Cirkulæreskrivelse om retningslinier for planlægning af levnedsmiddelkontrolenheder og udførelse af miljømæssige undersøgelser i levnedsmiddelkontrolenhedernes laboratorier . (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om retningslinier for
planlægning af levnedsmiddelkontrolenheder og udførelse af miljømæssige
undersøgelser i levnedsmiddelkontrolenhedernes laboratorier .
(Til samtlige amtsråd og
kommunalbestyrelser.)
I. Indledning.
Fra statens levnedsmiddelinstitut og miljøstyrelsen har amtsråden og
kommunalbestyrelserne for nogle måneder siden modtaget orientering om
henholdsvis den nye levnedsmiddellov (lov nr. 310 af 6. juni 1973) og de nye
miljølove (lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse, lov nr. 373 af
13. juni 1973 om ændring af lov om vandforsyning og lov om offentlige veje og
lov nr. 374 af 13. juni 1973 om ændring af vandløbsloven). Som det bl.a. på
denne baggrund vil være bekendt, forventes såvel den nye levnedsmiddellov som
de nye miljølove sat i kraft den 1. april 1974, til hvilket tidspunkt de
nødvendige bekendtgørelser og cirkulærer m.v., der skal danne basis for
gennemførelsen af såvel levnedsmiddel- som miljøreformen, forventes at
foreligge færdigudarbejdede. Det nødvendige samarbejde med bl.a. de kommunale
organisationer omkring denne del af reformernes gennemførelse er allerede
indledt.
Medens levnedsmiddel- og miljøreformen i sin helhed således først vil
blive sat i kraft pr. 1. april 1974, har ministeriet i forståelse med de
kommunale organisationer fundet det hensigtsmæssigt at sætte reglerne om
laboratorieplanlægningen i såvel levnedsmiddelloven som miljøloven i kraft
allerede pr. 1. oktober 1973, jfr. bekendtgørelse nr. 499 af 7. september
1973 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om levnedsmidler m.m. samt
bekendtgørelse nr. 500 af samme dato om ikrafttræden af visse bestemmelser i
lov om miljøbeskyttelse.
Formålet med de nævnte regler er at tilvejebringe grundlaget for en
hensigtsmæssig planlægning, der kan sikre en effektiv udnyttelse af de
samlede laboratoriefaciliteter og en ligelig og forsvarlig laboratoriemæssig
Læs alt
dækning for alle områder af landet i relation til såvel
levnedsmiddelkontrollen som miljøkontrollen.
I overensstemmelse hermed er det i § 52 i levnedsmiddelloven fastsat, at
amtsrådene på baggrund af retningslinier, fastsat af ministeren for
forureningsbekæmpelse - nu miljøministeren - og efter forslag fra
kommunalbestyrelserne inden for amtskommunens område samt efter forhandling
med disse kommunalbestyrelser, udarbejder en plan for områdets dækning med
levnedsmiddelkontrolenheder, omfattende såvel laboratorier som
tilsynspersonale. I tilknytning hertil er det i miljølovens § 59 fastsat, at
der i de planer, som efter den ovennævnte bestemmelse i levnedsmiddelloven
skal udarbejdes af amtsrådene efter forslag af vedkommende
kommunalbestyrelse, endvidere skal tages stilling til i hvilket omfang de
levnedsmiddelkontrolenheder, der indgår i planlægningen, skal varetage
laboratoriemæssige opgaver vedrørende miljøspørgsmål til brug for
kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes administration af
miljøbeskyttelsesloven.
Efter levnedsmiddellovens § 52, stk. 2, skal de af amtsrådene udarbejdede
laboratorieplaner forelægges ministeren for forureningsbekæmpelse - nu
miljøministeren - til godkendelse. Indtil en sådan plan er godkendt, kan
kommunale laboratorier kun oprettes, ombygges og udvides efter indhentet
godkendelse fra ministeren.
Når man har valgt at sætte laboratorieplanlægningsreglerne i kraft
allerede pr. 1. oktober 1973, skyldes det ønsket om mest muligt at fremme den
nødvendige planlægning og koordination på dette område. En hensigtsmæssig
planlægning og koordination af laboratorie- og tilsynsfunktionerne på såvel
lokalt som regionalt plan vil være af afgørende betydning for en effektiv og
rationel gennemførelse af såvel levnedsmiddel- som miljøreformen.
De i nærværende cirkulæreskrivelse indeholdte retningslinier for den
nævnte planlægning er udarbejdet efter forhandling med Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.
En række af de forudsætninger, som må indgå i laboratorieplanlægningen på
lokalt og regionalt plan, kan i øvrigt først forventes endeligt klarlagt ved
udstedelsen af de bekendtgørelser og cirkulærer m.v. i medfør af
levnedsmiddelloven og de nye miljølove, der som ovenfor nævnt for tiden
forberedes i ministeriet i samarbejde med bl.a. de kommunale organisationer.
Under hensyn hertil må retningslinierne anses for foreløbige, og de kan på en
række punkter - især i relation til miljømæssige laboratorie- og
tilsynsspørgsmål - forventes suppleret, efterhånden som det samarbejde,
ministeriet har indledt med de kommunale organisationer om reformernes
gennemførelse, skrider frem.
II. Levnedsmiddelkontrolenhedernes opgaver. A. Levnedsmiddelloven (og
vandforsyningsloven).
Det forudsættes i levnedsmiddelloven, at en kommunal
levnedsmiddelkontrolenhed - bl.a. efter aftale med den eller de kommuner,
hvis område enheden omfatter - vil have følgende opgaver:
a. deltagelse i vurderingen af, om en virksomhed skal kunne autoriseres
efter § 31, stk. 1, i levnedsmiddelloven,
b. medvirken ved godkendelse af de i lovens § 34 nævnte virksomheder,
c. gennemførelse af kontrolbesøg på de i § 31, stk. 1, nævnte
virksomheder,
d. gennemførelse af tilsyn i de i § 34 nævnte virksomheder,
e. udtagelse af prøver af levnedsmidler, herunder råvarer og
halvfabrikata, tilsætningsstoffer, desinfektions- og rengøringsmidler,
emballage eller andet i de i §§ 31, stk. 1, og 34 nævnte virksomheder,
f. udtagelse af prøver af levnedsmidler, tilsætningsstoffer, emballage
eller andet i andre virksomheder, der behandler levnedsmidler,
g. udførelse af laboratorieundersøgelser vedrørende levnedsmidler, der
hidtil har været pålagt sundhedskommissionerne, eller som fremtidig henlægges
til de kommunale laboratorier,
h. udførelse af undersøgelser af drikkevand og krystalis,
i. udførelse af andre undersøgelser, herunder vedrørende emballage og
andre genstande, der anvendes i forbindelse med levnedsmidler.
Ovenstående opregning er ikke udtømmende.
I praksis yder levnedsmiddelkontrolinstitutionens personale ofte en vis
vejledende bistand over for virksomheder i forbindelse med deres indretning
eller med hygiejniske problemer under virksomhedernes drift, og heri
tilsigtes ingen ændring.
Som nævnt under pkt. h. forudsættes det i princippet, at
laboratoriemæssige undersøgelser vedrørende drikkevand foretages i
levnedsmiddelkontrolenhederne, jfr. levnedsmiddellovens § 51, stk. 2. Der er
derimod ikke i levnedsmiddellovens laboratoriekapitel taget direkte stilling
til spørgsmålet om placeringen af tilsynsfunktionerne i relation til
vandforsyningsspørgsmål. Herom er det i den nye vandforsyningslov (§ 3, stk.
3) bestemt, at tilsynet med vandforsyningen inden for en kommunes område
påhviler kommunalbestyrelsen, medens det overordnede tilsyn føres af
amtsrådet. Efter ministeriets opfattelse vil det i mange tilfælde være
hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen inddrager vedkommende
levnedsmiddelkontrolenhed i udøvelsen også af tilsynsfunktionerne efter
vandforsyningsloven.
Den endelige fastlæggelse af omfanget og den nærmere karakter af de
tilsynsfunktioner m.v., der vil påhvile kommunalbestyrelserne
(levnedsmiddelkontrolenhederne) ved gennemførelsen af såvel
levnedsmiddelloven som vandforsyningsloven, kan imidlertid først ske i
forbindelse med udstedelsen af de i indledningen nævnte bekendtgørelser,
cirkulærer m.v., som i øjeblikket er under udarbejdelse.
B. Miljøloven.
I modsætning til levnedsmiddelloven (§ 51) er der ikke i miljøloven
optaget bestemmelser, som direkte henlægger laboratoriemæssige opgaver til
levnedsmiddelkontrolenhederne. Derimod forudsættes det i miljølovens § 59, at
sådanne opgaver hensigtsmæssigt vil kunne placeres i de laboratorier, som
knyttes til disse enheder, samt at den nærmere fastlæggelse af i hvilket
omfang dette bør ske, må fremgå af de planer vedrørende
levnedsmiddelkontrolenhederne, der skal udarbejdes af amtsrådene efter
levnedsmiddellovens § 52.
Med hensyn til tilsyns- og kontrolfunktionerne følger det af miljølovens
kapitel 7, at disse som hovedregel påhviler kommunalbestyrelserne, dog
bortset fra den egentlige recipientkontrol og tilsynet med offentlige
spildevandsanlæg, der påhviler amtsrådene.
Som fremhævet ovenfor i forbindelse med omtalen af opgaverne efter
levnedsmiddelloven og vandforsyningsloven, gør der sig også i relation til
opgaverne efter miljøloven det forhold gældende, at den endelig fastlæggelse
af omfanget og den nærmere karakter af de tilsynsfunktioner m.v., der vil
påhvile kommunalbestyrelserne (levnedsmiddelkontrolenhederne) ved
gennemførelsen af miljøloven, først kan ske i forbindelse med udstedelsen af
de i indledningen nævnte bekendtgørelser og cirkulærer m.v., som i øjeblikket
er under udarbejdelse.
I forbindelse med planlægningen må det overvejes, om og i hvilket omfang
den levnedsmiddelkontrolenhed, som i forbindelse med amtsrådets udarbejdelse
af en plan efter levnedsmiddellovens § 52 udpeges til at varetage
laboratorieopgaver af miljømæssig karakter, kan medvirke ved varetagelsen af
de tilsyns- og kontrolfunktioner, som efter miljøloven påhviler den
kommunalbestyrelse, som driver laboratoriet. Efter ministeriets foreløbige
opfattelse vil det i nogle tilfælde kunne være hensigtsmæssigt, at den
pågældende levnedsmiddelkontrolenhed medvirker ved varetagelsen af visse af
de nævnte tilsyns- og kontrolfunktioner.
For så vidt angår det store flertal af landets kommuner, som ikke
forudsættes at råde over eget laboratorium, forekommer det under alle
omstændigheder hensigtsmæssigt, at de nødvendige miljømæssige
laboratorieundersøgelser udføres af det laboratorium, som er udpeget til at
foretage sådanne undersøgelser efter den af amtsrådet i medfør af
levnedsmiddellovens § 52 udarbejdede plan. Det bør samtidig overvejes, om
prøvetagningsfunktioner m.v. i disse kommuner vil kunne bestrides af personer
knyttet til kommunalbestyrelsen, eller om disse opgaver mest hensigtsmæssigt
bør varetages af personer knyttet til det udpegede laboratorium
(levnedsmiddelkontrolenheden). Endelig bør det overvejes, om egentlige
tilsyns- og kontrolfunktioner - under ansvar over for en kommune, der ikke
selv råder over et laboratorium - kan og bør varetages af den
levnedsmiddelkontrolenhed, hvortil det pågældende laboratorium er knyttet.
Med hensyn til amtsrådets tilsynsfunktioner - herunder prøveudtagninger
m.v. - bemærkes, at disse som hidtil forudsættes varetaget af amtsrådenes
tekniske forvaltninger, typisk amtsvandinspektoraterne, samt at de nødvendige
laboratoriemæssige undersøgelser i forbindelse hermed og i forbindelse med
amtsrådenes administration af opgaver i henhold til miljølovens kapitel 3, 4
og 5 forudsættes varetaget ved de kommunale laboratorier, der i medfør af den
efter levnedsmiddellovens § 52 udarbejdede plan er udpeget til foretagelse af
sådanne undersøgelser.
Opmærksomheden henledes iøvrigt på, at kommunalbestyrelser og amtsråd kan
søge hygiejnisk og miljømæssig rådgivning hos vedkommende
embedslægeinstitution, jfr. lov nr. 381 af 13. juni 1973 om
embedslægeinstitutioner m.v.
Det bemærkes, at ministeriet er bekendt med, at en række
laboratorieopgaver af miljømæssig karakter - specielt i relation til
spildevand og vandforsyningsspørgsmål - visse steder i landet i øjeblikket er
henlagt til private laboratorier. Sådanne ordninger vil, i det omfang det ved
planlægningen må anses for hensigtsmæssigt, kunne fortsættes. Gennemføres der
af ministeren for forureningsbekæmpelse - nu miljøministeren - en
autorisationsordning for private laboratorier, hvad der er hjemmel til i
miljølovens § 60 og levnedsmiddellovens § 57, vil det dog kun være
autoriserede laboratorier, der kan benyttes.
III. Den aktuelle laboratoriedækning.
Der forefindes for tiden 49 kommunale eller fælleskommunale
levnedsmiddellaboratorier. 43 af de nævnte laboratorier er godkendt efter den
gældende konsummælklovgivning. De resterende 6 laboratorier (Glostrup,
Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Kalundborg og Skjern) har kun kunnet opnå
midlertidig godkendelse, der udløber senest 1. april 1974.
Med hensyn til hygiejnisk-bakteriologisk kontrol er de kommunale
levnedsmiddellaboratorier - når der ses bort fra de nævnte 6 laboratorier -
formentlig allerede i stand til at imødekomme de krav, som levnedsmiddelloven
forudsætter.
De fleste kommunale laboratorier er tillige således bemandet og udstyret,
at de kan påtage sig en række enklere kemisk-analytiske
levnedsmiddelkontrolopgaver.
Adskellige kommunale laboratorier udfører bakteriologiske analyser af
drikkevand og badevand samt kemiske undersøgelser af såvel råvand til
drikkevandsforsyning, drikkevand og spildevand samt recipientvand. Enkelte -
fortrinsvis store - laboratorier foretager andre undersøgelser af miljømæssig
karakter, f.eks. måling af støj og luftforurening samt undersøgelser af
spildevandsslam for visse metaller og andre miljøgifte.
IV. Foreløbige retningslinier for planlægningen.
På baggrund af det ovenfor under I-III anførte henstiller ministeriet, at
nedenstående retningslinier foreløbig lægges til grund ved udarbejdelse af
planer for levnedsmiddelkontrolenheder og placering af miljømæssige
laboratorieundersøgelser m.v. inden for rammerne af disse:
1. Udarbejdelsen af de nævnte planer skal sikre en
effektiv udnyttelse af de samlede laboratoriefaciliteter og en ligelig og
forsvarlig dækning inden for hele området, jfr. herved levnedsmiddellovens §
52.
2. Som følge af det under pkt. 1 nævnte bør samtlige
kommuner inddrages under levnedsmiddelkontrolenhedernes virkeområde, således
at såvel tilsynsmæssig som laboratoriemæssig levnedsmiddelkontrol kan
gennemføres.
3. Ved fastlæggelsen af enhedernes virkeområde bør
amtsgrænserne normalt respekteres. Udgangspunktet ved planernes udarbejdelse
bør tages i de allerede eksisterende kommunale levnedsmiddellaboratorier, dog
bortset fra de under afsnit III nævnte 6 laboratorier, som kun er
midlertidigt godkendt. Opmærksomheden henledes på, at det er ministeriets
opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at der - også på relativ kort
sigt - sker en vis yderligere begrænsning af det samlede antal kommunale
levnedsmiddellaboratorier.
Ved vurderingen af behovet for udvidelse af den eksisterende
laboratoriekapacitet må det tages i betragtning, at en vis styrkelse af
kapaciteten i enkelte områder eventuelt må søges gennemført i løbet af
relativt få år. På den anden side er der formentlig i visse dele af landet i
dag en rigelig stor laboratoriekapacitet i forhold til områdets
kontrolopgaver. I disse tilfælde bør en afvikling af bestående laboratorier
og en samling af opgaverne på færre enheder foretages i løbet af en passende
periode. Afviklingsperiodens længde kan afpasses efter f.eks. lokalernes
kvalitet eller personalemæssige hensyn. Nedlægges et laboratorium som sådant,
vil lokalerne eventuelt kunne danne udgangspunkt for tilsynsvirksomhed samt
prøveudtagning i tilslutning til en eller flere levnedsmiddelkontrolenheder.
4. De levnedsmiddelkontrolenheder, der skal dække
amtet, skal varetage såvel laboratoriefunktioner som tilsynsfunktioner med
personale ansat ved levnedsmiddelkontrolenheden. Ved udpegningen af en
levnedsmiddelkontrolenhed må det sikres, at denne enhed har en sådan
størrelse, at det er muligt til enheden at ansætte tilstrækkeligt,
kvalificeret personale samt at anskaffe nødvendigt apparatur. Enheden bør
have et sådant antal kvalificerede personer, at det er muligt, at der altid,
d.v.s. f.eks. også i ferieperioder, er ansvarligt personale til stede.
Omvendt skal enheden ikke dække at større areal, end at må anses for muligt
at have en rimelig kontakt med de virksomheder m.m., som skal kontrolleres
fra enheden. Som vejledende, gennemsnitlig befolkningsunderlag for en
levnedsmiddelkontrolenhed bør der - uden for de største bysamfund - i
planlægningen normalt stiles mod et indbyggerantal på ca. 100.000 - 150.000
eller derover, medmindre særlige lokale eller geografiske forhold gør sig
gældende. I de sidstnævnte tilfælde må der redegøres for de forhold, der
taler for en afvigelse fra dette tal.
5. Ved planlægningen må det haves for øje, at medens
det hygiejniske-bakteriologiske tilsynsarbejde med tilhørende
laboratorieundersøgelser på levnedsmiddelområdet af praktiske årsager
begrænser laboratoriets geografiske virkeområde, gør det samme forhold sig
ikke gældende for kemisk-analytiske undersøgelser. Med henblik på
specialisering og effektivisering bør det derfor ved planlægningen tilstræbes
at koncentrere kemisk-analytiske levnedsmiddelundersøgelser, som forudsætter
særlig kemisk sagkundskab, på et laboratorium i amtskommunen.
Udenlandske erfaringer tyder på, at mere omfattende og avancerede
kemisk-analytiske undersøgelsesprogrammer bør gennemføres på laboratorier med
et befolkningsunderlag på ca. 1 mill. indbyggere eller mere. En sådan
koncentrering af den kemiske levnedsmiddelkontrol vil bedre mulighederne for
koordinering af de kontrollerende laboratoriers arbejde. Det forudsættes i
denne forbindelse, at landsdækkende eller landsdelsdækkende planer for
levnedsmiddelundersøgelser udarbejdes ved samarbejde mellem statens
levnedsmiddelinstitut og sådanne store regionale laboratorier.
Ministeriets foreløbige overvejelser går derfor ud på, at der bør
etableres kemisk-analytiske levnedsmiddelundersøgelser på landsdelsniveau,
jfr. levnedsmiddellovens § 50, i forbindelse med de kommunale laboratorier i
København, Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg under forudsætning af, at der kan
opnås enighed herom med vedkommende kommunalbestyrelse.
6. Miljømæssige undersøgelser i form af
hygiejnisk-bakteriologiske undersøgelser af drikkevand, overfladevand,
herunder badevand samt spildevand kan indgå i et kommunalt laboratoriums
undersøgelsesprogram.
7. Fysiske og kemiske undersøgelser af drikkevand,
overfladevand og spildevand efter Dansk Standard, Dansk Ingeniørforenings
normer eller analyseforskrifter, godkendt af en central myndighed, kan indgå
i undersøgelsesprogrammer for kommunale laboratorier, som er udstyret med
kemisk sagkundskab, og hvor laboratoriet er rimeligt forsynet med udstyr til
kemiske analyser. Da den koordinerende funktion inden for denne form for
miljøkontrol ligesom for levnedsmiddelkontrollens vedkommende forudsættes
henlagt til et eller flere centrale institutter, bør det dog til sikring af
rimelige vilkår for det koordinerende arbejde tilstræbes, at de nævnte
normregulerede vandanalyser, herunder analyser af spildevandsslam og
lignende, så vidt muligt samles på et laboratorium pr. amt. Landsdækkende
undersøgelser, herunder sådanne som skal indgå i internationale
undersøgelsesprogrammer, vil kunne gennemføres ved samarbejde mellem sådanne
større laboratorier, miljøstyrelsen og centrale institutter.
8. For så vidt angår meget avancerede
kemisk-analytiske miljøundersøgelser bør det ved planlægningen sikres, at
disse efter samråd med miljøstyrelsen koncentreres på ganske få laboratorier
i landet.
9. Apparatur til måling af luftforurening og støj bør
anskaffes gradvis i takt med behovet, der bl.a. vil afhænge af antallet af
sager vedrørende gener af denne art. Flere kontrolenheder vil med fordel
kunne være fælles om apparatur, der forudsætter særlig teknisk medhjælp såvel
ved betjeningen som ved vurderingen af måleresultater. Avanceret
specialapparatur bør formentlig indtil videre ikke påregnes anskaffet af
kommunale levnedsmiddelkontrolenheder.
10. Prøveudtagningsfunktioner, tilsynet med
tilvirkningsvirksomheder og de øvrige tilsynsopgaver vedrørende levnedsmidler
vil udgøre en betydelig belastning af det lokale
levnedsmiddelkontrolpersonale. Ved gennemførelsen af samtlige bestemmelser i
levnedsmiddelloven må denne belastning påregnes at blive større end hidtil.
Ved vurderingen af kontrolenhedernes personalebehov bør det tages i
betragtning, at mange rutinemæssige tilsyns- og prøvetagningsopgaver med
fordel kan løses af personale med mindre teoretisk uddannelse end dyrlæger,
farmaceuter m.fl. såsom laboranter, husholdningslærere, mejerister,
mejeriteknikere, tilsynsassistenter fra kødvarevirksomheder og andre. Dette
gælder især, når det basale tilsyn, der danner grundlag for meddelelse af
autorisation, er gennemført.
11. Prøveudtagnings- og i et vist omfang
tilsynsfunktioner vedrørende miljøkontrol må forudses at ville belaste
levnedsmiddelkontrolenhedernes personale i et væsentligt større omfang, end
det er tilfældet i dag. Det vil dog først være muligt at skønne endeligt
herover, når de bekendtgørelser og cirkulærer m.v., som skal danne basis for
miljøreformens gennemførelse, er udarbejdet, jfr. ovenfor under afsnit II, B.
V. Særligt om planlægningen i hovedstadsområdet.
Det er ministeriets opfattelse, at de retningslinier for
laboratorieplanlægningen, som er indeholdt i nærværende cirkulæreskrivelse,
også vil kunne finde anvendelse i hovedstadsområdet. Efter
levnedsmiddellovens § 52, stk. 5, jfr. miljølovens § 59, vil de
planlægningsopgaver, som i den øvrige del af landet påhviler amtsrådene, fra
den 1. april 1974 blive varetaget af hovedstadsrådet. Konkrete
tvivlsspørgsmål vedrørende planlægningen i hovedstadsområdet, som måtte opstå
før 1. april 1974, vil kunne forelægges for statens levnedsmiddelinstitut,
jfr. nedenfor under afsnit VII.
Ministeriet vil endvidere drage omsorg for, at der holdes den fornødne
kontakt med fællesudvalget vedrørende hovedstadsrådet.
VI. Tekniske retningslinier.
Den plan, som amtsrådet herefter må udarbejde inden for amtskommunens
område, bør indeholde oplysninger om følgende punkter:
1. Opregning af de levnedsmiddelkontrolenheder, der
tænkes opretholdt under en eller anden form som et led i det samlede
kommunale levnedsmiddelkontrolsystem - i hvert fald i de første 5 år efter
den 1. april 1974 - samt angivelse af de kommuner, som tænkes omfattet af de
pågældende kontrolenheder.
2. En redegørelse for, hvorledes man i øvrigt tænker
sig laboratorieudviklingen inden for amtskommunen i de første 5 år efter 1.
april 1974, og - om muligt - et skøn over udviklingen i de første 20 år fra
den nævnte dato. - Der tænkes herved blandt andet på, at nogle
laboratoriebygninger inden for 20-årsperioden vil have nået grænsen for sin
anvendelighed eller - som led i kommunens udvikling - må flyttes for at give
plads til anden virksomhed. - Der tænkes også på mulighed for ændrede
dispositioner i forbindelse med vakancer i ledende stillinger og lignende.
3. Nærmere beskrivelse af de aktuelle forhold
vedrørende de enkelte kontrolenheder med følgende oplysninger:
a. Levnedsmiddelkontrolenhedens bruttoetageareal (incl. udnyttet
kælderareal). Plantegning kan vedlægges.
b. Etagearealets fordeling på bakteriologisk-hygiejniske,
kemisk-analytiske og særlige miljøtekniske funktioner, væsentlige
servicefunktioner samt administrative funktioner.
c. En beskrivelse af tilsynsafdelingen, herunder redegørelse for
tilsynspersonalets uddannelse og funktion, prøveudtagningsvogne m.m.
d. Antal og art af akademisk uddannede medarbejdere, beskæftiget i
laboratoriet.
e. Specifikation af andet personale.
f. Oplysning om enkelt-apparatur med anskaffelsespris over 25.000 kr.
g. Vurdering af laboratoriets mulighed for at medvirke i de forskellige
typer undersøgelser.
h. Oplysning om, hvilke laboratoriebygninger der eventuelt - som måske
mindre egnede til egentlig laboratoriearbejde - fremtidig tænkes anvendt som
udgangspunkt for f.eks. besætningskontrol eller tilsyn med
tilvirkningsvirksomheder.
4. Plan for de enkelte kontrolenheders fremtidige
opgaver med hensyn til:
a. Tilsynsforretninger og prøveudtagninger såvel på levnedsmiddel- som på
miljøområdet, herunder angivelse af antallet af levnedsmiddelvirksomheder og
-udsalg, der sorterer under kontrolenheden, samt angivelse af evt.
virksomheder, der fremstiller tilsætningsstoffer.
b. Bakteriologisk-hygiejniske undersøgelser vedrørende levnedsmidler.
c. Analytisk-kemiske levnedsmiddelundersøgelser.
d. Undersøgelser vedrørende drikkevand, spildevand og recipientvand -
bakteriologisk - kemisk-analytisk.
e. Eventuelt andre forudseelige miljømæssige opgaver, der formodes at
kunne indpasses i laboratoriernes arbejdsprogram.
(Det er en klar forudsætning, at ikke alle kontrolenheder i amtskommunen
nødvendigvis skal kunne løse alle de nævnte opgaver).
5. Med henblik på vurderingen af planen for så vidt
angår pkt. 4 a-e skal man anmode om, at der så vidt muligt vedlægges
talmateriale til belysning af de nuværende opgaver.
6. Påvisning af laboratorieopgaver af miljømæssig art,
som indtil videre ikke kan påregnes varetaget inden for et
kommunalt/amtskommunalt laboratoriesystem, men som formodes løst på
speciallaboratorier (statslige speciallaboratorier, institutter ved højere
læreanstalter, ATV-institutter, private laboratorier, sygehuslaboratorier).
VII. Generelt.
Miljøministeriet lægger blandt andet af hensyn til gennemførelsen af
autorisationsordningen på levnedsmiddelområdet vægt på, at de af amtsrådene
på grundlag af nærværende retningslinier udarbejdede - eventuelt foreløbige -
planer kan foreligge til godkendelse senest den 1. marts 1974.
Med hensyn til proceduren i forbindelse med udarbejdelsen af de nævnte
planer henledes opmærksomheden på, at planen efter levnedsmiddellovens § 52
skal udarbejdes efter forslag fra kommunalbestyrelserne inden for
amtskommunens område og efter forhandling med disse. Efter drøftelse med de
kommunale organisationer kan man pege på, at det ofte vil kunne være
hensigtsmæssigt at der træffes aftale mellem amtsrådet, den stedlige
kommuneforening og de kommuner, som driver levnedsmiddellaboratorierne, med
henblik på den nærmere tilrettelæggelse af fremgangsmåden ved planens
udarbejdelse.
Ministeriet har samtidig med udsendelsen af nærværende cirkulæreskrivelse
anmodet såvel levnedsmiddelinstituttet og miljøstyrelsen som
veterinærdirektoratet om at være rede til at yde den fornødne bistand til de
enkelte amtsråd og kommunalbestyrelser i spørgsmål vedrørende
laboratorieplanlægning m.v. Henvendelse herom kan rettes til statens
levnedsmiddelinstitut, Mørkhøjbygade 19, 2860 Søborg, (tlf.nr. (01) 69 66
00), der vil drage omsorg for eventuel koordination med henholdsvis
miljøstyrelsen og veterinærdirektoratet.
Miljøministeriet, den 5. november 1973.
Helge Nielsen.
/Niels Borre.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEVNEDSMIDLER M.M. (OMLÆGNING AF GEBYRORDNING M.M.) Retsinformation · 9. juni 1993
- Cirkulære om miljøbeskyttelsesloven. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet). Retsinformation · 30. juli 1974
- 1990 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEVNEDSMIDLER M.M. (BRUGERFINANSIERING AF LEVNEDSMIDDELKONTROL) Retsinformation · 10. april 1991
- 1995 LSF 141 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEVNEDSMIDLER M.M. (UDDANNELSE I LEVNEDSMIDDELHYGIEJNE M.M.) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1990 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEVNEDSMIDLER M.M. (BRUGERFINANSIERING AF LEVNEDSMIDDELKONTROL) Retsinformation · 21. november 1990
- Et bindende svar om, hvorvidt afståelse af arealer enten kan ske skattefrit på ekspropriationslignende vilkår efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.… Landsskatteretten · 16. november 2016