Bekendtgørelse af lov om ferie
Gældende udgave: LBK nr 152 af 20/02/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4 afgørelser
Retsinformation 4
De nyeste afgørelser
- Hensættelse til feriepenge af pensionsbidrag Retsinformation · 24. maj 2000
- Merudgifter - handicappet barn - tabt arbejdsfortjeneste - udbetaling af feriegodtgørelse - modregning (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Dagpenge - uarbejdsdygtighed - udbetaling af feriegodtgørelse - modregning (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Beregning af feriedagpengeretten ved kursusgodtgørelse og supplerende løn under ansættelse i optjeningsåret (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om ferie
Herved bekendtgøres lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 713 af 30. august 1995 med de ændringer, der følger af lov nr. 1199 af
27. december 1996.
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Lønmodtagere i offentlig eller privat tjeneste
har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn efter reglerne i denne lov.
§ 2. Loven gælder dog ikke for
1) lønmodtagere i statens, folkeskolens eller folkekirkens tjeneste, der
er ansat som tjenestemænd,
2) lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en
pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til
ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd, og
3) lønmodtagere, der har indgået aftale i henhold til § 9, stk. 2, i lov
om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2, nævnte personer, der
fratræder, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, har
ret til feriegodtgørelse efter § 14, stk. 3.
§ 3. Direktøren for arbejdstilsynet kan bestemme, at
loven, bortset fra §§ 22, 23, 24 og 27, ikke gælder for lønmodtagere, der er
ansat i staten eller kommuner eller inden for fag eller faglige områder, for
så vidt der ved regulativ eller overenskomst er sikret dem ferie og
feriegodtgørelse eller løn efter regler, der stiller dem lige så godt som
denne lov.
§ 4. Denne lov indskrænker ikke videregående ferieret
efter andre love og bestemmelser, efter overenskomster mellem arbejdsgivere
og lønmodtagere, voldgiftskendelser eller sædvane.
§ 5. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en person omfattes
af denne lov, afgøres af direktøren for arbejdstilsynet.
Læs alt
Kapitel 2
Optjeningsår og feriens længde
§ 6. Ferien udgør 21/2 dag for hver måneds
beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår). Ved beskæftigelse af kortere
varighed end 1 måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til
beskæftigelsens længde.
Stk. 2. Ved beregning af feriens længde sidestilles med
beskæftigelse ferie efter denne lov og fravær på grund af sygdom og
tilskadekomst, hvorunder der ydes feriegodtgørelse, jf. § 13.
Stk. 3. I virksomheder med 5 dages arbejdsuge indgår et
forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i ferien.
§ 6 a. Har en lønmodtager ikke optjent ret til 30
dages ferie med feriegodtgørelse eller løn, har lønmodtageren ret til at få
antallet af feriedage suppleret op til 30 dage, uden at der hertil er knyttet
ret til feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 2. En lønmodtager kan dog højst kræve 12 dages
ferie uden feriegodtgørelse eller løn efter ferieperiodens udløb den 30.
september.
§ 7. Elever med uddannelsesaftale efter lov om
erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 30 dage i det første og andet
hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Arbejdsgiveren
betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent løn under
ferie eller feriegodtgørelse.
Stk. 2. Er ansættelsesforholdet påbegyndt inden 1. juli
i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 30 dage i
dette ferieår.
Stk. 3. Er ansættelsesforholdet påbegyndt 1. juli eller
senere, har eleven i forbindelse med at virksomheden holder lukket under
ferie i tiden mellem 1. oktober og 1. maj, ret til højst 6 dages betalt ferie
i dette ferieår.
Kapitel 3
Ferieår og ferieperiode
§ 8. Ferien skal holdes i det efter optjeningsåret
følgende år, der går fra 2. maj til 1. maj (ferieåret).
Stk. 2. Ferie optjent efter reglerne i § 6 skal holdes
forud for ferie efter § 6 a.
§ 9. Af ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng
i tiden mellem den 2. maj og den 30. september (ferieperioden). Er
feriedagenes antal under 18, skal hele ferien gives i sammenhæng i
ferieperioden.
Stk. 2. Resterende feriedage skal også gives i
sammenhæng, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvor hensynet til
virksomhedens drift gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog gives i
form af enkelte feriedage.
Stk. 3. For personer, der er beskæftiget i landbrug,
skal mindst 12 feriedage gives i sammenhæng i ferieperioden. Af de øvrige
feriedage skal mindst 3 gives samlet eller delt i tiden fra 2. maj-31.
oktober. Såfremt der i kollektiv overenskomst er en bestemmelse herom eller
aftale træffes mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, kan de i 1. og 2. pkt.
nævnte feriedage, i alt 15, gives i sammenhæng i tiden fra 2. maj-31.
oktober. De øvrige feriedage kan lægges uden for ferieperioden, men således
at mindst 9 feriedage gives i sammenhæng.
Stk. 4. Såfremt der i en kollektiv overenskomst er en
bestemmelse derom eller aftale træffes mellem lønmodtageren og
arbejdsgiveren, kan den ferie, der efter stk. 1 skal gives i sammenhæng i
ferieperioden, gives i sammenhæng uden for ferieperioden. Den kan under samme
betingelser deles således, at mindst 12 dage gives i sammenhæng i eller uden
for ferieperioden og de resterende dage ligeledes gives i sammenhæng i eller
uden for ferieperioden.
Stk. 5. Under aftjening af værnepligt kan lønmodtageren
holde optjent ferie uden for ferieperioden, ligesom ferien kan deles.
§ 10. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med
lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes, idet arbejdsgiveren under
hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme
lønmodtagerens ønske om feriens placering. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren
meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før ferien
begynder for den ferie, der skal gives i sammenhæng i ferieperioden, jf. § 9,
stk. 1, og senest 1 måned før ferien begynder for resterende feriedage, jf. §
9, stk. 2, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.
Stk. 2. Uden lønmodtagerens samtykke kan den ferie, der
efter § 9, stk. 1, skal gives i sammenhæng i ferieperioden, dog ikke ligge i
tiden mellem en af arbejdsgiveren meddelt opsigelse og
fratrædelsestidspunktet, medmindre adgang dertil følger af bestemmelse i
kollektiv overenskomst eller det efter lov eller overenskomst gældende
opsigelsesvarsel er længere end 3 måneder eller opsigelsesvarslet er
forlænget med antallet af feriedage.
§ 11. Vil bestemmelserne i § 9, stk. 1, som følge af
arbejdets sæsonbetonede karakter eller af andre grunde medføre ulempe inden
for fag eller faglige områder, kan direktøren for arbejdstilsynet efter
forhandling med fagets arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tillade, at
denne del af ferien gives uden for ferieperioden. Direktøren kan under samme
betingelse tillade, at den deles således, at mindst 12 dage gives i
sammenhæng i eller uden for ferieperioden og de resterende dage ligeledes
gives i sammenhæng i eller uden for ferieperioden.
Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan
direktøren for arbejdstilsynet tillade det samme med hensyn til enkelte
virksomheder eller personer, for så vidt angår virksomheder dog først efter
forhandling med de organisationer, der er nævnt i stk. 1.
Kapitel 4
Feriegodtgørelse og ferie med løn
§ 12. Arbejdsgiveren yder feriegodtgørelse med 12 1/2
pct. af lønnen.
§ 13. Arbejdsgiveren yder tillige feriegodtgørelse
under lønmodtagerens fravær af mere end 3 dages varighed på grund af sygdom
eller tilskadekomst i virksomheden, således at feriegodtgørelsen beregnes på
grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.
Stk. 2. Ret til feriegodtgørelse under fravær på grund
af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommens indtræden har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 12 måneder. Heri medregnes
tidligere beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, såfremt fratræden
ikke skyldes lønmodtagerens egne forhold.
Stk. 3. Feriegodtgørelse efter stk. 1 ydes for
sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder
på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.
Stk. 4. Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager
dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.
§ 14. Lønmodtagere, der er antaget månedsvis eller
for længere tid og således, at der ikke sker fradrag i lønnen for
søgnehelligdage, sygedage o.lign., får i stedet for feriegodtgørelse løn
under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost beregnet efter reglen i § 16,
stk. 2. Endvidere ydes et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i
det foregående optjeningsår.
Stk. 2. Sådanne lønmodtagere kan dog forud for et
optjeningsårs begyndelse kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette
optjeningsår, dog kun med 12 pct.
Stk. 3. Ved fratræden ydes feriegodtgørelse efter § 12
for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for
hvilken lønmodtageren ved sin fratræden endnu ikke har holdt ferie.
§ 15. Ved beregning af feriegodtgørelse og
ferietillæg ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien, ydet
feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg.
§ 16. Ved beregning af feriegodtgørelse og
ferietillæg ses der bort fra sådanne tillæg til lønnen eller sådanne
lønningsandele, som ikke er indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog
feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til de
pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. samt af lønmodtagerens bidrag til
arbejdsmarkedsfondene i medfør af lov om arbejdsmarkedsfonde.
Stk. 2. Består lønnen helt eller delvis af kost og
logi, beregnes værdien heraf på grundlag af de af ligningsrådet for
optjeningsåret fastsatte satser, medmindre værdien ved aftale mellem parterne
er fastsat til højere beløb.
§ 17. Holdes en virksomhed lukket under ferie, kan
lønmodtagere, der ikke er berettigede til ferie i alle de dage, i hvilke
virksomheden holdes lukket, ikke i anledning af lukningen kræve særlig
godtgørelse ud over den feriegodtgørelse, der tilkommer dem efter
foranstående bestemmelser.
§ 17 a. (Ophævet)
§ 17 b. Holdes en virksomhed lukket på hverdage
mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder
ferie disse dage i det omfang, lønmodtageren er berettiget til mere end 18
feriedage efter reglerne i § 6. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan
bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende
dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger
før jul.
§ 18. Arbejdsministeren fastsætter regler for
beregning af feriegodtgørelse for lønmodtagere, som ikke oppebærer løn
direkte fra den virksomhed, for hvilken arbejdet udføres, men aflønnes med
betjeningsafgift eller på anden måde, der afviger fra de almindelige
lønningssystemer.
§ 19. Medmindre andet følger af loven, ydes
feriegodtgørelse gennem et system, FerieKonto, der sikrer, at
feriegodtgørelsen udbetales til lønmodtageren, når ferien holdes.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2. Af renteafkastet af FerieKonto i 1997 tilfalder
100 mio. kr. statskassen og resten Arbejdsmarkedets Feriefond.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af
renteafkastet.
§ 19 a. Arbejdsministeren fastsætter regler,
hvorefter der ved forsinket betaling af feriegodtgørelse efter §§ 12 og 14,
stk. 2 og 3, skal betales renter heraf med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen.
§ 19 b. Feriegodtgørelse for et optjeningsår
udbetales ved ferieårets begyndelse til en lønmodtager, uanset om ferie
holdes
1) når beløbet er 500 kr. eller mindre,
2) når lønmodtageren er fyldt 67 år,
3) når lønmodtageren er fyldt 60 år og oppebærer pension efter lov om
social pension,
4) når lønmodtageren er fyldt 60 år og oppebærer alders- eller
invalidepension fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale
mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til
kollektiv overenskomst, regulativ m.v., eller
5) når lønmodtageren oppebærer efterløn efter kapitel 11 a i lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 19 c. Lønmodtagere, der flytter til udlandet for at
tage varig bopæl der, kan ved flytningen få udbetalt al optjent
feriegodtgørelse, uanset om ferie holdes.
Stk. 2. Lønmodtagere, der ved ferieårets begyndelse
havde midlertidigt ophold i udlandet, kan fra dette tidspunkt, og så længe de
fortsat har ophold i udlandet, få udbetalt optjent feriegodtgørelse svarende
til 18 feriedage, uanset om ferie holdes.
§ 19 d. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere
regler om udbetaling af feriegodtgørelse efter §§ 19 b og 19 c.
§ 20. Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter
udbetaling af tidligere optjent feriegodtgørelse kan ske, uden at ferie
holdes, for så vidt angår personer, der på grund af aftjening af værnepligt,
sygdom, ophold i udlandet eller andre særlige forhold helt eller delvis er
afskåret fra at holde ferie.
Kapitel 5
Almindelige bestemmelser
§ 21. Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller
ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for arbejdsgiveren inden den
1. april i det ferieår, i hvilket ferien skal holdes.
Stk. 2. Efterkommer arbejdsgiveren ikke kravet,
forældes det, såfremt lønmodtageren ikke uden ugrundet ophold søger kravet
gennemført.
§ 22. Feriegodtgørelse, løn under ferie eller
ferietillæg, der er forældet efter § 21, og feriegodtgørelse, der ikke er
hævet af lønmodtageren inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien
skulle have været holdt, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter inden 1. maj 1997
og derefter hvert tredje år inden 1. maj, hvor stor en del af de i stk. 1
nævnte beløb der tilfalder henholdsvis statskassen og Arbejdsmarkedets
Feriefond.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for områder,
for hvilke der efter § 3 er godkendt regulativ eller overenskomst, tillade,
at den andel af den uhævede feriegodtgørelse, jf. stk.1, der ikke tilfalder
statskassen, anvendes til andet ferieformål.
Stk. 4. Direktøren kan endvidere under særlige
omstændigheder tillade, at beløb, der er omfattet af stk. 1, udbetales til
lønmodtageren efter ferieårets udløb.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter regler om
indbetaling af statskassens andel af de i stk. 1 nævnte beløb og om
udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter stk. 4.
§ 22 a. (Ophævet)
§ 23. Enhver aftale, hvorved der gives afkald på den
i denne lov hjemlede ret til ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller
ferietillæg, er ugyldig.
Stk. 2. Aftaler om overdragelse af beviser for indtjent
feriegodtgørelse er ugyldige, ligesom sådanne beviser ikke kan gøres til
genstand for retsforfølgning.
§ 24. Påtager lønmodtageren sig under ferie arbejde
mod vederlag, kan direktøren for arbejdstilsynet kræve lønmodtagerens
feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af
ferien indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond.
§ 25. For søfarende udøver erhvervsministeren de
beføjelser, der ved denne lov er henlagt til arbejdsministeren eller
direktøren for arbejdstilsynet.
Stk. 2. I øvrigt kan erhvervsministeren efter indhentet
udtalelse fra redernes og de søfarendes organisationer foretage sådanne
afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes nødvendige eller
hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende.
§ 25 a. Arbejdsministeren fastsætter regler om ret
til ferie uden feriegodtgørelse eller løn på grundlag af aftjening af
værnepligt.
Kapitel 6
Arbejdsmarkedets Feriefond
§ 26. Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende
institution.
Stk. 2. Fondens midler består af renter og andet afkast
af kapitalen, renteafkast fra FerieKonto, jf. § 19, forældet
feriegodtgørelse, beløb, som ikke har kunnet anvises, og andre beløb, som i
medfør af loven tilfalder fonden.
Stk. 3. Fondens midler anvendes til ferieformål for
lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til institutioner eller
organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere.
Stk. 4. Arbejdsministeren udpeger fondens bestyrelse,
herunder dennes formand. Bestyrelsen udpeges for 3 år ad gangen.
Stk. 5. Den kapital, som fonden råder over pr. 1. juli
1974, skal forblive urørt. Arbejdsministeren kan dog under særlige
omstændigheder godkende, at der af denne kapital ydes støtte i form af lån.
Stk. 6. Fondens regnskab skal revideres af mindst 2
revisorer, hvoraf mindst en skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen
udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække
udnævnelsen tilbage.
Stk. 7. Det reviderede årsregnskab indsendes, efter
godkendelse af bestyrelsen til arbejdsministeren.
Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for
fonden, herunder bestemmelse om afholdelse af udgifter til fondens
administration.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 27. Med bøde straffes
1) den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde
skyldig feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg,
2) den arbejdsgiver, der indgår aftale om afkald på ret til ferie,
feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg,
3) den, der indgår aftale om overdragelse af beviser for indtjent
feriegodtgørelse.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Kapitel 8
Rekurs
§ 28. De af direktøren for arbejdstilsynet trufne
afgørelser kan inden 4 uger indbringes for arbejdsministeren.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1971.
Stk. 2. Lov om ferie med løn jf. lovbekendtgørelse nr.
197 af 3. juni 1967, ophæves.
§ 30-32. (Overgangsbestemmelser, udeladt).
§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved
kgl. anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som
de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 204 af 22. maj 1985, hvis § 1 har ændret § 16, stk. 1, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven har virkning fra den 1. januar 1985.
Lov nr. 271 af 2. maj 1990, hvis § 5 har ændret § 25, stk. 2 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Lov nr. 226 af 8. april 1992, hvis § 1 har ændret § 7 og ophævet § 17 a,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. maj 1992.
Stk. 2. Lærlinge med lærlingekontrakt, indgået inden
den 1. januar 1991 efter den dagældende lærlingelovs § 1 og personer, der har
indgået aftale om læreforhold efter den dagældende lærlingelovs § 30, samt
elever med uddannelsesaftale, indgået inden den 1. januar 1991 efter den
dagældende lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, har ret til betalt ferie
efter bestemmelserne i lovens § 7.
Lov nr. 1038 af 23. december 1992, hvis § 1 har ændret § 19 og § 26,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Lov nr. 415 af 1. juni 1993, hvis § 21 har ændret § 2, stk. 1, nr. 3,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Lov nr. 1064 af 22. december 1993, hvis § 1 har ændret § 16, stk. 1, 2.
pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 1199 af 27. december 1996, hvis § 1 har ændret § 19, stk. 2, § 21,
stk. 3 og § 22, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2 og 3, har dog først
virkning for feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, der forældes
efter 1. maj 1997, eller som skulle have været hævet inden udløbet af
ferieåret 1996-97.
Arbejdsministeriet, den 24. februar 1997
Jytte Andersen
/ E. Edelberg
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Ferielov Retsinformation · 16. maj 2000
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om en reform af finansieringen af pensionsordningen for RATP (statsstøtte C 42/07 (ex N 428/06)), som Frankrig påtænker at iværksætte til fordel for RATP (meddelt under nummer K(2009) 5505) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/945/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- Sag om hvorvidt efterbetaling af tjenestemandspensionsydelser er omfattet af forældelsesfrist Domsdatabasen · 11. juli 2018
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. februar 2019. — BUAK Bauarbeiter-Urlaubs- u. Abfertigungskasse mod Gradbeništvo Korana d.o.o. EU-domme · 28. februar 2019
- Afgørelse om slutudbetaling af tilskud til projektet: Rådgivning af erhvervsfiskere under ordningen "Tilskud til fælles initiativer indenfor fiskeri- og akva-kultursektoren" Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. oktober 2015