Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers opløsning m.v. og 'gamle' selskabers overgang til acontoskatteordningen)

Gældende CIR1H nr 95 af 29/06/1997CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet10. juli 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om lov om ændring af lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om

ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

(Selvangivelsesfrister og

skattebetaling ved selskabers opløsning

m.v. og »gamle« selskabers

overgang til acontoskatteordningen)

1. Indledning

Dette cirkulære omtaler de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 198 af

14. marts 1997 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding (Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers

opløsning m.v. og »gamle« selskabers overgang til

acontoskatteordningen).

Lovens primære formål er at foretage tilpasninger i selskabsskatteloven

som følge af anpartsselskabslovens § 59, der hjemler mulighed for opløsning

af anpartsselskaber på grundlag af en betalingserklæring til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om, at al gæld, forfalden som uforfalden er betalt.

Endvidere indeholder loven en smidiggørelse af reglerne for selskabers

overgang til acontoskatteordningen.

Cirkulæret har følgende indhold:

1. Indledning

2. Selvangivelsesfrister ved opløsning m.v.

2.1. Anpartsselskaber, der søges opløst efter § 59 i anpartsselskabsloven

2.2. Selvangivelsesfrist for indkomståret forud for det afsluttende

indkomstår

2.3. Mulighed for fristudsættelse

2.4. Ikrafttræden

3. Afsluttende indkomstansættelse for

anpartsselskaber, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, og

Læs alt

beskatning af anpartshaveren

3.1. Den afsluttende indkomstansættelse for anpartsselskabet

3.2. Beskatning af anpartshaveren

4. Betalingsfrister ved opløsning m.v.

5. Udbetaling af overskydende skat ved opløsning m.v.

6. Hæftelsesreglen i selskabsskattelovens § 33

7. Gamle' selskabers overgang til

acontoskatteordningen

8. Selvangivelsesfristen for kulbrinteskattepligtige

selskaber

2. Selvangivelsesfrister ved opløsning m.v.

Efter skattekontrollovens § 4, stk. 2, skal juridiske personer indsende

selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber

indkomståret i perioden 1. januar - 31. marts, skal der indsendes

selvangivelse senest den 1. juli samme år.

Efter den hidtil gældende affattelse af selskabsskattelovens § 5, stk. 3,

skal likvidator eller bestyrelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller

beskikket, dog inden 1 måned efter opløsningen indsende en anmeldelse til

vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det

afsluttende indkomstår. Ved den nævnte opgørelse forstås en selvangivelse.

Det samme gælder efter selskabsskattelovens § 7, når et udenlandsk selskab,

der har været undergivet begrænset skattepligt i medfør af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b eller f, opløses eller ophører

med at drive skattepligtig virksomhed her i landet.

Ændringsloven indeholder følgende 3 ændringer af

selskabsskattelovens § 5, stk. 3 (pkt. 2. 1. - 2.4. nedenfor):

2.1. Anpartsselskaber, der søges opløst efter § 59 i

anpartsselskabsloven

For det første skal et anpartsselskab, der søges opløst efter § 59 i lov

om anpartsselskaber (lov nr. 378 af 22. maj 1996 om anpartsselskaber), efter

selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 2. pkt., inden 1 måned efter ophør af den

erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til vedkommende kommunale

skattemyndighed sammen med en opgørelse af indkomsten (selvangivelse) for det

afsluttende indkomstår. Det bør fremgå, at indsendelsen sker med henblik på

at få udstedt en betalingserklæring fra told- og skattemyndighederne om, at

der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Efter § 59 i anpartsselskabsloven kan anpartshaverne i et selskab, der har

betalt alle kreditorer, over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en

erklæring om, at al gæld er betalt, og at selskabet er opløst. Efter § 59,

stk. 2, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kun registrere opløsningen, hvis

erklæringen er modtaget senest 2 uger efter anpartshavernes underskrivelse af

erklæringen. Efter samme bestemmelse skal erklæringen vedlægges en

betalingserklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke

foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende anpartsselskabet.

Anpartshaverne kan i praksis på grund af 2 ugers fristen først underskrive

erklæringen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når told- og

skattemyndighederne har udstedt den nævnte betalingserklæring, eller i hvert

fald højst 2 uger før modtagelsen. Der er ikke i anpartsselskabsloven fastsat

en frist for anpartshavernes underskrivelse af erklæringen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, hverken i relation til ophøret af den erhvervsmæssige

aktivitet i anpartsselskabet eller modtagelsen af betalingserklæringen fra

told- og skattemyndighederne.

Formålet med bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 2. pkt.,

samt den ændrede betalingsfrist, jf. pkt. 4 nedenfor er, at told- og

skattemyndighederne hurtigt skal kunne udstede en betalingserklæring til

anpartsselskaber, der søges opløst efter § 59 i anpartsselskabsloven.

Den erhvervsmæssige aktivitet i et selskab, der søges opløst efter

anpartsselskabslovens § 59, anses efter bestemmelsen i selskabsskattelovens §

5, stk. 3, for ophørt på det tidspunkt, som anpartshaverne har valgt som

skæringstidspunkt, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.1. Indstilles

anpartsselskabets sædvanlige drift uden, at anpartshaverne har truffet

beslutning om at søge selskabet opløst efter anpartsselskabslovens § 59, er

selskabet ikke omfattet af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 2. pkt.

2.2. Selvangivelsesfrist for indkomståret forud for det afsluttende

indkomstår

For det andet skal selskaber m.v. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 3,

3. pkt., indsende selvangivelse for indkomståret forud for det afsluttende

indkomstår samtidig med anmeldelsen som krævet i selskabsskattelovens § 5,

stk. 3, hvis den normale frist for indsendelse af selvangivelsen efter

skattekontrollovens § 4, stk. 2, udløber senere.

Den ændrede selvangivelsesfrist for indkomstår forud for det afsluttende

indkomstår gælder for alle selskaber, der opløses, og således ikke kun for

anpartsselskaber, der søges opløst på grundlag af en betalingserklæring efter

anpartsselskabslovens § 59.

2.3. Mulighed for fristudsættelse

For det tredje er der i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 4. pkt., indført

en bemyndigelse til skatteministeren, hvorefter der kan gives udsættelse med

fristen for indsendelse af anmeldelse som krævet i selskabsskattelovens § 5,

stk. 3, hvis særlige forhold taler herfor. Udsættelse af fristen vil således

kunne indrømmes særligt i de tilfælde, hvor det på grund af forhold, som

selskabet ikke har indflydelse på, er vanskeligt at overholde den fastsatte

frist. Indrømmes selskabet udsættelse med fristen for anmeldelsen, indrømmes

der en tilsvarende udsættelse med hensyn til selvangivelsen. Derimod medfører

udsættelsen ingen tilsvarende forlængelse af fristen til at indbetale

indkomstskatten for det afsluttende indkomstår uden restskattetillæg, jf.

bestemmelserne herom i selskabsskattelovens § 29 E og § 30, stk. 2.

Muligheden for at opnå udsættelse med indsendelse af anmeldelsen og

selvangivelsen gælder for alle selskaber, der opløses m.v., og således ikke

kun for anpartsselskaber, der søges opløst efter § 59 i anpartsselskabsloven.

Ved en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen vil den kommunale

skattemyndighed blive bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans efter

bestemmelsen.

De øvrige ændringer af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5, stk. 3,

tilsigter kun sproglige moderniseringer og forenklinger.

2.4. Ikrafttræden

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, som omtalt i

pkt. 2.1. - 2.3. ovenfor, har virkning fra og med den 1. januar 1997. For

anpartsselskaber, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, kan

fristen for indsendelse af anmeldelse og indkomstopgørelse af praktiske

grunde dog først bringes i anvendelse efter lovens ikrafttræden, der er den

16. marts 1997, dvs. for selskaber, hvis erhvervsmæssige aktivitet ophører

fra og med denne dato.

Fremrykningen af selvangivelsesfristen for indkomståret forud for det

afsluttende indkomstår, jf. ovenfor under pkt. 2.2. gælder for alle

selskaber, der opløses m.v., eller hvis erhvervsmæssige aktivitet ophører fra

og med lovens ikrafttræden.

3. Afsluttende indkomstansættelse for

anpartsselskaber, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, og

beskatning af anpartshaveren

3.1. Den afsluttende indkomstansættelse for anpartsselskabet

Selskabsskatteloven giver ikke regler for, hvornår et selskab anses for

opløst. I almindelighed anses et selskab for opløst, når beslutning herom er

truffet af det kompetente organ, sædvanligvis den afsluttende

generalforsamling. Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen

foreligge et udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets

midler. Datoen for dette regnskabs afslutning kan i almindelighed anses for

opløsningsdatoen.

Beslutning om opløsning efter anpartsselskabslovens § 59 træffes ikke på

en generalforsamling men sker formløst og konstateres endeligt ved, at

anpartshaverne erklærer over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet

er opløst, og at al gæld er betalt. Der er efter de

selskabsretlige regler ikke krav om udarbejdelse af et regnskab ved opløsning

af et anpartsselskab efter § 59 i anpartsselskabsloven.

For et anpartsselskab, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59,

skal der fastsættes en skatteophørsdato således, at der kan ske en

skatteansættelse for den afsluttende indkomstperiode frem til denne dato. Den

valgte skæringsdato kan i almindelighed anses som skatteophørsdato, således

at skatteansættelsen for det afsluttende indkomstår dækker perioden frem til

denne dato. Indkomstopgørelsen for det afsluttende indkomstår skal indsendes

til den kommunale skattemyndighed inden 1 måned efter skæringsdatoen, jf.

ovenfor under pkt. 2.1.

For et anpartsselskab, der søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59,

skal der ske en opgørelse af eventuelle skattemæssige avancer eller tab ved

afståelse af anpartsselskabets driftsmidler, skibe og bygninger m.v.

respektive udlodning af selskabets aktiver. Anpartshaverne i et selskab, der

søges opløst efter anpartsselskabslovens § 59, må derfor have truffet

dispositioner med henblik på eventuel realisation eller udlodning af

selskabets aktiver.

Sælges anpartsselskabets virksomhed ud som »going concern« eller

overføres virksomheden i anpartsselskabet til anpartshaverne til drift i

personligt regi, vil overdragelsesdatoen normalt blive anset som

skæringsdato. I så fald anses den erhvervsmæssige aktivitet efter

selskabsskattelovens § 5, stk. 3, for ophørt på dette tidspunkt.

Den erhvervsmæssige aktivitet må i relation til bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 5, stk. 3, dog under alle omstændigheder anses for

endeligt ophørt fra den dag, hvor anpartsselskabet holder op med at erhverve

rettigheder og påtage sig forpligtelser som selskab.

Når den kommunale skattemyndighed har modtaget anpartsselskabets

indkomstopgørelse for det afsluttende indkomstår og eventuelt tillige for det

nærmest forudgående indkomstår, jf. pkt. 2.2. ovenfor gennemgår den kommunale

skattemyndighed indkomstopgørelsen så hurtigt, som det er praktisk muligt, og

indberetter skatteansættelsen til Told- og Skattestyrelsen. Told- og

Skattestyrelsen udsender herefter årsopgørelsen til selskabet.

Når anpartsselskabet har indbetalt den pålignede skat i henhold til

årsopgørelsen for det afsluttende indkomstår og eventuelt tillige for det

nærmest forudgående indkomstår, jf. i øvrigt pkt. 4 nedenfor, og når

selskabet har afregnet eventuelle indeholdte skatter og arbejdsmarkedsbidrag

samt afregnet moms og afgifter m.v., udsteder vedkommende told- og

skatteregion herefter en betalingserklæring for det pågældende

anpartsselskab. Betalingserklæringen dækker samtlige skatter og afgifter

vedrørende anpartsselskabet. Erklæringen dækker - udover selskabets

indkomstskat - samtlige skatter, herunder arbejdsmarkedsbidrag, der omfattes

af selskabets indeholdelsespligt. Endvidere dækker erklæringen moms,

punktafgifter og andre afgifter.

Told- og skatteregionens afgivelse af erklæringen sker med forbehold for

senere revision. Efter anpartsselskabslovens § 59, stk. 3, hæfter

anpartshaverne personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som

uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens

afgivelse. Den personlige hæftelse gælder således også for f. eks. skatte- og

afgiftskrav, der konstateres efter erklæringens afgivelse, bl.a. som følge af

en ændring af skatteansættelsen. En ændring af skatteansættelsen kan

eksempelvis fremkomme i forbindelse med en senere ligning og kontrol af

anpartshaveren. Er anpartsselskabet opløst på det tidspunkt, hvor det

konstateres, at der bestod et skattekrav, dengang da anpartshaverne afgav

erklæring over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal dette krav derfor

rejses over for anpartshaverne.

3.2. Beskatning af anpartshaveren

Efter de almindelige regler i ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes til

udbytte alt, hvad et selskab udlodder til aktionærer med undtagelse af bl.a.

likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses. Fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodninger foretaget i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig

afståelse efter aktieavancebeskatningslovens regler, idet

likvidationsudlodninger i dette år betragtes som afståelsessummer.

Likvidationsudlodninger foretaget i tidligere kalenderår skal i almindelighed

beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og medregnes til

aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 a. Når særlige omstændigheder

taler derfor, kan der dog gives tilladelse til, at likvidationsudlodninger,

som sker forud for det indkomstår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke

skal beskattes som udbytte, men i stedet beskattes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3.

Ovennævnte regler skal finde tilsvarende anvendelse for udbetaling af

overskydende midler i anpartsselskaber, der opløses efter § 59 i

anpartsselskabsloven.

Almindeligvis anses et selskab for endeligt opløst ved afmeldelsen til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, det vil sige inden

14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af

generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den

afsluttende generalforsamling.

Ved opløsning efter anpartsselskabslovens § 59 anses selskabet for

endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved

rettidig indsendelse af betalingserklæringen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, hvilket vil sige senest 2 uger efter betalingserklæringens

underskrivelse, kan den endelige opløsning anses for at være sket på datoen

for underskrivelsen af betalingserklæringen i relation til ligningslovens §

16 A, stk. 1.

Eventuelle indtægter, der falder efter skatteophørsdatoen og indtil

opløsningsdatoen, fra aktiverne skal beskattes hos anpartshaveren.

4. Betalingsfrister ved opløsning m.v.

Efter gældende regler i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, forfalder

restskatten for det afsluttende indkomstår ved opløsning m.v. til betaling

den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet om ansættelsen.

Efter de hidtil gældende regler forfalder restskatten for det afsluttende

indkomstår dog tidligst til betaling samtidig med restskatten for det nærmest

forudgående indkomstår, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt. Efter selskabsskattelovens

§ 30, stk. 1, 1. pkt., forfalder restskat og tillæg efter § 29 B til betaling

den 1. november i kalenderåret efter indkomståret.

Ved ændringsloven er det i selskabsskattelovens § 30, stk. 2,

fastsat, at hvis restskatten for indkomståret forud for det indkomstår, hvori

selskabet opløses som nævnt i selskabsskattelovens § 5, stk. 1, 1. pkt.,

eller § 7, ikke er forfalden på det tidspunkt, hvor restskatten forfalder for

det afsluttende indkomstår, rykkes forfaldstidspunktet for restskatten for

det førstnævnte indkomstår frem til forfaldstidspunktet for det afsluttende

indkomstår.

Efter § 30 A, stk. 1, finder reglerne i § 30 tilsvarende anvendelse ved

betaling af indkomstskat og tillæg. I kraft af henvisningen finder den

ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, om betaling af

restskat ved opløsning m.v. af selskaber omfattet af acontoskatteordningen

tilsvarende anvendelse for selskaber uden for acontoskatteordningen.

De øvrige ændringer af affattelsen af selskabsskattelovens § 30, stk. 2,

tilsigter alene sproglige præciseringer.

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, har virkning

fra og med den 1. januar 1997. Fremrykningen gælder for ansættelser, der

meddeles efter lovens ikrafttræden, der er den 16. marts 1997.

5. Udbetaling af overskydende skat ved opløsning m.v.

Efter de hidtil gældende regler i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, kan

tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse på 7 pct. af

beløbet ske fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved

et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Ved ændringsloven er det i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5,

fastsat, at tilbagebetaling af overskydende skat kan ske før den 1. november

ved opløsning m.v. af et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 5, stk.

1, 1. pkt., eller § 7. I disse tilfælde ydes der ikke selskabet en

godtgørelse på 7 pct. af beløbet efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5,

3. pkt.

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, har

virkning fra og med den 1. januar 1997.

6. Hæftelsesreglen i selskabsskattelovens § 33

Selskabsskattelovens § 33 er en ansvarsregel om, hvorledes der skal

forholdes, hvis et selskab er opløst m.v., og formuen er udloddet til

aktionærer eller medlemmer, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til

dækning af den skat, der påhviler selskabet. Efter den hidtil gældende

bestemmelse er aktionærer og medlemmer samt likvidator eller, hvor en sådan

ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for betaling

af resterende selskabsskatter, som er anmeldt i boet eller som likvidator

(bestyrelsen) eller aktionærerne m.v. kendte eller burde kende. Likvidator

(bestyrelsen) er dog ikke ansvarlige udover det beløb, der er udloddet til

aktionærerne eller medlemmerne, og disse er alene ansvarlige i det omfang, de

har modtaget en udlodning fra selskabet m.v.

Med den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 33 skal bestemmelsen

ikke finde anvendelse i de tilfælde, hvor et anpartsselskab opløses efter

anpartsselskabslovens § 59. Dette skyldes, at hæftelsen efter

selskabsskattelovens § 33 er mindre vidtrækkende end hæftelsen efter § 59 i

lov om anpartsselskaber.

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 33 har virkning fra og

med den 1. januar 1997.

7. Gamle' selskabers overgang til

acontoskatteordningen

Efter de hidtil gældende regler skal det selskab m.v., der ikke betaler

acontoskat, og som vælger at betale acontoskat, tilmelde sig

acontoskatteordningen inden begyndelsen af det kalenderår, hvor ordningen

første gang ønskes anvendt. Reglerne herfor er fastsat i § 4, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 983 af 1. december 1994 om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v.

Efter de gældende acontoskatteregler skal selskaber, der har kalenderåret

som indkomstår, betale acontoskatten i selve indkomståret. Ved et forskudt

indkomstår skal acontoskatten betales i det kalenderår, der svarer til

indkomståret. For et selskab med et indkomstår f.eks. 1. juli/30. juni træder

perioden 1. juli 1997/30. juni 1998 skattemæssigt i stedet for kalenderåret

1998, således at de ordinære acontorater for dette indkomstår skal betales

senest den 20. marts 1998 og den 20. november 1998. Til samme tidspunkter kan

der foretages frivillige acontobetalinger

Ved ændringsloven er der gennemført mulighed for, at selskaberne

uden for acontoskatteordningen kan tilmelde sig ordningen med virkning

allerede for det indkomstår, hvori tilmeldingen sker, dvs. et år tidligere

end efter hidtil gældende regler.

I selskabsskattelovens § 30 A, stk. 2, 2. pkt., er fastsat, at i det

tilfælde, hvor et selskab tilmelder sig acontoskatteordningen med virkning

allerede for det indkomstår, hvor tilmeldingen sker, skal selskabets

indbetalinger anses for frivillige indbetalinger af acontoskat efter

selskabsskattelovens § 29 A, stk. 6. Der skal således ikke beregnes ordinære

acontorater for dette indkomstår efter selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2.

Tillægsreglerne i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, skal finde

anvendelse for sådanne indbetalinger. Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk.

6, ydes der selskabet et tillæg på 2 pct. for frivillige acontobetalinger,

der er sket senest den 20. marts, og for frivillige acontobetalinger, der er

sket efter den 20. marts og senest den 20. november, skal selskabet betale et

tillæg på 2 pct.

Tilmelding kan ske hele indkomståret dog således, at sidste frist reelt er

den 20. november, der er sidste frist for at foretage frivillige

acontobetalinger.

Selskabet skal ved indbetaling af beløb til dækning af acontoskatten over

for told- og skattemyndighederne give oplysning om, at beløbet er en

indbetaling af acontoskat til dækning af indkomstskatten for det pågældende

indkomstår.

Har selskabet foretaget en acontoindbetaling som nævnt i

selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. og 3. pkt., til dækning af

indkomstårets indkomstskat, skal selskabet for de efterfølgende indkomstår

betale acontoskat, jf. § 30 A, stk. 2, 4. pkt.

Selskabet m.v. har uanset lovændringen dog fortsat mulighed for at overgå

til acontoskatteordningen med virkning for indkomståret efter

tilmeldingsåret, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 983 af 1. december

1994 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. I så fald vil der blive

beregnet ordinære acontorater.

Adgangen til at overgå til acontoskatteordningen med virkning allerede for

det indkomstår, hvori tilmeldingen sker, gælder fra og med indkomståret 1997.

8. Selvangivelsesfristen for kulbrinteskattepligtige

selskaber

Efter gældende regler er fristen for selskabers indsendelse af

selvangivelse normalt 6 måneder efter indkomstårets udløb. Det vil for

selskaber med kalenderåret som indkomstår sige, at selvangivelsen skal

indsendes senest den 1. juli i det efterfølgende kalenderår. Denne frist

gælder også for selskaber, der er kulbrinteskattepligtige. Efter § 11 i lov

om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

(kulbrinteopkrævningsloven) skal skattepligtige omfattet af

kulbrinteskatteloven ved indkomstopgørelsen anvende kalenderåret som

indkomstår.

Efter § 4, stk. 1, i kulbrinteopkrævningsloven forfalder 2. rate af

kulbrinteskatten til betaling den 1. juni i året efter indkomståret og

fastsættes efter samme lovs § 4, stk. 2, på grundlag af selvangivelsen.

Ved ændringsloven er det i en ny bestemmelse i

kulbrinteopkrævningslovens § 1, stk. 3, fastsat, at skattepligtige, der er

omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal indsende selvangivelse

senest den 1. maj i året efter indkomståret.

Den ændrede selvangivelsesfrist har virkning fra og med indkomståret 1997.

Skatteministeriet, den 29. juni 1997

Peter Loft

/ K.-H. Ludolph

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter