Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Konvention af 5. juni 1992 om den biologiske mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen)

BKI nr 142 af 21/11/1996Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Konvention af 5. juni 1992 om

den biologiske mangfoldighed

(Biodiversitetskonventionen)

I henhold til kgl. resolution af 21. december 1993 har Danmark ratificeret

en i Rio de Janeiro den 5. juni 1992 underskrevet konvention om den

biologiske mangfoldighed.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION OM

DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED

PRÆAMBEL

DE KONTRAHERENDE PARTER -

SOM ER KLAR over den biologiske mangfoldigheds iboende værdi og den

økologiske, genetiske, sociale, økonomiske, videnskabelige, pædagogiske,

kulturelle, rekreative og æstetiske værdi, som må tillægges den biologiske

mangfoldighed og dennes bestanddele,

SOM TILLIGE ER KLAR over den biologiske mangfoldigheds betydning for

udviklingen og for bevarelsen af biosfærens livsbevarende systemer,

SOM BEKRÆFTER, at det er menneskehedens fælles anliggende, at den

biologiske mangfoldighed bevares,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at landene har suveræn ret til deres egne biologiske

ressourcer,

SOM TILLIGE BEKRÆFTER, at landene har ansvaret for at bevare deres

biologiske mangfoldighed og for at udnytte deres biologiske ressourcer på en

bæredygtig måde,

SOM ER BETÆNKELIGE VED, at den biologiske mangfoldighed er i stærk

tilbagegang som følge af visse menneskelige aktiviteter,

SOM ER KLAR OVER, at der er generel mangel på oplysninger og viden om den

biologiske mangfoldighed, og at der er et presserende behov for at udvikle

videnskabelige, tekniske og institutionelle midler til at tilvejebringe den

grundlæggende forståelse, der kræves til planlægning og gennemførelse af

Læs alt

egnede foranstaltninger,

SOM MÆRKER SIG, at det er afgørende at foregribe, forhindre og bekæmpe

årsagerne til et betydeligt svind i eller tab af biologisk mangfoldighed, og

dette ved kilden,

SOM TILLIGE MÆRKER SIG, at mangel på videnskabelig sikkerhed i tilfælde,

hvor der er fare for stærk nedgang i eller tab af den biologiske

mangfoldighed, ikke må bruges som påskud til at udsætte foranstaltninger til

at undgå eller mindske denne fare,

SOM ENDVIDERE MÆRKER SIG, at den grundlæggende forudsætning for bevaring

af den biologiske mangfoldighed er in situ-bevaring af økosystemer og

naturlige levesteder og opretholdelse og genetablering af levedygtige

populationer af arter i deres naturlige omgivelser,

SOM ENDVIDERE MÆRKER SIG, at ex situ-foranstaltninger, om muligt i

oprindelseslandet, også spiller en vigtig rolle,

SOM ERKENDER, at mange indfødte og lokale samfund med traditionsbunden

levevis traditionelt er stærkt afhængige af de biologiske ressourcer, og at

det er ønskeligt, at der sker en retfærdig fordeling af fordelene ved

anvendelsen af traditionel viden, nyskabelser og praksis af betydning for

bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens

bestanddele,

SOM TILLIGE ERKENDER, at kvinder spiller en afgørende rolle for bevaring

og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og som bekræfter

behovet for, at kvinderne deltager fuldt ud på alle niveauer i politiske

beslutninger om og gennemførelsen af foranstaltninger til bevaring af den

biologiske mangfoldighed,

SOM UNDERSTREGER, at det er vigtigt og nødvendigt at fremme

internationalt, regionalt og globalt samarbejde mellem lande og tværnationale

organisationer og den private sektor med henblik på bevaring af den

biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele,

SOM ERKENDER, at tilvejebringelse af nye og supplerende finansielle

ressourcer og passende adgang til relevant teknologi kan forventes at have

væsentlig betydning for verdens muligheder for at imødegå tabet af biologisk

mangfoldighed,

SOM ENDVIDERE ERKENDER, at der kræves særlige midler til at imødekomme

udviklingslandenes behov, herunder tilvejebringelse af nye og supplerende

finansielle ressourcer og passende adgang til relevant teknologi,

SOM I DENNE FORBINDELSE MÆRKER SIG de særlige vilkår, der gør sig gældende

for de mindst udviklede lande og små øriger,

SOM ERKENDER, at der kræves betydelige investeringer til at bevare den

biologiske mangfoldighed, og at disse investeringer kan forventes at medføre

en lang række miljømæssige, økonomiske og sociale fordele,

SOM ERKENDER, at økonomisk og social udvikling og udrydning af

fattigdommen er udviklingslandenes første og altovervejende prioritering,

SOM ER KLAR OVER, at bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske

mangfoldighed er en afgørende forudsætning for, at verdens voksende

befolknings behov for bl.a. føde og sundhed skal kunne imødekommes, og at

adgang til og fælles udnyttelse af såvel genetiske ressourcer som teknologi

er væsentlig herfor,

SOM MÆRKER SIG, at bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske

mangfoldighed i sidste ende vil styrke venskabsforbindelserne mellem landene

og bidrage til fred for menneskeheden,

SOM ØNSKER at udbygge og supplere eksisterende internationale

arrangementer til bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig

udnyttelse af dens bestanddele,

SOM ER BESLUTTET PÅ at bevare og udnytte den biologiske mangfoldighed på

et bæredygtigt grundlag til gavn for den nuværende og de kommende

generationer -

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne konvention, der skal virkeliggøres i overensstemmelse

med de relevante bestemmelser i konventionen, er bevaring af den biologiske

mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og rimelig og

retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen af de genetiske ressourcer

resulterer i, bl.a. på grundlag af behørig adgang til de genetiske ressourcer

og passende overførsel af relevant teknologi, under hensyntagen til samtlige

rettigheder til disse ressourcer og til teknologien, samt på grundlag af

adækvat finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

Biologisk mangfoldighed: mangfoldigheden af levende organismer fra alle

kilder, herunder bl.a. terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og

de økologiske strukturer, de indgår i; dette omfatter mangfoldighed inden for

de enkelte arter og mellem arterne samt økosystemernes mangfoldighed.

Biologiske ressourcer: genetiske ressourcer, organismer eller dele heraf,

populationer eller en hvilken som helst anden biotisk bestanddel af

økosystemerne, som kan udnyttes af eller have værdi for menneskeheden nu

eller i fremtiden.

Bioteknologi: enhver teknologisk udnyttelse af biologiske systemer,

levende organismer eller produkter heraf med henblik på at fremstille eller

ændre produkter eller processer til bestemte anvendelser.

Oprindelsesland for genetiske ressourcer: det land, som sidder inde med de

pågældende genetiske ressourcer in situ.

Land, der tilvejebringer genetiske ressourcer: det land, der

tilvejebringer genetiske ressourcer indsamlet fra in situ-kilder, herunder

populationer af både vilde og opdrættede/dyrkede arter, eller taget fra ex

situ-kilder, uanset om de har deres oprindelse i det pågældende land.

Opdrættede eller dyrkede arter: arter, hvis naturlige udviklingsproces

mennesket har indvirket på med henblik på at imødekomme sine behov.

Økosystem: et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund

og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed.

Ex situ-bevaring: bevaring af bestanddele af den biologisk mangfoldighed

uden for deres naturlige levesteder.

Genetisk materiale: ethvert materiale hidrørende fra planter, dyr,

mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholdende funktionsdygtige

arveenheder.

Genetiske ressourcer: genetisk materiale af aktuel eller potentiel værdi.

Levested: det sted eller den type lokalitet, hvor en organisme eller

population forekommer naturligt.

In situ-betingelser: betingelser, hvor de genetiske ressourcer findes i

økosystemer og naturlige levesteder og, for så vidt angår opdrættede eller

dyrkede arter, i de omgivelser, hvor de har udviklet deres særlige

egenskaber.

In situ-bevaring: bevaring af økosystemer og naturlige levesteder og

opretholdelse og genetablering af levedygtige populationer af arter i deres

naturlige omgivelser og, for så vidt angår opdrættede eller dyrkede arter, i

de omgivelser, hvor de har udviklet deres særlige egenskaber.

Beskyttet område: et geografisk afgrænset område, som er udpeget eller

reguleret, og som forvaltes med henblik på bestemte bevaringsmål.

Regional organisation for økonomisk integration: en organisation oprettet

af suveræne stater i et givet geografisk område, som af dens medlemsstater

har fået tildelt kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og

som, efter organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til at

undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde konventionen.

Bæredygtig udnyttelse: udnyttelse af bestanddele af den biologiske

mangfoldighed på en sådan måde og i et sådant omfang, at det ikke fører til

nedgang i den biologiske diversitet på lang sigt, hvorved den biologiske

mangfoldigheds muligheder for at dække nuværende og kommende generationers

behov og ønsker opretholdes.

Teknologi: omfatter bioteknologi.

Artikel 3

Princip

I overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt og principperne i

international ret har stater suveræn ret til at udnytte deres egne ressourcer

i henhold til deres egen miljøpolitik og ansvaret for at sikre, at

aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol ikke forårsager skade på

miljøet i andre stater eller i områder uden for grænserne for deres nationale

jurisdiktion.

Artikel 4

Geografisk anvendelsesområde

Uden at dette berører andre staters rettigheder, og medmindre andet

udtrykkeligt er fastsat i denne konvention, finder konventionens bestemmelser

anvendelse for hver kontraherende part:

a) i områder inden for grænserne af partens nationale jurisdiktion, for

så vidt angår bestanddele af den biologiske mangfoldighed, og

b) inden for eller uden for grænserne af partens nationale jurisdiktion,

for så vidt angår processer og aktiviteter, der finder sted under partens

jurisdiktion eller kontrol, uanset hvor virkningerne heraf optræder.

Artikel 5

Samarbejde

Alle de kontraherende parter samarbejder, så vidt muligt og alt efter

omstændighederne, med andre kontraherende parter direkte eller, hvor det

måtte være hensigtsmæssigt, gennem kompetente internationale organisationer,

når det drejer sig om områder uden for den pågældende parts nationale

jurisdiktion og vedrørende andre spørgsmål af gensidig interesse, med henblik

på bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

Artikel 6

Generelle foranstaltninger til bevaring og bæredygtig udnyttelse

Alle de kontraherende parter skal, i overensstemmelse med deres særlige

vilkår og muligheder:

a) udvikle nationale strategier, planer eller programmer for bevaring og

bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed eller i dette øjemed

tilpasse eksisterende strategier, planer eller programmer, som bl.a. skal

baseres på de af denne konventions foranstaltninger, der er relevante for den

pågældende kontraherende part; og

b) så vidt muligt og alt efter omstændighederne, integrere bevaring og

bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i relevante sektorale

eller tværsektorale planer, programmer og politikker.

Artikel 7

Identifikation og overvågning

Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt og alt efter

omstændighederne, navnlig med henblik på artikel 8, 9 og 10:

a) identificere bestanddele af den biologiske mangfoldighed, der er af

betydning for dens bevaring og bæredygtige udnyttelse, under hensyntagen til

den vejledende liste over kategorier i bilag I

b) ved prøvetagning og andre metoder overvåge de bestanddele af den

biologiske mangfoldighed, der er identificeret i henhold til litra a), med

særlig vægt på de bestanddele, som kræver øjeblikkelige

bevaringsforanstaltninger, og de bestanddele, som indebærer de bedste

muligheder for bæredygtig udnyttelse

c) identificere processer og kategorier af aktiviteter, som har eller kan

formodes at have betydelige negative virkninger på bevaring og bæredygtig

udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og overvåge virkningerne heraf

ved prøvetagning og andre metoder

d) med enhver passende ordning bevare og organisere data fra

identificerings- og overvågningsaktiviteter foretaget i medfør af litra a),

b) og c).

Artikel 8

In situ-bevaring

Hver kontraherende part skal, så vidt muligt og alt efter

omstændighederne:

a) oprette et system med beskyttede områder eller områder, der kræver

særlige foranstaltninger til bevaring af den biologiske mangfoldighed

b) om nødvendigt opstille retningslinjer for udvælgelse, oprettelse og

forvaltning af beskyttede områder eller områder, der kræver særlige

foranstaltninger til bevaring af den biologiske mangfoldighed

c) regulere eller forvalte biologiske ressourcer, der er vigtige for

bevaring af den biologiske mangfoldighed, det være sig i eller uden for

beskyttede områder, med henblik på at sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse

af disse ressourcer

d) fremme beskyttelsen af økosystemer, naturlige levesteder og

opretholdelse af levedygtige populationer af arter i naturlige omgivelser

e) fremme miljøforsvarlig og bæredygtig udvikling i områder, der støder

op til beskyttede områder, med henblik på at fremme beskyttelsen af disse

områder

f) genetablere og genoprette ødelagte økosystemer og fremme genetablering

af truede arter, bl.a. gennem udvikling og gennemførelse af planer og andre

forvaltningsstrategier

g) udvikle eller bevare midler til at regulere, forvalte eller styre

risikoen ved anvendelse og udledning af levende, bioteknologisk modificerede

organismer, som kan formodes at have negative miljøvirkninger til skade for

bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, idet der

også tages hensyn til sundhedsrisikoen for mennesker

h) forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der

truer økosystemer, levesteder eller arter

i) bestræbe sig på at tilvejebringe de nødvendige betingelser for

forligelighed mellem de nuværende anvendelser og bevaringen af den biologiske

diversitet og en bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele

j) med forbehold af partens nationale lovgivning respektere, beskytte og

bevare viden, nyskabelser og praksis, der findes hos indfødte og lokale

samfund med en traditionel levevis, som har betydning for bevaring og

bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og fremme udbredt

anvendelse af viden, nyskabelser og praksis af denne art, med indehavernes

godkendelse og deltagelse, og anspore til retfærdig fordeling af fordelene

ved udnyttelsen af viden, nyskabelser og praksis af denne art

k) udvikle eller bevare lovgivning og/eller andre regulerende virkemidler

til at beskytte truede arter og populationer

l) regulere eller forvalte de pågældende processer og kategorier af

aktiviteter i tilfælde, hvor en betydelig negativ indvirkning på den

biologiske mangfoldighed er blevet påpeget i medfør af artikel 7; og

m) samarbejde om tilvejebringelse af økonomisk støtte og anden form for

støtte til in situ-bevaring som omhandlet i litra a) til l), navnlig til

udviklingslandene.

Artikel 9

Ex situ-bevaring

Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt og alt efter

omstændighederne, navnlig med henblik på at supplere in

situ-foranstaltninger:

a) træffe foranstaltninger til ex situ-bevaring af bestanddele af den

biologiske mangfoldighed, om muligt i oprindelseslandet for de pågældende

bestanddele

b) skabe og opretholde faciliteter til ex situ-bevaring og udforskning af

planter, dyr og mikroorganismer, om muligt i oprindelseslandet for de

pågældende genetiske ressourcer

c) træffe foranstaltninger til genopretning og genetablering af truede

arter og til genindførelse af dem i deres naturlige levesteder på passende

betingelser

d) regulere og forvalte indsamling af biologiske ressourcer fra naturlige

levesteder med henblik på ex situ-bevaring på en sådan måde, at økosystemer

og in situ-populationer af arter ikke trues, undtagen hvis særlige

midlertidige ex situ-foranstaltninger kræves i henhold til litra c); og

e) samarbejde om tilvejebringelse af økonomisk støtte og anden form for

støtte med henblik på ex situ-bevaring som omhandlet i litra a) til d) og om

skabelse og opretholdelse af faciliteter til ex situ-bevaring i

udviklingslandene.

Artikel 10

Bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldigheds bestanddele

Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt og alt efter

omstændighederne:

a) integrere hensynet til bevaring og bæredygtig udnyttelse af de

biologiske ressourcer i deres beslutningsprocesser

b) træffe foranstaltninger vedrørende udnyttelsen af de biologiske

ressourcer for at undgå eller mindske negative følger for den biologiske

mangfoldighed

c) beskytte og fremme sædvanemæssig udnyttelse af de biologiske

ressourcer i overensstemmelse med den traditionelle kultur, når denne er

forenelig med hensynet til bevaring eller bæredygtig udnyttelse

d) hjælpe lokale befolkninger med at udvikle og gennemføre udbedrende

foranstaltninger i beskadigede områder, hvor den biologiske mangfoldighed er

aftaget; og

e) anspore til samarbejde mellem deres offentlige myndigheder og den

private sektor om udvikling af metoder til bæredygtig udnyttelse af de

biologiske ressourcer.

Artikel 11

Incitamenter

Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt og alt efter

omstændighederne, træffe økonomisk og socialt forsvarlige foranstaltninger,

der virker som incitamenter til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den

biologiske mangfoldigheds bestanddele.

Artikel 12

Forskning og undervisning

De kontraherende parter skal, under hensyntagen til udviklingslandenes

særlige behov:

a) opstille og videreføre programmer for videnskabelig og teknisk

uddannelse og undervisning i identificering, bevaring og bæredygtig

udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og dens bestanddele og yde støtte

til sådan uddannelse og undervisning til dækning af udviklingslandenes

særlige behov

b) fremme og anspore til forskning, der bidrager til bevaring og

bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, navnlig i

udviklingslandene, bl.a. i overensstemmelse med de beslutninger, som

parternes konference har truffet på grundlag af udtalelser fra Hjælpeorganet

for Videnskabelig, Teknisk og Teknologisk Rådgivning

c) i tråd med bestemmelserne i artikel 16, 18 og 20, anspore til og

samarbejde om at udnytte de videnskabelige fremskridt inden for forskningen i

den biologiske mangfoldighed med henblik på at udvikle metoder til bevaring

og bæredygtig udnyttelse af de biologiske ressourcer.

Artikel 13

Undervisning og folkeoplysning

De kontraherende parter skal:

a) fremme og anspore til bedre forståelse for betydningen af og de

nødvendige foranstaltninger til, at den biologiske mangfoldighed bevares, og

anspore til, at disse spørgsmål udbredes gennem medierne og integreres i

uddannelsesprogrammer; og

b) samarbejde, hvor det relevant, med andre stater og internationale

organisationer om udvikling af undervisnings- og folkeoplysningsprogrammer

vedrørende bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

Artikel 14

Konsekvensvurdering og mindskelse af de negative virkninger

1. Alle de kontraherende parter skal, så vidt muligt

og alt efter omstændighederne:

a) indføre passende procedurer, der indebærer

miljøkonsekvensvurdering af planlagte projekter, som kan formodes at få

betydelige negative virkninger på den biologiske mangfoldighed, med henblik

på at undgå eller begrænse disse virkninger og, hvor det er relevant, give

offentligheden mulighed for at deltage i disse procedurer

b) indføre passende ordninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn

til miljøkonsekvenserne af de af deres programmer og politikker, der kan

forventes at få betydelige negative virkninger på den biologiske

mangfoldighed

c) på gensidigt grundlag fremme anmeldelse af, udveksling af oplysninger

om og samråd om aktiviteter henhørende under deres jurisdiktion eller

kontrol, som kan forventes at få betydelige negative virkninger på den

biologiske mangfoldighed i andre stater eller områder uden for grænserne for

national jurisdiktion, ved at anspore til, at der, alt efter

omstændighederne, indgås bilaterale, regionale eller multilaterale ordninger

d) ved overhængende eller alvorlig fare eller skade, der opstår under

parternes jurisdiktion eller kontrol, og som rammer den biologiske

mangfoldighed inden for andre staters jurisdiktion eller i områder uden for

grænserne for national jurisdiktion, øjeblikkeligt meddele de stater, der vil

kunne blive berørt, om denne fare eller skader og indlede foranstaltninger

til at forhindre eller begrænse den pågældende fare eller skade; og

e) fremme nationale ordninger for nødforanstaltninger til at imødegå

aktiviteter eller naturligt eller på anden måde opståede hændelser, som

indebærer alvorlig og øjeblikkelig fare for den biologiske mangfoldighed, og

anspore til internationalt samarbejde med henblik på at supplere sådanne

nationale bestræbelser, samt opstille fælles nødplaner, hvis dette er

hensigtsmæssigt og vedtaget af de pågældende stater eller regionale

organisationer for økonomisk integration.

2. Parternes konference skal, på grundlag af

undersøgelser, gennemgå spørgsmålet om ansvar og godtgørelse, herunder

udbedring af og erstatning for skader på den biologiske mangfoldighed,

medmindre ansvarsspørgsmålet er et rent internt anliggende.

Artikel 15

Adgang til de genetiske ressourcer

1. I erkendelse af, at staterne har suveræn ret til

deres naturressourcer, henhører kompetencen til at regulere adgangen til de

genetiske ressourcer under de nationale regeringer og er omfattet af den

nationale lovgivning.

2. Alle de kontraherende parter bestræber sig på at

skabe betingelser for at fremme adgangen til de genetiske ressourcer, så

andre kontraherende parter kan udnytte dem miljømæssigt forsvarligt, og på

ikke at pålægge restriktioner herfor, der er i strid med denne konventions

mål.

3. Med henblik på denne konvention forstås der ved

genetiske ressourcer, der tilvejebringes af en kontraherende part, som

omhandlet i denne artikel og i artikel 16 og 19, kun sådanne ressourcer, der

tilvejebringes af kontraherende parter, der er oprindelseslande for de

pågældende ressourcer, eller af parter, der har erhvervet de genetiske

ressourcer i overensstemmelse med denne konvention.

4. Gives der adgang til genetiske ressourcer, skal

denne finde sted på gensidigt vedtagne vilkår og i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne artikel.

5. Adgang til genetiske ressourcer må kun gives efter

forudgående informeret samtykke fra den kontraherende part, der

tilvejebringer de pågældende ressourcer, medmindre den pågældende part

bestemmer andet.

6. Alle de kontraherende parter bestræber sig på at

udvikle og gennemføre videnskabelig forskning baseret på genetiske ressourcer

tilvejebragt af andre kontraherende parter med disses fulde deltagelse og om

muligt i deres lande.

7. Alle de kontraherende parter træffer, alt efter

omstændighederne, lovgivningsmæssige, administrative eller politiske

foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16 og 19 og, om nødvendigt,

via den i henhold til artikel 20 og 21 oprettede finansieringsmekanisme med

henblik på, at resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne og

udbyttet af kommerciel og anden udnyttelse af de genetiske ressourcer

fordeles rimeligt og retfærdigt med den kontraherende part, der

tilvejebringer de pågældende ressourcer. Fordelingen skal foregå på gensidigt

vedtagne vilkår.

Artikel 16

Adgang til og overførsel af teknologi

1. I erkendelse af, at teknologi omfatter

bioteknologi, og at både adgang til og overførsel af teknologi mellem de

kontraherende parter er væsentlig for virkeliggørelsen af denne konventions

mål, påtager alle de kontraherende parter sig, med forbehold af

bestemmelserne i denne artikel, at tilvejebringe og/eller fremme adgang til

og overførsel til andre kontraherende parter af teknologi, der er relevant

for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, eller

som udnytter de genetiske ressourcer uden at forårsage betydelig skade på

miljøet.

2. Adgang til og overførsel af teknologi, som

omhandlet i stk. 1, til udviklingslandene muliggøres og/eller fremmes på

rimelige vilkår og efter mestbegunstigelsesprincippet, herunder på lempelige

eller præferentielle vilkår, hvor dette er vedtaget gensidigt, og, om

nødvendigt, i overensstemmelse med den i artikel 20 og 21 oprettede

finansieringsmekanisme. I tilfælde, hvor den pågældende teknologi er

underlagt patenter eller anden form for intellektuel ejendomsret, muliggøres

adgang hertil og overførsel heraf på vilkår, hvorved der tages hensyn til, og

som er forligelige med en passende og effektiv beskyttelse af intellektuel

ejendomsret. Anvendelsen af dette stykke skal være i overensstemmelse med

stk. 3, 4 og 5.

3. Alle de kontraherende parter træffer, alt efter

omstændighederne, lovgivningsmæssige, administrative eller politiske

foranstaltninger med henblik på, at kontraherende parter, herunder navnlig

udviklingslandsparter, som tilvejebringer genetiske ressourcer, på gensidigt

vedtagne vilkår får adgang til og får overført teknologi, hvortil disse

ressourcer bruges, herunder teknologi, der er beskyttet af patenter og andre

former for intellektuel ejendomsret, om nødvendigt på grundlag af

bestemmelserne i artikel 20 og 21 samt i overensstemmelse med international

ret og med stk. 4 og 5.

4. Alle de kontraherende parter træffer, alt efter

omstændighederne, lovgivningsmæssige, administrative eller politiske

foranstaltninger med henblik på, at den private sektor fremmer adgang til,

fælles udvikling af og overførsel af teknologi som omhandlet i stk. 1, til

gavn for både offentlige institutioner og den private sektor i

udviklingslandene, og opfylder i denne forbindelse betingelserne i stk. 1, 2

og 3.

5. I erkendelse af, at patenter og andre former for

intellektuel ejendomsret kan have indflydelse på denne konventions

gennemførelse, samarbejder de kontraherende parter på dette område, uden at

dette indskrænker national lovgivning og international ret, for at sikre, at

sådanne rettigheder udøves til fordel for og ikke i strid med konventionens

mål.

Artikel 17

Informationsudveksling

1. De kontraherende parter fremmer udveksling af

oplysninger hidrørende fra alle offentligt tilgængelige kilder, der er af

betydning for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske

mangfoldighed, under hensyntagen til udviklingslandenes særlige behov.

2. I denne udveksling af oplysninger indgår udveksling

af resultater af teknisk, videnskabelig og socioøkonomisk forskning såvel som

oplysninger om uddannelses- og overvågningsprogrammer, specialviden, indfødt

og traditionel viden som sådan og i kombination med de i artikel 16, stk. 1,

omhandlede teknologier. Informationsudvekslingen omfatter også, hvor det er

muligt, returnering af oplysningerne.

Artikel 18

Teknisk og videnskabeligt samarbejde

1. De kontraherende parter fremmer internationalt

teknisk og videnskabeligt samarbejde om bevaring og bæredygtig udnyttelse af

den biologiske mangfoldighed, om nødvendigt gennem passende internationale og

nationale institutioner.

2. Alle de kontraherende parter fremmer teknisk og

videnskabeligt samarbejde med andre kontraherende parter, navnlig

udviklingslande, om gennemførelsen af denne konvention, bl.a. gennem

udvikling og gennemførelse af nationale politikker. Når de fremmer dette

samarbejde, bør de lægge særlig vægt på, at de nationale muligheder udvikles

og styrkes, gennem opdyrkning af de menneskelige ressourcer og udbygning af

institutioner.

3. Parternes konference vedtager på sit første møde,

hvorledes der skal oprettes en clearing-house-ordning til at fremme og lette

teknisk og videnskabeligt samarbejde.

4. De kontraherende parter skal, i overensstemmelse

med national lovgivning og politik, fremme og udvikle metoder til samarbejde

om udvikling og anvendelse af teknologi, herunder indfødt og traditionel

teknologi, i tråd med konventionens mål. I dette øjemed fremmer de

kontraherende parter ligeledes samarbejde om uddannelse af personale og

udveksling af eksperter.

5. De kontraherende parter skal, efter gensidig

aftale, fremme oprettelse af fælles forskningsprogrammer og joint-ventures

med henblik på udvikling af teknologi af relevans for formålet med denne

konvention.

Artikel 19

Håndtering af bioteknologi og fordeling af fordelene heraf

1. Alle de kontraherende parter træffer, alt efter

omstændighederne, lovgivningsmæssige, administrative eller politiske

foranstaltninger til at sørge for, at de kontraherende parter, navnlig

udviklingslande, som tilvejebringer de genetiske ressourcer til biologisk

forskning, deltager effektivt i denne forskning, og at forskningen om muligt

gennemføres i de pågældende kontraherende parters lande.

2. Alle de kontraherende parter træffer de videst

mulige foranstaltninger til, at kontraherende parter, navnlig

udviklingslande, på et rimeligt og retfærdigt grundlag får priviligeret

adgang til resultaterne af og fordelene ved bioteknologi baseret på genetiske

ressourcer, som de pågældende kontraherende parter har tilvejebragt. Adgangen

til disse resultater og fordele finder sted på gensidigt aftalte vilkår.

3. Parterne overvejer, om der er behov for og

fastsætter i givet fald de nærmere bestemmelser for en protokol indeholdende

passende procedurer, herunder navnlig forudgående kvalificeret samtykke, på

området sikker overførsel, håndtering og anvendelse af levende, modificerede

organismer hidrørende fra bioteknologi, som kan have negative virkninger for

bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

4. Alle de kontraherende parter skal, enten direkte

eller via den fysiske eller juridiske person under deres jurisdiktion, der

tilvejebringer de i stk. 3 omhandlede organismer, fremskaffe alle

tilgængelige oplysninger om anvendelses- og sikkerhedsbestemmelser, som den

pågældende kontraherende part behøver til håndtering af sådanne organismer,

såvel som alle tilgængelige oplysninger om de pågældende specifikke

organismers mulige negative virkninger for den kontraherende part, på hvis

område de pågældende organismer skal indføres.

Artikel 20

Finansielle ressourcer

1. Alle de kontraherende parter forpligter sig til, i

overensstemmelse med deres muligheder, at tilvejebringe finansiel støtte og

incitamenter til nationale aktiviteter, der sigter på at virkeliggøre denne

konventions mål, i overensstemmelse med deres nationale planer,

prioriteringer og programmer.

2. Industrilandsparterne tilvejebringer nye og

supplerende finansielle ressourcer til, at udviklingslandsparterne kan dække

deres godkendte samlede ekstraomkostninger ved gennemførelsen af

foranstaltninger til opfyldelse af forpligtelserne i denne konvention, og

til, at de kan drage fordel af konventionens bestemmelser, idet

omkostningerne aftales mellem den enkelte udviklingslandspart og

finansieringsmekanismen i artikel 21, i overensstemmelse med politiske,

strategiske og programmæssige prioriteringer og udvælgelseskriterier samt en

vejledende liste over ekstraomkostninger opstillet af parternes konference.

Andre parter, herunder parter, der er ved at overgå til markedsøkonomi, kan

frivilligt påtage sig de samme forpligtelser som industrilandsparterne. Med

henblik på denne artikel skal parternes konference på sit første møde

opstille en liste over industrilandsparter og andre parter, som frivilligt

påtager sig de samme forpligtelser som industrilandsparterne. Parternes

konference gennemgår listen regelmæssigt og ændrer den om nødvendigt. Andre

lande og kilder vil også blive opfordret til at yde frivillige bidrag. Ved

opfyldelsen af disse forpligtelser tages der hensyn til, at tilførslen af

midler skal være adækvat og forudsigelig, og at byrden bør fordeles mellem de

bidragydende parter, der er opført på listen.

3. Industrilandsparterne kan endvidere tilvejebringe,

og udviklingslandsparterne benytte, finansielle ressourcer knyttet til

gennemførelsen af denne konvention, via bilaterale, regionale eller andre

multilaterale kanaler.

4. Udviklingslandsparternes mulighed for at kunne

opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen fyldestgørende vil

afhænge af industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold

til konventionen for så vidt angår finansielle ressourcer og

teknologioverførsel, under fuld hensyntagen til, at udviklingslandsparternes

første og væsentligste prioriteringer er økonomisk og social udvikling og

bekæmpelse af fattigdom.

5. Parterne tager i deres finansierings- og

teknologioverførselsforanstaltninger fuldt hensyn til de mindst udviklede

landes særlige behov og vilkår.

6. De kontraherende parter tager ligeledes hensyn til

de særlige vilkår, der skyldes afhængighed af den biologiske mangfoldighed og

dennes fordeling og beliggenhed hos udviklingslandsparterne, navnlig i små

øriger.

7. Der tages også hensyn til udviklingslandenes

særlige situation, herunder de mest miljøsårbare udviklingslande, såsom lande

med aride og semiaride områder, kystområder og bjergområder.

Artikel 21

Finansieringsmekanisme

1. Der oprettes en mekanisme for tilvejebringelse af

finansielle ressourcer til udviklingslandsparterne i medfør af denne

konvention, i form af tilskud eller på lempelige vilkår, hvoraf de væsentlige

elementer beskrives i denne artikel. Med henblik på denne konvention sorterer

mekanismen under parternes konference, som den skal aflægge regnskab for.

Mekanismens funktioner varetages af en institutionel enhed, som parternes

konference kan træffe afgørelse om på sit første møde. Med henblik på denne

konvention fastsætter parternes konference politik, strategi,

programprioriteringer og støttekriterier for adgang til og anvendelse af

disse ressourcer. Bidrag ydes på en sådan måde, at der tages hensyn til

behovet for en forudsigelig og adækvat tilførsel af midler, som omhandlet i

artikel 20, i overensstemmelse med det krævede ressourceomfang, der

fastsættes regelmæssigt af parternes konference, og til behovet for en

fordeling af byrden mellem de bidragydende parter, der er opført i den i

artikel 20, stk. 2, omhandlede liste. Der kan også ydes frivillige bidrag af

udviklingslandsparter og andre lande og kilder. Mekanismen drives på grundlag

af et demokratisk og gennemsigtigt ledelsessystem.

2. Parternes konference fastlægger på sit første møde,

i overensstemmelse med denne konventions mål, de politiske, strategiske og

programmæssige prioriteringer såvel som detaljerede kriterier og

retningslinjer for adgang til og anvendelse af de finansielle ressourcer,

herunder regelmæssig overvågning og vurdering af ressourcernes anvendelse.

Parternes konference træffer dispositioner til gennemførelse af stk. 1 efter

høring af den institutionelle enhed, der har fået finansieringsmekanismens

drift i opdrag.

3. Parternes konference undersøger, om den i henhold

til denne artikel oprettede mekanisme fungerer effektivt, herunder de i stk.

2 omhandlede kriterier og retningslinjer, senest to år efter denne

konventions ikrafttræden og derefter med jævne mellemrum. På grundlag af

denne undersøgelse træffer den passende foranstaltninger til om nødvendigt at

forbedre mekanismens effektivitet.

4. De kontraherende parter overvejer muligheden for at

styrke eksisterende finansielle institutioner, så de kan tilvejebringe

finansielle ressourcer til bevaring og bæredygtig udnyttelse af den

biologiske mangfoldighed.

Artikel 22

Forholdet til andre internationale konventioner

1. Bestemmelserne i denne konvention berører ikke de

kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i medfør af eventuelle

gældende internationale aftaler, medmindre udøvelsen af disse rettigheder og

forpligtelser kan forårsage betydelig skade på eller trussel mod den

biologiske mangfoldighed.

2. Med hensyn til det marine miljø gennemfører de

kontraherende parter denne konvention i overensstemmelse med staternes

rettigheder og forpligtelser i henhold til havretten.

Artikel 23

Parternes konference

1. Hermed oprettes en konference for parterne. Det

første møde for parternes konference indkaldes af eksekutivdirektøren for De

Forenede Nationers Miljøprogram senest et år efter denne konventions

ikrafttræden. Derefter afholder parternes konference ordinære møder med

regelmæssige mellemrum, som fastsættes af konferencen på dens første møde.

2. Ekstraordinære møder for parternes konference

afholdes på et hvilket som helst tidspunkt, som konferencen måtte skønne

nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne

anmodning, senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom

af sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af parterne.

3. Parternes konference når til konsensus om og

vedtager sin egen forretningsorden og forretningsordenen for eventuelle

hjælpeorganer, den måtte oprette, såvel som de finansielle bestemmelser for

finansiering af sekretariatet. På hvert ordinært møde vedtager den et budget

for regnskabsperioden indtil det følgende ordinære møde.

4. Parternes konference gør regelmæssigt status over

gennemførelsen af konventionen og påtager sig i dette øjemed følgende:

a) den fastsætter, i hvilken form og hvor hyppigt de i artikel 26

omhandlede oplysninger skal fremsættes, og gennemgår disse oplysninger såvel

som eventuelle rapporter forelagt af hjælpeorganer

b) den gennemgår videnskabelige, tekniske og teknologiske

ekspertudtalelser om den biologiske mangfoldighed, fremsat i overensstemmelse

med artikel 25

c) den gennemgår og vedtager om nødvendigt protokoller i overensstemmelse

med artikel 28

d) den gennemgår og vedtager om nødvendigt ændringer til denne konvention

og dens bilag i overensstemmelse med artikel 29 og 30

e) den gennemgår ændringer til protokoller og til eventuelle bilag hertil

og henstiller, at parterne i den pågældende protokol vedtager ændringerne,

hvis dette er den afgørelse, parternes konference har truffet

f) den gennemgår og vedtager om nødvendigt yderligere bilag til denne

konvention i overensstemmelse med artikel 30

g) den opretter de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige til

konventionens gennemførelse, navnlig med hensyn til videnskabelig og teknisk

rådgivning

h) den kontakter, via sekretariatet, eksekutivorganerne for konventioner,

der vedrører spørgsmål, som er omfattet af denne konvention, med henblik på

at oprette passende former for samarbejde med dem

i) den overvejer og træffer yderligere foranstaltninger, der måtte vise

sig nødvendige til virkeliggørelse af denne konventions mål i lyset af de

erfaringer, der indhentes i forbindelse med konventionens gennemførelse.

5. De Forenede Nationer, dets særorganisationer og Det

Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver stat, der ikke er part i

denne konvention, kan som observatører være repræsenteret på møderne for

parternes konference. Ethvert andet organ eller agentur, det være sig

statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence på områder vedrørende

bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og som har

underrettet sekretariatet om, at det ønsker at lade sig repræsentere som

observatør ved et møde for parternes konference, kan få adgang, medmindre

mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør indsigelse herimod.

Observatørers adgang til og deltagelse i møder finder sted efter den af

parternes konference vedtagne forretningsorden.

Artikel 24

Sekretariat

1. Der oprettes herved et sekretariat. Sekretariatets

funktioner er følgende:

a) at tilrettelægge og yde den ønskede service under møderne for

parternes konference som omhandlet i artikel 23

b) at udføre de opgaver, det måtte få tildelt i henhold til protokoller

til konventionen

c) at udarbejde rapporter over udførelsen af sine funktioner i henhold

til denne konvention og forelægge dem for parternes konference

d) at samordne aktiviteterne med andre relevante internationale organer

og, navnlig, at indgå eventuelle administrative og kontraktlige

arrangementer, der måtte kræves til effektiv udførelse af dets opgaver

e) at udføre andre opgaver, som måtte blive fastlagt af parternes

konference.

2. Parternes konference udpeger på sit første ordinære

møde sekretariatet mellem de bestående kompetente internationale

organisationer, som har tilkendegivet, at de er rede til at udføre

sekretariatsfunktionerne i henhold til denne konvention.

Artikel 25

Hjælpeorgan for videnskabelig, teknisk

og teknologisk rådgivning

1. Der oprettes hermed et hjælpeorgan for

videnskabelig, teknisk og teknologisk rådgivning, som skal give parternes

konference og i givet fald dennes andre hjælpeorganer passende rådgivning om

gennemførelsen af denne konvention. Dette organ er åbent for deltagelse fra

alle parterne og er tværfagligt. Det omfatter regeringsrepræsentanter med

kompetence på det relevante fagområde. Det aflægger regelmæssigt rapport for

parternes konference om alle aspekterne af sit arbejde.

2. Dette organ, der sorterer under parternes

konference, skal, efter de af parternes konference fastlagte retningslinjer

og på dens anmodning:

a) gøre videnskabelig og teknisk status over udviklingen i den biologiske

mangfoldighed

b) forberede videnskabelige og tekniske vurderinger af virkningerne af de

typer foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne konvention

c) identificere nyskabende, effektiv og avanceret teknologi og knowhow

vedrørende bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed

og rådgive om måder og midler til at fremme udvikling og/eller overførsel af

denne teknologi

d) afgive udtalelser om videnskabelige programmer og internationalt

samarbejde om forskning og udvikling vedrørende bevaring og bæredygtig

udnyttelse af den biologiske mangfoldighed

e) besvare de videnskabelige, tekniske, teknologiske og metodemæssige

spørgsmål, som parternes konference og dets hjælpeorganer måtte stille det.

3. Dets opgaver og kommissorium, tilrettelæggelse og

drift kan fastlægges nærmere af parternes konference.

Artikel 26

Rapporter

Alle de kontraherende parter skal, med mellemrum, der fastsættes af

parternes konference, forelægge parternes konference rapporter om de

foranstaltninger, de har truffet til gennemførelse af denne konvention, og om

disses effektivitet med hensyn til at opfylde konventionens mål.

Artikel 27

Bilæggelse af tvister

1. I tilfælde af tvist mellem kontraherende parter

vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen søger de berørte

parter at bilægge tvisten ved forhandling.

2. Kan parterne ikke nå til enighed ved forhandling,

kan de anmode en tredjepart om at stå bi ved venskabelig mellemkomst eller

som mægler.

3. En stat eller en regional organisation for

økonomisk integration kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller

tiltræder denne konvention eller når som helst derefter, skriftligt erklære

over for depositaren, at den i tilfælde af tvister, som ikke bilægges i

overensstemmelse med stk. 1 eller 2, accepterer en eller begge følgende

midler til bilæggelse som bindende:

a) voldgift i overensstemmelse med proceduren i bilag II, del 1

b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.

4. Hvis parterne i tvisten ikke, i overensstemmelse

med stk. 3, har accepteret den samme eller en hvilken som helst anden

procedure, indgives tvisten til forlig i overensstemmelse med bilag II, del

2, medmindre parterne bliver enige om andet.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på

en hvilken som helst protokol, medmindre andet er fastsat i den pågældende

protokol.

Artikel 28

Vedtagelse af protokoller

1. De kontraherende parter samarbejder om udarbejdelse

og vedtagelse af protokoller til denne konvention.

2. Protokollerne vedtages på et møde for parternes

konference.

3. Sekretariatet meddeler parterne teksten til enhver

foreslået protokol mindst seks måneder inden ovennævnte møde.

Artikel 29

Ændring af konventionen eller af protokoller hertil

1. Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen.

Enhver part i en protokol kan foreslå ændringer til den pågældende protokol.

2. Ændringer til konventionen vedtages på et møde for

parternes konference. Ændringer til en protokol vedtages på et møde for

parterne i den pågældende protokol. Teksten til enhver ændring, der foreslås

til denne konvention eller til en protokol hertil, medmindre andet er fastsat

i den pågældende protokol, meddeles parterne i det pågældende instrument af

sekretariatet mindst seks måneder inden det møde, hvor ændringen foreslås

vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes de foreslåede ændringer til

konventionens signatarer, til orientering.

3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå

til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring til konventionen eller

til en protokol hertil. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er

udtømt, og der ikke nås til enighed, vedtages ændringen, som en sidste udvej,

med et flertal på tre fjerdedele af de parter i det pågældende instrument,

der er til stede på mødet, og som har afgivet stemme, og forelægges alle

parterne af depositaren med henblik på ratifikation, accept eller

godkendelse.

4. Ratifikation, accept eller godkendelse af ændringer

meddeles depositaren skriftligt. Ændringer, der vedtages i overensstemmelse

med stk. 3, træder i kraft for de parter, der har accepteret dem, på den

halvfemsindstyvende dag efter, at mindst to tredjedele af de kontraherende

parter i konventionen eller af parterne i den pågældende protokol, medmindre

andet er fastsat i den pågældende protokol, har deponeret ratifikations-,

accept- eller godkendelsesinstrumentet. Derefter træder ændringerne i kraft

for enhver anden part på den halvfemsindstyvende dag efter, at den pågældende

part har deponeret sit instrument til ratifikation, accept eller godkendelse

af ændringerne.

5. I denne artikel forstås ved udtrykket parter, der

er til stede, og som har afgivet stemme, de parter, der er til stede, og som

har stemt ja eller nej.

Artikel 30

Vedtagelse af bilag og ændringer til disse bilag

1. Bilagene til konventionen eller til en hvilken som

helst protokol hertil er en integrerende del af konventionen eller den

pågældende protokol, og medmindre andet udtrykkeligt er anført, er en

henvisning til denne konvention eller til dens protokoller ligeledes en

henvisning til bilagene hertil. Disse bilag begrænses til proceduremæssige,

videnskabelige, tekniske og administrative spørgsmål.

2. Følgende procedure finder anvendelse, når

supplerende bilag til denne konvention eller bilag til en protokol foreslås,

vedtages og træder i kraft, medmindre andet er fastsat i den pågældende

protokol:

a) Bilag til konventionen eller til en protokol foreslås og vedtages

efter proceduren i artikel 29.

b) Er en part ude af stand til at godkende et supplerende bilag til

konventionen eller et bilag til en protokol, som den er part i, giver den

skriftligt depositaren meddelelse herom senest et år efter, at depositaren

har underrettet parterne om bilagets vedtagelse. Depositaren underretter

straks alle parterne, hvis den modtager en sådan meddelelse. En part kan når

som helst trække en tidligere erklæring om indsigelse tilbage, og bilagene

træder derefter i kraft for den pågældende part, jf. dog litra c).

c) Efter udløbet af et år, efter at depositaren har underrettet parterne

om bilagets vedtagelse, træder bilaget i kraft for alle de parter i

konventionen eller i den pågældende protokol, som ikke har indgivet

meddelelse i henhold til bestemmelserne i litra b).

3. Fremsættelse af forslag til og vedtagelse af

ændringer til bilag til denne konvention eller til en protokol og

ændringernes ikrafttræden finder sted efter den samme procedure som for

forslag til og vedtagelse af bilag til konventionen eller bilag til en

protokol og disses ikrafttræden.

4. Hvis et supplerende bilag eller en ændring til et

bilag har tilknytning til en ændring til denne konvention eller til en

protokol, træder det supplerende bilag eller ændringen først i kraft, når

ændringen til konventionen eller til den pågældende protokol selv træder i

kraft.

Artikel 31

Stemmeret

1. Hver part i konventionen eller i en protokol hertil

har en stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration

tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under

deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres

medlemsstater, der er parter i konventionen eller den pågældende protokol.

Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres

medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.

Artikel 32

Forholdet mellem konventionen og protokollerne hertil

1. En stat eller en regional organisation for

økonomisk integration kan kun blive part i en protokol, hvis den er eller

samtidig bliver kontraherende part i denne konvention.

2. Beslutninger i medfør af en protokol kan kun

træffes af parterne i den pågældende protokol. Kontraherende parter, der ikke

har ratificeret, accepteret eller godkendt en protokol, kan deltage som

observatør i ethvert møde for parterne i den pågældende protokol.

Artikel 33

Undertegnelse

Denne konvention er åben for undertegnelse i Rio de Janeiro for alle

stater og alle regionale organisationer for økonomisk integration fra 5. juni

1992 til 14. juni 1992, og i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York

fra 15. juni 1992 til 4. juni 1993.

Artikel 34

Ratifikation, accept og godkendelse

1. Konventionen og eventuelle protokoller hertil

forelægges til ratifikation, accept eller godkendelse for stater og regionale

organisationer for økonomisk integration. Ratifikations-, accept- og

godkendelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. Enhver organisation som omhandlet i stk. 1, som

bliver part i konventionen eller i en protokol hertil, uden at nogen af

organisationens medlemsstater selv er kontraherende part, er bundet af alle

de i konventionen eller protokollen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller

flere medlemsstater af en sådan organisation er part i konventionen eller i

en protokol hertil, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af

deres respektive arbejdsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres

forpligtelser i medfør af konventionen eller protokollen. I tilfælde af denne

art er organisationen eller medlemsstaterne ikke berettigede til at udøve

deres rettigheder i medfør af konventionen eller en protokol samtidigt.

3. De i stk. 1 omhandlede organisationer angiver i

deres ratifikations-, accept eller godkendelsesinstrument omfanget af deres

kompetence på de områder, der omfattes af konventionen eller den pågældende

protokol. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren enhver relevant

ændring i omfanget af deres kompetence.

Artikel 35

Tiltrædelse

1. Denne konvention og en hvilken som helst protokol

hertil er åben for tiltrædelse af stater og regionale organisationer for

økonomisk integration fra den dato, hvor konventionen eller den pågældende

protokol lukkes for undertegnelse. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos

depositaren.

2. De i stk. 1 omhandlede organisationer angiver i

deres tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de områder,

der omfattes af konventionen eller den pågældende protokol. Disse

organisationer meddeler ligeledes depositaren enhver relevant ændring i

omfanget af deres kompetence.

3. Bestemmelserne i artikel 34, stk. 2, gælder for

regionale organisationer for økonomisk integration, der tiltræder denne

konvention eller en hvilken som helst protokol hertil.

Artikel 36

Ikrafttræden

1. Konventionen træder i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det tredivte

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. Enhver protokol træder i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det i den pågældende

protokol fastsatte antal ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenter.

3. For hver kontraherende part, som ratificerer,

accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det

tredivte ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument,

træder konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato,

hvor den pågældende kontraherende part har deponeret sit ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

4. Enhver protokol skal, medmindre andet er fastsat i

den pågældende protokol, træde i kraft for en kontraherende part, som

ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder protokollen efter dens

ikrafttræden i henhold til stk. 2, på den halvfemsindstyvende dag efter

datoen for den pågældende kontraherende parts deponering af sit

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, eller på

den dato, hvor denne konvention træder i kraft for den pågældende part, idet

den seneste dato er gældende.

5. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument,

der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes

til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede

har deponeret.

Artikel 37

Forbehold

Der må ikke tages forbehold over for denne konvention.

Artikel 38

Opsigelse

1. Efter udløbet af en frist på to år fra datoen for

konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst

opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en

frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en

hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i

opsigelsesmeddelelsen.

3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil

ligeledes blive betragtet som havende opsagt de protokoller, hvori den er

part.

Artikel 39

Midlertidige finansielle arrangementer

Forudsat at Den Globale Miljøfacilitet (GEF) under De Forenede Nationers

Udviklingsprogram er blevet fuldt omstruktureret i henhold til kravene i

artikel 21 udgør denne facilitet, De Forenede Nationers Miljøprogram samt Den

Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling midlertidigt den

institutionelle enhed, der henvises til i artikel 21, dvs. i tidsrummet

mellem konventionens ikrafttræden og det første møde for parternes

konference, eller indtil parternes konference afgør, hvilken institutionel

enhed der skal udpeges i overensstemmelse med artikel 21.

Artikel 40

Midlertidige sekretariatsarrangementer

Det sekretariat, eksekutivdirektøren for De Forenede Nationers

Miljøprogram skal sørge for, er i tidsrummet mellem denne konventions

ikrafttræden og det første møde for parternes konference, det sekretariat,

der henvises til i artikel 24, stk. 2.

Artikel 41

Depositar

Generalsekretæren for De Forenede Nationer varetager depositarfunktionerne

for denne konvention og eventuelle protokoller hertil.

Artikel 42

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,

kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De

Forenede Nationers generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil,

undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Rio de Janeiro, den femte juni

nittenhundrede og tooghalvfems.

BILAG I

IDENTIFIKATION OG OVERVÅGNING

1. Økosystemer og levesteder: omfattende høj

diversitet, store antal endemiske eller truede arter eller uberørte

naturområder; nødvendige for migrerende arter; af social, økonomisk, kulturel

og videnskabelig betydning; eller som er repræsentative, enestående eller

tilknyttet væsentlige evolutionære eller andre biologiske processer.

2. Arter og samfund, som er: truede; vildtlevende

eller vildtvoksende slægtninge til opdrættede eller dyrkede arter; af

medicinsk, landbrugsmæssig eller anden økonomisk værdi; eller af social,

videnskabelig eller kulturel betydning; eller af betydning for forskning i

bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, såsom

indikatorarter.

3. Beskrevne genomer og gener af social, videnskabelig

og økonomisk betydning.

BILAG II

DEL 1

Voldgift

Artikel 1

Den part, der ønsker en sag afgjort ved voldgift, skal meddele

sekretariatet, at parterne indbringer en tvist til voldgiftsbehandling i

medfør af artikel 27. Meddelelsen skal præcisere voldgiftens genstand og

navnlig indbefatte de artikler i konventionen eller protokollen, hvis

fortolkning eller anvendelse stridsspørgsmålet drejer sig om. Hvis parterne

ikke bliver enige om tvistens genstand, inden formanden for voldgiftsretten

er udpeget, definerer voldgiftsretten stridens genstand. Sekretariatet sender

de modtagne oplysninger til alle de kontraherende parter i konventionen eller

i den pågældende protokol.

Artikel 2

1. Ved tvister mellem to parter består voldgiftsretten

af tre medlemmer. Hver af tvistens parter udpeger en voldgiftsmand, og de to

således udpegede voldgiftsmænd udpeger efter fælles overenskomst en tredje

voldgiftsmand, som er formand for voldgiftsretten. Sidstnævnte må ikke være

statsborger hos en af parterne i tvisten og ej heller have fast bopæl på en

af parternes territorium eller være ansat af nogen af disse, ej heller have

beskæftiget sig med sagen på anden vis.

2. I tvister mellem flere end to parter udpeger de

parter, der har samme interesse, en voldgiftsmand efter fælles overenskomst.

3. Er ikke alle pladser i voldgiftsretten besat,

udpeges den eller de manglende medlemmer som foreskrevet for

førstegangsudpegningen.

Artikel 3

1. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget

senest to måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand, skal

generalsekretæren for De Forenede Nationer efter anmodning fra en af parterne

udpege formanden inden for en frist på yderligere to måneder.

2. Hvis en af parterne i tvisten ikke har udpeget en

voldgiftsmand senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen, kan den

anden part forelægge sagen for generalsekretæren, som skal foretage

udpegningen inden for en frist på yderligere to måneder.

Artikel 4

Voldgiftsretten afsiger kendelse i overensstemmelse med denne konvention,

eventuelle berørte protokoller og international ret.

Artikel 5

Voldgiftsretten fastsætter selv sin forretningsorden, medmindre parterne i

tvisten bliver enige om andet.

Artikel 6

Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en af parterne anbefale

presserende foreløbige beskyttelsesforanstaltninger.

Artikel 7

Parterne i tvisten skal lette voldgiftsrettens arbejde og skal i

særdeleshed ved anvendelse af alle til rådighed stående midler:

a) stille alle relevante dokumenter, oplysninger og faciliteter til

rådighed for den; og

b) i det nødvendige omfang gøre det muligt for den at indkalde vidner

eller eksperter og høre disse.

Artikel 8

Parterne og voldgiftsmændene er forpligtet til at sikre, at alle

oplysninger, de modtager i fortrolighed under voldgiftsbehandlingen,

behandles fortroligt.

Artikel 9

Medmindre voldgiftsretten beslutter andet på grund af særlige

omstændigheder i sagen, skal voldgiftsrettens udgifter afholdes ligeligt af

parterne i tvisten. Voldgiftsretten skal føre regnskab over alle sine

udgifter og fremlægge en endelig opgørelse derover for parterne.

Artikel 10

Enhver kontraherende part, som har en juridisk interesse i tvistens

genstand, og som kan berøres af en kendelse i sagen, kan intervenere i

sagsbehandlingen med voldgiftsrettens samtykke.

Artikel 11

Voldgiftsretten kan behandle og afsige kendelse om modkrav, der har

direkte forbindelse med tvistens genstand.

Artikel 12

Voldgiftsrettens afgørelser, både om procedurespørgsmål og om sagens

realitet, træffes ved flertalsafgørelse blandt dens medlemmer.

Artikel 13

Hvis en af parterne i tvisten ikke møder for voldgiftsretten eller ikke

forsvarer sin sag, kan den anden part anmode voldgiftsretten om at fortsætte

sagsbehandlingen og afsige kendelse. At en part undlader at møde op eller

undlader at forsvare sin sag, forhindrer ikke videre sagsbehandling. Før

voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse, skal den forsikre sig om, at

påstanden er velbegrundet ud fra såvel de faktiske omstændigheder som de

retlige forhold.

Artikel 14

Voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse senest fem måneder efter

datoen for dens endelige nedsættelse, medmindre den skønner det nødvendigt at

forlænge denne tidsfrist med en periode, der ikke bør overstige yderligere

fem måneder.

Artikel 15

Voldgiftsrettens endelige kendelse skal være begrænset til tvistens

genstand og skal ledsages af en begrundelse. Den skal indeholde navnene på de

medlemmer, der har deltaget, og datoen for den endelige kendelse. Ethvert

medlem af voldgiftsretten kan vedføje den endelige kendelse en særskilt eller

afvigende udtalelse.

Artikel 16

Kendelsen er bindende for tvistens parter. Den kan ikke appelleres,

medmindre tvistens parter forud er blevet enige om en appelprocedure.

Artikel 17

Ethvert stridsspørgsmål, som måtte opstå mellem tvistens parter vedrørende

fortolkningen eller fuldbyrdelsen af den endelige kendelse, kan af en af

parterne indbringes til afgørelse for den voldgiftsret, der afgav kendelsen.

DEL 2

Forligsbehandling

Artikel 1

Der oprettes en forligskommission på anmodning af en af tvistens parter.

Medmindre parterne bliver enige om andet, sammensættes kommissionen af fem

medlemmer, hvoraf to udpeges af hver af de pågældende parter, og formanden

vælges af medlemmerne i fællesskab.

Artikel 2

Ved tvister mellem mere end to parter skal de parter, der har samme

interesse, udpege deres medlemmer af kommissionen ved fælles overenskomst.

Hvis to eller flere parter har forskellige interesser, eller hvis der er

uenighed om, hvorvidt de har samme interesse, skal de udpege deres medlemmer

hver for sig.

Artikel 3

Hvis parterne ikke har udpeget det nødvendige antal medlemmer senest to

måneder efter datoen for anmodningen om at nedsætte en forligskommission,

skal De Forenede Nationers generalsekretær udpege de manglende medlemmer

inden for en frist på yderligere to måneder, hvis den part, der fremsatte

anmodningen, anmoder herom.

Artikel 4

Hvis der ikke er udpeget en formand for forligskommissionen senest to

måneder efter udpegelsen af den sidste af kommissionens medlemmer, skal De

Forenede Nationers generalsekretær udpege en formand inden for en frist på

yderligere to måneder, hvis en part anmoder derom.

Artikel 5

Forligskommissionen træffer sine afgørelser ved flertalsafgørelse blandt

sine medlemmer. Medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet,

fastsætter den selv sin forretningsorden. Den fremsætter et forslag til

løsning af tvisten, som parterne skal undersøge i god tro.

Artikel 6

Uenighed om, hvorvidt forligskommissionen har kompetence, afgøres af

kommissionen.

Konventionen trådte i medfør af artikel 36, stk. 1 i kraft den 29.

december 1993, 90 dage efter at det 30. ratifikationsinstrument den 29.

september 1993 blev deponeret hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. december 1993 hos De

Forenede Nationers generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af

artikel 36, stk. 1 i kraft for Danmark den 21. marts 1994.

Pr. 21. marts 1994, datoen for konventionens ikrafttrædelse for Danmark,

var konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande:

Antigua og Barbuda, Armenien, Australien, Bahamas, Barbados, Belarus,

Burkina Faso, Canada, Cook Øerne, De Europæiske Fællesskaber, Ecuador, Fiji,

Filippinerne, Guinea, Japan, Jordan, Kina, Maldiverne, Marshall Øerne,

Mauritius, Mexico, Monaco, Mongoliet, Nauru, Nepal, New Zealand, Norge, Papua

New Guinea, Peru, Portugal, Saint Lucia, Saint Kitts og Nevis, Seychellerne,

Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Tunesien, Tyskland, Uganda,

Uruguay, Vanuatu og Zambia.

Efterfølgende har følgende parter med virkning fra de vedføjede datoer

ratificeret eller tiltrådt konventionen:

Land Ikrafttrædelsesdato

Belize ....................................... 30. marts 1994

Albanien ..................................... 5. april 1994

Malawi ....................................... 3. maj 1994

Samoa ........................................ 10. maj 1994

Indien ....................................... 19. maj 1994

Ungarn ....................................... 25. maj 1994

Paraguay ..................................... 25. maj 1994

Brasilien .................................... 29. maj 1994

Cuba ......................................... 6. juni 1994

Sri Lanka .................................... 21. juni 1994

Etiopien ..................................... 4. juli 1994

Domenica ..................................... 5. juli 1994

Italien ...................................... 14. juli 1994

Bangladesh ................................... 1. august 1994

Luxembourg ................................... 7. august 1994

Egypten ...................................... 31. august 1994

Georgien ..................................... 31. august 1994

Storbritannien ............................... 1. september 1994

Tchad ........................................ 5. september 1994

Gambia ....................................... 8. september 1994

Mikronesien .................................. 18. september 1994

Malaysia ..................................... 22. september 1994

Benin ........................................ 28. september 1994

Frankrig ..................................... 29. september 1994

Nederlandene ................................. 10. oktober 1994

Kenya ........................................ 24. oktober 1994

Pakistan ..................................... 24. oktober 1994

Finland ...................................... 25. oktober 1994

Estland ...................................... 25. oktober 1994

Grækenland ................................... 2. november 1994

Grenada ...................................... 9. november 1994

Kiribati ..................................... 14. november 1994

Rumænien ..................................... 15. november 1994

Østrig ....................................... 16. november 1994

Indonesien ................................... 21. november 1994

Costa Rica ................................... 24. november 1994

Den Slovakiske Republik ...................... 24. november 1994

Ghana ........................................ 27. november 1994

Nigeria ...................................... 27. november 1994

Guyana ....................................... 27. november 1994

Djibouti ..................................... 30. november 1994

Kazakhstan ................................... 5. december 1994

El Salvador .................................. 7. december 1994

Chile ........................................ 8. december 1994

Island ....................................... 11. december 1994

Venezuela .................................... 12. december 1994

Comorerne .................................... 28. december 1994

Republikken Korea ............................ 1. januar 1995

Bolivia ...................................... 1. januar 1995

Senegal ...................................... 15. januar 1995

Cameroun ..................................... 17. januar 1995

Den Demokratiske Republik Korea .............. 24. januar 1995

San Marino ................................... 26. januar 1995

Swaziland .................................... 7. februar 1995

Zimbabwe ..................................... 9. februar 1995

Vietnam ...................................... 14. februar 1995

Schweiz ...................................... 19. februar 1995

Argentina .................................... 20. februar 1995

Myanmar ...................................... 23. februar 1995

Colombia ..................................... 26. februar 1995

Elfenbenskysten .............................. 27. februar 1995

Zaire ........................................ 3. marts 1995

Guinea ....................................... 6. marts 1995

Sierra Leone ................................. 12. marts 1995

Libanon ...................................... 15. marts 1995

Jamaica ...................................... 6. april 1995

Lesotho ...................................... 10. april 1995

Panama ....................................... 17. april 1995

Ukraine ...................................... 8. maj 1995

Oman ......................................... 9. maj 1995

Cambodia ..................................... 10. maj 1995

Den Centralafrikanske Republik ............... 13. juni 1995

Rusland ...................................... 4. juli 1995

Mali ......................................... 27. juli 1995

Cap Verde .................................... 27. juli 1995

Guatemala .................................... 8. oktober 1995

Uzbekistan ................................... 17. oktober 1995

Niger ........................................ 23. oktober 1995

Honduras ..................................... 29. oktober 1995

Israel ....................................... 5. november 1995

Algeriet ..................................... 12. november 1995

Marokko ...................................... 19. november 1995

Mozambique ................................... 23. november 1995

Bhutan ....................................... 23. november 1995

Solomon-øerne ................................ 1. januar 1996

Togo ......................................... 2. januar 1996

Botswana ..................................... 10. januar 1996

Moldavien .................................... 18. januar 1996

Guinea-Bissau ................................ 25. januar 1996

Sudan ........................................ 28. januar 1996

Sydafrika .................................... 31. januar 1996

Nicaragua .................................... 18. februar 1996

Letland ...................................... 13. marts 1996

Singapore .................................... 20. marts 1996

Suriname ..................................... 11. april 1996

Syrien ....................................... 13. april 1996

Polen ........................................ 17. april 1996

Erklæring fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i henhold til

artikel 34, stk. 3, i konventionen om den biologiske mangfoldighed I

medfør af de relevante bestemmelser i Traktaten om Oprettelse af Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab har både Fællesskabet og dets medlemsstater

kompetence til at træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte miljøet.

Med hensyn til de spørgsmål, der omfattes af konventionen, har

Fællesskabet vedtaget en række retsakter, både som led i sin miljøpolitik og

inden for rammerne af andre sektorbestemte politikker; de mest relevante af

disse retsakter er nævnt nedenfor:

- Rådets afgørelse 82/72/EØF af 3. december 1981 om indgåelse af

konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige

levesteder (EFT nr. L 38 af 10.2.1982, s. 3).

- Rådets afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 om indgåelse af

konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT nr. L 210

af 19.7.1982, s. 10)

- Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82 af 3. december 1982 om gennemførelse

i Fællesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede

vilde dyr og planter (EFT nr. L 384 af 31.12.1982, s. 1)

- Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde

fugle (EFT nr. L 103 af 25.4.1979, s. 1)

- Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter (EFT nr. L 206 af 22.7.1992, s. 7)

- Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT nr. L 175 af

5.7.1985, s. 40)

- Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige

produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT nr. L 215 af

30.7.1992, s. 85)

- Rådets beslutning 89/625/EØF af 20. november 1989 om et europæisk

program for videnskab og teknologi på miljøbeskyttelsesområdet (STEP) (EFT

nr. L 359 af 8.12.1989, S. 9)

- Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en

fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (EFT nr. L 389 af 31.12.1992, s.

9)

- Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse

af genetisk modificerede mikroorganismer (EØF nr. L 117 af 8.5.1990, s. 2)

- Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer (EFT nr. L 117 af 8.5.1990, s. 15)

- Rådets forordning (EØF) nr. 1973/92 af 21. maj 1992 om oprettelse af et

finansielt instrument for miljøet (LIFE) (EFT nr. L 206 af 22.7.1992, s. 1)

Erklæring afgivet i forbindelse med ratifikationen af konventionen om

den biologiske mangfoldighed

Inden for deres respektive beføjelser ønsker Det Europæiske Fællesskab og

dets medlemsstater på ny at bekræfte, at de tillægger teknologioverførsel og

bioteknologi stor betydning som et middel til at sikre bevaring og bæredygtig

udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Overholdelse af bestemmelserne om

den intellektuelle ejendomsret er et væsentligt element i gennemførelsen af

teknologioverførsel og saminvestering.

For Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater finder overførsel af

teknologi og adgang til bioteknologi, som defineret i konventionen om den

biologiske mangfoldighed, sted i overensstemmelse med artikel 16 i

konventionen og principperne og reglerne for beskyttelse af intellektuel

ejendomsret, navnlig multilaterale og bilaterale aftaler, der er undertegnet

eller forhandlet af de kontraherende parter i denne konvention.

Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater vil anspore til, at de ved

konventionen oprettede finansieringsmekanismer anvendes til at fremme

frivillig overførsel af intellektuel ejendomsret, der indehaves af europæiske

erhvervsdrivende, navnlig ved meddelelse af licenser, på grundlag af

almindelige handelsordninger og beslutninger, samtidig med at ejendomsretten

sikres passende og effektiv beskyttelse.

Udenrigsministeriet, den 21. november

1996

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter