Fejlagtig registrering hos Told og Skat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fejlagtig registrering hos Told og Skat
Det fremgik af sagen at
selskabet A den 17. januar 1994 erhvervede aktierne i selskabet B der indtil
da
var ejet af det sambeskattede moderselskab C. Både C og B var omfattet af
acontoskatteordningen.
B fusioneredes den 1.
september 1994 som det indskydende selskab med A’s sambeskattede
datterselskab,
D, som det modtagende selskab. På tidspunktet for fusionen var hverken A
eller
D omfattet af acontoskattereglerne.
Ved brev af 18. november
1994 skrev Told- og Skatteregion Høje-Taastrup følgende til A:
”Fejlagtige girokort til acontoskat.
Told-Skat har ved en fejl
sendt Dem et girokort til indbetaling af frivillig acontoskat.
Efter vores registreringer
har De imidlertid ikke tilmeldt Dem den særlige acontoskatteordning. Det kan
derfor ikke lade sig gøre at indbetale acontoskat.
Vi beklager den ulejlighed,
fejlen har forvoldt Dem, og beder Dem se bort fra girokortet.”
Det fremgår af sagen at
brevet omhandler indkomståret 1994, og at brevet er udarbejdet fordi
skattemyndighederne som følge af en registreringsfejl havde udsendt
giroindbetalingskort til gamle moderselskaber der ikke havde tilmeldt sig
acontoskatteordningen. Der kan henvises til Told- og Skattestyrelsens telefax
til told- og skatteregionerne af 9. november 1994 hvor bl.a. følgende
anføres:
”Fejlagtige girokort med
Læs alt
sidste rettidige betalingsdag 21/11-94
Som nævnt i styrelsens brev
af 3. november 1994 er der desværre sket en fejlregistrering med kode 7-94 af
gamle moderselskaber, der ikke har tilmeldt sig acontoskatteordningen.
Det betyder at disse
selskaber er registreret som under indslusning 94, og der er derfor
fejlagtigt
udsendt girokort med regionens navn og adresse.
Der fremsendes snarest en
liste over disse selskaber.
Regionen anmodes om
hurtigst muligt
herefter at udsende et
orienteringsbrev til de berørte selskaber.
Der vedlægges udkast til
brevtekst.
Styrelsen skal i den
forbindelse bede regionen om at kontrollere, om det er korrekt, at der ikke
er
forhold i koncernen, så de alligevel skulle være omfattet af acontoordningen,
f.eks. sambeskattet med et nyt selskab.
Styrelsen vil fjerne de
fejlagtige koder, og regionen bedes derfor hurtigst muligt underrette
styrelsen
om hvorvidt der er selskaber på listen, der IKKE skal slettes.
Brevene skal være
selskaberne i hænde hurtigst muligt for at undgå rentetab for staten.
Hvis der alligevel sker
indbetaling, skal beløbet returneres straks.”
Fusionen mellem B og D blev
registreret hos skattemyndighederne den 20. februar 1995.
Ved brev af 27. december
1995 tilmeldte A’s revisor selskabet til acontoskatteordningen fra og
med
indkomståret 1996. Følgende fremgår bl.a. af brevet:
”(A), SE NR. (X)
På vegne af ovennævnte
selskab skal vi hermed foretage tilmelding til a’contoskatteordningen
med
virkning fra og med 1996.
Tilmeldingen omfatter
endvidere de sambeskattede datterselskaber, (D) , SE nr. (X), og (F), SE nr.
(Y).”
Ved brev af 29. december
1995 til A meddelte Told- og Skatteregion Hvidovre at selskabet var tilmeldt
acontoskatteordningen fra indkomståret 1996.
Ved brev af 6. februar 1996
skrev Told- og Skatteregion København 2 følgende til selskabet D :
”Vedr. SE (Z) (B)
De har ved skrivelse af 2.
februar 1996 returneret giroindbetalingskort for ordinær acontoskat på
ovennævnte selskab, idet De henviser til at selskabet er fusioneret med (D)
og
derved indgår i sambeskatning med (A).
Vi skal i den anledning
meddele, at acontoskatten skal betales med henvisning til
Selskabsskattelovens
§ 30 A stk. 5 og 6 (kopi vedlægges), hvoraf det fremgår at såfremt et selskab
som er under acontoskatteordningen indgår fusion eller sambeskatning, skal
samtlige øvrige selskaber betale acontoskat.
Når sambeskatningen er
registreret vil fremtidige giroindbetalingskort blive fremsendt til
moderselskabet.
Under henvisning til
ovennævnte skal vi således anmode om, at De indbetaler de fremsendte rater
acontoskat, som returneres, til forfaldsterminerne.
De kan imidlertid anmode om
nedsættelse af acontoskatteraterne såfremt der forventes et betydeligt fald i
indtjeningen.
Begæring om nedsættelse skal
være fremsendt til nærværende Told&Skatteregion inden 3 uger efter
modtagelsen af indbetalingskortene.”
I et brev af 27. marts 1996
til Københavns Skatteforvaltning bad E som revisor for B om at selskabet fik
ret til at indbetale ekstraordinære acontorater for indkomståret 1995 uanset
at
fristen herfor var udløbet. Følgende fremgår af brevet:
”Ovenstående selskab har
primo 1996 modtaget opkrævning af a’conto skat fra Told- og
Skatteregion,
København.
Selskabet er imidlertid
fusioneret med (A) Ejendomsaktieselskab, SE-nr. (W), og (D) , SE-nr. (X), med
(D) som det modtagende selskab.
Vi har derfor på vegne af
selskabet henvendt os til Told- og Skatteregionen for at få annulleret de
modtage a’conto-skatterater, da (B)
ikke
eksisterer som selvstændigt selskab. Told- og Skatteregionen har imidlertid
oplyst, at den omtalte fusion ikke er korrekt edb-mæssigt registreret af
Københavns Selskabsbeskatning, hvorfor a’conto skatten kræves betalt.
Vi skal derfor på vegne af
(D) anmode Københavns Selskabsbeskatning om at foretage de nødvendige
registreringer, således at der ikke fremover udsendes opkrævninger på (B).
Det kan oplyses, at fusionen
er gennemført efter reglerne i fusionsskatteloven og at fusionsplaner mv. er
indsendt til skattemyndighederne, jf. vedlagte kopier af korrespondance.
(B) er tilkøbt af den
sambeskattede koncern, som (D) indgår i, pr. 17. januar 1994. (D) er ved
handlen ikke blevet informeret om, at (B) var omfattet af a’conto
skatteordningen. Som følge af den manglende registrering har koncernen derfor
været omfattet af ordningen for regnskabsåret 1994/95 uden at modtage besked
herom, endsige opkrævning af a’conto skat. Tværtimod har koncernen
modtaget brev
om, at man
ikke
kan indbetale a’conto
skat, jf. vedlagte kopi af skrivelse.
Vi skal derfor på selskabets
vegne anmode om ret til at indbetale ekstraordinære a’conto rater for
indkomståret 1995, uanset at fristen herfor er udløbet. Såfremt
skattemyndighederne
havde foretaget korrekt registrering, ville selskabet have haft denne
mulighed.
”
Københavns Skatteforvaltning
videresendte den 17. april 1996 brevet til Told- og Skatteregion Hvidovre til
besvarelse. Ved brev af 3. februar 1997 rykkede E for svar i sagen. Ved
telefax
af 8. august 1997 modtog E oplysning om at Told- og Skatteregion Hvidovre
havde
sendt brevet til Told- og Skattestyrelsen. Som bilag til telefaxen var
vedlagt
et brev af 8. august 1997 fra regionen til Told- og Skattestyrelsen med
følgende
ordlyd:
”Acontoskattestatus
Af en sag modtaget her fra
revisionsfirmaet (E) fremgår, at der er opstået tvivl om ovenstående selskabs
acontostatus.
Forløbet har været som
følger:
Til og med indkomstår 1993
har (Z) været et datterselskab af (Q) med aconto 92.
Pr. 1/09-94 fusionerer (Z)
med (X), som er ej aconto.
(X) er et datterselskab af
(W), som er aconto 96.
Spørgsmål er om (Z) ved
overgangen til fusion med (X) skulle have haft en anden acontoskattekode
(indsl. 94).
Revisionsfirmaet anmoder om
ret til at indbetale acontorater for 1995 på (X), da opfattelsen er den, at
(Z)
ved fusionen ’trækker’ de andre selskaber med i
acontoskatteordningen.
Jeg er opmærksom på, at
moderselskabet hører til region Høje Tåstrup. Grunden til at sagen ikke er
videresendt dertil er, revisionsfirmaet har skrevet til region Hvidovre i
februar 1997. Sagen har ligget ubehandlet her i en længere periode
p.g.a. fejlarkivering i en anden sag.
”
E rykkede ved breve af 19.
november 1997 og 7. december 1998 Told- og Skattestyrelsen for svar i sagen.
Told- og Skattestyrelsen
traf den 21. januar 1999 afgørelse. Følgende fremgår bl.a. af afgørelsen:
”Vedrørende (B) og (A)
Ved brev af 7. december 1998
klager De på vegne af ovennævnte selskaber over, at (A), SE-nr. (W), for
indkomståret 1994 blev pålagt skattetillæg 113
/4
pct. og anmoder om, at tillægget
tilbagebetales.
Faktiske oplysninger
(A), har datterselskabet
(D), SE-nr. (X). Selskaberne var ikke tilmeldt acontoskatteordningen i 1994.
(D) (det modtagende selskab) fusionerede imidlertid pr. 1. september 1994 med
(B), SE-nr. (Z), (det indskydende selskab), som var under
acontoskatteordningen.
Dette skulle have medført,
at det modtagende selskab og dets moderselskab også blev inddraget under
acontoskatteordningen i 1994. Det skete imidlertid ikke på grund af
administrative fejl i Told&Skat. (A) fik derfor fejlagtigt brevet fra
Told-
og Skatteregion Høje-Taastrup af 18. november 1994, hvoraf det fremgik, at
regionen ikke havde registreret (A) som tilmeldt acontoskatteordningen og
derfor
meddelte, at selskabet ikke kunne foretage indbetalinger i 1994 til
ordningen.
Det er derfor Deres
opfattelse, at Told&Skat har foranlediget, at selskabet fejlagtigt er
blevet afskåret fra muligheden for at indbetale acontoskat for indkomståret
1994, og at selskabet derfor fejlagtigt er blevet pålagt restskattetillægget
på
113
/4
pct.
svarende til 2.666.115 kr.
Begrundelse
Da selskabet ikke har
forsøgt at indbetale acontoskat i 1994 finder Told- og Skattestyrelsen det
ikke
godtgjort, at selskabet i 1994 ville have foretaget en frivillig
acontoskatteindbetaling, hvorfor styrelsen finder, at det er med rette, at
selskabet er pålagt restskattetillægget.
I og med at selskabet ikke
har forsøgt at foretage en indbetaling af en given størrelse, er det desuden
styrelsens
opfattelse, at det ikke er muligt at foretage en opgørelse over selskabets
potentielle tab.”
I et brev af 12. februar
1999 kommenterede E Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 21. januar 1999
således:
”Med henvisning til vor
telefoniske drøftelse af ovennævnte samt Deres brev af 21. januar 1999 skal
vi
herved som aftalt fremsende kopi af den korrespondance, vi på vor klients
vegne
har haft i sagen vedrørende den fejlagtige afvisning af at modtage acontoskat
den 20. november
1994. Korrespondancen
har ud over den fortrykte selskabsselvangivelse for (B), hvor tilmelding til
acontoskatteordningen fremgår, været følgende:
-
brev af 18/11 1994 fra
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup
-
brev af 18/7 1995 fra
Told- og Skatteregion Hvidovre
-
brev af 20/2 1995 fra
(et advokatfirma)
-
brev af 6/2 1996 fra
Told & Skatteregion København 2 (Nord)
-
brev af 27/3 1996 fra
(E) til Københavns Skatteforvaltning
-
brev af 27/3 1996 fra
(E) til Told- og Skatteregion, København 2 (Nord)
-
brev af 17/4 1996 fra
Københavns Skatteforvaltning
-
brev af 3/2 1997 fra
(E) til Told- og Skatteregion Hvidovre
-
brev af 8/8 1997 fra
Told- og Skatteregion Hvidovre
-
brev af 19/11 1997 fra
(E) til Told- og Skattestyrelsen
-
brev af 7/12 1998 fra
(E) til Told- og Skattestyrelsen
Da jeg på vor telefonsamtale
forstod, at begrundelsen for afvisningen i Deres skrivelse af 21/1 1999 bl.a.
er, at selskabet
på trods
af Told- og
Skatteregion, Høje-Taastrups brev af 18/11 1994 ikke alligevel forsøgte at
indbetale selskabsskatten. Der rejses således tvivl om, hvorvidt
selskabet/koncernen kunne have betalt en acontoskat. Til at løfte denne
bevisbyrde, har jeg fået selskabet til at fremskaffe dokumentation for, at
den
nødvendige likviditet var til stede i november 1994 til at betale en
selskabsskat
i størrelsesordenen 22,7 mio. kr. Der vedlægges derfor kontoudskrift for
(D)’s
konto i (banken) for perioden 9/11 til 15/12 1994 samt brev af 8/11 1994 om
aftaleindskud 15 mio. kr. fra (banken). Som det således fremgår af kontoen,
har
der i perioder været op til ca. 30 mio. kr. i likviditet i selskabet og
dermed
rigeligt til at kunne betale selskabskatten med.
Endelig skal det påpeges, at
alle selskaber i koncernen har årsafslutningstidspunkt pr. 31. august,
hvorfor
det har været umuligt at opgøre den eksakte, skyldige skat pr. 20. november.
Det fremgår ligeledes af årsregnskaberne, at koncernen gennem alle årene
– også
i 1994 – var færdige med regnskabsudarbejdelsen pr. 31. august i
november måned
det pågældende år.
På baggrund af foranstående
skal jeg venligst anmode Dem om at revurdere Told- og Skattestyrelsens
holdning
i brev af 21. januar 1999, idet jeg fortsat er af den opfattelse, at
koncernen
har fået en uretmæssig behandling og decideret er afskåret muligheden for at
spare et beløb på ca. 2,7 mio. kr.
Såfremt De ønsker yderligere
oplysninger eller et møde om sagen, er vi naturligvis til disposition.”
Ved brev af 2. marts 1999
skrev Told- og Skattestyrelsen følgende til E:
”Vi har modtaget Deres brev
af 12. februar 1999, hvori De anmoder os om at revurdere vores holdning som
fremført i brev af 21. januar 1999, idet De fortsat er af den opfattelse, at
ovennævnte koncern har fået en uretmæssig behandling af Told&Skat og
decideret er blevet afskåret fra at spare et beløb på ca. 2,7 mio. kr.
svarende
til tillæg 113
/4
pct. af restskatten for indkomståret
1994.
Sagens akter er blevet
gennemgået. Når der henses til de mange fejl koncernen har været udsat for:
·
det fejlagtigt udsendte brev af 18.
november 1994 fra Told- og Skatteregion Høje-Taastrup, hvori det anføres at
(A)
ikke kan indbetale acontoskat,
·
den manglende korrekte registrering af
koncernen som acontoskattepligtig i henhold til brev af 6. februar 1996 fra
Told- og Skatteregion København 2,
·
fejlarkivering af Deres henvendelse om
sagen til Told- og Skatteregion Hvidovre, jf. regionens brev af 8. august
1997,
samt
·
manglende underretning om styrelsens
tiltag, jf. telefax af 8. august 1997,
er der helt klart tale om,
at koncernen har fået en uretmæssig og utilfredsstillende behandling af
Told&Skat,
som vi i aller højeste grad må beklage.
Når vi i vores afgørelse af
21. januar 1999 ikke finder grundlag for erstatning, skyldes det ikke
manglende
vilje fra vores side, men den omstændighed, at der ikke synes at være
juridisk
grundlag for at statuere, at der har været tale om erstatningspådragende
handlinger fra Told&Skat’s side.
Til støtte for at koncernen
ville have betalt acontoskatten, såfremt Told- og Skatteregion Høje-Taastrup
ikke havde meddelt, at det ikke kunne lade sig gøre, godtgøres ved
kontoudskrift
for (D)’s konto i (banken) for perioden 9/11 - 15/12 1994 samt brev af
8/11
1994 om aftaleindskud 15 mio. kr. Selskabet var således rigeligt likvidt til
at
kunne foretage en skattebetaling på 22,7 mio. kr.
Endvidere anfører De, at
alle selskaber i koncernen har årsafslutningstidspunkt 31. august, hvorfor
det
har været muligt at opgøre den eksakt skyldige skat pr. 20. november. Det
fremgår ligeledes af årsregnskaberne, at koncernen gennem alle årene –
også i
1994 – var færdige med regnskabsudarbejdelsen pr. 31. august i november
måned
det pågældende år.
Restskatten for indkomståret
1994 på 22,7 mio. kr. udløste et tillæg på 2.666.115 kr. Set fra selskabets
side kan tillægget minus rentefordelen ved ikke at indbetale acontoskatten i
løbet
af kalenderåret anses for et tab. Spørgsmålet er, om dette kan tilregnes
Told&Skat alene.
Hertil kræves, at der er en
beviselig årsagssammenhæng mellem brevet af 18. november 1994 fra Told- og
Skatteregion Høje-Taastrup og den manglende indbetaling af acontoskat på
beløb
svarende mindst til restskatten på kr. 22,7 mio. og at dette forhold er det
eneste afgørende for at acontoskatten ikke blev betalt.
Told- og Skattestyrelsens bemærkninger
Uagtet selskabet havde den
fornødne likviditet, finder vi det fortsat ikke godtgjort, at selskabet har
lidt et tab som direkte følge af Told&Skat’s adfærd af følgende
grunde:
Selskabsskattelovens
(lovbekendtgørelse nr. 922 af 22/10 1996) § 29 B, stk. 4 (oprindeligt stk. 3)
foreskriver, at der skal pålægges et tillæg på 113
/4
pct.
af restskat. Begrundelsen herfor var oprindeligt ifølge bemærkningerne til
lovforslag 213 fremsat den 29. januar 1992, at selskabsskatten generelt blev
nedsat fra 38 pct. til 34 pct.
under
forudsætning af
, at der blev betalt indkomstskat i løbet af året. Hvis
dette ikke var tilfældet, skulle der betales et tillæg på 113
/4
pct. af restskatten svarende til en skatteprocent på 38 (34 pct. +
113
/4
x 34 pct. = 38 pct.).
Det må således forudsættes
bekendt for alle selskaber m.v., at det er en betingelse for at undgå
restskattetillægget, at indkomstårets skat betales i løbet af indkomståret.
Det
er ligeledes selskabernes ansvar at være bekendt med, at fusion med et
indskydende selskab, der er under acontoskatteordningen, vil medføre, at det
fortsættende selskab også bliver omfattet af ordningen, jf. den da gældende
selskabsskattelovens § 30 A, stk. 5 (lovbekendtgørelse nr. 752 af 15/9 1993).
Da fusionen finder sted pr.
1. september 1994 – altså forholdsvis kort tid før udsendelsen af
girokort
ultimo oktober 1994 til betaling af acontoskat med betalingsfrist 20.
november
1994 – har moderselskabet, (A), til det fortsættende selskab, (D) en
forpligtelse til at sikre sig, at dets region, Told- og Skatteregion
Høje-Taastrup, har registreret det forhold, at fusionen mellem dets
sambeskattede datterselskab (D) og (B) medfører, at koncernselskaberne bliver
omfattet af acontoskatteordningen. Det indebærer bl.a., at moderselskabet
skulle have reageret med det samme over at Told- og Skatteregion Høje
Taastrup
i sit brev af 18/11 1994 oplyser, at moderselskabet ikke er registreret som
omfattet af acontoskatteordningen. Reaktionen kunne bl.a. ske ved at foretage
betaling og samtidigt anmode regionen om at registrere moderselskabet som
acontobetaler.
Det er derfor vores opfattelse,
at den manglende betaling af acontoskat ikke kan tilskrives Told&Skat
alene. Vi finder derfor ikke anledning til at ændre vor afgørelse af 21.
januar
1999 d.å.”
E klagede som revisor for A
herefter ved brev af 11. maj 1999 til mig. Følgende er bl.a. anført i klagen:
”Klage over afgørelse fra Told- og Skattestyrelsen
På vegne af vor kunde (A)
med sambeskattede selskaber retter vi hermed henvendelse til Folketingets
Ombudsmand.
Sagen vedrører
skattemyndighedernes fejlagtige registrering af (A)-koncernen som
ikke-acontoskattepligtig, hvilket bevirkede, at koncernen ikke havde mulighed
for at opnå de skattemæssige fordele, der er forbundet med betaling af
acontoskat. Told- og Skattestyrelsen har erkendt fejlen og koncernens tab,
men
agter desuagtet ikke at erstatte tabet. Dette stiller vi os uforstående
overfor.
Vedrørende sagens nærmere
omstændigheder kan vi oplyse følgende:
(A) var i 1994 sambeskattet
med det helejede datterselskab (D). Regnskabsåret for (A)-koncernen løber fra
den 1. september til 31. august. Ingen af selskaberne var på daværende
tidspunkt omfattet af reglerne om acontoskat. (D) fusionerede den 1.
september
1994 med det acontoskattepligtige selskab (B) i medfør af reglerne om
skattefri
fusion med førstnævnte selskab som det modtagende selskab. Fusionen blev ved
skrivelse af 20. februar 1995 anmeldt til Told- og Skattestyrelsen.
I medfør af
selskabsskatteloven § 30, stk. 6 og 7, den dagældende selskabsskattelov § 30,
stk. 5 og 6, skulle fusionen have medført, at hele (A)-koncernen blev
inddraget
under acontoskatteordningen for indkomståret 1995 (skatteåret 1996/1997)
svarende til regnskabsperioden 1. september 1994 til 31. august 1995. På
grund
af en fejlregistrering hos skattemyndighederne skete dette imidlertid ikke.
Dette bevirkede, at (A)-koncernen blev pålignet et restskattetillæg på 11,75%
svarende til ca. kr. 2,7 mio. for indkomståret 1995. Beløbet blev af
(A)-koncernen betalt i november 1996.
Skattemyndighederne
fremsendte ikke giroindbetalingskort til (A)-koncernen vedrørende indbetaling
af acontoskat. På vegne af koncernen fremsendte (E) den 27. marts 1996 derfor
en skrivelse til selskabsbeskatningen i København, hvori den fejlagtige
registrering vedrørende koncernens acontoskattepligt blev påpeget. I
skrivelsen
anmodede (E) om tilladelse til at foretage ekstraordinære indbetalinger
vedrørende acontoskat for indkomståret 1995. Skrivelsen, der tillige blev
fremsendt til Told Skat, København 2, er vedlagt i kopi.
Selskabsbeskatningen i
København sendte den 17. april 1996 henvendelsen fra (E) videre til Told- og
Skatteregion Hvidovre, jf. vedlagte kopi af skrivelse af 17. april 1996. Ved
skrivelse af 3. februar 1997 rykkede (E) regionen for svar i sagen, og modtog
herefter den i kopi vedlagte telefax af 8. august 1997 fra regionen, hvoraf
fremgår, at sagen nu var overgivet til Told- og Skattestyrelsen, og at sagen
i
øvrigt grundet fejlarkivering havde henligget ubehandlet gennem længere tid.
(E) rykkede herefter ved
skrivelser af 19. november 1997 samt 7. december 1998 Told- og
Skattestyrelsen
for nyt i sagen, idet man nu (formelt) fremsatte krav om tilbagebetaling af
finansieringstillægget. Først ved skrivelse af 21. januar 1999 meldte Told-
og
Skattestyrelsen tilbage, jf. vedlagte kopi, i hvilken skrivelse styrelsen
afviste at erstatte finansieringstillægget. Dette begrundes med, at
(A)-koncernen ikke har forsøgt at indbetale acontoskat i indkomståret 1994,
idet styrelsen endvidere finder, at det ikke er muligt at opgøre koncernens
tab.
Det bemærkes, at
indkomståret 1995 samt finansieringstillægget, der knytter sig hertil, flere
steder i sagen fejlagtigt er omtalt som indkomståret 1994. Told- og
Skattestyrelsen refererer i sin afgørelse formentlig til indkomståret 1995,
og
ikke indkomståret 1994.
Afslutningsvis har Told- og
Skattestyrelsen fremsendt den i kopi vedlagte skrivelse af 2. marts 1999,
hvori
afgørelsen af 21. januar 1999 fastholdes. I skrivelsen indrømmer styrelsen,
at
koncernen har lidt et tab som følge af den fejlagtige registrering. Til
støtte
for afgørelsen anføres det, at A er forpligtet til at sikre sig, at den
pågældende Told- og Skatteregion har registreret, at fusionen mellem (B) og
(D)
medførte, at hele (A)-koncernen blev omfattet af acontoskatteordningen. Told-
og Skattestyrelsen finder derfor, at der foreligger et vist medansvar for
tabets opståen hos koncernen.
Told- og Skattestyrelsens
begrundelse kan efter vor opfattelse ikke begrunde afgørelsens resultat. Vi
finder, at det derimod er skattemyndighederne, der på baggrund af den enkelte
skatteyders oplysninger om faktum – her anmeldelse af fusionen samt
anmodning
om tilladelse til at indbetale acontoskat – ex officio skal anvende de
skatteretlige regler korrekt.
Det er vor opfattelse, at
skattemyndighederne har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af den
fejlagtige registrering af koncernen som ikke-acontoskattepligtig samt den
manglende efterkommelse af revisors anmodningen af 27. marts 1996 til
Københavns selskabsbeskatning om tilladelse til at indbetale acontoskat for
indkomståret 1995. Koncernens tab kan efter vor opfattelse opgøres til det
betalte restskattetillæg fratrukket rentefordelen ved ikke at indbetale
acontoskat.
Det er endvidere vor
opfattelse, at skattemyndighedernes behandling af nærværende sag ikke lever
op
til kravet om god forvaltningsskik, idet anmodningen af 27. marts 1996 ikke
er
blevet imødekommet, endsige besvaret, og idet sagsbehandlingen reelt har
ligget
stille hos skattemyndighederne fra primo 1996 til primo 1999.”
Den 22. juni 1999 anmodede
jeg Told- og Skatteregion Hvidovre og Told- og Skattestyrelsen om en
udtalelse
i sagen.
I en udtalelse af 13. juli
1999 til Told- og Skattestyrelsen anførte Told- og Skatteregion Hvidovre
bl.a.
følgende:
”Den sambeskattede
(A)-koncern blev ikke hos Told-Skat automatisk registreret som omfattet af
acontoskatteordningen fra og med indkomståret 1/9 1994 - 31/8 1995
(skatteåret
1996/97) på grund af en fejl fra Told-Skats side.
De nærmere omstændigheder
var, at (B) indtil 17/1 1994 var ejet af (C) og var sambeskattet med dette
selskab til og med dette selskabs indkomstår 1/5 1992 - 30/4 1993. (C) var
omfattet af acontoskatteordningen, hvilket (B) følgelig også var. (A)
erhvervede (B) den 17/1 1994. Pr. 1/9 1994 blev det med (A) sambeskattede
datterselskab (D) som det modtagende selskab fusioneret med (B) som det
indskydende selskab. Ifølge den daværende selskabsskattelovs § 30 A, stk. 5
og
6, indebar det, at (A)-koncernen skulle have været omfattet af
acontoskatteordningen fra og med indkomståret 1/9 1994 - 31/8 1995
(skatteåret
1996/97), og dette indkomstår ville have været 2. indslusningsår til
acontoskatteordningen
for koncernen, jf. selskabsskattelovens § 29 A, stk. 3, 2. punktum, og stk.
4,
1. punktum. Det fremgår af denne bestemmelse, at et selskab omfattet heraf
for
de 2 første indkomstår
kan
, men ikke
skal
, betale acontoskat senest den 20.
november i indkomståret. Først for det 3. indkomstår ophører frivilligheden,
og
selskabet skal betale ordinær acontoskat efter de i § 29 A, stk. 2, gældende
regler, jf. stk. 4, 2. punktum.
Efter (C)’s frasalg af (B)
blev sidstnævnte selskab skatteansat selvstændigt for perioden 1/5 1993 -
31/8
1994. Dette skulle have været 1. indslusningsår/indkomstår, som nævnt i
selskabsskattelovens § 29 A, stk. 4, 1. punktum. (B) ophørte ved fusionen pr.
1/9 1994, og indkomståret 1/9 1994 - 31/8 1995 for (A)-koncernen skulle have
været 2. indslusningsår, hvor det var frivilligt for koncernen at betale
acontoskat. Først for indkomståret 1/9 1995 - 31/8 1996 (skatteåret 1997/98)
skulle (A)-koncernen have betalt ordinær acontoskat.
Som ovenfor nævnt er
(A)-koncernen fejlagtigt ikke blevet registreret som værende under
acontoskatteordningen fra og med indkomståret 1/9 1994 - 31/8 1995. Dette har
haft til følge, at der ikke automatisk er blevet udsendt girokort til (A) til
brug for frivillig acontoskattebetaling senest den 20. november 1995.
Imidlertid er det regionens opfattelse, at denne fejlregistrering nemt kunne
været afhjulpet ved selskabets indbetaling af frivillig acontoskat senest 20.
november 1995, f.eks. ved check bilagt brev med anmodning om korrekt
registrering under henvisning til ovenfor anførte bestemmelser i
selskabsskatteloven. For så vidt (A) havde benyttet sig af denne adgang til
betaling af frivillig acontoskat, ville selskabet ikke have skullet betale 11
3/4 procents-tillægget svarende til 2.666.115 kr.
Da (A) og dette selskabs
revisor må forudsættes at være bekendt både med nævnte bestemmelser og det
faktum, at (B) som sambeskattet datterselskab af (C) var omfattet af
acontoskatteordningen, er det regionens opfattelse, at Told-Skats manglende
registrering af (A)-koncernen som værende omfattet af acontoskatteordningen
ikke er erstatningspådragende, idet der henses til den omstændighed, at
fejlen
nemt kunne være afhjulpet.
Idet der endvidere henvises
til revisors brev af 27/12 1995 til region Hvidovre, hvori revisor på vegne
af
(A)-koncernen anmoder om tilmelding til acontoskatteordningen for
indkomståret
1996, synes det at fremgå, at der ikke fra selskabets side har været noget
ønske om at indtræde i acontoskatteordningen før dette indkomstår.
Først ved revisors brev af
27/3 1996 til Københavns Selskabsbeskatning med kopi til Region København nr.
2 fremgår det, at (A)-koncernen ønskedes omfattet af acontoskatteordningen
for
indkomståret 1995.
Selvom Told-Skats
efterfølgende behandling af revisors anmodning af 27/3 1996 må anses for
mangelfuld, er det regionens opfattelse, at dette ikke er afgørende for, at
selskabet vedrørende indkomståret 1995 skal betale 11 3/4 procents-tillægget.
Det afgørende i sagen er, at
selskabet ikke benyttede sig af muligheden for senest den 20. november 1995
at
indbetale frivillig acontoskat for indkomståret 1995.
Slutteligt skal regionen
bemærke, at Told- og skatteregion Høje-Taastrups brev af 18/11 1994 til (A)
ikke
er fejlagtigt, jf. omtalen heraf både i styrelsens brev af 2/3 1999 og i
revisors brev af 27/3 1996 (side 1, nederste linie).
Region Høje-Taastrups brev
af 18/11 1994 oplyser, at (A)-koncernen ikke for indkomståret
1994
er omfattet af acontoskatteordningen.
At nævnte brev ikke omhandler indkomståret 1995 fremgår både af brevets dato
og
af det faktum, at (B) tidligst kunne inddrage (A)-koncernen i
acontoskatteordningen fra og med fusionsdatoen. Fusionen blev først anmeldt
til Told- og skatteregion Hvidovre den 20/2 1995. Forholdet var det, at der
fejlagtigt var blevet udsendt girokort vedrørende indkomståret 1994 til en
række selskaber, heriblandt (A), hvilken fejl berigtigedes ved brevet af
18/11
1994.”
Told- og Skattestyrelsen
anførte i en udtalelse af 30. juli 1999 bl.a. følgende:
”Problemstilling
Sagen drejer sig om,
hvorvidt Told&Skat i forbindelse med sin administration af acontoskatten
i
kalenderåret 1995 har påført (A) et økonomisk tab ved skatteberegningen for
indkomståret 1995.
Told- og Skattestyrelsen har
ikke modtaget en opgørelse over størrelsen af et tab fra (A).
Told- og Skattestyrelsens opfattelse
Told- og Skattestyrelsen
finder med den neden for anførte begrundelse, at der ved administrationen af
acontoskatten i kalenderårene 1994 og 1995 ikke decideret er begået fejl, men
at der har været uopmærksomhed fra såvel (A) som de involverede regioner
omkring acontoskattestatus for koncernen efter fusionen. Imidlertid finder
styrelsen det ikke godtgjort, at dette har medført et erstatningsretligt tab
for (A), jf. de neden for anførte grunde.
Derimod finder styrelsen, at
klagebehandlingen har været overordentlig langsommelig og uoverskuelig for
klageren, hvilket styrelsen har taget til efterretning. Der har været tale om
en klagebehandling, som ikke er i overensstemmelse med styrelsens sædvanlige
standard.
Faktisk hændelsesforløb
(B) var til og med indkomståret 1/5 1992 - 30/4 1993
sambeskattet med sit moderselskab, (C). Koncernen, herunder (B), var omfattet
af acontoskatteordningen.
Pr. 17/01 1994 erhvervede (A) aktierne i (B).
I perioden 01/05 1993 - 31/08 1994 (regnskabsperioden
er omlagt) blev (B)
selvstændigt
skatteansat. Selskabet skulle retteligt have være registreret under
acontoskatteordningen (indslusningsordning, jf. nærmere neden for), men blev
ikke registreret hos Told&Skat som værende under ordningen.
Pr. 01/09 1994 fusioneredes (B) som det indskydende
selskab med (A) sambeskattede datterselskab (D) som det modtagende, d.v.s.
med
virkning for indkomståret 1995 (regnskabsåret 01/09 1994 - 31/08 1995).
Fusionen
skete efter reglerne om skattefri fusion i fusionsskatteloven. (A) og dets
sambeskattede
datterselskaber var inden fusionen ikke omfattet af acontoskatteordningen.
Fra og med indkomståret 1995 er (A) som følge af fusionen
omfattet af acontoskatteordningen, jf. selskabsskattelovens § 30 A, stk. 5 og
6
(lovbekg. nr. 752 af 15/09 1993).
18/11 1994 meddeler Told- og Skatteregion Høje-Taastrup
(A), at (A) ikke kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat 20.
november
1994, da selskabet ikke er registreret under acontoskatteordningen for
indkomståret 1994, og at det udsendte girokort til brug herfor er udsendt
fejlagtigt. Ifølge (A) foretager selskabet på grundlag heraf ingen frivillig
indbetaling i november 1994 og i kalenderåret 1995.
20/02 1995 registreredes fusionen.
27/12 1995 anmoder (A)’s revisor om, at selskabet
tilmeldes acontoskatteordningen for indkomståret 1996.
29/12 1995 kvitterer Told- og Skatteregion Hvidovre for
tilmeldingen til acontoskatteordningen. Henvendelsen burde have været rettet
til Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.
6/2
1996 meddeler Told og Skatteregion, København 2 (Nord) (B) om, at selskabet
skal betale acontoskat (ordinære rater), og at det, såfremt det indgår i
sambeskatning eller fusion, vil trække de andre selskaber med ind i
ordningen.
27/03
1996 anmoder (A)’s revisor om Københavns Skatte- og Registerforvaltning
om, at
selskabet bliver omfattet af acontoskatteordningen for
indkomståret 1995.
27/4
1996 videresender Københavns skatteforvaltning revisors anmodning til Told-
og
Skatteregion Hvidovre.
3/2
1997 rykker revisionsfirmaet for svar.
8/8
1997 svarer Told- og Skatteregion Hvidovre ved fax, hvori det oplyses, at
sagen
er videresendt til Told- og Skattestyrelsen, og at regionen ikke har svaret
på
grund af sagens fejlarkivering.
19/11
1997 rykker revisionsfirmaet Told- og Skattestyrelsen for svar.
7/12
1998 rykker revisionsfirmaet atter Told- og Skattestyrelsen for svar.
21/01
1999 svarer Told- og Skattestyrelsen, at det er med rette selskabet er blevet
pålignet restskattetillæg, og at der ikke kan opgøres et potentielt tab.
12/02
1999 klager revisor over svaret.
2/3
1999 fastholder Told- og Skattestyrelsen sin afgørelse af 21/1 1999 med
henvisning til bl.a., at selskabet burde have sikret sig, at
registreringsforholdene var i orden.
(A)
har ikke foretaget frivillige indbetalinger af acontoskat i hverken 1994
eller
1995.
Opmærksomheden henledes på,
at (B) hører under Told- og Skatteregion København 2 (Nord) indtil fusionen,
(D)
under Told- og Skatteregion Hvidovre og (A) under Told- og Skatteregion
Høje-Taastrup. Told- og Skatteregion Høje-Taastrup skal derfor behandle hele
registreringsproblematikken om acontoskat p.g.a. sambeskatningen med (D),
mens
Told- og Skatteregion Hvidovre skal behandle fusionen, herunder undersøge
acontostatus på det indskydende selskab med hjælp fra Told- og Skatteregion
København 2 (Nord).
Begrundelse
Acontoskattereglerne i forbindelse med ophør af sambeskatning og
efterfølgende skattefri fusion
Indbetaling af frivillige acontoskattebeløb
Acontoskat for et givet
indkomstår betales altid i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i
stedet for, jf. selskabsskattelovens § 29 A, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr.
752
af 15/9 1993).
Frivillig indbetaling af
acontoskat kan foretages i løbet af kalenderåret, dog ikke senere end 20.
november i kalenderåret, jf. § 29 A, stk. 3 og stk. 5.
Betalinger efter denne dato
vil blive returneret til selskabet.
Disse regler betyder, at en
frivillig indbetaling af acontoskat senest 20. november 1994 altid skal indgå
i
selskabets indkomstår 1994. I nærværende sag betyder det, at betalingen
senest
20. november 1994 skal indgå i slutskatten for den regnskabsperiode, der
slutter 31/8 1994. Med andre ord den kan aldrig indgå i slutskatten for
indkomståret 1995 (regnskabsperioden 1/9 1994 - 31/8 1995).
bliver først efter fusionen (1/9 1994) omfattet af
acontoskatteordningen d.v.s. fra og med indkomståret 1995 (regnskabsåret 1/9
1994 - 31/8 1995). Der ligger i acontoskatteordningen et samtidighedsprincip
d.v.s. et princip om, at selskabet i takt med indtjeningen betaler
indkomstårets indkomstskat, hvorved selskabet belønnes ved, at det indbetalte
beløb i princippet forrentes/godtgøres ved ikke at blive pålagt et
restskattetillæg på 11,75 pct. Det indebærer, at acontoskatteordningen ikke
kan
have tilbagevirkende kraft og altså ikke have virkning for afsluttede
indkomstår.
Indslusningsordning
Ordinære acontoskatterater
fastsættes som 50 pct. af gennemsnittet for de sidste 3 års skat. For
selskaber, der har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan der
ikke beregnes rater, men selskaberne kan foretage frivillige indbetalinger af
acontoskat. De ordinære rater kan i disse tilfælde ikke beregnes, fordi
oplysningerne ikke er indkommet, så de kan benyttes ved
’forskudsansættelsen’
for år 2, men først fra år 3.
Indslusningsordningen
benyttes for nye selskaber og datterselskaber, der udtræder af sambeskatning.
Når den også benyttes for datterselskaber, der udtræder af sambeskatning,
skyldes det, at disse selskaber indtil udtræden ikke er blevet selvstændigt
skatteansat. Denne praksis er i lovbekendtgørelse nr. 724 af 2/8 1994 blevet
lovhjemlet i et nyt stykke 3 i selskabsskattelovens § 29 A.
Fusion
Acontoskattereglerne i selskabsskatteloven
i forbindelse med fusion er særdeles mangelfulde, og administrationen af
ordningen hviler på de få bestemmelser, der er i selskabsskatteloven. Disse
regler skal derfor sammenholdes med fusionsskattelovens regler, især § 7,
hvorefter der skal ske en skatteansættelse af det indskydende selskab fra
sidste ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen (stk. 1). Det
påhviler
det modtagende selskab at indgive selvangivelse og betale skatten for det
indskydende selskab (stk. 2).
Efter selskabsskattelovens §
30 A, stk. 5, vil en fusion som i nærværende tilfælde, hvor det indskydende
selskab er omfattet af acontoskatteordningen, medføre, at det modtagende
selskab, (D) , inddrages under acontoskatteordningen og pga. sambeskatningen
ligeledes dette selskabs moderselskab, (A).
Der kan foretages frivillig
indbetaling af acontoskat for det indskydende selskab (B) i perioden fra
fusionsdatoen 1/9 1994 og indtil anmeldelsesfristen – 6 måneder efter
fusionen,
jf. fusionsskattelovens § 6, stk. 4. En indbetaling foretaget af (A) den 20.
november 1994 vil kun kunne godskrives det indskydende selskab for
indkomståret
1994, da (A) for dette indkomstår ikke er under acontoskatteordningen. Der er
ikke nogen særskilt lovhjemmel herom i selskabsskatteloven.
Det er rigtigt som anført af
såvel revisionsfirmaet som Told- og Skatteregion Hvidovre, at vi herfra
fejlagtigt har fokuseret på indkomståret 1994. Det skyldes, at
revisionsfirmaet
henviser til et brev fra told- og skatteregionen, der alene vedrører
indkomståret 1994, og at det faktisk
er
muligt for (A) at foretage en frivillig indbetaling for 1994 på vegne af (B),
således at dette selskabs restskat ikke pålægges restskattetillæg på 251.991
kr.
Hvis (A) havde benyttet sig
af muligheden for at foretage en frivillig indbetaling af acontoskat for
(B)
i november 1994, ville der ikke have
været tvivl om (A)’s acontostatus for 1995 som følge af fusionen.
Acontoskat for A i 1995
Spørgsmålet er herefter, om
det kan bebrejdes Told&Skat, at (A) ikke foretager frivillige
acontoskattebetalinger
i løbet af kalenderåret 1995.
Fusionen registreres hos
Told&Skat den 20/2 1995. På dette tidspunkt er mandtallet dannet for
indkomståret 1995, og girokortene bliver fra central side udsendt sidst i
februar 1995 til de selskaber, der er registreret som acontoskattepligtige på
mandtalslisten. For selskaber, der registreres som acontobetaler efter, at
mandtalslisten er udskrevet, udsender told- og skatteregionen sædvanligvis
manuelt giroindbetalingskort til frivillige acontoindbetalinger.
Udsendelsen af girokort er
tænkt som en service over for skatteyderne, da der ikke er stillet krav i
henhold til selskabsskatteloven om, at skattemyndighederne skal udsende
disse.
Når selskabsskatteloven foreskriver, at de i en fusion deltagende selskaber
bliver
acontoskattepligtige, hvis et af de omfattede selskaber er under
acontoordningen, kan det/de modtagende selskab(er) til hver en tid efter
fusionen foretage en frivillig indbetaling.
Told- og Skatteregionen
Høje-Taastrups brev af 18/11 1994 er forårsaget af meddelelser af 3. og 9.
november 1994 fra Told- og Skattestyrelsen til regionerne, hvoraf det
fremgår,
at der er sket en fejlregistrering af gamle moderselskaber vedrørende
acontostatus, hvorfor regionerne bedes kontrollere, om girokort fejlagtigt er
udsendt til selskaber, der ikke er omfattet af acontoordningen. Dette var jo
netop tilfældet for (A) for indkomståret 1994.
Det ses derfor ikke
godtgjort, at dette brev har været årsagen til, at (A) ikke foretager
frivillig
indbetaling i løbet af kalenderåret 1995.
Selskabet tilmelder sig
først acontoskatteordningen i december 1995 med virkning for kalenderåret
1996.
Imidlertid er der i nærværende situation ikke behov for tilmelding, da (A) og
sambeskattede selskaber allerede i kraft af fusionen er omfattet af
acontoskatteordningen. Det er derfor tilstrækkeligt blot at foretage en
frivillig indbetaling. I regionens brev af 18/11 1994 er der intet anført om
(A)’s acontostatus for indkomståret 1995 og senere indkomstår, og der er
ikke
fra Told&Skat’s side blevet afvist nogle indbetalinger i
kalenderåret 1995.
Det må antages, at (A) også
kender selskabsskatteloven, og at (A) har kendskab til alle forhold omkring
det
selskab, det køber, herunder skatteforholdene, idet (A) gennem
sambeskatningen
med det modtagende selskab, (D), er ansvarlig for betaling af skatten for
indkomståret 1994 for (B).
Restskattetillægget er
fastsat ud fra en rentebetragtning. Selskabet skal betale en rente for at
’låne’ indkomstårets skattebeløb. Der er tale om en rentefordel ved
ikke at
betale skatten i løbet af indkomståret samt ved at opnå en kredittid på 14
måneder. Da restskattetillægget er udtryk for en gennemsnitlig rentefordel
for
selskabet, kan det efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for
et
erstatningsretligt tab.
Sagsbehandlingen i Told&Skat
Sagsbehandlingen i
Told&Skat, herunder Told- og Skattestyrelsen har været kritisabel. Der må
ikke gå så lang tid inden henvendelser besvares, ligesom der skal gives
kvittering for modtagne skriftlige henvendelser, og rettelser i
edb-systemerne
skal foretages med det samme, når de registreringspligtige forhold er
bekendte
for regionen.
Told- og Skattestyrelsen har
kun meget få klagesager på acontoskatteområdet. Sagen har dog givet anledning
til en opstramning af sagsbehandlingen i Told- og Skattestyrelsens
Selskabsbeskatningsafdeling.
Lovgrundlaget på
acontoskatteområdet er meget mangelfuldt. Told- og Skattestyrelsen har derfor
sammen med Skattedepartementet nedsat en arbejdsgruppe i foråret 1999, der
skal
se på acontoskattereglerne, ligesom de administrative procedurer vil blive
gennemgået med henblik på at få mere klare regler og få udfyldt de huller,
der
er i det eksisterende lovkompleks. Imidlertid er reglerne klare for såvidt
angår fusion og afsmitning af aconto.
Herudover er styrelsen i
gang med at opgradere edb-systemerne, idet det systemmæssigt er vanskeligt at
håndtere udtræden af sambeskatning med samtidig fusion.
Konklusion
Told- og Skattestyrelsen
finder, at der i forbindelse med påligningen af restskattetillægget for (A)
for
indkomståret 1995 ikke kan lægges Told&Skat noget til last.
Vejledningspligten i henhold til forvaltningsloven strækker sig efter vor
opfattelse ikke til de situationer, der er klart lovgivet omkring, og det ses
ikke godtgjort, at Told- og Skatteregion Høje-Taastrups brev af 18/11 1994 er
årsagen til, at (A) ikke foretog frivillig indbetaling af acontoskat i 1995.
Endvidere er styrelsen af
den opfattelse, at der ikke kan opgøres et erstatningsretligt tab, da det
ikke
er muligt at godtgøre, hvor stor en frivillig indbetaling (A) i givet fald
ville have foretaget, og da restskattetillægget i øvrigt må anses for at
kompensere for en tilsvarende rentefordel for (A).”
Ved brev af 3. august 1999
sendte jeg E en kopi af Told- og Skatteregion Hvidovres og Told- og
Skattestyrelsens udtalelser. E fremsatte ved brev af 27. august 1999 bl.a.
følgende bemærkninger til udtalelserne:
”(A)’s synspunkter
Regionens og Told- og
Skattestyrelsens begrundelse kan efter vor opfattelse fortsat ikke begrunde
afgørelsens resultat. Det er korrekt, at (A)-koncernen i indkomståret 1995,
skatteåret 1996/1997, endnu ikke havde været omfattet af reglerne om
acontoskat
i to indkomstår, hvorfor koncernen på daværende tidspunkt kun havde mulighed
for at indbetale frivillig, men ikke ordinær, acontoskat, jf.
selskabsskatteloven § 29A, stk. 4. Efter vor opfattelse er dette imidlertid
ikke relevant. Afgørende er, at skattemyndighederne fejlagtigt ikke
registrerede (A)-koncernen som værende omfattet af acontoskatteordningen i
indkomståret 1995, hvilket bevirkede, at koncernen ikke via fremsendelse af
indbetalingskort blev afkrævet acontoskat.
Efter vor opfattelse er det
skattemyndighederne, der på baggrund af skatteyderens oplysninger om faktum
egenhændigt skal anvende de skatteretlige regler korrekt. Skattemyndighederne
skal foretage korrekt registrering af skatteydernes acontoskattepligt, og på
basis heraf fremsende giroindbetaling vedrørende frivillig indbetaling af
acontoskat, jf. herved § 3 i bekendtgørelse nr. 983 af 1. december 1994. Vi
er
på den baggrund ikke enige i, at fremsendelse af indbetalingskort alene har
karakter af en service overfor skatteyderne.
Sammenholdes Told- og
Skatteregion, Høje-Taastrups skrivelse af 18. november 1994 (der ikke
henviser
til et specifikt indkomstår) med skattemyndighedernes fejlagtige registrering
af (A)-koncernen og den manglende fremsendelse af indbetalingskort, kan
koncernen efter vor opfattelse ikke bebrejdes, at der ikke blev indbetalt
frivillig acontoskat i kalenderåret 1995. Netop brevet af 18. november 1994
fra
Told- og Skatteregion Høje-Taastrup bibragte selskabet opfattelsen af, at det
ikke kunne foretage indbetaling af acontoskat, således som påtænkt. Brevet
gav
naturligvis anledning til en telefonisk drøftelse med regionen, hvorunder
regionen
fastholdt, at (A)-koncernen ikke kunne indbetale acontoskat. Med hensyn til
koncernens betalingsevne er det vor opfattelse, at denne tidligere er
dokumenteret jf. vort brev af 12. februar 1999 til Told- og Skattestyrelsen.
Vi er ikke enige i, at der
ikke er begået fejl fra skattemyndighedernes side i forbindelse
administrationen af koncernens acontoskat. Vi henviser i den forbindelse til
vort tidligere indlæg samt Told- og Skattestyrelsens egen skrivelse af 2.
marts
1999, hvori er anført ’
Når der henses til
de mange fejl koncernen har været udsat for
’.
Vedrørende spørgsmålet om,
hvorvidt (A)-koncernen har lidt et erstatningsberettiget tab, henvises til
vort
første indlæg. Told- og Skattestyrelsens opfattelse af restskattetillægget
som
en ækvivalent kompensation for rentefordelen ved ikke at betale acontoskat er
efter vor opfattelse næppe holdbar, idet rentefordelen er endog betydeligt
mindre end 11,75% efter skat. Det er efter vor opfattelse uden betydning, at
koncernen endnu ikke har fremsendt en formel erstatningsopgørelse til
skattemyndighederne. En erstatningsopgørelse må naturligvis tage udgangspunkt
i
restskattetillægget på 11 3/4% eller kr. 2.666.115 minus den rentefordel
– før
skat – som selskabet har oppebåret grundet et års senere indbetaling,
jf. vort
tidligere indlæg. Dette kunne fx fastsættes til Nationalbankens diskonto, der
i
november måned 1994 udgjorde 5%. (A)-koncernen var også i 1995 særdeles
likvid.
På den baggrund bør Told- og Skattestyrelsens hypotetiske bemærkning om
usikkerheden vedrørende størrelsen af koncernens indbetaling af acontoskat i
indkomståret 1995 efter vor opfattelse ikke tillægges vægt. Vi skal endvidere
bestride, at revisors skrivelse af 27. december 1995 skulle være udtryk for,
at
koncernen i indkomståret 1995 ikke nærede ønske om at betale frivillig
acontoskat, men at den alene skyldtes et ønske om sikring af, at
registreringen
nu
fandt korrekt sted.”
Ombudsmandens udtalelse
”Fusionen mellem D og B
skete efter reglerne om skattefri fusion i fusionsskatteloven
(lovbekendtgørelse nr. 719 af 1. august 1994 om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v., nu lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november 1996
med senere ændringer om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.). De
skatteretlige forhold i forbindelse med fusion reguleres navnlig af
fusionsskattelovens § 7 der har følgende ordlyd:
’§ 7.
Ved opgørelsen af det indskydende selskabs skattepligtige indkomst i tiden
fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil fusionsdatoen ansættes
indkomsten for hele denne periode uden hensyn til dens længde. Ansættelsen
finder sted uden hensyn til den med fusionen forbundne opløsning af
selskabet. Udløber det sædvanlige indkomstår for det indskydende selskab
inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for, og ligger fusionsdatoen efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men
inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele
perioden fra indkomstårets begyndelse og indtil fusionsdatoen.
Stk. 2.
Det påhviler det modtagende selskab at indgive selvangivelse for den i stk. 1
nævnte periode. Det modtagende selskab hæfter for eventuelle skattekrav og
for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens almindelige
bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Det modtagende
selskab indtræder i det indskydende selskabs krav mod skattemyndighederne
vedrørende tillæg, godtgørelse og overskydende skat som omhandlet i
selskabsskatteloven.’
Bestemmelsen i fusionsskattelovens § 7, stk. 2, indebærer at (A) i kraft af
sambeskatningen med (D) var ansvarlig for (B)’s skattebetalinger for
indkomståret 1995.
Reglerne om betaling af acontoskat findes i selskabsskatteloven der senest er
offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000 med senere
ændringer.
Sagen omhandler indkomståret 1995, men det fremgår af sagen at der i
forbindelse med behandlingen af sagen har været fokuseret på indkomståret
1994.
På tidspunktet for (C)’s
salg af (B) til (D) fandt reglerne i lovbekendtgørelse nr. 752 af 15.
september
1993 af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven)
anvendelse. Selskabsskatteloven indeholder følgende regler af betydning for
sagen:
’
§ 29 A.
Selskaber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets
forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der
indbetales i løbet af indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor selskabet eller
foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår), betales acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår,
som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2.
Selskaber og
foreninger m.v. skal i acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de
seneste
tre indkomstårs indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat.
Ordinær acontoskat betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og
opkræves af Told- og Skattestyrelsen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat
opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære
acontoskat
mindre end 2.000 kr., opkræves den dog ikke.
Stk. 3.
Selskaber og
foreninger m.v., som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre,
kan
for de pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. november i
indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller foreningen
m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger skatteansættelser
for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct.
af
gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter.
Stk. 4.
Ordinær
acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den
1.
november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder
statskassen.
Stk. 5.
Selskaber og
foreninger m.v. kan frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af
frivillig acontoskat skal ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20.
november i indkomståret.
§ 30 A.
stk. 2.
Selskaber og
foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992,
kan vælge at betale indkomstskat i løbet af indkomståret. Vælger selskabet
eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet
af
indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i
løbet
af indkomståret.
Stk. 4.
Såfremt der
indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening m.v., der er
skattepligtig efter denne lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter
andre
bestemmelser i loven, skal selskabet eller foreningen m.v. betale
indkomstskat
i løbet af indkomståret.
Stk. 5.
Såfremt et eller
flere af de af en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede
selskaber m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de
modtagende selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 6.
Såfremt to eller
flere selskaber m.v. sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af selskaberne
m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal samtlige de af
sambeskatningen omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af
indkomståret.
Stk. 7.
Selskaber og
foreninger m.v., der er omfattet af stk. 3-6, kan for de to første
indkomstår,
hvor § 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. november i
indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29 A, stk. 3, 2. og 3.
pkt., tilsvarende anvendelse.’
Ved lov nr. 1118 af 22.
december 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
blev der som et nyt stk. 3 i selskabsskattelovens § 29 A indsat følgende
bestemmelse med virkning for indkomståret 1994:
’Der beregnes ikke ordinær
acontoskat for et datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende
skatteansættelse var sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant
datterselskab m.v. finder stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af
skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.’
De hidtidige stk. 3-5 i
selskabsskattelovens § 29 A blev som følge heraf til stk. 4-6, og der blev
samtidig foretaget konsekvensrettelser i selskabsskattelovens § 30 A, stk. 7.
(A) og det sambeskattede
datterselskab, (D), var inden fusionen mellem (D) A/S (det modtagende
selskab)
og (B) (det indskydende selskab) ikke omfattet af acontoskatteordningen. (B)
var derimod omfattet af acontoskatteordningen sammen med det sambeskattede
moderselskab, (C).
I perioden 1. maj 1993 til
31. august 1994 (indkomståret 1994) blev (B) selvstændigt skatteansat. Denne
periode var i henhold til selskabsskattelovens § 29 A, stk. 4, 1. pkt., 1.
indslusningsår til acontoskatteordningen for (B). Fra og med indkomståret
1995
blev (D) som følge af fusionen – og uden at der var behov for
tilmelding, jf.
selskabsskattelovens § 30 A, stk. 2 – omfattet af acontoskatteordningen,
jf.
selskabsskattelovens § 30 A, stk. 5. Da (A) og (D) var sambeskattede, blev
(A)
også omfattet af ordningen. (A) var derfor for indkomståret 1995 omfattet af
indslusningordningen i selskabsskattelovens § 30 A, stk. 7, med indkomståret
1995 som 2. indslusningsår.
Efter bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 30 A, stk. 7, kan der for de to første år hvor
selskabsskattelovens § 29 A finder anvendelse, indbetales acontoskat senest
den 20. november i indkomståret (frivillig acontoskat), jf.
selskabsskattelovens
§ 29 A, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt.
Først for det 3. og de efterfølgende indkomstskatteår beregnes der
acontoskatterater (ordinær acontoskat), jf. selskabsskattelovens § 29 A, stk.
4, 2. og 3. pkt.
Told- og Skatteregion
Hvidovre har i udtalelsen af 13. juli 1999 anført at (A) fejlagtigt ikke er
blevet registreret som værende under acontoskatteordningen fra og med
indkomståret 1995 (perioden 1. september 1994 til 31. august 1995), og at der
som følge heraf ikke automatisk er blevet udsendt indbetalingskort til
virksomheden.
Told- og Skattestyrelsen har
i udtalelsen af 30. juli 1999 anført følgende om registreringsforholdene:
’
3) I perioden 01/05 1993 -
31/08 1994 (regnskabsperioden er omlagt) blev (B)
selvstændigt skatteansat. Selskabet skulle
retteligt have være registreret under acontoskatteordningen
(indslusningsordning, jf. nærmere neden for), men blev ikke registreret hos
Told&Skat som værende under ordningen.
Fusionen registreres hos
Told&Skat den 20/2 1995. På dette tidspunkt er mandtallet dannet for
indkomståret 1995, og girokortene bliver fra central side udsendt sidst i
februar 1995 til de selskaber, der er registreret som acontoskattepligtige på
mandtalslisten. For selskaber, der registreres som acontobetaler efter, at
mandtalslisten er udskrevet, udsender told- og skatteregionen sædvanligvis
manuelt giroindbetalingskort til frivillige acontoindbetalinger.
Udsendelsen af girokort er
tænkt som en service over for skatteyderne, da der ikke er stillet krav i
henhold
til selskabsskatteloven om, at skattemyndighederne skal udsende disse. Når
selskabsskatteloven foreskriver, at de i en fusion deltagende selskaber
bliver
acontoskattepligtige, hvis et af de omfattede selskaber er under
acontoordningen, kan det/de modtagende selskab(er) til hver en tid efter
fusionen foretage en frivillig indbetaling.’
Der er fastsat nærmere
retningslinier for registrering af selskaber og udsendelse af girokort mv.
i
bekendtgørelse nr. 983 af 1. december
1994 der er udstedt i medfør af bl.a. selskabsskattelovens § 30, stk. 6.
Bekendtgørelsen indeholder indeholder følgende regler af betydning for
sagen:
’
§ 1.
Indkomstskat, restskat, acontoskat og tillæg for selskaber og
foreninger m.v. skal indbetales til Told- og Skattestyrelsen, der forestår
opkrævning, skatteberegning og eventuel tilbagebetaling.
Beregning af ordinær acontoskat
§ 2.
Stk. 3.
Told- og
Skattestyrelsen kan endvidere undlade at beregne ordinær acontoskat for
selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 29 A,
stk. 4, 1. pkt., eller § 30 A, stk. 7, 1. pkt.
Stk. 4.
Ordinær
acontoskat for et moderselskab omfattet af selskabsskattelovens § 30 A, stk.
6,
opkræves første gang i det tredje indkomstår efter acontoskattepligtens
indtræden.
Indbetalingskort
§ 3.
Told-
og Skattestyrelsen udarbejder og udsender indbetalingskort til brug for
indbetaling af indkomstskat, restskat, acontoskat og tillæg for selskaber og
foreninger m.v.
Stk. 2.
Til selskaber og
foreninger m.v., der er omfattet af acontoskatteordningen, jf. § 2, stk. 1,
udsendes indbetalingskort vedrørende ordinær og frivillig acontoskat inden
den
1. februar i opkrævningsåret for acontoskatten. Told- og Skattestyrelsen kan
dog undlade at udsende indbetalingskort til selskaber og foreninger m.v. som
nævnt i § 2, stk. 2. Til selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk.
3,
udsendes indbetalingskort vedrørende frivillig indbetaling af acontoskat
inden
den 1. november i opkrævningsåret for acontoskatten. Indtil ophør af
sambeskatning er registreret, kan Told- og Skattebestyrelsen dog undlade at
udsende indbetalingskort som nævnt i 3. pkt. til selskaber, der er omfattet
af
selskabsskattelovens § 29 A, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 3.
Indbetalingskort
for restskat og tillæg, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1, udsendes inden
den 1. november i skatteåret.
Stk. 4.
Til selskaber og
foreninger m.v., der ikke er omfattet af acontoskatteordningen, jf.
selskabsskattelovens § 30 A, stk. 1, udsendes indbetalingskort for
indkomstskat
og tillæg inden den 1. november i skatteåret.
Registrering
§ 4.
Told-
og Skattestyrelsens registre udgør grundlaget for udskrivning af materiale
vedrørende registrering af selskaber og foreninger m.v.
Stk. 2.
Selskaber og
foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992,
og som vælger at betale acontoskat, jf. selskabsskattelovens § 30 A, stk. 2,
skal rette henvendelse til told- og skatteregionen inden begyndelsen af det
kalenderår, hvor acontoskatteordningen skal finde anvendelse. Sambeskattede
selskaber
m.v. skal foretage en samlet tilmelding til acontoskatteordningen.’
Som det fremgår af
bekendtgørelsens § 4, udgør Told- og Skattestyrelsens registre grundlaget for
udskrivning af materiale vedrørende registrering af selskaber og foreninger.
Jeg må ved min bedømmelse af
sagen lægge til grund at der er sket fejlregistrering hos skattemyndighederne
i
forbindelse med den manglende registrering af (B) som acontoskattepligtig i
indkomståret 1994, og at der ikke blev udsendt indbetalingskort til (A) fordi
fusionen
mellem (D) og (B) blev registreret hos Told og Skat den 20. februar 1995
efter
at mandtallet for 1995 var dannet.
(A) var i indkomståret 1995
omfattet af reglerne i selskabsskattelovens 30 A, stk. 7, jf. § 29 A, stk. 4,
1. pkt., som følge af fusionen mellem (D) og (B).
I medfør af § 3, stk. 2, 3.
pkt., i bekendtgørelse nr. 983 af 1. december 1994 burde der derfor have
været
udsendt giroindbetalingskort til (A) inden den 1. november 1995. Det kan
efter
min opfattelse ikke tillægges betydning at fusionen først blev registreret
hos
Told og Skat den 20. februar 1995 efter at styrelsen havde udarbejdet
mandtallet for 1995.
Henrik Zahle anfører i Dansk
Forfatningsret I, 2. udgave, 1995, s. 331ff, bl.a. følgende om
bekendtgørelsers
retligt bindende karakter:
’Bekendtgørelser anvendes
her som et teknisk begreb, der dækker forskrifter
udstedt
af en minister eller anden administrativ myndighed, og som
er
gældende for enhver
, såvel
myndigheder som private. Bekendtgørelse er den almindelige betegnelse for de
forskrifter, som ministre udsteder i henhold til lov.’
Der kan endvidere henvises
til Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, s. 209ff, Alf Ross,
Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave, 1980, s. 476ff, og Jens Garde og Jørgen
Mathiassen, Forvaltningsret, Almindelige Emner, 3. udgave, 1997, s. 94f.
Under henvisning til det jeg
har anført ovenfor om bekendtgørelsers retlige natur, sammenholdt med at
bekendtgørelsen fastsætter meget detaljerede regler for Told- og
Skattestyrelsens udsendelse af indbetalingskort, kan jeg derfor ikke være
enig
med Told- og Skattestyrelsen i at
’udsendelsen
af girokort er tænkt som en service over for skatteyderne, da der ikke er
stillet krav i henhold til selskabsskatteloven om, at skattemyndighederne
skal
udsende disse’. Told- og Skattestyrelsen har derimod efter min
opfattelse
haft pligt til at udsende indbetalingskort i det i bekendtgørelsen beskrevne
omfang.
Jeg har gjort Told- og
Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Told- og Skattestyrelsen har i brevet af 2. marts 1999 til (E) beklaget
skattemyndighedernes sagsbehandling således:
’
Sagens akter er blevet
gennemgået. Når der henses til de mange fejl koncernen har været udsat for:
-
det fejlagtigt
udsendte brev af 18. november 1994 fra Told- og Skatteregion Høje-Taastrup,
hvori det anføres at (A) ikke kan indbetale acontoskat,
-
den manglende korrekte
registrering af koncernen som acontoskattepligtig i henhold til brev af 6.
februar 1996 fra Told- og Skatteregion København 2,
-
fejlarkivering af
Deres henvendelse om sagen til Told- og Skatteregion Hvidovre, jf. regionens
brev af 8. august 1997, samt
-
manglende underretning
om styrelsens tiltag, jf. telefax af 8. august 1997,
er der helt klart tale om,
at koncernen har fået en uretmæssig og utilfredsstillende behandling af
Told&Skat, som vi i aller højeste grad må beklage.
’
Told- og Skattestyrelsen har i udtalelsen af 30. juli 1999 anført
følgende om sagsbehandlingen i Told og Skat:
’
Derimod finder styrelsen, at klagebehandlingen har været overordentlig
langsommelig og uoverskuelig for klageren, hvilket styrelsen har taget til
efterretning. Der har været tale om en klagebehandling, som ikke er i
overensstemmelse med styrelsens sædvanlige standard.
Sagsbehandlingen i
Told&Skat, herunder Told- og Skattestyrelsen har været kritisabel. Der må
ikke gå så lang tid inden henvendelser besvares, ligesom der skal gives
kvittering for modtagne skriftlige henvendelser, og rettelser i
edb-systemerne
skal foretages med det samme, når de registreringspligtige forhold er
bekendte
for regionen.
’
Jeg er enig med Told- og Skattestyrelsen i at sagsbehandlingen har
været kritisabel.
Jeg bemærker at jeg er enig med Told- og Skatteregion Hvidovre når
regionen i udtalelsen af 13.
juli 1999
anfører at Told- og Skatteregion Høje-Taastrups brev af 18. november 1994 til
(A) ikke var fejlagtigt. Jeg har herved lagt vægt på at (A) for indkomståret
1994 – som brevet omhandler – ikke var omfattet af
acontoskatteordningen, og at
fusionen mellem (B) og (D) først blev registreret hos skattemyndighederne den
20. februar 1995.
Det fremgår af sagen at
Københavns Selskabsskatteforvaltning den 17. april 1996 videresendte
(E)’s brev
af 27. marts 1996 til Told- og Skatteregion Hvidovre til besvarelse. På grund
af fejlarkivering i en anden sag sendte Told- og Skatteregion Hvidovre først
ved brev af 8. august 1997 brevet videre til Told- og Skattestyrelsen til
besvarelse. Samtidig besvarede Told- og Skatteregion Hvidovre en rykker fra
(E). Det fremgår endvidere af sagen at (E) rykkede Told- og Skattestyrelsen
for
svar ved breve af 19. november 1997 og 7. december 1998. Som sagen er
forelagt
for mig, har Told- og Skattestyrelsen ikke besvaret rykkerne.
Fra (E) med brev af 27.
marts 1996 til Københavns Selskabsskatteforvaltning anmodede om at foretage
frivillig acontoskattebetaling for indkomståret 1995 og til Told- og
Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 21. januar 1999 og 2. marts 1999,
gik der mere end 2 år og 9 måneder.
Følgende er anført om sagsbehandlingstid mv. i Justitsministeriets
vejledning om forvaltningsloven
(1986), punkt 205-208:
’205.
Forvaltningsloven indeholder ikke generelle regler om
sagsbehandlingstiden. Baggrunden herfor er bl.a., at de opgaver, der udføres
af
den offentlige forvaltning, er af så forskellig karakter og omfang, at det
ikke
vil være muligt i en lov, der skal gælde for hele den offentlige forvaltning,
at fastsætte bestemte regler for sagsbehandlingstiden, som med rimelighed vil
kunne håndhæves ved domstolene.
Derimod kan der på baggrund
af folketingets ombudsmands udtalelser om, hvad der med hensyn til
sagsbehandlingstiden må antages at følge af almindelig god forvaltningsskik,
gives nogle vejledende regler om sagsbehandlingens tilrettelæggelse, herunder
om underretning til den, der er part i en sag, om den forventede
sagsbehandlingstid.
Ombudsmanden har i nogle
afgørelser også peget på, at myndighederne med henblik på at sikre, at sager
ikke henligger i længere tid, inden afgørelse træffes, og at sager ikke
bliver
glemt og derfor ikke afgjort, bør oprette tilstrækkeligt EFFEKTIVE
ERINDRINGSSYSTEMER.
206.
Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter
eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke
kan
træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden
give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror og så vidt
muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan
foreligge.
207.
Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen,
underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige
omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.
208.
Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er
rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med
det
samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror og så vidt
muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan
foreligge.’
Jeg henviser endvidere til
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for
hurtig
sagsbehandling m.v.
Under henvisning til det
ovenfor anførte fra Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven og
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 mener jeg at
skattemyndighedernes samlede sagsbehandlingstid har været kritisabel.
Det er også kritisabelt at
Told- og Skattestyrelsen ikke har besvaret (E)’s rykkere.
Endelig finder jeg sagens
fejlarkivering hos Told- og Skatteregion Hvidovre beklagelig, særlig henset
til
at fejlarkiveringen har medført at sagen først blev videresendt til Told- og
Skattestyrelsen ca. 1 år og 3 måneder efter at regionen modtog brevet fra
Københavns Selskabsforvaltning.
Under henvisning til styrelsens oplysninger i udtalelsen af 30. juli
1999 om at sagen har givet anledning til en opstramning af sagsbehandlingen i
Told- og Skattestyrelsens Selskabsbeskatningsafdeling, at der i foråret 1999
er
blevet nedsat en arbejdsgruppe der skal se på acontoskattereglerne og
herunder
de administrative procedurer, og at styrelsen er i gang med at opgradere
edb-systemerne, foretager jeg mig imidlertid ikke mere vedrørende denne del
af
sagen.
Jeg har gjort Told- og
Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Told- og Skattestyrelsen har
i udtalelsen af 30. juli 1999 anført følgende om offentlige myndigheders
vejledningspligt:
’ Vejledningspligten i
henhold til forvaltningsloven strækker sig efter vor opfattelse ikke til de
situationer, der er klart lovgivet omkring ’
Jeg finder på denne baggrund
anledning til at fremsætte nogle generelle bemærkninger om offentlige
myndigheders vejledningspligt.
Forvaltningslovens § 7, stk.
1, har følgende ordlyd:
’§ 7.
En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde
vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden
for myndighedens sagsområde.’
Vejledningspligten efter
forvaltningsloven gælder alene i situationer hvor en person retter
henvendelse
til myndigheden, jf. nærmere John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer,
1999, s. 204f. Det følger imidlertid af god forvaltningsskik at der også
gives
vejledning i andre tilfælde, jf. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1994, s.
259ff.
Følgende er anført om
vejledningspligtens indhold i Justitsministeriets vejledning om
forvaltningsloven (1986), punkt 30:
’30.
Vejledning efter § 7, stk. 1, bør sikre, at borgeren får
tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på det pågældende
område har for vedkommende, og hvordan den pågældende lettest og mest
effektivt
kan opfylde de eventuelle krav, der er i lovgivningen. Vejledningen bør
endvidere orientere om hvilken fremgangsmåde, der skal følges af den, der
henvender sig til myndigheden, og om hvilke oplysninger, som skal
tilvejebringes af borgeren som led i en sags behandling.
Vejledningens indhold og
omfang må afpasses i forhold til borgerens forudsætninger og dennes
eventuelle
særlige personlige, eventuelt fysiske forhold.
En myndighed bør også i
fornødent omfang bistå en borger, der retter henvendelse til myndigheden, med
at udfylde eventuelle ansøgningsskemaer, anmeldelser eller lignende, der
vedrører myndighedens eget område.’
På baggrund af ovenstående
citat fra Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven kan jeg ikke
være
enig med Told- og Skattestyrelsen i at vejledningspligten ikke omfatter
situationer der klart er lovgivet om.
Er parten imidlertid
repræsenteret af nogen som må formodes at have et særligt kendskab til
regelgrundlaget, vil vejledningspligten efter omstændighederne kunne
indsnævres. Jeg henviser til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer,
3.
udgave, 1999, s. 214, med henvisninger.
Jeg har gjort Told- og
Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Jeg har noteret mig at (A)
og Told- og Skattestyrelsen har forskellige opfattelser af om (A) rent
faktisk
ønskede at betale acontoskat for indkomståret 1995. Told- og Skattestyrelsen
og
(A) har endvidere forskellige opfattelser af hvilken betydning
registreringsforholdene, den manglende udsendelse af indbetalingskort og
brevet
af 18. november 1994 har haft for den manglende indbetaling af acontoskat.
Det må på denne baggrund
anses for bevisspørgsmål om – og i givet fald med hvor stort et beløb
– (A)
ønskede at foretage (frivillige) acontobetalinger for indkomståret 1995, og
om
selskabet anså sig for afskåret herfra som følge af oplysningerne om
registreringsforholdene,
den manglende udsendelse af indbetalingskort og
brevet af 18. november 1994.
Ombudsmandsinstitutionen er ikke egnet til at afklare et bevisspørgsmål
som det foreliggende. Baggrunden herfor er at ombudsmanden ikke i
almindelighed
har mulighed for at afhøre vidner i sagen, men behandler klager på et
skriftligt grundlag.
En nærmere afklaring af dette spørgsmål vil derfor ikke kunne finde
sted inden for rammerne af min undersøgelse, men må efter min opfattelse ske
ved domstolene. Vurderingen af om der er grundlag for at gøre
erstatningsansvar gældende over for skattemyndighederne, må endvidere anses
for
et traditionelt domstolsanliggende.
Jeg har gjort Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse af
sagen.
Efter reglen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, (nu
lovbekendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999 med senere ændring) kan en endelig
administrativ afgørelse ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder
efter at afgørelsen er truffet.
Det fremgår af sagen at (E) ved brev af 16. april 1999 til Told- og
Skattestyrelsen har anmodet om suspension af søgsmålsfristen.
Jeg foretager mig
herefter ikke mere i sagen.”
Lignende dokumenter
- Cirkulære om lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers opløsning m.v. og 'gamle' selskabers overgang til acontoskatteordningen) Retsinformation · 10. juli 1997
- Kendelse af 17. januar 1994. 92-73.813 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. januar 1994
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- 1996 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM ANSÆTTELSE OG OPKRÆVNING M.V. AF SKAT VED KULBRINTEINDVINDING(SELVANGIVELSESFRISTER OG SKATTEBETALING VED SELSKABERS OPLØSNING M.V. OG »GAMLE« SELSKABERS OVERGANG TIL ACONTOSKATTEORDNINGEN) Retsinformation · 14. marts 1997
- 1997 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) (UDVIDELSE AF ACONTOSKATTEORDNINGEN FOR SELSKABER M.V.) Retsinformation · 3. december 1997
- 02-219.129 - Hjemstedsadresse (18. november 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. november 2003