Spring til indhold

Retsinformation

Lov om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen

Gældende LOV nr 318 af 09/05/2000LovJustitsministeriet10. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om politimæssigt samarbejde i

Øresundsregionen

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

§ 1. Aftalen af 6. oktober 1999 mellem Kongeriget

Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om politimæssigt

samarbejde i Øresundsregionen kan tiltrædes på Danmarks

vegne.

§ 2. Polititjenestemænd fra Danmark kan

udføre opgaver i Sverige efter aftalens artikel 6-8.

§ 3. Polititjenestemænd fra Sverige kan

udføre opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.

§ 4. Polititjenestemænd fra Sverige, som

udfører opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8, har ret til at

bære tjenestevåben efter aftalens regler.

§ 5. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om

forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i

offentlig tjeneste eller hverv finder også anvendelse, når

forholdet er begået mod eller af polititjenestemænd fra Sverige

under udførelse af opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.

§ 6. Forvolder polititjenestemænd fra

Sverige under udførelse af opgaver i Danmark efter aftalen skader, som

efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen af

justitsministeren.

§ 7. Lovens § 1 træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens øvrige bestemmelser træder i kraft

Læs alt

den 1. juni 2000.

§ 8. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 9. maj

2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Frank Jensen

Bilag

Aftale

mellem

Kongeriget Danmarks regering

og

Kongeriget Sveriges regering

om

politimæssigt samarbejde i

Øresundsregionen

Kongeriget Danmarks regering

og

Kongeriget Sveriges regering

som bekræfter deres vilje til at styrke samarbejdet

mellem myndigheder med politimæssige opgaver i

Øresundsregionen,

som lægger vægt på, at denne aftale skal

supplere det allerede eksisterende samarbejde mellem de danske og de

svenske myndigheder med politimæssige opgaver, og at intet i

aftalen må fortolkes således, at det begrænser det

eksisterende dansk-svenske samarbejde eller det internationale samarbejde om

kriminalitetsbekæmpelse,

som bestræber sig på at bekæmpe illegal

indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, at sikre den

offentlige sikkerhed og orden og at opretholde en effektiv

kriminalitetsbekæmpelse,

som henviser til aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmarks

regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over Øresund,

herunder særlig aftalens artikel 18, hvorefter regeringerne i Danmark

og Sverige kan indgå særskilte aftaler om dansk og svensk

myndighedsudøvelse i andre spørgsmål, som vedrører

den faste forbindelse over Øresund, i det følgende

benævnt Øresundsforbindelsen,

som ønsker at udfylde og supplere konventionen af

19. juni 1990 om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985

(i det følgende benævnt Schengen-konventionen) og de i

forbindelse hermed vedtagne gennemførelsesbestemmelser,

som betragter Øresundsregionen som et område,

hvor et effektivt samarbejde mellem myndighederne er nødvendigt med

henblik på at bekæmpe kriminalitet og sikre den offentlige

sikkerhed og orden,

har aftalt følgende:

Artikel 1

Stk. 1.

Aftaleparterne samarbejder i Øresundsregionen.

Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet mellem myndigheder

med politimæssige opgaver med henblik på afværgelse af

trusler mod den offentlige sikkerhed og orden samt forebyggelse og

forfølgning af strafbare forhold. Samarbejdet består fortsat i

det tilfælde, hvor en aftalepart midlertidigt genoptager

personkontrollen ved grænsen til den anden aftaleparts territorium i

medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.

Stk. 2.

Samarbejdet finder sted på grundlag af og i

henhold til national ret, Schengen-konventionen og folkeretlige

overenskomster mellem aftaleparterne, uden at dette berører

aftaleparternes forpligtelser i henhold til fællesskabsretten.

Artikel 2

Stk. 1.

Ved »Øresundsforbindelsen« forstås

i denne aftale og de tilhørende erklæringer den faste

forbindelse over Øresund, jf. stk. 2 og 3 med eventuelle

tilhørende nationale erklæringer.

Stk. 2.

For togtrafik afgrænses

»Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk

territorium stationen i Københavns lufthavn i Kastrup og på

svensk territorium henholdsvis den sidste påstignings- eller den

første afstigningsmulighed.

Stk. 3.

I øvrigt afgrænses

»Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk

territorium henholdsvis den sidste tilkørsels- eller den første

frakørselsmulighed og på svensk territorium tilkørsels-

eller frakørselsmuligheden ved betalingsstationen ved Lernacken.

Artikel 3

Stk. 1.

I Kongeriget Danmark er følgende myndigheder

omfattet af aftalen:

Rigspolitichefen og de øvrige danske

politimyndigheder.

Stk. 2.

I Kongeriget Sverige er følgende myndigheder

omfattet af aftalen:

Rikspolisstyrelsen og de svenske politimyndigheder.

Stk. 3.

Det fremgår af henholdsvis artikel 2 og artikel

3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Danmark til Schengen-konventionen

og af artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget

Sverige til Schengen-konventionen, hvilke polititjenestemænd der er

omfattet af Schengen-konventionens artikel 40, stk. 4, og artikel 41,

stk. 7.

Artikel 4

Stk. 1.

De i artikel 3 nævnte myndigheder skal

omgående træffe alle egnede forholdsregler til

gennemførelse af aftalen. De skal straks underrette hinanden om

forhold, som vedrører kriminalitet, der er af betydning i

Øresundsregionen.

Stk. 2.

Myndighederne skal i den forbindelse blandt

andet sikre en fortsat tæt udveksling af information og en fortsat

udvikling af kommunikationsstrukturerne inden for politisamarbejdet i henhold

til afsnit III i Schengen-konventionen, idet de i overensstemmelse med

national lovgivning

i enkeltsager udveksler oplysninger om sagsforhold og

personer,

snarest muligt underretter hinanden direkte om forestående

politimæssigt relevante begivenheder og aktioner samt i det enkelte

tilfælde videregiver oplysninger i så god tid, at modtageren i

tide kan træffe de nødvendige foranstaltninger til

afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden.

Stk. 3.

Myndighederne skal i den forbindelse endvidere sikre

en intensivering af samarbejdet i forbindelse med indsats og efterforskning

til forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold, idet de

alt efter nødvendigheden heraf samarbejder i forbindelse med

kontrol-, overvågnings- og efterforskningsforanstaltninger, idet den

ene aftaleparts ansatte inden for rammerne af deres nationale kompetence

varetager informations- og rådgivningsopgaver ved indsats på den

anden aftaleparts territorium efter nærmere aftale mellem de kompetente

myndigheder og under ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis

territorium indsatsen finder sted,

deltager i grænseoverskridende eftersøgningsaktioner

ifølge fastlagte planer,

efter behov kan planlægge og gennemføre fælles

initiativer vedrørende kriminalitetsforebyggende

arbejde.

Artikel 5

De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder

kan indgå aftaler om deltagelse af repræsentanter for den ene

aftalepart som observatører i den anden aftaleparts

politimæssige foranstaltninger, om udveksling af ansatte, uden at disse

herved får beføjelse til myndighedsudøvelse, og om

udstationering af forbindelsesofficerer i medfør af

Schengen-konventionens artikel 47.

Artikel 6

Stk. 1.

I det omfang det af trafikale hensyn er

nødvendigt, er det tilladt de polititjenestemænd, der er

nævnt i artikel 3, stk. 3, at færdes på den

anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen, jf.

artikel 2, og frem til nærmeste mulighed for at vende om og komme

tilbage til eget territorium.

Stk. 2.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den

ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts

territoriale del af Øresundsforbindelsen om fornødent

udføre sædvanlige politimæssige opgaver af

ordensmæssig karakter i overensstemmelse med den anden aftaleparts

nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser, indtil den

anden aftaleparts myndigheder, der straks skal underrettes om

iværksatte foranstaltninger, overtager gennemførelsen heraf

eller kræver foranstaltningerne afbrudt.

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den

ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts

territoriale del af Øresundsforbindelsen optage forfølgelse i

henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og

gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale

erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af denne

aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41,

stk. 9. Forfølgelse kan tillige ske dels af personer, som er

undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet

i et strafferetligt forhold, dels af personer, som er undveget fra andre

frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med

henblik på gennemførelse af en beslutning om forsorg eller

behandling kan komme på tale.

Stk. 4.

De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte

myndigheder kan endvidere gennemføre fælles

patruljeringsvirksomhed på hele Øresundsforbindelsen.

Patruljeringsvirksomheden gennemføres i overensstemmelse med

aftaleparternes nationale lovgivning og under ledelse af den aftaleparts

myndigheder, på hvis territorium patruljeringsvirksomheden finder

sted.

Artikel 7

Grænseoverskridende observation sker i henhold til

de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte betingelser.

Artikel 8

Stk. 1.

Grænseoverskridende forfølgelse sker i

henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og

gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale

erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af denne

aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41,

stk. 9. Grænseoverskridende forfølgelse kan tillige ske

dels af personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende

foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold, dels af

personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger,

såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af en

beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.

Stk. 2.

Ved grænseoverskridende forfølgelse

i Kongeriget Danmark skal der gives meddelelse til følgende

myndighed:

Københavns Politi.

Stk. 3.

Ved grænseoverskridende forfølgelse

i Kongeriget Sverige skal der gives meddelelse til følgende

myndighed:

Polismyndigheten i Skåne.

Artikel 9

Under udførelse af opgaver på den anden

aftaleparts territorium skal den ene aftaleparts

polititjenestemænd overholde den anden aftaleparts nationale lovgivning

og administrativt fastsatte bestemmelser samt efterkomme påbud fra den

anden aftaleparts kompetente myndigheder. Den anden aftaleparts kompetente

myndigheder træffer de nødvendige ledelsesmæssige

dispositioner på denne aftaleparts territorium fra det tidspunkt, hvor

der gives underretning om iværksatte foranstaltninger i

overensstemmelse med artikel 6, eller fra det tidspunkt, hvor der tages

kontakt med de kompetente myndigheder i overensstemmelse med

Schengen-konventionens artikel 41.

Artikel 10

Stk. 1.

Afgørelse om polititjenestemænds

adfærd og de politimæssige dispositioner, herunder om

disciplinære foranstaltninger, i forbindelse med udførelsen af

opgaver som nævnt i denne aftale, træffes af de kompetente

myndigheder hos den aftalepart, hvor de pågældende

polititjenestemænd er hjemmehørende.

Stk. 2.

Indgives der klage over forhold som nævnt

i stk. 1 til myndighederne hos den aftalepart, hvor de

pågældende polititjenestemænd ikke er hjemmehørende,

videresendes klagen til de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de

pågældende er hjemmehørende. Den førstnævnte

aftaleparts myndigheder tilvejebringer i overensstemmelse med national

lovgivning og bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 40,

stk. 3, litra g, og artikel 41, stk. 5, litra g, de fornødne

oplysninger til brug for den i stk. 1 nævnte afgørelse.

Stk. 3.

Denne bestemmelse vedrører ikke strafferetlig

forfølgning af polititjenestemænd.

Artikel 11

Polititjenestemænd, der udfører opgaver

på den anden aftaleparts territorium i overensstemmelse med artikel 6

og artikel 8, sidestilles med denne aftaleparts egne polititjenestemænd

for så vidt angår eventuelle lovovertrædelser, der

begås mod eller af dem.

Artikel 12

Stk. 1.

Når en aftaleparts polititjenestemænd

inden for rammerne af denne aftale befinder sig på den anden

aftaleparts territorium, er den førstnævnte aftalepart ansvarlig

for skader, som denne aftaleparts polititjenestemænd måtte

forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med den

anden aftaleparts lovgivning.

Stk. 2.

Den aftalepart, på hvis territorium de i

stk. 1 nævnte skader forvoldes, erstatter disse skader på

samme måde som skader forvoldt af dens egne

polititjenestemænd.

Stk. 3.

Den aftalepart, hvis polititjenestemænd har

forvoldt skader på den anden aftaleparts territorium, skal

godtgøre hele det beløb, som sidstnævnte har udbetalt i

skadeserstatning.

Artikel 13

Aftaleparterne tilstræber i øvrigt inden for

rammerne af national lovgivning at yde den anden aftaleparts

polititjenestemænd den samme beskyttelse og bistand under

udøvelsen af tjenesten, som de yder deres egne

polititjenestemænd.

Artikel 14

Stk. 1.

En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder

sig på den anden aftaleparts territorium, kan i de tilfælde, der

er nævnt i Schengen-konventionens artikel 40 og artikel 41 samt i denne

aftales artikel 6 og artikel 8, bære deres nationale tjenesteuniform

eller andet synligt kendetegn.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,

kan aftaleparternes polititjenestemænd endvidere bære de

tjenestevåben, der er tilladt efter den nationale ret i det land, hvor

de er hjemmehørende. I de i Schengen-konventionens artikel 40

nævnte tilfælde er retten til at bære tjenestevåben

dog underlagt de særlige begrænsninger, som følger af de

erklæringer, aftaleparterne måtte have afgivet i forbindelse med

indgåelsen af deres respektive tiltrædelsesaftaler til

Schengen-konventionen.

Stk. 3.

I særlige tilfælde kan den ene aftalepart

gøre indsigelse mod, at den anden aftaleparts polititjenestemænd

bærer deres tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn eller

tjenestevåben i overensstemmelse med stk. 1 og 2. I sådanne

tilfælde skal polititjenestemændene afstå fra at bære

disse.

Stk.4.

En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig

på den anden aftaleparts territorium i andre end de i stk. 1

nævnte tilfælde, kan bære deres nationale tjenesteuniform

eller andre synlige kendetegn efter konkret bestemmelse af den anden

aftaleparts kompetente myndigheder.

Stk. 5.

Aftaleparternes kompetente myndigheder underretter

hinanden om de til enhver tid tilladte tjenestevåben.

Stk. 6.

Brug af tjenestevåben på den anden

aftaleparts territorium er kun tilladt i tilfælde af

nødværge.

Artikel 15

Er en aftalepart af den opfattelse, at en anmodning inden

for samarbejdet ikke kan opfyldes, eller at en foranstaltning ikke kan

gennemføres, uden at være til skade for aftalepartens

suverænitet, egen sikkerhed eller andre væsentlige nationale

interesser, eller at den er i modstrid med aftalepartens nationale

lovgivning, kan den pågældende aftalepart i det konkrete

tilfælde helt eller delvis nægte at samarbejde eller gøre

samarbejdet afhængigt af bestemte betingelser.

Artikel 16

De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder

kan på grundlag af og inden for rammerne af denne aftale indgå

yderligere aftaler, som tager sigte på den administrative

gennemførelse og de praktiske fremgangsmåder for en

gennemførelse af samarbejdet.

Artikel 17

Stk. 1.

Denne aftale træder i kraft den første

dag i måneden efter, at den anden aftalepart har modtaget den

sidste af de notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de

nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.

Stk. 2.

Denne aftale er indgået på ubestemt tid.

Den kan opsiges af enhver af aftaleparterne ved notifikation. Opsigelsen

træder i kraft seks måneder efter det tidspunkt, hvor den anden

aftalepart modtog notifikationen.

Stk. 3.

Hver af aftaleparterne kan til enhver tid ændre

udpegningen af myndigheder i henhold til artikel 8. Enhver ændring skal

meddeles den anden aftalepart ved notifikation.

Stk. 4.

De øvrige bestemmelser i denne aftale kan

på begæring af enhver af aftaleparterne til enhver tid

ændres ved gensidigt samtykke. Ændringer træder i kraft den

første dag i den anden måned efter, at den anden aftalepart har

modtaget den sidste af de notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler

hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er

opfyldt.

Artikel 18

Senest fem år efter denne aftales ikrafttræden

vurderer aftaleparterne gennemførelsen og anvendelsen af aftalen, idet

aftaleparterne i den forbindelse tillige overvejer behovet for at ændre

aftalen eller de i medfør af Schengen-konventionens artikel 41,

stk. 9, afgivne erklæringer.

Udfærdiget på Øresundsforbindelsen den 6. oktober

1999

i to eksemplarer på både svensk og dansk, idet begge tekster

har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

For Kongeriget Sveriges regering

Frank Jensen

Laila Freivalds

Kongeriget Danmarks erklæring ad

Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9.

Ud over de betingelser m.v., der er fastsat i

Schengen-konventionens artikel 41, stk. 5 og 7, erklærer

Kongeriget Danmarks regering, at forfølgelse ind i Danmark hen over

grænsen til Sverige sker på følgende

vilkår:

Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en

igangværende forfølgelse på dansk grund på hele

Øresundsforbindelsen.

Forfølgelse på Øresundsforbindelsen kan ske for

ethvert strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale efter

national lovgivning i Danmark og Sverige.

Svenske myndigheder har ret til at pågribe personer på

Øresundsforbindelsen i overensstemmelse med Schengen-konventionens

artikel 41, stk. 2, litra b.

Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en

igangværende forfølgelse på dansk grund i en afstand

på op til 25 km fra Øresundsforbindelsens afslutning.

Forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen kan ske for

de forbrydelser, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 41,

stk. 4, litra b.

Svenske myndigheder har ved forfølgelse uden for

Øresundsforbindelsen ikke ret til at pågribe personer på

dansk grund.

Kongeriget Sveriges erklæring ad artikel 6 og artikel

8 i aftalen mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges

regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen.

Under henvisning til aftalen af 6. oktober 1999 om

politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen og efter

samråd med Kongeriget Danmark i anledning af den forestående

åbning af den faste forbindelse over Øresund den 1. juli 2000,

gælder følgende for danske polititjenestemænds

gennemførelse af forfølgelse på svensk

territorium:

Danske polititjenestemænd har ret til at gennemføre

forfølgelse i Sverige i overensstemmelse med artikel 6 og 8 af

personer, som er antruffet på fersk gerning i færd med at

begå en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale

efter national lovgivning i Danmark og Sverige.

Danske polititjenestemænd, som gennemfører

forfølgelse, har ret til at pågribe den forfulgte person i

overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 2, litra

b.

Der fastsættes ingen tidsmæssig eller geografisk

begrænsning for forfølgelsen.

Lignende dokumenter