Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FRATRÆDELSESGODTGØRELSER, UDLODNING TIL ÆGTEFÆLLE, OVERFØRSEL FRA MIDLERTIDIGE KONTI SAMT INVALIDEFORSIKRINGER)

1995/1 LSF 188Lovforslag som fremsatFolketinget1. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

683 af 9. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 1106 af 20. december

1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt

punktum:

»Omregning skal heller ikke ske, hvis en fraskilt eller frasepareret

ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 3, nr. 2,

nedsætter eller ophører med indbetalingerne som følge af død eller

invaliditet.«

2. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 3, kan den del af

ordningen, der oprindelig blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige

konsekvenser.«

3. I § 19, 2. pkt., ændres »til en pensionsordning med

løbende udbetalinger« til: »til en af kapitel 1 omfattet

ordning«.

4. I § 23, 3. pkt., ændres »pensionsordning med

løbende udbetalinger« til: »pensionsordning, der er omfattet af

kapitel 1,».

5. § 30, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes som nye

stykker:

»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til

ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved bosondring. Efter udlodningen

bliver ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del.

Stk. 3. For den efter stk. 2 udloddede del betragtes det ikke som

en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen foretager følgende

dispositioner:

1) Indsætter begunstigede efter reglerne i denne lov.

2) Indtræder ved udlodningen som ejer af den udloddende del i relation til

Læs alt

§§ 18 og 19, således at ægtefællens indbetalinger kan fradrages og

ægtefællens arbejdsgivers indbetalinger ikke skal medregnes ved opgørelsen af

ægtefællens skattepligtige indkomst.

3) Indtræder ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i

relation til den udloddede del.

Stk. 4. Ved dispositioner omfattet af stk. 3, nr. 2 og 3,

betragtes den udloddede del som oprindelig oprettet af ægtefællen. Såfremt

ægtefællen indtræder som ejer i relation til § 18, skal ægtefællen foretage

indbetalinger, der forholdsmæssigt svarer til de hidtidige indbetalinger på

den udloddede del. Ægtefællen indtræder da i den aftalte indbetalingsperiode

og den 10-årige fradragsperiode efter § 18, stk. 4. Ægtefællen har kun

fradragsret efter reglerne i § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere

ejerægtefælles fradragsret efter § 18 påvirkes ikke af udlodningen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved overgang af en

overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i

lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.

6. I § 37, 2. pkt., ændres »§ 30, stk. 4,» til:

»§ 30, stk. 7,».

7. I § 41, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.:

»Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40

pct. af det udbetalte beløb.«

8. I § 55 indsættes som 2. pkt.:

»Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46,

stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når

ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo

eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget

til pension, jf. § 30, stk. 2.«

9. I § 56, stk. 1, indsættes efter »der er nævnt i §

19,»: »de indbetalinger, en fraskilt eller frasepareret ægtefælle

foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2,».

10. I § 57, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 30, stk. 5,»

til: »§ 30, stk. 8,».

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 30, stk. 4,»

til: »§ 30, stk. 7,».

2. I § 8 B, stk. 1, og § 8 F, stk. 1, indsættes

efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) udlodninger som nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,».

Nr. 3-8 i § 8 B, stk. 1, bliver herefter nr. 4-9, og nr. 3-6 i § 8 F, stk.

1, bliver herefter nr. 4-7.

§ 3

I lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. (Invalideforsikringer) foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»I indkomståret 1996 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 dog

anvendelse på forsikringer i skadesforsikringsselskaber, der er oprettet før

den 1. januar 1996, og som inden den 1. juli 1996 overdrages med

tilbagevirkende kraft til den 1. januar 1996 til et

livsforsikringsselskab.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §

4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 13 C, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden den 31.

december 1995« til: »inden den 1. juli 1996«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 5, 6, 8-10, og § 2 har virkning fra og med

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

683 af 9. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 1106 af 20. december

1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 2, 2. til 4. pkt., kan

den del af ordningen, der oprindeligt blev udloddet, dog ikke ophæves uden

afgiftsmæssige konsekvenser.«

2. I § 19, 2. pkt., ændres »til en pensionsordning med

løbende udbetalinger« til: »til en af kapitel 1 omfattet

ordning«.

3. I § 23, 3. pkt., ændres »pensionsordning med

løbende udbetalinger« til: »pensionsordning, der er omfattet af

kapitel 1,».

4. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til

ægtefælle ved skifte af et fællesbo. Efter udlodningen bliver den

fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den

udloddede del. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis

ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5,

stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 6, og § 12, stk. 1, nr. 4. Ægtefællen betragtes i

relation til § 18 og § 19 som ejer af den udloddede del og kan dermed

fortsætte indbetalingerne til den udloddede del. 1. til 4. pkt. gælder

tilsvarende ved bosondring. Bliver ægtefællen ved udlodningen

forsikringstager eller kontohaver i relation til den udloddede del, betragtes

dette ikke som en afgiftspligtig disposition. Den udloddede del betragtes i

så fald som oprindeligt oprettet af ægtefællen. Reglerne i stk. 1, gælder

heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles

fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved

separation og skilsmisse.«

5. I § 41, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. :

»Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40

pct. af det udbetalte beløb.«

6. I § 42, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. :

»I de tilfælde, hvor der på grund af helbredsmæssige forhold ikke kan

ske optagelse i en pensionskasse eller tegnes en forsikring med løbende

udbetalinger, gælder reglerne i § 41 tillige for overførsel til en

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed.«

§ 2

I lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. foretages følgende ændring:

I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :

»I indkomståret 1996 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 dog

anvendelse for forsikringer i skadesforsikringsselskaber, der er oprettet før

den 1. januar 1996, og som inden den 1. juli 1996 overdrages med

tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996 til et livsforsikringsselskab.«

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §

4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

I § 13 C, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden den 31. december

1995« til: »inden den 1. juli 1996«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og nr. 4, har virkning fra og med dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ændringerne i lovforslaget vedrører følgende:

- Indbetaling af fratrædelsesgodtgørelser m.v. på en tidligere ansats

pensionsordning,

- ejerbeføjelser til ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning,

- afgift på 40% af udtrædelsesgodtgørelser fra EF's pensionsordning ved

dødsfald,

- overførsel fra midlertidige konti til ratepensioner og

- fradrags-/bortseelsesret for indbetalinger til visse

invalideforsikringer.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 19 kan en

lønmodtager ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst se bort fra

arbejdsgivers bidrag til lønmodtagerens pensionsordning med løbende

udbetalinger, rate- og kapitalpensioner, mens lønmodtageren, for så vidt

angår en tidligere arbejdsgivers indbetaling af f.eks.

fratrædelsesgodtgørelser, kun kan se bort fra indbetalinger til en

pensionsordning med løbende udbetalinger. Det vil sige, at der ikke er

mulighed for at bortse fra en indbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse på en

rate- eller kapitalpension.

Arbejdsmarkedspensionsordninger kan bestå af dels en pensionsordning med

løbende udbetalinger og dels en kapitalpension. Det forekommer at være

upraktisk, at fratrædelsesgodtgørelserne kun kan indbetales til den del af

pensionsordningen, der udgøres af en pensionsordning med løbende

udbetalinger. Havde der været tale om et bidrag i et ansættelsesforhold,

havde der været bortseelsesret også for den del, der indbetaltes til

kapitalpensionsdelen. I stedet må den tidligere arbejdsgiver nu indbetale

hele fratrædelsesgodtgørelsen på den del af ordningen, der udgøres af en

pensionsordning med løbende udbetalinger, såfremt det er praktisk muligt,

eller udbetale fratrædelsesgodtgørelsen til arbejdstager, der herefter med

fradragsret efter pensionsbeskatningslovens §§ 16 og 18, selv kan indbetale

beløbet på sin pensionsordning.

At der er fradragsret efter pensionsbeskatningslovens §§ 16 og 18 betyder,

at der for kapitalpensioner maksimalt kan fradrages indbetalinger for 32.000

kr. (1996-niveau) om året, og at indbetalinger til pensionsordninger med

løbende udbetalinger og ratepensioner fradrages over 10 år, dog således at

der hvert år kan fradrages op til 32.000 kr. (1996-niveau).

Der synes ikke at være væsentlige misbrugsmuligheder ved en udvidelse af

bortseelsesretten i pensionsbeskatningslovens § 19. Den tidligere

arbejdsgivers indbetaling på lønmodtagerens pensionsordning vil således bl.a.

være begrænset af lovens øvrige regler, herunder loftet for indskud på en

kapitalpension.

Det foreslås derfor at ændre pensionsbeskatningsloven således, at det

bliver muligt med bortseelsesret at indbetale f.eks. fratrædelsesgodtgørelser

på såvel pensionsordninger med løbende udbetalinger som på rate- og

kapitalpensioner.

Efter forslaget vil der i relation til bortseelsesretten ikke længere være

forskel på, om indbetaling til lønmodtagerens pensionsordning foretages af en

nuværende eller en tidligere arbejdsgiver. Tilsvarende foreslås

pensionsbeskatningslovens § 23 om arbejdsgivers fradragsret udvidet til også

at omfatte indbetaling på en tidligere ansats rate- og kapitalpension. Efter

de gældende regler omfatter fradragsretten kun den tidligere ansattes

pensionsordning med løbende udbetalinger.

Udlodning til ægtefælle

Rate- og kapitalordninger vil ofte skulle udloddes i forbindelse med

skifte af et fællesbo. Efter den gældende regel i pensionsbeskatningslovens §

30, stk. 2, kan en ægtefælle, der fra et fællesbo får udloddet en del af den

anden ægtefælles pensionsordning, ikke foretage indbetalinger på sin del med

fradragsret. Det er endvidere den anden ægtefælles alder, eventuelle

invaliditet eller dødsfald, der er afgørende for, hvornår ægtefællen med den

udloddede del kan få sin udloddede pensionsordning udbetalt. Ægtefællen

bliver dog selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og kan uden

afgiftsmæssige konsekvenser indsætte begunstigede.

Det kan virke mindre hensigtsmæssigt, at ægtefællen med den udloddede del

stadig er afhængig af den anden ægtefælles alder m.v. I praksis udskilles den

udloddede del fra ejerægtefællens konto, således at den fraskilte eller

fraseparerede ægtefælle civilretligt står som ejer af den udloddede del. For

forsikring er der tale om en præmiefri ordning, hvor ejerægtefællen fortsat

er den forsikrede.

Det foreslås derfor, at det ikke skal betragtes som en afgiftsmæssig

disposition, hvis ægtefællen ved udlodningen bliver forsikringstager eller

kontohaver også i skattemæssig henseende af den udloddede del. Ægtefællen vil

dermed blive ejer af den udloddede del med ret til bl.a. at foretage

fradragsberettigede indbetalinger. Den udloddede del vil ved aftale mellem

ægtefællerne og pensionsinstituttet således kunne tegnes på den fraskilte

eller fraseparerede ægtefælles liv uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Udbetalingstidspunktet vil i disse tilfælde blive afhængig af den

fraseparerede eller fraskilte ægtefælles alder, eventuelle invaliditet eller

dødsfald.

Eftersom pensionsinstitutterne i en række tilfælde ikke vil have mulighed

for at lade den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle blive den forsikrede,

som følge af problemer bl.a. med hensyn til helbredsoplysninger eller

koncession, foreslås det endvidere, at en ægtefælle med en udloddet del af en

pensionsordning fra et fællesbo, hvor vedkommende ikke bliver

forsikringstager eller kontohaver, kan foretage indbetalinger med fradragsret

på den udloddede del af pensionsordningen. Pensionsordningen vil i dette

tilfælde stadig være tegnet på den oprindelige ejers liv henholdsvis have den

oprindelige ejer stående som kontohaver.

Overførsler fra midlertidige konti

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 42 kan der uden

skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser ske overførsel af pensionsbidrag

m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens,

folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af udtrædelsesgodtgørelse fra

en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er

omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte arbejdstager oprettet

særlig konto. En sådan overførsel kan dog ikke omfatte beløb, som efter de

herom gældende bestemmelser kunne være udbetalt til den fratrådte

arbejdstagers fri rådighed.

Formålet med de særlige § 42-konti er at give en midlertidig

placeringsmulighed for udtrædelsesgodtgørelserne m.v., indtil der kan ske

optagelse i en ny pensionskasseordning eller tegning af en pensionsforsikring

med løbende udbetalinger. Pensionsbeskatningslovens § 42 giver derfor i den

gældende udformning kun mulighed for videreoverførelse af indestående midler

uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser til en pensionsordning med

løbende udbetalinger, herunder en pensionskasseordning.

Efter de gældende regler bliver de særlige § 42-konti imidlertid i visse

tilfælde permanente. Det skyldes, at optagelse i en ny pensionskasse eller

tegning af en forsikring med løbende udbetalinger i visse tilfælde kræver

afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger. I de tilfælde, hvor den

pågældende ikke opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne tegne en

pensionsordning, er der således ingen overførelsesmulighed. Da bank- og

sparekasselovens placeringsregler for pensionsordninger ikke finder

anvendelse for særlige § 42-konti, betyder dette bl.a, at der ikke er adgang

til at investere de indestående midler i puljeordninger eller individuelle

depoter med den heraf følgende mulighed for opnåelse af et

realrenteafgiftsfrit afkast fra f.eks. investering i aktier.

Efter de tidligere regler blev udbetaling fra kontoen beskattet med en

afgift på 40 pct. samt eventuelt indkomstskat. Ved lov nr. 431 af 14. juni

1995 blev dette ændret, således at alle udbetalinger fra kontoen belægges med

60 pct.-afgift. Herved sikres, at udbetaling ved pensioneringstidspunktet fra

§ 42-konti ikke kan undergives en 40 pct.-afgift og dermed en lavere

beskatning end ved udbetaling fra en pensionskasse. For indehavere af §

42-konti indebærer dette dog, at kontoen bør kunne overføres til en

pensionsordning, hvorfra udbetaling kan ske til indkomstbeskatning.

Det foreslås derfor, at der i de tilfælde, hvor der på grund af

helbredsmæssige forhold ikke kan ske optagelse i en pensionskasse eller

tegnes en forsikring med løbende udbetalinger, skal kunne ske overførsel af

de indestående midler på de særlige § 42-konti til en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed. Herefter vil der uden afgivelse af

helbredsoplysninger være mulighed for at overføre de indestående midler til

en rateopsparing eller rateforsikring, som ikke indeholder nogen dødsfalds-

eller invaliditetsrisiko.

Invalideforsikringer

Indtil vedtagelsen af lov nr. 1122 af 21. december 1994 var der

fradragsret for invalideforsikringer, uanset om disse var tegnet i livs-

eller skadesforsikringsselskaber. En række forsikringsselskaber og

pensionskasser havde spekulationsmuligheder i realrenteafgiftsbesparelse ved

placering af invalideforsikringer i skadesforsikringsselskaber, der i

modsætning til livsforsikringsselskaber ikke er realrenteafgiftspligtige.

Derfor ændrede man reglerne således, at fradrags-/bortseelsesretten for

invalideforsikringer tegnet i et skadesforsikringsselskab, der umiddelbart

kan etableres i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, ophørte i

indkomståret 1995.

Det viste sig under lovforslagets behandling, at ikke alle

invalideforsikringer umiddelbart kunne tegnes i et livsforsikringsselskab.

For disse forsikringer var det derfor nødvendigt først at foretage en

justering af lov om forsikringsvirksomhed. For disse forsikringer blev der

etableret en overgangsordning, således at fradragsretten for disse

forsikringer blev bevaret indtil 1. januar 1996.

En invalideforsikring i et skadesforsikringsselskab kan overføres til et

livsforsikringsselskab på to måder. Forsikringstager kan selv henvende sig

til et livsforsikringsselskab og bede om at få overført sin

invalideforsikring hertil. Livsforsikringsselskabet kan i disse tilfælde

afvise en overførsel, f. eks. på grund af forsikringstagers dårlige helbred.

Istedet kan skadesforsikringsselskabet overdrage sin

invalideforsikringsbestand til et livsforsikringsselskab. Ved denne

bestandsoverdragelse følger også forsikrede med f.eks. et dårligt helbred med

over i livsforsikringsselskabet.

Det har vist sig at være praktisk umuligt at gennemføre de endelige

bestandsoverdragelser før engang i 1996, idet de forsikringsmæssige regler

for disse overdragelser først er kommet endeligt på plads ved udgangen af

1995.

De indbetalinger, der foretages i perioden fra 1. januar 1996, til

overdragelsen er på plads, vil der efter de gældende regler ikke være

fradrags-/bortseelsesret for. Uanset at den endelige overdragelse i 1996

foretages med tilbagevirkende kraft, indebærer dette ikke, at der opnås

fradrag for indbetalingerne i perioden fra 1. januar 1996 indtil tidspunktet

for bestandsoverdragelsen, idet det er forsikringens status på

indbetalingstidspunktet, der er afgørende.

Det foreslås derfor, at der gives skadesforsikringsselskaberne en

forlænget frist for foretagelsen af bestandsoverdragelserne. Der vil efter

forslaget fortsat i 1996 være fradrags-/bortseelsesret for indbetalinger til

invalideforsikringer i skadesforsikringsselskaber, hvis forsikringen inden

den 1. juli 1996 overdrages med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996 til

et livsforsikringsselskab. Der gives således en yderligere frist på 6

måneder, svarende til fristen i overgangsreglerne i fusionsskatteloven.

Ved at betinge forlængelsen af fradragsmuligheden af, at de pågældende

forsikringer inden for 6 måneder overdrages med tilbagevirkende kraft til 1.

januar 1996, sikres, at reglerne kun kommer til at omfatte de forsikringer,

der reelt overføres til et livsforsikringsselskab.

Provenumæssige konsekvenser

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Indbetalinger af fratrædelsesgodtgørelser på arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger har et meget begrænset omfang. I følge

arbejdsmarkedsstatistikken er der for indkomståret 1994 indbetalt ca. 15

mill. kr. fra ca. 60 personer. Det er forbundet med overordentlig stor

usikkerhed at skønne over, i hvilket omfang forslaget vil medføre en ændret

placering af indskud, der i forvejen foretages, eller forøge opsparingen i

arbejdsgiveradministrerede rate- og/eller kapitalpensionsordninger.

Forslaget skønnes dog primært at bevirke, at der vil ske en flytning af en

del af den opsparing, der allerede sker i dag fra indskud på

pensionsordninger med løbende udbetalinger til indskud på rateordninger. De

provenumæssige konsekvenser af forslaget skønnes således at blive begrænsede.

Udlodning til ægtefælle

Forslaget om, at en ægtefælle med en udloddet del af en rate- eller

kapitalpension opnår ejerstatus, skønnes ikke at have provenumæssige

konsekvenser.

Overførsler fra midlertidige konti

Adgangen til overførsler fra midlertidige konti til rateordninger, når der

af helbredsmæssige årsager ikke kan ske optagelse i pensionskasse eller

tegnes forsikringer med løbende udbetaling, vil medføre et provenutab på

realrenteafgiften, som følge af adgangen til placering i realrenteafgiftsfrie

aktiver. Provenutabet skønnes at blive af meget begrænset størrelse.

Endvidere bortfalder et utilsigtet merprovenu, da det foreslås, at

udbetalingerne fra ordningen undergives almindelig indkomstbeskatning i

stedet for en afgift på 60 pct.

Invalideforsikringer

De gældende regler indebærer, at der fremkommer et merprovenu på

personskatten, som følge af bortfaldet af fradragsretten for præmien til

invalideforsikringen i skadesforsikringsselskaber. Dette merprovenu vil

bortfalde med den foreslåede udskydelse af fristen for overflytning af

invalideforsikringen fra skadesforsikringsselskabet til

livsforsikringsselskabet.

Herudover vil forslaget medføre provenutab på realrenteafgiften vedrørende

afkastet af invalideforsikringens præmiereserve fra 1. januar 1996 og frem

til overflytningen.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 0,5

mill. kr. i 1996.

Derudover skønnes forslaget ikke at ville have nævneværdige administrative

konsekvenser for ToldaSkat.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have egentlige erhvervs- og miljømæssige

konsekvenser, men der er praktiske/administrative lettelser, som ønsket af

branchen.

Det er således på opfordring fra branchen, at pensionsbeskatningslovens §

19 og § 30 ændres, og udskydelsen af fristen for overdragelse af

invalideforsikringer sker.

Forholdet til EU-retten

Ved forslaget om, at afgiften af udtrædelsesgodtgørelser fra EF's

pensionsordning skal være 40 % ved dødsfald, sker der en ligestilling med

udbetalinger fra danske pensionsordninger ved dødsfald.

Lovforslaget skønnes ikke derudover at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen hænger sammen med ændringen i nr. 4 og sikrer, at den

udloddede del ikke kan udbetales uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Til nr. 2

Pensionsbeskatningslovens § 19, 1. pkt., omhandler en nuværende

arbejdsgivers indbetalinger til lønmodtagerens pensionsordning, mens

pensionsbeskatningslovens § 19, 2. pkt., vedrører en tidligere arbejdsgivers

indbetalinger til lønmodtagerens pensionsordning.

Det foreslås, at en arbejdstager ved opgørelsen af sin skattepligtige

indkomst ikke skal medregne, det vil sige har bortseelsesret for, beløb, der

af en tidligere arbejdsgiver indbetales til en af pensionsbeskatningslovens

kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. En tidligere arbejdsgiver kan

således indbetale med bortseelsesret for lønmodtageren på dennes

pensionsordning med løbende udbetalinger, rate- eller kapitalpension.

Bestemmelsen omfatter alle former for indbetalinger på en arbejdstagers

pensionsordning fra en tidligere arbejdsgiver, herunder

fratrædelsesgodtgørelser.

Der kan maksimalt indbetales 32.000 kr. (1996-niveau) for hver

arbejdstager årligt på en kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16.

Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 2.

Til nr. 4

Forslaget indeholder to led.

Som det ene led foreslås det, at ægtefæller, der ved skifte af et fællesbo

i tilfælde af separation, skilsmisse eller bosondring, får udloddet en del af

den anden ægtefælles pensionsordning, kan foretage fradragsberettigede

indbetalinger på den udloddede del.

Ved skifte forstås såvel privat skifte, det vil sige ægtefællernes egen

aftale, og offentligt skifte. Efter den gældende praksis inddrages ikke alle

pensionsordninger under delingen af et fællesbo. I det omfang, der kan ske

deling, findes reglerne om beskatningen i pensionsbeskatningslovens § 30,

stk. 2. Reglen finder som hidtil ikke anvendelse ved opløsning af fællesejet

ved en særejeægtepagt.

Ved deling af en pensionsordning skal den udloddede del udskilles på en

konto for sig af hensyn til indberetningspligten. Branchen har oplyst, at

dette allerede sker idag.

Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er som tidligere selvstændigt

afgiftspligtig af den udloddede del og kan som tidligere indsætte

begunstigede. Det er stadig den oprindelige ejer af pensionsordningen, hvis

liv forsikringen er tegnet på, eller som er kontohaver. Indsatte begunstigede

kan således ved den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles død stadig kun

få den udloddede del udbetalt til normal afgift efter ejerægtefællens alder,

eventuelle invaliditet eller død.

Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kan fortsætte indbetalingerne

til den udloddede del. Det vil sige, at vedkommende indtræder i den

oprindelige ejers ret til at foretage fradragsberettigede indbetalinger. I

relation til pensionsbeskatningslovens § 18 regnes 10 års-perioden fra den

fraskilte eller fraseparerede ægtefælles første indbetaling.

Såfremt udlodning sker i løbet af et indkomstår, vil den fraseparerede

eller fraskilte ægtefælle på f.eks. en kapitalpension kunne foretage

indbetalinger med indtil 32.000 kr. (1996-niveau). Ejerægtefælle vil

tilsvarende som udgangspunkt kunne indbetale op til 32.000 kr. på sin del af

pensionsordningen. I sidstnævnte beløb for ejerægtefællen fragår dennes

indbetalte beløb til den udloddede del og arbejdsgivers indbetalinger.

Den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle er som hidtil berettiget til

uafhængig af ejerægtefællen at flytte sin konto vedrørende den udloddede del

til et andet pensionsinstitut, med respekt af de for den udloddede del

gældende vilkår.

Den fraskilte ægtefælle har ret til at få sin udloddede del udbetalt, når

det ved bodelingen aftalte udbetalingstidspunkt indtræder, uanset at ejeren

efterfølgende har ændret udbetalingstidspunktet. Herudover kommer den

udloddede del til udbetaling ved ejerægtefællens død. I tilfælde af

ejerægtefællens invaliditet, kan ægtefællen vælge, om den udloddede del skal

udbetales eller blive stående til det i bodelingsaftalen fastsatte tidspunkt.

Dette forudsætter dog, at det fremgår af pensionsaftalen, at invaliditet kan,

og ikke skal, give anledning til udbetaling.

Ægtefællen kan ikke udskyde/fremskynde udbetalingstidspunktet til

eksempelvis sit eget 60. år eller egen invaliditet. Ægtefællen kan forlænge

sin udloddede del af pensionsordningen til ejerægtefællens fyldte 70. år,

såfremt ejerægtefællen i udbetalingsvilkårene har samme mulighed for at

udskyde udbetalingen til dette tidspunkt.

Ægtefællen har samme adgang til at træffe aftaler, som ejerægtefællen selv

havde på bodelingstidspunktet, medmindre andet er fastsat i bodelingsaftalen.

Ægtefællen er undergivet de samme restriktioner som ejerægtefællen selv. Det

vil sige, at der efter omstændighederne kræves samtykke fra ejerægtefællens

arbejdsgiver, og at ægtefællen ikke kan træffe aftale om et

udbetalingstidspunkt, der afviger fra, hvad ejerægtefællen selv kunne have

aftalt.

Hvis arbejdsgiver har taget forbehold som nævnt i

pensionsbeskatningslovens § 17, bliver den udloddede del, som efter de

gældende regler, tilsvarende behæftet med forbeholdet. Den foreslåede ændring

af § 30, stk. 2, får således ikke betydning for arbejdsgivers eventuelt

foretagne forbehold.

Som det andet led foreslås, at såfremt det pågældende pensionsinstitut

lader den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle blive ny forsikringstager,

hvor vedkommende er forsikret og ejer, eller kontohaver også i skattemæssig

henseende, vil dette ikke udløse afgift efter pensionsbeskatningslovens § 30,

stk. 1. Ved udlodning efter de gældende regler, sker der i praksis det, at

den udloddede del udskilles og den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle

registreres som civilretlig ejer, men ikke som forsikringstager eller

kontohaver i skattemæssig henseende.

Det bliver således muligt ved udlodning at lade ægtefællen med den

udloddede del blive mere uafhængig af sin tidligere ægtefælle såvel

civilretligt som skatteretligt. Det bliver herefter den fraskilte eller

fraseparerede ægtefælles egen alder, eventuelle invaliditet eller dødsfald,

der bliver afgørende for udbetalingstidspunktet. Ægtefællen opnår fuld

ejerstatus, det vil sige såvel civilretligt som skatteretligt. Det er ikke

valgfrit efter en udlodning, hvis liv den udloddede del skal være tegnet på,

eller hvem der skal være kontohaver. Valget skal foretages ved udlodningen.

En indsættelse af den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle som kontohaver

eller forsikringstager inden for en rimelig tid efter bodelingsaftalen

opfylder betingelserne for at være sket »ved udlodningen«, når blot

de indledende skridt tages i forbindelse med bodelingen. Er der indsat

begunstigede, er den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles dødsfald

afgørende for udbetalingstidspunktet til de begunstigede.

Ved udlodning til ægtefællen efter § 30, stk. 2, 2. til 4. pkt.,

fortsætter ægtefællen ordningen for så vidt angår den udloddede del. Der er

således ikke tale om en ny pensionsordning. Ved udlodning efter § 30, stk. 2,

6. og 7. pkt., anses ægtefællen som værende den, der oprindeligt oprettede

pensionsordningen. Der er således heller ikke i disse tilfælde tale om en ny

pensionsordning. Til gengæld er omfanget af ægtefællens indbetalinger

begrænset som den oprindelige ejers. Det betyder f.eks., at den fraseparerede

eller fraskilte ægtefælles adgang til at foretage indbetalinger på en

udloddet del, der er et tillæg til en ratepension, jf.

pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, og § 8, nr. 1, begrænses i

samme omfang, som den tidligere ejerægtefælles adgang til indbetaling til

tillægget.

Overgangsfradraget i realrenteafgiftslovens § 8 samt indbetalinger efter

pensionsbeskatningslovens § 26 A og § 27 skal fordeles forholdsmæssigt ved

udlodningen. Dette svarer til gældende praksis.

Til nr. 5

Det foreslås, at afgiften af udtrædelsesgodtgørelser fra EF's

pensionsordning skal være 40 pct. ved dødsfald. Denne afgiftssats svarer til,

hvad der gælder for udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk.

1, fra danske pensionsordninger ved dødsfald.

Til nr. 6

Det foreslås, at pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af

stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste

eller af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning

eller fra en pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, der indestår

på de særlige § 42-konti, udover at skulle kunne videreoverføres til en

pensionsordning med løbende udbetalinger tillige skal kunne videreoverføres

til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed.

Efter forslaget er det en betingelse for videreoverførelse til en

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, at den pågældende på

grund af helbredsmæssige forhold ikke vil kunne optages i en ny pensionskasse

eller tegne en pensionsforsikring med løbende udbetalinger.

Til § 2

Det foreslås, at der gives hjemmel til, at forsikringstagere under visse

betingelser i indkomståret 1996 kan fradrage/se bort fra indbetalinger til en

invalideforsikring i et skadesforsikringsselskab.

Det er en betingelse for fradrags-/bortseelsesret, at forsikringen er

oprettet før den 1. januar 1996. Det er endvidere en betingelse, at

forsikringen senest den 30. juni 1996 overdrages til et

livsforsikringsselskab. Endelig er det en betingelse, at overdragelsen sker

med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996.

Skadesselskaber, der ikke overdrager deres syge- og

ulykkesforsikringsbestande inden 1. juli 1996 kan således ikke tilbyde

fradrags-/bortseelsesret for indbetalinger i 1996.

Forslaget forudsætter, at skattemyndighederne modtager indberetninger om,

at overdragelse er foretaget. Dette vil som udgangspunkt ske som led i

livsforsikringsselskabernes indberetninger til skattemyndighederne om

generelt foretagne indbetalinger.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i § 2 foretagne

ændring.

Selskabsskattelovens § 13 C, stk. 2, tager sigte på at undgå, at flytning

af en forsikring i et skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab

udløser beskatning af sikkerhedsfondshenlæggelser.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med indkomståret 1996.

Dispositioner, der er omfattet af de foreslåede lovændringer, og som

foretages fra den 1. januar 1996, vil herefter blive omfattet af

lovforslaget. Dispositioner foretaget før dette tidspunkt berøres ikke af

lovforslaget.

For så vidt angår forslaget om udlodning til ægtefælle i forbindelse med

separation, skilsmisse eller bosondring, foreslås det dog, at denne del af

forslaget skal have virkning fra og med lovens ikrafttræden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

683 af 9. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 1106 af 20. december

1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 2, 2. til 4. pkt., kan

den del af ordningen, der oprindeligt blev udloddet, dog ikke ophæves uden

afgiftsmæssige konsekvenser.«

§ 18 A. - - -

Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er nævnt i stk.

1, uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I så fald

medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg som nævnt i stk.

1 i den skattepligtige indkomst for fradragsårene.

2. I § 19, 2. pkt., ændres »til en pensionsordning med

løbende udbetalinger« til: »til en af kapitel 1 omfattet

ordning«.

§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst

medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1

omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme gælder indbetalinger fra en

tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter

arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere

arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4,

heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen,

børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens

indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som

fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 5. pkt.

3. I § 23, 3. pkt., ændres »pensionsordning med

løbende udbetalinger« til: »pensionsordning, der er omfattet af

kapitel 1,».

§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst

sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning

for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til

arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift

vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er

beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag,

fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en

tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger og

beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle-

eller børnepension efter § 2, nr. 4.

4. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til

ægtefælle ved skifte af et fællesbo. Efter udlodningen bliver den

fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den

udloddede del. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis

ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5,

stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 6, og § 12, stk. 1, nr. 4. Ægtefællen betragtes i

relation til § 18 og § 19 som ejer af den udloddede del og kan dermed

fortsætte indbetalingerne til den udloddede del. 1. til 4. pkt. gælder

tilsvarende ved bosondring. Bliver ægtefællen ved udlodningen

forsikringstager eller kontohaver i relation til den udloddede del, betragtes

dette ikke som en afgiftspligtig disposition. Den udloddede del betragtes i

så fald som oprindeligt oprettet af ægtefællen. Reglerne i stk. 1, gælder

heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles

fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved

separation og skilsmisse.«

§ 30. - - -

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle

ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Efter

udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt

afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det

betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter

udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5, stk. 2, § 11 A, stk.

1, nr. 6, og § 12, stk. 1, nr. 4. Reglerne i stk. 1 gælder heller ikke for

overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed

efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og

skilsmisse.

5. I § 41, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. :

»Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40

pct. af det udbetalte beløb.«

§ 41. - - -

Stk. 5. Udbetales udtrædelsesgodtgørelse fra Fællesskabernes

pensionsordning, indbetales den del af godtgørelsen, der hidrører fra det

overførte beløb med tilskrevne renter og bonus m.v., til den danske stat. Det

indbetalte beløb kan enten overføres til en pensionsordning omfattet af stk.

1, nr. 1, eller udbetales efter fradrag af afgift. Afgiften udgør 60 pct.

uanset indbetalingstidspunktet. Det beløb, der i henhold til 1. pkt.

indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den

pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf. 2. pkt., med den

til enhver tid gældende rentesats for den danske stats indskud i

Nationalbanken.

6. I § 42, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. :

»I de tilfælde, hvor der på grund af helbredsmæssige forhold ikke kan

ske optagelse i en pensionskasse eller tegnes en forsikring med løbende

udbetalinger, gælder reglerne i § 41 tillige for overførsel til en

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed.«

§ 42. - - -

Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som

nævnt i stk. 1. til en pensionsordning med løbende udbetalinger for

kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen

svares afgift på 60 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i

pensionsøjemed.

§ 2

I lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. foretages følgende ændring:

I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :

»I indkomståret 1996 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 dog

anvendelse for forsikringer i skadesforsikringsselskaber, der er oprettet før

den 1. januar 1996, og som inden den 1. juli 1996 overdrages med

tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996 til et livsforsikringsselskab.«

§ 2. - - -

Stk. 4. Fra og med indkomståret 1996 finder

pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 ikke anvendelse for forsikringer i

skadesforsikringsselskaber, der er oprettet før den 1. januar 1996. For

indkomståret 1995 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 alene

anvendelse på forfaldne præmier, som højst må dække risikoen for et år frem i

tiden, og kun når præmierne betales til en ordning i et

skadesforsikringsselskab, som ikke umiddelbart kan etableres i et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §

4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

I § 13 C, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden den 31. december

1995« til: »inden den 1. juli 1996«.

§ 13 C. - - -

Stk. 2. Ved overdragelse af forsikringer, som den 31. december

1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som ikke er

blevet aktuelle inden den 31. december 1995, fra et skadesforsikringsselskab

til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse på en

samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til

livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Dette gælder dog højst overdragelse

af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den del af

skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31. december

1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle

forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved

overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at

det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og

hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til de

overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved anvendelse

af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser til

sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.

Efter 2. behandling den 18. april 1996

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

683 af 9. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 1106 af 20. december

1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt

punktum:

»Omregning skal heller ikke ske, hvis en fraskilt eller frasepareret

ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 3, nr. 2,

nedsætter eller ophører med indbetalingerne som følge af død eller

invaliditet.«

2. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 3, kan den del af

ordningen, der oprindelig blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige

konsekvenser.«

3. I § 19, 2. pkt., ændres »til en pensionsordning med

løbende udbetalinger« til: »til en af kapitel 1 omfattet

ordning«.

4. I § 23, 3. pkt., ændres »pensionsordning med

løbende udbetalinger« til: »pensionsordning, der er omfattet af

kapitel 1,».

5. § 30, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes som nye

stykker:

»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til

ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved bosondring. Efter udlodningen

bliver ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del.

Stk. 3. For den efter stk. 2 udloddede del betragtes det ikke som

en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen foretager følgende

dispositioner:

1) Indsætter begunstigede efter reglerne i denne lov.

2) Indtræder ved udlodningen som ejer af den udloddende del i relation til

§§ 18 og 19, således at ægtefællens indbetalinger kan fradrages og

ægtefællens arbejdsgivers indbetalinger ikke skal medregnes ved opgørelsen af

ægtefællens skattepligtige indkomst.

3) Indtræder ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i

relation til den udloddede del.

Stk. 4. Ved dispositioner omfattet af stk. 3, nr. 2 og 3,

betragtes den udloddede del som oprindelig oprettet af ægtefællen. Såfremt

ægtefællen indtræder som ejer i relation til § 18, skal ægtefællen foretage

indbetalinger, der forholdsmæssigt svarer til de hidtidige indbetalinger på

den udloddede del. Ægtefællen indtræder da i den aftalte indbetalingsperiode

og den 10-årige fradragsperiode efter § 18, stk. 4. Ægtefællen har kun

fradragsret efter reglerne i § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere

ejerægtefælles fradragsret efter § 18 påvirkes ikke af udlodningen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved overgang af en

overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i

lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.

6. I § 37, 2. pkt., ændres »§ 30, stk. 4,» til:

»§ 30, stk. 7,».

7. I § 41, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.:

»Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40

pct. af det udbetalte beløb.«

8. I § 55 indsættes som 2. pkt.:

»Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46,

stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når

ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo

eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget

til pension, jf. § 30, stk. 2.«

9. I § 56, stk. 1, indsættes efter »der er nævnt i §

19,»: »de indbetalinger, en fraskilt eller frasepareret ægtefælle

foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2,».

10. I § 57, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 30, stk. 5,»

til: »§ 30, stk. 8,».

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 30, stk. 4,»

til: »§ 30, stk. 7,».

2. I § 8 B, stk. 1, og § 8 F, stk. 1, indsættes

efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) udlodninger som nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,».

Nr. 3-8 i § 8 B, stk. 1, bliver herefter nr. 4-9, og nr. 3-6 i § 8 F, stk.

1, bliver herefter nr. 4-7.

§ 3

I lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. (Invalideforsikringer) foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»I indkomståret 1996 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 dog

anvendelse på forsikringer i skadesforsikringsselskaber, der er oprettet før

den 1. januar 1996, og som inden den 1. juli 1996 overdrages med

tilbagevirkende kraft til den 1. januar 1996 til et

livsforsikringsselskab.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §

4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 13 C, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden den 31.

december 1995« til: »inden den 1. juli 1996«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 5, 6, 8-10, og § 2 har virkning fra og med

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter