder føre til et sådant fald i grundvandsstanden, at
vådområderne eller kilderne helt eller delvis udtørrer.
Det er vigtigt at gøre sig disse konsekvenser klart, hvis man planlægger
vandindvinding i eller i nærheden af fredede eller fredningsværdige områder.
Det kan medføre, at vandindvindingen må reduceres eller opgives i sådanne
områder.
Regler om indskriden til beskyttelse af fredningsmæssige interesser findes
i naturfredningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978.
De områder, som bør fredes, skal optages i fredningsplanen, der udarbejdes af
amtsrådet og skal godkendes af miljøministeren, jfr. lovens §§ 36-39.
Forskellige ændringer af forholdene ved vandløb, søer og moser må efter
lovens § 43 kun ske med en tilladelse, der normalt skal søges hos amtsrådet.
Der henvises her til bekendtgørelse nr. 614 af 1. december 1978 om
godkendelse efter naturfredningsloven af anlæg i forbindelse med visse
vådområder (vandløb, søer og moser) og til det tilhørende cirkulære nr. 222
af 1. december 1978.
e. Landbrugsplaner
I de kommende år skal der i medfør af § 3 a, i landbrugsloven
(lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978) i hele landet foretages en
planlægning til sikring af særligt værdifulde landbrugsområder. Planerne skal
udarbejdes af amtsrådene i samarbejde med vedkommende kommunalbestyrelser og
skal godkendes af landbrugsministeren. De skal indgå i region- og
kommuneplanlægningen.
Det er hensigten at foretage en opdeling af landbrugsjorden i tre
hovedgrupper efter jordens egnethed til jordbrugsdrift (bonitet) og efter
omfanget af eksisterende rådighedsindskrænkninger i arealernes anvendelse til
jordbrugsdrift. Opdelingen tænkes foretaget således:
Absolut dyrkningssikre jordbrugsområder, dvs. områder, der under normale
klimatiske forhold ikke kan anses for vandingskrævende.
Betinget dyrkningssikre jordbrugsområder, dvs. områder, der er
vandingskrævende, men hvor det er muligt gennem vandindvinding at afhjælpe
denne begrænsning i dyrkningssikkerheden.
Ikke dyrkningssikre jordbrugsområder, herunder bl. a. områder, der er
vandingskrævende, og hvor det ikke er muligt at skaffe vand til markvanding.
Opdelingen vil være af betydning dels ved udarbejdelsen af
vandbehovsprognoser i vandindvindingsplanerne, dels ved amtsrådenes
meddelelse af vandindvindingstilladelser.
I de situationer, hvor de enkelte jordbrugsejendomme ikke kan få
vandindvindingstilladelse på egen jord, kan det i planlægningsfasen
undersøges, om en fælles vandindvindingstilladelse omfattende flere ejendomme
med vand fra en eller flere hensigsmæssigt placerede fælles indvindingsanlæg
(boringer) kunne sikre muligheden for en bedre samlet forsyning til vanding
af de pågældende områder (»vandindvindingslag«).
Opdelingen af landbrugsjorden i forskellige jordbrugsområder i
landbrugsplanlægningen tænkes, som nævnt, foretaget på baggrund af arealernes
jordtype, klimaforholdene, det normale afgrødevalg samt det normale
potentielle vandingsbehov.
Vandindvindingsplanlægningens tildeling af vandressourcer til vanding i
jordbruget vil derfor være afgørende for, om jordbrugsområder kan
klassificeres som betinget dyrkningssikre eller ikke dyrkningssikre.
Vandindvindingsplanlægningens gennemførelse vil derfor være en
forudsætning for landbrugsplanlægningen, idet denne ikke kan føres til ende,
før amtsrådet har taget stilling til fordelingen og anvendelsen af de givne
vandressourcer.
Som grundlag for opgørelsen af de normale potentielle vandingsbehov kan
amtskommunerne anvende de i landbrugsministeriets betænkning nr. 841 af maj
1978: »Vanding i jordbruget« angivne retningslinier, samt
miljøstyrelsens vejledninger i vandforsyningsplanlægning nr. 1/ 1979, særlig
2. del.
Kapitel 3
Vandindvindingsplanernes sammenhæng med den
sammenfattende fysiske
planlægning
Vandindvindingsplaner vil blive sektorplaner, der for de dele, som har
konsekvenser for arelanvendelse og lokalisering, principielt skal indgå i en
regionplan. Planlægningen af de enkelte sektorer foretages principielt
uafhængigt, men en afvejning og prioritering mellem sektorinteresserne må
finde sted i forbindelse med regionplanernes vedtagelse og godkendelse.
Den afvejning mellem sektorinteresser, som kommer til udtryk i
regionplanen, må også komme til udtryk i de endelige sektorplaner og i
kommuneplanerne, således at der er overensstemmelse mellem sektorplanerne
indbyrdes og mellem sektorplanerne og den sammenfattende fysiske planlægning.
Miljøministeriet vil senere udsende retningslinier for samordningen mellem
sektorplanlægningen og den sammenfattende fysiske planlægning.
Kapitel 4
Vandindvindingsplanernes indhold
Efter bekendtgørelsens § 4 skal vandindvindingsplanerne omfatte følgende
punkter:
a. Prognose for det fremtidige vandforbrug i amtskommunerne
Anvisninger på, hvorledes prognoser for det fremtidige vandforbrug kan
anslås for forskellige forbrugstyper, er givet i miljøstyrelsens vejledning
om vandforsyningsplanlægning, 2. del (december 1979), afsnit 2, og 3. del
(januar 1979), afsnit 3.4., samt i Dansk Ingeniørforenings norm for
vandforsyningsanlæg for enkeltejendomme, januar 1978 (DS 441), afsnit 2.5.,
og i Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg, april 1978
(DS 442), afsnit 2.5.
Befolknings- og erhvervsprognosen vil i reglen foreligge som et
planlægningsgrundlag for en regionplan, der er udarbejdet forud for
indvindingsplanlægningen. Denne prognose vil sammen med prognosen for
enhedsvandforbruget for de enkelte forbrugskategorier give grundlag for en
vandbehovsprognose for amtskommunen. Vandbehovsprognosen bør være udformet
som en prognose dels for de enkelte dele af amtskommunen, dels for de enkelte
forbrugergrupper.
b. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg i amtskommunen
Angivelsen skal omfatte alle almene vandforsyningsanlæg og endvidere
sådanne
enkeltanlæg, som efter deres art kræver tilladelse efter
vandforsyningslovens § 20 (bl. a. større institutionsanlæg, industrianlæg og
markvandingsanlæg), og sådanne mindre erhvervsanlæg og institutionsanlæg, som
efter deres art kræver tilladelse efter lovens § 19.
c. Angivelse af de disponible vandressourcer i amtskommunen
Dette omfatter en opgørelse af, hvor meget vand der kan indvindes under
hensyntagen til vandløbenes vandføring, og hvor meget af denne indvinding man
må undlade af andre grunde.
1) Ressourceopgørelse under hensyn til vandløbenes vandføring
Den vandressource, der teoretisk er til rådighed for den fremtidige
vandindvinding, er de vandmængder, som årligt strømmer gennem vandløbene til
havet, samt en del af grundvandsstrømmen til havet. Afstrømningen til
vandløbene foregår imidlertid ikke jævnt fordelt over året, idet vandføringen
i sommerperioden som hovedregel er væsentligt lavere end i vinterperioden.
Vandindvindingen vil, hvad enten den foregår fra grundvand eller
overfladevand, give en reduktion i vandløbenes vandføring svarende til den
indvundne vandmængde. Ved vandindvinding, der er nogenlunde jævnt fordelt
over året, vil denne reduktion ligeledes være ret jævnt fordelt og vil
således i procent af vandføringen være væsentligt større i sommerperioden end
i vinterperioden. Ved sæsonindvinding i sommerperioden, f. eks. til
markvanding, kan dette forhold være endnu mere udtalt.
Det følger heraf, at de begrænsende faktorer for vandindvindingen er
indvindingens påvirkning af vandløbenes vandføring og ønsket om en
minimumsvandføring i vandløbene. Hvis der skal opretholdes en vis vandføring
i vandløbene i sommerperioden, bliver den disponible vandmængde til
vandindvinding væsentligt lavere end den teoretisk mulige indvindingsmængde.
Fastsættelsen af en ønsket minimumsvandføring må ske ved en afvejning af
vandindvindingsinteresser over for de øvrige interesser, som knytter sig til
vandløbenes anvendelse, f. eks. rekreative formål, fiskeri, dambrug,
recipient for spildevand.
Med hensyn til beregning af indvindingens påvirkning af vandløbenes
vandføring skal der henvises til miljøstyrelsens vejledninger i
vandforsyningsplanlægning, 1. og 2. del.
2) Andre begrænsninger i ressourceanvendelsen
De aktiviteter, der i øvrigt foregår i et område, kan medføre en
yderligere begrænsning i de mulige indvindingsmængder. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis et områdes benyttelse til nedsivningsområde for
husspildevand, område for råstofindvinding eller deponeringsområde for affald
medfører, at der er en sådan forringelse eller risiko for forringelse af
vandkvaliteten, at vandet ikke kan anvendes.
Der kan også være kvalitative begrænsninger for anvendelse af vand til
drikkevand m.v. og til andre formål. Disse begrænsninger er nærmere omtalt i
vandforsyningsplanlægningsvejledningens 2. del, afsnit 2, og 3. del, afsnit
5.4.1. I denne forbindelse skal især nævnes nitrat i vand til
drikkevandsformål og klorid i vand til næsten alle formål.
Ud over de kvalitetsmæssige begrænsninger kan der også være tale om
kvantitetsmæssige begrænsninger. Disse vil som regel bestå i, at det ikke er
muligt at indvinde de ønskede vandmængder til et givet formål ved hjælp af de
indvindingsanlæg, der kan etableres i området, fordi boringerne på grund af
geologiske forhold har for lille ydeevne. Grundlaget for en vurdering af, om
der findes sådanne begrænsninger, er til dels tilvejebragt ved den
hydrogeologiske kortlægning. Den hydrogeologiske kortlægning giver sammen med
trykniveau- og transmissivitetskortlægningen og alle tilgængelige
prøvepumpningsdata grundlaget for at beregne de omtrentlige
indvindingsmuligheder.
På dette grundlag må det afgøres, om vandindvindingen i et område må ske
som samlet (koncentreret) indvinding, som spredt indvinding, eller om begge
muligheder står åbne. Der henvises herom til miljøstyrelsens vejledning om
vandforsyningsplanlægning 3. del, afsnit 5.4.
d. Retningslinier for de disponible vandressourcers anvendelse inden for
amtskommunen
Dette punkt omfatter fastlæggelsen af regionens vandforsyningsstruktur. Om
valget af struktur henvises til miljøstyrelsens vejledning om
vandforsyningsplanlægning, 1.-3. del. Nedenfor nævnes kun enkelte forhold.
Planlægningsarbejdet kan vise, at der ikke er tilstrækkelige disponible
vandressourcer til de behov, der er registreret for området, og at det derfor
kan være nødvendigt at undlade at opfylde visse behov. I det sammenfattende
afsnit i den redegørelse for anvendelse og prioritering af de danske
vandressourcer, som miljøstyrelsen afgav i 1977 til brug for arbejdet med den
nye vandforsyningslov, og som er trykt som bilag 2 til lovforslaget, siges
herom:
». . . samfundets øgede interesse for den samlede brug af vore
vandressourcer til vandforsyningsformål, recipient for spildevand, rekreative
formål og lignende medfører, at man må bedømme den del af vandressourcen, der
kan indvindes, som mere sparsom, end det hidtil har været antaget. Dette
medfører, at en stigende udnyttelse af
vandressourcen må ske efter en samlet plan og målsætning.
Indvinding af vand til vanding er et særligt problem, fordi vandingen
finder sted på det tidspunkt, hvor vandløbenes vandføring naturligt er
mindst. Generelt er indvinding af grundvand at foretrække frem for indvinding
af overfladevand, selvom indvinding af grundvand også påvirker vandløbenes
vandføring. Påvirkningen er ikke så direkte, som når indvindingen sker fra
vandløbet, idet grundvandsmagasinet har en forsinkende og udlignende
virkning.
I visse områder, f. eks. hvor vandressourcerne er sparsomme i forhold til
vandbehovet, vil det være påkrævet, at planlægningen og administrationen
samordnes inden for et hydrologisk afgrænset område, f. eks.
grundvandsoplandet til et vandløb eller vandløbets topografiske opland, der
kan omfatte arealer inden for flere kommuner og/ eller amtskommuner.
I områder, hvor vandforekomsterne er sparsomme, eller hvor øget
vandindvinding vil medføre uacceptable virkninger på omgivelserne, vil det
være nødvendigt at prioritere anvendelsen af ressourcerne. Efter
miljøstyrelsens opfattelse må hensynet til befolkningens forsyning med
drikkevand have første prioritet, dog således at miljømæssige hensyn i
særlige tilfælde kan gå forud. For at tilgodese disse hensyn kan det være
nødvendigt at begrænse vandindvindingen, hvad enten denne sker fra grundvand
eller fra overfladevand.
Dernæst må det sikres, at der kan opretholdes en rimelig vandkvalitet,
dels for at tilgodese de rekreative hensyn, dels for at sikre, at vandløbet i
overensstemmelse med den amtskommunale recipientkvalitetsplanlægning kan være
recipient for spildevand.
I de områder, hvor der herudover forekommer vandmængder, som det vil være
forsvarligt at udnytte, kan disse fordeles til erhvervsmæssige formål såsom
vanding, industriformål, dambrug m. v.
Efter miljøstyrelsens opfattelse vil det være rimeligt først at tildele
vand til de formål, der ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering giver
samfundet størst udbytte pr. m3 anvendt vand.« . . .
Det ovennævnte uddrag af redegørelsen er citeret i bemærkningerne til
lovforslaget. I bemærkningerne anføres det derefter:
»Landbrugsorganisationerne har imidlertid anmodet miljøstyrelsen om
at overveje sin stillingtagen til spørgsmålet om anvendelsen og
prioriteringen af vore vandressourcer.
Landbrugsorganisationernes begrundelse er, at regeringen under
forhandlinger med landbruget i sommeren 1977 har givet udtryk for, at den
ønsker at fremme væksten i den animalske produktion til gavn for
beskæftigelse og valutaindtjening. Hvis dansk landbrugs animalske produktion
de kommende år skal sikres et højere niveau, kræver det efter
landbrugsorganisationernes opfattelse, at de nødvendige vandmængder stilles
til rådighed for markvanding, således at der sikres optimale vækstbetingelser
for markafgrøderne.
Efter landbrugsorganisationernes opfattelse vil miljøstyrelsens
prioritering, hvorved vandløbene i områder, hvor vandforekomsterne er
sparsomme, sikres retten til vandet forud for bl. a. landbrugets ønske om
vand til kunstig vanding, medføre, at dansk landbrug ikke sikres grundlaget
for førnævnte vækst i produktionen.
Miljøstyrelsen har hertil bemærket, at en allerede gennemført
recipientkvalitetsplanlægning ikke i alle tilfælde kan være til hinder for en
ønsket vandindvinding. Befolkningens og erhvervslivets behov for en
tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning kan
indebære, at en tilladelse til indvinding af f. eks. grundvand bør
imødekommes, selvom konsekvensen i givet fald kan blive, at en fastlagt
recipientkvalitet må tages op til fornyet vurdering.«
Miljøstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af vejledningerne i
vandforsyningsplanlægning haft drøftelser med landbrugsorganisationerne om
prioriteringen af vandressourceanvendelsen. Miljøstyrelsens vejledninger
indeholder en nærmere beskrivelse af de generelle kvalitative og kvantitative
hensyn, der må tages ved forskellige anvendelser af vandressourcen, f. eks.
vand til drikkevandsforsyning, vand til landbrug herunder såvel markvanding
som vanding af husdyr, - vand til gartneri, vand til dambrug, vand til
industri eller hensynet til vandløbenes tilstand og kvalitet.
Miljøstyrelsen skal på denne baggrund understrege, at det er den
ressourceansvarlige myndighed amtsrådet - der skal vedtage målsætningerne for
anvendelsen af de enkelte vandområder. Det er herved amtsrådet, der foretager
den afvejning af samfundsmæssige hensyn, der i henhold til lovens §§ 1 og 2
skal ligge til grund for vandressourcens administration.
e. Vandleverancer mellem amtskommunerne
Spørgsmål om tilførsel af vand udefra til amtskommunen opstår, når behovet
i amtskommunen overstiger de disponible ressourcer i amtskommunen, og det er
teknisk og økonomisk muligt at tilføre vand udefra. Er tilførslen ikke
teknisk eller økonomisk mulig, må det undersøges, om det er muligt at
omvurdere nogle af de forhold, som har været betragtet som begrænsende for
udnyttelsen af vandressourcerne i amtskommunens eget område.
f. Fremtidige vandindvindingsanlæg
Vandindvindingsplanen skal ikke alene indeholde retningslinier for, hvilke
vandressourcer der skal anvendes til de forskellige formål, men skal også
indeholde retningslinier for placeringen af de indvindingsanlæg, der skal
anvendes til indvindingen af disse ressourcer. Disse angivelser af anlæg, som
bør indgå i den fremtidige vandforsyning, kan i vandindvindingsplanen
begrænses til anlæg af en sådan størrelse, at de har betydning for regionens
samlede vandforsyning, dvs. store almene anlæg og store erhvervsanlæg.
I denne forbindelse skal det understreges, at den bedste udnyttelse af
vandressourcen opnås ved at udnytte grundvandsmagasinets udlignende effekt på
vandindvindingens følgevirkninger.
Indvinding af grundvand må derfor foretrækkes frem for en
overfladevandsindvinding, medmindre indvindingen foretages nær et vandløbs
udløb i havet. Det skal ligeledes tilstræbes, at vandindvindingsanlæg
(boringer) placeres således, at en direkte påvirkning af vandføringen i et
vandløb undgås. Generelle retningslinier for den nærmere placering af
enkeltindvindingsanlæg bør derfor fremgå af vandindvindingsplanen.
Mindre anlæg, der sammenlagt er af betydning, skal ikke angives enkeltvis,
men som grupper; dette gælder f. eks. markvandingsanlæg. Planen skal
endvidere angive retningslinier for ledninger til fjerntransport for store
almene anlæg.
g. Foranstaltninger til forbyggelse af skadevirkninger på omgivelserne
Grundlaget for en angivelse af forebyggende og afhjælpende
foranstaltninger til opretholdelse af en vis grundvandsstand, vandstand i
søer m. v. og vandføring i vandløbene kan først tilvejebringes, når der er
etableret en viden om sammenhængen mellem grundvandsstand og vandstand i søer
m. v. og mellem grundvandsstand og vandføring i vandløbene. Eksempelvis kan
nævnes, at det ud fra recipientmålsætningen er forholdsvis enkelt at
fastlægge kravet til mindstevandføring. Det er ikke altid muligt at beregne,
hvilken grundvandsstand der skal opretholdes for at sikre denne
mindstevandføring. Det vil derfor heller ikke altid være muligt præcist at
angive forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger.
Det må betragtes som meget vigtigt at få afklaret disse sammenhænge i
planlægningsfasen, idet en afklaring er forudsætningen for at kunne angive
retningslinier for karakteren og omfanget af de nødvendige indgreb. Hertil
kommer, at afklaringen giver information om, hvilke parametre der skal måles
regelmæssigt for at kunne gennemføre en rimelig styring af indgrebene.
Som en foranstaltning, der kan tjene til opretholdelse af vandstand og
vandføring i et overfladevand i kritiske perioder, kan nævnes påbud i medfør
af bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning
§ 17, stk. 1, om begrænsning eller standsning af en i øvrigt tilladt
indvinding under kritiske forhold, hvis et sådant påbud har hjemmel i
anlæggets indvindingstilladelse. Endvidere kan det tænkes, at den
indvirkning, som en større grundvandsindvinding i nærheden af et vandløb kan
have på vandløbets sommervandføring, kan modvirkes ved overførelse af vand
fra et andet vandløb eller ved udpumpning af grundvand i vandløbet opstrøms
for indvindingen på det sted, hvor presset på grundvandsressourcerne er
mindre.
h. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg
Der skal udarbejdes en tidsfølgeplan for etablering af almene
vandforsyningsanlæg, som er af betydning for regionens samlede vandforsyning.
Der kan her især være tale om vandforsyningsanlæg, som er en forudsætning for
gennemførelse af kommunale vandforsyningsplaner, fordi der fra disse anlæg
skal leveres vand til den pågældende kommune, og anlæggene eventuelt skal
erstatte eksisterende anlæg.
Desuden er tidsfølgen for udbygning af vandforsyningsanlæg - som vil blive
fulgt af en tilsvarende indvinding - af betydning for sammenhængen til anden
sektorplanlægning og regionplanlægning.
Kapitel 5
Vandforsyningsplanernes sammenhæng med
kommuneplanerne og
lokalplanerne
Vandindvindingsplanerne skal, som nævnt, i et vist omfang optages i
regionplanerne. Kommuneplanerne skal være i overensstemmelse med
regionplanerne. Det følger heraf, at der kan være forhold i vandindvindings-
og regionplanerne, f. eks. udpegning af områder til fremtidig vandindvinding,
som også skal optages i kommuneplanerne, fordi den fremtidige indvinding
medfører begrænsninger i anvendelsen af arealet.
I vandindvindings- og regionplanerne tænkes kun medtaget
vandforsyningsanlæg af betydning for regionens samlede vandforsyning. I
vandforsyningsplanen tænkes principielt alle vandforsyningsanlæg i kommunen
medtaget. Derfor kan der være behov for, at bestemmelserne om placering af
vandindvindings- og vandbehandlingsanlæg optages i kommuneplanen, i hvert
fald hvis der kan blive tale om konflikt med andre arealanvendelser.
For delområder under en kommune, kan eller skal der udarbejdes
lokalplaner, bl. a. hvor der bliver tale om større bygge- og anlægsarbejder.
Dette kan f. eks. omfatte vandbehandlingsanlæg (vandværker), hvorimod
ledningsanlæg som hovedregel ikke skal optages i lokalplanerne. En lokalplan
kan dog tænkes udarbejdet f. eks. i forbindelse med større regionale
ledningsanlæg, som medfører indskrænkninger i ejernes rådighed over deres
arealer (brugsservitutter).
Kapitel 6
Vandforsyningsplanernes indhold
Efter bekendtgørelsens § 10 skal vandforsyningsplanerne omfatte følgende
punkter:
a. Prognose for det fremtidige vandforbrug i kommunen
Der kan herom henvises til omtalen af forbrugsprognoser under
indvindingsplanerne. Vandbehovsprognoser bør være udformet som en prognose
dels for de enkelte dele af kommunen, dels for de enkelte forbrugergrupper.
Prognosen må være beregnet ud fra samme beregningsgrundlag som prognosen i
vandindvindingsplanen.
b. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg i kommunen
Denne opgørelse, som allerede er foretaget i mange kommuner, skal være en
videreførelse af den opgørelse af eksisterende anlæg, som skal optages i
indvindingsplanen. I vandforsyningsplanen skal der foretages en grundigere
gennemgang af de vandforsyningsanlæg, som er optaget i indvindingsplanen, med
en beskrivelse og en vurdering af anlæggene. Tilhører et anlæg en anden
kommune må beskrivelsen og vurderingen udarbejdes i samarbejde mellem de to
kommuner, jfr. vandforsyningslovens § 4, stk. 2. I vandforsyningsplanen skal
der endvidere foretages en gennemgang af de vandforsyningsanlæg i kommunen,
som ikke er optaget i indvindingsplanen.
I øvrigt henvises der til miljøstyrelsens vejledning i
vandforsyningsplanlægning 3. del, afsnit 3.1.2.
c. Vandforsyningens struktur
På grundlag af de vandmængder, der er til rådighed, skal
vandforsyningsplanen indeholde en angivelse af, hvilke dele af kommunen der
påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller
fra andre ikke almene vandforsyningsanlæg, og hvilke dele af kommunen der
straks eller senere påregnes forsynet fra almene vandforsyningsanlæg.
Det skal understreges, at den vandforsyningsstruktur, som angives i
planen, ikke vil indtræde uden videre som følge af planen, men at den må
søges gennemført ved anvendelse af vandforsyningslovens regler om behandling
af konkrete spørgsmål, derunder strukturelle spørgsmål, efterhånden som
lejlighed opstår.
Hvis det således i en vandforsyningsplan er bestemt, at et område, som i
øjeblikket forsynes fra enkeltanlæg, inden for et angivet tidsrum skal
forsynes fra et kommende alment anlæg med en nærmere angiven beliggenhed, kan
dette nye anlæg kun oprettes, hvis der til sin tid indsendes ansøgning til
afgørelsesmyndigheden om anlægget enten fra kommunen eller fra en privat
forbrugergruppe. Planen forpligter ikke nogen privat forbrugergruppe til at
søge tilladelse til anlægget, men det må ligge i planen, at
kommunalbestyrelsen inden for tidsfristen må søge tilladelse til anlægget (og
eventuelt til dets oprettelse gennem pålæg efter lovens § 29), hvis ingen
private rejser spørgsmålet.
d. Fremtidig vandforsyning i kommunen
Det skal her angives, hvilke af de bestående almene vandforsyningsanlæg
der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres
ejerforhold. Der må i denne forbindelse tages stilling til, hvilke af de
bestående anlæg der ønskes nedlagt nu eller senere. Grundlaget for denne
beslutning er den gennemgang af vandforsyningsanlæggene, som er nævnt ovenfor
under b, kombineret med beregninger af omkostningerne ved alternative
forsyningsstrukturer.
Hvis det er bestemt i vandforsyningsplanen, at den almene vandforsyning af
et område med tiden skal ske fra et større vandværk, og at nogle mindre
vandværker i den forbindelse skal afvikles, kan også dette kun ske i
overensstemmelse med vandforsyningslovens regler om behandling af konkrete
spørgsmål. Afviklingen af de mindre vandforsyningsanlæg kan ske, efterhånden
som deres indvindingstilladelse udløber, jfr. vandforsyningslovens § 22, stk.
1, og § 86, stk. 4, der medfører, at anlæggenes indvindingstilladelse kan
inddrages uden erstatning efter 30 års forløb - eller efterhånden som der
opstår spørgsmål om væsentlige udbedringer eller væsentlige ændringer af
deres anlæg, jfr. lovens § 21, og herudover hvis der rejses et særligt
spørgsmål om tilbagekaldelse af deres indvindingstilladelse, jfr. navnlig
lovens § 32, stk. 1. Hvis der i planen er sat en frist for afviklingen af et
alment vandforsyningsanlæg, må det i planen ligge, at kommunalbestyrelsen om
fornødent inden for fristen må rejse sag over for afgørelsesmyndigheden om
tilbagekaldelse af anlæggets indvindingstilladelse.
e. Nuværende og fremtidigt forsyningsområde
For alle bestående almene vandforsyningsanlæg skal angives det nuværende
og fremtidige forsyningsområde og for alle fremtidige almene
vandforsyningsanlæg det fremtidige forsyningsområde. Ved et bestående anlægs
nuværende forsyningsområde forstås det område, som anlægget naturligt kan
forsyne med sin nuværende kapacitet og med sin beliggenhed - herunder sin
beliggenhed i forhold til andre almene anlæg -, og det må også i begrebet
ligge, at afstanden til de ejendomme, der skal forsynes, er så kort, eller at
der er så mange ejendomme om at dele udgifterne, at udlægningen af ledninger
vil være en fornuftig disposition. Ved vandforsyningsanlæggets fremtidige
forsyningsområde forstås det forsyningsområde, som man i planen har tænkt
sig, når anlægget er fuldt udbygget efter planen, og når eventuelle nye
bebyggelser har gjort det naturligt at føre ledninger ud til nye områder. Der
henvises om disse forhold til bemærkningerne til vandforsyningslovforslagets
§ 45.
f. Vandleverancer mellem kommunerne
Vandforsyningsplanen skal, i lighed med vandindvindingsplanen, indeholde
en angivelse af, om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om
der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. Herom kan
der henvises til, hvad der er anført i forbindelse med
vandindvindingsplanerne.
g. Ledningsnet
For alle almene anlæg skal vandforsyningsplanen angive ledningsnettet,
herunder forbindelsesledninger mellem flere vandforsyningsanlæg, hvis sådanne
ledninger findes eller skal etableres. Angivelse af de enkelte anlægs
ledningsnet må nødvendigvis have forskellig detaljeringsgrad. I byområder vil
alle ejendomme være tilsluttet vandforsyningen, som vil have ledninger i alle
gader og veje, og det vil derfor være overflødigt at angive alle ledninger i
planen. Det vil i disse tilfælde være tilstrækkeligt at beskrive
hovedledningsnettet. Derimod har ledningsplaceringen afgørende betydning i
landsbyer og landområder, fordi ledningernes beliggenhed vil være af
betydning for tilslutningsmuligheden. Det vil derfor ofte være
hensigtsmæssigt at angive alle ledninger i planen. Hvis det er af betydning
for vandforsyningen, bør også ledningsdimensionen angives. Dette gælder
navnlig for ledninger, som skal anvendes i forbindelse med en videre
udbygning af forsyningsområdet, eller som skal tjene som
forbindelsesledninger til andre vandværkers forsyningsområder.
h. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg
Det er af afgørende betydning for en hensigtsmæssig udbygning af
vandforsyningen, at de enkelte vandforsyningsanlæg kan disponere ud fra en
tidsplan for udbygning og forsyning. Kun ved at have en sådan tidsplan som
arbejdsgrundlag kan udbygnings- og driftsforholdene for det enkelte vandværk
tilrettelægges på den samfundsøkonomisk bedste måde. Tidsplaner for udbygning
af ledningsnettet har særlig betydning i landområder, fordi det vil være en
oplysning til borgerne om, hvornår der kan forventes tilslutningsmulighed.
Kapitel 7
Fremgangsmåden ved tilvejebringelse af
vandindvindings- og
vandforsyningsplaner
Det anføres i bemærkningerne til vandforsyningslovforslagets kapitel 3,
jfr. lovens § 16, stk. 1, at det vil være naturligt, at den offentlighed, som
hidtil har præget behandlingen af konkrete sager om tilladelse til
vandindvinding, også kommer til at præge behandlingen af planerne, hvor en
del af linierne lægges. Der henvises også til, at en sådan offentlighed er
foreskrevet ved tilvejebringelse af region- og kommuneplaner. Ved
fastsættelsen af reglerne om tilvejebringelse af vandindvindings- og
vandforsyningsplaner er der i overensstemmelse med disse bemærkninger lagt
vægt på, at offentligheden inddrages i sagsbehandlingen.
Det er dog ikke fundet nødvendigt at binde tilvejebringelsen af
vandindvindings- og vandforsyningsplanerne til så omfattende
behandlingsforskrifter, som gælder for region- og kommuneplaner. Der er
således ikke givet så udførlige regler om tilvejebringelsen af
planforslagene. Reglerne om inddragelsen af offentligheden i sagsbehandlingen
er enklere, og der er ikke stillet krav om udarbejdelse af alternative
skitser eller om offentliggørelse af afvigende meninger i
kommunalbestyrelsen. Reglerne om tilvejebringelse af vandindvindings- og
vandforsyningsplaner er imidlertid gjort så smidige, at planerne, hvor det er
ønskeligt, kan behandles sammen med henholdsvis en regionplan (eller ændret
regionplan) og en kommuneplan.
Efter bekendtgørelsens §§ 3 og 9 skal amtsrådet udarbejde forslag til
vandindvindingsplan og kommunalbestyrelsen forslag til vandforsyningsplan
efter forhandling med de interesserede myndigheder og institutioner m.v. Som
interesserede myndigheder kan for indvindingsplanerne først og fremmest
nævnes kommunalbestyrelserne inden for amtskommunens område og for
vandforsyningsplanerne de private almene vandforsyningsanlæg i kommunen.
Endvidere skal embedslægeinstitutionen inddrages i forarbejdet. Der kan
imidlertid også blive spørgsmål om at inddrage andre i forhandlingerne, f.
eks. amtskommuner eller kommuner, hvis vandindvindingsforhold vil blive
påvirket af bestemmelser i planen, ejerne af private anlæg med betydeligt
vandforbrug og lokale erhvervsorganisationer med betydelig interesse i
vandforbruget (f. eks. landbo- og gartneriforeninger).
Fremgangsmåden ved udarbejdelsen af forslaget må afhænge af, hvor
kompliceret forslaget er, og den kan f. eks. gøres simplere med hensyn til
delplaner og ændringer i og tillæg til planer (jfr. §§ 8 og 14) end med
hensyn til de samlede planer. For komplicerede planer kan det være
nødvendigt, at den planlæggende myndighed først holder et orienterende møde
med de interesserede parter, derefter udsender et udkast og drøfter udkastet
på et nyt møde med de interesserede og dernæst udarbejder et forslag og måske
yderligere brevveksler og forhandler om forslaget, før det vedtages.
Når forslaget er vedtaget, skal det ved amtsrådets eller
kommunalbestyrelsens foranstaltning fremlægges for offentligheden til
gennemsyn i mindst 3 måneder på de steder, der bestemmes af amtsrådet eller
kommunalbestyrelsen, jfr. bekendtgørelsens §§ 5 og 11. Med hensyn til
forslagene til indvindingsplaner bør fremlæggelse antagelig normalt ske på
amtskommunens kontor og på kommunekontorerne i alle amtskommunens kommuner og
med hensyn til vandforsyningsplaner på vedkommende kommunekontor. Der kan
herudover være tale om at fremlægge planerne f. eks. på biblioteker.
Fremlæggelsen bør altid meddeles ved annoncer i passende blade, og såvel i
annoncerne som i forbindelse med fremlæggelsen bør det fremhæves, at der
under fremlæggelsesperioden kan indsendes indsigelser til
planlægningsmyndigheden, jfr. §§ 6 og 12. Inden for fremlæggelsesperioden
skal planlægningsmyndigheden iværksætte en oplysningsvirksomhed om forslaget.
Bekendtgørelsen giver ingen regler om denne oplysningsvirksomheds art eller
omfang. Der kan være tale om afholdelse af borgermøder, men efter
omstændighederne kan det være tilstrækkeligt, at planlægningsmyndigheden
offentliggør en redegørelse for forslaget i passende blade, udsender foldere
eller lignende.
Efter fremlæggelsesfristens udløb skal planlægningsmyndigheden på ny
forhandle sagen med de myndigheder og institutioner m. v., som tidligere har
været inddraget i sagsbehandlingen, jfr. bekendtgørelsens §§ 6 og 12.
Derefter vedtager myndigheden planen og sender den til
godkendelsesmyndigheden (henholdsvis miljøministeren og amtsrådet) med
redegørelse for indkomne indsigelser og myndighedens bemærkninger hertil.
Indsendelse til miljøministeren skal ske gennem miljøstyrelsen.
Når godkendelsesmyndigheden har godkendt planen, offentliggør
planlægningsmyndigheden en meddelelse herom, jfr. bekendtgørelsens §§ 7 og
13. Offentliggørelsen må ske i passende blade efter planlægningsmyndighedens
bestemmelse. Den godkendte indvindingsplan må være tilgængelig på vedkommende
amtskommunes kontor og vandforsyningsplanen på vedkommende kommunekontor, og
dette bør angives i meddelelsen.
Kapitel 8
Regler om klage
Når en vandforsyningsplan er godkendt, er der adgang til at påklage den
samlede plan. Klage kan, i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 80,
indgives af de interesserede myndigheder og institutioner m.v. og af alle
private, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagen.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, da der er offentliggjort en meddelelse
om den godkendte vandforsyningsplan - selvom meddelelsen ikke giver
detaljerede oplysninger om planens indhold -. Der henvises til
bekendtgørelsens § 16.
Miljøministeriet, den 25. februar 1980
Ivar Nørgaard
/ Gertrud Goldschmidt
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Kortlægning og planlægning efter vandforsyningsloven
Kapitel 2. Vandindvindingsplanernes sammenhæng med anden sektorplanlægning
a. Recipientkvalitets- og spildevandsplaner
b. Lossepladser
c. Råstofplaner
d. Fredningsplaner
e. Landbrugsplaner
Kapitel 3. Vandindvindingsplanernes sammemhæng med den sammenfattende
fysiske planlægning
Kapitel 4. Vandindvindingsplanernes indhold
a. Prognose for det fremtidige vandforbrug i amtskommunerne
b. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg i amtskommunen
c. Angivelse af de disponible vandressourcer i amtskommunen 1)
Ressourceopgørelse under hensyn til vandløbenes vandføring 2) Andre
begrænsninger i ressourceanvendelsen
d. Retningslinier for de disponible vandressourcers anvendelse inden for
amtskommunen
e. Vandleverancer mellem amtskommunerne
f. Fremtidige vandindvindingsanlæg
g. Foranstaltninger til forebyggelse af skadevirkninger på omgivelserne
h. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg
Kapitel 5. Vandforsyningsplanernes sammenhæng med kommuneplanerne og
lokalplanerne
Kapitel 6. Vandforsyningsplanernes indhold
a. Prognose for det fremtidige vandforbrug i kommunen
b. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg i kommunen
c. Vandforsyningens struktur
d. Fremtidig vandforsyning i kommunen
e. Nuværende og fremtidigt forsyningsområde
f. Vandleverancer mellem kommunerne
g. Ledningsnet
h. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg
Kapitel 7. Fremgangsmåden ved tilvejebringelse af vandindvindings- og
vandforsyningsplaner
Kapitel 8. Regler om klage
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om inhabilitet og tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet Domsdatabasen · 14. oktober 2022
- Et bindende svar om, hvorvidt afståelse af arealer enten kan ske skattefrit på ekspropriationslignende vilkår efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.… Landsskatteretten · 16. november 2016
- Vejledning om korttidstilladelser til vandindvinding Retsinformation · 20. september 2019
- Sag om gyldigheden af afslag på ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet. Påstand om erstatning Domsdatabasen · 16. juli 2021
- Cirkulære om ændring af bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning samt om grundvandsbeskyttelse Retsinformation · 28. marts 1984
- 1985 LSF 144 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVEN (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) Retsinformation · 21. maj 1988