Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om ferie

Ikke gældende LBK nr 167 af 24/02/1997LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet7. marts 1997

Gældende udgave: LBK nr 152 af 20/02/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4 afgørelser

Retsinformation 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om ferie

Herved bekendtgøres lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse

nr. 713 af 30. august 1995 med de ændringer, der følger af lov nr. 1199 af

27. december 1996.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Lønmodtagere i offentlig eller privat tjeneste

har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn efter reglerne i denne lov.

§ 2. Loven gælder dog ikke for

1) lønmodtagere i statens, folkeskolens eller folkekirkens tjeneste, der

er ansat som tjenestemænd,

2) lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en

pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til

ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd, og

3) lønmodtagere, der har indgået aftale i henhold til § 9, stk. 2, i lov

om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2, nævnte personer, der

fratræder, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, har

ret til feriegodtgørelse efter § 14, stk. 3.

§ 3. Direktøren for arbejdstilsynet kan bestemme, at

loven, bortset fra §§ 22, 23, 24 og 27, ikke gælder for lønmodtagere, der er

ansat i staten eller kommuner eller inden for fag eller faglige områder, for

så vidt der ved regulativ eller overenskomst er sikret dem ferie og

feriegodtgørelse eller løn efter regler, der stiller dem lige så godt som

denne lov.

§ 4. Denne lov indskrænker ikke videregående ferieret

efter andre love og bestemmelser, efter overenskomster mellem arbejdsgivere

og lønmodtagere, voldgiftskendelser eller sædvane.

§ 5. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en person omfattes

af denne lov, afgøres af direktøren for arbejdstilsynet.

Læs alt

Kapitel 2

Optjeningsår og feriens længde

§ 6. Ferien udgør 21/2 dag for hver måneds

beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår). Ved beskæftigelse af kortere

varighed end 1 måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til

beskæftigelsens længde.

Stk. 2. Ved beregning af feriens længde sidestilles med

beskæftigelse ferie efter denne lov og fravær på grund af sygdom og

tilskadekomst, hvorunder der ydes feriegodtgørelse, jf. § 13.

Stk. 3. I virksomheder med 5 dages arbejdsuge indgår et

forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i ferien.

§ 6 a. Har en lønmodtager ikke optjent ret til 30

dages ferie med feriegodtgørelse eller løn, har lønmodtageren ret til at få

antallet af feriedage suppleret op til 30 dage, uden at der hertil er knyttet

ret til feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 2. En lønmodtager kan dog højst kræve 12 dages

ferie uden feriegodtgørelse eller løn efter ferieperiodens udløb den 30.

september.

§ 7. Elever med uddannelsesaftale efter lov om

erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 30 dage i det første og andet

hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Arbejdsgiveren

betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent løn under

ferie eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Er ansættelsesforholdet påbegyndt inden 1. juli

i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 30 dage i

dette ferieår.

Stk. 3. Er ansættelsesforholdet påbegyndt 1. juli eller

senere, har eleven i forbindelse med at virksomheden holder lukket under

ferie i tiden mellem 1. oktober og 1. maj, ret til højst 6 dages betalt ferie

i dette ferieår.

Kapitel 3

Ferieår og ferieperiode

§ 8. Ferien skal holdes i det efter optjeningsåret

følgende år, der går fra 2. maj til 1. maj (ferieåret).

Stk. 2. Ferie optjent efter reglerne i § 6 skal holdes

forud for ferie efter § 6 a.

§ 9. Af ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng

i tiden mellem den 2. maj og den 30. september (ferieperioden). Er

feriedagenes antal under 18, skal hele ferien gives i sammenhæng i

ferieperioden.

Stk. 2. Resterende feriedage skal også gives i

sammenhæng, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvor hensynet til

virksomhedens drift gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog gives i

form af enkelte feriedage.

Stk. 3. For personer, der er beskæftiget i landbrug,

skal mindst 12 feriedage gives i sammenhæng i ferieperioden. Af de øvrige

feriedage skal mindst 3 gives samlet eller delt i tiden fra 2. maj-31.

oktober. Såfremt der i kollektiv overenskomst er en bestemmelse herom eller

aftale træffes mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, kan de i 1. og 2. pkt.

nævnte feriedage, i alt 15, gives i sammenhæng i tiden fra 2. maj-31.

oktober. De øvrige feriedage kan lægges uden for ferieperioden, men således

at mindst 9 feriedage gives i sammenhæng.

Stk. 4. Såfremt der i en kollektiv overenskomst er en

bestemmelse derom eller aftale træffes mellem lønmodtageren og

arbejdsgiveren, kan den ferie, der efter stk. 1 skal gives i sammenhæng i

ferieperioden, gives i sammenhæng uden for ferieperioden. Den kan under samme

betingelser deles således, at mindst 12 dage gives i sammenhæng i eller uden

for ferieperioden og de resterende dage ligeledes gives i sammenhæng i eller

uden for ferieperioden.

Stk. 5. Under aftjening af værnepligt kan lønmodtageren

holde optjent ferie uden for ferieperioden, ligesom ferien kan deles.

§ 10. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med

lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes, idet arbejdsgiveren under

hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme

lønmodtagerens ønske om feriens placering. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren

meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før ferien

begynder for den ferie, der skal gives i sammenhæng i ferieperioden, jf. § 9,

stk. 1, og senest 1 måned før ferien begynder for resterende feriedage, jf. §

9, stk. 2, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Stk. 2. Uden lønmodtagerens samtykke kan den ferie, der

efter § 9, stk. 1, skal gives i sammenhæng i ferieperioden, dog ikke ligge i

tiden mellem en af arbejdsgiveren meddelt opsigelse og

fratrædelsestidspunktet, medmindre adgang dertil følger af bestemmelse i

kollektiv overenskomst eller det efter lov eller overenskomst gældende

opsigelsesvarsel er længere end 3 måneder eller opsigelsesvarslet er

forlænget med antallet af feriedage.

§ 11. Vil bestemmelserne i § 9, stk. 1, som følge af

arbejdets sæsonbetonede karakter eller af andre grunde medføre ulempe inden

for fag eller faglige områder, kan direktøren for arbejdstilsynet efter

forhandling med fagets arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tillade, at

denne del af ferien gives uden for ferieperioden. Direktøren kan under samme

betingelse tillade, at den deles således, at mindst 12 dage gives i

sammenhæng i eller uden for ferieperioden og de resterende dage ligeledes

gives i sammenhæng i eller uden for ferieperioden.

Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan

direktøren for arbejdstilsynet tillade det samme med hensyn til enkelte

virksomheder eller personer, for så vidt angår virksomheder dog først efter

forhandling med de organisationer, der er nævnt i stk. 1.

Kapitel 4

Feriegodtgørelse og ferie med løn

§ 12. Arbejdsgiveren yder feriegodtgørelse med 12 1/2

pct. af lønnen.

§ 13. Arbejdsgiveren yder tillige feriegodtgørelse

under lønmodtagerens fravær af mere end 3 dages varighed på grund af sygdom

eller tilskadekomst i virksomheden, således at feriegodtgørelsen beregnes på

grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.

Stk. 2. Ret til feriegodtgørelse under fravær på grund

af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommens indtræden har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 12 måneder. Heri medregnes

tidligere beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, såfremt fratræden

ikke skyldes lønmodtagerens egne forhold.

Stk. 3. Feriegodtgørelse efter stk. 1 ydes for

sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder

på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.

Stk. 4. Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager

dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.

§ 14. Lønmodtagere, der er antaget månedsvis eller

for længere tid og således, at der ikke sker fradrag i lønnen for

søgnehelligdage, sygedage o.lign., får i stedet for feriegodtgørelse løn

under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost beregnet efter reglen i § 16,

stk. 2. Endvidere ydes et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i

det foregående optjeningsår.

Stk. 2. Sådanne lønmodtagere kan dog forud for et

optjeningsårs begyndelse kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette

optjeningsår, dog kun med 12 pct.

Stk. 3. Ved fratræden ydes feriegodtgørelse efter § 12

for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for

hvilken lønmodtageren ved sin fratræden endnu ikke har holdt ferie.

§ 15. Ved beregning af feriegodtgørelse og

ferietillæg ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien, ydet

feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg.

§ 16. Ved beregning af feriegodtgørelse og

ferietillæg ses der bort fra sådanne tillæg til lønnen eller sådanne

lønningsandele, som ikke er indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog

feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til de

pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. samt af lønmodtagerens bidrag til

arbejdsmarkedsfondene i medfør af lov om arbejdsmarkedsfonde.

Stk. 2. Består lønnen helt eller delvis af kost og

logi, beregnes værdien heraf på grundlag af de af ligningsrådet for

optjeningsåret fastsatte satser, medmindre værdien ved aftale mellem parterne

er fastsat til højere beløb.

§ 17. Holdes en virksomhed lukket under ferie, kan

lønmodtagere, der ikke er berettigede til ferie i alle de dage, i hvilke

virksomheden holdes lukket, ikke i anledning af lukningen kræve særlig

godtgørelse ud over den feriegodtgørelse, der tilkommer dem efter

foranstående bestemmelser.

§ 17 a. (Ophævet)

§ 17 b. Holdes en virksomhed lukket på hverdage

mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder

ferie disse dage i det omfang, lønmodtageren er berettiget til mere end 18

feriedage efter reglerne i § 6. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan

bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende

dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger

før jul.

§ 18. Arbejdsministeren fastsætter regler for

beregning af feriegodtgørelse for lønmodtagere, som ikke oppebærer løn

direkte fra den virksomhed, for hvilken arbejdet udføres, men aflønnes med

betjeningsafgift eller på anden måde, der afviger fra de almindelige

lønningssystemer.

§ 19. Medmindre andet følger af loven, ydes

feriegodtgørelse gennem et system, FerieKonto, der sikrer, at

feriegodtgørelsen udbetales til lønmodtageren, når ferien holdes.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Af renteafkastet af FerieKonto i 1997 tilfalder

100 mio. kr. statskassen og resten Arbejdsmarkedets Feriefond.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af

renteafkastet.

§ 19 a. Arbejdsministeren fastsætter regler,

hvorefter der ved forsinket betaling af feriegodtgørelse efter §§ 12 og 14,

stk. 2 og 3, skal betales renter heraf med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen.

§ 19 b. Feriegodtgørelse for et optjeningsår

udbetales ved ferieårets begyndelse til en lønmodtager, uanset om ferie

holdes

1) når beløbet er 500 kr. eller mindre,

2) når lønmodtageren er fyldt 67 år,

3) når lønmodtageren er fyldt 60 år og oppebærer pension efter lov om

social pension,

4) når lønmodtageren er fyldt 60 år og oppebærer alders- eller

invalidepension fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale

mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til

kollektiv overenskomst, regulativ m.v., eller

5) når lønmodtageren oppebærer efterløn efter kapitel 11 a i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 19 c. Lønmodtagere, der flytter til udlandet for at

tage varig bopæl der, kan ved flytningen få udbetalt al optjent

feriegodtgørelse, uanset om ferie holdes.

Stk. 2. Lønmodtagere, der ved ferieårets begyndelse

havde midlertidigt ophold i udlandet, kan fra dette tidspunkt, og så længe de

fortsat har ophold i udlandet, få udbetalt optjent feriegodtgørelse svarende

til 18 feriedage, uanset om ferie holdes.

§ 19 d. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere

regler om udbetaling af feriegodtgørelse efter §§ 19 b og 19 c.

§ 20. Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter

udbetaling af tidligere optjent feriegodtgørelse kan ske, uden at ferie

holdes, for så vidt angår personer, der på grund af aftjening af værnepligt,

sygdom, ophold i udlandet eller andre særlige forhold helt eller delvis er

afskåret fra at holde ferie.

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

§ 21. Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for arbejdsgiveren inden den

1. april i det ferieår, i hvilket ferien skal holdes.

Stk. 2. Efterkommer arbejdsgiveren ikke kravet,

forældes det, såfremt lønmodtageren ikke uden ugrundet ophold søger kravet

gennemført.

§ 22. Feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg, der er forældet efter § 21, og feriegodtgørelse, der ikke er

hævet af lønmodtageren inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien

skulle have været holdt, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter inden 1. maj 1997

og derefter hvert tredje år inden 1. maj, hvor stor en del af de i stk. 1

nævnte beløb der tilfalder henholdsvis statskassen og Arbejdsmarkedets

Feriefond.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for områder,

for hvilke der efter § 3 er godkendt regulativ eller overenskomst, tillade,

at den andel af den uhævede feriegodtgørelse, jf. stk.1, der ikke tilfalder

statskassen, anvendes til andet ferieformål.

Stk. 4. Direktøren kan endvidere under særlige

omstændigheder tillade, at beløb, der er omfattet af stk. 1, udbetales til

lønmodtageren efter ferieårets udløb.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter regler om

indbetaling af statskassens andel af de i stk. 1 nævnte beløb og om

udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter stk. 4.

§ 22 a. (Ophævet)

§ 23. Enhver aftale, hvorved der gives afkald på den

i denne lov hjemlede ret til ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg, er ugyldig.

Stk. 2. Aftaler om overdragelse af beviser for indtjent

feriegodtgørelse er ugyldige, ligesom sådanne beviser ikke kan gøres til

genstand for retsforfølgning.

§ 24. Påtager lønmodtageren sig under ferie arbejde

mod vederlag, kan direktøren for arbejdstilsynet kræve lønmodtagerens

feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af

ferien indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond.

§ 25. For søfarende udøver erhvervsministeren de

beføjelser, der ved denne lov er henlagt til arbejdsministeren eller

direktøren for arbejdstilsynet.

Stk. 2. I øvrigt kan erhvervsministeren efter indhentet

udtalelse fra redernes og de søfarendes organisationer foretage sådanne

afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes nødvendige eller

hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende.

§ 25 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om ret

til ferie uden feriegodtgørelse eller løn på grundlag af aftjening af

værnepligt.

Kapitel 6

Arbejdsmarkedets Feriefond

§ 26. Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende

institution.

Stk. 2. Fondens midler består af renter og andet afkast

af kapitalen, renteafkast fra FerieKonto, jf. § 19, forældet

feriegodtgørelse, beløb, som ikke har kunnet anvises, og andre beløb, som i

medfør af loven tilfalder fonden.

Stk. 3. Fondens midler anvendes til ferieformål for

lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til institutioner eller

organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere.

Stk. 4. Arbejdsministeren udpeger fondens bestyrelse,

herunder dennes formand. Bestyrelsen udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 5. Den kapital, som fonden råder over pr. 1. juli

1974, skal forblive urørt. Arbejdsministeren kan dog under særlige

omstændigheder godkende, at der af denne kapital ydes støtte i form af lån.

Stk. 6. Fondens regnskab skal revideres af mindst 2

revisorer, hvoraf mindst en skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen

udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække

udnævnelsen tilbage.

Stk. 7. Det reviderede årsregnskab indsendes, efter

godkendelse af bestyrelsen til arbejdsministeren.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for

fonden, herunder bestemmelse om afholdelse af udgifter til fondens

administration.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 27. Med bøde straffes

1) den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde

skyldig feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg,

2) den arbejdsgiver, der indgår aftale om afkald på ret til ferie,

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg,

3) den, der indgår aftale om overdragelse af beviser for indtjent

feriegodtgørelse.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

Kapitel 8

Rekurs

§ 28. De af direktøren for arbejdstilsynet trufne

afgørelser kan inden 4 uger indbringes for arbejdsministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1971.

Stk. 2. Lov om ferie med løn jf. lovbekendtgørelse nr.

197 af 3. juni 1967, ophæves.

§ 30-32. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved

kgl. anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som

de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 204 af 22. maj 1985, hvis § 1 har ændret § 16, stk. 1, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven har virkning fra den 1. januar 1985.

Lov nr. 271 af 2. maj 1990, hvis § 5 har ændret § 25, stk. 2 indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Lov nr. 226 af 8. april 1992, hvis § 1 har ændret § 7 og ophævet § 17 a,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. maj 1992.

Stk. 2. Lærlinge med lærlingekontrakt, indgået inden

den 1. januar 1991 efter den dagældende lærlingelovs § 1 og personer, der har

indgået aftale om læreforhold efter den dagældende lærlingelovs § 30, samt

elever med uddannelsesaftale, indgået inden den 1. januar 1991 efter den

dagældende lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, har ret til betalt ferie

efter bestemmelserne i lovens § 7.

Lov nr. 1038 af 23. december 1992, hvis § 1 har ændret § 19 og § 26,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Lov nr. 415 af 1. juni 1993, hvis § 21 har ændret § 2, stk. 1, nr. 3,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Lov nr. 1064 af 22. december 1993, hvis § 1 har ændret § 16, stk. 1, 2.

pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 1199 af 27. december 1996, hvis § 1 har ændret § 19, stk. 2, § 21,

stk. 3 og § 22, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2 og 3, har dog først

virkning for feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, der forældes

efter 1. maj 1997, eller som skulle have været hævet inden udløbet af

ferieåret 1996-97.

Arbejdsministeriet, den 24. februar 1997

Jytte Andersen

/ E. Edelberg

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter