Bekendtgørelse af ændringsprotokol af 19. november 1976 til den internationale konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ændringsprotokol af 19.
november 1976 til den internationale konvention af 29. november 1969 om det
privatretlige ansvar for skader ved olieforurening(* 1)
I henhold til kgl. resolution af 16. april 1981 har Danmark tiltrådt den i
London den 19. november 1976 vedtagne ændringsprotokol til den internationale
konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved
olieforurening, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 99 af 9.
september 1975, Lovtidende C.
Ændringsprotokollen har følgende ordlyd: PROTOKOL
om den internationale konvention om det privatretlige ansvar for
skader ved olieforurening, 1969
Deltagerne i denne protokol,
som er deltagere i den internationale konvention om det privatretlige
ansvar for skader ved olieforurening, udfærdiget i Bruxelles den 29. november
1969,
er blevet enige om følgende:
Artikel I
I denne protokol betyder:
1. Konvention' den internationale konvention om det
privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969.
2. Organisation' det samme som i konventionen.
3. Generalsekretær' organisationens generalsekretær.
Artikel II
Konventionens artikel V ændres således:
1) Stk. 1 erstattes af følgende tekst:
»Ejeren af et skib har ret til at begrænse sit ansvar i henhold til
denne konvention for hver enkelt hændelse til et samlet beløb af 133
beregningsenheder pr. ton af skibets drægtighed. Dette samlede beløb kan dog
ikke i noget tilfælde overstige 14 millioner beregningsenheder.«
2) Stk. 9 erstattes af følgende tekst:
Læs alt
9.a) »Beregningsenheden«, som anvendes i denne artikels stk. 1,
er den særlige trækningsrettighed, således som denne er defineret af Den
internationale Valutafond. Beløbene nævnt i stk. 1 skal omregnes til national
valuta i den stat, hvor fonden oprettes, på basis af denne valutas kursværdi
over for den specielle trækningsrettighed på det tidspunkt, da fonden
oprettes. For en kontraherende stat, der er medlem af Den internationale
Valutafond, beregnes værdien af den nationale valuta, udtrykt i den specielle
trækningsrettighed, i overensstemmelse med den af
Den internationale Valutafond anvendte beregningsmetode, der bruges ved
dens virksomhed og transaktioner den pågældende dag.
For en kontraherende stat, der ikke er medlem af Den internationale
Valutafond, beregnes værdien af den nationale valuta, udtrykt i den specielle
trækningsrettighed, efter regler, der fastsættes af vedkommende stat.
9.b) En kontraherende stat, som ikke er medlem af Den internationale
Valutafond, og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af bestemmelserne i
denne artikels stk. 9.a), kan dog på tidspunktet for ratifikationen,
accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne protokol, eller når som
helst derefter, erklære, at ansvarsgrænserne, fastsat i stk. 1, når de
anvendes på dens territorium, for hver enkelt hændelse skal udgøre et samlet
beløb på 2.000 monetære enheder pr. ton af skibets drægtighed, dog at dette
samlede beløb ikke i noget tilfælde skal overstige 210 millioner monetære
enheder. Den monetære enhed, der anvendes i dette stk., svarer til 651/2
milligram guld af nihundredetusindedels finhed. Omregningen af disse beløb
til national valuta sker i overensstemmelse med den pågældende stats
lovgivning.
9.c) Den i stk. 9.a) sidste sætning anførte beregning og den i stk. 9.b)
anførte omregning skal foretages på en sådan måde, at der i den nationale
valuta i den kontraherende stat så vidt muligt udtrykkes den samme reelle
værdi af beløbene i stk. 1, som den, der er udtrykt i beregningsenheder.
Kontraherende stater skal underrette depositaren om beregningsmåden ifølge
stk. 9.a) henholdsvis om resultatet af omregningen i stk. 9.b), ved
deponeringen af et instrument som nævnt i artikel IV og når som helst der
måtte ske ændring af beregningsmåden eller omregningen.
Artikel III
1. Denne protokol er åben for undertegnelse for enhver
stat, som har undertegnet konventionen eller som har tiltrådt denne, og for
enhver stat, som var indbudt til at deltage i konferencen om revision af
bestemmelserne om beregningsenheder i konventionen om det privatretlige
ansvar for skader ved olieforurening, 1969, der blev holdt i London fra den
17. til den 19. november 1976.
Protokollen er åben for undertegnelse fra den 1. februar 1977 til den 31.
december 1977 i organisationens hovedkvarter.
2. Med forbehold af denne artikels stk. 4 er denne
protokol undergivet ratifikation, accept eller godkendelse af de stater, der
har undertegnet den.
3. Med forbehold af denne artikels stk. 4 er denne
protokol åben for tiltrædelse af de stater, som ikke har undertegnet den.
4. Denne protokol kan ratificeres, accepteres,
godkendes eller tiltrædes af de stater, der deltager i konventionen.
Artikel IV
1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse
sker ved deponering af et formelt instrument herom hos generalsekretæren.
2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument, som er deponeret efter at en ændring til denne
protokol er trådt i kraft for alle deltagende stater, eller efter at
ændringens ikrafttrædelsesbetingelser er opfyldt hvad angår alle deltagende
stater, skal anses at gælde protokollen som ændret.
Artikel V
1. For de stater, som har ratificeret, accepteret,
godkendt eller tiltrådt protokollen, træder denne i kraft den
halvfemsindstyvende dag efter den dag, da otte stater, deriblandt fem stater,
hver med ikke under 1.000.000 bruttotons i tankskibstonnage, har deponeret
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos
generalsekretæren.
2. For hver stat, som senere ratificerer, accepterer,
godkender eller tiltræder protokollen, træder denne i kraft den
halvfemsindstyvende dag efter, at denne stat har deponeret det pågældende
instrument.
Artikel VI
1. Denne protokol kan opsiges af enhver kontraherende
stat på et hvilket som helst tidspunkt efter den dag, på hvilken protokollen
træder i kraft for denne stat.
2. Opsigelse sker ved deponering af et
opsigelsesinstrument hos generalsekretæren.
3. Opsigelsen træder i kraft et år efter dens
deponering hos generalsekretæren eller på et sådant senere tidspunkt, som
måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet.
Artikel VII
1. Organisationen kan indkalde til en konference med
det formål at revidere eller ændre denne protokol.
2. Organisationen skal indkalde til en konference
mellem de stater, der deltager i denne protokol, med det formål at revidere
eller ændre denne, når begæring herom fremkommer fra mindst en tredjedel af
de deltagende stater.
Artikel VIII
1. Denne protokol skal deponeres hos
generalsekretæren.
2. Generalsekretæren skal:
a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne
protokol, om:
I. hver ny undertegnelse eller deponering af et instrument tillige med
datoen herfor;
II. ikrafttrædelsestidspunktet for denne protokol;
III. deponeringen af et hvilket som helst instrument til opsigelse af
denne protokol tillige med datoen, på hvilken opsigelsen træder i kraft;
IV. en hvilken som helst ændring i denne protokol;
b) oversende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, som
har undertegnet eller tiltrådt denne.
Artikel IX
Så snart denne protokol træder i kraft, skal en bekræftet genpart
overgives til De forenede Nationers sekretariat af generalsekretæren til
registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De
forenede Nationers pagt.
Artikel X
Denne protokol udfærdiges i et enkelt originaleksemplar på engelsk og
fransk, hvilke tekster er lige autentiske. Officielle oversættelser til
russisk og spansk udarbejdes og deponeres sammen med det undertegnede
originaleksemplar.
Udfærdiget i London den nittende november nitten hundrede og
seksoghalvfjerds.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, behørigt befuldmægtiget hertil,
underskrevet denne protokol.
Ændringsprotokollen trådte i medfør af artikel V, stk. 1, i kraft den 8.
april 1981.
Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes den 3. juni 1981 hos
generalsekretæren for Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation
(IMCO), og tillægsprotokollen trådte derefter i kraft for Danmark den 1.
september 1981 i medfør af artikel V, stk. 2.
Foruden af Danmark er tillægsprotokollen ratificeret eller tiltrådt med
virkning fra 8. april 1981 af Bahamaøerne, Finland, Frankrig, Liberia, Norge,
Storbritannien, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Den arabiske
Republik Yemen.
Udenrigsministeriet, den 3. februar 1982
Kjeld Olesen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af ændringsprotokol af 19. november 1976 til den internationale konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening Retsinformation · 14. februar 1985
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af ændringsprotokollen af 19. november 1976 til den internationale konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening Retsinformation · 18. december 1991
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af ændringsprotokollen af 19. november 1976 til den internationale konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening Retsinformation · 13. september 1995
- Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969 Retsinformation · 25. september 1996
- Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om oprettelse af en international fond for skader ved olieforurening, 1971 Retsinformation · 9. juli 1996
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969 Retsinformation · 9. juni 1999