Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Rådsafgørelse om ændring af artikel 40, stk. 1 og 7, i Schengenkonventionen)

2002/1 LSF 99Lovforslag som fremsatJustitsministeriet28. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. november 2002 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks

tiltrædelse af Schengenkonventionen

(Rådsafgørelse om ændring af artikel 40,

stk. 1 og 7, i Schengenkonventionen)

§ 1

I lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af

Schengenkonventionen foretages følgende ændringer:

1.

I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Justitsministeren kan på Danmarks vegne i

Rådet for Den Europæiske Union medvirke til vedtagelsen af en

rådsafgørelse om ændring af Schengenkonventionens artikel

40, stk. 1 og 7.«

2.

I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 gælder for de opgaver,

som polititjenestemænd fra et andet Schengenmedlemsland udfører

i Danmark efter konventionens artikel 40 som ændret ved den i § 1,

stk. 3, nævnte rådsafgørelse.«

§ 2

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 1, træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Læs alt

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af lovens § 1, nr. 2.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Danmark tiltrådte i 1997 Schengen-konventionen, der

indeholder bestemmelser om ophævelse af den politimæssige

personkontrol ved de indre grænser mellem Schengen-medlemslandene samt

om en række såkaldte kompenserende foranstaltninger med henblik

på bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet mv.

I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden

i 1999 blev Schengen-samarbejdet integreret i Den Europæiske Union,

hvor der i 2001 er opnået enighed om et udkast til en

rådsafgørelse, der i et vist omfang ændrer

Schengen-konventionens regler om grænseoverskridende observation.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de

nødvendige ændringer af lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks

tiltrædelse af Schengenkonventionen med henblik på, at Danmark

kan gennemføre den pågældende

rådsafgørelse.

Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtidig

sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at

justitsministeren på Danmarks vegne i Rådet for Den

Europæiske Union kan medvirke til vedtagelsen af den

pågældende rådsafgørelse.

2. Gældende ret

2.1. Schengen-samarbejdet

Den 14. juni 1985 indgik Belgien, Frankrig, Holland,

Luxembourg og Tyskland den såkaldte Schengen-aftale, der indeholdt en

generel målsætning om gradvist at ophæve paskontrollen ved

medlemslandenes fælles grænser (de indre grænser). Aftalen

fastlagde en række mere konkrete forpligtelser for de

pågældende lande til at lempe deres kontrolforanstaltninger

både for personer og varer. Endvidere indeholdt aftalen en række

generelle bestemmelser, hvorefter medlemslandene skulle styrke deres

samarbejde om bekæmpelse af international kriminalitet og illegal

indvandring.

De nævnte lande underskrev efterfølgende den

19. juni 1990 en konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen

(Schengen-konventionen). Konventionen er senere tiltrådt af Danmark,

Finland, Grækenland, Italien, Portugal, Spanien, Sverige og

Østrig (for Storbritannien, Irland, Island og Norge gælder

særlige regler).

2.2. Lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af

Schengenkonventionen

Danmark undertegnede den 19. december 1996 en aftale om

tiltrædelse af Schengen-konventionen. Folketinget bemyndigede ved lov

nr. 418 af 10. juni 1997 regeringen til at ratificere

tiltrædelsesaftalen på Danmarks vegne (se Folketingstidende,

1996-97, forhandlingerne, sp. 5812, 7580 og 8283, tillæg A, sp. 4694 og

4755, tillæg B, sp. 1057 og 1346, og tillæg C, sp. 764).

Ratifikationen fandt herefter sted den 23. september 1997.

Udover at bemyndige regeringen til at ratificere den

danske tiltrædelsesaftale indeholder loven bestemmelser, der

angår gennemførelsen af konventionen i dansk ret, herunder

bestemmelserne om Schengen-informationssystemet.

Loven regulerer desuden en række

spørgsmål, som vedrører polititjenestemænd fra et

andet Schengen-medlemsland m.v., der udfører opgaver i Danmark efter

konventionens artikel 40 og 41 (grænseoverskridende observation og

forfølgelse). Lovens § 3, stk. 1, indeholder således

en bestemmelse om, at de pågældende polititjenestemænd

under udførelsen af sådanne opgaver har ret til at bære

tjenestevåben i Danmark efter konventionens regler. Endvidere

fastsætter lovens § 3, stk. 2, at bestemmelserne i

straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og

kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv også finder

anvendelse, når forholdet er begået mod eller af

polititjenestemænd fra et andet Schengen-medlemsland mv. under

udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel 40 og 41.

Forvolder polititjenestemænd fra et andet Schengen-medlemsland mv.

under udførelse af disse opgaver i Danmark skader, som efter dansk ret

medfører erstatningspligt, udbetales erstatning efter lovens § 3,

stk. 3, af justitsministeren.

2.3. EU og Schengen-samarbejdet

Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1.

maj 1999, er Schengen-reglerne blevet integreret i Den Europæiske

Union. Dette er sket i form af en protokol knyttet som bilag til Traktaten om

Den Europæiske Union og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab.

Af protokollens artikel 2 fremgår det, at

Schengen-reglerne, der nærmere er defineret i et bilag til protokollen,

fra datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttræden er gældende for

EU-landene bortset fra Irland og Storbritannien. For Danmarks, Finlands og

Sveriges vedkommende følger det dog af artikel 2, stk. 2, at

Schengen-reglerne først skulle være gældende fra den dato,

som Rådet beslutter med enstemmighed blandt Schengen-medlemslandene.

Endvidere fremgår det af protokollens artikel 6, at Island og Norge

deltager som associeret i gennemførelsen af Schengen-reglerne i

EU.

Den 1. december 2000 traf Rådet afgørelse om

en fuldstændig gennemførelse af Schengen-reglerne i forhold til

Danmark og de øvrige nordiske lande med virkning fra den 25. marts

2001, dog således at reglerne vedrørende

Schengen-informationssystemet allerede blev bragt i anvendelse i forhold til

de nordiske lande med virkning fra den 1. januar 2001.

2.4. Særligt om Schengen-konventionens artikel 40

Schengen-konventionens artikel 40 indeholder bestemmelser

om, at et medlemslands politimyndigheder under visse omstændigheder

må overskride grænsen til et andet medlemsland med det

formål at observere formodede lovovertrædere.

Efter artikel 40, stk. 1, kan politiet i et

medlemsland således under visse nærmere betingelser

fortsætte en observation af en mistænkt lovovertræder

på et andet medlemslands territorium, når det andet medlemsland

har givet tilladelse til det. Det andet medlemsland kan til enhver tid

vælge at overtage observationen.

I særligt hastende tilfælde, hvor det ikke er

muligt at anmode det andet medlemsland om tilladelse, kan et medlemslands

polititjenestemænd efter artikel 40, stk. 2, uden tilladelse

fortsætte en observation på et andet medlemslands territorium.

Det kan dog kun ske i tilfælde af alvorlige forbrydelser som

nævnt i artikel 40, stk. 7, herunder f.eks. manddrab,

bortførelse, gidseltagning og ulovlig handel med narkotika. Den

pågældende stats myndigheder skal, allerede mens observationen

finder sted, underrettes om, at grænsen vil blive passeret, og kan til

enhver tid kræve, at observationen standses.

I den danske tiltrædelsesaftale til

Schengen-konventionen er det fastsat, at anmodninger om at foretage

grænseoverskridende observation ind i Danmark fremsættes over for

Rigspolitichefen.

Der gælder en række nærmere bestemmelser

for udførelsen af en grænseoverskridende observation. De

pågældende polititjenestemænd skal f.eks. overholde

lovgivningen i det medlemsland, på hvis område de observerer, og

de skal efterkomme påbud fra de lokale myndigheder. De har ikke adgang

til private boliger mv., og de pågældende

polititjenestemænd har ikke ret til at medbringe tjenestevåben,

hvis det land, hvor observationen foregår, udtrykkeligt modsætter

sig det.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen af den danske

tiltrædelsesaftale afgivet en erklæring over for de øvrige

medlemslande om udenlandske polititjenestemænds adgang til at medbringe

tjenestevåben under observation i Danmark. Det følger heraf, at

det i de tilfælde, hvor der indhentes forudgående tilladelse, vil

være op til de danske myndigheder efter en konkret vurdering at tage

stilling til, om der er grundlag for at modsætte sig, at

tjenestevåben medbringes.

I hastende tilfælde som omtalt i artikel 40,

stk. 2, hvor det ikke er muligt for de pågældende

udenlandske polititjenestemænd at anmode om forudgående

tilladelse til fortsat observation, vil Danmark ikke modsætte sig, at

der medbringes tjenestevåben, hvis observationen fortsættes over

landgrænser. I sådanne tilfælde vil det normalt være

meget vanskeligt at træffe foranstaltninger for at skaffe sig af med

tjenestevåbnene.

Er der derimod tale om, at observationen fortsættes

ind på dansk område med skib eller fly, er udgangspunktet, at der

ikke kan medbringes tjenestevåben. Det hænger sammen med, at det

i sådanne tilfælde normalt må antages at være muligt

på betryggende måde at deponere tjenestevåbnet. Der kan dog

foreligge særlige omstændigheder, hvor dette udgangspunkt

må fraviges. Det gælder f.eks., hvor det ikke måtte

være muligt at deponere våbnet på betryggende måde,

eller hvor den, der observeres, selv må antages at være

bevæbnet.

2.5. Bilaterale aftaler om politisamarbejde

Danmark og Sverige har den 6. oktober 1999 indgået

en aftale om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen.

Aftalen indeholder blandt andet bestemmelser med henblik på

udmøntning af Schengen-konventionens regler om politimæssigt

samarbejde, herunder bestemmelsen i Schengen-konventionens artikel 40 om

grænseoverskridende observation.

Det følger af aftalen, at grænseoverskridende

observation sker på de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte

betingelser.

Aftalen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 318

af 4. maj 2000, og aftalen trådte i kraft den 1. juli 2000.

Der er desuden indgået en bilateral samarbejdsaftale

mellem Danmark og Tyskland. Aftalen supplerer og konkretiserer reglerne i

Schengen-konventionen om det politimæssige samarbejde mellem

Schengen-medlemslandene, herunder Schengen-konventionens artikel 40 om

grænseoverskridende observation. Det følger af aftalen, at

grænseoverskridende observation ifølge aftalen sker i henhold

til Schengen-konventionens artikel 40. Aftalen er bragt i midlertidig

anvendelse fra den 25. marts 2001.

3. Udkast til ændring af Schengen-konventionens artikel 40

Som anført under pkt. 1 er der i EU opnået

enighed om et udkast til rådsafgørelse om ændring af

Schengen-konventionens artikel 40, stk. 1 og 7.

Udkastet indebærer, at adgangen til at foretage

grænseoverskridende observation i et vist omfang udvides, således

at også andre end den person, som mistænkes for at være

impliceret i en strafbar handling, kan være genstand for observation.

Samtidig vil det fortsat være et krav, at observationen

gennemføres som led i efterforskningen af et strafbart forhold, der

kan medføre udlevering.

I modsætning til observation af mistænkte

personer, hvor der som anført under pkt. 2.4 i særligt hastende

tilfælde kan ske overskridelse af en landegrænse uden konkret

tilladelse, vil grænseoverskridende observation af ikke-mistænkte

personer i alle tilfælde kræve en konkret tilladelse fra det

pågældende andet medlemsland.

Udkastet indebærer endvidere, at adgangen til i

særligt hastende tilfælde, hvor det ikke har været muligt

at indhente forudgående tilladelse, at foretage

grænseoverskridende observation af mistænkte personer i

forbindelse med bestemte strafbare handlinger udvides til også at

omfatte forfalskning af betalingsmidler samt bedrageri begået af

organiserede bander, organiseret menneskesmugling, hvidvaskning af penge fra

organiseret kriminalitet og ulovlig handel med nukleare og radioaktive

materialer.

4. Justitsministeriets overvejelser

4.1. Justitsministeriet støtter udkastet til

rådsafgørelse om, at adgangen til at foretage

grænseoverskridende observation i et vist omfang udvides.

Udkastet vil således bl.a. være med til at

sikre, at der - i de særlige tilfælde, hvor der kan opstå

et praktisk behov for det - vil være mulighed for også at

foretage grænseoverskridende observation i forbindelse med

efterforskningen af en række grove forbrydelser, der ikke er omfattet

af de gældende regler om grænseoverskridende observation. Det

gælder - som anført i pkt. 3 ovenfor - f.eks. med hensyn til

organiseret menneskesmugling og ulovlig handel med nukleare materialer.

Samtidig lægger Justitsministeriet vægt

på, at ændringen ikke vil berøre de grundlæggende

betingelser for gennemførelsen af en grænseoverskridende

observation. Udgangspunktet vil således fortsat være, at

grænseoverskridende observation kræver tilladelse fra det

medlemsland, hvor observationen foregår. Denne tilladelse kan til

enhver tid trækkes tilbage, og medlemslandet kan i den forbindelse

vælge at overtage observationen. Kun i særlige tilfælde -

og da under nøje opregnede betingelser - kan en

grænseoverskridende observation af en mistænkt ske uden

forudgående tilladelse fra det pågældende medlemsland.

For ikke-mistænkte personer vil det som

anført under pkt. 3 gælde, at grænseoverskridende

observation ind i Danmark i alle tilfælde vil kræve en konkret

tilladelse fra de danske myndigheder.

4.2. På den anførte baggrund indeholder

lovforslaget de nødvendige ændringer af lov nr. 418 af 10. juni

1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen med henblik

på gennemførelse af den foreslåede

rådsafgørelse.

Der foreslås således en ændring af

lovens § 1, der indebærer, at Folketinget giver justitsministeren

bemyndigelse til på Danmarks vegne i Rådet at medvirke til

vedtagelsen af rådsafgørelsen.

Endvidere foreslås en ændring af § 3 i

loven, således at bestemmelserne i § 3 om retten for

polititjenestemænd fra et andet Schengen-medlemsland til at bære

tjenestevåben i Danmark, om strafansvaret for forbrydelser begået

af eller mod disse polititjenestemænd og om erstatningsansvar for

skader forvoldt af disse polititjenestemænd udstrækkes til

ligeledes at gælde for opgaver, som disse polititjenestemænd

udfører i Danmark i medfør af Schengen-konventionens artikel 40

som ændret ved rådsafgørelsen.

Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt det er

nødvendigt som følge af rådsafgørelsen at

ændre lovens § 3. Bestemmelsen i § 3 henviser således

bl.a. til artikel 40 uden udtrykkeligt at knytte henvisningen til den

affattelse af artikel 40, som følger af den nugældende

Schengen-konvention. Man ville derfor kunne gøre gældende, at

§ 3 allerede i kraft af forslaget om ændring af lovens § 1

hvorved Folketinget giver samtykke til, at Danmark medvirker til vedtagelsen

af en rådsafgørelse, der ændrer artikel 40 ville finde

anvendelse i forhold til den nye affattelse af artikel 40.

Da forslaget til ændring af § 1 alene

fremstår som Folketingets samtykke til, at Danmark medvirker ved

vedtagelsen af den omtalte rådsafgørelse, og den nævnte

betydning for anvendelsesområdet for bestemmelsen i § 3

således ikke fremgår af forslaget til lovtekst, har

Justitsministeriet imidlertid fundet det rigtigst at foreslå en

ændring af § 3, der udtrykkeligt udvider bestemmelsens

anvendelsesområde til også at omfatte de opgaver, som

polititjenestemænd fra et andet Schengen-medlemsland udfører i

Danmark efter konventionens artikel 40 som ændret ved

rådsafgørelsen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

eller administrative konsekvenser for staten af betydning.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for kommuner, amtskommuner og erhvervslivet. Forslaget har ingen

miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter

ud over de ovenfor anførte.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske og administrative konsekvenser for

staten

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner

og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Se ovenfor

6. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten

for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i

Roskilde, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten,

Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Det Danske Center for

Menneskerettigheder samt Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

I bilagene til lovforslaget er de foreslåede regler

sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

Til nr. 1 (Schengen-lovens § 1)

Med bestemmelsen giver Folketinget sit samtykke til, at

justitsministeren på Danmarks vegne i Rådet for Den

Europæiske Union kan medvirke til vedtagelsen af en

rådsafgørelse om ændring af Schengen-konventionens artikel

40, stk. 1 og 7.

Efter Schengen-konventionens artikel 40 kan et af de

deltagende landes politimyndigheder under visse omstændigheder

overskride grænsen til et andet deltagende land med det formål at

foretage observation.

Ændringen af artikel 40 indebærer, at adgangen

til at foretage grænseoverskridende observation udvides, således

at også andre end den person, som mistænkes for at være

impliceret i en strafbar handling, kan være genstand for observation.

Samtidig vil det fortsat være et krav, at observationen

gennemføres som led i efterforskningen af et strafbart forhold, der

kan medføre udlevering.

I modsætning til observation af mistænkte

personer, hvor der som anført under pkt. 2.4 i særligt hastende

tilfælde kan ske overskridelse af en landegrænse uden konkret

tilladelse, vil grænseoverskridende observation ind i Danmark af

ikke-mistænkte personer i alle tilfælde kræve en konkret

tilladelse fra de danske myndigheder.

Ændringen indebærer endvidere, at adgangen til

i særligt hastende tilfælde, hvor det ikke har været muligt

at indhente forudgående tilladelse, at foretage

grænseoverskridende observation af en mistænkt i forbindelse med

bestemte strafbare handlinger udvides til ligeledes at omfatte forfalskning

af betalingsmidler samt bedrageri begået af organiserede bander,

organiseret menneskesmugling, hvidvaskning af penge fra organiseret

kriminalitet og ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

Folketingets samtykke til vedtagelse af

rådsafgørelsen indføjes i Schengen-lovens § 1 som

stk. 3. Af stk. 1 og 2 i samme bestemmelse fremgår, at

Schengen-konventionen samt samarbejdsaftalen af 19. december 1996 mellem

Schengen-medlemslandene og Island og Norge kan ratificeres på Danmarks

vegne.

Til nr. 2 (Schengen-lovens § 3)

Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen i nr.

1.

Schengen-lovens § 3 indeholder nærmere

bestemmelser i forbindelse med blandt andet Schengen-konventionens artikel

40, herunder om retten for polititjenestemænd fra et andet

Schengen-medlemsland til at bære tjenestevåben i Danmark, om

strafansvaret for forbrydelser begået af eller mod disse

polititjenestemænd og om erstatningsansvar for skader forvoldt af disse

polititjenestemænd.

Med ændringen udstrækkes bestemmelserne i

§ 3, stk. 1-3, til også at gælde for det udvidede

anvendelsesområde for artikel 40, som rådsafgørelsen

medfører. Der kan - som anført under pkt. 4.2 ovenfor - rejses

spørgsmål om, hvorvidt ændringen af § 3 er

nødvendig. Justitsministeriet har imidlertid fundet det rigtigst at

foreslå en ændring af § 3, der udtrykkeligt udvider

bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte de opgaver,

som polititjenestemænd fra et andet Schengen-medlemsland udfører

i Danmark efter konventionens artikel 40 som ændret ved

rådsafgørelsen.

Til § 2

Af hensyn til vedtagelsesproceduren i Rådet

foreslås det, at lovens § 1, nr. 1, træder i kraft dagen

efter bekendtgørelse i Lovtidende, og at justitsministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr.

2.

Til § 3

Bestemmelsen fastslår, at loven ikke gælder på

Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

§ 1.

Aftale af 19. december 1996 om Danmarks tiltrædelse

af konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985

mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux,

Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis

ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser

(Schengenkonventionen) kan ratificeres på Danmarks vegne.

I lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af

Schengenkonventionen foretages følgende ændringer:

Stk. 2.

Endvidere kan samarbejdsaftale af 19. december 1996

mellem Schengenmedlemslandene og Norge og Island om afskaffelse af

personkontrollen ved de fælles grænser ratificeres på

Danmarks vegne.

1.

I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Justitsministeren kan på Danmarks vegne i

Rådet for Den Europæiske Union medvirke til vedtagelsen af en

rådsafgørelse om ændring af Schengenkonventionens artikel

40, stk. 1 og 7.«

§ 3.

Polititjenestemænd fra et andet Schengenmedlemsland

m.v., der udfører opgaver i Danmark efter konventionens artikel 40 og

41, har ret til at bære tjenestevåben efter konventionens

regler.

Stk. 2.

Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om

forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i

offentlig tjeneste eller hverv finder også anvendelse, når

forholdet er begået mod eller af polititjenestemænd fra et andet

Schengenmedlemsland m.v. under udførelse af opgaver i Danmark efter

konventionens artikel 40 og 41.

2.

I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 gælder for de opgaver,

som polititjenestemænd fra et andet Schengenmedlemsland udfører

i Danmark efter konventionens artikel 40 som ændret ved den i § 1,

stk. 3, nævnte rådsafgørelse.«

Stk. 3.

Forvolder polititjenestemænd fra et andet

Schengenmedlemsland m.v. under udførelse af opgaver i Danmark efter

konventionens artikel 40 og 41 skader, som efter dansk ret medfører

erstatningspligt, udbetales erstatning af justitsministeren.

Bilag 2

Forslag til rådsafgørelse sammenholdt med

gældende lov

Forslag til

rådsafgørelse

Gældende formulering

Artikel 1

Artikel 40

Artikel 40 i konventionen om gennemførelse af

Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved

de fælles grænser ændres således:

1. Hvis en kontraherende stats politi som led i

efterforskningen af en kriminalsag i den pågældende stat holder

en person, der mistænkes for at være impliceret i en strafbar

handling, som kan medføre udlevering, under observation, kan det

fortsætte denne observation på en anden kontraherende parts

område, når denne har givet sin tilladelse hertil efter forinden

at have modtaget en anmodning om gensidig retshjælp. Der kan knyttes

betingelser til denne tilladelse.

1) Stk. 1, første afsnit, affattes således:

Observationen af den pågældende skal efter

anmodning overlades til politiet i den kontraherende stat, på hvis

område den finder sted.

»1. Hvis en medlemsstats politi som led i efterforskningen

af en kriminalsag vedrørende en strafbar handling, som kan

medføre udlevering, holder en person under observation på sit

område, kan det fortsætte denne observation på den anden

medlemsstats område, når denne har givet tilladelse hertil efter

forinden at have modtaget en behørigt begrundet anmodning om gensidig

retshjælp. Der kan knyttes betingelser til denne tilladelse.«

Anmodninger om gensidig retshjælp, jf. første

afsnit, rettes til den myndighed, som de kontraherende parter har udpeget, og

som er kompetent til at give eller fremsende en sådan tilladelse.

2. Hvis det i særligt hastende tilfælde ikke

er muligt forinden at anmode den anden kontraherende part om tilladelse, kan

polititjenestemænd, der observerer en person, som mistænkes for

at have begået en af de strafbare handlinger, der er anført i

stk. 7, fortsætte denne observation på den anden side af

grænsen på følgende betingelser:

a) Den i stk. 5 nævnte myndighed i den kontraherende

stat, på hvis område observationen fortsættes, skal

omgående, allerede mens observationen finder sted, underrettes om, at

grænsen vil blive passeret.

b) Der skal straks indgives en anmodning om gensidig

retshjælp, jf. stk. 1, med en begrundelse for, at grænsen

blev passeret uden forudgående tilladelse.

Observationen indstilles i samme øjeblik, den

kontraherende part, på hvis område den finder sted, kræver

det som følge af underretning efter litra a) eller anmodning efter

litra b), eller hvis tilladelse ikke foreligger fem timer efter

grænsepassagen.

3. Observation efter stk. 1 og 2 må udelukkende

finde sted på følgende almindelige betingelser:

a) De observerende polititjenestemænd skal overholde

bestemmelserne i denne artikel og lovgivningen i den kontraherende stat,

på hvis område de opererer; de skal efterkomme påbud fra de

kompetente lokale myndigheder.

b) Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i

stk. 2, skal polititjenestemændene under observationen kunne

forevise dokumentation for, at tilladelsen er meddelt.

c) De observerende polititjenestemænd skal til enhver tid

kunne legitimere sig som polititjenestemænd.

d) De observerende polititjenestemænd kan medføre

deres tjenestevåben under observationen, medmindre den anmodede

kontraherende part udtrykkelig har modsat sig dette; tjenestevåben

må kun benyttes i tilfælde af nødværge.

e) Polititjenestemændene har ikke adgang til private boliger

og steder, der ikke er tilgængelige for offentligheden.

f) De må hverken standse eller anholde den observerede

person.

g) For hver operation indgives der rapport til myndighederne i den

kontraherende stat, på hvis område observationen fandt sted; der

kan kræves personligt fremmøde af de pågældende

polititjenestemænd.

h) Myndighederne i de observerende polititjenestemænds

hjemland skal efter anmodning fra myndighederne i den kontraherende stat,

på hvis område observationen fandt sted, bistå dem ved den

efterfølgende efterforskning, herunder også ved

retsforfølgning.

4. Følgende polititjenestemænd er omfattet af

stk. 1 og 2:

for Kongeriget Belgien: polititjenestemænd ved la police

judiciaire pres les Parquets, la gendarmerie og la police communale, samt

på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6,

toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i

forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer,

våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og

farligt affald

for Forbundsrepublikken Tyskland: polititjenestemænd ved

Polizeien des Bundes und der Lander samt embedsmænd ved

Zollfahndungsdienst (toldefterforskningstjenesten) i deres egenskab af

repræsentanter for anklagemyndigheden for så vidt angår

udelukkende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt

våben

for Den Franske Republik: polititjenestemænd ansat ved la

police judiciaire de la police nationale og la gendarmerie nationale samt

på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6,

toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i

forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer,

våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og

farligt affald

for Storhertugdømmet Luxembourg: polititjenestemænd ved

la gendarmerie og la police, samt på betingelserne i de relevante

bilaterale aftaler, jf. stk. 6, toldembedsmænd for så vidt

angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika

og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer, samt ulovlig

transport af giftigt og farligt affald

for Kongeriget Nederlandene: polititjenestemænd ved

Rijkspolitie og Gemeentepolitie, samt på betingelserne i de relevante

bilaterale aftaler, jf. stk. 6, embedsmænd ved told- og

afgiftsmyndighedernes kompetente efterforskningsafdelinger for så vidt

angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika

og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig

transport af giftigt og farligt affald.

5. Den i stk. 1 og 2 nævnte myndighed er:

for Kongeriget Belgien: Commissariat general de la Police

judiciaire

for Forbundsrepublikken Tyskland: Bundeskriminalamt

for Den Franske Republik: Direction centrale de la Police

judiciaire

for Storhertugdømmet Luxembourg: Procureur general

d'Etat

for Kongeriget Nederlandene: Landelijk Officier van Justitie med

ansvar for observation på en anden kontraherende parts

område.

6. De kontraherende parter kan bilateralt udvide

anvendelsesområdet for denne artikel og vedtage supplerende

gennemførelsesbestemmelser hertil.

2) Stk. 7 affattes således:

7. Observation efter stk. 2 må kun finde sted,

når der foreligger en af nedennævnte strafbare handlinger:

a) I femte led erstattes udtrykket falskmønteri« af pengefalsk

og forfalskning af betalingsmidler«

b) Følgende led tilføjes:

» bedrageri begået af organiserede bander

organiseret menneskesmugling

hvidvaskning af penge fra organiseret kriminalitet

ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.«

drab

manddrab

voldtægt

forsætlig brandstiftelse

falskmøntneri

tyveri og hæleri af særlig grov beskaffenhed

afpresning

bortførelse og gidseltagning

menneskehandel

ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

overtrædelser af våben- og

sprængstoflovgivningen

sprængstofattentater

ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

Lignende dokumenter