Bekendtgørelse af Konvention af 5. juni 1992 om den biologiske mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Konvention af 5. juni 1992 om
den biologiske mangfoldighed
(Biodiversitetskonventionen)
I henhold til kgl. resolution af 21. december 1993 har Danmark ratificeret
en i Rio de Janeiro den 5. juni 1992 underskrevet konvention om den
biologiske mangfoldighed.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION OM
DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED
PRÆAMBEL
DE KONTRAHERENDE PARTER -
SOM ER KLAR over den biologiske mangfoldigheds iboende værdi og den
økologiske, genetiske, sociale, økonomiske, videnskabelige, pædagogiske,
kulturelle, rekreative og æstetiske værdi, som må tillægges den biologiske
mangfoldighed og dennes bestanddele,
SOM TILLIGE ER KLAR over den biologiske mangfoldigheds betydning for
udviklingen og for bevarelsen af biosfærens livsbevarende systemer,
SOM BEKRÆFTER, at det er menneskehedens fælles anliggende, at den
biologiske mangfoldighed bevares,
SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at landene har suveræn ret til deres egne biologiske
ressourcer,
SOM TILLIGE BEKRÆFTER, at landene har ansvaret for at bevare deres
biologiske mangfoldighed og for at udnytte deres biologiske ressourcer på en
bæredygtig måde,
SOM ER BETÆNKELIGE VED, at den biologiske mangfoldighed er i stærk
tilbagegang som følge af visse menneskelige aktiviteter,
SOM ER KLAR OVER, at der er generel mangel på oplysninger og viden om den
biologiske mangfoldighed, og at der er et presserende behov for at udvikle
videnskabelige, tekniske og institutionelle midler til at tilvejebringe den
grundlæggende forståelse, der kræves til planlægning og gennemførelse af
Læs alt
egnede foranstaltninger,
SOM MÆRKER SIG, at det er afgørende at foregribe, forhindre og bekæmpe
årsagerne til et betydeligt svind i eller tab af biologisk mangfoldighed, og
dette ved kilden,
SOM TILLIGE MÆRKER SIG, at mangel på videnskabelig sikkerhed i tilfælde,
hvor der er fare for stærk nedgang i eller tab af den biologiske
mangfoldighed, ikke må bruges som påskud til at udsætte foranstaltninger til
at undgå eller mindske denne fare,
SOM ENDVIDERE MÆRKER SIG, at den grundlæggende forudsætning for bevaring
af den biologiske mangfoldighed er in situ-bevaring af økosystemer og
naturlige levesteder og opretholdelse og genetablering af levedygtige
populationer af arter i deres naturlige omgivelser,
SOM ENDVIDERE MÆRKER SIG, at ex situ-foranstaltninger, om muligt i
oprindelseslandet, også spiller en vigtig rolle,
SOM ERKENDER, at mange indfødte og lokale samfund med traditionsbunden
levevis traditionelt er stærkt afhængige af de biologiske ressourcer, og at
det er ønskeligt, at der sker en retfærdig fordeling af fordelene ved
anvendelsen af traditionel viden, nyskabelser og praksis af betydning for
bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens
bestanddele,
SOM TILLIGE ERKENDER, at kvinder spiller en afgørende rolle for bevaring
og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og som bekræfter
behovet for, at kvinderne deltager fuldt ud på alle niveauer i politiske
beslutninger om og gennemførelsen af foranstaltninger til bevaring af den
biologiske mangfoldighed,
SOM UNDERSTREGER, at det er vigtigt og nødvendigt at fremme
internationalt, regionalt og globalt samarbejde mellem lande og tværnationale
organisationer og den private sektor med henblik på bevaring af den
biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele,
SOM ERKENDER, at tilvejebringelse af nye og supplerende finansielle
ressourcer og passende adgang til relevant teknologi kan forventes at have
væsentlig betydning for verdens muligheder for at imødegå tabet af biologisk
mangfoldighed,
SOM ENDVIDERE ERKENDER, at der kræves særlige midler til at imødekomme
udviklingslandenes behov, herunder tilvejebringelse af nye og supplerende
finansielle ressourcer og passende adgang til relevant teknologi,
SOM I DENNE FORBINDELSE MÆRKER SIG de særlige vilkår, der gør sig gældende
for de mindst udviklede lande og små øriger,
SOM ERKENDER, at der kræves betydelige investeringer til at bevare den
biologiske mangfoldighed, og at disse investeringer kan forventes at medføre
en lang række miljømæssige, økonomiske og sociale fordele,
SOM ERKENDER, at økonomisk og social udvikling og udrydning af
fattigdommen er udviklingslandenes første og altovervejende prioritering,
SOM ER KLAR OVER, at bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske
mangfoldighed er en afgørende forudsætning for, at verdens voksende
befolknings behov for bl.a. føde og sundhed skal kunne imødekommes, og at
adgang til og fælles udnyttelse af såvel genetiske ressourcer som teknologi
er væsentlig herfor,
SOM MÆRKER SIG, at bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske
mangfoldighed i sidste ende vil styrke venskabsforbindelserne mellem landene
og bidrage til fred for menneskeheden,
SOM ØNSKER at udbygge og supplere eksisterende internationale
arrangementer til bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig
udnyttelse af dens bestanddele,
SOM ER BESLUTTET PÅ at bevare og udnytte den biologiske mangfoldighed på
et bæredygtigt grundlag til gavn for den nuværende og de kommende
generationer -
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Formål
Formålet med denne konvention, der skal virkeliggøres i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i konventionen, er bevaring af den biologiske
mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og rimelig og
retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen af de genetiske ressourcer
resulterer i, bl.a. på grundlag af behørig adgang til de genetiske ressourcer
og passende overførsel af relevant teknologi, under hensyntagen til samtlige
rettigheder til disse ressourcer og til teknologien, samt på grundlag af
adækvat finansiering.
Artikel 2
Definitioner
I denne konvention forstås ved:
Biologisk mangfoldighed: mangfoldigheden af levende organismer fra alle
kilder, herunder bl.a. terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og
de økologiske strukturer, de indgår i; dette omfatter mangfoldighed inden for
de enkelte arter og mellem arterne samt økosystemernes mangfoldighed.
Biologiske ressourcer: genetiske ressourcer, organismer eller dele heraf,
populationer eller en hvilken som helst anden biotisk bestanddel af
økosystemerne, som kan udnyttes af eller have værdi for menneskeheden nu
eller i fremtiden.
Bioteknologi: enhver teknologisk udnyttelse af biologiske systemer,
levende organismer eller produkter heraf med henblik på at fremstille eller
ændre produkter eller processer til bestemte anvendelser.
Oprindelsesland for genetiske ressourcer: det land, som sidder inde med de
pågældende genetiske ressourcer in situ.
Land, der tilvejebringer genetiske ressourcer: det land, der
tilvejebringer genetiske ressourcer indsamlet fra in situ-kilder, herunder
populationer af både vilde og opdrættede/dyrkede arter, eller taget fra ex
situ-kilder, uanset om de har deres oprindelse i det pågældende land.
Opdrættede eller dyrkede arter: arter, hvis naturlige udviklingsproces
mennesket har indvirket på med henblik på at imødekomme sine behov.
Økosystem: et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund
og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed.
Ex situ-bevaring: bevaring af bestanddele af den biologisk mangfoldighed
uden for deres naturlige levesteder.
Genetisk materiale: ethvert materiale hidrørende fra planter, dyr,
mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholdende funktionsdygtige
arveenheder.
Genetiske ressourcer: genetisk materiale af aktuel eller potentiel værdi.
Levested: det sted eller den type lokalitet, hvor en organisme eller
population forekommer naturligt.
In situ-betingelser: betingelser, hvor de genetiske ressourcer findes i
økosystemer og naturlige levesteder og, for så vidt angår opdrættede eller
dyrkede arter, i de omgivelser, hvor de har udviklet deres særlige
egenskaber.
In situ-bevaring: bevaring af økosystemer og naturlige levesteder og
opretholdelse og genetablering af levedygtige populationer af arter i deres
naturlige omgivelser og, for så vidt angår opdrættede eller dyrkede arter, i
de omgivelser, hvor de har udviklet deres særlige egenskaber.
Beskyttet område: et geografisk afgrænset område, som er udpeget eller
reguleret, og som forvaltes med henblik på bestemte bevaringsmål.
Regional organisation for økonomisk integration: en organisation oprettet
af suveræne stater i et givet geografisk område, som af dens medlemsstater
har fået tildelt kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og
som, efter organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til at
undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde konventionen.
Bæredygtig udnyttelse: udnyttelse af bestanddele af den biologiske
mangfoldighed på en sådan måde og i et sådant omfang, at det ikke fører til
nedgang i den biologiske diversitet på lang sigt, hvorved den biologiske
mangfoldigheds muligheder for at dække nuværende og kommende generationers
behov og ønsker opretholdes.
Teknologi: omfatter bioteknologi.
Artikel 3
Princip
I overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt og principperne i
international ret har stater suveræn ret til at udnytte deres egne ressourcer
i henhold til deres egen miljøpolitik og ansvaret for at sikre, at
aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol ikke forårsager skade på
miljøet i andre stater eller i områder uden for grænserne for deres nationale
jurisdiktion.
Artikel 4
Geografisk anvendelsesområde
Uden at dette berører andre staters rettigheder, og medmindre andet
udtrykkeligt er fastsat i denne konvention, finder konventionens bestemmelser
anvendelse for hver kontraherende part:
a) i områder inden for grænserne af partens nationale jurisdiktion, for
så vidt angår bestanddele af den biologiske mangfoldighed, og
b) inden for eller uden for grænserne af partens nationale jurisdiktion,
for så vidt angår processer og aktiviteter, der finder sted under partens
jurisdiktion eller kontrol, uanset hvor virkningerne heraf optræder.
Artikel 5
Samarbejde
Alle de kontraherende parter samarbejder, så vidt muligt og alt efter
omstændighederne, med andre kontraherende parter direkte eller, hvor det
måtte være hensigtsmæssigt, gennem kompetente internationale organisationer,
når det drejer sig om områder uden for den pågældende parts nationale
jurisdiktion og vedrørende andre spørgsmål af gensidig interesse, med henblik
på bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.
Artikel 6
Generelle foranstaltninger til bevaring og bæredygtig udnyttelse
Alle de kontraherende parter skal, i overensstemmelse med deres særlige
vilkår og muligheder:
a) udvikle nationale strategier, planer eller programmer for bevaring og
bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed eller i dette øjemed
tilpasse eksisterende strategier, planer eller programmer, som bl.a. skal
baseres på de af denne konventions foranstaltninger, der er relevante for den
pågældende kontraherende part; og
b) så vidt muligt og alt efter omstændighederne, integrere bevaring og
bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i relevante sektorale
eller tværsektorale planer, programmer og politikker.
Artikel 7
Identifikation og overvågning
Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt og alt efter
omstændighederne, navnlig med henblik på artikel 8, 9 og 10:
a) identificere bestanddele af den biologiske mangfoldighed, der er af
betydning for dens bevaring og bæredygtige udnyttelse, under hensyntagen til
den vejledende liste over kategorier i bilag I
b) ved prøvetagning og andre metoder overvåge de bestanddele af den
biologiske mangfoldighed, der er identificeret i henhold til litra a), med
særlig vægt på de bestanddele, som kræver øjeblikkelige
bevaringsforanstaltninger, og de bestanddele, som indebærer de bedste
muligheder for bæredygtig udnyttelse
c) identificere processer og kategorier af aktiviteter, som har eller kan
formodes at have betydelige negative virkninger på bevaring og bæredygtig
udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og overvåge virkningerne heraf
ved prøvetagning og andre metoder
d) med enhver passende ordning bevare og organisere data fra
identificerings- og overvågningsaktiviteter foretaget i medfør af litra a),
b) og c).
Artikel 8
In situ-bevaring
Hver kontraherende part skal, så vidt muligt og alt efter
omstændighederne:
a) oprette et system med beskyttede områder eller områder, der kræver
særlige foranstaltninger til bevaring af den biologiske mangfoldighed
b) om nødvendigt opstille retningslinjer for udvælgelse, oprettelse og
forvaltning af beskyttede områder eller områder, der kræver særlige
foranstaltninger til bevaring af den biologiske mangfoldighed
c) regulere eller forvalte biologiske ressourcer, der er vigtige for
bevaring af den biologiske mangfoldighed, det være sig i eller uden for
beskyttede områder, med henblik på at sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse
af disse ressourcer
d) fremme beskyttelsen af økosystemer, naturlige levesteder og
opretholdelse af levedygtige populationer af arter i naturlige omgivelser
e) fremme miljøforsvarlig og bæredygtig udvikling i områder, der støder
op til beskyttede områder, med henblik på at fremme beskyttelsen af disse
områder
f) genetablere og genoprette ødelagte økosystemer og fremme genetablering
af truede arter, bl.a. gennem udvikling og gennemførelse af planer og andre
forvaltningsstrategier
g) udvikle eller bevare midler til at regulere, forvalte eller styre
risikoen ved anvendelse og udledning af levende, bioteknologisk modificerede
organismer, som kan formodes at have negative miljøvirkninger til skade for
bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, idet der
også tages hensyn til sundhedsrisikoen for mennesker
h) forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der
truer økosystemer, levesteder eller arter
i) bestræbe sig på at tilvejebringe de nødvendige betingelser for
forligelighed mellem de nuværende anvendelser og bevaringen af den biologiske
diversitet og en bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele
j) med forbehold af partens nationale lovgivning respektere, beskytte og
bevare viden, nyskabelser og praksis, der findes hos indfødte og lokale
samfund med en traditionel levevis, som har betydning for bevaring og
bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og fremme udbredt
anvendelse af viden, nyskabelser og praksis af denne art, med indehavernes
godkendelse og deltagelse, og anspore til retfærdig fordeling af fordelene
ved udnyttelsen af viden, nyskabelser og praksis af denne art
k) udvikle eller bevare lovgivning og/eller andre regulerende virkemidler
til at beskytte truede arter og populationer
l) regulere eller forvalte de pågældende processer og kategorier af
aktiviteter i tilfælde, hvor en betydelig negativ indvirkning på den
biologiske mangfoldighed er blevet påpeget i medfør af artikel 7; og
m) samarbejde om tilvejebringelse af økonomisk støtte og anden form for
støtte til in situ-bevaring som omhandlet i litra a) til l), navnlig til
udviklingslandene.
Artikel 9
Ex situ-bevaring
Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt og alt efter
omstændighederne, navnlig med henblik på at supplere in
situ-foranstaltninger:
a) træffe foranstaltninger til ex situ-bevaring af bestanddele af den
biologiske mangfoldighed, om muligt i oprindelseslandet for de pågældende
bestanddele
b) skabe og opretholde faciliteter til ex situ-bevaring og udforskning af
planter, dyr og mikroorganismer, om muligt i oprindelseslandet for de
pågældende genetiske ressourcer
c) træffe foranstaltninger til genopretning og genetablering af truede
arter og til genindførelse af dem i deres naturlige levesteder på passende
betingelser
d) regulere og forvalte indsamling af biologiske ressourcer fra naturlige
levesteder med henblik på ex situ-bevaring på en sådan måde, at økosystemer
og in situ-populationer af arter ikke trues, undtagen hvis særlige
midlertidige ex situ-foranstaltninger kræves i henhold til litra c); og
e) samarbejde om tilvejebringelse af økonomisk støtte og anden form for
støtte med henblik på ex situ-bevaring som omhandlet i litra a) til d) og om
skabelse og opretholdelse af faciliteter til ex situ-bevaring i
udviklingslandene.
Artikel 10
Bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldigheds bestanddele
Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt og alt efter
omstændighederne:
a) integrere hensynet til bevaring og bæredygtig udnyttelse af de
biologiske ressourcer i deres beslutningsprocesser
b) træffe foranstaltninger vedrørende udnyttelsen af de biologiske
ressourcer for at undgå eller mindske negative følger for den biologiske
mangfoldighed
c) beskytte og fremme sædvanemæssig udnyttelse af de biologiske
ressourcer i overensstemmelse med den traditionelle kultur, når denne er
forenelig med hensynet til bevaring eller bæredygtig udnyttelse
d) hjælpe lokale befolkninger med at udvikle og gennemføre udbedrende
foranstaltninger i beskadigede områder, hvor den biologiske mangfoldighed er
aftaget; og
e) anspore til samarbejde mellem deres offentlige myndigheder og den
private sektor om udvikling af metoder til bæredygtig udnyttelse af de
biologiske ressourcer.
Artikel 11
Incitamenter
Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt og alt efter
omstændighederne, træffe økonomisk og socialt forsvarlige foranstaltninger,
der virker som incitamenter til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den
biologiske mangfoldigheds bestanddele.
Artikel 12
Forskning og undervisning
De kontraherende parter skal, under hensyntagen til udviklingslandenes
særlige behov:
a) opstille og videreføre programmer for videnskabelig og teknisk
uddannelse og undervisning i identificering, bevaring og bæredygtig
udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og dens bestanddele og yde støtte
til sådan uddannelse og undervisning til dækning af udviklingslandenes
særlige behov
b) fremme og anspore til forskning, der bidrager til bevaring og
bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, navnlig i
udviklingslandene, bl.a. i overensstemmelse med de beslutninger, som
parternes konference har truffet på grundlag af udtalelser fra Hjælpeorganet
for Videnskabelig, Teknisk og Teknologisk Rådgivning
c) i tråd med bestemmelserne i artikel 16, 18 og 20, anspore til og
samarbejde om at udnytte de videnskabelige fremskridt inden for forskningen i
den biologiske mangfoldighed med henblik på at udvikle metoder til bevaring
og bæredygtig udnyttelse af de biologiske ressourcer.
Artikel 13
Undervisning og folkeoplysning
De kontraherende parter skal:
a) fremme og anspore til bedre forståelse for betydningen af og de
nødvendige foranstaltninger til, at den biologiske mangfoldighed bevares, og
anspore til, at disse spørgsmål udbredes gennem medierne og integreres i
uddannelsesprogrammer; og
b) samarbejde, hvor det relevant, med andre stater og internationale
organisationer om udvikling af undervisnings- og folkeoplysningsprogrammer
vedrørende bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.
Artikel 14
Konsekvensvurdering og mindskelse af de negative virkninger
1. Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt
og alt efter omstændighederne:
a) indføre passende procedurer, der indebærer
miljøkonsekvensvurdering af planlagte projekter, som kan formodes at få
betydelige negative virkninger på den biologiske mangfoldighed, med henblik
på at undgå eller begrænse disse virkninger og, hvor det er relevant, give
offentligheden mulighed for at deltage i disse procedurer
b) indføre passende ordninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn
til miljøkonsekvenserne af de af deres programmer og politikker, der kan
forventes at få betydelige negative virkninger på den biologiske
mangfoldighed
c) på gensidigt grundlag fremme anmeldelse af, udveksling af oplysninger
om og samråd om aktiviteter henhørende under deres jurisdiktion eller
kontrol, som kan forventes at få betydelige negative virkninger på den
biologiske mangfoldighed i andre stater eller områder uden for grænserne for
national jurisdiktion, ved at anspore til, at der, alt efter
omstændighederne, indgås bilaterale, regionale eller multilaterale ordninger
d) ved overhængende eller alvorlig fare eller skade, der opstår under
parternes jurisdiktion eller kontrol, og som rammer den biologiske
mangfoldighed inden for andre staters jurisdiktion eller i områder uden for
grænserne for national jurisdiktion, øjeblikkeligt meddele de stater, der vil
kunne blive berørt, om denne fare eller skader og indlede foranstaltninger
til at forhindre eller begrænse den pågældende fare eller skade; og
e) fremme nationale ordninger for nødforanstaltninger til at imødegå
aktiviteter eller naturligt eller på anden måde opståede hændelser, som
indebærer alvorlig og øjeblikkelig fare for den biologiske mangfoldighed, og
anspore til internationalt samarbejde med henblik på at supplere sådanne
nationale bestræbelser, samt opstille fælles nødplaner, hvis dette er
hensigtsmæssigt og vedtaget af de pågældende stater eller regionale
organisationer for økonomisk integration.
2. Parternes konference skal, på grundlag af
undersøgelser, gennemgå spørgsmålet om ansvar og godtgørelse, herunder
udbedring af og erstatning for skader på den biologiske mangfoldighed,
medmindre ansvarsspørgsmålet er et rent internt anliggende.
Artikel 15
Adgang til de genetiske ressourcer
1. I erkendelse af, at staterne har suveræn ret til
deres naturressourcer, henhører kompetencen til at regulere adgangen til de
genetiske ressourcer under de nationale regeringer og er omfattet af den
nationale lovgivning.
2. Alle de kontraherende parter bestræber sig på at
skabe betingelser for at fremme adgangen til de genetiske ressourcer, så
andre kontraherende parter kan udnytte dem miljømæssigt forsvarligt, og på
ikke at pålægge restriktioner herfor, der er i strid med denne konventions
mål.
3. Med henblik på denne konvention forstås der ved
genetiske ressourcer, der tilvejebringes af en kontraherende part, som
omhandlet i denne artikel og i artikel 16 og 19, kun sådanne ressourcer, der
tilvejebringes af kontraherende parter, der er oprindelseslande for de
pågældende ressourcer, eller af parter, der har erhvervet de genetiske
ressourcer i overensstemmelse med denne konvention.
4. Gives der adgang til genetiske ressourcer, skal
denne finde sted på gensidigt vedtagne vilkår og i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne artikel.
5. Adgang til genetiske ressourcer må kun gives efter
forudgående informeret samtykke fra den kontraherende part, der
tilvejebringer de pågældende ressourcer, medmindre den pågældende part
bestemmer andet.
6. Alle de kontraherende parter bestræber sig på at
udvikle og gennemføre videnskabelig forskning baseret på genetiske ressourcer
tilvejebragt af andre kontraherende parter med disses fulde deltagelse og om
muligt i deres lande.
7. Alle de kontraherende parter træffer, alt efter
omstændighederne, lovgivningsmæssige, administrative eller politiske
foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16 og 19 og, om nødvendigt,
via den i henhold til artikel 20 og 21 oprettede finansieringsmekanisme med
henblik på, at resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne og
udbyttet af kommerciel og anden udnyttelse af de genetiske ressourcer
fordeles rimeligt og retfærdigt med den kontraherende part, der
tilvejebringer de pågældende ressourcer. Fordelingen skal foregå på gensidigt
vedtagne vilkår.
Artikel 16
Adgang til og overførsel af teknologi
1. I erkendelse af, at teknologi omfatter
bioteknologi, og at både adgang til og overførsel af teknologi mellem de
kontraherende parter er væsentlig for virkeliggørelsen af denne konventions
mål, påtager alle de kontraherende parter sig, med forbehold af
bestemmelserne i denne artikel, at tilvejebringe og/eller fremme adgang til
og overførsel til andre kontraherende parter af teknologi, der er relevant
for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, eller
som udnytter de genetiske ressourcer uden at forårsage betydelig skade på
miljøet.
2. Adgang til og overførsel af teknologi, som
omhandlet i stk. 1, til udviklingslandene muliggøres og/eller fremmes på
rimelige vilkår og efter mestbegunstigelsesprincippet, herunder på lempelige
eller præferentielle vilkår, hvor dette er vedtaget gensidigt, og, om
nødvendigt, i overensstemmelse med den i artikel 20 og 21 oprettede
finansieringsmekanisme. I tilfælde, hvor den pågældende teknologi er
underlagt patenter eller anden form for intellektuel ejendomsret, muliggøres
adgang hertil og overførsel heraf på vilkår, hvorved der tages hensyn til, og
som er forligelige med en passende og effektiv beskyttelse af intellektuel
ejendomsret. Anvendelsen af dette stykke skal være i overensstemmelse med
stk. 3, 4 og 5.
3. Alle de kontraherende parter træffer, alt efter
omstændighederne, lovgivningsmæssige, administrative eller politiske
foranstaltninger med henblik på, at kontraherende parter, herunder navnlig
udviklingslandsparter, som tilvejebringer genetiske ressourcer, på gensidigt
vedtagne vilkår får adgang til og får overført teknologi, hvortil disse
ressourcer bruges, herunder teknologi, der er beskyttet af patenter og andre
former for intellektuel ejendomsret, om nødvendigt på grundlag af
bestemmelserne i artikel 20 og 21 samt i overensstemmelse med international
ret og med stk. 4 og 5.
4. Alle de kontraherende parter træffer, alt efter
omstændighederne, lovgivningsmæssige, administrative eller politiske
foranstaltninger med henblik på, at den private sektor fremmer adgang til,
fælles udvikling af og overførsel af teknologi som omhandlet i stk. 1, til
gavn for både offentlige institutioner og den private sektor i
udviklingslandene, og opfylder i denne forbindelse betingelserne i stk. 1, 2
og 3.
5. I erkendelse af, at patenter og andre former for
intellektuel ejendomsret kan have indflydelse på denne konventions
gennemførelse, samarbejder de kontraherende parter på dette område, uden at
dette indskrænker national lovgivning og international ret, for at sikre, at
sådanne rettigheder udøves til fordel for og ikke i strid med konventionens
mål.
Artikel 17
Informationsudveksling
1. De kontraherende parter fremmer udveksling af
oplysninger hidrørende fra alle offentligt tilgængelige kilder, der er af
betydning for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske
mangfoldighed, under hensyntagen til udviklingslandenes særlige behov.
2. I denne udveksling af oplysninger indgår udveksling
af resultater af teknisk, videnskabelig og socioøkonomisk forskning såvel som
oplysninger om uddannelses- og overvågningsprogrammer, specialviden, indfødt
og traditionel viden som sådan og i kombination med de i artikel 16, stk. 1,
omhandlede teknologier. Informationsudvekslingen omfatter også, hvor det er
muligt, returnering af oplysningerne.
Artikel 18
Teknisk og videnskabeligt samarbejde
1. De kontraherende parter fremmer internationalt
teknisk og videnskabeligt samarbejde om bevaring og bæredygtig udnyttelse af
den biologiske mangfoldighed, om nødvendigt gennem passende internationale og
nationale institutioner.
2. Alle de kontraherende parter fremmer teknisk og
videnskabeligt samarbejde med andre kontraherende parter, navnlig
udviklingslande, om gennemførelsen af denne konvention, bl.a. gennem
udvikling og gennemførelse af nationale politikker. Når de fremmer dette
samarbejde, bør de lægge særlig vægt på, at de nationale muligheder udvikles
og styrkes, gennem opdyrkning af de menneskelige ressourcer og udbygning af
institutioner.
3. Parternes konference vedtager på sit første møde,
hvorledes der skal oprettes en clearing-house-ordning til at fremme og lette
teknisk og videnskabeligt samarbejde.
4. De kontraherende parter skal, i overensstemmelse
med national lovgivning og politik, fremme og udvikle metoder til samarbejde
om udvikling og anvendelse af teknologi, herunder indfødt og traditionel
teknologi, i tråd med konventionens mål. I dette øjemed fremmer de
kontraherende parter ligeledes samarbejde om uddannelse af personale og
udveksling af eksperter.
5. De kontraherende parter skal, efter gensidig
aftale, fremme oprettelse af fælles forskningsprogrammer og joint-ventures
med henblik på udvikling af teknologi af relevans for formålet med denne
konvention.
Artikel 19
Håndtering af bioteknologi og fordeling af fordelene heraf
1. Alle de kontraherende parter træffer, alt efter
omstændighederne, lovgivningsmæssige, administrative eller politiske
foranstaltninger til at sørge for, at de kontraherende parter, navnlig
udviklingslande, som tilvejebringer de genetiske ressourcer til biologisk
forskning, deltager effektivt i denne forskning, og at forskningen om muligt
gennemføres i de pågældende kontraherende parters lande.
2. Alle de kontraherende parter træffer de videst
mulige foranstaltninger til, at kontraherende parter, navnlig
udviklingslande, på et rimeligt og retfærdigt grundlag får priviligeret
adgang til resultaterne af og fordelene ved bioteknologi baseret på genetiske
ressourcer, som de pågældende kontraherende parter har tilvejebragt. Adgangen
til disse resultater og fordele finder sted på gensidigt aftalte vilkår.
3. Parterne overvejer, om der er behov for og
fastsætter i givet fald de nærmere bestemmelser for en protokol indeholdende
passende procedurer, herunder navnlig forudgående kvalificeret samtykke, på
området sikker overførsel, håndtering og anvendelse af levende, modificerede
organismer hidrørende fra bioteknologi, som kan have negative virkninger for
bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.
4. Alle de kontraherende parter skal, enten direkte
eller via den fysiske eller juridiske person under deres jurisdiktion, der
tilvejebringer de i stk. 3 omhandlede organismer, fremskaffe alle
tilgængelige oplysninger om anvendelses- og sikkerhedsbestemmelser, som den
pågældende kontraherende part behøver til håndtering af sådanne organismer,
såvel som alle tilgængelige oplysninger om de pågældende specifikke
organismers mulige negative virkninger for den kontraherende part, på hvis
område de pågældende organismer skal indføres.
Artikel 20
Finansielle ressourcer
1. Alle de kontraherende parter forpligter sig til, i
overensstemmelse med deres muligheder, at tilvejebringe finansiel støtte og
incitamenter til nationale aktiviteter, der sigter på at virkeliggøre denne
konventions mål, i overensstemmelse med deres nationale planer,
prioriteringer og programmer.
2. Industrilandsparterne tilvejebringer nye og
supplerende finansielle ressourcer til, at udviklingslandsparterne kan dække
deres godkendte samlede ekstraomkostninger ved gennemførelsen af
foranstaltninger til opfyldelse af forpligtelserne i denne konvention, og
til, at de kan drage fordel af konventionens bestemmelser, idet
omkostningerne aftales mellem den enkelte udviklingslandspart og
finansieringsmekanismen i artikel 21, i overensstemmelse med politiske,
strategiske og programmæssige prioriteringer og udvælgelseskriterier samt en
vejledende liste over ekstraomkostninger opstillet af parternes konference.
Andre parter, herunder parter, der er ved at overgå til markedsøkonomi, kan
frivilligt påtage sig de samme forpligtelser som industrilandsparterne. Med
henblik på denne artikel skal parternes konference på sit første møde
opstille en liste over industrilandsparter og andre parter, som frivilligt
påtager sig de samme forpligtelser som industrilandsparterne. Parternes
konference gennemgår listen regelmæssigt og ændrer den om nødvendigt. Andre
lande og kilder vil også blive opfordret til at yde frivillige bidrag. Ved
opfyldelsen af disse forpligtelser tages der hensyn til, at tilførslen af
midler skal være adækvat og forudsigelig, og at byrden bør fordeles mellem de
bidragydende parter, der er opført på listen.
3. Industrilandsparterne kan endvidere tilvejebringe,
og udviklingslandsparterne benytte, finansielle ressourcer knyttet til
gennemførelsen af denne konvention, via bilaterale, regionale eller andre
multilaterale kanaler.
4. Udviklingslandsparternes mulighed for at kunne
opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen fyldestgørende vil
afhænge af industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold
til konventionen for så vidt angår finansielle ressourcer og
teknologioverførsel, under fuld hensyntagen til, at udviklingslandsparternes
første og væsentligste prioriteringer er økonomisk og social udvikling og
bekæmpelse af fattigdom.
5. Parterne tager i deres finansierings- og
teknologioverførselsforanstaltninger fuldt hensyn til de mindst udviklede
landes særlige behov og vilkår.
6. De kontraherende parter tager ligeledes hensyn til
de særlige vilkår, der skyldes afhængighed af den biologiske mangfoldighed og
dennes fordeling og beliggenhed hos udviklingslandsparterne, navnlig i små
øriger.
7. Der tages også hensyn til udviklingslandenes
særlige situation, herunder de mest miljøsårbare udviklingslande, såsom lande
med aride og semiaride områder, kystområder og bjergområder.
Artikel 21
Finansieringsmekanisme
1. Der oprettes en mekanisme for tilvejebringelse af
finansielle ressourcer til udviklingslandsparterne i medfør af denne
konvention, i form af tilskud eller på lempelige vilkår, hvoraf de væsentlige
elementer beskrives i denne artikel. Med henblik på denne konvention sorterer
mekanismen under parternes konference, som den skal aflægge regnskab for.
Mekanismens funktioner varetages af en institutionel enhed, som parternes
konference kan træffe afgørelse om på sit første møde. Med henblik på denne
konvention fastsætter parternes konference politik, strategi,
programprioriteringer og støttekriterier for adgang til og anvendelse af
disse ressourcer. Bidrag ydes på en sådan måde, at der tages hensyn til
behovet for en forudsigelig og adækvat tilførsel af midler, som omhandlet i
artikel 20, i overensstemmelse med det krævede ressourceomfang, der
fastsættes regelmæssigt af parternes konference, og til behovet for en
fordeling af byrden mellem de bidragydende parter, der er opført i den i
artikel 20, stk. 2, omhandlede liste. Der kan også ydes frivillige bidrag af
udviklingslandsparter og andre lande og kilder. Mekanismen drives på grundlag
af et demokratisk og gennemsigtigt ledelsessystem.
2. Parternes konference fastlægger på sit første møde,
i overensstemmelse med denne konventions mål, de politiske, strategiske og
programmæssige prioriteringer såvel som detaljerede kriterier og
retningslinjer for adgang til og anvendelse af de finansielle ressourcer,
herunder regelmæssig overvågning og vurdering af ressourcernes anvendelse.
Parternes konference træffer dispositioner til gennemførelse af stk. 1 efter
høring af den institutionelle enhed, der har fået finansieringsmekanismens
drift i opdrag.
3. Parternes konference undersøger, om den i henhold
til denne artikel oprettede mekanisme fungerer effektivt, herunder de i stk.
2 omhandlede kriterier og retningslinjer, senest to år efter denne
konventions ikrafttræden og derefter med jævne mellemrum. På grundlag af
denne undersøgelse træffer den passende foranstaltninger til om nødvendigt at
forbedre mekanismens effektivitet.
4. De kontraherende parter overvejer muligheden for at
styrke eksisterende finansielle institutioner, så de kan tilvejebringe
finansielle ressourcer til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den
biologiske mangfoldighed.
Artikel 22
Forholdet til andre internationale konventioner
1. Bestemmelserne i denne konvention berører ikke de
kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i medfør af eventuelle
gældende internationale aftaler, medmindre udøvelsen af disse rettigheder og
forpligtelser kan forårsage betydelig skade på eller trussel mod den
biologiske mangfoldighed.
2. Med hensyn til det marine miljø gennemfører de
kontraherende parter denne konvention i overensstemmelse med staternes
rettigheder og forpligtelser i henhold til havretten.
Artikel 23
Parternes konference
1. Hermed oprettes en konference for parterne. Det
første møde for parternes konference indkaldes af eksekutivdirektøren for De
Forenede Nationers Miljøprogram senest et år efter denne konventions
ikrafttræden. Derefter afholder parternes konference ordinære møder med
regelmæssige mellemrum, som fastsættes af konferencen på dens første møde.
2. Ekstraordinære møder for parternes konference
afholdes på et hvilket som helst tidspunkt, som konferencen måtte skønne
nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne
anmodning, senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom
af sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af parterne.
3. Parternes konference når til konsensus om og
vedtager sin egen forretningsorden og forretningsordenen for eventuelle
hjælpeorganer, den måtte oprette, såvel som de finansielle bestemmelser for
finansiering af sekretariatet. På hvert ordinært møde vedtager den et budget
for regnskabsperioden indtil det følgende ordinære møde.
4. Parternes konference gør regelmæssigt status over
gennemførelsen af konventionen og påtager sig i dette øjemed følgende:
a) den fastsætter, i hvilken form og hvor hyppigt de i artikel 26
omhandlede oplysninger skal fremsættes, og gennemgår disse oplysninger såvel
som eventuelle rapporter forelagt af hjælpeorganer
b) den gennemgår videnskabelige, tekniske og teknologiske
ekspertudtalelser om den biologiske mangfoldighed, fremsat i overensstemmelse
med artikel 25
c) den gennemgår og vedtager om nødvendigt protokoller i overensstemmelse
med artikel 28
d) den gennemgår og vedtager om nødvendigt ændringer til denne konvention
og dens bilag i overensstemmelse med artikel 29 og 30
e) den gennemgår ændringer til protokoller og til eventuelle bilag hertil
og henstiller, at parterne i den pågældende protokol vedtager ændringerne,
hvis dette er den afgørelse, parternes konference har truffet
f) den gennemgår og vedtager om nødvendigt yderligere bilag til denne
konvention i overensstemmelse med artikel 30
g) den opretter de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige til
konventionens gennemførelse, navnlig med hensyn til videnskabelig og teknisk
rådgivning
h) den kontakter, via sekretariatet, eksekutivorganerne for konventioner,
der vedrører spørgsmål, som er omfattet af denne konvention, med henblik på
at oprette passende former for samarbejde med dem
i) den overvejer og træffer yderligere foranstaltninger, der måtte vise
sig nødvendige til virkeliggørelse af denne konventions mål i lyset af de
erfaringer, der indhentes i forbindelse med konventionens gennemførelse.
5. De Forenede Nationer, dets særorganisationer og Det
Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver stat, der ikke er part i
denne konvention, kan som observatører være repræsenteret på møderne for
parternes konference. Ethvert andet organ eller agentur, det være sig
statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence på områder vedrørende
bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og som har
underrettet sekretariatet om, at det ønsker at lade sig repræsentere som
observatør ved et møde for parternes konference, kan få adgang, medmindre
mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør indsigelse herimod.
Observatørers adgang til og deltagelse i møder finder sted efter den af
parternes konference vedtagne forretningsorden.
Artikel 24
Sekretariat
1. Der oprettes herved et sekretariat. Sekretariatets
funktioner er følgende:
a) at tilrettelægge og yde den ønskede service under møderne for
parternes konference som omhandlet i artikel 23
b) at udføre de opgaver, det måtte få tildelt i henhold til protokoller
til konventionen
c) at udarbejde rapporter over udførelsen af sine funktioner i henhold
til denne konvention og forelægge dem for parternes konference
d) at samordne aktiviteterne med andre relevante internationale organer
og, navnlig, at indgå eventuelle administrative og kontraktlige
arrangementer, der måtte kræves til effektiv udførelse af dets opgaver
e) at udføre andre opgaver, som måtte blive fastlagt af parternes
konference.
2. Parternes konference udpeger på sit første ordinære
møde sekretariatet mellem de bestående kompetente internationale
organisationer, som har tilkendegivet, at de er rede til at udføre
sekretariatsfunktionerne i henhold til denne konvention.
Artikel 25
Hjælpeorgan for videnskabelig, teknisk
og teknologisk rådgivning
1. Der oprettes hermed et hjælpeorgan for
videnskabelig, teknisk og teknologisk rådgivning, som skal give parternes
konference og i givet fald dennes andre hjælpeorganer passende rådgivning om
gennemførelsen af denne konvention. Dette organ er åbent for deltagelse fra
alle parterne og er tværfagligt. Det omfatter regeringsrepræsentanter med
kompetence på det relevante fagområde. Det aflægger regelmæssigt rapport for
parternes konference om alle aspekterne af sit arbejde.
2. Dette organ, der sorterer under parternes
konference, skal, efter de af parternes konference fastlagte retningslinjer
og på dens anmodning:
a) gøre videnskabelig og teknisk status over udviklingen i den biologiske
mangfoldighed
b) forberede videnskabelige og tekniske vurderinger af virkningerne af de
typer foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne konvention
c) identificere nyskabende, effektiv og avanceret teknologi og knowhow
vedrørende bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed
og rådgive om måder og midler til at fremme udvikling og/eller overførsel af
denne teknologi
d) afgive udtalelser om videnskabelige programmer og internationalt
samarbejde om forskning og udvikling vedrørende bevaring og bæredygtig
udnyttelse af den biologiske mangfoldighed
e) besvare de videnskabelige, tekniske, teknologiske og metodemæssige
spørgsmål, som parternes konference og dets hjælpeorganer måtte stille det.
3. Dets opgaver og kommissorium, tilrettelæggelse og
drift kan fastlægges nærmere af parternes konference.
Artikel 26
Rapporter
Alle de kontraherende parter skal, med mellemrum, der fastsættes af
parternes konference, forelægge parternes konference rapporter om de
foranstaltninger, de har truffet til gennemførelse af denne konvention, og om
disses effektivitet med hensyn til at opfylde konventionens mål.
Artikel 27
Bilæggelse af tvister
1. I tilfælde af tvist mellem kontraherende parter
vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen søger de berørte
parter at bilægge tvisten ved forhandling.
2. Kan parterne ikke nå til enighed ved forhandling,
kan de anmode en tredjepart om at stå bi ved venskabelig mellemkomst eller
som mægler.
3. En stat eller en regional organisation for
økonomisk integration kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller
tiltræder denne konvention eller når som helst derefter, skriftligt erklære
over for depositaren, at den i tilfælde af tvister, som ikke bilægges i
overensstemmelse med stk. 1 eller 2, accepterer en eller begge følgende
midler til bilæggelse som bindende:
a) voldgift i overensstemmelse med proceduren i bilag II, del 1
b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.
4. Hvis parterne i tvisten ikke, i overensstemmelse
med stk. 3, har accepteret den samme eller en hvilken som helst anden
procedure, indgives tvisten til forlig i overensstemmelse med bilag II, del
2, medmindre parterne bliver enige om andet.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på
en hvilken som helst protokol, medmindre andet er fastsat i den pågældende
protokol.
Artikel 28
Vedtagelse af protokoller
1. De kontraherende parter samarbejder om udarbejdelse
og vedtagelse af protokoller til denne konvention.
2. Protokollerne vedtages på et møde for parternes
konference.
3. Sekretariatet meddeler parterne teksten til enhver
foreslået protokol mindst seks måneder inden ovennævnte møde.
Artikel 29
Ændring af konventionen eller af protokoller hertil
1. Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen.
Enhver part i en protokol kan foreslå ændringer til den pågældende protokol.
2. Ændringer til konventionen vedtages på et møde for
parternes konference. Ændringer til en protokol vedtages på et møde for
parterne i den pågældende protokol. Teksten til enhver ændring, der foreslås
til denne konvention eller til en protokol hertil, medmindre andet er fastsat
i den pågældende protokol, meddeles parterne i det pågældende instrument af
sekretariatet mindst seks måneder inden det møde, hvor ændringen foreslås
vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes de foreslåede ændringer til
konventionens signatarer, til orientering.
3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå
til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring til konventionen eller
til en protokol hertil. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er
udtømt, og der ikke nås til enighed, vedtages ændringen, som en sidste udvej,
med et flertal på tre fjerdedele af de parter i det pågældende instrument,
der er til stede på mødet, og som har afgivet stemme, og forelægges alle
parterne af depositaren med henblik på ratifikation, accept eller
godkendelse.
4. Ratifikation, accept eller godkendelse af ændringer
meddeles depositaren skriftligt. Ændringer, der vedtages i overensstemmelse
med stk. 3, træder i kraft for de parter, der har accepteret dem, på den
halvfemsindstyvende dag efter, at mindst to tredjedele af de kontraherende
parter i konventionen eller af parterne i den pågældende protokol, medmindre
andet er fastsat i den pågældende protokol, har deponeret ratifikations-,
accept- eller godkendelsesinstrumentet. Derefter træder ændringerne i kraft
for enhver anden part på den halvfemsindstyvende dag efter, at den pågældende
part har deponeret sit instrument til ratifikation, accept eller godkendelse
af ændringerne.
5. I denne artikel forstås ved udtrykket parter, der
er til stede, og som har afgivet stemme, de parter, der er til stede, og som
har stemt ja eller nej.
Artikel 30
Vedtagelse af bilag og ændringer til disse bilag
1. Bilagene til konventionen eller til en hvilken som
helst protokol hertil er en integrerende del af konventionen eller den
pågældende protokol, og medmindre andet udtrykkeligt er anført, er en
henvisning til denne konvention eller til dens protokoller ligeledes en
henvisning til bilagene hertil. Disse bilag begrænses til proceduremæssige,
videnskabelige, tekniske og administrative spørgsmål.
2. Følgende procedure finder anvendelse, når
supplerende bilag til denne konvention eller bilag til en protokol foreslås,
vedtages og træder i kraft, medmindre andet er fastsat i den pågældende
protokol:
a) Bilag til konventionen eller til en protokol foreslås og vedtages
efter proceduren i artikel 29.
b) Er en part ude af stand til at godkende et supplerende bilag til
konventionen eller et bilag til en protokol, som den er part i, giver den
skriftligt depositaren meddelelse herom senest et år efter, at depositaren
har underrettet parterne om bilagets vedtagelse. Depositaren underretter
straks alle parterne, hvis den modtager en sådan meddelelse. En part kan når
som helst trække en tidligere erklæring om indsigelse tilbage, og bilagene
træder derefter i kraft for den pågældende part, jf. dog litra c).
c) Efter udløbet af et år, efter at depositaren har underrettet parterne
om bilagets vedtagelse, træder bilaget i kraft for alle de parter i
konventionen eller i den pågældende protokol, som ikke har indgivet
meddelelse i henhold til bestemmelserne i litra b).
3. Fremsættelse af forslag til og vedtagelse af
ændringer til bilag til denne konvention eller til en protokol og
ændringernes ikrafttræden finder sted efter den samme procedure som for
forslag til og vedtagelse af bilag til konventionen eller bilag til en
protokol og disses ikrafttræden.
4. Hvis et supplerende bilag eller en ændring til et
bilag har tilknytning til en ændring til denne konvention eller til en
protokol, træder det supplerende bilag eller ændringen først i kraft, når
ændringen til konventionen eller til den pågældende protokol selv træder i
kraft.
Artikel 31
Stemmeret
1. Hver part i konventionen eller i en protokol hertil
har en stemme, jf. dog stk. 2.
2. Regionale organisationer for økonomisk integration
tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under
deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres
medlemsstater, der er parter i konventionen eller den pågældende protokol.
Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres
medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.
Artikel 32
Forholdet mellem konventionen og protokollerne hertil
1. En stat eller en regional organisation for
økonomisk integration kan kun blive part i en protokol, hvis den er eller
samtidig bliver kontraherende part i denne konvention.
2. Beslutninger i medfør af en protokol kan kun
træffes af parterne i den pågældende protokol. Kontraherende parter, der ikke
har ratificeret, accepteret eller godkendt en protokol, kan deltage som
observatør i ethvert møde for parterne i den pågældende protokol.
Artikel 33
Undertegnelse
Denne konvention er åben for undertegnelse i Rio de Janeiro for alle
stater og alle regionale organisationer for økonomisk integration fra 5. juni
1992 til 14. juni 1992, og i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York
fra 15. juni 1992 til 4. juni 1993.
Artikel 34
Ratifikation, accept og godkendelse
1. Konventionen og eventuelle protokoller hertil
forelægges til ratifikation, accept eller godkendelse for stater og regionale
organisationer for økonomisk integration. Ratifikations-, accept- og
godkendelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.
2. Enhver organisation som omhandlet i stk. 1, som
bliver part i konventionen eller i en protokol hertil, uden at nogen af
organisationens medlemsstater selv er kontraherende part, er bundet af alle
de i konventionen eller protokollen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller
flere medlemsstater af en sådan organisation er part i konventionen eller i
en protokol hertil, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af
deres respektive arbejdsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres
forpligtelser i medfør af konventionen eller protokollen. I tilfælde af denne
art er organisationen eller medlemsstaterne ikke berettigede til at udøve
deres rettigheder i medfør af konventionen eller en protokol samtidigt.
3. De i stk. 1 omhandlede organisationer angiver i
deres ratifikations-, accept eller godkendelsesinstrument omfanget af deres
kompetence på de områder, der omfattes af konventionen eller den pågældende
protokol. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren enhver relevant
ændring i omfanget af deres kompetence.
Artikel 35
Tiltrædelse
1. Denne konvention og en hvilken som helst protokol
hertil er åben for tiltrædelse af stater og regionale organisationer for
økonomisk integration fra den dato, hvor konventionen eller den pågældende
protokol lukkes for undertegnelse. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos
depositaren.
2. De i stk. 1 omhandlede organisationer angiver i
deres tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de områder,
der omfattes af konventionen eller den pågældende protokol. Disse
organisationer meddeler ligeledes depositaren enhver relevant ændring i
omfanget af deres kompetence.
3. Bestemmelserne i artikel 34, stk. 2, gælder for
regionale organisationer for økonomisk integration, der tiltræder denne
konvention eller en hvilken som helst protokol hertil.
Artikel 36
Ikrafttræden
1. Konventionen træder i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det tredivte
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
2. Enhver protokol træder i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det i den pågældende
protokol fastsatte antal ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenter.
3. For hver kontraherende part, som ratificerer,
accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det
tredivte ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument,
træder konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato,
hvor den pågældende kontraherende part har deponeret sit ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
4. Enhver protokol skal, medmindre andet er fastsat i
den pågældende protokol, træde i kraft for en kontraherende part, som
ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder protokollen efter dens
ikrafttræden i henhold til stk. 2, på den halvfemsindstyvende dag efter
datoen for den pågældende kontraherende parts deponering af sit
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, eller på
den dato, hvor denne konvention træder i kraft for den pågældende part, idet
den seneste dato er gældende.
5. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument,
der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes
til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede
har deponeret.
Artikel 37
Forbehold
Der må ikke tages forbehold over for denne konvention.
Artikel 38
Opsigelse
1. Efter udløbet af en frist på to år fra datoen for
konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst
opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.
2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en
frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en
hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i
opsigelsesmeddelelsen.
3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil
ligeledes blive betragtet som havende opsagt de protokoller, hvori den er
part.
Artikel 39
Midlertidige finansielle arrangementer
Forudsat at Den Globale Miljøfacilitet (GEF) under De Forenede Nationers
Udviklingsprogram er blevet fuldt omstruktureret i henhold til kravene i
artikel 21 udgør denne facilitet, De Forenede Nationers Miljøprogram samt Den
Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling midlertidigt den
institutionelle enhed, der henvises til i artikel 21, dvs. i tidsrummet
mellem konventionens ikrafttræden og det første møde for parternes
konference, eller indtil parternes konference afgør, hvilken institutionel
enhed der skal udpeges i overensstemmelse med artikel 21.
Artikel 40
Midlertidige sekretariatsarrangementer
Det sekretariat, eksekutivdirektøren for De Forenede Nationers
Miljøprogram skal sørge for, er i tidsrummet mellem denne konventions
ikrafttræden og det første møde for parternes konference, det sekretariat,
der henvises til i artikel 24, stk. 2.
Artikel 41
Depositar
Generalsekretæren for De Forenede Nationer varetager depositarfunktionerne
for denne konvention og eventuelle protokoller hertil.
Artikel 42
Autentiske tekster
Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,
kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De
Forenede Nationers generalsekretær.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil,
undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Rio de Janeiro, den femte juni
nittenhundrede og tooghalvfems.
BILAG I
IDENTIFIKATION OG OVERVÅGNING
1. Økosystemer og levesteder: omfattende høj
diversitet, store antal endemiske eller truede arter eller uberørte
naturområder; nødvendige for migrerende arter; af social, økonomisk, kulturel
og videnskabelig betydning; eller som er repræsentative, enestående eller
tilknyttet væsentlige evolutionære eller andre biologiske processer.
2. Arter og samfund, som er: truede; vildtlevende
eller vildtvoksende slægtninge til opdrættede eller dyrkede arter; af
medicinsk, landbrugsmæssig eller anden økonomisk værdi; eller af social,
videnskabelig eller kulturel betydning; eller af betydning for forskning i
bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, såsom
indikatorarter.
3. Beskrevne genomer og gener af social, videnskabelig
og økonomisk betydning.
BILAG II
DEL 1
Voldgift
Artikel 1
Den part, der ønsker en sag afgjort ved voldgift, skal meddele
sekretariatet, at parterne indbringer en tvist til voldgiftsbehandling i
medfør af artikel 27. Meddelelsen skal præcisere voldgiftens genstand og
navnlig indbefatte de artikler i konventionen eller protokollen, hvis
fortolkning eller anvendelse stridsspørgsmålet drejer sig om. Hvis parterne
ikke bliver enige om tvistens genstand, inden formanden for voldgiftsretten
er udpeget, definerer voldgiftsretten stridens genstand. Sekretariatet sender
de modtagne oplysninger til alle de kontraherende parter i konventionen eller
i den pågældende protokol.
Artikel 2
1. Ved tvister mellem to parter består voldgiftsretten
af tre medlemmer. Hver af tvistens parter udpeger en voldgiftsmand, og de to
således udpegede voldgiftsmænd udpeger efter fælles overenskomst en tredje
voldgiftsmand, som er formand for voldgiftsretten. Sidstnævnte må ikke være
statsborger hos en af parterne i tvisten og ej heller have fast bopæl på en
af parternes territorium eller være ansat af nogen af disse, ej heller have
beskæftiget sig med sagen på anden vis.
2. I tvister mellem flere end to parter udpeger de
parter, der har samme interesse, en voldgiftsmand efter fælles overenskomst.
3. Er ikke alle pladser i voldgiftsretten besat,
udpeges den eller de manglende medlemmer som foreskrevet for
førstegangsudpegningen.
Artikel 3
1. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget
senest to måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand, skal
generalsekretæren for De Forenede Nationer efter anmodning fra en af parterne
udpege formanden inden for en frist på yderligere to måneder.
2. Hvis en af parterne i tvisten ikke har udpeget en
voldgiftsmand senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen, kan den
anden part forelægge sagen for generalsekretæren, som skal foretage
udpegningen inden for en frist på yderligere to måneder.
Artikel 4
Voldgiftsretten afsiger kendelse i overensstemmelse med denne konvention,
eventuelle berørte protokoller og international ret.
Artikel 5
Voldgiftsretten fastsætter selv sin forretningsorden, medmindre parterne i
tvisten bliver enige om andet.
Artikel 6
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en af parterne anbefale
presserende foreløbige beskyttelsesforanstaltninger.
Artikel 7
Parterne i tvisten skal lette voldgiftsrettens arbejde og skal i
særdeleshed ved anvendelse af alle til rådighed stående midler:
a) stille alle relevante dokumenter, oplysninger og faciliteter til
rådighed for den; og
b) i det nødvendige omfang gøre det muligt for den at indkalde vidner
eller eksperter og høre disse.
Artikel 8
Parterne og voldgiftsmændene er forpligtet til at sikre, at alle
oplysninger, de modtager i fortrolighed under voldgiftsbehandlingen,
behandles fortroligt.
Artikel 9
Medmindre voldgiftsretten beslutter andet på grund af særlige
omstændigheder i sagen, skal voldgiftsrettens udgifter afholdes ligeligt af
parterne i tvisten. Voldgiftsretten skal føre regnskab over alle sine
udgifter og fremlægge en endelig opgørelse derover for parterne.
Artikel 10
Enhver kontraherende part, som har en juridisk interesse i tvistens
genstand, og som kan berøres af en kendelse i sagen, kan intervenere i
sagsbehandlingen med voldgiftsrettens samtykke.
Artikel 11
Voldgiftsretten kan behandle og afsige kendelse om modkrav, der har
direkte forbindelse med tvistens genstand.
Artikel 12
Voldgiftsrettens afgørelser, både om procedurespørgsmål og om sagens
realitet, træffes ved flertalsafgørelse blandt dens medlemmer.
Artikel 13
Hvis en af parterne i tvisten ikke møder for voldgiftsretten eller ikke
forsvarer sin sag, kan den anden part anmode voldgiftsretten om at fortsætte
sagsbehandlingen og afsige kendelse. At en part undlader at møde op eller
undlader at forsvare sin sag, forhindrer ikke videre sagsbehandling. Før
voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse, skal den forsikre sig om, at
påstanden er velbegrundet ud fra såvel de faktiske omstændigheder som de
retlige forhold.
Artikel 14
Voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse senest fem måneder efter
datoen for dens endelige nedsættelse, medmindre den skønner det nødvendigt at
forlænge denne tidsfrist med en periode, der ikke bør overstige yderligere
fem måneder.
Artikel 15
Voldgiftsrettens endelige kendelse skal være begrænset til tvistens
genstand og skal ledsages af en begrundelse. Den skal indeholde navnene på de
medlemmer, der har deltaget, og datoen for den endelige kendelse. Ethvert
medlem af voldgiftsretten kan vedføje den endelige kendelse en særskilt eller
afvigende udtalelse.
Artikel 16
Kendelsen er bindende for tvistens parter. Den kan ikke appelleres,
medmindre tvistens parter forud er blevet enige om en appelprocedure.
Artikel 17
Ethvert stridsspørgsmål, som måtte opstå mellem tvistens parter vedrørende
fortolkningen eller fuldbyrdelsen af den endelige kendelse, kan af en af
parterne indbringes til afgørelse for den voldgiftsret, der afgav kendelsen.
DEL 2
Forligsbehandling
Artikel 1
Der oprettes en forligskommission på anmodning af en af tvistens parter.
Medmindre parterne bliver enige om andet, sammensættes kommissionen af fem
medlemmer, hvoraf to udpeges af hver af de pågældende parter, og formanden
vælges af medlemmerne i fællesskab.
Artikel 2
Ved tvister mellem mere end to parter skal de parter, der har samme
interesse, udpege deres medlemmer af kommissionen ved fælles overenskomst.
Hvis to eller flere parter har forskellige interesser, eller hvis der er
uenighed om, hvorvidt de har samme interesse, skal de udpege deres medlemmer
hver for sig.
Artikel 3
Hvis parterne ikke har udpeget det nødvendige antal medlemmer senest to
måneder efter datoen for anmodningen om at nedsætte en forligskommission,
skal De Forenede Nationers generalsekretær udpege de manglende medlemmer
inden for en frist på yderligere to måneder, hvis den part, der fremsatte
anmodningen, anmoder herom.
Artikel 4
Hvis der ikke er udpeget en formand for forligskommissionen senest to
måneder efter udpegelsen af den sidste af kommissionens medlemmer, skal De
Forenede Nationers generalsekretær udpege en formand inden for en frist på
yderligere to måneder, hvis en part anmoder derom.
Artikel 5
Forligskommissionen træffer sine afgørelser ved flertalsafgørelse blandt
sine medlemmer. Medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet,
fastsætter den selv sin forretningsorden. Den fremsætter et forslag til
løsning af tvisten, som parterne skal undersøge i god tro.
Artikel 6
Uenighed om, hvorvidt forligskommissionen har kompetence, afgøres af
kommissionen.
Konventionen trådte i medfør af artikel 36, stk. 1 i kraft den 29.
december 1993, 90 dage efter at det 30. ratifikationsinstrument den 29.
september 1993 blev deponeret hos De Forenede Nationers generalsekretær.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. december 1993 hos De
Forenede Nationers generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af
artikel 36, stk. 1 i kraft for Danmark den 21. marts 1994.
Pr. 21. marts 1994, datoen for konventionens ikrafttrædelse for Danmark,
var konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande:
Antigua og Barbuda, Armenien, Australien, Bahamas, Barbados, Belarus,
Burkina Faso, Canada, Cook Øerne, De Europæiske Fællesskaber, Ecuador, Fiji,
Filippinerne, Guinea, Japan, Jordan, Kina, Maldiverne, Marshall Øerne,
Mauritius, Mexico, Monaco, Mongoliet, Nauru, Nepal, New Zealand, Norge, Papua
New Guinea, Peru, Portugal, Saint Lucia, Saint Kitts og Nevis, Seychellerne,
Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Tunesien, Tyskland, Uganda,
Uruguay, Vanuatu og Zambia.
Efterfølgende har følgende parter med virkning fra de vedføjede datoer
ratificeret eller tiltrådt konventionen:
Land Ikrafttrædelsesdato
Belize ....................................... 30. marts 1994
Albanien ..................................... 5. april 1994
Malawi ....................................... 3. maj 1994
Samoa ........................................ 10. maj 1994
Indien ....................................... 19. maj 1994
Ungarn ....................................... 25. maj 1994
Paraguay ..................................... 25. maj 1994
Brasilien .................................... 29. maj 1994
Cuba ......................................... 6. juni 1994
Sri Lanka .................................... 21. juni 1994
Etiopien ..................................... 4. juli 1994
Domenica ..................................... 5. juli 1994
Italien ...................................... 14. juli 1994
Bangladesh ................................... 1. august 1994
Luxembourg ................................... 7. august 1994
Egypten ...................................... 31. august 1994
Georgien ..................................... 31. august 1994
Storbritannien ............................... 1. september 1994
Tchad ........................................ 5. september 1994
Gambia ....................................... 8. september 1994
Mikronesien .................................. 18. september 1994
Malaysia ..................................... 22. september 1994
Benin ........................................ 28. september 1994
Frankrig ..................................... 29. september 1994
Nederlandene ................................. 10. oktober 1994
Kenya ........................................ 24. oktober 1994
Pakistan ..................................... 24. oktober 1994
Finland ...................................... 25. oktober 1994
Estland ...................................... 25. oktober 1994
Grækenland ................................... 2. november 1994
Grenada ...................................... 9. november 1994
Kiribati ..................................... 14. november 1994
Rumænien ..................................... 15. november 1994
Østrig ....................................... 16. november 1994
Indonesien ................................... 21. november 1994
Costa Rica ................................... 24. november 1994
Den Slovakiske Republik ...................... 24. november 1994
Ghana ........................................ 27. november 1994
Nigeria ...................................... 27. november 1994
Guyana ....................................... 27. november 1994
Djibouti ..................................... 30. november 1994
Kazakhstan ................................... 5. december 1994
El Salvador .................................. 7. december 1994
Chile ........................................ 8. december 1994
Island ....................................... 11. december 1994
Venezuela .................................... 12. december 1994
Comorerne .................................... 28. december 1994
Republikken Korea ............................ 1. januar 1995
Bolivia ...................................... 1. januar 1995
Senegal ...................................... 15. januar 1995
Cameroun ..................................... 17. januar 1995
Den Demokratiske Republik Korea .............. 24. januar 1995
San Marino ................................... 26. januar 1995
Swaziland .................................... 7. februar 1995
Zimbabwe ..................................... 9. februar 1995
Vietnam ...................................... 14. februar 1995
Schweiz ...................................... 19. februar 1995
Argentina .................................... 20. februar 1995
Myanmar ...................................... 23. februar 1995
Colombia ..................................... 26. februar 1995
Elfenbenskysten .............................. 27. februar 1995
Zaire ........................................ 3. marts 1995
Guinea ....................................... 6. marts 1995
Sierra Leone ................................. 12. marts 1995
Libanon ...................................... 15. marts 1995
Jamaica ...................................... 6. april 1995
Lesotho ...................................... 10. april 1995
Panama ....................................... 17. april 1995
Ukraine ...................................... 8. maj 1995
Oman ......................................... 9. maj 1995
Cambodia ..................................... 10. maj 1995
Den Centralafrikanske Republik ............... 13. juni 1995
Rusland ...................................... 4. juli 1995
Mali ......................................... 27. juli 1995
Cap Verde .................................... 27. juli 1995
Guatemala .................................... 8. oktober 1995
Uzbekistan ................................... 17. oktober 1995
Niger ........................................ 23. oktober 1995
Honduras ..................................... 29. oktober 1995
Israel ....................................... 5. november 1995
Algeriet ..................................... 12. november 1995
Marokko ...................................... 19. november 1995
Mozambique ................................... 23. november 1995
Bhutan ....................................... 23. november 1995
Solomon-øerne ................................ 1. januar 1996
Togo ......................................... 2. januar 1996
Botswana ..................................... 10. januar 1996
Moldavien .................................... 18. januar 1996
Guinea-Bissau ................................ 25. januar 1996
Sudan ........................................ 28. januar 1996
Sydafrika .................................... 31. januar 1996
Nicaragua .................................... 18. februar 1996
Letland ...................................... 13. marts 1996
Singapore .................................... 20. marts 1996
Suriname ..................................... 11. april 1996
Syrien ....................................... 13. april 1996
Polen ........................................ 17. april 1996
Erklæring fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i henhold til
artikel 34, stk. 3, i konventionen om den biologiske mangfoldighed I
medfør af de relevante bestemmelser i Traktaten om Oprettelse af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab har både Fællesskabet og dets medlemsstater
kompetence til at træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte miljøet.
Med hensyn til de spørgsmål, der omfattes af konventionen, har
Fællesskabet vedtaget en række retsakter, både som led i sin miljøpolitik og
inden for rammerne af andre sektorbestemte politikker; de mest relevante af
disse retsakter er nævnt nedenfor:
- Rådets afgørelse 82/72/EØF af 3. december 1981 om indgåelse af
konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige
levesteder (EFT nr. L 38 af 10.2.1982, s. 3).
- Rådets afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 om indgåelse af
konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT nr. L 210
af 19.7.1982, s. 10)
- Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82 af 3. december 1982 om gennemførelse
i Fællesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede
vilde dyr og planter (EFT nr. L 384 af 31.12.1982, s. 1)
- Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde
fugle (EFT nr. L 103 af 25.4.1979, s. 1)
- Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EFT nr. L 206 af 22.7.1992, s. 7)
- Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT nr. L 175 af
5.7.1985, s. 40)
- Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige
produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT nr. L 215 af
30.7.1992, s. 85)
- Rådets beslutning 89/625/EØF af 20. november 1989 om et europæisk
program for videnskab og teknologi på miljøbeskyttelsesområdet (STEP) (EFT
nr. L 359 af 8.12.1989, S. 9)
- Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en
fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (EFT nr. L 389 af 31.12.1992, s.
9)
- Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse
af genetisk modificerede mikroorganismer (EØF nr. L 117 af 8.5.1990, s. 2)
- Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af
genetisk modificerede organismer (EFT nr. L 117 af 8.5.1990, s. 15)
- Rådets forordning (EØF) nr. 1973/92 af 21. maj 1992 om oprettelse af et
finansielt instrument for miljøet (LIFE) (EFT nr. L 206 af 22.7.1992, s. 1)
Erklæring afgivet i forbindelse med ratifikationen af konventionen om
den biologiske mangfoldighed
Inden for deres respektive beføjelser ønsker Det Europæiske Fællesskab og
dets medlemsstater på ny at bekræfte, at de tillægger teknologioverførsel og
bioteknologi stor betydning som et middel til at sikre bevaring og bæredygtig
udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Overholdelse af bestemmelserne om
den intellektuelle ejendomsret er et væsentligt element i gennemførelsen af
teknologioverførsel og saminvestering.
For Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater finder overførsel af
teknologi og adgang til bioteknologi, som defineret i konventionen om den
biologiske mangfoldighed, sted i overensstemmelse med artikel 16 i
konventionen og principperne og reglerne for beskyttelse af intellektuel
ejendomsret, navnlig multilaterale og bilaterale aftaler, der er undertegnet
eller forhandlet af de kontraherende parter i denne konvention.
Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater vil anspore til, at de ved
konventionen oprettede finansieringsmekanismer anvendes til at fremme
frivillig overførsel af intellektuel ejendomsret, der indehaves af europæiske
erhvervsdrivende, navnlig ved meddelelse af licenser, på grundlag af
almindelige handelsordninger og beslutninger, samtidig med at ejendomsretten
sikres passende og effektiv beskyttelse.
Udenrigsministeriet, den 21. november
1996
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BSF 76 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED (BIODIVERSITETSKONVENTIONEN) Retsinformation · 27. april 1993
- Skattepligtigt tilskud Landsskatteretten · 31. maj 2024
- Domstolens Dom af 9. oktober 2001. - Kongeriget Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. - Annullation - Direktiv 98/44/EF - Retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser - Retshjemmel - EF-traktatens artikel 100 A (efter ændring nu artikel 95 EF), EF-traktatens artikel 235 (nu artikel 308 EF) eller EF-traktatens artikel 130 og 130 F (nu artikel 157 EF og 163 EF)… EU-domme · 9. oktober 2001
- 93/626/EØF: Rådets afgørelse af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed EU-lovgivning · 25. oktober 1993
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 3. december 1998. - Straffesag mod Ditlev Bluhme. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Kriminalretten i Frederikshavn - Danmark. - Frie varebevægelser - Forbud mod kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne - Undtagelser - Beskyttelse af dyrs liv og sundhed - Bier af underarten Apis mellifera mellifera (brun l… EU-domme · 3. december 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 15. februar 2000